Uddannelsesmagasinet nov2014

NOVEMBER 2014

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Drømme...

... om at få et job

Reformer og nye tiltag for at få, især de unge i job, er efterhånden hverdagskost.

At bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden er bestemt ikke nemt og slet ikke blandt de grupper, der har behov for lidt mere hjælp end de fleste.

En af de største drømme for de fleste unge med særlige behov er et job. Flexjob, fuldtid eller bare et par timer om ugen er ikke så

vigtigt. Det vigtigste er at være en del af noget større og føle, at man bidrager positivt til sit eget liv – og ikke mindst samfundet.

De unge er stolte af deres arbejde. Ikke nok med en øget livskvalitet for en gruppe, der i den grad trænger til et klap på skulderen, er der også en samfundsøkonomisk gevinst at hente ved at flere unge med særlige behov kommer i beskæftigelse.

kommuner landet over ikke formår at tænke længere end til dette års budget. Det er alles skattekroner, der bliver spildt, når kassetænkningen vinder. Og ikke mindst er det livskvaliteten hos de unge, det går ud over.

Rigtig god læselyst

Så meget desto mere uforståeligt er det, at kommuner afviser tilbud, der lover jobgaranti til de unge efter endt uddannelse.

Hvor mange steder får man det tilbud? Her i magasinet kan du læse om samarbejdet mellem Landsforeningen for Autisme og Faktakæden. Rundt om i landet står butikschefer klare med jobs, men eleverne mangler, fordi

INDHOLD Om alt det, der ikke kan måles . . . . . . . . . . . . . . 3

Ud i Fremtiden 2014 – siger tak . . . . . . . . . . 16-17

Jobgaranti – men kursisterne mangler . . . . . . 4-5

”Vi har fået en medarbejder, der præsterer maksimalt, fra første arbejdsdag” . . 18

De postive historier skal fylde mest muligt . . . 6-7 Udvikling styret af elevernes behov . . . . . . . 20-21 Det er en skændsel mod de unge . . . . . . . . . . . . . 8 Tvillinger med vidt forskellige udfordringer . . 22-23 Opfylder ikke bekendtgørelsens krav . . . . . . . . . 10 De mødes om en drøm . . . . . . . . . . . . . . . . . 24-25 En oplevelse for livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 En plads i verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11, 14-15

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv.

DK-4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 www.ua.dk www.facebook.com/ udifremtiden

2

”Det handler om at lære med både krop og sjæl” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-27

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk

ANNONCER

Telefon: 56 27 64 44 Email: heidi@ua.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Om alt det, der ikke kan måles Hele det specialiserede socialområde gennemgår i disse år en nyorientering. Begreber som effektmåling, progression, outcome og dokumentation, er begyndt at fylde diskursen indenfor området. Tendensen synes at have flere årsager. På den ene side er det naturligt at det specialiserede område, som en del af området udvikling, i stigende grad er begyndt at stille krav om målbarhed til sit eget virke. På den anden side kan tendensen synes at være affødt af, at der fra centralt hold stilles spørgsmål til de mange ressourcer som samfundet anvender indenfor området, og om disse ressourcer nu også anvendes hensigtsmæssigt, og med størst mulig effektivitet. :: Af Karsten Bendix, formand Consentio :: Men med ændringen i diskursen, følger også en ændring i den logik der styrer den pædagogiske praksis indenfor området. For når fokus rettes mod effekt, mod outcome, mod progression, og vel at mærke mod størrelser som kan dokumenteres og måles, så betyder det at den pædagogiske praksis retter sit fokus mod disse størrelser.

Det der kan måles, bliver bestemmende for hvad der kan karakteriseres som godt eller mindre godt, og dermed om den pædagogiske indsats er god eller mindre god. STU-området er ikke gået fri af den ændrede diskurs. Snarere tværtimod. Inden for STU-området rettes opmærksomheden i stigende grad mod størrelser som beskæftigelsesgrad, eller videre uddannelse. Altså mod om der kommer den rette effekt ud af STU-forløbet. Underforstået; om den unge kommer i beskæftigelse eller videre uddannelse. Dette kan måles, og målingerne bliver nemt et vurderingsgrundlag for selve kvaliteten af forskellige STU-forløb. Den logiske følge bliver, at det STU-tilbud, der vil lykkes, gør alt hvad det kan for at få sine elever i videre beskæftigelse eller uddannelse.

Men STU’en var i udgangspunktet en uddannelse der skulle kvalificere den unge til voksenlivet.

