LIBER OKTOBER 2017 // KV/RV

V R / V

K

E P S

L A CI

LIBER

STORT INTERVIEW Lisbeth Zornig

&

Mikael Lindholm

MICHAEL AASTRUP JENSEN

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER Liber, oktober 2017

PLAKATER REVET NED

Annika er max vild med at hænge plakater op for Louise! #kv17

VELKOMMEN Velkommen til oktober-Liber. Fokus i dette Liber er på den igangværende kommunal- og regionsrådsvalgkamp. En valgkamp, som både vil byde på debatter, nye venskaber og sjov og spas.

Dette Liber vil omfavne både kandidaten, lokalforeningen og den gamle VU’er. Hvad end du er en nervøs kommunalvalgskandidat, en mere eller mindre valgklar lokalforening eller tilhører den ældre generation af VU-patrioter: der er til hver en smag!

Liber er desuden ved at gennemgå en layoutmæssig forandring. Har du ris og ros, er du mere end velkommen til at kontakte os.

GOD LÆSELYST

2

Marie , Nadja og Mette

I N DHOLDSFORTE GNE L SE REPORTAGE

#SOME

LANDSSTÆVNET 2017

SOCIALE MEDIER - SIDEN SIDST

side 6-7

8 ÅR I ROSKILDE BYRÅD side 8-9

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM BILLEDE AF VU KØBENHAVN

side 4-5

SOME UNDER VALGET

NORSK FOLKETINGSVALG

side 28-29

side 10-11

DEBAT, VENNER OG VALG side 12-13

12

ARTIKLER

INTERVIEW: LISBETH ZORNIG OG MIKAEL LINDHOLM

14

RÅD OG TIPS

side 14-21

MOTIVER LOKALFORENINGEN

DEN HEMMELIGE VU’ER

side 22

side 24-25

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER side 30-31 BILLEDE AFHUSET ZORNIG

TIDLIGERE KANDIDATER: VORES RÅD TIL DIG side 23

3 TIPS FRA EN KV’ER side 26-27

FORMANDENS ORD Kære VU’er, Nu skal krigsmalingen på, og vi skal gøre det, som vi er allerbedst til – at vinde valg! Det gør en stor forskel at få valgt en VU’er. For lokalforeningen giver det direkte indflydelse, og for kommunen betyder det, at man altid har én i byrådet, som kæmper imod skattestigninger. Derfor håber jeg, at I vil give den fuld gas frem mod den 21. november.

Jeg glæder mig til at følge jer alle på de sociale medier og besøge mange af jer under valgkampen.

GOD VALGKAMP!

3

#SocialMedia

- SIDEN SIDST

STELLA MARIE TOMMERUP FRA VU ÅRHUS HAVDE INSTA-TAKEOVER. HER VAR HUN PÅ TUR MED FOLKETINGSMEDLEM, MICHAEL AASTRUP.

VENSTRES HOLDNING TIL MASKERINGSFORBUDDET HAR DELT VANDENE. JULIANE ER IMOD.

4

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

VU’ERE HAR VÆRET I DE FRIES LAND - OG NEJ, IKKE USA, MEN SCHWEIZ. FLOT NATUR OG GODE OPLEVELSER RIGERE. HER SES LANDSFORMAND, ANNE SOFIE WULFF, NAJA SANVIG OG NICOLAI LØVGRET.

DEN EVIGE KAMP OM LYGTEPÆLENE FÅR NOGLE TIL AT HÆNGE OP FØR TID. AARHUS HAR TAGET KONSRKVENSEN AF DET! 5

LANDSSTÆVNET 2017 reportage fra landsstævnet af årets VU’er: Frederik Philip

BILLEDE AF KATRINE MÜLLER OG SOFIE KOHSEL

EN FESTLIG WEEKEND

ÅRETS BEGIVENHED VU’S LANDSSTÆVNE er som VU’er den vigtigste begivenhed, og det er der mange grunde til. Det er til landsstævnet, at vi med valg til forretningsudvalget udstikker kursen for vores organisation og med resolutionsbehandling lægger den politiske linje for vores formandskab og ordførere. Alt det blegner dog ved siden af mødet med 6

VU’ere fra hele landet og gensynet med gamle venner. Jeg er af webredaktionen blevet bedt om at skrive lidt om mit landsstævne, så det har jeg kastet mig ud i.

Landdstævnets officielle program startede lørdag d. 16 september, men for de fleste begyndte

optakten til landsstævnet uger eller måneder inden da. Med resolutionsskriverier i lokalforeningerne, kandidatpræsentationer og selvfølgelig indkøb af nyt tøj, en proces der for de kvindelige medlemmer nok er en anelse mere omfattende end for herrerne. Turen mod landsstævnet sker selvfølgelig på ordentlig VU facon i en

S

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM bus fyldt til randen med rammer af øl, cider og mokai. I den fynske bus er der tradition for, at der er blevet skrevet en sang om de opstillede FU-kandidater, så medlemmerne får alt det med som de IKKE har sagt til kandidatpræsentationerne, så den blev sunget på en rasteplads i Nyborg i smuk union med busserne fra Syd- og Sønderjylland og Nordjylland.

Fra busserne springer vi let og elegant over udpakningen, indkvarteringen og aftensmaden og frem til finalen i Debattle. Det er en fed tradition at afholde finalen i Debattle på landsstævnet, for det giver VUs dygtigste debattører den opmærksom, de fortjener. Her skulle de først, i en nærmest Mette Frederiksensk stil, tale om det bedste ved Danmark, og her kom både grundloven, mangfoldigheden og foreningslivet i spil. Personligt ville jeg pege på Albani Classic som det bedste ved Danmark, men det er en helt anden sag. Herefter blev debattørerne prøvet i alt fra juridisk abort til kongehuset og i sidste ende sejrer Nicoline Gaardsøe fra Randers over den gæve fynbo Nicolai Løvgret.

Skribenten

Lørdagens start kan kun beskrives som sløv, for i landsstævnesalen mødes man af morgenmad, ja, men en iøjnefaldende mangel på kaffe, hverken ved de betonkommunistiske madlinjer eller ved det mere kapitalistiske GoBar. Den lader vi lige falde til jorden. Herefter den traditionelle faneindmarch, hvor fanebærerne mødes af klapsalver, der så småt stilner af, da de der ikke har prøvet at være til Venstres Landsmøde endnu får ondt i fingrene. Herefter taler fra landsformand, landssekretæren og selvfølgelig økonomi ved landskassereren, et vigtigt punkt, hvor den sagnopspundne kaffe godt kunne have været nyttig.

Herefter resolutionsbehandling, indtil denne blev afbrudt til fordel for fint besøg af landets Statsminister og partiets leder der med en tale, hvor fokus var på 17-årriges ret til kørekort og et skridt mod en legalisering af aktiv dødshjælp, fik hele salen op at køre.

Personvalgene gik uden de store overraskelser, og så var der jo kun gallafesten tilbage. Det skete som altid sjove indslag fra de gæstende partier og en retmæssig afsked til Chris efter hans mange år i vores organisations tjeneste.

Maden kunne der ikke sættes en finger på, om end jeg personligt aldrig nåede til desserten, så der må jeg være svar skyldigt.

Dernæst trådte Kristian Jensen på scenen for at kåre Årets VU’er og Årets Forening. Det er kan lyde cliche, men jeg kan efterfølgende dårligt huske, hvad Kristian Jensen sagde i sin tale. Jeg husker, at jeg rejser mig op fra min plads nede bagerst i salen og går forbi hovedbordet, og op på scenen ,hvor Kristian Jensen rækker mig diplomet, trykker min hånd og siger tillykke. Efterfølgende blev det tid til kåringen af Året’s Forening. Her vandt VU Randers, og det kan kun siges at være fuldt fortjent med det flotte medlemstal og høje aktivitetsniveau, de det seneste års tid har lagt for dagen.

