Liber, november 2013

LIBER MØD VORES KV13

KANDIDATER

MADS LANGE

“HVIS JEG HAR MULIGHED FOR AT SØGE INDFLYDELSE OG FÅ LIBERAL POLITIK IGENNEM I REGIONERNE, SÅ VIL JEG GØRE DET”

DE 3 VÆRSTE OG DE 3 BEDSTE SCENARIER FOR VENSTRE

Liber, november 2013

Liber, november 2013

LANDSFORMANDEN

HAR ORDET Kære VUere Den politiske sæson er godt i gang, og endnu engang er vi blevet bekræftet i, at regeringens ambitionsniveau med hensyn til reformer af vores samfund er håbløst lavt.

Det har vi blandt andet set i debatten om, hvorvidt det skal kunne betale sig at arbejde. 330.000 danskere har minimalt incitament til at gå på arbejde. Det er ekstremt mange. Alligevel vil regeringen ikke gøre noget.

I VU mener vi, at det altid skal kunne betale sig at gå på arbejde. Der skal være en økonomisk gevinst ved at stå tidligt op og gå på arbejde. Derfor er vi også glade for, at Lars Løkke i forbindelse med Venstres Landsmøde lancerede en plan, der skal sikre, at alle danskere uanset indkomst kan mærke gevinsten ved at yde en indsats.

Kommunalvalget Der er ikke længe til kommunalvalget. Danmark skal males blåt – og vi skal sammen ud og sikre en masse borgmesterkæder til Venstre. Jeg håber inderligt, at du vil hjælpe til i valgkampen.Vi har brug for alle gode kræfter, når vi sammen skal sikre, at så mange kommuner som overhovedet bliver blå til november. Et godt kommunalvalg er også godt for VU. Det giver vores organisation indflydelse. Men det betyder ligeledes, at mange af vores dygtige VU-kandidater bliver valgt ind i by- og regionsråd.

Venstres Ungdom har mere end 50 kandidater over hele landet. Jeg håber meget, at du vil hjælpe din lokale VU-kandidat i valgkampen. Jeg håber ligeledes, at du vil anbefale dine venner og familie at stemme på ham eller hende, der forhåbentlig skal repræsentere Venstres Ungdom i dit lokale byråd. Hvis du har lyst til at hjælpe men ikke helt ved, hvem du skal kontakte, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til mig. Jeg vil meget gerne hjælpe.

Hverv en ven!

Det liberale Danmark oplever stor opbakning for tiden. Det skal vi i VU naturligvis udnytte ved at skaffe flere medlemmer til vores forening. Derfor håber jeg meget, at du vil anbefale – og overtale – venner, familie og bekendte til at melde sig ind i Venstres Ungdom.Venstres Ungdom er spydspids i kampen for en ny regering og jo flere medlemmer, desto stærkere står vi i kampen mod Helle Thornings regering. Jeg håber meget, at du vil hjælpe os med at få flere medlemmer!

Jens Husted Landsformand

2

INDHOLDFORTEGNELSE VU MENER HVAD ER KOMMUNALPOLITIK? 6 KOMMUNALVALGS KANDIDATER KORT OVER KANDIDATERNE 6 MULIGE SCENARIER FOR VENSTRE MADS LANGE - KANDIDAT TIL REGION SJÆLLAND

Kære læser Kommunalvalget nærmer sig med uhyggelig fart, og inden vi får set os om, er det den 19. november.

I VU har vi samlet mere end 50 kandidater landet over, og jeg er mildest talt imponeret.

Derfor har det heller ikke været muligt at samle alle kandidaterne i ét blad, og ærlig talt så ville det også blive et ret kedeligt Liber. Vi har samlet nogle stykker af dem og hørt efter, hvad de føler, de kan bidrage med i deres kommune.

Vi har også spurgt en af de mange kandidater til Regionsrådet, hvad han egentlig synes, der skal ske med regionerne - og svaret kunne måske overraske...

Derudover har vi lidt reportage fra de folk, som har været udenlands og søge inspiration – både mod nord og mod syd.

Og så har vi fået Jon Kiellberg til at give sit bud på de 3 bedste og de 3 værste scenarier, Venstre kunne komme ud for i valgkampen.

Jeg håber, I alle får en dejlig valgkamp!

God fornøjelse med Liber Maria Oien

4 6 8 12 14 16

STORTINGSVALG WIR SIND IN DEUTSCHLAND GEWESEN

20

MØD EN VU’ER BOGANMELDELSE - DEN FØRSTE VUFORMAND

24

KALENDER

19

22

25

REDAKTION

Redaktør: Maria Oien Skribenter: Pernille Bergholdt, Sebastian Just Madsen, Matthias Vesterdahl, Anna Dose, Katrine Ea Faber, Jens Husted Layout: Christian Cidlik, Emil Sander Bak, Frederik Arnholdt

ANSVAR

Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør Maria Oien, dog jf. Nedenstående forbehold

HOLDNINGER

Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKT

Har du ris, ros eller bare et forslag til Libers indhold? En artikel, du gerne vil have bragt? Eller kunne du tænke dig at annoncere i bladet?

Skriv til webredaktionen på vuwr@vu.dk

3

Liber, november 2013

DET MENER

HVORFOR SKAL NARKOTIKA LEGALISERES?

VÆKST ELLER MINUSVÆKST I DET OFFENTLIGE?

BUREAUKRATIET DRÆBER PATIENTER

AF FREDERIK ARNHOLDT

AF TOBIAS INGVARTSEN

AF MATHIAS WINGAA

Der findes ikke ét liberalt argument imod en legalisering af narkotika. Ikke ét. Som liberale mener vi, at enhver ejer sin egen krop og derfor ganske naturligt selv må bestemme over den. Vi skal som borgere ikke ligge under for et kvælende formyndergreb fra Big Mother-statens politikere, der lider af den fore-stilling at vide bedre end alle andre. Det gør de ikke. Du ejer din krop, og du må gøre med den, hvad du vil. Også indtagelse af narkotika. Også selvom det er dumt. Sidder du derude og føler dig truffet, fordi du af en eller anden grund ikke er liberal og mener, at folk ejer deres egen krop, er der ingen grund til panik.

Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng stor andel af den samlede økonomi. Der er derfor behov for en periode med degressiv offentlig forbrugsvækst, så balancen mellem den offentlige og den private sektor kan genskabes til fordel for danske virksomheder samt Dansk velstand og velfærd.

Det, der skulle være til gavn for patienterne på de danske sygehuse, er nu endegyldigt ved at ødelægge patienternes behandling i sundhedssektoren. Systemet stiller så store krav om dokumentation og indberetninger fra lægerne, at de bruger en urimelig mængde af deres arbejdstid siddende bagved skrivebordet. En for nyligt foretaget undersøgelse af Overlægeforeningen viser, at 8 ud af 10 læger oplever en større og større mængde papirarbejde, som naturligvis begrænser deres tid til patienterne.

En legalisering er nemlig ikke kun det rette valg set i frihedsperspektivet. Der findes også tonsvis af helt pragmatiske og jordnære argumenter. Ligesom under alkoholforbuddet i USA i 30’erne virker forbuddet ikke, og det er også ganske naivt at forestille sig, at man ved at sige ”forbudt” til noget kan fjerne det fra Jordens overflade. Helt ærligt. Der har aldrig været mere narkotika i omløb i Danmark, og vi har aldrig brugt flere penge på at bekæmpe det. I stedet sørger forbuddet for, at det er de kriminelle, der helt som et monopol tjener de enorme summer, som så kan finansiere bandekrig og anden kriminalitet.

Hvis du ikke mener, at din krop er statens ejendom, og hvis du kan se det fornuftige i at fjerne de krimi-nelles indtægtsgrundlag, mener du nok også, at narkotika skal legaliseres. Tillykke med at være liberal!

4

Danmark er et stærkt velfærdssamfund. Sådan skal det fortsat være, men forudsætningen for at vi også i fremtiden har råd til velfærd, er, at Danmark forbliver et konkurrencedygtigt land og har råd til at investere i private danske arbejdspladser. Vi har verdens højeste skattetryk, og vi har offentlige sektor som er verdens absolut største. En offentlig sektor som i dag koster så meget, at den står i vejen for fremtidig jobskabelse – det kan vi ikke blive ved med i en globaliseret konkurrence i en global verden. Vi ønsker som liberale hverken, at den offentlige sektor vokser eller holder sin førsteplads som verdens største. Siden 2001 er de offentlige udgifter steget med ca. 16 mia. kr. for de penge ville det være muligt at fjerne topskatten!

Vi skal ikke havde minusvækst for minusvækstens egen skyld, degressiv offentlig vækst betyder at vi får råd til at forbedre rammevilkårene for det danske erhvervsliv, så det arbejdsløse tømre kan komme i arbejde og at den faglærte specialarbejder ikke behøver at være nervøs for om hans arbejdsplads også eksistere om 14 dage.

Det betyder noget.

Selvfølgelig skal der dokumenteres og registreres i sundhedssektoren, men det skal foregå til fordel for patienterne, og ikke fordi systemet stiller krav om indberetninger og dokumentation blot for dokumentationens skyld. Det system som vi efterhånden har opbygget, viser nu kraftigt sine skyggesider. Nemlig at systemet ikke er til gavn for patienterne.

Papirarbejdet er nået dertil hvor lægerne bliver dræbt i dokumentation og indberetninger, og ikke får tid til deres patienter. Det er ikke lægernes arbejdsopgave at lave unødvendigt papirarbejde, og det er ikke værdigt overfor de patienter som er syge og skal have lægehjælp.

Drop bureaukratiet, ned med papirnusseriet og ud med skrankepaverne. Venstres Ungdom efterlyser værdighed overfor patienterne og lægerne.

Har du lyst til at kommunikere VU’s politik ud til vores medlemmer?

På redaktionen mangler vi hele tiden nye skribenter.

Hvad laver redaktionen?

Redaktionen er ikke kun ansvarlig for at få medlemsbladet, LIber, ud fire gange om året, men også for at levere lækkert indhold til hjemmesiden. Så opgaverne spænder bredt lige fra artikelskrivning til grafisk opsætning.

Kan jeg være med?

Hvad enten du har lyst til at bidrage til det trykte blad eller til hjemmesiden, er du mere end velkommen i redaktionen. Dine evner kan som sagt være alt for billedredigering til korrekturlæsning.

Arbejdet er fuldkommen frivilligt, men til gengæld får du gode ting til CV’et og lov til at være medbestemmende på, hvad vores medlemmer skal læse om.

Hvis du har lyst til at vide mere, eller høre hvad du kan bidrage med, så skriv til Maria på vuwr@vu.dk 5

Liber, november 2013

HVAD ER KOMMUNALPOLITIK? - af social-, sundheds- og kommunalordfører Pernille Bergholdt

AF KATRINE EA FABER Hvorfor er det vigtigt at få unge til at interessere sig for kommunalpolitik, og hvordan kan man øge deres interesse?

Mange unge tror ikke, deres stemme har vægt i det store billede, når det kommer til kommunalpolitik.

Men hvis denne tro fører til en holdning om ikke at ville stemme til kommunalvalget, står de unge også udenfor indflydelse, for hvorfor skulle politikerne tage hensyn til de unges ønsker og behov, hvis de unge ikke blander sig i debatten?

En generel interesse blandt borgerne i politik er grundlæggende for et sundt demokrati, og et demokrati hvor borgerne blander sig i samfundsdebatten, er for mig at se et sundt demokrati.

politikken har en arena, hvor de nemt bliver hørt i forhold til deres mærkesager. I kommunalpolitikken kan de unge få direkte indflydelse på beslutninger vedrørende deres nærområde. De kan få indflydelse på byrådets beslutningsprocesser, hvis de ikke alene stemmer til kommunalvalget, men også stemmer ungt. Herigennem kan man som ung nemlig være med til at sikre sig en ung stemme i byrådet og sikre sig, at byrådet repræsenterer et bredt udsnit af kommunens borgere i alle aldre.

