GRAKOM Kommunikationsindustrien 1/2026

KOMM DAGEN Forskellige veje til at håndtere forandringer s.16

s.12

s.4 Danmarks største reklamebureau

Sådan har vi organiseret os til vækst

s.14 Fremtidens arbejdskraft

All4Labels jagter unge og seniorer

s.20 KOMM Dagen

Derfor spænder stiftere ofte ben for deres egen vækst

s.24 WRAPPING

Verdenseliten var samlet og kårede en danmarksmester

s.28 GRAKOMs ESG-chef "ESG skal være et ledelsesvalg - ikke et administrativt monster"

s.8 SPRING FAMILY

s.20

s.26

april 2026

UDGIVELSE OG REDAKTION

GRAKOM

Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C

T. 63 12 70 00 www.grakom.dk grakom@grakom.dk

REDAKTION

Søren Stemann Beck (ansvarshavende)

Redaktør Pia Osbæck

DESIGN OG PRODUKTION

Bureauet A/S og

Johnsen Print & Digital Media A/S

KORREKTUR

Birgitte Sørensen

TRYK

Johnsen Print & Digital Media A/S

Papir: 120/140g Amber

DISTRIBUTION

DAO

SKRIFTBRUG

Source Sans

’Forandringen er blevet en meget mere konstant tilstand og ikke noget man blot oplever fra tid til anden. Det stiller endnu større krav til virksomhedsledelse.’

Søren Stemann Beck, adm. direktør

Når verden forandrer sig

Har forandring ikke altid været et grundvilkår i at drive virksomhed? Måske. Men med det der sker i verden, virker det som om, at forandringen er blevet en meget mere konstant tilstand, og ikke noget man blot oplever fra tid til anden. Det stiller endnu større krav til virksomhedsledelse. Netop derfor var forandring og ledelse i omskiftelige tider hovedtemaet for GRAKOMs KOMM-dagen i år. En god dag, hvor vi dykkede ned i mange af de forandringer, som møder virksomhederne i dag. En dag, hvor man blev både opløftet og motiveret, men også en dag, som gav anledning til eftertænksomhed. Krige og andre geopolitiske forandringer i verden omkring os gør pludselig kriseberedskaber og nødplaner aktuelle. Også for virksomheder.

Når verden er foranderlig stiller det krav til en virksomhedsstrategi. I dette nummer af Kommunikationsindustrien stiller vi skarpt på en af bureaubranchens succeser, Spring Family. Virksomhedens formand Albert Funder beskriver det meget klart: ”Det vigtigste er ikke at følge planen – men at have lavet den. For den, der er bedst forberedt, er også den, der er bedst til improvisere.” Netop evnen til at handle, flytte sig og tænke nyt er afgørende. Både for virksomheden og for lederen. Det stiller også krav til, at ledelsen husker at løfte blikket og se fremad.

Fremad ser vi også i dette nummer. Både hvad der venter på ESG-området, hvilke krav unge mennesker stiller til arbejdslivet i den grafiske industri samt andre interessante artikler.

Og så kigger vi også lige tilbage. Som noget nyt har vi i år indhæftet GRAKOMs årsberetning 2025 som en del af magasinet.

God læselyst!

36. årgang ISSN 2596-8351

Oplag: 2.000 stk.

Udkommer tre gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM

Søren Stemann Beck Adm. direktør , GRAKOM

, GRAKOM

Spring Family er aktuel med et solidt regnskab. I denne artikel går vi syv-otte år tilbage, da tingene faldt i hak og blev fundamentet for bureauets vækst – også i uforudsigelige tider. Vi ser også frem: 1000 medarbejdere om fem år og muligheden for flere opkøb.

DANMARKS STØRSTE REKLAMEBUREAU

Sådan har vi organiseret os til vækst

Spring Family stikker ud på et par felter, der –set udefra – ligger langt fra hinanden: Ved at være det største reklamebureau i Danmark og ved at være yderst diskret ud i disciplinen at reklamere for sig selv. Ingen større marketingfremstød og intet scenelys ved awardshows.

Fundamentet til de senere års succes i Spring Familiy blev støbt i 2017 i en strategisk definition af koncernen og i 2018 eksekveret i form af tre klart opdelte enheder. Kernen er Better. Together. Første ord fokuserer på kompetence, det andet på kunden. Together understreger samtidig bureauets familienavn, og måden at blive bedre på opnås ved, at hvert familiemedlem – kompetencemæssigt – har eget værelse.

”Vi er Family of Pure Players og har fra begyndelsen tilpasset organisationen efter det. Zupa er ekspertise, Zite er erfaring, og Spring CC er effektivitet. Zupa er strategi og kreativ udvikling, Zite er inhouse-bureauer, Spring CC er creative content, produktion og eksekvering,” siger Albert Funder, der er bestyrelsesformand i Spring Family og medstifter af koncernen.

Pure Players er ikke et andet ord for siloer, men for ”klart definerede svømmebaner” – eller døre, som kunderne kommer ind ad, som Albert Funder forklarer det:

”Det er blandt andet vores opgave at sikre, at kunderne skærer kagen på den bedste måde. Det kan medføre, at en kunde hos Zupa kommer det rette sted ved at blive en del af Zite.”

En sammenbragt familie skabt til at vokse

Pure Players lyder enkelt. Det er det ikke – og da slet ikke med tanke på, at Spring Family er en sammenbragt familie. Skabt i Aarhus i

2014 som en fusion mellem Zupa Recommended og Digital Xpress samt Kernel Simpatico. De to førstnævnte bureauer udsprang af NP/3, sidstnævnte var i sig selv en fusion tidligere samme år. NP/3 blev stiftet i 1973, så rødderne stikker dybt, og kompetencerne i Spring Family omfattede fra begyndelsen både digital, BtB, reklame og produktion.

”Vi var fire forskellige bureauer, der gik sammen. Rationalet var, at vi dermed allerede havde en vis størrelse fra begyndelsen. Man kan sagtens drive bureau i Danmark, selvom man er lille. Men det var bare ikke vores ambition. Så vi lagde en ny strategi – og tilpassede virksomheden, så den var organiseret til yderligere vækst,” siger Albert Funder.

Hvordan indretter man sig til vækst – vel at mærke uden at investere tungt og på forventet efterbevilling i medarbejdere?

“Vores grundantagelse er, at det er umuligt at være bedst til alt inden for vores fag i én forretningsenhed. Kunderne vælger bureau efter spidskompetencer og forventer topniveau på netop det felt, de køber ind på. Til gengæld er vi også i et marked, hvor der er væsentlige stordriftsfordele. Fx i forhold til at have kompetence backoffice-funktioner inden for finans, IT og legal – som kan skabe værdi på tværs af enhederne,” siger Albert Funder og tilføjer:

sikkerhedsstruktur er en døråbner for os, men kan være barrierer for mindre bureauer.” Han peger samtidig på koncernens internationale setup som et konkret eksempel på strategiens værdi:

“Digital Xpress etablerede allerede fem år før fusionen et kontor i Vietnam. Dengang var det en omfattende opgave – både teknisk, organisatorisk og kulturelt – at sende produktion frem og tilbage. Men den infrastruktur har vi alle forretningsben glæde af i dag –ikke mindst fordi alle forretningsenheder og gruppefunktioner er placeret i 11 forskellige kontorer. I den forstand er forskellen ikke stor på at samarbejde mellem Hamborg og Ho Chi Minh City eller mellem Aalborg og Aarhus.”

’Vi er Family of Pure Players og har fra begyndelsen tilpasset organisationen efter det’

Albert Funder, bestyrelsesformand, Spring Family

”Der er også et permission to play-argument, hvor vi med vores størrelse og platforme kan få lov til at arbejde med store internationaler kunder. ISO, compliance og

De store bureauer er blevet endnu større Det skalérbare går også igen i de enkelte enheder. Således har Zite som den eneste i Danmark erfaringen i at etablere inhouse-bureauer, altså i flertal. Zite bygger det bureau, kunden har brug for, af veldefinerede, velkendte byggeklodser. Økosystemet er på plads og i orden med alt fra strukturer, processer og det så ofte omtalte penalhus. Det gør det lettere at optimere og folde ud.

’Det er blandt andet vores opgave at sikre, at kunderne skærer kagen på den bedste måde’

Albert Funder, bestyrelsesformand, Spring Family

”Scale-fordelene breder sig. Selv enheder, der i forvejen er store, ser fordele i at blive endnu større. Vi ser det hos WPP, der samler alle sine produktionsenheder, og så er vores ca. 450 medarbejdere oppe imod deres 10.000,” siger Albert Funder.

Spring Familys bestyrelsesformand havde givet sig selv lektier for ved Bureauleder-seminaret hos Creative Club i efteråret 2023. Han havde gennemtrawlet ti års bureaurapporter og dermed fået et overblik over udviklingen i bureaubranchens samlede størrelse, i de 10 største bureauers markedsandel og i antallet af bureauer i Danmark.

”Tiårs-tendensen er fortsæt gældende: Vi ser flere bureauer, og vi ser større konsolidering. Top 10-bureauerne havde 29 pct. af bureaumarkedet tilbage i 2012, samme andel havde de 10 største bureauer også i 2022 – men af et meget større marked. De store bureauer har været de bedste til at vokse, og de er blevet større, fordi markedet er vokset –på alle leder. I runde tal fordobledes antallet af bureauer i perioden,” siger Albert Funder.

1000 medarbejdere om fem år

Alt dette understreger, at size matters, understreger bestyrelsesformanden.

”Vi har vokset os større, og vi har købt op, og vi er klar til flere opkøb. Vi udelukker intet, men det mest nærliggende er, at vi finder internationale opkøbsemner inden for Spring CC, som er den del af koncernen, der har størst international konkurrence,” siger Albert Funder og sætter tal på vækstmålet:

”Om fem skal vi have fordoblet omsætning og være 1000 ansatte. Måske kan vi endda nå det før den tid. Vores organisation har i over 10 år været skalérbar og hele tiden med fokus på den rette størrelse – og skarpe kompetencer.”

”Den rette størrelse og skarpe kompetencer” – det vil et performancebureau med 20 medarbejdere sikkert også sige …

”Enig. Hvis bureauet er specialiseret nok. Der findes jo bureauer, der udelukkende konfigurerer shopify-løsninger, og der vil 20 medarbejdere sikkert være tilstrækkeligt i forhold til størrelse og kompetencer” siger Albert Funder og tilføjer:

”Men med den rette størrelse og skarpe kompetencer tænker jeg for eksempel på, at vi samlet set i dag har allokeret, hvad der svarer til syv fuldtidsmedarbejdere til at arbejde med AI. Men vi er jo i direkte konkurrence med koncerner, der på vores område er endnu større – som i 5000 til 10.000 ansatte. Og hvor mange har de mon, der arbejder med AI på fuld tid? Så størrelse er vigtig – og bliver nok vigtigere endnu.”

”Vi kan hurtigt knappe nye forretningsben på”

Albert Funder nævner i forbindelse med AI-kompetencerne en undersøgelse, hvor McKinsey i 2026 spurgte CMO’er, hvad de anser for det vigtigste emner inden for marketing. Branding var nummer 1. Generativ AI var nummer 17.

”Brandet er det kendskab og den troværdighed, der ligger til grund for alle aktiviteter. At AI ligger 16 pladser længere nede, undrer på en måde ikke. Når vi ser, at det lokale pizzeria kan lave en målrettet kampagne, der er lige så godt eksekveret som den, Pizzahut

3 forretningsenheder i Spring Family

Spring CC – creative content og produktion.

Tidligere især produktion, i dag kreativ eksekvering med global kapacitet. CC kan tolkes som bl.a. Creative Content, Collaboration, Campaigns, Copy og Concepts.

Zupa – strategisk og kreativ udvikling.

Tidligere digitalbureau, i dag koncepter og kommunikation over en bred kam.

Zite – inhouse-bureau hos en række kunder.

11 kontorer fordelt på 9 byer

Bjerringbro, Kolding, København, Odense, Aalborg, Aarhus, Hamburg, Ho Chi Minh og Manchester

440 medarbejdere fordelt på 3 enheder pr. 1. januar

274 i Spring CC

109 i Zite

32 i Zupa

25 i Spring Family (Group Functions)

Nøgletal for Spring Family

Seneste regnskabsår 2024/25

Bruttoavance 258,8 mio. kr. +5,1 pct.

Bruttoavance pr. medarbejder 603.310 kr. +10,7 pct.

Lønandel 69,6% (70,8)

Resultat før skat +22,5 mio. kr. +35,5 pct.

leverer, betyder det selvfølgelig, at Pizzahut skal gentænke sin kommunikation. Omvendt er der fuld skrue på AI, hvor alle leder efter, hvordan alle de nye muligheder kan forbedre forretningsmodellen,” siger Albert Funder.

Du taler om de felter, der vokser. Hvilke områder ser du skrumpe?

”Så enkelt kan det nok ikke stilles op. For eksempel fylder det konceptuelle mindre – volumenmæssigt – i det samlede marked end før. Men dens betydning er blevet større, jævnfør eksemplet med Pizzahut. Tilsvarende vil AI helt sikkert øge effektiviteten, men modsat vil der helt sikkert også skulle udarbejdes flere kampagner og assets,” siger Albert Funder.

Bureauejere med ekspansionsplaner har slået korsets tegn, hvis jeg nævnte PR. Andre blev lunkne, når talen faldt på performance. Er der discipliner, du allerede nu kan udelukke?

”Nej. Nogle ligger – her og nu – mere lige for end andre, men jeg vil ikke udelukke noget. Vores marked er jo i konstant forandring – og har været det lige så længe, som jeg kan huske. Det er selvfølgeligt vigtigt at have en klar plan og nogle håndtag, der gør, at vi hurtigt kan knappe nye forretningsben på,” siger Albert Funder og tilføjer:

”Men det vigtigste er ikke at følge planen – men at have lavet den. For den, der er bedst forberedt, er også den, der er bedst til improvisere.”

DANMARKS STØRSTE BUREAUGRUPPE

’En certificering sætter handling bag ordene’

’GRAKOM har hjulpet os med rammeværk, værktøjer og konkret implementering’

Spring Family har for nylig opnået en ISO 14001certificering i miljøledelse med GRAKOM som rådgiver. Certificeringen samler processer og praksis på tværs af mere end 10 kontorer og tæt på 500 medarbejdere og gør bæredygtighed til en del af hverdagen i hele bureaugruppen.

Kunder forventer dokumenteret ansvarlighed, og den forventning tager

Danmarks største bureaugruppe, Spring Family, alvorligt. Derfor har man valgt at gå systematisk til værks og blive certificeret i miljøledelse.

Beslutningen om et miljøledelsessystem blev taget, fordi arbejdet med ESG-rapportering viste, at Spring Family manglede en samlet struktur, og at intentioner og enkelttiltag ikke længere var tilstrækkelige, når kunderne efterspørger dokumentation.

”Vi har arbejdet med bæredygtighed i mange år, men uden en samlet struktur. Da vi begyndte at udarbejde ESG-rapporter, blev det tydeligt for os, at vi havde brug for et mere forpligtende og professionelt fundament,” siger Head of Global Sustainability, Marketing & Communications, Bjørn Kryger Larsen.

Han fortsætter:

”Der findes mange gode certificeringer, men vi valgte ISO, fordi det er en internationalt anerkendt standard og et tydeligt signal om, at vi arbejder systematisk og langsigtet.”

Hvad betyder miljøledelsessystemet for jeres bureauer?

”Vi består af Spring CC, Zupa, Zite og Family-delen og har kontorer i flere lande. At tro, at vi havde én fælles kultur og én måde at arbejde på, ville være utopisk. ISO 14001 har givet os et fælles rammeværk. Det gør det muligt at arbejde nogenlunde ens, selvom lokale forhold, som fx affaldsregler, ikke er de samme,” siger Bjørn Kryger Larsen.

Certificeringen har samtidig flyttet bæredygtighed fra et sideprojekt til en del af hverdagen. Affaldssortering, energiforbrug, rejseaktiviteter

Head of Global Sustainability, Marketing & Communications hos Spring CC, Bjørn Kryger Larsen

ISO 14001 er internationalt set den mest udbredte og anerkendte standard for certificering af en virksomheds miljøledelsessystem. Certificeringen foretages af en akkrediteret uafhængig 3. part. ISO 14001 har til formål at sikre, at den certificerede virksomhed lever op til standardens krav til at styre, overvåge og samtidig nedbringe belastningen af miljøet, der er et resultat af virksomhedens aktiviteter. Det er et krav i ISO 14001, at virksomheden dokumenterer løbende miljøforbedringer ved fastsættelse af mål og handlingsplaner for de væsentligste miljøpåvirkninger.

Kontakt GRAKOMs ESG-afdeling, der kan hjælpe dig videre i beslutningen.

og daglige arbejdsgange er kommet under lup, og medarbejderne har skullet lære, hvad miljøledelse konkret betyder for deres egen rolle.

Certificeringen styrker vores position og skaber stolthed

Forretningsmæssigt forventer Spring Family, at certificeringen får stor betydning:

”Vi har store kunder, der allerede stiller krav om certificeringer. Jeg forestiller mig, at det klart styrker vores position, især når en kunde står med to bureauer, som vurderes som lige gode. Og internt skaber det også stolthed, at vi har valgt at investere i det her,” siger Bjørn Kryger Larsen.

Hvad har det krævet ressourcemæssigt?

”Det har krævet meget,” erkender Bjørn Kryger Larsen.

”ISO 14001 er ikke noget, man bare lige implementerer, og det er heller ikke helt billigt. Men vi vurderer, at det er nødvendigt. Vi har heldigvis altid været stærke på processer, men vi har skullet dokumentere langt mere, end der tidligere har været behov for. Til gengæld

har arbejdet også gjort metoder og rutiner mere gennemskuelige og ensartede på tværs af gruppen.”

Det skal give mening i hverdagen

Arbejdet med miljøledelsescertificering kræver opbakning fra både partnergruppen og den øverste ledelse, for at det har kunnet lade sig gøre.

”ISO må ikke blive et administrativt lag. Det skal give mening i hverdagen, og det kræver en målrettet indsats at involvere medarbejderne.”

Derfor har det også krævet en del ressourcer. Bjørn Kryger Larsen har selv brugt halvdelen af sin arbejdstid i en periode bistået af en sustainability koordinator på fuld tid, en styregruppe med repræsentanter fra hver del af Spring Family og lokale ambassadører. ”Det har selvfølgelig taget tid, fordi det er første gang. Nu handler det om at vedligeholde og hele tiden blive bedre.”

Nærliggende at række ud til GRAKOM Spring Family har også valgt at hente ekstern rådgivning. Valget faldt på GRAKOM for at sikre den rette struktur og fortolkning af kravene.

”Jeg var for et par år siden med i et ESG Academy for bureaubranchen, som GRAKOM og Creative Club stod bag. Siden har jeg været i løbende dialog med GRAKOM omkring hele bæredygtighedsagendaen. Derfor var det også nærliggende at række ud omkring et samarbejde,” siger Bjørn Kryger Larsen. ”GRAKOM har hjulpet os med rammeværk, værktøjer og konkret implementering. ISO giver stor frihed i dokumentationen, men stiller samtidig meget præcise krav, så det har været en stor hjælp at få sparring til at forstå balancen.”

Bjørn Kryger Larsen fortsætter: ”Vi har også haft glæde af at have GRAKOM ved vores side i forbindelse med eksterne audits. Det har givet os tryghed og kvalitet i processen.”

Invitér de lokale skoler ind i virksomhederne

Elever i folkeskoler og på gymnasier ved meget lidt om erhvervslivet, og derfor kan det være en god idé at invitere skoleklasser på besøg. Sådan lød opfordringen fra DA-chef med fortid som lærer på GRAKOMs konference om arbejdskraft. Besøgene kan bane vej for fritidsjob, erhvervspraktik og lærlingeaftaler, og det kan skabe ekstra værdi for en lille branche.

”De unge vælger ikke job og uddannelser i brancher, de ikke kender. Derfor kan det være en god idé for virksomheder i jeres branche at vise sig frem ved at invitere klasser fra de lokale skoler på besøg.”

Sådan lød opfordringen fra Anders Mikkelsen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) på GRAKOM og FESPA’s konference Fremtidens Arbejdskraft i Middelfart, der blev afholdt tidligere på året.

Han er – med en mangeårig fortid som lærer og skoleleder – chef for DA-programmet Åben virksomhed. Her forsøger DA at bygge bro mellem virksomheder og skoler, bl.a. ved at gøre det nemmere for virksomheder at få besøg fra lokale skoler og gymnasier og at have elever i erhvervspraktik.

Gør branchen mere synlig

Både Anders Mikkelsen og andre talere på konferencen pegede på, at unge mennesker ofte har kendskab til, hvad fx en bager eller tømrer laver. Derimod kan det være mere diffust, hvilke job der findes i den grafiske branche og kommunikationsindustrien. Og nogle unge tror måske, at trykkerierne er ved at uddø under den udbredte digitalisering.

”For en del unge kan det være stressende at træffe valg om uddannelse, og så søger de mod det, de kender eller har hørt om. Som en forholdsvis lille branche kan det derfor have ekstra værdi for jer, hvis I inviterer de lokale skoler indenfor,” sagde han.

’De unge vælger ikke job og uddannelser i brancher, de ikke kender’

Anders

Mikkelsen, chef for Åben Virksomhed, Dansk Arbejdsgiverforening

Anders Mikkelsen oplyste, at op imod 700 arbejdspladser over hele landet er tilmeldt Åben virksomhed-programmet. I 2025 gennemførte 17 medlemsvirksomheder i GRAKOM i alt 24 skolebesøg med samlet omtrent 500 unge som gæster.

”I bliver nødt til at vise lærlingene frem og få dem til at fortælle om deres hverdag og de gode historier. Fx om, at omveje kan være okay. I dag prøver en del unge flere ting, inden de går i gang med en uddannelse, eller måske skifter de uddannelse undervejs,” pointerede Anders Mikkelsen.

”Fremtidens Arbejdskraft” var temaet for en konference, som GRAKOM og FESPA holdt hos Byggecentrum i Middelfart tidligere i år. Emnet var udfordringerne med at skaffe især faglært arbejdskraft, som også grafiske virksomheder, bureauer og kommunikationsindustrien mere bredt står overfor – og ikke mindst løsninger til at stå bedre rustet i kampen om fremtidens arbejdskraft.

Fra GRAKOM talte adm. direktør – og mangeårig bureauchef og partner – Søren Stemann Beck og uddannelsespolitisk chef Anders Mosumgaard. Desuden var der indlæg fra bl.a. Liv Soelberg Andersen, partner i Publico Kommunikation i Aarhus, Mads Graff Brøndum, produktionsleder hos Envases Europe i Odense, Anders Mikkelsen, chef for Åben Virksomhed under Dansk Arbejdsgiverforening, og Frank Sørensen, produktionsdirektør hos Stibo Complete i Horsens.

Fritidsjob som første skridt

DA-chefen forholdt sig også til, at tidshorisonten kan forekomme lang for virksomhederne.

”Det kan måske virke som lang tid, hvis en virksomhed får besøg af en skoleklasse, og de unge først skal afslutte skolen og muligvis endda også en ungdomsuddannelse, før de måske vil i lære. Man kan sige, at I sår et frø. Men der er også mulighed for, at nogle af de unge bliver interesserede i et fritidsjob på virksomheden eller i at komme i erhvervspraktik senere i deres skoletid,” fremhævede Anders Mikkelsen.

Som eksempel nævnte han, at Comwell Odense i slutningen af 2025 havde en lokal skoleklasse på besøg. Det udløste, at to unge fik fritidsjob på hotellet, mens en tredje indgik kontrakt om juniormesterlære.

Aftaler med unge om fritidsjob kan give flere

www.aabenvirksomhed.dk – DA’s hjemmeside om besøg af skoleklasser og erhvervspraktik

fordele på én gang: For det første får virksomheden tilført nogle arbejdstimer, og for det andet kan et job ved siden af skolen føre til, at den unge senere vælger at komme i lære. Desuden kan virksomheden under et skolebesøg fortælle om muligheden for at få et ufaglært job i et sabbatår efter ungdomsuddannelsen – det kan ifølge Anders Mikkelsen føre til, at den unge bliver i branchen og senere tager en uddannelse inden for faget.

’For en del unge kan det være stressende at træffe valg om uddannelse, og så søger de mod det, de kender eller har hørt om’

Anders Mikkelsen, chef for Åben Virksomhed, Dansk Arbejdsgiverforening

Anders Mikkelsen, chef for Åben Virksomhed, Dansk Arbejdsgiverforening, holdt oplæg på konferencen: Fremtidens Arbejdskraft, der var arrangeret af FESPA Denmark.

Giv de unge et ansvar

Husk at inddrage de unge, ellers gider de ikke at blive i jobbet, lød et af budskaberne på GRAKOM-konference om fremtidens arbejdskraft. Afsenderen var Mads Graff Brøndum, der som næsten nyuddannet selv har fået ansvar for 45 ansatte.

’Kulturen er altafgørende for en arbejdsplads’

Mads Graff Brøndum

Mads Graff Brøndum, produktionsleder i Envases.

