Issuu

LIBER

KOM MED I LØVENS HULE

HAR LIGESTILLINGEN NÅET SIT KLIMAKS? ERHVERVSKVINDE MED STORT Q

- SÅDAN VILLE DANMARK SE UD, HVIS STINE BOSSE KUNNE TÆLLE TIL 90

SE BILLEDERNE FRA

LANDSKONFERENCEN Liber, september 2014

Liber, januar 2015

LEDER

I år er det 100 år siden kvindernes fik stemmeret. Det hylder vi her på Liber ved at sætte fokus på ligestilling og ikke mindst kvinder. Du kan blandt andet møde Stine Bosse - én af de kvinder, der kæmpet sig vej til toppen, møde vores egne topkvinder. Og ikke mindst høre en af de knap så vellidte meninger fra blogger og forfatter Amalie Lyhne.

INDHOLDFORTEGNELSE Kvinderne på toppen

Superfeministerne stormer frem

Hvis Stine Bosse havde 90 mandater...

Der er også et lille kig til landskonferencen til de af jer, der ikke nåede at komme med.

Reportage fra årets landskonference

Og så er det i dette nummer vi har premiere på den liberale løve Lennart og hans hyggelige lounge - jeg håber I vil tage rigtigt godt imod ham!

Lennarts liberale lounge - quiz, brevkasse og sjov I NÆSTE NUMMER KALENDER

10 11 11

God fornøjelse! Maria Oien

ET ÅR I VALGKAMPENS TEGN! Kære VUer Jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år. 2015 bliver et skelsættende år for Venstres Ungdom. I januar måned løber det første skolevalg af stablen i Danmark. Et valg for de ældste elever i folkeskolen, der er arrangeret af Folketinget og Undervisningsministeriet, og hvor en lang række dygtige VUere skal i paneldebatter over hele landet. Eleverne på de tilmeldte skoler skal efter de hundredvis af paneldebatter afgive deres stemme – og lad os da håbe, at folkeskolen – i lighed med førstegangsvælgerne – er blå. Det ”rigtige” valg står også for døren.Vi ved endnu ikke, hvornår det kommer – men VU er klar! Vores materialer er trykt, og det er min klare oplevelse, at hele vores organisation sitrer efter at komme i valgkamp. Det bliver 3 benhårde uger, hvor det er VUs fornemst opgave at knokle for, at førstegangsvælgerne stemmer Venstre. Analyser viser, at Venstre er meget populære blandt de 18-25-årige vælgere. Det er en fantastisk mulighed for Venstres Ungdom. Det giver os nemlig et fremragende udgangspunkt for den kommende valgkamp. Vi skal fortælle vores venner, at de skal stemme på Venstre, når folketingsvalget bliver udskrevet. Sådan vinder vi valget. Samtidig er valget også en fantastisk mulighed for at hverve en masse medlemmer til VU, så vi kan få en større og stærkere organisation. Med skolevalg og folketingsvalg i 2015 bliver der nok at se til det næste år. Jeg glæder mig helt vildt!

Liberale hilsner Jens Husted Landsformand 2

Kvinder på toppen

På trods af påstanden om at Venstres Ungdom er en forening fyldt med jakkesætsklædte, kåde drenge, virker det nu alligevel til, at kvinderne snor sig ind på posterne - helt uden kvoter. Vi har talt med dem, om det er helt fantastisk eller ganske forfærdeligt at sidde på toppen.

CECILIE LØWERT, VU KØBENHAVN

CAMILLA SØE, INTEGRATIONS- OG FLYGTNINGEORDFØRER

LokalforeningsformandeN ordføreren

Føler du dig alene som kvinde i de øverste lag af VU? Slet ikke. Jeg bryder mig ikke om at italesætte mig som en person i de øverste lag. Det er vigtigt for mig, at hele min bestyrelse føler sig på lige fod. Derudover er der en masse dygtige kvinder med tillidsposter i VU. Så jeg føler mig aldrig alene. Heldigvis! Tænker du, at dit køn har noget at sige, i forhold til hvordan du tager beslutninger? Ja! Helt sikkert. Jeg kan mærke, at min ledelsesstil er meget ”kvindet”. Det er måske en kliché, men jeg er ikke god til de stærke konfrontationer. Og