De unge bør få øjnene op for kommunalpolitikken, da der er risiko for, at de unge ellers er dem, der bliver forbigået i beslutningsprocessen. Dette alene fordi der ingen konsekvens er ved at spare hos de unge, hvis de unge ikke stemmer og ikke blander sig Det er vigtigt at få de unge til at interesse sig for kom- i debatten. Dermed er der intet ungt pres på byråmunalpolitikken, da de er fremtiden. De unge skal i det.De svære beslutninger lægges der, hvor der er denne valgkamp få øjnene op for, at de i kommunal- mindst pres fra dem, de berører, hvilket er et vigtigt

6

vedrører argument for, hvorfor de unge bør Kommunalpolitikken derfor vores alles hverdag, mere blande sig. end vi er klar over.

Man kan hjælpe sine venner på vej til at interessere sig for politik ved Hvis de unge bliver hørt i komat åbne deres øjne for, hvad der munalpolitisk regi, kan det være er politik i deres hverdag. De fle- den lokale sportshal skånes næste ste unge har en holdning til, om gang, der er besparelser, og det kan der skal bygges nye ungdomsboli- være, at byrådet ser et incitament ger i deres by, om den offentlige til atw bygge nye ungdomsboliger transport eller om der skal være frem for ældreboliger. overvågning på diskoteket. Man kan derfor starte i det små med at påpege politikken i hverdagen og sprede budskabet om, at man ved at stemme kan få indflydelse Som VU’er kan du på netop dét, man synes, er vigtigt! være med til at Så en måde at sprede interessen præge udfaldet af for politik generelt, og kommunalkommunalvalget. politik i dette tilfælde, kunne være målrettede kampagner, som viser de unge, at de hver dag er omgivet med politik og måske har mere interesse for det, end de tror.

Hvad kan man selv gøre for Hvilken forskel gør kom- at præge udfaldet af kommunalvalget til november? munalpolitik?

“

Mange tror, at alle beslutniner tages på Christiansborg og er ikke klar over, hvor mange beslutninger byrådet råder over. Kommunalpolitikken har direkte indflydelse på dit nærområde, og de borgernære ting i dit lokalområde. Kommunalpolitikkerne råder over beslutninger som vedrører alt fra ældrepleje til den lokale sportshal. Kommunalpolitikerne er dem, vi ofte bander over, når de sparer der, hvor vi ikke synes, der kan spares mere.

blandt venner og bekendte. Derigennem kan man være en direkte årsag til at flere støtter netop dén kandidat. Ens netværk er derfor guld værd i en valgkamp, og ofte vil de af ens venner, der ikke ved, hvad de skal stemme, sætte pris på at få en salgstale og få mulighed for selv at tage aktiv stilling til valget.

Man kan også præge udfaldet af kommunalvalget ved deltage aktivt i debatter, om det så er over aftensmaden, en øl i byen eller ved store paneldebatter gør ikke den store forskel, så længe man tør stå ved sin holdning og sprede det liberale budskab.

Sidst, men ikke mindst, skal man stemme med omtanke. Man bør gøre sig overvejelser om, hvor ens stemme har mest vægt. I kommunalpolitik er det ofte få stemmer, der gør en stor forskel. Man skal derfor overveje, hvad man vil med sin stemme og kende sin kandidat.

Man bør have i mente, at spidskandidaten ofte er sikret valg, men de andre kandidater længere nede på listen står mere usikkert. Hvis man derfor ønsker at se den unge VU kandidat i byrådet, er en personlig stemme ofte langt mere værd end blot en stemme på partiet.

Som VU’er kan du være med til at præge udfaldet af kommunalvalget ved at deltage aktivt i valgkampen og stemme den 19. november.

Derudover kan man kontakte sin lokale VU-forening og undersøge om de har en kandidat, der skal føres valgkamp for og være med til Med de ord så lad os sikre et mere plakatophængning, happenings og blåt kommunalpolitisk landskab i Danmark, god valgkamp! til at dele valgmateriale ud.

Man kan blive en slags ambassadør for den lokale kandidat og sprede kandidatens hovedbudskaber

7

Liber, november 2013

VORES UNGDOMSPOLITISKE ORGANISATION HAR STILLET MED RIGTIG MANGE KANDIDATER TIL ÅRETS KOMMUNALVALG. DER ER BÅDE OPSTILLET KANDIDATER I STOREBYERNE OG HELT UDE I ”DEN RÅDNE BANAN”. UDFORDRINGERNE ER MANGE FOR VORES UNGE KANDIDATER, MEN DE HAR ALLE DERES LIBERALE GEJST MED SIG. PÅ DE NÆSTE SIDER HAR VI SAMLET ET PAR AF KANDIDATERNE FOR AT HØRE, HVAD DE HVOR DE STILLER OP. 8

KAN BIDRAGE MED LIGE NETOP,

EMILIE TANG Alder:18 år Opstiller i: Frederikssund Nr. 5 på kandidatlisten

Hvorfor har du netop valgt at stille op til byrådet?

Jeg har valgt at stille op til byrådet, da Frederikssund Byråd er meget homogent og derved ikke tager de nødvendige diskussioner. Arbejdsprocessen er mere præget af gamle venskaber end ønsket om at føre en politik ud fra en ideologisk overbevisning.

Hvordan kan din erfaring i VU hjælpe dig?

Udover at have en forening som støtter mig fuldt ud, har jeg gennem VU opnået retoriske færdigheder, po-

litisk viden samt en idé om, hvordan man strukturerer en kampagne.

Hvis du bliver valgt, er der så noget du gerne vil ændre din kommune?

Min valgkamp består af tre målsætninger, men mit overordnede mål med at blive kommunalpolitiker er, at jeg vil ændre mentaliteten i Byrådet.

Jeg vil sørge for, at politikerne er der for at skabe de mest optimale rammer, hvorefter borgerne skal definere indholdet i disse. Derved skabes en anerkendelse af, at politikere ikke ved bedst og derfor har behov for viden gennem eksperter som f.eks.

erhvervslivet.

Hvad har det af betydning at du er så ung, kan det tilføre byrådet noget nyt?

Dét at jeg er så ung gør, at jeg kan udfordre ”det plejer vi”-mentaliteten, hvilket der i den grad er brug for i Frederikssund Byråd.

RASMUS BRANDSTRUP Alder:24 år Opstiller i: Holbøk Nr. 10 på kandidatlisten

Hvorfor har du netop valgt at stille op til byrådet?

