Nutidens Unge 3/2019

NUTIDENS UNGE NR.3/2019

Folketingets første medlem i kørestol nogensinde

MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN

DANSK HANDICAP FORBUND

NUTIDENS UNGE Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år.

Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48 Formand: Zakaria Naser NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.

Layout og produktion: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk Forsidefoto: Kristian Hegaard - Fotograf: Steen Brogaard Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet.

Redaktion: Mikkel Christensen Sofie Lundsfryd Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 7. oktober 2019.

NUTIDENS UNGE

5 Leder

7

Ungdom og politikk

8

Interview med Kristian Hegaard

10

13 Er vi flere handicappede i Danmark, end vi tror?

14 En million danskere er berørt af handicap – alligevel får området ingen opmærksomhed

16

Sommersjov 2019

23

Reklame fra Dansk Handicap Forbund

25

Digt af Mikkel Christensen

27

Nyt fra DUF

29

Nyt fra SUMH

31

Skribenter søges

Roskilde Festival

33

Bestyrelsen

35

Indmeldelse

JULEKURSUS Sæt kryds i kalenderen den 29. november til den 1. december Glæd dig til årets julekursus, hvor temaet bliver "Omfavn dig selv og dit handicap"

3

LEDER Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

Zakaria Naser, formand

Det er ikke agurketid i UK Det er sommer, og den danske sommer er, som den danske sommer plejer: en pose blandede bolsjer. I går sad jeg udenfor og fik en gammeldags isvaffel i solskinnet, og i dag har jeg siddet indenfor og set regnen styrte ned udenfor mit vindue, mens det buldrede og bragede.

En anden ting, der kendetegner sommeren, er, at sommertid betyder agurketid for alverdens medier. Der sker ikke rigtig noget, og derfor er der heller ikke noget at skrive om. Men i UK er det ikke agurketid, for i UK sker der altid en masse. I løbet af sommeren har vi fra bestyrelsen selvfølgelig deltaget i diverse møder som sædvanligt, og derudover har vi haft travlt med at se på og planlægge resten af året i og for UK.

NUTIDENS UNGE

Allerede her i august er der to ting på kalenderen i UK-regi. Vores samarbejde med DHF Lillebælt er mundet ud i en temadag på Torvet i Middelfart fredag den 16. august kl.

14-17. Dagen byder på taler, kørestolsræs og meget andet. Vi glæder os og håber på et stort og flot fremmøde af både UK’ere såvel som DHF Lillebælt’ere. Sidst men ikke mindst ser vi frem til et fortsat godt samarbejde med DHF Lillebælt, der forhåbentligt byder på flere fælles arrangementer i fremtiden. Den anden august-ting er vores temaweekend på Brogården, som i år har temaet ”At rejse er at leve”. Programmet byder på oplæg fra Rejseforeningen Tur På Hjul, flere forskellige personlige og spændende rejseberetninger og så selvfølgelig beach party lørdag aften.

I september er jeg som formand i UK blevet inviteret til at deltage i et seminar i Torshavn på Færøerne om mobiliteten og mulighederne for studerende med handicap i Norden. Ved seminaret vil vi diskutere situationen og komme med anbefalinger til fremtidig udvikling og samarbejde. I oktober skal UK’s bestyrelse til konference i Oslo sammen med Norges og Sveriges ditto. Læs mere om det i dette blad s. 7 samt i næste blad.

God læselyst!

Zakaria Naser Formand

5

Ungdom og politikk Skandinavia barrierefritt Konference i Oslo Nogle af jer ved det måske allerede – enten fordi I har hørt det fra os eller andre i UK, eller fordi I har læst det i et af referaterne fra vores bestyrelsesmøder – men i weekenden den 11.-13. oktober skal vi fra bestyrelsen af sted til Oslo.

Vi skal deltage i konferencen ”Ungdom og politikk – Skandinavia barrierefritt”, som er blevet til i et samarbejde mellem UK, vores norske ditto, Norges Handikapforbunds Ungdom (NHFU), og vores svenske ditto, Unga Rörelsehindrade (URH).

Konferencen er blevet til virkelighed med støtte fra Nordens Velfærdscenter. BPA, hjælpemidler og FN’s Handicapkonvention er nogle af de emner, vi efter planen skal drøfte i løbet af weekenden.

Vi glæder os, og I kan glæde jer til at læse meget mere om weekenden i næste nummer af Nutidens Unge. Vi ser frem til en spændende og lærerig weekend, hvor vi kan netværke og erfaringsudveksle og få et nærmere indblik i, hvordan situationen er for personer med handicap i vores nordiske nabolande.

Vi tror derfor på, at det bliver en weekend, vi kommer meget klogere hjem fra, og vi håber, at det bare er starten på et rigtig godt fremtidigt samarbejde mellem vore tre organisationer!

