Hospital Drift & Arkitektur nr. 2 2023

HOSPITAL

Nr. 2 maj 2023 12. årgang ISSN Nr. 2245-3997

DRIFT&ARKITEKTUR FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk

www.hospitaldrift.dk

Bygherrerne: Vi bør påtage os et større ansvar for at undgå store byggeskandaler

Aarhus Universitetshospital, det første og største supersygehus, som står færdigt

Flere effektive våben bør sættes ind i kampen mod multiresistente bakterier

Hospitalerne skal være knivskarpe på, hvordan de bedriver innovation

One-touch for better treatment

Tempus600 Effektiviserer transporten af små prøver ®

Effektiv, direkte prøvetransport med Tempus600® sikrer hurtige, forudsigelige svartider Med Tempus600® kan hospitaler automatisere håndtering og transport af blodprøver og andre små prøver fra afdelingen til laboratoriet. Den effektive transport af højvolumen prøver hjælper med at strømline arbejdsrutiner og sikre hurtige, forudsigelige turnaround tider for testresultater.

Uanset om der er brug for et enkelt system eller et koncept, der dækker hele hospitalet, kan Tempus600® integreres og senere ekspanderes efter behov.

De fleksible, skalerbare systemer gør det muligt at kombinere komplette logistikløsninger til ethvert setup.

Bed wards

Bloodsampling Emergency

Laboratory

Installation

Cardiology

• 2 ugers installationstid - uden at forstyrre den daglige drift • Ekstremt pålideligt udstyr med en oppetiden på 99,93 % • Modulære skalerbare løsninger, der er nemme at integrere og ekspandere

Intensive care Sample reception area

Transportprocedure • Tag blodprøven • Læg prøven i sendestationen • Direkte transport fra punkt til punkt • Ankomst i laboratoriet efter få sekunder • Testresultater er hurtigt tilgængelige • Effektiv og bedre behandling af patienter • Sparer tid og penge

www.sarstedt.com ∙ www.tempus600.com SARSTEDT ApS · Brogesvej 18 · 7441 Bording · Denmark · Tel: +45 8686 5762 · info.dk@sarstedt.com

Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand.polit. john@vaboe.dk Redaktionsudvalg/FSTA: John Vabø Fagredaktør Jørgen Lindegaard, jl@fsta.dk Birgitte Gade Ernst, be@fsta.dk Søren Kusk Godiksen, skg@fsta.dk FSTA’s bestyrelse: Formand: Kaj Hyldgaard, Teknisk koordinator, Nyt Aalborg Universitetshospital, kh@fsta.dk Næstformand & Kasserer: Mogens Kaas Thrane, Senior Projektchef NCC, mt@fsta.dk Bestyrelsesmedlemmer: Birgitte Gade Ernst, Segmentchef, Arkitema Architects, be@fsta.dk Lene Stevnhoved, Senior Developer, ELF Development, ls@fsta.dk Michael Møller, Markedschef Niras, mm@fsta.dk Jørgen Lindegaard, Teknisk chef, OUH, jl@fsta.dk Finn Westergaard, Seniorrådgiver, El, Norconsult A/S, fw@fsta.dk Suppleanter: Thomas Nordkvist Jensen, Driftschef Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, tnj@fsta.dk Søren Kusk Godiksen, Sektionsleder, Regionshospitalet Randers, skg@fsta.dk Redaktionens adresse: Indlæg og kommentarer kan mailes til john@vaboe.dk Synspunkt: Forum for debat – er åben for sundhedsfaglige- og politiske emner, og er uafhængig af redaktionens holdning.

Kontakt: John Vabø, john@vaboe.dk Tlf. +45 40 50 80 00 Tekst: Journalist Ib Erik Christensen og journalist Gordon Vahle Abonnement: Se www.hospitaldrift.dk Adresseændringer: Bedes mailet til info@vaboe.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Udgiver: Vabø Publishing ApS Fjordternevej 16, 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISSN Nr. 2245-3997 Layout og tryk: Stibo Complete Citater og uddrag fra artikler i Hospital Drift & Arkitektur skal ske med tydelig kildeangivelse.

Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige tilladelse.

Forsidefoto: Nyt AUH, foto Thomas Mølvig

Indhold 2/2023 A R K I T E K T U R & B Y G G E R I · I T · K VA L I T E T · L O G I S T I K · M I L J Ø & E N E R G I · P RO G R A M M E R I N G · R Å D G I V N I N G · T E K N I K F S TA – F O RU M F O R S Y G E H U S T E K N I K O G A R K I T E K T U R – W W W. F S TA . D K

4

Endnu et plaster på det blødende sår AF FORMAND HANS MARTENS

Mangel på arbejdskraft stresser, men patienterne må ikke mærke det 6 AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Jobglæde, stabilitet og høj faglighed er værn mod arbejdskraftsmangel

8

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Bygherrerne: Vi bør påtage os et større ansvar for at undgå store byggeskandaler

9

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Aarhus Universitetshospital, det første og største supersygehus, som står færdigt

14

AF HEAD OF HEALTHCARE MAIBRITT DAMMANN

17

Om Digital Twins i robot­teknologi og videre endnu AF PROFESSOR CHRISTIAN SCHLETTE

Flere effektive våben bør sættes ind i kampen mod multiresistente bakterier

18

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

20

Det handler om prioriteringer AF LEKTOR, PH.D., CAN. CUR. OG SYGEPLEJERSKE KARIN BUNDGAARD

Hospitalerne skal være knivskarpe på, hvordan de bedriver innovation

22

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

26

AI og bygningsdrift AF SENIOR CHIEF CONSULTANT JESPER TANGGAARD

28

Faldforebyggelse – forbedring af patientsikkerheden AF PETER KIRKEGAARD

30

Sygehus Sønderjylland rykker på den grønne dagsorden

Besøg

2sp x40_Cote dOr_2019_streamer.indd 1

www.cotedor.dk Ferieboliger i Provence

30.08.2022 08.31

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 3

H O SPITALS S YS T EMER I EU AF FORMAND HANS MARTENS, COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY

Endnu et plaster på det blødende sår Det danske sundhedsvæsen har været igennem en langstrakt proces med lappeløsninger på et system, som på længere sigt ikke er bæredygtigt. Regeringens nylige udspil præsenterer igen lappeløsninger, der ikke angriber det egentlige problem, nemlig at hele sundhedssystemet trænger til en gennemgribende reform.

Danmark befinder sig i en mindre gruppe af lande i Europa, som ”kun” har et offentligt hospitalssystem – sammen med Storbritannien og andre nordiske lande. I resten af Europa har man et system, der har både offentlige og privatejede hospitaler, og som opererer under det nationale sundhedssystem. Altså ikke som i Danmark og i Storbritannien at den private hospitalssektor ligger udenfor det nationale sundhedssystem og derfor kun bruges af systemet, når de offentlig ejede hospitaler ikke kan klare presset og ventetiderne bliver for lange – eller bruges af dem, som har råd til selv at betale eller som har en sygeforsikring, der kan gøre det.

Men privat indblanding i sundhed giver jo ulighed, lyder argumentet ofte. I Danmark er vi vant til, at familielægerne, speciallægerne, tandlægerne og ambulancekørselen foregår på privat basis. Men altså ikke hospitalerne, men når man har et så presset offentligt system, som alle er enige om, vi har i Danmark – og i Storbritannien – så kommer uligheden bragende, for så er det folk med penge, høj uddannelse og sygeforsikringer, der kan smutte uden om ventelisterne og købe sig ind på private hospitaler og klinikker, I lande, hvor man har et mix af private og offentlige hospitaler, får patienterne større valgmuligheder, samtidig med, at ventetiderne generelt er lavere.

Den nye ordning med at privathospitalerne i Danmark bliver en slags reserve i et par år, kan måske hjælpe med at få puklen efter Corona bragt ned, men det løser ikke de langsigtede problemer i sundhedssektoren, for den krise er ikke kun et efterslæb efter Corona, den er også et resultat af den demografiske udvikling, hvor vi får en stærk stigning i antallet af ældre (der ofte har mange sygdomme) og færre unge til at betale til det offentlige system – og til at arbejde i sundhedssektoren – eller for den

4

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

sags skyld i andre sektorer. Og når man så vil klare det problem ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, så må man spørge: Hvor skulle de mennesker komme fra? Der er ingen ekstra kapacitet i Europa, og tager man arbejdskraft fra andre dele af verden, så skal der bruges en masse energi til at lære dem det danske sprog og dansk kultur. Og så er spørgsmålet i øvrigt, om man ud fra en etisk betragtning kan tillade sig at overbyde lande rundt omkring i verden, som har brug for personalet selv, og som har investeret i at uddanne arbejdskraften?

I Storbritannien er der nu startet en helt ny debat, som har været vanskelig at få i gang. NHS – National Health Service – er et lige så ”helligt” begreb som det dansk sundhedssystem er, men efter at man gennem mange år har sat flere og flere penge af til NHS, uden at det har haft effekt for patienterne, er man nu begyndt at diskutere, om ikke modellen burde reformeres grundlæggende.

Man burde i Danmark følge det eksempel og erkende, at der er fundamentale problemer i sundhedssystemet, som kalder på en gennemgribende transformation. Og så i øvrigt starte med at se lidt på, hvordan man klarer problemerne i landene omkring os og prøver at lære af de ideer.

Det bedste ville være, at man fik så mange politiske partier som muligt med i at fastægge en ramme for reformer og inkludere et håndslag om, at man ikke ville ændre på den aftale over en periode på f.eks.

10 år. Det er nødvendigt, fordi en dyb reform vil kræve et opgør med mange fastlåste siloer af traditioner, personalegrupper og deres organisationer – og for at forebygge, at populisme tager over i debatten om reformer.

En god start på reformer er at se grundigt på, hvordan Danmark ligger i forhold til de andre europæiske lande, og der er masser af data, der illustrerer det. F.eks. udgiver Europa-Kommissionen sammen med OECD hvert andet år en publikation, som hedder Health at a Glance1), og den kan man downloade gratis. Her kan man f.eks. se, at den danske levealder er lav i Europæisk perspektiv, og det har den været gennem mange år. Danskere levere f.eks. kortere end svenskere og nord-

mænd. Hvorfor? Alene at søge et svar på det på det spørgsmål kan måske give nogle svar på, hvad der er galt med sundhedssystemet. For det er ikke, fordi Danmark spenderer mindre på sundhedssystemerne and nabolandene. Det er heller ikke, fordi vi mangler hænder, som man siger, for ser man på hvor mange læger og sygeplejersker, der er i Danmark, så havde Danmark i 2020 4,3 læger pr. 1000 indbyggere, og det havde Sverige også. EU-gennemsnittet lå på 4 læger pr. 1000 indbyggere – altså lavere end i Danmark. Samme år havde Danmark 10,1 sygeplejersker pr. 1000 indbyggere. Sverige havde 10,3 og EU-gennemsnittet var på 8,3! Vi mangler hænder, men det gør alle i Europa, og Danmark er bedre forsynet med læger og sygeplejersker, end EU-gennemsnittet.2) Så måske er problemet ikke (bare) hvor mange læger og sygeplejersker, vi har, men om vi bruger dem på den bedst mulige måde? Men det kræver meget politisk mod at stille det spørgsmål, og langt mindre mod at ”finde en pose penge”.

En anden ting, der er karakteristisk for Danmark er, hvor lidt der bruges på den forebyggende indsats og på den primære sundhedssektor. Danmark bruger kun 11 % af de samlede sundhedsudgifter på den primære sektor mod et EU-gennemsnit på 13 %.3) Samtidig har andre lande omkring os haft gode erfaringer med at modernisere den primære sektor, så den bliver bedre i stand til at stille præcise diagnoser og klare en del af patienternes problemer i en arbejdsform, hvor flere læger, sygeplejersker, arbejder sammen med diætister, fysioterapeuter m.fl. i en samlet organisation.

Det gælder ikke mindst håndteringen af de kroniske sygdomme.

Netop de tidlige og robuste diagnoser er helt afgørende for, hvordan patienter og sundhedssystemet fungerer, og det ser man især på Danmarks position i forhold til den helt store dræber: Cancer.

Danmark har virkelig mange tilfælde af kræft, og har en meget høj dødelighed fra cancer. I 2019 lå Danmark helt i toppen omgivet af Central og Østeuropæiske lande, hvorimod Finland, Norge og Sverige lå helt i bunden.4) Hvorfor diskuterer man ikke det i Danmark, og hvorfor ser man

H O SPI TA L SSYSTE ME R I E U

ikke på, hvorfor vi ligger så dårligt, og så ad den vej prøver at finde modeller, der kan bedre situationen. Der bør man nok også se på uligheden i systemet, for der er ingen tvivl om, and uligheden – f.eks. målt efter social status og uddannelsesniveau – spiller en meget stor rolle. Men tænk hvad det ville betyde for hospitalerne, hvis vi kunne bringe cancer tilfældene ned på et niveau med de andre nordiske lande.

I det hele taget burde man også i reformerne af sundhedsvæsenet følge de fornuftige tendenser, som præger debatten ude omkring i Europa – nemlig først og fremmest forebyggelse i stedet for helbredelse – from Sick Care to Health Care, som man også siger på engelsk. Forebyggelse er bedre for patienterne og billigere for samfundet end indlæggelse på et superhospital.

Så konklusionen er: Sæt de nødvendige lappeløsninger ind i en langsigtet ramme for den transformation af det danske sundhedsvæsen, som kan gøre det robust i forhold til de nye omstændigheder og udfordringer, vi befinder og i. Og

transformationen skal tage udgangspunkt i at sammenligne med de andre europæiske lande for at finde inspiration til, hvor problemerne er, og hvordan man kan gøre noget ved dem. Der er ingen grund til at opfinde den varme tallerken igen og igen.

Dertil kommer en nødvendig transformation mod en bedre indsats for tidlige og præcise diagnoser – og at få hele befolkningen i alle sociale lag med.

Det vil medvirke til at mindske presset på hospitalerne, og i det hele taget er der flere ting, som ikke bør foregå på de dyre hospitaler, men i andre sammenhænge med færre omkostninger og tættere på borgerne. Så skal man gennem en proces hvor man ser på, om de menneskelige ressourcer bruges fornuftigt, og indføre reformer for at forbedre brugen af de menneskelige ressourcer, og det indbefatter også, at den teknik og de digitale løsninger, der investeres i, ikke tager mere tid for personalet, men sikrer, at der sættes ressourcer fri. Så disse løsninger skal ikke laves for teknikerne, men for og med sundhedspersonalet og patienterne.

Referencer 1 OECD/European Union (2022) Health at a Glance, Europe 2022. https://www.oecd. org/health/health-at-a-glance-europe/ 2 Alle tal er fra Health at a Glance, Europe 2022, side 178 – 186. https://www. o e c d - i l i b r a r y. o r g / s i t e s / 5 0 7 4 3 3 b 0 en/1/3/2/5/5/index.html?itemId=/content/publication/507433b0-en&_csp_=69a 1197833db420974a2940c01518500&itemI GO=oecd&itemContentType=book 3 Health at a Glance, Europe 2022, side 137. https://www.oecd-ilibrary.org/ sites/507433b0-en/1/3/2/3/5/ index.html?itemId=/content/ publication/507433b0-en&_csp_=69a1197 833db420974a2940c01518500&itemIGO= oecd&itemContentType=book 4 Health at a Glance, Europe 2022, side 99. https://www.oecd-ilibrary. org/sites/507433b0-en/1/3/2/1/6/ index.html?itemId=/content/ publication/507433b0-en&_csp_=69a1197 833db420974a2940c01518500&itemIGO= oecd&itemContentType=book

FSTA’s Årskonference 2023 For professionelle aktører med interesse for drift, teknik, byggeri og arkitektur på sygehuse.

Danske hospitaler udbygges og ombygges i historisk stort omfang. Det sker samtidigt med ny lovgivning, klinisk udvikling, øget fokus på bæredygtighed og udfordringer med fastholdelse af personale, stigende priser og forsyningssikkerhed. Årskonferencen 2023 sætter fokus på: Bæredygtighed: Hvilke konsekvenser for byggeriet får de nye krav til nybyggeriers samlede CO2 udledning?

Stigende priser: Hvordan tackler vi modernisering og renovering af eksisterende hospitalsbyggeri i en tid med knappe ressourcer?

Forsyningssikkerhed: Er høj forsyningssikkerhed en selvfølge? Få indblik i forsyningssikkerheden nationalt og globalt.

20.– 22. september 2023

Netværk og debat: Mød kolleger, samarbejdspartnere og leverandører og styrk dit netværk samtidig med, at du bliver fagligt opdateret og inspireret.

Konferencen finder sted på Hotel Nyborg Strand. Læs mere og tilmeld dig på www.fsta.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 5

AR B EJDS K RAFT AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE, SCIENCEJOURNALIST.DK

Mangel på arbejdskraft stresser, men patienterne må ikke mærke det Mangel på ’varme hænder’ på hospitalerne er ét af tidens hotte emner. Men det er ikke kun de kliniske stillinger, der ikke bliver besat. Heller ikke stillingsopslagene, som skal skaffe folk til de funktioner, der får hospitalet til at fungere, får mange ansøgere. Det er dyrt og stresser de tekniske medarbejdere, at det ofte er svært at få nye kolleger, men de gør deres ypperste for, at det ikke skal mærkes af medarbejdere og patienter ude på afdelingerne.

– Lige nu har vi ’kun’ to stillinger, som vi ikke kan få besat. Men det kniber hver gang med at få tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere. Det er især køleteknikere, VVS-teknikere og elektrikere, som der er rift om, fortæller Jørgen Lindegaard, der er teknisk chef på OUH, Odense Universitetshospital.

Han husker, at der altid kom 20-30 ansøgninger til jobbene for bare fem-seks år siden. Det er slut nu, hvor teknisk afdeling ofte kun får en enkelt eller to ansøgninger til hver stilling. Og det sker, at de mest kvalificerede når at finde et andet job, inden ansættelsesprocessen er færdig.

Konkurrerer på andet end løn – Vi kan jo ikke konkurrere på lønnen i samme grad, som de private virksomheder kan, uddyber Jørgen Lindegaard.

Men når dét er sagt, understreger den tekniske chef, at hospitalerne har så meget andet, end et stort lønbudget at byde ind med. Gode arbejdsforhold, store muligheder for efteruddannelse og et spændende, fagligt udfordrende og varieret job, hvor man har muligheder for at arbejde med de specialistfunktioner, man ønsker, er noget af dét, han fremhæver.

Og når manglen på arbejdskraft i teknisk afdeling på OUH trods alt ikke er værre – og slet ikke sammenlignelig med sygeplejerskemanglen på de kliniske afdelinger – skyldes det i høj grad, at der ikke bliver skåret tykke skiver af i ’den anden ende af salamien’. Afgangen fra teknisk afdeling er minimal. Arbejdsklimaet og de i øvrigt gode forhold gør, at mange vælger at blive i mange år.

6

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Rammeaftaler gør samarbejdet lettere Det kan dog ikke undgås, at det ind i mellem bliver nødvendigt at købe eksterne folk til at løse forskellige opgaver. Det er dyrt, og opgaverne tager længere tid, fordi de eksterne håndværkere ikke kender hospitalet og de interne procedurer. De fastansatte skal bruge længere tid, fordi de også skal vise de eksterne folk tilrette og forklare, hvordan opgaverne ønskes løst.

– Det stresser medarbejderne yderligere i en presset hverdag. Vi forsøger dog at skaffe eksterne håndværkere, der er bekendt med rutinerne i huset, og på fx VVS-, el- og snedkerområderne har vi indgået rammeaftaler, så de håndværkere, der kommer på hospitalet, efterhånden lærer arbejdspladsen bedre at kende og bliver mere selvhjulpne, oplyser Jørgen Linde­ gaard.

Efteruddannelse prioriteres højt I Odense og de andre steder, hvor et nyt universitetshospital er ved at blive bygget, er problemet med at skaffe kvalificerede medarbejdere til teknisk afdeling nok lidt større end steder, hvor man ’kun’ skal have medarbejdere til driftsopgaver.

– Vi søger ofte folk med helt specielle kvalifikationer, og sådanne specialister er der jo ikke mange af. De er svære at finde – selv i tider med stort arbejdsudbud. Derfor må vi ofte selv oplære medarbejderne til specialopgaverne. Det tager fx op til to år, før en tekniker har lært at servicere og vedligeholde de forskellige apparater, der findes i en sterilcentral, påpeger Jørgen

Teknisk chef Jørgen Linde­gaard, OUH

Lindegaard og tilføjer, at videreuddannelse af medarbejdere i det hele taget er noget, som OUH prioriterer højt.

Uddannelse giver arbejdsglæde – Jo mere veluddannede og kvalificerede medarbejderne er til at varetage deres opgaver, jo større er arbejdsglæden, og for ansøgere og nye medarbejdere betyder udsigten til et interessant og udfordrende job med gode kolleger ofte mere end lønnen, påpeger OUH’s tekniske chef.

Dilemmaet er, at jo flere kvalifikationer medarbejderne har, jo mere attraktive bliver de for andre virksomheder. Hvis man tilbyder medarbejderne al den videreuddannelse, de ønsker, risikerer man så ikke, at de tager mere velbetalte jobs uden for hospitalet?

– Måske er der enkelte, der tænker sådan, men vores holdning er nu, at medarbejdere værdsætter gode forhold til kolleger og arbejdsplads og ønsker udfor-

A RB E J D S K R A F T

Det presser de store universitetshospitaler, når de på samme tid skal bruge medarbejdere til at drive det eksisterende hospital og ansætte folk til mange funktioner på det hospital, som er ved at blive bygget. Problemerne med mangel på teknisk arbejdskraft er dog ikke så store, at det går ud over afdelinger eller patienter. Her er det Nyt OUH, der er foreviget af en drone. (Pressefoto Nyt OUH).

drende og interessante jobs. Derfor bliver vi ved med at satse på at udvikle kompetencerne mest muligt, lyder Jørgen Lindegaards svar på dét spørgsmål.

Klinik og patienter kommer først Teknikere på OUH kan ind i mellem være pressede af, at der er for få medarbejdere til de arbejdsopgaver, der skal udføres.

Men på hospitalet har man lovet hinanden, at en midlertidig mangel på ’kolde hænder’ ikke må gå ud de ’varme hænder’ – for slet ikke at tale om patienterne.

– En del medarbejdere i teknisk afdeling er tilknyttet bestemte kliniske afdelinger.

Det betyder, at teknikerne kender personalet på afdelingen og ved, hvordan den fungerer. Teknikere og klinikere kan i fællesskab prioritere opgaverne, og fx kan en sygeplejerske stoppe en håndværker på gangen og vise, hvad der trænger til at blive fixet. Det kan gøres uden bureaukrati og uden at involvere andre, oplyser Jørgen Lindegaard.

Foreløbig kører ordningen som et pilotprojekt, men succesen er så stor, at Jørgen

Lindegaard og resten af ledelsen regner med at gennemføre ordningen i både Odense og Svendborg samt på det nye OUH, når det står færdigt ved udgangen af 2024.

– Selv om vi ind i mellem mærker et stort arbejdspres, fordi vi er for få, er der jo ikke noget i forhold til det pres, som blandt andet mangel på sygeplejersker lægger på de

øvrige afdelinger. Derfor har vi også iværksat et andet projekt, som skal vise, om der er nogle opgaver ude på afdelingerne, som teknikere og servicefolk kan overtage for at aflaste de øvrige personalegrupper. Vi er trods alt ikke mere pressede end, at vi kan hjælpe andre, der er endnu mere pressede, lyder det fra OUH’s tekniske chef.

Besøg Ferieboliger i Provence

www.cotedor.dk

Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA www.fsta.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 7

AR B EJDS K RAFT AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE, SCIENCEJOURNALIST.DK

Jobglæde, stabilitet og høj faglighed er værn mod arbejdskraftsmangel En rundringning til forskellige hospitaler viser det samme billede: At rekruttere arbejdskraft til de tekniske afdelinger på landets hospitaler kan være en udfordring. Men det er ikke et problem, som fylder meget, eller som går ud over driften, patienterne eller arbejdet i de kliniske afdelinger. Det skyldes to forhold, der begge har med trivsel på arbejdspladsen at gøre.

Medarbejderne i de tekniske afdelinger på hospitalerne er glade for deres arbejde.

Det er i hvert fald dét indtryk, man får, når man ringer rundt til forskellige hospitaler for at høre om, hvordan manglen på arbejdskraft påvirker dagligdagen.

At medarbejderne trives i jobbet, betyder to ting: De skifter sjældent til andre arbejdspladser, så der bliver ikke behov for at finde nye medarbejdere så tit. Og når rygtet går om, at hospitalerne er gode arbejdspladser, så bliver det også lettere at få fat i nye kvalificerede medarbejdere.

– Vi oplever faktisk, at folk henvender sig uopfordret til os, fordi de ved, at hospitaler kan tilbyde arbejdsforhold og udviklingsmuligheder, som er bedre end hos mange private virksomheder, siger Peter

Kofoed Bertelsen, der er teknisk chef for Esbjerg og Grindsted Sygehuse.

Ansøger forlod lokalet…

– Men vi har faktisk også oplevet det modsatte – at en ansøger rejste sig op og forlod lokalet, da vi nævnte, hvad vi kunne give i løn, siger Peter Kofoed Bertelsen med en latter.

Hverken det mindre Grindsted Sygehus eller det mellemstore Esbjerg Sygehus, der på trods af navnet faktisk er et universitetshospital med egen lægeuddannelse fra Syddansk Universitet, opslår ret mange stillinger inden for det tekniske område – blandt andet fordi så få forlader arbejdspladsen, før de skal på pension.

– Vi har oplevet at måtte genopslå s­til­ling­er, men vi har aldrig oplevet, at vi ikke har kunnet få de kvalificerede medarbejdere, vi har brug for. Vi får dog lidt færre ansøgninger, end vi gjorde for nogle år siden, oplyser den tekniske chef.

Peter Kofoed Bertelsen forventer en større udskiftning om to, tre, fire år, hvor mange medarbejdere nærmer sig pen­ sionsalderen. Det bekymrer ham dog ikke synderligt, for ”vi ved alligevel ikke, hvordan arbejdsmarkedet ser ud på dét tidspunkt.”

Kan sagtens konkurrere – Selv om Esbjerg er fyldt med teknisk orienterede virksomheder inden for fx

Syddansk Universitetshospital består af Sygehusene i Esbjerg (tv) og Grindsted (th) samt af et udvidet sundhedshus i Brørup.

Ingen af stederne har de nævneværdige problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til Teknisk Afdeling.

(Foto: Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus).

8

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

A RB E J D S K R A F T

offshore og energi, så kan vi som hospital sagtens være med i konkurrencen om arbejdskraften. Udviklingen inden for vores område går så stærkt, at vi helt naturligt satser meget på efteruddannelse. Uddannelse er en integreret og nødvendig del af ethvert job i teknisk afdeling, hvad enten det drejer sig medarbejdere på maskinmesterniveau, teknikere eller håndværkere.

– Og det bliver ikke mindre i fremtiden, hvor vi vil tage mere teknologi i anvendelse for at kunne løse opgaverne rationelt og effektivt, siger Peter Kofoed Bertelsen og henviser blandt andet til en ny app, hvor håndværkere og teknikere kan kvittere for, at en opgave er løst, og få tildelt en ny ude på afdelingerne.

Muligheden for efteruddannelse, så man altid er på forkant med faglig viden, samt at få lov til at løse forskellige, specialiserede og spændende opgaver er en vigtig konkurrenceparameter på den tekniske del af arbejdsmarkedet.

– Og hvis vi derudover kan blive bedre til at fortælle om de øvrige gode arbejdsforhold, der er på vores hospitaler, så er jeg overbevist, om at vi nok skal klare os i konkurrencen om kvalificerede medarbejdere – også selv, om vi måske ikke kan være førende på lønområdet, lyder Peter Kofoed Bertelsens holdning til fremtiden.

Teknisk chef og Flyvepladschef Peter Kofoed Bertelsen, Syddansk Universitets­ hospital.

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Bygherrerne: Vi bør påtage os et større ansvar for at undgå store byggeskandaler Byggeskandalerne bliver ved og ved i de større sygehusprojekter og har ramt sygehusmaskinmestrenes arbejde på blandt andet DNU i Skejby hårdt med tusindvis af fejl. Problemet er overalt, har stået på i årtier og opfattes nærmest som uundgåeligt. En tømrer og en maskinmester og kollega i Helsingør har dog vist, at de med skarpt internt byggetilsyn kan opføre et sundhedshus til knap en halv milliard til både budget og tid. Bygherreformeningen konkluderer nu, at bygherrerne selv bør påtage sig ansvaret for at nå i mål med projekterne

Byggeskandalerne står stadig i kø i sygehussektoren. Senest har skimmelsvamp inficeret 400 nybyggede rum og 200 toiletkabiner til patientstuerne på Nyt OUH efter at vand er trængt gennem utætheder i et sjusket og forkert anlagt tagpaptag trods tilsyn med byggeriet. Den seneste overskridelse af OUHs budget lyder på 600 mio. kr.

I Ålborg på Nyt Aalborg Universitetshospital, som er Nordjyllands største byggeri, er vandet fosset ind gennem ganske almindelige facademure opført af mursten, så isoleringen i hulmure er gennemblødt,

mosset gror ud af fugerne og der har stået vand på gulvene i 110 rum.

Gennemfugtningen var så voldsom, at eksperter har udtalt, at nedrivning måske er bedste løsning. Årsagen er dårligt udført fugearbejde med for lidt mørtel i fugerne, hvilket formentlig skyldes, at arbejdet er gået for stærkt. Mange urutinerede på byggepladsen har muret på akkord og sjusket med udførelsen, lyder en forklaring.

HDA har beskrevet, hvordan byggesjusk rammer sygehusenes tekniske afdelinger direkte og voldsomt. DNUs tekniske

chef Søren Kvistborg og hans maskinmestre måtte udføre slutkontrol før overtagelse af supersygehuset DNU i Skejby som næppe noget andet hospital.

Der var en teknisk fejl for hver 20 kvm. byggeri helt ned til den enkelte stikkontakt.

Samlet set 25.000 fejl på hele sygehuset.

Derfor er maskinmestrene i Skejby kritiske og skeptiske overfor commissioning. Det eksisterer ikke rigtigt i Danmark, mener de selv om nogen reklamerer med det.

Sjusk, slendrian og masser af fejl præger overtagelserne og det ene byggefirma har

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 9

B Y G GES KAN DA L ER

ikke noget at lade det andet høre. Rådgiverne har så mange kasketter på, at de både er med- og modspillere, konkluderede man i Skejby.

Søren Kvistborg og hans maskinmestre er blot få blandt mange tekniske afdelinger, der kan imødese at blive ramt af mærkbare konsekvenser og at havne i en sej kamp for at få rettet op på den mangelfulde byggekvalitet.

blik, uklare grænseaftaler for at nævne de vigtigste årsager.

Men problemer præger, ifølge Bent Flyvbjerg, også mindre byggeprojekter og mange private, men er ikke en naturlov.

Der er ganske enkelte og sjældne eksempler på, at byggerier kan færdiggøres både til budget og planlagt tid.

Budgetoverskridelser er blevet normalen

Et sådant er Helsingør, der har opført Danmarks største sundhedshus på 19.000 kvm. til 440 mill. kr. til tid og budget trods høje materialepriser. Helsingør led før under kuldsejlede byggerier, men har rettet dem op med skarp egenkontrol af senest sundhedshuset.

Det første kuldsejlede projekt i Helsingør, der blev rettet op, var Skolen i Bymidten i 2016, hvor teamet tog initiativet og sad fuldtid i en skurvogn på byggepladsen fra første spadestik til aflevering og kom i mål til tiden med 8 mio. kr. i besparelse.

I kommunen har et team på tre mand inspiceret kvaliteten ud fra tegninger og beskrivelser helt ned til de enkelte svejsninger i ventilationskanaler og tagpaptaget for at sikre, at det var udført efter forskrifterne og hele råhuset holdt tæt.

Det har været et bevidst opgør med dårlig byggeskik og med det intensiverede, interne tilsyn, hvor kommunen selv er fysisk ude på byggepladserne for at kunne gribe ind, når der opstår tvivl og fejl, har Helsin-

Milliarddyre forsinkelser er blevet normalen gennem årtier og forventeligt ved offentlige byggerier. Faktisk har den danske professor Bent Flyvbjerg, Oxford University og it-universitetet i København, været en hovedkraft bag en analyse fra 16.000 internationale byggeprojekter.

Den viser, at overskridelser af budget og tidsplan sker i hele 99,5 pct. af projekterne.

Så bygherrerne får kun i en halv procent af byggerierne det, de er stillet i udsigt. Skandalerne er så talrige, at professoren mener de opfattes som uundgåelige i store, langstrakte offentlige projekter. ”Byggeriets aktører ikke tager det så tungt, fordi det er skatteborgernes penge, er professorens mistanke. Flyvbjerg anses som en international ekspert i megabyggerier og mener problemerne skyldes manglende erfaring, dårlig forberedelse, svigtende kommunikation, styring og over-

Helsingør bygger til tid og budget

gør elimineret mange problemer som OUH og NAU nu gennemlever med massive utætheder i bygningerne.

En billig forsikring mod at kuldsejle Projektleder Jan Krog Islin, der er bygningskonstruktør med en tømrerbaggrund, foreslog, at kommunens selv udførte byggetilsynet. Det accepterede ledelsen. Med kollegaen, maskinmester Lars Fahl Zfchau og bygherrerådgiver Tom Konge har de udført den daglige kontrol og nået i mål.

Elindco har været totalentreprenør og indvilget i at blive set efter i sømmene, men samarbejdet har været tæt og godt, fastslår Jan Islin, som er overbevist om, at man kan skalere kontrollen op og nå samme positive resultat i de store byggerier. ”Der er mange gentagelser i et supersygehusbyggeri. Har man lavet et rum har man lavet mange, så man behøver ikke skalere kontrollen op i et retlinet forholdstal ved et væsentligt større byggeri. Vi koster lidt, men i forhold til anlægsrammen og risikoen for at det går galt, er de penge efter min bedste overbevisning givet godt ud.

Jeg betragter det som en billig forsikring mod at kuldsejle. En blot 10 pct. overskridelse af sundhedshusets budget udgør 44 mill. kr. Det er 25 pct. af kommunens årlige anlægsramme og kan få store konsekvenser og risikere at sætte et stop for byggeri af eksempelvis flere daginstitutioner i kommunen.”

Egenkontrollen skal være skarp og detaljeret

I Nyt Aalborg Universitetshospital, NAU, er regnvand trængt gennem utæt murværk ind i hulmurens isolering efter sjusket udført fugearbejde i murstensfacaderne, samlinger og af­ slutninger der gror mos i sprækkerne og står vandpytter på gulvene i 110 rum som tegn på fugtophobning. Byggeriet var 6 år forsinket og 1,4 milliard kr. dyrere end planlagt før man fandt de nye byggefejl.

10

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

”Vi har den fordel, at vi alle tre er håndværkere og bredt har kunnet dække, hvad der foregår på pladsen. Heldigvis har jeg nogle forstående chefer som accepterede, at vi skar ned på de eksterne rådgivere.

Typisk bruger en bygherre underrådgivere til tilsynet, der ofte kun kommer kun en gang i mellem måske med måneders mellemrum og derfor ikke har styr på, hvad der sker, hvorfor byggeriet er udført på en bestemt måde og slet ikke når at fange problemerne før det er for sent.

Vi har set fejlene, når de er opstået, og stoppet dem før det gik galt. Vores entreprenør, som vi kender fra tidligere byggerier, accepterede, at vi var der og har ført en god dialog”, siger Jan K. Islin, der står uforstående overfor, at man i de store byggerier først opdager fejlene, når det er alvorligt galt.

Generelt tror han årsagen til mange byggeproblemer er, at hverken bygherrernes egne teams eller eksterne rådgivere inspicerer hurtigt eller detaljeret nok.

B Y G G E SKA N DA L E R

pege fejl straks, kan entreprenøren nå at rette dem, inden det koster tid og penge.

Dagbøderne på sundhedshuset var 2 mio. kr. om ugen, hvis han blev forsinket. Derfor var der fælles vilje til at nå i mål til tiden”, siger Jan Krog Islin.

Bygherrerne skal tage lederskab og ansvar Bygherrernes formand Peter Fangel Poul­ sen er kritisk overfor byggefirmaerne og bygherrene, som begge er skyld i mange problemer der dybest set kunne undgås i byggerierne og opfordrer bygherrerne til højere grad at tage ansvar for at nå i mål ved at lægge byggetilsynet inhouse og føre skarp kontrol frem for at overlade det til eksterne rådgivere m.v.

Nærheden helt afgørende for succes ”I og med at vi sidder derude, kan vi følge byggeriet tæt, se hvad der sker og tilkalde en specialiseret rådgiver, når vi har brug for det. Vi kan løse problemerne i skurvognen og ude på byggepladsen. Vi har haft faste arbejds- og bygherremøder, men er også gået ind og ud hos hinanden efter åben-dør-princippet og løst problemerne over en kop kaffe. ”Samarbejdet er gået godt, vi havde haft samme entreprenør på andre byggerier. Det hjælper selvfølgelig, at vi kender hinanden. Tonen har været en god, vi behøver ikke være venner eller helt enige om alt, men vi skal finde en løsning og komme videre samen – og det har vi gjort.

Vi sagde fra starten, at vi nok skulle få styr på byggerierne og også haft føling med økonomien. For to år siden kunne vi se, at vi kom til at holde budgettet på sundhedshuset selv om byggeriet som mange andre blev ramt af stigende materialepriser langt over det forventede.”

Helsingør overvejer at gøre det til en generel model og er ved at forberede byggeri af en ny svømmehal og i kontrakten står, at der skal stilles skurvogn til rådighed til tre mand med mødelokaler i hele byggeperioden, så ledelsen har accepteret, at Jan Islin og kolleger flytter i skurvogn igen.

Elindco, styrer byggeriet, men Jan og kolleger overvåger at den og fremdriften er i orden som bagstoppere, at det sker i rigtig rækkefølge, holder øje med, at processer ikke løber af sporet og varskoer entreprenøren. ”Han har opfattet os som en hjælpende hånd og ikke en pestilens. Vi hjælper med at sikre, at vi samlet når i mål. Ved at på-

De skal selv udføre en mere effektiv kontrol med megabyggerierne for at undgå de mange skandaler, fastslår formanden for Bygherreforeningen, civiling. Peter Fangel Poulsen, Direktør i rådgivningsfirmaet Bauherr P/S. ”Byggeriet er generelt drevet af en vis portion opportunisme, og ofte uden medbragt læring fra sidste projekt. Man begynder forfra med nye mennesker og rutiner, tegner husene forfra, planlægger ikke ordentligt, men går bare i gang. Supersygehusene er desuden politisk blevet prissat og startet under forudsætninger som er meget vanskelige at indfri i virkeligheden,” siger han. Årsagerne skal findes mange steder: ”Man vil have mere end der er råd til og i beslutningsprocesserne kommer hele sandheden ikke frem. Kombineret med uheldig styring fra brugerne, der kommer for sent med nye krav, politikere, der blander sig sent, optimistiske projektchefer hos bygherrerne, brådne kar hos entreprenørerne, som prøver at snyde eller har dårlig økonomi, brygges der en uheldig cocktail der smitter af på projekterne.

Vi er for dårlige til at lære af fortiden, indsamler ikke systematisk viden om vores processer, eller samler resultater ind om hvordan byggerierne er gået på tværs af sektoren, og der forskes ikke meget i det.

Det er ikke et problemfelt, der har stor bevågenhed.

Der sker således fejl og forklaringerne er mange, men det ændrer ikke på, at det er en meget usundt og ubæredygtig proces.

Det koster ekstra ressourcer, CO2-udslip, mens fordyrelser ødelægger rentabiliteten og fastholder branchen i en ikke udviklende position. Det er skidt. Andet kan man ikke sige. Vi, der har siddet længe med byggerierne, har set at det desværre bliver ved. Der er ikke et simpelt svar på, hvad man kan gøre, men det har en kæmpe indflydelse på branches måde at agere på.

Flere tager skeen i den anden hånd Jeg synes bygherrerne skal tage et mere aktivt ansvar på sig. Man være i stand til at udvise det lederskab, det kræver at få driblet tingene hjem på en hensigtsmæssig og

bæredygtig måde. Bygherren har det måske største ansvar for at være til stede som aktivt ledende, styre byggerierne og ikke bare skubbe det ud i den tro, at man kan overlade det til andre af byggeriets parter at indfri ens egne mål – for det sker ikke.

Udliciterer man det ansvar til andre, en totalrådgiver eller entreprenør, så er det ret sikkert man ikke får det forventede resultat.” siger Peter Fangel Poulsen. ”I hospitalsbyggerierne bliver bygherren hevet frem og stillet til ansvar, som nogen der ikke har styr på et eller andet, uanset hvad der er sket. At det udstilles sådan er måske logisk nok, ”perception is reality”, men vi er som stand ikke tjent med, at når det går galt, står bygherren tilbage som den mest uduelige.

De større bygherrer og regionerne opretter i stigende grad deres egne teams til at føre tilsyn og tage lederskabet. Det er helt sikkert er en del af svaret, og meget bevæger sig i den rigtige retning også på hospitalerne.”

OUH afviser svigt eller slendrian i eget tilsyn Nyt OUH fik sit eget bygherretilsyn i 2019, da byggeriet startede for at fange problemer tidligt. Skimmelangrebet skyldes sjusk ved lægning af tagpaptaget, hvor afvigelser fra, hvordan overlæg og svejsninger, hjørner og kanter udføres, har skabt utæt-

Projektleder Jan K. Islin fra Bygge & Anlæg i Helsingør tog initiativet til at etablere et internt, kommunalt byggetilsyn i Helsingør, som har bevist sin duelighed senest med opførelsen af Danmarks største sundheds­ hus, der blev færdigt til planlagt tid og bud­ get trods stigende materialepriser m.m.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 11

B Y G GES KAN DA L ER

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.

• Autoklaver fra MMM • Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM • Ind- og Udlastersystem fra MMM • Tilhørende vand- og dampinstallation • HVAC i pharma og sundhedsvæsenet • Bioquell dekontaminering • Service på alle vores installationer A&H Medical Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com www.aoghmedical.com

AH Medical 2022_57x57.indd 1

26.01.2023 13.20

Validering af autoklaver og vaskemaskiner

Sundhedshuset i Helsingør, der blev færdigt til tid og budget med et skarpt tilsyn.

Det rummer mange af de faciliteter som de store sygehuse har som rehabilitering- og træningscenter, døgnpladser, infotek, pårørenderådgivning, sygepleje-, røntgen-, blodprøve- og akutklinik etc. En del af dem drives af Nordsjællands Hospital og der er private klinikker som praktiserende læger, speciallæger, psykologer, kiropraktorer, tandlæger og meget andet. Kommunen forventer 25.000 årlige ambulante forløb.

Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence...

De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer.

Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

heder, fastslår vicedirektør i projektorganisationen Nyt OUH Kenneth Holm Thorgaard.

Da Projektorganisationen for Nyt OUH opdagede fugtskaderne, var der i første omgang tvivl om det skyldtes dryp fra våde huldækelementer eller et utæt tagpaptag, men selv om taget var årsagen og det ramte 400 rum og 200 kabiner, vurderer han tilsynet har fungeret og fanget problemet tidligt: ”Der har ikke været huller eller slendrian i tilsynet og opfølgning. Det her er, som jeg ser det, et udtryk for, at den strategi vi har lagt for vores bygherretilsyn fungerer. Vi finder problemerne, når de opstår på byggepladsen frem for at stå med dem ved afleveringen. 400 rum og 200 kabiner lyder af meget, men i et byggeri på 250.000 kvm. med over 10.000 rum bliver tallene hurtigt store.