Dette forstået i bredeste forstand. Beskæftigelse og videre uddannelse er naturligvis centrale elementer af et sådant voksenliv. Men det er langt fra de eneste elementer. Mange unge på STU har brug for en intensiv indføring i mange andre af voksenlivets facetter. Selvforståelse, praktiske færdigheder i forhold til at klare en hverdag i eget hjem, sociale kompetencer og venskaber, forståelse af egen seksualitet og mange andre størrelser, er uomgængelige elementer i et godt voksenliv. Ikke blot som elementer der gør at man kan indgå i beskæftigelse eller videre uddannelse, men som elementer med en egen værdi. Elementer hvis mestring er væsentlige for den unges livskvalitet i voksenlivet og et liv som aktiv medborger. En del af disse elementer kan måles, til en vis grad, men slet ikke i samme grad som det kan måles om man er i beskæftigelse eller ej. Men manglende måling betyder ikke at deres værdi er mindre. Slet ikke.

I Consentio har vi gennem de sidste par år afholdt konferencer om eksempelvis dokumenta-

tion, effektmåling, progressionsmåling og så videre. Vi tænker at disse størrelser er væsentlige for at vi som udbydere kan blive bedre, og for at vi i fællesskab løfter kvaliteten af STU-området.

Men vi skal huske på, at ikke alt kan måles, og ikke alt kan måles lige nøjagtigt. Det betyder imidlertid ikke, at det der ikke kan måles, ikke har værdi eller relevans. Trivsel og livskvalitet er centrale aspekter ved STU’en, og de skabes ikke af beskæftigelse alene. Hvis vi insisterer på kun at tilkende værdi til det der kan måles, så er vi ret beset ikke kommet længere end vi var, da vi ikke målte noget som helst. Vi er et andet sted, men ikke et bedre sted. Så lad os i fællesskab arbejde med effektmåling, men lad os huske hinanden på at ikke alt kan og skal måles.

Når ministeriet i 2015 igangsætter ny evaluering af STU’en, vil vi i Consentio henstille til at de unges eget perspektiv bringes ind i evalueringen. Deres tilfredshed med STU’en, deres livskvalitet, må være et afgørende parameter for at vurdere kvaliteten af STU’en. Ikke blot hvorvidt de er i beskæftigelse eller ej.

3- årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med den unge i centrum Marie Grubbe Skolen arbejder bl.a. med unge med Downs syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndrom og unge med forskellig grad af mental retardering og udviklingsforstyrrelser med og uden diagnose.

Med udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau tilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.: • Botræning • Tilvalgsfag • Individuelt tilrettelagt praktik • Rejser og Studieture • Efterskole ungdomsliv og netværk

MARIE GRUBBE ALSLEVVEJ 25 4850 STUBBEKØBING

MARIE GRUBBE SKOLEN

www.mariegrubbeskolen.dk mariegrubbe@guldborgsund.dk Tlf. 5473 2920

3

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

JOBGARANTI – men

:: Af Christina Qvistgaard :: ”Det handler alt for meget om kassetænkning og kortsigtet tankegang fra kommunernes side, ” siger en frustreret Britta Bak, direktør for Unges Uddannelsescenter. ”Alt for mange fra denne målgruppe ender på offentlig forsørgelse. Nu har vi endelig et samarbejde, hvor de unge er garanteret job, og hvor samfundet er garanteret en økonomisk besparelse. Og så sker der ingenting.”

”Klar til Start” er navnet på det helt unikke beskæftigelsesprojekt, som er resultatet af et samarbejde mellem Unges Uddannelsescenter og Fakta/Coop-koncernen i samarbejde med Landsforeningen Autisme. Det højt specialise-

Landsdækkende jobgaranti efter endt uddannelse. Det lyder næsten for godt til at være sandt – især når jobgarantien dækker gruppen af unge med ASF. Men jobgarantien er der. Det er de unge bare ikke.

For de venter – i mange tilfælde forgæves – på at blive visiteret ud i uddannelse af deres kommuner rede autismetilbud Unges Uddannelsescenter i Værløse er ideophavsmand bag projektet. ”Vi startede ”Klar til Start” for godt 2 år siden.

En del af vores unge, som gik på STU, klarede det rigtig godt, når de var ude i praktik, men fik ikke job bagefter,” fortæller Britta Bak om baggrunden for samarbejdet. ”Unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse er en svær gruppe at fastholde i job pga. det kommunikative og sociale handicap. De skal have ekstra hjælp.

Vi havde nogle elever i praktik i vores lokale Fakta – og de unge var rigtig gode til mange arbejdsopgaver, men var ikke parate til at blive ansat. Vi tog kontakt til butikschefen og til Jens Romundstad, på det tidspunkt HR-chef i Fakta, og nu salgsdirektør for Fakta Øst. Vi blev enige om et uddannelses- /opkvalificeringsforløb, der byggede på autismepædagogik, men som var skræddersyet til Faktas behov i forhold til arbejdsopgaverne i butikkerne.”

Fakta koncernen kunne hurtigt se en pointe i samarbejdet. De unge er en stabil arbejdskraft ikke på trods af, men i kraft af deres udfordrin-

Klintebjerg Efterskole - naturlig-vis

Klintebjerg Efterskole er et undervisningstilbud til unge indlæringsvanskeligheder...

Klintebjerg Efterskole er en efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger efter interesse hvilket værksted de ønsker at modtage undervisning på.