Venlig hilsen Bestyrelsen

NUTIDENS UNGE

7

INTERVIEW Fotograf | Steen Brogaard

Kom helt tæt på Kristian Hegaard Folketingets første medlem i kørestol nogensinde Med 1.945 personlige stemmer strøg 28-årige Kristian Hegaard, som også er nyudklækket jurist fra Københavns Universitet, direkte ind i Folketinget ved folketingsvalget den 5. juni i år. Dermed bliver han det første folketingsmedlem med et handicap, som sidder på sit eget mandat. Nutidens Unge har stillet ham 17 spørgsmål, så du kan lære ham bedre at kende.

1. Nævn et fun-fact om dig selv?

Jeg er en af de få radikale, der ikke drikker caffe latte.

2. Hvad laver du i din fritid?

Jeg ser mange fodboldkampe i fjernsyn og gerne på stadion. Derudover er jeg ofte på barer og til koncerter med venner, men ser til gengæld ikke så mange tv-serier. Jeg har hverken abonnement til Netflix eller HBO. 3. Vi ved, at din vej ind i politik startede med nogle fodboldmål til din klasse, men hvad fik dig til at fortsætte med at være politisk aktiv – hvad ”tænder” dig ved politik?

Det, der får mig til at blive i politik, er, at jeg tænker: ”Hvis ikke mig, hvem så?” Jeg får det rigtig godt i maven, når jeg kan se, at politik gør en forskel for mennesker.

Særligt de mennesker som ellers ikke har et talerør. Det er den bedste drivkraft.

4. Hvad er det bedste ved at være politiker?

Det bedste er den lige og korte vej til information og indflydelse. Det er et enormt stort privilegium, når andre vælger mig til, at jeg skal repræsentere dem. Det er

8

jeg ydmyg overfor og sætter mig derfor grundigt ind i hver eneste sag, fordi det forventes af mig.

5. Hvad er det værste ved at være politiker?

Det værste ved at være politiker er, at man aldrig rigtig har fri. Mange forventer, at hvis jeg er ude på en bar, så svarer jeg gerne lige på en masse politiske spørgsmål.

Det gør de selvfølgelig af god vilje samt af nysgerrighed, og derfor svarer jeg altid, men først og fremmest er jeg der jo bare som Kristian fra Humlebæk og ikke for at føre valgkamp eller svare på politik. En anden øv-ting er, når andre politikere søger konflikten, fordi det er et mål for dem at fremstå som om, vi er uenige, selvom det ikke er tilfældet. Det tror jeg, danskerne generelt er trætte af.

6. Der er rigtig mange politiske partier at vælge imellem. Hvorfor blev du medlem af Radikale Venstre?

Fordi det bygger på socialliberalisme. Det giver mening for mig at være i et parti, der er dybt optaget af rettigheder og forhold for mennesker med størst behov for hjælp i samfundet samtidig med, at man gerne vil skabe finansieringen til, at mennesker får lige muligheder i samfundet, uanset deres baggrund eller funktion. Det er dét, der skaber handling bag ordene, og så var Margrethe Vestager leder, da jeg meldte mig ind. Hende er jeg stor fan af.

7. Hvis du skulle melde dig ind i et andet politisk parti, hvilket parti ville du så vælge og hvorfor?

Ikke noget. Jeg kan kun se mig selv i Radikale Venstre.

8. Du har været politisk aktiv i 10 år, du har siddet i byrådet i Fredensborg Kommune, og du har også vikarieret for Martin Lidegaard i Folketinget i 2017, men hvad tror du bliver den største omvæltning for dig, når du nu går fra kommunalpolitik til landspolitik for alvor?

Det bliver at have sit eget kontor, man møder ind på kl. 7-8 hver morgen, og sin egen personlige assistent.

9. Hvilken sag er den første, du vil tage fat på, når det nye folketing træder sammen?

Der er meget at tage fat på, men jeg kunne godt tænke mig bl.a. at se på igen at indføre krav om, at nybyggede huse skal være handicaptilgængelige, som var et krav, der gjaldt indtil 2017, hvor Ole Birk Olsen tog kravet ud af Bygningsreglementet.

10. Ifølge Altinget.dk er dit politiske forbillede Margrethe Vestager. Hvorfor det?

Fordi hun altid er saglig at høre på og ikke hakker ned på andre. Hun er et rart menneske, man kan have tillid til. Det er ikke hverdagskost i disse Donald Trump-tider.

Og så har hun vist, at EU er et sted, hvor små lande kan gå sammen og tage kampen mod de store tech-giganter. Hende er jeg fan af.

11. Du har en sjælden knoglesygdom. Har du nogensinde mødt fordomme på grund af den – hvorfor/hvorfor ikke?

NUTIDENS UNGE

Folketinget | Foto: Christoffer Regild

Ja, det gør jeg tit. Særligt hvis det er mennesker, jeg ikke kender. På en bar eller lignende mødes jeg ofte først med spørgsmålet: ”Hvad fejler du?” eller ”Flot du er her i aften” – det ville man jo ikke sige til alle andre, som ikke har et handicap.

