Liber august 2013

LIBER VU i EU - drengene på tur i Bruxelles Skal vi have Tyrkiet i EU?

Hvis Kristoffer Eriksen havde 90 mandater

Landsstævnetillæg:

Hvad siger de tidligere formænd?

Præsentation af kandidaterne

INDHOLDFORTEGNELSE

LANDSFORMANDEN

HAR ORDET En ny politisk sæson er i gang

Den bedste tid på året, politikernes sommerferie, er ved at være forbi. Det betyder, at politikerne med deres ustyrlige trang til at regulere vores hverdag er tilbage.

Regeringens klimaplan

Det fejrede regeringen ved at fremlægge deres forslag til en klimaplan. På trods af Danmarks absolutte førerposition på det grønne område har regeringens embedsmænd fremlagt et sandt rædselskatalog. Klimaplanen vil være en katastrofe for dansk konkurrenceevne og efterlade en ganske betragtelig regning til danskerne. Det betyder helt konkret, at væksten i Danmark vil blive sat yderligere et skridt bagud, og at arbejdspladserne vil flytte til udlandet, hvor produktionen i øvrigt er langt mindre ”grøn” end i Danmark. Det kan man roligt kalde en lose-lose-situation.

Kommunalvalget

Den nye politiske sæson byder heldigvis på andet end vanvittige klimaplaner fra regeringen. Der er nemlig også kommunalvalg til november. Her stiller VU med det største antal kandidater i mange år. Mere end 50 VUere har nemlig stillet sig til rådighed som kommunalvalgskandidater, og vi er ligeledes repræsenteret ved alle regionsrådsvalg. Det er af stor betydning, at VU kommer til at præge det kommunale landkort, så vi har brug for alle kræfter og idéer. Hvis du er interesseret i at deltage i kommunalvalgskampagnen i din kommune, så kontakt din lokalforening eller skriv til vu@vu.dk, så formidler vi kontakten til de rette personer.

VUs store chance

Regeringens mange fejltrin, og deres fejlslagne økonomiske politik, har medført en stor folkelig modstand mod SSFR. Det betyder samtidig, ªat de borgerlige partier oplever en stigende opbakning blandt danskerne.

Dette er VUs store chance. Vores liberale budskab om frihed, frisind og personligt ansvar er ganske populært på landets uddannelsesinstitutioner, og det skal vi udnytte.

Frem mod kommunalvalget har vi nemlig en unik mulighed for igen at erobrere posten som Danmarks største ungdomsorganisation. Det vil sende et stærkt signal, og det vil ruste os til at bekæmpe regeringen og arbejde for et liberal Danmark.

Denne mission kan dog ikke lykkes, hvis vi ikke alle gør en indsats. Derfor er det nu vigtigere end nogensinde før, at vi alle er fuldstændigt fokuserede på medlemshvervning. Spørg dig selv: Har jeg ikke en kammerat, der kan overtales til at melde sig ind? Er min bror medlem endnu? Eller hvad med min søster?

Hvis alle VUere bare skaffer ét ekstra medlem, så når vi i mål, og så bliver 2013 ikke bare året, hvor vi vinder kommunalvalget, det bliver også året,ª hvor Venstres Ungdom igen kan kalde sig Danmarks største politiske ungdomsorganisation.

Morten Dahlin Landsformand

Kære læser EU fylder meget i denne tid. Restriktioner, krav, nye love at følge. Og den danske regering følger dem som børnene efter rottefængeren. Men er vi i Danmark egentlig lidt for dygtige til bare at følge kravene og slet ikke stille spørgsmålstegn ved, hvad vi får at vide, og hvad der går vores næse forbi?

Vi har i denne udgave af Liber sat fokus på Bruxelles og den store institution, EU. Blandt andet kan du læse, hvad nogle af formidlerne fra EU mener om det hele. Og det gælder også vores egen EUordfører, der jo ikke altid har det helt nemt i en liberal ungdomsorganisation.

Til dig, der ikke helt har holdt dig ajour med, hvordan det egentlig står til, har vi samlet sammen fra de mest kriseramte lande. Har EU styr på økonomien, på deres medlemslande, ja, har de egentlig styr på noget som helst?

Og så bringer vi klummen ”Liberal i Bruxelles”, skrevet af Jonas Nielsen, der til dagligt befinder sig nede mellem alle bureaukraterne.

Det og meget andet finder du i dette - mit første som redaktør - Liber.

8 10

LIBERAL I BRUXELLES MØD EN VU’ER HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER

14 15 16

LANDSTÆVNETILLÆG: HVAD ER DE GAMLE VUERE BLEVET TIL? KANDIDATPRÆSENTATION

Maria Oien

12

18 20

KALENDER

REDAKTION

Redaktør: Maria Oien Skribenter: Martine Høiler, Sebastian Just Madsen, Nicolai Svejgaard, Morten Lond Layout: Christian Cidlik Fotograf: Jonas Nielsen

ANSVAR

Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør Maria Oien, dog jf. Nedenstående forbehold

HOLDNINGER

Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKT God fornøjelse!

4

EUROPA I KRISE ORDFØRERENS VIGTIGSTE OPGAVE VU GOES EU TYRKIET I EU A BRIDGE TO FAR?

Har du ris, ros eller bare et forslag til Libers indhold? En artikel, du gerne vil have bragt? Eller kunne du tænke dig at annoncere i bladet?

Skriv til webredaktionen på vuwr@vu.dk

EUROPA I KRISE

Det hele er ved at bryde sammen! Eller det skulle man næsten tro, hvis man har fulgt med i nyhederne i løbet af det sidste års tid. Vi hører om en statslig gæld, der har vokset Grækenland over hovedet, og nu er ved at bringe hele nationen i knæ.

Vi hører om et Italien, hvor ungdommen ingen udsigt har til at få et arbejde, og hvor en teknokratregering blev indsat for at administrere landet.

Og vi hører om Portugal og Spanien, der ligesom Grækenland er afhængige af hjælpepakker fra EU for at kunne holde sig oven vande. Men hvor slemt er det egentlig for Europa?

Af Sebastian Just Madsen

De økonomiske problemer er et resultat af forfejlet økonomisk politik. I slutningen af 00’erne brast boligboblen i USA. ’The Fed’, den amerikanske centralbank, havde igennem de sidste par år holdt en kunstigt lav rente, hvilket førte til, at de store kommercielle banker havde lånt penge ud til folk, hvis kreditværdighed reelt ikke var til det – de såkaldte ”subprime-lån”. Elementer af den samme politik var blevet ført i Danmark, og samtidig gik verdens største økonomi ind i en recession, hvilket sendte trykbølger af sted og ramte resten af verden.

De økonomiske problemer Europa har i dag, er altså en direkte efterfølger af den finansielle krise i slutningen af 00’erne, men hvor det offentliges gæld i stedet er grunden til problemerne. For de lande som er sværest ramt i dag; Grækenland, Portugal, Spanien og så videre, har alle sammen én ting tilfælles: En massiv offentlig gæld.

I Grækenland ramte det hårdest omkring 2009 grundet en række faktorer, som blandt andet inkluderer et gigantisk underskud på handelsbalancen igennem de sidste mange år. Økonomien gik i recession, som førte til massefyringer rundt om i virksomhederne.

Disse medarbejdere fik derfor færre penge til rådighed og brugte færre i det hele, som så igen gav det offentlige færre skatteindtægter, samtidig med at disse arbejd-

4

5

sløse nu havde krav på arbejdsløshedsunderstøttelse.

Det gjorde, at Grækenland i slutningen af 2009 kunne rapportere et offentligt budgetunderskud på omkring 13% . For at dække dette oprettede staten gæld, som der skulle betales renter af løbende. I stedet for at indsnævre finanspolitikken og reducere udgifterne i den offentlige sektor, blev der i stedet oprettet endnu mere gæld for at kunne betale renterne af den forrige – dette resulterede i, at landets kreditværdighed faldt, og renterne herefter steg yderligere på den gæld, det offentlige havde.

I dag fører Grækenland en økonomisk politik under påbud af blandt andet Tyskland og landets kreditorer som IMF, som kaldes ’austerity’. Tanken med austerity er, at det offentlige forbrug skal reduceres kraftigt, samtidig med at der skal flere skatteindtægter ind. Det har den negative effekt, at økonomien bevæger sig endnu længere ned, hvilket blandt andet fører til endnu større arbejdsløshed. Dette kan dog være nødvendigt, og langvarigt set positivt, da det puster noget af luften ud af økonomien og lader den vende tilbage til sit naturlige stadie ved at lade et gældsbaseret overforbrug falde privat såvel som offentligt.

Politisk ekstremisme Her i Europa har vi egentlig altid syntes, politisk ekstremisme var lidt frækt. I 1920’ernes og 30’ernes Tyskland forsvandt tilliden til de demokratiske partier, blandt andet grundet den svære økonomiske depression. Både nationalsocialismen og kommunismen vandt massiv fremgang ved at tiltale et desperat og fattigt folk. I Catalonien i Spanien, som er en af de rigeste regioner i landet, vandt separatistiske partier større og større fremgang. Men som med så mange ting er det allermest spændende i Grækenland. I 2012 var det valg til det græske parlament for første gang siden den økonomiske nedtur. Dette resulterede i, at der ingen koalitionsmuligheder var, og der måtte udskrives nyvalg til afholdelse måneden efter. I det græske parlament sidder der i dag to meget specielle partier. Det ene, og det næststørste som fik over en fjerdedel af stemmerne, er det, der hedder SYRIZA. Det er et ekstremt venstrefløjsparti og kan bedst sammenlignes med Enhedslisten. SYRIZA besidder faktisk meget af den samme partistruktur. Det andet interessante parti er ’Gyldne Daggry’, et nynazistisk parti, som fik omkring 7% af stemmerne, svarende til hvad Enhedslisten fik ved sidste valg herhjemme.

Regionale forskelle Det vigtigste er dog at huske på, at som i alle økonomier, er der regionelle forskelle. Der vil altid være rigere dele og fattigere dele i et samfund, dette gælder også det europæiske.

Snakken har kørt fra mange kommentatorer, økonomer og samfundsforskere, om at EU ville blive delt op i nord og syd, hvis euroen kollapsede. Euroens kollaps er blevet spået et par gange efterhånden, og den har altid fremstået mere som et politisk projekt end en økonomisk fremtid.

Det gælder også for blandt andet Spanien eller Italien. I alle lande er der områder, som klarer det betydeligt bedre end andre – så at se et land som en homogen masse er en fejltagelse. Catalonien klarer det betydeligt bedre end resten af Spanien, i Italien er norden stadigvæk langt rigere end syden, i det tidligere Østtyskland er arbejdsløsheden og den relative fattigdom langt højere end i vesten, og i Danmark sakker Lolland stadig bagud for en ellers allerede stagnerende økonomi.

Det største fællestræk for de dårlige økonomier er stadig en alt for stor offentlig sektor med en dårligt drevet økonomi. Det er samtidig lande med lave pensionsaldre og en nærmest ustruktureret skattelovgivning – eksempelvis kan man unddrage sig dele af boligbeskatningen i Grækenland, hvis huset stadig er ved at blive bygget på – så ude på landet findes der lange rækker af huse med ufuldstændige førsteetager.

Men måske er den dårlige økonomiske situation godt for noget. Man kan i hvert fald håbe, det får politikere og administratorer til at revurdere hele sammensætningen af det offentlige og komme frem til, at en slankere og mere effektiv offentlig sektor måske er vejen frem. Én ting er sikkert; der er meget, der kan gå galt de næste par år, men optimismen og viljen til at give slip på nogle af vores skattefinansierede goder kan igen få Europa til at blive verdens økonomiske og politiske centrum.

6

7

oRDFØRERENS VIGTIGSTE OPGAVE Af Niklas Milthers, EU-ordfører i VU

Som EU-ordfører for VU hvad mener du så, din vigtigste opgave er? Gør det jobbet sværere at det er en så kritisk forening at formidle til.

ting, når man har med EU og gøre?

At det er nemmere for magthaverne at skjule? Og mener du at det skåner eller skader os som medlemslande?

Den vigtigste opgave er at formidle VU´s EU-politik – internt såvel som eksternt. Udover det så føler man en vis forpligtelse i at engagere de VU´er som ikke nødvendigvis synes, at EU-politik er det mest sexede på den her klode. Der ser jeg det som en vigtigt opgave at forsøge at gøre det spændende for dem. Når EUdebatterne er på sit højeste i medierne, er det ikke altid sagligheden og fakta, der karakteriserer disse.

Der er det vigtigt at fungere som en slags filter, hvor man kan forklarer, hvordan tingene reelt hænger sammen.

Jeg ser umiddelbart ikke det samme ske på et EU-niveau. CPR-oplysninger er bundet nationalt. Dog understreger CPR-lækagen vigtigheden af, at færrest mulige offentlige og private institutioner skal have vores private oplysninger. Sidder EU’s oplysninger med disse informationer, vil EU´s interesse for udenlandske hackere forstærket. At gå efter et centralt register på EU-niveau, hvor 500 millioner EU-borgeres personlige oplysninger er tilgængelige, det er guf for hackere. Derfor skal vores private oplysninger ikke samles på EU-regi. Det interessante er bare, at man frygter en lækage fra staten eller EU’s fælles institutioner om de personlige oplysninger. Følgende skal til tolkes som et ønske om at regulere private virksomheder, men sætte det i relief. De fleste af os har en Facebook konto. Forestil jer lige, hvor mange private oplysninger der egentlig er tilgængelig – måske ikke CPR-numre, men meget andet. De af jer, der handler på nettet, kender sikkert de store netbutikker, hvor de gemmer jeres kreditkortoplysninger, så I slipper for at taste det ind næste gang, I handler. Der ligger ligeledes en fare for store lækager. Jeg tror i højere grad, at vi skal fokusere på, hvor mange af vores personlige oplysninger, der skal lagres digitalt.

EU ved, at de har et stort problem, deres legitimitet, hvorfor de i de sidste mange år har arbejdet hårdt på

Om det gør jobbet sværere? Faktisk ikke, hvilket er et svar, de færreste nok vil tro, kommer fra mig. Skal jeg være helt ærlig, så er det med til at gøre arbejdet en hel del mere spændende. For at man bedst muligt kan forme god liberal politik, er det nødvendigt med flere input. Forestil jer, at vi til vores landsstævner ikke havde nogen resolutionsbehandlinger og dermed hvilke konsekvenser det vil have for os som unge, der er politisk aktive. Vi vil i værtfald ikke blive styrket. I det hele taget, så er det sundt at få testet sine egne holdninger mod andres – eksternt såvel som internt i VU. Herhjemme bliver der skjult ting for os, som egentlige er vigtige for vores sikkerhed og frihed som befolkning.

Tror du faren er større for sådanne

8

at gøre EU mere åbent, hvilket de stadig gør. Begynder de at skjule informationer, der er vigtige for os, vil konsekvensen være, at EU’s legitimitet vil styrt dykke og skabe endnu mere røre i andedammen. Ifølge det jeg ved, har EU ikke nogle personfølsomme oplysninger om os, hvorfor jeg ikke ser, at det skader os som medlemsland.

oRDFØRERENS VIGTIGSTE OPGAVE - fortsat Af Maria Oien

Jens Joel, tidligere EUordfører for Socialdemokraterne

Det er selvfølgelig journalisternes ”ansvar” at grave ned i de ting, men mener du ikke også at som formidler af EU, har et ansvar for at vi får den slags at vide?

Helt bestemt. Hvad der foregår på europæisk niveau skal selvfølgelig være mest muligt tilgængelig for borgerne, hvilket det faktisk i høj grad er. Ikke særlig mange danskerne kender til disse tilbud.

Meget af det der foregår i de forskellige europæiske institutioner ligger tilgængeligt på hjemmesiderne. Hvad jeg har oplevet i den tid, jeg har arbejdet med EU-stof er, at det er svært at få journalisterne til at bide på. Da jeg arbejdede for Eva Kjer Hansen, var der flere tilfælde, hvor vi havde interessant materiale, og journalisterne pænt takkede nej, da de indenlandske historier åbenbart var mere interessante. Kort sagt det meste af det politikerne foretager sig, skal være tilgængeligt for borgere, dog er der visse undtagelser såsom PET, FET og tilsvarende statslige institutioner.

Mette Bock, EU-ordfører for Liberal Alliance

Morten Messerschmidt, Europaparlamentarkier for Dansk Folkeparti

I den sidste tid er der sket to ting, som har konsekvenser i forhold til danskernes sikkerhed og frihed - offentlighedsloven og CPR-lækagen. Begge ting er indenfor vores små vægge i Danmark - så hvordan står det egentlig til nede i EU? Vi har spurgt nogle af de mennesker, der til dagligt har til opgave at formidle fra det store organ - og én af dem, der har hænderne begravet i stoffet.

Som ordfører har man til opgave at formidle stoffet - og Jens Joel, S, mener, at denne opgave er utrolig vigtig, “jeg mener, alle politikere har en forpligtigelse til at forklare og fortælle, hvad det betyder for menneskers hverdag, når der træffes politiske beslutninger. Nogle af dem træffer vi i Folketinget – nogle i EU – og vi skal alle sammen være med til at forklare hvad de betyder for folk.”

Mette Bock, LA, er enig, men ser mange udfordringer i at skulle formidle stoffet videre, “Når jeg som medlem af Folketinget møder EU-stoffet - og det gør jeg hele tiden - så trækker jeg mig selv i håret af fortvivlelse.

Det er så teknokratisk, kompliceret og detaljeret, at vi politikere langt hen ad vejen har meget svært ved at forstå substansen. Men vi tier, for det er jo lidt pinligt!”

Det skaber jo en problematik - for den danske befolkning interesserer sig i forvejen uhyggeligt lidt om EU. Morten Messerschmidt, DF, som befinder sig i EU-aktiverne mere end de fleste andre, fortæller også, at man er glad for at holde på informationerne - også for at afdække en eventuel korruption.

Mette Bock mener dog ikke, at denne manipulation er bevidst, “Jeg tror ikke, at der foregår bevidst manipulation i form af fortielserforsinkelser af information mv., for alle vil jo det bedste. Desværre med bind for øjnene. Det er tankevækkende, hvordan positionerne i holdningen til EU langsomt er ved at skifte” (positionerne i forhold til EU, red.)

Skribentens bemærkninger: Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg fandt inspiration til denne artikel i to ting - den fornyeligt vedtagende offentligshedslov, som har indskrænket journalisterne og befolkningens indsigt i det danske Folketing. Det andet er den sag, der var i foråret omkring CPR-lækagen.

Begge ting i Danmark. Derfor mente jeg også, det var interessant at kigge på, hvordan det er i EU.

Jens Joel er enig, “jeg tror på at de fleste oplysninger har bedst af at blive delt. Der vil være meget af det, som man som almindelig borger ikke kan bruge til ret meget, men så længe det ikke skaber panik og unødig frygt mener jeg, at oplysningerne skal være tilgængelige. I EU vil det være meget få oplysninger, der ikke kunne håndteres i en åben dialog. I forhold til PET eller militæret vil det måske være flere ting, der bør hemmeligholdes og kun tjekkes demokratisk i fortrolighed.”

Men hvad er løsningen så, spurgte jeg ordførerne. Kan der gøres noget, når man ‘bare’ er formidler?

Morten Messerschmidt: “. I EU-parlamentet kan man gå i måneder uden spontant at støde på en dansk journalist. Det stiller store krav til MEPerne om selv at være synlige. Og det kan være vanskeligt. Jeg tror, den store forklaring på danskernes relativt set mindre engagement skal findes heri.”

Jens Joel: “Der er desværre ikke nogen nem løsning. EU betyder mere end de fleste tror.

Derfor bliver det også opfattet som mindre vigtigt end det måske er. Men vi kan ikke gøre andet end at forklare og fortælle. Vi skal jo heller ikke blæse EU op til noget større end det er – men vi skal turde sige, at det her får vi aldrig styr på i Danmark alene. Der er vi nødt til at samarbejde over grænser. Og så vil der være ting, der ikke går efter vores hoved.”

Mette Bock:“Hvis vi ikke skal overhales indenom og fuldstændig miste både indflydelse på verdensplan og den folkelige opbakning til EU, skal vi vågne op og genopdage EUs oprindelige formål. Skabe større åbenhed.”

9

VU GOES EU

og hvilke grunde de gav til det. Ikke banebrydende nye oplysninger, men godt at tage med til EP-valget næste forår.

Det meste af onsdagen gik med introduktion af forskellige oplægsholdere, som inkluderede både informative og politiske ting, men uden en egentlig introduktion af deltagerne. Så da programmet for dagen endte, endte vi tilfældigt sammen med en gruppe brittere og finnere, som vi havde en livlig og hyggelig diskussion med resten af aftenen.

Torsdagen blev brugt på, for det meste, ligegyldige oplæg om Facebook-kampagner, som vi allerede kender det fra VU, men på et noget manglende plan. Der kom en del forslag til bedre kommunikation, hvilket parlamentet ser som et kæmpe problem, der skal løses hurtigt.

Fra Venstre til højre: Mathias Lumby Vesterdal, Rasmus Sand og Morten Lond

VENSTRES UNGDOM VAR SOM MEDLEM AF LYMEC, LIBERAL AND RADICAL YOUTH MOVEMENT OF THE EUROPEAN COMMUNITY, DELTAGENDE VED DERES SUMMER ACADEMI I BRUXELLES DEN 5.-6. JUNI. FRA VU DELTOG MATTHIAS LUMBY VESTERDAL, RASMUS SAND OG JEG, MORTEN LOND. Af Morten Lond Sommerakademiet var en mulighed for LYMEC til at få en stor gruppe unge europærere til at mødes og diskutere med “moderpartiet” ALDE, Alliancen af Liberale og Demokrater i Europa. Og tage de emner op, som unge mener, er vigtige, når det gælder den europæiske union.