Klintebjerg Efterskole har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier, som er undervisningens centrale udgangspunkt.

Linieundervisningen skal sammen med resten af dagens indhold af undervisning, aktiviteter og pædagogisk tilrettelagt samvær, danne grundlag for den helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt skolens unge.

På alle linier vægtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom:

• Dansk • Matematik • Engelsk

4

• Samfundsfag • Traktorkørekort • Musik/drama

• Idræt • Jagttegn •

ger. Deres handicap bliver en spidskompetence for de unge trives med rutinepræget arbejde og med at lave orden. Og det var netop det, Fakta kunne bruge de unge til. Samtidig har de unge ikke ambitioner om lederstillinger, men er glade og utrolig stolte af at være butiksmedarbejder i en Fakta-butik, fortæller Britta Bak. For at gøre ”Klar til Start” landsdækkende har Unges Uddannelsescenter indgået partnerskabsaftaler med flere autismecentre eller andre former for centre fordelt landet rundt. På nuværende tidspunkt er der 8 partnere.

Disse partnere bruger samme metode og undervisningsmateriale, og de står for hele det pædagogiske og afklaringsmæssige

Ungdomsmiljø Venner Aktiviteter Oplevelser Faglig viden Værkstedsfag Socialt samvær Masser af muligheder, masser af udfordringer sundhed og pædagogik blomster og design musik og producer træ og håndværk medie og event grafisk design film og tv foto

STU

Ballerup Herlev produktionshøjskole tlf. 4477 3797 www.bhp-skole.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

kursisterne mangler! arbejde i forbindelse med projektet. Indtil videre er det bare lykkedes for 15 unge (og voksne) at blive visiteret til projektet. ”Klar til Start” kan indgå som det sidste år af et STU forløb eller som et selvstændigt forløb, og det varer normalt mellem 9 til max. 22 måneder med en månedlig udgift for kommunerne på mellem ca. 14.000 og 16.900 kr. ”Vi nedsatte fra start en arbejdsgruppe, som består af en ekstern autismekonsulent samt projektmedarbejdere fra Unges Uddannelsescenter samt fra vore partnere Autismecenter Nord-Bo og Idavang. Gruppen har stået for en helt fantastisk detaljeret og gennemarbejdet projektbeskrivelse samt udviklingen af hele undervisningsmaterialet. Dette er udviklet i tæt samarbejde med Fakta-butikschefer. Her er alt, hvad kursisten skal igennem i løbet af deres forløb beskrevet” forklarer Britta Bak.

”Når de unge starter i ”Klar til Start”, skal de ud i en træningsbutik. Her vil en pædagogisk medarbejder fra eks. Unges Uddannelsescenter eller en af de øvrige partnere være med på fuldtid med sidemandsoplæring.

Medarbejderen fungerer som mentor og som teoriunderviser – og sørger for, at eleverne bliver klar til at indgå som en reel del af arbejdsstyrken i Fakta. ”Når de er nået så langt i forløbet, at vi vurderer, at de er igennem forløbet og vi ved, hvilke arbejdsopgaver de kan varetage, hvor lang tid de kan arbejde, hvad arbejdsintensiteten er, samt hvilken støtte de evt. har brug for ved en ansættelse, finder salgschefen i Fakta i samarbejde med os en egnet Fakta ansættelsesbutik til kursisten. Vores medarbejder tager med ud og giver et introkursus forløb til butikschefen og de øvrige butiksansatte, så de har noget grundlæggende viden, både om autisme, evt. ADHD, kommunikation, og om hvad det kræver af særlige hensyn til denne unge kursist,” siger Britta Bak. ”Klar til Start” er gennemtænkt og gennemarbejdet - og til gavn for både kursister, butikker, Fakta-koncernen og det øvrige samfund. Over hele landet står der både trænings- og ansættelsesbutikker klar, men kursisterne mangler.

”Vi oplever helt klart, at kommunerne med enkelte undtagelser er flaskehalsen,” fastslår Britta Bak. ”Kassetænkning og budgetbegrænsninger er stopklodsen. Flere kommuner synes, det er for dyrt og insisterer på, at den unge skal i kortere og billigere afklaringsforløb eller virksomhedspraktik, selvom de allerede har været i flere nyttesløse tilbud. Næsten 9 ud af 10 med ASF har i dag ikke noget varigt job, og ender på offentlig forsørgelse, og bliver oftest psykisk dårligere og dårligere for hvert nytteløst ”beskæftigelsesforløb”, som de bliver visiteret til.

Hvordan drager vi som samfund nytte af, at de unge IKKE kommer i job?”

En uvildig rapport udarbejdet for Det Centrale Handicapråd af COWI viser, at den rette indsats betyder en stor samfundsøkonomisk gevinst, så de langsigtede fordele, er der jo, siger Britta Bak. Rapporten fra januar 2014 viser, at hvis det over en 10-årig periode lykkes at få bare en 1 procent af personer med handicap flyttet fra førtidspension til fleksjob, vil man opleve en samfundsøkonomisk gevinst på 3,3 milliarder kroner samt en gevinst på knap 1,6 milliarder i øgede indkomstskatter.

SØGER DU NYE UDFORDRINGER? “Det var som at komme hjem. Jeg fik et fællesskab med andre, der er ligesom mig selv,” siger tidligere STU-elev.

På IBOS’ STU bliver du en del af et ungt miljø med nye udfordringer som studieture, teater, musik og andre aktiviteter samtidig med skolefag og kompenserende undervisning.

Tag hele eller dele af din STU på IBOS.

RING OG HØR MERE 39 45 25 45 • www.ibos.dk

5

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov Alle har en historie at fortælle om sig selv. Jo mere man spejler sig i positiv feedback og optimistiske mennesker – jo mere positiv bliver ens fortælling. På Levuk STU i Hillerød er positivitet nøgleordet i den daglige kontakt mellem lærere og elever – og eleverne imellem :: Af Christina Qvistgaard :: ”Vores historie og identitet bliver bl.a. skabt gennem andre, så hvis man oplever at få at vide, at man er dum og handicappet, får man en negativ oplevelse af sig selv. Vi prøver at give dem en positiv oplevelse,” fortæller daglig leder Steen F. Sørensen.

Hele STU’en er bygget omkring en positiv tilgang til eleverne og til deres udfordringer.

Der bliver set på, hvad man kan – ikke hvad man ikke kan.

I løbet af de første 3 måneders afklaringsforløb skal alle elever igennem en Pas test, for at finde ud af hvordan de får den mest positive læringsoplevelse. Hvordan får man en succesoplevelse ud af undervisningen – fremfor en dårlig oplevelse?

Levuk har en bred målgruppe og rummer både de elever, der har allerflest udfordringer, og dem der kan lidt mere. Men fælles for alle 13 STU elever er, at de samles omkring den positive historie. Både i undervisningen og i deres egen kommunikation til omverdenen.

En måde at kommunikere med hinanden og med forældre og pårørende er videodagbøger, som eleverne dagligt skal opdatere. Her fortæller de hinanden og forældrene, hvad de har lavet og lært i løbet af dagen. Og hvis man tror, at manglende talesprog er en hindring for at udtrykke sig, er det helt forkert, fastslår Steen F. Sørensen. ”Alle har en chance for at være med. Hvis en elev ikke har det store talesprog, er han måske dygtig til at kommunikere ved hjælp af musik

De POSITIVE historier

Pas konsulent Susan Rasmussen forklarer: ”Alle eleverne skal have en differentieret læringsplan – og det kan vi kun lave, hvis vi kender deres læringsstrategi. Vi skal vide hvordan de får mest muligt ud af undervisningen.

Hvordan de bedst koncentrerer sig og holder opmærksomhed på det, de skal lære.”

og billeder. Alle får en oplevelse af at kunne noget og have en chance for at være med. Og så er eleverne blevet rigtig gode til at give hinanden feedback.”

Levuk er i fuld gang med 3. år som STU og kører med en enkelt linje: idræt og friluft.

Formålet med linjen er, at eleverne skal kunne bruge de ting, de lærer i deres voksenliv og blive

Sputnik STU En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse til dig der ønsker udvikling og livskompetencer du kan bruge i dit uddannelses-, arbejds- og voksenliv.

Vi har et ungdoms- og uddannelsesmiljø der giver dig mange muligheder socialt og fagligt.

Vi tilbyder uddannelse til forskellige unge, hvor de fleste har en diagnose inden for autismeområdet eller har psykiske vanskeligheder.

Sputnik STU har uddannelser i København og Hillerød med følgende linjer: • IT og multimedie Linje • Studieforberedende Linje • HF Praktik Linje • Kursus og Praktik Linje Læs mere om dine uddannelsesmuligheder på www.sputnikstu.dk Du er altid velkommen til at kontakte os for et besøg eller komme i gratis praktik.

6

Sputnik STU København

Sputnik STU Hillerød

Organisationen SkolenSputnik har eksisteret siden 1999 og vi kan også tilbyde:

Svanevej 14.

Sdr. Jernbanevej 13

2400 Kbh. Nv.

3400 Hillerød

SkolenSputnik dagbehandling for elever op til 10. klasse.

35351584 / 20312188

48262020 / 26180286

mhr@skolensputnik.dk

hpe@skolensputnik.dk

SputnikKollegiet og SputnikHyblerne §107 botilbud læs meget mere på www.skolensputnik.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov er når vi ser den glæde, der lyser ud af dem, når de kommer afsted og i gang.”

præsenteret for en god og sund måde at leve på.

Og man gør meget ud af at tænke kreativitet i forhold til begge begreber. Idræt kan jo sagtens kombineres med udendørsliv, siger Steen F. Sørensen. Og så spiller det at røre sig rigtig godt sammen med ideen om en positiv tilgang til tingene.

