Page 1

LANDBRUGSNYT

LANDBOBLAD 120. ĂĽrgang - Nr. 46 - Onsdag den 13. november 2013

Landbrugseksporten til Kina buldrer af sted

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

Eksporten til Kina er steget med 40 procent pü Êt ür Kineserne har füet øjnene op for den danske landbrug- og fødevaresektor. Det viser de sidste tal for dansk eksport af landbrug og fødevarer til Kina i løbet af første halvür af 2013. Eksporten af danske landbrugs og fødevareprodukter var i første halvür af 2013 pü knap 10 mia. kr. og udgør dermed 58 pct. af dansk vareeksport til Kina. I forhold til første halvür 2012 er der dermed sket en stigning pü nÌsten 40 pct. i eksporten. Der er navnlig tale om eksport af minkskind, idet denne eksport udgør nÌsten 80 pct. af landbrugseksporten. Eksporten af svinekød udgør 10 pct. og den resterende del er mejeri, ¿sk og input til isÌr svineproduktionen. - Vi er begyndt at se en stigende spredning af fødevare-, landbrug- og ¿skerieksporten til Kina. I takt med, at de kinesiske forbrugere begynder at fü appetit pü udenlandske varer, øges mulighederne for de danske eksportører til dette store marked, siger fødevareminister Karen HÌkkerup (S).

Fødevareminister Karen HÌkkerup (S) er i disse dage i Kina, hvor hun büde skal pü charmeoffensiv og besøge danske virksomheder.

Charmeoffensiv i Kina Søndag landede fødevareminister Karen HÌkkerup i Beijing med udsigt til et par meget travle dage i Kina. De første dage i Beijing er pakket med ministermøder og konferencer og den sidste dag stür ministeren i spidsen for et stort dansk fødevarefremstød i Shanghai. Det er for at fastholde og understøtte den nÌrmest eksplosive vÌkst af dansk landbrugs- og fødevareeksport til

Kina, at fødevareministeren tager til Kina. Et besøg, der efterhünden er kommet pü den ürlige ministerkalender i fødevareministeriet. Men det er ikke kun de danske fødevarer kineserne er interesserede i. - Der er stadigvÌk et stort behov for modernisering af store dele af den kinesiske landbrugssektor. Kineserne er derfor rigtig interesserede i at lÌre af det danske landbrugs, siger Karen HÌkkerup. Kontakter til de kinesiske landbrugs- og fødevarerelaterede ministerier har uvurderlig betydning, nür det gÌlder om at fremme dansk eksport af fødevarer og landbrug. Danske virksomheder gør allerede en kÌmpe indsats, men fortsat vÌkst i samme kaliber krÌver, at de danske myndigheder støtter op om de danske erhvervsaktiviteter. Derfor skal fødevareminister Karen HÌkkerup i løbet af det første halvandet døgn i Kina mødes med de ¿re kinesiske ministerier, der har afgørende betydning for danske landbrugs- og fødevarevirk-

Dette ürs økologi-kongres für langt Àere deltagere, end tilfÌldet har vÌret det de seneste ür.

Rekordhøj tilmelding til økologi-kongres

Mere end 728 deltagere har meldt deres ankomst BĂŚredygtighed er temaet for Ă˜kologi-Kongres 2013, der allerede en uge inden tilmeldingsfristen melder om deltagerrekord. Kongressen, der Âżnder sted hvert andet ĂĽr, tiltrak i 2011 507 gĂŚster og i 2009 400 gĂŚster. Men i ĂĽr er antallet af tilmeldte allerede oppe pĂĽ 728. Et antal som sekretariatet bag kongressen er yderst til-

fredse med. - Der er ingen tvivl om, at det er en stor succes for os, at der allerede er sü mange tilmeldinger til kongressen. Men lige sü vigtigt er det, at deltagerne kommer hjem med et fagligt udbytte, og det ved vi jo først bagefter. Nür det er sagt, sü har vi et meget stÌrkt program i ür, og jeg er overbevist om, at ürets kongres nok skal blive en god ople-