Derfor er jeg alligevel ærgerlig over det. Vi går meget tæt på i tilsynet både på tegningsniveau og det udførte, er massivt til stede på byggepladsen og følger byggeriet. Vi er i tæt dialog med entreprenøren om tekniske løsninger og udførelseskvalitet. Mange af de ramte rum er udbedret og arbejdet er ved at blive kontrolleret.

12

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Der er skimmelsvamp i mange byggerier som ikke kommer til bygherrernes kendskab. Risikoen for at det ikke bliver håndteret efter alle kunstens regler, har vi investeret i at imødegå, så problemet er opdaget tidligt og prioriteret. Det er et 100 pct. entreprenøren der skal bekoste udbedring af tag og skimmelsanering og det påvirker ikke afleveringstidspunktet”, siger Kenneth Holm.

Kun en lille del af OUHs tilsyn ligger hos eksterne rådgivere på specielle fagområder. Kenneth Holm vurderer dog, at projekter bør have en vis størrelse, hvis man skal kunne opretholde et internt tilsynsteam med de rette og brede specialistkompetencer. ”I de mindre sygehusprojekter kan det blive problematisk og en udfordring, hvis modparten er en stor, kompetent entreprenør. Her kræver det at både projektledelsen og tilsynet har et solidt erfaringsniveau både teknisk og juridisk,” siger Kenneth Holm.

Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier n Autoklaver n Opvaskedekontaminatorer n Ultralydskar n Sengevaskemaskiner n Detergenter n Kemiske og biologiske indikatorer n Kvalificering & validering Scantago A/S & Electro-Service A/S Skullebjerg 9, Gevninge DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk www.electroservice.dk

24 timers service: Tel: +45 51 188 150

CENTRALISERET VAKUUM FORSYNING – PÅLIDELIG, HYGIEJNISK OG EFFEKTIV Brug vores erfaringer indenfor medicinsk luft- og vakuumløsninger til hospitaler, som altid overholder DN/EN ISO 7396-1.

Stol på en pålidelig vakuum partner.

Stol på Busch.

Busch Vakuumteknik A/S +45 87 88 07 77 info@busch.dk www.buschvacuum.com

Mere end en brandtætning Roxtec kabel og rørtætninger eliminerer risikoen i dine laboratorier, renrum og biologisk sikrede faciciliteter. Undgå forurening og desinfektionsmidler i at undslippe og opnå sikker kabelfastholdelse.

O Opretholdelse af driften O Beskyttelse mod brand, gas, luft og vand O Kontrollér tryk og luftstrøm

roxtec.com/dk

S UPERS YGEHU SE AF HEAD OF HEALTHCARE MAIBRITT DAMMANN, CF MØLLER ARCHITECTS

Aarhus Universitetshospital, det første og største supersygehus, som står færdigt I tider med forsinkelser og fordyrelser af Danmarks supersygehuse, så skiller Aarhus Universitetshospital sig ud ved at være bygget til tiden og budgettet. Hospitalet er designet med udgangspunkt i Healing Architecture og er kåret som Danmarks bedste hospital 2023.

Aarhus Universitetshospital er Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri. Egentlig er det en tilføjelse til det tidligere Skejby Hospital, og samlet hedder hele komplekset i dag Aarhus Universitetshospital. Byggeriet blev sat i gang afledt af en politisk beslutning om at skabe en række supersygehuse i Danmark og med etableringen af AUH lukkede fire mindre sygehuse i om omkring Aarhus. Vurderingen er, at 20.000-30.000 patienter, sundhedspersonale og pårørende er forbi hospitalet i løbet af en dag. Samlet rummer hospitalet i dag 500.000 m2 etageareal (159.000 m2 udgøres af det tidligere Skejby Hospital, som blev moderniseret samtidig med, at det fortsat var i brug). Det indeholder 800 sengepladser og målet er, at selve designet af hospitalet skal medvirke til at reducere driftsomkostningerne samt indlæggelsestiden med 20% og øge antallet med ambu-

lante patienter med 50 procent (Healthcare in Denmark – et overblik, marts 2017). Hospitalet er i 2023 kåret som Danmarks bedste hospital (dagens Medicin: Her er alle vinderne af Danmarks Bedste Hospitaler 2023 – Dagens Medicin). Den bedste samlede patienttilfredshed samt det bedste hospital på det samlede hjerte-kar område er medvirkende til placeringen. (Ritzau: Aarhus Universitetshospital er igen Danmarks bedste hospital | Aarhus Universitetshospital (ritzau.dk)

Den humane hospitalsby Aarhus Universitetshospital er designet af C.F. Møller Architects og Cubo Arkitekter som en del af et konsortium, der også indeholdt Schønherr, Rambøll, Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.

Den grundlæggende tilgang til designet

er Healing Architecture, som er baseret på evidensbaseret design. Udgangspunktet er forskning og dokumenteret viden om, hvordan patienters helbredelse påvirkes positivt igennem arkitekturen og skaber optimale rammer for trivsel og effektivitet for medarbejderne. Det betyder, at begrebet ‘helende arkitektur’, sammen med input fra personalet og aflæsning af omgivelserne, har fået indflydelse på alle beslutninger vedrørende udformningen af hospitalets fysiske rammer. Lige fra enkeltsengsstuernes indretning, brugen af dagslys og lysindfald i alle hospitalets rum til udformning af landskab og haverum omkring hospitalet.

Målet har helt grundlæggende været at opfylde flest tænkelige krav og behov fra patienter, fremme involveringen af de pårørende og sikre optimale arbejdsforhold og nemme arbejdsgange for alle ansatte.

Den kendte og dokumenterede viden er sammen med arkitekternes ekspertise i rum, sammenhæng med landskab og sans for stedets beliggenhed og æstetik kombineret til det færdige hospitalsdesign, som spejler en mindre dansk provinsby, svarende til hospitalets størrelse, med et tæt og højt centrum.

Hospitalskomplekset er således organiseret som en by med et hierarki af kvarterer, gader, pladser og torve som grundlag for en mangfoldig og levende, grøn bydel, og det skal fungere som universitetshospital, landsdelscenter og basishospital for borgerne i regionen.

Mennesket i fokus

Foto: Thomas Mølvig

14

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Grundlæggende tager arkitekturen udgangspunkt i mennesket og den menneskelige skala som målestok. Dermed adskiller AUH sig fra en traditionel og tæt

SUPE R SYG E H U S E

hospitalsstruktur og ved at være brudt ned i mindre enheder favoriserer AUH det decentrale bygningskompleks for at bevare og styrke den humane karakter og identitet fra Skejby Hospital og bygge videre på ideen om byen som en model for rumlig organisering. Denne opbygning bidrager til, at den enkelte patient og besøgende ikke blot kan finde vej i byggeriet, men også finde sig til rette og hjælpe sig selv i hospitalsbyen. Grundlæggende består AUH af røde teglbygninger med sengebygninger ovenpå i 3-4 etager og som trappes op mod centrum, hvor den højeste bygning, Forum (tegnet af Link Arkitekter), står, som markerer en hovedindgang til hospitalet og indeholder funktioner som patienthotel, religiøse og non-religiøse rum og diabetescenter.

Fokus på flow og orientering Den bylignende organisation af det nye universitetshospital har skabt genkendelige blokke i et hierarki af kvarterer og udformningen af gader og pladser gør det muligt for brugerne at finde vej på en intuitiv måde. Den decentrale indretning i kombination med en ny ringvej, der omkranser hele komplekset, giver alle brugere direkte adgang til de enkelte behandlingsklynger, der alle forbliver tæt på jorden. Flows er separeret fra hinanden både horisontalt og vertikalt. Det skaber tryghed og værdighed for patienterne i den forstand at antallet af krydsende flows er reduceret og samtidig understøtter det et effektivt workflow og distribution af materiel.

I hjertet af hele komplekset ligger en stor grøn park, langs hvilken hovedcirkulationen forbinder behandlingsklyngerne og de lodrette adgangsveje til sengeafdelingerne – hvilket muliggør en nem visuel navigation, der understøttes af de højere bygninger omkring centrum. Den overordnede harmoniske balance mellem arkitektur, logistik, digitale informationsplatforme, kunst og landskab gør det nemt for patienter og pårørende at finde rundt på hospitalet.

Fleksibel til fremtiden Det eneste vi med sikkerhed ved om fremtiden, det er, at vi ikke kender den.

Derfor har det været afgørende at designe et hospital med fleksibilitet som et afgørende omdrejningspunkt for at kunne imødekomme fremtidens i dag ukendte krav til teknik, behandlingsformer og arbejdsmetoder. Selve grundkonceptet med at skabe en hospitalsby betyder, man bevidst undgår en fast eller “lukket” form af komplekset og i stedet efterlader plads til

fremtidige tilføjelser og udvidelser overalt.

Derudover er et vigtigt koncept for fleksibilitet, næsten alle områder har dagslys i det nye byggeri, og tværsnit af bygningerne er de samme overalt. Det betyder, at alle funktioner i praksis er udskiftelige med standard grundplaner, der kan bruges til f.eks. operationsstuer, intensivafdelinger, dagpatienter eller enkle kontorafsnit, og ethvert område af bygningerne kan potentielt rumme primære funktioner. Et tredje og sidste gennemgående greb er, at etagen over behandlingsbygninger og lige under sengebygningerne, plan 4, er et logistik- og teknisk “mellemlag”, som erstatter en traditionel kælder med teknikrum.

Dette giver større fleksibilitet i fremtidige tilpasninger og ændringer i layout, varestrømme og tekniske installationer. Da dette tekniske niveau også er fuldt belyst i dagslys, fungerer det også som en rumlig reserve i direkte nærhed til hovedfunktionerne og kan let rumme f.eks. ekstra personalefaciliteter. IT-systemerne inkluderer et overordnet “dashboard”, der giver et fuldt overblik over nuværende belastninger og status for hver sektion af hospitalet, samt RFID-mærket udstyr og personalebadge indeholdende en chip der tillader realtidslokalisation af personale, (indenfor et rumafsnit og når personalet er ”på”) og udstyr.

Udelukkende ensengsstuer Sengeafsnittene har udelukkende ensengsstuer enkeltværelser, i overensstemmelse med evidensstudier, der dokumenterer fordelene ved at mindske infektionsrisici og stressniveauet, forbedre søvnkvaliteten samt give diskretion og fortrolighed i samtaler mellem personale

Head of Healthcare Maibritt Dammann hos C.F. Møller Architects. Foto: Julian Weyer

og patient, således at stuen også kan fungere som konsultationsrum. Hver patientstue har sit eget fuldt tilgængelige toilet og bad samt en integreret ekstra seng til pårørende, der ønsker at overnatte. Det skaber mulighed for at pårørende aktivt kan tage del i og støtte op om behandlingen af patienten og aflaste personalet. En stor vinduessektion fra gulv til loft sikrer, at patienterne altid har udsigt til horisonten, himlen og landskabet, selv når de er sengeliggende. Derudover kan patienterne selv påvirke deres fysiske miljø i forhold til temperaturregulering, støj og lys, hvilket reducerer stress og forbedrer deres søvnkvalitet. Stuerne er opdelt i små klynger af otte værelser omkring en arbejdsstation for sygeplejersker, der sikrer et trygt og intimt patientfokuseret miljø i den store hospitalsby. Fordi patienten typisk bliver inden for det samme område, har det været vigtigt at fokusere på at skabe rumlige identiteter i det lokale fysiske miljø.

FA K TA B O K S : Bygherre: Region Midtjylland Adresse: Aarhus, Danmark Arkitekt: C.F. Møller Architects i samarbejde med Cubo Arkitekter Landskab: Schønherr Landskab Ingeniører: Rambøll, Alectia, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma Samarbejdspartner: Lohfert & Lohfert Anlægssum: 6350 mio. DKK Præmieringer: 1. præmie i international arkitektkonkurrence, 2007. Building Better Healthcare Award 2017 i kategorien ”Best International Design”.

Link til mediekit: Aarhus University Hospital – AUH | Download images | 1 (skyfish.com)

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 15

S UPERS YGEHU SE

Fotograf: Julian Weyer.

Indvendigt går anvendelsen af røde teglsten igen, og man bevæger sig igennem arkader med dagslys mellem de kliniske enheder, som var det strøg i en by belagt med en varm rød farve. Det afspejler også en gennemgående brug af robuste materialer, der holder til et hospital med et højt aktivitetsniveau.

Helende hospitalslandskab Patienter, personale og besøgende har adgang eller udsigt til det omkringliggende landskab og nære haverum.

Store, nyetablerede regnvandssøer skaber planterige og rekreative engarealer –

tilgængelige for hospitalets brugere såvel som lokalområdets beboere. Parkeringsarealer er forbundet med træbeplantninger. Hospitalets mange store gårdrum er udformet som frodige, grønne haver, hvis udtryk er inspireret af encellede dyr og pollen – de mindste former for liv i det store hospital.

Haverne møder patienternes behov for ro, rekreation og genoptræning i tilknytning til de enkelte hospitalsafsnit og tilbyder et pauserum for pårørende og personale.

Det har i alt taget ca. 12 år at skabe Aarhus Universitetshospital, som er resultatet af en international arkitektkonkurrence,

som C.F. Møller, Cubo Arkitekter og landskabsarkitektfirmaet Schønherr samt Rambøll, Alectia og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma vandt i samarbejde i 2007.

Byggeperiode: 2009-2019.

OM EVIDENSBASERET DESIGN Evidensbaseret Design er en designtilgang baseret på forskning og undersøgelser, der viser, at det kan understøtte patienternes helbredelse og trivsel for medarbejdere. Det involverer brugen af dagslys, grønne områder og en optimeret bygningsstruktur for at skabe et terapeutisk og effektivt miljø på hospitaler. C.F. Møller bruger evidensbaseret design til at skabe fremtidssikrede hospitaler, der måler kvalitetsparametre i arkitektur på lige fod med tekniske og økonomiske parametre.

Det resulterer i hospitaler, der støtter op om patienternes helbredelse og skaber optimale rammer for trivsel og effektivitet for medarbejderne.

16

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

RO B OT T E KN O L O G I AF PROFESSOR CHRISTIAN SCHLETTE, SDU ROBOTICS, SYDDANSK UNIVERSITET (SDU)

Om Digital Twins i robot­ teknologi og videre endnu Der tales meget om “Digital Twins“ netop nu. Inden for teknik, arkitektur og byggeri, selv i drift og styring af diverse anlæg; de ser ud til at være overalt og ser ud til at klare næsten alt. Men hvad er en Digital Twin egentlig?