Det blev hurtigt klart for os alle tre, at debatten om EU befandt sig på et helt andet punkt nede i parliament end i Danmark. Hvor en stor del af danskerne er utilfredse med udviklingen og vil trække sig ud af

10

samarbejdet, så var oplægsholdere som formanden for ALDE gruppen, Guy Verhofstadt, og formanden for ALDE partiet, Graham Watson, hurtigt ude og sige, at den nuværende integration er manglende og stadig for protektionistisk i forhold til det fælles marked. Med forarbejdet lagt i institutionener og den monetære union, så mente de, det logiske skridt var i retningen af mere integration i forhold til den mulige finansiel-monetære union.

LYMEC er både for liberale og social-

liberale partier, noget som førte til en livlig debat om EUs rolle i medlemstaterne. Det mest interessante oplæg på hele kurset var i forhold til diskussionen om den voksende populisme i Europa og de nationale parlamentsvalg.

Manden bag oplægget var Marley Morris, der til daglig er konsulent i den britiske tænketank, Counterpoint. Gennem konkret data blev der givet gode pointer for hvilke befolkningsgrupper, der stemte på hvilke partier i de respektive lande,

Da programmet endte om eftermiddagen, var der “fri leg”, som vi brugte på sightseeing i Bruxelles.

Her var vi omkring de enorme EU institutionsbygninger som for eksempel den gigantiske bureaukratimaskine af en bygning, Berlaymont, der huser bare en lille del af alle eurokraterne. Og vi var forbi bygningen for Det Europæiske Råd, som var en massiv marmorbygning af utrolige dimensioner.

Europas sidste diktatur

Torsdag aften brugte vi på toppen af Bruxelles. Vi spiste middag i det belgiske museum for musikalske instrumenter på 12. Etage med en fantastisk udsigt over hele byen.

Sammen med en gruppe bestående af finnere, polakkere, armeniere og hvidrussere havde vi en fantastisk aften hvor vi i godt humør fortalte om vores individuelle lands jokes og generelle humor.

Hvad der især interesserede os, var

en hviderusser, der deltog på kurset. Hviderusland er som bekendt det sidste egentlige diktatur i Europa, hvilket gør det ulovligt at være aktivt medlem i et oppositionsparti.

Denne hviderusser var derfor hemmeligt deltagende på kurset og fortalte i detaljer, hvordan der bliver slået ned på selv de mindste ikkevoldelige demonstrationer.

eres positivt for i Belgien, det store bureaukrati som det hele er eller mængden af ligegyldige infomationsoplæg, som blev holdt på kurset.

Der er på nuværende tidspunkt en lov mod forsamlinger af mere end 3 personer på åbne pladser. Et forbud, som diktaturet holder meget ved lige i form af vold. Han var dog frisk nok til at tilbyde os husly, hvis vi skulle have lyst til at deltage, når Hviderusland skal stå for VM i ishockey næste år. Et godt besøg i det belgiske natteliv endte sent om morgenen, før vi atter skulle vende snuden hjem mod Danmark.

LYMEC sommerakademi kan klart anbefales for folk, der har en eller anden form for interesse i EU. Da vi alle tre var relativt uvidende på den specifikke EU-politik, gav turen os derfor en god oplevelse af det europæiske projekt. Hvad der kan kritiseres, er der meget af. Blandt andet den store mængde lobbyister, der farer ind og ud af parlamentet, og som der underligt nok reklam-

11

Tyrkiet og EU: A bridge too far?

Af Nicolai Svejgaard

Et af de mange områder, der er skabt røre om det sidste stykke tid i forhold til EU, er Tyrkiets optagelse. Har Erodgan ødelagt deres chancer? Skal de måske bare holdes som en god ven i stedet for et medlem? Hvad kan vi bruge dem til i den vestlige verden?

Man må give tyrkerne, at de er tålmodige. Siden 1959 gang for alle og indbyggede en stålsat sekularisme, der har Tyrkiet været i forhandlinger om optagelse i det som tidligere omtalt findes i forfatningen. europæiske fællesskab, og selvom mange kapitler i Det er denne tradition, som det frygtes, at Erdogan får forhandlingsprocessen er blevet åbnet og lukket især de succes med at bryde. Man skal dog ikke undervurdere seneste år, synes vejen til et eventuelt medlemskab af militærets og domstolenes vilje til at gribe ind, eftersom Den europæiske Union stadig at være lang – hvis den da det ingen interesse har i, at der opstår en islamisk magtoverhovedet er brolagt med andet end ønsketænkning. base med demokratisk opbakning, som kan rivalisere Hvad er så problemerne? Lovgivningen vedrørende dens egen. Præcis den manøvre, som det ægyptiske økonomiske og finansielle forhold er mere eller min- militær udførte med den islamiske præsident Mursi, har dre harmoniseret, Tyrkiet har altid været solidt plan- det tyrkiske militær foretaget sig flere gange. tet i NATO, og landets forfatning er Som det heraf fremgår, er det altså tilmed erklæret sekulær – mere end set før, at en tyrkisk regeringsledhvad man kan sige om fx Danmarks. er forsøger at undergrave den Til gengæld er landets militær meget Militærets kup kan også sekulære tradition, hvorefter folket stort og magtfuldt og har i alliance protesterer og militæret griber ind. ses som et for os glædeligt med domstolene jævnligt afsat Det understreger, at Tyrkiets aluvorne demokratisk valgte ledere, bolværk mod islamisme, men toverskyggende problem i forhold det kurdiske mindretal er blevet udemokratisk er og bliver det. til EU-medlemskab er og bliver borgslemt forfulgt, og siden 2003 har errettighederne – tingene går ganen islamist ved navn Recep Tayyip ske enkelt ikke, som de bør gå i en Erdoğan regeret som premierminretsstat. Militærets kup kan også ister. Han har gradvist indført mere ses som et for os glædeligt bolværk restriktiv lovgivning i tråd med islamisk sharialov, og mod islamisme, men udemokratisk er og bliver det. det er især dette, som i løbet af sommeren 2013 har fået Derudover er der behandlingen af kurderne såvel som folk på gaden i protester. besættelsen af halvdelen af Cypern, som der kunne Som omtalt har Tyrkiet en sekulær tradition, som blev skrives hele bøger om, men bundlinjen er, at Tyrkiets regrundlagt af landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk spekt for fundamentalle borgerrettigheder er særdeles (Atatürk betyder slet og ret ”tyrkernes fader”). Atatürk mangelfuld for nu at sige det mildt. var en militærofficer, der som den første tyrkiske præsi- Sekulær eller ej, så hævdes det, at Tyrkiet i EU kunne dent formede den moderne tyrkiske nation ud af ruin- tjene som en bro mellem kristne Europa og muslimske erne af Osmannerriget i årene efter Den første Verden- Mellemøsten og derudover vise, at EU ikke blot er en skrig ved gennemgribende reformer af det meste af ”kristen klub”. At Tyrkiet med sin store befolkning – og samfundet, bl.a. indførte han det latinske alfabet, skole- marked – kunne være til gavn for både europæisk og

“

12

tyrkisk økonomi. Og det ville uden tvivl gavne EU’s meget spinkle militære rygrad at få tyrkiske tropper under det blå banner.

Men disse ting til trods bør Tyrkiet i denne skribents optik ikke blive medlem af EU. Ikke bare fordi landet som beskrevet har lang vej igen i forhold til at respektere sine indbyggeres borgerrettigheder, det kan og vil uden tvivl blive løst med tiden, og heller ikke fordi landet er muslimsk, men slet og ret fordi landet ikke er europæisk. Tyrkiet deler megen historie med Europa (primært blodige invasioner og krige) og adskiller sig fundamentalt fra deres arabiske naboer i Mellemøsen, tyrkisk kul-

tur er spændende og maden helt fabelagtig, men landet er ikke europæisk. Hvis man gjorde optagelse i EU til et spørgsmål om et sæt objektive politisk-økonomiske kriterier alene, hvorfor så ikke også engagere bl.a. Canada, USA, Japan og Australien (hvis de gad)?

Det halter allerede gevaldigt med følelsen af en fælleseuropæisk identitet i EU, og inklusionen af et så stort land med en befolkning, der på så mange områder adskiller sig fra de fleste europæere, ville uden tvivl lægge ethvert fælleseuropæisk identitetsprojekt i ruiner.

Så måske skulle de i blandt os med våde drømme om EU’s undergang

kaste sig ind i kampen for tyrkisk EUmedlemskab?

Uanset hvad er Tyrkiet meget langt fra eventuel optagelse, men samtidig kan det store land mellem Middelhavet og Sortehavet, porten til Mellemøsten, stadig indgå som en vital partner for Europa og Vesten, som det i høj grad stadig gør. Især hvis landet kunne komme videre fra konflikten mellem snigende islamisme og hårdhændede militærkup. Om fremtiden for Tyrkiet er EUmedlemskab eller ej, kan Europa og Tyrkiet tilbyde hinanden meget.

13

Liberal i Bruxelles Af Jonas Nielsen

I løbet af min barndom har jeg altid lært at jeg må gøre det jeg vil, uden at bringe andre i fare og at jeg skal tage ansvar for mine handlinger. Det grundlæggende for mig som liberal er ansvar og frihed. Det er vigtigt for mig, at jeg kan gøre det jeg vil, uden at der er nogen over mig, der blander sig i mine handlinger og beslutninger, som jeg har vurderet til at være gode og acceptable. Der skal ikke være nogen regering, der skal træffe mine handlinger og beslutninger. Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker der ikke kan tage ansvar selv, men jeg vil ikke have en regering der puster mig i nakken og befaler mig i at hjælpe andre, fordi jeg kan godt selv.

Født og opvokset i Bruxelles

Det at være udenlandsdansker er det eneste liv, jeg kender, da jeg aldrig før i mit liv har boet i Danmark. Det har altid været svært for mig at definere, hvor i landet jeg kommer fra. Jeg ser mig selv som sønderjyde, da begge mine forældre er født og opvokset der, men jeg taler hverken sønderjysk eller har nære venner derfra. Selvom jeg er opvokset i Belgien, ser jeg det ikke som mit hjemland, fordi Danmark altid har været i mit hjem i mine øjne.

Jeg føler mig altid bedre tilpas, når jeg er hjemme i Danmark, fordi jeg taler sproget og kan derfor kommunikere bedre med folk, og fordi jeg jo er dansker. Jeg bor i Belgien og taler dårlig frans, hvilket ikke er noget, jeg kan være stolt af, siden jeg bor i den fransktalende del, Vallonien. Jeg bor faktisk ikke helt inde i Bruxelles, men i en lille landsby ti kilometer fra byen. Jeg bor sammen med min mor og far, men min far er kun hjemme fra fredag til søndag. Han arbejder i København i løbet af ugen, og så arbejder han hjemme om fredagen. Min mor arbejder i EU-kommissionen som tolk, så hun taler mange sprog, og hun taler flydende fransk i modsætning til mig. Det er en smule pinligt, at jeg ikke kan tale fransk særlig godt, men det er lige præcis nok til, at jeg kan klare mig ude i byen. Grunden til, at jeg ikke taler så godt fransk er, at jeg ikke har tid til at snakke det særlig meget. Når jeg ikke er i skole, er jeg enten hjemme, hvor jeg taler dansk, eller også er jeg inde i Bruxelles, hvor jeg taler engelsk, da Bruxelles er en meget international by. Jeg går på den Europæiske skole i Bruxelles i den danske sektion.

