3 minute read

Behandling for knogleskørhed: Succes i Nordjylland

NORDJYLLAND: Region

Nordjylland er Danmarksmestre, når det kommer til opsporing og behandling af knogleskørhed. Det kan måles på et rekordlavt antal brækkede hofter. En ny opgørelse understreger betydningen af optimal behandling og et godt samarbejde mellem hospital og praktiserende læger.

Advertisement

Professor og overlæge ved Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Peter Vestergaard, er ikke i tvivl, når han betragter den støt faldende kurve, der viser antallet af nordjyske patienter, som har pådraget sig en fraktur i lårbenet - også kaldet et hoftebrud. Han siger: Vi gør det (stadig!) rigtig godt i Nordjylland.

Siden 2002, hvor grafen toppede med omkring 1000 patienter årligt, har antallet af hoftebrud været jævnt faldende. De nyeste tal fra 2022 er 686 tilfælde.

De gode tal er først og fremmest et produkt af, at Nordjylland er den region, som er bedst til at opspore osteoporose - også kendt som knogleskørhed, mener Peter Vestergaard:

Hoftebrud koster samfundet dyrt i form af bekostelige operationer og ekstraordinære udgifter til bolig og pleje, både i folks hjem og på plejehjem og til rehabiliteringsforløb.

Godt samarbejde

Ifølge professoren skyldes de gode tal ikke kun, at Aalborg UH over årene har opbygget specialistviden inden for behandling af osteoporose. De nordjyske praktiserende læger har også en stor del af æren: - De er superdedikerede, og dygtige til at henvise de rigtige patienter til avanceret udredning og behandling på hospitalet. Lægerne har et godt kendskab til deres patienter og er opmærksomme, hvis der f. eks. er osteoporose i familien. Det betyder, at vi får patienterne ind i tide, så vi kan igangsætte forebyggende behandling. Og når vi afslutter patienterne herfra, sørger de praktiserende læger for at følge op og sikre, at patienterne fortsat får deres medicin, fortæller Peter Vestergaard.

Også på hospitalerne har man skærpet opmærksomheden på eventuel osteoporose hos f. eks. patienter, som er endt på skadestuen på grund af et knoglebrud.

- Vi er ved at indføre det, vi kalder Fracture Liaison Service i hele Region Nordjylland, hvor vi er særligt opmærksomme på patienter, som ville være relevante at skanne og eventuelt sætte i behandling for osteoporose, forklarer Peter Vestergaard.

I Nordjylland er man meget optaget af, at sikre patienterne en optimal behandling, samtidig med, at de kun får den behandling, de har brug for:

- Målet med behandlin- gen er at løfte patienterne op, til de ikke længere har brug for knoglestyrkende behandling, og her har vi i dag nogle muligheder for ved hjælp af forskellige typer medicin at bygge knoglerne op til et niveau, hvor patienterne teknisk set ikke længere har osteoporose.

Få bivirkninger

Netop opmærksomheden på at stoppe behandlingen i tide betyder også, at Nordjylland klarer sig godt, når man kigger på antallet af bivirkninger i form af atypiske brud - også selvom mange er i behandling. De atypiske brud er brud, hvor knoglerne i meget sjældne tilfælde brækker som følge af den ellers knoglestyrkende behandling.

- Den knoglestyrkende behandling virker ved at hæmme aktiviteten af de knoglenedbrydende celler. På den måde nedsættes knogleomsætningen, og knogletabet standses, og der opbygges i stedet nyt knoglemineral, som reducerer risikoen for brud. Men behandles man for meget eller for længe, forøges risikoen for atypiske brud. Den balance ser vi ud til at have godt styr på i Nordjylland, forklarer Peter Vestergaard.

CAMPINGVOGN TIL SALG Model Bürstner Belcanto X-clusive, årgang 2007

Modellen er en 460 TL

2,30 cm bred, toltallængde 695cm, karosserilængde 543 cm.

Udstyr: Alu fælge, aircondition, AL-KO ATC Trailer Control.

Fuldautomatisk Enduro Mover monteret i 2016.

Enduro fuldautomatiske støtteben monteret i 2021.

Mobilt internet med Arietec combi antenne og WIFI Router.

Fortelt: Isabella Sunshine Solsejl 2015 med front og sider. Tempo 100. Godkendt i Tyskland.

Kom og se vognen, så bliver vi nok enige om prisen.

Knud E. Thomsen

Mejerivej 23, 9430 Vadum

Tlf. 40 56 19 32 eller 98 27 19 32

Velkommen i kirken og sognegården

Ved gudstjenester og andre tilbud i kirken kan kirkebilen benyttes. Ring 48 48 48 48 mindst en time før.

Husk at følge med i kalenderen på vores hjemmeside www.vadumkirke.dk for evt. ændringer

Juli

Søndag d. 2. juli kl. 10.00 Gudstjeneste

Søndag d. 9.juli kl. 10.00 Gudstjeneste

Søndag d. 16. juli kl. 10.00 Gudstjeneste

Søndag d. 23. juli kl. 10.00 Gudstjeneste

Søndag d. 30.juli kl. 10.00 Gudstjeneste

Alle er meget velkomne

Vikarierende sognepræst Viggo Ernst Thomsen Tlf.: 51 33 30 22 • Mail: vet@km.dk

Klogere

Jeg får ofte spørgsmålet, om der er noget, jeg fortryder, og så siger jeg: Det er der faktisk ikke. Der er da en masse ting, jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg vidste, hvad jeg ved i dag, men det kunne jeg jo ikke, for jeg vidste det jo ikke. En gang imellem banker man hovedet i mod en mur, fordi man troede, det var en dør. Det var det så ikke, men så ved man det til en anden gang. Det er det, man kalder erfaring.

Birgitte Raabjerg, Skuespiller og coach

This article is from: