Issuu

LIBER 10 SKÆVE FACTS DER GØR DIG HØJ

INTERVIEW MED

LARS TVEDE “FOLK SKAL VÆRE MED TIL

AT SKABE NYT”

DEN HEMMELIGE VU’ER

UNGDOMSPOLITIK SET FRA BAGLINJEN

? Liber, marts 2014

Liber, marts 2014

LANDSFORMANDEN

HAR ORDET Kære VUer, Europa-Parlamentsvalget nærmer sig! Det betyder, at VU så småt skal til det igen – vi skal i valgkampsgear. Over hele landet skal vi slås for et blåt Europa, der kan sikre fred, frihed og velstand. EP-valget lyder måske ikke sexet, men i virkeligheden er det et hamrende vigtigt valg. Begivenhederne i de seneste uger i Ukraine vidner om, at verden har brug for et stærkt Europa. Desværre er EU-debatten herhjemme ganske mudret og unuanceret. I den danske EU-debat er man enten for EU – eller imod. Så enkelt er det europæiske spørgsmål ikke. I VU er vi af den holdning, at grænseoverskridende problemer kræver grænseoverskridende løsninger. Derfor giver det god mening, at EU er med til at løse international kriminalitet, miljøspørgsmål og lignende. Vi mener derimod ikke, at EU skal være en social union. Vi skal ikke have fælles skatteopkrævning eller fælles ydelser. Det må være op til de forskellige lande at indrette sig, som de hver især finder hensigtsmæssigt. I VU har vi en aldeles dygtig EP-kandidat i form af Nicolai Svejgaard. Om få uger går det for alvor løs med at sikre Nicolai (og VU) et godt valg. Over hele landet skal VU vise, at vi er Danmarks stærkeste kampagneorganisation. Vi viste ved kommunalvalget, at vi var det ungdomsparti, der kunne få flest kommunalvalgskandidater valgt – og derfor skal vi selvfølgelig også have den EP-kandidat, der får flest stemmer. Det må være ambitionen. Hverken mere eller mindre. Jeg håber derfor, at du har lyst til at hjælpe med i valgkampen. Vi har brug for alle, der kan og vil give en hånd. Det er et vigtigt valg.

Jens Husted Landsformand

INDHOLDFORTEGNELSE Hvis vi mister kreativiteten, så slutter festen 10 skæve facts EU-RAPPORTEN VU’s egen kandidat 90 mandater Kommunalvalg’13 - det endte det med Debat om ideologien Frihed til forskellighed Den hemmelige VU’er Så er foråret her(næsten)!

KALENDER

4 8 10 12 13 14 16 18 21 22

Det betyder sol, farver, forelskelse og ikke mindst blomster, der springer ud - ja, det gør alle klicherne for den sags skyld også. I Liber fejrer vi foråret lidt på vores egen måde, og selvfølgelig i selskab med dig, kære læser. Vi har for eksempel talt med den utrolig kreative iværksætter/ingeniør/liberale tænker Lars Tvede, der blandt andet præsenterer sin nyeste bog om kreativitet i den vestlige verden. Så har vi lidt facts om en lækker “blomst”. Men om den springer ud, og hvordan den ellers gror, har vi selvfølgelig ingen anelse om på redaktionen. Apropos ting, der springer ud, har vi snakket med Mads, der på i hvert fald ét område er forskellig fra 90 % af befolkningen. Ikke mindst har vi præmiere på klummen “Den hemmlige VU’er”, som er blevet indsendt til redaktionen i kølvandet på bogen Den hemmelige Socialdemokrat. For det er jo ikke nødvendigvis kun i de ‘voksne partier’, det ulmer. Dét og selvfølgelig meget mere kan du hygge dig med i dette nummer af Liber. God fornøjelse!

SELFIES PÅ FORSIDEN

Sebastian, Cecilie, Malthe, Marco, Maria, Pernille, Anna, Mads, Lene, Den hemmelige VU’er, Camilla, Chirstine, Christoffer, Chirstian, Jannik og Maria.

REDAKTION

Redaktør: Maria Oien Skribenter:Sebastian Just Madsen, Anna Dose, Nicklas Benner og Jonas Nielsen Layout: Christian Cidlik

ANSVAR

Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør Maria Oien, dog jf. nedenstående forbehold

HOLDNINGER

Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKT

Har du ris, ros eller bare et forslag til Libers indhold? En artikel, du gerne vil have bragt? Eller kunne du tænke dig at annoncere i bladet? Skriv til webredaktionen på vuwr@vu.dk

Liber, marts 2014

Hvis vi misteR kreativiteten så slutter festen

AF MARIA OIEN I anledningen af udgivelsen af hans nyeste bog Det Kreative Samfund – Hvordan Vesten vinder fremtiden har vi snakket med Lars Tvede om kreativitet, og hvad der ellers hører til i den vestlige verden. Der er mange spørgsmål, som rejser sig, blandt andet om organisationen EU skal opretholde sin nuværende magtstatus.

Han er ganske vist uddannet ingeniør, men som man hurtigt fornemmer på ham, er det ikke en selvfølge, at bare fordi man er uddannet i noget, skal man følge det resten af livet. Og Lars’ lange ægteskab med landet Schweiz har også politiske grundsten. For eksempel i forhold til hvilket land i Europa der kunne være forgangsland for kreativitet. ”Der er ingen nation, som er perfekt, men det mest vel ledte land eller område i Vesten i dag er central-Schweiz”

Jeg ringede til Lars en mandag eftermiddag, hvor han kunne finde plads i et ellers travlt skema. Lars bestrider nemlig flere poster, positioner og jobbeskrivelser end de fleste. Og nå ja, så bor han i øvrigt i Schweiz på 20. år med sin spanske kone.

Men det handler selvfølgelig ikke alt sammen om følelser, Lars har en historisk faktuel grund til at se Schweiz som forgangsland. ”Den vestlige kreative eksplosion startede omkring 1450 – den opstod, hvor der var meget små stater, der konkurrere-

Det eneste sted i Europa, som har bibeholdt den meget decentrale struktur – det er Schweiz. De har denne her centralregering, som blot har syv ministre og kører beskedne 11 % af landets økonomi. Resten køres og i de små lokalsamfund, der som middelalderens ministater konkurrerer intenst med hinanden. Schweiz er opdelt i kartoner og den gennemsnitlige kanton er 300.000 mennesker, men meget af beskatningen sker i lokalsamfundet, som i gennemsnit har en størrelse på 2.800 mennesker. Politikere ligger stort set alt ud til folkeafstemninger. Når fok stemmer om noget, så kommer de selv personligt til at mærke konsekvenserne, da beslutningerne er lokale og finansieringen er lokal. Og det får dem til at tænke sig om en ekstra gang – og der sker der hele tiden det, at de konkurrerer om ”hvem kan havde den bedste servicepakke til den laveste pris”- og det er meget effektivt.

de med hinanden, og det bringer leder tilbage til den der helt fundamentale observation, at den kreative enhed er lille. Én person kan få kreative idéer gennemført. Og et lille hold kan gøre det. Men et stort hold, eller en stor organisation, kan kun gøre det, hvis man opdeler hinanden i mindre enheder. Og det, der skete i middelalderen, var at Europa var opdelt i flere tusinde mininationer, og så begyndte nogle af dem at konsolidere til mere topstyrede lande. Og ser man tilbage i historien, hvor det var, kreativiteten begyndte at blomstre i Europa, begyndte det kun dér, hvor der var alle de her ’ministater’. Den blomstrede ikke i de topstyrede nationer.