jeg bliver hysterisk under pres og i stressede situationer. Det er dejligt, at jeg har en bestyrelse, som heldigvis tør fortælle mig, når jeg skal tage mig sammen og slappe af. Måske er det egentlig bare min personlighed og ikke mit køn. Kan du genkende det her hårde tone mod kvinder på nettet i dit virke? Nej. Jeg anerkender problemet og synes, det er fuldstændig sindssygt. Men jeg har ikke oplevet nogle ubehagelige sammenstød. Det er nok, fordi jeg ikke blander mig i den offentlige debat.

LAURA DUUS

Føler du dig alene som kvinde i de øverste lag af VU? Jeg sidder i Politisk Udvalg som eneste kvinde. Det er ikke noget, jeg tænker meget over, men det er da alligevel meget sjovt at tænke på. Men dem, jeg snakker med og sparrer med, er ligeså meget kvinder som mænd, så det er ikke det, jeg tænker mest over. Tænker du, at dit køn har noget at sige, i forhold til hvordan du tager beslutninger? For at være helt ærlig så tror jeg ikke, man kan fornægte, at der er grundlæggende forskelle mellem kvinder og mænd, men det kan ligeså vel være i måden

Medlem af Fu

Føler du dig alene som kvinde i de øverste lag af VU? Det synes jeg slet ikke, jeg gør. Det er faktisk meget sjældent, jeg tænker over, at vi er få kvinder, eller tænker på mig selv som noget særligt, fordi jeg er kvinde. Jeg synes, vi er ret gode til at vægte hinanden på nogle andre mål, og det er da sådan set også meget federe.

Føler du dig alene som kvinde i de øverste lag af VU? Jeg har til et enkelt møde i forretningsudvalget kigget rundt og moret mig over kønsfordelingen. Det er dog ikke noget, jeg bruger energi på at forholde mig til, for jeg kan jo heldigvis snakke lige så godt med mænd som med kvinder.

Tænker du, at dit køn har noget at sige, i forhold til hvordan du tager beslutninger? Det, synes jeg, er svært at sige. Men det skal jeg da ikke kunne udelukke. Jeg synes ikke, jeg træffer beslutninger, der er så meget anderledes end de unge herrer, jeg sidder i FU med, men jeg tror helt sikkert, der

Kan du genkende det her hårde tone mod kvinder på nettet i dit virke? Jeg har heldigvis kun en enkelt gang oplevet nedladende kommentarer i en onlinedebat som var betonet på, at jeg er kvinde. Men det var jo ingenting i forhold til, hvad andre oplever. Og det gør mig harm, at der er kvinder, der trækker sig fra den offentlige debat pga en decideret ulækker debattone. The struggle is real. Heldigvis er det på ingen måde mit indtryk, at det er en tendens, vi ser i VU.

Kan du genkende det her hårde tone mod kvinder på nettet i dit virke? Ja, det må jeg jo desværre indrømme, at jeg kan. Jeg har indtil flere gange oplevet svinere i min indbakke på Facebook, men det er fra folk, jeg ikke kender, så det går ikke ind og påvirker mig følelsesmæssigt. Egentlig synes jeg bare, det vidner om, at man rykker noget i folk, og nogle gange må det så også være noget negativt - det tager jeg med.

MARIA LADEGAARD

FORMANd for KU

kan være en forskel i, hvordan vi håndterer situationer. Men forskelligheder, tror jeg, kun er godt i en organisation som vores.

at arbejde og formidle stof på som måden at tænke på. Det kommer vi nok ikke udenom.

Tænker du, at dit køn har noget at sige, i forhold til hvordan du tager beslutninger? Overhovedet ikke. Der er flere af drengene, som er blødere i

deres måde at træffe beslutninger på end mig. Vi træffer ikke beslutninger på baggrund af vores køn, men på baggrund af vores holdninger. Kan du genkende det her hårde tone mod kvinder på nettet i dit virke? Det er ikke noget, jeg har oplevet på egen krop, men jeg mener, modsat mange andre, at det er et problem.

Liber, januar 2015

Amalie Lyhne: Mænd og kvinder har lige rettigheder i dag Den feministiske kamp har efterhånden nået et punkt, hvor debatten træder i stampe. Det mener i hvert fald den liberale politiker Amalie Lyhne , der på sin blog på Berlingske har gjort en kunst ud af at nedbryde de feministiske argumenter. Hun mener, at feministerne har opnået, hvad de bør. AF MARIA OIEN

Ser du dig selv som modstander af feminismen? Det kommer an på, hvordan man definerer feminisme. Oprindeligt var det jo en kamp for lige rettigheder for mænd og kvinder, og i dén optik kan jeg sagtens erklære mig selv for feminist. Men i dag har feminismen desværre udviklet sig til det, jeg kalder superfeminisme eller moderne feminisme: En kamp for ensretning og resultatlighed – altså, at mænd og kvinder ikke bare skal have lige muligheder, men også skal vælge det samme i livet. Hvis der ikke er 50/50-fordeling f.eks. i forhold til barsel, karriere, løn osv., så er der ifølge superfeministerne noget galt. Det er jeg slet ikke enig i. Man skal respektere folks frie valg, også selvom de ikke vælger det, man selv ville vælge. Og også selvom kønnene ikke vælger det samme.

den altoverskyggende fællesskabsfølelse. Selv bidrager hun til debatten i dag som den meget kontroversielle blogger på Berlingske med indlæg som blandt andet ”Kvindechauvinisme” og ”Fri mig for kønslig ensretning”, hvor hun fortæller læseren, at hun synes feminismen i dag er gået alt for langt. Det var også hendes svar, da jeg spurgte om, hun synes det hele var kommet for langt ud. Synes du måske, at feministerne er gået for langt? Ja, helt sikkert. Når man taler om glaslofter, man ikke kan dokumentere, og når man opfinder absurde begreber som ”uagtsom voldtægt”, så er man gået alt for langt. Desuden er ønsket om kvindekvoter, forbud mod prostitution og tvungen barsel til mænd et udtryk for, at man ikke respekterer kvinders frie valg.

Det er ingen hemmelighed, at Amalie Lyhne er liberalist. Det startede allerede i teenageårene, hvor hun Nogle steder går snakken om, at ligestilingsdebatten langt gjorde oprør mod de venstreorneterede forældre og hellere bør rette sig mod mændenes rolle og rettigheder.

Superfeminisme: Subtantiv <-n> En kamp for ensretning og resultatlighed – altså, at mænd og kvinder ikke bare skal have lige muligheder, men også skal vælge det samme i livet. 4

KVINDERNES HISTORIE I DANMARK 1880’erne - Ordet blev første gang benyttet i Frankring. Herefter spredte begrebet sig til resten af Europa.

1915 - De danske kvinder får stemmeret

1919 - Ligeløns-loven vedtages

1921 - Kvinder får adgang til offentlige embeder undtagen militære og præstegerningen på lige fod med mænd

1973 - Den fri abort indføres

1999 - Ligestilingsministeret oprettes.

3. oktober 2011 - Danmark får den første kvindelige statsminster

Kan du erklære dig enig i det? Det er rigtigt, at der ikke er særlig meget fokus på mænds problemer, fordi nutidens feminister hænger fast i et syn på kønnene, som i virkeligheden er frygteligt gammeldags – at kvinder som udgangspunkt er svage ofre, og mænd som udgangspunkt er stærke skurke. Men på bunden af samfundet er det jo mændene, der er overrepræsenterede: i fængslerne, blandt de hjemløse, i selvmordsstatistikkerne. Og drenge klarer sig dårligere end piger i uddannelsessystemet. Og så er der jo det klassiske eksempel med værnepligten.