velse for alle deltagere, siger Tomas Fibiger Nørfelt, leder af kongresarrangørgruppen. Han har to forklaringer pü den markante stigning i antallet af deltagere. - Først og fremmest har det aldrig har vÌret sü billigt at deltage, sü hvor prisen müske har afskrÌkket nogen tidligere, er den ikke et problem i ür. Samtidig har vi som noget nyt lanceret et sÌrligt ungespor

somheders virke i Kina. Hun skal ogsü stü i spidsen for en storstilet fødevaresikkerhedskonference, hvor alle de involverede kinesiske ministerier deltager. I Beijing vil ministeren ogsü deltage i danske virksomheders prÌsentationer, hvor fødevareministeren vil blive prÌsenteret for de danske virksomheders resultater og udfordringer i Kina. - Jeg glÌder mig rigtig meget til at lytte, lÌre og høre, hvad det er, de danske eksportører har gjort sig af erfaringer, og hvordan jeg som fødevareminister kan hjÌlpe dem og deres rammebetingelser i Kina, siger fødevareministeren. Pü fødeministerens sidste dag i Kina stür ministeren i spidsen for et stort dansk fødevareeksportfremstød pü en af Kinas betydeligste fødevareudstillinger, der ¿nder sted i Shanghai. Der er derfor store forventninger til, hvilke resultater ministeren bringer med hjem fra møderne, og hvordan hun kan vÌre med til at sikre den forsatte Àotte danske eksport.

pĂĽ kongressen i samarbejde med LandboUngdom. Det er faldet i god jord hos Ă€ere landbrugsskoler, som kommer med hele hold af elever, siger Tomas Fibiger Nørfelt. Der er dog fortsat plads til Ă€ere deltagere, og man kan stadig nĂĽ at tilmelde sig. Ă˜kologi-Kongres 2013 Âżnder sted d. 27.-28. november i Vingsted hotel og konferencecenter nĂŚr Vejle. Kongressen organiseres af Videncentret for Landbrug, Landbrug & Fødevarer og Ă˜kologisk Landsforening. Endvidere deltager Internationalt Center for Forskning i Ă˜kologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i tilrettelĂŚggelsen. Den EuropĂŚiske Union ved Den EuropĂŚiske Fond for Udvikling af Landdistrikter, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fonden for økologisk jordbrug har deltaget i Âżnansiering af projektet.

Kreaturklipning udføres

Himmerlands Vikarservice Tlf. 99 98 97 40

M s a ’ rkservice d r a a g j ø H Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)

ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

SUGE / BLÆSE BIL Til at løse din opgave nu og her! Ogsü mulighed for sug / blÌs med et helt trÌk

VOGNMANDSFORRETNING A/S Tulipanvej 22 . 9640 Farsø . Tlf. 98 63 11 22 . www.b-andersen.dk

Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!

Sp

ler/rør

ekana

f gyll uling a

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN[PS2HSSL;SM :RHSR]HSP[L[LU]¤YLP[VWYPUN6\KY\WVW

Stem personligt pĂĽ

Niels Krebs Hansen


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 18.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 98 92 89 00

OFFICIELLE Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Åbent hus Vor nye slamsuger er ved at være færdig -den vil vi gerne vise frem Det vil vi gerne fejre med

ÅBENT HUS Fredag den 15. november 2013 kl. 13.00-17.00 I denne forbindelse vil det glæde os at se kunder, leverandører, samarbejdspartnere samt venner af huset Vi har sørget for lidt godt til ganen og byder desuden på øl og vand st me er s nd ug rla lams e m es himered t s Ve vanc a

Oudrup Stenleje ApS

Tolstrupvej 32 · 9670 Løgstør · Tlf. 98 68 14 11

Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer, slog på tromme for at fjerne unødvendige restriktioner hurtigst muligt, da han talte på organisationens Delegeretmøde i Herning i sidste uge.

Utålmodige landmænd ønsker nye rammer Erhvervet tripper for at komme videre - I må forstå, at landmænd er et utålmodigt folkefærd. Når der kommer en rapport i april, der viser, hvordan landbruget kan skabe meget mere værdi for samfundet, så har vi en forventning om, at det er på plads året efter, så vi kan komme videre. Sådan sagde formand Martin Merrild, Landbrug & Fødevarer, til fødevareminister Karen Hækkerup, miljøminister Ida Auken og cirka 2.000 fremmødte landmænd på organisationens Delegeretmøde i Herning i sidste uge. Her pegede formanden på det markante politiske stemningsskifte, der er sket i forhold til landbruget, men også på, hvordan landbruget i dag har fået et helt nyt syn på Regeringen. - Ved et debatmøde i år hørte jeg en ung socialdemokratisk folketingskandidat fra København udtale: ”tidligere så vi jer som et erhverv, der var på vej ud. Nu ser vi jer som en vækstdriver i samfundet.” Det er jo fantastisk. Og til den unge mand kunne jeg så sige, at jeg faktisk har det lidt på samme måde. Tidligere så jeg ikke Socialdemokraterne som en vækstdriver i sam-

fundet. Det må jeg indrømme, at jeg ser anderledes på i dag, sagde Martin Merrild. Han gjorde i sin tale klart, at der stadig er meget arbejde for regeringen, og at landbruget dagligt spilder tid og møder unødig modstand på for eksempel overimplementering af EU-regler og umoderne miljøregulering.

NLK viser vejen frem Martin Merrilds kom i sin beretning derfor ind på landbrugets utålmodighed med at få slået ind på den nye vej, der tegner sig i horisonten for landbruget. Her tænkte formanden ikke mindst på de nye muligheder, Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger åbner for. - Nok er der nogle fede tidsler i rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen landbruget var jo heller ikke repræsenteret i kommissionen. Men kommissionen lyttede i høj grad til fagkundskaben og alle involverede interesser. Og samlet set viser rapporten en vej frem for landbrugspolitikken, som regeringen bør omsætte til handling NU, sagde Martin Merrild.

Ifølge Martin Merrild koster for eksempel undergødskning landbruget op mod 3,3 milliarder kroner årligt, og derfor glædede formanden sig over anbefalingerne i NLK om en målrettet kvælstofregulering og en ny husdyrregulering, der potentielt kan øge produktionen markant, uden at miljø og klima påvirkes. - Danmark går glip af vækst og beskæftigelse for milliarder af kroner. En ny regulering vil bidrage til ny vækst i landbruget, sagde Martin Merrild og fortsatte: - Vi ved godt, at der er tale om en grundlæggende reform af en meget kompliceret regulering. Som EU iøvrigt skal godkende. Det forstår vi godt. Men mens vi venter, vil vi opfordre jer (ministrene) til straks at iværksætte de tiltag, I kan gøre i Natur- og Landbrugskommissionens ånd. Hvis I lavede markante tiltag nu mod unødvendige restriktioner, ville I kunne skabe et historisk stemningsskifte i landbruget og give landmændene en ny tro på, at samfundet ønsker deres produktion.

Ny formand for Videncentret Gårdejer Sven-Aage Steenholdt, Farris ved Vamdrup, er ny formand for Videncentret for Landbrugs bestyrelse. Han aÀ øser Jens Ejner Christensen, der for nyligt trak sig tilbage. Sven-Aage Steenholdt har hidtil beklædt posten som næstformand for Videncentret. Den nye formand, der er 61 år, har siddet i Videncentrets bestyrelse i mere end 10 år og har derudover erfaring fra en lang række tillidsposter i dansk landbrug.

Sven-Aage Steenholdt er ny formand for bestyrelsen i Videncenter for Landbrug.

Han er formand for Vejle Amts Familielandbrug og var gennem 10 år næstformand i Dansk Familielandbrug og medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse. De primære arbejdsområder i organisationsarbejdet har været planteproduktion, færdsel og arbejdsmiljø. Sven-Aage Steenholdt er også kendt som dirigent gennem en årrække på Landbrug & Fødevarers delegeretmøder.

Bogtryk/Offset - Tlf. 98 62 17 11

Søndag den 17. november 2013 Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 9.30 Giver Kirke ingen Blære Kirke 11.00 Gislum Kirke 11.00 Vognsild Kirke 9.30 Haubro Kirke ingen Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke 9.30 Veggerby Kirke ingen Sønderup Kirke ingen Suldrup Kirke 19.30 Bislev Kirke 9.30 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke 9.30 Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke ingen Salling Kirke ingen Oudrup Kirke 9.30 Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke ingen Malle Kirke 11.00 Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke 11.00 Farsø Kirke 9.00 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke 10.30 Flejsborg ingen Louns Kirke 10.30 Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 9.00 Ullits Kirke 10.30 Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 9.00 Trængstrup Frimen. 10.00 Kgs. Tisted Kirke 10.30 Binderup Kirke ingen Durup Kirke ingen Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke ingen Stenild Kirke 9.00 Brorstrup Kirke 9.00 Ravnkilde Kirke 10.30 Aarestrup Kirke 9.00 Haverslev Kirke 10.30 Aalestrup Kirke 10.00

Aars Landboauktion var i uge 45 tilført 11 SDM kælvekvier, 3000-7800, 7 SDM kælvekøer, 480010100, 5 RDM kælvekvier, 5600-6200, 1 jer. kælvekvie, 4100, 10 kødkvæg, 37008700, 1 græsko, 3900, 8 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 2500-5200, 1 kvie under 12 mdr. malkerace, 1800, 40 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 2100-5400, 13 tyre over 3 mdr. malkerace, 8004300, 31 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2600-7000, 14 tyre under 3 mdr. malkerace, 300-1100 og 1 tyr under 3 mdr. kødkvæg, 1400. Omsætning: 560150 kr.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 46 Basis 416,62 424,83). SPF+Myc 421,62 (429,83). SPF 425,62 (433,83). Økologi 753,02 (759,23). UKtillæg 17. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,30 (6,37) kr.


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Danske landmænd har i år købt væsentligt Àere plantebeskyttelsesmidler end de seneste år, men det skyldes formentlig, at landmændene opkøber lagre, inden prisen stiger.

Landmænd køber Àere plantebeskyttelsesmidler Men stigningen var forventet, siger miljøministeren Landmænd er købmænd, og derfor har mange af Landbrug & Fødevarers medlemmer købt ind til lager, inden priserne på en række plantebeskyttelsesmidler stiger som følge af regeringens pesticidplan.

- Planteavlerne bruger ikke Àere plantebeskyttelsesmidler, end der er højest nødvendigt. Midlerne er allerede inden introduktionen af pesticidafgifterne dyre, så det er helt logisk, at mange har købt ind til

lager, inden pesticidplanens højere afgift træder i kraft. Der er udelukkende tale om salgstal, og det øgede salg af en række midler betyder ikke, at miljøpåvirkningen er øget, siger viceformand i erhvervsorganisationen

Mindre sprøjtning kan give mere resistent ukrudt Resistent ukrudt bliver et større og større problem vider komme til at dominere bestanden, siger han.

Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt. Bekæmpelsesmiddelstatistikken beskriver, hvordan salget er steget fra 2011 til 2012. Salget af plantebeskyttelsesmidler udgjorde størstedelen og var på 13.855 tons, hvoraf aktivstofferne udgjorde 5.772 tons. Det er en stigning på 31 procent i forhold til året før og en stigning over de sidste fem år på 46 procent. Pesticidafgiften trådte i kraft 1. juli i år, og i en pressemeddelelse er miljøminister Ida Auken ikke overrasket over, at landbruget køber til lager. - Det højere salg betyder heldigvis ikke en tilsvarende højere belastning for miljø og sundhed, men at landbruget denne gang har købt sprøjtemidler ind til både denne sæson og den næste, siger ministeren. Regeringen vil med pesticidstrategien reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler med 40 procent inden 2015. Det mål er viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt dog skeptisk over for.

- Som vi sagde, da regeringen lavede sin pesticidhandlingsplan, mener vi, at målet om en 40 procent reduktion er rent skrivebordsarbejde. Vi har tillid til det restriktive godkendelsessystem, vi har i Danmark, der gør det sikkert for landmændene at benytte midlerne uden at det belaster miljøet. Landmændene er tilmed veluddannede i at bruge midlerne korrekt, så der ikke er miljørisiko forbundet med det konventionelle landbrug, siger Lars Hvidtfeldt. Hvor regeringens plan er at reducere brugen af plantebeskyttelsesmidler med 40 procent, så er der en række faktorer, der peger mod et øget behov for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i fremtiden. Blandt andet vil statens krav om tvungne efterafgrøder og tidspunkter, hvor landmanden ikke må foretage jordbehandling, føre til øget forbrug. Tidligere var det netop i disse perioder, landmanden kunne bekæmpe problemukrudt ved at harve – det kan nu fortrinsvis kun ske ved plantebeskyttelsesmidler.

Og det kan blive et alvorligt problem for de danske landmænd. - I Danmark er der stramme regler for, hvilke midler der må bruges i ukrudtbekæmpelsen og dermed er der begrænsede muligheder for at vælge mellem midler med forskellige virkemekanis-

mer til at slå ukrudtet ned med. Samtidig er der tegn på, at flere af ukrudtsarterne viser resistens over for flere midler, så det bliver vanskeligt at lave en effektiv bekæmpelse, siger Jens Erik Jensen.

KØB OG SALG Halm sælges Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22

TIL LEJE SVINEEJENDOM UDLEJES til 550 søer med salg af 7 kg og 30 kg grise. Beliggende ved Ejdrup, gerne længere aftale. Laurits Jespersen tlf. 40 41 27 11

UDLEJES • Mosfjerner • • Havefræser • • Minilæsser • • Brændekløver • • Flishugger • • Pladevibrator • • Fliseklipper •

NYT Nu kan du også leje • Minigraver •

Knækstyret minilæsser udlejes til bl.a. opbrydning af beton samt udmugning.

STIG HOLST

Nej til skadelige gmo-majs Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet, skriver om genmodi¿ceret majs: Færre plantebeskyttelsesmidler i landbruget kan betyde, at der kommer Àere forekomster af resistent ukrudt.

I løbet af de seneste år er der på de danske marker sket en markant stigning i antallet af tilfælde, hvor bestemte typer ukrudt er blevet resistent overfor sprøjtemidler. Det viser tests, gennemført af Aarhus Universitet på baggrund af frøprøver, der er indsendt af landmænd og landbrugskonsulenter fra hele landet. - Resultaterne giver bestemt grund til bekymring, da vi ved, at resistens overfor ukrudtsmidler er et velkendt problem i andre lande, som eksempelvis England, hvor landmændene virkelig slås med dette fænomen, siger Jens Erik Jensen, landskonsulent i Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Ifølge ham er det også en af årsagerne til at den netop offentliggjorte bekæmpelsesmiddelstatistik fra Miljøstyrelsen viser en

stigning i salget af plantebeskyttelsesmidler fra 2011 til 2012. -Regeringens nye afgiftsmodel, der trådte i kraft i juli i år, betyder, at visse ukrudtsmidler, der i dag bruges som ”resistensbrydere”, er blevet meget dyrere. Derfor har landmændene købt ekstra ind af disse midler, forklarer han. Jens Erik Jensen frygter, at den nye afgift kan få negative konsekvenser i form af et meget ensidigt valg af plantebeskyttelsesmidler og som følge heraf en stærkt forøget forekomst af resistens. - Årsagen til alvorlige resistensproblemer er, at der i ukrudtsbestande er enkelte individer, der genetisk er resistente mod et ukrudtsmiddel. Bekæmpes ukrudtet konsekvent med dette middel eller midler med samme virkemekanisme i planterne, så kan de resistente indi-

Efter 12 års arbejde er EUKommissionen kommet frem til, at de vil godkende en genmodi¿ceret og skadelig majstype. Det er den helt forkerte afgørelse. Efter min mening hører gmo-majs ikke hjemme på de danske eller de europæiske marker. EU-Kommissionen har pludselig skiftet kurs i forhold til gmo-afgrøder. I 10 år er der nemlig ikke givet en eneste tilladelse til dem. Men nu presser EUdomstolen på efter en klage fra producenten, der gerne vil have en godkendelse - der skal tages en beslutning. Så på grund af EU-Kommissionens lange tøven er de nu presset til at sige ja. Jeg mener ikke, at man helt skal afvise at godkende gmo-fødevarer og -afgrøder, men man skal være yderst forsigtig. Det er vigtigt, at majsen ikke bliver godkendt.

EU-parlamentariker Christel Schaldemose er ikke vild med tanken om gmo-majs i Danmark.

Den er nemlig i stand til at udvikle sin egen insektgift, der gør, at den kan tage livet af sommerfuglelarver og andre insekter. Det kan have store konsekvenser for vores økosystemer. Tilmed er det endnu ikke undersøgt i ret stort omfang, hvad det kan gøre ved os mennesker, hvis vi spiser majsen. Som reglerne er i øjeblikket, er det ikke muligt at forbyde majsen i Danmark, hvis den først er godkendt i EU.

De danske landmænd vil uden videre kunne vælge at dyrke den. Og fortryder landmændene senere, vil det være meget svært at komme af med majsen igen, fordi den kan modstå skrappe sprøjtegifte. Hertil kommer, at vi ikke kender de fulde konsekvenser for naturen, når gmo’er sættes ud. Smitte til andre afgrøder kan nemlig ikke udelukkes. Jeg vil derfor kæmpe for to ting i forbindelse med gmo-afgrøderne. For det første vil jeg kæmpe for at forhindre, at den skadelige majs bliver godkendt. For det andet vil jeg kæmpe for, at hvis EU har tænkt sig at åbne for gmotilladelser i stor stil, så bør det i fremtiden være op til medlemslandene selv at afgøre, om vi vil tillade EUgodkendte gmo-afgrøder på national grund. Gmo kan fungere ¿nt i lukkede kredsløb, men når afgrøder sættes ud i naturen, kræver det forsigtighed i særklasse. Den forsigtighed ser det ud til, at EU-Kommissionen er ved at sætte over styr.

98 63 46 40

DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering

A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars Bogtryk & Offset Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars

Tlf. 98 62 17 11


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Bæredygtigt Landbrug: Det går for langsomt Karen! Vil have mere fart på den ny miljøregulering

Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, forstår ikke, at den ny miljøregulering ikke kan begynde før 2016. Så længe kan landmændene ikke vente, påpeger han. Fødevareminister Karen Hækkerup mener dog ikke, at processen kan speedes op.

Karen Hækkerup var en af talerne på førstedagen af delegeretmøde hos Landbrug & Fødevarer. Fra talerstolen roste ministeren de danske landmænd, som hun omtalte som verdens bedste, men hun skuffede mange af dem, da hun meldte ud, at den ny regulering ikke kommer i spil lige med det første.

Der er nemlig ikke udsigt til, at en ny miljøregulering kan komme på tale før fra 2016. Ministeren forklarede sig med, at det tekniske skal være på plads, før man begynder at regulere på anden vis end i dag. - Selv om I er utålmodige med at komme i gang, så kommer det til at tage tid at rulle en ny regulering ud,

for det skal gøres ordentligt, det skal gøres i fællesskab, og det skal gøres på en måde, så landbrug og miljø kan gå hånd i hånd, påpegede ministeren. - Tænk på problemerne med at skaffe et ordentligt kortgrundlag til randzonerne. Jeg tror ikke, vi vil derhen igen. Vi skal have teknikken på plads. Konkret forestiller jeg mig, at en ny regulering så småt begynder i 2016 og rulles ud i årene efter, fortsatte hun.

seren med randzonekortene ikke skal gentages, men der er danske landmænd, der er ude i tovene, og de kan altså ikke vente til 2016 med den ny regulering, siger Vagn Lundsteen. Direktøren efterlyser handling nu og her. - Vi venter på et positivt signal fra regeringen. Vi ønsker ikke almisser eller tilskud. Vi ønsker at få lov til at producere, så vi kan servicere vores gæld og stille vore kreditorer tilfreds. Den ¿ nansielle sektor skal også have positivt signaler fra regeringen, så den økonomiske tillid til erhvervet kan komme tilbage, siger han.