Søndagens tømmermænd slog hårdt. Heldigvis var GoBar klar med toast i lange baner. Jeg tør ikke gisne om, hvor mange toasts, de fik langet over disken i løbet af søndag, men personligt fik jeg så mange, at der skal gå noget tid inden, at jeg skal have toast igen.

Den politiske behandling var endnu et år bagtæppet til at VU’erne bevæbnet med Faxe-Kondi og kaffe fik plejet deres tømmermænd, indtil det var tid til at hoppe i busserne og køre hjemad.

For os fynboers vedkommende var vores bus en del forsinket, så det blev udnyttet til at bestille pizza, hvad jeg personligt håber kan være starten på en tradition.

Frederik Philip

. Kåret som årets VU’er og aktiv på Fyn. BILLEDE AF KATRINE MÜLLER OG SOFIE KOHSEL

7

“

Som første opgave fik vi i det nye byråd ansvar for at rydde op efter adskillige års

“

budgetoverskridelser

8 ÅR I ROSKILDE BYRÅD NÅ - MEN hvor skal man egentlig starte? På sin vis startede fortællingen om mit byrådsvirke i 2009, nærmere bestemt i et forsamlingshus i en lille flække i Roskilde kommune, hvor min politiske tæft banede vejen til VU’s plads på listen til kommunalvalget. At andre VU’ere ikke havde budt ind på pladsen som KV-kandidat (der var ganske enkelt ikke nogen) er naturligvis ikke relevant for historien.

Der kan godt spares mere Netop manglen på VU’ere i Roskilde i det herrens 2009 viste sig at blive lidt af en udfordring ved kommunalvalget, som jeg førte næsten på egen hånd. Til min store overraskelse havde 187 borgere så stor fidus til mig, at jeg blev belønnet med en plads i byrådet. Det lave stemmetal viste sig at være nok, selvom Venstre oplevede en 8

tilbagegang fra 10 til 7 mandater – og pludselig var jeg i byrådet.

Som første opgave fik vi i det nye byråd ansvar for at rydde op efter adskillige års budgetoverskridelser, der havde finansieret socialdemokratiske valgløfter.

Derfor stod den første periode i genopretningens tegn, og der var derfor ikke råd til de store eksperimenter. De nødvendige effektiviseringer vakte ramaskrig blandt fagforeningerne, men betragtes i dag som helt fornuftige på linje med de vigtige reformer Lars Løkke satte sig i spidsen for at gennemføre i 2011.

Ekspropriationer er for kujoner I 2012 kom jeg pludselig alvorligt i vælten, da Roskilde Kommune stod klar til at ekspropriere et stykke jord udenfor byen.

Formålet var, at kommunen kunne lade Roskilde Festival benytte sig af dette stykke jord, som de mente i årevis at have betalt for meget for at leje at en privat erhvervsdrivende.

Som en god liberal lader man naturligvis ikke kommunale og foreningsmæssige interesser komme i vejen for den private ejendomsret, og der var med andre ord ikke andet for end at stemme imod et flertal, der også bestod af min egen gruppe. Ikke noget jeg blev populær på, men det banede vejen for et brag af en valgkamp halvandet år senere.

Genvalgt!

I 2013 gik jeg ind i valgkampen med fire års erfaring og sublime VU Roskilde/Lejre i ryggen.

Det gav et helt andet rygstød,

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM BILLEDE AF ROSKILDE/LEJRE

Skribenten

Mads Thomsen

arbejder hos GRACE PA, tidligere byrådsmedlem

der kastede en masse fantastiske oplevelser af sig. Da valgplakaterne skulle sættes op skød fem fyldte VU-biler afsted i fuld fart og havde på få timer indtaget alle de gode lygtepæle i kommunen – og sådan spillede alt resten af valgkampen.

Et kampklart crew bestående af blandt andet webredaktøren og den nuværende formand i VU Roskilde/Lejre stod til rådighed HVER dag og gav den gas på både stationer, torve

Morgenuddeling på Trekroner station tiiiidligt om morgenen! Koldt og vådt - men hyggeligt i godt

og gymnasier. Min eneste opgave var sådan set bare at opføre mig civiliseret og gøre det godt i debatterne. Resultatet blev en fremgang til 405 stemmer og en ny periode i byrådet!

Nyd det – for pludselig er det slut 7½ år senere er det så slut, og hvorfor genopstiller jeg ikke?

Den simple forklaring er, at jeg for nu har brug for en lille pause (Alternativets René Gade kalder det at blive iltet) og ikke ville kunne føre valgkamp på fuldt

Eftermiddagsuddeling på Roskilde Katedralskole. Et håb om at fange unge, liberale stemmer!

blus. Jeg vil dog stadig se tilbage på byrådstiden som en fremragende og lærerig tid, som jeg ikke ville have været foruden.

Derfor glæder det mig, at VU har en hær af stærke lokalforeninger og kandidater ved dette kommunalvalg, der snart vil pryde lygtepælene i hele Danmark. Der er hårdt brug for jer derude, så husk at give den en ordentlig skalle, så VU kan forblive en magtfaktor i det kommunalpolitiske landskab!

Paneldebat på en skole i ydre Roskilde. Bølgerne gik højt, men godt!

Aftenen sluttede med en kold øl.

Endnu en paneldebat. Kommunale emner bliver taget op af de lokale, som byrådskandidaterne skal forholde sig til.

9

BORGERLIG S BILLEDE AF STINE HJELMER

8-9. SEPTEMBER Mandag d. 11. september 2017 blev der afholdt stortingsvalg i Norge.

Dette svarer til vores folketingsvalg.

Meningsmålingerne viste at det skulle blive det tætteste valg længe. 10 VU’ere, inkl. jeg selv, drog til Norge for at hjælpe og støtte VU’s søsterparti i Norge, Fremskrittspartiets Ungdom. Vi rejste fra Københavns Lufthavn d. 8 september ved eftermiddagstid. Første aften var stille og rolig, vi boede på et lufthavnshotel.

Morgenen efter blev vi hurtigt fragtet til midten af Oslo, gaden Karl Johan, hvor valgkampen rigtig begyndte. Vi

fik mødt nogle af partiets ungdomspolitikere og fik udleveret parti jakker, og begyndte herpå en uddeling af flyers. Uddelingen foregik på en allé, hvor alle partierne var repræsenterede med hver deres bod. Vi opdagede hurtigt, at Nordmændene var interesserede i Fremskrittspartiets politik, og deltog i snakke og diskussioner. Vi fik delt en masse flyers ud og fik i den grad øvet vores forståelse med det norske sprog. Samme aften afholdte Fremskrittspartiet en aftenuddeling som vi selvfølgelig deltog i. Vi uddelte popcorn, slik og spillede høj musik.

Da det ikke er lovli gkamp på valgdagen dag en rundvisnin es Storting. To tikere viste os rund Norges Storting er bet end vores Folketing borg i Danmark, men flot. Stortinget blev b

UDE AT SPISE MIDDAG MEN. DÆMPET BELYSNIN STADIG FRISKE HOVEDE NYDES EN ENKELT FADØL SELSKAB. VU’ERNE ER I GANG MED AT UDDELE FLYERS TIL FORBIPASSERENDE. GOD STEMNING, HØJ SOL OG “ACTIVE LEARNING” I DET NORSKE SPROG #DRITTKUL! BILLEDE AF STINE HJELMER

BILLEDE AF ST

10

SEJR I NORGE LANDSFORMAND, JAKOB SABROE, PÅ DR2 FRA OSLO.

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

12. SEPTEMBER Om formiddagen letter vores fly til Danmark igen. Vi har haft en god og lærerig tur, og kunne vende hjem til Danmark med en glæde over at Norge forblev borgerligt.

BILLEDE AF STINE HJELMER

11. SEPTEMBER

igt at føre valn fik vi denne ng på Norgungdomspolidt og fortalte. tydeligt mindre g på Christiansn stadig meget bygget i 1866.

SAMNG, MEN ER. DER L I GODT

TINE HJELMER

I Stortinget mødte vi en af Fremskrittspartiet unge kandidater, tidligere Fremskrittspartiets Ungdoms formand, og nu valgt i Stortinget, Himanshu Gulati, Det var en meget spændende rundvisning, og vi så meget frem til resultatet af valget og valgaftenen.

Daværende Landnæstformand og nuværende Landsformand Jakob Sabroe blev spurgt ind til og interviewet angående valget i Norge af DR2.

Om aftenen var alle VU’erne inviteret til valgaften med nogle regionale politikere. Det var en hyggelig aften, og det blev ret hurtigt klart, da meningsmålingerne kom ind, at det blev en borgerlig sejr, og at Fremskrittspartiet fik et pænt resultat.

Fremskrittspartiet gik et par mandater tilbage, men valget en succes for det borgerlige Norge.

PÅ BESØG OG RUNDVISNING PÅ NORGES STORTING - DET, DER SVARER TIL CHRISTIANSBORG I DANMARK. EN STORSLÅET OPLEVELSE.

Skribenten

Stine Hjelmer

medlem af VU Furesø og aktiv VU’er.

11

BILLEDE AF VU KØBENHAVN

DEBAT, VENNER OG VALG Skribenten

Caroline Stage Olsen

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation og kandidat til kommunalvalget

“VI SKAL SE, om vi kan finde en VU kandidat til kommunalvalget”. Bestyrelsesmødet var i fuld gang i VU København i starten af 2012. VU havde ikke haft en kandidat til Borgerrepræsentationen i mange år. ”Jeg tror egentlig, at Caroline ville være en rigtig god kandidat”, sagde Louisa, der også var medlem af bestyrelsen.

Alle var ret stille – også mig.

Jeg havde kun været medlem af VU et halvt år, og var derfor på mange måder stadigvæk den nye elev i klassen. At skulle være kandidat til noget som helst lå 12

en reportage fra sidste valg kamp mig derfor mildest talt lidt fjernt.

Det gik dog hverken værre eller bedre end at en enig bestyrelse og en generalforsamling d. 3. maj 2012 blev enige om, at jeg skulle være VU’s kandidat til valgkampen i november 2013.

Jeg husker valgkampen i 2013 som en stor fest. Bevares, det med at se sit eget ansigt plastret til over en hel by har aldrig gjort noget godt for nogens ego – heller ikke mit. Men det til trods, så bliver man stadig ramt af en vis ydmyghed som kandidat i en valgkamp. En ydmyghed over, at så mange mennesker – både venner, bekendte og folk, der før valgkampen var helt ukendte – smider alt hvad de har i hænderne for at kæmpe for det fælles mål om, at få en valgt. Det tror jeg aldrig, at man vender sig til – uanset størrelsen på ens ego.

Valgkampen var på en og samme tid de længste tre uger i mit liv og de tre uger, der er fløjet hur-

tigst forbi. Debatter hver dag, øl hver dag, sociale medier hele tiden, altid smile, altid på vej og for at toppe valgkampen; to uger, hvor jeg overnattede på Sek sammen med min kæreste og min kampagneleder Laura. I én seng. Jeg tænker umiddelbart også, at de to uger, har været relativt lange for hende – så tusind tak for indsatsen, Laura ;) Jeg ved ikke rigtigt, hvad der sker med mig, når valgkampsklokkerne begynder at bimle.

Men det er egentlig det samme, hver gang – om jeg selv er kandidat eller om jeg kæmper for en anden. Mit fokus flytter sig fra hverdagens trivialiteter. Venner og familie, der ikke har noget med politik at gøre ryger væk fra fokus. Det bliver sjovt at lave ting, der jo i virkeligheden (let’s face it) er røv sygt. Sjovt at bruge en hel nat i regnvejr på at hænge plakater op. Sjovt at dele flyers ud til folk, selvom man ved, at der er 80%

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM BILLEDE AF VU KØBENHAVN

Eftermiddagsuddeling, når det er bedst! Under valgkampene bliver der uddelt tonsvis af valgmateriale, og det er kutume at stille op på universiteter og gymnasier for at uddele flyers og lave diverse gimmicks.

Hvad man ikke gør, for at fange potentielle vælgeres øjne!

sandsynlighed for, at de ikke gider at tage imod den og giver dig et møgfald i stedet. Sjovt at danse rundt igennem Københavns gader med valgplakater bundet til kroppen. Sjovt at sove maks fire timer i døgnet. Sjovt at leve af kaffe og ussel fast food.

Men hvorfor er det egentlig, at det er sjovt? Hvorfor bliver vi

BILLEDE AF VU KØBENHAVN

Frisk kandidat med flyers klar til at blive delt ud! Det gælder om at dele så meget som muligt ud for at skabe synlighed. Derfor betyder valgkamp = ingen søvn... Og en ægte kandidat holder selvfølgelig valgdampen oppe!

ved med at føre valgkamp? Det er vel egentlig det interessante spørgsmål. Det gør vi vel, fordi vi tror på, at vi kan gøre vores kommuner, vores regioner og vores land til et lidt bedre sted at være. Det gør vi, fordi vi bliver opslugt af det fælleskab, der opstår i en valgkamp. Det gør vi, fordi at Venstres Ungdom er fyldt

BILLEDE AF VU KØBENHAVN

Under valgkampen 2013 var Lars Løkke Rasmussen på tv for at blive interviewet af TV2 News. Caroline Stages valgpatrioter stillede naturligvis op iklædt valgplakater af selv samme kandidat. Det skabte både medieopmærksomhed og fremragende stemning!

med så mange fede mennesker, der gør alt det sure arbejde sødt i sidste ende. Og hold da helt kæft, hvor jeg glæder mig til at komme ordentligt igang med alt det sure og det søde arbejde sammen med alle jer!

God valglkamp!

BILLEDE AF VU KØBENHAVN

13

INTER

LISBETH

“

MIKAEL

Protestpartier opstår, fordi kommunikere med andre

BILLEDE AF HUSET ZORNIG 14

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

RVIEW

ZORNIG LINDHOLM

de gamle partier ikke kan e end deres kernevælgere.

15

BILLEDE AF KRISTELIGT DAGBLAD

LISBETH ZORNIG MIKAEL LINDHOLM

stemmer på kanten TIL SIDSTE KOMMUNALVALG i 2013 startede Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm demokratiprojektet “Stemmer På Kanten”. Initiativets formål var at få socialt udsatte til at stemme, samt sætte fokus på socialpolitik i de danske komunner. Læs interviewet med Zornig og Lindholm i en snak Af Mette Oxholm

af deltagelse i valgene har været Hvad var jeres udgangspunkt varierende, men faldende i 30 år. dengang I startede projek- Lisbeth: Brugere af Tuba ville tet? Hvilke tanker lå bag? typisk være nogen, der ikke gik Lisbeth: Det startede op til bud- til valgurnerne, så det kostede getforhandlingerne i kommunerne ikke noget for politikerne af skære året før det forrige kommunalvalg. Tuba væk. Kommunalvalget er Jeg sad og fulgte med og opdagede, langt vigtigere end folketingsvalat Guldborgssund havde besluttet get, når det kommer til socialt sig for ikke give tilskud til det, der udsatte. Det er der, pengene bliver hedder Tuba, som er en organisa- disponeret. Det er der, beslutningerne bliver truffet og prioriterintion, der støtter og giver tera-

pi til unge pårørende af alkoKommunalvalget er langt holikere. De besluttede sig for at skære et tilskud på 400.000 vigtigere end folketingsvalom året, samtidig med, at de get, når det kommer til besluttede at bygge nye fodsocialt udsatte. Det er der, boldbaner til 10 millioner. Og så går de ud og siger, at de blivpengene bliver disponeret. er nødt til at spare. Bagefter Det er der, beslutningerne skrev jeg på Facebook, at dét der, det ville de få lov til at stå bliver truffet og prioriterintil ansvar for inden næste komgerne lavet. munalvalg. Dagen efter kom jeg i aftenshowet i debat med - Lisbeth Zornig ham socialformanden, der havde været ude at sige det i Guldborgssund. Så rullede den derfra. gerne lavet. Det er jo lidt pudsigt i Så havde jeg jo ligesom sagt, at ”det forhold til, at man altid ansvarligChristiansborgpolitikere der, det skal I svare på inden næste gører hver gang der er én eller anden kommunalvalg.” Men hvordan? børnesag. Så får socialministeren Mikael: Vores analyse var, at når at vide, at nu skal hun gøre ét eller de besluttede på den måde, så andet – men hun kan ikke rigtig var det fordi, at middelklassev- gøre noget, for der er udpræget ælgerne stemmer. De socialt ud- selvstyre i kommunerne. Så det satte stemmer ikke. Deres andel 16

ér kommunerne, man skal arbejde med. Det er der, man skal lægge sine kræfter, også politisk, hvis man vil gå ind i politik.

