Vadum Bladet nr. 42 - 2023

Page 1

Lokal ugeavis for www.vadumbladet.dk • Tlf. 98 27 13 51 • Nr. 42

• 41. årgang • Onsdag den 18. Oktober 2023

Marianne Jensen og Jette Østergaard samt fysioterapeut Stefan Mikkelsen fra Aalborg Sundhedscenter igang med “Mobil Rehabilitering” i Multisalen i Vadum Hallen.

“Mobil rehabilitering” i Vadum for sundheden Tilbud booster sundhed og skaber livskvalitet VADUM: En kronisk sygdom behøver ikke sætte en stopper for et godt liv – tvært imod. Det har en gruppe borgere i Vadum lært. Igennem tilbuddet “Mobil rehabilitering” er de blevet klogere på deres sygdom - de har skruet lidt på vanerne, og på egen krop mærket gevinsten i form af overskud, energi og mere livskvalitet. Fra november starter tilbuddet op i Tylstrup. Det er fredag formiddag i Vadum Hallen, og en flok kvinder og et par mænd er i gang med at skifte til det rette fodtøj, for at komme ind multisalen. De har netop afsluttet en

times undervisning om kost og skal videre til dagens træning. Marianne Jensen, Jette Østergaard og Birgit Jensen er blandt deltagerne i “Mobil rehabilitering”, der består af undervisning og træning. De tre kvinder har alle diabetes type-2 og ved, at det med maden har stor betydning. De fortæller, at undervisningen har givet dem en masse ny viden både om madvaner, men også hvordan sygdommen og medicinen påvirker kroppen. De har ikke alle lige meget erfaring med at træne, men er enige om, at træningen er sjov og giver energi.

Deres begejstring for tilbuddet skyldes, at underviserne er engagerede og rigtig gode til at give inspiration, men især også fordi tilbuddet foregår lokalt. – Det er et mareridt med parkering inde i byen. Jeg bliver stresset allerede ved tanken om at skulle derind, siger Jette Østergaard. En del af tilbuddet består af undervisning. Deltagerne får viden om deres kroniske sygdom og hvordan for eksempel kost, motion og medicin påvirker den. Jette Østergaard der er ny-diagnosticeret med diabetes type-2 siger om undervisningen: - Det var fantastisk, hun

(sygeplejerske Anja Muldkjær) visualiserede, hvad der sker i kroppen. Det gav så meget mening. Alle de symptomer jeg har mærket passede. Birgit Jensen har levet med diabetes i knap 40 år. Hun er helt enig og siger: Jeg har altid arbejdet meget, og har aldrig opsøgt en diætist, men da det her tilbud kom, ville det være flovt ikke at tilmelde mig, og jeg har lært rigtig meget nyt for eksempel om proteiner og kulhydrater. Jeg har fulgt gamle kostråd nogenlunde, men der er lavet så meget om. Det har været så givende, så nu går jeg og missionerer overfor venner og familie, der aldrig har hørt om alt det her.

Nye venskaber Imens forløbet står på, er der ingen tvivl om, at deltagerne er motiverede og fyldt med energi. Spørgsmålet er, hvordan de nye vaner og al den nye viden fastholdes, når tilbuddet slutter, og hverdagen melder sig. Her er kvinderne slet ikke i tvivl. Alle vil fortsætte med noget, og den store fordel er, at tilbuddet foregår lokalt. Jette Østergaard siger: – Søren (fysioterapeut) har vist os, hvad der er af tilbud lokalt her og nu, og hvad der kommer i løbet af efteråret. Nogen her i Vadum laver opfølgning for os her på stedet, og det er en kæmpe gevinst, at man kan følges med nogen. Før kendte vi kun hinanden perifært. Nu er vi blevet gode venner, og det er me-

VVS - INSTALLATION BADEVÆRELSER GASINSTALLATION JORDVARME SOLVARME STOKERFYR

    

Giv det en chance Birgit Jensen, Jette Østergaard og Marianne Jensen har lært at leve bedre med deres kroniske sygdom og at sortere og prioritere i deres liv. De oplever derved mindre stress og langt mere livskvalitet. De fremhæver, at underviserne er gode til at skabe tryghed på holdet, og gode til at tackle deltagerne individuelt. – Det her tilbud er for alle. Det er meget favnende og der er plads til alle forskelligheder. På det her hold er der nogen, som både har KOL og diabetes og forhøjet blodtryk og kolesterol og kognitive udfordringer. Det er jo livsvarige lidelser vi har, og vi lærer at leve med det på den gode måde, og ja - det er egentlig ordene, siger Jette Østergaard. - Ja, folk skal give det en chance, og så skal de hive nogle flere mænd med, tilføjer Marianne Jensen, inden de tre bevæger sig videre til dagens træning.

“Mobil rehabilitering” er et gratis tilbud fra Aalborg Kommune til borgere, der lever med diabetes type-2, en lunge- eller hjerte-karsygdom. Der er opstart på et nyt forløb i Tylstrup til november.

Skatt Christensen Begravelsesforretning

- GÆT HVAD VI LAVER :      

get nemmere at komme ud ad døren, hvis der er nogen, som venter på en, tilføjer Birgit Jensen.

v/ Høstgaard

VENTILATION BLIKKENSLAGER FJERNVARME INDUSTRI SMEDEARBEJDE

Kommer gerne i hjemmet Døgnvagt uden tillæg

Østerbrogade 77 Nørresundby Bente

John

www.skattchristensen.dk ∙ 98 17 17 82


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Vadum Bladet nr. 42 - 2023 by Vadum Bladet - Issuu