”Kulturen er altafgørende for en arbejdsplads; den er også vigtigere end maskinparken. I dag vil de unge gerne inddrages, og hvis de oplever, at de hverken bliver set eller hørt, så vil de ikke blive på virksomheden. Og det kan faktisk være guld værd for virksomhederne at lytte til de unge, for de tør godt tage udfordringerne op, og de kan se på tingene med nye øjne.”

Opfordringen kom på GRAKOM og FESPA’s konference Fremtidens Arbejdskraft i Middelfart og blev fremsat af Mads Graff Brøndum, der som 30-årig selv er blevet tildelt et betragteligt ansvar.

Fra rådhus til trykkeri

Først blev han – efter en HG-uddannelse –kontorelev i Middelfart Kommune. Lærebrevet kom da også i hus, men det var ikke spændende nok at sidde ved et skrivebord, så han fik job som ufaglært på en af Odenses – og branchens – store arbejdspladser, Envases, med 500 ansatte. Det tidligere Glud & Marstrand trykker på metal og indgår i dag i en stor mexicansk emballagekoncern, og et år efter afsluttet læretid blev Mads Graff Brøn-

dum udnævnt til produktionsleder med knap et halvt hundrede trykkeriansatte under sig.

”De første fire år var jeg ufaglært, men ledelsen spurgte to gange, om jeg ville i gang med en uddannelse som grafisk tekniker. Første gang var jeg ikke interesseret, fordi jeg havde andre planer og fulgte nogle netbaserede kurser i ledelse,” fortalte han på konferencen.

Anden gang blev det dog et ja tak, og det gik ikke så ringe endda. Under lærlingeforløbet kom Mads Graff Brøndum fx med til DM i Skills i 2023 for talentfulde unge fra en erhvervsuddannelse. Som rollemodel for Erhvervsskolernes Elevorganisation tog han ud på skoler og talte om mulighederne i den grafiske branche. Og i sommeren 2024 blev han udlært med et 12-tal og bronzemedalje for svendeprøven.

Vil øge kendskab til branche

I sit nuværende job lægger han vægt på at tiltrække unge – bl.a. ved at øge kendskabet til de grafiske fag og uddannelser.

”I min afdeling har vi 36 grafisk teknikere, og 14-15 af dem er 55 år eller ældre, så vi har en udfordring med at rekruttere de kommende år. Desværre kender de unge ikke den grafiske branche så godt, som de kender andre fag, og jeg har selv været ude på skoler for at tale om uddannelse og vise, at man som ret ung og nyuddannet kan blive tildelt et ansvar,” sagde Mads Graff Brøndum.

Han tilføjede, at det er vigtigt at vise de unge, hvad en grafisk uddannelse kan føre til.

”Der er mange unge, som ikke ved, hvor langt de kan komme med en erhvervsuddannelse, og derfor skal vi tage et større ansvar for at vise, hvad en uddannelse kan føre til. Vi skal være bedre til at fortælle, hvad branchen laver, og hvilke muligheder der er for de unge. Det handler ikke bare om maskiner og metal –men om teknologi, kvalitet og ansvar.”

Envases i Odense tager også imod skolepraktikanter og har rundvisninger for

Blå bog – Mads Graff Brøndum

• HG-uddannelse (2013-2015)

• Udlært kontormedarbejder i Middelfart Kommune (2015-2017)

• Ufaglært arbejde på Envases-emballagetrykkeriet i Odense (2017-2021)

• Læreplads som grafisk tekniker hos Envases (2021-2024)

• Printshop-tekniker hos Envases (juli 2024-august 2025)

• Produktionsleder med ansvar for 45 ansatte (siden september 2025)

• Tidligere ”ambassadør” for grafiske erhvervsuddannelser

bl.a. skoleklasser, gymnasier, tekniske skoler og ingeniørstuderende.

Desuden er virksomheden gået fra at få en enkelt grafisk elev om året til at få to-tre hvert år, så der hele tiden er fire-fem unge i gang med at få en uddannelse.

Mange unge tager en omvej

Med en tur forbi rådhuset og nogle år som ufaglært opfatter Mads Graff Brøndum sig som typisk for i hvert fald en god del unge, der ikke altid følger den slagne vej, fortalte han på konferencen:

’Der er mange unge, som ikke ved, hvor langt de kan komme med en erhvervsuddannelse, og derfor skal vi tage et større ansvar for at vise, hvad en uddannelse kan føre til’

”Som leder i Envases ser jeg på mennesket, før jeg ser på karaktererne, og jeg opfatter nysgerrighed som en nøglekompetence. Nogle unge er måske skoletrætte eller ved ikke helt, hvad de vil, men alligevel kan de være til gavn, og man lærer altid noget undervejs, selvom man skifter spor. Fra min tid på rådhuset lærte jeg fx at møde til tiden og at tage ansvar for mig selv.” Det handler

Med DataLøn Branche får du et lønsystem, der tager højde for din overenskomst og gør hverdagen lettere. Men den virkelige forskel?

Det er vores support!

Den er hurtig, personlig og helt gratis.

Skal lønnen også køre problemfrit hos jer?

Læs mere om DataLøn Branche på www.proloen.dk.

Scan og læs mere

Mads Graff Brøndum

All4Labels jagter unge og seniorer

Det kronjyske etikettrykkeri lægger kræfter i at fortælle unge om branchen og har gjort klar til, at modne håndværkere kan skifte fagligt spor.

”Den grafiske branche er desværre ikke så kendt blandt de unge, og det prøver vi at ændre på forskellig vis. Fx har et netværk af etiketvirksomheder produceret videoer til sociale medier med fokus på branchen, på vores teknologi og på mulighederne ved at tage en erhvervsfaglig uddannelse.”

Sådan fortæller Jesper Jacobsen, fabrikschef på All4Labels-trykkeriet med 135 ansatte i Stevnstrup ved Randers.

Etiketter og emballage i vækst

Jesper Jacobsen og All4Labels tager også selv direkte del i indsatsen for at tiltrække unge.

”Vi holder fx åbent hus for Techcollege i Aalborg, hvor unge bl.a. kan få en grafisk grunduddannelse. Nogle af mine kolleger besøger lokale folkeskoler og ungdomsuddannelser og fortæller gode historier om branchen og om mulighederne for at få job og uddannelse her. Nogle unge tror, at den grafiske branche skrumper i takt med digitaliseringen, men både etiketter og emballage er vækstområder, og samtidig har vi en avanceret maskinpark. Begge dele er noget, som ofte overrasker de unge.”

Ambition at fastansætte lærlinge

Jesper Jacobsen tilføjer, at syv unge i øjeblikket er i lære som grafisk tekniker. Da han blev ansat for godt et par år siden, lå det på fire-fem lærlinge.

’Det er vores ambition, at lærlingene efter endt uddannelsesforløb får mulighed for at fortsætte i virksomheden med fastansættelse’

Jesper Jacobsen, fabrikschef All4Labels

”Det er vores ambition, at lærlingene efter endt uddannelsesforløb får mulighed for at fortsætte i virksomheden med fastansættelse, hvis både den nyuddannede og virksomheden vurderer, at der er det rette match. Vi lægger vægt på at skabe trygge rammer for de unge gennem forløbet og ser det som et fælles ansvar at støtte dem i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, så de får de bedst mulige betingelser for at udvikle sig både fagligt og personligt.”

Selv om den grafiske branche måske ikke er så kendt, så nyder All4Labels godt af at være en ret stor virksomhed på Randersegnen. Det giver ifølge fabrikschefen bedre muligheder for at tiltrække arbejdskraft – også blandt de helt unge.

”Via vores netværk i lokalområdet har vi ansat nogle skoleelever i fritidsjob i administrationen, og hvem ved – måske vil nogle af dem i lære hos os en dag,” siger Jesper Jacobsen.

Nyt tiltag til seniorer Fabrikschefen, der selv har tilbragt mere end to årtier i etiketbranchen, forventer også at kunne rekruttere i en anden ende af aldersskalaen.

”Gennem årene har jeg jævnligt fået henvendelser fra lidt ældre håndværkere, som har haft et fysisk hårdt arbejdsliv og gerne vil skifte til trykkeri. Det har fx været mekanikere, tømrere og bygningsarbejdere. Det har vi forsøgt at sætte i system i All4Labels. I første omgang har vi indgået en aftale med tillidsfolkene, så eksempelvis håndværkere – efter en vis oplæring – får adgang til at betjene maskiner, der før skulle dækkes af ansatte med grafisk uddannelse.”

Jesper Jacobsen fortæller videre, at virksomheden også kan kompensere økonomisk, hvis en håndværker vil gennemføre en grafisk uddannelse og har udsigt til at gå ned i indtjening under forløbet.

”Det er et ret nyt tiltag, så vi kender endnu ikke effekten, men det skal nok lykkes. Vi vil søge bredt, og i lokalområdet har vi et godt ry. Vi er gode til at fastholde vores ansatte, og vi har adskillige jubilarer, som har været her i både 25 og 40 år.”

All4Labels

Etiketvirksomhed i Stevnstrup ved Randers – 135 ansatte

Hed tidligere Limo Labels

Siden 2022 en del af All4Labels, global etiketkoncern med over 5.500 ansatte og flere end 50 produktionsanlæg

Også dansk produktion i Birkerød i Nordsjælland – 35 ansatte

’Nogle unge tror, at den grafiske branche skrumper i takt med digitaliseringen, men både etiketter og emballage er vækstområder, og samtidig har vi en avanceret maskinpark. Begge dele er noget, som ofte overrasker de unge’

Jesper Jacobsen, fabrikschef All4Labels

GRAKOM hjælper medlemmer med at sikre kvalificeret arbejdskraft

Der er et fortsat behov for at styrke kendskabet til de grafiske uddannelser og sikre, at både unge og medlemsvirksomheder oplever dem som relevante og attraktive veje ind i branchen. GRAKOM hjælper med at tydeliggøre uddannelsernes muligheder og med at sikre, at indholdet følger virksomhedernes behov.

GRAKOM arbejder løbende sammen med faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder om at udvikle og styrke koblingen til branchens behov. Medlemsvirksomheder kan desuden finde information om uddannelser, tilskud og refusioner samt forhold for elever og lærlinge i Vidensbanken på GRAKOMs hjemmeside.

Udviklingen af mediegrafiker- og grafisk teknikeruddannelserne er et særligt fokusområde. Meget af det arbejde foregår i Grafisk Uddannelsesudvalg, hvor GRAKOM sammen med Dansk Erhverv og HK Privat udvikler uddannelserne og arbejder for større synlighed.

Medlemsvirksomheder, som ønsker sparring eller har spørgsmål om uddannelsesområdet, kan henvende sig til GRAKOMs uddannelseschef Anders Mosumgård på am@grakom.dk.

Jesper Jacobsen, fabrikschef, All4Labels

KOMM DAGEN 2026:

Forskellige veje til at håndtere forandringer

160 deltagere fra hele kommunikationsindustrien mødtes på Hindsgavl

Slot til en dag med perspektiver på, hvordan man håndterer forandringer i praksis – fra markedsføring og ledelse til beredskab og samarbejde.

Forandringer er ikke en trend, men et grundvilkår. Og når tempoet er højt, og kravene skifter, kan det være godt at høre forskellige bud på, hvordan man arbejder med forandring i hverdagen. Det var rammen for KOMM Dagen 2026, hvor deltagere fra alle hjørner af kommunikationsindustrien lyttede til otte oplægsholdere med vidt forskellige fagligheder.

Søren Stemann Beck, GRAKOMs adm. direktør, bød velkommen og lagde vægt på, at sammensætningen af deltagerne viser, hvordan GRAKOM samler hele kommunikationsindustrien i én faglig ramme.

Udover indlæg fra ledelsesrådgiver Christian Ørsted, Jarl Sloth fra mediabureauet Orchestra og Janusz Stabik fra GYDA, som du kan læse om på de følgende sider, satte nedenstående oplæg retningen for dagen.

Markedsføring i bevægelse

Roccamore-stifteren Frederikke Antonie Schmidt talte om at drive ledelse og markedsføring i en hverdag, hvor alting er i bevægelse, og hvor meget skal løses midt i kaos. Hun beskrev mødet med en skobranche med stærke gatekeepere og gamle vaner. Et eksempel var fra skoproduktionen i Italien, hvor hun kun fik idéen om sneakersåler i høje hæle igennem, fordi hun lod chefen opfatte idéen som hans egen.

To kampagner fra Roccamore rykkede ved samtalerne.

Bl.a. crop top-kampagnen All I want for Xmas is the right to

Stifter af sko-virksomheden Roccamore, Frederikke Antonie Schmidt, holdt oplæg på KOMM Dagen.

CEO i Bording, Bernt Therp, holdt oplæg på KOMM Dagen.

wear whatever makes me comfortable, som førte til begrænsninger på hendes sociale medier, fordi der var bare bryster i kampagnen. Alligevel nåede kampagnen tre mio. danskere på et markedsføringsbudget på 220.000 kr. Pointen var, at markedsføring skal gøre en forskel, og at der er konsekvenser, når man udfordrer.

