Page 1

FESPA:

Skilte:

Danske besøgende:

Derfor tager vi til FESPA

Hvad har de danske leverandører med til FESPA?

| s. 4

| s. 10

| s. 12

| s. 14

Vi sprænger rammerne

Mød det danske ægtepar, der overtog en fransk skiltefabrik

Nyheder:

02

16 SIDERS TILLÆG

Tillæg til branchemagasinet Udkom

| april 2018

CARWRAPPING:

Uddannelse skal løfte faget


LEDER

#2 | april 2018 UDGIVER: Brancheforeningen Grakom REDAKTION OG EKSPEDITION: Grakom Helgavej 26, 5230 Odense M T. 63 12 70 00 www.grakom.dk, udkom@grakom.dk REDAKTION: Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende) Redaktør Christian Bendix Kommunikationschef Kasper Jessing KORREKTUR: Sekretær Anni Sørensen ANNONCER: Charlotte F. Grønnegaard T. 24 47 69 97, cg@grakom.dk DESIGN OG PRODUKTION: Mediegruppen as TRYK: Skive Folkeblad FORSIDEFOTO: Lars Reese Photography SKRIFTBRUG: Nimbus Utopia 28. årgang ISSN 2445-9364 Kontrolleret oplag: 4.196 stk. Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press 02 Rapport:

Post:

Hyper Island-elev:

Konkurrence:

| s. 12

| s. 14

| s. 20

| s. 25

Magasiner går dyster fremtid i møde

Branchemagasin april 2018

Hvad er status, efter at FK Distribution fik monopol?

’Der er for meget cowboy-ideudvikling i den kreative branche’

Mød det danske landshold – for fotografer!

FESPA ER MERE END MASKINER e står der alle sammen. Den ene mere skinnende end den anden. De digitale trykmaskiner. Der er både en duft af farver og folier og en stadig summen fra de besøgende, når man bevæger sig rundt i hallerne i Berlin. Og der ”sparkes” dæk, for folk er kommet for at se det nyeste isenkram. Ved første øjekast er FESPA måske mest af alt en masse avancerede maskiner, der sirligt er linet op og omsværmet af ivrige sælgere, der kan remse samtlige af maskinens mål og præstationer op. Den gamle kliché om mænd og deres maskiner bliver bragt til live – ingen tvivl om det. Men sandheden er, at FESPA-messen er meget mere end maskiner og forbrugsstoffer. FESPA er blevet det vigtigste samlingspunkt ikke kun i Europa, men snart sagt også på verdensplan for en række parallelle brancher, der har det til fælles, at de alle er i vækst. Og det er på FESPA, man finder inspiration til nye produkter, kreative løsninger og – måske især – får mulighed for at blive inspireret og tale med kolleger.

D

Grakom er medlem af FESPA, og vi har gennem de senere år oprustet på at bringe de danske deltagere sammen til FESPA-messerne. I år har vi måttet melde medlemsturen til Berlin udsolgt, der er stort rykind til den fælles middag, og vi forventer atter i år mange deltagere til receptionen på FESPA’s stand den 17. maj kl. 16. For netværk og inspiration fra kolleger i branchen betyder rigtig meget for mange af dem, der deltager i FESPA. Nye samarbejdsrelationer fødes, det samme gør ideer til aktiviteter, Grakom skal arbejde med, og venskaber knyttes under FESPA. Så vi ser frem til at byde medlemmerne velkommen i Berlin til både teknisk udbytte og ikke mindst social benzin på tanken.

’Sandheden er, at FESPA-messen er meget mere end maskiner og forbrugsstoffer’ Michael Brochmann, Afdelingschef, Grakom

|

UDKOM | nr.02 | april 2018

’Jeg vælger, at have pauser mellem møderne’ Lars Sander Matjeka tror, at man skal passe på sig selv, hvis man skal kunne passe på andre. Mød Allers danske topchef, og hør, hvilken forskel en butterfly kan gøre. | s. 6

Udkom udgives seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: udkom@grakom.dk

INDHOLD

Følg Grakom på Facebook facebook.com/grakomdk Følg Grakom på LinkedIn udk.nu/GrkLink Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom Følg Grakom på Instagram Instagram.com/grakom

| s. 2

Benny Eriksen:

Line Laurent Veilex:

FESPA's historie:

'Der er for meget dårligt håndværk.'

'Franske skilte er flottere.'

Storformat gennem seks årtier.

| s. 6

| s. 10

| s. 12

www.grakom.dk


OPLEV UNIK INNOVATION PÅ FESPA MED CANON Igen i år er Canon Danmark tilstede på FESPA, som i år afholdes i Berlin fra d. 15. - 18. maj. På messen kan du opleve Canon-innovation på tætteste hold. Oplev blandt andet den banebrydende UVgel-teknologi, som kombinerer alt det bedste fra eco-solvent-, latex- og UV-printteknologier. Du har muligheden for at møde Canon Danmark på FESPA i hele perioden. Book en gennemgang af vores stand med os på canon.dk/fespa-2018.


INTERVIEW

FESPA's divisionsdirektør Roz Guarnori

FESPA 2018 sprænger rammerne Fra modeshows til print på bølgepap. FESPA bliver i år større end nogensinde, og der er masser at glæde sig til, siger FESPA's divisionsdirektør, Roz Guarnori.

