Kommunikationsindustrien / GRAKOM februar 2022

01 22

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

REKRUTTERING

De unge lægger vægt på karriereudvikling s.4

Magasin for medlemmerne af GRAKOM – erhvervsorganisationen for kommunikationsindustrien

INDHOLD

s.10 s. 8

Stibo Complete Kampagne skal skaffe 10 elever

s.10

Flexoprint Du får medarbejdere, der vil blive hos dig for altid

s.19

Jura Det er ikke gratis at betale med samtykke

s.20 Nyt medlem Ydelserne er gængse, navnet og tilgangen er anderledes hos nyt digitalbureau s.24

s.24

Foto Fotografkonkurrencer løfter faget

s.4

REKRUTTERING:

Kommunikationsindustrien mangler arbejdskraft Mona Juul

Nikolaj Jacobsen

Jesper Clement

Birgitte Dam Jensen Forfatter og coach

Mads Fuhr Frederiksen General Manager, AKQA Denmark

Bo Netterstrøm Dr.med. og forfatter

Mikkel Lemvig Designdirektør, Kontrapunkt

s.28

Josephine Staunsbjerg Influencer marketer, JOST Communication

Benedicte Grumstrup Influencer agent, WeInfluence

Ruben Søltoft Komiker grakom.dk/dagen22

'GRAKOM DAGEN ' MED SOM INDSTIK Følg GRAKOM på LinkedIn: linkedin.com/company/bfgrakom

s.2

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

KOMMENTAR

01 22

Kommunikationsindustrien står sammen i GRAKOM

februar 2022

UDGIVELSE OG REDAKTION GRAKOM Afdeling i Odense: Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C Afdeling i København: Nybrogade 12, 1203 København K T. 63 12 70 00 www.grakom.dk grakom@grakom.dk

I hånden har du første nummer af magasinet Kommunikationsindustrien. Den trofaste læser vil måske sige: ”Det er jo bare navnet, der er ændret. Det er jo GRAKOM Magasinet, som tidligere hed Udkom, og som før det hed Aftryk”. Men det er ikke bare et navn.

Udviklingen på GRAKOMs medlemsmagasin afspejler den rejse, vi som organisation har været igennem.

REDAKTION Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Pia Osbæck KORREKTUR Birgitte Sørensen DESIGN OG PRODUKTION Mediegruppen A/S TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S DISTRIBUTION Post Danmark SKRIFTBRUG Source Sans

’Vi vil med magasinet tage fat i fælles udfordringer’

Vi relancerer GRAKOMs medlemsmagasin under navnet Kommunikationsindustrien, fordi det er det, vi er, og fordi vores medlemsmagasin er for alle virksomheder i hele værdikæden inden for kommunikation. Magasinets ambition er at skrive om de emner, der samler virksomheder på tværs i kommunikationsindustrien, og om de fælles problemer, udfordringer og muligheder.

Vi vil med magasinet tage fat i fælles udfordringer som mangel på arbejdskraft, der både er hovedtemaet i dette nummer og et stort og aktuelt problem rundt omkring i alle typer af virksomheder. Næste gang kan det være om den grønne omstilling, som alle virksomheder skal være en del af, eller vi kan sætte fokus på danske virksomheders position i global konkurrence, politiske reguleringer, der hæmmer markedet for kommunikationsydelser, råvaremangel, lønforhandlinger, sygefravær, ledelsesudfordringer og meget andet.

Vi kommer også til at se nærmere på de positive muligheder for vores medlemsvirksomheder. Hvor bevæger kommunikationsmarkedet sig hen? Nye trends, nye markeder, nye produkter og services, nye teknologier

og nye perspektiver i digitaliseringen.

Magasinet skal også inspirere og give idéer til ny forretning og nye samarbejdsrelationer på tværs af kommunikationsindustrien.

Og så vil vi også dykke ned i de gode historier fra branchen. Det handler ikke om de dagsaktuelle nyheder, for dem leverer vi til jer digitalt, men det handler om inspirationshistorierne fra industrien. Det kan være om trykkeriet, der er blevet grønt, om emballagevirksomheden, der er blevet lean, om bureauet, der er blevet internationalt, om fotografen, der deltog i verdensmesterskabet, om to virksomheder, der har slået kræfterne sammen og har fundet ny styrke i det, eller om designeren, der har opfundet noget helt nyt.

Kommunikationsindustrien er fuld af succeshistorier, der kan inspirere andre. Det vil vi vise, og så vil vi vise, at det giver bedst mening for kommunikationsindustrien at stå sammen – i GRAKOM.

Thomas Torp,

ansvarshavende udgiver og administrerende direktør, GRAKOM

Denne tryksag er trykt med ansvar Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Tryksagen lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er den produceret i Danmark på et dansk trykkeri, der har ordnede arbejdsforhold og tager socialt ansvar.

32. årgang ISSN 2596-8351 Oplag: 2.000 stk.

Medlem af Eurographic Press

Cl

im

s.3

Medlemsmagasin for GRAKOM

ate C a

lc

Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM

Bliv klogere på trykmedansvar.dk

REKRUTTERING

Af: Mads Lindegaard, cheføkonom i Grakom

Illustration: Solveig Hvidt

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

s.4

s.5

Medlemsmagasin for GRAKOM

Efterspørgslen på arbejdskraft er så stor i næsten hele samfundet, at flere brancher melder om mangel på arbejdskraft. Kommunikationsindustrien er ikke gået fri. Udfordringerne i både bureauer og produktionsvirksomheder synes lige så store som i resten af samfundet.

Det danske arbejdsmarked er brandvarmt. De seneste mange måneder er beskæftigelsen steget hver måned, når Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for beskæftigelsen. I november 2021 var der hele 114.000 flere beskæftigede end før den første corona-nedlukning.

Ledigheden er helt nede på 2,8 pct., hvilket er lavt i en historisk sammenhæng og i de fleste økonomers øjne betydeligt under den strukturelle ledighed. Selv om corona-smitten i skrivende stund (ultimo januar) er ganske udbredt i samfundet, er der ingen tvivl om, at arbejdsmarkedet har lagt epidemien bag sig.

Mange forgæves rekrutteringer Alene i andet halvår af 2021 opgør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at der på landsplan var 157.920 forgæves rekrutteringer, svarende til hele 33 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg.

Lige inden corona-pandemien brød ud, var der også pres på arbejdsmarkedet, og der blev meldt om mangel på arbejdskraft.

I andet halvår af 2019 var der til sammenligning 61.370 forgæves rekrutteringsforsøg, og det svarer til 23 pct. forgæves rekrutteringer. Presset på arbejdsmarkedet er på nuværende tidspunkt betydeligt højere, end det var tilbage i 2019, hvor der også var stor offentlig diskussion omkring arbejdskraft.

Bureauerne har udfordringer med at skaffe arbejdskraft Det kan være svært at måle decideret mangel på arbejdskraft, men der er flere indikationer. Tager man udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udgiver, er der tegn på, at de kreative bureauer har lige så store udfordringer med at rekruttere arbejdskraft som resten af samfundet.

s.6

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

For bureauerne (fx reklame- og kommunikationsbureauer) var der 5 pct. af stillingsbetegnelserne, hvor der var mangel på arbejdskraft, og yderligere 70 pct., hvor der meldes om gode jobmuligheder i andet halvår 2021. Dermed er bureauerne omtrent på niveau med resten af samfundet, hvor der blev meldt om mangel på arbejdskraft på 3 pct. af stillingsbetegnelserne og om gode jobmuligheder på 74 pct.

De jobtitler, hvor der i andet halvår 2021 blev meldt om mangel på arbejdskraft, var blandt andet kommunikationskonsulenter og kommunikationsmedarbejdere.

Produktionsvirksomheder har også udfordringer Blandt produktionsvirksomhederne (fx trykkerier, tekstiltrykkerier, emballageproducenter og skilteproducenter) havde hele 78 pct. af stillingsbetegnelserne gode jobmuligheder, hvilket også vidner om et betydeligt pres på arbejdsmarkedet.

Før corona kom til landet, udgjorde stillingsbetegnelserne med gode jobmuligheder 58 pct., og mangel på arbejdskraft udgjorde 1 pct. Samlet set under 60 pct.

Efterspørgslen på arbejdskraft for produktionsvirksomhederne er dermed steget markant de seneste to år og er på niveau med resten af samfundet.

En anden indikation på, at produktionsvirksomhederne har betydelig mangel på arbejdskraft, er, at ifølge Danmarks Statistik meldte hele 44 pct. af virksomhederne inden for træ- og papirindustri samt trykkerier om, at mangel på arbejdskraft gav produktionsbegrænsninger i fjerde kvartal 2021. Det tilsvarende tal for fjerde kvartal 2019 var 4 pct.

OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN Arbejdsmarkedsbalancen udkommer hvert halve år. Den viser jobmulighederne for ca. 900 stillingsbetegnelser fordelt på otte regionale områder.

Arbejdsmarkedsbalancen er baseret på en kombination af statistik om ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra ca. 14.000 virksomheder om eventuelle rekrutteringsvanskeligheder.

Mangel på arbejdskraft: Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed i RAR-området (Regionale Arbejdsmarkedsråd).

Gode jobmuligheder: Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning i RAR-området.

Paradoks: Stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed i RAR-området.

Mindre gode jobmuligheder: Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning i RAR-området.

Forgæves rekrutteringer på landsplan 180.000

157.920

160.000

SÅDAN GJORDE VI

140.000

Analysen tog udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen, som udgives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

120.000 100.000 80.000

61.370

60.000

Der blev udvalgt den type stillinger, som producerer virksomhedernes kerneprodukt inden for de to delbrancher bureauer og produktionsvirksomheder.

