Skip to main content

Valsemøllen - Foreløbig høstinformation 2026

Page 1

Esbjerg, den 5. oktober 2026

Foreløbig Høstinformation 2026 Kære Kunde Vi er godt i gang med indkøring af ny høst i både rug og hvede. Høsten tegner til at have været rigtig fin, det tørre vejer har givet regional variation, med et lidt lavere udbytte end forgangene år, men der ses gode kvaliteter med højere proteinniveauer, højere faldtal samt god stabilitet. Rug Pæne veludviklede kerner, faldtal ligger højere end de forgangene år, hvilket indikerer en lavere enzymaktivitet. Vi forventer dog at vi kan ligge indenfor de normer der er fastsat. Vi er lige nu på omkring 50% ny høst i vores rugmel og rugprodukter. Testbagninger har indtil nu har vist samme kvalitet og der har ikke været behov for ændringer. Når andelen øges til 100% kan det givetvis være at den lave enzymaktivitet kan påvirke volumen, krummens saftighed og brødets kvalitet. Vi anbefaler derfor at følge dejtemperatur, konsistens, hævetid og det færdige brøds kvalitet og overveje om processer skal justeres i henhold til konkrete observationer. På rugmel og kerner er vi på omkring 50-60%, og øko. rugmel og kerner 40% ny høst. Hvede Vi ser overordnet en god hvedekvalitet med gode glutenværdier og god dejstabilitet. Testbagningerne har ligeledes vist pæne brød med god volumen. Både faldtallet og den målte glutenkvalitet ligger højere end sidste år. Under lagring og eftermodning kan melets dejegenskaber ændre sig, og dejen kan derfor opleves mere stabil eller stram. Dette kan give anledning til at ændre ælteprofilen, hvis det observeres. Vandoptagelsen er en smule lavere end i de foregående år, men det har endnu ikke givet mærkbare forskelle i vores testbagninger. Ved overgang til den nye høst anbefaler vi derfor, at vandtilsætningen vurderes ud fra dejens faktiske konsistens. Hvis melet har behov for længere hydrering, kan en lidt længere blandetid ved lav hastighed eller en kort hvile før færdigæltning afprøves. På vores soft hvedemel er vi på 100% ny høst, øko. hvede på 75%-100% ny høst, og på andre hvedemelsvarianter er der implementeret omkring 20-75% ny høst. Ved spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte din konsulent eller Valsemøllen direkte. Venlig hilsen Valsemøllen A/S Pia Krogstrup Heltborg Produktudviklingschef


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Valsemøllen - Foreløbig høstinformation 2026 by valsemollen - Issuu