Issuu

LIBER

DE FØRSTE 75 DAGE

SLAP AF I LENNARTS LOUNGE LANDSTÆVNET ER OVER OS LÆS KANDIDATERNES BEDSTE OPLEVELSE I VU

Liber, september 2014

Liber, januar 2015

LEDER

Min sidste leder. Hvor er det underligt. To år og nogle måneder er der gået, siden jeg satte mig i den virtuelle redaktørstol - og sikke nogle år det har været. Mange mennesker er blevet valgt til kommunalvalg, EP-valg og folketinget. Det har været to spændende år - både her på Liber, men også i Danmark, offline som online. Tak for de to år. Tak fordi I har læst med og tweetet med.

INDHOLDFORTEGNELSE En lille hilsen fra LSU

Ordførerne anbefalder

75 dage senere...

Kandidaterne om sig selv En hyldest til Landsstævnet

Jeg håber, I vil nyde dette mit sidste blad som redaktør.

Lennarts liberale lounge -quiz, brevkasse og sjov

God fornøjelse!

KALENDER

18 20

Maria Oien Redaktør

FORMANDEN HAR ORDET Kære VUer, Den politiske sæson er så småt igang igen efter sommerferien og valgkampen. Og sikke da en valgkamp. I løbet af 3 uger knoklede VUere over hele landet fra morgen til aften for at sikre, at Venstre igen kunne indtage statsministeriet. Selvom Venstre ikke fik det vi valg, vi håbede på, så må jeg sige, at det uden tvivl er den bedste og mest intense VU-valgkamp, jeg har set i mine knap 10 år i organisationen. Det var simpelthen fantastisk at følge. Den kan vi være stolte af – og selvom Venstre ikke fik et specielt godt valg, så endte det alligevel med, at Lars Løkke sidder i statsministeriet. Det kan vi alt andet lige være tilfredse med. Nu er vi for alvor tilbage igen efter sommerferien. Det årlige landsstævne står for døren – årets højdepunkt i

VU. En weekend med politik og fest, hvor VUere fra hele landet mødes til en skøn weekend. Jeg glæder mig. Jeg genopstiller ikke til formandsposten, så dette bliver også de sidst ord fra mig i dette blad. Det er derfor på sin plads, at jeg siger tusind tak for to gode år i formandsstolen. Vi har været gennem meget de sidste par år i VU – foruden folketingsvalg, kommunalvalg, EP-valg har vi også gennemlevet store kriser i vores parti. Som formand for VU kan jeg roligt sige, at det har været begivenhedsrigt. Der har ikke været et kedeligt øjeblik, og jeg er glad for, at VU i dag i min optik er en stærkere organisation, end da jeg overtog roret i 2013. For mit eget vedkommende har det været en fantastisk rejse og en enorm ære at stå i spidsen for Danmarks største og bedste ungdomspolitiske organisation. Jeg har lært meget, men nu er tiden inde til, at andre griber rattet og tager styringen for denne fantastiske forening. Tak for turen.

Liberale hilsner Jens Husted Landsformand

En lille hilsen fra LSU Det her er deres gruppebillede på Facebook

LSU har været i gang med planlægningen i 363 dage. Der har været afstemning i LSU, om hvorvidt der skulle være komiker eller pølsevogn.

... Skriftlig Der er 10 hold tilmeldt årets fodboldtunering

Bertel Haarder havde lovet en ny specialskrevet sang - men så blev han minister...

Nick, medlem af LSU, har helt selv programmeret et program til Twitterwall’en

Drejebogen er blevet ændret

14 gange

Følg landsstævnets deltagere og LSU her: #vuls15 Twitter: @Landsstaevne15 Snapchat: VULS2015 Facebook: VU Landstævne 2015

Liber, januar 2015

ORDFØRENE ANBEFALER 122 resolutioner kan være svært at overskue, selv for den mest garvede landsstævnedeltager. Derfor har dine ordførere været så søde at anbefalde den resolution, de glæder sig allermest til at behandle i år. De er jo trods alt lidt nogle eksperter.

CHRISTIAN CIDLIK, SKATTE- OG FINANSORDFØRER PRINCIPPROGRAMSÆNDRING, SKATTE- OG FINANS

Der er mange meninger om skattetrykket i Danmark, men én ting er vi enige om i Venstres Ungdom, og det er, at den skal ned. Hvor meget den skal ned, er så det, vi plejer at slås om hvert år til landsstævnet. Dette ses tydeligt, når vi ser på alle stillede resolutioner i år. Men jeg mener dog ikke, at alle resolutionerne inden for mit politikområde er gode. Ikke fordi jeg er uenig med dem, slet ikke. De er bare ikke gode resolutioner i mine øjne, da de ikke tilføjer noget nyt eller nogle konkrete nok meninger til vores politik i Venstres Ungdom. Derfor skal de resolutioner vi stemmer igennem ikke bare gentage det, vi allerede har vedtaget i principprogrammet, men tilføje noget nyt, eller ændre vores mening på et område. Det er derfor bare spild af vores allesammens tid at behandle disse dårlige resolutioner – efter min mening Når jeg har været ude i landet og holde oplæg, har mange medlemmer været enige om at fjerne fire skatter. Arveafgiften, aktiebeskatningen, grundskylden, og boligbeskatningen. Mange har indsendt nogle gode resolutioner om disse emner, og det er svært at vælge den, jeg vil anbefale. Jeg har dog selv indsendt et forslag, ikke en resolution, men et ændringsforslag til principprogrammet, der tilføjer en mening om alle disse skatteområder til vores politik. Den omhandler at fjerne skat på arv, formue og ikke realiserede gevinster. Dermed er alle, og mange andre, skatter inddraget i forslaget. Jeg anbefaler altså mit eget forslag, fordi det tilføjer nye og konkrete meninger til politikområdet, som vil stå i mange år, da det kommer direkte ind i principprogrammet. Jeg håber, at alle, også dem der har lavet resolutionerne om de ovennævnte skatter, vil støtte op om forslaget.

TOBIAS BAADSGAARD, ARBEJDSMARKED- OG ERHVERVSORDFØRER: RESOLUTION NR. 28 - PRIVATISER JOBCENTRE

Jeg ser meget frem til at behandle resolution nr. 28 om at privatisere jobcentrene. På arbejdsmarkedsområdet kommer vi på Landsstævnet til at diskutere mange tekniske og skattemæssige resolutioner, men jeg ser utroligt meget frem til at diskutere det principelle i, hvem der skal være hovedaktører, når det kommer til at få vores ledige i arbejde. I dag bliver denne opgave varetaget af det kommunale, og det er simpelthen på tide, at vi indser, at de ikke gør et tilstrækkeligt stykke arbejde. Vores samfundsstruktur er bygget op om, at vi vil gå langt for at få vores ledige i arbejde, og jeg tror på, at det derfor er vigtigt, at der eksisterer en række økonomiske incitamenter for at få dette til at ske. Dette er selvfølgelig allerede muligt gennem de kommunale jobcentre, ved resultatløn for jobkonsulenter i visse kommuner. Ligesom så mange andre steder i den offentlige sektor, så kan det private gøre det billigere og bedre. Derudover vil en virksomhed hele tiden skulle konkurrere om at være bedst til at få de arbejdsløse tilbage i beskæftigelse, og derfor er det kun naturligt, at de vil gøre det bedre end det offentlige. Da jobcentrene, som alle andre offentlige institutioner, er finansieret af skatteyderne, skylder vi borgerne og i særlig grad de arbejdsløse, at vores beskæftigelsessektor er i topform.