Et pejlemærke, der holder retning Hos Bording er forandringer en konstant, og sådan har det været siden 1792. Pejlemærket er afstanden til kerneforretningen. CEO Bernt Therp fortalte, at ledelse hos Bording handler om at forstå, hvordan kundernes behov flytter sig, og hvor virksomhedens egne styrker passer ind. Jo tættere et initiativ ligger på det, som kunder og medarbejdere forbinder med Bording, jo lettere kan det integreres i den eksisterende organisation. Jo længere væk det ligger, jo vigtigere er det at overveje en ny konstruktion som fx et separat team, et nyt brand eller et selvstændigt selskab. Det handler om troværdighed: Kunderne skal kunne se, at Bording kan levere, når virksomheden bevæger sig ind på nye områder.

Bording arbejder med forandringer gennem tre spor: strategi, organisation og kunder. Strategien starter med et bud på fremtiden og omsættes til prioriteringer, projekter og værdier

Christian Fredberg fra Firmaberedskab og sportsdirektør i OB, Troels Bech, holdt begge oplæg på KOMM Dagen.

i hverdagen. Internt bruger virksomheden værdierne ordentlighed, mod og relationer som fælles sprog til at inddrage medarbejderne, når nye tiltag skal lande i hverdagen. Når medarbejderne kan se værdierne afspejlet i beslutningerne, er det lettere at tage ansvar for retningen, også når tempoet er højt. Bernt Therps oplæg gav et blik ind i en organisation, der er vant til at være i bevægelse, og som løfter i flok.

En rundtur på tværs af fire lande gav fælles retning

Da Christopher Aller for et års tid siden blev bestyrelsesformand i Aller Media og hans grandfætter Michael Aller blev CEO, tog de udgangspunkt i et sæt principper for, hvordan man får en stor organisation med i en transformation: lytte, skabe enkelthed, give mandater og lade adfærd vise retningen.

Det blev til en rundtur til 60 ledere på tværs af fire lande. Undervejs opstod den åbne dialog, de havde efterlyst: om styrker og udfordringer, om kultur og siloer, om prioriteringer, og om hvorvidt organisationen var for god til at beskytte det eksisterende.

Christopher Aller fortalte også, at de kommercielle afdelinger og redaktioner viste sig at dele de samme udfordringer. Den fælles læring blev udgangspunktet for den retning, der blev lagt. Strategien: To create moments that enrich, entertain and inspire everyday lives er holdt så enkel, at den er nem at bruge lokalt, og så rummelig, at idéer kan opstå nedefra. Pointen er, at indhold ikke tager afsæt i kanaler, men dér, hvor mennesker er i deres hverdag.

Trusselsbilledet: Risici, hastighed og handlekraft

Christian Fredberg fra Firmaberedskab gav konkrete eksempler på, hvor stort og reelt trusselsbilledet er for virksomheder i dag. Han nævnte trusler fra sikkerhed, forsyningskæder, kriminalitet, sygdomme og klima og understregede, at usikkerhed er et grundvilkår. Ifølge selskabsloven skal bestyrelser fastlægge principper for risikostyring og beredskab og føre tilsyn med implementeringen, mens direktionen skal omsætte rammerne til governance, instrukser, forretningsgange, beredskabsplaner, Det kræver analyse, scenarietænkning, beslutningsevne, mod og hastighed. Christian Fredberg opfordrede til at vurdere alle relevante trusler ift. virksomhedens egen matrikel og organisation, inkl. den Sorte Svane, det uforudsete.

GRAKOM har siden 2005 brugt KOMM Dagen til at samle hele kommunikationsindustrien på tværs af fagligheder, formater og forretninger. Efter to års coronapause kunne GRAKOM i år fejre, at det for 20. gang lykkedes at skabe det samlingspunkt, hvor virksomhedsledere får ny viden, inspiration og netværk – og hvor branchen mødes for at se fremad i en tid, der forandrer sig hurtigt.

Han fremhævede, at i tilspidsede situationer er ’godt nok’ vigtigere end ’perfekt’.

Krisekommunikation er afgørende, både eksternt og internt, og skal kunne fungere, selvom strøm eller internet forsvinder. Og han bemærkede, at SMV’er sjældent har kompetencerne med krisekommunikation og derfor med fordel kan bruge bureauer.

Vinderformlen for det gode samarbejde

Dagens sidste oplæg kom fra OB’s sportsdirektør Troels Bech, som med humor og energi talte om, hvad der skaber en vinderkultur – også når modgangen rammer. Nysgerrighed er første element: Man skal være nysgerrig på, om man selv og andre har forstået opgaven, så man arbejder ud fra samme forståelse.

Næste element er ærlighed. Det er et problem, sagde Troels Bech, hvis mennesker ikke tør sige højt, hvad de ikke er gode til. Hvis man ikke siger det, får man ikke hjælp til at blive bedre. At indrømme det kræver mod, men er nødvendigt, hvis man vil udvikle sig – især under forandringer. ’Genpres’ blev råbt ud i salen, som billede på at gå ind i situationen og blive der i stedet for at hænge fast i oplevet uretfærdighed.

Han talte også om tillid og viste sin definition: troværdighed plus pålidelighed plus intimitet divideret med egeninteresse. Pointen var, at man bedømmer sig selv på intentioner, men andre på handlinger. Derfor må tillid bygges på det, man gør.

Bestyrelsesformand i Aller Media, Christopher Aller, holdt oplæg på KOMM Dagen.

GRAKOMs adm. direktør Søren

Stemann Beck bød velkommen på KOMM Dagen.

Det tog deltagerne med hjem fra KOMM Dagen

Klaus Holm Thorsen, underdirektør i Lasertryk

“Storytelling kan løfte et produkt på en helt anden måde”

“Frederikke Antonie Schmidt var en spændende foredragsholder. Jeg lagde mærke til, hvordan hun brander sin forretning på en måde, hvor produktet næsten bliver sekundært. Hun bruger billeder og fortællinger, der gør, at folk nærmest tror, de designer deres egne sko, og det er en megafed måde at gøre noget anderledes på. Christian Ørsted var også virkelig spændende i forhold til, hvordan vi som ledere skal tænke anderledes. Og så var det glædeligt at se, at deltagerkredsen nu afspejler hele kommunikationsindustrien og ikke kun de klassiske trykkerimedlemmer. Det viser, at GRAKOMs arbejde bærer frugt.”

Mads Mathiasen, adm. direktør i Apropos Bureau

Kim Dolleris, adm. direktør i 29X Studio

Klaus Holm Thorsen, underdirektør, Lasertryk

“Det er sjældent, man bliver udfordret fem oplæg i træk”

“Det er første gang, jeg er afsted, og det har været fuldstændig fantastisk. Vi kan godt leve i en boble i bureauverdenen, hvor man får små oplæg i hverdagen, så det er noget helt andet at sidde til fem oplæg i træk og blive skubbet. Det, jeg især tager med mig, er Christian Ørsteds pointer om forandring. Alle taler om forandring og om, at den altid har været der, men måske går det lidt hurtigere nu. Det er ikke kun AI, men også medarbejdernes forventninger og forskellighed.

Og så synes jeg, at Jarl Sloth fra mediabureauet Orchestra ramte noget vigtigt med sit blik på det fragmenterede medielandskab, for det er jo også en del af billedet. Jeg kommer helt sikkert igen næste år og håber, det bliver et lige så lækkert sted, selv om der er langt fra Aalborg.”

Mads Mathiasen, adm. direktør, Apropos Bureau

“Både de store tanker og de konkrete råd ramte plet”

“Det var et rigtig godt program med et tilpas mix af høje tanker og helt konkrete råd. Der var gode snakke i pauserne, og jeg synes, der var noget stærkt målrettet bureauerne. Janusz Stabik fra GYDA ramte især noget med sine pointer om, hvad man ikke skal gøre, og de otte typer, man ikke skal være. Det gav mig noget at tænke over. Roccamore oplægget var meget underholdende, og jeg spejlede mig lidt i popcornhjernen og de vilde tanker. Det er total mig, og det fik mig til at overveje, om jeg burde finde en mere struktureret pendant – ligesom Frederikke Antonie Schmidt havde. Det er første gang, jeg er med, og jeg kommer igen. Jeg har allerede sat kryds i kalenderen. Netværksdelen var også super; jeg talte både med nye og med nogle, jeg kender i forvejen, og det betyder meget for mig.”

Kim Dolleris, adm. direktør, 29X Studio'

Når lederen siger pas på dig selv, men mener det må du selv klare

Ledelse i uforudsigelige tider kan lyde som en umulig opgave, men forfatter og ledelsesrådgiver Christian Ørsted gav på KOMM Dagen konkrete bud på, hvad der skal til.

helt centrale ledelseskompetence under uforudsigelighed – især hvis disse samtaler også bliver til læring,” sagde Christian Ørsted og tilføjede:

”Det er ikke kun et ledelsesansvar, men et fælles ansvar. Det nytter ikke, hvis der bare er én, der er sarkastisk eller nedladende, for tryghed er noget, vi giver hinanden.”

Foredraget hed Fatale forandringer. Ledelse i en uforudsigelig verden, og fatalt kan lyde barskt. Men omtrent midt i sit foredrag på KOMM Dagen' på Hindsgavl Slot i Middelfart stoppede forfatter og ledelsesrådgiver, Christian Ørsted, op og slog en anden tone an. Han spurgte de godt 170 forsamlede deltagere:

”Hvad er en rigtig god arbejdsdag for dig?”

Svarene kom i rask fart – bl.a. glæde, fremdrift, kaos, fællesskab, tillid, flow, humor og kage. Der blev grint af ”kage”. Det gjorde Christian Ørsted ikke.

”Man skal ikke undervurdere kage. Man kan bage kagen selv, eller man kan flytte købekagen over i et fad, så det ser hjemmebagt ud. God kage slår naturligvis dårlig kage, men ’dårlig kage’ vinder altid over ’nul kage’. Bemærk det,” sagde Christian Ørsted og uddybede:

”Det kan godt være, at den dårlige kage ikke forsvinder lige så hurtigt som den gode kage. Men kage er et tegn på, at vi vil hinanden det godt. Og det er virksomhedens allervigtigste ressource. Ikke kage, men hinanden.”

Det lyder ligetil, men Christian Ørsted leverede flere eksempler på, hvordan vi tilsyneladende vil hinanden det godt, men ikke er gode:

”Det lyder acceptabelt, når lederen siger til medarbejderen: ’Du skal huske at passe på dig selv’. Men det, der reelt bliver sagt, er: ’Jeg kan godt se, at der er et problem, men det er dit ansvar’,” sagde Christian Ørsted og tilføjede:

”At være ’god til at holde mange bolde i luften’ klinger umiddelbart okay, men det dækker over, at der aldrig er noget, der bliver helt færdigt. Og at man hverken fejrer dine evner til at jonglere eller de bolde, du får i mål – men kun markerer, hvis du taber en bold. Det er ikke en tryg situation.”

På samme hold uden nødvendigvis at være enige

Tryghed er ikke det modsatte af uforudsigelighed, men det er en afgørende ledelsesmæssig faktor i uforudsigelige tider, pointerede Christian Ørsted. For når alt er uforudsigeligt, så er der ingen, der ved det hele. Og det kalder ikke på konformitet – tværtimod, det kalder på, at nogen ser situationen anderledes.

”Det er godt at være på samme hold og gå efter de samme mål, men det er ikke en god idé at være enige hele tiden. Løsningerne må godt være forskellige. Det kræver et trygt miljø at kunne tale om idéer, om uenighed, om dét, der er svært, og endda om fejl. Og at kunne gøre det uden at blive ydmyget eller straffet. Det er den

Lyt til de tyste stemmer

Formålet med tryghed er at skabe grobund for performance. Eller hvad? De to ord – tryghed og performance – hører ganske vist sammen, men Christian Ørsted præciserede:

”Nogle tror, at performance kommer fra sportens verden, men det er hentet fra teatret. På teatret er front stage der, hvor vi performer og leverer. Men det kan kun lade sig gøre, hvis vi har nogen back stage, der kan støtte og dermed udvikle os.”

Uforudsigelighed er lig med vanskelige tider. Og det kalder også på vanskelige samtaler, understregede Christian Ørsted:

”Spiderman-reglen – with great powers comes great responsibility – gælder naturligvis også ledere. Du har indflydelse, og du har et ansvar. Med en venligt ment vending; ’Min dør er altid åben’, hører du kun fra dem, der i forvejen tør sige noget,” sagde Christian Ørsted og afrundede sit foredrag:

”Der er behov for, at lederen lytter til de tyste stemmer og taler mere om det, man ikke taler om. Det giver et bedre beslutningsgrundlag og et miljø, hvor den vigtigste opgave ikke er at passe på sig selv, men at have hinandens ryg.”

