Page 1

LANDBRUGSNYT

LANDBOBLAD 120. ĂĽrgang - Nr. 44 - Onsdag den 30. oktober 2013

Indviklede regler stĂĽr i vejen for mere natur

Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk

M s a ’ r d kservice r a a g j ø H

Foreninger gür sammen for at püvirke ministre Indviklede og ulogiske regler stür i vejen for mere natur i det danske agerland. Nu opfordrer Danmarks JÌgerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer büde miljøministeren og fødevareministeren til at følge en rÌkke af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Billebanker, lÌrkepletter, barjordsstriber, vildtstriber og lÌhegn – alle eksempler pü tiltag i agerlandet, der gavner den biologiske mangfoldighed. DesvÌrre er reglerne i dag skruet südan sammen, at det i mange tilfÌlde er for indviklet for den enkelte landmand at gennemskue lovgivningen pü omrüdet. Derfor er mange lodsejere bange for at miste støttemidler, hvis de laver frivillige tiltag for dyre- og plantelivet. En anden barriere er, at smübiotoper ikke tÌller med, nür landmÌnd skal ansøge om EU støtte til sine marker. Det betyder altsü, at der i dag er økonomisk incitament til at fjerne for eksempel lÌhegn, smü vandhuller og remiser pü markerne. Natur- og Landbrugskommissionen har anbefalet, at lade smübiotoper tÌlle med i de støtteberettigede arealer. Det ville, i følge de tre underskrivere af brevet, give landmÌnd det tiltrÌngte incitament til at bevare smübiotoperne pü deres marker. - Jeg kan sagtens forstü, at mange landmÌnd er bange for at blive straffet af systemet, nür de gerne vil gøre noget for naturen. Og det er det, vi skal have Ìndret.

Af frygt for at miste støttekroner undlader mange landmÌnd at lade dele af deres jord stü urørt hen, hvilket ellers ville gavne biodiversiteten. Det für tre organisationer til at rübe vagt i gevÌr.

LandmÌndene sidder med nøglen til at skabe mere og bedre natur, og det er der rigtig mange, der gerne vil, men mange tør ikke løbe risikoen for at ende med en stor regning, fordi de rÌkker naturen en hünd, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Ib W. Jensen. Før en landmand kan fü hektarstøtte fra EU, skal han leve op til en lang rÌkke krav – de sükaldte krydsoverensstemmelseskrav. Anbefalingen fra de tre organisationer er blandt andet, at etablering af naturtiltag ikke skal pülÌgges krydsoverensstemmelseskrav, süledes at landmanden risikerer at blive trukket i sin støtte, hvis ikke naturtiltagene lever op til de stramme krav. De tre organisationer har

sammen skrevet en opfordring til ministrene om at gøre naturpleje og skabelsen af mere og bedre natur enkel og omkostningsfri for den enkelte landmand. I England ydes der via Landdistriktsprogrammet tilskud til naturtiltag efter et pointsystem, og en lignende ordning vil ifølge organisationerne fungere i Danmark. - Tusindvis af enge, overdrev, heder og vandhuller, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, lider under manglende pleje, og en indsats for naturens biodiversitet er hürdt tiltrÌngt. En kortlÌgning af omrüderne og udarbejdelse af sükaldte naturplaner pü de enkelte landbrugsbedrifter vil synliggøre naturvÌrdierne for den enkelte ejer og myndighederne, samt vÌre

et sĂŚrdeles vigtigt vĂŚrktøj, nĂĽr omrĂĽderne skal plejes. Vi har brug for et mĂĽlrettet system i stil med det engelske, hvor der bruges EU-landdistriktsmidler til at give naturen et løft, siger Egon Ă˜stergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening. Claus Lind Christensen, formand for Danmarks JĂŚgerforbund, fortĂŚller, at de indviklede og ulogiske regler kan fĂĽ helt mĂŚrkbare, negative konsekvenser for naturen. - LandmĂŚndenes frygt for at blive trukket i landbrugsstøtte ved at gøre det rigtige for den lille natur i agerlandet kan besvĂŚrliggøre arbejdet med at danne markvildtslav, hvor lodsejere samarbejder pĂĽ tvĂŚrs af ejendomsskel for at sikre markvildtet bedre vilkĂĽr. Det oplever vi allerede nu, hvor cirka 30 markvildtslav over hele landet er ved at se dagens lys. Derfor er jeg glad for, at vores tre organisationer i fĂŚlleskab er blevet enige om at opfordre ministrene til at gøre en aktiv indsats for at give landmĂŚnd, der vil gavne naturen, en tilskyndelse til at gøre det rigtige for naturen, siger han. Danmarks JĂŚgerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og Landbrug & Fødevarer har en fĂŚlles interesse i at arbejde for, at der ogsĂĽ fremover bliver gjort en stor indsats for at etablere og vedligeholde natur- og biotopforbedrende tiltag i agerlandet, og understreger, at det er helt afgørende for en sĂĽdan indsats, at det fremadrettet gøres attraktivt at eje og forvalte naturarealer i det ĂĽbne land.

Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53)

ENTREPRENĂ˜R- OG DRÆNINGSMESTER IB NIELSEN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50 Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drĂŚn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres

HIMMERLANDS FUGESERVICE v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy

Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!

Sp

www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion

9PUN[PS2HSSL;SM :RHSR]HSP[L[LU]¤YLP[VWYPUN6\KY\WVW

Tryksager til landbruget... AARS BOGTRYK & OFFSET Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S Himmerlandsgade 150 . 9600 Aars . Telefon 98 62 17 11

TÆNK FREMAD Vi bor lokalt i Himmerland - og kender omrüdet Vi hjÌlper dig gerne pü vej - og giver gode rüd om bl.a.: - selskaber - driftsøkonomi PRPVVNDWRJ¿QDQVLHULQJ - brug af virksomhedssekretÌr til at løse de administrative opgaver, sü du kan bruge din tid effektivt i produktionen Ring og forhør nÌrmere pü 9615 3000 - spørg efter os Vagn Bech, økonomikonsulent Resenvej 85

7800 Skive Tlf. 9615 3000 landbo-limfjord.dk

-

Michael Mikkelsen, revisorassistent

ler/rør

ekana

f gyll uling a


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Gudstjenester Søndag den 3. november 2013 Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 18.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00

Sælg dine dyr gennem Videncentet for Landbrug står bag en ny kampagne, hvor tre videoer sætter fokus på mælkekvaliteten i de danske stalde.

KNIVE SLIBES

Kreaturklipning

Heste, kreaturer og fåreklipper knive slibes. John Roed Nielsen tlf. 61 74 09 32

udføres

Himmerlands Vikarservice Tlf. 99 98 97 40

KØB OG SALG Halm sælges

Fodersiloer sælges Tunetank 40 m3 kr. 30.000,-. Stålsilo 12 m3 kr. 6.000,-. Kornsnegl - Áekssnegl. Sugetrykblæser. Tlf. 40 73 10 04

Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.

Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22

OFFICIELLE TRAKTORTRÆK Afholdes af Sørup Traktortræk lørdag d. 9. nov. kl. 10.00 Kammerherrevej 15, Sørup, 9530 Støvring. Tilmelding på tlf. 20 46 27 06. Entré 50 kr. Børn under 12 år gratis. Annoncesponsor: www.vlst.dk

Vikarservice Landbrug Erhverv Transport

Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit

Haveplan Omlægning Vedligehold

Hjemmeservice

Har du brug for hjælp...

Frit valg Privat Erhverv

www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40

Film skal forbedre mælkekvaliteten Tre nye ¿lm sætter fokus på området Landmænd skal se sig selv som fødevareproducenter og være stolte af at producere mælk med høj kvalitet. Med det budskab og tre nye ¿lm fortsætter Videncentret for Landbrug i samarbejde med mejerierne og landmændene arbejdet med at hæve mælkekvaliteten i de danske kvægstalde. “Mareridt om mælken”, “Picnic” og “The Game of Talon”. Det er navnene på tre nye ¿lm der skal få danske landmænd til at levere mælk af endnu højere kvalitet ind til mejerierne. Siden 2010 har Videncentret for Landbrug i samarbejde med mejerierne arbejdet målrettet på at hæve mælkekvaliteten ude i staldene. Til gavn for både producenter, mejerier og forbrugere. - Mælkeproducenterne leverer en unik råvare, der undergår en så lille forarbejdning, inden den havner direkte på forbrugernes spisebord, i modsætning til for eksempel kød, der først skal steges, inden det kommer på tallerkenen. Derfor er det så vigtigt, at mælkeproducenterne leverer en god råvare, siger Iben Strøm, der er dyrlæge i Videncentret for Landbrug, Kvæg og står i spidsen for de initiativer, der sættes i gang i forbindelse med kampagnen. Senest har hun været med til at producere tre ¿lm, der skal få landmændene til at tænke endnu mere over kvaliteten af den mælk, som de sender videre til mejerierne.

-Vi vil gerne prøve at servere budskabet om, at landmændene er fødevareproducenter på en ny måde. Derfor har vi valgt at lave tre ¿lm der skal være med til at gøre landmændene stolte af, at de leverer en så vigtig råvare. Samtidig vil vi gerne opfordre dem til at være lidt mere nørdede når det handler om at få en god mælkekvalitet. Det kunne være fedt, hvis de sidder og praler lidt med kvaliteten af deres mælk når de mødes, siger Iben Strøm. Filmene er ikke lavet med en løftet pege¿ nger, men må gerne rykke lidt i mælkeproducenterne. I ¿lmen picnic, hvor et landmandspar har så ren en kvægstald, at de gerne vil have picnic i den, er slutreplikken; ´”Rene køer i rene stalde. Det kan smages på mælken”. Det må mælkeproducenterne faktisk gerne tage alvorligt. -Det skal være sådan, at hr. og fru Jensen efter et besøg i en kostald skal have lyst til at gå hjem og drikke et glas mælk. Når jeg fortæller om kampag nen ude ved mælkeproducenterne, sammenligner jeg det ofte med et besøg hos bageren. Hvis du går ind til en bager for at købe en À ødeskumskage og lige går om i selve bageriet og ser, at der er gammelt À ødeskum på væggene, så får du nok ikke lyst til at købe din À ødeskumskage der. Ved den sammenligning bliver der rykket lidt

på stolene, fortæller Iben Strøm. Helt konkret handler god mælkekvalitet det om at sænke både kimtal, celletal og antal påvisninger af hæmstof. Tal der alle tidligere har været stigende i danske kvægbesætninger, og som betyder ringere mælkekvalitet og en ringere bundlinje hos producenterne. For eksempel er et forhøjet kimtal i mælken lig med en forhøjet mængde bakterier og svampe i mælken, de fjernes selvfølgelig ved pasteurisering af mælken, men det betyder, at mælken har en kor tere holdbarhed, landmanden får mindre for sit produkt, og mejerierne skal bruge længere tid på rengøring. Derfor skal der ses på både hygiejne i stalden, malkeudstyr og malkeprocedurer hos hver enkelt mælkeproducent Både kimtal og celletal var før kampagnen på vej i vejret, men kampagnen har formået at vende kurverne nedad igen. -Heldigvis er både celletallet og kimtallet faldet Àot siden vi begyndte kampagnen i 2010. Hæmstof uheld er også faldet en smule, men det kan blive bedre, siger Iben Strøm, der understreger at hæmstofuheldene kun er i den mælk der ¿ ndes på gården, da den mælk mejerierne sender ud bliver testet inden det havner på supermarkedernes hylder.

Aars Kirke Aars Frikirke Skivum Kirke Giver Kirke Blære Kirke Gislum Kirke Vognsild Kirke Haubro Kirke Ulstrup Kirke Gundersted Kirke Veggerby Kirke Sønderup Kirke Suldrup Kirke Bislev Kirke Ejdrup Kirke Løgstør Kirke Aggersborg Kirke Kornum Kirke Løgsted Kirke Salling Kirke Oudrup Kirke Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke Malle Kirke Vilsted Kirke Overlade Kirke Farsø Kirke Vester Hornum Kirke Hyllebjerg Kirke Flejsborg Louns Kirke Alstrup Kirke Strandby Kirke Ullits Kirke Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. Kgs. Tisted Kirke Binderup Kirke Durup Kirke Rørbæk Kirke Grynderup Kirke Stenild Kirke Brorstrup Kirke Ravnkilde Kirke Aarestrup Kirke Haverslev Kirke Aalestrup Kirke

16.00 10.00 16.00 ingen 19.00 9.30 11.00 16.00 19.30 16.00 10.30 16.00 14.00 11.00 ingen 16.00 14.30 11.00 9.30 ingen 19.00 11.00 9.30 9.30 16.00 11.00 16.00 10.00 14.00 19.00 ingen 9.00 ingen 10.30 ingen 9.00 10.30 14.00 ingen 10.30 9.00 14.00 11.00 9.30 19,30 16.00 19.30 10.30 14.00

Aars Landboauktion var i uge 43 tilført 12 SDM kælvekvier, 4100-9600, 4 SDM kælvekøer, 3400-9200, 1 RDM kælvekvie, 4400, 1 RDM kælveko, 6200, 13 kødkvæg, 4300-15300, 3 kvier over 12 mdr. malkerace, 3000-3600, 2 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 36005000, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 450-2800, 10 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 1500-5000, 30 tyre over 3 mdr. malkerace, 800-2800, 11 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 33006800, 30 tyre under 3 mdr. malkerace, 200-1600, 11 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 600-2400. Omsætning: 507312,00 kr.

Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 44 Basis 432,92 (435,88). SPF+Myc 437,92 (440,88). SPF 441,92 (444,88). Økologi 781,37 (781,37). UKtillæg 17. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 6,44 (6,40) kr.


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Omkring 200 mennesker mødte op, da Agri Nord, DLG, KWS og DLF Trifolium inviterede til roe-dag.

200 deltog i roe-dag Mange landmænd lyttede med stor interesse Der var stor interesse for at deltage i roe-dagen i Aarestrup hos Helle og Henrik Jensen, 22. oktober. Det var Agri Nord, DLG, KWS og DLF Trifolium, der stod for dagen, hvor omkring 200 landmænd lagde vejen forbi. Formålet med dagen var at opdatere kommende, nye

og erfarne roedyrkere på den nyeste viden. Programmet kom hele vejen rundt om emnet fra marken til fodring. Repræsentanter fra DLF Trifolium og KWS startede med at fortælle om de forskellige sorter, inden der var demonstration af to roeoptagere. En ældre model fra Thy-

regod og en selvkørende Holmer-optager. - De lavede begge et godt stykke arbejde, men den seks-rækkede selvkørende optager havde naturligvis meget større kapacitet og er et godt bud på fremtidens optagning, siger planteavlskonsulent hos Agri Nord, Martin Ringsing.

Ny formand for dansk økologiforskning Forskningscentret ICROFS har fået ny formand International Centre for Research in Organic Food Systems, ICROFS, har i forbindelse med, at fødevareministeren har forlænget centrets mandat for perioden 2013-2017 fået ny formand og ny bestyrelse. ICROFS koordinerer de økologiske forsknings- og udviklingsprogrammer ¿nansieret af Fødevareministeriet via GUDP såvel som samarbejdet om økologiforskning mellem 20 europæiske lande. Ny formand er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC Mette Wier. Hun har langstrakt forsker- og ledelseserfaring og har tidligere været formand for regeringens Forebyggelseskommission og medlem af Natur- og Landbrugskommissionen. Fødevareminister Karen Hækkerup mener, at ICROFS er en afgørende faktor, for at regeringen kan

nå sine økologimål og glæder sig over valget af den nye formand. - Uden en fortsat stærk forsknings- og udviklingsindsats inden for økologien når vi ikke regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2020. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en dygtig formand med både erfaring fra økologiområdet, personlig gennemslagskraft og et internationalt udsyn, som er vigtigt for at indfri ICROFS’ internationale ambitioner, siger fødevareminister Karen Hækkerup. Den nye formand er glad for tilliden og ser frem til at komme i gang. - Min forgænger Thomas Harttung og den daværende bestyrelse har lagt mange gode spor, og jeg ser frem til både at følge op og lægge nye af slagsen. Formandskabet for ICROFS er en fantastisk mulighed for at kombinere mine interesser og kompetencer inden for

globalisering og økologisk fødevareproduktion og fødevareforbrug, siger Mette Wier. Også blandt de danske bestyrelsesmedlemmer er der nye ansigter, blandt andre afdelingsleder ved økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Kirsten Lund Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU Lotte Holm og viceinstitutdirektør på DTU Fødevareinstituttet Anders Permin. Flere af ICROFS-bestyrelsens internationale medlemmer fortsætter i den nye periode, herunder Dr. Bernard Hubert fra AgroPolis, professor Louise E. Jackson fra University of California, dr. Mwatima Juma fra International Fund for Agriculture Development (IFAD) i Tanzania samt Roberto Ugas fra University of Lima i Peru.

Våd- eller tørrenser? Der var også mulighed for at se nærmere på to rensere. En ældre Thyregod tørrenser og en vådrenser fra Elephant. - Roerne blev renere ved vådrenseren, men den giver det problem, at du ikke efterfølgende kan opbevare roerne i kule, hvilket stadig er den mest anvendte måde at opbevare på. Det kræver, at roerne eksempelvis samensileres med majs. De Àeste nye roeavlere planlægger at opfodre roerne friske eller

fra kule, men ser den potentielle arbejdslettelse ved samensilering siger Martin Ringsing. Den fremviste vådrenser fra Elephant bliver normalt anvendt i forbindelse med biogasproduktion.

Stor interesse for roer Programmet sluttede af med demonstration af to knusere, inden de fremmødte kunne blive lidt klogere på fodring med roer. - Der var selvfølgelig Àere af

de fremmødte, som allerede dyrker roer. Men rigtig mange var nogen, der overvejer at dyrke roer, og der var også Àere fra landbrugsskolerne. Roer er meget oppe i tiden lige nu. Der er sket meget på området, og det fungerer rigtig godt i marken, og vi har nogle nye optagere med mere. Hurdlen er at ¿nde en optimal måde at opbevare og udfodre på, siger Martin Ringsing.

Økologer tilfredse: Intet Svanemærke på fødevarer Miljømærkenævn har droppet planer om mærkning Da det Nordiske Miljømærkenævn i 2010 præsenterede idéen om at svanemærke fødevarer og butikker, mødte forslaget straks undren og kritik fra blandt andet Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri. I sidste uge kom forslaget så til afstemning – og faldt. - Det kan miljøet, forbrugerne og de økologiske producenter kun være tilfredse med. I Danmark kendes Ømærket af 98 procent af forbrugerne og 84 procent har tillid til mærket. Yderligere miljømærkning på fødevarer vil have undergravet økologi, som har strengere krav til miljøforhold, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening – Danmarks forening af økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere. - Tre års dialog med nordiske kollegaer i grønne forbrugerog fødevareorganisationer

mobiliserede mange kritiske høringssvar i de andre Nordiske lande, da forslaget kom i høring i år. Vi er taknemmelige for dette samarbejde – også med Det Danske Miljømærkenævn, siger han.

Kritik af forslaget Forslaget blev især kritiseret for at skabe forbrugerforvirring og for at have meget svage miljøkrav til landbrugsproduktion. Økologisk Landsforening frygtede for unfair lysegrøn konkurrence med økologi, men også for Svanemærkets troværdighed, hvis brød, som foreslået, ville kunne få det kronende Svanemærke på baggrund af kun 15 procent økologiske råvarer. - Svanemærket brød, hvor 85 procent af melet er produceret med brug af sprøjtegift, eller Svanen på butikker, hvor 97 procent af råvarerne er konventionelle, ville forbrugerne ikke have opfattet som troværdigt. Det ville

have skadet Svanens troværdighed, og det ville have været en vissengrøn konkurrent til det ellers stærke Ø-mærke og EU’s økologilogo, siger Paul Holmbeck. Forrige år afviste det Europæiske Miljømærkenævn et forslag om EUblomsten på fødevarer. Det blev anbefalet at bygge videre på de stærke økologikrav og -kontrol, fremfor at starte et sideløbende certi¿ceringsprogram op. Det støtter Økologisk Landsforening, og Danmark har også foreslået kommissionen, at de fælles EU økologikrav videreudvikles på såvel forarbejdning som emballering af økologiske varer. - Økologi må aldrig gå i stå. Der er forbedringer for både natur, forbrugere og klimaet at hente i en videreudvikling af økologi på emballage, energi og klimaområdet, siger Paul Holmbeck


VORT LANDBOBLAD

LANDBRUGSNYT

Danske landmænd sparer på papiret

Agri Nord rejser krav mod LandboNord for 22 mio. kr.

Kan nu benytte sig af et elektronisk arkiv

Vurderer at konkurrenten har brugt u¿ne metoder

Skrivebordet Àyder med bunkevis af fakturaer, som skal sættes i mapper, føres i kassebog og sendes til betaling. Sådan er situationen nok for mange landmænd. Det kan være både besværligt og tidskrævende, men det er også et nødvendigt stykke arbejde. Nu er der imidlertid et nyt system, som kan lette arbejdsbyrden. Videncentret for Landbrug har, i samarbejde med de lokale rådgivningsvirksomheder i DLBR, udviklet et elektronisk arkiv til brugere af økonomisystemet Ø90. Systemet blev testet i foråret af en gruppe kunder og er nu tilgængeligt for alle. E-arkiv kan sammen med e-faktura samle alle regnskabsdata, foderplaner osv., så landmændene slipper for papirerne på skrivebordet og mapperne på reolerne. - Systemet betyder, at landmandens arbejde med fakturaer og regnskab bliver klart lettere. Han får et værktøj, som giver overblik og mulighed for at træffe de økonomisk mest fordelagtige beslutninger om indkøb, fortæller Jens Juul Andersen, konsulent i Videncentret for Landbrug. - Der har fra DLBR-virksomhederne været efterspørgsel efter en arkiv-løsning, som skulle gøre arbejdet nemmere og mere effektivt for landmanden. Det skulle være en løsning, som tilgodeser landmanden og hans virksomhed, fortsætter han.

Landboforeningen Agri Nord har fremsendt et erstatningskrav på 22 mio. kr. mod LandboNord. Agri Nord rådgiver traditionelt landbrugskunder i Himmerland og det sydlige Vendsyssel, mens LandboNord historisk set har haft deres kundebase i Vendsyssel. Erstatningskravet er en udløber af den medieomtalte sag om 31 medarbejdere, der med stort set enslydende skriftlige formuleringer alle opsagde deres stillinger i Agri Nords afdeling i Aars med få minutters mellemrum 30. september for alle at starte i tilsvarende stillinger hos LandboNord 1. november. - Konkret mener vores advokat, at der er dokumentation for, at LandboNord har markedsført sig med medarbejdere, der indtil 1. november stadig er ansat og får løn i Agri Nord samt ikke mindst med 100 af vores hidtidige kunder, som har fulgt medarbejderne. Det er et klart brud på markedsføringsloven. Desuden har vi begrundet mistanke

Mange landmænd kender til problemet med papirer, der skal sættes i de rigtige mapper, men det behøver ikke at være så bøvlet. Et nyt elektronisk arkiv skaber overblik og tager mindre tid.

Mere digitale Systemet kommer på et tidspunkt, hvor det fra 1. november 2013 er et krav, at alle med et CVR-nummer skal have en digital postkasse til sikker post fra det offentlige. - Det passer godt i forhold til de tanker, der lægger bag betalingsmodellen med e-faktura. Måden at logge på her er den samme som til den digitale postkasse. Det er samtidig en bekræftelse på, at kommunikationen med myndigheder og det offentlige bliver mere og mere digital, fortæller Jens Juul Andersen. Arkivet har en søgefunktion, så et er muligt at ¿nde tilbage og se, hvad et givet produkt kostede sidst. Det er muligt at søge på bestemte ord som for eksempel lønsedler, og så kommer der en liste over alle de dokumenter, som indeholder det ord. Landmanden kan også dele sit arkiv med andre. For eksempel kan han lade sin regnskabsassistent få adgang til sine regnskabsbilag, så