Mikael: Men idéen blev at mobilisere de tavse socialt udsatte vælgere, og få dem til at bruge deres stemme. At overbevise dem om, at hvis de gjorde det, så ville der komme fokus på de udfordringer, som de kæmper med i hverdagen.

Det var den eneste måde, de kunne gøre sig gældende demokratisk.

Lykkedes det?

Lisbeth: I Københavns Kommune, var der kandidater, som sprang listerne. De stod længere nede end deres kollegaer, og de sprang listerne fordi, at de lærte de her folk at kende, og de kom til mange debatter. Der var én, som kom til 10 debatter, og en anden kom til 12 debatmøder. Faktisk begge to højrefløjspartier. De kom ind, og var enormt godt klædt på i forhold til udsathed.

Mikael: Vi fik at vide af valgforskeren, at projektet ikke ville hjælpe. Det sagde han før, vi gik i gang. Han sagde også, at hvis vi bare kunne få en faldende trend til at stoppe, ville det være en succes. Hvis det uhørte ville ske, at valgdeltagelsen blandt socialt udsatte borgere rent faktisk ville

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

BILLEDE AF HUSET ZORNIG

stige en procentpoint eller to, så ville det være en kæmpestor succes. Valgdeltagelsen blandt socialt udsatte steg med 9 procentpoint – eller 27%.

Gjorde I det til et generelt projekt for udsatte, og ikke et politisk projekt?

pagnen. Det var noget, vi håndhævede virkelig hårdt. Det kunne ødelægge hele kampagnen. Der skal være plads til alle.

Lisbeth: Vi havde meget strenge regler. Der var faktisk én af vores kernefrivillige, som fik Mikael: Og så var der hele en meget alvorlig reprimande, det store kommunale projekt, fordi han som henvendte sig gik ud og til førstegangsvælgeHvis man er polilavede en re. Det brugte man mange, mange penge tiker og vil nå an- debat med polipå. Men der var ikke dre mennesker, så én tiker på et rigtig andre, der hamå man gå derhen, værtshus. vde fokus på socialt udsatte borgere. Vi hvor menneskerne Vi havde en dogkunne måle os til, at er. meregel; da budskabet kom man måtte ud i september, altså - Mikael Lindholm a l d r i g 3 måneder inden lave debatter, hvis ikke begge valget, der var kendskabsgrasider var repræsenterede. Så den i befolkningen til proville vi få tilskrevet, at vi hajektet på lige over 50%. vde et politisk motiv for kam-

Mikael: Vi ved ikke, hvordan de stemte. Men vores budskab lige siden start var faktisk til de gamle partier; prøv at hør her, nu må I lige lære at tale til den her vælgergruppe, for ellers så smutter stemmerne et andet sted hen.

Lisbeth: Protestpartier der opstår, fordi de gamle partier ikke kan kommunikere med andre end deres kernevælgere.

Mikael: Vi holdt omvendte vælgermøder, hvor vi inviterede politikerne til debat med de socialt udsatte. Det foregik altid et sted, hvor de socialt udsatte var trygge - det kunne være på et værested eller et værtshus. Idéen var, at hvis man er politiker og vil nå andre mennesker, så må man gå uuu

BILLEDE AF DEN OFFENTLIGE.DK

17

BILLEDE AF BERLINGSKE.

uuu derhen, hvor menneskerne er.

Selvom vi havde denne her regel, oplevede vi et par gange, at der var nogle vælgermøder, som blev arrangeret på f.eks. et gymnasium.

et sted, hvor de følte sig trygge til at komme, lavede vi det også som omvendte debatmøder. Politikerne fik besked på, at de ikke måtte sige noget. De måtte stille spørgsmål, men de måtte ikke holde en tale.

Og dét var meget uvant for mange af dem. De var vant til at sætte sig ned, og så lirer de noget af. Der er en enormt politikerlede blandt denne her slags vælgere, fordi de har slået sig på systemet og alle de fine ord. De kan ikke mærke noget i deres hverdag. De får det ikke bedre. Så sådan gjorde vi. Der fik vi gavn i nogle virkelig gode

Mikael: Meget ofte var det første gang politikerne overhovedet mødte denne her befolkning.

Mange af dem sad og griflede ned på deres blokke. Der blev taget rigtig mange noter, så for begge parter var det en øjenåbner. De socialt udsatte fandt ud af, at man godt kan tale med politikerne, og nogle af de her socialt udsatte har rent faktisk nogle synspunkter om deres hverdag. Politikerne blev klogere på en hverdag, som de overhovedet ikke kendte.

Lisbeth: Vi havde et flop på Nyborg Gymnasium. Der kom ingen.

Der kom kun organisationerne.

Når man afholder debatmøder på de mere etablerede steder, så er det de udsattes organisationer, som repræsenterer dem. Det er typiske overskudsmennesker, der sidder som formand for en eller anden forening. Den der direkHvad med plakater – var det te dialog, den får man kun, hvis primære fokus på København? man går derhen, hvor de Lisbeth: Vi spurgte alle komer. Det handler bl.a. om, at muner, om vi måtte sætte Der er en enormt polidet er enormt stressende plakater op. Man skal ansøge. og enormt hårdt at være Vi sendte 98 ansøgninger afsttikerlede blandt denne her udsat. Hvis man vil have ed. Vi havde aldrig lavet den her dem i dialog, så skal man slags vælgere, fordi de har slags før – vi anede intet. Der lå tjekke ind i deres dagsselvfølgelig nogle udfordringer. rytme. Man skal kende de slået sig på systemet og alle de Bare det at skrabe penge sammenneskers udfordringer fine ord. De kan ikke mærke men til at trykke plakater… og kende deres rytmer, og Mikael: Vi havde regnet med, noget i deres hverdag. hvor de bevæger sig, for at at der kom langt flere donakomme i kontakt med dem - Mikael Lindholm tioner ind, end der rent fak– og møde dem i øjenhøtisk gjorde. På mange måder jde. Og når man gør det, var det heldigt, da Socialminså vil de faktisk gerne stemme. debatter, for det var de socialt udisteriet besluttede sig for at støtte Tror I, at folk vil kigsatte selv, som satte dagsordenen. projektet. Vi lagde sporene, mens ge tilbage på 2013 og vi kørte. Det hele skete samtidig.

Lisbeth: Nogle af de politikere er tænke på kampagnen? vendt tilbage nu og spurgt, om vi Lisbeth: Vi fik afslag fra Lolland Mikael: Dem der var med, vil ikke vil lave en omgang mere, for om at hænge plakater op. Det helt sikkert gøre det. Da vi hade fik virkelig meget ud af at stille røg selvfølgelig i pressen. Så borvde arrangeret vælgermøderne spørgsmål til de socialt udsatte. gerne dernede blev provokerede

18

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM og satte plakaterne i butiksvinduer, på deres egen matrikel og i træer, fordi vi ikke måtte sætte dem op på offentlige grunde.