Men er kreativ så ikke bare det samme som at være intelligent? At vi er bedst, fordi vi er klogest? I Lars Tvedes øjne er kreativiteten ikke nødvendigvis bundet op på intelligensen. ”Kreativitet kan opstå, uden at der er specielt meget intelligens tilstede. Det bedste eksempel er naturen. Naturen har jo skabt nogle fuldstædigt forunderlige mirakler.” Igen overrasker Lars med historisk fakta om Vestens tidlige kreativitet - og det er i følge ham ikke grundlagt i intelligensen, men i større gang i handlen. ”Intet tyder på, at folk i Vesten var mere intelligente end for eksempel asiater, dengang vi pludselig overtog herredømmet fra dem. Kineserne var jo foran os – og på et tidspunkt var araberne også foran os. De var langt mere avancerede, men så skete der noget, som gjorde, at vi kom foran dem – og det har intet med intelligens at gøre. Det har noget at gøre med, hvordan vi begyndte at lave transaktioner med

”Det kreative samfund” – Hvordan Vesten vinder fremtiden Her på Liber skal vi ikke lege anmeldere, men vil hellere lægge det ud til det enkelte medlem at mene om bogen, hvad de vil. Lars selv fik idéen til bogen, da han gennem længere tid havde stilt sig selv spørgsmålet; ”Hvad går egentlig galt, når en civiliasation forsvinder?” Derudover undrede han sig over, at primært vetlige lande dukkede op i forhold til forskning. Det kom der denne bog ud af.

>> 5

Liber, marts 2014

OM SCHWEIZ Hovedstad: Bern 7.870.000 indbyggere Valuta: Schweizerfranc Kun 84 % er schweiziske statsborgere Landet består af en hel del kantoner, som så består af kommuner.

hinanden. Vi begyndte at handle og konkurrere meget intenst med hinanden. Og det var den indbyrdes dynamik, der skabte kreativiteten. Jeg kan godt lide at sammenligne Syd- og Nordkorea. Indtil 1945 var det den samme nation. Men i dag er Sydkorea tyve gange så rig som Nordkorea. Det har ikke noget med naturressourcer eller klima at gøre, som mange på venstrefløjen ofte antyder. Nej, det har noget at gøre med, hvordan de laver transaktioner. Og det at de på toenhalv generation kan blive tyve gange så rige, det viser hvor enormt stærkt det er, hvis man kan finde en samfundsmodel, hvor man laver frivillige transaktioner med hinanden, men under konkurrence.” Og det er også det, der skræmmer Lars Tvede - både i forhold til vesten i hele det taget og til Danmark som velfærdsnation. ”I de vestlige samfund er nu over halvdelen af vores økonomi ufrivillig. Den offentlige sektor er jo baseret på personlig ufrivillighed, sådan at man tager folks penge til at finansiere den og laver regler for, hvordan de skal bruges. Det befordrer på ingen måde kreativitet. ” Især den danske velfærdsstat vil han gerne rette sin kritik mod, for som han siger, den er jo lavet med gode hensigter, men... ”Den danske velfærdsstat og andre velfærdstater er jo lavet i den bedste mening. Og det er jo gode mennesker, som følte den højeste grad af at være civiliseret og lavede en velfærdstat og tog hånd om de svageste. Og det er en smuk tanke. Mange har ikke været opmærksom på de bivirkninger det ville få.” Og i forhold til velfærdsstaten er Lars ikke bange for at sam-

menligne med Schweiz. ”Hvis en socialdemokrat og en SF’er skulle nedskrive på en serviet; “Hvad er det egentlig, du vil opnå med velfærdsstaten?” Så ville jeg kunne sige ”Det dér har Schweiz gjort - og meget bedre end Danmark har. I forhold til målsætninger for velfærdstaten har Schweiz været langt bedre til at nå målsætningerne end nogen anden nation i Europa. Det kan man måle på, at de har lavere arbejdsløshed, halvt så meget vold og berigelseskriminalitet, bedre vilkår for de lavestlønnede, længere levealder, mindre sygefravær, halvt så meget sort arbejde, en sjettedel så meget alkoholisme, over dobbelt så mange højt rangerede universiteter, højere score på Human Development Index og bedre PISA score for deres skoleelever. Derudover ligger de som nummer ét på både Global Innovation Index og Environmental Sustainability Index . Landet har altså et meget højt socialt og humanitært niveau og er ekstremt rent og innovativt. Men fordi staten er langt mindre, er skattetrykket det også. Marginalskatterne ligger omkring 20-35 % afhængigt af kanton og gælder i øvrigt typisk først, hvis man tjener over ca. en million frank årligt, dvs. næsten syv millioner kroner. Momsen er kun 8 %, bilafgifterne blandt de laveste i verden osv. og landet har en lav og faldende gæld sammenlignet med Danmark samtidig med at deres centralbank sidder på ca. 3.000 milliarder i reserver investeret i bl.a. guld, aktier og obligationer. Deres model er simpelthen mere holdbar. ” De store drenge ”De har et totalitært regime, men som tillader en meget liberal økonomi, så derfor har de mulighed for at lave en fantastisk ”catch-up”, og det tror jeg, de vil blive ved med, indtil

de kommer tæt på vores niveau.” Nu er det selvfølgelig ikke længere Schweiz, men derimod Kina, Lars her taler om. Men hvor mange, der ser landet som en regulær trussel mod de vestlige samfund, er han ikke så bange. ”Der, hvor de kommer til kort, er deres kulturuddannelsessystem, som er meget autoritært. De bliver ikke opdraget til at stille spørgsmål – og det kan man jo ikke, når man har et totalitært system, for så vil folk jo stille spørgsmål til regeringen og dens autoritet. Jeg tror ikke, de kan ikke komme i front – for at komme i front skal man jo være kreativ.” Men Lars mener til gengæld også, at tvivlen kan komme dem til gode, det kræver bare en stor ændring i det politiske system. Om den ændring kommer, kan man kun spå om. ”Foreløbig har de 10-20 år til, hvor de stadigvæk kan lave ”catch-up”. Og hvis ikke de ændrer deres struktur, så stopper det der. Så bliver det et statisk samfund.” En af de andre store internationale spillere er for ingen en hemmelighed - nemlig EU. Og Lars er overraskende enige med store dele af VU, der mener, at det i udgangspunktet var en god idé. ”EU skaber et netværk, som gør det let for os at lave transaktioner med hinanden. Det letter arbejdskraftens fri bevægelighed, hvor vi også godkender hinandens uddannelser. Og det letter handel, og produktion, hvor man relativt let kan lave et produkt, som kan sælges i alle landene.” Men er EU er gået for langt? Har de misbrugt deres position? ”De er begyndt at gå langt udover det mandat, som vælgerne egentlig gav dem, da de stemte deres lande ind. De gik ind i EU, fordi de troede på det her frihandel og fri bevægelighed. Der er en specielt sydeuropæisk strategi, som går ud på at lave Europa til et land. En forbundsstat. Men det var ikke det, vi købte ind, det var ikke det, Danmark var interesseret i. Så