Mere information Deltagerregistrering og yderligere information om FESPA 2018: fespaglobalprintexpo.com For gratis registrering kan du benytte koden 'FESM838' ved tilmelding

Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Hvad kan besøgende forvente sig af FESPA 2018? FESPA Global Print Expo 2018 dækker alt inden for digital, tekstil, skærmprintteknologier og applikationer. Vi forventer flere end 600 udstillere til FESPA og European Sign Expo 2018 – en event dedikeret til ikkeprintet skiltning, inklusiv store industrimærker såvel som mange mindre udstillere, som giver en god blanding af virksomheder, som gæsterne kan udforske og netværke med. Gæsterne vil nemt kunne navigere rundt i de ti haller, der vil være spækket med nyheder inden for blæk og teknologisk udstyr. At kunne samle så mange leverandører og innovatører under ét tag gør FESPA til den førende messe for ”international print service”-udbydere og skilteproducenter. Set i lyset af markedets voksende interesse for soft signage, beklædningsgenstande og dekorative tekstiler forventer vi, at FESPA 2018 vil rumme den største tekstile tilstedeværelse til dato. FESPA 2017 viste allerede en voksende tendens af udstillere, der fremviste tekstile applikationer, og det ventes at fortsætte med at eskalere. I år vil fire haller være viet til digital tekstilprintning. For gæster, der er interesseret i ikkeprintet skiltning, vil dette års ”European Sign Expo” være den største i messens seksårige historie. Den vil i år være tre gange større end den første udgave, der blev afholdt i London i 2013. Eventen vil være vært for mindst 106 individuelle udstillere, hvor gennemsnittet indtil nu har været 68. Hvordan vil dette års FESPA adskille sig fra 2017? I år vil vi gruppere alle vores medieleverandører i én hal. Der er stor interesse for medier blandt de besøgende. Det bliver hal 6.2, og her vil være over 60 udstillere. Det bliver en kæmpe showcase og markedsplads for alle slags medier. Det

| s. 4

er også en naturlig lokation for ”the World Wrap Masters vehicle wrapping” – altså bilindpakning med folie. Vi introducerer også to nye gæstefunktioner til FESPA 2018: ”The digital Corrugated Experience” og ”Print Make Wear”. Begge initiativer er baseret på indsigt i industrien fra vores videnspartner, Smithers Pira, såvel som fra vores FESPA Print Cencus og forespørgsler fra vores besøgende og udstillerne. ”The Digital Corrugated Experience” er et uddannelses- og oplevelsesområde, der vil fremhæve fordelene ved digitalt print til bølgepapemballage og detailapplikationer. Det sigter på at fremhæve fordelene ved at integrere digital teknologi i produktionsmixet. ”The Digital Corrugated Experience” vil vise alle elementer, der er involveret i at printe bølgepapmaterialer inklusiv substrater, workflow-løsninger, digitale trykteknologier, materialehåndtering, primere, blæk, belægninger og laktyper, foldning og limning. Det interaktive fokus vil også inkludere korte uddannelseskonferencer med debatter for at bringe førende leverandører, branchespecialister og eksperter sammen. Set i lyset af betydningen af beklædningsapplikationer, der giver større muligheder med trykte tekstiler, har vi oprettet Print Make Wear. Det er en ny interaktiv besøgsaktivitet, der er designet til at efterligne en hurtig modefabrik. Området vil fokusere på modetekstiler, beklædningsgenstande og trykt tilbehør og vil ligne et ”live” produktionsmiljø, der viser hvert trin i skærm- og digitalprintproduktionsprocessen fra det oprindelige design til det færdige produkt. Print Make Wear vil inkludere samarbejdspartnere fra alle områder af den trykte modesektor. Fra mærkeejere og designere til beklædningsprintere og producenter, der alle vil udforske de seneste produktionsmuligheder, udveksle erfaring og dele viden. Design- og teknologieksperter fra de medvirkende udstillere vil

også være til stede til at forklare hvert skridt i produktionsprocessen. Desuden vil der være modeshows, som giver de besøgende mulighed for at se beklædningsgenstandene og tilbehøret, der er blevet produceret i fabrikken. Det tøj, der bliver produceret i Print Make Wear, er designet af modedesigneren Sandra Zomer fra Holland. Sandra vandt i 2017 ”FESPA Young Star Award” og arbejder nu for den velrenommerede designer Julien MacDonald. Hvilke teknologiske innovationer vil besøgende kunne opleve på FESPA 2018? Det er en smule for tidligt at udtale sig om nogen form for smugkig fra udstillerne. Dog har besøgende på tidligere FESPA-udstillinger haft mulighed for at se banebrydende globale lanceringer fra store brancheaktører, og på FESPA 2017 i Hamborg var der flere end 100 produktplaceringer og udstillinger af nye produkter. I år, hvor vi fylder hele ti udstillingshaller og har over 600 udstillere, håber vi, at FESPA vil leve op til sit ry som en platform for vigtige produktplaceringer til det globale specialtrykfællesskab. Hvor stor en rolle vil digital skiltning spille til FESPA 2018? Vi ved, at digital skiltning er en større og større faktor på skiltemarkedet. Men på European Sign Expo og FESPA 2018 vil vores fokus fortsat være på ikke-printet skiltning og storformatprint. På nuværende tidspunkt har vi ikke nogen udstillere på vores grundplan, som fremviser digitalskiltningsudstyr. Der har foreløbig været en meget lille efterspørgsel fra de besøgende, men hvis og når vi ser forespørgslen på digitalskiltning stige, vil vi se på at få det integreret.

600 Der vil være flere end 600 udstillere på FESPA 2018.

80 Heraf vil over 80 af dem være nye udstillere.

2018 European Sign Expo, der er en del af FESPA 2018, er i år over tre gange større end den første udstilling i London i 2013.

