Issuu

FĂŚllesskab og faglighed med SkoleIntra

Undervisning med SkoleIntra Redaktion: Martin Hovbakke Sørensen Illustrationer: John R. Mirland Grafisk arbejde: Jens Kragelund Tryk: Scanprint a/s, Århus ISBN: 978-87-7252-313-2 © UNI•C, juni 2008

Bestilling Bestilling af “Fællesskab og faglighed i SkoleIntra” Tlf. 89 37 66 99 Fax: 89 37 66 77 Mail: brochure@uni-c.dk Bestilling af SkoleIntra Tlf. 35 87 85 90 Mail: skoleintra@uni-c.dk www.skoleintra.dk UNI•C København Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35 87 88 89 Århus Olof Palmes Allé 38 8200 Århus N Tlf. 89 37 66 66 www.uni-c.dk

Fællesskab og faglighed med SkoleIntra Med SkoleIntra er fællesskabet i centrum i mange sammenhænge. Fællesskabet mellem eleverne, når de arbejder sammen i ElevIntra. Fællesskabet mellem lærere, forældre og elever om elevplanerne. Og fællesskabet mellem kommunens skoler, når fx elevrådene arbejder sammen på tværs af skolerne. Samtidig er faglighed sat i højsædet. Med ElevIntra er der mulighed for at lave spændende faglige undervisningsforløb. Og samtidig bliver der fra flere sider udviklet nye ressourcer i SkoleIntra, som gør det endnu lettere at lave gode faglige forløb. ”Fælleskab og faglighed med SkoleIntra” viser gennem 14 artikler, hvordan du kan anvende SkoleIntra. Den overskuelige indholdsfortegnelse giver en god oversigt over de enkelte artikler.

Der er konkrete undervisningsforløb, der retter sig mod dansk, matematik, natur/teknik og historie. Idéerne herfra kan også anvendes i andre fag. Der er også artikler, der viser, hvilke muligheder der er for at anvende Arbejdsrum, som er produceret af andre. Andre artikler sætter fokus på elevplaner, spørgeskemaer og websideprojekter. Der er inspiration til, hvordan du arbejder med OSO i 10. klasse eller elevrådsarbejdet på tværs af skolerne i kommunen. Og endelig er der artikler om Fællesnettet og InfoKiosken. Bogen giver inspiration, som du kan arbejde videre med og tilpasse din egen undervisning og klasse. Artiklerne kan læses hver for sig, så du kan vælge at læse lige de artikler, som er mest relevante for dig. Og måske finder du nogle emner, som du slet ikke vidste noget om i forvejen.

Indhold SkoleIntra og Web 2.0 – hvordan?

Steen Møller Lærer, Gauerslund Skole, Vejle Kommune Web 2.0 er blevet det store mantra på internettet – men hvad er det, og hvordan kan det anvendes i undervisningen.

Fart i natur/teknik og matematikundervisningen

Jacob Kjær Hansen Lærer, Tommerup Skole, Assens Kommune Biler, kørsel, fart og hastighed er noget, som stort set alle elever har en eller anden reference til. Det kan være, at eleven bliver kørt af mor eller far i skole eller kender én der har fået en fartbøde. Desuden står eleverne i 6. klasse over for erhvervelse af kørekort til i første omgang knallert.

Et "fælles" websideprojekt

Marcus Bennick Indehaver, webtjenesten LærIT.dk At udarbejde og præsentere et projekt ved hjælp af en webside er en kreativ og skabende proces. Med hjemmesideværkstedet i ElevIntra er det muligt for elever på alle niveauer at lave en flot webside med fagligt indhold. Her er et konkret eksempel på et "fælles" websideprojekt, du kan lave med din klasse.

Dansk, it og SkoleIntra – Integration af it/SkoleIntra i danskundervisningen

Leif Andersen MEd, It-konsulent, Odsherred Kommune Artiklen indeholder teoretiske og i høj grad praktiske overvejelser og anvisninger på, hvorledes et forfatterskab læses med SkoleIntra.

Elevplaner i SkoleIntra – Børnehaveklassen og indskolingen

Ulla Bai Høllund Tidligere lærer, Engdalsskolen, Århus Kommune Elevplaner kan uden at kræve et urimeligt timeforbrug blive et særdeles godt værktøj til information om elevernes aktuelle standpunkt i de enkelte fag. De kan også blive et godt værktøj i den løbende evaluering.

Elevplaner i SkoleIntra – mellemtrinnet og de ældste klasser

Ulla Bai Høllund Tidligere lærer, Engdalsskolen, Århus Kommune På mellemtrinnet og i overbygningen er der flere fag og dermed lærere i den enkelte klasse. Samtidig kan eleverne nu være mere aktive med hensyn til egne elevplaner. Det giver alt i alt flere muligheder, men stiller også flere krav til udarbejdelsen af elevplanerne.

OSO i 10. klasse – hvad skal du være, når du bli’r stor?

Ib Jensen Vejleder i UU-Århus og pædagogisk it-vejleder, N. Kochs Skole Vi har gjort gode erfaringer med at inddrage logbog og arbejdsrum i arbejdet med OSO, men erfaringerne kan sagtens overføres til Projektopgaven i 9. klasse eller andre projekt- og emneforløb.

Spørgeskemaer i SkoleIntra

v. Bo Ramsing & Erik S. Kristensen Pædagogiske it-konsulenter, Tønder kommune SkoleIntra indeholder et stærkt redskab til udarbejdelse af spørgeskemaer – disse kan bruges til mangt og meget, ikke mindst i forhold til eleverne. I artiklen vil vi lægge størst vægt på spørgeskemaer i relation til eleverne.

Podcasting med SkoleIntra

Uffe Sørensen Senior konsulent, LærIT.dk Med mobiltelefoner og mp3-afspillere har de danske elever fået mere computerkraft mellem hænderne, end det der landsatte de første mennesker på månen. Alt for sjældent udnyttes dette potentiale i undervisningen. Med ElevIntras blogs, de mobile devices og lidt kreativitet kan eleven iscenesætte og fortælle sig selv i billeder og lyd.

En fælles elevrådsportal med SkoleIntra

Uffe Sørensen Senior konsulent, LærIT.dk I Fredericia kommune har man i nogle år arbejdet på tværs af skolernes elevråd ved at samles omkring elevrådstopmøder. Kreativ brug af SkoleIntras Fællesnet og ElevIntra, har øget kommunikationen og udbyttet af elevrådsarbejdet.

FællesNettet – kom godt fra start

Mads-Peter Galtt Pæd. IT- og Mediekonsulent, Gentofte Kommune Det letteste for en skoleforvaltning eller Pæd. Central er at indkøbe FællesNet-modulet til PersonaleIntra, men det sværeste er at få det pædagogiske personale ude omkring på skolerne til at bruge det! Læs her, hvordan man ved at satse på nogle få indsatsområder, kan få gang i FællesNettet!

InfoKiosks mange muligheder

Mads-Peter Galtt Pæd. IT- og Mediekonsulent, Gentofte Kommune Der er stigende behov for info og videndeling. Infokiosken kan bruges til at fange de forskellige målgruppers opmærksomhed i de områder på skolen, hvor de færdes.

Arbejdsrum – et godt værktøj

Erik Rønn, redaktionschef og Poul Kubel, redaktør Gyldendal De fleste elever og lærere kender situationen: man begynder timen med at bede eleverne tage bogen frem og slå op på en given side. Bøgerne hentes frem fra skoletaskerne, og undervisningen kan gå i gang.

EMU-arbejdsrum – et godt tilbud til dig og din skole

Anne Analin og Jytte Fromberg EMU redaktionen Med EMU-arbejdsrum har SkoleIntra taget initiativ til at gøre det let at komme i gang med at anvende virtuelle arbejdsrum i undervisningen. Arbejdsrummene anvender langt hen ad vejen indhold og aktiviteter fra EMUs fagsider i universerne for lærere og elever.

Steen Møller Lærer, Gauerslund Skole, Vejle Kommune

SkoleIntra og Web 2.0 – hvordan?

Web 2.0 er blevet det store mantra på Internettet – men hvad er det og hvordan kan det anvendes i undervisningen.

“Kommunikation, deling af viden og samarbejde.”

I lang tid har internettet været udgiverafhængigt. Store firmaer, encyklopædier, aviser osv. har hjemmesider, hvor den besøgende kan skaffe sig information – men ikke give noget igen. Web 2.0-tankegangen har mærkbart ændret på dette. Begrebet kan meget kort sammenfattes som ”det samarbejdende internet – social software.”. Tjenesterne, fx podcasts, rssfeeds, wikis, fildeling, tags, weblogs, MySpace, blogs, YouTube osv. osv. fokuserer på det brugerskabte indhold. Et par eksempler: • Web 2.0 er lavet af mennesker for andre mennesker (fx blogs). • Web 2.0 bygger på tillid og deltagelse (fx Wikipedia). • Web 2.0 skaber man sammen. Jo flere brugere, jo større værdi. (Fx YouTube og MySpace). • Web 2.0 handler om at dele sin viden med andre. Web 2.0 er altså også en slags adfærdsmåde. I begrebet ligger således også en ”social læring”, der er baseret på kommunikation, deling af viden og samarbejde. Effekten af Web 2.0 er kun blevet så stor, fordi mennesker har været villige til at dele deres viden med andre. Web 2.0 er en del af stort set enhver teenagers liv - de bruger det hele tiden. De spiller, chatter, deler information, skaffer sig

venner, hører musik og ser film, deler interesser og deltager i masser af sociale netværk. Derved lærer de sammen og i fællesskab med andre, og deres konsekvente brug at denne teknologi stiller derved krav til skole og hjem for at påvirke denne læring og måske få et ord med på vejen, mens de sociale færdigheder og holdninger dannes. Men man må krybe, før man kan gå – og det er derfor også skolens opgave at give dem en uddannelse i Web 2.0. Og der er meget at lære og reflektere over. Først og fremmest skal de lære at dele! (og det er i sig selv svært – for det forudsætter samarbejde) – men derudover er begreber som bl.a. webetik, de uskrevne regler, lovgivning og ikke mindst kildekritik helt centrale elementer i undervisningen. I Web 2.0 er det i langt højere grad end tidligere nødvendigt at kunne vurdere og reflektere over tilliden til afsenderen. For kan man egentlig tro på alle de informationer man får, når man ikke har et klart overblik over, hvem afsenderen er?

Uddannelse som kildekritiker – hvem skal man tro på? Web 2.0 stiller krav til, at man beskæftiger sig alvorligt med spørgsmålet om kildekritik. Vores elever skal ikke blot lære, hvordan en hjemmeside, blog eller lignende oprettes, men også hvordan forfatteren vælger at vinkle indholdet. Er det løgn og latin det hele? Er det et menneske, som gerne vil promovere sig selv? En ekspert på området, måske selvlært men med indsigt, som gerne vil dele sin viden med resten af verden eller bare andre fagnørder. Er der en politisk dagsorden, for demokratisk fremskridt,

for racisme eller en revision af verdens historiske opfattelse?

Web 2.0-tjenester i SkoleIntra Internettets mange muligheder for at lege med Web 2.0 kan i den grad være mange og meget uoverskuelige, når det drejer sig om "øvelse" for en skoleklasse. Derfor kan man med fordel bruge SkoleIntra som "legeplads", da eleverne i form af ElevIntra har en masse muligheder for at arbejde med fildeling, blogs, chat osv. Eleven har mulighed for at lære Web 2.0 gennem flere forskellige værktøjer: • logbog, mail, notatredskaber • arbejdsrum og ressourcer (bl.a. video og podcasts) • Skriv-sammen dokumenter • debatfora og chats. SkoleIntras værktøjer er ikke så designede og åbner ikke så mange muligheder som de tidligere nævnte eksempler på nettet. Fx er SkoleIntras blog skåret ned til de rent basale behov for indlæg, svar osv., mens det tilsvarende eksempel på nettet, blogspot, har hundredvis af muligheder. I en undervisningssammenhæng må man vurdere,

Mange elever optages små videoer, som kan bruges i undervisningen. (Se eksempel 3)

hvad man har brug for, men SkoleIntra kan fint facilitere undervisningen.

Eksempel 1: arbejde med fildeling Brug ElevIntras præsentationsmapper til deling/inspiration i fht. produkterne under et givet undervisningsforløb. Opret forskellige faneblade, så overblikket over mappens (mulige) indhold bevares. Brug muligheden til at snakke om fildelingsproblematikken i undervisningen. Man kan også benytte skriv-sammen-dokumenter til gruppe- og præsentationsarbejde.

“Fokus på læringen.”

Eksempel 2: arbejde med blogs I fx engelsk kan eleverne skrive blogs på ElevIntra. De kan lave en blog, skrive indlæg og svare på andres. Læreren styrer, hvordan det foregår. Blogs giver mange muligheder for at skabe debatter og kommunikere på tværs i klassen – uafhængig af tid og sted.

Eksempel 3: arbejde med upload af film a la YouTube Det er nemt at arbejde med fildeling i SkoleIntra. (Se eksempel 1)

Videoer optaget med mobil eller andet udstyr kan uploades og deles på ElevIntra i fx fællesmapper eller præsentationsmapper

Blogs kan bruges i mange fag fx engelsk. (Se eksempel 2)

Arbejdsrum om folketingsvalget i 2007. Teksten er til venstre, og links er til højre. (Se eksempel 4)

“En yderligere fordel er, at ElevIntra er beskyttet.”

hvis det er mindre filer, fx 5-10 mb. Større videofiler bør uploades på en UNI•Server, der også er fuldt integreret i SkoleIntra.

internetadgang – ikke et klasseværelse! Derved er der masser af muligheder for at undervisningsdifferentiere og gøre undervisningen uafhængig af edb-lokalet!!

Eksempel 4: Arbejdsrum/samfundsfag

Det springende punkt er at have fokus på det inkluderende og samarbejdende. Ikke alle deler rundhåndet af deres viden (gælder også lærere!). At lære at dele er en kultur som udfordrer – men at dele viden er netop en forudsætning for at øge viden. Dette skal skolen gå foran i og lade eleverne erfare. Mange elever gør det allerede, men der skal en bevidstgørelse til.

Eksemplet er fra et arbejdsrum udarbejdet til folketingsvalget i 2007. Udgangspunktet var at fokusere på partiernes brug af social software. At alle links og henvisninger m.v. er samlet i et arbejdsrum gør at eleverne ikke behøvede at ”google” tilfældigt, søge simpelt på MySpace eller YouTube. På den måde kan man, bl.a. via dybe links, sørge for at eleverne har ressourcerne til deres læringsproces samlet ét sted. Arbejdsrummet kan også indeholde fx. podcasts. Eleverne kan så høre dem direkte eller overføre dem til deres mp3-afspiller eller mobiltelefon. Andre eksempler kunne være debat-fora eller skriv-sammen-dokumenter. Her bliver eleven hele tiden udfordret til at at være aktivt deltagende i en løbende læreproces.

Hvad er så fordelen ved at bruge web 2.0 komponenterne i SkoleIntra i undervisningen SkoleIntra har sin store styrke i at alle Web2.0-teknologierne kan afprøves, gennemføres og evalueres i et ”lille”, overskueligt undervisningsmiljø, hvor læreren hele tiden har adgang til samtlige elevers data. Læreren kan derved fokusere på den arbejds- og dermed læringsproces, der finder sted og skal ikke halse rundt på internettet. En yderligere fordel er at ElevIntra er adgangsbeskyttet – derved kan data derfra ikke ”googles”. Når man så øver sig i at skrive en blog i 8a engelsk behøver man altså ikke frygte, at der bliver svaret fra nær og fjern – det er kun klassen, der har adgang. Til gengæld kan man skrive den når man har lyst – at bruge disse komponenter i SkoleIntra er kun afhængig af en

Ved at bruge SkoleIntras univers og derved have en lukket, genkendelig og styret adgang til tjenesterne styrker man elevernes mulighed og kompetence i at gennemskue og vurdere informationsmængden. Det bliver også meget nemmere at tage hul på begrebet "webetik". At brugen af alle disse sociale tjenester i øvrigt også kræver en rigtig god portion selvjustits er en snak værd – og en overraskelse for mange.

Jacob Kjær Hansen Lærer, Tommerup Skole, Assens Kommune

Fart i natur/teknik og matematikundervisningen

“…strækker sig over 6 uger og 16 lektioner.”

Biler, kørsel, fart og hastighed er noget, som stort set alle elever har en eller anden reference til. Det kan være, at eleven bliver kørt af mor eller far i skole, kender én der har fået en fartbøde, eller måske fordi eleven tilfældigvis har passeret tv’et én af de dage, hvor tophistorien var en ung mands vanvidskørsel gennem byen. Desuden står eleverne i 6. klasse over for erhvervelse af kørekort, i første omgang til knallert, men inden længe også til motorkøretøjer med mange flere hestekræfter, nemlig motorcykler og biler samt de meget tungere af slagsen, lastbiler og busser.