Der findes en ISO-standarddefinition, men lad os tage et særlig praktisk kig på det. Umiddelbart er en Digital Twin en virtuel kopi af et fysisk objekt, en repræsentation af et fysisk objekt i den digitale verden.

Hvis objektet er statisk og passivt, er dens Digital Twin også særdeles statisk og passiv, og grundlæggende blot en digital model. Med denne ret svage definition ser vi undertiden folk kalde selv en 3D-scanning af et objekts geometri for dens Digital Twin.

Det bliver mere interessant, hvis det fysiske objekt i sig selv er mere interessant og har en egen adfærd, for eksempel en robotarm. Så bør objektets Digital Twin også afspejle denne adfærd, og for eksempel bevæge sig tilsvarende den fysiske robotarm.

Når den virkelige robot bevæger sig op og ned, kan vi se den selvsamme bevægelse også hos dens Digital Twin, der ligeledes bevæger sig op og ned. Dette aspekt af Digital Twins kaldes undertiden “Digital Shadowing“ – “Digital Skygning”.

Vi kan tilføje aspektet af simulering til definitionen af Digital Twins for ikke kun at afspejle, men reelt replikere det fysiske objekts adfærd. Igen med en robotarm i tankerne – vi kan derefter bevæge vores Digital Twin op og ned i simulering og ville således være i stand til at forudsige den nøjagtige bevægelse af den fysiske robotarm. Hvis vi derefter bruger resultatet af simuleringen (for eksempel en bevægelse af robotarmen uden kollisioner) til direkte at kontrollere den fysiske robotarm, er cirklen sluttet, og de to enheder ville være hinandens perfekte “tvillinger“. Enhver ændring i relation til det fysiske objekt afspejles i dets Digital Twin, og en ændring af vores Digital Twin fører til samme ændringer af det fysiske objekt.

Fra robotperspektivet er Digital Twins således den ideelle grænseflade til at arbejde med robotter. Kun én person ad gangen kan programmere den fysiske robot, og i industrien er robotter en ressource,

der er dyr at tage ud af produktionen. Hvis vi i stedet har Digital Twins til at programmere robotter, kan vi have et hvilket som helst antal kopier af vores Digital Twin, og flere personer eller teams kan arbejde parallelt med kopierne. Og da interaktionen med robotterne kun er virtuel, er det sikkert for programmøren – programmørerne kan i sikkerhed analysere farlige situationer, zoome ind, lave gentagelser o.s.v.

Tilbage i tiden var dette kendt som „offline programmering“, baseret på simuleringer. Hvad der nu har ændret sig med udtrykket “Digital Twin“, er, at vi kan oprette direkte forbindelse til den fysiske robot for at overvåge dens interne tilstand, og at vores Digital Twin kan tage direkte kontrol over den fysiske robot. Men vi har faktisk omfattende erfaring med Digital Twin-lignende metoder inden for robotteknologi, da robotter er komplekse automatiserede enheder, der kræver smarte styringsmidler.

Ikke desto mindre er Digital Twins ikke specifikke for robotteknologi, da vi kan udforme Digital Twins af stort set ethvert fysisk objekt. Dette er især interessant med hensyn til Digital Shadowing, da Digital Twin bliver en grænseflade til signalerne fra det fysiske objekt. Tænk på „smarte bygninger“ – de bruger hundreder af sensorer,

der måler temperatur, fugtighed, CO2 og så videre, og de har hundreder af aktuatorer, såsom lysafbrydere, dørlåse, VAC-kontroller o.s.v. Efter definitionen ovenfor tilbyder Digital Twins også her en systematisk måde at organisere overvågning og kontrol af sådanne smarte bygninger på. En smart bygning er en “robot“ — vi ønsker at aflæse sensordata fra bygningen, beregne optimerede reaktioner og styre bygningens aktuatorer i overensstemmelse hermed.

Tillad mig her mod slutningen af artiklen en tanke, der måske er lidt langt ude. Hvad nu, hvis vi kombinerer eller udvider smarte bygninger med robotter såsom mobile platforme, robotarme o.s.v.? Jeg er klar over, at dette allerede sker i et vist omfang – for eksempel ser jeg mobile robotter bevæge sig rundt til intern logistik i store anlæg. Men jeg er sikker på, at der er mere potentiale i dette. Simpelt – robotter til rengøring, eller mere langt ude – automatiserede vægge, der giver mulighed for ændring af rummets layout. Med smarte bygninger begynder skillelinjen mellem bygninger og robotter allerede at blive sløret. Fællesnævneren er behovet for overvågning og kontrol. Og Digital Twins tilbyder en systematisk måde at imødekomme disse krav på.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 17

M U LTIRES IS TENTE B A KTERIER AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Flere effektive våben bør sættes ind i kampen mod multiresistente bakterier Daglig rengøring af overflader på hospitalerne reducerer ikke effektivt nok risikoen for smitteoverførsel med multiresistente bakterier til patienter og hospitalspersonale. Der er behov for ekstra virkemidler, fastslår finsk ekspert som vil præsentere nogle af dem på konferencen den skandinaviske renrumsforening R3’s konference ”Cleanroom Symposium & Exhibition R3 Nordic” i Helsingør Hospitalsinfektioner med multiresistente bakterier er en skræmmende udfordring, der rammer hundredtusinder af patienter og sundhedspersonale internationalt. Problemet er allerede massivt, men forventes at blive værre med en voksende forekomst af de hårdføre multiresistente bakterier.

Hospitalerne bør gribe mere aktivt ind og opruste våbenarsenalet til bekæmpelsen ved at supplere den daglige rengøring, som stadig udgør den primære, utilstrækkelige indsats, med ekstra bekæmpelsesmetoder for at imødegå en voksende trussel.

Det mener civiling. og doktor Kim Hagström, teknisk chef hos Halton OY. Hagström har fremtrædende poster i finske HVAC-industrier og hospitalsingeniører.

Han gæster 23. Og 24. maj konferencen

og vil forklare hospitalerne muligheder for at reducere risikoen i isolations-, patientog behandlingsrum samt på operations­ stuerne.

Supplerende desinfektion/dekontami­ ne­ring kan bestå af kemi og lys, og i sin præsentation vil Kim Hagström præsentere og diskutere en metode med fordampet hydrogenperoxid (VPH) til brug i miljøer, der kræver høj mikrobiel hygiejne og desuden desinfektion med synligt blåt LED-lys.

Når fordampet hydrogenperoxid ikke er udbredt på hospitalerne skyldes det, at metoden betragtes som kompliceret og tidskrævende, men Kim Hagström vil præsentere en ny metode til en hurtig, effektiv dekontaminering, der kan sikre personale og patienter.

Hospitalerne halter generelt alvorligt bagefter pharmaindustrien på hygiejnen. Der bliver på R3s konference sat spotlys på overflader, desinfektionsmetoder og ikke mindst det eviggyldige diskussionsemne renrumsventilation. Her et billede fra AUHs operationsgang.

Foto: Region M.

18

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

En alternativ og ny desinfektionsmetode er det blå LED-lys, der kan opblandes med hvidt lys, der kan supportere den daglige rengøring og sikre et lavt mikrobielt niveau. Det er harmløst for mennesker og en sikker alternativ metode til at reducere kontaminering af rum der har periodevis aktivitet som er typisk for OP-stuer.

Undgå overdesign og reducer energiforbruget Renrum skal placeres, udformes, indrettes, tilpasses og vedligeholdes, så de er velegnede til de aktiviteter, der skal udføres. At procesbehov skal afgøre designet, lyder som en logisk selvfølge, men er det langtfra i praksis.

Hvordan det alternativt kan udføres, vil vicepræsident Jukka Vasara fra Granlund Oy i Helsinki komme med en række bud på, i sit indlæg på konferencen. Med sin baggrund som formand for Integrated Hospital Design Alliance (IHDA), der leder og udvikler hospitals- og renrumsdesign og har projekter i Finland, Kina, Indien og Storbritannien bag sig. Har han stor og opdateret erfaring i hvordan der designes og bygges i udlandet.

Jukka Vasara, der også er med i det europæiske CEN-arbejde, “Ventilation in Hospitals”, og med i International ISO/TC 209 arbejdsgruppe om renrumsstandarder, vil komme ind på minimering af risikoen for fejl og kontaminering, effektiv rengøring og vedligehold, reduktion af støv og snavs samt negativ påvirkning af produkternes og ydelsers kvalitet.

Et emne til diskussion bliver også reduceret energiforbrug, hvor den nye standard ISO 14644-16 giver gode råd til at nedbringe elregningen til luftgennemstrømning, der er den store energisluger i renrum.

MULT I R E SI ST E NTE B A K T E R I E R

Spredt og mangelfuld viden i Danmark Senior specialist Jan Mottlau, Niras, der for ti år siden advarede hospitalerne om, at hygiejnen langtfra var god nok, konstaterer, at der stadig er ret spredt og mangelfuld viden om emnet i Danmark. Han er landsformand for R3 og medarrangør af konferencen.

Jan Mottlau erindrer ikke nogensinde at have hørt GMP, good manufacturing practice, og Eudralex med Annex 1 og 15, der gælder for steril- og medicinproduktion, omtalt i hospitalsverdenen i de år han har arbejdet med hygiejne som ingeniør. ”Reglerne er lige blevet opdateret og hele den farmaceutiske verden sveder over de nye regler, men der er desværre nok ikke en eneste i hospitalsverdenen som ved, at der er kommet en ny, vigtig opdatering”, siger Jan Mottlau. ”Alt dette får de at vide på konferencen.

Hospitalerne skal bare læne sig tilbage med ro i sindet, så kommer det hele til dem. De får alle foredragene, så de kan se på det efterfølgende. Det er en nem og fantastisk opdatering.

Der kommer eksperter med spidskompetencer fra hele verden inden for disse felter. Jeg har selv et indlæg om sterilcen-

traler og hvordan man undgår de værste fejl m.m. For hospitalsverdenen er det værdifuld viden eksekveret konkret, skarpt og brugervenligt.”

Der er behov for opgraderinger ”Vi har brug for opgradering af hygiejnen til næste niveau. Da verdenen omkring os ikke står stille, bør vi optimere 5-10 pct. årligt bare for at holde status quo, og det gavner ingen, at vi ikke opdaterer os.

Pharma lifescience branchen er lysår længere fremme end hospitalerne, men det er de samme regler der gælder begge steder.

Jeg håber de vil deltage og finde ud af, at der rent faktisk er rigtigt meget de ikke ved. Det her er virkelig noget der rykker.

Jeg kunne ønske mig mange deltagere fra hospitalerne, for vi har netop lavet et separat hospitalsspor med meget af det, der er relevant for dem.

Jeg har aldrig været med til en konference på så højt et niveau om dette emne i Danmark. Normalt skal vi rejse til Sydtyskland, Spanien, Italien eller England for at få sådanne speakere og man kan mingle med dem under pauserne, middagen m.m.

Konferencen holdes 23. og 24. maj på Marienlyst Strandhotel i Helsingør mål-

Landsformand, senior specialist og ingeniør Jan Mottlau, Niras, mener, at der er hårdt brug for en bevidstgørelse og opgradering af viden og kompetencer for at opnå en højere hygiejnisk standard i renrummene på de danske hospitaler. Derfor har den nordiske forening etableret et specielt spor for at imødekomme hospitalernes behov for overblik og viden.

rettet hospitaler, pharma/lifescience industrien. Der kommer en lang række indlægsholdere og deres præsentationer kan bagefter downloades via et link med alle henvisninger. ”Det er non-profit, kan ikke være billigere, enklere og mere almennyttigt”, siger Jan Mottlau. Se mere om R3 Nordic Annual Symposium & Exhibition 2023 – R3 Nordic på r3Nordic.org

CARE-CALL tilbyder faldforebyggelse

Ny teknologi holder et ekstra øje med patienten

Frigiv ressourcer og skab overblik

Løsning med kunstig intelligens, der anonymiseret forebygger fald og hjælper personalet med at holde overblik

• • • • •

50 % færre fald blandt patienter

Øget effektivitet hos plejepersonalet, hvilket muliggør målrettet fokus på patientbehandling

24/7 konstant og konsekvent patientrisikoovervågning uden aktiv brug af personaleressourcer Øget patientsikkerhed gennem forebyggelse af fald og skader Besparelser på omkostninger til faste vagter ved senge

Hold dig opdateret på www.care-call.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 19

K I RURGIS KE INSTRUMENTER AF LEKTOR, PH.D., CAN. CUR. OG SYGEPLEJERSKE KARIN BUNDGAARD, FORSKNINGSENHED FOR KLINISK SYGEPLEJE, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL KLINISK INSTITUT, AALBORG UNIVERSITET

Det handler om prioriteringer ”De må bare købe nogle flere vaskemaskiner” og ”Jeg har virkelig ikke tid til at gøre DERES arbejde” Disse to udsagn hørte jeg under et morgenmøde for operationssygeplejersker, hvor jeg var blevet indbudt til at fortælle om vores forskning i genbehandling af kirurgiske instrumenter. Desværre er disse hverken enestående eller ensidige, idet jeg har udsagn fra Sterilcentralansatte, der er uforstående overfor, hvorfor instrumenter ikke er præ-soigneret, når de kommer fra operationsstuen. Dette peger på, at vi har en stor ledelsesmæssig opgave i forhold til, hvordan vi får italesat den enkelte medarbejders betydningen for og i samarbejdet om genbehandling af vores kirurgiske instrumenter, så vi sikrer både patientens sikkerhed og instrumentets værdibevarelse.

Hvorfor genbehandler vi kirurgiske instrumenter?

Målet med al genbehandling er at undgå overførsel af infektion fra en patient til en anden i forbindelse med genbrug af instrumenter, samt at maksimere antallet af gange instrumenter kan genanvendes. En

forudsætning for at sikre, at genbehandlingsprocessen fører til et sterilt produkt, afhænger af korrekt håndtering af de kirurgiske instrumenter på alle stadier af processen. Processen starter på operationsstuen, fortsætte i hospitalets genbehandlingsenhed, samt under transport mellem dem.

Hvordan vi sikrer at vores instrumenter er sterile, og bevarer deres funktion og kvalitet længst muligt, så vi sparer på ressourcer til fremstilling af nye instrumenter, burde derfor være et spørgsmål, som er højaktuelt for både klinikere, ledere, økonomer, samt eksperter inden for hospitalshygiejne, klima og bæredygtighed.

