1 minute read

SSP i Morsø Kommune

Børn og unge kommer ud for mange fristelser og påvirkninger i livet. Nogle gange tackler de udfordringerne, de står over for, på en uhensigtsmæssig måde. Det kan have en negativ påvirkning på dem selv og deres omgivelser. Hvis der også kommer kriminalitet og misbrug ind i billedet, kan det nemt ende med en alvorlig forskrækkelse.

Advertisement

Vi har alle et fælles ansvar for at børn og unge får et godt liv, og det vil SSP gerne bidrage til. Tag derfor kontakt til SSP-samarbejdet, hvis du som forældre, kammerat og/eller borger oplever generelle bekymrende tendenser, eller hvis du er bekymret for et barn eller en ung som:

• Kan være i fare for at begå noget kriminelt, eller færdes i sammenhænge, hvor der kan være mistanke om, at der kan foregå noget kriminelt

• Har været udsat for noget kriminelt eller selv har begået kriminalitet - herunder også online kriminalitet

• Er misbrugstruet eller som er i et misbrug (se særlig procedure for misbrug)

Du kan enten kontakte SSP-kontaktlæreren på din uddannelsesinstitution eller tage direkte kontakt til SSP-koordinatoren eller Ungdomsskole- og projektmedarbejderen.

Har du brug for råd og vejledning eller bare en at snakke med, kan du også kigge ind på Ungdomsskolens kontor.

Desuden tilbyder SSP klassevise oplæg og temadage for elever og forældre i Fri- og Folkeskolerne. Der kan efter aftale planlægges oplæg for andre årgange end de nævnte eller med andre temaer.

0. KLASSE: At være forældre til børn født i en digital verden (forældreoplæg)

2. KLASSE: Tryghed på nettet - med verden i hånden

4. KLASSE: De digitale valg - om god tone, billeddeling, drilleri vs. mobning

4. KLASSE: Mit barn er online - om at opdrage børn i en digital verden (forældremøde)

6. KLASSE: Normer og adfærd på nettet

7. KLASSE: Temadag om alkohol

7. KLASSE: Forældreoplæg ”Alkoholdning”

8. KLASSE: Sociale medier og kritisk tænkning

8. KLASSE: Temadag ”Det gode ungdomsliv”

8. KLASSE: Forældreoplæg om unge, selvværd og misbrug

9. KLASSE: Digitale medier: Hate og moral

Se mere på hjemmesiden sspmors.dk eller på Ungdomsskolens egen hjemmeside ungmors.dk

Joan Kirkebak

SSP- koordinator og

Fritidsvejleder

Tlf. 99 70 62 88

Karsten Mark Ungdomsskole- og Projektmedarbejder

Tlf. 99 70 62 89

SSP er et tværfagligt samarbejde og involverer i sagens natur fagpersoner fra såvel Skoleområdet, Det sociale område og Politiet, men også andre faggrupper, som arbejder med børn og unge eksempelvis fra KUI, Jobcenteret, Rusmiddelteamet og Sundhedscenteret indgår i samarbejdet.

I Morsø Kommune er SSP rent organisatorisk ledelsesmæssigt og administrativt forankret i Morsø Ungdomsskole.

ÅBN OP FOR OPLEVELSER

I FÆLLESSKAB tilmeld dig på ungmors.dk