Hvis man skal kunne overbevise eleverne om at vælge den positive tilgang til dagligdagen, skal man i høj grad også vende fokus mod sig selv, forklarer Steen F. Sørensen. Man kan ikke forvente, at tingene kommer af sig selv.

”De positive historier skal fylde mest muligt,” fortæller han. ”Og en offday kan hurtigt blive

”Når man tænker over de tider, hvor ens egen skolegang føltes helt rigtig, så var det ofte knyttet til en bestemt lærer. Så for os handler det også om at være den helt rigtige voksne i forhold til de unge,” understreger han. ”Vi stiller nogle store krav til os selv – og får jo lige så meget igen. Men vi skal lyse af begejstring, når vi præsenterer no-

get for de unge. Når vi har alle de her positive oplevelser sammen, bliver det også nemmere at klare eventuelle konfliktsituationer.”

r skal FYLDE mest muligt vendt til en god dag, når eleverne kommer i gang med noget fysisk aktivitet. Man får det bedre af at bevæge sig. Der hvor det er tydeligst for os, at eleverne får noget ud af det, vi laver,

je rn e n o g k

Tr

en

få

ro

ny

e

v e n n er

Vær m ed

æ

nh

pp

esska b og æ ll

ig s elv at k

de

if

rd

en

Læ

STU Klemmenstrupgård

I ra re o g h y

g g el

ige

om

gi v

se

el

r

STU - Klemmenstrupgård

Klemmenstrupvej 25 - 4600 Køge - tlf. 56633700 skolen@klemmenstrupgaard.dk - www.klemmenstrupgaard.dk

7

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Forælder om konkret kompetencebevis:

Det er en skændsel mod de unge :: Tekst og foto: Peter Christensen :: Forældre til unge på STU i Sønderborg er vrede. Mildest talt. ”Det er en skændsel mod vores unge.

De her unge skal have noget de kan være stolte af og de kan bruge. Kompetencebeviset fra Sønderborg Kommune er ikke mere værd end bagsiden af en rudekuvert,” siger Leif Thomassen, far til en ung, der har modtaget et intetsigende kompetencebevis.

Kompetencebeviset indeholder intet andet end den unges navn, STU’ens varighed, afslutningsdato samt underskrift fra kommunen. Om end beviset er trykt på et fint stykke trykt karton og lagt i et omslag, er det himmelråbende langt fra lovens ord om kompetencebevis på STU: Et STU kompetencebevis skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer.

De unge skal også i god tid indkaldes til en samtale. Det er åbenbart ikke alle kommuner, der tager de dele af loven alvorligt.

Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge. Hvis den unge afbryder ungdomsuddannelsen, skal der ligeledes udstedes et kompetencepapir for de dele af uddannelsen, som den unge har færdiggjort. Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelse til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til.

Kompetencepapiret skal blandt andet indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer samt en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.

Direkte adspurgt svarer Leif Thomassen på spørgsmålet om, han vil klage over kompetencebeviset fra Sønderborg Kommune: ”Det kan du regne med jeg vil.”

Leif Thomassens tilfælde er ikke enestående. Datteren til formanden for Landsforeningen Ligeværd i Sønderborg, Jørn Thrane, sidder ligeledes med et kompetencebevis så intetsigende, at det lige så vel kunne være blankt. Ganske vist indeholder omslaget en fyldestgørende beskrivelse af opholdet og udviklingen fra STU udbyderen, men selve kompetencebeviset fra kommunen er gabende tomt. ”Jeg begriber ikke, at det vil være det bekendt over for de unge. De bliver end ikke indkaldt til den samtale, evt. med bisidder, som de har ret til,” siger Jørn Thrane om hans datters kompetencebevis. ”Jeg mener ikke de overholder de forpligtelser, som bekendtgørelsen giver dem.”

IDRÆTSAKADEMIET er Skoletilbud, STU, Ressourceforløb, Jobtræning, Fritidstilbud, Mentor og Støttekontaktordninger

For unge mellem 13 og 28 år, der har behov for et specialiseret tilbud i forhold til, at komme videre med uddannelse, beskæftigelse og recovery.

Individuelle løsninger med stor fokus på afstigmatisering i vores ressourcefokuserede miljø.

Behandling både psykiatrisk, psykologisk, miljøterapeutisk og endvidere med en fysisk og sundhedsmæssig del ind over.

8

Vi tilbyder både kortere og længerevarende forløb.

• Skoletilbud med specialundervisning på mange niveauer og/ eller 8., 9. , 10. og 11. skoleår.

• Studielinje med HF –enkeltfag.

• Idræts- og sundhedslinje.

• STU uddannelse • Frisør- og kosmetologilinje • Botræning og livsforståelse • Støttekontakt og mentorordninger • Hjælp til befordring m.m.

• Psykiatrisk og psykologisk behandling / udredning.

• Fritidstilbud med bl.a musiklinje.

• Et ikke-klientgørende godt miljø, at få det bedre i.