CASPER PEDERSEN, EUORDFØRER RESOLUTION NR. 89 - TOLDMUR

Den resolution, som jeg ser allermest frem til at behandle til dette års landsstævne, er resolution 89, der handler om den toldmur, som EU har bygget op omkring sig selv. I korte træk kan man sige, at den toldmur, man har bygget op i Europa, strider mod alt, hvad man i en fri verden står for. Toldmuren holder i dag ulandene fast i fattigdom og fratager dem deres mulighed for at vækst.   EU blev grundlagt med tankerne om frihandel, hvilket man må sige, at med landbrugsstøtten og denne toldmur er vi langt fra de grundtanker. I stedet har sådanne tiltag gjort, at EU har lukket sig om sig selv og holder resten af verden ude. EU’s protektionisme gør, at ulande skal konkurrere med lukkede og statsstøttede markeder, hvilket selvsagt er en umulig opgave.  Resolutionen er altså et opgør med EU’s protektionisme og konkurrenceforvridning. To ting som ikke hører hjemme den moderne tid og slet ikke i et verdenssamfund, som bygger på frihed. Resolutionen er ligeledes et opgør med undertrykkelsen af ulandene og er med til at sikre bedre vilkår at konkurrere på, og på den måde give ulandene mulighed for at vækst. Sagt på en anden måde så er resolution 89 et skridt mod en mere fri verden.

CHRISTIAN KROMANN, SOCIAL., SUNDHED- OG KOMMUNALORDFØRER RESOLUTION NR. 42 - STOP ADMINISTRATIVT SPILD

Resolutionen omhandler kommunale puljer og ønsket om at nedfase disse. Det er sådan, at der fra statslig side ofte er en bestemt indsats, man ønsker at øremærke nogle midler til. I 2014 blev der eksempelvis sat 200 mio. kroner af til bekæmpelse af bandekriminalitet, 75 mio. kroner til en indsats mod socialdumping og 800 mio. kroner til grøn omstilling. Det kan lyde som store tal (og er det også fra statslig side) og være med til at skabe en stemning om, at problemerne bliver løst ude i kommunerne. Problemet ligger dog i, når vi har 98 kommunerne, som skal søge eksempelvis 75 mio. kroner. Så bliver fx indsatsen mod social dumping ikke særlig stor (heldigvis). Derudover bruges der penge på administration.Vi har kommunale embedsværk, der skal sidde og bruge tid og arbejdskraft på at søge pengene, et statsligt embedsværk, der skal godkende og sende pengene ud. Når pengene er brugt, skal det kommunale så igen sidde og dokumentere, at pengene er blevet brugt på det, de skal, og det skal de statslige embedsfolk så igen godkende. Statslige puljer er ikke andet end et forsøg på at ensrette kommunerne, så kommunerne kan blive styret fra centralt hold. Jeg synes, vi skal give mere frihed til kommunerne – blandt andet ved at lade midlerne gå over i bloktilskuddet. Jeg mener, at denne resolution er ekstremt vigtig. Den kan lyde ligegyldig i sammenligning med narkotika, kongehus og boligjobordninger, men det her er noget, som er ret essentielt for Danmarks videre udvikling. Hvis man absolut skal lave puljer, så lav dem i det mindste så store, at det administrativt kan betale sig og ikke skaber en falsk forventning.

Liber, januar 2015

CAMILLA SØE, FLYGTNINGE- OG INTEGRATIONSORDFØRER: RESOLUTION NR. 5 - BURKA, KALOT OG NEDRINGDE BLUSER

Jeg glæder mig i særlig høj grad til at behandle resolution nummer 5 - "Burka, kalot og nedringede bluser". Det er vigtigt for vores samfund, at vi kan rumme andre kulturer, men religiøse hensyn må aldrig vægtes højere end virksomhedens ret til at bestemme påklædningen. Groft sagt kan man sige, at den der udbetaler lønnen, bestemmer hvordan man skal gå klædt på en given arbejdsplads. Hvordan man går klædt hjemme er én ting, men det er noget andet, når man befinder sig på en arbejdsplads. Det er mig en gåde, at man kan lægge sag an mod Netto og vinde, fordi man ikke må have tørklæde på bag kassen. Den slags behagesyge skal stoppes. JAKOB KROMANN, UDENRIGS- OG FORSVARSORDFØRER RESOLUTION NR. 73 - DIPLOMATI FØR MILITARISME

Først og fremmest glæder jeg mig til at diskutere en masse politik til landsstævnet. Der er stillet utroligt mange gode resolutioner, og der er også mange vigtige diskussioner at tage på udenrigs- og forsvarsområdet. Det har derfor heller ikke været let at udvælge én resolution, som jeg glæder mig mest til at behandle, men jeg har valgt at på resolution 73 ”Diplomati før militarisme”. Jeg har valgt den, fordi den har en meget principiel karakter, og den omhandler, hvordan vi i VU grundlæggende skal gå til udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Hvilke principper vi skal have med os i baghovedet, når vi diskuterer udenrigspolitik. Som medstiller af resolutionen støtter jeg den fuldt og helt. Krig er noget af det mest uliberale, man overhovedet kan forestille sig, for både soldater og civile risikerer at blive udsat for den groveste frihedsberøvelse af alle, nemlig at miste livet. Og det endda gennem tvang fra de krigsførende stater. Derfor bør vi som liberale til hver en tid forsøge at undgå krig, hvis det er muligt. Det er det ikke altid, og i de situationer må vi ty til militære midler - og resolutionen er derfor bestemt ikke pacifistisk. Men modsat krig bygger diplomati på det rationelle i mennesket. Det som vi tror på som liberale. Det bygger på samarbejde og samhandel og frivillige aftaler. Altså bygger det på liberale dyder. Derfor håber jeg, at I i landsstævnesalen vil være enige med mig om mine medstillere af resolutionen om, at vi bør bestræbe os på diplomati, før vi tyer til militarisme. Godt landsstævne og god debat til jer alle!

SEBASTIAN JUST MADSEN, IDEOLOGI-,RELIGIONS- OG KULTURORDFØRER: RESOLUTION NR. 43 - SNOTTEDE NÆSER ER IKKE VIGTIGERE END KNÆKKEDE PSYKER

Det danske sundhedsvæsen er unikt i Norden, ved at brugerbetalingen er koncentreret på meget få områder – blandt andet psykisk sundhed, tandlægebesøg, kiropraktor – mens at den praktiserende læge er friholdt for brugerbetaling. Kigger man på Sverige og Norge, betaler man et symbolsk beløb, hver gang man skal til lægen. For at undgå at kronisk syge, ressourcesvage og lignende bliver ramt for hårdt af brugerbetalingen, har man samtidig et årligt loft for, hvor meget man kan komme af med. Til gengæld er det så billigere at gå til tandlægen, psykolog eller kiropraktor, end det er i Danmark. Jeg tror, denne resolution vil kunne skabe noget debat – det var i hvert fald mit indtryk, da jeg fremførte idéen rundt omkring i Danmark. Indenfor sundhedsområdet har det psykiske været underprioriteret alt for længe. ”Verdens lykkeligste land” er samtidig i top, når det gælder antallet af depressive unge, forbrug af lykkepiller og stresstilfælde. En reducering af brugerbetalingen på psykologhjælp vil kunne hjælpe rigtigt mange mennesker – samtidig med at vi får reduceret hypokonderes adgang til at spille sundhedsvæsnets tid, hvis vi får indført brugerbetaling hos læge. Der er altså tale om en resolution som (i mine øjne) er både pragmatisk, nytænkende – og ikke mindst liberal.