Undervisningsforløbet at køre Med afsæt i ovenstående er undervisningsforløbet at køre etableret, og det tager udgangspunkt i fagene natur/teknik og matematik, hvor brugen af ElevIntra bliver central i den sidste halvdel af forløbet. Fra Fælles Mål for både natur/teknik og matematik dækkes en række af trinmålene efter 6. klassetrin gennem dette forløb. De opfyldte trinmål kan ses på http://www.skoleintra.dk/fart.htm.

Tidsplanen At køre strækker sig over en periode på 6 uger, hvor der i alt bruges 16 lektioner. Uge 1+2 Introduktion til emnet, hvorefter klassen skaber et fælles forståelsesgrundlag ud fra elevernes viden og erfaringer (1 lektion). Værkstederne afvikles og eleverne indsam-

ler data samt andre relevante observationer (6 lektioner). Uge 3+4 De indsamlede data indtastes i regneark, og eleverne udarbejder passende grafer. ElevIntras webavis introduceres (4 lektioner). Uge 5+6 Eleverne skriver artikler i webavisen, hvor resultater fra databehandlingen samt noter og observationer danner grundlaget. Eleverne udfylder desuden et spørgeskema samt en multiple choice-test, der bl.a. skal belyse udbyttet af forløbet (5 lektioner). Grupper og de 6 værksteder er lavet på forhånd, så første lektion kan blive brugt til gennemgang af værkstederne samt af forløbet som helhed, hvor ElevIntra bliver forløbets omdrejningspunkt i den sidste halvdel. I denne første del er det klasseværelset, der er udgangs- og omdrejningspunkt, da det er her, grupperne skal hente og aflevere materialer til de forskellige værksteder. Forløbet bliver, som sagt, gennemført med 6 værksteder placeret 6 forskellige steder (på og omkring skolen), og det er desuden vigtigt, at perioden med værkstederne ikke bliver trukket i langdrag, da erfaringerne tydeligt har vist, at elevernes interesse daler betragteligt. Værkstederne gennemføres på 6 lektioner a’ 45 min., hvilket betyder, at grupperne har mellem 30 og 40 min. til arbejdet i hvert værksted. Grupperne, der skal væk fra skolen, har klart nok mindst tid, da tiden frem og tilbage mellem klassen og værkstedet er inkluderet i de afsatte 45 min.

I den sidste halvdel af forløbet skal eleverne bearbejde de indsamlede data, som de har erhvervet sig gennem arbejdet med værkstederne. I dette arbejde indtager brugen af ElevIntra en meget væsentlig rolle. Fordelingen af lektioner i den sidste halvdel er tiltænkt en lige deling mellem databehandlingen og rapporteringen, som i forløbet foretages via den indbyggede webavis i ElevIntra.

Indholdet Værkstederne omhandler praktisk arbejde med motoren, gear og aksler, ud fra aktivitetsark, der alle stammer fra Geografforlagets røde natur/teknik-bog. Herudover beskæftiger et værksted sig med trafiktælling, mens de sidste to omhandler fartmåling, eller rettere måling af den tid, som forskellige køretøjer bruger på at køre 50 meter. I databehandlingen senere i forløbet skal eleverne udregne det pågældende køretøjs hastighed ud fra den tid, som køretøjet er om at køre 50 meter.

Eleverne arbejder intensivt med tandhjul.

”…noget af det sjoveste var nok det med at måle fart og tælle biler og så se hvor hurtigt de egentligt kørte. At det var noget af det sjoveste var nok fordi man fandt ud af, hvor mange biler, der endeligt kom og hvor hurtigt de kørte…” Sagt af elev fra 6. klasse

I værkstedet trafiktælling skal eleverne tælle alle typer transportmidler, der passerer ”værkstedet” i begge retninger, også gående/løbende skal tælles med. Arket med optællingen gemmes til senere indtastning i regneark og fremstilling af grafer.

Trafikmålingen sker ved at måle tiden, som bilerne tager om at køre en strækning.

Værkstederne De tre indendørs værksteder – motoren, gear og aksler – omhandler væsentlige dele i en bils konstruktion. Værkstederne berører bl.a. cylindere og rumfanget af en sådan og bevidstgørelse af sammenhængen mellem antallet af cylindre, volumen og motorens størrelse. Eleverne arbejder også med gear, eller rettere tandhjul, og den udveksling der sker mellem to tandhjul med samme antal tænder, men også hvilken betydning det nødvendigvis må have, når tandhjul A har fem gange så mange tænder som tandhjul B. I arbejdet med aksler skal eleverne beskæftige sig med bilens forhjul, og om de sidder på én aksel eller to uafhængige. I denne aktivitet kan det være rigtig godt, hvis eleverne går ud på parkeringspladsen og kigger på forhjulene på en af lærernes biler – husk at parkere med hjulene lettere drejet.

De sidste to værksteder er næsten identiske. Eneste forskel er stedet for fartmålingen, eller rettere måling af den tid biler m.m. bruger på at køre 50 meter. Målingen gennemføres ved, at eleverne opmåler 50 meter på fortovet, og dernæst placerer én elev ved ”start”, der giver tegn, når en bil passerer stedet. På dette tegn skal eleverne ved ”mål” starte stopuret og stoppe igen, når bilen passerer ”mål”. Tiden noteres og gemmes sammen med de øvrige notater fra de andre værksteder. I alle værksteder skal eleverne gøre notater, der skal danne grundlag for den sidste del af forløbet, nemlig artiklerne i webavisen.

Databehandlingen I databehandlingen skal eleverne arbejde med trafiktælling og fartmåling. Tallene fra trafiktællingen indsættes i et regneark, og elevernes opgave er at fremstille grafer, der viser optællingen. De målte tider fra fartmålingsværkstederne skal omsættes til en konkret hastighed, og til dette arbejde benyttes også et regneark.

Fakta om beregning af fart En bil bruger 3,8 sek. på at køre 50 m. Dette omregnes til m/s, ved at dividere afstanden med tiden, dvs. 50 meter med 3,6 sek. = 13,16 m/s, hvilket slutteligt giver en hastighed på 47,4 km/t., da hastigheden (13,16 m/s) ganges med 3.600 sekunder divideret med 1.000 m. Se også forklaringen på: http://www.skoleintra.dk/fart.htm Eleverne reflekterer over resultaterne.

“Regnearkene placeres i en fællesmappe på ElevIntra.”

For begge regneark gælder, at læreren bør gennemgå disse for at undgå hovedløs indtastning, hvor eleverne ikke har den mindste idé om, hvordan grafer samt hastigheder fremkommer. Eleverne skal med andre ord forstå det, som regnearket gør. De to regneark placeres i en fællesmappe på ElevIntra, så klassens elever altid kan finde dem og selvfølgelig arbejde på det hjemmefra. Anbefalingen er, at regnearkene gemmes på egen maskine, omdøbes og efter endt redigering uploades igen til ElevIntra.

En anden gevinst ved fildelingen er, at nogle elever vil undre sig over de store forskelle, der er i antallet af biler, gående m.m. når de ser andre gruppers data. Netop denne undren skal der holdes fast i. Eleverne kommer (forhåbentlig) frem til, at ugedagen, tidspunktet og måske vejret må spille en væsentlig rolle, og dette kan så tages med til deres respektive artikler. Enkelte grupper undrer sig måske også over, at én enkelt bil har kørt med over 100 km/t. forbi skolen. Her er det vigtigt, at eleverne tænker over begrebet usikkerhed, der både inkluderer usikkerheden på start og stop af uret, samt på de opmålte 50 meter. I fartmålingen skal stopuret blot startes hhv. stoppes ½ sekund for sent hhv. for tidligt for at en bils fart ”fejlmåles” fra de tilladte 50 km/t. til næsten 70 km/t. Hvis eleverne samtidig har lavet fejl ved opmåling, så strækningen er 55 m, så vil førnævnte bil køre endnu hurtigere, nemlig 76 km/t., altså mere end 50 % hurtigere end bilens faktiske hastighed. Der er altså tale om små fejl, der ender med store fejl i resultatet.

Der fortælles om resultaterne i en webavis.

Webavisen i ElevIntra På denne måde findes det nyeste regneark altid på ElevIntra, hvorved andre i klassen kunne blive inspireret af arbejdet. Der er altså ingen hemmelige dokumenter eller billeder, og selvfølgelig kopierer man ikke hinandens arbejde. Vi har tidligere snakket om rettigheder, etik og moral over for andres ting, også dem på nettet, hvorfor klassen umiddelbart ikke ”låner” af hinanden, men tværtimod motiveres og inspireres. I bund og grund er der tale om fildeling i klassen, og det gode ved denne fildeling er, at såvel afsender som modtager oplever noget positivt ved delingen. Afsenderen ved, at nogen kan bruge det, der er lavet, mens modtageren nemt hjælpes videre.

Når eleverne har været rundt i og arbejdet med alle 6 værksteder, skal refleksionerne, som eleverne har noteret i forbindelse med de respektive værksteder, formidles, og til dette skal webavisen i ElevIntra benyttes. Eleverne skal selvfølgelig være kritiske over for den mængde af stof, som de har med fra det enkelte værksted, og derfor må eleverne, om nødvendigt, udvælge hvad der skal skrives om. Ligeledes må eleverne vurdere, om deres artikel skal have en lille, mellem eller stor overskrift, således at størrelsen af artiklen bliver et spejl af den mængde af noter mm., der er til rådighed.

Nogle elever har meget lidt at skrive, dels pga. den enkeltes faglige niveau, men også elevens (måske) minimale indsats i værkstedet kan være udslagsgivende. Andre har derimod så meget stof, tid og overskud, så de via nettet får fremstillet et billede, der viser, hvor de rent faktisk har stået og målt bilisternes hastighed.

Evalueringen

gå solo og/eller etablere nye samarbejdsrelationer. Forløbet går fra nogle lærerbestemte grupper mod nogle elevbestemte og måske også mere dynamiske grupper. På http://www.skoleintra.dk/fart.htm kan alle aktivitetsark samt regneark ses og hentes. God fornøjelse og selvfølgelig også arbejdslyst!

I Intra-pakken findes der ganske gode evalueringsværktøjer til læreren. Her tænkes på værktøjerne spørgeskema og multiple choice-test, der giver to vidt forskellige output, men kombinationen af disse er gode til at belyse et gennemført forløb. Det er vigtigt at huske på, at spørgeskemaet kun kan ses på klasseniveau, mens multiple choice-testen fungerer på elevniveau.

”Jeg synes det var sjovt. Det var spændende at se hvad der ville ske, og at bygge den. Spørgsmålene kunne godt være svære, men man lærte faktisk noget om gear.” Sagt af elev fra 6. klasse

Spørgeskemaet bruger jeg til at få klassens meninger og holdninger til forløbet samt kommentarer til såvel gode som dårlige aktiviteter. Her er begrundelserne selvfølgelig af langt større værdi end det egentlige ”godt” eller ”dårligt”-udsagn. I multiple choice-testen bliver eleverne testet, hvilket navnet antyder. Eleverne skal altså forsøge at huske, hvad der er arbejdet med i forløbet, og hermed får læreren en god mulighed for at vurdere den enkelte elevs udbytte, ikke mindst når testen sammenholdes med elevens faglige niveau samt indholdet i artiklerne. Som afslutning på evalueringen tages en snak med eleverne, hvor generelle træk, holdninger m.m. tages frem til en åben diskussion. Her har eleverne mulighed for at uddybe og evt. forklare det skrevne, således at misforståelser undgås.

Afrundingen Forløbet at køre bidrager udover det faglige indhold også med noget til klassens sociale ”liv”, da enkelte værksteder simpelthen kræver mere end to hænder, dvs. for at opnå et godt resultat er den enkelte i gruppen afhængig af 1-2 andre i gruppen. En anden styrke ved denne opbygning er, at elever i den sidste del har mulighed for at

Marcus Bennick Indehaver, webtjenesten LærIT.dk

Et "fælles" websideprojekt

At udarbejde og præsentere et projekt ved hjælp af en webside er en kreativ og skabende proces. Med hjemmesideværkstedet i ElevIntra er det muligt for elever på alle niveauer at lave en flot webside med fagligt indhold. Her er et konkret eksempel på et "fælles" websideprojekt, du kan lave med din klasse.

Projektbeskrivelse.

“... meget let at lave en flot hjemmeside.”

Projektets titel i dette eksempel er 2. Verdenskrig. Faget er historie. Eleverne i 7. klasse har, som oplæg til projektet, hørt om optakten til 2. Verdenskrig. Derefter har eleverne valgt sig ind på forskellige centrale 2. Verdenskrigs emner. Fx D-dagen, Pearl Harbor, jødeforfølgelse osv. – og de skal så arbejde med emnerne projektorienteret.

sammen ved hjælp af en fælles forside. Men eleverne arbejder altså selvstændigt med hver deres emne. De arbejder projektorienteret og starter med at lave en problemformulering. De fortsætter så med arbejdsformens næste faser: vidensindsamling, videnbearbejdning og videnformidling. Eleverne skal selvfølgelig fra starten være klar over, hvordan de forventer at formidle deres resultater. Skal det være skriftligt eller mundligt? – eller begge dele. Jeg har god erfaring med, at de både formidler det skriftligt – som en webside – og mundtligt, som en præsentation for klassen.

I gang med websider.

Jeg kalder det et fælles websideprojekt, fordi alle elevernes projekter til sidst linkes

Eleverne finder websideværktøjet i undermenuen "Eleven" i ElevIntra. Inden de går i gang med at lave deres websider, er det en god ide, at du viser, hvordan de strukturer siderne i mapper og undermapper. (Fig. 1 - 2)

Figur 1

Figur 2

Figur 3

Figur 4

Det er ikke kun eleverne, der får glæde af en god mappestruktur, det gør du også for det er dig, der skal offentliggøre deres websider til sidst, og er elevernes websider ikke organiseret, så kan det være noget af en udfordring for dig at offentliggøre de rigtige sider, efterhånden som eleven får lavet flere webprojekter og flere websider.

Eleverne fremstiller deres websider på næsten samme måde, som når de skriver tekst i et tekstbehandlingsprogram. Ud over almindelig tekst i forskellige størrelser og farver kan hjemmesiden rumme billeder, animationer og hyperlinks.

I Figur 1 kan du se en fornuftig websidestruktur. Den eneste side der ikke ligger i en mappe, er startsiden index.htm. Ellers er de enkelte webprojekter placeret i hver deres mappe.

Websideudarbejdelse. Når eleverne har oprettet et antal websider, skal de i gang med at forbinde dem via hyperlinks. De kan linke til de andre sider, de har oprettet. Det kan være sider i samme mappe eller i andre mapper på deres hjemmeside. De kan også linke til eksterne websider.

“... den helt naturlige grad af undervisningsdifferentiering.”

Forskellige niveauer. En af de store fordele ved at lade eleverne udarbejde websider er den helt naturlige grad af undervisningsdifferentiering, som ligger i processen. Det er meget let at lave en flot hjemmeside i ElevIntra med tekst, billede og farver. Men muligheden for at lave mere avancerede hjemmesider med fx indlejret video eller interaktive websider eksisterer også. (se Fig. 3 - 4). Hvis eleverne kender noget til de koder, der ligger bag ved enhver internetside, har de flere muligheder for at påvirke websidens udseende. Editoren giver nemlig adgang til at rette direkte i html-koden. Der er altså udfordring på mange niveauer, og det mærker man også som lærer, når man svæver over vandene. Alle eleverne kan lide at arbejde med mediet, uanset fagligt niveau, og de inspirerer og lærer af hinanden undervejs. Arbejdet med webproduktion får helt af sig selv elevernes kreativitet og skabertrang til at blomstre.

Offentliggørelse af elevernes websider. Når eleverne laver websider, kan de i første omgang kun ses af de andre elever i klassen i ElevIntra. Du skal som lærer offentliggøre siderne, før andre kan se dem på internettet. Eleverne kan sagtens arbejde videre på websider, som er offentliggjorte, men de ændringer, der laves, kan ikke ses, før siderne offentliggøres igen.

Fælles forside. Når eleverne er færdige, og du har offentliggjort deres websider, så skal du til sidst lave den forside, der binder alle elevernes websider sammen til et ”fælles” websideprojekt. Du har som lærer dog ikke umiddelbart mulighed for selv at lave en webside i SkoleIntra. Men hvis du opretter en fiktiv elev i din klasse, så kan du bare logge på ElevIntra som ham og lave forsiden.

Du opretter en fiktiv elev i LærerIntra. I hovedmenuen Databaser finder du undermenuen Elevkartotek. Her tilføjer du en ny elev med fiktive oplysninger.

Det samme kan du gøre i ForældreIntra. Du kan også lave et link under overskriften Klassens genveje i ElevIntra. Så beder du skolens SkoleIntra-administrator om at aktivere den fiktive elev i ElevIntra. Derefter kan du logge dig på ElevIntra med hans brugernavn og kode, og så kan du lave forsiden med links til klassens øvrige webprojekter.

Hvor finder du linkene til elevernes webprojekter? Alle offentliggjorte websider kan du se på Skoleporten. Projekt for projekt copy og paster du så Url-adresserne ind på forsiden, og til sidst har du én ”fælles” forside med links til klassens projekter. Husk at offentliggøre den fiktive elevs webside til sidst. Du offentliggør elevernes websider fra ElevIntras hovedmenu Admin - Tilpasning. Du vælger klasse og elev og klikker på ”Udgiv mappe” ikonet, og så offentliggøres alle websiderne i mappen.

Det var ét eksempel på et websideprojekt, men det kunne sagtens have omhandlet noget andet. Mulighederne er utallige inden for alle fag. Jeg har brugt dette ”fælles” websidekoncept mange gange, og for hver gang eleverne bruger websideværktøjet, finder de ud af mere og mere om værktøjets muligheder. Du kan bruge det på alle niveauer. Lige fra de yngste klasser til de ældste. Her er nogle eksempler på andre oplagte fællesprojekter: Tur i Zoo. Eleverne tager billeder af et eller flere dyr og beskriver/fortæller om dyret.

Den fiktive elevs webside er nu den eneste Url-adresse, eleverne behøver kende for at få adgang til alle elevernes webprojekter.

Europa. Eleverne vælger et land og beskriver landet ud fra foruddefinerede retningslinjer.

Du kan oplyse webadressen til eleverne ved fx at sende et link til dem i en besked i ElevIntra.

Mig selv. Eleverne skriver om sig selv.

Du kan også lave et opslag på opslagstavlen, hvor du linker til siden.

Utallige muligheder.

Digte (fx om sorg). Eleverne skriver et digt hver. Bogkarakteristik. Klassen karakteriserer i fællesskab en bog. Eleverne får hver et område at arbejde med.

Havens fugle. Eleverne arbejder med hver deres fugl. Min sommerferie. Oplagt at starte op med efter ferien. Elevernes feriebilleder anvendes. Det er kun fantasien, som sĂŚtter grĂŚnser for emnet. Rigtig god fornĂ¸jelse!

Den fĂŚlles forside med links til de forskellige projekter

Leif Andersen MEd, It-konsulent, Odsherred Kommune

Dansk, it og SkoleIntra. Integration af it/SkoleIntra i danskundervisningen Artiklen indeholder teoretiske og i høj grad praktiske overvejelser og anvisninger på, hvorledes et forfatterskab læses med SkoleIntra

De skal ved afslutningen på undervisningsforløbet, have tilegnet sig viden om forfatterskabet, og have tilegnet sig it-færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde selvstændigt med en række elementer i ElevIntra.

Farmen i Kenya

“….arbejder med Karen Blixens forfatterskab.”

„Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong“. Sådan indleder Karen Blixen romanen Den Afrikanske Farm. Farmen, ved foden af Ngong-bjergene, var en af de største farme i Kenya. Den lå kun 20 km fra Kenyas hovedstad Nairobi, i højlandet vest for byen. I almindelighed havde en farm 100-150 acres opdyrket jord, men „Karen Coffee“ havde 600 acres med kaffe og 200 med majs. Farmen havde i alt 6.000 acres. - En del var urskov og omtrent 1.000 acres var mine squatteres land.…………….

Under overskriften: ”Karen Blixen – et forfatterportræt, om en magisk fortæller”, præsenteres eleverne for “kanon”-forfatteren Karen Blixen, og hendes forfatterskab. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i bogen: Karen Blixen – et forfatterportræt om en magisk fortæller, Gullhøj 2006, Leif Andersen.

Vision

Der arbejdes specifikt i ElevIntra, med samlemapper, elev-, klasseog præsentationsmapper, digital aflevering af skriftlige arbejder i samlemapper, lærerens digitale respons, procesorienteret skrivning og logbøger.

Alle elever læser og tilegner sig viden om Karen Blixens forfatterskab. Alle elever arbejder digitalt i ElevIntra. Målet er at indføre eleverne i “kanon”-forfatteren Karen Blixens forfatterskab.

Undervisningsforløbet kobler dansk og it, SkoleIntra, forfatterskab og periode/emnelæsning og giver en indføring i, hvorledes SkoleIntra integreres med dansk.

Under overskriften ”væk med stilehæfterne” præsenteres eleverne for, hvorledes de afleverer digitalt og får digital respons.

Undervisningsforløbet har en mundtlig og en skriftlig dimension. Under overskriften: ”Væk med stilehæfterne” præsenteres eleverne for, hvorledes de skal aflevere digitalt, og hvorledes der gives digital respons.

Undervisningens organisering Alle elever er oprettet i SkoleIntra. Brugernavne og adgangskoder er udleveret, vi benytter alle UNI•Login. Samlemapper: I ElevIntra indføres eleverne i, hvorledes de selv kan/skal oprette samlemapper. Der oprettes private-, gruppe-, afleveringsog præsentationsmapper. Eksempel på mapper, samlemapper. Stefan sender sin opgave til afleveringsmappen Karen Blixen. Han kan se klassekammeraternes afleveringer, men kan kun læse sin egen. Underviseren kan læse alle afleveringer. Dette er en af de store styrker ved afleveringsmapper. Der er, set fra lærerside, samling på rapporterne der alle skal ligge i afleveringsmappen, og eleverne er ikke, som i fællesmapperne, i stand til at læse andre rapporter end deres egne. Eleverne præsenteres for, hvorledes de opretter private mapper. I de ældste klasser kan de selv klare processen, mens det for de mindre elevers vedkommende, kan være en vanskelig opgave. Her kan lærerne masseoprette mapper til alle. I 10. kl. opretter eleverne egne mapper for de fag eller fagområder, der er nødvendige.

Eleverne opretter logbøger i SkoleIntra Eleverne opretter selv logbøger i SkoleIntra. Eleverne skal løbende skrive logbog, altid anføre dato, emne og korte notater. Eleverne præsenteres for bogen Karen Blixen om et forfatterportræt en magisk fortæller.

“Kobler dansk og it.”

Underviseren giver et oplæg ud fra bogen, omkring forfatteren og præsenterer forfatterskabet. Hovedtræk gennemgås, biografi, bibliografi, tekster, med fokus på hendes ophold i Afrika. Karen Blixen er en vanskelig forfatter at læse for mange elever. Men med udgangspunkt i hendes eventyrlige liv i Afrika og ved benyttelsen af SkoleIntra, arbejder eleverne sig ind på forfatterskabet. Eleverne tilegner sig grundlæggende viden om forfatterskabet ved at læse bogen. Opgaven for eleverne består i at læse bogen, tage notater og efterfølgende mundtligt og skriftligt at bearbejde den i SkoleIntra.

Logbøger Der oprettes logbøger til alle elever. Lærerne kan oprette logbøger, Logbog for en elev, eller eleverne kan selv oprette logbog, Elevstyret logbog. Der er forskel på, hvem der har råderetten, men funktionaliteten er ens og i orden. Logbøger giver ved en fornuftig benyttelse læreren og eleven mulighed for hele tiden at synliggøre, hvor i processen, de befinder

Eleven dokumenterer sit arbejde i logbogen, og dette kan efterfølgende benyttes i en evalueringsfase. Logbogen oprettes med afsnit, hvor læreren og eleven begge har mulighed for at kommentere det skrevne. Dette giver en meget ”tæt” personlig kommunikation mellem underviser og elev.

Organisatoriske, teoretiske overvejelser

“Læring foregår alle mulige steder.”

sig. Den ofte meget sparsomme tid, der er til rådighed til den enkelte elev, 2-3 min. pr. lektion, kan her udnyttes til langt vigtigere opgaver end at finde ud af, hvad eleven har foretaget sig, hvor langt de nu er kommet, og hvad der skal ske fremover. Logbogen illustrerer ved rigtig benyttelse dette, og underviserens kræfter kan lægges i selve vejledningen af eleven og læringen med stoffet.

Vi må som undervisere være klar over de potentielle konflikter, der kan opstå ved at indføre et nyt læringsmiddel. Her samlemapper og logbog. Der er en latent mulig konflikt elever/lærere og lærere/lærere. Det er ikke alle brugere (lærere) der umiddelbart synes, at nye innovative it-systemer er et hit. Brugerne skal bibringes den erkendelsesmæssige holdning, at dette it-videndelingsystem SkoleIntra indeholder positive elementer. Det er meget vigtigt at indføre brugerne, både elever og lærere, i de muligheder, der ligger lige for, således at implementeringen kan foregå med succes.

Logbog – Dansk Karen Blixen:

Logbog:

Dansk Karen Blixen

Beskrivelse:

Forfatterskab dansk og Karen Blixen

Afsnit:

Karen Blixen

Beskrivelse:

Forfatterskab dansk og Karen Blixen

Forklaring:

Forfatterskab dansk og Karen Blixen Læs bogen, Karen Blixen - et forfatterportræt, en magisk fortæller Skriv i logbogen. Skriv og placer udkast til opgaven i samlemapper

Elevbesvarelse

Lærerkommentar

3. december Jeg har i dag fået bogen Karen Blixen, og skal se at få læst i den. 5. december Jeg har læst de første 14 sider, er kommet til Afrika Stefan Buchardt Hansen 10A den 0612-2007 09:41:41:

Hej Stefan Så vidt så godt. Jeg synes at du allerede nu, mens du læser bogen skal lave en tidslinje og skrive emner på, vigtige begivenheder m.m.

Min erfaring siger mig, at dette nu ikke er så vanskeligt, men at øvelsen skal tages alvorligt.

Samlemapper Tekster i kladdeform gemmes i samlemapper, og tekster i bearbejdet form afleveres i afleveringsmapper. Eleverne modtager digital respons og sluttelig lægges den færdige rapport i præsentationsmapper. Intet afleveres på papirform. Alt arbejde foregår med pc i SkoleIntra, på klassen, på skolen i skoletiden og i hjemmet efter skoletid. Alle materialer er tilgængelige i SkoleIntra. Lærerens oplæg til klassen/den enkelte elev lægges i samlemapper. Kommentarer gives digitalt i logbøger vedrørende den løbende arbejdsproces. Kommentarer til opgaver/rapporter gives digitalt og sendes retur til eleverne i samlemappen, afleveringsmappen. Rapporten kan også sendes som besked, men jeg er meget tilfreds med at få lagt den rettede rapport tilbage i afleveringsmappen, således at vi alle er klar over, hvor tingene findes.

Samlemapper for Stefan Samlemapper benyttes i vid udstrækning for at få system i rodet, få placeret filer, billeder m.m. i mapper, der altid er tilgængelige for brugerne, både i skoletiden, men i høj grad også fra hjemmene. SkoleIntra giver her en rigtig god mulighed for at praktisere tid- og stedfleksibel læring.

Digital respons på skriftlige opgaver Eleverne afleverer deres rapporter i afleveringsmapper. Afleveringsmapper er således indrettet, at de enkelte elever kan se, hvem der har afleveret, men de har udelukkende læseret til egne dokumenter. Underviseren har selvfølgelig læse- og kommenteringsret til alle dokumenter. Jeg synes, at afleveringsmapper er et rigtig godt værktøj. Jeg åbner opgaverne i mappen, gemmer på eget medie, harddisk, server eller USB. Retter, med farvet skrift, indsætter kommentarer i kommentarfelter, gemmer og sender retur til eleven. Jeg udskriver ikke rapporten. Det kan være en øvelse for underviseren at rette digitalt, jeg er meget tilfreds, specielt hvis opgaverne ikke er for lange. SkoleIntra kan medvirke til, at mængden af papir begrænses.

Gevinsten for underviserne og elever er umiddelbar Vi kan altid finde elevernes logbøger, samlemapper og afleveringsmapper. Eleverne ”mister” ikke deres tekster, de ”glemmer” dem ikke. Kommentering og forberedelse kan foregå løbende, eleverne får hurtigere og oftere respons, ikke de lange udredninger, men kortere, nærværende råd og vejledninger. Muligheden for procesorienteret skrivning med kommentarer er åbenlys. Dette undervisningsforløb handler meget om at arbejde med danskfaget på en anderledes facon end det ”normale” mundtlige oplæg, snak og diskussion på klassen, og aflevering af en opgave.

“Læring foregår alle mulige steder.”

Gennemgangen af forfatterskabet og i det hele taget den mundtlige dimension foregår for en stor del løbende med eleverne, enkeltvis eller i grupper. Undervisningen differentieres i et helt anderledes omfang, og bliver meget tid-og stedfleksibel. Eleverne arbejder engageret i deres eget tempo, får hurtig respons og tilegner sig den fornødne viden. Inddragelsen af it og SkoleIntra kan ændre undervisningen radikalt.

Konklusion: Visionen er absolut inden for synsvidde.

Målet for dette forløb er nået. Eleverne har tilegnet sig den ønskede viden om forfatterskabet Karen Blixen integreret i og gennem SkoleIntra. De har tilegnet sig it-kompetencerne og færdigheder indeholdt i benyttelse af SkoleIntra, digital respons, oprettelse af samlemapper og logbøger og afleveringer i mapper. De har i høj grad synliggjort deres arbejde og arbejdsproces for underviseren. Denne skriftlige arbejdsform kan umiddelbart kobles på en mundtlig fremlæggelse, således at den dimension også styrkes. Jeg er som underviser godt tilfreds. Eleverne er det også. Så…., prøv selv. Læring foregår alle mulige steder, hele tiden, ikke afgrænset i tid og sted til klasseværelset. Slip eleverne løs! Får vi så aldrig mere en opgave i hånden? Er et spørgsmål fra en kollega. Jeg synes, at I selv skal afgøre, om det er et problem.

Ulla Bai Høllund Tidligere lærer, Engdalsskolen, Århus Kommune

Elevplaner i SkoleIntra – børnehaveklassen og indskolingen

“Godt værktøj i den løbende evaluering.”

Elevplaner kan uden at kræve et urimeligt timeforbrug blive et særdeles godt værktøj til information om elevernes aktuelle standpunkt i de enkelte fag, hvis man vælger at bruge elevplansmodulet og nogle af SkoleIntras mange andre faciliteter, der kan anvendes sammen med elevplanen og hentes frem, når man er i gang med at udfærdige den. Den kan også blive et godt værktøj i den løbende evaluering, hvis man som en del af elevplanen opstiller nye faglige mål for eleven og eventuelt også nye mål for elevens personlige, sociale og kulturelle kompetencer. Man kan vælge at bruge en af de skabeloner, der allerede ligger i PersonaleIntra, eller man kan lave en skabelon, der tilgodeser de områder, man på den enkelte skole ønsker skal vægtes i elevplanen på de forskellige klassetrin.

drøftet omfang og indhold i elevplanerne, så man på den ene side opfylder forventningerne, og på den anden side ikke pålægger lærerne en urimelig arbejdsbyrde. Det er i øvrigt muligt at hente en række gode ideer til skabeloner på SkoleKom i den konference, der hedder SkoleIntra TVÆ, hvor også vejledninger og skabeloner fra Børn og Unge ligger.

Oprettelse af elevplaner Ved oprettelse af elevplaner vælges menupunktet Værktøj > Evaluering > Elevplaner, herefter vælger man klassen, og i feltet Vælg handling vælges Tilføj nye elevplaner. Der kommer nu et felt frem, hvor det er muligt at oprette elevplan for alle klassens elever samtidig. Man kan nu vælge den skabelon og vejledning, man ønsker at bruge samt indsætte sidehoved med skoleoplysninger og elevoplysninger.

Skabeloner og vejledninger I Videncenter for Børn og Unge i Århus Kommune valgte man at lave et forslag til elevplansskabeloner til børnehaveklassen og indskoling, mellemtrin og de ældste klasser. Skabelonerne indeholder de fag, der er aktuelle på de enkelte trin, samt et felt til status på elevens almene personlige udvikling, dokumentationsform, og felter til opfølgning både fagligt og socialt med mulighed for at indføje aftaler indgået med lærer, elev og forældre. Til såvel børnehaveklassen som til indskolingen er der lavet en tilhørende vejledning med en række forslag til ord og vendinger, der kan bruges ved udformningen af elevplanen. På mange skoler har man efterfølgende

Du kan oprette en elevplan til alle klassens elever på én gang. Det er vigtigt, at man udvælger de lærere, der skal have adgang til at skrive i elevplanen, og hvis det drejer sig om indskolingen og børnehaveklassen, skal de pædagoger, der har eleven i SFO måske også have ad-

Du kan vælge mange forskellige ressourcer i SkoleIntra til elevplannerne.