40 Der er 40 nye udstillere til European Sign Expo 2018.

18.000 I alt forventes over 18.000 besøgende.

www.grakom.dk


FESPA RECEPTION

KOM TIL RECEPTION PÅ FESPA Tilmeld dig Grakoms reception og mød dine danske kolleger på FESPA 2018. »Vi vil gerne samle de danskere, der er på FESPA, så de kan møde hinanden i uformelle rammer,« siger afdelingschef Michael Brochmann fra Grakom. Til receptionen på FESPA 2017 i Hamborg deltog 30 danskere. »Der var en god mulighed for at snakke sammen på kryds og tværs, og en del gik ud og spiste en middag sammen efterfølgende,« siger Michael Brochmann.

Årets reception finder sted 17. maj kl. 16 på FESPA's stand D50 i hal 5.2. Kom og nyd en forfriskning!

Receptionen kræver tilmelding. Du kan melde dig til via grakom.dk/reception

Ny uddannelse i carwrapping Eneste 3M Endorsed Center i Danmark Velkommen til Wrap Academy Nu kan seriøse bilindpakkere blive 3M Endorsed certificeret med 4 dages professionel uddannelse – i Hedensted! Ønsker du at blive certificeret og styrke din faglighed i et hastigt voksende marked for bilindpakning – så ring og hør mere hos Wrap Academy. Kontaktperson: Morten Overgaard Tlf. 7640 6546

ÅRETS NYHED

sign service as • Overholmvej 10 • 8722 Hedensted • Tlf: 75 89 92 00 • kundeservice@sign-service.dk • www.sign-service.dk

UDKOM XL april 2018

| s. 5


SIGN SERVICE WRAP ACADEMY

FOTO: LARS REESE PHOTOGRAPHY

Ny uddannelse i carwrapping Danmark har netop fået sin første uddannelse i folieindpakning af biler. Carwrapping, som disciplinen hedder, har alt for længe været præget af dårligt håndværk, mener Benny Eriksen fra Sign Service, der står bag uddannelsen. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Benny Eriksen i den nybyggede hal til Wrap Academy

WRAP ACADEMY | Ligger i Hedensted.

| I kalder uddannelsescentret Wrap Academy. Hvorfor har I åbnet det? Vi vil godt højne hele det her carwrapping-marked. Derfor har vi sammensat en decideret uddannelse i samarbejde med firmaet 3M, der producerer folie. Vi ville godt have, at lokaliteterne var til det her – og kun til det her. Derfor har vi bygget helt nye lokaler til uddannelsen. Den uddannelse, man får, betyder, at man bliver 3M Endorsed – eller godkendt. Det er en europæisk certificering, der betyder, at man er uddannet til at pakke en bil ind efter alle kunstens regler. Det er simpelthen et kvalitetsstempel, som kunderne efterspørger i hele Europa. Leasingselskaberne kan fx kræve, at den person, der skal pakke deres bil ind, skal have dette certifikat. Hvordan opstod den tanke? Endorsed-uddannelsen er udbredt i store dele af Europa, men ikke i Danmark. Her findes en del forskellige kurser af blandet kvalitet. Vi fik den ide at sætte det så meget i system, at det blev en decideret uddannelse, for det følte vi faktisk, der var brug for i branchen. Da vi arbejder tæt

| s. 6

sammen med 3M, som allerede har et meget professionelt setup, var det naturligt at bruge Endorsed-uddannelsen. Der foregår for meget wrapping, der er dårligt håndværk. De fleste kan nok sætte sig ind i, at det skal være en person, der kan sit kram, hvis man overlader sin bil til ham. I dag minder markedet desværre lidt om det vilde vesten. Det har vi set masser af eksempler på. Hvis du kører ned til et bilindpakningsfirma, så aner du ikke, om personen, der pakker din bil ind, er dygtig. Men hvis han er 3M-certificeret, så har du en garanti for, at han har gennemgået den her uddannelse og kan sit håndværk.

Første hold begyndte 3. april 2018.

| Holdene består af max. seks elever.

| Uddannelsen tager fire dage.

Hvad går uddannelsen konkret ud på? Uddannelsen strækker sig over fire dage. Den er en blanding af teori og praktiske øvelser, og den afsluttes med en eksamen. På sidstedagen får eleverne en række opgaver, hvor de skal pakke forskellige bildele ind på tid. Instruktøren holder øje med, om eleverne laver fejl, og om de løser opgaverne inden for tidsfristen. Underviserne er professionelle instruktører. Når man har bestået prøven,

www.grakom.dk


får man et certifikat. Hvert hold kommer til at bestå af maksimalt seks personer, for der skal være tid til den enkelte elev. Vi tror på, at i løbet af nogle år bliver den her uddannelse en selvfølge, hvis man er en seriøs bilindpakker. Vi er det eneste sted i Danmark, hvor man kan få 3M Endorsed-certifikatet. Er der penge i car wrapping? Der er penge for dem, der forstår at sælge på kvalitet. Dem, der kan håndværket og bruger de rigtige materialer. Det kan ikke nytte noget, man prøver at lave en bil på 15 timer, hvis det tager 20 timer at lave den ordentligt. Overordnet er jeg ikke i tvivl om, at markedet er i vækst. Jeg kan se, at vi sælger mere folie til bilindpakning. Førhen var det kun firmabiler, der blev pakket ind. Men nu ser vi en tendens til, at også private bilister får pakket deres biler ind, fordi de vil have en speciel farve. Ligesom alle mulige andre steder i samfundet hvor der sker en specialisering af produkterne. Folk vil gerne have en bil, der har en anden farve end naboens. Hvordan ved I, der er elever nok fremadrettet? Det kan vi heller ikke være sikre på. Men vi tror på, at folk gerne vil have kvalificerede indpakkere, når de skal have pakket deres bil ind. Der er flere af vores kunder, der har sagt, at det var på høje tid, at de kan få papirer på, at de kan deres håndværk. I Oslo ligger et tilsvarende center, og de har

stor efterspørgsel på deres uddannelse. De har ligefrem ventelister. Hvad har I bygget? Vi har lavet et teorilokale, og så har vi bygget en hal, hvor vi har sat en bil op til formålet. Den står på en lift, så man kan komme til den fra alle vinkler. Desuden har vi købt fire Mercedes-døre, der står på nogle stativer, og så er der 4 overfladetyper, hvor man kan øve sig i at sætte folie op på andet end biler. Der er en murstensvæg, en vandskuret væg, en glasplade og en lakeret metalplade. I hallen vil der altid være det udstyr og værktøj, der skal til, for at man kan lave en bilindpakning. Der er en masse ting, der skal være i orden for, at 3M kan godkende uddannelsen, for den skal være af samme kvalitet, uanset om man tager den i Italien, Tyskland eller Danmark. Skal du ned og se carwrapping på FESPA? Ja, absolut. Jeg har ikke misset FESPA i 15 år, så det skal jeg da. Jeg bruger det til at se efter nye tendenser og nye teknikker. For det at pakke biler ind er noget, der har ændret sig igennem årene, og ved at kigge på det kan man sagtens lade sig inspirere. Derudover er der en fed stemning til wrapping-konkurrencerne. Man er ikke i tvivl om, hvor på FESPA de foregår.

Bianca Thorsdal er en af deltagerne på Wrap Academys første hold. Mød hende på s. 9.

’Vi ser en tendens til, at også private bilister får pakket deres biler ind’ Benny Eriksen, indehaver, Sign Service

'Uddannelsen er et kvalitetsstempel'.

UDKOM XL april 2018

| s. 7


KONFERENCE

AUTOMATISERING I DEN GRAFISKE BRANCHE

DANSKE OG INTERNATIONALE TALERE

SMART DRIFT – GOD FORRETNING De mest banebrydende grafiske forretningskoncepter baserer sig på et gennemautomatiseret workflow. På konferencens indlæg belyses det forretningsmæssige potentiale af professionelle forretningsudviklere, krydret med cases fra virksomheder der har gjort det i praksis. Målgruppe Beslutningstagere, forretningsmæssige og tekniske, fra grafiske virksomheder.

/ Mikkel Viager, ekspert i disruptive teknologier, Gain & Co

Find din virksomheds automatiseringspotentiale / Steen Hansen, chefkonsulent, Medit Consult

/ Freddy Pieters, Product Support Manager, Enfocus

JDF – automatiksproget

Få 20% rabat fra og med den 2. deltager fra samme virksomhed. Sted Videnbyen, Cortex Park 26, Campusvej, 5230 Odense

/ Dr Rainer Prosi, Senior Workflow Architect, Heidelberg

Forretningstransformation baseret på automatisering / Diego Diaz, Solutions Architect, The Bernard Group // Hør desuden cases fra virksomheder der allerede har gjort sig erfaringer med automatisering

Fredag den 8. juni kl. 9.30-16.30 Læs mere og tilmeld dig på grakom.dk/auto

Program

Industri 4.0 og grafisk produktion

Brug din virksomheds automatisering

Pris Kr. 1.200 for medlemmer af Grakom Kr. 1.800 for øvrige

Arrangør

DAGENS TEMAER

Mediepartnere


CARWRAP

Bianca Thordal | Montør hos Deko-gross i Vejle.

| Arbejder både med skilte, bilindpakning og bildekorationer.

| 16 års erfaring.

’Jeg får et kvalitetsstempel i ryggen’ Bianca Thordal er en af de foliemontører, der har set frem til den nye uddannelse i carwrapping. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

»For os her i huset er det rigtig vigtigt, at vi kan tilbyde vores kunder en høj kvalitet,« siger Bianca Thordal. »Der er en gruppe af kunder, der ikke kan forstå, at man skal betale noget ekstra for at få lavet tingene ordentligt. Men der er bestemt også kunder, der godt vil betale det ekstra, fordi de forventer, at kvaliteten er i orden. Det er typisk kunder, der prøvet at få en bil indpakket, hvor folien er gået i stykker efter kort tid. Der er også virksomheder, der forlanger dokumentation for, at man kan sine ting. Fx ved jeg, at Falck forlanger, at det er en certificeret montør, der pakker deres ambulancer ind.« Bianca Thordal har pakket biler ind i 16 år – og hun har ingen planer om at finde andet arbejde. »Det startede faktisk med, at jeg var fascineret af, at det kunne lade sig gøre. Jeg syntes, det var spændende, at man kunne få så flotte resulta-