12. Har du nogensinde i din politiske karriere været bange for ikke at blive taget seriøst pga. dit handicap – hvorfor/ hvorfor ikke?

Ja, når man møder fordomme i sin dagligdag, tænker man også, det kan rykke ind på ens karriere. Jeg tror, der er mange, som mener, jeg har en bestemt holdning, ”fordi jeg har et handicap”. Intet kunne være mere forkert. Men jo bedre man forbereder sig til møderne, eller jo hårdere man arbejder, jo mere kan man bevise, at man er helt ligesom alle andre.

13. Ser du dig selv som et forbillede for andre mennesker med et handicap – hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg synes ikke, det er op til mig at vurdere, om jeg er et forbillede. Til gengæld bliver jeg rigtig stolt og glad, når nogle fremhæver mig som et forbillede. Det giver stor motivation til mit arbejde.

14. Ser du dit handicap som en styrke i dit politiske arbejde – hvorfor/hvorfor ikke?

Både og. Det giver mig først og fremmest en stor viden om handicapforhold, som jeg bruger hver dag i politik. Det ville være et svigt ikke at bruge den viden, man har, så vi kan få rykket nogle ting på handicapområdet. Til gengæld tror jeg også, nogle undlader at stemme på mig, fordi de kun

NUTIDENS UNGE

tror, jeg går op i handicappolitik. Det er jeg ærgerlig over, for jeg er ikke en handicappolitiker, men en politiker med handicap.

15. Mette Frederiksen præsenterede d.

25. juni en politisk forståelse imellem partierne i rød blok, som Det Radikale derfor også støtter op om. Hvordan mener du, at vi på handicapområdet kommer til at se den største ændring i den førte politik, hvis vi sammenligner den kommende regerings politik med den tidligere?

Der er valgt en ny retning for handicappolitik. Emnet fyldte for lidt i valgkampen.

Jeg var meget optaget af kampagnen #enmillionstemmer og besøgte flere borgere, der fortalte om deres historie. For mange borgere er mødet med kommunen en stejl mur. Flere beskriver, at man ikke mødes med den rigtige faglighed, som man kender det på et hospital. En ny regering skal se på retssikkerhed på handicapområdet, sikre den rigtige faglighed og evaluere opgavefordelingen. Første skridt er taget for at se individuelt på borgere med funktionsnedsættelser og give rigtig hjælp fra start.

Radikale Venstre og andre støttepartier har sammen med regeringen aftalt at indskrive i deres fælles forståelsespapir, at man i valgperioden skal sikre retssikkerhed på handicapområdet og se på specialisering samt hensigtsmæssig opgavefordeling.

Vigtig håndsrækning til borgere med størst behov og deres pårørende.

16. Uddannelse er jo en af dine personlige mærkesager, og den politiske forståelse nævner, at “En ny regering vil også tage

initiativ til, at unge med et handicap eller en funktionsnedsættelse får bedre muligheder for at tage en uddannelse.”

Hvilke initiativer mener du med din viden og personlige erfaring fra uddannelsessystemet, at man bør kigge på først og hvorfor?

Først og fremmest er det vigtigt at omprioriteringsbidraget med 2 % besparelser årligt afskaffes. Besparelserne gav mindre mulighed for at tage individuelle hensyn.

Det samme gælder fremdriftsreformen, hvor man også presser unge med handicap til at blive hurtigt færdige. Jeg mener først og fremmest, vi skal se på hver enkelt studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, da vi ikke finder en løsning, der virker for alle. Uddannelse er vigtig, fordi mennesker med handicap ikke bare kan tage et ufaglært job, men har brug for viden og kompetencer. Derfor er uddannelse helt afgørende for mennesker med handicap. Alle kan bidrage med noget.

Det skal vi give plads til og mulighed for.

17. Hvad vil du sige til andre, som overvejer at blive politisk aktive og hvorfor?

Kast jer ud i det. Prøv det, hvis du synes, det er sjovt at debattere. Man bliver taget godt imod, og man får masser af venner.

Ungdomspolitik er både spændende og sjovt. Der er både møder og fester. Man kan sagtens være med, selvom man ikke har en drøm om at blive politiker. Mange af mine bedste venner har jeg fra min tid i Radikal Ungdom.

Af Mikkel Christensen Ansvarshavende redaktør på Nutidens Unge

9

Foto | Roskilde Festival

Den danske ungdoms svar på musik, fest, druk og samvær...

(men også set fra kørestolssædet?)