MICHAEL GASBERG, KLIMA-, MILJØ- OG TRANSPORTORDFØRER: RESOLUTION NR. 112 - NORDSØEOLIEN - OPRET EN OLIEFOND

Jeg glæder mig mest til at behandle resolution 112 om en oliefond for Nordsøolien. Forslaget indebærer et tiltrængt brud med årtiers vanetænkning og uansvarlig formøbling af provenuet fra vores fælles naturresurser. Nordsøolien har i mange år indbragt mellem 20 og 30 mia. kroner, som hvert år spenderes lige så hurtigt, som de kommer ind. Provenuet tages for givet, og fremtidige generationer kan langt fra vide sig sikre på, at indtægten vil være der i fremtiden. Det er derfor tid til et brud med de dårlige vaner og en delvis afkobling af indtægterne fra nordsøolien og statens budgetter. Jeg glæder mig primært til at behandle resolutionen, da den er original, skiller sig ud fra de resterende resolutioner, som ofte er gengangere, og at den ikke er fokuseret på afskaffelse af reguleringer, skatter og afgifter. MORTEN DAM, RETSORDFØRER: RESOLUTION NR. 1 - LEGALISERING AF NARKO

I dag fører krigen mod stoffer mange ofre med sig. Folk bliver anholdt og fængslet for offerløs kriminalitet, hvilket er et klassisk eksempel på, at staten regulerer og bestemmer over borgerne ned i mindste detalje. Narko og rusmidler i alle former skal legaliseres 100% for alle myndige individer. Det skal det, fordi vi som liberale tager udgangspunkt i selvejerskab over vores egen krop. Det, at eje sin egen krop, må nødvendigvis også medføre, at man må gøre med sin krop, som man lyster, så længe man ikke skader andre. Ydermere ville en legalisering af narko også føre til, at det ville være lovlige registrerede firmaer, der vil producere rusmidlerne, og vi derfor ville kunne få en kontrol med stoffet, og forbrugerne kan vide sig sikre på kvaliteten. Denne resolution er min favorit, da den skiller fårene fra bukkene i VU. Her ser man et klassisk eksempel på selvejerskab over egen krop, som bliver brudt af staten. Derfor vil jeg på VU’s Landsstævne kæmpe med næb og klør for, at denne resolution bliver stemt igennem, og vi kan forholde os liberalt til narkotikalovgivning!

SIMON LINDKÆR, UDDANNELSESORDFØRER: RESOLUTION NR. 59 - FAG I FOLKESKOLEN SOM FAKTISK ER INTERESSANTE

Resolutionen omhandler i korte træk diskussionen om skolernes frihed til at udbyde forskellige fag som ”interessefag” eller valgfag og samtidig tilbagerulle de elementer af folkeskolereformen, der binder skolerne til aktivitetstimer og andre aktiviteter, som fylder i skoledagen. Resolutionen handler altså om at gøre skolernes rammer bredere, når det handler om fagsammensætning og fastlæggelse af pensum. Det er en ret markant videreudvikling af VU’s uddannelsespolitik, der traditionelt i høj grad fokuserer på skolernes metodefrihed. Vi har unægteligt et problem i vores folkeskole – for mange tiltrækkes de samfundsvidenskabelige og humanistiske studieretninger på gymnasiet og for få vælger erhvervsuddannelser og naturvidenskabelige studieretninger. Nogle ville argumentere for, at folkeskolen dermed svigter sin opgave i at eksponere eleverne positivt for alle de karriereveje, der er videre i livet. Denne resolution søger at give skolerne bedre mulighed for at gøre netop det. Samtidig, og måske vigtigst af alt, ville resolutionen skærpe konkurrencen i mellem skolerne og diversificere undervisningstilbuddet. Jo flere parametre skoler gives, hvorpå de kan konkurrere om elevernes og forældrenes gunst, jo flere skoler vil tænke nyt og udvikle spændende tilbud i kampen om eleverne. Da det i forvejen er VU’s politik, at folkeskolerne bør gøres selvejende, vil et sådant tiltag være enddog endnu mere effektfuldt. Skolerne vil således også kunne specialisere sig; for mens nogle skoler vil lave eliteklasser med gymnasielt fokus, vil andre sikkert investere i topmoderne sløjdlokaler eller byggelegepladser eller nye naturvidenskabelige lokaler, som vil styrke interessen for at videreuddanne sig i den retning. Med andre ord er resolutionen en styrkelse af skolernes frihed, en skærpelse af konkurrencesituationen og et mere varieret uddannelsesudbud. Den klare anbefaling herfra bliver derfor et ja.

Liber, januar 2015

Første 75 dage: Hjemlig politisk håndværk i topform - men der er et MEN AF JON KIELLBERG, KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER OG POLITISK ANALYTIKER

Lars Løkke har vist sin klasse som politisk snedker og håndværker her de første 75 dage med Venstre ved roret. Indenrigspolitisk i topform. Udenrigspolitisk er Løkke og Venstre i rørt farvand.

Det er godt fire år siden, at Helle Thorning-Schmidt overtog nøglerne til Statsministeriet og blev landets første kvindelige statsminister. Det er ca. 75 dage siden, at Lars Løkke Rasmussen for første gang blev valgt af folket som Danmarks øverste politiske chef. Der er mildest talt en verden til forskel på Løkkes første 100 dage og Helles. Det som kaldes den politiske honeymoon-fase eller hvedebrødsdagene på godt dansk. De første 75 dage hvor regeringschefen sætter sig mål for de næste år. De første 100 dage hvor medierne er mere afventende (nogle vil sige mere lyttende) over for en ny regering. Det er i de tre første måneder, at vi får klare tegn på, hvilken retning, hvilke pejlemærker, og hvilken vej den politiske vind vil blæse. Det er efter 100 dage tid til at gøre status og gøre tegnebrættet op.

Fra Løftebrud til gennembrud

Går vi fire år tilbage til S-R-SF-regeringens første 100 dage, var det det kun De Radikale, der kunne holde stand i målingerne. Socialdemokraterne og SF var for længst nede og ligge i dyndet i meningsmålingerne, og kritikken om løftebrud haglede ned over de to, Helle og Villy. Faktisk var ordet ”løftebrud” det ord, som blev brugt mest i medierne, når det handlede den social8

demokratiske ledet regering. Her er billedet et ganske andet for Løkke og V-regeringen efter valget den 18. juni og nu tre måneder efter. Modsat den tidligere regering - ikke mindst socialdemokratiske bombardement af valgløfter, som ikke kunne indfries, har Løkke og Venstre hverken lovet guld og grønne skove i valgkampen. De løfter til vælgerne som er blevet givet, har enten været så luftige og brede eller så små og konkrete, at de med lethed kunne indfries, uden at Hjort’en skulle grave dybt i Finans’ens økonomiske lommer. Løkke har været dødelig opmærksom på ikke at begå samme løftebrud som Thorning-Schmidt og har sammen med chefstrategen og højrehånd Hjort gentaget mantraet om, ”hvor skal pengene komme fra?”. Retorisk godt greb, at der ikke er meget at rute med i statskassen, og der ikke er råd til store armbevægelser i regeringen. Mådehold og kasseeftersyn som signalerer en regeringen, som er (endnu) mere økonomisk ansvarlig end Thornings og Østergaards SR-projekt. Kommunikationsmæssigt er det indtil videre til UG med plus og slange, at Løkke og co. har vist benhård økonomisk ansvarlighed og ditto prioriteringer. Løkke har på mange måder for første gang for alvor fået sit gennembrud som statsminister. Han er ikke længere vi-

karen for Fogh – men er trådt ind i de første 100 dage, som en politiker, hvor det at navigere i rørte farvande passer ham glimrende. Det er ikke en let kurs – men det at kunne (læs: skulle) forhandle til stort alle sider af Folketinget, er som skabt til Løkkes politiske personlighed og evner som forhandlingsleder.