Hvis man vil ændre noget, så må magøre noget. Jeg vil ikke sidde og se til og vente på at andre løser problemerne. Jeg stiller op fordi jeg tror på at jeg kan gøre en forskel, og efter fire år i byrådet kan jeg jo se at jeg gør en forskel.

Hvad kan du gøre for byrådet hvis du kommer med eventuelt give?

Jeg vil ikke gøre noget for byrådet, jeg vil gøre noget for dem der har valgt mig. Det jeg vil give borgerne, det er en politiker der har sine meningers mod, en politiker som tør sige det højt som andre tænker. Jeg vil arbejde for at Holbæk Kommune bliver en endnu stærkere kommune, en kommune der har styr på økono-

mien og hvor man kan føle sig tryg, f.eks. i forhold til skatten, men også i forhold til skole og ældrepleje.

Hvordan kan din erfaring i VU hjælpe dig?

Erfaringen i VU giver mig utrolig meget i hverdagen og den er en kæmpe hjælp. Den giver mig rigtig meget når man sidder sammen med de gamle garvede Venstremænd og kan komme med alle argumenterne for hvorfor vi skal tænke utraditionelt og kreativt.

Hvis du bliver valgt, er der så noget du gerne vil ændre i din kommune?

Hvis der ikke var noget man ville ændre, så var der ikke nogen grund til at stille op. Jeg stiller op fordi jeg tror jeg stadig kan gøre det endnu bedre.

Hvis jeg får mulighed for det så vil jeg helt klart arbejde for en mere liberal politik, lavere skat, bedre betingelser for erhvervslivet og styr på økonomien. Og den vigtigste grund til at vi skal have styr på økonomien, det er at vi så har bedre råd til en bedre ældrepleje og bedre skoler og dagsinstitutioner.

Har det nogen betydning at du har været med før, kan den erfaring hjælpe dig?

Erfaringen hjælper mig helt klart, for det betyder at jeg har styr på hvad vi har besluttet og hvad vi har gjort.

Samtidig står jeg til ansvar for det som er blevet besluttet. Så det har helt klart en betydning at jeg har været med i fire år.

9

MADS DUEDAHL Alder: 29 år Opstiller i: Aalborg Nr. 2 på kandidatlisten

Hvorfor har du netop valgt at stille op til byrådet?

Jeg er gået ind i kommunalpolitik, fordi jeg godt kan lide ideen om at gøre en forskel, som borgerne mærker i deres hverdag. Der er ofte meget langt fra Christiansborg og ud til den enkelte dansker. På det kommunale niveau kan man virkeligt få et indblik i effekten af den politik man er med til at vedtage, og det synes jeg er ganske inspirerende.

Hvad kan du gøre for byrådet hvis du kommer med, eventuelt give?

Hvis jeg bliver genvalgt, vil jeg fortsætte med at være den unge liberale stemme, som husker såvel modstandere som

partifæller på hvad det vil sige at være liberal. Jeg vil fortsætte mit arbejde for ting som færre regler, lavere skatter og afgifter, således at borgerne i Aalborg Kommune kan få større frihed i deres hverdag.

Hvordan kan din erfaring i VU hjælpe dig?

Der er ingen tvivl om at den erfaring der opbygges i VU er en uvurderlig hjælp både i en valgkamp, men også i det efterfølgende byrådsarbejde. Som VU’er lærer man hvorfor ideologi er vigtig. Man opnår en forståelse af at ideologien er nålen i det politiske kompas, der altid kan lede én på rette spor.

Hvis du bliver valgt, er der så noget du gerne vil ændre i din kommune?

Der er generelt brug for modige langsigtede beslutninger i dansk kommunalpolitik: Den offentlige sektor skal slankes, vi skal turde effektivisere, konkurrenceudsætte, afbureaukratisere og i sidste ende arbejde for at give lokale virksomheder de bedst mulige rammevilkår.

Hvordan er det at være kandidat i en meget rød kommune?

Det kan være både frustrerende og lærerigt at være politiker i en meget rød kommune. Frustrerende fordi der bliver foretaget ting, som man bare kan ryste på hovedet af, og tænke ved sig selv at det man er vidne til bedst af alt kan beskrives som spild af skatteborgernes penge. På den anden side er det lærerigt og udfordrende fordi der er så mange kampe der kan og skal tages.

MALAK KARNIB Alder: 19 år Opstiller i: Holstebro Nr. 6 på kandidatlisten

Hvorfor har du netop valgt at stille op til byrådet?

Jeg har først og fremmest valgt at stille op til byrådet i Holstebro, da politik altid har fyldt en stor del i mit liv. Desuden er der et stort behov for nogle yngre kræfter i vores kommune, som kan tale på de unges vegne og dermed sørge for, at alle borgere i samfundet bliver repræsenteret og hørt.

hav af visioner til, hvor og hvordan vores kommune kan blive et bedre sted at bo.

Hvad kan du gøre for byrådet hvis du kommer med, eventuelt give?

Da jeg er født i Holstebro og har boet her hele mit liv, har jeg en god kendskab til, hvad der efterspørges i kommunen. Jeg kan bidrage med et

Hvis du bliver valgt, er der så noget du gerne vil ændre i din kommune? Jeg er overbevist om, at det netop er enhver opstillet kandidats forslag til ændringer og forbedringer i sin kommune, der har motiveret hver enkelt til at stille op

10

Hvordan kan din erfaring i VU hjælpe dig?

Erfaringen jeg har fået gennem foreningsarbejdet i VU har hjulpet mig på mange punkter, og de mange råd man får med sig undervejs er fortsat noget jeg dagligt har gavn af.

til byrådet/regionsrådet. Mine visioner og ideer vedrører hovedsageligt ungdommen, byens (manglende) turisme, samt en kommune med mere frihed til den enkelte, så det er uden tvivl dér de fleste forslag til forbedringer og ændringer vil være at finde fra min side af.

Kommunen ved dig er forholdsvis blå, kan det være dig en hjælp?

Jeg er af den overbevisning, at man til kommunalvalg vælger at fokusere mere på hver enkelt kandidats mærkesager fremfor politisk ståsted, hvilket er grunden til, at jeg ikke har valgt at sætte mit fokus på partifarvens betydning.

CAROLINE STAGE

Alder: 22 år Opstiller i: København Nr. 3 på kandidatlisten

Hvorfor har du netop valgt at stille op til byrådet?