HVAD ER FEMINISME FOR DIG? Feminisme er noget rødstrømpepjat fra 60’erne. Vi ser en stigende tendens til, at flere beslutningstagere i samfundet er kvinder, herunder landets statsminister, hvilket tydeligt indikerer, at feministernes tid er død. - Joachim Koefoed, VU København

Udover lovgivning er der så noget at gøre på ligestillingsområdet? Jamen, jeg mener sådan set ikke, at der er noget, man skal ”gøre” som sådan. Mænd og kvinder har lige rettigheder i Danmark i dag. Men jeg synes, det er fint med forskellige frivillige initiativer, som retter sig specifikt mod mænd eller kvinder – som f.eks. Løkkefondens drengeskole eller særlige kvindenetværk i erhvervslivet. Det kan være helt på sin plads. Men vi skal ikke have mere lovgivning på ligestillingsområdet. Synes du den offentlige debat er gået i stampe, eller flytter programmer som ”Ti Stille, kvinde” noget? Ja, den offentlige debat om ligestilling består desværre i høj grad af gentagelser. Men Nutidens fe- noget sker der dog. Jeg opminister hænger lever, at der især i forhold fast i et syn på køn- til diskussionen om børn og institutioner er ved at ske nene, som i virkenoget. Den offentlige opinion ligheden er frygte- har rykket sig: I dag må man ligt gammeldags. faktisk godt sige, at det måske ikke er særlig sundt for små børn at være i institution i langt størstedelen af deres vågne timer. For bare fem år siden var sådan et synspunkt dybt kontroversielt og ekstremt – det er det heldigvis ikke længere. I forhold til programmet ”Ti stille, kvinde” så synes jeg da, at det er en vigtig debat at tage, for der er ikke nogen tvivl om, at mange kvindelige debattører bliver behandlet helt forfærdeligt. Men man skal bare huske, at også mænd kan opleve ubehagelige ting, når de stikker snuden frem i den offentlige debat.

For mig er feminismen en kamp for ligestilling og en kamp for bedre vilkår til kvinder. I et moderne vestligt land som Danmark føler jeg dog, at det er ved at være en outdatet ”kamp”, for vi er nået rigtig langt, og der er ikke længere nogle love der diskriminerer hverken mænd eller kvinder. - Stine Bondo, VU Odense

Historisk set er en sympatisk tanke, at kvinder har kæmpet imod forskelsbehandling. Dog siger rødstrømpementalitet mig utrolig lidt og forslag som kvindekvoter ligger mig meget fjernt. - Mads Høyer, VU Århus

Feminisme er for mig ikke det mandehad, som det så oftest bliver forvekslet med, men at man som kvinde og mand ser hinanden som lige mennesker og samtidig erkende, at der er forskel på køn, og at vi besidder forskellige kompetencer. - Anders Bach, VU Roskilde

Har du også lyst til at kommunikere politik ud til VU’s medlemmer? På redaktionen søger vi hele tiden nye talenter.

Hvad laver redaktionen?

Redaktionen er ikke kun ansvarlig for at få medlemsbladet Liber ud fire gange om året, men også for at levere indhold til organisatonens flotte hjemmeside, og alt er selvfølgelig leveret af VU’s helt egne medlemmer.

Kan jeg være med?

Hvad enten du har lyst til at bidrage til det trykte blad eller til hjemmesiden, er du mere end velkommen. Dine evner kan være alt lige fra korrekturlæsning til billedredigering. Arbejdet er fuldkommen frivilligt, til gengæld får du gode ting til CV’et og lov til at være medbestemmende på, hvad vores medlemmer skal læse om. Hvis du har lyst til at vide mere eller høre, hvad du kan bidrage med, så skriv til Maria på vuwr@vu.dk

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER... AF STINE BOSSE Danmark står sammen med resten af EU overfor store udfordringer de kommende år. Hvis jeg havde 90 mandater, ville jeg fremtidssikre landet i forhold til flere store spm, som faktisk lader sig kæde sammen. Først og fremmest ville jeg sikre mig at vi i Danmark var helt uafhængige af forsile brændstoffer inden 2030. Det ville geopolitisk (læs i forhold til afhængighed af Rusland og mellemøsten) og CO2 mæssigt bringe os ind i en helt ny æra, og vi ville kunne ”sælge” vores teknologier og ”how to do it” i hele verden. I Danmark har vi endnu en erhvervsposition på området, og denne kan udbygges og styrkes. Arbejdet skulle foregå både nationalt og på EU plan Jeg ville dernæst arbejde for at vores store offentlige sektor, som jeg er glad for, ikke fik mål om nedskæring, men fik klare ”oplevede” kvalitetsmål, så vi som borgere vil elske at betale til det fællesskab, som over tid gør os gladere, tryggere og lykkeligere end noget andet sted i verden. Jeg ville sikre mig at daginstitutioner, uddannelses institutioner og sundhedsvæsen var verdens bedste. Ikke mindre. Det høje og uforandrede skattetryk skal nytte noget for de, der bor i Danmark. Mindre administration og kontrol og bedre borger oplevelser. Så ville jeg ændre skatte systemet, således at skat på bolig (alle boligformer) blev langt mere dominerende, medens skat på arbejde blev reduceret væsentlig. Dette for at fremtidssikre vores skattesystem i forhold til den stigende migration ind og ud af Danmark. Samtidig ville jeg arbejde for at gøre al skatte betaling enkel og transparrent, og offentlig tilgængelig. Et bidrag til fælleskabet er et bidrag, der skal være synligt og fejres. Derudover ville jeg bede alle kommuner om at etablere det, man kunne kalde ”start up stationer”, hvor alle, der ønsker at etablere virksomhed OG ansætte medarbejdere kan henvende sig og få alt klaret mht løn udbetaling, skatteindbetaling, bogholderi m.m. Dette i 3-5 år og mod betaling selvfølgelig, men således at ingen holdt sig tilbage i forhold til iværksætteri pga uro omkring håndtering. Jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at vise danskerne de vigtige og gode ting som EU betyder for os. Dette kunne gøres gennem konsekvent kommunikation, således at ingen ministre måtte ”snuppe” et EU initiativ og gøre det til sit. Efter 1-2 år med denne indsats ville jeg gennemføre en folkeafstemning, der skulle bringe os tilbage på EU som kerne for Danmarks udvikling. EU systemet som organisation ville jeg arbejde

for at reformere, ligesom jeg ville støtte indførelsen af en tobinskat, som kunne sikre EU direkte fiskal indkomst, og som kunne være et styringsredskab i forhold til den finansielle sektor, som så til gengæld kunne se frem til en sanering af de regelsæt, der er ved at kvæle sektoren, og som ingen sikkerhed giver imod nye kriser. Endelig ville jeg stimulere til øget samhandel med Afrika på fair trade vilkår selvfølgelig. Vi bør i hele EU forholde os årvågent til dette kontinent fuld af muligheder. Vi har en kæmpe interesse i, at der skabes arbejdspladser og udvikling i Afrika, både af humanitære og egen økonomiske grunde, men også for at sikre at vi ikke ser flygtninge strømme i endnu større omfang end nu. I forbindelse med disse initiativer, ville jeg arbejde målrettet og konsekvent på at vise at indvandring til Danmark er en styrke, ja ligefrem en nødvendighed for opretholdelse af vores velfærdsniveau, og jeg ville synliggøre at folk er velkommen her, ved f.eks at genindføre modersmåls undervisning. Kloge greencard ordninger suppleret med sund fornuft skal gå hånd i hånd. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse stiger i takt med at vi bliver flere ældre. Derfor er det vigtigt at ingen med erhvervsevne tabes. Jeg ville derfor gøre alt for at unge ikke ryger ud af uddannelser til ingenting. Her skal der sættes ind med både gulerod og pisk. For mennesker der har været i job, skal der være et stærkt sikkerhedsnet, men det skal fremme mobilitet og uddannelse. Det ligger mig på sinde at skabe gode miljøer for kreativitet i både kultur- og forretningsliv. Her er det ikke alene et spm om penge og bevillinger, men det er faktisk mest et spørgsmål om dannelse og uddannelse. Derfor ville jeg sire mig at intet ungt menneske kom gennem en ungdomsuddannelse uden at have lært meget om kunst og kultur, ligesom iværksætteri skal være en del af disse uddannelser.