40.000 20.000 0

2. halvår 2019

2. halvår 2021

For bureauer omfatter stillinger arbejde inden for kommunikation, marketing, art directing og tekstforfatning.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Andel af rekrutteringer, som var forgæves

20%

For produktionsvirksomheder kan dette være medarbejdere, som beskæftiger sig med tryk på papir, tekstil eller emballage, bogbinding, skilte mm.

Derefter er andelen af stillingsbetegnelser med gode jobmuligheder, mangel på arbejdskraft, omfattende mangel på arbejdskraft og paradoks talt sammen. Andelene er uvægtede.

33%

2. halvår 2019

Dette giver en indikation af efterspørgslen efter arbejdskraft og om eventuelt begyndende flaskehalse på arbejdsmarkedet.

2. halvår 2021

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Udviklingen i efterspørgslen på arbejdskraft i kommunikationsindustrien og resten af erhvervslivet 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30%

Mangel på arbejdskraft

20%

Gode jobmuligheder

10% 0%

Paradoks Bureau

Bureau

Produktion

Produktion

Resten af erhvervslivet

2019-2

2021-2

2019-2

2021-2

2019-2

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger

s.7

Medlemsmagasin for GRAKOM

Resten af erhvervslivet 2021-2

Mads Lindegaard ml@grakom.dk

REKRUTTERING

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Kampagne skal skaffe 10 elever Stibo Complete har udviklet et elevprogram, fordi man vil hente nye medarbejdere direkte fra skolen. Men i erkendelse af, at der skal noget ekstra til, har man valgt at køre en kampagne, som adskiller sig både i udtryk og kommunikation fra resten af Stibo Complets identitet.

Foto: Superego

s.8

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Som så mange andre brancher kæmper kommunikationsindustrien med rekrutteringsudfordringer, og hvis man vil løse udfordringerne med at skaffe personale, er det en god idé at gå andre veje, end man plejer at gå.

Det har Stibo Complete gjort. I sidste måned søsatte virksomheden sammen med sit bureau Superego en rekrutteringskampagne rettet specifikt mod de unge.

Formålet er at tiltrække 10 nye elever til produktionen i Horsens inden udgangen af i år. »Vi kan se, at der ikke er arbejdsløshed, så det er svært at gå ud og hente nogle dygtige på markedet. I stedet for har vi valgt at hente dem direkte fra skolen og selv lære dem op. Men der skal noget ekstra til, og derfor er vi gået ud med en fortælling om, at vores branche bestemt ikke er gammeldags,« siger Søren Henriksen, CEO i Stibo Complete.

Karrieremuligheder er udslagsgivende for de unge Kampagnen, som kører på de sociale medier, i første omgang Facebook og Instagram, har til formål at fortælle om Stibo Completes nye elevprogram. Programmet er udformet på baggrund af analyser, som har givet en række indsigter i, hvad de unge efterspørger. »Vi fandt bl.a. ud af, at karrieremulighederne på sigt er udslagsgivende for de unges valg af erhvervsuddannelser. Mange gør sig tanker om, hvad en uddannelse og en virksomhed kan tilbyde i nuet, men vigtigt er også, at man som ung ikke afgrænser sig for meget ved at specialisere sig for tidligt i livet. Derfor kunne vi med fordel fokusere en del af kampagnens budskaber på gode fremtidsmuligheder inden for mange forskellige brancher,« siger projektchef i Superego, Mike Kaspersen, der er ansvarlig for kampagnen.

Adskiller sig i udtryk og kommunikation fra Stibo Complete Kampagnen om elevprogrammet adskiller sig både i udtryk og kommunikation fra resten af Stibo Complets identitet. »Vi ville gerne tale direkte til målgruppen i et sprog og med et udtryk, de unge kan identificere sig med,« siger Mike Kaspersen og fortsætter: »Det kræver en modig kunde, når man gennemfører et program og en kampagne, som er anderledes fra virksomhedens normale udtryk, og som skal skabe opmærksomhed og bidrage til et ændret syn på branchen.«

Elevprogrammet kan ses på stibocomplete.com/elevprogram

’Der skal noget ekstra til, og derfor er vi gået ud med en fortælling om, at vores branche bestemt ikke er gammeldags.’

Søren Henriksen, CEO i Stibo Complete

s.9

Medlemsmagasin for GRAKOM

REKRUTTERING

’Du får medarbejdere, der vil blive hos dig for altid’ Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Flexoprint har ansat tre ægtepar. Det kan godt anbefales, siger adm. direktør Lars Ole Nauta.

Foto: Flexoprint

FlexoPrints adm. direktør, Lars Ole Nauta, havde forsvoret, at han ville have ægtepar ansat i sin virksomhed. Endsige at anbefale andre at have det. Det ville da kun give problemer, var han overbevist om. ”Hvis den ene holder op eller bliver fyret, går den anden måske også,” er en af de ulemper, som Lars Ole Nauta nævner som det første. En anden ulempe er, at det kan give dårlig stemning, hvis man skal fortælle den ene af to ægtefæller, at vedkommende har præsteret dårligt. Og det kan også gå ud over planlægningen. »Vi har haft en udfordring med en ægtefælle, der blev gravid og derfor havde problemer med at være på daghold. Vi talte med både hende og hendes mand, og vi fandt en løsning, nemlig at hun kom på weekendhold.« For andre par er det et problem, at de ikke arbejder på de samme tidspunkter, hvis de kun har én bil. Man skal altså ofte forholde sig til en hel familie, og derfor får man som arbejdsgiver et større ansvar, mener Lars Ole Nauta.

Men til trods for disse og andre udfordringer er han blevet overbevist om, at det faktisk kan være en rigtig god idé at have ægtepar ansat, også selvom det slet ikke var noget, han havde planlagt. »Vi havde ansat Sead, der kommer fra Bosnien, og han nævnte, at han rigtig gerne ville have sin kone herop, og om vi ikke kunne give hende et job. Vi var imod det i starten, men han var meget

s.10

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

vedholdende, og til sidst gik vi med til at prøve det,« siger Lars Ole Nauta.

Nu har man så tre ægtepar ansat fra henholdsvis Bosnien, Vietnam og Rumænien, og Lars Ole Nauta er i dag rigtig glad for sine tre ægtefælle-medarbejdere, og han vil gerne anbefale det til andre. »Hvis du får styr på de praktiske udfordringer, så får du til gengæld nogle ekstremt loyale medarbejdere, og det er faktisk det, al rekruttering handler om. Hvis man behandler sine medarbejdere ordentligt og er opmærksom på deres behov, så løber man sjældent ind i problemer med sine medarbejdere,« siger Lars Ole Nauta.

På HUSET i Middelfart 24. marts 2022

GRAKOM DAGEN 2022

Work-life balance, grøn omstilling & digitale trends

Mona Juul

Jesper Clement

Birgitte Dam Jensen

Nikolaj Jacobsen

MF (KF)

Lektor, Ph.d

Forfatter og coach

Håndboldlandstræner

Mads Fuhr Frederiksen

General Manager, AKQA Denmark

Bo Netterstrøm

Dr. med. og forfatter

Mikkel Lemvig

Designdirektør, Kontrapunkt

Josephine Staunsbjerg

Influencer marketer, JOST Communication

Benedicte Grumstrup Influencer agent, WeInfluence

Ruben Søltoft Komiker

Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/dagen22

GRAKOM Dagen 2022 er sponsoreret af:

REKRUTTERING

De unge lægger vægt på karriereudvikling Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Når de unge skal vælge job, er det primært faktorer, der handler om deres karriere, som de lægger vægt på. Det sociale liv, miljø og virksomhedens brand er mindre afgørende.

’De tre øverste præferencer rimer på karriere’ Jan Maagaard, direktør i Maagaard & Partnere

Foto: Unsplash

Arbejdsløsheden er den laveste siden finanskrisen i 2008, og i alle brancher er det svært at skaffe arbejdskraft, så hvordan sikrer man sig de medarbejdere, man har brug for? En af måderne er at gå efter de nyuddannede, som Stibo Complete netop har gjort med en rekrutteringskampagne og et elevprogram (se side 8).

Men hvad lægger de unge vægt på, når de kigger efter et job? Ifølge en mini-undersøgelse blandt primært CBS-studerende er det især karrieremuligheder og løn, som optager de unge, der står på spring til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Umiddelbart skulle man tro, at de unge ville gå højere op i, om virksomheder lægger vægt på klima og miljø, men direktør i Maagaard & Partnere, Jan Maagaard, er ikke overrasket. »Nu er det jo studerende fra primært CBS, der har deltaget i undersøgelsen, og de er formodentlig lidt mere forretningsmindede end gennemsnittet, men jeg er faktisk ikke overrasket over, at miljø og klima kommer længere nede.« Efter karrieremuligheder og konkurrencedygtig løn vil de unge gerne have, at virksomheden har en god onboarding-plan, og alle tre præferencer kan Jan Maagaard genkende i sit arbejde med at finde kandidater til kommunikationsbranchen.

s.12

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

»De tre øverste præferencer rimer på noget med karriere. Når man står som næsten færdig med sit studie eller som nyligt dimitteret, kigger man, hvor man kan få gode karrieremuligheder. Og hvis der er en god onboarding-plan, kan man også se, at virksomhederne tager den unge seriøst,« siger Jan Maagaard.

