De røde “20’ere” - Morten Møller

Af Morten Møller Sørensen, Formand for Politisk Udvalg

Langt de fleste årtier er domineret af en politisk tankegang - fx keynesianisme i 30’erne og monetarismen i 80’erne. Normalvis plejer jeg henover sommeren at læse bøger som en galning – det har jeg også gjort i år. Det plejer at være bøger, hvis genre er historisk fiktion ala Downton Abbey, men da jeg kom til den sjette bog om klassesamfundet i slutningen af det britiske imperium sidste år, så skulle der ske noget nyt! Det er jo underholdende nok, men der må simpelthen være en grænse for, hvordan en butler kan portrætteres.

Jeg læste en mursten af en bog om 80’ernes politiske leder, nemlig Ronald Reagan. Præsidenten over dem alle. Manden som ikke alene ændrede USA, men også verdenssamfundet til det bedre. Skattelettelser blev givet og Sovjetunionen gik bankerot, nærmest året efter han forlod Det Hvide Hus. MEN alt dette skete fordi der var vendt en stemning i befolkningen. I USA var man trætte af Jimmy Carters slappe udenrigspolitik og skattestigninger. I Danmark gik Anker Jørgensen frivilligt af, fordi han indså, at de røde ikke kunne redde Danmark fra økonomisk ruin. Idet øjeblik hvor Anker Jørgensen kastede håndklædet i ringen, så skiftede vælgernes tankegang sig radikalt. Nemlig til en mere borgerlig retning. Hold statsbudgetterne i ro og man kan ikke investere sig ud af nogen krise! Ligesom det er sket i Danmark i 10’erne. Men lad os se på, hvilken tankegang der er mest dominerende i dag?

Mette Frederiksen er kendt blandt de fleste danskerne, som en politiker der ønsker at bevare velfærdsstaten. Og det er jo klart – hun er socialdemokrat. Det er også en sag, som langt de fleste danskere vil bakke hende

op i. Hvad er hendes andre mærkesager? Jeg ville mene, at der er tale om lov og orden. Tryghed og alt det som forstås ved begrebet. Orden til at sørge for, at vi bor trygt her i Danmark. Måske skulle man tilføje lidt klima, men kun nok til at hun kan holde de unge i ro!

Altså mere velfærd samt lov og orden. Alt dette kunne lige så godt beskrive diverse europæiske ledere, som det kan beskrive Mette Frederiksen. Vi skal have velfærd og vi skal have orden her til lands. Heriblandt kan man se på Boris Johnson (UK), Sebastian Kurz (Østrig), Andrej Plenkovic (Kroatien), Sanna Martin (Finland) osv. De er ganske rigtigt også konservative og socialdemokrater. De ideologier kan skræmmende nok ligne hinanden. Dette kan vi også se på Danmarks Ungdomspartier – med alt respekt! Den overstigende tanke er altså: En stor velfærdsstat og tryghed til borgerne. Den store barnepigestat. En hver liberals værste mareridt!

Hvor passer Venstre som parti ind? Hvis du spørger Venstre, ville dette nok være på samme målsætninger som Mette Frederiksen. Altså, vi skal have en stor stat samt lov og orden (herunder en stram udlændinge politik). MEN det vil vi som parti jo aldrig kunne konkurrere mod Socialdemokratiet på. Jovist, vi har vundet på sundhedspolitikken før og udlændingepolitikken. Essentielt vil Venstre, så længe partiets ideologi er liberal, aldrig kunne vinde over Socialdemokratiet på de to platforme. Venstre vil aldrig offentligt kunne prioritere offentlige arbejdspladser fremfor private. Og vi som liberalt parti, kan heller aldrig begynde at stille spørgsmål ved flygtningekonventionerne, som Socialdemokratiet har gjort. Og heldigvis for det.

Mine hovedpointer er følgende: 1) Venstre og det liberale Danmark kan ikke rejse sig, så længe tidens ideologi bevæger sig på en blanding mellem konservatisme og socialdemokratisme. Vi kan ikke konkurrere med det – det må vi heller aldrig gøre. 2) Forudsætningen for at vinde regeringsmagten er, at befolkningen ikke æder denne barnepigestat, som om det var pina colada på en varm sommerdag. Vi SKAL åbne danskerne for en ny politisk idé om, hvordan staten skal indrettes. Vi skal vise dem et alternativ til barnepigestaten og ændre den politiske dagsorden til næste valg. Ellers er alt tabt.