Ledelsesrådgiver Christian Ørsted holdt oplæg på KOMM Dagen.

Fakta om Christian Ørsted Ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder med speciale i ledergrupper, kommerciel udvikling og forandringsledelse.

Forfatter til bestsellerne ’Livsfarlig ledelse’ og ’Fatale forandringer’ og har en bog på vej om teams-arbejde og psykologisk tryghed i praksis. Livsfarlig ledelse er udkommet i foreløbig 20 oplag alene i Danmark. Han har de seneste ti år holdt 100 foredrag om året.

Derfor spænder stiftere ofte ben for deres egen vækst

Når det britiske konsulenthus GYDA rådgiver bureauer om vækst, møder de igen og igen de samme psykologiske blindgyder. Medstifter Janusz Stabik, der selv har drevet bureau, peger på otte adfærdsmønstre, som står i vejen for, at ellers dygtige stiftere kan få succes.

GYDA (Grow Your Digital Agency) har hjulpet 450 bureauer med at vokse, og medstifter Janusz Stabik har selv prøvet alle de fejl, han i dag hjælper andre med at rette. Bureauers største væksthindringer ligger nemlig ikke i markedet, men i stifternes egen adfærd. Derfor pegede han på KOMM Dagen på otte mekanismer, som igen og igen holder bureauer tilbage – og som kan ændres, hvis man justerer sit tankesæt. Og én genvej går igen hos alle, der lykkes: fokus.

Otte forhindringer for bureauers vækst – som andre virksomheder formentlig også kan lære af:

1. Håb er en del af strategien

Skomagerens børn går med hullede sko, og bureauer er dårlige til at sælge og markedsføre sig selv. Måske er bureauet kommet godt fra start med de opgaver, der fulgte gennem anbefalinger og henvisninger. Nu går forretningen i bedste

fald okay, og den løfter sig ikke, for man forlader sig på håbet om, at der kommer leads.

2. Stikker en dypkoger i havet

Ambitionen om at bringe et hav i kog er åbenlyst uoverkommelig. Lige som tavernaen på Kreta, der lokker med 60 specialiteter. Kokken har gabt over for meget og inviteret kaos indenfor. Er bureau-ejere bedre? Ikke når de siger ja til alt. Omsætningen og dopaminen (i at sige ja) stiger kortvarigt, men effektiviteten fordufter, og bureauets purpose forplumres. Du får travlt med overkomme alt, du mister fokus, og din forretning vokser ikke.

3. Løber med blikket rettet nedad

Du har travlt, så du løber. Men dit blik er ikke rettet fremad, men nedad, og det er svært at træffe strategiske beslutninger med fokus på dine fødder. Du har travlt med at arbejde, men ikke med at være

strategisk. Og manglen på strategiske beslutninger hindrer vækst.

4. Er for tillidsfuld

Er tillid negativt? Ja, når man som bureaustifter har tillid til, at alle andre er som én selv – med de samme entreprenør-færdigheder og -værdier. Bureaufolk kan være nok så kreative, energiske og venlige, men de er sjældent ledere. De ser ikke tingene objektivt, når de drives af ønsket om, at alle teams er som dem selv. Se i stedet dine teams igennem aktionærens briller, dvs. uden følelsesmæssige bindinger og med fokus på, hvilke kunder, services og medarbejdere, der reelt bidrager positivt.

5. Undgår helst tal

Folk inden for fx kreativitet, PR og webdesign vender det døve øre til, når tallene taler. De er ikke revisorer, de arbejder ikke med KPI’er, og når de ikke lytter til, hvad tallene fortæller dem,

Medstifter af GYDA (Grow Your Digital Agency), Janusz Stabik, holdt oplæg på KOMM Dagen.

så træffer de beslutninger på et uoplyst grundlag. Performance-bureauer er en anden historie – de elsker tal.

6. Tankegangen sidder fast

Du er god til at kode, så du stifter et bureau, der koder. Og uanset hvilken retning, markedet måtte gå, så er det koder, du tilbyder. Du er modvillig over for forandringer. De fleste, der læser denne artikel, vil sige ”Sådan er jeg trods alt ikke”. Det siger intet om punktet, men derimod noget om, at de personer, der læser artikler som denne, ikke har helt så fastlåste tankegange.

7. Client service er fremmedord

Hvis arbejdet er udført, så burde kunden være glad… ikke sandt? Nej, det er ikke nok. Husk relationer, og vid, at relationer skal plejes, så de udvikler sig til bl.a. tillid.

De stærke bureauer investerer i relationen, så kunden føler sig værdsat – og tager bureauet med på råd og med ”på rejsen”. Vedvarende client service fører til længere kunde-relationer, øgede indtægter og anbefalinger, der bliver givet helt af sig selv.

8. Gennemsnittet er tilstrækkeligt

Før slog du til, når chancen bød sig for at stråle. Nu har du slået dig til tåls med, at du er en metervare. Du er mæt og tilfreds, og så er det svært at opretholde et højt ambitionsniveau. Det stræbsomme bureau er altid sultent efter forbedringer, og denne kvalitet skinner igennem overalt.

HR-hjælp med det samme

Vidste du, at du som medlem kan få hurtig juridisk hjælp i alt fra nyansættelser til opsigelser?

Ring, få klar besked – og kom trygt videre. GRAKOM gør juraen enkel.

Mål dit klimaaftryk

Vidste du, at du kan beregne CO2-aftryk på tryksager med ClimateCalc gennem GRAKOM?

Få tal på klimaindsatsen – og brug dem i salget. Dokumentation, der giver troværdighed.

KOMM DAGEN

Et sundt glimt af Kejserens nye klæder på KOMM Dagen

Jarl Sloth, director på mediabureauet Orchestra, fortalte om medievalg i et mediemarked under forandring. Han mindede om – og blev selv mindet på – ikke helt at glemme gamle medier.

Director på mediabureauet Orchestra i Aarhus, Jarl Sloth, gik bredt til værks, da han præsenterede medievalg i et mediemarked under forandring på KOMM Dagen.

Foredraget kunne han – lød erkendelsen – også have holdt for fem år siden, for forandringen er ikke en trend, men et varigt vilkår:

”Min chef sagde på et tidspunkt ’Vi laver ikke det samme om fem år’. Det kunne måske lyde en smule foruroligende, men han tilføjede, at det gjorde vi heller ikke for fem år siden,” sagde Jarl Sloth og tilføjede:

”I 2013 kunne et mediabureau med tre medier opnå en 75 pct. dækning, i dag kan man med syv medier opnå en 45 pct. dækning. Reach er blevet et puslespil.”

Klassiske medier er ikke begravet

Han begravede ikke de klassiske medier, for de virker stadig – og de skal udnyttes – mens de er her.

”Tv og print falder fortsat. Ikke drastisk hvert år, men drastisk set over blot otte-ni år. Over halvdelen af befolkningen ser ikke længere traditionelt flow-tv, og vi vokser ikke længere ind i hverken tv eller trykte medier,” sagde Jarl Sloth og uddybede:

”Ens forældre så tv og læste avis, og det var man med på som barn og ung. Men forældre i dag ser ikke tv, og de læser ikke avis – og det gør deres børn heller ikke. Vi ser stadig flere unge, der ikke konsumerer print.”

Han konstaterede, at de digitale medier efterhånden er blevet traditionelle og udvikler sig løbende: YouTube er

Director på mediabureauet Orchestra i Aarhus, Jarl Sloth, holdt oplæg på KOMM Dagen

nu også podcasts og long form, Spotify er også lydbøger og video-podcasts, Amazon er streaming.

Hvad med direct mail?

Midt i al fokus på det digitale og efter en konstatering af, at print og tv i stigende grad er udfordret, kom en tilhører med et spørgsmål, der havde et lille glimt af Kejserens nye klæder over sig:

”Hvad med direct mail? 85 pct. af alle modtagere åbner et brev.”

Dertil svarede Jarl Sloth:

”Helt rigtigt. Klassiske dyder gælder stadig. Det gør klassiske medier også. Vi skal hele tiden have blik for, hvad der virker her og nu – også blandt de helt traditionelle medier. Der er en særlig fysisk troværdighed, som vi også skal tage med i vores rådgivning. Også outdoor kan noget – det så vi senest ved kommunalvalget og aktuelt ved folketingsvalget.”

Print er der stadig

Han føjede til sin pointe, at print ikke er forladt. Danskerne brugte i 2019 i snit 28 min. ugentligt på ugeblade, lokalaviser og dagblade. I 2025 var forbruget på 23 min.

”Der kan godt være en fascination af alle de nye muligheder, men vores opgave har ikke ændret sig: Vi skal identificere ændringer i danskernes adfærd, dernæst omsætte til mediestrategi og indkøb,” sagde Jarl Sloth og tilføjede:

”Men det er godt nok længe siden, at nogen kunne booke en helsides i Politiken og sige ’Dét er vores kampagne’. Reach kræver i dag langt flere byggesten.”

Fragmenteringen og kompleksiteten går hånd i hånd, og det kalder typisk på øget bureau-bistand, påpegede bureaumanden:

”Efterspørgslen på klare, konsistente mediaplansleverancer stiger, og den, der kan reducere kompleksiteten for kunden, bliver mere værdifuld,” sagde Jarl Sloth.

Lyd er ikke bare lyd Værdifuld er imidlertid ikke lig med øget budget, for som han forklarede:

”Det koster flere penge at udkomme. Det er sådan, det er – og samtidig bliver vi mødt af marketingafdelinger, der ønsker samme effekt som før, vel at mærke for det samme budget som før.”

Jarl Slot gav dette eksempel på kompleksiteten:

”Lyd er lyd, skulle man mene – men nej. Man kan sagtens forestille sig samme indhold på hhv. podcast og radio. Her er det lytningen, der gør forskellen. For 71 pct. af de personer, der lytter til podcasts, gør det via hovedtelefoner. Det giver en intens lytning og er et tilvalg. 94 pct. af de personer, der lytter til radio, gør det via en højtaler. Det er sammen med andre og en baggrundslyd. Det lægger ikke op til samme annonceformat,” sagde Jarl Sloth.

’Klassiske dyder gælder stadig. Det gør klassiske medier også.

Vi skal hele tiden have blik for, hvad der virker her og nu – også blandt de helt traditionelle medier’

Ses vi til næste KOMM Dagen den 15. april 2027?

Director i Orchestra, Jarl Sloth

Der blev lyttet og netværket på KOMM Dagen.

Danmarksmester i World Wrap Masters Denmark, Filip Sørensen fra Profolie.

Verdenseliten var samlet og kårede en danmarksmester

Danmark er førende inden for håndværket at pakke

biler ind, og ved et velbesøgt arrangement i Messecenter

Herning blev årets danske mesterskab i car-wrapping afholdt.

”Vi er wrappingens svar på håndboldherrerne.”

Det kunne lyde som pral, men da sætningen faldt ved World Wrap Masters Denmark 2026, virkede det mest af alt som en konstatering.

For i disciplinen bil-indpakning har Danmark en regerende verdensmester, en verdensmester fra 2023, en europamester samt en regerende mester i de åbne mesterskaber i både Sverige og Mellemøsten.

Og ordene kom fra Simon Manley Jokumsen, der sammen med Filip Sørensen er nationens p.t. stærkeste kort på den internationale folierings-front.

Simon Manley Jokumsens sammenligning med håndbold-herrerne var også geografisk nærliggende: Det åbne danmarksmesterskab i car-wrapping fandt sted i Hal F, ved Motorshow i MCH Messecenter Herning – 300 meter fra Jyske Bank Boxen, hvor håndboldlandsholdet vandt europamesterskabet blot få uger forinden.

Tre sejre i træk til Filip Sørensen FESPA Denmark var for femte år i træk vært for World Wrap Masters Denmark, som ikke kun fungerer som et danmarksmesterskab i

bil-indpakning, men også er en del af et globalt arrangement med godt 10 turneringer i FESPA-regi.

Finalen ved stævnet gav dette resultat:

1. Filip Sørensen, Profolie

2. Line Frøge, Line's Foliemontage

3. Simon Manley Jokumsen, Folie Fashion

4. Marin Bulacu, RTT

Marin Bulacu var debutant ved danmarksmesterskabet, mens Simon Manley er danmarksmester fra 2023. Det var tredje år i træk, at Filip Sørensen blev kåret til dansk mester.

”Jeg kunne ikke have gjort det bedre. Jeg havde ikke arbejdet med denne model før (Mercedes CLA 250+, red.), men vi havde heldigvis arbejdet med dørsiderne i semifinalen. Det var en dejlig oplevelse. Og ret koncentreret,” sagde Filip Sørensen og tilføjer:

”Afgørelsen kom bag på mig, forstået sådan, at dommerne havde arbejdet ret intenst. Så lige pludselig var der præmie-overrækkelse. Jeg er meget glad, og selvom det er tredje år i træk, at jeg vinder, så var det ikke bare endnu en dag på kontoret.”