Se mere på www.idraetsakademiet.dk Kontakt os på 4444 0304 eller 4041 8832 Idrætsakademiet Vesterlundvej 20 -2730 Herlev Mail: charlotte@idraetsakademiet.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

GLAD FAGSKOLE tilbyder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser for alle unge der ønsker at udfordre og styrke deres faglige potentiale.

PÅ GLAD FAGSKOLE rummer vi et bredt spektrum af unge, hvilket bidrager til en mangfoldig kultur med plads til alle og hvor de unge bliver positivt udfordret, ikke kun fagligt men også socialt.

Vi tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund vi bor i rigere, gladere og mere inspirerende. Derfor ønsker vi, gennem vores uddannelse at give vores elever muligheden for, at vise overfor dem selv og for omverdenen – at alle kan noget.

AFDELINGER OG FAG Glad Fagskole har afdelinger i København, Ringsted, Esbjerg og Aabenraa og vi kan tilbyde fag indenfor:

Animation – TV – Radio – Design – Teater – Køkken – Service – Bygartner – Dyrepasser – Håndværker Ikke alle vores afdelinger har de samme linjer, så kig på vores hjemmeside for yderligere information.

NÅR MAN TAGER EN UDDANNELSE SKAL MAN TAGES ALVORLIGT På Glad Fagskole har vi fagfolk til at varetage undervisningen i samarbejde med vores pædagogiske personale.

Det betyder, at vores elever får en høj faglighed og en kompetent pædagogisk ramme for undervisningen.

Den faglige ramme giver vores elever muligheden for at opleve, at de kan noget, og at de får redskaber til at give udtryk for meninger, holdninger og interesser.

Vi arbejder for at give de unge en faglig identitet hvilket blandt andet betyder, at de unge vælger fag, ikke ud fra deres funktionsnedsættelse, men ud fra deres faglige interesse.

Ved at tage de unges uddannelse seriøst og give dem kompetencerer til, at kunne bidrage fagligt til det samfund de er en del af, oplever vi at vores elever gennemgår en stor personlig og social udvikling.

PRAKTIK OG JOB Glad Fagskole har en fokuseret indsats omkring praktikker, med henblik på at erhvervsrette uddannelsesforløbet så meget som muligt, samt at kunne tilbyde praktikker til alle elevers individuelle behov.

Da skole og virksomhed ligger side om side og har samme fagområder, er der direkte adgang for vores elever til et aktivt virksomheds- og produktionsmiljø. Eleverne inddrages i større eller mindre omfang i de produktioner der laves i de øvrige virksomheder, til stor gavn for deres uddannelsesforløb. Således er undervisningen oftest også produktorienteret, og vi har gode muligheder for at lave større produktioner, som altid foregår i en professionel ramme.

Derudover har Glad Fagskole samarbejde med et bredt netværk af virksomheder indenfor de fagområder, vi uddanner i.

VIL DU GERNE HØRE MERE – OG EVT. PRØVE EN UGES PRAKTIK HOS OS SÅ KONTAKT OS PÅ: KØBENHAVN RINGSTED ESBJERG AABENRAA

tlf. tlf. tlf. tlf.

3812 2326 2496 7463

0116 3115 2052 3600

Eller besøg os på vores hjemmeside:

www.gladfagskole.dk

9

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Den juridiske vurdering af kompetencebeviset:

Opfylder ikke bekendtgørelsens krav Ligeværd har forelagt foreningsfællesskabets juridiske konsulent Jens Meyhoff kompetencebeviset fra Sønderborg og bedt ham kommentere på beviset og kommunens forpligtelser. :: Tekst og foto: Peter Christensen :: ”Kompetencebeviset udstedt af Sønderborg Kommune opfylder ikke umiddelbart bekendtgørelsens krav undtagen navn, cpr-nummer og samlet varighed, dvs. at der mangler følgende,” forklarer Jens Meyhoff og lister manglerne op: ”– Den unges mål med hele uddannelsen, dvs. det samlede mål – En beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold, dvs. delmål for teori – En beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold, dvs. delmål for praktisk læring – En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer, dvs. evaluering af uddannelsesforløbet og dets betydning for udviklingen i/højnelsen af den unges kompetencer.” ”Kommunen har ansvaret for at få udarbejdet et kompetencebevis, der opfylder bekendtgø-

relsens detaljerede krav om indhold. Kommunen må gerne gøre det som et bilag til selve kompetencebeviset - blot det er klart, hvad bilaget omhandler, og at der i kompetencebeviset henvises tydeligt til bilaget,” forklarer Jens Meyhoff. ”Kommunen skal indkalde den unge til en afslutningssamtale inden for fristen på 14 dage eller gøre opmærksom på, at der vil blive indkaldt til samtale, når en samtale ikke kan finde sted inden for fristen på 14 dage.”

Samtalelementet For så vidt angår samtaleelementet fremgår det af § 9, at samtalen ”… skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. …” Det betyder a) at indkaldelse til/varsling om samtale skal være afgivet inden for fristen, og b) at samtalen kan finde sted senere end de 14 dage, hvis der er en konkret begrundelse for ikke at afholde samtalen inden for den givne frist.

