Lokal ugeavis for www.vadumbladet.dk • Tlf. 98 27 13 51 • Nr. 11
• 42. årgang • Onsdag den 13. Marts 2024
Biskoppen var på besøg i Vadum Kirke Prædikede i kirken og fortalte om udfordringer med præstemangel og gamle kirker VADUM: Søndag, 3. marts var det biskop i Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen, der forrettede gudstjenesten i Vadum Kirke. Efter gudstjenesten var der kirkekaffe i Sognegården, og da biskoppen og menigheden havde fået en bid brød, holdt biskoppen som lovet et lille oplæg, hvor han bl. a. kom ind på, hvor vigtig en kulturinstitution Folkekirken er. Aalborg Stifts kirker står for omkring 30.000 arrangementer i løbet af et kirkeår, hvilket ingen andre foreninger i området gennemfører.
Derudover fortalte biskoppen om de udfordringer Folkekirken står overfor i den nærmeste fremtid: Præstemangel og middelalderkirker. Præstemangelen ses f. eks. når der bliver opslået en ledig præstestilling. Hvor der tidligere kunne være op mod 10 ansøgere, er der i øjeblikket i gennemsnit kun to til tre ansøgere pr. stilling – det er dog ofte et plus, at der er en præstebolig i sognet, som i Vadum. Den anden udfordring er de smukke gamle middelalderkirker. Vedligehol-
delse og renovering af disse kirker koster en del, men desværre er hovedparten af middelalderkirkerne placeret i de tyndere befolkede dele af lande, hvor indtægtsgrundlaget - og dermed pengene til renovering – er lav. En løsning på udfordringerne er endnu ikke fundet, men der arbejdes med at finde fremtidssikrede løsninger. Biskoppen talte også om, at Folkekirken skal blive bedre til klart at formidle, hvad den kan bidrage med. Thomas Reinholdt Rasmussen mener, at Fol-
kekirken først og fremmest bidrager med ”håb” – at kirken skal være med til at formidle, at det er værd at leve, og at vi i dåben er
sat ind i en større sammenhæng. Biskoppen mindede også menigheden om, at kærligheden er størst af alt.
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen på prædikestolen i Vadum Kirke
Mange var mødt frem for at høre biskoppen fortælle i Sognegården
- GÆT HVAD VI LAVER :
VVS - INSTALLATION BADEVÆRELSER GASINSTALLATION JORDVARME SOLVARME STOKERFYR
VENTILATION BLIKKENSLAGER FJERNVARME INDUSTRI SMEDEARBEJDE
Vi bygger på gode idéer Renommé - din lokale håndværker
BYG TØMRER & SNEDKER
Renommé-Byg ApS|Vester Halne Vej 15|9430 Vadum|Tlf. 22 148 149 www.renommé-byg.dk