Den fjerde præference er god arbejdskultur, og det tolker Jan Maagaard også som en del af, at der er gode betingelser, for at den nye medarbejder forventer, at man kan udvikle sig. »Det er selvfølgelig svært at vide, hvordan man skal tolke det svar, men jeg tror, at det, lige som de tre øverste præferencer, har noget at gøre med, at man synes, det er vigtigt, at virksomheden giver muligheder for udvikling.« Karrieremuligheder er need to have Efter præferencerne om karrieremuligheder kommer ønsket om, at virksomheden er innovativ. Det havde Jan Maagaard forventet lå lidt højere, og så er han alligevel

også lidt overrasket over, at der kommer nogle præferencer så højt oppe om jobsikkerhed, selvom der klart er et niveauskifte til de præferencer, som handler om sikkerhed og tryghed. »Det er alligevel pudsigt, at sådan noget som pension og sundhedsforsikring alligevel ligger relativt højt, når man tænker på, at det er unge på vej ud på arbejdsmarkedet,« siger Jan Maagaard.

Samlet set siger han om de unges præferencer: »Vi oplever helt klart, at unge i valget af deres første job er meget bevidste om. hvorvidt virksomheden kan udvikle dem fagligt og personligt. Det, jeg synes, man kan se, er, at karrieremuligheder er need to have for de unge, mens socialt ansvar og klima samt sociale arrangementer måske mere er nice to have. Dog tror jeg, at man skal passe på med ikke at undervurdere fx socialt ansvar, for det er trods alt hver femte, der har det som præference, og måske vil andre tage det for givet.«

OM UNDERSØGELSEN Spørgeskema er ultimo januar 2022 sendt til 120 unge fra primært CBS, som kommer fra Maagaard & Partneres kandidatbase. De unge er enten ved at være færdige eller er lige blevet færdige med uddannelsen.

Der er kommet 72 besvarelser retur.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ for de unge, men er en indikation på, hvad de unge fra CBS lægger vægt på, når de skal vælge, hvor de vil ansættes.

O M M A A G A A R D & PA RT N E R E Maagaard & Partnere er en del af Nordic Recruiting – et fagligt forpligtende samarbejde mellem selvstændige rekrutteringsvirksomheder bestående af seniorpartnere, der rekrutterer til alle niveauer inden for marcom/ martech/salg inden for mediehuse, reklame-/mediebureauer og marketingafdelinger.

Lever du af de gode idéer?

- ProLøn bliver din bedste Giv din administrative hjernehalvdel en velfortjent pause. Som kunde hos ProLøn kan du roligt koncentrere dig om alt det, der giver din hverdag farver. Vi sørger for, at du i mellemtiden ingen ubehagelige eller dyre overraskelser får. God idé, ikke?

Er du kunde hos ProLøn sørger vi for, at du får ro til at tænke dig om. Er du også blevet nysgerrig på hvordan, så besøg os på proloen.dk

s.13

Medlemsmagasin for GRAKOM

REKRUTTERING

Af: Emil Malte Simonsen, es@grakom.dk, kommunikationskonsulent, GRAKOM

Mediegrafikere vil gerne arbejde på bureauer

Anders Mosumgaard am@grakom.dk

Mediegrafikerelev Oliver Randlev sidder foran skærmen, digital handelselev Thomas Nørgaard Kjeldsen står ved siden af.

Bagved, i gang med at lave sjov, står kontaktdirektør Mette Lund Bonde og chief digital marketing officer Dennis Houmann Dinesen

Foto: Shark & Co.

Mens flere bureauer melder om rekrutteringsproblemer, er der mangel på elevpladser til mediegrafikere. Det er en skam, hvis bureauerne ikke kigger mod uddannelsesstederne på grund af manglende viden, mener GRAKOMs uddannelsespolitiske chef.

’Vi investerer gerne, fordi vi tror på, at vi får dygtige folk på den måde’ Mette Due Ladefoged, partner og COO hos Shark &Co

s.14

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Der er rift om de kreative talenter i reklamebranchen. Det kan derfor undre, at der ikke er flere bureauer, der kigger i retning af mediegrafikeruddannelsen.

Det mener GRAKOMs uddannelsespolitiske chef, Anders Mosumgaard. Han samarbejder bl.a. med uddannelsesstederne om at skabe det bedste rekrutteringsgrundlag til kommunikationsindustrien.

En af udfordringerne har været at ændre forståelsen af, hvad mediegrafikeruddannelsen faktisk indebærer. »I reklamebranchen har mange det med at overse mediegrafikerelever. Nok fordi nogle ikke kender uddannelsen, og andre forbinder den stadig kun med en mere traditionel grafikeruddannelse. Men det er en misforståelse. På hovedforløbet, der varer 30 uger af de i alt fire års uddannelse, får eleverne nogle generelle kompetencer. Resten formes hos virksomheden. Det er derfor en højtkvalificeret, specialiseret uddannelse i lige præcis det, virksomheden søger,« siger Anders Mosumgaard og fortsætter: »Som med alle andre unge, man ansætter, så er det et spørgsmål om, hvorvidt der er talent eller ej. Det handler om at finde den rigtige elev, som man har god kemi med. Det er bare en skam, hvis bureauerne er afskrækkede fra at rekruttere talent fra uddannelsesstederne, fordi de ikke kender til indholdet af uddannelsen.« Eleverne er up to date set med bureaubriller Hos reklamebureauet Shark & Co, der har hjemme i Horsens, har mediegrafikerelever været et næsten fast element i rekrutteringsstrategien i de seneste 10 år.

Tre af dem blev uddannet lige efter hinanden. Siden har man holdt en pause på nogle år med nye elever, indtil man i starten af i år ansatte endnu en mediegrafikerelev. Årsagen til pausen er ifølge partner og COO i bureauet, Mette Due Ladefoged, at man var frustreret over uddannelsens sigte.

Der var for meget fokus på trykte medier, mens de digitale kompetencer fra uddannelsen ikke var forenelige med, hvad man søgte efter på bureauet.

Men sådan forholder det sig ikke længere.

Mette Due Ladefoged er selv uddannet grafiker og har tidligere været censor på mediegrafikeruddannelsen, hvor hun gennem årene har fulgt kravene til elevernes kompetencer.

s.15

’Det er ærgerligt, hvis man ikke kigger i retning af mediegrafikereleverne, fordi man tror, at man kun får et sæt faste kompetencer’ Marianne Bang Poulsen, praktikpladskonsulent hos Techcollege

»For nogle år siden følte vi ikke, at de digitale kanaler var med. Det mismatch er der ikke i dag. Og det er ret væsentligt, når 80 pct. af det, vi i dag laver, er digitalt. Eleverne er langt mere up to date set med bureaubriller på.« Hun fortæller, at man på bureauet går ind til ansættelsen af elever med den tankegang, at man vil skabe kulturbærere. Håbet er, at de vil fortsætte med at arbejde på bureauet længe efter færdiggørelsen af uddannelsen. At ansætte en elev er derfor først og fremmest en investering, siger Mette Due Ladefoged. »Du får selvfølgelig ikke en AD’er eller en full blown grafisk designer ind ad døren. Det kræver tid og ressourcer. Men det investerer vi gerne i, fordi vi tror på, at vi får dygtige folk på den måde. Vi uddanner ikke elever for at sende dem ud i verden, men for at gøre dem til de bedste medarbejdere hos os. Det vigtigste er derfor, at kemien er på plads, og at vi kan se, at der ikke mangler vilje.« Af de tre mediegrafikerelever, Shark & Co har uddannet, er der stadig én, der arbejder på bureauet. Hun har lige kunnet fejre 10-års jubilæum med virksomheden. »Sådan som vores verden er i dag, så har vi ikke medarbejdere, der bare sidder og udtænker idéer, mens andre eksekverer dem.

For et bureau som os er det derfor en klar fordel, at vi får elever, der har det tekniske på plads. Deres håndværk er opdateret, og de ved både, om tingene kan fungere på et konceptuelt plan, og om deres gode kreative idé faktisk kan blive til virkelighed,« siger Mette Due Ladefoged.

Søger dialog med bureauerne Hos Techcollege i Aalborg, hvor man bl.a. uddanner mediegrafikere, håber man på, at flere bureauer vil rette blikket mod uddannel-

Medlemsmagasin for GRAKOM

sen. De fleste elever kigger i hvert fald som udgangspunkt i bureauernes retning, når de leder efter en elevplads. »Det er de færreste af vores elever, der får en plads på et bureau. De fleste finder deres vej ind i branchen gennem inhouse marketing-afdelinger, hvor der er plads og ressourcer til dem. Der oplever vi, at mange bureauer er mere selektive og kun vælger unge talenter, hvis de kan noget helt specifikt – som fx 3D-animation,« siger Marianne Bang Poulsen, der er praktikpladskonsulent hos Techcollege, og hun fortsætter: »Det er ærgerligt, hvis man ikke kigger i retning af mediegrafikereleverne, fordi man tror, at man kun får et sæt faste kompetencer. Uddannelsen er meget bredt kompetencegivende – resten står virksomheden for. Vi er i øvrigt meget åbne over for en dialog med bureauerne om, hvordan vi kan sikre, at eleverne også er interessante ude hos dem.«

SKOLER MED MEDIEGRAFIKERUDDANNELSEN NEXT Uddannelse, København Roskilde Tekniske Skole, Roskilde Syddansk Erhvervsskole, Odense HANSENBERG, Kolding Herningsholm Erhvervsskole, Herning AARHUS TECH, Aarhus TECHCOLLEGE, Aalborg.

REKRUTTERING

REKRUTTERINGSRÅD TIL BUREAUER

Sørg for, at jeres løn ikke stinker Af: Morten Ballisager, adm. direktør i Konsulenthuset Ballisager

Bureauer i Danmark har udfordringer med at tiltrække og fastholde medarbejdere. Morten Ballisager er chef for knap 100 medarbejdere i konsulenthuset Ballisager, hvor man rådgiver om rekruttering, karriererådgivning og outplacement. Her er hans fem – måske provokerende – bud på, hvad bureauerne kan gøre: 1. Kig på jeres egne rekrutteringsbriller. Skal I måske have nye brilleglas?

Skal I måske begynde at ændre på jeres fokus, kræsenhed, fastlåsthed, når I søger profiler? Er I blevet et sted for kun én bestemt type. Og hvorfor er det, at alle på et bureau skal minde lidt om hinanden? Det forekommer mig, at mange af dem, der rekrutteres til bureau, er mangfoldige typer – men sjovt nok er bureau-truppen ofte homogen og ikke et flerstrenget orkester. Måske nok kompetencemæssigt, men ikke aldersmæssigt og personlighedsmæssigt. Jeg tror, at mange bureauer kan få adgang til andre profiler, hvis de tør give slip på ’den homogene trup’ – men det kan føles som et vovet valg.

2. Tag de nyuddannede, og gør jer selv til en talentfabrik. Der er masser af ledige kommunikationsfolk uden erfaring – tag et medansvar for dem, og gør dem til langsigtede loyale medarbejdere. Men det vil kræve, at der skal skrues op for kompetence-udviklingen, som vist ikke er det hotteste ledermøde-stof i bureau-verdenen. Men det kunne give adgang til en interessant ressource-gruppe.

3. Gå ud over grænsen. Overvej at lave samarbejde med afdelinger i Østeuropa, Sydeuropa – ja, man kan jo bare gå til Sverige, hvor ledigheden er højere end i Danmark.

4. Vær en attraktiv arbejdsplads, hvor man kan komme og være sig selv, blive udsat for sund ledelse og udvikle sig fagligt. Det er den type arbejdsplads, som lige nu bliver belønnet med færrest rekrutteringsudfordringer, simpelthen fordi man har etableret en fed arbejdsplads.

5. Sørg for, at jeres løn ikke stinker. Vi kan godt lide at bilde hinanden ind, at vi ikke er drevet af løn. Men i vores analyser viser løn sig at være betydningsfuld.

s.16

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Morten Ballisager er chef for næsten 100 medarbejdere i Konsulenthuset Ballisager på Søren Frichs Vej i Åbyhøj og medlem af bestyrelsen for VIA University College, Aarhus.

REKRUTTERING

’Chefen er den vigtigste grund til, at medarbejdere skrider’ 10 TING, DER GØR DIG TIL EN GOD LEDER

Foto: Unsplash

Når nu rekruttering er en udfordring i mange brancher, så vil en bedre fastholdelse af sine medarbejdere være en rigtig god idé. Og her retter pilen sig mod den nærmeste chef.

Det siger Henrik Jensen, ph.d. i innovation af bureauers forretningsmodeller, og adm. direktør i Brandse & Co.: »Den primære årsag til opsigelser er den nærmeste leder. Utallige studier peger på, at den vigtigste faktor for, om et bureau kan fastholde de eksisterende medarbejdere, er den nærmeste leder og dennes kvaliteter.

En undersøgelse siger, at hele tre ud af fire opsigelser skyldes den nærmeste leder.« Danske bureauer har historisk set haft en gennemsnitlig årlig medarbejderchurn på 15-20 pct. Det dækker over både medarbejdere, der selv har sagt op, og medarbejdere, som bureauet har sagt op.

s.17

Henrik Jensen mener, at i 2021 er den gennemsnitlige medarbejderchurn steget, og han tror, at den vil fortsætte med at stige. »Det danske bureaumarked plejer at stige med to gange BNP. I de kommende år forventes den danske samfundsøkonomi at stige med 2-3 pct. årligt. Derfor vil der komme endnu større efterspørgsel og jagt på branchens medarbejdere.« Henrik Jensen konstaterer, at manglen på kvalificeret arbejdskraft sætter en begrænsning for vækst, og det går samtidig ud over konkurrenceevnen: »De bureauer, som har de bedste ledere, vil opleve en lavere medarbejderchurn end deres konkurrenter. Og dermed mulighed for at vækste mere,« siger Henrik Jensen.

Medlemsmagasin for GRAKOM

1. Er en god træner 2. Styrker teamet og mikrostyrer ikke 3. Skaber et inkluderende teammiljø, der viser bekymring for succes og velvære 4. Er produktiv og resultatorienteret 5. Er en god kommunikator, som lytter og deler information 6. Understøtter karriereudvikling og diskuterer præstationer 7. Har en klar vision/strategi for teamet 8. Har vigtige tekniske færdigheder til at hjælpe med at rådgive teamet 9. Samarbejder på tværs af virksomheden 10. Er en stærk beslutningstager.

Dette er et uddrag af en artikel, der er blevet bragt i sin helhed på Bureaubiz.dk

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

I en tid med rekrutteringsproblemer kan fastholdelse af medarbejdere være en rigtig god idé. Det retter fokus mod den nærmeste chef. Se ti karakteristika ved de bedste ledere.

Men hvad er det så, der karakteriserer de bedste ledere?

I Googles studie Project Oxygen Do Managers Matter – som er et af de studier, hvor man fandt frem til, at den afgørende betydning for fastholdelse af medarbejdere samt for performance, er den nærmeste leder – fandt man samtidig ti karakteristika ved de bedste ledere:

GRAKOM DAGEN

GRAKOM DAGEN S T I L L E R S K A R PT PÅ

WORK-LIFE BALANCE GRØN OMSTILLING DIGITALE TRENDS Der er et væld af spændende talere på dette års GRAKOM Dagen, som har holdt ufrivillig pause i både 2020 og 2021.

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

Nu skal det være. Deltagerne på GRAKOM Dagen kommer til at opleve en buket af spændende talere, bl.a. politikeren og tidligere bureaudirektør, Mona Juul, og landsholdstræner Nicolai Jacobsen. Om den sidste siger medlemschef i GRAKOM, Michael Brochmann: »Nicolai Jacobsen er et scoop at få med på vores konference. Han har været i stand til at motivere et landshold af individualister og skabe resultater, samtidig med at han skaber en god stemning på holdet, fordi han har en ledelsesstil, der er uformel og inkluderende.« Michael Brochmann fortsætter: »Den måde, han tilgår ledelse blandt sportsfolk på, samtidig med at han får dem frem til en succes, er interessant. Han går meget op i deres ve og vel, ikke kun det sportslige, men også i forhold til familien. De respekterer ham for hans faglige kunnen. Den inspiration, vi får fra ham på GRAKOM Dagen, kan man godt overføre til andre brancher, fx bureauer, som også har individualister ansat, der skal ledes.« Tre spor De tre spor på GRAKOM Dagen er på hver sin måde tendenser, der er fremme nu. Det er grøn omstilling, work-life balance og digitale trends. »Work-life balance er vigtigt, især her under corona og post-corona. Hvordan kan

s.18

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

man arbejde i feltet mellem sikkerhed og sygdom, kontorarbejde og fjernarbejde, samt hvornår har man fri, når man arbejder hjemme. Nogle synes, det er fantastisk, andre bryder sig ikke om det,« siger Michael Brochmann.

Birgitte Dam Jensen kommer ind på, hvordan man er robust i en uforudsigelig fremtid. Og Bo Netterstrøm fortæller, hvordan man håndterer stress i arbejdslivet.

Den grønne omstilling ses ud fra forbrugernes opfattelse, hvor Jesper Clement fortæller, hvad forbrugerne lægger mærke til og lægger vægt på.

TikTok, Instagram, Snapchat, BeReal – nye medier vælter frem. Kan du følge med? Ellers kan du måske lære noget af Josephine Staunsbjerg og Benedicte Grumstrup, der vil hjælpe dig med at finde ud af, hvilke sociale medier der skal satses på i 2022 Ruben Søltoft bliver den sjove afslutter på dagen, og Micki Cheng vil hjælpe os med at pimpe kagerne til dagens kagebord.

GRAKOM Dagen er den 24. marts kl. 8.30-15.30 i Huset, Hindsgavl Allé 2, Middelfart

JURA

Ikke GRATIS at betale med samtykke Det er vildledende at markedsføre noget som gratis, hvis man til gengæld beder om, at modtageren siger ja til markedsføring fra virksomheden.

Af: Christian Jensen, chj@grakom.dk, advokat, GRAKOM

Det er ikke gratis at deltage i en konkurrence, hvis deltagelse forudsætter, at man giver samtykke til at modtage e-mails fra den, der afholder konkurrencen. Det mener Forbrugerombudsmanden. Ifølge Forbrugerombudsmanden er det vildledning at sige, at en konkurrence er gratis, hvis man skal give noget til gengæld. Og det kan sanktioneres med bøde.

Forbrugerombudsmandens vejledning I 2021 udgav Forbrugerombudsmanden vejledningen Brug af konkurrencer og lignende ved indhentelse af forbrugernes samtykke til markedsføring. Heri hedder det bl.a., at: ”Oplyser en virksomhed, at det er gratis for forbrugeren at deltage i en konkurrence,

som forudsætter, at forbrugeren giver sit samtykke til at modtage markedsføring, er det efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vildledende markedsføring”.

Vejledningen henviser til to konkrete sager som eksempler på, hvad citatet betyder.

Den første sag omhandlede en professionel sportsfotograf, der havde spurgt Forbrugerombudsmanden til råds. Fotografen påtænkte at tage fotos af deltagerne i et motionsløb. Efterfølgende ville fotografen sende hver af deltagerne en e-mail, hvori fotografen tilbød deltagerne billederne ’gratis’ og for ’0 kr.’ Tilbuddet var alene betinget af, at deltageren gav samtykke til at modtage bl.a. fotografens nyhedsbrev.

Forbrugerombudsmanden bemærkede, at fotografen ikke måtte sende deltagerne en e-mail uden forudgående samtykke. Forbrugerombudsmanden bemærkede endvidere, at brug af ordet ’gratis’ var vildledende, når billederne ikke kunne tilgås, uden at modtageren gav samtykke til markedsføring.

Forbrugerombudsmanden lagde til grund, at

LAD OS GENANVENDE DIT PAPIR

et sådant samtykke kunne have selvstændig økonomisk værdi.

Den anden sag omhandlede en teleudbyder. Teleudbyderen tilbød kunderne fri adgang til en streamingtjeneste i tre måneder. Gaven var betinget af, at kunden gav samtykke til direkte markedsføring ved hjælp af e-mail, SMS, post og telefonopkald fra teleudbyderen.

Forbrugerombudsmanden anså det for vildledende at markedsføre en ydelse som vedlagsfri, fx i form af en gave, hvis gaven var betinget af, at kunderne skulle bidrage med en modydelse, som har en økonomisk værdi.

Det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at et samtykke til at modtage markedsføring i form af telefoniske eller elektroniske henvendelser har en økonomisk værdi. På den baggrund vurderede Forbrugerombudsmanden, at teleudbyderens markedsføring af en ’fødselsdagsgave’ var vildledende og i strid med markedsføringsloven.

PRODUKTION NYE RÅMATERIALER

Lad os få dit papir i et cirkulært loop

FORBRUG

GENVINDING

OG SIKRE DIG EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV OG MILJØRIGTIG AFSÆTNING AF DINE MATERIALER. I mange år har vi samarbejdet tæt med store såvel som mindre trykkerier - og erhvervet os en stor viden om den grafiske branches processer og behov. Vi ved, at handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder - og til det har vi den helt rette løsning, som lever op til lovkrav, dokumentation og ikke mindst miljøet. Lad os hjælpe din virksomhed videre mod en grønnere omstilling.

Besøg os på www.stenarecycling.dk

It starts here.

s.19

Medlemsmagasin for GRAKOM

KONTAKT OS Dennis Buhl

Strategic Account Manager +45 20 65 15 13 Dennis.buhl@stenarecycling.com

NYT MEDLEM

Af: Peter Engholm, journalist

XXXXXXNYT D I G I TA L B U R E AUX X X X X X X

Foto: 29x

KORT OM BUREAUET

Ydelserne er gængse – navnet og tilgangen er anderledes De digitalt-kreative kompetencer er udtalte, men er tankevækkende nok ikke dem, talen falder på, når 29x skal sælge sig selv. Det aarhusianske bureau er kommet solidt fra start.

s.20

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Navn 29xStudio (Twentyninetimes Aps) Bureautype Digitalt kreativt studio Stiftet 29. oktober 2020 Ejere Kim Dolleris (stifter) Martin Haun (stifter) Christian Færch Rene Albertsen Bjørn Nyborg Ansatte 8 (ultimo 2021.

Der var 2 ultimo 2020) Kunder bl.a. Sleeknote, Leadfamly, Epinion, Flexa, Jydske Finans, JBS, Ab Gruppen (3byggetilbud og energihjem), Godt smil, Northside, Huuray og Bedre Nætter.

Udfordringen var på én gang flabet og jordnær, da det aarhusianske digitalbureau 29x for nogle måneder siden fyldte et år.

Medstifter Kim Dolleris gengav sætninger, der beskriver ydelser og holdninger på et digitalbureau, og hans kolleger skulle så gætte, om det var deres egne ord eller noget, der stod på konkurrenternes hjemmesider. »Det var en slags bullshit-test, for det var svært at kende forskel. Og min pointe er, at vi i store træk laver det samme som mange andre og siger de samme ting. 29x er ikke et nichebureau – vi ser det sjove i at lave lidt af hvert,« siger Kim Dolleris og tilføjer: »Med ”lidt af hvert” mener vi krydsfeltet mellem det digitalt kreative, det konceptuelle og det, der giver mærkbare resultater på bundlinjerne. Vi følger med i, hvad der rører sig, og kigger lige nu på 3D-design og ind i metaverse-tankegangen.« I årtier har man i bureaubranchen sagt ”It’s people’s business”.

Det gælder også i 2022 og i en grad, at det er dét, der skal få 29x til at skinne igennem. »Hvis vi ikke var her i morgen, så var der næppe nogen, der ville savne vores kompetencer. Dem kan de nok finde andre steder – men det er vores ambition, at de ville savne os som mennesker, som samarbejds- og sparringspartnere og måske også savne venskaber.« Hvad er det så, I laver? »Vi tænker, tegner og designer digitale løsninger. Kunderne skal se os som en fullservice-partner, som man bare lige ringer til. Og nej, vi har ikke alt på hylden – hverken SEO eller SEM, og vi er for små til tunge integrationer – men gennem vores år i branchen kender vi dem, der er gode til dét, vi ikke er gode til,« siger Kim Dolleris.

29x er et ungt bureau, snart halvvejs i sit andet år, men sammensat af personer, der som minimum har fem års bureauerfaring.

’Hvis vi ikke var her i morgen, var der næppe nogen, der ville savne vores kompetencer. Men det er vores ambition, at de vil savne os som mennesker.’

Kim Dolleris, medstifter

s.21

Medlemsmagasin for GRAKOM

Kim Dolleris selv har 20 år på bureausiden, herunder også tryksager og reklame. Til den første håndfuld medarbejdere skulle der også føjes noget andet til end blot erfaring: »De første fem på bureauet skulle udgøre et fundament af kulturbærere. Og vi fem har været hos Novicell og kender hinanden godt,« siger Kim Dolleris, der hos Novicell var chef for design og en del af ledergruppen.

Højst 29 personer på bureauet Den fælles fortid på et landets absolut største digitalbureauer har inspireret bureauet. Vel at mærke til at gå i en anden retning, og denne tilgang skinner igennem i bureauets navn. »29x fortæller først og fremmest, at vi højst skal være 29 personer på bureauet. Vi skal kende alle på bureauet, for hvis man kender hinanden godt, så får man også den bedste hverdag. Det nære kendskab gælder også kunderelationerne,« siger Kim Dolleris.

Højst 29 – men lige nu er I også kun 8 … »Vi voksede med seks medarbejdere det første år, og i år vokser vi tre-fire. Næste år lægger vi nok yderligere tre-fire til. Inden for fem år har vi nok nået vores maksimum.« Har du tænkt på, hvad der så skal ske? »Nogle bureauer har vækst som et mål, og det er helt i orden. Men det er ikke et mål for os at blive store. Hvis vi bliver mange, så må vi løse det – måske kommer der et 29xNYC en dag, hvem ved,” siger Kim Dolleris og tilføjer: »Vi har heller ikke ”agency” eller ”bureau” i vores navn, men netop studio. For studio-tanken dækker over en række freelancere under samme fane. Altså at den enkelte selvstændigt kan sælge, sparre, projektstyre og eksekvere.« 29 pct. af overskuddet bliver delt 29x, der i sit første år omsatte for 4,2 mio. kr. og havde 0,5 mio. kr. på bundlinjen, er medlem af Creative Club under startup-ordningen, og dette medlemskab ligger lige for: »Vi engagerer os i branchen og støtter fællesskabet. Der er vi medlem – og så ser vi os selv som en startup-virksomhed. Det ses bl.a. i vores tilgang; at vores kunder er dem, der gerne vil samarbejde med os. Kunderne kan inddeles i fire kategorier; mindre virksomheder og iværksættere, mellemstore virksomheder, store virksomheder samt bureausamarbejder, hvor vi træder til som underleverandører,« siger Kim Dolleris og uddyber: »Det interessante er, at der ikke er nogen fællesnævner – vi laver noget forskelligt fra kategori til kategori.

Tallet 29 går i øvrigt ikke kun på stopklodsen for staben, men ses også i, at 29 pct. af overskuddet deles blandt alle ansatte.

Bureauet er stiftet d. 29. oktober, og den dato – i 2029 – afholdes en stor fest,« lover Kim Dolleris.

SVANEMÆRKE

Carsten Bøg cb@grakom.dk

De nye kriterier for Svanen lægger nu for alvor afstand til andre miljømærker Kravene for svanemærkede trykkerier og tryksager er strammet væsentligt i den seneste revision, og det betyder store forbedringer for tryksagens miljøaftryk. Men på et område går det for hurtigt, mener GRAKOMs direktør for ESG og bæredygtig udvikling.

Af: Carsten Bøg, direktør for ESG og bæredygtig udvikling, GRAKOM

Vi ved godt, hvordan det burde være; Et miljømærke bør være en garanti for, at vi ikke køber katten i sækken som forbrugere, når vi vælger miljø til. Men desværre, sådan er det langt fra tilfældet. Der er alt for mange mærker, der enten ikke er skræddersyet til de enkelte produkter, eller mærker, der lader os tro, de dækker over mere, end de gør.

Sådan er det bare ikke med Svanen, der er et af de to officielle miljømærker, og som grundlæggende er den bedste garanti for, at både processerne og produktet lever op til de mest produktrelevante miljøstandarder, der findes. Kravene i disse standarder er vægtede med udgangspunkt i produkternes livscyklus, og det betyder, at kravene løbende kan strammes på netop de områder i produktionsforløbet, hvor det er relevant miljømæssigt. Et godt eksempel på dette er Svanemærket for tryksager, hvor netop specifikke krav til materialespild og energiforbrug er blevet strammet løbende – altså lige præcis der, hvor de bedste miljøeffekter opnås for tryksager.