Politik i hverdagen

I min klasse diskuterer vi meget politik. Det eneste problem der er, er, at der kun er én venstreorienteret, mens resten er højreorienteret. Når der bliver diskuteret politik i klassen handler det oftest om de emner, der bliver diskuteret i pressen. Jeg diskuterer næsten hver dag med en af mine bedste venner, som er ekstremt venstreorienteret, om kommunisme/socialisme mod kapitalisme og liberalisme. Jeg diskuterer også politik i andre fag som geografi og økonomi. I geografi er der blevet diskuteret atomkraft, udvikling og demografi. I debatten om atomkraft var jeg splittet om spørgsmålet, men efter debatten blev jeg enig med mig selv om, at atomkraft er en fornuftig løsning på klimaforandringer (Jeg tabte desværre debatten). Det er en meget ren energikilde, som kan generere utrolig meget strøm. Faren er stor, når det går galt, men risikoen for at det går galt er meget lav. I økonomi bliver der tit diskuteret politik. Her bliver der diskuteret EU, skat- og finanspolitik og udenrigspolitik. Vi har diskuteret EUs rolle i vores liv. Her var der en som mente, at EU skulle være et land for sig selv.

Denne mente, at det ville styrke os økonomisk, og at det ville være bedre for international handel. Her var jeg dybt uenig, da man aldrig før i historien har haft så stort et land med så mange forskellige etniciteter, kulturer, sprog, normer og love. Det ville ødelægge vores kultur og vores historie. Det kan godt være, at det ville være godt økonomisk, men jeg synes ikke, at det er det værd. Det ville heller ikke fungere med de mange forskellige etniske grupper. I Belgien er der tre grupper; fransk, flamsk og tysk. Den tyske gruppe holder sig for sig selv nede syd på, mens vallonerne og flammerne ikke kan finde ud af det sammen. Der er rigtig mange flammere, som vil løsrive sig fra den føderale Belgiske Union. Så hvis to grupper i et lille land ikke kan styre det alt for godt, så kan 28 andre lande heller ikke.

14

MØD EN VU’ER Søren Lucas har været med i VU i små to år og er manden bag succesen VU Middelfart. Liber talte med ham bedst som han lige havde fået kørekort Søren er nemlig kun lige fyldt 18.

Hvorfor meldte du dig ind i VU? Jeg meldte mig ind i VU, fordi jeg blev provokeret af samfundsnassere ved en flyers-uddeling af VU Middelfart. Den illustrerede en hårdtarbejdende murer, der byggede i høj sol og en uhyre varme. Alt imens en doven fyr sad i tanktop i besiddelse af chips, cola og en fjernbetjening med fødderne solidt plantet på bordet.

Henover flyeren var så en stor sætning: ”Hvorfor arbejde, når andre gør det for dig?” Ja tak til Venstres Ungdom og frihed under ansvar.

Hvad vil du sige, er din politiske hjertesag?

Frihed under ansvar, velstand gennem globaliseringstilpasset skattetryk og væk med paternalisme, forbud og restriktioner mod vores frie valg. Der er nok ingen, der vil påstå at det er sundt at ryge, drikke eller tage kokain. Derfor er det paradoksalt nok, at staten skal lave forbud mod rusmidler, når folk udmærket er klar over konsekvenserne. Dem som ikke er, burde få deres skolepenge tilbage.

Hvis du sad med 90 mandater i Folketinget, hvad er det så det første du ville ændre?

Jeg ville øjeblikkeligt arbejde for at få afskaffet topskatten og alle eventuelle progressive beskatninger.

Da en succesfuld forretningsmand ikke skal beskattes hårdere end kassedamen. Vi skal stoppe med at underkende succes i Danmark, og køre Jantelovs forsvar. Vi lever, som samfund, af succesrige forretningsfolk.

Hvilken politiker ville du gerne være?

Jeg synes generelt, at Venstre-MF’ere mangler kant på Borgen. En liberal herre som Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance pointerer gang på gang mærkværdigheder i politiske modstanderes huller, for eksempel ”Skal heste beskattes, hr. Möger?” på YouTube og alverdens andre ting. Han er om nogen én, der holder de liberale faner højt. Så knivskarp vil jeg gerne være.

Hvad er din bedste oplevelse i VU? Min største oplevelse med VU er V-VU-møde på Borgen. Hvor vi diskuterede kontanthjælps- og SU-reform i grupper bestående af 2-4 MF’ere og 5-10 VU’ere. I min gruppe var Lykke Friis og Torsten Schack Pedersen at finde. Det var konstruktivt, lærerigt, faktisk for begge parter, og spændende.

Hvad laver du, når du ikke laver noget politisk?

Så går jeg på gynasiet, træner i fitness og løber fra tid til anden halvmaraton. Det er siden oktober blevet til to af slagsen. Så sidder jeg i en visionsgruppe for Assens Kommune, hvor jeg er med til at udvikle bosætningsstrategi. Og arbejder med at skabe et ungdomshus i Glamsbjerg. Men skolen tager størstedelen af al min tid.

Hvad laver du om 10 år?

Om 10 år er jeg færdiguddannet. Og så er jeg formentligt ved at bosætte mig et eller andet sted. Og vil politisk forberede mig frem mod et kommunalvalg to år efter.

15

Om artikelserien: I hvert Liber giver vi en kendt personlighed lov til at give deres bud på hvordan et Danmark ville se ud, hvis de havde 90 mandater i Folketinget.

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER … … ville jeg gøre som Jacob Haugaard og invitere alle vælgerne på øl som det første. En slags Distortion for det meste af befolkningen, bare med færre hipstere og med flere sosu-assistenter. Og selvfølgelig med rødvin i stedet for øl - mindre Lars Løkke og mere Brixtofte. Jeg tænker, der må være plads nok til begivenheden på Lolland – Skandinaviens Darfur.

Når tømmermændene har lagt sig, vil jeg naturligvis vaske alle de hænder, der har vasket mig gennem årene, som kutymen foreskriver i dansk politik. Og er der ikke ministerposter nok til alle vennerne, så kan man jo bare oprette nogle flere ministerier. Hvem siger i øvrigt, at der ikke er brug 16

for et ministerium for light-produkter eller måske en petanque-minister?

Der skal med det samme nye boller på suppen. Min fornemmeste opgave bliver at tage upopulære beslutninger uden skelen til næste valg. Jeg vil lave en såkaldt Margaret Thatcher, og blive hadet i min levetid, men blive respekteret efter min død. Sådan har det altid været med historiens største genier.

Bare se på Jesus.

Som den første af de upopulære beslutninger vil jeg ikke gide at beskæftige mig mere med populistiske ting som ligestilling eller dyrevelfærd. ”Fuck dyr og ligeløn! ”, er det første jeg råber fra Folketingets talerstol, mens jeg halalslagter en grævling (med bedøvelse naturligvis – jeg er jo ikke barbar).

Så snart den først venstrefløjsgimpe hyler op, vil jeg på pædagogisk vis fortælle hende, at dyr ikke er mennesker, og at hun kan få lige så meget i løn som sine mandlige kolleger, så snart hun betaler sine egne drinks i Snapstinget. Jeg gør venligt opmærksom på at al snak om kvindekvoter fremover foregår i køkkenet og ikke i Folketinget.

Jeg prøver samtidig noget nyt og begrænser ytringsfriheden lidt. Mest for at provokere Jyllands

Posten og dens chefredaktør ”Pierre”, men også fordi det ville klæde mange at holde kæft for evigt.

Feministerne, racisterne, Faderhuset og Liberal Alliances Ungdom fx. Der er heller ingen grund til, at vi sender Aftenshowet på Danmarks Radio længere, da det beviseligt gør befolkningen dummere, og det står tydeligvis slemt til - de har jo givet mig 90 mandater. Lorry og de andre TV2-regioner må ligeledes vinke farvel til tv-signalet og Dan Tschernia må få sig et job som diktator et andet sted.

“

Jeg gør venligt opmærksom på at al snak om kvindekvoter fremover foregår i køkkenet og ikke i Folketinget.

Som det sidste i min periode ændrer jeg praksis for organdonation. Fremover skal man selv aktivt give besked, hvis man efter døden hellere ser sine organer brændt eller rådnet op end givet videre til et menneske i nød. Jeg ophæver 24-års-reglen og fjerner indfødsretsprøven helt, og når Pia Kjærsgaard spørger, om jeg er i færd med at omdanne Danmark til én stor terrorcelle, svarer jeg hende: ”Inshallah! ”. For at gnide lidt ekstra salt i DF-såret legaliserer jeg alle Lille A’s hashplanter, da de ikke er mere skadelige end Prins Henriks vinranker.

Samme Prins Henrik bliver i øvrigt til Kong Henrik.

Vi er bedre tjent med ham end det skvat til Frederik. Enhver der dropper Maria Montell er et dårligt forbillede.

Efter et år udskriver jeg valg. Politik er sgu ikke noget for mig alligevel, men det var meget sjovt at prøve det, og nu har mine venner og jeg jo sikret os den ministerpension, det hele handler om.

Jeg fjerner desuden mediestøtten fra alle medier, der interviewer Jim Lyngvild og Suzanne Bjerrehuus om aktuelle sager. Med mindre selvfølgelig de to parrer sig - så bør alle bringe en notits.

Til at starte med sætter jeg skatten lidt op, bare for at se hvor højt Simon Emil Ammitzbøll egentlig kan skrige, og så sænker jeg den igen et par uger efter for at fremprovokere et nervesammenbrud hos en vilkårlig politiker fra Enhedslisten. Ultimativt rokker jeg ikke en promille ved skatten, da jeg egentlig vurderer, at vi har det fint i Danmark. En Key Account Manager må altså fortsat nøjes med at købe italienske sko på udsalg.

Om Kristoffer:

Hvis du ikke kender Kristoffer Eriksen af navn, så kender du ham helt sikkert som den ene halvdel af Absurdistan, der i foråret har provokeret mange, når de har sat fokus på det danske samfunds udueligheder og mangler. Derudover var han i 2007 med til at skabe ’realitymonsteret’ Ciano, der både optrådte i Dagens Mand og Paradise Hotel. Kristoffer er uddannet journalist og arbejder til daglig som 17 redaktionschef på Douglas Entertainment.

w

LANDSTÆVNETILLÆG

Hvad er DE gamle VUere blevet til?

OVERSIGT OVER VU-FORMÆND

Af Martine Høiler

Som aktiv i VU tilegner man sig en lang række kompetencer, men hvad kan disse kompetencer bruges til i tiden efter VU? Mange af de forrige VU-formænd er blevet folketingsmedlemmer for Venstre, og nogle er sidenhen blevet formænd for partiet. Her er både Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen glimrende eksempler, men også tidligere formænd såsom Karsten Lauritzen, Torsten Schack og Kristian Jensen. Der er dog også talrige eksempler på tidligere VUere, der har fået sig en karriere uden for murene på Christiansborg, og dem fokuserer vi på i denne artikel. Vi har bedt Nicolai Søndergaard Kjær og Jens Skipper Rasmussen om at fortælle om deres erfaringer.