nu har de lavet et parlament, og så begynder de at arbejde sig mod topstyring af hele Vesteuropa. Og det er afsindigt farligt.” Lars mener også, at det vil få betydning i fremtiden. ”Der kommer et alvorligt opgør indenfor EU, fordi mange sydeuropæere faktisk vil gerne topstyres. De føler deres egen regering er så uhæderlig og inkompetent, at de hellere vil styres fra Bruxelles. Men nordeuropæerne er langt mere individualistiske. De vil gerne fastholde deres nærdemokrati og deres nærhedsprincip. Og dét kommer ikke til at ende simpelt. Det vil kvæle kreativiteten i hele Europa, hvis der gennemføres topstyring fra EU. ” Han mener sågar, at kunne vi komme tilbage til et EU, der kun handlede om frihandel og intet andet, ville det være langt det bedste. Derfor undrede det mig heller ikke, da han til spørgsmålet om de to spor i EU – det indre og det ydre – mener, at Danmark og langt de fleste lande hører til yderbanen. ”Det er B-holdet man skal være på. EU-light, som har frihandel og ikke andet. Schweiz er på det hold allerede, uden at det nogensinde er blevet officielt. Men Schweiz laver jo en række frihandelsaftaler med EU løbende, og det bedste ville være, at Central-og Nordeuropa simpelthen kommer på B-holdet og satser meget mere på nærdemokratiet og små enheder. ” ”Hvis vi mister kreativiteten, så slutter festen. Hvis vi mister væksten, så vil folk altid begynde at slås med hinanden. Er der ikke vækst, vil den enes gevinst enes gevinst betragtes som den andens tab, og så kommer der misundelse og strid. I et vækstsamfund skabes gevinster derimod typisk ved at skabe noget, der ikke fandtes før. Så vi skal have mere vækst. ” Hvad der mere er af problemer med et mindre kreativt Vesten, og hvad løsningen er, kan du læse i bogen, som allerede er i butikkerne.

“

DE BLIVER IKKE OPDRAGET TIL AT STILLE SPØRGSMÅL – OG DET KAN MAN JO IKKE, NÅR MAN HAR ET TOTALITÆRT SYSTEM - LARS OM KINAS KREATIVE CHANCER

Liber, marts 2014

10 skæve facts

Én af de liberale værdier, som har fået mere fokus i dag, er legalisering af cannabis. Og som bekendt er historiske fakta et af de bedste argumenter i en debat for en legalisering. Så her har du 10 af de skæveste argumenter, vi har hevet frem i lyset.

I det 5. århundrede f.v.t. beretter den græske historiker Herodot om, hvordan Skytherne ved det Kaspiske hav brugte hampefrø til blive berusede. De strøede hampefrøene på ophedede sten og indåndede dampene.

Cannabis er en etårig plante, der har sin oprindelse fra Centralasien. Fra arkæologiske udgravninger har man kunne spore cannabis helt tilbage til 10.000 år f.v.t. Brugen af cannabis som rusmiddel kan i skriftlige kilder kun spores 2500 år tilbage.

Cannabis har været i Danmark siden middelalderen. I 1629 befalede Christian IV de danske bønder at dyrke hamp. Bestemmelsen indskærpedes i Christian V’s danske lov i 1683. Hampen skulle bruges til at lave tovværk.

I Indien kaldte man cannabis for Bhang, og det var i det 1. århundrede e.v.t. et lægemiddel.

Shakespeare mistænkes for at være ivrig forbruger af cannabis, og man har fundet rester af cannabis i en pipe, der angiveligt har tilhørt ham. Der arbejdes i dag på at få en tilladelse til at åbne hans grav og undersøge dette nærmere.

Første misbrug af cannabis blev berettet af arabiske læger omkring år 1000, dette skete i forbindelse med ”Tusind og én nat”.

I 1955 forbød man salg af narkotika i Danmark. Loven var også indbefattet cannabis. Den forbød dog ikke brugen af narkotika. Loven var tiltænkt at ramme bagmændene.

I USA opfattede man i en overgang cannabis for at være slavernes og de fattige arbejders stof. Cannabis og jazzmusik blev forbudt samtidig.

I 1969 forbød man i Danmark brug og salg af cannabis totalt sammen med andre euforiserende stoffer. Man antager idag, at der i Danmark bliver solgt mellem 50 og 100 tons cannabis om året. Det svarer til en omsætning på mellem 500 og 1.000 mio. kr.

Kilder: Den Store Danske Forlaget Grifo

Liber, marts 2014

EU-RAPPORTEN I denne og følgende artikler følger vi med i en VU’ers liv i Bruxelles - for nok kan vi snakke om EU, politikerne og dagligdagen dernede, men hvordan ser det egentlig ud fra en borgers synspunkter? Og hvordan ser det ud i henhold til det forestående valg til Europa-Parlamentet? Hvem skal overtage efter Barosso? Og bør vi få lavet noget om? Jonas giver i denne klumme sit bud. AF JONAS NIELSEN, STUDERENDE OG BOSAT I BRUXELLES Den 25. maj skal vi stemme til Europa-Parlamentsvalget. Her skal vi afgøre, hvem der skal repræsentere os i Bruxelles/ Strasbourg. Europa-Parlamentsvalget er den næsthøjeste demokratiske proces i verden med 400 millioner stemmer. Disse 400 millioner skal vælge 751 kandidater, og 13 af disse skal vælges af lige godt 4 millioner danskere. De nyvalgte medlemmer skal de næste fem år være med til at lægge kursen for EU men også vælge den nye formand af Kommissionen. De næste fem år vil blive meget spændende for Europa-Parlamentet. Her skal de forhåbentlig få en frihandelsaftale i hus med både USA og Canada og få EU-borgere til at genfinde troen på det europæiske projekt samt få Europa ud af den globale finanskrise.

“

Mange undrer sig sikkert over, hvorfor vi skal stemme til det valg, for hvor vigtigt er parlamentet egentlig? Vi har jo Folketinget. Men faktisk er Europa-Parlamentet en rigtig vigtig brik i vores dagligdag. De har rigtig stor indflydelse på vores hverdag. De bestemmer for eksempel,hvor mange tilsætningsstoffer, der skal være i vores mad. Det er også dem, der forhandler handelsaftaler med resten af verden, hvilket er til stor fordel for Danmark, da vi står sammen med 27 andre lande. Europa-Parlamentet er ét af de såkaldte to kamre. Forskellen mellem Europa-Parlamentet og andre parlamenter er, at de ikke kan introducere ny lovgivning, da det kun er EU-kommissionen, som kan foreslå ny lovgivning.

Europa-Parlamentet har, ligesom i AmerikaSå hvad ville et godt valg være for os liberale? nernes House of Representatives, myndigDet ville være bedst hed over EUs budget. Denne myndighed Det skal ikke være en hemmelighed, at det med et liberalt EU, har de fået siden 1970’erne og Lissabonbedste valg ville være, at ALDE (Alliance of der bygger på det traktaten. Det er også parlamentet, der beLiberals and Democrats for Europe) fik alle 751 pladser, men vi må se i øjnene, at det oprindelige euro- stemmer, hvem der skal være formand for aldrig vil ske. Det konservative parti i Europæiske projekt. Her rådet og EU-kommissionen. Disse formænd pa-Parlamentet, EPP (European Peoples Parskal et liberalt EU vælges typisk efter Europa-Parlamentsvalty), står til at blive det største parti igen. Det afskaffe alt unød- get hvert 5 år. Parlamentet skal også udSocialistiske parti, S&D og Progressive Allianden europæiske ombudsmand og vendigt bureaukrati. nævne ce of Socialists and Democrats, står ligeledes den europæiske Centralbanks direktør. til at blive det næststørste parti igen. Det vi, Europaparlamentet har en stor indflydelse som liberale, går efter, er at få størst mulig indflydelse på Europa. Det ville være bedst med et liberalt på vores hverdag, men det er de færreste, der ved det. Mange EU, der bygger på det oprindelige europæiske projekt. Her tror, at de danske parlamentarikers opgaver er at arbejde til skal et liberalt EU afskaffe alt unødvendigt bureaukrati, såsom Danmarks fordel. Dette er langt fra rigtigt. Alle 751 medlemEU-institutioner i Strasbourg, der koster flere millioner kro- mers opgave er at arbejde på EU’s vegne og ikke på deres ner om måneden. Man skal også afskaffe al protektionisme egne. som de kæmpe importkvoter og landbrugssubsidier, da denne Europa-Parlamentet mødes i både Bruxelles og Strasbourg. protektionisme er til skade for EU-borgere samt millioner af Medlemmerne er i Bruxelles i tre uger og i Strasbourg en uge mennesker udenfor Europa. Dette vil være det idéelle, liberale om måneden. Dette er på grund af en gammel aftale, fra denEU, vi kunne kæmpe for. gang EU blev dannet tilbage i 1950’erne. Dette cirkus koster ca. 17,8 milliarder kroner om året. Det er dog en lille brøkdel

af EUs samlede budget. Disse penge kunne blive brugt på en meget bedre måde, så forhåbentlig vil det nye Europa-Parlament afskaffe den meningsløse pendling mellem Bruxelles og Strasbourg. Valget den 25. maj afgør Europas fremtid de næste 5 år. De nye 751 medlemmer skal godkende nye rådsformænd og formanden for Kommissionen. Da formænd kun kan sidde på posten i to 4-årige perioder, skal parlamentet godkende Barrossos afløser. Barrosso har haft 8 år på posten som formand for Kommissionen, og det er blevet tid til nyt blod. Så hvem er kandidaterne til at afløse Barrosso? Det socialistiske parti har meddelt Martin Schulz som formandskandidat. Siden 2012 har Martin Schulz været formand for Europa Parlamentet. Det siges, at Schulz har styr på tingene og er en god leder. Der skal ikke lægges skjul på, at vi liberale er dybt uenige med Schulz, men det kan altid diskuteres, om han er en dygtig leder eller ej. Der er ikke nogen særlig stor sandsynlighed for, at Schulz ender som formand for Kommissionen, da S&D står til at forblive det næststørste parti i parlamentet. Det konservative EPP har endnu ikke nogen formandskandidat. Der er forskellige navne, der cirkulerer. Det siges, at den tidligere Premierminister af Luxembourg, Jean-Claude Juncker, er kandidat til posten. Han er en dygtig politiker og leder og har stået i spidsen for sit land fra 1995 til 2013. Han er en kendt tilhænger af det europæiske projekt. Han er en mand med gennemslagskraft og karisma, og det er godt, hvis man skal have indflydelse.

Det er rigtig vigtigt med indflydelse i EU, da der er så mange mennesker med forskellige baggrunde og holdninger, så det er vigtigt med indflydelse. En anden kandidat, som måske er lidt overraskende, er IMF direktør, Christine Lagarde. Her er det The Economist, der fremmer hendes kandidatur. De mener, at hvis Europa skal have en leder, skal det være hende. Hun har stor erfaring med EU, da hun var fransk finansminister og direktør for IMF. Her har hun været inde i magtens centrum siden 2007. En af grundene til at hun også vil være en god formand, er hendes erfaringer uden for EU. Hun ved, hvad EUs svage og stærke punkter er. Hun vil være dygtig til at reformere EU på en positiv måde. Christine Lagarde er selv liberal, og det er jo ikke nogen dårlig ting, men hvis hun vil stille op som kandidat, ville hun stille op for sit franske parti UMP, som er i alliance med EPP. Den liberale gruppe i parlamentet, ALDE, stiller op med Guy Verhofstadt som formandskandidat. Han er tidligere premierminister af Belgien for det flamske liberale parti, VLD. Han er stor tilhænger af det Europæiske projekt. Han har store erfaringer med parlamentet, kommissionen og rådet. Han har stærke liberale holdninger. Guy Verhofstadt er karismatisk, men til tider meget provokerende i sine taler. Det kan altid diskuteres, om det er en ulempe eller en fordel. Venstre peger på Guy Verhofstadt som Kommissionsformand, fordi han har de bedste planer og visioner for EU. Den sidste formand for Kommissionen fra ALDE var Romano Prodi i 2004. Det er derfor på tide at ALDE vender tilbage på formandsposten.

Jonas’ baggrund: I løbet af min barndom har jeg altid lært, at jeg må gøre det, jeg vil uden at bringe andre i fare, og at jeg skal tage ansvar for mine handlinger. Det grundlæggende for mig som liberal er ansvar og frihed. Det er vigtigt for mig, at jeg kan gøre det jeg vil, uden at der er nogen over mig, der blander sig i mine handlinger og beslutninger, som jeg har vurderet til at være gode og acceptable. Der skal ikke være nogen regering, der skal træffe mine handlinger og beslutninger. Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker der ikke kan tage ansvar selv, men jeg vil ikke have en regering der puster mig i nakken og befaler mig i at hjælpe andre, fordi jeg kan godt selv.