En finale med fulde huse og pres på deltagerne

Rammerne for årets danmarksmesterskab var anderledes end de tidligere år. Audi i Fredericia har de seneste fire år lagt lokaler til konkurrencen. I år var der ved de indledende runder om lørdagen decideret proppet med tilskuere, og også søndagens finalestævne trak mange tilskuere.

”Det er ikke alle wrappere, der er fortrolige med at have mange tilskuere med på jobbet. Samtidig er konkurrencen super-intens for deltagerne, så det kræver andet og mere end blot at være ekstraordinær dygtig til sit fag,” sagde Ole Solskin Ravn, der var konferencier – eller MC, Master of Ceremony, som det hedder i den globale konkurrence – ved de to dages finalestævne.

En MC kan gribe sin opgave an på mange måder, men næppe på mere kompetent vis end Ole Solskin Ravn. Han stiftede for 20 år siden virksomheden Suntint og har i dette regi selv wrappet og tonet flere end 20.000 biler. Desuden har han i en årrække både været MC og dommer ved World Wrap Masters-stævnerne verden over.

”Vidensdeling – det er ikke et ord, vi bruger, men det er bestemt noget, vi gør. Og det er med til at holde Danmark i verdenseliten på dette særlige felt. Wrappere har deres fif, og lige når det går løs, så holder de måske nok deres nyeste tricks for sig selv. Men bagefter kan alle de øvrige se det. Det samme gælder, hvis en wrapper har modificeret sit værktøj – og det fungerer. Så går der ikke længe, før de andre wrappere også har forbedret deres værktøjer,” siger Ole Solskin Ravn og tilføjer:

”Det er alt sammen forklaringen på, hvorfor deltagerne går rundt om bilerne bagefter. De ser, hvordan de andre har løst opgaven. Og de diskuterer det åbent med hinanden.”

Dommer-duoen ved danmarksmesterskabet bestod af Jesper Sølager, ejer af Sunwrap i Horsens, og Rikke Christiansen, ejer af Skilte & Print i Haderslev, hvor hun selv pakker biler ind. Hun er desuden medlem af FESPA Denmarks bestyrelse.

”Jeg ved, at vi er gode wrappere i Danmark, men niveauet i finalen var ganske enkelt i verdensklasse. Det er hårdt arbejde at granske bil-indpakning i to dage, men jeg elsker det, for det er fordybelse i mit fag.”

Fordybelse er drivkraften

Fordybelse i faget er også en betydelig del af drivkraften ved at deltage. Suppleret med æren, trofæet og spotlyset. For præmiepenge er der stort set ingen af – i al fald ikke i den europæiske del af den globale turnering. Og deltagerne bekoster selv rejseomkostningerne ved at deltage.

Fordybelsen og vidensdelingen skinnede også igennem dagen før de to dages wrapping-konkurrencer. Her stillede Filip Sørensen nemlig op, da en række elever fra College 360, der går på hovedforløbet på skiltetekniker-

’Jeg ved, at vi er gode wrappere i Danmark, men niveauet i finalen var ganske enkelt i verdensklasse’

Rikke Christiansen, ejer af Skilte & Print og dommer i konkurrencen

uddannelsen, var mødt op for at blive inspireret – og hvem kan inspirere mere på sit felt end en regerende verdensmester.

Temaet for den kreative konkurrence var hygge

Ved finalestævnet dystede i alt 16 wrappere. De indledende runder gik ud på at foliere hhv. en bagskærm, en forskærm samt i den kreative konkurrence, en termokande. Årets tema var hygge, og det kaldte på 16 termokander – en disciplin, Herman Brænder fra Autowrap håndterede bedst. Han kom samlet på en 9. plads efter førstedagen, men det var kun de otte bedst placerede, der kom med over til andendagens semifinale og finale.

I semifinalen var spillepladen de to døre på en bilside, folieret til perfek-

tion på 35 minutter. I finalen havde fire deltagere 80 minutter til at foliere en hel bilside med et 1,40 x 5,40 meter klistermærke og få det til at se ud som om, at bilen var født med netop dette look – og at folieringen levede op til den udleverede arbejdstegning.

To danskere til verdensmesterskaberne i Barcelona Som vinder af World Wrap Masters Denmark er Filip Sørensen kvalificeret til verdensmesterskabet, som FESPA afholder i Barcelona den 21. og 22. maj. Her deltager Simon Manley Jokumsen også som vinder af FESPA’s regionale konkurrencer i Sverige og Dubai.

Sponsorerne for World Wrap Masters Denmark 2026 var Hexis, Signcom, Antalis og Addbrand.

Fem års vindere: World Wrap Masters Denmark

2026 Filip Sørensen

2025 Filip Sørensen

2024 Filip Sørensen

2023 Simon Manley

2022 Maria Terp Holt

Simon Manley Jokumsen fra Folie Fashion blev nr. 3 i konkurrencen.

Vinderholdet til World Wrap Masters Denmark. Fra venstre nr. 4: Marin Bulacu, RTT, nr. 3: Simon Manley Jokumsen, Folie Fashion, nr. 2: Line Frøge, Line's Foliemontage og nr. 1: Filip Sørensen, Profolie.

EU-REGLERNE FORMES I BRUXELLES

Intergraf sikrer, at den danske grafiske branche bliver hørt

Meget af den lovgivning, der påvirker danske grafiske virksomheder, bliver til i Bruxelles. Intergraf følger EU arbejdet fra de første idéer og koordinerer indsatserne med de nationale foreninger, herunder GRAKOM. Generalsekretær Beatrice Klose forklarer, hvorfor en fælles europæisk stemme er afgørende.

Intergraf har i snart 100 år været den grafiske branches fælles stemme i Europa. Også længe før der fandtes et EU. Meget af det, der former hverdagen for de danske grafiske virksomheder, bliver besluttet i Bruxelles, hvor Intergraf har haft sit hovedkontor siden 1984.

Generalsekretær Beatrice Klose beskriver Intergraf som et direkte bindeled mellem EU’s lovgivere og de nationale brancheorganisationer – herunder GRAKOM.

”Hvis ikke vi er til stede i Bruxelles, er risikoen, at den grafiske branche bliver overset og omfattet af regler, der ikke passer til virkeligheden i vores branche. Vi arbejder også med andre organisationer i værdikæden, når vi har de samme mål. Det giver os større vægt i politiske diskussioner og gør os stærkere.”

Beatrice Klose tilføjer:

”Vi er i Bruxelles, fordi det er vigtigt, at vi er i kontakt med politiske beslutningstagere. Vi taler med én fælles stærk stemme.”

Arbejdet begynder længe før lovforslaget

Intergrafs arbejde starter lang tid før, der ligger et formelt lovforslag på bordet. Intergraf følger EU-Kommissionens arbejde i de tidlige faser og deltager i møder for at forklare, hvordan mulige lovinitiativer vil ramme vores branche.

Når forslaget senere sendes til Europa-Parlamentet og Rådet, ændrer arbejdet karakter.

”Vi beder GRAKOM og vores andre nationale foreninger om at tage del i arbejdet med at påvirke beslutningstagere, fx ved at kontakte deres egne politikere. Nationale politikere lytter mere til nationale foreninger, og vi støtter det arbejde med alt det baggrundsmateriale og de argumenter, der skal til.”

Koordinering på flere niveauer

Koordineringen i Intergraf foregår på flere niveauer. Der er Board of Intergraf med foreningsrepræsentanter, inklusiv GRAKOMs formand Jesper Jungersen, og Steering Commitee,

hvor direktørerne for medlemslandene mødes, herunder GRAKOMs direktør Søren Stemann Beck. Derudover er der en række arbejdsgrupper med eksperter inden for bl.a. miljø og konkurrenceevne.

”GRAKOM har igennem mange år bidraget til vores arbejde med dygtige miljøeksperter. Det har styrket vores arbejde gevaldigt,” siger Beatrice Klose.

’Vi er i Bruxelles, fordi det er vigtigt, at vi er i kontakt med politiske beslutningstagere. Vi taler med én fælles stærk stemme’

EUDR – en af de skøreste lovgivninger

Det dominerende emne, der har optaget Intergraf de seneste to år, er den europæiske afskovningsforordning (EUDR).

”Det er en af skøreste lovgivninger, jeg har set i de 25 år, jeg har arbejdet i Intergraf. Udfordringen er, at EU med EUDR lovgiver horisontalt og dækker mange brancher. Det handler ikke kun om skov, men også om soja, palmeolie, kaffe, kakao, kvæg og gummi, hvor værdikæderne er meget forskellige. Det har været en udfordring med så mange forskellige aktører. Vi samarbejdede med foreninger, der aldrig før har arbejdet sammen. Det var en fantastisk oplevelse at dele viden og forsvare en fælles position – og vi lykkedes!”

Beatrice Klose, generalsekretær i Intergraf

Beatrice Klose uddyber:

”I det oprindelige forslag var hovedproblemet oprettelsen af due diligence-erklæringer (DDS), særligt for små og mellemstore virksomheder. Da Kommissionen fremlagde et nyt forslag i oktober 2025, reagerede vi hurtigt for at vise, at den planlagte ’forenkling’ ikke var en forenkling for vores branche, eftersom videregivelsen af tusindvis af DDS’er i vores værdikæde var umulig. Derfor lobbyede vi for, at kravene skulle gøres mere enkle. I 2024 opnåede vi en udskydelse, og i 2025 arbejdede vi både for udskydelse og forenkling, og vi lykkedes med begge dele. I 2026 fortsætter vi med at fokusere på at sikre forenkling af kravene. Selvom trykte produkter (NACE 49) ikke længere er omfattet af EUDR, er papir stadig omfattet, ligesom nogle trykte produkter, såsom etiketter, emballage og kontorartikler (NACE 48).

Hurtig videndeling under pres EUDR-processen viste også, at der var behov for nye kommunikationsformer.

”Nogle uger ændrede situationen sig så hurtigt, at vi valgte at afholde webinarer for at kunne give både medlemsforeningerne og virksomhederne hurtig information. Det er en god måde til ikke blot at informere, men også at have mulighed for at svare på spørgsmål,” siger Beatrice Klose. Hun tilføjer, at de kom helt op på 800 deltagere på et webinar.

Webinar-formatet bliver fremover en del af værktøjskassen ved komplekse eller tidsfølsomme lovgivningsprocesser. Webinarerne suppleres af Intergrafs løbende vejledninger og opdateringer, som GRAKOM og andre nationale foreninger bruger i deres rådgivning til medlemmerne.

Danske erfaringer

Der er også danske eksempler på, hvor samarbejdet har gjort en konkret forskel. Beatrice Klose fremhæver arbejdet med trykte kontra digitale indlægssedler.

”GRAKOM hjalp rigtig meget i den proces. I har arrangeret et virksomhedsbesøg for for to danske europaparlamentsmedlemmer , så politikere med egne øjne kan se, hvordan trykte produkter bliver produceret. Det giver dem en meget bedre forståelse for, hvordan lovgivningen rammer vores virksomheder.”

ClimateCalc er en succes

Beatrice Klose fremhæver også miljøværktøjet ClimateCalc, som GRAKOM i sin tid var med til at udvikle på baggrund af Intergrafs anbefalinger tilbage i 2011.

”Vi fremhæver det miljøværktøj alle de steder, vi kan. Der er et selvstændigt website med information (climatecalc.eu), og der er gennem årene kommet mange brugere til ClimateCalc. Det fungerer virkelig godt, og det er en stor succes. Vores branche var tidligt ude med at tage miljøarbejdet alvorligt, og det skyldes også et godt samarbejde med GRAKOM.”

i Intergraf,

Intergraf er en europæisk brancheorganisation for den grafiske industri med 22 medlemsforeninger og 16 associerede medlemmer på tværs af 24 lande.

Intergrafs formål er at fungere som den samlede stemme for Europas print- og kommunikationsindustri ved at arbejde for branchen, styrke konkurrenceevnen og den samfundsmæssige, kulturelle og miljømæssige værdi af trykte produkter for kommende generationer.

Intergraf har kontor i Bruxelles. Organisationen har 10 medarbejdere, og GRAKOMs bestyrelsesformand, Jesper Jungersen, er næstformand i Intergraf. Intergraf påvirker EU’s lovgivningsproces gennem interessevaretagelse og arbejder sammen med de nationale foreninger for at sikre, at den grafiske industris stemme bliver hørt.

Intergrafs kerneopgave er at positionere print som en uundværlig søjle i et bæredygtigt og inkluderende Europa, hvor de unikke styrker ved trykt kommunikation og emballage bidrager til en cirkulær økonomi og styrker virksomheder, uddannelse, demokratisk adgang, kulturelt udtryk og miljømæssigt ansvar.