Foto: Adobe Stock

Svanen version 6.1 Kravene i den nye kriterieversion for trykkerier og tryksager er på en række områder strammet væsentligt og vil for langt de fleste nuværende licenshavere betyde, at der virkelig skal ske forbedringer, hvis de fortsat skal kunne tilbyde at sætte Svanemærket i deres tryksagsprodukter. Det mener vi fra GRAKOMs side er positivt af to årsager: Stramningerne sker især på områder, der er relevante ud fra den livscyklusviden, vi har, og de flugter godt med GRAKOMs høringssvar og anbefalinger

s.22

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

til, at Svanen skal ligge helt i front som et af de bedste og mest produktrelevante miljømærker.

Trykkerierne kommer til at lægge deres største indsats i forhold til en række skærpede krav til papirmakulatur, sortering af rester fra produktionen, energiforbrug og krav til andre printsubstrater end papir. For sidstnævnte kravs vedkommende drejer det sig i særlig grad om anvendelsen af substrater med indhold af PVC samt nogle typer af UV-blækker for digitalprint.

De nye krav kommer til at gøre rigtig meget godt for tryksagens miljøaftryk, for vi ved, at netop forhold som energi og biodiversitet knyttet til anvendelse og udnyttelse af landarealer som skov er de områder, som utallige undersøgelser og videnskabelige afhandlinger peger på som de mest væsentlige i hele tryksagens livscyklus. Derfor er det både relevant og rettidigt, at der stilles krav til de forhold i produktionsforløbet, der netop påvirker de to områder. Konkret er der skærpede krav til mindre papirspild (makulatur), fordi papiret udgør det største energiforbrug i livscyklussen, samt skærpede krav om mindre energiforbrug både i trykkeri og gennem øget sortering af spild generelt. Dertil kommer krav til øget sporbarhed henførende til papir, der oprinder fra mere bæredygtigt forvaltet skovbrug. Disse krav sætter to streger under miljømærket Svanen som det bedste valg for kunder og forbrugere, når det drejer sig om tryksager.

Urealistisk at bringe PVC-materiale ned til 15 pct. på kort tid Som noget nyt i denne revision af Svanemærket kommer der krav til print på andre typer af materialer end papir. Det er vi i GRAKOM godt tilfredse med, fordi netop dette område er stærkt voksende og fylder ganske betydeligt i efterhånden mange trykkerier. Et af de mest markante krav er, at højst 15 pct. af virksomhedens brug af andre substrater end papir må indeholde PVC. Der regnes vægtmæssigt, så bidrag fra hvert enkelt substrat med PVC skal beregnes. Undersøgelser, som GRAKOM har foretaget, viser, at materialer med indhold af PVC ofte udgør mere end 80 pct. af de printsubstrater, der bliver anvendt til produktion af skilteprodukter og lignende. Derfor er det næppe realistisk at kunne nedbringe markedets efterspørgsel til 15 pct. med det samme.

Det, vi frygter, er, at så markante krav til en begyndelse vil betyde, at de PVC-baserede produkter bare vil flytte til virksomheder, der står uden for Svanen, og formentligt i stor stil uden for Danmarks grænser, og dermed vil miljøeffekten helt udeblive. Samtidig vil Sva-

s.23

Medlemsmagasin for GRAKOM

nen miste opbakning fra de danske grafiske trykkerier, der forretningsmæssigt ikke vil kunne holde til at miste så meget forretning på en gang.

I GRAKOM har vi allerede en løsning, hvor der både opnås solid miljøeffekt og en fortsat stor opbakning til Svanen. Men der skal mere tid til at introducere og implementere denne mere bæredygtige løsningsmodel. GRAKOM har derfor fremlagt en konkret model og procedure, der skal gøre det muligt for trykkerierne at nedbringe forbruget af PVC markant over en tre-fireårig periode, som dels skal ske gennem en styrkelse af trykkeriets viden om alternativer, og dels skal ske i dialog med kunden om anvendelse af specifikke materialer, tilpasset den konkrete brugssituation. Et sådant forløb vil reelt kunne medvirke til, at mange trykkerier ikke af forretningsmæssige årsager tvinges ud af Svane-ordningen, og samtidig, at Svanemærket også vil kunne blive det miljømærke, der kan gå forrest med at udfase de store mængder af PVC, der i dag bruges på sign-området og i samfundet generelt.

FAKTA Trykkerierne kan nu ansøge om ny licens, hvis licensperiode i princippet allerede trådte i kraft fra den 17. marts 2021. Opnåelse af den nye licens skal være sket inden 28. februar 2023, og den samlede licensperiode løber frem til 31. december 2026.

B E N C H M A R K PA RA M E T R E VED VALG AF MILJØMÆRKER FOR TRYKSAGSPRODUKTION • Kontrolleret af uafhængig 3. part • Er miljømærket produktspecifikt, og kravene vægtet i forhold til livscyklus?

• Er der krav til spildstyring af materiale i produktionsprocessen (materialeeffektiviteten)?

• Er der krav til energiforbruget i processerne og til råvarer (energieffektiviteten)?

• Er der krav til skovdriften og biodiversiteten på et niveau, der virker styrende/Best practice?

• Er der krav, til at produktet skal kunne genanvendes?

• Er der produktspecifikke krav til kemikalier?

• Er der miljø- og klimakrav til både råvarer, processer og det færdige produkt?

FOTOGRAFPRISER Af: Nils-Ole Heggland, freelance journalist

Osman Celik blev Årets Fotograf 2020 i kategorien Min store dag

Foto: Osman Celik, Jette Schrum og Kim Poulsen

Fotografkonkurrencer løfter faget dff/Dansk Fotografisk Forening er med til at arrangere flere danske og internationale priskonkurrencer, og de er ifølge dff’s foreningschef med til at højne det faglige niveau. Danmark klarer sig godt ved ’fotografernes VM’, og det tilskriver dff blandt andet de faglige uddannelser for danske fotografer.

s.24

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

»Det vigtigste er, at danske fotografer kan måle sig i forhold til kolleger ikke blot i Danmark, men også internationalt. Samtidig kan gode placeringer bruges i markedsføringen og være et udstillingsvindue for fotografer herhjemme.”

Sådan siger Bent Nygaard Larsen, foreningschef i dff/Dansk Fotografisk Forening, om baggrunden for de priser, som foreningen med omkring 150 medlemmer og virksomheder er med til at uddele. dff står også bag en åben fotografkonkurrence, hvor alle kan sende billeder ind i en eller flere kategorier, som annonceres på Facebook.

Men det hjemlige flagskib er Årets Fotograf, hvor kun dff-medlemmer – og dermed professionelle fotografer – kan deltage i en eller flere af i alt ni kategorier. »Normalt har vi 30-40 deltagere, som samlet indsender 250-300 billeder. De bliver vurderet ud fra 12 internationalt fastsatte kriterier af en komité med særligt faguddannede dommere.

Dommerne benytter et 100-point-system, så deltagerne kan sammenligne egne faglige færdigheder med andre professionelle fotografer,« forklarer Bent Nygaard Larsen.

I år er de to seneste kåringer slået sammen til én begivenhed, fordi den lange periode med corona-restriktioner gjorde indhug i mange traditionelle fotografopgaver, fx reklamekampagner, bryllupper, koncerter og stævner. Vinderne, Årets Fotograf i de forskellige kategorier, bliver udpeget i begyndelsen af april ved en dff-fotografkonference i Vingsted-centret ved Vejle. Her kan alle fotografer melde sig til og deltage.

VM for fotografer dff, som er grundlagt tilbage i 1879 og er brancheforeningsmedlem i GRAKOM, er desuden med til at sammensætte det danske fotograflandshold til World Photographic Cup (WPC). »WPC er nærmest det uofficielle VM for fotografer. Siden WPC begyndte i 2013/14, er antallet af deltagere steget til 35-40 lande fra Europa, Nordamerika, Asien og Australien. Hvert land kan indsende op til tre fotografier i hver af WPC’s seks kategorier, så her er faktisk tale om fotograflandshold,« siger Bent Nygaard Larsen.

Han er såkaldt team captain for Danmark og repræsenterer både dff og den europæiske

s.25

Medlemsmagasin for GRAKOM

Jette Schrum blev Årets Fotograf 2020 i kategorien Portræt.

’Generelt er vi fagligt pænt med, og i mine øjne hænger det sammen med, at fotografer herhjemme gennemgår en faglig håndværkeruddannelse, mens fotografer i andre lande typisk får en mere teoretisk uddannelse.’

Bent Nygaard Larsen

Kim Poulsen blev Årets Fotograf 2020 i kategorien Reportage

’Jeg er blevet kendt som ham med hestebilledet.’

Kim Poulsen

foto-graforganisation (FEP) i WPC’s hovedkomité. Det er en digital konkurrence, og WPC2022-finalen med tilhørende ceremoni forventes at finde sted i Rom den 28. marts.

Det danske landshold bliver præsenteret på dff’s hjemmeside, www.dff-photo.dk.

kendt som fagfotografuddannelsen – enten på Next-erhvervsskolen i Storkøbenhavn eller Media College Denmark/Medieskolerne i Viborg. Desuden har Danmarks Medie- og Journalisthøjskole uddannelser i fotojournalistik og i fotografisk kommunikation.

Solide uddannelser Ved WPC-debuten i 2013/14 fik Danmark to billeder med i de seks finaler med hver ti billeder, og ifølge Bent Nygaard Larsen er danske fotografer ret gode sammenlignet med udenlandske kolleger. »Vi klarer os fint i forhold til nabolande som Norge og Sverige, mens Finland har et par meget dygtige fotografer, der er svære at hamle op med. Generelt er vi fagligt pænt med, og i mine øjne hænger det sammen med, at fotografer herhjemme gennemgår en faglig håndværkeruddannelse, mens fotografer i andre lande typisk får en mere teoretisk uddannelse.« Danske fotografer bliver i dag ofte udklækket fra fotografuddannelsen – før

Vinderbillede som visitkort En af de fotografer, som har vundet priser det seneste par år, er Kim Poulsen fra Rynkeby på Midtfyn. Han fik, hvad han selv betegner som ”anerkendelse fra kollegerne”, da han i 2020 både blev Årets Fotograf herhjemme i genren Reportage og blev indstillet af den danske dommerkomité til fotograflandsholdet i WPC-konkurrencen. Her kom han med i finalen og stod dermed bag et af de ti bedste fotografier i verden.

Anledningen til såvel den danske pris som den internationale finaleplacering var et billede fra et galopløb. Her blev en hest før selve løbet vist rundt på banen, og pludselig sprang den lodret og højt op i luften. Og lige dér knipsede den fynske fotograf.

s.26

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

»Om det har givet ekstra omsætning, tør jeg ikke helt at sige. Men priserne har givet mig ekstra opmærksomhed, fordi jeg fik stor omtale i Fyens Stiftstidende og i vores lokale ugeavis, og jeg er blevet kendt som ”ham med hestebilledet,« fortæller Kim Poulsen, der henter hovedparten af sine opgaver på hjemøen, fx hos virksomheder og med billeder og videoer via drone.

Hestebilledet og en kort, forklarende tekst åbner da også hjemmesiden www.fotografkimpoulsen.dk. »Jeg opfatter først og fremmest priserne som en stor ære og et klap på skulderen, hvor kollegerne siger: ”Ham dér, han kan sit arbejde.”. Billedet er nærmest blevet et visitkort for mig, og det giver tit anledning til en snak, hvor folk fx spørger, hvad der skete med hesten og jockeyen.« De landede hver for sig og var begge uskadte, kan GRAKOM videreformidle fra Rynkeby.

BÆREDYGTIGHED

GRAKOM styrker indsatsen for bæredygtighed Carsten Bøg udnævnes til direktør for ESG & bæredygtig udvikling med henblik på at intensivere miljøområdet til gavn for GRAKOMs medlemmer.

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

GRAKOMs miljøafdeling har rådgivet GRAKOMs medlemmer om miljø, klima og arbejdsmiljø i mange år. Faktisk har man sat miljø og klima på dagsordenen længe før resten af samfundet begyndte at se sammenhængen mellem disse forhold og udvikling af mere bæredygtige produkter. Nu er begrebet bæredygtighed bredt set på dagsorden i alle grene af samfundet. »Det har vi også kunnet mærke i GRAKOM, som de senere år har styrket området væsentligt, fordi det er blevet langt mere centralt for vores medlemmers rådgivning og markedskommunikation og dermed vores forening. Der er pres på for, at både vi og vores medlemsvirksomheder tager endnu mere ansvar for den grønne udvikling, og vi kommunikerer dette på et solidt dokumenteret niveau,« siger adm. direktør for GRAKOM, Thomas Torp.

Den øgede opmærksomhed kan også mærkes ved, at GRAKOMs services inden for miljø og klima er voldsomt stigende, og ydelserne er blevet udvidet markant.

Derfor bliver Carsten Bøg forfremmet til direktør for ESG og bæredygtig udvikling, ligesom medarbejderne får titler, der retteligt viser, hvad de reelt beskæftiger sig med. »Carsten er en foregangsmand inden for miljø- og klima. Han har i sit 30-årige virke stået i front for udviklingen af miljøområdet, og han er blandt de drivende kræfter i arbejdet med udviklingen af klimaberegningsværktøjet, Climate Calc. Carsten ses som en af de fremmeste eksperter inden for feltet bæredygtighed i den grafiske branche i hele Europa,« siger Thomas Torp.

Afdelingen ESG & bæredygtig udvikling har til formål at rådgive virksomheder i kommunikationsindustrien om bæredygtig udvikling af services, aktiviteter og produkter. Det gælder i hele leverandørkæden inden for områderne menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø, klima og antikorruption.

ESG OG BÆREDYGTIG UDVIKLING Begrebet ESG (Environment, social and governance) er defineret ved arbejdet med og rapportering af relevante bæredygtighedsforhold for virksomhedens services, aktiviteter og produkter. Dette sker ved anvendelse af anerkendte metoder og standarder. I den aktuelle kontekst, kommunikationsindustrien, vil ESG-rapportering tage afsæt i fx anvendelse af 3. parts certificerede ISO-standarder, det Grafiske CSR-kodeks, udvalgte miljø- og produktmærker samt anden LCA-baseret dokumentation.

Fra venstre: Anders Hegnet, Jette Clausen Poulsen, Jonas Vinther Pedersen, Jan Stormer, Carsten Bøg og Per Kaae Hansen.

s.27

Medlemsmagasin for GRAKOM

MÆRKEDAG

GRAKOMs formand rejste rundt i Polen og solgte trykopgaver Jesper Jungersen fylder 60 til april. Det er en af flere milepæle for GRAKOMs formand i disse år.

Af: Pia Osbæck, po@grakom.dk, redaktør, GRAKOM

2021, 2022 og 2023 er år med milepæle for GRAKOMs formand, Jesper Jungersen. I år, nærmere betegnet den 12. april, fylder han 60 år. Næste år den 15. februar har han 20-års jubilæum hos Aller Tryk, og sidste år havde han arbejdet i den grafiske branche i 40 år. Faktisk havde han endnu et jubilæum sidste år, nemlig 25 år som administrerende direktør.

Der er selvfølgelig løbet meget vand i åen i alle disse år. Fx kan Jesper Jungersen huske, at dengang han startede i branchen, kørte man med ottesiders rotation. I dag kører man på Aller Tryk 48 eller 56 sider ad gangen og med den dobbelte hastighed. Dengang var der mindst 10 rotationstrykkerier i Danmark. I dag er der to.

Alle med bare den mindste forstand på den grafiske branche ved, at der er stor international konkurrence for danske trykkerier, især fra Polen.

Og en sjov anekdote, som Jesper Jungersen kan fortælle, er, at der var en periode på fem år sidst i firserne, hvor han kunne sælge trykopgaver til polske forlag, fordi de polske trykkerier ikke kunne leve op til den kvalitet, som skyllede ind over Polen fra tyske blade, der blev oversat og solgt i Polen.

Det var dengang. I dag er det ikke kun konkurrencen, der er en udfordring. Også papirpriser og mangel på papir samt energitillæg er udfordringer, der møder den danske branche, som samtidig er en branche med en stor teknologisk udvikling, som det er spændende at være en del af. »Da jeg kom til Aller Tryk i 2003, stod der en spritny fabrik til 500 mio. kr. med helt nye maskiner, der var second to none. I dag er de alle udskiftet, og de nye er mange gange mere effektive og kan klare meget større og mere komplicerede opgaver,« siger Jesper Jungersen.

Aller Tryk trykte dengang kun til det danske

s.28

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

marked. Nu er Allers trykkerier i de andre nordiske lande lukket, og i Danmark trykker man alle Aller Medias ugeblade til både Danmark, Norge og Sverige. I alt 3 mio. blade hver eneste uge.

Value for money hos GRAKOM Samtidig med, at Jesper Jungersen blev ansat i Aller Tryk, blev han også valgt ind som bestyrelsesmedlem i GRAKOM, som dengang hed Grafisk Arbejdsgiverforening. »Jeg fik at vide, at det var en del af mit job, for det har altid været vigtigt for Aller at være medlem,« siger Jesper Jungersen og nævner nogle af de fordele, han ser ved medlemskabet: »Vi har stor glæde af de grafiske overenskomster, af alt arbejdet med miljø og klima, de grafiske uddannelser, og ikke mindst lobbyarbejdet er unikt, fordi vi har vores egen forening, hvor der ikke er ret mange modsatrettede interesser. Vi får virkelig value for money i GRAKOM,« siger Jesper Jungersen.

Stor værdi at være medlem af Intergraf Sidste år blev Jesper Jungersen valgt til vice president i Intergraf – den europæiske brancheforening for print og digital kommunikation. Det fælles talerør i Europa ser han som en stor styrke for alle de nationale foreninger i branchen. »Rigtig meget lovgivning sker jo i Bruxelles, og derfor er det vigtigt, at vi har en vagthund, der ved, hvad der foregår. Vi kan udnytte den indflydelse i forhold til de aktuelle emner som papirkrisen og energitillæg. Og nu også senest de nye regler i forhold til emission, for grænseværdier bliver fastsat i Bruxelles, og hvis ingen holder øje med det, så kan det blive rigtig dyrt for trykkerierne, der ville skulle investere i nyt udstyr. Det har en stor værdi, at GRAKOM er medlem af Intergraf.«

JESPER JUNGERSENS CV 2021Vice President i bestyrelsen i Intergraf 2019Bestyrelsesmedlem i Dansk Arbejdsgiverforening 2019Formand for bestyrelsen i GRAKOM 2015-2019 Bestyrelsesmedlem i DistributionPlus 2009-2015 Næstformand i bestyrelsen for DMJX 2007-2014 Bestyrelsesmedlem i Formula A/S 2003 – Adm. Direktør i Aller Tryk A/S 1998-2003 Adm. direktør i GraphX A/S 1995-1998 Adm. direktør i NB Rotation A/S 1989-1995 Salgschef i NB Rotation 1986-1989 Sælger i Norup & Bramsted 1980-1984 Typotekniker lærling i Johansens Bogtrykkeri, Holstebro

’Jeg fik at vide, at det var en del af mit job, for det har altid været vigtigt for Aller at være medlem’ Jepser Jungersen, formand for bestyrelsen i GRAKOM

s.29

Medlemsmagasin for GRAKOM

JURA

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSESLOVEN:

Det skal der være styr på, når virksomheder lægges sammen Af: Niels Johannesen, advokat (L), GRAKOM

Ved fusion af virksomheder er der meget at holde styr på. En af de ting, der også bør have fokus, er medarbejdernes rettigheder.