At det hele skete på én gang – var det noget, som bidrog til jeres demokratiprojekt?

Lisbeth: Det som jeg fik allermest ud af, var, at jeg blev bekræftet i det, jeg altid har sagt. Udsatte er ligesom alle andre mennesker.

De er hverken mere eller mindre begavede. De følger normalfordelingen, ligesom alle andre. De er sommetider udfordret i forhold til at kunne stemme. Men hvis de får muligheden, så vil de gerne. Og de kan godt. Det, der er hemmeligheden i Danmark, er, at vi stort set alle sammen har gået i en folkeskole. Også den hjemløse på gaden. Også stofmisbrugeren. Jeg tror, at der er mange udsatte, der også følger med i nyhederne. Men det kræver én eller anden basal grundviden for overhovedet at få idéen om, at man vil se eller læse nyheder.

Vi har gratis nyheder, f.eks. MetroXpress. Jeg er ikke i tvivl om, at de hjemløse og dem, der render på gaderne i løbet af dagen, de sætter sig ned og læser med.

Mikael: Men det vi ofte mødte, det var holdningen om, at 1) det nytter ikke at stemme. De er fuldstændig ligeglade med mig. Og 2)

hvis jeg endelig skal stemme, hvem skal jeg så stemme på? Det var to af de problemstillinger, vi adresserede med kampagnen. Den dybere mening var også at adressere et demokratisk skævhedsproblem.

Det nytter ikke noget, at vi designer en hel masse politiske løsninger, som koster en hulens masse skattekroner – uden at inddrage de borgere, det handler om. Politikerne bliver nødt til at få en dialog med de mennesker, som vi udvikler løsninger for, ellers rammer politikerne ved siden af. Og så har vi spildt pengene, uden der er nogen effekt.

Vi ville vise, at man godt kan engagere den vælgergruppe, som gennem 30 år har meldt sig mere eller mindre ud. Hvis man vil. Det næste spørgsmål er bare – vil man?

mange af vores egne penge, vi fik donationer og så fik vi denne her million fra Socialministeriet. Parallelt kørte en anden kampagne målrettet mod de unge, som var et projekt på 7-8 millioner. Bare for at

Når man er 18, og ikke føler sig påkaldt til at stemme og deltage i demokratiet, så er der altså et problem.

Lisbeth: Det er dybest set partierne, der bør tage metoden i brug. Vi har vist, at det virker, og nu er det nogle andre, som bliver nødt til at bruge det til noget.

Mikael: Hvis man ikke gør det, så er det fordi, man simpelthen ikke gider de borgere. Så kan maskinen kværne videre og være lige så ineffektiv som den har været i mage årtier nu. Da vi kørte denne her kampagne, så kostede det lidt over 2 millioner. Vi brugte rigtig

- Mikael Lindholm få førstegangsvælgere, som går på gymnasiet, til at stemme. Når man er 18, og ikke føler sig påkaldt til at stemme og deltage i demokratiet, så er der altså et problem. Vi søgte penge hos de samme, som støttede projektet om førstegangsvælgerne. De penge kunne vi ikke få.

Hvad var begrundelsen?

Mikael: At de havde deres eget projekt, og det havde man øremærket projektet til. Hvorfor skal vi bruge så mange penge på at få engagerede, veluddannede og unge mennesker til at stemme?

Det burde være en selvfølge. Mens vi ikke gider at bruge nogen ressourcer, overhovedet, på at enuuu

BILLEDE AF HUSET ZORNIG

19

uuu gagere nogle desillusionerede borgere, som har oplevet nederlag på nederlag. Det er fuldstændig skævt. Den kyniske analytiker ville sige, at det selvfølgelig er fordi, at partierne er interesserede i at førstegangsvælgerne kommer ind og stemmer på deres eget parti. Men der er mange af partierne, der tænker, at socialt udsatte aldrig kommer til at stemme på dem.

Konsekvensen var, at nyere partier generelt voksede. Vil det gentages?

Mikael: Det kommer an på, hvad de etablerede partier gør. Vi fik de socialt udsatte til at rejse sig op og stemme. Nu er det op til politikerne, hvem de socialt udsatte skal stemme på. For de socialt udsatte var det ikke et spørgsmål om, hvilket parti kandidaten kom fra.

Det var, hvad kandidaten havde på hjertet. Det var de kandidater, der meldte sig ind i kampen og lyttede til de socialt udsatte - det var dem, der tog dialogen. Lyt mere end snak. Det er det bedste råd, man

kan give, hvis man vil i kontakt med de her borgere. De er desillusionerede, de er skuffede, de har ikke nogen tro på hverken systemet eller hvad nogle magtfulde mennesker siger. Det er udgangspunktet. Derfor bliver de hjemme.

Hvad med det her valg? Var det bare noget, der skete dengang – og så var det dét?

Mikael: I forbindelse med det her valg, har vi ikke set nogle initiativer, der overhovedet minder om det, vi satte i gang. Det er tankevækkende.

Lisbeth: Lad os se efter det her kommunalvalg. Ligesom jeg sagde, da vi fik stemmeprocenten til at stige, så vil jeg tro, at stemmeprocenten omvendt falder med det samme. Medmindre, der er nogen derude, der gør det lokalt. Jeg ved, at der er noget lignende i Køge. Der har jeg sagt ja til to arrangementer.

Også i Nordvest. Spørgsmålet er, om det bliver gjort i så stor skala, at det får samme effekt? Det er en overlappende proces, hvor man

skal ændre nogle grundlæggende mønstre. Det er nogle grundlæggende mønstre, der afgør, om man deltager i demokratiet eller ej. Nye vaner skal arbejdes ind stille og roligt. Det tager nogle valgperioder, før det bliver en naturlig del af ens identitet at stemme. Dem, der stemte til sidste kommunalvalg og ikke havde gjort det før – jeg tror ikke, at de helt automatisk bare går ned og gør det igen. De var en del af noget stort, og noget meningsfyldt. I øvrigt fik mange enormt gode fællesskaber, flere kom i job og de blev politisk aktive.

Mikael: Vi har holdt foredrag for norske politikere. Norge er vildt interesserede i projektet. De kommer simpelthen rejsende for at høre om det, og er meget optagede af alle de effekter, som der kom ud af det. Vi har ikke holdt foredrag for én eneste dansker.

BLÅ BOG MIKAEL LINDHOLM er født d. 26. august 1961. Har arbejdet som udenrigskorrespondent for Information. Har været redaktionschef på Børsen. Stiftede i 2012 Huset Zornig med Lisbeth Zornig.

BILLEDE AF WWW.MRLINDHOLM.COM

BLÅ BOG BILLEDE AF HUSET ZORNIG

20

LISBETH ZORNIG er født d. 12. februar 1968. Uddannet økonom og har etferfølgende arbejdet som aktivist for socialt udsatte. Stiftede i 2012 Huset Zornig sammen med Mikael Lindholm.

t

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

BILLEDE AF URANIS

21

MOTIVÉR DIN LOKALFORENING gode steps til at kick-starte lokalforeningen SÅ ER DET IGEN TIDEN, hvor lygtepælene prydes med ansigter, flyers fylder gadebilledet, og gymnasieelever overøses med budskaber om liberale tiltag i kommuner og regioner. Men jeres valgkamp er ingenting uden de frivillige.

Her er et par gode råd til at gøre de frivillige en del af jeres kampagne og sikre, de også får en fed valgkamp og er klar til at hjælpe til igen om 4 år.

1 Lad være med at overtag styringen på valgkampen fuldstændig.

Der er måske et medlem eller to, der gerne vil have ansvaret for en uddeling, en happening eller noget så simpelt som aftensmaden, efter I har delt flyers ud en hel dag.

Sørg for, at dine medlemmer får noget ansvar for din kampagne.