10

NUTIDENS UNGE

Foto | Roskilde Festival

RATING 

AF Sofie Berner Møller Hvert eneste år i folkeskolernes sommerferie i uge 27 valfarter størstedelen af Danmarks unge befolkning fra alle regioner i landet til den allerstørste og mest populære ungdomsfestival i Danmark for at feste, drikke, score og alt, hvad det “normale ungdomsliv” ellers indebærer! Men hvordan mon den populære festival opleves nede fra et kørestolssæde?

Jeg mener ikke, at det store spørgsmål er: KAN vi gøre Roskilde Festival mere tilgængelig FOR ALLE – for selvfølgelig kan vi da det, og vi er allerede godt på vej, men spørgsmålet er bare: Hvordan kan vi gøre det sammen?

Jeg valgte at tage på Roskilde Festival i år, fordi jeg i to år har gået på Egmont Højskolen i Hou, som er en normalt fungerende folkehøjskole, men med særlige gode vilkår for elever med fysiske eller psykiske forudsætninger eller udfordringer i livet. I de senere år har Egmont lavet en decideret

NUTIDENS UNGE

Egmont Camp på festivalen, som skal være tilgængelig FOR ALLE højskolens elever – det var den desværre IKKE HELT i år. Campen lå desværre for enden af en høj trappe, som gjorde det umuligt for Egmonts elever i kørestol at bevæge sig ind og ud af campen, UDEN assistance fra højskolens “normalt” fungerende elever!

fællessang, som jeg syntes – udover min ret dårlige plads – var en kæmpestor succes!

MUSIKFORHOLD

VIL JEG PÅ ROSKLIDE FESTIVAL IGEN?

Musik og masser af koncerter hører jo som bekendt også til en klassisk, god gammeldags festival! På Roskilde Festival var der også sørget for fine kørestolsforhøjnínger, som gjorde det muligt for kørestolsbrugere at opleve musikken! Måske kan man overveje til næste års festival at lave endnu flere gode forhøjninger til kørestolsbrugere, så ALLE festivalens deltagere har lige muligheder for at nyde den gode musik, som blandt andet om onsdagen var kunstneren Bob Dylan og

Jeg vil alt i alt mene nu efter min endagstur til Roskilde Festival, at det var en god en på opleveren. Men nok ikke lige min personlige kop te, og jeg tror ikke lige, at man vil finde mig på Roskilde til næste år i uge 27. Men jeg vil samtidig ikke sige, at festivalen ikke egner sig for andre mennesker med særlige fysiske eller psykiske behov. Der er bare et stykke vej til, at vi er der helt – men lad os bare gå\køre den vej sammen til den allerbedste Roskilde Festival FOREVER!

TOILETFORFOLD Toiletforholdene på festivalen var faktisk helt i top – selvom jeg godt kunne have ønsket mig lidt bedre information om udlevering af nøglen.

Yderst pæne og rengjorte – SÅDAN ROSKLIDE.

11

RTIKEL

Er vi flere handicappede i Danmark, end vi tror? ens velvære og liv. Flere personer i min opremsning møder helt sikkert samfundsskabte barrierer i deres daglige liv, men gør det dem decideret ’handicappede’?

Hellere syg end handicappet

Foto | Privat

SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) fremlagde i 2017, at 30 procent af Danmarks befolkning mellem 16 og 64 år har et fysisk eller psykisk selvvurderet handicap.

Men spørgsmålet er, om vi reelt set er flere handicappede i Danmark, end vi tror?

SYG ELLER HANDICAPPET? Af: Tanya R. Miguel Petersen, stud.cand.comm., RUC Da jeg i sidste måned sad med mine studieveninder og læste op til eksamen, kom vi ind på samtalen om, hvornår man decideret har et handicap eller bare lider af almene skavanker. Er personer med eksempelvis kronisk migræne, fibromyalgi, sklerose eller astmaramte ’handicappede’, eller er de blot syge?

WHO skriver, at en funktionsnedsættelse først bliver til et handicap, når man møder samfundsskabte barrierer, der begrænser

NUTIDENS UNGE

Min formodning er, at personer med længerevarende helbredsproblemer og funktionsnedsættelser hellere vil identificere sig med at være syg end det at have et handicap. Når jeg har talt med personer med kroniske smerter omkring det at have et handicap, bryder folk hurtigt ind og gør det klart, at de aldeles ikke er handicappede. De har derimod en sygdom.

Og det er et spøjst dilemma. For ud fra WHO’s definition er mange en del af målgruppen.

Men folk vil ikke kendes ved det.

Og måske det (forståelsen om handicap, red.) kræver et helt nyt ord, hvori gamle tankeknytninger ikke kan genfindes Citat: Tanya, fysisk handicappet

Hvem er ’de handicappede’?

Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Problematikken opstår i selve ordet ”handicap”, og hvad det er, som den almene borger forbinder med det. Folk får berøringsangst overfor ordet, da personer med handicap ofte bliver sat i bås. De forstås som mindre intelligente end den almene befolkning, da der er en formodning om, at de ofte er bundet til et liv i kørestol og hverken kan tale eller klare sig selv.

Og den forståelse har mange stadigvæk i dag. Ja, nogle af de ting kan kendetegne en person med et handicap, men ikke alle er kørestolsbundne eller har mangel på tale og selvstændighed.

Ser vi dernæst på ordet ’syg’ definerer Den Danske Ordbog ’syg’ som én, der lider af en sygdom eller føler sig dårligt tilpas. Man er

– Tanya er 25 år og bor i Brøndby hos sine forældre.

– Er diagnosticeret med Transversal Myelitis, en sjælden nervesygdom, som er blevet værre med årene.

– Startede på RUC i 2014.

– Fik først en diagnose på 5. semester.

– Fik bachelor i kommunikation og Engelsk i 2017.

– Holdt syge-sabbatår 2017-2018.

– Startede på kandidat i kommunikation og arbejdslivsstudier i 2018.

dermed ikke rask fysisk eller psykisk. Præcist det samme gør sig gældende ved et handicap – dog med få ændringer. En person med et handicap behøver ikke nødvendigvis at føle sig dårligt tilpas.

Er jeg så syg eller handicappet?

Ved at tage WHO’s definition til os kan vi åbne andres øjne for, hvad et handicap også kan være. Og måske det kræver et helt nyt ord, hvori gamle tankeknytninger ikke kan genfindes. Indtil da vælger jeg at definere mig inden for rammerne af både ’syg’ og ’handicappet. Jeg lider af en sygdom, der gør mig utilpas, og den sygdom har medført et handicap, hvis barrierer jeg skal have hjælp til at overkomme for at leve et liv på lige vilkår med andre mennesker.

13

DEBATINDLÆG FRA DAGBLADET INFORMATION – 1. JUNI 2019

En million danskere er berørt af handicap – alligevel får området ingen opmærksomhed Vi er næsten en million danskere, der er berørt af handicap, og vi både kan og vil bidrage til fællesskabet, hvis bare vi får en hjælpende hånd. Alligevel bliver vi glemt af både politikere og medier i valgkampen, skriver Jacob Nossell i dette debatindlæg.

Der er næsten en million danskere, der nærmest altid bliver glemt af politikerne, hver eneste gang der bliver fløjtet til valgkamp til Folketinget.

Selve udsagnet virker en anelse absurd: At sådan en stor potentiel vælgergruppe bliver glemt af de selv samme politikere, der kæmper med næb og kløer for at stå som vindere på valgaftenen. Men det er jo sandheden. Handicap sælger ikke.

Min debatredaktør siger, at jeg ikke skal nedgøre min egen sags vigtighed. Jeg er

14

jo en af disse personer, der er berørt af et handicap til hverdag. Jeg lever med cerebral parese, der gør, at jeg går og taler på en lettere avantgarde og alternativ måde.

Det undrer mig, at både Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) kan boltre sig med at bruge hele det økonomisk råderum på 69 milliarder til såkaldt kernevelfærd, uden at nævne handicap med et eneste ord.

Hvor er partiernes forslag til en handicaplov? Hvordan ser deres handicaphandlingsplaner ud, hvor de binder sig til masten og sikrer sig, at pengene følger med?

På Socialdemokratiets hjemmeside har ordet handicap ikke været nævnt med et eneste ord i hverken partiets social- eller sundhedsudspil. Først en uge inden valget er partiet nu kommet med et handicapudspil.

På Venstres hjemmeside er handicappolitikken reduceret til et lille afsnit om, at vi ikke bør diskriminere personer med handicap – og at flere med handicap skal i beskæftigelse og uddannelse. Ikke just særligt ambitiøst eller prangende.

Det er ellers ret simpel logik. Vi lever længere. Det betyder selvsagt, at der kommer flere med handicap, der har brug støtte og hjælp til et godt og værdigt liv. Godt 600.000 danskere har et handicap i dag, og hvis vi antager, at hver person med handicap har bare én nær pårørende, er vi over en million danskere, der er berørt af handicap.

Derfor er det er mig en gåde, hvordan vi kan sige god for tørbade, ble i stedet for toiletbesøg, mangelfuld rengøring hver anden uge, ringe uddannelses- og jobmuligheder og kommuner, der bruger sagesløse familier

NUTIDENS UNGE

Fotograf | Fotograf Martin Bubandt

Citat: »Der er brug for flere ressourcer på handicapområdet, men det er ikke ligegyldigt, hvordan ressourcerne bruges. Det er et faktum, at det er langt bedre økonomisk at investere i mennesker frem for at samle dem op igen, når de er faldet og har slået sig,« skriver Jacob Nossell.

med handicap som testkaniner for at spare penge. Det er den virkelighed, som mange med handicap møder i hverdagen.

Lad os bidrage Problemet er, at der er langt mere pondus og opmærksomhed for politikerne og medierne i at diskutere SV-regeringer og Rasmus Paludan, end der er i at diskutere handicappolitik.

Men handicapvelfærd er også kernevelfærd.

Kernevelfærd fra det velfærdssamfund, de fleste holder så meget af.

Principperne om at vi stiller krav til hinanden, så vi hver især yder det, vi magter, og derefter kan få en hjælpende hånd til det, vi ikke magter. Disse grundlæggende principper er ofte sat ud af kraft, når det gælder handicap.

Jeg møder mange med handicap og pårørende, der gerne vil bidrage, men som ikke får lov. De er blevet skudt i sænk af et velfærdssamfund, der ikke er opgaven voksen.

Forældre med høje uddannelser, der må kvitte jobbet, da de ikke kan få den rette hjælp og støtte til deres barn med handicap.

NUTIDENS UNGE

Håbefulde unge med masser mod på tilværelsen, der bliver bremset og ladt i stikken i uddannelsessystemet, da systemet ikke er gearet til at håndtere dem.

Jeg møder voksne med handicap, der både har uddannelsen og kompetencerne til at gøre en forskel på arbejdsmarkedet, men som bliver spændt fast på passive overførselsindkomster år efter år.

Det er simpelthen ikke godt nok. Det kræver forandring og handling.

En hjælpende hånd Der er brug for flere ressourcer på handicapområdet, men det er ikke ligegyldigt, hvordan ressourcerne bruges. Det er et faktum, at det er langt bedre økonomisk at investere i mennesker frem for at samle dem op igen, når de er faldet og har slået sig.

Det kan jeg og nogle af mine venner med handicap selv skrive under på. Vi har formået at kringle os vej igennem velfærdsstaten, der i dag er hullet som en si, når det gælder handicap.

Her har vi formået at anke de mest tossede afgørelser fra kommunen, fået SU med handicaptillæg og fundet en handicapbolig, der er til at betale.

Det bærer nu frugt. Vi er så småt ved at finde fodfæstet på arbejdsmarkedet, inden for familien og i det sociale liv. Flere kommer i job, nogle er på vej til at blive forældre for første gang, og nogle finder en tilværelse i frivilligheden. Alt sammen fordi vi har fået den hjælpende hånd, der var nødvendig.

Udfordringen er blot, at det er meget få af os, der har fået den hjælp. Alt for mange er blevet ladt i stikken.

Så kære politikere: Husk, at kernevelfærd er også handicapvelfærd. Vi er en stor vælgergruppe, der både kan og vil bidrage til fællesskabet, hvis blot vi får en hjælpende hånd.

Jacob Nossell Medlem af forretningsudvalget i CP Danmark og Kommunikationschef i Enactlab S/I.

15

Sommersjov 2019

af Mads Knudsen

Igen i år var Ungdomskredsen repræsenteret til Sommersjov i uge 28 på Egmont Højskolen i Hou. I år deltog undertegnede næstformand Mads Knudsen samt økonomiansvarlig Bjørn Riber Jensen.

Og ugen startede rigtig godt ud med, at vi fra Ungdomskredsen var med til at tage godt imod de spændte kursister – nye som gamle – og vise dem ned på værelserne. Ja, for der er faktisk nogle af kursisterne, som har været med på Sommersjov i både 16 og 20 år.

Hver Sommersjov har sit eget tema, og i år var temaet SNAK. Så der var virkelig lagt i kakkelovnen til masser af hyggelige samtaler, og som de siger i Peter Sommers sang Valby Bakke, så skulle vi huske, at "snakke, ikke tale bare snakke”.

Senere mandag aften havde vi samtalecafé, hvor der lå nogle papirer med samtaleemner, så vi bedre kunne lære hinanden at kende. Der var fx spørgsmål til, hvad man kunne bidrage med til fællesskabet.

Det meste af tirsdagen gik med valgfag og svømmehal om aftenen.

Onsdag aften havde vi igen i år Monopolets Aften, hvor kursusleder Kim, teaterlærer Christian og baransvarlig Louise var i panelet klar til at svare på kursisternes dilemmaer i bedste Mads og Monopoletstil. Kursisterne havde i dagene op til aftenens arrangement kunnet skrive anonyme spørgsmål til panelet, og der var kommet rigtig mange gode dilemmaer ind, som satte panelet på lidt af en prøve.

16

NUTIDENS UNGE

NUTIDENS UNGE

17

Bl.a. var der en, som havde været sin kæreste utro efter en fest med for meget alkohol, og vedkommende var nu i tvivl, om han/hun skulle gå til bekendelse over for sin kæreste. Dette var der delte meninger om i panelet. Christian mente ikke nødvendigvis, at man behøvede at gå til bekendelse, da det jo hverken vil gøre noget godt for spørgeren eller vedkommendes kæreste.