Lærerens egne noter er en ressource, som er let at oprette og god at bruge.

gang til at skrive om elevens almene personlige udvikling, idet de måske ser eleven i en anden situation end læreren i undervisningen. Har man brugt klasselog er det tillige vigtigt at huske at skrive koden til klasseloggen.

man har alle overvejelser over, hvordan elevplanen skal se ud, på plads, inden der oprettes. Klasseloggen er i øvrigt også et godt værktøj, der kan bruges som dokumentation ved en senere henvisning til PPR, man skal imidlertid huske at forældrene til enhver tid kan kræve aktindsigt.

Andre ressourcer i SkoleIntra Foruden i skabelon og vejledning er der i elevplansmodulet en række muligheder for at hente oplysninger og hjælp, idet flere af de ressourcer, læreren bruger i hverdagen også kan hentes frem, når man sidder med elevplanen. Fælles for de mest brugte ressourcer er det, at man kan markere de sætninger, ord og vendinger, man vil bruge fra det højre felt og derefter med et venstreklik på musen trække det over i elevplanen, uden at det forsvinder fra det højre felt. Har man eksempelvis lavet sin årsplan i PersonaleIntra, vil den kunne hentes i det højre felt under udarbejdelsen af elevplanen. Det vil derfor være let at trække nogle af punkterne fra årsplanen over i elevplanen og evt. ændre til kan/kan næsten. Bortset fra børnehaveklassen kan man også hente de officielle mål for alle fag med trinmålene. I mange klasser bruger lærerteamene klasselog for her at samle iagttagelser og observationer på den enkelte elev både fagligt og socialt. Under forudsætning af at man huskede at skrive koden på klasseloggen ind ved oprettelsen af elevplaner for hele klassen, er det muligt at hente disse frem, når elevplanen udformes. Har man glemt at skrive koden ved oprettelsen, kan den efterfølgende indsættes på hver enkelt elevs elevplan, så det er en fordel, at

Såfremt der ligger andre elevplaner for eleven, vil det være muligt i højre felt at se, hvad faglærerne skrev året før, så man på denne måde kan finde tilbage og evt. følge den progression og udvikling, der er sket.

“Elevplaner udnytter mange andre elementer i SkoleIntra.”

Har man nogle elever, der fagligt, arbejdsmæssigt eller socialt ligner hinanden, har man mulighed for at vælge elevplanen fra en anden elev og så blot trække de formuleringer, man allerede har lavet over til den aktuelle elev. En af de mest anvendte ressourcer bliver for mange lærere Lærerens egne noter, for her kan den enkelte lærer lave sit forarbejde. Det vil for eksempel være en god ide at lave en note til de fag og klassetrin, der undervises i, hvor man skriver de sætninger, ord og vendinger, man ofte bruger i elevplanen til at udtrykke sig om det faglige, det sociale, arbejdsindsats og meget andet. Flere lærere vælger at inddele klassen i nogle grupper, der er meget identiske og lave en beskrivelse, som kan bruges på flere elever. Den kan efterfølgende trækkes fra Lærerens egne noter over i det aktuelle felt på elevplanen. At udforme lærerens egne noter er måske tidsrøvende den første gang, men noterne vil i fremtiden gøre processen meget hurtigere. Har man brug for at foretage ændringer i lærerens egne noter, når man er i gang med at lave sine

Du kan se, om forældrene har læst i elevplanerne.

Elevplaner bliver typisk udgivet i ForældreIntra.

elevplaner, er det muligt ved at vælge det lille ikon at foretage ændringen straks, så den ikke glemmes. Har man på skolen udarbejdet et regelsæt for elevplaner eller andet, som alle brugere kan have fornøjelse af, kan administratoren lægge det ind under feltet Fælles noter.

“Elevplansarbejdet bliver overkommeligt, når der foreligger gode skabeloner og vejledninger.”

Det er min oplevelse, at hvis man i klasseog årgangsteam bliver enige om omfanget og hjælper hinanden med at lave nogle gode noter om elevens arbejdsindsats og det sociale og i fagteamene får lavet nogle gode ord og vendinger til beskrivelse af elevens faglige standpunkt, vil arbejdet med elevplanerne ikke blive uoverskueligt, men i stedet blive en styrkelse af kommunikationen mellem skole og hjem. Udsendes elevplanen inden en skole-hjem-samtale, vil man have et særdeles godt grundlag for en drøftelse, og man vil sammen med forældrene kunne sætte nye mål for eleven.

Udgivelse af elevplanen Efterhånden som ForældreIntra bliver almindeligt brugt til den daglige kommunikation mellem skole og hjem, er det oplagt at udgive elevplanen på ForældreIntra. Det betyder, at klasselæreren ikke skal bruge tid på at udskrive dem, og der spares både tid og papir. Læreren har tillige sikkerhed for, at forældrene får elevplanen, da der sendes en e-mail til forældrene med besked om, at der er nyt på ForældreIntra, og efterfølgende kan læreren i historikken se, hvornår elevplanen er læst af forældre, og tillige om det er far og/eller mor, der har læst den. Hvis man samtidig med udgivelsen laver et opslag på klassens opslagstavle og meddeler, at nu udgives elevplanerne, vil der være en ekstra påmindelse. Når elevplanen skal udgives, vælger man i elevplansmodulet først den aktuelle klasse,

og derefter vælges der i det højre felt Handling > Udgiv i ElevIntra/ForældreIntra. Det er herefter muligt at markere hele klassen på en gang, og samtidig er det muligt at vælge, om forældrene skal have mulighed for at give respons. Mange forældre og lærere er glade for denne funktion, mens andre fravælger den. Udskrivning af elevplanen på papir foregår på samme måde. Har man brug for til den enkelte elev at vedhæfte en fil om eksempelvis nogle testresultater, er der også mulighed for dette, her skal det blot vedhæftes den enkelte elevplan. Jeg oplever, at elevplansarbejdet bliver overkommeligt, når der foreligger gode skabeloner og gode vejledninger i PersonaleIntra, og når det kombineres med de ovenfornævnte ressourcer. Det er en styrke, at der er mulighed for at få en dialog med forældrene, når man anvender muligheden for respons, idet det betyder, at der løbende sammen med forældrene kan sættes nye mål for eleven, og både forældre og lærer kan gå tilbage og følge udviklingen.

Ulla Bai Høllund Tidligere lærer, Engdalsskolen, Århus Kommune

Elevplaner i SkoleIntra – mellemtrinnet og de ældste klasser

“Ældre elever er vant til at reflektere over eget standpunkt.”

På mellemtrinnet og i overbygningen er der flere fag og dermed lærere i den enkelte klasse. Samtidig kan eleverne nu være mere aktive med hensyn til egne elevplaner. Det giver alt i alt flere muligheder, men stiller også flere krav til udarbejdelsen af elevplanerne.

I takt med stigende klassetrin bliver der tale om mange flere fag, der skal indgå i elevplanen, så det bliver i endnu højere grad vigtigt, at man i både årgangs-, klasseog fagteam beslutter, hvilke fag der vægtes, og hvor meget der skal skrives i elevplanen for det enkelte fag, noget der især har betydning for de faglærere, der har timerne fordelt på flere klasser i fag med kun få ugentlige timer. Jeg tror imidlertid, at det er vigtigt, at alle faglærere skriver lidt om eleven i deres fag, da det jo netop ofte er de faglærere, der kun har få timer i klassen, der ikke deltager til skolehjem-samtalerne, så det bliver en måde, hvorpå man kan blive mere synlig for forældrene. For eleverne betyder det, at fagene får større vægt, når både de og forældrene informeres om standpunkt og arbejdsindsats. Det kan således godt være, at man i 5. klasse beslutter, at fagene dansk, engelsk, matematik og natur/teknik skal vægtes mest, så de øvrige faglærere kun behøver at skrive 4-5 sætninger om hver elev, men blot faglæreren er på banen, har det stor betydning, og det bliver også lettere for eleven at vide, hvordan han vurderes.

Skabeloner og vejledninger Som til børnehaveklassen og indskolingen har Børn og Unge i Århus Kommune frem-

stillet gode skabeloner og vejledninger, som gør det lettere at arbejde med elevplanen. Skabelonerne kan findes på SkoleKom > SkoleIntra TVÆ > Materialeudveksling SKITVÆ > Elevplaner SKITVÆ. Hvis man ønsker at importere zip-filer med elevplaner eller skabeloner herfra skal man importere dem under menupunktet Værktøj > Dokumentskabeloner > Rediger skabeloner > Vælg kategori Elevplaner/Elevplaner – vejledning > vælg ikonet. Man er nødt til at importere filerne, såfremt man ønsker at se dem.

Brug af ressourcer Når elevplanen er oprettet som beskrevet i artiklen Elevplaner i børnehaveklassen og indskoling, kan ressourcerne bruges som beskrevet der, men når det drejer sig om mellemtrinnet og de ældste elever bruger mange lærere og klasser den reflekterende logbog i ElevIntra til den løbende evaluering, og her er eleven vant til at reflektere over sit eget standpunkt og faglige styrkesider og svagheder, samt forholde sig til sin arbejdsindsats og sociale adfærd. Med lærerens mulighed for at kommentere elevens refleksioner og give forslag til anden adfærd samt stille forslag til nye mål for eleven, og elevens efterfølgende svar på kommentaren, har lærer og elev fået et utroligt godt værktøj til en løbende dialog, som eleverne er meget glade for. Har eleven logbøger i flere fag, vælger læreren under udfærdigelsen af elevplanen den ønskede logbog. Logbogen er samtidig et godt værktøj i forbindelse med elevsamtalen, da lærer og elev har et fælles grundlag at samtale ud

fra, så elevsamtalen får større kvalitet, og eleven føler et større ansvar for og indflydelse på egen læring. Når læreren skal skrive elevplanen, har hun mulighed for i det højre felt at vælge Elevens logbøger og kan her læse, hvordan eleven har vurderet sig selv i logbogen og evt. lade det indgå i de aftaler om opfølgning og opstilling af nye mål for eleven, der skal indgå i elevplanen.

Reflekterende logbog Som nævnt ovenfor er logbogen et godt værktøj til den løbende evaluering. Logbogen oprettes enten i PersonaleIntra under Admin > ElevIntra > Administrer logbøger eller i ElevIntra under Admin > Logbøger. Læreren kan her oprette en logbog til hele klassen på en gang, således at alle elever kan skrive i den, men ikke se hinandens besvarelser. Det kan være som en reflekterende logbog, hvor eleven løbende reflekterer over sin egen læring og arbejdsindsats ud fra nogle lærerstyrede spørgsmål, der kan inddeles i lige så mange afsnit, som man har lyst til. Fordelen ved kun at lave en logbog for klassen er, at alle elever samtidig får adgang til de nye afsnit, der indsættes i logbogen. Det kunne for eksempel være en overvejelse om, hvor langt eleven er i forhold til trinmålene, eller hvordan arbejdsindsats, engagement og indlæring i et undervisningsforløb har været. Eleven kan herefter på ElevIntra under menupunktet Eleven > Logbøger få adgang til logbogen og besvare de spørgsmål, læreren har stillet. Når eleven har svaret, markeres logbogen med et rødt flag, og læreren kan kommentere elevens svar. Logbogen kan sammen med elevplanen

Det er vigtigt at prioritere, hvem der skriver hvor meget, men det er også vigtigt, at alle faglærere deltager.

være et godt supplement til skole-hjemsamtalen.

Elev- og forældrekommentarer til elevplanen Når eleverne i stigende grad er vant til at deltage aktivt i den løbende evaluering, uanset om den foregår via en logbog eller som en afsluttende diskussion i klassen, samt at give og modtage respons, bliver det naturligt for både lærere og elever at fortsætte dialogen, når elevplanen udgives. Både mellemtrinnet og de ældste klasser er normalt rutinerede brugere af ElevIntra, hvorfor det også er naturligt at udgive deres elevplaner ikke kun på ForældreIntra, men også på ElevIntra. Jeg oplever, at eleverne forholder sig meget seriøst til elevplanerne og er meget optagede af at kommentere indholdet kvalificeret og med stillingtagen. Elevens kommentarer kan tillige danne baggrund for nogle klare aftaler om, hvad der skal vægtes i den kommende periode, og det kan efterfølgende tilføjes i elevplanen.

“Mange lærere bruger den reflekterende logbog i ElevIntra.”

Eleven finder sin elevplan på ElevIntra under Eleven > Elevplaner. Hvis der er nye tilføjelser, vil der være et rødt flag. Mange af de svagere elever føler et større ansvar for aftalerne, når de selv har formuleret dem i deres kommentarer og ud fra dem har været med til at lave de endelige aftaler med lærerne. Det forpligter mere, når det er skrevet i elevplanen, og forældrene jo kan følge med. Efterhånden som ForældreIntra tages i brug, og der laves aftaler om de gensidige forpligtelser og forventninger til hinanden både i forhold til brug af beskedsystemet

Både mellemtrinnet og de ældste klasser er normalt rutinerede brugere af ElevIntra, så det er naturligt at udgive deres elevplaner ikke kun på ForældreIntra, men også på ElevIntra.

“Et særdeles godt værktøj i den løbende evaluering.”

Elevernes logbøger er et oplagt sted at hente informationer til elevplanerne.

Eleven, forældrene og lærerne kommenterer det samme emne.

og åbne debatfora, falder det også naturligt at lade forældrene give kommentarer til elevplanen. Det giver tillige en mulighed for at huske og fastholde aftaler, hvis de ligger som en kommentar i elevplanen og/eller efterfølgende er indføjet i elevplanen.

hæfte et almindeligt Word-dokument til elevplanen, og det samme gælder for den udtalelse, der skal foreligge i idræt.

Det er nemt for læreren at se, om der er kommet kommentarer til elevplanerne, da det lille ikon for kommentar vil være gult.

Andre muligheder Under punktet Vælg handling på siden Oversigt over elevplaner er der foruden de allerede nævnte endnu nogle, der fortjener omtale. På nogle skoler har man besluttet, at der skal udgives en elevplan to gange om året, hvorfor det er vigtigt at vælge punktet Planperiode og her vælge den aktuelle planperiode. Det kunne for eksempel være fra sommerferien til jul og fra jul til sommerferie, så det bliver muligt at lave en elevplan for hver planperiode. Ønsker man at arkivere elevplanerne i en mappe på egen computer eller på skolens vælges Arkiver elevplaner, herefter markeres de elevplaner, der ønskes arkiveret, og hvor de skal gemmes. Har man lavet en fejl, er det muligt enten at slette flere elevplaner samtidig under punktet Slet udvalgte elevplaner, eller man kan vælge den enkelte elev og slette elevplanen.

Vedhæfte bilag Der er kommet flere test ind i skolen, og for at sikre, at forældrene får meddelelse om resultatet af disse test, kan man ved-

Elevplanen kan sammen med den reflekterende logbog og elevsamtalerne blive et særdeles godt værktøj i den løbende evaluering, især hvis man bruger de mange ressourcer, der er til rådighed og ikke mindst lærerens egne noter, så det bliver en overkommelig opgave. Samtidig har man i hele skoleforløbet fra børnehaveklassen, til eleven forlader skolen en digital beskrivelse af elevens udvikling gennem hele skoleforløbet. Når eleven forlader skolen, vil elevplanerne til gengæld ikke mere være tilgængelige i Personale-, Forældreog ElevIntra, da klassen bliver slettet.

Ib Jensen, Vejleder i UU-Århus og pædagogisk it-vejleder, N. Kochs Skole

OSO i 10. klasse – hvad skal du være, når du bli’r stor?

Vi har gjort gode erfaringer med at inddrage logbog og arbejdsrum i arbejdet med OSO, men erfaringerne kan sagtens overføres til Projektopgaven i 9. klasse eller andre projekt- og emneforløb.

Hvad er OSO?

“Eleverne bruger ElevIntra fra første dag i 10. klasse.”

I 10. klasse skal alle elever lave en såkaldt Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO). Formålet er, at eleverne, med udgangspunkt i deres Uddannelsesplan, skal undersøge et jobområde og/eller en ungdomsuddannelse. Opgaven skal bruges til at afklare valget af ungdomsuddannelse og støtte dem i processen. Vi har i løbet af de sidste par år inddraget ElevIntra mere og mere i dette forløb. Vi har fire 10. klasser i et fælles center og lærerne samarbejder om klasserne. Sidste år tog vi Logbogen i brug i OSO, men fik ikke planlagt det ordentligt. I år tog vi hul på flere SkoleIntra-ressourcer og ElevIntra kom til at stå centralt i forløbet. Eleverne bruger ElevIntra fra første dag i 10. klasse og er rimeligt fortrolige med systemet. Arbejdsrum og logbøger er blevet to uundværlige arbejdsredskaber til en god OSO. Uanset om OSO afvikles i et kort koncentreret forløb eller strækker sig over flere måneder, er arbejdsrum og logbog særdeles velegnede.