København er en ræverød by. Man ikke åbne en avis uden at læse, at København har vedtaget endnu et håbløst forslag, hvor der bliver spildt penge på irrelevante ting.

Hvad kan du gøre for byrådet eventuelt give?

Jeg håber på at kunne give møderne og politikken et frisk pust. Der er brug for, at nogen siger tingene lidt råt for usødet.

Hvordan kan din erfaring i VU hjælpe dig?

VU-tiden gør ikke kun, at man har lidt kant og kækhed som en del af politikken, men det gør selvfølgelig også, at man allerede på mange måder er en del af det politiske game og kender spillereglerne. Jeg ville heller ikke have fået de samme kontakter, debatteknik og generel politisk viden.

Hvis du bliver valgt, er der så noget du gerne vil ændre i din kommune?

Der er mange ting, som jeg vil ændre.

København ligger blandt de ti dårligste kommuner i erhvervsklimaundersøgelser. Vi bliver nødt til at sørge for, at det er attraktivt for virksom-

heder at være i København.

Hvad har det af betydning at sidde i en så stor kommune og hvad er det der er så anderledes ved Borgerrepræsentationen i forhold til Byrådet?

Hvis jeg kommer ind, vil jeg jo sidde og varetage de samme opgaver, som andre kommunalpolitikere varetager i deres kommuner. Der vil være andre emner på skemaet, fordi København er Danmark hovedstad.

NICOLAI WYKE Alder:22 år Opstiller i: Fredericia Nr. 5 på kandidatlisten

Hvorfor har du netop valgt at stille op til byrådet?

Som politisk aktiv har man en masse holdninger til hvordan samfundet skal indrettes, og det er det jeg gerne vil kæmpe for at få igennem.

Hvad kan du gøre for byrådet hvis du kommer med, eventuelt give?

Jeg håber, jeg kan påvirke Venstre og de øvrige blå partier i en mere liberal retning. Kommunerne agerer inden

for nogle forholdsvis faste rammer, men der er stadig plads til politiske kampe.

Hvordan kan din erfaring i VU hjælpe dig?

Som VU ‘er, har man rig mulighed for at udvikle sine kompetencer, både organisatoriske og retoriske. Det tætte samarbejde vi har med folkevalgte, giver også et særligt indblik i de politiske sager byrådet diskuterer, hvilket er en god ballast, som jeg helt sikkert vil kunne få glæde af.

Hvis du bliver valgt er der så noget du gerne vil ændre i din kommune?

Ja, der er meget. Der er stor konkurrence kommunerne imellem, både hvad angår servicetilbud, kultur og erhvervsklima. Samtidig er vi hårdt presset økonomisk. Det bliver hurtigt set som et modsætningsforhold, men i min verden handler det om at gøre tingene anderledes.

11

Liber, november 2013

KV13 KANDIDATERNE - DANMARKS LIBERALE STEMMER

12

Liber, november 2013

VINDER ENSTRE

VALGET?

AF JON KIELLBERG, REDAKTØR OG POLITISK ANALYTIKER I DANSK KOMMUNIKATIONSFORENING

Venstre har længe stået som de store sejrsherrer til kommunalvalget den 19. november med en stor opbakning i de enkelte kommunerne og bedre rustet med kandidater end de forrige valg. Alligevel er der klare faresignaler at spore. Men lad os først tage de positive briller på og fokusere på de 3 bedst tænkelige scenarier for Venstre til kommunalvalget.

14

3 BEDSTE SCENARIER FOR VENSTRE TIL KOMMUNALVALGET

1.

En ny undersøgelse viser, at 10 ud af landets kommuner sætter skatten ned næste år. Det er et godt tegn for Venstre og flugter perfekt med partiets politiske kurs. Det kan være en løftestang for Venstres landspolitiske linje, og så hvordan det konkret bliver udmøntet i de enkelte Venstre kommuner rundt om i landet.

2.

Venstre har en række unge og stærke kommunikative borgmestre rundt om i kommunerne, som har sat et betydeligt fingeraftryk både i de enkelte kommunerne men også mere landspolitiske dagsordner. Det er og bliver en gevinst for partiets gennemslagskraft til kommunalvalget. Samtidig genopstiller 26 af 31 V-borgmestre.

Det er en klar styrke for partiet, fordi borgmestereffekten har stor betydning for vælgerne (ikke mindst tvivlernes) kryds på valgdagen. Hertil kommer at de landspolitiske målinger også vil smitte af på de enkelte kandidaters stemmeantal den 19. november.

3.

Venstre har samtidig de største valgkampsbudgetter og har på den baggrund muskler til at skabe synlige og målrettede kampagner for de enkelte kandidater. Men det afhænger helt og holdent af, hvordan valgkampsmidlerne bliver brugt. For undersøgelser har tidligere vist, at budgetter ikke afgør valg mellem de forskellige blokke men mest af alt mellem de forskellige kandidater. Men formår kandidaterne at løfte regeringens løftebrudsdebat ind i de enkelte kommunerne gennem effektive kampagner, så kan der vindes meget der.

3 VÆRSTE SCENARIER FOR VENSTRE TIL KOMMUNALVALGET

1.

Nulvækst eller udgiftstops-diskussionen kan blive en hæmsko for Venstre til valget. Det har været slingrekurs i Venstres udmeldinger om nulvækst, og det har ikke stået krystal klart, hvordan nulvækst får betydning for de enkelte grupper af offentlige ansatte i kommunerne. Så selvom der er stor klangbund blandt de borgerlige om nulvækst, er der en større skepsis blandt vælgerne i de enkelte kommuner. For vil det ramme vælgernes egne skoler, plejehjem eller andre institutioner? Formår de enkelte kandidater og borgmestre ikke at kommunikere klart og tydeligt om nulvækst i den enkelte kommuner, kan det meget muligt blive en vindersag for Socialdemokraterne.

2.