Fra VU Varde til Washington Nicolai Søndergård Kjær er tidligere formand for VU Varde, forsvarsordfører i VU og formand for VU Ribe Amt. Nicolai har også været udsendt som valgobservatør til Litauen og Rusland. Han er i gang med sin kandidat på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og er i den forbindelse i praktik på den danske ambassade i Washington D.C. i forsvarsafdelingen.

Han fortæller: ”Ungdomspolitik og organisatorisk arbejde i et parti kan lede til mange spændende muligheder senere hen. Et ofte overset element af ungdomspolitik er de mange muligheder og det netværk, man kan opnå som engageret menneske i en tidlig alder. Personligt har jeg altid nydt godt af mine gode kammerater fra VU, som jeg stadigvæk i dag privat såvel som professionelt har meget tæt kontakt til. Et af mine første studiejobs var på Christiansborg, hvor Jakob Ellemannn-Jensen, nyvalgt medlem af Folketinget, manglede en student med viden om Venstre og Venstres Ungdom. Der kom det mig til gode, at min gode ven, Morten Dahlin, VUs nuværende landsformand, vidste, at jeg var på udkig efter et nyt arbejde. Jeg fik jobbet og kan kun varmt anbefale alle VUere til at bruge deres netværk til at komme i betragtning til spændende og berigende jobmuligheder på Christiansborg eller andre interessante steder. I øjeblikket er jeg praktikant på den danske ambassade i Washington i forsvarsafdelingen. Mit arbejde består i at sende indberetninger og analyser til Forsvarsministeriet. Derudover går jeg til mange møder i Pentagon, i Senatet og hos tænketanke.

Min chef, Brigadegeneral Jørgen Jacobsen, har gjort det meget klart, at en af grundene til, at jeg blev val-

18

gt til stillingen i Washing on skyldtes mit tidlige engagement i forsvarspolitik igennem VU og senere på Christiansborg og naturligvis min tid i Den Kongelige Livgarde.

Den erfaring som indtil nu har betydet, at jeg har fået udlevet mange af mine drengedrømme som eksempelvis at gå til møder i Pentagon eller at møde John McCain. Det var aldrig gået i opfyldelse, hvis ikke jeg havde været VUer og engageret mig i ungdomspolitik.

Der er ingen garantier her i livet, men når man i en valgkamp i november fryser foran et gymnasium, så skal man huske på, at arbejdet udover at kæmpe for en borgerlig-liberal regering også kan skabe spændende og udfordrende muligheder senere i livet.

Derfor unge VUer; Kæmp fortsat for et bedre og mere liberalt DK, og når dine røde studiekammerater hellere vil kræve mere i SU, skal du kæmpe videre. Vi er mange, der står klar med gode råd og hjælp, når dit arbejdsliv skal skydes i gang.

Nicolai kan kontaktes på mail nicolai@vu.dk, hvis man har spørgsmål eller lignende.

VU-formanden med en fremtid i Venstre Jens Skipper Rasmussen var VU-formand i 1983-1985.

Jens fortæller, at hans arbejde som formand for VU gav ham unikke kompetencer, som han i høj grad har kunnet benytte i tiden efter VU. Det, at man i en relativ ung alder får ansvar for en hel forening, giver egenskaber inden for både det økonomiske, intern og ekstern kommunikation samt det politisk strategiske. Disse kompetencer tog Jens med sig videre, da han efterfølgende var formand for Dansk Ungdom Fællesråd og sekretariatsleder hos Liberalt Oplysnings Forbund.

Man kan i høj grad sige, at Jens har gjort karrierer inden for partiet Venstre, da han har bestridt flere ansvarsposter. Jens overtog jobbet som sekretariatsleder for Venstre efter Claus Hjort Frederiksen i 2002 og besad dette job indtil 2012.

I øjeblikket er Jens uddannelseschef for Venstre, hvor han har ansvaret for alt intern uddannelse af både frivillige, ansatte og kandidater. Han har også været opstillet til byrådet flere gange.

Jens råder unge håbefulde VUere til at kaste sig ud i de udfordringer, der måtte vise sig på vejen.

Det kræver hårdt arbejde, men hvis det er politik, man brænder for, så må man bare klø på også vil man hurtigt kunne plukke frugterne af sit arbejde.

Jens Skipper Rasmussen 1983-1985 Lars Møller Sørensen 1985-1986 Lars Løkke Rasmussen 1986-1989 Jesper Ib 1989-1990 Lars Bech Pedersen 1990-1991 Hans Kargaard Thomsen 1991-1993 Carl Holst 1993-1995 Kristian Jensen 1995-1997 Troels Lund Poulsen 1997-1999 Peter Christensen 1999-2001 Torsten Schack Pedersen 2001-2003 Claus Horsted 2003-2005 Karsten Lauritzen 2005-2007 Thomas Banke 2007-2009 Jakob Engel-Schmidt 2009- 2011 Morten Dahlin 2011- 2013 19

LANDSTÆVNETILLÆG

Jens Husted Kandidat til: Landsformand for Venstres Ungdom Alder: 24 år Ved siden af VU-arbejdet læser jeg en kandidat i statskundskab ved Aarhus Universitet. Jeg regner med at være færdig til sommeren 2014.

Derudover arbejder jeg i ny og næ som studentermedhjælper hos SDD Nordic. Desuden har jeg siden 2011 været medlem af DUFs forretningsudvalg og styrelse, ligesom jeg også de sidste 2 år har siddet i Venstres hovedbestyrelse.

Hvad skal en god landsformand for VU kunne?

En god landsformand skal kunne sætte en retning for hele Venstres Ungdom – både organisatorisk og politisk. Han skal gå forrest - både når der skal gentegnes medlemmer og når der skal tæskes løs på Socialdemokratiet.

En god landsformand skal opmuntre forretningsudvalget og landsstyrelsen til at arbejde for de fælles mål, vi alle kan blive enige om. Det kræver en fælles indsats, hvis vi sammen skal sikre fortsat medlemsfremgang for VU. Det kræver, at vi står sammen om en fed folketingsvalgkamp, når Helle udskriver valg. Og det kræver, at vi er i stand til at se ud over vores interne uenigheder, hvis vi skal løfte hele vores organisation til et nyt niveau.

Derudover skal en landsformand have en helt særlig passion for at tæske løs på socialdemokrater og socialister. Den passion har jeg! Som VUs ansigt udadtil skal man være klar – morgen, middag og aften til at stå på mål for VUs holdninger. I løbet af det seneste år har jeg debatteret kongehusets fremtid kl. 6 på TV2 News, jeg har medvirket i debatprogrammer i radioen og jeg har diskuteret alt mellem himmel og jord ude i vores lokalforeninger. Jeg er vild med det – og jeg er klar på mere, hvis jeg skulle blive valgt som landsformand!

20

Hvad vil du tage med dig fra din rolle som næstformand?

Som næstformand har jeg virkelig oplevet, hvor langt vi kan nå, hvis hele organisationen står sammen. Ligeledes er jeg fuldt ud bevidst om vigtigheden af, at vi har velfungerende lokalforeninger. Et samlet VU med stærke lokalforeninger er selve fundamentet, hvis vi skal fortsætte den positive spiral, som VU er inde i. Efter to år som næstformand, er jeg ekstremt bevidst om dette – og det er uden tvivl noget, jeg vil tage med mig, hvis jeg skulle blive valgt som landsformand.

Rollen som næstformand har givet mig en unik indsigt i VUs lokalforeninger, vores økonomi og vores eksterne samarbejdspartnere. Denne indsigt er vigtig som formand, da det det betyder, at jeg ikke starter på bar bund. Helt konkret betyder det fx, at jeg som landsformand ikke skal starte med at opbygge relationer til vores samarbejdspartnere, da jeg allerede kender dem fra min tid som næstformand. Dette er en fordel, da det betyder, at jeg kan springe direkte til landsformandsarbejdet – uden at skulle bruge tid på at opbygge relationer til de foreninger, vi ofte samarbejder med.

Det primære ting jeg vil tage med mig fra posten som næstformand er imidlertid bevidstheden om, hvor vigtigt det er, at vores organisation fungerer. At vores lokalforeninger, forret-

ningsudvalg og aktive medlemmer alle trækker i den samme retning mod et fælles mål om at sprede liberalismen og om at vælte Helle Thorning. Det kan en landsformand ikke gøre alene – men sammen kan vi virkelig gøre en forskel.

Sidste år nævnte du opgradering af uddannelsesindsatsen i VU - hvordan er det gået?

Sidste år var ambitionen at gøre op med ideen om, at når en VU-forening havde fået 30 medlemmer, så havde landsorganisationen ikke flere tilbud om hjælp og videreudvikling.

Sådan har vi altid tænkt – og det ville jeg gerne have et opgør med, for selvfølgelig skal VUs landsorganisation hjælpe vores store- og mellemstore foreninger.

I det sidste år er vi nået et godt stykke med denne nytænkning.

I regi af landsstyrelsen har vi gennemført specielle forløb med fokus på netop de store foreninger i blandt andet konflikthåndtering. Ligeledes har jeg siden januar deltaget i bestyrelsesmøder og –seminarer i blandt andet VU Herning, VU Aarhus og VU Odense. Dette er alle gode foreninger, der er selvkørende.

Jeg tog rundt til foreningerne for blandt andet at høre, hvordan vi fra landsorganisationens side kunne hjælpe dem med at få flere medlemmer, flere aktiviteter – generelt et bedre VU-tilbud til deres lokale medlemmer. Et af de bud, der kom på bordet, og som vi sidenhen har arbejdet videre med, er ideen om et individuelt medlemskort, der vil blive lanceret senere på året.

Dette betyder naturligvis ikke, at alle Venstres Ungdoms udfordringer er løst med et medlemskort. Det viser derimod, at vi er begyndt at tænke anderledes. At vi i dag har større fokus på at hjælpe de foreninger, der har styr på den daglige drift – men hvor vi i landsorganisationen kan give foreningerne en hånd med at nå endnu længere.

Hvad har været godt i det forløbne år?

Jeg synes, der har været flere gode elementer i det seneste år. Vi afholdt en god landskonference, vi har set mange af vores lokalforeninger fortsætte den gode stime, som de har været inde i de senere par år.VU Frederikssund og VU Bornholm er to af de foreninger, der har holdt dampen oppe. Da jeg første gang besøgte VU Bornholm i år 2009, var det en lille forening med en masse gejst. Gejsten er sidenhen blevet omsat til medlemmer, fede aktiviteter og resultatet er da også klart: I dag er det en af vores største lokalforeninger.

Den udvikling har været fantastisk.

Da jeg startede som næstformand, eksisterede der ikke en VU-forening i Frederikssund – i dag er foreningen stærk og har en byrådskandidat til efterårets kommunalvalg. Den udvikling har ligeledes været enestående at følge. Disse eksempler vidner for mig om, at vores organisation kan nå rigtig, rigtig langt med hårdt arbejde, gåpåmod og gejst. Selvfølgelig kan vi være internt uenige, og selvfølgelig går bølgerne

med jævne mellemrum højt. Men vi må ikke glemme, at de største resultater opnår vi, når vi arbejder sammen.

Apropos Bornholm, så var vi den bedst repræsentere organisation til Folkemødet, hvilket ligeledes var en stor oplevelse.

Vi fik virkelig vist fanen til debatter, i Ungdommens Hus og i Venstres have. Det var fantastiske dage med gode oplevelser og dejligt vejr. Et af årets helt klare højdepunkter i min bog.

Hvad vil ændre sig, hvis du bliver formand?

Jeg har været en del af VUs forretningsudvalg siden 2009. Jeg har været landsstyrelsesformand og har bestredet posten som næstformand siden 2011. Jeg vil ikke lave revolutioner i vores organisation. Det ville være mærkeligt, hvis jeg havde siddet i ledelsen i 4 år, og nu pludselig ville ændre VU fra top til tå. Det kommer ikke til at ske.

Vores største udfordring netop nu er at fortsætte vores medlemsfremgang. Dette kan vi kun gøre, hvis vi forbedrer ”VU-produktet”. Vi skal forbedre alle led af vores organisation. Vores kampagner skal være federe, vores kurser skal være bedre – og VU-produktet skal i højere grad stile mod alle de medlemmer, der ikke er aktive.

Som landsformand vil jeg gå målrettet efter at stå i spidsen for denne videreudvikling af vores produkt. Jeg vil prioritere øget medlemskontakt, en nytænkning af vores kursussektor, forbedring af vores kampagner og ikke mindst en aktiv og opsøgende presseindsats.

Hvad er VUs største udfordring lige nu, og hvordan har du tænkt dig at løse det?

Vores udfordring netop nu er uden tvivl vores medlemstal.

Hvis vi skal have fortsat medlemsfremgang – og det skal vi – så skal vi oppe os ganske gevaldigt. Det er ingen hemmelighed, at vi har haft en meget stille sommer, hvor der stort set ikke er blevet tegnet medlemmer. Dette er ekstremt bekymrende, og det er en udfordring vi skal have håndteret.

Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om, at hvis vi løfter i samlet flok, så kan vi løse opgaven. Men det kræver hårdt arbejde fra dag 1. Som landsformand vil jeg gå forrest med dette arbejde. Fordi det er vigtigt. Og fordi det er afgørende for, at vi sammen kan udvikle Venstres Ungdom til en endnu federe, endnu større og endnu stærkere ungdomspolitisk bevægelse!

21

LANDSTÆVNETILLÆG

Chris Preuss Kandidat til: Næstformand for Venstres Ungdom Alder: 21 år Beskæftigelse ved siden af VU: Læser til lærer på Zahles lærerseminar i København

Hvad skal en god næstformand for VU kunne?

Den vigtigste egenskab næstformanden for Venstres Ungdom skal have, er evnen til motivere vores organisation og tillidsfolk, så vi ikke glemmer den organisatoriske udvikling. En god næstformand går forrest i foreningsudviklingen, således at det økonomiske fundament for VU aldrig kan blive draget i tvivl. Det giver mentalt overskud, så vi kan bruge tiden på det der virkelig gælder - at sprede det liberale budskab og kæmpe for en ny regering.

Hvad vil du tage med dig fra din rolle som formand for landsstyrelsen?

Den mest betydningsfulde lektie fra mit år som formand for landsstyrelsen er klart den store diversitet blandt vores mange foreninger. Vores udviklingsudvalg og forretningsudvalg skal både være klar til at bistå de store og stærke foreninger, når de efterspørger det, men samtidig holde hånden under de spæde og nystartede foreninger uden erfaring og økonomisk ballast. Vi må ikke tro, at vi bare kan starte en forening op via en standardformular, men altid være omstillingsparate.

22

Sidste år nævnte du noget så konkret som en 'UVU-startpakke' - er det blevet en realitet?

Startpakken er blevet til realitet og med succes. Den omtalte startpakke er en værktøjskasse, jeg har brugt i forbindelse med opstarten af VU Hillerød, VU Allerød samt VU Egedal. Den indeholder en masse gode redskaber, som bidrager med at fjerne organisatoriske byrde fra nye bestyrelser. Helt konkret har vi gjort det lettere for foreningerne at lave et regnskab- at oprette en Facebookside samt at indberette til vores sekretariat, som i sidste ende giver mere overskud til at fokusere på det, vores nye foreninger har brug for, nemlig at hverve nye og engagerede medlemmer.

Hvad har været godt i det forløbne år? Året 2012/2013 har været et spændende år for Venstres Ungdom, fordi vi har været i gang med at forberede vores foreninger og kandidater på kommunal- og regionrådsvalget, som er lige om hjørnet. Jeg er selv glad for at have været en del af den proces igennem retorikkurser, oplæg m.m.

Derudover har vi fordomsfrit kigget vores egen organisation i kortene og hævet overlæggeren for vores foreninger samt strømlinet landsstyrelsen til at have endnu større fokus på, hvordan vi giver vores lokalforeninger de bedst mulige vilkår.

Hvad vil ændre sig, hvis du bliver næstformand?

Den største ændring vil nok være at dreje fokus over på niveauet af vores udviklingsprojekter, når vi giver slip på dem, og lader dem stå på egne ben. Vi har i lang tid været nødt til at give relativt hurtigt slip på foreningerne, men fremadrettet har vi overskud og plads til at drage endnu større omsorg for nye foreninger. Derved kan vi øge chancerne for, at foreninger stadig selv er aktive, året efter vi har givet slip på dem.

Hvad er VUs største udfordring lige nu, og hvordan har du tænkt dig at løse det?

Venstres Ungdoms største udfordring er det forstående kommunal- og regionsrådsvalg samt vores medlemstal. Vi skal ud og vende stemningen omkring Venstre til konkrete valgresultater og medlemsfremgang i stedet for stilstand, som vi har set henover sommeren. Vi har her en unik mulighed, men de gode resultater kommer ikke af sig selv, og derfor er det vigtigt, at vi kan få hele vores organisation op i gear, så vi trækker i samme retning. Derfor skal vi være klar til at understøtte vores lokalforeninger og kandidater med uddannelse, opbakning og timer brugt på gader og stræder til fordel for et mere liberalt Danmark.

Samtidig skal vi turde nytænke vores nytegningsindsat og evaluere, hvorvidt de tiltag vi tager, rent faktisk har den ønskede effekt. Vi skal tage en kritisk gennemgang af vores værktøjskasse, f.eks. vores totalkampagner, og se på om de giver ligeså meget, som vi tror.

23

LANDSTÆVNETILLÆG

Chris Bahnsen Kandidat til: Formand for Venstres Ungdoms Landsstyrelse Alder: 24 år Beskæftigelse ved siden af VU: Videnskabelig Assistent (Civilingeniør) på Aalborg Universitet

sHvad skal en god landsstyrelsesformand kunne?

En god landsstyrelsesformand skal først og fremmest kunne lytte og sætte sig ind problemstillinger fra andre lokalforeninger, der ikke nødvendigvis svarer til hans egen. Lokalforeningerne skal have tillid til, at landsstyrelsesformanden ubetinget er deres repræsentant og tager dem alvorligt - uanset hvilken problemstilling de står med. Landsstyrelsen er bindeleddet mellem de to dominerende enheder i VU - lokalforeningerne og landsorganisationen, og formanden for landsstyrelsen skal til enhver tid sørge for, at samarbejdet foregår så skånsomt og konstruktivt som muligt - både mellem enhederne, men i særdeleshed også mellem lokalforeningerne generelt.

Hvad vil du tage med dig med fra dit arbejde i VU? Igennem mit engagement i VU Aalborg som bestyrelsesmedlem, næstformand og formand har jeg haft en enestående mulighed for at arbejde i dybden med stort set alle aspekter af arbejdet i lokalforeningen. Her har jeg oplevet, at man med en god portion tålmodighed, grundighed og en fordomsfri tilgang til problemstillingerne virkelig kan gøre en forskel.

Siden jeg meldte mig ind i 2008 har jeg oplevet VU’ere, der enten hopper fra den ene post til den næste eller påtager sig absurd mange opgaver på én gang, og resultatet er altid det samme; arbejdet bliver middelmådigt, og engagementet dør oftest ligeså hurtigt, som det er kommet. Det er en skam, og jeg tror i stedet, at det er bedre at påtage sig færre poster, hvor man til gengæld virkelig kan gøre en forskel og ændre tingenes tilstand radikalt.

Som lokalforeningsformand for en af de større lokalforeninger har jeg haft et glimrende samarbejde med mange lokalforeninger fra hele landet. Selvom foreningerne oftest er vidt forskellige i størrelse, mentalitet og aktivitetsniveau er jeg hver gang blevet positivt overrasket over, hvor meget vi kan lære af hinanden. Det tager jeg med som en central del af arbejdet i landsstyrelsen.

24

Du har jo modsat de andre ikke været med før på landsplan - hvad bliver din største udfordring?

Jeg ser det faktisk som en fordel - og ikke en udfordring - at jeg kommer direkte fra lokalforeningerne. Som landsstyrelsesformand bliver det min fornemste opgave at repræsentere lokalforeninger fra hele landet - også dem, der ikke nødvendigvis råber højest eller er mest synlige i landsorganisationen, og her er det afgørende, at jeg til enhver tid kan holde lokalforeningernes perspektiv. Jeg ser det faktisk som min største udfordring at fastholde dette perspektiv.

Hvad vil du ændre eller fokusere på, hvis du bliver valgt?

Vi skal have en benhård fokus på at give landsstyrelsesmedlemmerne nye værktøjer hjem fra hvert eneste møde. Det er nemt at blive fanget i dagsordener og formalia, når man afholder et landsstyrelsesmøde, da begge dele er en essentiel del af at holde styr på foreningen Venstres Ungdom.

Men det er, når vi bevæger os udover pligtmøderne og ind i de brede erfaringsudvekslinger og debatter, at vi får nye indtryk, som vi kan bruge til at udvikle vores lokalforeninger, når mødet er slut.

Hvad er Landsstyrelsens største udfordring lige nu, og hvordan har du tænkt dig at løse det?

Vi har for nyligt besluttet at skære i antallet af landsstyrelsens møder på årsbasis, da den nuværende forretningsorden har gjort nogle af møderne overflødige. Færre møder kræver, at vi er mere effektive, og at alle kender deres rolle i landsstyrelsen. Samtidig har vi til hvert landsstyrelsesmøde en del nye repræsentanter, der stifter bekendtskab med landsstyrelsen for første gang og kan være lidt usikre på retningslinjer og procedurer. Derfor vil jeg arbejde målrettet på at klæde landsstyrelsesmedlemmerne bedre på allerede fra dag ét, så vi sikrer kontinuiteten, at værdifuld erfaring ikke går tabt og at alle - både nye som gamle - får noget ud af møderne.

Mads Lange Kandidat til: Næstformand for Venstres Ungdoms Landsstyrelse Alder: 24 år Beskæftigelse ved siden af VU: Studerende ved interkulturel markedskommunikation og spansk på CBS

Hvad skal en god næstformand for landsstyrelsen kunne?

Spørgsmålet her burde i virkeligheden være, hvad et godt formandsskab skal kunne.