Intergraf udvikler og driver desuden politiske kampagner samt dokumentation for papir og tryk i den cirkulære økonomi. Desuden har man udviklet anbefalinger til CO2-beregninger i trykkeribranchen og promoverer ClimateCalc.

Intergraf udgiver årligt en økonomisk rapport samt afholder flere konferencer som Shaping the Future with Print og Print Matters.

Intergraf repræsenterer 110.000 virksomheder, 550.000 ansatte og 85 mia. euro i omsætning.

Generalsekretær

Beatrice Klose, da hun var i Danmark til et møde.

GRAKOMS ESG-CHEF:

’ESG skal være et ledelsesvalg – ikke et administrativt monster’

Dereguleringen i EU har betydet, at langt færre virksomheder er omfattet af ESG-krav. For GRAKOMs chef for ESG og bæredygtig udvikling, Mark Williams, giver det branchen mulighed for at koble bæredygtighed tættere på kerneforretningen.

”ESG har været drevet af compliance i sådan en grad, at det til sidst hæmmede virksomhedernes konkurrenceevne voldsomt. Administrativt blev det alt for omfattende. Heldigvis er flere krav rullet tilbage eller sat på pause. Det giver helt andre muligheder for virksomhederne, siger GRAKOMs chef for ESG og bæredygtig udvikling, Mark Williams. Flere lovkrav er rullet tilbage: Green Claims er trukket tilbage, CSRD omfatter nu langt færre virksomheder, og EUDR er udskudt endnu et år og blevet gjort delvist enklere.

For GRAKOMs ESG-chef betyder udviklingen ikke, at arbejdet med bæredygtighed er blevet mindre vigtigt. Tværtimod. Han oplever, at tilbagerulningen gør det muligt at genopfinde formålet med arbejdet.

”Dereguleringen giver mulighed for at flytte ESG væk fra at være en regelstyret øvelse til at blive forretningsorienteret og koblet til det, som virksomhederne faktisk lever af,” siger han og uddyber, at det

vil skabe langt mere værdi for virksomheden og give bedre mening for ledelsen.

”Nu kan ledelsen prioritere netop de områder, der betyder noget for deres virksomhed at arbejde med i forhold til bæredygtighed, og det tror jeg skaber mere fremskridt.”

ESG bliver mere et kundekrav end et lovkrav

Selvom reglerne er ændret, betyder det ikke, at dokumentationen ikke får nogen betydning.

”Kunderne vil stadig efterspørge dokumentation for produkters og virksomheders bæredygtighed, og især fra større virksomheder vil der blive efterspurgt krav ned i leverandørkæden. Desuden er banker og andre finansielle institutioner pålagt at bede om ESG-oplysninger,” siger Mark Williams.

Han beskriver 2025 som et år med meget usikkerhed.

”Der har været et vakuum. Mange virksomheder – også de store – har måt-

tet genoverveje deres setup, fordi de havde planlagt efter regler, som senere blev ændret. Det har sat efterspørgslen efter klima- og ESG-data på pause, men jeg er sikker på, at vi ser, at det kommer igen.”

Mark Williams uddyber: ”ESG bliver mere et kundekrav end et lovkrav. Derfor får certificeringer, miljømærker og frivillige bæredygtighedsstandarder en større rolle.

GRAKOMs opgave er at hjælpe medlemmerne i hverdagen

Mark Williams ser GRAKOMs opgave som at oversætte den nye situation til noget, der kan bruges direkte i medlemmernes hverdag. ”Vi hjælper medlemmerne med klimaregnskaber via ClimateCalc, med sporbarhed via FSC-ordningerne og med ESG-dokumentation via vores rådgivning. Det giver et solidt

grundlag for at reducere CO2-udledninger,” siger Mark Williams.

GRAKOMs indsats bygger på en samlet strategi for, hvordan foreningen kan støtte medlemmerne i arbejdet med ESG.

”Vi arbejder ud fra en klar målsætning om at være medlemmernes foretrukne ESG-partner. Det betyder, at vores rådgivning skal gøre det lettere at omsætte ESG-krav til forretning og konkurrencekraft, og samtidig skal vi sikre en ansvarlig balance mellem bæredygtighed og sund virksomhedsdrift,” siger Mark Williams.

Han forklarer videre, at strategiens udgangspunkt er, at GRAKOM skal være på forkant med regulering og hurtigt kunne omsætte ny lovgivning til noget konkret og anvendeligt for medlemmerne.

”Det er en vigtig del af vores rolle at omsætte regulering til praksis, så medlem-

’Dereguleringen giver mulighed for at flytte ESG væk fra at være en regelstyret øvelse til at blive forretningsorienteret og koblet til det, som virksomhederne faktisk lever af

GRAKOMs rådgivning dækker:

• ESG-strategi og -rapportering

• Klima og ClimateCalc

• Miljømærker og produktmærker

• Ledelsessystemer

• Arbejdsmiljø

merne ikke skal navigere i det alene,” siger han og tilføjer, at strategien også handler om tættere kontakt til medlemmerne, så ESG-støtten opleves som en tydelig værdi.

GRAKOM rådgiver på tværs af hele ESGområdet

Han understreger, at GRAKOMs arbejde omfatter rådgivning på tværs af hele ESG-området – fra klimaregnskaber og miljømærker til certificeringer, ledelsessystemer og ESG-rapportering.

Netop det at bruge arbejdet med bæredygtighed som et ledelsesredskab, er også en rådgivning, som GRAKOM yder, fortæller

Mark Williams:

”Vi hjælper med at implementere ledelsessystemer, der gør ESG-arbejdet konkret og integreret i virksomhedens processer. Et ledelsessystem fungerer som en håndbog til,

Mark Williams blev chef for ESG & bæredygtig udvikling i GRAKOM i januar 2025. Han har tidligere arbejdet både i konsulentbranchen og in-house med særligt ESG, bæredygtighed og forretningsudvikling.

hvordan man arbejder mere holistisk med bæredygtighed.”

GRAKOMs chef for ESG & bæredygtig udvikling tror ikke, at behovet for dokumentation forsvinder, selvom kravene er blevet lempet.

”Kunderne vil fortsat gerne se, at man har styr på bæredygtighed og performance. Frivillige standarder kan gøre det simpelt og relevant. Og sammen med Intergraf arbejder vi for gode rammevilkår for vores medlemmer og leverer værktøjer og rådgivning, der gør det lettere at arbejde praktisk med ESG. Vi kender branchen og kan derfor tilbyde målrettet rådgivning i modsætning til rådgivere uden for branchen.”

Mark Williams, chef for ESG & bæredygtig udvikling, GRAKOM

Sådan kan grafiske virksomheder bruge VSME-standarden til enkel og relevant ESG-rapportering

Selv uden nye lovkrav oplever grafiske virksomheder, at forventningerne til ESG-dokumentation stiger. VSME-standarden giver en ramme, som virksomhederne kan arbejde systematisk ud fra.

Mange små og mellemstore virksomheder mærker stadig kravene til ESG-dokumentation til trods for, at der politisk har været en deregulering fra EU’s side. Det gælder også virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, fordi de bliver mødt af forventninger fra kunder og finansielle partnere.

En undersøgelse blandt GRAKOMs medlemmer viser, at 49 pct. oplever, at kunderne stiller større krav til dokumentation for ESG-forhold end for et år siden. Samme andel siger, at ESG-krav har øget risikoen ved at drive virksomhed.

ESG-rapportering bruges samtidig i stigende grad som et strategisk værktøj, der både giver retning og overblik. Ifølge en undersøgelse fra Beierholm er det hele 72 pct., der fortsætter arbejdet med ESG-rapportering netop af den grund. Det genkender chef for ESG & bæredygtig udvikling i GRAKOM, Mark Williams:

”Vi kan se fire helt konkrete grunde til, at ESG-rapportering giver værdi: Det hjælper virksomheder med at imødekomme datakrav fra kunder, forbedrer adgangen til kapital og finansiering, beskytter mod greenwashing og løfter den interne struktur og professionalisering.”

VSME-standarden er velegnet til mindre virksomheder

VSME-standarden er udviklet af EFRAG for EU for at hjælpe SMV’er med at arbejde systematisk med ESG-rapportering. Standarden er tilpasset mindre virksomheders ressourcer og behov og består af et basismodul og et udvidet modul.

Miljø- og klimarådgiver i GRAKOM, Kamilla From-Nielsen, anbefaler, at GRAKOMs medlemmer anvender den udvidede version:

”I den grafiske branche arbejder man med komplicerede materialeflows, og standardmodulet er derfor ikke tilstrækkeligt. Scope 3-udledninger udgør en stor del af klimaaftrykket, og de er kun med i den udvidede model. Desuden giver den udvidede model en dybere forståelse af virksomhedens klimaaftryk i forhold til, hvor påvirkningerne ligger, og hvordan man kan arbejde med dem.”

GRAKOMs ESG-afdeling har gennemgået hele VSME-standarden og har nøje udvalgt de nøgletal, der er de mest relevante for grafiske virksomheder. Her spiller sporbarhed en central rolle, forklarer Kamilla From-Nielsen:

GRAKOM tilbyder rådgivning til medlemmerne, der vil i gang med eller ønsker at løfte deres rapportering. Det omfatter bl.a. afklaring af scope og ambitionsniveau, kortlægning af eksisterende data, lukning af datagaps, hjælp til udarbejdelse af en samlet ESG-rapport, og rådgivningen kan kobles til de værktøjer, branchen allerede kender, herunder Grafisk ESG-kodeks, ledelsessystemer, ClimateCalc, FSC-certificeringer og miljømærker som Blomsten og Svanen.

”Sporbarhed er helt afgørende i den grafiske branche, fordi kunderne forventer dokumentation for, hvor materialerne kommer fra, og hvordan de bliver håndteret, og kun i den udvidede model kan man inddrage sporbarhed.”

Det udvidede modul giver også mulighed for at arbejde med strategi og politikker, CO2-udledninger, scope 3, energiforbrug, vandforbrug, ressourceforbrug, spild, materialevalg, certificeringer samt arbejdsforhold.

”Samlet set får de grafiske virksomheder en ramme, der gør det muligt at arbejde systematisk med data, der er relevante for den grafiske branche, og dermed få et tydeligt billede af, hvordan påvirkninger fordeler sig i værdikæden,” lyder det fra Kamilla From-Nielsen.

Status på EU’s bæredygtighedslovgivning

EU’s lovgivning om bæredygtighed er præget af udsættelser, justeringer og tilbagerulninger, som gør det vanskeligt for virksomheder at følge med. Her er en kort status.

Siden EU’s Green Deal i 2019 har virksomheder oplevet en lang række nye regler om bæredygtighed og miljø. I 2025 skiftede EU kurs med flere omnibuspakker, der skal lette byrderne gennem ændringer, forenklinger og udsættelser. Her er hovedpunkterne.

CSRD / ESG-rapportering

EU hævede i 2025 tærskelværdierne i CSRD og indførte et stop-the-clock, så over 80 pct. af de tidligere omfattede danske virksomheder nu fritages for rapportering. Samtidig har EU lanceret en frivillig VSME-standard for små og mellemstore virksomheder, som bygger på CSRD-principperne, men er enklere og mere fleksibel.

Miljømarkedsføring og Green Claims

EU trak Green Claims tilbage i 2025, men området er fortsat reguleret i Danmark. Forbrugerombudsmandens vejledning stiller større krav til dokumentation af miljøog klimaudsagn, herunder brugen af miljømærker og tredjepartsverificering samt kompensationsbaserede udsagn.

Udvidet producentansvar og emballageforordning

Det udvidede producentansvar trådte i kraft den 1. oktober 2025 med miljøgraduering og nye administrative krav. Kritik fra erhvervslivet førte til etableringen af Virksom-

hedsforum, hvor GRAKOM deltager, for at identificere bøvl og uhensigtsmæssige processer. Virksomhedsforum er kommet med anbefalinger til Miljøministeren, men arbejdet blev sat på hold, da folketingsvalget blev udskrevet. EU’s nye emballageforordning (PPWR) er trådt i kraft og gælder fra den 12. august 2026 med nye krav til design, mærkning og begrænsninger.

EUDR-skovrydningsforordningen

Europa Parlamentet og Rådet nåede i december 2025 til enighed om at forenkle reglerne og udsætte ikrafttrædelsen. Trykte produkter som bøger, magasiner og aviser er taget ud af forordningen, mens papir, pap og emballage fortsat er omfattet. Kravene lempes, især den første aktør på markedet skal indsende fuld due diligence. Fristerne er udskudt til 30. december 2026 for store og mellemstore virksomheder og til den 30. juni 2027 for mikro og små virksomheder.

