Lokal ugeavis for www.vadumbladet.dk • Tlf. 98 27 13 51 • Nr. 13
• 42. årgang • Onsdag den 27. Marts 2024
F R I S ØR
- fordi smukt hår gør en forskel ! - du er også velkommen
hos...
Mandag kl. 8.30-19.00 Onsdag - torsdag - fredag kl. 8.30-18.00 Tirsdag & lørdag lukket
AaB’s maskot ”Theodor” kom på besøg i Vadum.
Standerhejsning i Vadum Fodbold Fodboldafdelingen under Vadum IF afholdte, lørdag 16. marts, standerhejsning for ungdomsafdelingen. Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side og gav visse udfordringer, var der alligevel mødt over 50 forventningsfulde drenge og piger op sammen med deres forældre. fortæller Jens Peter Hansen fra Vadum IF. Efter en kort introduktion af de forskellige trænere for de forskellige hold fra U5 til U16 samledes børnene holdvis til en times træning, samt lidt sjov og ballade, og på trods af vejret viste både børn og
forældre stor entusiasme, og man fornemmede klart at alle parter havde set frem til sæsonstarten. - I slutningen af træningsseancen fik vi fint besøg i form af AaB`s mascot Theodor, der til stor glæde for ikke mindst alle børnene pludselig dukkede op ud af det blå, og var med til at give børnene en fuldendt oplevelse, fortæller Jens Peter Hansen fra Vadum IF. En stor tak til AaB for venligheden med, at vi var i stand til at give børnene denne oplevelse. - Efter Theodor havde forladt os var der røde pølser m/brød, sodavand og kaffe til såvel store som små,
vel tilberedt af vores egen Per Kok. Der har også været afholdt standerhejsning for seniorafdelingen, hvilket skete lidt tidligere på måneden, nærmere bestemt lørdag den 2. marts, da turneringen her starter op allerede i påskedagene. Her var en stor håndfuld spillere mødt op til en mindre gang første træning og efterfølgende blev der serveret suppe tilberedt af Mortens Køkken i Cafeen i Vadum Hallen. - Vi takker for den fine opbakning i forbindelse med standerhejsningerne og ser frem til at byde endnu flere velkomne i den nærmeste fremtid, nu hvor forårssæsonen for alvor går i gang.
VI ØNSKER ALLE EN RIGTIG
GOD PÅSKE
Thorkil, Hanne & Anette
- GÆT HVAD VI LAVER :
VVS - INSTALLATION BADEVÆRELSER GASINSTALLATION JORDVARME SOLVARME STOKERFYR
VENTILATION BLIKKENSLAGER FJERNVARME INDUSTRI SMEDEARBEJDE