Af andre dilemmaer kan nævnes udfordringen med at finde nogen at lege med i den lokale BDSM klub.

Torsdag morgen havde vi i Ungdomskredsen fået lov til at fortælle lidt om os selv til morgensamlingen.

Her viste vi bl.a. vores fine video, som i sig selv giver et rigtigt godt billede af, hvem vi er som forening. Vi fortalte desuden om kommende aktiviteter.

18

NUTIDENS UNGE

NUTIDENS UNGE

19

20

NUTIDENS UNGE

Torsdag aften var der Smagens Aften samt Midtvejsfest med DJ. Til de af jer som ikke har været med på Sommersjov før, er ideen med Smagens Aften at give deltagerne mulighed for at prøvesmage forskellige drinks. I år kunne vi eksempelvis smage øl og milkshake med vodka.

Fredag morgen var der musikalsk foredrag med bandet AddisAbabaBand.

Desværre kan jeg ikke sige så meget om lige netop det, da jeg benyttede lejligheden til at indhente noget søvn fra aftenen før. Fredag aften var der bålaften, hvor vi hyggede os. Derefter gik mange ned mod den traditionelle havnefest i Hou, hvor der både var cirkus og livemusik.

Lørdag stod i vandets tegn, da der dagen igennem var planlagt forskellige aktiviteter nede ved stranden, som man kunne gå til og fra, som man havde lyst. Lørdag aften var den store afslutningsfest med fin trerettersmenu, taler af kursuslederne, underviserne og et par enkelte kursister. Der blev ligesom sidste år uddelt en fællesskabspris til en kursist, som havde gjort en særlig indsats for fællesskabet. I år gik prisen til debutanten på Sommersjov Simone, som tog alle med storm med sin evne til at snakke med alle og i det hele taget bidrage med sit gode humør.Derefter spillede bandet op til et brag af en fest, så der var ingen undskyldning for ikke at give den gas på dansegulvet til den lyse morgen.

Søndag stod den bare på morgenmad og hjemrejse efter en supergod uge med Sommersjov på Egmont Højskolen.

NUTIDENS UNGE

21

REKLAME

NUTIDENS UNGE

23

DIGT

SOMMER

Nu er det sommer. Mange dage gryer, hvor kampen står imellem sol og skyer.

Kom, lad os køre ud i sommerlandet – et lunkent paradis.

Kom, lad os købe is og gå i vandet.

Nu er det tid for middag i det grønne

Nu har de slidt i rigtig mange uger.

blandt mange sommerblomster, der er kønne.

De kører rundt med øl og bøgeblade.

Nu kan vi hente grønt i hver en have.

Se huer røde, blå,

Se, grillen bliver tændt,

så kan man vel forstå,

og bøffen bliver vendt.

at de er glade.

Det er en gave.

Nu er det sommer. Bierne de summer,

Nu er det sommer. Vi kan se tilbage,

og mange fugle giver nu et nummer.

tilbage på en tid med lyse dage.

De flyver rundt og boltrer sig foroven.

Vi tænder derfor bål og synger sange.

Vi hører rigtig tit

Et bål på hver en kyst

– det lyder ganske blidt

vil bringe alle trøst

– et kor i skoven.

i nætter lange.

Mi

s

25

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

NUTIDENS UNGE

k

h ri s t e C l n e

en

k

Studenterne de lufter deres huer.

DUF

Nyt fra Chris Preuss er ny formand for DUF Skrevet af Jakob Esmann DUF’s styrelse har valgt Chris Preuss som ny formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Han afløser Kasper Sand Kjær.

Tirsdag den 11. juni valgte DUF’s styrelse ny formand, efter foreningens formand Kasper Sand Kjær den 5. juni blev valgt til Folketinget for Socialdemokratiet. Sand Kjær har været formand for DUF siden december 2015. Ny formand er den 26-årige Chris Preuss, der tidligere har været landsformand for Venstres Ungdom. Preuss har siddet i DUF’s styrelse og forretningsudvalg siden 2015. ”Jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte DUF’s enormt vigtige arbejde for at styrke demokratiet og især at få flere unge med i demokratiet. Vi er i en demokratisk brydningstid, hvor grundlæggende rettigheder bliver udfordret, og hvor tilliden til både de politiske institutioner og medier er faldende,” mener Chris Preuss.

Den nye DUF-formand ønsker i den kommende tid at sætte fokus på unges trivsel. ”Jeg vil fra min stol slås for, at vi får gjort noget ved unges stigende mistrivsel. Alt for mange unge oplever et højt stressniveau, har dårligt mentalt helbred og går ned med angst, stress og depression. Det kræver politiske løsninger, som vi i DUF gerne vil bidrage til,” siger Chris Preuss.