Inden OSO-opgaven Som UU-vejleder er det naturligt at indgå mere eller mindre i OSO. I år prioriterede jeg sådan, at jeg oprettede et arbejdsrum

med tilhørende ressourcer, som lærerne så overtog og færdiggjorde. I samarbejde med et par af lærerne oprettede jeg skabelonen til de individuelle logbøger.

Anvendte ressourcer fra ElevIntra i OSO: Arbejdsrum, individuel logbog, samlemapper (afleveringsmappe), opslagstavler (EI og FI), beskeder, UNI•Server

ARBEJDSRUM – så skal du kun lede et sted! Arbejdsrum er det helt rigtige, når du har gang i flere digitale læremidler. Eleverne får hurtigt og nemt overblik over de ressourcer, der knytter sig til undervisningsforløbet. De ingredienser, som du bruger fra ElevIntra, mikses med links og ressourcer til eksterne ressourcer, og det hele samles ét sted! Arbejdsrummet består af tre elementer: et vandret banner øverst, der fungerer som grafisk blikfang, i venstre side et htm-dokument der kan bruges til at beskrive rammerne for arbejdet. Hvad eleverne skal arbejde med osv. Her kan også indsættes små vejledende skærmbilleder med pile og links. I højre side af skærmbilledet er der links til alle de ressourcer eleverne skal have adgang til under forløbet (se grafik). Til OSO-opgaven har lærerne skrevet en tekst, der beskriver forløbet; hvad logbogen er, hvor den findes, hvordan du får vejledning, krav til aflevering, fremlæggelsen og bedømmelsen. Evt. med relevante links. Når forløbet slutter, skal eleverne udover produkt og logbog aflevere en opdateret uddannelsesplan, som de lægger i en sam-

Arbejdsrummet er opdelt med beskrivelse til venstre og links til de forskellige ressourcer til højre.

lemappe. I htm-teksten (i venstre side) er der lavet et link til UU-vejlederens hjemmeside (link på SkolePorten), hvor eleverne kan finde en vejledning til, hvordan de finder og udfylder uddannelsesplanen på ElevIntra. Arbejdsrum oprettes her: LærerIntra > Admin > ElevIntra > Administrer arbejdsrum. ElevIntra åbner i et nyt vindue og du vælger klasse og ikonet Nyt arbejdsrum. Giv arbejdsrummet et navn og tildel skriverettigheder til de ønskede lærere. Udvælg den relevante klasse. Nu kan du gå i gang med at lave banner, skrive din tekst til eleverne og samle ressourcer.

I arbejdsrummets mappe placerede jeg de vigtige dokumenter: Hvordan kommer jeg i gang? Vejledningsskema (hvornår kan jeg træffe min vejleder?) Skema til problemformulering (skal printes ud og afleveres og efter godkendelse indskrives i logbogen). For hvert dokument jeg uploader overvejer jeg, hvilket filformat der er mest praktisk, afhængigt af formålet. Er der tale om en tekst, der kun skal læses, vælger jeg at uploade som htm (webside - kan også produceres direkte i editoren på ElevIntra) el-

ler pdf. Er det et dokument eleverne skal gemme og udfylde på egen pc og printe ud, vælger jeg doc-formatet. Udover dokumenterne placeret i arbejdsrummets særlige mappe er der links til en række nyttige ressourcer. Nogle, som elever skal bruge, og nogle de kan vælge at bruge til inspiration undervejs med opgaven. Fx har jeg uploadet en fotoserie om anvendelse af www.ug.dk. Seks minutter produceret i Photostory3 (se note 1 på side 37) og lagt på vores UNI•Server. Eleverne kan altså vende tilbage og afspille instruktionen i Mediaplayer, hvis de får brug for det.

“Når arbejdsrummet er oprettet, kan det genbruges år efter år.”

Links i dette arbejdsrum, udover de interne ressourcer: Ug.dk, Infomedia (databasen med alle avisartiklerne) Faktalink, Aschehougs Leksikon, Hvad kan jeg blive? og DR/undervisning (se note 2 på side 37). Når først arbejdsrummet er oprettet, kan det genbruges år efter år. Banner, tekst og links kan løbende tilrettes og ændres i overensstemmelse med de indsamlede erfaringer.

Individuel logbog – refleksion og kommunikation OSO er en arbejdsform, hvor eleverne er meget væk fra skolen og ude på egen hånd. Derfor er det vigtigt med et godt redskab til at holde sammen på de løse en-

der, at reflektere over læringen undervejs og få respons på sine overvejelser. Hertil er logbogen virkelig god. Logbogen indeholdt i år 19 afsnit, som eleverne skulle udfylde undervejs, og de fik undervejs respons af de tilknyttede lærere. Overskrifterne så sådan ud, og til hver overskrift knytter der sig en forklarende tekst/instruktion, der støtter eleven i arbejdsprocessen: • Kontakt mig her - telefonnr. og mailadresse • Emnevalg • Uddybning om/begrundelse for emnevalget • Problemformulering • Ideer til fremlæggelse • Ideer til produkt • Deltagere i arbejdet • Aftaler med fagfolk • Logbog før uge 49 • Logbog i uge 49 - Mandag d. 3.12.07 (et afsnit for hver dag i ugen) • Kildeliste – litteraturliste • Hvad er produktet/produkterne? • Disposition for fremlæggelsen • Logbog efter uge 49.

Disse 19 afsnit dækker hele forløbet og anvendes undervejs i processen. Fra de første spæde forsøg på at indkredse et emne og frem til de efterfølgende refleksioner, når eleverne har afleveret opgaven og er klar til at fremlægge. Undervejs kommenterer de involverede lærere elevernes arbejde. Da eleverne er meget ude på egen hånd, fungerer logbogen som livline og redningskrans. Det er vigtigt at lave klare aftaler om, hvornår eleverne udfylder logbogen, og hvornår de kan forvente respons. Samtidig er det godt, hvis flere lærere er involveret (har læse-og skriveadgang), da logbøgerne kan ses og kommenteres af de relevante lærere og vejleder. Skabelonen til logbogen kan bruges igen. Evalueringen af forløbet har allerede vist, at antallet af afsnit er alt for omfattende. Både elever og lærere kørte sur i alle de afsnit, og skabelonen til næste år vil rumme 3-4 afsnit. Fx samles dagbogen (for hele forløbet) i et afsnit, hvor eleverne selv skriver dag/dato. De ønskede ændringer laves i master-logbogen, og så er logbogen ellers klar til at blive massekopieret til næste år.

Er du der? Logbog oprettes her: LI > Admin > ElevIntra > Administrer logbøger. Logbogs-fif: Lav en master-logbog med alle de relevante afsnit, beskrivelser og forklaringer. Og brug så ikonet > ’Opret som kopi’ til at lave én logbog til hver elev. Husk at give de relevante lærere adgang til logbogen! Lad være med at producere et fancy dokument i Word med tabuleringer, forskellige slags skrifttyper, tabeller osv. Det kan nemt gå galt i importen. Keep it simple.

Den individuelle logbog er central i forløbet.

Undervejs brugte lærerne opslagstavlen (se grafik) på de fire klassers ElevIntra til at give fælles beskeder. Afhængig af opslagets karakter gjorde lærerne også opslag tilgængeligt på ForældreIntra (et enkelt flueben så er den klaret). Til den hurtige individuelle kommunikation anvendte lærerne beskedsystemet (eller mobiltelefonen/sms) afhængigt af formålet. Lærerne anvendte også tracing af elevernes adfærd på ElevIntra undervejs. På den måde er det muligt hurtigt at se, hvilke elever, der skal have en ekstra hånd for at finde vej i junglen.

Undervejs i forløbet bruges ElevIntra, når der skal gives en fælles besked til eleverne.

Samlemapperne spiller en central rolle i forløbet.

Samlemapper – nemt og overskueligt

om valg af ungdomsuddannelse mv. Eleverne kan selv lave undersøgelsen, og resultatet kan ses af de andre elever på ElevIntra. Hvis eleverne afleverer produktet i en afleveringsmappe, er det nemt at gøre produkterne synlige for forældrene på ForældreIntra.

Sammen med OSO-produktet afleverede eleverne en revideret uddannelsesplan. Det foregik på den måde, at jeg havde lavet en skabelon til Uddannelsesplanen (hentet fra ug.dk) og lagt den i arkivet for dokumentskabeloner (i htm-format) på EI.

Dokumentskabeloner: ElevIntra > Tilpasning > Dokumentskabeloner > Opret ny skabelon (lav en passende kategori og kopier din tekst over i skabelonen eller brug den indbyggede editor). Dokumentskabeloner kan åbnes alle de steder eleverne kan komme til editoren.

Til hver klasse oprettede jeg så en afleveringsmappe, som uddannelsesplanen afleveres i. En afleveringsmappe er beregnet til dokumenter som lærerne (og vejleder) kan læse og kommentere på. Eleverne kan se, at de andre har afleveret, men ikke læse i hinandens dokumenter. Opsamling – mere ElevIntra = bedre OSO Som nævnt brugte vi også UNI•Server i forbindelse med OSO. Her kunne eleverne vende tilbage og se en gennemgang af www.ug.dk. UNI•Serveren kunne fx også anvendes til eleverne egne produkter, (videofilm og billedfortællinger produceret i PhotoStory3). Mulighederne er ikke udtømt med ovenstående ressourcer. I år brugte en elev avisværkstedet på ElevIntra til at lave en webavis som sit produkt. En god afveksling til alle PowerPoint-præsentationerne. Man kunne også forestille sig elever, der som en del af deres OSO kunne lave spændende spørgeskemaundersøgelser på ElevIntra,

For nogle elever kræver det en vis tilvænning at bruge ElevIntra og finde rundt. De skal have mere tid og instruktion for at blive fortrolige med indretningen og brugen af ressourcerne.

“Samlet set har anvendelsen af ElevIntra øget kvaliteten af elevernes arbejde med OSO.”

Samlet set har anvendelsen af ElevIntra øget kvaliteten af elevernes arbejde med OSO. Der er færre elever, der tabes og mister overblikket undervejs. Eleverne reflekterer gennemgående mere og forventer til gengæld også at lærerne kommenterer seriøst på deres overvejelser, hvilket igen øger kvaliteten af arbejdet. Det forpligter at sætte logbogsskrivningen i gang.

1) For en mere detaljeret vejledning i oprettelsen af arbejdsrum se ’Undervisning med SkoleIntra’, s. 18. 2) Hvis eleverne er logget på ElevIntra med Uni•Login og skolen har abonnement på Skoda (Infomedia, Faktalink, Polfoto, osv.) er der direkte adgang til databaserne og eleverne skal ikke indtaste adgangskoden igen.

v. Bo Ramsing & Erik S. Kristensen Pædagogiske it-konsulenter, Tønder kommune

Spørgeskemaer i SkoleIntra

SkoleIntra indeholder et stærkt redskab til udarbejdelse af spørgeskemaer – disse kan bruges til mangt og meget, ikke mindst i forhold til eleverne. I artiklen vil vi lægge størst vægt på spørgeskemaer i relation til eleverne.

Hvem kan lave spørgeskemaer til hvem?

“…guld værd i fx projektarbejdet.”

Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at kun skoler med ElevIntra kan udnytte spørgeskemafunktionen i undervisningen! Værktøjet kan bruges i mange sammenhænge:

kring efteruddannelse, udarbejdelse af projektarbejder osv.

Fra elev til elev Set fra elevens synspunkt kan redskabet være guld værd i fx projektarbejdet. I stedet for mere eller mindre valide statistikker fundet på nettet, kan eleven nu spørge en konkret gruppe af elever omkring et emne! Det gør projektarbejdet spændende og mere nærværende. Eleven kommer under fremstillingen gennem en række vigtige faser: • Der skal sammensættes en række gode spørgsmål – og laves svarmuligheder. • Der skal vælges en konkret modtagergruppe og materialet skal ”ramme plet. • Eleven skal forholde sig til det indkomne datamateriale. Fordele ved hjemmelavede spørgeskemaundersøgelser I forhold til selvstændige opgaver kan fremstilling af et spørgeskema bl.a. være med til at forhindre formålsløs, timelang surfing på nettet efter mere eller mindre brugbart materiale. En rundspørge blandt ligesindede (jævnaldrende) vil ofte give meget konkrete, forståelige og brugbare resultater!

Fif Hvad kan værktøjet bruges til?

Spørgeskemaer kan tænkes ind i utroligt mange sammenhænge:

Når man laver sit spørgeskema, skal man være opmærksom på nogle detaljer (se også note 1).

Evaluering af uv-forløb, behovsanalyser, planlægning af forløb, arbejdspladsvurdering, undervisningsmiljøvurdering, tilfredshedsundersøgelser, generelle evalueringer, input til større projekter, forespørgsler om-

Inden man starter • Hvem er undersøgelsen til - modtagergruppe? • Hvad skal man bruge resultaterne til? Konkret statistik eller fritekst? (vær

opmærksom på, at elever ikke kan lave undersøgelser med fritekstsvar) • Hvad vil man gerne vide noget om – hold fokus! Ordlyden • Vær opmærksom på, hvordan spørgsmålene formuleres i forhold til modtagergruppen! • Hold spørgsmålene neutrale – lad ikke din egen mening skinne igennem! • Lav korte spørgsmål! Eksempel på ledende spørgsmål, som skal undgåes: Synes du også, at kurset kunne have været bedre?

reren) kan nemlig se spørgeskemaet, indtil læreren giver tilladelse til offentliggørelse! Eleven laver sit spørgeskema via ElevIntra – Undervisning – Spørgeskema. Når eleven er færdig med spørgeskemaet – og læreren er tilfreds! – kan offentliggørelsen ske. Læreren logger sig på den pågældende klasses ElevIntra og vælger både målgruppe, tidshorisont og stedet for offentliggørelse.

Del evt. spørgsmål op, så resultaterne bliver mere entydige:

Fik du noget ud af kurset? 1. Meget 2. Temmelig meget 3. Mindre 4. Intet

Kan du bruge kursets materiale? 1.... 2.... Var oplægget konkret nok? 1.... 2....

Svarmuligheder og antal spørgsmål • Sørg altid for, at der er et lige antal svarmuligheder – 2, 4, 6 osv. – Statistisk svarer deltagere ofte med den mellemste værdi, hvis der er et uligt antal muligheder!! • Undgå muligheden: ”Ved ikke” • Sørg for, at der er et passende antal spørgsmål, der giver mulighed for at konkludere på data. – For få spørgsmål giver for lidt indhold – for mange spørgsmål dræber modtageren!! Vær opmærksom på, at systemet sætter en begrænsning på 1 time for besvarelse af undersøgelser!

Videndel dine spørgeskemaer – og genbrug andres! Vi vil på det kraftigste opfordre til, at man kigger med i SkoleKom-konferecen SkoleIntra TVÆ..

Her finder man en lang række færdige spørgeskemaer, lige til at importere i SkoleIntra! Det er også her man kan dele egne spørgeskemaer med andre! Her er værktøjslinjen fra SkoleIntra, hvor import- og eksportfunktionen fremgår:

Læreren styrer offentliggørelsen af elevernes spørgeskemaer Man kan roligt lade eleverne udarbejde egne spørgeskemaer – kun eleven selv (og læ-

Resultaterne – hvordan og til hvad? Så snart der er lavet besvarelser, kan man se statistik m.m. Det er ligeledes muligt at eksportere data til et regneark. Man kan fx forestille sig et helt konkret spørgeskema omkring ”Kæledyr i 3. klasse”, som herefter kan bearbejdes yderligere i regneark.

Eksporter til regneark:

Afrunding Næsten kun fantasien sætter grænser for brugen af spørgeskemaer! Værktøjet er nemt at gå til – og selv elever behersker det efter ganske kort tid. I artiklen håber vi at have givet et indblik i mulighederne – og henviser til en mere praktisk orienteret manual på www.skolekonsulenterne.dk til de læsere, der gerne vil blive mere konkrete! God fornøjelse med spørgeskemaerne!

1) Bl.a. inspireret af www.emu.dk/elever7-10/projektarbejde/soegning/skema.html

Uffe Sørensen Senior konsulent, LærIT.dk

Podcasting med SkoleIntra

“Behøver mobiltelefonen at være en barriere for læring og undervisning?”

Med mobiltelefoner og mp3-afspillere har de danske elever fået mere computerkraft mellem hænderne, end det der landsatte de første mennesker på månen. Alt for sjældent udnyttes dette potentiale i undervisningen. Med ElevIntras blogs, de mobile devices og lidt kreativitet kan eleven iscenesætte og fortælle sig selv i billeder og lyd. At kunne fortælle sig selv danner grundlaget for de i moderniteten vigtige refleksive kompetencer og for denne artikel, hvor der skal podcastes med SkoleIntra. Mobiltelefonen har længe været hver mands eje. For mange mennesker fungerer den som en altid nærværende mulighed for kontakt og kommunikation. Sådan er det også for et stort flertal af eleverne i folkeskolen, hvor mobiltelefonen fylder rigtig meget i løbet af en skoledag. På den anden side af katederet fylder elevernes mobiltelefoner også meget og ofte alt for meget. Mobiltelefonen hører ikke til i undervisningen, den er forstyrrende både for undervisningen og for elevernes fokus. Det er nemlig ganske umuligt at undervise en flok, der er udstyret med mobilunderholdning. Men behøver det at være sådan? Behøver mobiltelefonen være en barriere for læring og undervisning. Svaret afhænger af, hvordan man ser på læring og undervisning. Læring er ifølge den operationelle konstruktivisme ”en egenydelse, som kan finde sted, når og hvor som helst et system (eleven) lader sig forstyrre af sin omverden til at foretage en forskelsoperation, der fører til en ændring af dets forventningsstruk-

tur” (se note 1). Det betyder, at eleven i forhold til ovenstående definition kan opstøve læring overalt, og et godt eksempel på det er elevernes færdigheder med en mobiltelefon. Det er nok de færreste lærere, der har undervist i, hvordan man sender en sms, optager lyd, video og afspiller mp3’er på mobilen. Det har eleven opstøvet andetsteds. Undervisning eller ”det læreren gør” er i modsætning til læring en særlig form for kommunikation, der har til formål at ændre psykiske systemer, altså eleverne. Denne kommunikation er ikke bare envejskommunikation fra lærer til elev. Læreren har ansvaret for, at der foregår kommunikation, hvis mål er læring. ”Læreren er en dramaturg, der iscenesætter kommunikation med klassen som det primære scenerum” (se note 2), men kommunikationen foregår mellem lærer -elev og elev -elev. Kommunikationen i dette ”sociale system” får stor betydning for understøttelsen af den enkeltes læreproces, og i undervisningen har lærer, elev og eleverne indbyrdes et gensidigt ansvar for hinandens læring.

Hvorfor mobiltelefonen? Inddrages mobiltelefonen i undervisningen, er der i de fleste tilfælde tale om, at læreren og eleven indgår i et assymetrisk forhold, hvor det i forbindelse med færdigheder på mobiltelefonen, er eleven der er oven på. Men skal undervisningen blive til mere end bare færdigheder, så er lærerens didaktiske kompetencer mindst lige så vigtige, hvis der skal være tale om undervisning. Undervisning med inddragelse af mobiltelefon indebærer altså, at både eleven og læreren forstyrres og irriteres til forandring i mødet med en anderledeshed, der udfordrer til yderligere intern kompleksi-

tetsopbygning, men det gør ikke noget, at eleven ved mere om mobiltelefonen end læreren gør, hvis elevens viden bruges i de rette sammenhænge. I kølvandet på de mobile devices, såsom mobiltelefonen og mp3-afspilleren, følger også nye teknologier på internettet. Teknologier, som vi i folkeskolen ikke kan sidde overhørigt, hvis vi vil socialisere eleverne til den verden, der venter dem efter endt skolegang. I regeringens udspil fra 2003 – ”IT i folkeskolen – en investering i viden og velfærd” har regeringen som erklæret mål, at: ”børn og unge opnår de bedste betingelser i forhold til at begå sig i et samfund, hvor it indtager en stadig større rolle på stadig flere områder” (se note 4). Hvis det skal lykkes, så kræver det, at vi i folkeskolen inddrager teknologierne og tænker dem ind i relevante undervisningsmæssige sammenhænge og i forhold til den verden, der venter. I SkoleIntra har lærer og elever allerede mange af de nye teknologier til rådighed, og i det følgende vil jeg fokusere på nogle af de muligheder, der er for at irritere og pirre eleverne i deres brug af mobiltelefonen, ved at inddrage denne i en undervisningsmæssig sammenhæng med SkoleIntras muligheder for at bruge RSS-feeds. Samtidig kan artiklen forhåbentlig pirre de lidt mere erfarne brugere af SkoleIntra til at tænke kreativt i forhold til de redskaber, der i SkoleIntra stilles til rådighed.

Really Simple Syndication RSS står for Really Simple Syndication eller løst fortolket ”let nyhedsstrøm”. Et RSS-feed er noget, man som bruger kan abonnere på. I SkoleIntra findes der RSS-feeds til en del forskellige funktioner blandt andet elevernes blogs i ElevIntra. Med en såkaldt feedreader kan man abonnere på forskellige RSS-feeds. Hvis jeg abonnerer på RSSfeedet til Testsines blog i ElevIntra, så vil

jeg automatisk få besked i min feedreader, hver gang Testsine laver et nyt indlæg på bloggen. Et RSS-feed kan også indeholde billeder, lyd og video, og det er her, at RSS bliver interessant i undervisningsmæssig sammenhæng, for det giver mulighed for at lave både webcasts og podcasts. Webcasts og podcasts giver i undervisningen mulighed for understøttelse af elevernes refleksive kompetencer (selviagttagelser), hvilket danner grundlaget for inddragelsen af disse i den følgende beskrivelse.

Podcasting med ElevIntras blogs Både webcasting og podcasting er muligt med SkoleIntra, og man kan arbejde med både filmmediet og lydmediet. Jeg vil dog holde mig til eksempler på brug af det auditive. Man kan podcaste med SkoleIntra via ElevIntras blogs. Først oprettes en blog til hver enkelt elev ved at vælge admin i ElevIntra > tilpasning > adgang til blogs. Efterfølgende oprettes en præsentationsmappe, som eksempelvis kunne kaldes podcasts. Det gøres ved at vælge Admin > samlemapper > opret en præsentationsmappe. Hver elev får et faneblad i mappen med deres navn. I samlemappen skal de færdige mp3-filer ligge.

“I SkoleIntra har lærer og elever allerede mange nye teknologier til rådighed.”

Optagelse og konvertering af audio Eleverne kan optage deres audiofiler direkte på mobiltelefonen, og med et tilhørende datakabel kan filerne overføres til computeren. For at få konverteret elevernes filer til mp3-formatet kan de enten redigeres i gratisprogrammet Audacity, som er meget intuitivt, hvorefter de eksporteres som en mp3-fil. Eller man kan undlade at redigere audioen og så bruge fx onlinetjenesterne www.zamzar.com eller www.media-convert.com, som begge er gratistjenester, der kan konvertere fra et format til et andet. Når eleverne har den færdige mp3-fil, så uploader de den til præsentationsmappen ved at vælge ”klassen” > ”samlemapper”

1) Rasmussen, Jens Undervisning i det refleksivt moderne s. 291. 2) Qvortrup, Lars og Birthe Undervisningens mirakel s. 62. 3) Qvortrup, Lars og Birthe Undervisningens mirakel s. 21 4) http://pub.uvm.dk/2003/it/

Webcasting: Mediefiler som streames via internettet i modsætning til en podcast som skal downloades. Webcasting er ”broadcasting” vha. streaming teknologi. Podcasting: En lyd- eller videofil der distribueres over internettet via RSS-feed, der gør det nemt for brugerne at abonnere på nye episoder.

og klikke på deres faneblad i præsentationsmappen. Efterfølgende vælges ”send dokument til faneblad”, og eleven udvælger så mp3`en og sender den op i mappen. I oversigten over indholdet i mappen, skal linket til mp3-filen findes, det højreklikkes der på med musen, hvorefter man kopierer linkadressen.

matisk at få downloadet mp3-filerne til deres computer, Ipod eller mobiltelefon. Abonnenterne skal kunne abonnere med en såkaldt podcatcher som henter de nye episoder automatisk. Gratis eksempler på sådanne podcatchers er Apples Itunes eller Juicereceiver. For at gøre det muligt for disse programmer at hente episoderne automatisk, skal RSS-feedet fra elevernes blogs ændres en smule.

Feedburner

Linkadressen skal bruges, når eleven efterfølgende skal udgive en episode på bloggen.

“Eleverne fatter lynhurtigt interesse for podcasting.”

Udgivelse af episode I bloggen kan eleverne kategorisere deres indlæg og for at skabe overblik, da bloggen også bruges til andet, kan der oprettes en kategori, der fx hedder podcast. Podcasts udkommer i episoder, og når eleverne laver deres indlæg under kategorien podcast, kan de benævne indlægget med episodenummer og dato som f.eks: ”episode 1, januar 2008”. I indlægget skal der laves et link til mp3-filen fra præsentationsmappen. Det kan gøres ved at give linket et navn, markere det og klikke på ikonet med en lænke i webeditoren, hvor linket så kopieres ind. Der kan nu abonneres på elevernes blogs via RSS-feedet, og både tekst, billeder og audio er tilgængelige, men det er endnu ikke en podcast. For at gøre podcasten fuldendt, skal det være muligt for dem, som abonnerer på elevernes podcast, auto-

På nettet findes en gratis onlinetjeneste, der kan gøre RSS-feedet kompatibelt med podcatcherne. Læreren opretter sig som bruger på www.feedburner.com. Herefter kopieres linket til RSS-feedet på elevens blogs og kopieres ind på Feedburners hjemmeside, husk at sætte flueben i ”I am a Podcaster”, og følg herefter vejledningen på siden. Det RSS-feed som Feedburner leverer, efter man har været den korte proces på sitet igennem, er det feed, som skal formidles til abonnenterne på elevernes podcasts. Det kan fx lægges under ”links” på SkolePorten, hvis man vil sprede det til hele verden, som et link på opslagstavlen i ForældreIntra, hvis forældrene skal abonnere, eller som et link under ”klassens genveje”, hvis det skal holdes inden for klassen.

Podcasting i undervisningen Eleverne fatter lynhurtigt interesse for mediet og fænomenet podcasting, måske fordi undervisning med podcasts har en vis berøringsflade med ungdomskulturen. Podcasting skal dog være mere end leg i undervisningsregi, så det er vigtigt at bruge mediet som et middel og ikke et mål i sig selv. Mødet med mediet i undervisningen skal udfordre til yderligere intern kompleksitetsopbygning. Følgende er nogle konkrete eksempler på anvendelsen af podcasting i undervisningen.

Podcast en boganmeldelse I 7.b var de ugentlige boganmeldelser på klassen blevet en ustruktureret og rutinepræget forestilling, hvor fremstillinger i et fastlagt anmelderskema ikke skabte den forventede dialog og inspiration, indtil vi begyndte at podcaste vores anmeldelser. Jeg oprettede en fiktiv elev i SkoleIntra, og kaldte ham ”Anmelderen”. Efterfølgende fik han en blog, og RSS-feedet blev brændt med Feed-burner. Eleverne fik brugernavn og adgangskode til den fiktive elev og hans blog, som nu var blevet en fælles blog. Eleverne skiftedes til at lave en episode hver uge, og jeg gav den enkelte individuel respons på anmeldelsen via bloggens kommentarsystem. De andre elever kunne høre anmeldelsen på computer eller downloade den til deres ipod eller mobiltelefon, og de kunne ligeledes give respons på anmeldelsen. Det lykkedes endda enkelte at give responsen som en mp3-fil. Eksamenspensum og podcasting I 9.b oprettede jeg igen en fiktiv elev i SkoleIntra, og kaldte ham historie-i-øret. Efterfølgende fik han en blog og RSS-feedet blev brændt med Feedburner. Via den fiktive elev udgav jeg små, men vigtige forklaringer på begreber, sammenhænge og teorier, som vi havde været inde på i undervisningen. Eleverne kunne efterfølgende downloade dem til deres mobiltelefon, hvis de ville. Linket til RSS-feedet lagde jeg i det arbejdsrum, som vi brugte i forbindelse med historie.

Podcasting i projektopgaven To elever i niende klasse var meget interesseret i podcasting, og i forbindelse med deres projektopgave opfordrede jeg dem til at podcaste deres logbøger. De podcastede fra deres individuelle blogs i ElevIntra. Det var et krav, at hvis de skulle podcaste, så skulle kvaliteten være god. Derfor blev de bedt om at optage deres audio med Audacity og et headset. Efterfølgende skulle de redigere audioen. Podcasten skulle, ligesom en almindelig logbog, fungere som et refleksionsunderstøttende redskab for eleverne, men ved at bede dem om at redigere deres enkelte episoder/indlæg i Audacity var intentionen, at de i redigeringsfasen ville gå tættere på deres egen selvevaluering. Internationalisering og podcasting Teddy var en tøjbamse fra Tiffin Middle School, Ohio i USA, som i 6. klasse rejste langt. Han rejste hele vejen til Danmark. I Danmark boede Teddy på skift, hos eleverne. I de enkelte elevers hjem, fik han et indblik i, hvordan danske skoleelevers hverdag og traditioner så ud. Oplevelserne dokumenterede Teddys værter på mobiltelefonen i form af billeder og en audiooptagelse, som blev podcastet og havnede i ørene på de elever i Teddys hjemland, som havde sendt ham afsted. Det var Teddys fornemmelse, at eleverne i den danske klasse var meget selvrefleksive omkring deres egne sproglige kundskaber, når de podcastede, og at de i løbet af det år projektet stod på, i kraft af deres podcast, efterfølgende kunne høre en tydelig progression i deres sprogkundskaber.

Lydoptagelser i undervisningen I arbejdet med redigeringen af deres optagelser, er eleverne selvrefleksive omkring deres arbejdsproces. Der skal ikke mange forsøg til, førend eleverne opdager at et godt manuskript forud for optagelserne næsten altid er en forudsætning for et godt resultat. Der foregår også et tydeligt samspil mellem talesprog og skriftsprog i lydproduktionen, og eleverne erfarer dette i udformningen af en produktion.

Uffe Sørensen Senior konsulent, LærIT.dk

En fælles elevrådsportal med SkoleIntra

“De enkelte elevråd brugte allerede de værktøjer, der specifikt er til elevrådene.”

I Fredericia kommune har man i nogle år arbejdet på tværs af skolernes elevråd, ved at samles omkring Elevrådstopmøder. Kreativ brug af SkoleIntras Fællesnet og ElevIntra har øget kommunikationen og udbyttet af elevrådsarbejdet.

Formænd og næstformænd i Elevrådene i Fredericia kommune har hvert kvartal siden 2005 mødtes med formanden for Børne- og ungdomsudvalget, skolechefen, direktøren for børn og kultur og en pædagogisk udviklingskonsulent. På topmøderne drøftes budgetter på børne- og ungdomsområdet, skolernes it-strategier og meget andet. Topmøderne er skoleelevernes mulighed for at få direkte politisk indflydelse. Desuden er topmøderne et forum, hvor medlemmerne af de forskellige elevråd får indsigt i hinandens lokale arbejde. De udveksler erfaringer og gode ideer. Ud af idéen om elevrådsmøder på tværs af

skolerne opstod idéen om en fælles elevrådsportal, hvor elevrådene kunne opretholde en kommunikation, videndele og hente ressourcer, der var relevante i sammenhæng med elevrådsarbejdet på de enkelte skoler. I kommunen brugte de enkelte elevråd allerede de værktøjer i SkoleIntra, der specifikt er lavet til elevråd, så at fortsætte med brugen af ElevIntra ville være ideelt, da eleverne allerede var bekendt med systemet. Vi ville have et netbaseret samlingssted, hvor eleverne dels kunne sprede information i form af nyheder, og dels skulle kunne gå i dialog med hinanden og fortsætte de debatter, som var startet på topmøderne men ofte afbrudt alt for hurtigt. I forbindelse med elevrådsarbejde er et af de større problemer også, at det er svært at holde kontinuitet i arbejdet, da mange både elevrådsmedlemmer og kontaktlærere er nye hvert år. Derfor ville vi gerne videndele alle de gode ideer, som både elevrådsmedlemmerne og kontaktlærerne sad inde

Der kan laves dagsorden til de fælles elevrådsmøder på tværs af skolerne i kommunen.

Den fælles elevrådsportal giver de enkelte elevrådsmedlemmer mulighed for indlevelse og identifikation i forbindelse med elevrådsarbejdet.

med, så vi kunne opbygge en materialesamling, og bygge videre på tidligere års erfaringer og gode ideer. Følgende mål blev opstillet forud for oprettelsen: • Udvikle en internetbaseret materialesamling for elevråd og kontaktlærere • Udvide synligheden, kommunikationen og dermed også ”historien” om elevrådet gennem muligheden for øget kommunikation og information i et internetbaseret netværk. • Give de enkelte rådsmedlemmer mulighed for indlevelse og identifikation i forbindelse med elevrådsarbejdet. For at kunne indfri ovenstående mål, havde vi brug for: • et nyhedsarkiv, hvor eleverne kunne oprette nyheder og sprede information til omverdenen • et forum hvor eleverne kunne holde liv i debatten, et arkiv hvor dagsordner, referater og vigtige dokumenter kunne samles • en værktøjskasse, hvor alle de gode arbejdsredskaber og ideer kunne videndeles. Endvidere var det et krav fra kommunens it-afdeling, at en sådan portal skulle kunne passes ind i kommunens allerede eksisterende design.