Liber, januar 2015

VENSTRES UNGDOMS LANDSKONFERENCE

2015

KLAR TIL VALG Efter en weekend i valgets og demokratiets tegn er der nærmest ikke den VU’er, der ikke sover med støvlerne på og flyers i lommen. Weekenden bød både på debattræning og kampgejst. Det er vist sikkert at sige, at vi er klar. Den første weekend i hele året holder vi i VU altid Landskonference. En begivenhedsrig weekend med overnatning på Hotel Admiral og politisk diskussion på politikkens højborg Christiansborg - og 2015 var bestemt ingen undtagelse.

Lørdag sparkede Bertel Haarder weekenden i gang med et historisk og personligt indblik i demokratiets finesser - og gav ikke mindst deltagerne gode valgråd med på vejen. Lærdagens vigtigste punkt på programmet var de tre linjer, som man i år havde valgt at bringe i spil - politikerlinjen, campaignerlinjen og lederlinjen. Dette gav de deltagende medlemmer al mulighed for at vælge lige det område, de brænder allermest for. Over halvdelen af de deltagende havde ikke overraskende valg politikken fremfor alt andet - og det er da også det,

Politikken var i højsædet, da debatten gik lystigt på politikerlinjen.

der rykker noget, når man sidder i debatter eller skal forklare hvad Venstre egentlig mener, når valgkampen er på kogepunktet. Man havde derfor valgt at invitere Søren Pind som dommer i debatter, og alle fik muligheden for at betræde talerstolen i Landstingssalen. Et andet sted på demokratiets højborg befandt lederlinjen sig. Her fik deltager-

ne mulighed for at blive klogere på, hvordan man håndterer de frivillige - ikke mindst i en valgkamp, hvor man må holde hovedet koldt.

Lederlinjen var den af de tre, der blev udsolgt hurtigst.

Sidst, men ikke mindst blev de deltagende på campaignerlinjen instrueret i, hvad en god kampagne er og fik som de eneste denne weekend et sneakpeak på VUs bud på en kampagne til folketingsvalget.

Lørdag aften blev som altid tilbragt på det læk-

re Hotel Admiral, hvor gallakjolerne blev luftet, og Jakob Engel-Schmidt løb med alle præmierne i lotteriet. Aftenens underholdning var en hypontisør, som satte de skeptiske VUeres fantasi på prøve. Søndag kiggede Uffe Ellemann forbi og gav sit besyv med på, hvordan demokrati fungerer ude i den store verden og fortalte et par personlige anekdoter, som kun han kan gøre det. Weekenden sluttede vi af med at høre lidt om skolevalget, og hvad vores rolle som ungdomsparti egentlig er. I sandhed en weekend i valgkampens tegn.

AKU-formand Frederik Arnholdt viser den planlagte folketingsvalgkampskampagne frem.

Det søde kursusudvalg, der sørgede for, at vores weekend forløb som smurt.

Liber, januar 2015

LENNARTS LOUNGE Mit navn er Lennart - velkommen til mit liberale gemmested. Her kan du quizze og høre, hvad der går for sig ude i det ganske land. Hvis du har spørgsmål om VU eller til VU, skal du endelig bare skrive! Min mail er loeve@vu.dk

5 FUN

BREVKASSE Hej Lennart Jeg vil gerne vide, hvad VU mener om aktiv dødshjælp. Hvordan finder jeg ud af det?

Du Lennart! Jeg har hørt, at VU’ere til landsstævnet stjal en båd? Ved du, om det er rigtigt? Hilsen Christian

FACTS

- Jens Husted har 1907 følgere på Twitter - cirka samme antal af indbyggere på øen Læsø.

Hej fra Maja Kære henrivende Maja

Kære Christian

Tusind tak for dit brev! Svaret på dit spørgsmål kan du finde på VUs hjemmeside vu.dk, hvor alle principprogrammer og resolutioner står nedskrevet. Desuden er du altid velkommen til at telefonere vores ordførere - jeg gør det selv dagligt.

Tak for dit spørgsmål! Nu er jeg ingen rygtebørs, men jeg har dog hørt lidt fra landstævnet i Nibe. Jeg har for nyligt haft en snak med de involverede parter, og båden virker til ganske enkelt at være opdigtet af en vred nabo.

Håber du kan bruge svaret. Liberale brøl Lennart

- VU har haft 52 landformænd. Alle mænd. - Pernille Skipper var i sine ”unge” dage medlem af VU.

Hav det godt!

- Vi har lige så mange socialister i foreningen, som der er elge i Danmark. - Vi er Danmarks største ungdomsorganisation.

Lennart

LENN

ARTS

Husk i denne søde eksamenstid, hvad en klog mand sagde engang: Hvis et rodet skrivebord er et tegn på et rodet sind, hvad er et tomt skrivebord så tegn på?

SPIN(

QUIZ Sådan gør du:

Quizzen her er nogt af det sjoveste, jeg ved. For at kunne svare på de næste spørgmål, er du nødt til at svare rigtigt på det forgående. Det vil sige at for at svare på spørgsmål 2, skal du først svare på spørgsmål 1 osv. Så ikke noget med at snyde! Held og lykke!

I dette år har vi hele tre valg i Danmark, som er kendt som det store systemskift, hvor det gamle regeringsparti, blev det næst største og tabte regeringens magten. Hvilket år?

I selvsamme år blev en by angrebet af terrorister som dræbte mere end 3000 mennesker. Hvad hedder denne tragiske begivenhed?

by fik en gave af Frankrig og den stod færdig i år 1886, og står stadig den dag i dag i New 3. Selvsamme York havn. Hvad hedder dette vartegn?

Franskmanden der byggede skelettet, byggede senere, det der i dag er et vartegn for byernes by. Hvem var manden bag byggeriet?

år før dette vartegn blev indviet, sker der en begivenhed i selvsamme by, som ændrede Europa. 5. 100 Hvilken begivenhed? denne begivenhed, opholdte en ambassadør sig i byen, der senere skulle blive sit lands 3. præsi6. Under dent. Hvem var denne mand?

Konkurrence Ingen quiz uden et konkurrenceelement! Send dine svar til loeve@vu.dk senest 20. februar, så deltager du i lodtrækningen om en signeret udgave af Lars Tvedes ”Det kreative Samfund”. De rigtige svar samt vinderen af bogen vil blive offentliggjort i næste nummer. Læs interviewet med Lars Tvede fra Liber her

I NÆSTE NUMMER

KALENDER

FRIHED TIL FORSKELLIGHED: Mød en VU’er, der har en lidt anden tilgang til politik end så mange andre. 90 MANDATER: Læs med når en kendt dansker giver hans bud på, hvordan et Danmark ville se ud, hvis han havde de berømte 90 mandater i Folketinget. UNG I DANMARK: Hvordan ser livet ud, når man ikke bare går op i politik? Læs med, når vi møder den almindelige unge dansker.

REDAKTION

Redaktør: Maria Oien Bidragsydere: Birgitte Søe, Stine Bosse, Camilla Søe, Laura Duus, Cecilie Løwert og Maria Ladegaard Layout: Christian Cidlik Fotos fra Landskonferencen: Annika Clemens Jørgensen

ANSVAR

Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør Maria Oien, dog jf. nedenstående forbehold

HOLDNINGER

Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKT

Har du ris, ros eller bare et forslag til Libers indhold? En artikel, du gerne vil have bragt? Eller kunne du tænke dig at annoncere i bladet? Skriv til webredaktionen på vuwr@vu.dk

Introkursus 7.-8. marts Forårskursus 8.-10. maj Folkemøde 11.-14. juni ... Husk også generalforsamling i din lokale VU-forening.