4

Du har sikkert planlagt din kampagne længe og helt ned til sidste detalje. Har du dog husket at spørge hovederne i din lokalforening, om de har en god - ikke for dyr - idé til en happening eller sjove indslag, der kan skabe fokus på dig i valgkampen? Gimmicks og gode idéer er nogle gange at finde hos de medlemmer, der ikke har planlagt valgkamp i måneder.

3

Her snakkes der ikke om, at du skal betale dine menige medlemmer for at være med til at føre din kampagne. Nej, det går ganske enkelt ud på, at du husker at takke dine medlemmer og vise, du er glad for deres hjælp. Det kan også være med en gang æg og bacon efter en morgenuddeling eller en øl på den lokale, når der er delt flyers ud i gadebilledet.

Husk, at sejren ikke er din alene. Gode kræfter vil også hjælpe til næste gang, du stiller op, hvis du husker at takke dem, der har lagt en indsats. Det gælder både kampagnelederen, der har fået 3 timers søvn i gennemsnit i valgperioden, men også VU’eren, der har været med til 2-3 uddelinger under hele valgkampen.

22

2

Det er ikke altid en selvfølge, at alle VU’ere er en aktiv del af valgkampene - og slet ikke de helt nye. Snak med alle de nye i din lokalforening, som de vil med på uddeling og snak med dem om valgkampen. Hvis de bliver inkluderet, føler de sig også som en del af kampagnen.

Skribenten

5 VU Nordfyn

n

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

GODE RÅD TIL MOTIVATION FRA TIDLIGERE KANDIDATER KRISTIAN NØRGAARD, GRINDSTED Det er afgørende for et kampagneteam, at der hele valgkampen er højt humør og god stemning.

• Gå forrest. Når dine folk kommer til uddelingen, er du allerede igang.

• Giv positive historier fra valgkampen videre; endnu en stemme, en sjov vælger eller lign.

• Få folk til at grine. Tag dig selv med i seng eller smid 50 flyers i den røde borgmesterkandidats postkasse.

• Rros dine frivillige, og fortæl at de er afgørende for dig!

LENE HORSBØL, AARHUS Mit bedste råd til at holde motivationen oppe under et kommunalvalg er faktisk at tage tingene, som de kommer. Hvis en uddeling kikser eller man ikke når, at dele 1000 flyers ud på en uge, som var målet, så må man jo tage det oppefra og ned. Det hjælper ingenting at blive træt af det, ked af det eller sur på andre. Og så skal man sørge for at have det sjovt. Så går det hele generelt meget nemmere. Og så er det altså overstået på mindre end en måned.

Så giv den max gas under KV – I har først chancen igen om 4 år.

NICOLAI SVEJGAARD, EUROPAVALGET • Husk at spilde tiden af og til. Spil lidt PlayStation, se en film eller pjat med dine venner, både inden og uden for politik.

• Væn dig til sige og høre de samme fraser igen og igen. De fleste hører dem jo kun én gang.

• Bær over med Venstre-folk, der ikke fatter moderne valgkamp.

• Nyd tiden med et tæt hold af de samme mennesker. Ingen andre vil forstå jeres humor efter så lang tids samvær, men det gør ikke noget.

• Glæd dig til at feste igennem på valgdagen. Du har fortjent det.

23

DEN HEMMELIGE

VU’ER

HVAD ER DEN HEMMELIGE VU’ER? spørger du nok! En gammel tradition er blevet genoplivet.. Og personen har meget på hjertet. Meget er sket siden 2014. Den hemmelige VU’er er tilbage og giver et indblik i, hvad der rører sig rundt omkring i VU. Hele VU’s nye - eller genoplivede - sladdertante om gamle røverhistorier er tilbage. Læs med!

Solformørkelser ....kommer hvert 15. år, ny kæreste hvert tredje, klamydia hver femte måned og kommunalvalget fast hver fjerde år. Alt godt kommer i forudsigelige intervaller.

Tænk en gang: det er nu næsten fire år siden vi brugte al vores tid i mere end 20 kolde, grå og regnvåde dage på at snakke om et valg, som de fleste mennesker i den virkelige verden er fuldstændigt ligeglade med.

Ligesom hunkøn hurtigt glemmer smerten fra den første gang, så ryger kommunalvalgkampens ulidelige strabadser også hurtigt i glemmekassen, og vi glæder os atter til næste gang. Som nu står lige for døren.

Valget er vigtigt ...For personer og magt. For nogle personer er kommunalvalget en effektiv affyringsrampe, mens det for andre bliver den totale skuffelse og offentlige ydmygelse. Hvor stemmetallet mangler et tredje ciffer, og de mange kasser med foldere i entreen

24

derhjemme, fortæller den ærlige historie om din manglende indsats.

Men frygt ikke! Selv hvis kmdvalg. dk skulle blive et evigt mausoleum over din manglende formåen, så frygt ikke! Du kan stadig gå i fodsporene på dem før dig og opnå fine uddannelser, få job i Venstres pressetjeneste, blive cheflobbyist eller blot ende som Simon Lindkær.

For dem der derimod ser kommunalvalgkampen som en affyringsrampe, så stor at selv Nordkorea vil blive misundelige, er kommune- og regionsrådsvalget længe ventet. Og velforberedt. Der er dog alligevel et par råd, der næsten altid giver bonus uanset om du er i Nyborg eller New York.

Kampen om taletid i lokalmedierne er intens. Og der er mange om fadet.

En historie er kun god første gang den fortælles, hvilket i særdeleshed gælder i lokalpolitik. Hvorfor vente på at ham den irriterende KU’er scorer ubetalelig presse (og sympati), når der endnu en gang udøves hærværk mod vedkommende plakater? En historie der altid kommer den første uge inde i en valgkamp.

St

...Tag kont Det er de også gør d forfinet af kommune simpel som lidt ud af uret til kl. 3 tøj (tidl. er med forde er ikrafttr og ødelæg egne valgp på dem. S med et ja matisk de (og din eg ter grænse du til den og græder

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

? ram garnet

trollen og kom først selv. en eneste taktik. Hvilket det til et yndet trick, der er f adskillige VU’ere i flere er. Opskriften er ligeså m den er slagkraftig (og den moralske boks). Stil 3 om natten, træk i mørkt r hue/maskering benyttet el, men anbefales ikke eftrædelse af burkaforbud) g et par (måske 15) af dine plakater. Eller mal graffiti Stik ild til dem. Eller skyd agtgevær. Jo mere draesto bedre. Kun fantasien gen flossede moral) sæten. Næste morgen ringer n lokale nyhedsredaktion, r ud på skulderen af den

yngste praktikant. Du fortæller i et grådkvalt, men bestemt tonefald om hvordan du føler dig truet på livet, og at nattens hærværk ikke blot er et angreb på dig personligt, men på det danske demokrati som helhed! Sørg gerne for at vedhæft nogle højdramatiske billeder. Du scorer fuld plade i nyhedskriterierne, hvis du kan tegne en konflikt op samtidig. Du kan eventuelt og i løse termer anklage enten revolutionære fra den lokale afdeling af Enhedslisten (eller nogle fra asylcenteret, hvis du vil maxe den helt ud) for at stå bag hærværksanslaget mod dig og demokratiet.

Når historien et par timer senere kører online og på Twitter, så knap en øl op og nyd tanken om al den gratis medieomtale du får.

Et andet råd... ....der plejer at give pote, når alt andet giver hånd, er den gamle læresætning om at spille konstitueringsspillet som Stig Tøfting spillede fodboldkampe. Når stemmerne er talt op og valgkampen gået på hæld, så starter den egentlige kamp, når magten skal skæres til på konstitueringsnatten.

Flertal skal dannes og poster fordeles.

Det er her du skal holde dig tæt til! Det er den helt store parceremoni, hvor du enten kan ende med formandsposten for drømmeudvalget eller du kan blive sorteper og dømt til fire år på solo.

Lige nu er én ting sikkert. Kommunal- og regionsrådsvalg er noget alle VU’ere glæder sig til.

Også de hemmelige af slagsen.

t 25

3

tips fra en KV’er

SOM NYOPSTILLET kommunalvalgskandidat kan det være svært at navigere i en travl hverdag med mange bolde i luften. Har du også brug for et par råd? En nuværende byrådspolitiker fra Odense, Christoffer Lilleholt, giver her tre gode og gyldne bud til en nyopstillet KV-kandidat. Sug til dig af hans erfaringer og tips!

1 2 3

PLANLÆG Det vigtigste for din valgkamp er planlægning. Hver dag skal have en plan, hvor skal du hen? Hvem skal med? Hvem er målgruppen? Hvad er dit budskab? Hvis du ikke har en struktureret plan for valgkampen, får du ikke det bedste ud af din tid, og frivillige har svært ved at koble sig på valgkampen.

DINE VENNER I de fleste kommuner kræver det ikke mere end 100-300 stemmer at blive valgt. Derfor er dine venner, familie og dine venners venner ekstremt vigtige for at nå i mål. Man har i meget høj grad tendens til at stemme på én man kender og ligner. Derfor skal du kigge hele din Facebook venneliste igennem, markere alle der bor i din kommune, og overveje om de kunne finde på at stemme på dig – Hvis de kunne det, så tag kontakt til dem enten i baren, på gågaden, de sociale medier eller et helt 4. sted.

DEBATTER Den absolut vigtigste måde at ovetale vælgere til at skifte holdning og stemme på dig er i en debat, hvor du gør det godt. Al forskning viser, at det er i debatterne stemmerne rykker sig, både mellem blokkene og mellem kandidaterne. Derfor skal du være meget forberedt, veludhvilet og skarp til hver eneste debat. Husk især at sæt dig ind i publikummets bekymringer og interesser, som er meget forskellige fra gymnasier, universiteter og erhvervsskoler. Du skal have gode svar på hver enkelt problemstilling.

BLÅ BOG CHRISTOFFER LILLEHOLT er 22 år og bor i Odense. Han er bachelor i statskundskab, på genvalg til kommunalvalget og interesserer sig for beskæftigelse, boliger, indvandring og energi. Desuden elsker han Odense Classic, og når striberne spiller bold.

26

VU’ERE fra VU Odense i gang med at føre valgkamp. God stemning, højt humør og en valggejst, der ikke er til at tage fejl af!

27

BILLEDE AF VU ODENSE

OM NGD

F DE A

E BILL

SU TRE ENS

V

SOCIALE

und

Kommunal- og regionsrådsvalget nærmer sig med hastige skridt, og det bliv dan? Mens avisernes oplagstal fortsat falder, og flow-tv snart er et begreb, Så hvis man som kandidat ønsker at være synlig andre Men hvilke sociale medier skal man så vælge? Og h

MADS HØYER

Mads Høyer

Hele VU’s SoMe-guru i VU og arbejder hos Venstres Pressetjeneste.

FACEBOOK Der er over 3 mio. danskere på Facebook. Hvis man gerne vil være synlig, er det et godt sted at starte at oprette en Facebook side. En god grund til, at man skal vælge en side frem for at bruge sin private profil, er, at man får en masse data om sine følgere til rådighed, som man kan arbejde ud fra. Derudover kan man med en side booste sine opslag og promovere sin side, hvilket også er et oplagt redskab til at nå bredere ud. Generelt er det 28

sådan, at antallet, der ser ens opslag fra ens Facebook side, desværre ikke er så højt længere pga. ændringer i Facebooks algoritme. Det kan man løse ved at booste. Derudover har Facebook en lang række værktøjer, der gør, at man kan målrette sine budskaber ud til lige præcis den målgruppe, der giver bedst mening.

Næste skridt er så at opdatere så regelmæssigt som muligt. Gør det gerne mere illustrativt med et billede, et link eller en video.

Derudover skal man huske at formulere sig klart og præcist og holde sig fra akademiske termer.

Det er vigtigt at huske, at man skal tage sine følgere i hånden.

Dvs., at hvis man gerne vil have, de skal sprede ens budskab, så skal man fortælle dem det. Man kan eksempelvis slutte sine opdateringer af med: del og like hvis du er enig. En anden simpel, men effektiv metode til få flere følgere, er, at invitere dem, der liker ens opslag, til også at like siden.

B

M in m se h il

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

E MEDIER

der valgkampen

BILL E

DE A F

KRI

STO FFE

RM ØLL E

R

ver fortsat vigtigere for kandidaterne at være synlige. Spørgsmålet er hvor, der hører fortiden til, ser tendenserne anerledes ud for de sociale medier. e steder end lygtepælene, er de sociale medier svaret. hvordan fører man valgkamp på de sociale medier?

TWITTERLAND Et medie som Twitter giver rigtig god mening i nogle kommuner, mens det i andre ikke gør. Nogle steder har de eksempelvis lokale hashtags, som de regionale medier holder øje med. Andre steder er der ikke. Det betyder, at nødvendigheden i som kandidat at være på Twitter altid skal vurderes lokalt. Har man derimod generelt lyst til at deltage i den landspolitiske debat, er Twitter altid en sikker vinder.

BLØDE MEDIER

Man kan også som kandidat benytte sig af medier som nstagram og snapchat. Det er medier, der giver en mulighed for at vise andre og mere bløde sider af sig elv. Samtidigt kan de bruges som et internt medie, hvor man skaber gejst og sammenhold blandt de frivllige frem for at fortælle om ens lokalpolitiske planer.

29

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER HVIS MICHAEL AASTRUP JENSEN havde 90 mandater, ville licensen blive til en abonnementsordning, DSB fornyes og nytænkes, og aktiv dødshjælp lovliggøres. Læs her om, hvad Michael ville forandre!

Af Michael Aastrup Jensen, MF (V) Hvis jeg havde 90 mandater bag ved mig, så ville der ske ting og sager. For det første vil jeg indføre en abonnementsordning på DR. Vi skal selv have lov til at bestemme, hvilke kanaler vi vil betale for. Det skal ikke ske igennem en tvangsindkrævet licens. Mediebilledet har ændret sig fra dengang Danmark kun havde en tv-kanal, men det har måden DR finansieres på ikke. I dag sidder vi ikke troligt og venter på, at næste afsnit af yndlingsserien sendes kl. 20.00. Vi streamer i stedet når det passer os. Samtidig er det nogle helt andre spillere vi benytter, nemlig streaming-tjenesterne.

Med licensmidler i ryggen halser DR efter de kommercielle medier og ofte er det med et tvivlsomt resultat. DR viser de samme udenlandske koncepter som de kommercielle medier. Det er en unfair konkurrence, og det er især unfair overfor danskerne, der er tvunget til at betale – også selvom de ikke ser DR3 eller nogle af de mange andre DR-kanaler. Der er mange fordele ved at fjerne licensen og ændre den til en abonnementsordning. Det er også en fordel for Dansk Folkeparti, som dermed fremover slipper for at skulle hidse sig op, hver gang partiet er uenig 30

i den redaktionelle linje eller indholdet af et bestemt program. Det vil fremover kunne klares ved at opsige abonnementet. Endelig så er licensen en social uretfærdig skat, eftersom kassedamen og direktøren betaler det samme beløb. Den slags beskatning bruger vi normalt ikke i Danmark, altså lige med undtagelse af den måde vi finansierer X-Faktor på.

Der er mange ting staten er dårlig til at drive, men togdrift stikker i særklasse ud. DSB formår den ene gang efter den anden enten at indkøbe tog der ikke kan køre, eller sætte uhyrlige beløb over styr. Eksempelvis lykkedes det over en otteårig periode at tabe næsten en milliard kroner på at sælge Mars-barer og røde pølser fra salgsvognen. En privat virksomhed havde helt sikkert parkeret salgsvognen før, at flere hundrede millioner var endt op i den blå luft. I stedet blev det skatteyderne, der måtte betale og kunderne som nu lider under dårlig service. Det kan private gøre meget bedre, derfor skal vi privatisere DSB. Staten kan derimod sende togdriften i udbud de steder, hvor der ikke er økonomi i at køre med tog, men hvor andre hensyn vejer højere. Det gjorde Foghs regering i sin tid med de vestjyske baner, hvor Arriva vandt opgaven.