ElevIntra og SkolePorten I forbindelse med indkøb af Fællesnettet rådede kommunen også over en hel SkoleIntrapakke med modulerne LærerIntra, ElevIntra og SkolePorten, og da alle de

funktioner, som var efterspurgte i forbindelse med den Fælles Elevrådsportal allerede fandtes i SkoleIntra, var det oplagt at bruge modulerne. Ydermere var det en fordel, at eleverne allerede var bekendte med ElevIntra, og derfor umiddelbart ville kunne bruge det. Derfor oprettede vi først en fiktiv klasse, der fik navnet FER (Fælles ElevRåd) ved at vælge Admin > Tilpasning > Klasser og klasselærere. De elever som var medlemmer af det Fælles ElevRåd, blev så manuelt tilføjet klassen, ved at vælge Databaser > Elever > Elevkartotek. Herefter blev alle medlemmerne tilføjet Elevrådet ved at vælge Database > Elever > Elevrådet. Klassen FER blev herefter oprettet som enhver anden klasse i ElevIntra, og eleverne kunne logge ind på kommunens ElevIntra. Da elevrådsportalen skulle passe ind i kommunens design, kunne SkolePorten ikke fungere som Elevrådets forside og billede udadtil. De enkelte værktøjer som skulle bruges, var vi nødt til at frame (se note 1) ind i kommunens eksisterende CMS, så vi kunne bevare det overordnede design og struktur. Udadtil på ”frontend” ligner det kommunens CMS, men når eleverne arbejder og redigerer gør de det i det velkendte ElevIntra, som fungerer som ”backend”.

“Udvider synligheden, kommunikationen og dermed historien om elevrådsarbejdet.”

Nyhedsarkivet For at eleverne kunne sprede informationer om arbejdet i det fælles elevråd, havde de brug for et nyhedsarkiv. I forbindelse med Elevrådsfunktionen i ElevIntra, har eleverne mulighed for at oprette nyheder i det nyhedsarkiv, der er tilknyttet Elevrådet i systemet. Eleverne opretter og redigerer nyheder ved at logge ind i ElevIntra, vælge menuen Skolen > Elevrådet > Nyt fra elevrådet. I forbindelse med oprettelse af nyheder er det en god ide at nedsætte en ny-

1) Når man ”framer” noget, betyder det, at man tager et HTML-element og embedder (inkluderer) det i et andet.

Set fra elevrådsmedlemmernes synsvinkel ligner det fælles elevrådsområde det ElevIntra, som de kender fra deres egen skole.

hedsgruppe, der tager sig af udarbejdelsen, korrekturlæsning etc.

Arkiv til dagsorden, referater og andet

“Vi brugte debatforum fra Skoleporten.”

For at kunne holde styr på referater, dagsordner og andre vigtige papirer, og for at have et sted, hvor disse er tilgængelige altid, skulle der oprettes et dokumentarkiv. Eleverne skulle selv kunne placere dokumenter i arkivet på Fællesnettets skoleport. Det kan ikke lade sig gøre på helt samme måde som i Skoleporten. Dette skyldes at dokumentarkiver i ElevIntra – i modsætning til deciderede dokumentarkiver på Skoleporten – er placeret et sted, der kræver, at man skal være logget ind for at se dem, den såkaldte PK-21-beskyttelse. Derfor kunne dokumentarkivet ikke bruges. I stedet oprettede vi en præsentationsmappe i ElevIntra, ved at vælge Admin > ElevIntra > Administrer samlemapper > Opret en præsentationsmappe. Præsentationsmapper har den særlige funktion, at de kan offentliggøres, og vi kunne derved linke til samlemappens indhold, fra Elevrådsportalens forside, samtidig med, at eleverne kunne redigere indholdet fra ElevIntra.

Debatten – oprethold kommunikationen For at kunne holde liv i de debatter, som blev startet på Topmøderne, og for at give eleverne en mulighed for at kommunikere på tværs af skolerne, oprettede vi et debatforum. Vi brugte det debatforum, som er tilknyttet SkolePorten. Debatforummet på SkolePorten kan være både et offentligt forum hvor alle, også udefrakommende, kan deltage i debatterne, eller det kan være et lukket forum, hvor kun de der kender koden til debatten kan deltage. For at oprette et debatforum på SkolePorten vælges Admin > SkolePorten > Debatforum for forældre. Herefter kan der oprettes mange forskellige underfora, som kan være med eller uden kodeord og dermed åbne eller lukkede for offentligheden.

Værktøjskassen En af de forhindringer, som et elevråd og ikke mindst et kommunalt fælleselevråd står overfor, er den forholdsvis store udskiftning, som sker hvert år. Det gælder både på elevsiden men også på lærersiden. Ofte kommer der kontaktpersoner til, der er nye i elevrådssammenhæng samtidig

Som i ElevIntra og LærerIntra kan samlemapper offentliggøres for en større eller mindre mængde personer.

Der kan oprettes et debatforum.

med, at garvede søger udfordringer på andre poster. Det betyder, at megen viden og erfaring forsvinder. For at bibeholde nogle af de gode idéer og erfaringer der samles blandt kontaktlærerne, oprettede vi en fælles værktøjskasse, hvor både kontaktlærere og elever kan søge inspiration. Foreløbig består værktøjskassen af de arbejdsredskaber og ideer, jeg har samlet i mine år som kontaktlærer, men tanken er, at værktøjskassen skal udvides fra at være statiske sider i kommunens CMS, til at være et dynamisk arkiv af redskaber, ideer, tips og tricks. Løsningen kunne være en præsentationsmappe, som den der bruges til Nyhedsarkivet.

se. Og derigennem får betydning for den enkelte elev.” (Per Schultz Jørgensen)

For at du kan bruge Fællesnettet til elevråds på tværs af skolerne kræver det, at du har et ElevIntra tilknyttet Fællesnettet. Det er ikke tilstrækkeligt med et ElevIntra på de enkelte skoler.

Vær opmærksom på, at der i øjeblikket er lukket for debatforum tilknyttet Skoleporten pga misbrug.

At indblæse nye perspektiver Elevrådet bør være en nøglefaktor i forhold til de enkelte elevers trivsel på en skole. Hvis elevrådet skal løse den opgave, kræver det, at der er muligheder for kommunikation. Gennem et netbaseret samlingssted, kan elevrådet sprede information, gå i dialog og påtage sig rollen som repræsentanter for noget, der har betydning for andre end deltagerne på skolebestyrelsesmødet. Nettet har den fordel, at det ikke behøver faste mødetider, vi behøver derfor ikke at afblæse debatten, til vi mødes igen. De formelle rammer bliver ikke længere strukturerende for alt i elevrådssammenhæng. Desuden vil nettet medvirke til at imødekomme de kommunikationsformer, der benyttes af målgruppen. Dette vil styrke både indlevelsen og fællesskabsfølelsen blandt repræsentanterne og også blandt skolens elever. De kan kende deres elevråd. Det er vigtigt at få eleverne på banen i udarbejdelsen af ovenstående fordi: ”Elevrådet er en del af et formelt og repræsentativt system. Det får først liv, hvis det får indblæst nye perspektiver også i et uformelt hverdagsliv på skolen – der meget mere handler om demokrati som deltagel-

Mads-Peter Galtt Pæd. it- og mediekonsulent, Gentofte Kommune

FællesNettet – kom godt fra start

Det letteste for en skoleforvaltning eller Pæd. Central er at indkøbe FællesNet-modulet til PersonaleIntra, men det sværeste er at få det pædagogiske personale ude omkring på skolerne til at bruge det! Læs her, hvordan man ved at satse på nogle få indsatsområder, kan få gang i FællesNettet!”

“FællesNettet – et nyt ekstra lag ovenpå!”

FællesNettet – et nyt ekstra lag ovenpå! Søger man en enkel forklaring på hvad FællesNettet er, er det enkle svar, at det er en direkte overbygning på skolernes PersonaleIntra. FællesNettet er i virkeligheden bare et nyt PersonaleIntra lagt oven på alle kommunens skolers PersonaleIntra – en fælles øvre platform!

Hvilke nye muligheder rummer FællesNettet? Vi kender alle mere eller mindre de muligheder, der ligger inden for PersonaleIntra. Men der er nogle features, som jeg gerne vil fremhæve i forbindelse med den fælles platform: • Videndeling (opslagstavle, nyhedsarkiv og links) på tværs af skolerne • Fælles samlemapper, billedarkiv og dokumentmapper • Fælles aktivitetskalender • Fælles beskedsystem – ved nye beske der får man en pop-up-besked, når der logges på eget PersonaleIntra. • Mødeindkaldelser på tværs ved hjælp af den fælles kalender og beskedsystem. • Et virtuelt kursuskatalog, med tilmeldingsmodul. • Fælles lokalebooking, de enkelte skoler kan gøre deres lokaler tilgængelige for andre skoler ved at booke via FællesNettet.

Dagligdagen på FællesNettet

FællesNettets login ligner login fra PersonaleIntra. Som lærer går ud ind på FællesNettet via dit eget LærerIntra. FællesNettet er Skoleforvaltningens, Pædagogisk Centrals PersonaleIntra. Populært sagt, er det vores direkte ”link” til skolerne. Ligesom PersonaleIntra er FællesNettet en videndelingsportal, kombineret med en ”produktorienteret” del.

Når man går i gang med implementeringen af et kommunalt FællesNet, skal man nøje overveje, hvilke kerneområder man vil satse på i selve implementeringsfasen – starten på en ny dagligdag. Vælg med omhu en håndfuld blandt en række features, som skal indgå i den nye dagligdag: • Beskedsystemet (til & fra skoler/forvaltning/Pæd.Central) • Opslagstavlen • Nyhedsarkivet

Nyhedarkivet er ét af de elementer, som mange vælger at bruge på FællesNettet.

• Deling af dokumenter (samlemapper, billedarkivet og dokumentarkivet) • Fælles aktivitetskalender.

Hvad skal der til? FællesNettet, SkoleIntra generelt set, er i sagens natur et stykke Web 2.0-software, der lader brugerne samarbejde om at skabe og dele information online. Det er netop ordet ”samarbejde”, der har en kæmpe betydning for, hvordan implementeringen af et FællesNet kommer til at foregå på tværs af forskellige kulturer, forretningsgange og kommunikationsvaner. For en sikkerheds skyld skal ansvaret for implementeringen anbringes hos den rette person i forvaltningen/Pæd.Central, der i sin egenskab af forandringsleder, skal være hovedkraften i fremdriften af den nye platform.

Nedenstående indsatser bør være klare for alle fremtidige brugere: • Kommunikationsplan (hvornår, hvorfor og hvordan skal FællesNettet inddrages i den daglige kommunikation?). • Forankring i organisationen – beslutningen om brug af FællesNettet skal komme fra højeste sted, derfor er det også vigtigt at forandringslederen har mange ”striber på skulderen”. • Kompetenceløft til brugerne, så ingen er i tvivl om opgavens sværhedsgrad og omfang. • What’s in it for me? – Det er vigtigt at fremdrage eksempler på, hvordan FællesNettet med fordel kan bruges i hverdagen både for skoler og forvaltning! • Implementér via ”nødvendig brug”

“Kursusmodulet er en god måde at komme i gang på.”

”Nødvendig brug” ”Nødvendig brug” er en til lejligheden op-

FællesNettet gør det nemt for forvaltningen/Pædagogisk Central at give informationer til alle kommunens ansatte på skolerne.

“FællesNettet ligner PersonaleIntra, som de ansatte kender i forvejen.”

fundet vending, som er en øjenåbner for brugen af FællesNettet, via nye features som er nødvendige i fremtidens brug af FællesNettet.

munikationsPlanen – som er en synliggørelse af den daglige planlægning og videndeling af igangværende projekter og opgaver.

I dette tilfælde kan følgende features gøres obligatoriske i den daglige brug: • Videndeling via dokumentarkivet (UV-forløb, eksempler på Elevplaner, formularer m.m.) • Nyheder på opslagstavlen (Generel nyhedsformidling, med alle parter som producenter) • FællesNettets Kursusmodul (det traditionelle kursuskatalog omlægges til en virtuel digital oplevelse i bedste Web 2.0-stil). Fremtidige kursusdeltagere kan følge med i egen og andres tilmeldinger til de enkelte kurser.

Kom godt i gang!

Netop Kursusmodulet har i praksis vist sig at være en god måde at komme godt i gang på. Via kursusmodulet kan man på kommunalt plan arrangere kurser, som efterfølgende udbydes på FællesNettet.

For at søsætningen af et FællesNet bliver så gennemført som muligt, er faciliteringen af nedenstående indsatsområder rigtig vigtig: • Prioritering – ledelse – tidspunkt - fokus • Kompetenceudvikling for lærere/forvaltning/Pædagogisk Central i brugen af et nyt forum, som kræver nye vaner! • Udvikling = afvikling (kan man med fordel skrotte andre rutiner, systemer eller procedurer?) • Samspil med de øvrige dele af SkoleIntra (Hvordan kan der skabes en sammenhæng mellem det eksisterende lokale PersonaleIntra og det nye FællesNet – fx via beskedsystemet, dokumentarkivet og kursusmodulet?) God fornøjelse!

Kursusmodulet har følgende muligheder: • Grundlæggende administration af kursusudbuddet • Kursusoversigt og tilmelding lokalt på skolerne • Hvilke kurser er jeg tilmeldt? (læreren kan selv se egne og andres tilmeldinger – samt status på ledige pladser) • Efterfølgende deltagerstatistik og kursusstatistik.

Udvikling i brugen af FællesNettet Efter en tid med ”nødvendig brug” skulle det nye omfang i brugen af FællesNettet blive til en naturlig daglig brug, der hele vejen rundt er forankret i organisationen. Dels har forankringen grobund via Kom-

Hvis man har interne kurser i kommunen for skolens ansatte, gør FællesNettet det nemmere at administrere kurserne.

Mads-Peter Galtt Pæd. it- og mediekonsulent, Gentofte Kommune

InfoKiosks mange muligheder

Der er stigende behov for information og videndeling. InfoKiosken kan bruges til at fange de forskellige målgruppers opmærksomhed i de områder på skolen, hvor de færdes.

“Informationsskærm der fremviser info uden brugerinddragelse.”

Behovet for information og videndeling i skoleregi stiger konstant. Kommunikationen til skolens mange interessenter sker nu i højere grad med større forståelse for, hvad der skal kommunikeres, og hvordan medierne bedst tilpasses de enkelte modtagere. Ofte sker kommunikationen via det ugentlige klasse-forældrebrev, pippet fra ledelsen i dueslagene til medarbejderne eller via skolens intranet og hjemmeside. Men når nu vi gerne vil gøre information og videndeling til flere interessenter, differentieret på tid & sted, mere levende og imødekommende, så kan vi med fordel bruge InfoKiosk i SkoleIntra.

Typisk kan InfoKiosk bruges til at fange de forskellige målgruppers opmærksomhed i de områder, hvor de færdes mest!

Hvad er InfoKiosk? InfoKiosk er et produkt, der kan tilkøbes som et modul til LærerIntra. Det er en simpel informationsskærm, der fremviser info fra SkoleIntra uden brugerindgriben. Altså et diasshow der kører i en ”uendelig løkke”. For at køre denne InfoKiosk er der et par simple krav: En pc med internetadgang – enten LAN eller WLAN og en skærm!

Hvad kan InfoKiosk? InfoKiosk kan fremvise flere slags sider: • Dynamiske sider (fra SkoleIntra) • Dokumenter fra Skoleportens mapper • Eksterne websider (fra www) • Manuelt indtastede meddelelser • Billeder, diasshow (fra næste version).

Hvorfra styres InfoKiosk? • InfoKiosk styres fra LærerIntra.

Selvom skærmen er lille (kun 19”), vækker den alligevel stor opmærksomhed.

Her kan administrator bestemme hvilke sider, hvor længe og i hvilket tidsrum de skal ses på InfoKiosken.

• Rummer et ubegrænset antal præsentationer – med et ubegrænset antal sider. • Kan styres i tidsmæssige intervaller og der kan køre flere versioner på samme tid - forskellige steder på skolen. Den passer med andre ord sig selv! • InfoKiosk er webbaseret og kan styres fra en hvilken som helst computer på nettet – uanset tid & sted.

Videndeling i et nyt perspektiv Der er ikke det it-projekt eller anden form for multimedie-produktion, som ikke bare skriger på at blive videndelt. Tit og ofte skyder vi gråspurve med kanoner og plastrer vores hjemmesider og intranet til med multimedieproduktioner, som ofte godt kan gå hen og blive kedelige i længden. Men ofte skyder vi også ved siden af, det er ikke der modtagerne kigger eller rettere kommer! Hvorfor ikke møde målgruppen der hvor de er; nemlig for forældrenes vedkommende, der hvor de henter deres børn og for elevernes vedkommende, der hvor de opholder sig i pauser, eller hvor der foregår læring – fx i skolens Pædagogiske Udviklings Center.

