125. årgang - Nr. 26 - Onsdag den 27. juni 2018
Lokal ejer af grisetransport indrømmer talrige overtrædelser Siger at det er umuligt for chaufførerne at sikre alle dyrenes helbred under transport Af Ture Damtoft Det er ved at være et trængt erhverv at transportere dyr. I sidste uge bragte vi historien om de 1000 politianmeldte eksport transporter, men de korte transporter i Danmark er også en udfordring. I Danmark transporteres 16.000.000 svin hvert år til slagterier, og der sker overtrædelser af transportreglerne. Også regelmæssigt - men ikke på grund af manglende indsats for at minimere skader på svinene i forbindelse med transport. Det mener ihvertfald Ole Jensen, som ejer Jysk Svinetransport i Haverslev i Vesthimmerland. Det er et af kun seks firmaer, som transporterer svin til slagterierne i Danmark, og han frygter for fremtiden, hvis det fortsat skal være chaufførerne, som har det endelige ansvar for skader grisene har haft, i kortere eller længere perioder inden de blev læsset. Ansvaret for at dyrene ikke lider overlast under transporten skal transportbranchen nok stå på mål for. - Der er helt urimelige krav til chaufførerne i Danmark. Han har det øverste ansvar. Selvom han bare læsser svinene og kører dem måske kun 100 kilometer, så er det ham, der skal stå på mål, hvis der er noget som helst galt med grisene. Hvordan kan det være rimeligt, når vi ikke kender til dyrets tilstand inden læsningen. Bare vi har fire overtrædelser, kan vi miste tilladelsen til at transportere svinene, og så må vi lukke firmaet, siger Ole Jensen med tydelig frustration over situationen.
Afkræftet på to timer En gris kan have en tilstand, hvor den har kræfter til at gå op i transporten. To timers kørsel senere er den så blev afkræftet, og dermed er der sket en overtrædelse. Det kan kun landmanden vide og en dyrlæge konstatere. Ole Jensen medgiver, at chaufføren naturligvis skal være ansvarlig,
Ejer af Jysk Svinetransport, Ole Jensen.
men det er dog ikke dyrlæger, som transporterer grisene til slagterierne. Og netop dyrlæger kunne få et større ansvar, mener han. Jysk Svinetransport har lige været i Landsretten med en sag, hvor en dyrlæge havde underskrevet en transporterklæring til godkendelse af de transporterede svin. Men dyrlægen på slagteriet ville ikke godkende grisenes tilstand, så det betød en bøde til chaufføren og dermed Jysk Svinetransport. - Med den transporterklæring troede vi os sikre, men nu har vi efterhånden brugt tre år på den sag og over 100.000 kroner i advokatlønninger. Nu har Landsretten så endelig stadfæstet Byrettens dom her i februar, efter anklagemyndigheden havde anket vores frifindelse, siger Ole Jensen, og ryster lidt på hovedet af det han opfatter som en urimelig kontrol og situation.
Ser lidt svært ud Med 16.000.000 transporterede svin om året kan
det ikke undgås, at der går noget galt engang imellem. Heller ikke for Jysk Svinetransport indrømmer Ole Jensen. Firmaet har haft 12 sager med overtrædelser de sidste ni år, og det er de sager, som myndighederne er gået videre med. Men selvom tallet skulle være højere, så mener Ole Nielsen stadig ikke, at det er chaufføren og dermed også Jysk Svinetransport, som skal hænges op på overtrædelserne. - Vi kører med 20.000 grise om dagen, det bliver til 100.000 på bare en
uge. Jeg har set et tal med én overtrædelse for hver 100.000 transporterede grise. I retten hedder det gentagne overtrædelser. Det er reglerne, og dem forholder vi os til. Men vi kan ikke kontrollere hver gris grundigt, når vi læsser dem. For det første er de flokdyr, som derfor gerne går i samlet flok op på bilen. Det forhold at dyrene holder sig tæt på hinanden gør individuel inspektion meget vanskeligt, siger Ole Jensen, der naturligvis har et løsningsforslag klart. At den, der kender dyrene bedst, må bære det
største ansvar. Og det er så landmanden, mener Ole
Jensen. Men landmanden har ikke kontrol med dyrene, når først de kører fra bruget, så svineavlerne er naturligvis imod den løsning. Næste mulighed er transporterklæringer, men med oplevelsen i Landsretten i mente er det nok heller ikke en mulighed. Så begynder det at se lidt svært ud, og for at beskytte sit firma og sine chauffører er Ole Jensen nu begyndt at stille krav til de leverandører af svin, som han kører for. - Vi har sendt dem et brev, hvor vi beder dem om at give os en klar tilkendegivelse på, at dyrene er transportegnede. Ellers må vi bruge mere tid ved læsningen, og så stiger omkostningerne. Men for at løse situationen kræver det, at brancheorganisationerne for transportørerne og landbruget, chaufførernes fagforeninger, Fødevarestyrelsen og de praktiserende dyrlæger sætter sig sammen og i fællesskab finder ud af, hvordan vi udvikler os i positiv retning, siger Ole Jensen.
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Presning/Wrapning af rundballer udføres. Mulighed for variabel størrelse fra Ø 1,2 - 1,5 m.
ANDERS JAKOBSEN Hvorvarp - 21 47 14 76
Faktaboks Der er fire typer af skader, som grisenes transportegnethed vurderes på. Det kan være halebid, haltheder, ørelidelser eller brok. Er en gris for eksempel blevet halebidt, kan den stadig transporteres, så længe der ikke er betændelse i såret.
For haltheder kan en gris bedømmes betinget transportegnet, hvis den for eksempel har haseledsbetændelse eller har forvoksede klove. Den 1. april 2018 var der 12.733.000 grise i Danmark, og i 2017 blev der transporteret og slagtet 16.913.883 svin ifølge Landbrug & Fødevarer.
HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFØRES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy