4 minute read

Mange driftsansvarlige har store udfordringer med lovpligtig brandsikring af ventilationsanlæg

Ifølge ventilationsentreprenøren E. Klink har mange ældre bygninger ikke fået udarbejdet en lovpligtig drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan) – og kan dermed ikke klare et brandsyn efter den nye brandsynsbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. jan. 2022.

Med bygningsreglement 2018 (BR18) kom de udvidede krav til de driftsansvarlige om at få udarbejdet de lovpligtige DKV-planer for drift, kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer i og ved byggerierne. Og her 1. januar 2022 trådte den nye brandsynsbekendtgørelse i kraft, som de kommunale redningsberedskaber skal gå brandsyn efter. Myndighederne strammer således gevaldigt op på kontrollen af brandsikkerheden i byggeriet – især i de lidt ældre bygninger.

Advertisement

Ulovlige brandtekniske installationer

I nyere byggeri bliver der automatisk taget hånd om lovkravet, idet byggeriet ikke kan afleveres til bygherren, med mindre en certificeret brandrådgiver har kontrolleret byggeriet, udfærdiget en sluterklæring og udstedt en ibrugtagningstilladelse, hvori en DKV-plan også indgår. Men i ældre byggerier – fra før 1. januar 2020, hvor BR18 trådte endelig i kraft – er der typisk ikke udarbejdet en lovpligtig DKV-plan, som følger anvisningerne i BR18. Ifølge Kenneth N. Westergaard, der er chef for serviceafdelingen hos ventilationsentreprenøren E. Klink, som er blandt landets største ventilationsvirksomheder med mere end 35 kørende serviceteknikere, kan der være flere årsager til dette: ”En del driftsansvarlige har muligvis ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på tidspunktet for ikrafttrædelsen af de nye udvidede og ret komplekse lovkrav til brandeftersyn af deres ventilationsanlæg. En anden forklaring kan være, at de driftsansvarlige har udskudt opgaven med at udfærdige en DKV-plan, fordi det er et ret omfattende og komplekst arbejde, som typisk involverer både eksterne rådgivere og/eller kompetente udførende leverandører. Og det hele bliver ikke nemmere af, at mange brandtekniske installationer i ældre byggerier er utilstrækkelige og utidssvarende og dermed ulovlige og skal udbedres. Det kan forekomme lidt uoverskueligt især i de større bygningskomplekser”.

Teknikere yder lovpligtige tilsyn og service på et ventilationsanlægs brandautomatik. Eftersyn afsluttes med en tilstandsrapport, som dokumenterer, at brandautomatikken fungerer og lever op til myndighedskravene. Kenneth N. Westergaard – afdelingschef for serviceafdelingen hos ventilationsentreprenøren E. Klink

Lever livet farligt

Imidlertid er der flere og flere driftsansvarlige, der er blevet klar over, at de lever livet farligt, som Kenneth N. Westergaard udtrykker det: ”For det første er brandsikkerheden betydelig større i en bygning, der lever op til de nye lovkrav, hvorved der kan spares menneskeliv ved en brand, ligesom de materielle skader kan begrænses betragteligt. For det andet er det ansvarspådragende ikke at føre tilsyn med og vedligeholde de brandtekniske installationer i sit ventilationssystem. Og endelig vil forsikringsselskaberne naturligvis ikke dække skaderne, når man ikke har overholdt sine lovmæssige forpligtelser. Det kan med andre ord have helt uoverskuelige menneskelige og økonomiske konsekvenser”.

Helt tæt på problematikken

På grund af sin store kontaktflade med bygningsmassen er E. Klink én af de ventilationsvirksomheder, der er helt tæt på problematikken. Kenneth N. Westergaard kan som afdelingschef for serviceafdelingen fortælle, at der over de sidste to år er stadig flere driftsansvarlige, der henvender sig for at få hjælp til at udforme de ret omfattende DKV-planer, for derefter at udbedre og opgradere ventilationsanlæggene og efterfølgende yde service ud fra DKV-planerne. ”De driftsansvarlige er godt klar over, at den er gal, og at der skal gøres noget nu, før det er for sent,”, siger Kenneth N. Westergaard og uddyber: ”Når vi kommer rundt i bygningerne kan vi konstatere, at de ældre ventilationsanlæg typisk har en forholdsvis lav grad af brandmodstand. Overalt finder vi utidssvarende og mangelfulde brandlukninger, ligesom vi ser defekte og ineffektive brand-, røg- og røgkontrolspjæld. Dårlig brandisolering og gamle røgventilatorer er også typisk forekommende, hvilket ikke understøtter et effektivt røgventileret system”, siger afdelingschefen og konkluderer: ”Der er et udtalt behov for en opgradering af de brandtekniske installationer i mange byggerier fra før 2020”.

Teknikernes tilsyn og service på et ventilationsanlægs brandautomatik registreres minutiøst og indføres i DKV-planens skemaer.

To teknikere programmerer og tester et nyt automatiksystem for brandventilation.

Grønne økonomiske fordele

En anden årsag til hvorfor den ældre bygningsmasse ikke er blevet opgraderet og lovliggjort, kan ifølge Kenneth N. Westergaard være af økonomisk art: ”Der skal naturligvis gøres en investering for at få udarbejdet en DKV-plan og eventuelt efterfølgende få udbedret og opgraderet diverse komponenter og systemer. Hertil kommer, at ventilationsanlæggets brandtekniske installationer løbende skal tilses, afprøves og vedligeholdes med ganske bestemte tidsintervaller”. Men som Kenneth N. Westergaard pointerer, skal man som driftsherre være opmærksom på, at der er tale om en grøn investering, som oven i købet økonomisk hentes relativt hurtigt hjem, idet bygningens el-forbrug mindskes betydeligt med et brandsikret og energioptimeret ventilationsanlæg, der løbende bliver vedligeholdt. ”El-regningen reduceres omgående, hvor besparelsen kan være helt op til 50% i forhold til et ældre dårligt optimeret anlæg. Endelig kan man sige, at byg- og driftsherrer samtidig bidrager til en mere bæredygtig drift, hvilket jo nu om dage næsten betragtes som en samfundsmæssig forpligtelse af alle både private og offentlige interessenter”, slutter Kenneth N. Westergaard.

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.

• Autoklaver fra MMM • Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM • Ind- og Udlastersystem fra MMM • Tilhørende vand- og dampinstallation • Hvac ventilation i sundhedsvæsenet • Bioquell dekontaminering • Service på alle vores installationer

A&H Medical

Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com

www.aoghmedical.com

Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA

www.fsta.dk

Validering af autoklaver og vaskemaskiner

Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence... De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer. Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

This article is from: