Hyologisk Johnny Torp UniFeeder

Unifeederautomaterne har givet et foderforbrug hos smågrisene i farestalden, som er ti gange større end før.

af FINN GADE KNUDSEN

Automatisk fodring af smågrisene i farestalden En automat, som sikrer små doseringer løbende hen over dagen, og giver en højere tilvækst i farestalden, og giver lettere foderstart i En af de udfordringer som svineproduktionen altid har haft, er at få smågrisene i farestalden til at spise tørfoder nok, så de vænnes til foder tidligt, således de er vant til at æde foder, når de kommer i klimastalden.

Johnny Torp driver en svineproduktion ved Lemvig, hvor han netop har taget en ny stald i brug. Lige fra starten af udgravningen, 14

har det været bevidst for ham, at han ville tage alt den teknik i brug, som fandtes, så længe det ville være med til at forbedre produktionen, samt gøre arbejdsdagen lettere.

- Vi ville hellere have noget teknik der kan hjælpe os, så vi kan passe grisene ordentligt, og hele tiden gøre det lidt bedre, forklarer han og påpeger at han stadig føler de kan gøre det bedre.

JULI 2016

Automaten er udstyret med et hjul og nogle fjedre, som gør at man kan fylde automaten uden at der dannes bro.

Johnny Torp havde længe gået med ideen til noget i retningen af Unifeederen, og talt med andre firmaer om en løsning.

Det var dog først da Jan Volmer, der er farmsupplier ved Unitron, kom på besøg, og fortalte om deres løsning, at han slog til.

- Først lånte vi fem Unifeeder -automater af Jan, og ret hurtigt var jeg sikker på at det var nu jeg skulle slå til, da pungen jo var åben, forklarer Johnny Torp, men blev meget i tvivl da dyrlægen sagde, at det var soen der skulle passe grisene og alt hvad der puttes i en sådan maskine er en fordyrende løsning.

Dyrlægen har lige været på besøg og siger at farestalden nu er i blandt de to bedste farestalde som han kommer i.

I dag har vi Unifeeder-automater siddende i alle farestier. De er utrolige nemme at betjene, og giver en enorm sikkerhed for, at grisene får lige nøjagtigt den mængde foder de har brug for uden foderspild.

Fodrer ti gange dagligt Det specielle ved foderautomaterne er i bund og grund meget simpelt. Det som Unifeeder kan, ifølge Jan Volmer, er at holde en konsekvent og præcis udfodring. I starten fodrer den tre gange dagligt med jern, og fra dag 10 med foder. I resten af diegivningsperioden udfodres der 10 gange dagligt. På denne måde får grisene hele tiden tilbudt nyt og friskt foder, og i en mængde de får spist, så der ikke ligger gammelt foder i stien, der blot ender i spalterne.

- Det specielle er, at den kan fastholde en præcis og konsekvent udfodringsrytme, også selvom der er travlt i stalden, forklarer han og fortsætter: - Det er nærmest umuligt at få en fast rutine, hvor man fodrer grisene ti gange dagligt, efter faste intervaller, men det kan UnifeeJULI 2016

Det er vigtigt sat man bruger tid på at justere automaten løbende, så der ikke opstår kuld der enten mangler foder, eller får for meget, som kommer til at ligge tilbage.

deren, og vi ved jo godt, at det netop er hyppige fodringer med frisk og velduftende foder, som kan få grisene til at spise mere.

Jan Volmer er meget opmærksom på, at der ikke skal ligge foder i stierne, og han påpeger derfor, at man én gang dagligt, skal tjekke om de enkelte kuld følger kurven, eller skal justeres op eller ned.

- Jeg vil gerne at der er spist op 20 minutter efter den har udfordret, så har foderet grisenes nyhedsinteresse ved hver tildeling siger han.

Starter med strøjern Det er først efter otte til ti dage, at smågrisene skal i gang med startfoderet, som indeholder en del mælkepulver. Ind til da har 15

Johnny Torp fremviser en grise på nøjagtig 10 kg, hvilket er nærmest ligner en gris på fem uger.

Det startfoder som smågrisene starter på, er noget velduftende foder med mælkepulver.

Johnny Torp i samarbejde med Unitron, valgt at bruge automaterne til at udfodre strøjern til de små grise, så han på den måde undgår stik af grisene.

- Jeg ved godt at mange siger, at strøjern ikke fungerer optimalt, men vi ser aldrig grise, der er i jernunderskud, så vi vil kalde det en succes. Førhen tildelte vi både injektion og efterfølgende drikkejern, nu er det virkeligt nemt og arbejdsbesparende fortæller han.

Hverken Johnny Torp eller Jan Volmer er i tvivl om, at succesen med strøjern, skyldes automaterne, som udfodrer de små mængder flere gange dagligt op til dag ti.

- På den måde vil det jern som grisen kan spise over perioden, sikre at alle får dækket deres behov, og samtidig bliver de trænet i at optage foder, Uni-Pre-Fer fra Unitron er special udviklet jern- og træningsfoder på en gang forklarer Jan Volmer.

- Det er genialt så nemt det er, der puttes blot et halvt kilo i automaten og så skal vi ikke tænke mere på foder eller jern før dag 10. Vi har før brugt strøjern, men det var der for meget arbejde i, og enkelte grise fik for lidt, det oplever vi ikke nu, forklarer Johnny Torp.

Når grisene er kommet over på startblandingen, var det egentlig tanken at de efter 20 dage, skulle over på den startblanding som de normalt får i klimastalden. Det er dog ikke lykkes hos Johnny Torp, da grisene ikke ville æde det, da han prøvede det.

- Lige nu kører vi altså med startblandingen hele vejen, da det giver den største tilvækst, fortæller han og fortsætter: - Jeg ser det nu ikke som et problem at de får den blanding hele vejen, da de stadig lærer at spise fast foder, hvilket sikrer den gode start i klimastalden.

gengæld af sted. Hvis de stopper op nu, er det for at skide, fortæller han.

Han forklarer også, at mange af de største grise, førhen ikke spiste andet end mælk hos soen, hvilket gjorde overgangen til fast foder meget sværere, så det ofte var de store fravænnede grise, der gik helt i stå efter fravænning.

Et andet tegn på at grisene er kommet bedre i gang med fast foder i farestalden, er ifølge Johnny Torp vandforbruget i klimastalden.

- Vi har overvågning på vandforbruget i klimastalden, og vi kan se, at grisene drikker mere vand i den første uge i klimastalden, og det betyder, at de kommer i gang med at spise foder med det samme efter fravænning, fortæller han.

Grisene løber afsted Der er ingen tvivl i Johnny Torps sind om, at de grise der nu bliver fravænnet, er kommet bedre i gang med at optage foder.

- Før, når vi fravænnede grisene, og drev dem hen af gangen, kastede de mælk op på gangen. Det ser vi ikke mere, nu løber de til

Om bedriften 1.000 årssøer i ny stald Produktion af 30 kg grise Fem ansatte Alt foder købes ind

16

Hurtigere vækst Jan Volmer fra Unitron fortæller at automaterne er testet i flere besætninger og med sikkerhed giver større grise ved fravænning, og Johnny Torp er heller ikke uenig, selvom han oplever at de fravænner samme størrelse grise som før, men de er nu fire til fem dage yngre.

- I perioden med automaterne har vi fravænnet én gris mere pr. faresti, så mængden af ammesøer er reduceret markant forklarer han og fortsætter: - Når grisene er 25 dage er de syv kg og dermed klar til at blive fravænnet.

Der skal dog ikke ledes længe i farestalden, før man kan finde grise som er langt større end syv kg, og Johnny Torp fortæller, at de har en meget ens fravænningsvægt hver uge.

- Vi ser store grise, men samtidig ser vi også at de mindre grise er trivelige og livlige, så det er ikke et problem, at grisen er lille, så længe den er frisk og klar til at æde, forklarer han.

Coliproblemer i klimastalden Selvom Johnny Torp på ingen måde har fortrudt investeringen af foderautomaterne i farestalden, har han dog stadig udfordringer der skal løses.

- Vi har oplevet problemer med colidiarre hos de store grise 14 dage efter fravænning i klimastalden, fortæller han og fortsætter: - Det kom særligt efter, at vi er begyndt, at fravænne nogle store grise, som spiser mere.

Problemet har været genstand for meget snak med dyrlægen, og de er nu kommet frem til, at det skyldes et for hurtigt foderskift i klimastalden, hvor grisene fodres med et multifaseanlæg JULI 2016

Med det samme grisene kommer i klimastalden, er de friske og klar til at vokse. Johnny Torp ser ikke ret mange grise falde fra længere.

- Når grisene kommer i klimastalden, starter de på et startfoder med zink. Den blanding fases stille og roligt ud, eftersom grisene vokser, og allerede ved 9,6 kg får de 8,5 procent af næste foderblanding uden zink, forklarer han.

Når så de vokser hurtigt, fordi de er vant til at optage fast foder, kommer de hurtigere væk fra startblandingen med let fordøjelige proteiner og zink.

- Dyrlægen siger, at hvis blot en gris får fem kg startblanding med zink, er der ingen problemer. Vi bruger kun fire kg inden de er ovre på den næste blanding. Løsningen som er iværksat er, at trække foderskiftet imellem blandingerne ud over en længere periode, og få tilpasset mængden af soya. Med de store grise der fravænnes ved en lav alder er det endnu vigtigere at foderblandingen optimeres efter grisenes alder og vækst. Dette har løst problemet fortæller Johnny Torp.

Medicinforbruget i klimastalden er faldet Trods problemerne med colidiarre, har Johnny Torp oplevet et ret voldsomt fald i medicinforbruget i klimastalden. Hvor han før brugte en del medicin til enkeldyrsbehandlinger, er det nu kun ganske få grise i en stald, som bliver behandlet.

- Vi behandler enkelte stier med flokmedicinering i vandet, men da hver sti kan kobles til og fra, har vi minimeret flokbehandlingerne væsentligt, fortæller han.

Hvorvidt den lavere medicinforbrug alene skyldes Unifeederen, tør han dog ikke svare på, men han kan se at grisene er aktive og klar til at vokse, når de kommer i klimastalden.

JULI 2016

- Før havde vi nok mellem 30 og 40 grise pr. stald, som blev magre og ikke rigtig kom i gang med at æde. Nu har vi maksimum fire-fem stykker, fortæller han.

En anden effekt af den bedre start er også, at grisene når 30 kg meget hurtigere end før. Nu er alderen ved 30 kg nede på 72 dage. Det giver Johnny Torp og hans ansatte god tid til at få stalden rengjort og tørret ud, så den er klar til næste hold.

Søerne er i bedre huld efter fravænning En af de sideeffekter som Johnny Torp oplever, er at søernes huld ved fravænning, er blevet bedre efter automaterne er taget i brug, hvilket må skyldes at grisene får hentet mere af deres tilvækst i farestalden fra tørfoderet.

- Jeg mener bare, at det her kan blive større end det vi først troede, siger Johnny Torp og fortsætter: - Da vi regnede på, om det ville være en god investering, havde vi jo slet ikke det her med i beregningerne.

Han er helt sikker på, at automaterne på sigt vil vise sig, at have en gavnlig effekt på flere ting end blot grisenes tilvækst.

- Hvis soen er i bedre huld, når hun kommer i løbestalden, skal vi fodre hende mindre for at få hende i huld igen, og samtidig ved vi at en so i ordentlig huld, løsner flere æg til det næste kuld, forklarer han.

Det er for Johnny Torp forventeligt, at de vil se flere positive effekter i fremtiden. Han ser Unifeederen som en løsning der både hjælper grisene og soen, og han glæder sig til at se, hvordan det vil gå i fremtiden.

17