Liber, marts 2014

VENSTRES UNGDOMS EGEN KANDIDAT #SVEJGAARD14

Den 25. maj skal vi sende 13 mennesker ned til Bruxelles for at træffe beslutninger, der er til fordel for både Danmark og Europa. Det oplagte ville være, hvis alle 13 medlemmer var fra Venstre, men det er selvfølgelig en smule urealistisk. Venstre stiller op med et rigtig stærkt hold, der er klar til at arbejde hårdt. Vi har allerede Jens Rohde, Morten Løkkegaard og Anne Elisabeth Jensen i Bruxelles, men lad os få mindst 5 derned i maj. Vi har en bundsolid kandidat her fra VU, vores egen Nicolai Svejgaard Poulsen. Han er klar til at fremme VU’s politik i Europa-Parlamentet. I forbindelse med udarbejdelsen af den ovenstående artikel, fik jeg lov at stille Nicolai et par spørgsmål om, hvad der er vigtigt for ham op til valget.

deltagelse, der er vigtig, men ”at det er vigtigt at sikre alle gruppers deltagelse i valget. ”. Det største projekt vores kandidat har, er at fremme de frie marked. ”Mit største projekt som MEP skal være at fremme det frie marked - på enhver måde, det kan lade sig gøre, og hver gang det trækker i den rigtige retning” Han vil arbejde hårdt på at trække det i den rigtige retning, og det er det han vil måles på. Nede i Bruxelles står han dog overfor nogle udfordringer. De udfordringer Svejgaard står overfor i parlamentet er, som han beskrev det i interviewet; ”Der er så megen dum lovgivning og mange særinteresser, at kampen for det fri marked ikke er nogen let kamp. Men hvis kampen var let, var der jo ikke brug for mig. ”

Som kandidat til Europa-parlamentet, vil Svejgaard gerne understrege vigtigheden i, at unge deltager i valget. Han er rystet over de unges lave stemmedeltagelse til EP-valget. ”Det er en skam, for så frasiger man sig indflydelse på enormt mange vigtige beslutninger. ” Og det er jo selvfølgelig en skam, for Europa-Parlamentet har mere magt, end man går rundt og tror. Hvis man er utilfreds, hvilket der mange der er, så må og skal man bruge sin stemme. Svejgaard understreger også, at det ikke blot er de unges valg-

Det er sandt, at noget af det vigtigste for os liberale i Europa er at fremme det frie marked. Det frie marked er Europas motor. Hvis den motor ikke reformeres eller vedligeholdes, så stopper den og så stopper Europa. Når vi sender Svejgaard og andre Venstrefolk ned til Bruxelles i maj, er det for at sikre os, at denne motor bliver ved og ved og ved. Vi skal passe på, at vi ikke træffer de forkerte valg, for hvis vi gør, så er det ikke godt at vide, hvor lang tid EU holder.

90 MANDATER Du kender ham som manden bag Folkets Avis, der hellere end gerne holder magthaverne i ørerne. Hvad han ville gøre, hvis han en dag stod med de berømte 90 mandater, kan du læse her. AF LENNART KIIL

Allerførst ville jeg sige undskyld til det danske folk for den miserable tilstand, det politiske system har bragt landet i op gennem det sidste halve århundrede. I dag er Danmark mere ufrit end på noget andet tidspunkt siden besættelsen. Og det skal vi have gjort noget ved.

Et af vores største problemer er den overordentligt store mængde af raske og arbejdsduelige mennesker, der modtager offentlig støtte i stedet for selv at arbejde for føden. På den anden side fratages folk i arbejde en urimelig stor del af deres løn for at betale regningen. Der skal skaffes flere arbejdspladser i det private og det kan kun ske ved at forbedre rammevilkårene. Jeg ville altså afskaffe virksomheds- og selskabsskat, halvere momsen og rydde gevaldigt op i afgiftsjunglen. Til gengæld er det helt slut med nogen som helst form for erhvervsstøtte.

For at det overhovedet er muligt af forbedre situationen i Danmark væsentligt, kræver det først og fremmest, at vi får den reelle magt tilbage fra den Europæiske Union. For hvad er 90 mandater i Folketinget værd, Jeg ville øge fleksibiliteten både i arbejdslivet og i famihvis den reelle magt befinder sig nede i Bruxelles? lielivet ved at hæve beskæftigelsesfradraget betydeligt og gøre det muligt for forældre at benytte deres børns Altså ville jeg lægge klar afstand til EU og FN. Jeg vil- bundfradrag fuldt ud, så det blev realistisk for familier at le gøre det klart for alle, at vi gerne vil handle med indrette sig på egne præmisser. omverdenen, men at Danmark er en suveræn nation, der selv fastlægger gældende lovgivning inden for sine Endelig ville jeg afskaffe enhver form for støtte til sågrænser. Det må der ikke herske nogen tvivl om. kaldte NGO’er og selvejende institutioner. Disse må klare sig selv på samme måde som frivillige foreninger. Og apropos grænser ville jeg indføre en langt Civilsamfundet skal hverken støttes eller begrænses af strammere indvandringspolitik, hvor vi kun giver ad- det offentlige. Og det trives bedst i frihed. gang til grupper, der historisk har vist at kunne bidrage positivt til landets økonomi. Vi bliver simpelthen nødt til at lære af vores erfaringer på dette område. Vi har problemer nok her i landet, og vi må opgive tanken om, at vi kan redde hele verden. Derfor ville jeg definere Forsvarets rolle som netop et forsvar. Ikke flere opgaver i udlandet foreløbig. Også ulandsbistanden ville jeg Om artikelserien: beskære kraftigt. Vi må feje for egen dør nu. I hvert Liber giver vi en kendt personlighed lov til at give deres bud på, hvordan et Danmark ville se ud, hvis de havde 90 mandater i Folketinget. 13

Camilla Eva Jørgensen

Christoffer Lilleholt

21år Haderslev Byråd

19 år Odense Byråd

Sidder som næstformand i Sundhed Og Forebyggelse og er medlem af Kultur Og Fritid.

Er næstformand i bevillingsnævnet og sidder i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Hvordan er det at blive valgt til byrådet?

Det er fantastisk! I starten havde jeg svært ved at tro på det, men nu hvor arbejdet endelig er gået i gang, er jeg i topform til at gøre en forskel og leve op til vælgernes tillid om en ansvarlig politik i Haderslev Kommune.

At være byrådsmedlem er et meget spændende arbejde. Selvom det ikke altid er rart, er det interessant at sidde med en forvaltning, hvor vi tager beslutninger, som har direkte indflydelse på borgerne - både de negative og positive.

Hvad vil du gøre for byrådet i fremtiden og hvad bliver din primære opgave?

Jeg vil udnytte mit mandat fuldt ud ved at sikre, at borgerne i Haderslev får mest muligt ud af deres skattekroner, og at der ikke hældes flere penge i ligegyldige projekter, som hverken gavner borgerne, virksomhederne eller kommunen. Derudover bliver min primære opgave at repræsentere ungdommen ved at sikre, at det bliver federe at bo i Haderslev med bedre muligheder for uddannelse, praktikpladser, ungdomsboliger etc.

Da jeg er blevet valgt til at sidde i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, er det klart jeg har mit fokus på dette emne. Odense Kommune er stærkt udfordret på økonomien, som kommer af lav vækst og beskæftigelse. Et emne, jeg vil dykke ned i og forsøge at ændre på, er ungdomsarbejdsløsheden. Den værste start på ens arbejdsliv er ikke at have noget. Hver 9. unge i Odense er på kontanthjælp. Det er en statistik, jeg vil ændre på. Det skal både gøres med gulerod, men i den grad også med kæp. Derudover er studieliv og studiejobs i mit fokus. Hvis Odense fortsat skal kunne konkurrere med de andre store uddannelsesbyer i Danmark, er det vigtigt, at vi tilbyder de unge et godt studiemiljø.

Har du en god oplevelse fra valgampen? Det er svært for mig at pege på én eller flere oplevelser - jeg tror, hele valgkampen var den bedste oplevelse, hvor jeg udviklede mig rigtig meget både personligt og politisk. Det har været fedt, udfordrende og samtidigt grænseoverskridende. Men noget af det, der gjorde mig mest synlig i pressen og på gaderne, var et kanon samarbejde med to unge kandidater fra DSU og KU, hvor vi stod sammen om at fange ungdommen og gøre kommunalpolitik lidt mere sexet og spændende for de unge, det var en atypisk og sjov kampagne.

Har du en god oplevelse fra valgkampen? Den bedste oplevelse må helt klart være på plakatnatten, hvor jeg sammen med Morten Kibæk og 65 VU’ere i 25 biler hang 2000 plakater op. Det var en vild oplevelse, da Morten og jeg stod sammen med den lokale TV2 station og så de 25 biler køre forbi os fyldt med plakater.

Christian Brøns

Lene Horsbøl

22år Randers Byråd

25 år Aarhus Byråd

Arbejder i Miljø– og teknikudvalget, socialudvalget inkl. de ikkearbejdsmarkedsparate.

Sidder med i Beskæftigelsesudvalget og Socialudvalget

Hvordan er det at blive valgt til byrådet?

Det er selvfølgelig utroligt spændende, men også en meget anderledes måde at være involveret i politik på i forhold til i Venstres Ungdom. I VU er vores diskussioner meget præget af ideologi, hvor diskussionerne i byrådet er meget mere konkrete.

Det har været meget anderledes, end jeg havde forventet og forestillet mig. Frem mod valget forestiller man sig noget, men når man så er valgt, er der 1000 ting at sætte sig ind i, før det reelle politiske arbejde starter.

Hvad vil du gøre for byrådet i fremtiden og hvad bliver din primære opgave?

Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan biddrage til en positiv udvikling i kommunen med en højere vækst og flere arbejdspladser. Derudover så hår jeg stort fokus på, at de unges interesser, såsom flere studiejob og en attraktiv midtby, i højere grad bliver varetaget.

Jeg vil forsøge at bruge min tid rigtigt. Det betyder prioritere i de opgaver, man påtager sig og sørge for at gøre en ekstra indsats indenfor bestemte områder. Jeg har eksempelvis planer om at bruge min sommerferie på at besøge forskellige institutioner, der har med beskæftigelse og socialudvalgsarbejdet at gøre. Derudover vil jeg bruge min alder aktivt og sørge for at have noget kant og gåpåmod i forhold nogle af de andre byrådsmedlemmer.

Har du en god oplevelse fra valgkampen? Der er utroligt mange gode oplevelser. Paneldebatterne var rigtigt fede at deltage i, specielt fordi de VU’erne var rigtigt gode til at bakke mig op. Men generelt det, at der altid var nogle der hjalp mig, det var nok den bedste oplevelse, og det biddrog helt sikkert til det gode resultat.

Har du en god oplevelse fra valgkampen? Først og fremmest skal jeg fastslå, at det valgresultat, jeg opnåede, skete på baggrund af VU Århus’ indsats under valgkampen. Jeg blev valgt med 8. flest stemmer, og vi slog endda den radikale spidskandidat. Det havde ikke været muligt uden koordineret arbejde allerede et år inden valget og dygtige mennesker bag. Den bedste oplevelse var min fødselsdag.og den var fuldstændig uvurderlig. Jeg fyldte 25 d. 13/11 og havde egentlig regnet med, at jeg ikke rigtig skulle fejre fødselsdag, på grund af der tætpakkede program i løbet af dagen. Jeg blev dog overrasket på universitet af en stor gruppe frivillige, der havde koordineret, at min mor og søster kom forbi. Jeg kan stadig blive rørt ved tanken. 15

Liber, marts 2014

Debat om HVILKEN IDEOLOG SER DU SOM det skal være et mål, at staten bliver mindre end den er i dag. DIT STØRSTE FORBILLEDE? Sebastian: Jeg ser i høj grad John Rawls som værende blandt de liberale teoretikere som har inspireret mig mest. Hans tanke om ”uvidenhedens slør”, som i sin helhed går ud på at man skal forestille sig man sætter sig ned og skal designe et samfund uden noget kendskab til hvilken placering man har i dette samfund. Det vil naturligt bringe et samfund med negative frihedsrettigheder, men i mine øjne er dette samfund også først retfærdigt når det giver borgerne muligheden for at udvikle sig. Noget fundamentalt her er muligheden for at uddanne sig, samtidig med at enhver som på ingen måde kan forsørge sig selv, skal på en eller anden måde understøttes. Det er dog vigtigt, at man sætter nogle skarpe begrænsninger for, hvad staten skal.

Sebastian Just Madsen, social-, sundhedsog kommunalordfører

Joachim: Jeg vil have svært ved at skulle vælge én, for jeg har nemlig to. I Robert Nozicks Anarchy State and Utopia beskriver han, hvordan han ser, samfundet bør udspille sig efter hans opfattelse af minimalstaten. Ideen og de filosofiske træk om at have et samfund, hvor det eneste der minder om stat, er de private og måske det monopoliserede private beskyttelsesorganisation. Mit andet forbillede er John Locke efter at have læst Two Treatises og Government, hvor Locke ligger op til, at samfundets regler er baseret på basale/naturbaserede rettigheder, for eksempel ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed - og netop disse ligger også tæt opad Nozicks minimalstat. Jeg hverken tror eller håber på, at Danmarks fremtid ligner det samfund, som Nozick eller Locke skildrer, men

HVEM ER DU SÅ MEST UENIG MED? Sebastian: Inden for økonomi er jeg dybt uenig med Keynes, da jeg ikke mener, at staten skal gå ind og regulere økonomien. Derudover ser jeg ikke høj- og lavkonjunkturer som værende noget, der skal påvirkes – at økonomien går op og ned er lige så naturligt, som at man trækker vejret ind og ud. Derudover har Nozicks teori om minimalstaten i mine øjne intet hold i virkeligheden – da jeg ikke mener at minimalstaten er en statisk størrelse, som kan bevares, og staten vil altid i en eller anden grad udvide sig – om det så er ved at der de facto opstår et monopol på et givent område, eller om det er igennem magt eller eksterne trusler, som overtager. Joachim: Jeg vil ikke mene, at jeg er direkte uenig med flere liberale tænkere. Dog synes jeg, at man skal være skeptisk overfor flere konsekvensliberale tænkere herunder Friedrich Hayek. I The Road to Serfdom beskriver Hayek sit drømmescenarie af samfund som et fornufts- og lykkebaseret samfund, hvor friheden til individet skaber velstand, velfærd, kreativitet og udvikling – dette sker ved positive frihedsrettigheder. Jeg påstår ikke, at der er noget galt med at være konsekvensliberalister og for så vidt positive frihedsrettigheder – men jeg mener bestemt, at det f.eks. aldrig skal blive statens opgave at videreuddanne os eller for det sags skyld sikre minimums lønninger; det må markedet klare selv!