Den nyvalgte formand nævner også miljøog klimapolitikken som et område, der ikke bare samler den danske ungdom, men også

NUTIDENS UNGE

forener DUF’s 78 forskellige medlemsorganisationer: ”Jeg oplever i høj grad, at generationskontrakten er under pres, hvor ungdommen kræver tilstrækkelige svar fra politikerne for at løse klimakrisen. Det er noget, der forener os på tværs af paraplyen – lige fra spejdere og rollespillere til politisk aktive og elev- og studenterbevægelsen. Og jeg kan mærke en ungdom, der virkelig er blevet politisk vækket.

Dét engagement skal vi samle op, og vi skal sørge for, at flere unge også bliver aktive i foreningslivet. For gennem foreningerne kan vi skabe de største forandringer i samfundet,” mener Chris Preuss.

DUF blev grundlagt i 1940 af de demokratiske børne- og ungdomsorganisationer som et værn mod fascismens fremmarch i Europa og Danmark.

CV: Chris Preuss er 26 år gammel og kommer oprindeligt fra Gråsten i Sønderjylland. Han er student fra Sønderborg Statsskole og uddannet folkeskolelærer fra Københavns Professionshøjskole. Han har været landsformand for Venstres Ungdom fra 2015 til 2017 og har siddet i DUF’s styrelse siden 2015. Herudover arbejder han med uddannelse og arbejdsmarked hos Landbrug & Fødevarer.

27

SUMH

Nyt fra

På billedet ses tidligere ungdomsledere Mathilde & Sarah. I SUMH arbejder vi ikke kun i Danmark, men også internationalt. I Uganda arbejder SUMH med vores partner NUDIPU-Youth for at give unge kompetencer til at blive inkluderet i samfundet #leavingnoonebehind.

Mathilde Dam fra SUMH’s ulandsudvalg er for tiden i Uganda: “SUMH’s partner NUDIPU-Youth har inviteret mig til at være med til en træning for nye frivillige, jeg skal facilitere sammen med Sarah, som jeg har arbejdet meget sammen med, da vi begge tidligere var ungdomsledere.

Nu er hun min meget gode veninde.

Følg træningen og min dag med NUDIPU-Youth på instagram, hvor jeg vil have take-over i dag” www.instagram.com/sumh.dk Send en mail for at få mere information om muligheden for at blive frivillig: ulandsudvalg@sumh.dk

Ungdomskredsen på

NUTIDENS UNGE

29

SKRIBENTER SØGES

Skribenter søges til vores medlemsblad!

Vil du være skribent for landets eneste magasin for unge med et handicap?

UNGDOMSKREDSEN DANSK HANDICAP FORBUND

Bliv skribent for vores medlemsblad Går du med en lille skribent i maven? Har du lyst til at dele dine tanker og idéer med andre unge? Har du lyst til at skrive en artikel om noget, du har oplevet?

Anmelde en biograffilm, en god bog, en app eller noget helt fjerde... så hold dig ikke tilbage!

Du behøver ikke at være super til at stave for at blive skribent, bare du har lysten til at udtrykke dig, så

NUTIDENS UNGE

skal der nok være andre, der læser korrektur samt renskriver artiklerne. Det kan også foregå på den måde, at du får en diktafon med ud til et interview, og så er der en anden, der efterfølgende skriver artiklen ind.

Synes du, dette lyder spændende, så send en mail til zakaria@ungdomskredsen.dk og jeg vil kontakte dig for nærmere information.

God skrivelyst!

31

BESTYRELSEN

Bestyrelsen Bestyrelsesmedlem Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk

NĂŚstformand Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Sofie Lundsfryd Pedersen sofie@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk

Bestyrelsesmedlem Rie Lynge Rasmussen rie@ungdomskredsen.dk

Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk

NUTIDENS UNGE

Formand Zakaria Naser Mobil 60 17 41 81 zakaria@ungdomskredsen.dk

33

INDMELDELSE ✁ INDMELDINGSKORT

Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver.

Navn: Sæt X:

 Jeg har et handicap

 Jeg har ikke et handicap

Ægtefælle/samlevers navn: Sæt X:

Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med.

Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt.

Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81.

 Har et handicap

 Har ikke et handicap

Adresse: Postnr./by: E-mail:

Telefon:

Fødselsdato (dato.måned.år): Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds):  Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap Barnets navn: Fødselsdato (dato.måned.år):  Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK)  Amputationskredsen (AK)  RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)

Velkommen til Ungdomskredsen

 HPV-update-gruppen (HPV) Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet.

I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet.

Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside.

Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang.

Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.

SÅDAN MELDER DU DIG IND Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:

Gå på hjemmesiden På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden.

Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.

Ring til os I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar: Navn Adresse Fødselsdato Kommune Telefon Email

Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger.

Dato og underskift:

Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.

Send os et brev

Kontingent 2019

Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:

Enlige Ægtepar/Samboende

✁

Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup

314 kr.

471 kr.