vedkommende kan tilgå dem direkte fra kasseregistreringen. Så skal der ikke rodes i fysiske mapper. Med e-faktura kan landmanden modtage, godkende og arkivere sine fakturaer elektronisk. Det kræver kun et enkelt klik og fungerer både på pc, tablet og smartphone. - Det betyder, at landmændene ikke er bundet til deres kontor på samme måde. Arkivet er nemlig altid tilgængeligt, det kræver bare internetforbindelse, siger Jens Juul Andersen og understreger, at der er blevet gjort en indsats for at gøre det nemt at tilgå og bruge. - Det smarte ved e-arkiv er, at det kan integreres med økonomisystemet Ø90, som mange bruger i forvejen. De skal bruge det samme login, som de kender via adgangen til landmand.dk, fortsætter han. Indtil videre bruger cirka 440 e-faktura og 400 har købt adgang til e-arkiv. - Vi håber at få mange med i løbet af efteråret, så de er klar til at bruge det fra 2014, siger Jens Juul Andersen.

Derfor har vi fravalgt Agri Nord Arne Christensen , Bygum, Ove Rieks-Pedersen, Klotrup, Lief Peter Mortensen, Bygum, Svend Hestbæk, Fjelsø, Vagn Pedersen, Aalestrup og Martin Pinholt, Aalestrup, skriver om, hvorfor de har fravalgt Agri Nord:

Der har gennem den seneste tid været mange historier om Agri Nord i forbindelse med, at rigtig mange trofaste og loyale medarbejdere, ja faktisk en hel afdeling, valgte at forlade Agri Nord, senest Hans Pindstrups læserbrev ”Agri Kaos”. Vi er en gruppe landmænd, der gennem mange år har været både medlemmer og kunder i Agri Nord, og i den del af Agri Nord, der tidligere hed Vesthimmerlands Landboforening.

Vores fokus er på landmændene og udviklingen i Vesthimmerland. Det er et mål for os, at der igen bliver etableret et stærkt rådgivningscenter i Vesthimmerland. Et rådgivningscenter med et solidt fundament, der skal være grundlaget for den rådgivning og service, der er afgørende for udviklingen af både Vesthimmerland og vores egne landbrug. Vi er holdt med at tro på, at Agri Nord kan skabe sådan et stærkt videnscenter i Vesthimmerland, især efter, at en så stor gruppe af medarbejdere heller ikke troede på det længere. Det er vores opfattelse, at ledelsen af Agri Nord er utroværdig, både i forhold til deres måde at håndtere medarbejderne på, men også i deres økonomistyring. Når 32 medarbejdere, der alle er ansat i samme afdeling, siger deres job op, er det åbenlyst for de Àeste,

at der er noget rivende galt. De regnskabsoplysninger, som direktør Erik Lydiksen fremkom med i artiklen i avisen ”LandbrugNord” den 15. oktober, var misvisende. F.eks. så var det økonomiske resultat for 2012 ringere end det tal, Erik Lydiksen oplyste i artiklen. Ja - vi Àytter med vores konsulenter og assistenter til LandboNord. Det gør vi, fordi vi tror på, at LandboNord både kan etablere det stærke rådgivningscenter i Vesthimmerland, som vi har så hårdt brug for. Men også kan tale landbrugets sag her i området. Vi tror på, at LandboNord har den økonomiske frihed og ledelse, der er grundlaget for de sunde beslutninger, der skal skabe den nødvendige udvikling for hele Vesthimmerland og for vores egne landbrug,

om, at det i forbindelse med den kollektive jobÀytning er en klar forventning, at de 31 medarbejdere for enhver pris skal hente kunder med nordpå. Et forhold vi i givet fald ¿nder om muligt endnu mere alvorligt, forklarer adm. direktør hos Agri Nord, Erik Lydiksen. - Vi er nødt til at tage det alvorligt, når vores advokat mener, der er sket ulovligheder imod Agri Nord som virksomhed. Vi har naturligvis søgt juridisk bistand i forbindelse med denne sag, og vi er blevet rådet til at rejse krav. Derfor tager vi dette skridt nu, forklarer han. Formand for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen understreger, at LandboNord tilsyneladende har en delvist skjult agenda. - LandboNord vil vækste uanset, hvilke tiltag det kræver. De arbejder på at presse os til at indgå i en fusion, og dermed skabe et monopol på landbrugsrådgivningen her i Nordjylland. LandboNord gør dermed både Agri Nords i alt 5.000 rådgivningskunder

og de 170 medarbejdere, der er glade for at arbejde for Agri Nord, til gidsler i et kynisk spil. Taberne i dette spil bliver de landmænd, der som medlemmer enten er medejere af Agri Nord eller LandboNord og derfor i den sidste ende kommer til at betale regningen, siger han. Carl Chr. Pedersen slår fast, at det er vigtigt for landbruget som erhverv, at der ikke opstår en monopollignende landbrugsrådgivning. - Vi har brug for Àere stærke foreninger ikke mindst for at sikre den lokale forankring. Det er vigtigt, at vi som folkevalgte har kendskab til vores lokalområde og kan præge de politiske resultater. Det er samtidig vigtigt for både konkurrence og service at have Àere foreninger, så vi har en mangfoldighed i det praktiske landbrug og i rådgivningen. Så længe vi husker ordentligheden, er konkurrence en god ting, siger formanden.

Regeringen kan åbne for løft i fødevaresektoren

L&F ser stort potentiale i regeringens ny vækstplan Den danske fødevaresektor har potentiale til meget mere. I alt kan sektoren løfte eksporten med 80 procent og skabe 16.000 nye arbejdspladser, viser en rapport, som Landbrug & Fødevarer har udgivet midt i oktober. Men før sektoren kan levere et jobløft, kræver det, at regeringen er villige til at ændre på noget af den lovgivning og nogle af de rammer, som erhvervet producerer under i dag. På den baggrund håber erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, at Regeringens Vækstplan for fødevaresektoren, der præsenteres senere på ugen, rummer svar på de store udfordringer for fødevareerhvervet. - Hvis vi skal skabe vækst, så kræver det et større råvaregrundlag, så vores virksomheder har noget at forarbejde. Men også at rammevilkårene tjekkes og tilpasses i forhold til vores konkurrenter og nabolande. For eksempel på energi og andre afgifter har vi et dårligere udgangspunkt end Tyskland og Sverige, og det er op til politikerne at rette op på det, siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade.

Søren Gade, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, mener at den danske fødevaresektor kan få et løft i forbindelse med regeringens nye vækstplan.

Beton & Bacon Under overskriften ’Fra beton til bacon’ Àytter Landbrug & Fødevarer i dag vækst-debatten ind på Give Elementer, som er storleverandør af betonelementer til landbrugssektoren. Sammen med Dansk Metal, leder af Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, og en række erhvervsfolk, vil

der blive talt rammevilkår og Vækstplan. Samtidig tages der hul på temaet om produktionsarbejdspladser, som ligger i regeringens industristrategi, som udformes hos erhvervsog vækstminister Henrik Sass Larsen hen over efteråret. Meget tyder på, at der er basis for Àere produktionsarbejdspladser i fødevareerhvervet. I hvert fald viser en ny rundspørge blandt knap 90 virksomheder i Landbrug & Fødevarer, at hver tredje virksomhed (35 procent) har haft problemer med at ¿nde kvali¿ceret dansk arbejdskraft. Og knap halvdelen (49 procent) af de medvirkende har derfor en eller Àere gange været tvunget til at hyre udlændinge. - Vi kan helt oplagt levere Àere produktionsarbejdspladser, og mange af dem vil være ude i de ydre områder af Danmark, hvor vi ved, at arbejdspladserne ikke hænger på træerne. Men det kræver uddannet arbejdskraft og rammevilkår, som er så attraktive, at vores store virksomheder lægger deres investeringer i Danmark og ikke i udlandet, siger Søren Gade.

Vl 2013 10 30  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you