ideologien HVILKEN STØRRELSE SKAL STATEN for danske virksomheder forøges vha. afgiftslettelser samt personskatten HAVE? Sebastian: Som nævnt ønsker jeg en lille stat, ikke en minimalstat. Vi er dog desværre langt fra her i Danmark. At der her i februar har været snak om en større udlicitering af en lang række velfærdsområder er i mine øjne yderst positivt. Jeg ønsker blot den mest effektive sundhedssektor samt de mest effektive velfærdsydelser. Om dette så kommer fra private eller offentlige leverandører, er i mine øjne ligegyldigt. Staten skal i det hele taget holde sig til de mest centrale velfærdsydelser og sikkerhedsydelser som politi og brandvæsen. Joachim: Jeg tror fortsat på et velfærdssamfund i Danmark; men det skal være VÆSENTLIGT mindre. Medio februar begyndte finansministeriet at snakke om udlicitering på hhv. børne- og ældreområdet, og det er netop den vej vi skal bevæge os. Man ser i det daglige, hvordan statslige virksomheder klarer sig kontra private, derfor er vi nødsagede til at både udlicitere og privatisere en lang række områder i Danmark. Jeg så gerne, at både vejnettet, jernbanerne og energisektoren blev 100 procent privatiseret og fungerede på brugerbetaling. Endvidere så jeg gerne, at vi fik indført en hvis brugerbetaling på sundhedssektoren, f.eks. ved første lægebesøg lidt a la hvad man gør i Sverige, samt at vi afskaffede eller i det mindste skar ned på SU’en, kontanthjælpen, dagpenge og en lang række af offentlig forsørgelses puljer. Alle disse nævnte punkter vil give et plus på finanslovens sidste side, og det var jo ikke meningen; derfor skal konkurrencevilkårene

nedskæres og/eller personfradraget forøges.

Joachim Koefod, kultur-, religionsog ideologiordfører

SKAL NARKOTIKA LEGALISERES? Sebastian: Narkotika er her i VU et meget stort debatemne, som enhver der har været til et landsstævne kan skrive under på. Desværre er debatten meget meget sort/hvid. Jeg mener, at vi skal forsøge os med en afkriminalisering, som man har haft i Portugal i en lang årrække nu. Krigen mod stoffer har vist sig nytteløs når det kommer til at bekæmpe problemet. I stedet for burde man se på narkomani som værende et sundhedsproblem frem for et kriminalitetsproblem, og her lade være med at straffe mennesker for offerløs kriminalitet – og i langt højere grad lave en forebyggende og helbredende indsats. Joachim: Med det samfund vi har i dag, og specielt mht. vores sundhedssektor, ser jeg ikke at narkotika vil bidrage gavnligt. Endvidere viser undersøgelser, at hårdere narkotika er væsentligt mere skadeligt end f.eks. hash, alkohol og tobak, og dermed ville misbrugere, af hvilket antallet ville stige, ryge ind og ind af skadestuerne. Hvis man kigger kapitalistisk på det, findes der ingen argumenter imod en legalisering, og derfor kunne man sagtens forestille sig et samfund hvor narkotika var lovligt, dog ville det bare ikke hænge sammen med det sundhedssystem, vi har i dag.

Liber, marts 2014

Frihed til forskellighed Dagens Danmark er proppet med individuelle meninger, tanker og positioner - jo mere forskellighed, desto bedre. Vi ikke ligefrem hylder forskelligheden, men sætter fokus på den. For debatten er vigtig. Vi har mødt én af VU’erne, der gerne tager den debat, nemlig Mads Høyer Hansen, der er forskellig fra 90 % af befolkningen med hensyn til sin seksualutet. AF MARIA OIEN

Lige midt i Jylland og så lidt længere ude på landet ligger Nørre Snede. Det lyder mest af alt som en lidt kitchy start på en dårlig fortælling. Og det er det for så vidt også. Det er nemlig her, at Mads brugte de første 19 år af sit liv – hvoraf de sidste 4 var som åbent homoseksuel. ”Jeg er jo vokset op i en meget lille by, der hedder Nørre Snede – og der er ikke mange homoseksuelle i Nørre Snede. Og jeg er ikke i tvivl om, at det var noget nyt for lokalsamfundet. Der har været situationer, hvor folk har set på mig med undrende øjne, men sådan er det jo, når det er et så lille samfund, hvor man ikke er vant til så mange, der bryder normen.”

Én ting er at bekymre sig om sin egen situation i sin egen lille hjemby, men hvordan har Mads det egentlig med homoseksuelles problemer i det hele taget? ”Der er stadig få punkter i dagens Danmark, hvor homoseksuelle bliver diskrimeret – dog ikke så meget som i andre lande, men det er noget, der optager mig. For det gør ondt, at der er nogle i samme situation som mig og har en atypisk seksualitet, de ikke selv har valgt, der bliver straffet for at være sig selv. I andre lande er der jo ret hårde straffe for homoseksualitet. Det, der går igen mellem landene, må nok være den manglende forståelse og fordommene.”

Fordommene Jeg spurgte Mads til fordommene omkring homoseksuelle. Den hyppigste fordom må vel nok siges, at være den med at alle mandelige homoseksuelle er feminine og elsker lyserød. ”Det er vigtigt at understrege, at ligesom alle heteroseksuelle ikke er ens, så er det heller ikke alle homoseksuelle, der er ens. Og jeg oplever, at folk skærer alle over én kam. Det er typisk bøsser at gøre sådan og sådan og sådan. Og det er da for nogle af os nok rigtigt på nogle punkter, men det er langt fra alle. Og det er en ting, der er værd at huske. Der er selvfølgelig nogle homoseksuelle, Men når nu man har levet i en meget lille by med lige hvor det er mere tydeligt end andre - ligesom der er nogknap 2000 indbyggere og har brudt en seksuelle norm, le religiøse, der skildrer mere med sin religion end andre. er det måske ikke altid lige let. ”Der er jo ikke deciderede Og for den sags skyld også religiøse homoseksuelle, som sanktioner i Nørre Snede. Men det er et miljø, hvor folk er et område, jeg går meget op i. For det er et eksempel ikke sådan skiller sig ud. Jeg er jo vokset op i Nørre Snede på nogen, der har det hårdt. Man har jo bl.andt andet hørt uden at blive overfaldet eller noget som helst – men jeg om homoseksuelle muslimer, der virkelig kæmper en hård har dog været tæt på nogle få gange. Generelt så tror jeg, kamp.” at der er en stor tolerance i Danmark overfor homoseksuelle. Som også er ’derude’, men som i højere grad er at Og homoseksuelle rettigheder ude i verden er i den grad finde i de store byer. Der er man mere vant til diversitet.” noget, Mads gør op i. Ikke mindst i forhold til det netop

“

Så bliver Nørre Snede -tilstandene pludselig til vand

OM MADS

Udover at være ”fuldtidshomoseksuel” er Mads 20 år gammel og læser Statskundskab på 2. semester ved Aarhus Universitet. Han sidder i bestyrelsen i VU Århus, og to af hans største idoler er Madonna og Ronald Reagan. Han sprang i øvrigt ud som 15-årig.