Ecodesign-forordningen (ESPR)

ESPR trådte i kraft i 2024 og fastsætter gradvise krav gennem delegerede retsakter. De første krav gælder tekstiler og berører ikke grafiske virksomheder, men ordningen kan fremover omfatte emballage, papir og grafiske produkter med fokus på genanvendelighed og digitale produktpas.

Kontrakt-tjek

Vidste du, at nye medlemmer kan få gennemgået deres ansættelseskontrakter?

Så undgår du dyre fejl og uklare formuleringer. Få styr på det – før det bliver en sag.

Mærk jer grønnere

Vidste du, at GRAKOM hjælper med miljømærker og certificeringer som Svanen, FSC®, PEFC™ og Blomsten?

Vi guider dig til det rigtige valg og til selve licensen. Så kan du mærke produkterne med ro i maven.

Danske bureauledere hentede inspiration i Hamborgs satsning på kreative virksomheder

På en todages tur så 22 danske bureauledere, hvordan man i Hamborg arbejder målrettet med at støtte kreative virksomheder gennem rådgivning, midlertidige arbejdsrum, investeringer, innovation og AI. Besøg hos organisationer og bureauer gav ny inspiration, og deltagerne fik samtidig stort udbytte af at dele udfordringer og løsninger.

Selvom Hamborgs havn er den femtestørste i Europa med en omsætning på 1,2 mia. euro, er reklameindustrien i byen mere end dobbelt så stor med en omsætning på 2,7 mia. euro. Reklameindustrien er samtidig det næststørste af de 11 markeder i hele den kreative industri i Hamborg, der tilsammen beskæftiger over 100.000 personer og i 2021 omsatte for 12,3 mia. euro.

Det var bl.a. den tyngde, der fik 22 danske bureauledere til at tage til Hamborg med Creative Club for at blive inspireret af, hvad der sker inden for reklamebranchen i den nordtyske metropol syd for Danmark.

Hamburg Kreativ Geellschaft: Rådgivning, coaching og hjælp til kreative startups

Allerede ved første stop hos Hamburg Kreativ Gesellschaft tegnede der sig et billede af et samlet økosystem, der hjælper kreative startups med at få succes. Partner Cigdem Boom-Aker beskrev Kreativ Gesellschaft som et sted, hvor byens kreative får adgang til rådgivning, træning og coaching, og hvor freelancere, bureauer, studerende og selvstændige kan hente hjælp til alt fra forretningsudvikling til forsikring og økonomi. Organisationen driver også et online akademi målrettet nye selvstændige i branchen. Finansieringen kommer primært fra kommunen, men også fra EU-fonde og nationale midler.

Arbejdsrum for kreative og matchmaking:

Tomme bygninger bliver midlertidige arbejdspladser Hamburg Kreativ Gesellschaft tilbyder dog langt mere end rådgivning. Når butikker lukker, eller bygninger står tomme, overtager organisationen lokalerne og indretter dem som midlertidige arbejdsrum for kreative. Et eksempel er et tidligere stormagasin på mere end 8.000 m2, hvor omkring 200 kreative arbejdede side om side over flere etager. Et andet projekt er en gammel industribygning, som nu rummer atelierer, studier og coworking-miljøer.

Cross Innovation Hub er endnu et initiativ, hvor industrivirksomheder matches med to kreative partnere for at løse konkrete udfordringer og tænke i nye baner, som virksomhederne måske ikke selv har været opmærksomme på.

Design Zentrum Hamburg: Talks om AI og netværk for designere

Design Zentrum Hamburg er et initiativ under Hamburg Kreativ Gesellschaft. Målet er at styrke designere gennem netværksarrangementer, talks, udstillinger og workshops. Design Zentrum står bag Designtalks om aktuelle temaer som

Hamborgs kreative får adgang til rådgivning, træning og coaching, og freelancere, bureauer, studerende og selvstændige kan hente hjælp til alt fra forretningsudvikling til forsikring og økonomi.

AI og interior design. Design Zentrum står også bag DesignVisit med besøg på messer og på virksomheder og Textile Week med fokus på innovation i tekstildesign. Endvidere udgiver de et onlinemagasin med portrætter af designere og har partnerskaber med flere bureauer. Et stort søsterprojekt er Fabric, som er et future fashion-laboratorium på tre etager i en jugendstil-bygning, hvor medlemmer kan bruge værksteder, symaskiner, printmaskiner, event-rum og butikslokaler for et

fast månedligt beløb. Netværksarrangementerne er gratis, og talks koster kun symbolsk betaling.

Nextmedia Hamburg: Idéudvikling og investeringer

Efter besøget hos Design Zentrum gik turen videre til Nextmedia Hamburg, der lige som Design Zentrum er en del af Hamburg Kreativ Gesellschaft. Nextmedia Hamburg er støttet af kommunen og har til opgave at hjælpe virksomheder med at udvikle nye idéer og skalere dem. Her arbejder man på tværs af den kreative industris 11 markeder med særligt fokus på software/games, marketing/reklame samt presse og forlagsvirksomhed. Nextmedia hjælper med idéudvikling, prototyper og adgang til investeringer.

Nextmedia samler også aktører i det internationale forum, AI Media Leaders, hvor man diskuterer, hvordan AI påvirker industrien. De hjælper hvert år fem startups med kapital, rådgivning og workspace. Nextmedia har mødestedet The Space, hvor virksomheder sidder og arbejder side om side og kan bruge lokalerne til events og møder.

Scholz & Friends: Cases og dialog om kreative greb

Efter besøgene hos de semioffentlige organisationer gik turen videre til bureauerne. Hos

Scholz & Friends viste CEO Marielle Wilsdorf inspirerende cases og gik i dialog med de danske bureauledere om, hvordan danske bureauer arbejder med tilsvarende kreative greb. Tidligere kreative direktør og managing director hos Scholz & Friends, Thomas Dempewolf, nu head of brand creative hos den tyske kaffekæde Tchibo, fortalte om oplevelsen af at gå fra et bureau til en stor organisation, hvor værdiskabelsen foregår på andre præmisser.

Peter Schmidt Group: Har udviklet en international festival

Hos Peter Schmidt Group, der er en del af Omnicom Group, fortalte executive creative director Sven Rieckmann om bureauets arbejde med packaging og branding. Bureauet, der har 108 medarbejdere, har udviklet designfestivalen Future Playgrounds. Her samles internationale designere, kunstnere og eksperter til oplæg og workshops om kreativitet, eksperimenter og den konstruktive rolle, som kaos kan spille i designprocesser.

Fork Unstable Media: AI i praksis og krav til faglighed

Det sidste besøg på turen var hos Fork Unstable Media, hvor creative director Roman Hilmer fortalte om bureauets værdier og AI, og motion design director Mark Huff gav et

konkret indblik i, hvordan bureauet arbejder med AI. Mark Huff viste konkrete eksempler på, hvordan AI kan accelerere pitchprocesser og visualiseringer. Han understregede, at god kvalitet kræver specialister, der kan vurdere og styre den kunstige intelligens, og at branchen står med en udfordring ift. at uddanne unge, fordi AI ikke erstatter forståelsen for håndværket.

Netværk på bureaulederturen: Åbenhed og nye relationer

De 22 bureauledere oplevede ikke kun et tæt og fagligt program, men også en stor åbenhed på tværs af deltagerne. På turen fremhævede flere, at netværket og de uformelle samtaler var mindst lige så værdifulde som oplæggene, fordi bureaulederne delte udfordringer og perspektiver og så sig mere som kolleger end konkurrenter.

Er du interesseret i at få invitation til bureaulederturen fra 7.-10. marts 2027 til London, så skriv til branchechef i Creative Club, Michael Brochmann, på mbn@creativeclub.dk

Gruppebillede, da bureaulederne var på besøg hos Scholz & Friends i Hamborg.

Det tog deltagerne med hjem fra Creative Clubs bureauledertur

”Åbenheden gjorde turen helt særlig”

”Det, der især gjorde indtryk, var den åbenhed, der opstod på tværs. Vi var nye i gruppen, og man ved ikke på forhånd, om man kommer ind i et fællesskab eller står lidt ved siden af. Men der var mange førstegangs-deltagere, og det gav en god dynamik. Jeg nåede at tale med næsten alle, selvom programmet var tæt, og det gjorde turen virkelig værdifuld.

Det var inspirerende at høre, hvordan andre arbejder og løser deres opgaver. Når man møder hinanden i de rammer, får man en anden relation, også selvom man til daglig kan stå over for hinanden i pitches. Man opdager hurtigt, at der ofte er plads til samarbejde, når man først får talt sammen.

Vi er et web- og techbureau og vil gerne have flere kvindelige ansatte, og jeg håber også, at der vil være flere kvinder med næste år. Jeg vil i hvert fald gerne afsted igen.”

Ebbe Vestergård, COO & partner i Brand by Hand, der var afsted sammen med CEO Mikkel Andersen og CTO René Baade Pedersen.

”Det gav ro i maven at få tankerne valideret”

”Det bedste ved turen var at få tid til at reflektere over de udfordringer, branchen står i, og tale med andre bureauledere om de samme overvejelser. Man går ofte alene med sine tanker om alt fra AI til retning for bureauet, og det betyder meget at få dem valideret af andre, der står i noget tilsvarende. Snakkene har været meget åbne, selvom vi kommer fra bureauer, der

Elev-hjælp

Vidste du, at du kan få rådgivning om elever og erhvervsuddannelser?

Få styr på regler, løntrin, skoleophold og sygdom. Så kan du fokusere på at udvikle talent.

arbejder forskelligt og har forskellige budgetter. Det ændrer ikke på, at man sagtens kan lade sig inspirere af det kreative og den måde, andre eksekverer på, og omsætte det til sin egen virkelighed. Turen gav en tryghed i, at der sker meget med AI og transformation, og at de valg, vi træffer, er de rigtige. Jeg kunne sagtens finde på at tage med igen.”

Anders Fuglsang Abrahamsen, direktør og medejer i Vestjysk Marketing

”De tre bureauer bekræftede mig i det, jeg tror på”

”Det, jeg især tager med mig, er inspirationen fra bureaubesøgene hos Scholz & Friends, Peter Schmidt Group og Fork Unstable Media. Hos det første bureau blev jeg bekræftet i, at følelser spiller en rolle, uanset om man arbejder med B2C eller B2B. Hos Peter Schmidt Group mødte vi et stort bureau, der var fuldstændig nede på jorden og virkelig generøse med deres erfaringer. Og hos Fork fik vi et konkret indblik i, hvordan AI og budgetter hænger sammen i praksis. Det ramte noget i mig, for jeg er helt overbevist om, at en original tanke altid skal komme først. AI kan meget, men den skal bruges til at løfte en idé – ikke erstatte den.

Netværket betyder også meget. Folk deler ærligt, og man bliver hurtigt bekræftet i, at man ikke står alene med sine overvejelser. Jeg vil gerne afsted igen. CEO & kreativ direktør, Jesper Yde, YdePlus

Kompetenceløft med støtte

Vidste du, at GRAKOM rådgiver om efteruddannelse –og hvordan du bruger kompetenceudviklingsfondene?

Opkvalificér holdet med de rigtige muligheder –uden det gør ondt på bundlinjen. Få styr på det – før det bliver en sag.

’Jeg kunne sagtens finde på at tage med igen’

Ebbe Vestergård, COO & partner i Brand by Hand

’Når

man møder hinanden i de rammer, får man en anden relation’

Din Pension fortjener den rigtige samtale

Vi rådgiver om pension, sundhed og trivsel med blik for nuancerne - så du kan få mere ud af livet

GRAKOM har en aftale med Velliv, som giver medlemmer af GRAKOM mulighed for at indgå en pensionsaftale med attraktive priser og vilkår hos Velliv. Læs mere på www.grakom.dk

’Det ramte noget i mig, for jeg er helt overbevist om, at en original tanke altid skal komme først’

Mere ud af livet

Anders Fuglsang Abrahamsen, direktør og medejer i Vestjysk Marketing

Jesper Yde, CEO & kreativ direktør, YdePlus

Få færre sygedage og bedre trivsel

Oplever I også, at sygdom blandt medarbejderne kan påvirke både økonomi og planlægning?

Med en sundhedsforsikring hos os får jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for 10 arbejdsdage. De får også nem adgang til online læge, fysioterapeut og psykolog direkte på mobilen.

Sundhedsforsikringen er samtidig et attraktivt medarbejdergode, der kan mindske sygefravær og hjælpe jer med at fastholde og tiltrække medarbejdere.

Kontakt jeres rådgiver, ring på 33 55 29 19, eller læs mere på codan.dk/sundhed

Sådan hjælper vi jer til en sundere bundlinje

Attraktiv arbejdsplads med bedre trivsel

Sundere bundlinje med lavere sygefravær

Hurtig behandling og færre bekymringer