Venstrefløjen har langt den største kampagnestab og er generelt bedre til at mobilisere fodfolket i valgkampe. Det gælder også det forestående valg. Det er ganske enkelt nemmere for blandt andet Enhedslisten og Socialdemokraterne at få rødderne til at hjælpe med at stemme dørklokker og hænge de klassiske valgplakater op i lygtepælene. Og som Venstres næstformand, Kristian Jensen, sagde i sin tale til Venstres landsmøde for et par uger siden, så skal man ikke undervurdere kommunalpolitiske traditioner og den socialdemokratiske forankring i kommunerne mange steder. Så selvom Venstre står til et godt valg, så er der simpelthen tradition for, at Socialdemokraterne hiver en lang række stemmer hjem og er historisk set stærke i konstitueringerne.

3.

De sidste ugers mediestorm om Løkkes rejsebudgetter som formand for Global Green Growth Institute og den noget uheldige bemærkning om, hvad man kan få for 2.000 kr., vil efter al sandsynligvis spille en rolle for vælgernes vurdering af Venstre til valget.

For selvom der er langt fra landspolitik til lokalpolitik, så er partiet alt andet lige inde i en negativ mediespiral, som vil få betydning for Venstre den 19. november. Hvor lang tid de her møgsager bliver ved med at fylde sendeflader og spaltemillimeter afhænger naturligvis af, om der kommer flere ting frem. Men de seneste ugers polemik vil på kort sigt kunne aflæses i meningsmålingerne og vil angiveligt få betydning for partiets succes til kommunalvalget.

15

Liber, november 2013

16

Jeg bliver ikke

HAM DEN JUBELLIBERALE der bare sidder og bræger

Mads Lange er en af de 10 VU’ere, som har valgt at stille op til regionrådsvalget. Man kunne nemt argumentere for, at det er et vildt projekt for en ung liberal at prøve at skabe indflydelse og samtidig blive taget seriøst. Men det er denne kandidat ikke bange for.

AF MARIA OIEN

kasser. Der sidder rigtig mange afdankede bykonger, som har været vant til at bestemme tingene i en lang periode. Det vil jeg gerne udfordre og trække i den rigtige retning”

Mads har i flere år været medlem af VU og kender selvfølgelig medlemmerne. Han er dog ikke bange for, at de liberale unge mennesker ikke vil støtte op om regionsvalget. Blandt andet fordi de i Region Sjælland vil sætte fokus på konkurrenceudsætning – ”Er der nogen ting, regionene ikke skal arbejJeg fanger Mads i gang med at gøre sig klare til Vende med? Er der nogen områder, vi kan privatisestres Landsmøde og – man skulle ikke tro det – bage re og derved spare penge?” Og så er det jo altid et brød. Men når det handler om politik og skabe en populært at skabe vækst i det private erhvervsliv liberal forandring i sundhedssystemet, kan han sag”Vi kan prøve at understøtte virksomhederne – ikke tens finde tid til et interview. direkte økonomiske, men med konsulentopgaver, og det offentlige som privat partner – og skabe reel Han stiller blandt andet op for at skabe en kontrast vækst”. til de gamle nisser, der har siddet i byråd og regionsråd i mange år .

Et kompliceret system ” Selvom man i 8 år har været vant til ikke at få Det er også en af grundene til, at Mads tror på, at realiseret de idéer man er kommet med, så tror jeg, at jeg bliver mere pragmatisk uden at miste mit regionerne vil og kan bestå. En anden liberal ville måske mene, at det offentlige system skal så tæt på den liberale ophav. Og så tror jeg helt sikkert, at jeg kommer til at prikke til de eksisterende regionråds- enkelte borger som muligt, men Mads mener, at regionerne er langt den bedste løsning i forhold til hvor medlemmer, der sidder nu, som tænker meget i kompliceret området er.

17

Liber, november 2013

”Det er et utroligt stort og kompliceret område – sundhedsområdet. I Region Sjælland fylder det godt og vel 15,5 mia. i budgettet om året. Hvis man flytter det ned på kommuneniveau, bliver det oftest de her snævre interesser, i højere grad som skal tilgodeses og det kommer til at skabe nogle kæmpe store problemer, tror jeg, i forhold til samarbejdet på tværs af kommunerne. Samtidig er det også vigtigt for borgerne at kunne se en politiker i øjnene, og ikke en embedsmand eller minister, hvis man valgte at gå den anden vej og flytte sundhedsområdet ind under staten alene.”

Men hvad kan man så ændre i regionerne, når nu størrelsen for systemet er passende? Mads har et forslag: ”Vi har brug for at se sundhedssystemet på en lidt anden måde, end på den måde vi har indtil videre, det er et spørgsmål om; er patienten til for systemet, eller er systemet til for patienten? Og der har vi en stor udfordring i samtlige regioner, hvor der sidder socialdemokratiske regionrådsformænd.”

“

18

Mere ansvar Derudover mener han også, at man kunne overveje en anderledes detailstyring på et andet område. ”Jeg kunne godt tænke mig, at regionerne fik mere af få sagt – at der kom nogle flere ansvarsområder til regionerne. Sådan noget som teknik og miljø, sådan noget som vejvæsnet for eksempel – det kunne jeg godt tænke mig også blev lagt under regionerne Sådan at regionerne bliver bedre bundet sammen.

Lokale omfartsveje skal for eksempel godkendes af staten. Det kunne lige så godt være regionerne, så der ikke gik så lang tid med at få de godkendelser. ”

Er patienten til for systemet, eller er systemet til for patienten?

Ambitionerne er i hvert fald ikke små hos den unge kandidat, der skal op imod de ældre kandidater i deres trivielle kasser, og Mads er ikke den, der kommer til at så bagerst, når den kamp skal kæmpes. ”Hvis jeg har mulighed for at søge indflydelse og få liberal politik igennem i regionerne, så vil jeg gøre det.

Og så var det også på tide, at man prøver at finde ud af om det skal være noget ’det der politik’ – og det får jeg forhåbentlig mulighed for at finde, hvis jeg bliver valgt til regionen her til november.”

KALENDER TIL STEMMEURNERNE 19. NOVEMBER

ER DU VU’S NÆSTE ORDFØRER?

Interesserer du dig for politik? Har du lyst til at repræsentere Venstres Ungdom udadtil og samtidig bidrage til foreningens interne politikudvikling og politiske undervisning?

JULEFROKOSTER:

Der er for øjeblikket to tomme ordførerska-

BORNHOLM - 23.NOVEMBER

alle medlemmer, der brænder for politik og

KØBENHAVN - 30. NOVEMBER

har viden inden for områderne. Det drejer

ODENSE - 30. NOVEMBER

sig om området Flygtninge og integration

ÅRHUS - 7. DECEMBER

ber i Venstres Ungdom, der kan besættes af

og Kultur, Ideologi og Religion.

AALBORG - 7. DECEMBER

Har du, hvad der skal til, eller ønsker du at

ROSKILDE - 14. DECEMBER

høre mere, så send en mail til VU’s politiske ordfører, Rasmus Sand, på rasmus@vu.dk eller ring på 30 31 74 66.

LANDSKONFERENCE: 4.-5. JANUAR 2014 19

Liber, november 2013

STORTINGS

Valg Det norske Stortingsvalg var en oplagt mulighed for at besøge vores søsterungdomsorganisation i Norge, Fremskrittspartiets Ungdom (FpU).

VU sendte derfor 12 friske folk til vores norske venner for at hjælpe dem med at sørge for et regeringsskifte. Fra fredag den 30. august til søndag befandt vi os derfor i Oslo og omegn og oplevede valgkampen helt tæt på.

AF MATTHIAS LUMBY VESTERDAL

FpU havde stået for turens program, men om fredagen var dette begrænset til indtjekning på et i øvrigt ganske udmærket hotel,og besøg på karaokebar i Oslo. Efter en bytur, der resulterede i såvel konventionelle som økonomiske tømmermænd, var vi klar til at give den gas med FpU klokken 10 om morgenen dagen efter. Vi besøgte flere forstæder rundt omkring Oslo, hvor vi uddelte materiale fra både FpU og moderpartiet Fremskrittspartiet (FrP). Derudover fik vi snakket en del med den lokale presse, som var meget interesserede i, hvorfor 12 danskere var taget hele turen til Norge for at dele politiske flyers ud. Et aspekt ved valgkampen i Norge, som 20

adskiller sig meget fra valgkampen i Danmark, er den iøjefaldende mangel på valgplakater – disse er fuldstændigt fraværende i gadebilledet. Det er muligvis noget jeg i hvert fald vil have i baghovedet, når vi alle meget snart skal bruge timevis på at klatre i lygtepæle rundt omkring i Danmark til Kommunalvalgkampen!

FpU havde også lavet deres eget materiale, der primært henvendte sig til førstegangsvælgere.

Ligesom i Danmark er den lave valgdeltagelse blandt unge også et stort demokratisk problem i Norge, og her havde man forsøgt sig med at lave tre konkrete mærkesager til dette segment. Disse var strengere straffe, skattefrie sommerjobs og sidst, men

ikke mindst, at gøre nynorsk valgfrit i skolen. Om aftenen var vi inviteret til fest på FpUs sekretariat, som ligger helt centralt i Oslo, lige ved siden af Stortinget. Fri bar og masser af kortspil satte rammen for en festlig og hyggelig aften med nordmændene.

Forkvinden Den sidste dag i Norge mødtes vi med Siv Jensen, som er forkvinde for FrP, mens den norske pendant til DR1 var til stede. I virkeligheden var mødet med en af de vigtigste personer i oppositionen kun en uge før valget meget symptomatisk for helhedsindtrykket af den norske valgkamp. Der var en væsentlig mere

afslappet stemning, end hvad man er vant til fra Danmark. Til uddelinger tog folk sig tid til at læse materialet, og medierne havde masser af tid til at snakke om andet end politik.

Alt i alt var det en virkelig begivenhedsrig weekend, hvor nogle heldige VU’ere oplevede den norske valgkamp samt undertegnedes evner på karaokebar, og derudover fik kastet oliepenge efter sig af FpU. En stor tak skal lyde herfra til vores venner i nord for en mindefuld valgkampstur!

21

Liber, november 2013

Wir SIND in Deutschland

Gewesen AF SEBASTIAN JUST MADSEN

I august i år var Venstres Ungdom i Berlin for at følge det tyske FDP og deres ungdomsorganisation JuLis i deres færden under den tyske valgkamp. Dette har medført et hav af erfaringer, som vil kunne blive draget nytte af under kommunalvalgkampen, hvor vi endelig skal male Danmark blåt.

Valget i Tyskland havde, som vi så på dagen vi vendte hjem fra landsstævnet, et negativt resultat. Angela Merkel konsoliderede sin magt og manglede blot enkelte mandater, før hendes CDU/CSU havde absolut flertal. Dette skete på bekostning af vores søsterparti FDP, som for første gang siden anden verdenskrig røg ud af Bundestag.

Men netop fra FDP kan vi lære noget. Specielt i Berlin har FDP stået svagt imod en dominerende venstrefløj. I de større danske byer kan denne situation genkendes for Venstres vedkommende. Men resultaterne har til dels vist sig at bære frugt. FDP stod til et 22

katastrofalt resultat, men fik kæmpet sig op i løbet af valgkampen - Så meget at spærregrænsen på 5% var lige inden for rækkevidde. Men hvad det specielle ved tysk valgkamp?

For det først ser vi, at tekstniveauet i det hele taget er højere, når det kommer til politiske kampagner. På forsiden er der en catchphrase, nogle korte sætninger – noget som vi allerede kender fra vores egne og de andres partiers kampagner, men på bagsiden ser man typisk en længere og mere detaljeret forklaring af partiets budskab – og det interessante ved dette, og netop grunden til at vi i Venstres Ungdom burde

eksperimentere med dette, er, at erfaringerne viser, at vælgerne rent faktisk læser hele teksten. (finder et billede til dette – har bare forlagt den flyer jeg havde med derfra) Dette bekræfter til dels nogle fordomme, om at tyskerne er ordentlige og meget seriøse mennesker – men netop når det kommer til innovative kampagner, har tyskerne overrasket positivt. Et eksempel på dette var en happening på en af de større handelsgader i Berlin. Her stillede JuLis sig op med et polaroidkamera og tog billeder af folk, som holdt en kæmpe billedramme med skilte som markerede deres holdning til familie. Her fik vi i VU selvfølgelig tilkendegivet vores holdning.

Responsen fra vælgerne på gaden til dette projekt var fantastisk. Folk strømmede til for at få taget billeder, som de kunne få med hjem med det samme, samtidig med at disse blev lagt synlige på JuLis’ Facebookside.