Kirurgiske instrumenters rusttrekant

taminering fra operationen i form af væv, blod og saltvand, samt fordampning af væske og dermed udtørring af kontaminering på instrumentet. En vigtig ting adskiller rusttrekanten fra brandtrekanten, hvilket er, at vi ikke er i stand til totalt at fjerne et af elementerne i rusttrekanten. Vi har brug for det kirurgiske instrument for at kunne operere, instrumentet vil blive kontamineret med væv, blod og saltvand, og vil også være i risiko for at væske fordamper og instrumentet udtørre i tiden mellem operationen og inden genbehandling igangsættes. Dog kan vi arbejde på at begrænse tilstedeværelse af kontaminering på instrumentet efter operationen, samt udtørring af instrumentet inden genbehandling.

Vi kender alle brandtrekanten, hvor ud- Kirurgiske instrumenters rusttrekant Kirurgiske instrumenters rusttrekant viklingen af brand afhænger af tilstedeværelse af brandbart materiale, varme og ilt.

Hvis vi kan afskære et af de tre elementer, vil vi kunne standse udvikling af en brand.

Kirurgiske instrumenter har på samme måde en ”brandtrekant” bare i forhold til udvikling af rust. Her er de tre elementer i trekanten, det kirurgiske instrument, kon-

Udvikling af rust

Genbehandlingsprocessen Anvendelse

Håndtering og transport

Kirurgiske instrument af rustfrit stål

Soignering

Udviklin af rus

Alle kirurgiske instrumenter Kirurgiske instrument af ruster!

Sterilisation og afkøling

Transport

Mekanisk vask og desinfektiuon

Forbehandling

Inspektion og indpakning

Urent

20

Rent

Sterilt

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

De fleste kirurgiske instrumenter er lavet af martensitisk rustfrit stål og består af jern, kulstof, krom, nikkel, og andre metaller i mindre mængder. Stålets rustbestandighed, mekaniske styrke, formbarhed osv. afhænger af mængde og sammensætning af disse komponenter. Rustfrit stål er dog ikke som ordet hentyder rustfrit, men derimod rusttrægt. Alle typer af rustfrit stål vil med tiden korrodere. Når dette sker, vil overfladen af stålet udvikle mikroskopiske ujævnheder, der muliggør indfangning og aflejring af urenheder. Urenheder som kan være vanskelige at fjerne under genbehandling.

KI RUR G I SKE I NST RUM E N T E R

Filmen vi ikke vil se Når blod og andre organiske materialer får lov til at tørre ud på et kirurgisk instrument, kan der dannes biofilm på overfladen. Biofilm opstår, når mikroorganismer udskiller polysaccharider, som sammen med mikroorganismerne klæber til overflader. Når instrumenter efterfølgende udsættes for høje temperaturer, i forbindelse med vask og desinfektion, kan kontaminering størkne i en uopløselig biofilm, som fungerer som en fysisk barriere, og som derfor kan kompromittere steriliseringsprocessen. Vi ved, at hvis først biofilm er dannet, er denne svær at fjerne selv med konventionelle automatiserede rengøringsmetoder på grund af dets vedhæftning til overfladen. Forskning viser dog, at der ikke kan påvises nogen levedygtige bakterier efter dampsterilisering. Så med de kvalitetsprocesser vores maskinelle genbehandling består af i dag, kan vi måske trøste os med, at skidtet i det mindste er dødt.

Hvad ved vi?

Indenfor genbehandlingsområdet arbejder vi efter diverse forordninger for fx hygiejne og instrumenthåndtering. De nationale og internationale anbefalinger, der ligger bag disse forordninger, bygger på faglige anbefalinger, fagspecifik viden inden for relevante områder fx metallurgi, samt “best practice”. Relevant evidensbaseret viden til at understøtte disse anbefalinger er dog begrænset.

Ifølge anbefalingerne udgør utilstrækkelig rengøring og udtørring af kirurgiske instrumenter efter brug, de vigtigste disponerende faktorer for et vellykket rengøringsresultat, samt for udvikling af rust.

Forskning har igennem de seneste år fokuseret på at identificere, hvilket miljø instrumenter skal opbevares i mellem operationsafsnit og genbehandlingssted for at få det bedst mulige genbehandlingsresultet.

Vaske- og desinfektionsprocesser, samt sterilisationsprocesser kvalitetsmonitoreres og forbedres i takt med den teknologiske udviklingen, med bl.a. højere krav til renhedsgrad. På trods af, at der foreligger velbeskrevne anbefalinger om præ-soignering på operationsstuen, har fokus på dette område dog været mere begrænset.

Hvad vægtes højest, økonomi eller anbefalinger?

Vores sundhedssystem er presset, hvilket vi ser på operationsstuen gennem krav om kortere skiftetider mellem operationer, bedre udnyttelse af ressourcer og mindre spild. Forventningen er at denne effekti-

visering medvirker til, at vi øger operationsaktiviteten, reducerer ventelister og derigennem optimerer vores udnyttelse af økonomiske ressourcer. Resultatet er, at operationspersonalet bliver nødt til at prioritere i deres opgaver. Dette gør sig specielt gældende ved store operationer, som kræver at der anvendes rigtig mange instrumenter. Selvfølgelig vil operationspersonalet gerne behandle de kirurgiske instrumenter på den bedst mulige måde, men fordi de som i citatet er presset på deres tid, eller måske ikke helt forstår den essentielle betydning af deres præ-soignering for det samlede rengøringsresultat, så bliver det ofte disse ”ikke-patientnære” opgaver, der fraprioriteres. Korte skiftetider på fx 15 minutter levner desværre ikke operationspersonalet meget tid til at tage sig af andet end at få patienten gjort klar til at forlade operationsstuen, få stuen rengjort, og at få den næste patient på lejet.

Nu spørger den vågne læser måske, om man så ikke bare kan lave præ-soigneringen et andet sted på operationsgangen?

Dette er ofte ikke en mulighed, da vores nye supersygehuse ikke bliver indrettet med urene skyllerum på operationsgangen. Et andet aspekt af dette er hvem, der skulle varetage opgaven med at tage urene instrumenter ud fra operationsstuen og præ-soignere dem, inden instrumenterne sendes afsted til genbehandlingsstedet? Er det operationssygeplejersken, der er ved at pakke instrumenter ud og stille frem til den næste operation, sygeplejersken, der tager imod den nye patient eller er det måske den portør, der samtidig har opgaven med at køre madvogne ud til alle de ortopædkirurgiske sengeafdelinger, og køre vogne med snavsede instrumenter fra operationsgangen til genbehandlingsstedet, der ligger 1,2 km væk?

fejl i genbehandlingsprocessen. Mere vigtigt er værdibevarelsen af vores instrumenter. Hvis instrumenter gentagende gange, og i mange timer står med blod, væv og saltvand på inden de soigneres, så vil deres kvalitet med sikkerhed blive kompromitteret og de vil blive ødelagt. Den direkte konsekvens er derfor, at der skal anvendes ressourcer på at producere nye instrumenter og økonomi til at købe dem.

For mig at se, har vores hospitalsledelser derfor en opgave foran sig. De skal prioritere, hvor de vil bruge vores sundhedsvæsens knappe ressourcer. For at stille problemstillingen på spidsen, så er spørgsmålet om den økonomiske gevinst ved at øge operationsaktivitet kan dække omkostninger til at skulle udskifte vores kirurgiske instrumenter hver andet år!!!

Referencer Rubak, P., Lorenzen, J., Ripadal, K., Christensen, A-E., Aaen, D., Nielsen, H.L. & Bundgaard, K. (2022) Can a humid storage environment of surgical instruments before reprocessing increase patient safety and durability of instruments? Journal of Hospital Infection. https:// doi.org/10.1016/j.jhin.2022.01.012 Bundgaard, K., Sorensen, E. E., Ripadal, K., Christensen, A-E., & Schønheyder, H. C. (2019).

Challenging the six-hour recommendation for reprocessing sterilizable medical equipment.

Journal of Hospital Infection, 101(1), 13-19. https://doi.org/10.1016/j.jhin.2018.10.009 Statens Serum Institut. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinje for genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. edition; 2019.

Working Group Instrument Preparation. Instrument Reprocessing. Reprocessing of Instruments to Retain Value. 11th edition 2017.

Det kræver overblik og ledelse Jeg tror på, at alle klinikere har et ønske om at gøre deres arbejde godt. Dog er det ikke altid muligt at gøre sit arbejde godt, hvis ikke rammer og arbejdsvilkår er til det. Hvis klinikere er nødsaget til at fraprioritere opgaver som fx præ-soigneringen på operationsgangen, så er det vigtigt at vores hospitalsledelser både understøtter klinikerne og er enige i de prioriteringer, de må lave.

Samtidig kræver det, at hospitalsledelser har en klar forståelse for de konsekvenser prioriteringerne, vil få. I forhold til genbehandling af kirurgiske instrumenter, får vi heldigvis ikke ”lig på bordet”, da vores genbehandlingsprocesser i Danmark generelt har meget høj kvalitet. Overførelse af smittet fra en patient til en anden vil derfor kun være en risiko, hvis der sker direkte

Læs HDA på nettet www.hospitaldrift.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 21

I N NOVATIO N AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Hospitalerne skal være knivskarpe på, hvordan de bedriver innovation Sygehusene skal tænke mere i transformation og kommercialisering for at fremme innovationen og personalet skal mere i spil for at projekterne kan lykkes ligesom borgerne og patienterne skal inddrages.

En stor udfordringer lige nu er at skabe de organisationer på hospitalerne, der kan honorere og speede udviklingen op og samtidig opfylde alle behovene, mener innovationscheferne

Hospitalerne skal internt geare deres organisationer til at sætte turbo på udvikling af metoder og løsninger på alt fra arbejdsgange til ny teknologi og behandlingsmetoder. Driften skal effektiviseres, personalet aflastes og patienterne helbredes. Det kræver fremskridt i forskning og teknologi, men også klarhed over, hvordan man griber innovationen an.

Hospitalernes er pressede, så der diskuteres både kommercialisering, partnerskaber med industrien og startups der kan bidrage med nytænkning, ressourcer og transformere den store viden og kompetencer til konkrete fremskridt.

Forskningsresultaterne skal hurtigere ud i form af ny teknologi, medicin og andre konkrete fremskridt. Det tager typisk en årrække, ifølge Rigshospitalet 10-15 år, men i USA har de store hospitaler vist, at translationel forskning – det at omsætte forskningen til konkrete forbedringer som produktudvikling og kommercielle løsninger- kan flerdobles.

En analyse fra Damvad Analytics, der nu er overtaget af Amsterdam Data Collective (ADC), viser, at der er tre gange så stor

Jacob Ravn - NAUI

22

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

sandsynlighed for at forskning i Boston udmøntes i produkter og startups. De danske universitetshospitaler søger partnerskaber og Rigshospitalet har indgået samarbejde med Roche Diagnostics og Johnson & Johnson.

De andre universitetshospitaler har også partnerskaber og fokuserer på at optimere egne ressourcer og potentialer. Der samarbejdes på tværs, så man ikke hver opfinder den dybe tallerken, men gensidigt udnytter indhøstede erfaringer.

Processen at bedrive innovation er i spil ”Skal vi løse udfordringerne, skal en missionsdreven tilgang og metodik udvikles og fintunes for at bidrage til udvikling af sundhedsløsninger. Jeg er ikke så optaget af, om industrien rykker ind i klinikkerne eller bidrager udefra, men tror det mere er processen, hvordan vi bedriver innovation i samarbejde, vi skal være skarpe på,” siger Innovationschef og Leder af Innova­ tionsklinikken Jacob Ravn, Aalborg Universitetshospital Dem, der i praksis skal løfte opgaven, skal have interesse, ressourcer og appetit på at arbejde med innovation. En top-down styret innovationstilgang, hvor medarbejderne skal lave endnu mere end de gør i forvejen, går død. Det fungerer ganske enkelt ikke. Vi skal sikre engagementet og ejerskab til udfordringerne ude i organisationen, som afsæt for at engagere i innovationsprojekter med erhvervslivet, patientforeninger, kommuner og investorer. Der kan vi gøre noget.

Innovation har tendens til at få et teknisk fokus, men teknologi er nok den nemme-

ste del, for hvordan sætter vi overhovedet innovation op organisatorisk og giver det nogen mening i forhold til personalets daglige praksis at tage de nye løsninger i brug”, spørger han.

Får patienter eller medarbejdere en god idé, har vi en velbeskrevet proces som vi har arbejdet med at udvikle siden 2009 for at få ideer kvalificeret, modnet og udmøntet. Fremadrettet skal vi med afsæt i en missionsdrevet tilgang styrke fokus på at trimme samarbejdet og optimere processerne uanset om det er et forskningsprojekt, OPI-projekt eller en innovativ udbudsrunde.

Der skal være en direkte dialog med borgere og patienter, det er afgørende, at de kommer med i en fælles udvikling. Hidtil har medarbejdere og patienter bidraget med ideer og forskningsresultater. Det skal vi holde fast i, og fremadrettet sikre et tættere samarbejde på tværs af organisationer med kommuner, praktiserende læger osv., være opmærksom på egne skel og få styr på dem.

Fra start skal vi sikre opbakning og interesse fra klinik og afdeling til indsatsen, så vi har styr på egen butik før vi kommunikerer noget ud, da vi ellers risikerer vi spredt fægtning med løsningerne, men de indre linjer skal vi nok få styr på, forsikrer Jacob Ravn.

I rollen som mere aktiv medspiller ”Vi har haft tæt samarbejde med virksomheder, så ideen om at samle kompetencer, ressourcer og netværk trives, men der er ingen tvivl om, at der skal være større fokus på det i de kommende år for at sikre, vi får udviklet løsninger der efterspørges, men det kræver internt engagement.

I NNOVAT I O N

Thomas K. Kristensen - OUH

Hospitalerne har potentialet til proaktivt at gå ud og fortælle, at de med en dyb indsigt i sundhedsvæsnets behov, en tårnhøj faglighed og en fantastisk datamængde er en interessant partner for både mindre danske og de store, internationale virksomheder til i samarbejde at udvikle morgendagens sundhedsløsninger, mener han. ”Skal vi klare de store, massive udfordringer, er der en pointe i mere aktivt at gå ud og etablere platforme der kan håndtere udfordringerne med en stor samfundsmæssig effekt.

Det tager måske tre-seks år at udvikle kompetencer og løsninger.

Vi skal opbygge en underskov af etablerede virksomheder og startups med interesse i det her, så vi kan få bragt al vores viden i spil. For at fremme processen med at udvikle teknologisk kommercielle løsninger, som virksomhederne kan bidrage med, er der meget, vi skal have styr på internt.

Hele finansieringen er også interessant, da det kan blive et problem at få råd til at skalere løsningerne op. Skal vi virkelig sætte tempo på, kræver det vi ser på finansieringsmodellerne, men kan vi som i et Kinderæg få teknologi, organisering og finansiering til at tale sammen, får vi innovationen til at lykkes.