Det er blevet en kæmpe succes for både passagerne og for skatteyderne.

Det produkt DSB kan tilbyde passagerne er langt bagefter, den service togpassagerer oplever i for eksempel Sverige og Tyskland. Det må kunne gøres bedre, og derfor skal vi privatisere DSB, således at skatteyderne ikke skal dække tabene, hver gang DSB ikke kan få togene til at køre.

En række europæiske lande har indført aktiv dødshjælp. Jeg mener, at vi som personer og individer selv skal have ret til at beslutte, om vi vil gøre en ende på vores eget liv i forbindelse med uhelbredelig sygdom. I praksis sker det jo allerede i det skjulte, derfor er springet ikke så stort som det kan lyde. Tværtimod vil det blot legalisere det som i dag foregår i en juridisk gråzone. Det vigtigste er dog det principielle i, at vi som individer har ret til at bestemme over vores eget liv. Det er ikke staten der skal bestemme, hvornår et liv skal slutte.

Det er bestemt ikke en let debat, for hvordan sætter vi kriterierne for aktiv dødshjælp? Skal personer med svære depressioner eller misbrug have lov til at få aktiv dødshjælp, således som det er tilfældet i visse europæiske lande? Det må vi have en grundig debat omkring og ligeledes drage lære af de erfaringer, som er blevet gjort i de lande, hvor aktiv dødshjælp er tilladt.

Det vigtigste er, at vi træffer en principiel beslutning om at individet skal have lov til at bestemme over sit eget liv – også når det lakker mod enden.

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

31

BILLEDE AF MICHAELAASTRUP.DK

ARABERNE OM DANSK VALG Araberne er imponerede over de danske kommunalvalg Organisationen KVINFO har med støtte fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) inviteret deres partnere i Mellemøsten og Nordafrika til Danmark for at opleve det danske kommunalvalg indefra. Da deltagere fra Jordan, Egypten og Tunesien fulgte valget i 2013, var de særligt imponerede over tilliden, valgdeltagelsen og den fysiske nærkontakt.

Hvis du går på et strøg, og der er valg i Danmark, så kan du få en morgenbolle fra en venstremand og en rød rose fra en socialdemokrat, hvis bare du har bevæget dig et par meter. Vi danskere lægger ikke særligt mærke til, hvor tæt konkurrerende politikere står på hinanden rent fysisk. Men det er der andre, der gør.

“Du griner måske, men hvor jeg kommer fra, ville det aldrig kunne ske. Der er valgdistrikterne uofficielt inddelt i zoner, som er kontrolleret af bestemte politiske grupperinger, og folk tager det ofte meget personligt og bliver aggressive, hvis andre træder ind på deres

territorium – helt i modsætning til det, vi har set i Danmark. ” Sådan sagde Salma El-Naggash, egypter og programleder i Nazra for Feminist Studies, da hun oplevede det danske kommunalvalg tilbage i 2013. KVINFO, som er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, inviterede dengang deres partnerorganisationer til landet for at lære om det danske demokrati og valgsystem. Det gør KVINFO endnu engang, når det kommende kommunalvalg skal afholdes den 21. november.

Marokko, Jordan og Egypten blandt andet til seminarer om kvinder og lokalpolitik og besøge Københavns rådhus og Kommunernes Landsforening.

Vi danskere lægger ikke særligt mærke til, hvor tæt konkurrerende politikere står på hinanden rent fysisk. Men det er der andre, der gør.

Her skal deltagere fra Tunesien, Lokal begivenhed - globale pointer Selvom et kommunalvalg kan virke som en meget lokal begivenhed, så kan det være brugbart for deltagerne at se, hvordan vi i Danmark arbejder med at undgå snyd og korruption, hvordan lokalpolitikere laver kampagner, og hvordan vi opnår en høj valgdeltagelse. Erfaringer, der kan bruges i alle de lande, hvor man forsøger at skabe frie og retfærdige valg.

“Hele processen bygger på tillid,

BILLEDE AF NIDAL ABU ARIF

32

LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

BILLEDE AF NIDAL ABU ARIF

OM PROJEKTET • Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) er Danmarks samarbejdsprogram med Mellemøsten og Nordafrika.

• Programmet bidrager til at styrke god regeringsførelse og sikre økonomiske muligheder, særligt for unge og kvinder i regionen.

• Kernen i DAPP er partnerskaber, hvor danske organisationer samarbejder med lignende organisationer i regionen. og ingen mistænker de andre for at snyde med resultaterne eller smide stemmesedler ud, ” sagde tunesiske Besma Soudani, formand for League of Tunisian Women Voters, da hun var i Danmark under kommunalvalget i 2013. Det er også interessant for udenlandske organisationer at se, hvordan man fordeler den politiske magt i forhold til det lokale og det nationale - sidst var særligt de jordanske og egyptiske deltagere interesserede i, at regioner eller provinser i deres lande skulle varetage flere væsentlige opgaver, fordi de troede på lokalpolitikernes stærke engagement i deres nærområder.

Politiske interesser ud af valg I august afholdt Jordan kommunalvalg. Her støttede Dansk-Ara-

bisk Partnerskabsprogram (DAPP) via Mellemfolkeligt Samvirke et korps af lokale, frivillige valgobservatører, der havde til opgave at rapportere om politisk indblanding ved valgstederne.

De oplevede blandt andet, at vælgere tog billeder af deres stemmesedler og viste dem til de udsendte politiske kampagnefolk i valglokalet. Noget man naturligvis straks indberettede. Det fik valgkommissionen til at skærpe kommunikationen om, at sådan en handling er strengt forbudt.

“Det er jo et klart og konkret resultat af vores arbejde. Det er et lille stykke fremskridt for, hvordan valghandlinger afvikles i Jordan, ” sagde lederen af de frivillige observatører, Murad Al Qadi, på valgdagen.

Der er ikke kun problemer med politisk pres og korruption ved valgene i den arabiske verden. Stemmeprocenten er ofte også meget lav.

Der er ikke kun problemer med politisk pres og korruption ved valgene i den arabiske verden. Stemmeprocenten er ofte også meget lav. Ved kommunalvalget i Jordan var den 32 procent. Ved seneste kommunalvalg i Danmark var stemmeprocenten 71,9 procent.

Tunesien skal afholde kommunalvalg i marts 2018. Det er det første kommunalvalg siden revolutionen i 2011 og det første under den nye forfatning.

Valget er blevet udskudt flere gange, og det er blevet set som et skridt tilbage for Tunesiens demokratiske proces. I forbindelse med valget støtter DAPPs samarbejdspartnere tunesiske organisationer, der arbejder for menneskerettigheder og demokrati.

Skribenten

33

WEBREDAKTION WEBREDAKTØR

Mette Oxholm 30 32 99 71 // mette.bjornebo@gmail.com

FASTE SKRIBENTER Nadja Rosing Larsen Marie Overgaard Christensen BIDRAGSYDERE Michael Aastrup Jensen, DAPP, Annika Clemens, Katrine Müller, Sofie Kohsel, Mads Høyer, VU Nordfyn, Lisbeth Zornig, Mikael Lindholm, Christoffer Lilleholt, Lene Horsbøl, Nicolai Svejgaard, Kristian Nørgaard, VU Odense, Frederik Philip og Stine Hjelmer.

ANSVAR Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder webredaktør Mette Oxholm, dog jf. Nedenstående forbehold.

HOLDNINGER Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKT Har du kommentarer, inputs eller forslag til Liber indhold? Skriv til webredaktøren på mette.bjornebo@gmail.com 34