Liber, marts 2014

overståede VinterOL i Putins land. ”Ruslands lovgivning i forhold til homoseksuelle er meget ekstrem. Men der er jo altid i forbindelse med OL altid et eller andet – man taler altid om menneskerettigheder i en eller anden grad. Nu er det så i Rusland, og der er det jo oplagt at lægge fokus på homoseksuelles rettigheder. Der bliver fokuseret rigtig meget på det, og det er noget, der er VÆRD at have fokus på. Så kan man altid diskutere om politikere skal boykotte det eller ej, men nu har vi jo selv sendt vores kulturminister af sted, og jeg håber, hun vil være med til at kritisere Rusland for deres homolovgivning. Og så skal de stoppe med at snakke om, at vi skal holde os fra børnene. Og det er faktisk sjovt, for hvis man ser på modstandernes retorik, de har nogle fælles tendenser, der går helt tilbage til Anita Bryant.” Mads mener, at fokusset i for seksuel ligestilling i fremtiden også ligger

ganske klart. ”I dansk sammenhæng er det vigtigt, at vi får gjort op med den sidste diskrimination, der er tilbage, hvorimod i det internationale er det bare vigtigt, at vi har en masse der står sammen og ligesom tydeliggør at homoseksualitet er en menneskelig realitet. Eksempelvis en person som Desmon Tutu, der jo er en religiøs person, går ud og siger, at han ikke kan tilbede en homofobisk gud. Det er jo en kæmpe gevinst i denne her debat. Det er en vigtig debat at have . F.eks. i Indien og Uganda, hvor de skærper deres homolovgivning. Der er jo en tendens til at det går i den rigtige retning NOGEN STEDER, men det går også bare den modsatte vej andre steder i verden. Så det er en debat vi hele tiden skal holde i gang, og vi skal sætte fokus på homolovningerne og hvordan homoseksuelle behandles.”

Vidste du...

391

At der i 2013 blev viet homoseksuelle par i den danske folkekirke.

24 ud af de 111

tilstedeAt værende til afstemningen om homoseksuelt ægteskab stemte imod. 13 af dem var fra Dansk Folkepari. At i maj 2013 begik den franske historiker selvmord i Notre Dame-kirke i Paris, fordi han var IMOD homoseksuelle ægteskaber.

Dominique Venner

18 ud af de 50

At det kun er stater i USA, der tillader ægteskab mellem to af det samme køn. Klide: Danmarks Statistik, Folketinget, WIkipedia

DEN HEMMELIGE VU’ER

En insiders bud på hvad DU skal være opmærksom på i det kommende år…

Politik handler om alt andet end politik. Og den tese er særligt gældende i ungdomspolitik. Selvfølgelig går vi ofte og bilder os selv og hinanden ind, at vi kæmper i idealismens tegn for et mere liberalt Danmark. At vi rent faktisk gør en forskel. De fleste af os er dog smarte nok til selv at gennemskue vores egne løgne. Og heldigvis for det. It is all about the game. Om læserne af dette magasin er smarte nok til at finde frem til personen bag denne klumme er dog mere tvivlsomt. Nogle beretninger er overdrevne, andre direkte opfundne til lejligheden, men langt størstedelen er skrevet på baggrund af viden, jeg har opnået gennem adskillige år i de øvre cirkler af Venstres Ungdom. Det er desværre ikke alle, der har adgang til og viden om det spil, der foregår her. Missionen med denne klumme er at give jer et billede af, hvad der i virkeligheden foregår, og hvad man i virkeligheden skal lægge mærke til. Vores åndelige leder tramper nu i pedalerne på sidste etape af sin formandstid. Og det er ingen hård etape. Genvalg er blot en selvfølgelighed. Så meget for demokrati og kritisk debat. Så snart man har modtaget klapsalven på Landsstævnet året efter ens valg, så indtager man langsomt men sikkert en position som ”lame duck” i organisationen. Formanden har øjnene videre på næste trin på magtstigen (I kender svaret; det rimer på fnatsjanborg). Og VU bliver i formandens øjne – naturligt nok – reduceret til en signaturlinje, når vedkommende er på NEWS for at tale sin egen sag. Magten falder altså i andre hænder efter næste Landsstævne. Og hvem står så i næste geled? Historien viser os, at de mest naturlige svar er den politiske ordfører og (Lands)næstformanden. Vores politiske ordfører er stadig ung og uden knubs. Og det er ikke altid positivt. Ligesom at storme styrker et træs stamme og fundament, så er det samme gældende i VU. Og ordføreren ligner en, der har stået i drivhus det meste af sin VU-tid. Ikke desto mindre mestrer han det politiske – og det har trods alt stadig værdi i en organisation som vores. Eller er det naivt at tro? En anden naturlig kandidat til den mest magtfulde post er selvfølgelig næstformanden. Han har erfaring og er ikke kommet let til, hvor han er i dag. Det er dog før set, at næstformænds formandsambitioner er blevet knust af egne skygger. Et godt råd vil her være at tænke mindre ’med lem’ og mere ’medlem”. Selv nåede jeg aldrig så langt. Min kandidatplakat til Forretningsudvalget er desværre aldrig blevet til andet end en hjemmestrikket paint-plakat. Kun set af mig selv. Modstandere - og dem får man hurtigt en del af – gjorde deres for at stoppe toget, inden det fik for meget fart. Vigtige fester, hvor der skulle dannes alliancer, blev ofte spoleret af piger, der med marchordre fra modstandernes førerbunker blev instrueret i at underholde undertegnede hele aftner (og nætter med). Englen på den ene skulder sagde godt nok, at det var spild af tid - at det var et set-up.

Men som I ved det er i VU: så er det oftest djævlen der vinder. 21

KALENDER 13. MARTS

ER DU VU’S NÆSTE ORDFØRER?

VU Bornholm fylder 100 år

22. MARTS

Kompetencedag

30. MARTS

Urerne stilles tilbage

13.-21. APRIL Påskeferie

18.-21. APRIL Påskekursus

PÅSKEFROKOSTER: Aarhus - 5. april Aalborg - 11. april København - 12. april Odense - 12. april Haderslev 26. april

Interesserer du dig for politik? Har du lyst til at repræsentere Venstres Ungdom udadtil og samtidig bidrage til foreningens interne politikudvikling og politiske undervisning? Der er for øjeblikket tre tomme ordførerskaber i Venstres Ungdom, der kan besættes af alle medlemmer, der brænder for politik og har viden inden for områderne. Det drejer sig om Flygtninge- og integration, Uddannelse og Retsområdet. Har du hvad der skal til, eller ønsker du at høre mere, så send en mail til VU’s politiske ordfører Rasmus Sand på rasmus@vu.dk eller ring på 30 31 74 66.