Kampagnemæssigt er der lige præcis to klare idéer, som vi burde drage nytte af i Venstres Ungdom. Den første er som sagt, at vi burde forsøge med mere teksttunge kampagner, for at se om dette ville have en effekt. Det andet er at være mere innovative og dristige i vores happenings – der er en enorm eksponeringseffekt, hvis vi gør det, og det kan gøres til en rimelig overkommelig pris sammenlignet med meget andet.

23

Liber, november 2013

MØD MARCUS

EN VU’er med en speciel start Hvordan blev du medlem, og hvor længe har du været med?

Jeg blev medlem i foråret 2012. Det var fordi jeg var træt af, at andre mennesker end mig selv brugte mine penge, samtidig med at de fortalte mig hvordan jeg skulle leve mit liv.

Hvis du som VU’er ikke tror, du kender Marcus, så gør du det faktisk alligevel. Marcus har det seneste år været ansat på vores sekretariat i København, hvor han har lavet alt - lige fra at pakke gentegningsbreve til at lave kaffe til møderne. Nu er det år overstået, og Marcus er gået all-in på politikken. Han læser nemlig statskundskab på Syddansk Universitet og er blevet valgt ind i VU Københavns bestyrelse.

24

Du har jo haft en lidt anden indgang til VU end de fleste andre i dit virke som medarbejder -hvordan har det været?

Jeg føler mig enormt privilegeret! Jeg gik jo fra slet ikke at kende foreningen til at dedikere min hverdag til den - og så bliver man hooked. Der gik bestemt heller ikke lang tid, før jeg vidste, at VU var kommet i mit liv for blive. Man lærer virkelig mange mennesker at kende, og gode mennesker tilmed! Den bedste frynsegode som servicekonsulent er, at en del af ens arbejder består i at være hyggelig omkring mennesker, man godt kan lide.

Bagsiden af medaljen må være, at man som ansat ikke kan være med på samme måde som frivillige VU’ere. Man kan ikke være lokalforeningsaktiv eller på anden måde frivilligt aktiv. Det har jeg virkelig glædet mig til!

Hvad har været din bedste oplevelse i VU? Uha den er svær! Det kan jeg ikke svare på. Netværk + personlig oplevelse.

Jeg har haft utallige gode oplevelser i VU. Men jeg vil gerne fremhæve det netop overståede landsstævne. Det kombinerede fælleskabet, fester og politisk enig- og uenighed så flot! Og det er jo til syvende og sidst dét, VU handler om. Det gjorde det kun endnu bedre, at der samtidigt var et formandsskifte! Det havde en fed effekt

på landsstævnet. Der blev i øvrigt heller ikke spare på de våde varer…

Hvilken politiker føler du dig inspireret af?

Politik inspirerer mig. Ikke så meget nogen specifik politiker.

“

Der gik bestemt heller ikke lang tid, før jeg vidste, at VU var kommet i mit liv for blive.

Hvis du sad med 90 mandater i Folketinget, hvad er så det første, du ville ændre?

Så ville jeg gøre det markant mere attraktivt at have et arbejde, frem for at være på overførselsindkomst! …og fjerne topskatten.

Hvad laver du, når det ikke er politik?

Så diskuterer jeg hvilke ugedage, der er lige og hvilke, der er ulige, tester hvilken færdiglavet tomatsuppe, der er bedst (Heinz i øvrigt), eller på anden måde praktisere min dårlige humor med mine venner – typisk med et glas hvidvin i hånden.

Hvor er du om 10 år?

Om ti år laver jeg forhåbentlig et eller andet i en international sammenhæng.

Mere præcist bliver det nok ikke lige nu.

Boganmeldelse Det er ingen hemmelighed, at vi i VU læser rigtig mange bøger - i dette nummer har vores nye landsformand, Jens Husted, skrevet en boganmeldelse om den ældste landsformand.

H

istorien om Erik Eriksen er vanvittigt spændende. Erik Eriksen var landsformand for Venstres Ungdom i årene 1929-1932. Han var formand for Venstre fra 1950-1965. Han var statsminister fra 1950-1953. Der er netop udgivet en bog om hans på mange måder usædvanlige liv.

Biografien om Erik Eriksen er skrevet af hans søn Knud Bjørn Eriksen. Det er historien om en VU-landsformand, der som statsminister endte med at gennemføre ganske omfattende ændringer af vores samfund, som stadig præger Danmark den dag i dag. Erik Eriksen var således drivkraften bag Grundlovsændringen i 1953, der betød, at Landstinget blev nedlagt og kvindelig arvefølge til tronen blev en mulighed. Det var således Erik Eriksens fortjeneste, at Dronning Margrethe i dag kan være dronning af Danmark. Uden Eriksen forarbejde havde en kvindelig regent ikke været en mulighed.

Den tidligere VU-landsformand fik således sat markante aftryk på Danmark med sine 3 år i statsministeriet. En anden side af Eriksen var hans bestræbelser på at smelte Venstre og de konservative sammen til et parti. Arbejdet lykkedes som bekendt ikke, trods flere års fortrolige forhandlinger. Forsøget på en sammenslutning skabte splid, og Eriksen måtte tage konsekvenserne.

Bogen er fuld af anekdoter fra et langt liv i toppen af dansk politik. Eksempelvis da Eriksen bød Nikita Khrusjtjov velkommen på gården i Ringe. Eller da han som landbrugsminister hilste på Josef Stalin i Moskva. Eller hvad med dengang Kong Frederik kiggede forbi Eriksens gård for at få en rundvisning? Bogen er spækket med gode og interessante røverhistorier, der vidner om en VUer, der for alvor gjorde en forskel i sin samtid – og som samtidig levede et ualmindeligt interessant liv.

Bogen kan varmt anbefales til alle med interesse for politisk historie som helhed eller Venstre og Venstres Ungdom i særdeleshed. Bogen er udarbejdet med udgangspunkt i Eriksens eget arkiv og er fortalt med fin fornemmelse for det politiske spil samt de gode historier. Historien om den tidligere VU-formand fortjener at blive fortalt. For den er god, interessant og spændende.

God fornøjelse med læsningen.

25