Skærmen står i det område, hvor elevernefærdes hele tiden. mulighed for at inddrage de medier, som eleverne i forvejen er bekendte med. Fra & med den nye version af SkoleIntra vil det også være muligt at lave et dedikeret diasshow i InfoKiosk, som vi kender det fra fx ForældreIntra! Lad billederne tale deres eget sprog, men glem ikke billedtilladelserne fra forældrene. God fornøjelse!

Videndeling – nye måder at vise ting på! Har I på skolen mulighed for at koble lyd til InfoKiosken har i nu et nyt ”videndelingsmedie”. Opskriften er i virkeligheden simpel; Put tingene på web’en, link til det og vis det på InfoKiosken. Via internettjenesterne Microsofts SoapBox og YouTube er det muligt at ”streame” mindre film. At vise billedgallerier som diasshow via Picasaweb er også en

Erik Rønn, redaktionschef og Poul Kubel, redaktør Gyldendal

Arbejdsrum – et godt værktøj

De fleste elever og lærere kender situationen: man begynder timen med at bede eleverne tage bogen frem og slå op på en given side. Bøgerne hentes frem fra skoletaskerne, og undervisningen kan gå i gang.

“... lige til at gå til” Bøger kender vi godt – et skattet undervisningsmateriale gennem generationer. Bogen kan man bladre i, læse lidt forud, bladre tilbage, hvis det er nødvendigt, lægge et bogmærke ind - ja, endog skrive og gøre notater i den. Kort sagt: man ved, hvad man gør, og hvor man er henne i en bog. Elever og lærere kan hele tiden bevare overblikket. Man kan tage bogen med hjem fra skole til forberedelse, og hvem har ikke i øverste højre hjørne af tavlen lavet en firkant med kridtet og skrevet, hvad eleverne havde for til på torsdag?

Blandt mange nye problemer og udfordringer, som automatisk dukker op, når undervisningsmaterialer afvikles på en internetplatform og en skærm, er, at materialet ingen begyndelse eller slutning har. Et sidetal findes jo heller ikke. Desuden kan eleverne ” bladre” på et utal af forskellige måder. Og endda nye måder, hver gang de åbner for materialet. Og i modsætning til bogen har vi ikke længere kontrol over, hvordan materialet benyttes af eleverne. I den forbindelse skal bl.a. fundamentale problemer kunne løses i et netbaseret undervisningsmateriale: • Hvilke sider har vi læst i klassen, og hvordan gemmer vi de sider, som er læst ? • Hvordan kan materialet gøres individuelt ? • Kan materialet sammensættes på andre måder ? • Hvordan organiserer lærere i klassen en undervisning, når materialet lægger op Globetrekking

De sorte tavler er jo så småt ved at blive erstattet af Interaktive White Boards, og bøgerne erstattes snart af plasticskærme i forskellige former og størrelser. Skærme, der er trådløst koblet op til internettet.

Forskerland

Abc.dk

til, at det kan gøres meget individuelt ? • Hvordan kan man arbejde med en logbog ? • Hvordan kan man i praksis og hensigtsmæssigt arbejde med en portfolio?

Tre mulige scenarier blev diskuteret:

Disse – og en lang række andre spørgsmål skal de fleste lærere forholde sig til, inden de kaster sig ud i et undervisningsforløb på internettet. I 2006 vandt Gyldendal tre ITIF-projekter om internetbaserede undervisningsmaterialer: 1. Globetrekking – et engelskmateriale for 8.-9. klasse. Materialet er bygget op omkring et rejseunivers, med en lufthavn som det centrale udgangspunkt. Gennem tekst, lyd, billeder og video introduceres eleverne til forskellige temaer i 6 engelsktalende områder i verden.

1. Vi kunne udvikle værktøjerne selv fra bunden, så de var skræddersyet til netop vores materialer. Det kunne være hensigtsmæssigt, men lærere og elever skulle lære at bruge dem. 2. Vi kunne købe færdigudviklede ”stumper” og tilrette dem til vores brug.

“... visuelt indblik af naturfænomener.”

3. Vi kunne indgå i et samarbejde med Skoleintra. Vi valgte den sidste mulighed, og lavede efterfølgende et arbejdsrum til hvert af de 3 ITIF-projekter – eksemplificeret nedenfor med arbejdsrummet til www.forskerland.dk:

2. Forskerland – et natur/teknik-materiale for 5.-6. klasse. Med udgangspunkt i Forskerøen kan eleverne bevæge sig rundt i forskellige forskningsområder, hvor de bl.a. gennem animationer kan få et visuelt indblik af naturfænomener. 3. Abc.dk – et danskmateriale for 0.-3. klasse. Materialet er et digitalt frilæsningsbibliotek med over 700 bøger, der udnytter mulighederne for at kombinere tekst, animation og talesyntese maksimalt. Da vi vandt projekterne, gjorde vi os bl.a. mange overvejelser om de ovenfor skitserede problemer: hvordan kunne vi mest hensigtsmæssigt, og på en - for lærere og elever - overkommelig måde, lette deres daglige arbejde, når det gjaldt disse problemfelter.

Arbejdsrummet til Forskerland består af 3 områder: en logbog, en portfolio og elevens personlige links fra Forskerland. Logbogen, som ses nedenfor, benytter det velkendte logbogsmodul fra Skoleintra, mens indholdet, der har direkte relation til et specifikt emne i Forskerland, er udarbejdet af Gyldendal. Funktionaliteten i logbogen er således velkendt for både lærer og elev:

så en masse nye udfordringer. Vi har her – i et rigtig godt samarbejde med Skolesoft og UNI•C – forsøgt at løse nogle af disse problemer

Arbejdsrummene kommer med i SkoleIntra fra version 4.6.0 i september 2008.

Portfolien, som er det sted, hvor eleven kan gemme egne dokumenter og referencer, anvender modulet Samlemapper:

Det sidste område, arkivlinks, er det område, der for alvor binder arbejdsrummet sammen med selve undervisningsmaterialet. Her hentes en liste over de links, som eleven har gemt i sin personlige skoletaske i Forskerland, direkte ind i arbejdsrummet – muligt fordi eleven både i Forskerland og i Elevintra er logget ind med sit personlige UNI-Login:

Som undervisere har vi aldrig haft så mange muligheder i/med et undervisningsmateriale, som afvikles på en computer. Det at arbejde med et internetbaseret undervisningsmateriale giver selvfølgelig og-

Anne Alanin og Jytte Fromberg EMU redaktionen

EMU-arbejdsrum – et godt tilbud til dig og din skole

Med EMU-arbejdsrum har SkoleIntra taget initiativ til at gøre det let at komme i gang med at anvende virtuelle arbejdsrum i undervisningen. Arbejdsrummene anvender langt hen ad vejen indhold og aktiviteter fra EMUs fagsider i universerne for lærere og elever.

“Konkrete og grydeklare forslag.”

Indhold fra EMU Der er her tale om EMU-arbejdsrum, hvilket betyder, at alle rettigheder vedrørende indhold, ressourcer som billeder og lyd er i orden. Til dette bruges SkoleIntras miljø, ressourcer og muligheder til at præsentere det i det pædagogiske miljø, som lærere og elever kender fra deres daglige brug af SkoleIntra. I arbejdsrummene er der således motiverende indhold til eleverne og konkrete og grydeklare forslag til tilrettelæggelse og planlægning til lærerne således, at der ikke skal tænkes på im- og eksport og zip-filer. Ved udsendte opdateringer af SkoleIntra vil EMU-arbejdsrum være implementeret i SkoleIntra, så det er lige ved hånden og klar til brug i ElevIntra.

Gevinst for elever og lærere EMU-arbejdsrum er et sted, et virtuelt læringsmiljø. Her præsenteres undervisningsforløb for eleverne og for læreren er rammerne sat, så de er lige til at gå til. Men de er fleksible, så du kan styre dem lige præcis, som du ønsker det for en klasse eller en gruppe af elever. Fordelene er åbenlyse. Når du går i gang med at oprette et arbejdsrum, kommer du uvilkårligt til at gennemtænke forløbet. Du kommer rundt om formål, delmål, organisering og arbejdsformer. Alle disse overvejelser er indbygget i EMU-arbejdsrum. På listen over EMU-arbejdsrum fremgår også de mål, der tilgodeses.

I arbejdsrummet “Genrer” arbejder eleverne med genrer, kompisition, synsvinkler, sproglige virkemidler, tema og indhold.

Placeret samme sted

Arbejdsrum sendt til EMU

Alle EMU-arbejdsrum er placeret i ElevIntra, som er stedet, hvor elever og lærere samarbejder.

Nogle af EMUs samarbejdspartnere har også leveret arbejdsrum, som de stiller til rådighed. De indgår således også i rækken af arbejdsrum, der sendes ud sammen med opdatering af SkoleIntra.

EMU-arbejdsrum kan være knyttet til et fag, et emne, et tema, et projekt, en klasse, en årgang m.m. Nogle er store med mange ressourcer til længere forløb, hvori der indgår mange it-ressourcer, og andre er mindre omfangsrige og mere enkle. Visse arbejdsrum har integreret fællesmapper, afleveringsmapper og logbøger, som kan støtte arbejdet med elevplaner, logbøger og portefolio og dermed den enkelte elevs ideer, overvejelser og målsætning. Andre arbejdsrum lader det være op til dig som lærer, om du ønsker at oprette disse redskaber, alt afhængig af, hvor langt I er med den daglige brug af SkoleIntra.

EMU-arbejdsrum ser forskellige ud EMU-arbejdsrum danner således rammen om et indhold, som er fleksibelt, idet du som lærer selv kan påvirke det og ændre det lige nøjagtig, som du ønsker det til din undervisning. Et rum kan nemlig sammensættes på mange forskellige måder. Men da alle indgår i et struktureret og velkendt miljø, kan du bruge dem, som de er eller ændre og tilrette dem, så det passer til dit formål. Du kan ændre teksten, tilføje eller slette ressourcer, så ordvalg, begreber, niveau, ressourcer og opgaver passer til dine elever. Du kan genbruge ideen, udvalgte elementer m.m. i et helt nyt arbejdsrum, om du vil.

Det er fx Bog og Sprog (Ella Myhring), Brødrene Løvehjerte og Astrid Lindgren (Anne Marie Jakobsen) og OSO i 10. klasse (Ib Jensen) samt Ørestad.

Oversigt over EMU-arbejdsrum: Nedenfor en kort beskrivelse af EMU-arbejdsrum. I selve arbejdsrummets beskrivelse i SkoleIntra indgår relation til Fælles Mål.

Bog og sprog

“Du kan genbruge ideen i et nyt arbejdsrum.”

Dansk og Svensk – 4.-6. klasse Lær svensk med bogen "Min ven Percy, Buffalo Bill og jeg" af Ulf Stark og EMUwebstedet ”Bog & Sprog”. Lyt, læs og lav spil, skriv et brev og send et postkort og arbejd med emnet ”Venskab”.

Brødrene Løvehjerte og Astrid Lindgren Dansk – 4.-6. klasse Brødrene Løvehjerte og Astrid Lindgrens forfatterskab.

Design Håndarbejde – Design 7.-10. klasse I dette forløb skal eleverne designe et tryk til T-shirt med et budskab. I forløbet lægges der vægt på den udtryksmæssige og kommunikative del af designet.

English to English Engelsk 7.-10 klasse At arbejde med og kende forskellene på britisk og amerikansk engelsk er en vigtig del af Fælles Mål, både hvad angår arbejdet med sprog og sprogbrug, og hvad angår kultur og samfundsforhold.

Fritime på EMU Dansk/alle fag 0.-6. klasse EMUs mange værktøjer til spil, quiz, send ind, male, skrive postkort, se film, blogge med EMU præsenteres med direkte links til ressourcerne. Der er mulighed for at træne og øve dansk, matematik og engelsk.

Galathea 4 Naturfag, historie, samfundsfag, dansk, 6.10. klasse Eleverne skal selv planlægge en Galatheaekspedition 4, hvor de bestemmer ruten og de forskningsprojekter, de vil arbejde med.

Genrer Dansk – 7. klasse Der arbejdes med forskellige genrer inden for fiktion, eventyr, folkeviser, gyser og science fiction. Eleven skal lære om genrer, komposition synsvinkel, sproglige virkemidler, tema og indhold.

Graffiti Dansk/samfundsfag og billedkunst 7.-10. klasse Der arbejdes med kilder på nettet, hvor også kildekritik indgår. Ved spørgeskemaer, undersøgelser på skolen og i lokalsamfundet samt mediernes behandling af emnet, diskuteres graffiti som en ulovlighed og et samfundsproblem, samt at graffiti også er en kunstart, der kan udøves lovligt.

duktion af levende billeder, samt skrive en kort tekst til præsentationen af videoen.

Kilder og kildekritik og SkoDas databaser Dansk/Samfundsfag 8.-10. klasse Formålet med dette forløb er at træne anvendelsen af FaktaLink, Infomedia og Polfoto og at forholde sig kildekritisk til artiklerne.

Krig og fri Historie, dansk, samfundsfag – 7.-10. klasse Danmark under og efter besættelsen – 2. Verdenskrig. Med udgangspunkt i befrielsesbudskabet og oldemors fortælling arbejdes med selvvalgte emner inden for temaet.

Kroppen Biologi 7.-8. klasse I arbejdsrummet om kroppen bliver eleverne i små grupper aktiveret i et selvstændigt arbejde med at beskrive og forklare væsentlige dele af kroppen som fx muskler, hjerte, hjerne og lunger. Her er anvisninger på, hvordan arbejdet kan organiseres i klassen og en beskrivelse til eleverne, der fortæller, hvordan de skal arbejde med emnet.

Ørestad – by, planlægning og oplevelse Geografi, biologi, historie, samfundsfag, billedkunst – 5.-10. klasse Arbejde med at planlægge, bygge og leve i en by. Virtuelle ture og flotte fotoalbum.

Havens fugle og redekasser Sløjd, Natur/teknik – Mellemtrin Der arbejdes med havens fugle og flyvende pattedyr og bygning af redekasse.

Den ulige verden EMU og kæledyr Dansk/Medier/Tværfagligt, 2.-5. klasse Eleverne bruger deres mobiltelefon til at optage små film med kæledyr og/eller EMU. De skal arbejde med forståelsen af og pro-

Samfundsfag – 8.-9. klasse. Den ulige verden: Der arbejdes med områderne menneske og samfund og menneske og stat fra Fælles Mål.

Arbejdsrummene kommer med i SkoleIntra fra version 4.6.0 i september 2008.

S•LK280 Tysk – 7. klasse Et undervisningsforløb, hvor eleverne skal arbejde med tyske nummerplader og samtidig lære om Tysklands geografi og politiske opbygning i delstater.

Elektriske kredsløb Fysik/kemi – 7.-9. klasse Et undervisningsforløb hvor eleverne skal arbejde med simulationer af elektriske kredsløb i to forskellige programmer.

Drømmeskolen Billedkunst – 4.-6. klasse Hver elev udvælger sig et foto af skolen, som de vil arbejde med. De henter elementer fra arkitektur via internettet, bearbejder elementerne i et male- og billledbehandlingsprogram og indsætter dem i deres billede.

Mobcasting – podcasting på mobiltelefon Matematik/alle fag – 4.-10. klasse Lær hvordan du og eleverne kan producere en film til mobiltelefonen. Forestil dig en kort ”film” om et undervisningsforløb – lavet af eleverne selv. Med billeder, indtaling, tekst og egen musik. Få opskriften her.

Ole Lund Kirkegaard Et undervisningsforløb, hvor eleverne skal arbejde med Ole Lund Kirkegaards forfatterskab.

Design en vase Opgaven er beregnet for det obligatoriske forløb og går ud på at designe en vase ud fra et og kun et reagensglas. Det kræves bl.a., at vasen skal være smuk.

Instrumenter Musik 3.-5. klasse Et forløb, hvor eleverne har mulighed for at udforske typiske musikinstrumenter via billeder, beskrivelser og lyd. Der indgår sjove interaktive opgaver og spil.

Yderligere inspiration og hjælp til SkoleIntra

SkoleIntras hjemmeside

SkoleIntras supportside

På skoleintra.dk kan du læse om mulighederne med LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra og Skoleporten. Det er også her du kan finde f.eks. nyheder, arrangementer, produktbeskrivelser og eksempler fra skolerne.

På support.emu.dk/skoleintra kan du finde udførlige vejledninger og svar på mange af de spørgsmål skolerne stiller til SkoleIntra. Du kan også se de nyeste driftsmeddelelser eller læse versionsbeskrivelser.