Vl 2014 02 12

Page 3

VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Ny begynder obligatorisk syn af erhvervssprøjter Ny lovgivning er netop trådt i kraft I sidste uge gik det nye lovpligtige syn af sprøjter til udbringning af sprøjtemidler i gang. Alle landmænd og andre, der erhvervsmæssigt anvender en sprøjte, skal have den synet i løbet af de næste tre år. De første ca. 60 synsvirksomheder er klar til at udføre opgaven, og Miljøstyrelsen forventer, at der i løbet af året vil være ca. 80 synsvirksomheder jævnt fordelt rundt i landet. En af virksomhederne er Frøslev Maskinforretning ved Store Heddinge på Sydsjælland. Miljøstyrelsen be-

søgte i dag maskinforretningen for at se, hvordan man her griber opgaven an, og hvilke fejl, der typisk ¿ndes på sprøjterne. - Det er vigtigt, at sprøjtemidler bliver bragt ud med sprøjteudstyr, der virker. Sprøjtesyn er både til fordel for miljøet og for landbruget, for der er ingen, der vinder på, at sprøjter er utætte eller sprøjter ujævnt i marken. Derfor var det godt at opleve, hvordan det i praksis fungerer, når sprøjterne bliver gået efter i sømmene, siger specialkonsulent Anita Fjeldsted fra Miljøstyrelsen efter sit besøg på Frøslev Maskin-

forretning. En defekt sprøjte giver et dårligere sprøjteresultat, og det kan medføre spild af dyre sprøjtemidler og en dårligere høst. Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at sprøjtesyn kan blive en økonomisk gevinst for landmanden, selvom det er en udgift her og nu. - Sprøjtesyn kan i sidste ende betyde færre udgifter til sprøjtemidler, mere effektiv bekæmpelse af ukrudt og skadedyr og dermed en økonomisk gevinst for landmanden på den lange bane, siger Anita Fjeldsted. Alle landmænd og andre

virksomheder, der har sprøjter, skal have dem synet inden den ultimative frist den 26. november 2016. Denne frist skal overholdes i alle EU’s medlemslande. I Danmark er der indført en indfasningsperiode på tre år, baseret på sprøjteejernes CVR-numre. Det er gjort for at sikre, at det overhovedet kan lade sig gøre for synsvirksomhederne at nå at syne alle sprøjterne. Der skal synes omkring 5000-6000 sprøjter årligt i de tre år.

Rasmus Bygum Krarup er nyansat som kvægkonsulent hos Agri Nord i Aars.

Ny medarbejder hos Agri Nord Rasmus Bygum Krarup er 3. februar tiltrådt som kvægkonsulent hos Agri Nord i Aars. Rasmus Bygum Krarup er nyuddannet Cand. Scient. i Animal Science – i daglig tale agronom. Han har skrevet sit speciale på basis af samarbejdet med Niels Bastian Kristensen fra Videncenter for Landbrug, Kvæg.

Det handler om kompakt fuldfoder, og han har i den forbindelse været rundt til 13 kvægbedrifter for at høste erfaringer. Rasmus Bygum Krarup er 31 år og har en uddannelse som faglært landmand fra Den Økologiske Landbrugsskole på Kalø med efterfølgende grønt bevis fra Vejlby Landbrugsskole.

Landmænd får kompensation

Jørgen Grønlund (t.v.) og Martin Christensen fra Mejlby & Vilsgaard er ikke i tvivl: De har fået fuld udbytte af deres opgradering indenfor sprøjtesyn.

Kursus til gavn for miljøet

Erhvervsskolerne Aars har forberedt virksomheder på nyt lovkrav I denne uge træder et lovpligtigt krav om eftersyn af sprøjteudstyr i kraft. Erhvervsskolerne Aars har i den seneste tid haft travlt med at uddanne personale fra de synsvirksomheder landet over, der i løbet af de næste tre år skal efterse alt sprøjtemateriel i Danmark til gavn for både landmænd og miljøet. Som det eneste sted i landet har Erhvervsskolerne Aars udbudt et kursus, der har uddannet medarbejdere fra omkring 80 synsvirksomheder fra hele Danmark til at stå for det nye, lovpligtige eftersyn af sprøjtemateriel.

Det nye eftersyn skal sikre, at anvendelsen af sprøjtemidler i landbruget sker så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt Det kommer til at give noget at se til hos synsvirksomhederne, da det betyder, at 5000-6000 stykker sprøjtemateriel skal gennemgå synet hvert år i perioden. Ude på synsvirksomhederne føler man sig dog godt klædt på til opgaven efter opkvali¿ceringskurset på Erhvervsskolerne Aars. - Førhen har den slags eftersyn været på gefühl og øjemål, men med de nye teknikker vi lærer på kurset her, har vi nogle væsentligt bed-

re, hurtigere og mere sikre værktøjer at tage i brug. Én enkelt defekt dyse på sprøjteudstyr kan betyde, at der ledes en masse sprøjtemidler ud, fortæller kursusdeltageren Martin Christensen, der er montør Mejlby & Vilsgaard. Han bakkes op af kollegaen Jørgen Grønlund, der er værkfører ved Mejlby & Vilsgaard. - Jeg tror helt sikkert, man vil kunne aÀæse det positivt i forhold til de mængder af sprøjtegifte, der bliver ledt ud, at dette eftersyn nu er lovpligtigt. Særligt for de store landbrug er sprøjtemidler en meget stor økonomisk

post, så de er meget afhængige af, at deres sprøjtemateriel ikke er defekt eller utæt, og der mange penge at spare samtidig med at man skåner miljøet så meget som overhovedet muligt, siger han. Kurset på Erhvervsskolerne Aars har da også været særdeles efterspurgt. - Selvom vi allerede har haft en del kursusdeltagere igennem, og har oprettet ekstra hold for at imødekomme efterspørgslen, er der fortsat enkelte på venteliste til efterårets kursusstart, fortæller Malene Terp fra kursusafdelingen på Erhvervsskolerne Aars.

Landmænd søgte i efteråret om kompensation for udlagte randzoner gennem den nationale de minimis-ordning, og NaturErhvervstyrelsen er nu i gang med at sagsbehandle ansøgningerne. Styrelsen forventer at begynde at udbetale pengene i marts og regner med at være færdig med udbetalingerne 1. juli 2014. EU-Kommissionen har desuden hævet loftet for, hvor meget støtte myndigheder må udbetale under de minimis-ordningen fra 7.500 euro til 15.000 euro. Med det nye, noget højere loft vil kun tre land-

mænd have søgt om mere støtte, end de kan få udbetalt på grund af loftet. Også i 2014 vil landmænd kunne få kompensation for randzoner. Det er dog ikke endeligt afklaret, om kompensationen vil blive givet efter en ordning under landdistriktsprogrammet eller efter de minimisordningen som i 2013. Der arbejdes for at få en afklaring hurtigst muligt. Ansøgningsrunden i Fællesskemaet begyndte 1. februar, og her skal landmænd også søge om randzonekompensation.

Til samtlige jordbrugere Prøv en annonce i det eneste lokale landboblad


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.