UDKOM XL april 2018

ter med folie. Min far ejer virksomheden, og jeg startede hos ham, hvor jeg skulle montere solfilm i bilruderne. Sideløbende fik jeg chancen, lidt ad gangen, med carwrapping, og det havde jeg åbenbart flair for. Nu efter 16 år synes jeg stadig, det er sjovt at stå og pakke biler ind.« Hvad er det sværeste ved at pakke en bil ind? Der er en del svære områder. Når man skal skære folien til, og når man skal lave de helt runde hjørner på en kofanger. Det kan også være svært at lave bilens falser fx oppe ved ruderne. Det er nogle af de kritiske steder, hvor man altid kan se, hvis arbejdet ikke er udført ordentligt. Men egentlig er det sværeste alt det, folk ikke kan se. At man kender de produkter, man arbejder med, og ved, hvordan tingene skal håndteres. Bianca Thordal var ikke i tvivl, da

hun hørte om den nye uddannelse hos Sign Service. »På nuværende tidspunkt er jeg certificeret efter den gamle MCS-ordning. Men den nye 3M-certificering skulle være langt mere krævende, så det er jeg spændt på. Jeg forventer at blive endnu mere opdateret, end jeg er på nuværende tidspunkt på de nyeste teknikker. Og så gør det bare, at vi har et rigtig godt samarbejde med 3M og Sign Service. Det bliver fire intense dage og med afsluttende prøver, så det skal nok blive godt.« Hvad synes du om, at Danmark nu får uddannelsen? Jeg synes, det er rigtig, rigtig fint. Det er godt, der kommer en uddannelse, der giver mine kolleger og mig en måde at differentiere sig på. At vise man er seriøs med sit arbejde.

| s. 9


DAP SKILTE

Et eksempel på et af de skilte, DAP har produceret.

Den franske skov- og naturstyrelse er en af DAP's kunder.

Franske skilte er flottere Uden nogen form for brancheerfaring overtog det dansk-franske ægtepar Line og Laurent Veilex sidste år en skiltefabrik i Grenoble med 12 ansatte. Med en tre-årig vækstplan vil parret øge salg og eksport markant. Blandt andet til Danmark der godt kunne lære noget af den galliske skiltetradition. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

et hele begyndte egentlig på universitetet i sydspanske Granada tilbage i 1992. For godt et kvart århundrede siden var danske Line og franske Laurent begge på studieophold; hun læste erhvervssprog, han markedsføring, og efter afstået værnepligt i hjemlandet drog Laurent til Danmark, hvor de blev gift. »Laurent blev ansat i Novo Nordisk, og jobbet udløste flere ophold i udlandet: Bruxelles, Paris, Zürich og Paris igen. Undervejs talte vi ofte om at blive selvstændige, men fik aldrig gjort noget ved det,« fortæller Line Veilex.

D

Jagt på eget firma For to år siden gav omstruktureringer i Novo Nordisk dem imidlertid muligheden for at realisere planerne, og fra bopælen i Paris søgte de efter en virksomhed at overtage. »Det skulle ikke være for stort, men heller ikke for småt, og der skulle være plads til, at vi begge kunne få en funktion i virksomheden. Vi ledte efter en virksomhed med kvalitetsprodukter og med potentiale for mere eksport, så vi kunne udnytte vores sprogkundskaber og internationale erfaring,« siger Line Veilex. Virksomheden skulle helst ligge i Frankrig, men der-

| s. 10

udover var de geografisk ret åbne. Og det endte med, at parret og den hjemmeboende datter på 15 flyttede flere hundrede kilometer sydpå til Grenoble tæt på grænsen til både Schweiz og Italien. Via en bekendt havde de fundet virksomheden DAP med specialfremstillet højtrykslaminat som speciale og en ejer, som ville på pension. I løbet af 2017 overtog de gradvis virksomheden, og i november stoppede den tidligere ejer. Ægteparret har fordelt opgaverne, så Laurent varetager den daglige ledelse og har kontakt til eksisterende kunder, mens Line står for produktudvikling, nye kunder, eksport og kommunikation. Stort spring Ingen af dem havde erfaring fra hverken den grafiske branche eller med skilte og højtrykslaminat, men det har efter Line Veilex’ mening ikke været nogen hæmsko: »Det har været et stort spring at tage, men det er gået lettere, end jeg havde regnet med. Det er en veldrevet virksomhed, som gennem mange år har været kendt i branchen i Frankrig. Vi har haft flere måneders overlap med den tidligere ejer. Vi kan læne os op ad vores ansatte,

og de fleste har været her i mange år. Desuden er vores kunder oftest skiltevirksomheder, så vi arbejder med professionelle og får fx færdige filer til opgaverne.« Kerneproduktet for DAP er højtrykslaminerede skilte, der kan tåle hård belastning og ofte er placeret udendørs. Kundens design printes ud i digitalt print i høj opløsning, og printet lægges sammen med adskillige lag af imprægneret kraftpapir og melamin, som varmes op til 150 grader i halvanden time med et tryk på 2.400 ton. »Skiltene bliver laminerede og har en ekstrem holdbarhed, så vi har ti års garanti. De færdige skilte er vejrfaste og vindfaste og samtidig ekstremt resistente, fx over for graffiti. Materialerne er naturvenlige, og skiltene er 100 procent genanvendelige,« fortæller Line Veilex. Skiltene bliver typisk brugt, hvor der er stor belastning eller slitage, fx i forlystelsesparker og på metrostationer. Den franske pendant til Skov- og Naturstyrelsen er en af de store kunder. DAP har lige leveret skilte til hele den lange franske kyststrækning – med krav om standhaftighed over for sol, regn, hav og salt. Det slidstærke højtrykslaminat kan også integreres i facader og på bænke og andet byudstyr, hvor laminatet fx

www.grakom.dk


Herunder: Line Laurent Veilex med udprint af kundernes filer inden de kommer i pressen.

kan vise det lokale byvåben, logoet for en virksomhed eller store billeder. Eksport skal op En af nicherne er kort. DAP kan digitalt hente relevante landkort eller bykort og få dem højtrykslamineret til virksomheder eller andre kunder, eventuelt med magnetisk overflade. DAP producerer kun efter ordre og har ingen lagerprodukter. Veilex-parret frygter ikke konkurrence, fordi den store presse koster 15-20 millioner kroner, og fordi DAP er den førende franske producent af specialfremstillede skilte i højtrykslaminat – og samtidig den eneste som kan fremstille højtrykslaminerede skilte med print på begge sider. DAP har været orienteret mod hjemmemarkedet, men Veilex-parret vil frem mod 2020 fordoble eksporten. Den er især gået til EU-naboerne Belgien, Tyskland, Italien, Storbritannien, Spanien, Portugal og Grækenland og i mindre målestok til Schweiz og Marokko.