Ministerens tale om teknikken, der skal på plads, giver på den ene side mening og på den anden ikke, hvis man spørger Vagn Lundsteen. - Det er rigtigt, at man skal sikre sig, at teknikken virker. Men loggerne er jo opfundet og klar til at komme ud og måle i vandløbene, ved drænene og i recipienten. Teknikken skal selvfølgelig være i orden, men vi er ikke interesserede i at vente på fremstillingen af et kort, der kan fortælle, hvor de så omtalte ’sårbare jorde’ befinder sig. For det første ved jeg ikke, hvad det er,

jorden er sårbar overfor og for det andet er kortet overflødigt, hvis man opretter målestationer og bruger loggere på bedrifterne. Så kan vi se, hvad der udledes og ’gå baglæns’ gennem vandsystemet, hvis der er et problem i recipienten, siger Vagn Lundsteen. - Hvis regeringen er villig, er den ny regulering klar til brug. Vi skal måle på, hvor meget hver enkelt udleder og så er det op til landmanden og hans faglige kunnen at drive sin jord, så udbyttet er optimalt og udledningen ligger under myndighedernes krav, tilføjer han.

Alt for lang ventetid Så længe kan landbruget dog slet ikke vente, mener Vagn Lundsteen, der er direktør i Bæredygtigt Landbrug. - Det er ¿ nt, at man lærer af sine fejl og kan se, at mi-

ER AVISEN UDEBLEVET? Har du ikke modtaget Aars Avis onsdag inden kl. 18.00 så kontakt Nordjyske Distribution, torsdag kl. 8.00-16.00 på tlf. 98 92 89 00

Grøntsager er sunde, men dyrkes og gødes de på en bestemt måde, kan de faktisk gøres endnu sundere og bruges i kampen mod kræft og livsstilssygdomme.

Danske grøntsager skal gøres endnu sundere Kan forbedres og forebygge blandt andet kræft

Tegn en annonce i

VORT LANDBOBLAD - vi er det eneste lokale landboblad i Danmark og kommer rundt til

21.634 husstande.

At det er sundt at spise grøntsager, er et kostråd, de Àeste eksperter er enige i. Men kan vi gøre de danske grøntsager endnu sundere ved at dyrke dem anderledes og på den måde bruge dem til at forebygge udbredte sygdomme som kræft og hjertekar-sygdomme? Det har Videncentret for Landbrug og Aarhus Universitet undersøgt i et nyt projekt omkring fødevarer og sundhed. - Vi ved allerede, at grove grøntsager er gode for vores sundhed, men vi dykker dybere ned og ser på præcis, hvilke egenskaber der gør, at eksempelvis kålgrøntsager kan være med til at forhindre udviklingen af kræft, og hvordan man allerede i selve dyrkningen af kålen kan øge indholdet af de speci¿ kke sundhedsfremmende stoffer, forklarer Bo Overgaard, udviklingskonsulent,

Videncentret for Landbrug. I projektet er der undersøgt en række grøntsager, der allerede dyrkes i Danmark som eksempelvis rødbeder, løg og broccoli. Der er set på, hvilke vitaminer og stoffer grøntsagerne indeholder, og hvilke livstilssygdomme de kan være med til at forebygge. For eksempel viser undersøgelsen, at tre-¿ re portioner kål kan betyde op mod 40 procent nedgang i udviklingen af Àere kræfttyper. Undersøgelsen viser også, at eksempelvis broccoli indeholder stoffer, der beskytter mod kræft, og at indholdet i disse stoffer kan øges, hvis man under selve dyrkningen gøder på en bestemt måde. Det samme er tilfældet med Àere andre grøntsager. Vi kan altså dyrke endnu sundere grøntsager ved at se på sort og dyrkningsmetoder, siger Bo Overgaard.

Og netop at gøre landbruget til leverandører af fødevarer, der kan være med til at reducere udbredelsen af sygdomme som kræft, er årsagen til, at Videncentret for Landbrug er gået ind i projektet. - Vi vil gerne arbejde tættere sammen med sundhedsvæsenet om at tilpasse råvarerne til samfundets aktuelle behov. Undersøgelsen peger på, hvilke veje vi kan gå og på, hvor de lavthængende frugter er i forhold til at udvikle danske grøntsager i en mere sundhedsfremmende retning. Vi vil nu i samarbejde med landmænd og gartnere arbejde videre med at udvikle dyrkningen af grøntsagerne, så de giver mere værdi, både for landmanden og for befolkningen som sundere råvarer, der kan hjælpe med at holde os sygdomsfrie, siger Bo Overgaard.

VORT LANDBOBLAD når det skal være lokalt!

Vl 2013 11 13  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you