Lavt hængende politiske frugter

vet og indfriet de helt jordnære løfter og politiske budskaber, som vælgerne ønskede og stemte efter. De lavthængende politiske frugter er allerede ved at blive plukket og omsat til politisk kapital i banken. De populære vælgergaver er kommet prompte uden slinger i valsen og fnidder i baglandet og i krogene på Christiansborg. Det gælder:

Venstre har indtil videre med militærisk præcision gi-

• Den vælgervenlige boligjobordning (som nu står til at blive udvidet) • Afskaffelse af SKATs stikkercentral • Afskaffelsen af den officielle fattigdomsgrænse • Allerede vedtagne asylstramninger og killer-retorik over for indvandre og flygtninge • Det bliver samtidig på bekostning af nedskæringer på uddannelses-, miljø og klimaområdet • Det næste bliver kulturområdet, som nu skal beskæres med 600 mio. kr. over de næste fire år

Det er ren Dansk Folkeparti-light med et Løkke-strejf skabt et sikkert og stærkt politisk fundament og håndaf velfærdsmådehold. Ingen af de væsentligste vælgere værk uden de store udsving og slinger i valsen. Vel og begræder de besparelser, når du har stemt på enten V mærke indenrigspolitisk. eller O. Løkkes femte genistreg har været hans evne til at udpege politiske spydspidser som ministre. Ikke for mange. Ikke store eksperimenter men driftsikre kort og korsriddere, som er i stand til at være hardlinere, værdikrigere og politiske budbringere mellem DF og de øvrige borgerlige partier. Strategien for valg af ministre har været de sikre kort frem for det store politiske eksperimentarium. Det er lykkedes Løkke her i starten at udlægge, at Venstre er partiet, der tager ansvar og udstiller de andre borgerlige partier, hvis de ikke gør det i tilstrækkeliggrad. Det er igen partiet og Løkke mod resten af den politiske verden. Venstre tager skraldet – kun med Løkke ved bordenden kan der udrettes noget i det borgerlige Danmark, lyder budskaberne igen og igen fra Løkke og hans håndlangere. Det er en kurs, som kan give alvorlige ridser i lakken i blå blok, men som indtil videre har givet Løkke flere fjer og point i medierne og i meningsmålingerne. Indenrigspolitisk har Løkke med en smal V-regeringen her de første 75 dage vist stor manøvremuligheder og

Det politiske farvand gynger for alvor

I de sidste to uger er båden for alvor begyndt at gynge og alvoren og virkeligheden har for alvor sneget sig ind på Løkke og regeringen. Det er naturligvis den voldsomme og uoverskuelige flygtningekrise, som nu har skabt store og massive udfordringer for Løkke og hans parlamentariske grundlag. For ligeså sikker hånd og tag Løkke har om de indenrigspolitiske emner, lige så store problemer vader Løkke og Støjberg i - i forhold til antallet af asylansøgere og migranter, som de sidste par uger har krydset de danske grænser. Det handler om EU-samarbejdet, det handler om flygtningekvoter og en fælles europæiske forpligtelser og de danske EU-forbehold. Her har Løkke både været vaklende, tøvende og langt fra på sikker og fast grund. Her har vi til gode at se sikkert politisk lederskab. Det tilfalder dog ikke Løkke alene. Det samme ser vi hos samtlige af de andre partiledere. Ingen har en opskrift på de massive flygtningeudfordringer Danmark, og de andre europæiske lande står over. Det er og bliver Løkkes nye politiske akilleshæl, som kan få de næste 100 dage i V-regeringen til at se langt mere dystre ud end de første 100.

Hvad er din bedste/sjoveste oplevelse i VU? Mine sjoveste oplevelser har jeg haft med de gode venner, som jeg har fundet i Venstres Ungdom. Hvis alle Danmarks unge vidste hvor fantastiske mennesker, der er aktive i VU. Så havde vi uden tvivl det dobbelte medlemstal.

Rasmus Sand

Kandidat til landsformand for Venstres Ungdom

Udover at styre VUs økonomi, studerer Rasmus statskundskab I FØLGE HAM SELV ER HAN: Retorisk Vidende Optimistisk

Mine bedste oplevelser er altid, når jeg kan se, at jeg har gjort en forskel. Når de mange timer med DSB, de mange tidlige morgener, sene aftener og mange afsavn viser sig at gøre noget i den anden ende. Når jeg kan se en VU’er, der er blevet aktiv som følge af et af mine oplæg. Når jeg hører fra et medlem, der fik en bedre forståelse for sin egen holdning som følge af et af mine argumenter i et læsebrev eller på VU’s talestol. Der har jeg mine bedste oplever. For der er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det, vi laver, giver mening. Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Jeg har altid haft svært ved at definere mit favorit-politikområde. Efterhånden tror jeg, at alle politikområder på et eller andet tidspunkt har fyldt så meget for mig, at jeg ikke har kunnet tale om andet. Indtil jeg så har bevæget mig videre og er blevet helt og aldeles opslugt i et andet emne. Det er nok også årsagen til, at jeg i sin tid valgte at blive ideologiordfører. Fordi jeg for alt i verden ikke ville begrænse mig, og fordi jeg stadig den dag i dag tror på, at liberalismen har en relevans inden for alle politikområder. Og den bedste løsning på alle samfundets problemer falder oftest sammen med, hvad der er det mest liberale. Jeg tror på, at alle mennesker ejer deres eget liv, krop, beslutninger, drømme og håb. Hvis vi har den filosofi i bagagen inden for alt hvad, vi som ungdomsparti mener – så tror jeg aldrig det kan gå helt galt.

Hvad er din bedste/sjoveste oplevelse i VU? Min bedste oplevelse må helt klart være at stå i spidsen for VU’s indsats til Skolevalget. Vi brugte en lille uge på at fundraise 1,3 millioner kroner hos DUF. Vi brugte uger og måneder på at lave en debattørmappe og holde kurser samt at fordele næsten 400 debatter, som skulle holdes på de 4 dage, Skolevalget varede. At stå i spidsen for den indsats og mærke det engagement de mere end 125 debattører lagde, var intet mindre end fantastisk. Og specielt efter 1. dag hvor over 25 debattører ringede til mig for at få flere debatter, kunne jeg mærke, hvad vores organisation kan trække i fælleskab. Derudover var mine egne debatter også en god oplevelse, og specielt min debat i Skive for over 1200 elever gav mig gejst og blod på tanden. Oplevelsen blev kun bedre af, at vi vandt med 27,4%. Derfor er Skolevalget klart min bedste oplevelse i VU. Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Noget af det der står mit hjerte nært er klart de værdipolitiske debatter, hvor vi debatterer principielle sager, som har rod i vores hverdag. Her er aktiv dødshjælp et godt eksempel. Vi får her muligheden for at diskutere, hvorvidt vi vil give individet retten til egen krop. De debatter, hvor vi berører selve kernen i, hvordan vi ønsker vores samfund skal være indrettet, synes jeg helt klart, er de mest spændende og interessante. Det gør sig også gældende i debatten omkring afkriminalisering af narko, hvor vi berører spørgsmålet, om vi laver politik for at hjælpe folk, eller på grund af vores egne følelser. Jeg synes ikke, der kan være den mindste tvivl om, at hvis man har et misbrugsproblem, så skal vi rent faktisk behandle de mennesker og hjælpe folk ud af afhængighed fremfor at sætte dem i fængsel, hvor de ikke får den rigtige hjælp.

Chris Preuss Kandidat til landsformand for Venstres Ungdom

Chris er nuværende næst formand og formand for UVU. I FØLGE HAM SELV ER HAN: Arbejdsnarkoman Ambitiøs Erfaren

Hvad er din bedste/sjoveste oplevelse i VU? Det internationale område, hvor vi er gået fra få aktive og et projekt kun for VU’ere med høje tillidsposter, til at det internationale er blevet et område for alle VU’ere, som mange hører om. Den internationale sektor uddanner nu VU’ere i projektstyring af partnerskaber på op mod 200.000, politiske uenigheder og organisationsarbejde. Vores kursussektor er rigtig god, til et vist niveau, men vi skal kunne udfordre vores medlemmer i endnu højere grad. Her spiller det internationale en central rolle. Jeg håber kraftigt, denne udvikling vil fortsætte de næste år, så det internationale område fortsat bliver en fast forankret del af vores organisation, der giver viden med hjem til vores medlemmer.

Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Hele diskussionen omkring hvilke beføjelser myndighederne og specielt SKAT har ift. borgerne, og samtidig hvilke skatter og afgifter, der har højest prioritet at lette først, har altid interesseret mig utroligt meget. Jeg tror på, at borgernes retssikkerhed er det, som danner hele grundlaget for vores samfund, og den retssikkerhed har SKAT de seneste år set stort på. Men lige som retssikkerheden på skatteområdet er en vigtig debat, så mener jeg også at diskussionen om, hvilken skatter, vi skal sænke først, er utroligt central for mig som VU’er.

Christoffer Lilleholt Kandidat til landsnæstformand I FØLGE HAM SELV ER HAN: Arbejdsom Energisk Troværdig

Hvad er din bedste/sjoveste ople- Hvilket politikområde er du gladest velse i VU? for, og hvorfor?

Jakob Sabroe

Kandidat til landsstyrelsesformand I FØLGE HAM SELV ER HAN: Entreprenant. Vedholdende Fattet 12

Min bedste VU-oplevelse har været at være med til at arrangere to ekskursioner til USA, hvor jeg sammen med andre gode VU’ere har taget aktiv del i amerikanske præsident- og senatskampagner. Ikke bare har det faglige udbytte af at tage del i verdens dyreste og mest professionelle politiske kampagner, på lige fod med amerikanske frivillige, været enormt - det personlige udbytte har også været stort. Dét at rejse mange tusind kilometer over Atlanten og så møde andre ligesindede unge, der kæmper den samme sag, er enormt inspirerende og giver kun endnu mere blod på tanden. At vi så oveni købet samtidig fik gode venskaber og unikke oplevelser i mange afkroge af Amerika har gjort ekskursionerne uforglemmelige.

Jeg har en stor interesse for udenrigspolitiske forhold. International politik er styret af et utal af forskellige interesserer og er derfor evigt udviklende og til tider uforudsigeligt på grund af de mange variable og staternes interne forhold. På samme tid rummer udenrigspolitik rigtig mange politikområder – dels sikkerhedspolitik, men også kulturelle og økonomiske forhold spiller ind, hvilket er med til at gøre det meget kompleks, men samtidig også meget interessant …Og så er det også bare mere spændende at følge med i verdens store konflikter, end de små konflikter der er herhjemme i andedammen, fordi de husker os på, at frihed ikke er en selvfølge, men noget der skal vindes for hver generation.

Hvad er din bedste/sjoveste oplevelse i VU? Det er et HELT VILDT svært spørgsmål! Og jeg tror simpelthen ikke, jeg kan vælge én ting. Skal jeg dog alligevel fremhæve en særlig oplevelse, skal det være Summercampen i 2009. Det var mit første nationale arrangement i VU, og det var en fantastisk sjov og spændende weekend. Men jeg kan også huske, at det her for alvor gik op for mig, at de VU’ere der faktisk var nogle ret fede typer, og at jeg følte mig ret godt tilpas blandt dem – hvad jeg bestemt ikke nødvendigvis havde forventet. Den summercamp betød, at jeg også kom igen til næste nationale arrangement og lagde kimen for mit engagement i VU. Det

er en oplevelse, jeg kan blive helt glad i maven af at tænke tilbage på, selv her mange år efter. Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Udenrigspolitik har altid haft en særlig plads i mit hjerte, men på mine gamle dage har også andre politikområder - især sundhedspolitik- sneget sig ind på mig.

Laura Duus Kandidat til landsnæstformand I FØLGE HENDE SELV ER HUN: Jordbunden Resultatorienteret Skeptisk

Hvad er din bedste/sjoveste ople- Hvilket politikområde er du gladest velse i VU? for, og hvorfor? Valgkamp er uden tvivl noget af det, jeg holder allermest af i Venstres Ungdom. Her kommer aktive og engagerede VU’ere virkelig hinanden ved, og vi er alle parate til at smide alt, hvad vi ellers måtte have i hænderne for at bidrage til valgkampagnen. I de uger, hvor valgkampen løber af stablen, bruger man utroligt mange timer fra tidlig morgen til sen aften på gader og stræder. Men på trods af de mange timer, som vi bruger, så får vi masser af energi af et stærkt sammenhold, høj intensitet og adrenalin. Og det er lige netop det sammenhold, som gør det så fedt at være VU’er. I valgkamp løfter vi i flok og skaber resultater - det er fedt.

EU vil nok altid være et politisk hjertebarn for mig - på godt og ondt. Men sådan har det langt fra altid forholdt sig. Da jeg meldte mig ind i VU, var min interesse for EU minimal. Jeg opfattede EU som en stor politisk mastodont, der ville bestemme alt for meget. ud af, at EU på den ene side er det største og mest succesfulde liberale projekt i nyere historie, hvis grundellement er frihandel, fri bevægelighed for personer og fri bevægelighed for kapital for over 500 mio. europæere. På den anden side er dette projekt udfordret. Udfordringerne ligger især i grænseoverskridende kriminalitet, EU-skepsis, velfærdsturisme og den meget aktuelle flygtningesituation. Den liberale succeshistorie på den ene side og de store udfordringer, som skal løses, gør EU til mit politiske favoritområde.

Simon Schelde

Kandidat til landsstyrelsesnæstformand I FØLGE HAM SELV ER HAN: Erfaren Energisk Engageret

Hvad er din bedste oplevelse i VU? Mine bedste oplevelser i VU har nok været de over 100 ordføreroplæg, mini-lsk’er, debatter og totalkampagner jeg har deltaget i, siden jeg blev ordfører. Jeg nyder at få lov at snakke om VU’s politik og fordybe mig i både vores ideologiske stillingtagen og emnets nørdede detaljer. Jeg synes simpelthen politik er sjovt, og jeg kæmper den liberale kamp bedst til paneldebatter, eller når jeg klæder vores medlemmer politisk på, når jeg er ude i lokalforeningerne og holde oplæg. Hver gang bliver jeg overrasket over, hvor højt et niveau vores medlemmer lægger for dagen i deres politiske viden og stillingtagen, og hver gang er jeg kommet hjem med en ny vinkel på VU’s politik. Som ungdomsparti skal vi være bedre til at uddanne vores medlemmer i politisk viden og fakta, men vi skal også være bedre til at tage vores medlemmers idéer til os når vi udvikler politik – også selvom der ikke lige er et landsstævne og en resolution rundt om hjørnet. Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Helt siden min tidligste gymnasietid har jeg brændt for uddannelsespolitiken. For mig at se er uddannelsespolitikken en hjørnesten i et samfund, der bryster sig af at give alle

Kristian Lausten Kandidat til Forretningsudvalget I FØLGE HAM SELV ER HAN: Nøgtern Målrettet Tillidsfuld 14

lige muligheder. Som liberale udgør den desuden et interessant brydningspunkt: Skal uddannelse være gratis og frit tilgængelig, så alle har lige gode muligheder for at være ”sin egen lykkes smed”, eller skal uddannelse liberaliseres og lægges væk fra staten? Den debat, synes jeg, er interessant. Samtidig er uddannelse et af de politikområder, hvor VU’s holdning bliver hørt. Som unge og studerende er vores holdninger udviklet ud fra vores hverdag som studerende forenet med vores liberale idégrundlag. Som uddannelsesordfører har jeg oplevet, hvordan et helt almindeligt oplæg kan udvikle sig til en regulær politikudviklingsworkshop, fordi så mange af vores medlemmer brænder inde med stærke holdninger til det uddannelsessystem, de er en del af. Jeg vil gerne sikre, at de holdninger er med til at styrke VU’s politiske profil og støbe de uddannelsespolitiske kugler, vores formand skal levere i pressen. Skulle jeg vælge én mere, ville jeg nok vælge udenrigspolitik. Et liberalt samfund bør altid gribes ind, når grundlæggende rettigheder krænkes og befolkninger undertrykkes – men det er vidst en anden snak.

Hvad er din bedste oplevelse i VU? Min bedste oplevelse i VU må være studieturen til USA i efteråret ’14. I de små to uger, hvor jeg havde fornøjelsen af at leve i de amerikanske sydstater, lærte jeg ufatteligt meget om amerikansk politik og kultur. I midtvejsvalgkampen, som vi var af sted for at bidrage til, lærte jeg også mange konkrette kampagneteknikker, som jeg og VU kunne drage nytte af under det netop overståede folketingsvalg. Foruden alt det faglige var det på et rent socialt plan også min fedeste oplevelse i VU. Netop derfor stiller jeg også op til FU med henblik på at blive internationalt ansvarlig. Jeg ønsker nemlig at arbejde for, at endnu flere VU’ere kan få mulighed for at være med i det internationale arbejde. Dette vil jeg helt konkret gøre ved at arrangere flere studieture, hvor af i hvert fald én af disse skal være langt større og have

Simon Lindkær Kandidat til Forretningsudvalget I FØLGE HAM SELV ER HAN: Arbejdshest Ambitiøs Liberal

plads til mange flere deltagere, end hvad vi hidtil har været vant til i VU. Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? I tråd med det forrige spørgsmål vil jeg svare international politik. I Danmark kommer den politiske debat ofte til at handle om ubetydelige realpolitiske småting. Vi er så bange for at ændre det mindste i velfærdsstatens opbygning. Måske derfor ”flygter” jeg til international politik, hvor der virkelig er noget på spil. Ægte ideologiske kampe og muligheder for reelle forandringer indenfor en overskuelig fremtid.

Hvad er din bedste oplevelse i VU? De sjoveste oplevelser, som jeg har fået gennem VU, må helt sikkert være de årlige landsstævner. For en VU’er er landsstævnet uden tvivl det største og som regel også det mest spændende og sjoveste arrangement om året – og det har det også været for mig. Hvis jeg skal pege på ét bestemt landsstævne, tager det i 2011 helt klart prisen af flere grunde. Det var også mit første.

Frederik Arnholdt Kandidat til Forretningsudvalget I FØLGE HAM SELV ER HAN: Hårdtarbejdende Perfektionistisk Nysgerrig

Hvad er din bedste oplevelse i VU? Mit første kursus var en virkelig god oplevelse, og nok en af grundene til at jeg valgte for alvor at engagere mig i VU. Jeg kommer fra en lokalforening uden så meget aktivitet, og derfor var det ekstra fedt at møde VU’ere fra hele landet. Jeg synes, at min oplevelse viser, hvor vigtigt det er, at vi har attraktive landsdækkende kurser, og det kræver solid planlægning og gode oplægsholdere. En af årsagerne til at jeg husker kurset som en positiv oplevelse var netop, at vi havde nogle smadder dygtige og engagerende undervisere, der var i stand til at formidle og lære fra sig. Det skal vi huske, når vi planlægger fremtidige kurser. Det er ikke så kompliceret.

Min bedste oplevelse i VU kan ikke være andet end folketingsvalget i år. Det var utroligt fedt og givende at sidde med tøjlerne til den nationale kampagne, som nåede ud til mere end en million danskere og blev set over fem millioner gange. Det hårde arbejde for rigtig mange mennesker kulminerede i en flot valgkamp, der er blevet omtalt som VU’s bedste nogensinde. Alt sammen hjulpet på vej af vores medlemmers inspirerende engagement i hele landet! Det kan vi alle være stolte over. Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Jeg synes, det er svært at udvælge ét bestemt politikområde. Rent principielle og

ideologiske debatter kan altid fange min interesse, fordi de netop danner grundlag for mange andre og mere konkrete diskussioner i den offentlige debat. Alligevel er det udenrigspolitik, som får mig længst op af stolen. Relativt set er Danmark et lille land. Meget er op til os selv, men vi kan ikke isolere os fra resten af verden, hvis gøren og laden har stor betydning for rigtig mange aspekter af danskernes hverdag. Derfor er det i min optik også langt mere interessant at se på politik i et internationalt perspektiv, da man her tackler de største problemer og samtidig kan præsentere de mest omfangsrige og dækkende løsninger, som Danmark kan bidrage til og nyde godt af. Et godt eksempel på udenrigspolitikkens betydning for andre politikområder er den igangværende flygtningekrise. Danmark kan ingenlunde løse den på egen hånd, ligegyldigt hvor meget vi prøver – en løsning skal være af international kaliber.

Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Jeg har ikke et politisk kerneområde, som jeg bare må have en daglig dosis af. Jeg brænder for den liberale sag, og der hvor jeg fremmer den bedst er ved at skabe nogle fede rammer, hvor vi i fællesskab kan beskæftige os indgående med politikken. Jeg er klart mest organisatorisk, og det er også derfor, jeg stiller op som formand for kursusudvalget.