NILS-OLE HEGGLAND | Uddannet journalist og cand.merc. Har dækket den grafiske branche på ErhvervsBladet og Berlingske og desuden været på Børsen, Christiansborg og Reuters. Tidligere ansat i reprovirksomheden Windelev A/S i Rødovre.

Inspiration fra Frankrig Også eksporten sker altid via salg til lokale skiltefirmaer, og med Line Veilex’ baggrund er Danmark et af målene. Hun har i efteråret og foråret besøgt en stribe danske skiltevirksomheder. Det er sket med hjælp fra Grakom, hvor DAP planlægger at melde sig ind, selv om der ikke er forventninger om et hurtigt salgsboom. »Den historiske erfaring i virksomheden er, at det tager tre år at komme ind på et marked.« I Line Veilex’ optik kunne Danmark nu ellers godt lære af den franske skiltekultur: »I Frankrig er der tradition for at skilte meget og bruge kvalitetsprodukter, fx ved informative skilte ude i den storslåede natur og ved seværdigheder – til gavn for landets kæmpe turistbranche. I Danmark er udendørs skilte tit af en kvalitet, så der fx er trængt regnvand ind i et hjørne, og man ikke kan læse halvdelen af teksten. Franskmændene gør derimod meget ud af kvalitet og design, og jeg håber, at traditionen i Frankrig kan inspirere på det danske marked.«

DAP – SKILTE I HØJTRYKSLAMINAT | Ligger i franske Grenoble tæt på Schweiz og Italien.

| 12 ansatte.

| Grundlagt i 1966.

| Overtaget af Line og Laurent Veilex i 2017.

| Leverer til skiltefirmaer i Frankrig og en række nabolande.

| Strategiplan 2020 om øget salg og eksport.

| Besøg hos danske virksomheder efterår 2017 og forår 2018.

UDKOM XL april 2018

’Det har været et stort spring.’ Line Laurent Veilex, indehaver

| s. 11


FESPA

Storformat gennem seks årtier Siden 1963 har FESPA arrangeret udstillinger og kongresser om storformattryk – og det hele begyndte faktisk herhjemme. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

ESPA – Federation of European Screen Printing Associations – afholdt sin første internationale udstilling i 1963 i Paris, men det hele begyndte på sin vis herhjemme allerede i 1961. Danmark var vært for et grafisk stormøde med 300 deltagere fra Europa samt Nord- og Sydamerika, og deltagerne besluttede at stifte en formel organisation året efter. 1962 blev FESPA så officielt etableret af brancheorganisationer fra otte lande, og året efter var den franske hovedstad værtsby for den første FESPA-messe. De næste mange år blev FESPA-udstillingen afholdt hvert tredje år med Amsterdam og München som nogle af de hyppigste værtsbyer. De senere år har FESPA-udstillingen været afholdt hvert år, og også på andre felter er FESPA vokset: Som organisation er nu 37 lande repræsenteret, og FESPA har gennem flere år arrangeret udstillinger i Latinamerika, Asien og Afrika.

F

Fagligt er FESPA blevet bredere med engagement i digitaltryk, tekstiltryk, serigrafi, emballagetryk og skilte, og FESPA afholder jævnligt særudstillinger om fx digitaltryk og skilte. Hovedbegivenheden hedder formelt FESPA Global Print Expo, og til årets udstilling i Berlin i maj ventes ifølge FESPA’s hjemmeside omkring 18.000 deltagere og over 700 udstillere. I år bliver den sjette udgave af FESPA’s European Sign Expo holdt i tilknytning til den store FESPA-udstilling. Igen i år tilbyder Grakom medlemmerne en FESPA-pakke med blandt andet VIP-adgang til udstillingen, middag og to overnatninger til favørpris.

Læs mere på www.fespa.com

Derfor tager vi til FESPA Udkom har spurgt tre Grakom-medlemsvirksomheder, hvorfor turen går til Berlin i maj måned. Af: Nils-Ole Heggland udkom@grakom.dk

’Mine forældre grundlagde firmaet tilbage i 1960’erne og deltog i alle FESPA-messer, som dengang blev afholdt hvert tredje år. Nu er der udstilling hvert år, og så har vi ikke deltaget hver gang. Vi er normalt to af sted, ofte min søster og jeg, så der er en at sparre med. Vi går fx ikke efter bestemte maskiner, men ser på, hvad tendenserne er i branchen, ligesom når man kigger i et boligmagasin. Vores firma leverer bl.a. udstyr til messer, så det er også interessant at se, hvordan de mange udstillere har opbygget deres stande.’ Susanne Brovang, medejer af Brovang Skilte & Design med otte ansatte i Hillerød

| s. 12

’Vi forventer at sende tre-fire deltagere til FESPA. Deltagerne bliver lederen af vores storformatafdeling, en produktspecialist, indkøbschefen og en fra salgsorganisationen, så ny viden og inspiration bliver forankret bredt. Vi vil søge inspiration til nye produkter, materialer og processer, da vi konstant søger at udvikle nye spændende løsninger til gavn for vores kunder. Vi undersøger også, om der er nyt udstyr, som kan bidrage til at effektivisere vores produktion.’ Carsten Damgaard, COO/produktionsdirektør i kommunikationshuset Cool Gray med 175 ansatte i Skovlunde, nordvest for København

’I efteråret deltog vi i Sign, Print & Pack-messen i Odense, men der var ikke meget nyt for os. FESPA er meget større, og her deltager vi for første gang. Vi tager alle sammen derned for at se, hvad der sker i branchen, og for at se på nye tendenser på maskinsiden samt inden for værktøjer og materialer. Vi forventer at få ny inspiration, der kan bidrage til, at virksomheden vokser. Når alle er med, kan vi bedre drøfte tingene derhjemme. Vi bruger det samtidig som et socialt arrangement, der styrker sammenholdet.’ Kristian K. Kristensen, indehaver af Egotag Skilte & Reklame med fire ansatte i Hjørring

www.grakom.dk


ERGONOMI ER DET NYE SORT

Pas på dig selv og dine kollegaer. Skån ryggen så meget som muligt og undgå at strække dig til det siger knæk. Du kan med disse ergonomiske værktøjer gøre en stor forskel. Du får færre tunge løft og undgår at strække dig helt så meget. Du sparer også tid og plads.

STRÆK DIG IKKE HELT SÅ LANGT

HOLD STYR PÅ RULLERNE

SKÆR UBESVÆRET MED LONGREACH CUTTER

SPAR PLADS, FLYT RULLER NEMT, UNDGÅ DE VÆLTER

Med LongReach Duo Mag 60cm, kan du nå langt uden at strække dig. Perfekt til at dele/skære folie, banner, film m.m. hen over dit arbejdsbord eller din flatbedlaminator. Med de indbyggede magneter kan du placere den på din flatbedlaminator så den altid er ved hånden. Du kan både skubbe og trække.

Med Twister kan du placere 9 ruller folie, printmedier eller laminat på vognen. Du kan let flytte den rundt med de 4 stærke hjul der er monteret. Twister findes til 3” rullekerne (den mest brugte) og 2” rullekerne (ofte printmedier til vandbaseret blæk).

Pr. stk.

Kr. 574,-

LØFT RULLER ELEKTRISK

Pr. stk.

Kr. 853,-

PAS PÅ DIN RYG

FLYT OG LØFT RULLER OG ANDET SOM DET PASSER DIG

SPAR TID, PLADS OG KRÆFTER MED EN MEDIABOOSTER

Youlifter er en genial opfindelse, som skåner din ryg. Maskinen er robust, har en lækker finish og har strøm nok til at holde en arbejdsdag. Youlifter findes i 3 forskellige modeller:

Op til 8 ruller kan monteres, og skiftes med tryk på en knap. Karrusellen kører den ønskede rulle frem. Ofte kan man i en printproduktion nøjes med 8 faste ruller og dermed kun skifte til specielle opgaver. MediaBooster findes i 138cm og 163cm bredde. Kan i dag leveres til Roland, Oki, Summa, Mimaki og Mutoh.

YOULIFTER 120P • Løft op til 120kg • 733mm pladebredde • Løfter 120-1412mm

YOULIFTER 90IE • Løft op til 90kg • 555mm pladebredde • Løfter 120-1319mm

YOULIFTER 60E • Løft op til 60kg • 498mm pladebredde • Løfter 120-1094mm

Kr. 29.495,-

Kr. 21.295,-

Kr. 18.295,-

Kr. 33.995,-

7734 5511 | mail@vikiallo.dk | www.vikiallo.dk LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERE SKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE ALLE PRISER ER EXCL. MOMS.


PRODUKTNYHEDER

Teknik, tak En række danske leverandører vil være at finde på FESPA 2018. Her kan du se et udpluk af de nyheder, de har tænkt sig at præsentere på messen. Af: Christian Bendix, redaktør cbe@grakom.dk

Canon

Stand A40 i hal 3.2.

Vikiallo

Ricoh

Vikiallo viser den nye TransferWeeder TW17 og den kendte VinylRemover VR15. Med TW17 kan kunder, der arbejder med transfer, spare op til 80 pct. af opilningstiden på udskåret felx- og print’n cut flex-opgaver. Der er nu solgt flere end 500 stk. VR15 til eksport, og Vikiallo forventer at sælge endnu flere TW17maskiner. Begge er udviklet og produceret i Danmark. »Vores stand vil også være samlingspunkt for aftaler med en af vores sælgere, der kan tage kunder med rundt på messen for at se nogle af de mest spændende nyheder hos Vikiallos leverandører,« siger managing director Kim Harris.

»Ricohs tilstedeværelse på FESPA 2018 vil være større end nogensinde med en stand på hele 224 kvm. Vi viser virksomhederne, hvordan de kan udvikle sig i helt nye retninger inden for sign and display,« siger Jan Brændholt, product manager hos Ricoh Danmark. Som besøgende vil man kunne opleve løsninger til at udvide virksomhedens forretningsmuligheder ved hjælp af Ricohs produktportefølje. »Kom og oplev, hvordan I på profitabel vis kan udvide jeres services ved hjælp af Ricohs seneste innovative flatbed-, storformat-, direct-to-garment-, ark printer og blækteknologier. Ricoh Danmarks specialister vil stå klar til at hjælpe de besøgende med at identificere nye forretningsmuligheder samt diskutere integrationsmuligheder, som støtter op om et effektivt og strømlinet workflow,« udtaler Jan Brændholt. Han fremhæver, at Ricoh vil have intet mindre end fire nye produktlanceringer på standen:

Stand C20 i hal 4.2.