Afholdelse af samtale senere end lovens frist kan være begrundet i såvel den unges forhold, som i kommunens mulighed for at behandle

de relevante informationer om STU-forløbet og den unge selv, herunder den unges tilgængelighed. ”Hvis den unge har bedt en anden føre sin sag skal al korrespondance og kontakt rettes til den der har fuldmagt til at føre sagen,” understreger Jens Meyhoff og fortsætter: ”Eventuelle frister, svarfrist, ankefrist og lign., gælder ved en procesfuldmagt først fra fuldmagtsindehaverens modtagelse af kommunens henvendelse/afgørelse.” ”Det er kritisabelt, hvis kommunen går uden om en fuldmagtsindehaver. I nogle tilfælde er det nødvendigt, at den unge giver møde selv (se forvaltningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt), men også i disse tilfælde skal en henvendelse om fremmøde/kontakt ske gennem fuldmagtshaveren.”

FAKTA: Lovgrundlaget Kravet om udstedelse af et kompetencebevis til den unge, der afslutter et STU-forløb fremgår af lovens § 9. Af samme bestemmelses stk. 3, fremgår en bemyndigelse til ministeren til at udstede nærmere regler om bevisets form og indhold. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1425 af 12.12.2013.

En bekendtgørelsen har inden for dens område retskraft som en lov og skal derfor følges.

Af bekendtgørelsens § 17 fremgår om kompetencebeviser § 17 – Stk. 1 Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge.

–Stk. 2 Kompetencepapiret skal indeholde følgende oplysninger:

10

1) Den unges navn og personnummer.

2) Den unges mål med hele uddannelsen, jf. § 7, stk. 2.

3) En beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold.

4) En beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold.

5) En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer.

– Stk. 3 Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelsen til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til.

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

EN OPLEVELSE FOR LIVET – Sådan beskriver tre af pigerne fra Gram Efterskole deres tid der. De har alle tre rykket sig fagligt – og ikke mindst personligt. For på efterskolen har de fundet venskaber og fælleskaber, der har hjulpet dem gennem nogle hårde oplevelser :: Af Christina Qvistgaard :: Uddannelsesmagasinet har mødt tre af de elever, der har haft behov for en særlig indsats for at komme videre – og godt i gang med ungdomslivet. I dag står de alle tre parate til at vælge ungdomsuddannelse og fortsætte rejsen videre. Læs deres fortællinger her:

Kimberly Rasmussen, 16 år: ”Jeg kom på efterskole, fordi jeg havde noget bøvl derhjemme. Der var nogle venskaber, der var gået galt, så jeg ville gerne af sted på efterskole. Vi kiggede på to forskellige skoler, men det var her jeg følte mig hjemme. Alle var

imødekommende og jeg følte det som om, jeg var blandt venner med det samme.

det foreslået at gå til kommunen for at høre, om jeg kunne komme hjemmefra.

I tiden her har jeg udviklet mig så meget, at jeg har svært ved at huske, hvordan jeg var, da jeg startede her. Og det er ikke kun personligt, jeg har rykket mig, også fagligt er der sket meget.

Det skyldes blandt andet det gode sammenhold, der er her.

Det var lidt hårdt i starten, fordi jeg aldrig havde været hjemmefra før. Men i dag vil jeg hellere være her pga. venskaberne og fælleskabet man har her. Det har jeg fået rigtig meget ud af. Vi holder sammen om alt, og der er ikke noget mobberi. Jeg har også forbedret mig i undervisningen. Når jeg slutter her, vil jeg tage erhvervsuddannelsen som bager og specialisere mig som konditor. Jeg elsker at bage og dekorere. Det er noget med det kreative.

Jeg håber at starte på SOSU uddannelsen, når jeg slutter her, selvom jeg også har tænkt på at blive pædagog.

Hvad man får ud af et ophold på efterskole, kommer an på hvem man er. Man skal være åben for nye udfordringer, men uanset hvem man er, så er det et meget rummeligt sted her.”

Jeg synes, man skal prøve at komme på efterskole, hvis man har muligheden. Man kan komme videre som en helt ny person.”

Anne-Sofie Randi Christiansen, 16 år:

”Jeg bliver ked af at tænke på, at det snart er slut. Tiden her har hjulpet mig så meget med at komme videre. Jeg kom på efterskole, fordi der har været noget depression i familien. Da jeg kom her havde jeg svært ved at falde ind i teenagerollen. Det var svært for mig ikke at føle ansvar og ringe hjem hele tiden. Mine venskaber har hjulpet mig meget – folk fortalte mig, at det nok skulle gå derhjemme, og så begyndte jeg at slappe mere af.