Når der sker overdragelse af en virksomhed eller en del heraf, er medarbejdernes rettigheder beskyttet af Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (VOL).

Loven skal sikre, at medarbejderne ikke stilles mærkbart dårligere ved en overdragelse, end de ellers var. VOL kan ikke fraviges til skade for medarbejderne.

Det er en konkret vurdering, om en overdragelse er omfattet af VOL. Overordnet er det afgørende, om det overdragne kan siges at udgøre en økonomisk enhed, der efter overdragelsen har bevaret sin identitet. Hvis det alene er ejerandele (aktier eller anparter), der overdrages, er forholdet ikke omfattet af VOL. Fusioner kan være omfattet af VOL. Det gælder uanset, om det er to eller flere selskaber,

der smelter sammen til et nyt selskab, eller om det er et eller flere ophørende selskaber, der smelter sammen med et fortsættende selskab.

Ved en overdragelse omfattet af VOL overtager erhververen som udgangspunkt de på overtagelsestidspunktet værende rettigheder og forpligtelser over for medarbejderne. Det er både i forhold til kollektive overenskomster og individuelle aftaler om løn- og arbejdsforhold mv. Medarbejderne bevarer således deres løn, anciennitet og øvrige vilkår.

Ved en virksomhedsoverdragelse efter VOL indtræder erhververen som udgangspunkt i overdragerens overenskomster. Det fremgår dog af VOL, at hvis de overtagne medarbejdere er omfattet af overenskomst, kan erhververen frasige sig overenskomsterne indtil tre uger efter overdragelsen, eller fem uger efter erhververen fik eller burde have fået kendskab til overenskomsterne.

Niels Johannesen nj@grakom.dk

Hvis erhververen frasiger sig overdragerens overenskomster, er erhververen ikke bundet af selve overenskomsterne, men medarbejderne har krav på at fortsætte på minimum de løn- og ansættelsesvilkår, der følger af overdragerens overenskomster. Vilkårene anses da blot for at være individuelle vilkår. Vilkårene kan som udgangspunkt først ændres efter udløbet af den frasagte overenskomsts aftaleperiode.

Det er kun ved fusioner omfattet af VOL, det er muligt at frasige sig overenskomster i henhold til VOL’s bestemmelser derom. Hvis ikke der er tale om en overdragelse omfattet af VOL, vil der alene kunne ske frigørelse fra overenskomsterne efter de almindelige regler herfor.

EU vil regulere tech-giganterne Af: Christian Jensen, advokat , GRAKOM

EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet er blevet enige om forslag til nye EU-regler, der har til formål at sikre fair konkurrence og beskytte borgernes rettigheder online.

De to nye forslag hedder Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA). Da EU’s Konkurrence-kommissær Margrethe Vestager fremlagde forslagene i december 2020, var det med ordene: ”De to lovforslag tjener et formål – at sikre, at vi som forbrugere, kunder og virksomheder har adgang til de samme sikre produkter og ydelser online, som vi har i den fysiske verden.”

Digital Markets Act (DMA) Forordningen skal sikre fair konkurrence på det digitale marked. Dette skal bl.a. sikres ved, at de største tech-giganter, kaldet ’gatekeepers', får en række særlige pligter, der bl.a. skal sikre, at mindre og nye virksomheder ikke udelukkes fra deres platforme.

Gatekeepers er efter forslaget kendetegnet ved at have en betydelig indflydelse på det indre marked og som følge deraf at være

s.30

afgørende for virksomheders adgang til markederne.

Gatekeeperne pålægges 18 specifikke pligter. Her skal blot nævnes tre.

Et forbud mod, at en gatekeeper kombinerer personoplysninger fra dens forskellige tjenester, herunder fra tredjepartstjenester.

Et forbud mod, at en gatekeeper forhindrer erhvervsdrivende i at udbyde tilsvarende ydelser på andre platforme til andre priser end den erhvervsdrivendes priser hos gatekeeperen.

Et forbud mod, at en gatekeeper forhindrer, at en erhvervsdrivende indgår aftale med en slutbruger uden om platformen, selvom parternes samhandel bygger på gatekeeperens platform.

Sanktionerne for at overtræde DMA er betydelige. En virksomhed kan pålægges en bøde, der svarer til op til 10 pct. af virksomhedens årlige koncernomsætning.

Det forventes, at tech-giganter som Google, Amazon, Facebook og Apple omfattes af forordningens definition på en gatekeeper.

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

Christian Jensen chj@grakom.dk

Digital Service Act (DSA) DSA er en tilføjelse til E-handelsdirektivet og indeholder et omfattende regelsæt, der skal skabe bedre sikkerhed til forbrugere ved at beskytte deres grundlæggende rettigheder.

Dette skal opnås ved at skabe gennemsigtighed på de digitale markeder og ved at forpligte onlineformidlere til at være ansvarlige for deres brug af algoritmer.

DSA vil omfatte alle udbydere af onlineformidling, hvis udbyderens brugere har hjemsted eller bopæl i EU. Forslaget lægger op til, at overtrædelser kan sanktioneres med bøder på op til seks pct. af onlineformidlerens indtægt eller omsætning.

Proces Forslagene skal nu forhandles med Ministerrådet. Forslagene forventes vedtaget inden sommerferien i 2022, således at reglerne kan træde i kraft ca. et år senere.

MENNESKER OG MÆRKEDAGE

RUNDE DAGE 60 år

75 år

NYE MEDLEMMER I GRAKOM Velkommen til følgende virksomheder: Agfa Offset BV, Virum Creasign, Herlev Design Forces House of t-shirts, Glostrup HS Plastic A/S, Kibæk JB Emballage ApS,Tørring Twentyninetimes ApS, Aarhus

15. marts 2022 Tina Christensson er direktør hos Ulstrup Serigrafi. Hun blev ansat i 1980 og overtog virksomheden i januar 1996, dvs. hun har netop haft 25-års jubilæum som ejer af Ulstrup Serigrafi.

12. april 2022 Siden 2003 har Jesper Jungersen været adm. direktør i Aller Tryk A/S, og lige så længe har han været bestyrelsesmedlem i GRAKOM. I 2019 blev Jesper Jungersen formand for GRAKOM. To år efter – i 2021– blev Jesper Jungersen valgt til bestyrelsen i Intergraf, hvor han blev vice president. Han er desuden bestyrelsesmedlem i DA og næstformand for bestyrelsen i Grafisk Pension.

3. maj 2022

Peter Eigenbroth kom i lære i 1964 på Fjerritslev Avis, der året inden som et af de første dagblade i Europa var gået over til offsetteknikken. Ved sit giftermål med Lene Damsgaard indgik han i 1971 i husets ledergruppe med ansvar for den tekniske produktion. Da avisen i 1998 blev solgt til Nordjyske Medier, fortsatte han og familien driften af trykkeriet under navnet Fjerritslev Tryk.

I 1995 blev Peter Eigenbroth valgt til formand for GA Thisted Kreds, som efterfølgende fusionerede under navnet GA Midt-Vest med først Viborg-Skive-kredsen og senere Ringkøbing-kredsen. Han bestred hvervet indtil 2014, hvor der blev gennemført generationsskifte i trykkeriet, og sønnen Martin overtog ledelsen som 4. generation. Peter kommer dog fortsat næsten dagligt i virksomheden og giver gerne et nap med, hvis det er nødvendigt.

Fødselsdagen markeres ved en sammenkomst på Fjerritslev Kro på dagen.

Velkommen til følgende personer: Kim Carlsen Creasign, Herlev Creative strategist Stephan Bastrup-Birk Design Forces COO Peter Holm House of t-shirts, Glostrup Bogholder Connie Dam HS Plastic A/S, Kibæk Regnskabchef Jacob Ziegler JB Emballage ApS, Tørring Lasse Fransson Vildrik Odense Seglmærke A/S, Odense COO Emmy Håpnes OMI A/S, København Udviklingschef Kasper V. Zinck-Jørgensen Step Print Power, Svendborg Direktør Rene Thomsen TypoGraphic A/S, Nykøbing M Founder x digital creative Kim Dolleris Twentyninetimes ApS, Aarhus

Udnævnelser i GRAKOM Carsten Bøg er udnævn til direktør for ESG og bæredygtig udvikling i GRAKOM. Samtidig er Per Kaae Hansen udnævnt til rådgivningschef.

Jette Clausen Poulsen og Jan Stormer er begge udnævnt til ESG-rådgivere, Jonas Vinther Pedersen er udnævnt til miljø- og klimarådgiver, mens Anders Hegnet er udnævnt til projekt- og produktionsrådgiver.

s.31

Medlemsmagasin for GRAKOM

Navneændringer: KBA Press Consum ApS har ændret navn til Koenig & Bauer Press Consum DK ApS Dahetra A/S har ændret navn til Texet Denmark A/S

Læs m ere om vores c yberfo rsikring på co

dan.dk /cyber

Bliv sikret mod tab ved onlineangreb 58 % af danske virksomheder har været udsat for et eller flere onlineangreb det seneste år.* It-kriminalitet er stadig et voksende problem for mange virksomheder – også i den grafiske branche.

Når jeres virksomhed bruger it og er afhængig af kommunikation og dataoverførsler, er den i potentiel fare for it-angreb.

Med Codans cyberforsikring får I bl.a.: eksperthjælp 24 timer i døgnet ved et angreb dækning af udgifter til it-konsulenter ved skade erstatning af driftstab

* Kilde: PwC’s Cybercrime Survey 2020.

hjælp til genetablering af tabt data.

Kontakt jeres sædvanlige rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.

10.21. Codan Forsikring A/S, Gammel Kongevej 60, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.