Maria Ladegaard Kandidat til Forretningsudvalget I FØLGE HENDE SELV ER HUN: Intiativrig Udadvendt Rødhåret 15

Hvad er din bedste oplevelse i VU? Min bedste oplevelse med VU må helt klart være valgkamp! Både folketingsvalgkampen op EP-valgkampen var virkelig højdepunkter. Men særligt valgaftenen til kommunalvalgkampen i 2013 var en ekstra fed oplevelse. At være i spidsen for en lokalforening, som brager derud af - og kører en mildest talt fantastisk kampagne. Det var virkelig fedt! At man sammen med gode venner kæmper for en fælles sag - og det så lykkes over al forventning, det giver mere blod på tanden.

nogen overraskelse, at jeg som byrådsmedlem synes, at kommunalpolitik er det fedeste! At man kan gøre en stor forskel for en borger/borgergruppe - og at lovgivning samt beslutninger er så tæt på borgeren som muligt. Samtidig med at det har en passende kompleksitet, som gør, at det er yderst interessant. Så stod det til mig, så skulle vi snakke meget mere kommunalpolitik i VU :-)

Kristian Nørgaard Kandidat til Forretningsudvalget

Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Der er rigtig mange spændende politikområder. Men det kommer vel næppe som

I FØLGE HAM SELV ER HAN: (en) Rar jysk fyr

Hvad er din bedste oplevelse i VU? VU har givet mig rigtigt mange gode oplevelser! Men hvis jeg skal fremhæve en, så må det være Landsstævnet i 2011. Foreningen fik valgt Lasse Lilholt til FU, og VU Roskilde/Lejre blev årets VU forening! Det var en fest uden lige, og det vil nok stå for mig, som min bedste VU-oplevelse.

Anders Meilby Kandidat til Forretningsudvalget I FØLGE HAM SELV ER HAN: Ærlig Udadvendt Målrettet

Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Skatte -og afgiftspolitik Vi har i Danmark skabt et system, som straffer folk for at gøre en ekstra indsats. Om det er lægen, som tager en lang uddannelse, eller det er kassedamen som tager overarbejde. Så kan det bare ikke betale sige at gøre en ekstra indsats. Vi er direkte ødelæggende for det danske

erhvervsliv, når vi ikke kan finde ud af at sætte rammerne for vores virksomheder. Vi ser ikke de store virksomheder som en mulighed for vækst og flere arbejdspladser, men er mere fokuserede på, hvor meget de betaler i skat. Derfor er vi nødt til at sænke skatter og afgifter, så vores land i fremtiden ikke skal slås på konkurrencen med lande som Sverige og Tyskland.

Julie Nymark Kandidat til Forretningsudvalget I FØLGE HENDE SELV ER HUN: Imødekommende Passioneret Arbejdssom

Hvad er din bedste oplevelse i VU? I løbet af det seneste år har jeg gennem mit arbejde som formand i VU Sønderborg set, hvordan en mellemstor forening med 15 aktive gik til at være Danmarks største forening med 35 aktive. Det er uden tvivl det fedeste, jeg har oplevet i min tid i VU, og det har været vildt givende at se, hvordan hårdt arbejde over hele linjen har skabt resultater. Den følelse håber jeg, at jeg kan hjælpe med at give videre til flere VU’ere. Det er også derfor, jeg håber, at jeg i fremtiden i UVU kan hjælpe de mellemstore og store foreninger, da det ikke længere giver mening at starte nye lokalforeninger op. Vi skal fokusere på at hjælpe de mellemstore lokalforeninger med at udnytte det potentiale, jeg ved, der ligger i dem.

Hvad er din bedste oplevelse i VU? Jeg har meget svært ved at vælge ét øjeblik, for hele min VU-tid har været fantastisk! Men mine sjoveste oplevelser i VU dækker over to ting tilbage i 2012 - nemlig Folkemødet hvor vi var meget få mennesker fra hovedstaden og Bornholm, der knap kendte hinanden men fik et fantastisk fællesskab og nogle enormt fede dage med godt vejr og god stemning i campen og til debatter. Samt VU Bornholms julefrokost i 2012 hvor omkring 50 mennesker fra hele landet kom og var en del af festen og for alvor satte os på landkortet. Den største oplevelse må igen deles i to, da VU Bornholm modtog årets VU forening i 2013, og da jeg kunne byde velkommen til 100 års jubilæum i 2014 hvor blandt andet Niels Anker Kofoed og tidligere generationer deltog og fejrede vores skønne forening.

Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Jeg har altid haft stor interesse for infrastruktur, fordi det binder Danmark sammen. Hver eneste dag tager vi enten i skole eller på arbejde, og det sker gennem infrastruktur, hvad enten det er med tog eller bil. I dag spiller en god infrastruktur en essentiel rolle for det moderne erhvervsliv, og derfor har en god infrastruktur, en enorm betydning for andre politikområder som f.eks. arbejdsmarkeds- og erhverv. Ofte når vi snakker om infrastruktur, nævner man kun ting som transport og veje, men infrastruktur inkluderer også vand- og elforsyninger, og i Danmark findes der ikke et hjem uden adgang til vand og el. Det er en helt central del af vores samfund, at disse ting virker. Derfor er det ærgerligt, at vi så ofte tager det for givet, på trods af hvor nært det ligger os alle.

Hvilket politikområde er du gladest for, og hvorfor? Jeg er nok en landbrug- og fødevarepige. Jeg har altid haft landbrug i mit liv og elsker det danske landbrug, som det er, uden de ekstra afgifter de danske landmænd skal kæmpe med. Jeg brænder for at bekæmpe økohysteriet og ønsker fokus på vores landbrug, som jo er en kæmpe eksportvare. Derudover er jeg også svært optaget af sundhedspolitik og specielt emnet aktiv dødshjælp, som jeg også fik igennem på VU’s landsstævne i 2013.

Nicolai Bøttkjær Kandidat til Forretningsudvalget I FØLGE HAM SELV ER HAN: Seriøs Frisk Hårdtarbejdende

Liber, januar 2015

En hyldest til landsstævnet AF MORTEN ØSTERGAARD SØRENSEN

Jeg glæder mig virkelig til landsstævnet. Det har jeg gjort hvert år, siden jeg var med første gang. Jeg har efterhånden oplevet landsstævnet fra mange roller, først som nyt medlem, så som kandidat og nu som dirigent. Men aldrig har det skuffet. Som medlemmer af Venstres Ungdom oplever vi ofte at blive mødt af to fordomme. Enten er opfattelsen, at vi er en flok politiske supernørder, som ikke er i stand til at interagere socialt med normale mennesker, og derfor har lavet vores egen klub for særlinge. Ellers er opfattelsen, at vi er en samling af drikfældige mennesker, med manglende opdragelse, som mødes en gang om året for at drikke, hærge og drage på togt i stjålne både. På trods af modsætningen mellem de to fordomme, kan vi jo naturligvis ikke løbe fra at være med til at bidrage til dem. Men er det så hele sandheden?

Morten har været næstformand for VU fra 2009 til 2011 og derefter landssekretær indtil 2014.