Jeg tror ikke innovation er en hellige gral til at få håndteret alle sundhedsvæsnets udfordringer, men kan bidrage til og fremskynde løsninger. Industrien spiller en afgørende rolle, men det er vigtigt sundhedssektoren selv er med til at definere de krav, som vi ønsker industrien bidrage til at løse”, siger han.

let samtidigt holder fokus på forbedringer, der kan hjælpe patienterne umiddelbart.

OUH har indgået strategisk partnerskab med robotvirksomheden Mobile Industrial Robots i en partnerskabsaftale fra 2021, så virksomheden sikrer sig viden om, hvordan teknologien fungerer på et hospital og OUH tilegner sig viden om nyeste teknologi. Hospitalet samarbejder også med virksomheder om medicinsk teknologi og medicinafprøvning og er med i fase-1 studier, hvor man tester medicin i de tidligste faser. ”Vi er kraftigt engagerede i det nye projekt Life Science Fyn, hvor vi sidder tæt sammen med fynske virksomheder og kan se synergien mellem erhvervslivet og offentlige organisationer med OUH og Syddansk Universitet som store spillere. Spørgsmålet er, hvordan vi med partnerskaber kan løfte både det offentlige og private.” ”Vi erkender, at virksomheder ikke kan sidde ude i byen og lave skræddersyede løsninger til os. Vi skal ikke vente på at de kommer, men hjælpe dem ved at stille faciliteter til rådighed for dem inde på hospitalet, så de kan udvikle teknologi i et tæt samspil med det kliniske miljø”, siger Thomas Kristensen. ”Rammerne skal sættes rigtigt op, da mange ting skal være på plads for at være frugtbart set fra vores perspektiv. Der skal være et match i forhold til de firmaer der kommer, så det ikke bliver de kommercielle interesser der styrer i forhold til vores.

Der ligger en klar rollefordeling med virksomhederne som begge parter kan se sig helt tydeligt i.

Robotter, der overordnet kører rundt til gavn for hele hospitalet, er ikke så problematisk som andre projekter, hvor man skal udvælge patientgrupper og passe rigtigt meget på at der ikke kommer skævvridning og forskelsbehandling.

Nogle patientgrupper kan være mere attraktive end andre, så det er vigtigt vi kan styre udviklingen selv om vi åbner op.

Der kører i øjeblikket en stor dagsorden i sundhedsvæsnet om at skære unødvendige behandlinger væk, men vi har ikke altid samme interesse som de kommercielle aktører. Det skal vi være meget åbne om, sikre transparens og sætte en tydelig dagsorden.

Skal til at udfolde det store potentiale OUH befinder sig i et indledende stadium og venter i de nærmeste år at udfolde det store potentiale i stor skala, påpeger han. ”Flere løsninger går i øjeblikket fra at køre ude i hjørnerne af, hvad vi laver til at ligge centralt i driften, og her er det vigtigt at få etableret modeller for, hvordan vi gør det bedst før vi skalerer dem op, siger Thomas Kristensen som tror, at Danmark vil få lidt af samme udvikling som i USA, hvor firmaerne er med inde maskinrummet for at udvikle løsninger. ”Vi mangler at tage næste skridt med fysisk placering, som pludselig bliver en stor ting, og lave en overordnet struktur for det, men vi er på banen allerede. ”Det er vigtigt at det ikke går for stærkt for at sikre de rigtige rammer for, hvem der

OUH vil være proaktiv overfor industrien Funktionschef for Innovation, Forskning & Medicinsk Teknologivurdering (MTV) på OUH Thomas Kielsgaard Kristensen ser gerne samarbejder med industrien, men fastholder at det er vigtigt at hospita-

Et konkret resultat af innovationssamarbejdet med industrien er udviklingen af denne så­ kaldte forflytningsrobot, der både kan løfte, transportere og hjælpe patienter med genop­ træningen uden at belaste personalet fysisk som tidligere.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 23

I N NOVATIO N

Innovationschef på Sjællands Universitetshospital Helle Gaub – en del af innovationen skal udspringe internt fra medarbejdernes daglige behov for nye løsninger. De ansatte ind­ drages og er en del af innovationen, men det kræver nye kompetencer og tankesæt som er fremmed for sundhedssektoren.

styrer udviklingen på et sygehus, når man udvikler sammen og får et efterfølgende salg”, advarer Thomas Kristensen. ”Der er mange regler, tingene tager tid og vi beskæftiger os både med konkrete projekter og strategien bag de overordnede aftaler.

Vi vil godt videre samme vej og indgå samarbejder med firmaer som har teknologi der kan udvikle løsninger tilpasset sundhedsvæsnet. Det er en god model for os til at få rådighed over teknologi og teste den af, men også godt for virksomhederne at udvikle løsninger direkte i det kliniske miljø.”

Som det er nu ligger partnerskaberne på de enkelte hospitaler, men innovationschefen ønsker netværk, der på tværs videndeler: ”Jeg tror man vil se aftaler på tværs af landet med flere regioner for at få skala på det, også fordi hospitaler gør tingene forskelligt, men man har haft brug for at få de første aftaler ud at virke lokalt før de næste skridt tages, da det lægger et ekstra niveau af kompleksitet på. Hvis vi skal være attraktive for de veletablerede firmaer af en vis størrelse, skal mere end et enkelt hospital deltage, da vi ellers bliver for små på europæisk plan til at være interessante. Vi er i tæt dialog på tværs af landet og der er et stort fokus på, at vi ikke alle opfinder den dybe tallerken.

Når det er sagt har vi brug for at få samarbejder op at køre og se, hvordan de kører. Det er den fase vi nu er inde i,” siger han.

24

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

På Sjælland prioriterer man intern Innovation Vicedirektør og formand for innovationsrådet på Sjællands Universitetshospital, Helle Gaub, fortæller, at hospitalet siden 2015 har kørt et samarbejde med Blue Ocean Robotics med en OPS/OPI kontrakt, hvor man fik udviklet en CE-mærket forflytningsrobot, som er sat i produktion, sælges kommercielt og hvor hospitalet samarbejder om videreudviklingen som kunde. ”Forflytningsrobotten erstatter en traditionel loftlift ved både at løfte og flytte patienter og kan der ud over bruges til gangtræning. Vi har desuden lige startet et nyt projekt med Medtronic i et partnerskab for at få optimeret hele vores OP-gang med logistik og patientflow,” siger hun.

For Helle Gaub er det ikke kun et spørgsmål om at få private partnere ind og innovere, der er mange andre håndtag som kan aktiveres for at fremme innovationen, og det er, understreger hun, vigtigt at alle grupper af personale føler sig inddraget i innovationen: ”Jeg er ikke i en alt-eller-intet-tankegang, hvor jeg tror, at private firmaer kan løse alle vores problemer. Der er generelt mange områder af innovationen, hvor vi har en tyrkertro på, at det er vores medarbejdere, der kender de virkelige problemer, som de bokser med år ud og år ind og tænker ”det kan nok ikke være anderledes”.

Innovationen skal give løsningen på de problemer. Kan vi løse blot en håndfuld af

dem, kan vi flytte os rigtigt langt. Vi har et innovationsråd på sygehuset med medarbejdere, ledere og professorer, hvor vi også har eksterne partnere RUC, DTU, KU, professionshøjskolen Absalon og periodevis kommuner og private virksomheder som medspillere.

En gang årligt laver vi et Matchpoint og prøver at matche problemer med nogen der kan tænke i anderledes løsninger. Vi har gennemført en del innovationsprojekter, der har skabt nye produkter bare ved at fordybe os i løsninger, tænke skævt og komme med nye vinkler.

Før årsskiftet kom vores første spinn off virksomhed, hvor nogle medarbejdere og en virksomhed startede en produktion af et prøverør, der kan spare kræftpatienter for meget bøvl og ubehag ved at være indlagt i dage for at få taget en ordentlig afføringsprøve.

Vi lægger vægt på at medarbejderne tænker innovativt og kreativt. Ledelsens vigtigste opgave er at skabe rammer, så folk tør komme med gode ideer og få innovationen til at vokse. Man kan lægge det ud til en virksomhed, men kan også lære sit eget system at være i en verden med jura, aftaler, kommercialisering, start af egen virksomhed, optage patenter m.m.

Jeg synes også det er vigtigt at give rum til at fejle, tage spring, gøre ting på en helt ny måde og tænke ”hvad nu hvis.”

Medarbejderne skal turde være i problemerne længere uden at vælge den hurtige løsning. Vores største succes har været at vænne folk til at tænke sådan. Det er fremmed i sygehusvæsnet, hvor vi er opdraget og uddannet til at prioritere sikkerheden og undgå afgivelser.

Jeg tror ikke der er nogen som helst der er i tvivl om, at hvis vi skal overkomme de ret omfattende udfordringer sygehusene står overfor, skal vi tænke anderledes. Jo mere man kan tænke ud af boksen, desto bedre. Bare rekrutteringsudfordringen er massiv. Uanset, hvor meget vi tryller, får vi aldrig personale nok, så vi er nødt til at gøre tingene anderledes på sygehusene og i hele sundhedsvæsnet.

Det er helt nødvendigt vi rykker sammen i bussen for at løse opgaven. Regioner, kommuner, det primære sundhedsvæsen, sundhedsklyngerne, private, hvem som helst. Jo flere der er med, jo bedre.

Guldmann loftlifte Med indbygget klasse III vægt uden at gå på kompromis med løftehøjden – og med mulighed for WI-FI dataoverførsel.

Det intelligente valg til hospitaler

Guldmann’s projektafdeling, der består af bl.a. bygningskontruktører og ingeniører, yder professionel og kompetent rådgivning lige fra idé og projektering til installation af løsningen.

Kontakt vores projektafdeling i Aarhus eller København for yderligere information: V. Guldmann A/S salgdk@guldmann.com Tel. +45 8741 3100 www.guldmann.dk

AI ALGO RITMER AF SENIOR CHIEF CONSULTANT JESPER TANGGAARD, RAMBØLL

AI og bygningsdrift Det sidste år har vi alle fået mere og bedre indblik i AI, maskinlæring og algoritmer, fordi der pludselig var en ChatGPT, som kunne skrive tekster der gav lige så meget mening som dem vi mennesker kunne producere. Der har været mange morsomme forsøg, jeg har selv fået præsenteret 5 forslag til strategier for et firma som mit eget.

Uden at vide at det var Rambøll, foreslog ChatGPT 5 vellydende strategibeskrivelser for et konsulenthus. I USA har man fået den til at bestå medicinsk embedseksamen, og mange har prøvet at få den til at omskrive tekster til en mere høflig tone. Det er gode eksempler, og den kan skrive marketingmateriale, varebeskrivelser andet trivielt indhold på meget kort tid, og faktisk få et bedre resultat end kommunikationsmedarbejderne, som dermed kan bruge tiden på mere meningsfyldt arbejde. Der har været forudsigelser om hvor hurtigt udviklingen ville gå, og de er alle gjort til skamme, for nu findes allerede en version der kan skabe film og lyd. De sjove eksempler er naturligvis at få Putin til at indrømme sine fejl fra en offentlig talerstol, eller få et Heavy Me-

26

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

tal band til at spille et Taylor Swift nummer, eller gendanne bands som ikke selv ville gendannes.

Dette er næsten harmløst, i forhold til misinformationskampagner. Eller direkte fejl begået af maskinen.

Der er mange advarsler om ikke at tro alt hvad man ser og hører på internettet på grund af de nye muligheder, men løgne og misforståelser har jo altid været en del af nettet. Og det vil være en misforståelse at kategorisere AI som enten godt eller ondt. Så en kritisk indstilling og et faktatjek af kilder skal man altid have med sig på de Sociale Medier.

Hvad så med de rigtigt gode eksempler?

Hvor teknologien gør nytte. Når man tager den i anvendelse på områder hvor vi opfatter mennesket som den højeste standard.

Hvad med billeddiagnostikken, hvor der er store ventetider overalt. Computere kan køre døgnet rundt. Indtil nu har det vist sig at en trænet AI algoritme er bedre end mennesket til at finde anomalier i billeder. Så hvorfor er det ikke standard at grovsortere scanningsbilleder på den måde, og skrive

direkte fra computeren til patientens egen læge at der ikke var noget unormalt at se på billedet? Man kunne så lade klinikeren nærstudere anomalier og derved optimere på ressourceanvendelsen. Vores mange scannere rundt på sygehusene skulle så lave optagelser i så højt tempo det kan lade sig gøre. Det som holder os tilbage, er den lille nagende tvivl om algoritmen kan overse noget som patienten dør af.

Men i optimeringen af vores bygningsdrift er der ikke helt så store ting på spil, så derfor bør denne teknologi tages i anvendelse i meget højere grad end den bliver i dag. Der er enkelte tiltag som er rullet ud, men der er ikke nogen bølge som ruller ind over os. Endnu. Vi ser at man optimerer rengøringsindsatsen ved at måle om rummene har været anvendt. Det sker med data fra adgangskontrol eller bookingsystemer. Det næste bliver nok at sætte dørovervågningen til at tælle hoveder, og give besked i køkkenet hvor mange der kan forventes at spise i kantinen i dag. På den måde vil man nedsætte madspildet alvorligt.

AI ALGORITMER

Sidste års voldsomme stigninger i energipriser burde have fået teknologien rullet ud i meget højt tempo, men der er ingen tvivl om at der var meget få som så den kobling. Årsagerne er sikkert mange, men den alvorligste er nok at de små optimeringer som kan gennemføres på daglig basis, lyder af meget lidt. Det er en kendsgerning at de fleste kurver til regulering af fremløbstemperaturen i blandesløjfer, kun passer på en del af året. Jeg husker nødvendigheden af at skifte kurve op til 4 gange årligt, og håber at alle husker at få det gjort.

Installatøren har valgt en kurve som var optimal da anlægget blev installeret, og så passer den kun på den årstid. Det vil sige at de systemer som findes i dag, og som forudsiger temperaturbehovet ud fra morgendagens vejrudsigt, kan spare nogle få procenter. Det er en businesscase som er svær at trække investeringer på. Men det er samlet set ganske store beløb der kan spares ved at sætte sig foran CTS skærmen hver eneste dag, og optimere fremløbstemperaturer, indblæsningstemperaturer og ikke mindst driftstider.

Desværre tager de færreste organisationer sig tiden til at gøre det, og ingen har koblet de ekstreme energipriser vi har set, med en lille optimering hver dag. Vi har lettere ved at få øje på at nu skal vi skifte gasfyret ud med en varmepumpe, eller andre større investeringer.

Hvis man kan spare 1% på varmeregningen hver uge, har man sparet 40 % på et år.

Det er renters renter om igen, et lille nøk hver dag bliver til utrolig meget på et år.

Formlen lyder som (0,99)52=0,59.