Jeg ser formandsskabet omkring landsstyrelsen som et team, der sammen løser opgaven at forberede, lede og evaluere LS-møderne. En god næstformand for landsstyrelsen skal derfor, ligesom sin formand, sørge for, at der bliver lavet en ordentlig dagsorden i overensstemmelse med forretningsordenen, at den sendes ud i god tid, at medlemmerne af landsstyrelsen får indflydelse på hvad der skal på den, og at der i det hele taget er et samspil sekretariat, FU og landsstyrelsen imellem. Derudover er mødeledelsen i sig selv essentiel. Derfor bør mam som udgangspunkt forholde sig upartisk i de debatter og evalueringer, som ofte opstår i forbindelse med LS-møder. Fokus skal befinde sig overvejende på mødeledelse, således at Venstres Ungdoms beslutningsdygtige organ hele tiden fastholdes i gode rammer, hvor beslutninger kan diskuteres, vedtages og evalueres.

Hvad vil du tage med dig fra det forgangne år?

Det snart afsluttede foreningsår har vist os, at VUs landsstyrelse både kan og vil lede Venstres Ungdom. På trods af at der fra tid til anden udtales kritik af landsstyrelsens arbejdsmoral er jeg ikke i tvivl om, at den flade foreningsstruktur i sin nuværende form er til glæde og gavn for bredden i VU. Derfor er det også lækkert at se, at der stadig fattes interesse for at få indflydelse og ikke mindst viden på og omkring den daglige ledelse. I det tilfælde at jeg igen får lov til at sætte mig som næstformand for landsstyrelsen, vil jeg tage disse gode takter med videre og forhåbentlig i højere grad få landsstyrelsens medlemmer til at drage nytte af de erfaringer, de gør sig til møderne. Workshops har været en god måde at bruge det til, og det er også noget, jeg bestemt ønsker at tage med ind i det nye foreningsår.

Derudover håber jeg også, at de erfaringer, der er gjort ind til videre med at give de store foreninger flere og bedre muligheder for at dygtiggøre sig i forbindelse med workshops på LS-møderne, er noget vi kan fortsætte med. For mig er det essentielt, at man ikke går efter laveste fællesnævner, når det kommer til workshops, men at alle foreninger (store som små) føler, de både har indflydelse og får noget ud af at bruge en hel weekend i VU-regi.

Hvad vil du ændre eller blive bedre til i din rolle?

Hvis jeg skulle opnå genvalg, vil jeg personligt fokusere meget mere på at dele arbejdet ud mellem mig og den nye formand. Som nævnt tidligere ser jeg på mange måder landsstyrelsesformandsskabet som et team, og derfor er det også naturligt at mødeledelse, såvel som optakt til, fordeles ligeligt mellem formand og næst-

formand. Det er ikke en ledelsesstil, som tidligere har været praktiseret, men jeg synes, det giver god mening at dele visse ting ud mellem formand og næstformand, således at det samlede ansvar ikke altid hviler på en bestemt. Derudover er det for mig vigtigt, at det ikke kun er FU og landsstyrelsen, som er inde over VUs forskellige projekter. Landsstyrelsens såvel som FUs arbejde og opgaver kanaliseres ud til lokalforeningerne, således at ingen er i tvivl om, hvad der foregår i maskinrummet hos Venstres Ungdom. Jeg ser det derfor også som en vigtig opgave at være med til at udbrede viden om organisationens opbygning og arbejdsformer, da disse i min optik er lige så vigtige diskussionsemner som rent politiske emner.

Hvad er landsstyrelsens største udfordring lige nu, og hvordan har du tænkt dig at løse den?

Landsstyrelsen som enkeltorgan har, som jeg ser det, ikke nogle udfordringer som ikke kan klares inden næste møde. Det altoverskyggende problem er i min optik det faldende medlemstal, som i den grad er et problem for landsstyrelsen mere end nogen anden! Medlemmerne af landsstyrelsen inklusiv forretningsudvalgsmedlemmerne har ud over driften af selve VU også en pligt til at sikre at der fremadrettet også vil være et Venstres Ungdom. For uden medlemmer vil der heller ikke være nogen forening. Derfor er den største udfordring ubetinget at få flere til at melde sig ind i vores forening. Landsstyrelsen skal motiveres og uddannes til fremadrettet at have medlemshvervning som den absolutte topprioritet. De gode erfaringer fra landets lokalforeninger skal læres og udbredes, og der skal i højere grad end tidligere gives ros og anerkendelse, når det går godt for lokalforeningerne, ligesom man heller ikke skal være bange for ikke at lægge fingre imellem, når det går knap så godt – gen- såvel som nytegning. Når det er sagt, mener jeg også, at FU skal spille en meget større rolle end hidtil, når det drejer sig om hjælp og støtte til medlemshvervning og gentegningsrunder ude lokalt. Dette kan ske både i det mere overordnede såsom workshops og oplæg, eller i det lavpraktiske som totalkampagner og rundringninger. Hovedsagen her er, at samarbejdet og relationerne mellem netop lokalforeninger og forretningsudvalget styrkes, således at der altid er nogen at gå til, hvis der opstår uoverkommelige opgaver på medlemsfronten for en lokalforening.

Et forslag her til kunne være at give hver FUer x antal foreninger som sit ansvarsområde, således at der altid er hånd i hanke med medlemsudvikling og afvikling i de givne lokalforeninger. Overordnet set er det vigtigste i min optik dog ikke, hvordan vi løser problemstillingen. Til det er jeg sikkert ikke ene om at have ideer.

Det vigtigste for mig er dog, at vi vender udviklingen, og forhåbentlig på et tidspunkt kan kalde VU for Danmarks største politiske ungdomsorganisation.

25

LANDSTÆVNETILLÆG

Rasmus Sand

Nastasha Thaysen

Kandidat til: Forretningsudvalget - med henblik på PU-formand

Kandidat til: Forretningsudvalget - med henblik på KU-formand

Alder: 19 år Beskæftigelse ved siden af VU: Læser statskundskab ved Aarhus Universitet

Hvad er dine ambitioner med dit kandidatur?

Jeg har helt konkret tre ting, jeg som PU-formand vil implementere i foreningen; mere politik, mere debat og mere viden. Med mere politik skal der forstås, at jeg ønsker mere politikudvikling i Venstres Ungdom.Vi må som en politisk ungdomsorganisation altid gøre vores ypperste for at sikre, at samtlige medlemmer får mulighed for at diskutere præcis så meget politik, som de måtte ønske, og vi skal særligt gøre en indsats for at få vores politiske talenter frem, så vi aldrig igen står med hele tre tomme ordførerposter. Dette skal sikres gennem mere aktivitet i politikgrupperne, flere artikler på vu.dk og flere læserbreve.

Mere debat betyder en genoplivning af vores debattørkorps, der som koncept fungerede helt efter bogen for blot halvandet år siden. Venstres Ungdom er suverænt bedst i gymnasiedebatterne, og det skal vi fortsat være!

Slutteligt har vi behov for mere viden. I Venstres Ungdom er vi blevet rigtig gode til form og levering af ar-gumenter, men vi har behov for mere substans. Jeg vil derfor i samarbejde med ordførerne lægge op til nogle mere dybdegående politikdage, hvor medlemmerne får mulighed for at engagere sig med mere kom-plekse politiske emner.

26

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Jeg har i min tid som VUer beskæftiget mig med både organisatoriske opgaver, som formand for VU Her-ning og fritvalgt medlem af Forretningsudvalget samt politiske opgaver som ordfører. Derfor kan jeg bidra-ge med både politisk og organisatorisk erfaring til posten som PU-formand.

Hvad er VUs største udfordring lige nu - og hvordan har du tænkt at løse det?

VUs største udfordring inden for mit område er uden tvivl mangel på ordførerpotentiale. Det er uhørt at hele tre ordførerposter står tomme. Jeg vil lægge al min energi i øget politikudvikling med det formål at finde frem til potentielle og kompetente ordførere, der kan udfylde de tomme pladser i Politisk Udvalg.

Alder: 21 år Beskæftigelse ved siden af VU: Læser jordbrugsøkonomi på 5. semester ved Københavns Universitet.

Ellers arbejder jeg som studentermedhjælper på Christiansborg for en række Venstre folkevalgte.

Hvad er dine ambitioner med dit kandidatur?

Lokale arrangementer og nationale begivenheder må aldrig være enten eller, men både og. Vi skal igen se stigende deltagerantal, sætte ambitionsniveauet højt og lytte til medlemmerne frem for vores egen ”plejer”-stemme. Uanset om man er VU Bornholm og har muligheden for at sende 11 mand til introkursus eller VU Kolding, der bruger meget tid på lokale arrangementer, så skal vi have plads til det hele og kunne hjælpe på vej, uanset hvilken model lokalforeningen følger. Vi skal skabe en organisation, der ikke er enten eller men både og.

Hvorfor har du valg at stille op?

Det har givet mig blod på tanden igen at være i maskinrummet for vores interne uddannelse. KU er der, hvor vi i lang tid har lavet lappeløsninger. Jeg tror på, at man kan mere, og skal mere, med vores interne uddannelse, og den opgave håber jeg at kunne få lov at sætte et stort fingeraftryk på.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Puha - der er utrolig meget! At jeg hverken kun har siddet lokalt eller nationalt men har kombineret mit arbejde, så der er mulighed for at se begge perspektiver har hjulpet mig mange gange, det er jeg taknemmelig for, at jeg har fået mulighed for.

Hvad er VUs største udfordring lige nu - og hvordan har du tænkt at løse det?

For mig handler det om samarbejdet og forankringen mellem det lokale og nationale. Forhåbentlig er der ingen, der kan være i tvivl om at vores medlemstal skal stige, og at vi skal blive Danmarks største ungdomsparti. Når det er sagt, så handler det om at putte værdi bag det tal.

27

LANDSTÆVNETILLÆG

Christian Brøns Kandidat til: Forretningsudvalget - med henblik på AKU-formand

Anders Frandsen Kandidat til: Forretningsudvalget - med henblik på Landskasserer Alder: 24 år

Alder: 21 år Beskæftigelse ved siden af VU: Medievidenskab på 5. semester, og ansat som lokal koordinator for Michael Aastrup Jensen.

Beskæftigelse ved siden af VU: Læser Økonomistyring ved Syddansk Universitet.

Hvad er dine ambitioner med dit kandidatur?

Hvorfor har du valg at stille op?

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Hvad er dine ambitioner med dit kandidatur?

Jeg har været aktivitets – og kampagneudvalgsformand i halvandet år. I den tid, synes jeg, at vi har opnået en masse.

Vi er i dag blevet den klart bedste ungdomspolitiske organisation på Facebook, ligesom vi også er den største.

Dog mener jeg, at vi kan gøre det endnu bedre. Vi skal ikke blot være dygtige til at producere kampagner til online og fysisk brug, vi skal også være endnu bedre til at sælge produktet Venstres Ungdom. Derfor vil jeg det næste år have fokus på, at vores kampagner skal ud over rampen. Vi skal uddanne vores medlemmer i at hverve medlemmer på en uddeling, så en kampagneaktion går fra at være en regulær uddeling til hvervning.

Jeg har været medlem siden 2009. VU har givet mig en lang række kompetencer, som jeg har glæde af i det daglige arbejde som aktivitets- og kampagneudvalgsformand. Dette gælder specielt, hvordan jeg får mit udvalg til at præstere bedst muligt, for lige meget hvad gælder det om, hvordan vi bedst muligt løfter vores udfordringer i fællesskab.

VU har en rigtig sund økonomi, hvor vi lægger mange penge til side hvert år. Min ambition er at lægge en plan for, hvordan VU’s økonomi kan ændres, så vi laver knap så store overskud og i stedet bruger pengene på at give medlemmerne af VU mere værdi for pengene. Jeg synes også, at der er en vis fornuft i at se på, om ikke de gode tider skulle bruges på at gøre VU gældfri.

Hvad er VUs største udfordring lige nu - og hvordan har du tænkt at løse det?

Hvorfor har du valg at stille op?

Vores største udfordringer er at få organisationen til at arbejde som en helhed. Hvis vi kan udnytte organisationens kompetencer, så når vi længst. I AKU har vi lavet en ambitiøst plan for, hvordan vi kan inddrage disse kompetencer på tværs af udvalg – det er i hvert fald en vej til, at organisationen kommer til at arbejde som en helhed.

Jeg har valgt at genopstille til den samme post, fordi det er her, jeg føler, at jeg kan gøre mest gavn. Det er en post, hvor man skal sætte sig ind i mange systemer og arbejdsgange, og jeg tror, jeg vil kunne gøre endnu mere gavn næste år, når jeg har et års erfaring på posten med i bagagen.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Jeg har været rigtig glad for min tid som kasserer og formand i VU Odense. Det har givet mig en uvurderlig erfaring, som jeg har kunnet tage med mig i arbejdet i FU. Det er vigtigt at have en lokal forankring, for det er i sidste ende

28

dér, man finder ud af, hvor skoene trykker, og hvilke udfordringer medlemmerne bakser med. Jeg fik især respekt for, at arbejdet som kasserer ude lokalt er uhyre vigtigt, også selv om det ikke altid er den post, som får mest opmærksomhed eller prestige.

Hvad er VUs største udfordring lige nu - og hvordan har du tænkt at løse det?

Det bør afspejle sig i VU’s medlemstal, at vi har siddet i opposition i 2 år, og det gør det ikke. Jeg synes, vi er udfordrede i forhold til at gøre flere passive medlemmer til aktive. Det er nemlig de aktive medlemmer, som udbreder kendskabet til VU og gør deres venner til medlemmer. Det kan ikke passe, at en organisation som DSU, hvor man først må købe en øl efter klokken 21, er mere populær blandt de unge end VU. Jeg er overbevist om, at en del af løsningen består af en kombination af to ting. At nytænke måden vi kommunikerer vores tilbud ud til medlemmerne på, simpelthen fordi man må sætte spørgsmålstegn ved, om Facebook for eksempel er den bedste platform at reklamere på. Det andet ben må være at fokusere på, at gentegningsindsatsen, som så mange andre ansvarsområder, varetages af folk som har kompetencerne til det.

29

LANDSTÆVNETILLÆG

Sara Rønning Bæk

Kandidat til: Forretningsudvalget - med henblik på IU-formand Alder: 24 år

Beskæftigelse ved siden af VU: Jeg har en bachelor i International virksomhedskommunikation og Engelsk og arbejder til dagligt som Kundekonsulent ved TEMP-TEAM og kommunikationsmedarbejder ved BEDRE PSYKIATRI.

Hvad er dine ambitioner med dit kandidatur?

Det seneste år har jeg igangsat en række initiativer, der skal danne platformen for et internationalt arbejde. Det er udviklingsarbejde i Libanon og Egypten, ambassadebesøg, studieture i forbindelse med valgkampe i Europa, liberale sommerskoler, repræsentation i LYMEC og Norden og meget mere. Det er min ambition at videreudvikle de arbejdsgrupper, der er omkring de enkelte projekter, så de er stærke nok til at stå på egne ben i arbejdet.

Foruden det internationale arbejde er det min ambition at arbejde hårdt for at nå vores mål om 2500 medlemmer frem til nytår og assistere lokalforeninger med hvad end de måtte have brug for inden for det daglige bestyrelsesarbejde.

Hvorfor har du valgt at stille op?

Jeg har valgt at genopstille, fordi jeg gerne vil gøre opgaven færdig. Da jeg for et år siden besluttede at stille op, vidste jeg, at der lå en masse arbejde forud med at genopbygge det internationale engagement i foreningen, og det er et arbejde, som jeg i dag ynder at bruge min tid på. Det er helt essentielt, at en forening som VU kan følge med, når det handler om internationale tilbud til medlemmerne. Det er det, jeg arbejder for.

30

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Både i min tid som formand for VU København og det sidste år i forretningsudvalget har givet mig enormt meget. Jeg har fået nogle af min bedste venner i VU og mere til. Jeg har lært en sørens masse om foreningsudvikling, opbygning og bestyrelsesarbejde, og jeg har ikke mindst haft en kæmpe fest.

Det synes jeg ærlig talt er en fornøjelse, og jeg forventer det næste år bliver lige så godt som de syv første i foreningen.

Hvad er VUs største udfordring lige nu – og hvordan har du tænkt dig at løse det?

Jeg mener, at VUs største udfordring lige nu er vores medlemstal. Vi har sat os et mål at nå 2500 medlemmer. Mange ville måske mene, at det er de nationale kurser, der trænger til en kærlig hånd, men jeg må bare sige, at uden flere medlemmer, så er der ikke råd til det. Dermed også sagt, at det er en fælles opgave for det kommende Forretningsudvalg at løse i fællesskab med lokalforeningerne. I mine øjne er løsningen langt hen ad af vejen at skabe gejst i lokalforeninger, så de stråler af god karma, liberal stolthed og fælleskab. Ikke mindst under kommunalvalgkampen i november. Det giver andre lyst til at være med, og det er vejen frem for velfungerende lokalforeninger og en sund organisation.

Daniel Borup Kandidat til : Forretningsudvalget - med henbilk på at blive fritvalgt Alder: 20 år Beskæftigelse udenfor VU: Læser international virksomhedskommunikation ved Aalborg Universitet

Hvad er dine ambitioner med dit kandidatur?

Jeg har en klar ambition om, at vi skal forbedre vores samarbejde med vores liberale familie – altså LOF og Venstre.

Især LOF stiller fantastiske muligheder til rådighed for vores lokalforeninger. Der er ofte mulighed for at låne nogle flotte lokaler til sin lokalforening, og de er meget samarbejdsvillige, når det kommer til at sponsere dyre oplægsholdere.

Nogle lokalforeninger er rigtig gode til at benytte sig af muligheden, og disse bør man også kigge mod for at lære af.

Hvorfor har du valgt at stille op?

Hvad er VUs største udfordring lige nu - og hvordan har du tænkt at løse det?

I løbet af de sidste to år har vi i Venstres Ungdom startet mange lokalforeninger rundt omkring i hele landet. Vi bør begynde at stræbe efter næste fase og videreudvikle disse foreninger. Mange af dem har den faste kerne, der er nødvendig for at en forening kan vækste, og det bør vi drage nytte af. Vi skal gøre dem opmærksomme på de muligheder for egne lokaler og gode oplægsholdere, vi bliver tilbudt igennem vores liberale familie, så den faste kerne i lokalforeningen kan blive endnu større.

Jeg har valgt at stille op for at føre min ambition til døren.

Muligheden for et tættere samarbejde med bl.a. LOF er en mulighed, vi ikke må lade gå forbi os. Med den kommer nemlig kæmpe potentiale for vores lokalforeninger, som vi skal kommunikere ud til dem så godt som muligt.

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Med mig tager jeg hver oplevelse og erfaring, jeg har gjort mig.

31

LANDSTÆVNETILLÆG

Mette Gade Kandidat til: Forretningsudvalget - fritvalgt Alder: 21 år

Har du lyst til at kommunikere VU’s politik ud til vores medlemmer?

Beskæftigelse ved siden af VU: Netop påbegyndt min kandidat cand.merc.aud. på CBS per 1. september.

På kedeligt dansk også kaldet revisor.

Hvad er dine ambitioner med dit kandidatur?

Min største ambition er at hjælpe de mindre lokalforeninger, der ikke har samme økonomiske tryghed som de større foreninger med at få styr på deres økonomi. Både gennem hjælp til budgetlægning og regnskabslære, men i lige så høj grad fundraising, et område, der har et stort potentiale, men som ofte bliver overset i det daglige foreningsarbejde.

Hvorfor har du valgt at stille op?

Jeg har valgt at stille op, fordi jeg mener at kunne bidrage positivt til forretningsudvalget. Mit erhvervsøkonomiske studie gør mig godt rustet til at stille mig kritisk overfor budgetter og regnskaber både på landsplan med hensyn til det årlige budget, planlægning af kurser med videre, men ligeledes på lokalforeningsplan. Jeg mener grundlæggende, at der ofte mangler kritik af ovenstående, idet mange ikke har den grundlæggende forståelse for økonomi. Det vil jeg gerne ændre på.

32

Hvad tager du med dig fra dit arbejde i VU indtil nu?

Min største ballast er mit tidligere arbejde som kasserer i VU Århus. Det har givet mig en naturlig forståelse for mange af de udfordringer lokalforeninger kan møde i det daglige bestyrelsesarbejde og ikke mindst i forhold til det økonomiske aspekt. Det er naturligvis den erfaring, jeg vil trække på for at hjælpe lokalforeninger med at få et bedre overblik over deres økonomi og muligheder.

Hvad er VUs største udfordring lige nu – og hvordan har du tænkt dig at løse det?

Efter min mening har VU en stor udfordring i henhold til konkrete tilbud til lokalforeningerne.Vi mangler flere decentrale tilbud, så vi kan yde hjælp indenfor netop dét område, den enkelte forening har behov for. Vi skal med andre ord væk fra antagelsen om, at alle foreninger indenfor samme størrelsesklasse står overfor de samme udfordringer.

På redaktionen mangler vi hele tiden nye skribenter.

Hvad laver redaktionen?

Redaktionen er ikke kun ansvarlig for at få medlemsbladet, LIber, ud fire gange om året, men også for at levere lækkert indhold til hjemmesiden. Så opgaverne spænder bredt lige fra artikelskrivning til grafisk opsætning.

Kan jeg være med?

Hvad enten du har lyst til at bidrage til det trykte blad eller til hjemmesiden, er du mere end velkommen i redaktionen. Dine evner kan som sagt være alt for billedredigering til korrekturlæsning.

Arbejdet er fuldkommen frivilligt, men til gengæld får du gode ting til CV’et og lov til at være medbestemmende på, hvad vores medlemmer skal læse om.

Hvis du har lyst til at vide mere, eller høre hvad du kan bidrage med, så skriv til Maria på vuwr@vu.dk

KALENDER FOR EFTERÅRET LANDSTÆVNE 2013 20.-22. september VU HORSENS FYLDER 100 år 27. September VENSTRES LANDSMØDE 5.-6. oktober KOMMUNALVALG Fra 21. oktober