Lad os træde et skridt tilbage. For nuvel, der bliver drukket, når vi er til landsstævne og ja, det er småunderligt at stå tidligt op med tømmermænd for at sætte sig i en stor sal og diskutere politik. Men i et samfund, hvor mange er bange for at have en holdning, har vi valgt politisk ståsted og tør stå ved det. I en tid hvor grundlæggende værdier for vores samfund, som fælleskab og medborgerskab, er under pres, har vi valgt at engagere os i en frivillig forening, der skaber stærke fællesskaber mellem mennesker, og beviseligt er en af de stærkeste organisationer udi at danne unge mennesker demokratisk. I en tid hvor afstanden mellem borgere og politikere vokser, og troen på, at man selv kan være med til at gøre en forskel, daler, har vi valgt at kaste os ind i kampen for en bedre fremtid. De ting er netop, hvad landsstævnet er med til at understrege, og det er jeg oprigtigt stolt over at være en del af. Som deltagere på landsstævnet må vi godt klappe os selv på skulderen over, at vi bruger så stor en del af vores frie tid i kampen for noget større. Jeg glæder mig til at tilbringe landsstævneweekenden med jer, og jeg glæder mig til at være en del af at føre os alle godt igennem den. Vi ses i Odense!

Har du også lyst til at kommunikere politik ud til VU’s medlemmer? På redaktionen søger vi hele tiden nye talenter.

Hvad laver redaktionen?

Redaktionen er ikke kun ansvarlig for at få medlemsbladet Liber ud fire gange om året, men også for at levere indhold til organisatonens flotte hjemmeside, og alt er selvfølgelig leveret af VU’s helt egne medlemmer.

Kan jeg være med?

Hvad enten du har lyst til at bidrage til det trykte blad eller til hjemmesiden, er du mere end velkommen. Dine evner kan være alt lige fra korrekturlæsning til billedredigering. Arbejdet er fuldkommen frivilligt, til gengæld får du gode ting til CV’et og lov til at være medbestemmende på, hvad vores medlemmer skal læse om. Hvis du har lyst til at vide mere eller høre, hvad du kan bidrage med, så skriv til os på vuwr@vu.dk

LENNARTS LOUNGE

Liber, januar 2015

Mit navn er Lennart - velkommen til mit liberale gemmested. Her kan du quizze og høre, hvad der går for sig ude i det ganske land. Hvis du har spørgsmål om VU eller til VU, skal du endelig bare skrive! Min mail er loeve@vu.dk

BREVKASSE Kære Lennart! Du er jo en garvet løve i VU, så jeg tænkte, at du nok er den rigtige at spørge. Jeg skal til landsstævne i weekenden i Odense, og jeg glæder mig helt vildt, fordi det er mit første landsstævne nogensinde! Jeg har hørt, at det er årets fest og har endda købt en rigtig fin kjole. Nu til mit spørgsmål: Der er jo formandsvalg i år, som du nok ved, og min lokalforeningsformand har gået og sagt til alle i foreningen, hvem vi skal stemme på, men det har jeg altså ikke lyst til. Hvad gør jeg? KH Katrine

Kære Katrine

Tillykke med at du skal til dit første landsstævne i VU. Jeg håber, det kan leve op til dine forventninger. Husk at diskutere noget politik og ikke kun drikke en masse alkohol! Mht. dit spørgsmål så vil jeg sige til dig, at du skal stemme på dem, du føler, er mest kompetente og ikke lade dig styre af din formand, selvom han måske virker klogere og mere erfaren end dig.

5 FUN FACTS

- I løbet af valgkampens tre uger havde vores Facebookside 5.764.633 visninger. - Det hedder VenstreS Ungdom. - Der er indtil videre skrevet 13 tweets på #vuls15. - 858 - så mange læserbreve har VU’erene skrevet det sidste år. - Ordet ”skat” er nævnt 74 gange i landsstævnemappen.

Stem på den formand, DU synes bedst om! Jeg håber, det var svar nok. Liberale brøl Lennart

) D ( N I S SP

T R A N LEN

Og husk så på hvad Otto von Bismarck sagde:

Mennesket lyver aldrig så meget som efter en jagt, under en krig og før et valg.

LENNARTS GUIDE

til landstævnet 2015

Så nærmer Landsstævnet sig. VU’erens juleaften! Hjerternes fest. En højtid, vi alle ser frem til. Det er her, vi genser gamle venner og skaber nye. De kandidater, der er på valg, kaster om sig med gaver (læs: øl) til alle (med en stemmeseddel i kuverten). What’s not to like? Og hvis man ikke kan finde julemanden, kan man jo altid i stedet for få sig en tur på næstformandens skød. Alt er bare bedre, når det er Landsstævnetid. I år forlyder det tilmed, at man har fået løftet kompetenceniveauet i dirigentpanelet efter sidste års fadæse. Landsstævnet er som sagt noget ganske særligt, og derfor følger her en guide til, hvordan du får det bedste ud af den liberale højtid!

1. Spil spillet. Landsstævne er lig en masse nervøse forretningsudvalgskandidater. Udnyt endelig det. Er du i tvivl, om hvem de er, så kig efter personer, der med en kasse øl under armen på akavet vis forsøger at charmere de sidste stemmer i hus. Bare rolig; du behøver ikke snakke med vedkommende. Smil blot – og tag din øl. Eller forhøj indsatsen og bed om 10 shots – mens du, med fingrene krydset bag ryggen, lover at stemme på vedkommende.

2. Køb en luftmadras. Altså hvis du satser på ikke at skulle sove alene lørdag nat. Liggeunderlaget er madrassernes

svar på Crocs. Med andre ord en sikker showstopper for en romantisk aften! Og efter en lang og festlig galla er det rigeligt at vågne op med ondt i samvittigheden – ingen grund til også at vågne op på et liggeunderlag med ondt i ryggen.

3. Er du af hankøn, så invester i et par pæne sko til jakkesættet. Jakkesæt og allstars går bare ikke sammen. Og nej, ingen synes du ligner Aston Kutcher, når du gør det. Snarere en SFU’er, der er faret vild.

4. Lyt til dem, der er på talerstolen og kontroller dit behov for at høre dig selv tale. Hvis nu alle følger dette råd, kan vi måske undgå at høre de samme argumenter igen og igen. Så kan vi måske nå alle resolutioner igennem for en gangs skyld.

5. Dans for satan! Festen er på dansegulvet – ikke i rygergården. Og hvis du nu sidder og tænker ”jeg kan ikke danse. Hvad gør jeg så?” – så kigger du bare på Tobias Baadsgaard og gør som ham. Det gælder både mænd… og kvinder.

6. Lær VU-sangene. Det samme blik din mormor giver dig, når du kløjes i salmeversene til ’Det kimer nu til julefest’, får du fra os andre, når du ikke kan synge med på ”Den liberale fane” uden at kigge i sanghæftet.

Håber alle får et godt Landsstævne. Og jer der ikke skal med – jeg har ondt af jer. Og til alle jer andre – vi ses!

KALENDER LANDSSTÆVNE 18.-20. september

REDAKTION

Redaktør: Maria Oien Bidragsydere: Ordførere, kandidater, Morten Østergaard og Jon Kiellberg Layout: Christian Cidlik Forsidefoto: Zahra Sophia Nina Larsen

ANSVAR

Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør Maria Oien, dog jf. nedenstående forbehold

HOLDNINGER

Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKT

Har du ris, ros eller bare et forslag til Libers indhold? En artikel, du gerne vil have bragt? Eller kunne du tænke dig at annoncere i bladet? Skriv til webredaktionen på vuwr@vu.dk

VENSTRES LANDSMØDE 21.-22. november