Altså hvis vi kommer ned på 99 % af sidste uges forbrug hver eneste uge, ender vi på 60 % af det oprindelige forbrug.

Hvis vi derimod gør præcist som vi plejer, har vi det forbrug vi plejer at have, men nu er prisen så blevet højere, og dermed skal der spares andre steder, hvilket de færreste sygehuse har lyst til.

Og koblingen til AI systemer er at der findes flere aktører på markedet som kan styre varmen efter bygningens behov. Giv dem data fra CTS, og de hjælper dig med at finde den rigtige indstilling. Der er noget forskel på hvordan de forskellige systemer samler data ind, nogle installerer egne følere, andre kan tappe data fra CTS, men det virker som om der endnu kun er fragmenter, og ingen er kommet med den løsning som fungerer i alle situationer. De der fungerer ved at anvende vejrdata, data for anvendelse af huset, og tillært viden om den termiske profil af bygningen, kan til gengæld gøre det langt bedre end et menneske. Jeg hører tal på 20 % bedre end et dygtigt menneske, og endnu mere i forhold til det menneske som ikke gør noget for at optimere hver dag.

Hvis vi kobler ventilationen med ind, bliver der tale om større summer, for nu handler det om el. AUH har gennemført forsøg, hvor der slukkes for ventilationen på operationsstuerne når de ikke er i brug.

Det medfører ikke forringet hygiejne at lade ventilationen styre af en PIR føler, med en justerbar efterløbstid. Benyttelsestiden for operationsstuer er lav, fordi de færreste specialer kan operere 8 timer dagligt 5 dage pr. uge. Det vil sige at mindst 16 timer

i døgnet kan man slukke, og sandsynligheden taler for at det er mere.

Der kan være mange barrierer i at slippe AI løs i CTS systemet, nogle kunne frygte at der bliver justeret i forkert retning eller at der slukkes for noget som ikke må slukkes. Der kan være rent tekniske forhindringer, jeg har ikke rigtig set nogen CTS firmaer tilbyde algoritmer til optimering af energiforbrug, sikkert fordi efterspørgslen ikke er der. Til gengæld har jeg hørt nogle af de firmaer som kan lave algoritmerne have problemer med at få lov at gå ind i CTS anlæggene. Det kan man jo godt forstå, for hvem har så ansvaret hvis der sker fejl. Men der må kunne findes en løsning, hvor der findes en grænseflade til håndtering af de justeringer som en algoritme kan beregne sig frem til som optimale. Set fra samfundets side er besparelsespotentialet meget stort, både regnet som økonomi, energi og CO2 aftryk. I mange private ejendomme, har man en alvorlig barriere i de økonomiske incitamenter, da det er ejeren som skal bekoste investeringen, men det er lejeren som har udgiften til energi, og dermed besparelsen. Det er mere simpelt på sygehusene, da bygningen ejes af brugeren, som også skal betale for energien.

Derfor kan der ikke være så meget tvivl om at kigge ind i om man skal slippe ChatGPT ind i CTS anlægget.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 27

F I R MAPRO FIL AF PETER KIRKEGAARD, CARE-CALL A/S

Faldforebyggelse – forbedring af patientsikkerheden Fald er én af de største årsager til skader blandt ældre mennesker globalt. Faktisk bliver hundredtusindvis af patienter årligt indlagt som følge af et fald, hvor millioner behandles på akutmodtagelserne for faldrelaterede skader. Ifølge studier fordobler ét fald dine chancer for at falde igen. I betragtning af dette er det tydeligt, at sådanne hændelser har en varig indvirkning på patienter, især ældre mennesker, der mister deres uafhængighed og selvtillid som følge af skader. Udover dette er der de fysiske bivirkninger af hovedskader, brækkede knogler og brud, som patienter og plejere bliver ved med at håndtere. Denne udfordring giver store omkostninger både for den enkelte, men også for samfundet.

CARE-CALL har introduceret en løsning til faldforebyggelse, der har til formål at forbedre patientsikkerheden og reducere antallet af faldulykker på hospitaler og i æl-

dreplejen. Ved at anvende avanceret kunstig intelligens, videoanalyse og sensorer til at overvåge patienter, gives der automatisk og hurtig hjælp, hvis der er behov for det.

Typisk til faldforebyggelse af kritisk pleje, ortopædkirurgisk pleje, ældresikkerhed og andre områder.

Den er specielt designet til at forhindre patienters fald og vandringer, før de sker, og beskytte patienterne, samt hjælpe personalet med effektivt at håndtere situationer, når de opstår.

Teknologien bliver anvendt på finske hospitaler og resultaterne indikerer, at der kan spares op imod 10 mio. kr. om året ved et hospital med 200 senge.

Frihed og uafhængighed Patienter der foretrækker at være uafhængige, kan forblive uforstyrret, så plejeper-

sonale kun skal handle, når det er nødvendigt. Ved hjælp af kunstig intelligens og optiske sensorer overvåger løsningen stuer og advarer personalet om potentielle risikosituationer såsom; at stå ud af sengen, urolig bevægelse i sengen, at forlade rummet, når patienten ikke er kommet tilbage efter toiletbesøg eller alarmere når patienten falder.

Urolig bevægelse i sengen Rastløshed i sengen kan evt. være et tegn på, at en patient har ubehag eller besvær.

I dette tilfælde vil systemet advare personalet, når en patient bevæger sig i sengen, måske vågner op, eller kan have brug for hjælp.

Forsøg på at forlade sengen Systemet advarer personalet når skrøbelige patienter forsøger at stå ud af sengen eller har brug for hjælp. Tilpassede alarmer forhindrer fald, som er helt almindeligt, når svage patienter forsøger at stå ud af sengen på egen hånd.

Forlader seng Når en patient har forladt deres seng, advares personalet direkte på deres enheder.

Toiletbesøg Tidsindstilling af toiletbesøg advarer personalet, når patienterne har været på toilettet og ikke er kommet tilbage inden for en given tid. Dette kan indikere at patienten har vanskeligheder eller er faldet og har brug for hjælp.

Vandrealarmer Systemet kan indstilles til vandrende patienter, så der advares hvis de forlader deres rum.

Faldalarm Når en patient falder og har behov for assistance, alarmerer systemet øjeblikkeligt personalet.

28

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 12

F I R MAP RO F I L

Peter Kirkegaard, CARE-CALL A/S

Disse alarmer muliggør præcis og rettidig handling fra plejepersonalet. Den patenterede teknologi sikrer kvaliteten og nøjagtigheden af alarmer, da den kan kende forskel på, om bevægelsen kommer fra en patient eller et personale, der er på besøg på stuen.

Automatisk tilsyn døgnet rundt CARE-CALL´s løsning forebygger fald ved hjælp af et 360 graders kamera, der registrerer patienter døgnet rundt. Ved hjælp af avanceret teknologi kan løsningen alarmere, når en patient falder eller er i fare for at falde, og automatisk give alarm til det tilknyttede plejepersonale. Er den enkelte patient på vej til at skabe en uhensigtsmæssig hændelse for dem selv, opfanges dette forebyggende ved teknologiens hjælp.

Anonymiseret data & GDPR Løsningen overholder EU’S GDPR-regler og beskytter patientens privatliv, da der anvendes anonymiserede billeder. Persona­let kan modtage alarmer via samme smart­phone, som anvendes til at modtage patientkald og kan omdanne personlige videodata til nyttig, anonymiseret information, sådan at patienter kan beholde deres værdighed, og samtidig skabe tryghed for alle involverede.

Brugervenlighed Kameraet er nemt at installere og kræver ikke teknisk ekspertise. Ved hjælp af en

smartphone kan personalet nemt og hurtigt modtage alarmer ved hændelser og assistere patienterne.

Løsningen er allerede integreret med BESTadapt, som anvendes på mange af de danske hospitaler. Derved er det muligt at notifikationen eller alarmen præsenteres i samme app, kaldebord eller oversigtstavle præcis som patientkald, hjertestop mm. gør i dag.

Fokus på plejepersonalets ressourcer

læggelser reduceres. Ved at automatisere tilsynet af patienter, vil der være besparelser på omkostninger til faste vagter ved senge.

Store fremtidige udviklingsmuligheder Løsningen er designet til at være modulær, hvilket betyder, at den kan opdateres og udvides med nye funktioner gennem softwareudvikling, uden at det kræver nye enheder.

Ved at automatisere tilsyn af patienter kan der frigives tid og ressourcer for plejepersonalet, så de kan fokusere på mere komplekse opgaver, såsom personlig pleje og medicinsk behandling. Samtidig forstyrres patienternes søvn ikke, da personalet kan reagere på baggrund af en handling.

Besparelser Indlæggelser eller genindlæggelser på hospitaler er en naturlig konsekvens ved fald.

Det optager sengepladser. Ved at etablere en løsning til faldforebyggelse, kan der opnås betydelige besparelser for hospitaler, da antallet af faldulykker og hospitalsind-

FA K TA B O K S • 50 % færre fald blandt patienter • Øget effektivitet hos plejepersonalet, hvilket muliggør målrettet fokus på patientbehandling • 24/7 konstant og konsekvent patientrisikoovervågning uden aktiv brug af personaleressourcer • Øget patientsikkerhed gennem forebyggelse af fald og skader • Besparelser på indlæggelser og genindlæggelser for hospital- og plejefaciliteter • Besparelser på omkostninger til faste vagter ved senge

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 12 29

P R E S S ENYT

Sygehus Sønderjylland rykker på den grønne dagsorden Region Syddanmarks første parkeringsanlæg overdækket med solceller skal etableres på Specialsygehus Sønderborg, der er en del af Sygehus Sønderjylland. Solcellerne skal levere strøm til sygehuset og vil mindske regionens samlede CO2-udledning med 72 tons.

Et overdækket p-areal gør det ikke kun muligt at parkere i skygge og tørvejr. Hvis der etableres solceller oven på tagfladerne, kan arealet også bruges til produktion af vedvarende energi – og det er præcis, hvad Region Syddanmark har besluttet, skal ske ved det eksisterende parkeringsareal ved Specialsygehus Sønderborg, der er en del af Sygehus Sønderjylland.

Et enigt regionsråd godkendte på deres møde mandag 24. april en anlægsbevilling på 9.500.000 kr. Midlerne skal bruges til at etablere overdækkede parkeringspladser på det 9.000 m2 store p-areal, der i dag bliver brugt til langtidsparkering og medarbejderparkering. Herefter skal der opsættes et ca. 4.500 m2 stort solcelleanlæg på de overdækkede p-pladser.

Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark, siger: – Region Syddanmark har i dag solceller på hver eneste ledige tagflade på regionens bygninger og et stort solcelleanlæg på jorden ved det nye OUH. Nu går vi i gang med at udnytte vores parkeringsarealer og tager dermed endnu et vigtigt skridt hen imod vores mål om, at 20 pct. af regionens samlede elforbrug skal dækkes af

solenergi i 2030. Jeg ser store perspektiver i, at vi i fremtiden kan udnytte endnu flere af sygehusenes store p-arealer til produktion af solenergi og dermed udbygge vores produktion af vedvarende energi til gavn for klimaet.

Investering giver mindre elregning og mindre CO2-udledning Etablering af overdækkede parkeringspladser med solceller er helt i tråd med regionens klimastrategi, der har fastsat, at regionens samlede klimabelastning skal være reduceret med 35 pct. i 2030. Med det nye solcelleanlæg kommer regionens produktion af solenergi til at dække 13 pct. af regionens samlede elforbrug. Samtidig bidrager de nye solceller til, at regionen kan mindske sin CO2-udledning med 72 tons.

Regionen vurderer, at etableringen af solcellerne på det overdækkede p-areal vil give en årlig besparelse på 600.000 kr. afhængigt af de gældende elpriser. Det giver en tilbagebetalingstid for solcelleanlægget på 16 år.

borg vil ca. levere 2 pct. af regionens nuværende samlede elforbrug.

Der er desuden planlagt en udvidelse af solcellekapaciteten på det nye OUH. Udvidelsen skal ske i to etaper. I etape 1 skal der etableres solcelleanlæg på jorden, og i etape 2 skal der etableres solcelleanlæg på de egnede ledige tagflader, når byggeriet af det nye OUH er færdigt. Når disse udvidelser er etableret, vil 18 pct. af regionens samlede elforbrug komme fra solceller.

Region Syddanmark vurderer, at der potentielt er mulighed for at etablere yderligere 35.000-40.000 m2 solceller på overdækkede parkeringsarealer på regionens enheder. Hvis potentialet udnyttes fuldt ud, vil omkring 35-40 pct. af regionens samlede elforbrug kunne komme fra solceller.

Fakta om Region Syddanmarks solceller Region Syddanmark har i dag opsat 58.200 m2 solceller på regionens bygninger og ved det nye OUH. Solcellerne leverer 11 pct. af regionens nuværende samlede elforbrug.

Det nye solcelleanlæg på det overdækkede p-areal ved Specialsygehus Sønder-

Læs HDA på nettet www.hospitaldrift.dk 30

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

TILLID SAMARBEJDE OG GODE LØSNINGER INDENFOR INSPEKTION OG RENSNING AF VENTILATIONSKANALER PRØVEUDTAGNING FOR ANALYSE AF BAKTERIER DESINFEKTION SERVICEAFTALE RAPPORT OG FOTODOKUMENTATION EFTER UDFØRT JOB

Vi råder over markedets mest effektive udstyr til at udføre rensning af ventilationskanaler uden væsentlige støv- og støjgener. Rensningen af kanaler udføres enten med roterende luft tentakler, rensebørster, trykluftdyser eller Ventirens balloncleansystem som løsner støvet i kanalerne og ved hjælp af det kraftige undertryk fjerner alt støvet i kanalerne som derefter opsamles og tilbageholdes i VCS systemet uden at forurene omgivelserne. Under rensning tages der hensyn til og forbehold for ventilationsanlæggets luftbalance.

ApS Care for clean air

info@ventirens.dk www.ventirens.dk

Magasinpost ID-nr. 46707

PRODUKTER LAF kabinetter Cytostatika kabinetter Sterilkabinetter Medicinblandeskabe Partikeltællere

RENRUMSARTIKLER Desinfektionsmidler Handsker Aftørringsklude Swabs og lab tips Klæbemåtter Masker Håndcreme

INDESLUTNINGER OG BARRIERESYSTEMER AIR showers RABS Isolatorer Sluser Gennemrækningsmoduler

SMP

YDELSER Rådgivning Projektledelse Service Installation Test Kvalificering Seminarer og undervisning

Den komplette leverandør inden for renrum

Tel.: 4326 9400 www.holm-halby.dk info@holm-halby.dk

Hvis du vil vide mere: Kontakt team Cleanzone www.holm-halby.dk/cleanzone/