
5 minute read
Rikke Berg
SKABER DAGLIG NYDELSE I HVERDAGEN
Rikke Berg, indehaver af Multiform i Odense og nu også Kolding, hjælper folk med at få opfyldt deres drømme i boligen – både når det gælder køkken og badeværelse
Advertisement
- Hos os kan man blive holdt i hånden fra a til z, når man skal have nyt køkken eller badeværelse, siger Rikke Berg.

Det handler om daglig nydelse og personlig hverdagsarkitektur, når Rikke Berg sammen med sit team vejleder sine kunder om indretning af køkken, badeværelse og boligen i det hele taget. Hun har fokus på rumoplevelsen, hvor selv den mindste detalje skal passe ind i en større helhed. Rikke Berg er indehaver af Multiform i Odense og hun har netop åbnet en Multiformbutik i Kolding i begyndelsen af 2022. Hun dækker nu Multiform på Fyn samt i hele det sydjyske område fra Vejle og sydpå til grænsen. - Mulighederne er mange, når husets vigtigste rum skal skiftes ud. Mange står i situationen, ”Vi skal have nyt køkken – hvad gør vi så?” - Mange har brug for sparring, og her kommer vi ind i billedet. Folk skal føle sig trygge og godt hjulpet gennem hele processen, siger Rikke Berg, der har været i køkkenbranchen i 23 år. - Vores kunder skal vide, at de kan få hjælp til at få opfyldt deres drømme, først og fremmest når det gælder køkkendesign, men også set i kombination med husets andre rum. Den personlige service og rådgivning er vigtig, og det skal altid ske på kundens præmisser og i et godt samspil, understreger hun. - Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, og der er ingen standardløsninger. Vi arbejder med individuelle løsninger og i respekt for dét, der ønskes – men altid med udgangspunkt i kvalitet og æstetik.



Nu også i Kolding
I 2017 blev Multiform og Rikke Berg enige om at starte i Odense Centrum på adressen Falen 11, hvor hun indrettede en lækker og indbydende forretning. Ud over køkkener fra Multiform har hun her forskellige eksklusive agenturer indenfor belysning, badeværelser og indretning af hjemmet, og hun kører også sit eget brand, ”Rikke Berg Boligdesign”. - Det er gået rigtigt godt i Odense, og det gav mig lyst til at tage udfordringen op med at starte en forretning i Kolding, som jeg sammen med mit team har bygget op helt fra bunden under det samme koncept som i Odense. - Kolding er et spændende sted med et stort potentiale i hele Trekantområdet og syd på ned til grænsen, og jeg mærker en stor interesse, siger Rikke Berg, der åbnede den 3. januar 2022 – efter forsinkelse pga. corona. Hun har netop holdt åbningsreception i de nyistandsatte lokaler, som er indrettet i en tidligere apoteksbygning, og hun er faldet godt til i Kolding og oplever, at kunderne har taget godt imod hende. Hun har fire ansatte, som arbejder i henholdsvis Odense og Kolding, og selv er hun begge steder, dog mest i Odense. - Jeg har været meget i Kolding under opbygningen af butikken, og jeg vil fortsat være her hver uge efter behov, siger hun.

Når kunder kontakter Multiform, besøger Rikke Berg ofte kundernes bolig for at drøfte indretning af ikke bare køkken men også øvrige rum.



Tidløst håndværk
Efter mange år i branchen er Rikke Berg nu en fasttømret del af Multiform, og det er for hende det rette sted at være. - For mig er det et privilegium at arbejde med tidløst håndværk og design, og jeg er glad for at arbejde med et dansk klassisk produkt, som jeg kan stå 100 procent inde for. - Med et Multiform-køkken får du et prisbelønnet, håndlavet snedkerkøkken i udsøgte materialer. Der er masser af gode detaljer og en klassisk tidløshed, der aldrig går af mode. På den måde får man et køkken, der holder på tværs af generationer. - Mange tænker i dag i bæredygtighed, når de køber køkkener og møbler. Derfor oplever vi flere og flere familier, der investerer i et klassisk designkøkken, der kan holde til at blive brugt i mange år. Mange vil hellere spare sammen til at købe et håndlavet køkken frem for et, som måske kun holder i 5-10 år.
Bygget op fra bunden
Rikke Berg fortæller, at snedkerværkstedet i Kibæk er udgangspunktet for Multiform, og at køkkenerne her produceres af specialiserede håndværkere, der bygger op fra bunden. - Alt træ håndsorteres, og der bruges stadig dyvler, tapper, not og fer. Gode gamle dyder som karakteriserer og understreger det fine håndværk. Træet til køkkenerne kommer fra et lille familiedrevet savværk i Østrig og bliver udelukkende skovet i Europa.
Jeg har altid elsket at indrette, og jeg føler mig privilegeret over at gøre det, jeg allerhelst vil, siger Rikke Berg.
- I Multiform er vi stolte af vores produkter og af den lille eksklusive produktion, der er tale om, siger Rikke Berg og tilføjer, at firmaet er som en ”lille familie”, hvor man kender hinanden og har respekt for alle led i kæden. Der er 10 Multiform-butikker i Danmark, heraf fire i Københavnsområdet samt i Horsens, Aarhus, Aalborg, Herning, Odense og nu også Kolding. Firmaet blev etableret i 1982 og har således 40 års jubilæum i år.

Naturens farver
Om tendenserne lige nu siger Rikke Berg, at det går meget i retning af ”naturens farver”. - Mange går efter det afdæmpede og rolige, som påvirker og indbyder til hygge og afslapning. Det gælder valg af træ, hvor f.eks. røget eg er populært, og også ved valg af bløde tekstiler, hvor velour og hørmaterialer i varme toner slår igennem. - Vi leverer køkkener, hvor der tages hensyn til omgivelserne, så inde og ude nærmest flyder sammen, ligesom vi også giver sjæl til arkitekturen i byen, både når det gælder byhuse og større villaer. - Det er alt dette, der er så fascinerende at arbejde med, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg elsker mit arbejde og samspillet med kunderne, når det gælder om at skabe smukke rum, siger Rikke Berg, der fremhæver, at hun har et rigtigt godt team i sine forretninger.

Eksklusive senge & lækkert tilbehør

KIG FORBI VORES INSPIRERENDE BUTIK: STALDGÅRDSGADE 10 . 7100 VEJLE MANDAG TIL FREDAG 10.00-17.30 & LØRDAG 10.00-14.00 . TLF. 75 833 277 ELLER BESØG OS ONLINE DØGNET RUNDT: SENGEEXPERTEN.DK