Stand A50 i hal 3.1.

• • • •

New ProT7210 Flatbed device New Ri100 DTG device New Pro C7200SX CS device New wide format device

AGFA

Stand A57 i hal 1.1. Som en af de ledende leverandører til printindustrien er AGFA naturligvis på plads på FESPA-messen. Der vil være en nordisk repræsentant på AGFAs stand alle da på messen. På AGFAs stand vil der ikke være nogen fysiske inkjetprintere eller software demopods, men begge dele vil blive præsenteret via interaktive skærme og 3D-oplevelser. »Desuden er vi meget stolte over at kunne præsentere en stor produktnyhed på messen, men denne bliver først offentliggjort 14. maj, så man må nok væbne sig lidt med tålmodighed,« lyder det fra Nils-Arne Sletten, der er nordic sales manager for inkjet hos AGFA. Derudover vil AFGA vise Anapurna H1650i LED, en UV-printer udstyret med den seneste LED-teknik. Denne hybridprinter har en udskriftsbredde på 165 cm, men ellers har den samme kvalitet og ydelse som sine større søskende i Anapurna-familien. En perfekt printer, der er tilpasset skilte- og displayproduktion – men til en lavere pris, lyder det fra AGFA.

| s. 14

Igen i år er der dansk repræsentation fra Canon under alle dage på FESPA. »Man også kan booke en gennemgang eller et møde på Canons stand på hele 618 kvm. Man skal bare kontakte os eller melde sig til via canon.dk/fespa-2018/,« siger Hans Dalmeijer, production marketing manager hos Canon. »Vi forsøger at have en så applikationsdrevet tilgang som mulig på vores stand, så vi dermed kan inspirere og udfordre vores besøgende på deres forrentning, men vi forstår selvfølgelig, at ”hardwaren” er det, som de besøgende i sidste ende ønsker at opleve.« På Canons stand kan du blandt andet se: Colorado 1640 Printeren havde verdenspremiere på sidste års FESPA, og i mellemtiden har både Colorado 1640 og ikke mindst den helt nye UVgel-teknologi, som Canon lancherede i den forbindelse, været en stor succes i Europa og i Danmark. Colorado 1640 er den første roll-to-roll-maskine. Océ Arizona 6170 High-Vacuum Feed – flatbed storformat produktionsprinter med robotintegration: På FESPA viser Canon det helt nye High-Vacuum Feed-modul til Arizona 6170-serien. Det giver mulighed for flatbed produktion på helt nye materialer, der kræver et ekstra kraftigt sug. Det gør løsningen specielt interessant for fx industriproduktion og emballageproduktion især i kombination med den tilhørende fuldautomatiske robotløsning, som også vises på FESPA.

www.grakom.dk


HAR DU FÅET DE N NYE?

Opdater din Macrodot Price Book til den nyeste version Macrodot-prislisten er overraskende nem at slå op i, går aldrig ned, og du kan tage notater overalt med notatværktøjet*. Macrodot Price Book gør det nemt at regne en pris til dine kunder overalt, også offline!

REKVIRER DEN PÅ SALG@MACRODOT.DK ELLER RING PÅ 7027 0088

Denne prislistebog på 110 sider er bare én af de mange fordele du har ved at samarbejde ved os.

*) Kuglepen

EKSKLUSIV LEVERANDØR OG SPARRINGSPARTNER TIL SKILTE - DISPLAY - OG DEN GRAFISKE BRANCHE.

VIL DU HAVE ENDNU FLERE FORDELE? Som ekslusiv leverandør og sparringspartner til netop dig, synes vi det er på sin plads at give dig nogle helt særlige ekstra fordele. LÆS MERE MACRODOT.DK

EKSKLUSIV VIP·FORDELSKLUB

Jeppe Skovgaardsvej 40 · DK-6800 Varde 7027 0088 · macrodot.dk


UDVID DIN HORISONT Højere produktivitet – eller nye forretningsmuligheder?

1, 2, 3... Print! Klar til en hurtigere og nemmere proces for print på tekstiler? Vores nye tekstilprinterne Ri 3000 og Ri 6000 giver dig mulighed for at spare tid ved at udføre større specialopgaver hurtigt og effektivt. Du kan nu reducere arbejdsgangene til tre enkle trin: 1. Upload designs 2. Brug eksempelvisning til at tjekke layoutet, og print på et udvalg af beklædningsdele 3. Fiksér blækket med en varmepresser for et farvebestandigt, maskinvaskbart printresultat, som holder og kan strækkes uden at revne Processen er hurtig og langt nemmere i forhold til de mange trin, der kræves til traditionelle analoge teknologier som serigrafi. Serigrafiske bureauer, tekstiltryk-specialister, skilte- og displayfirmaer, grafiske trykkerier eller iværksættere kan alle få fordel af mere inhouse-produktion. Hurtig ekspedition af både mindre og større oplæg og print af høj kvalitet vil sikre, at kunderne kommer igen. Book en demo, og sæt gang i arbejdet og forretningsvæksten allerede i dag! Læs mere på ricoh.dk/udviddinhorisont

Branchemagasinet XL FESPA | 2018  

Tillæg til Udkom med fokus på FESPA-messen i Berlin

Branchemagasinet XL FESPA | 2018  

Tillæg til Udkom med fokus på FESPA-messen i Berlin