”Jeg havde problemer derhjemme – og så blev

Natasja Vandborg Matthiesen, 16 år:

Da jeg først kom hertil var jeg meget stille og havde et meget lavt selvværd. Gram hjalp mig op igen. Fagligt havde jeg aldrig rigtigt lavet noget i skolen, men her har jeg indhentet det hele.

Hvis nogen er i samme situation som mig, vil jeg sige, at de ikke skal bekymre sig. Det er en oplevelse for livet. De ting vi har været igennem har givet ar, men vi har bedre forudsætninger for at klare os nu.”

11

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

En plads i verden Ansvaret for at dyr trives og har det godt kan ofte være et kæmpe boost for unge med særlige behov.

Selvtilliden vokser og fagligheden følger med, når dyrenes ve og vel afhænger af deres indsats. Det oplever man dagligt på dyrepasserlinjen i Glad Zoo

:: Af Christina Qvistgaard :: Det er både dyr og elever, der nyder godt af hinandens selskab i den lille zoologiske have i Lintrup. Dyrene bliver passet og plejet, og eleverne får en ven, de altid kan regne med. ”Vi har fx elever, der til dagligt kan være udadreagerende,” fortæller direktør Kristian Jessen. ”Men dyrene har en helt særlig evne til at få dem ned igen. Eleverne kan trække sig tilbage og få sig en stille snak med fx en af hestene, indtil de har det lidt bedre.”

Det tætte samvær med dyrene er dog i virkeligheden bare en sidegevinst for eleverne. Det primære formål for STU eleverne er, at få en reel uddannelse med gode fremtidsudsigter, fortæller afdelingsleder Jørgen Max Gram og skoleleder Marianne Andersen: ”Vi ville gerne lave en dyrepasseruddannelse – og Lintrup Zoo som det hed dengang var en oplagt mulighed for at få et samarbejde op at køre. Vores vigtigste opgave er, at de gennem uddannelsen bliver gjort klar til voksenlivet – og at de har nogle jobmuligheder fremover. Vi skal ikke opfinde en jobfunktion. I forbindelse med dyrepasserlinjen er der masser af muligheder bl.a. i landbruget eller hos dyrehandlere.

Vores elever bliver jo eksperter i at passe alle mulige forskellige slags dyr.”

12

Udover dyrepasserlinjen har elever fra Glad skolens håndværker- og gartnerlinje også fået plads i den zoologiske have.

Først og fremmest en zoologisk have Glad Zoo blev en del af Glad Fonden i 2014, men samarbejdet mellem skolen og haven har kørt siden 2011. Den zoologiske have kører som en socialøkonomisk virksomhed, hvor alle indtægter ryger direkte tilbage til driften.

Udover forskellige husdyr som heste, geder og æsler tæller havens bestand også langt mere eksotiske arter bl.a. den asiatiske vildhund dholen, lemurer, losser og mange flere. Eleverne får altså rig mulighed for at begå sig blandt alle slags dyr. Både de helt uskadelige og dem man skal have lidt mere respekt for.

STU elever får dog aldrig lov til at håndtere de vilde dyr alene, understreger Kristian Jessen.

»

Side 14

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Til dig som er i gang med STU og allerede er begyndt at tænke på job, så ....

Vi har masser af jobmuligheder til dig - spørg din jobkonsulent Hovedstaden centrum/syd Mini Dina Lundquist Knudsen T: 2965 4427 M: mk@klapjob.dk Nordsjælland Sasha Mastek T: 2239 5725 M: sm@klapjob.dk Sjælland Stine Lindskou T: 2965 3537 M: sl@klapjob.dk Syddanmark Kenneth Dahl Andersen T: 2937 7150 M: ka@klapjob.dk Midtjylland Svend Mortensen T: 2965 4639 M: sv@klapjob.dk Nordjylland Sanne Due T: 2965 5745 M: sd@klapjob.dk

Sms job til 1999 og vi kontakter dig snarest

... har vi måske et job til dig...

KLAP (kreativ langsigtet arbejdsplanlægning) arbejder for at skaffe skånejob til mennesker med kognitive vanskeligheder. KLAP har en række landsdækkende aftaler med virksomheder om at skabe jobmuligheder, ligesom vi har et landsdækkende team af jobkonsulenter som er klar til at hjælpe.

Du kan læse mere om KLAP på

klapjob.dk

13

En plads i verden

«

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov ”Vi er først og fremmest en zoologisk have, hvor eleverne så også går i skole,” forklarer han. ”Vi arbejder ud fra de retningslinjer den europæiske association af zoologiske haver har, hvilket giver os et ekstra fundament til at udvikle os som have og formidlingscenter, men det betyder også, at man kan være sikker på, at haven er drevet på den rigtige måde for både dyr og ansatte.”

”Alle linjerne foregår jo som en slags mesterlære, hvor eleverne lærer af professionelle, der udover deres fag også har et pædagogisk fundament,” fastslår hun. ”Og det er vigtigt, fordi vi i vores tilgang til eleverne skal formå

at møde dem, hvor de er. Vi kan som lærere godt have en tanke med noget eleven skal, men hvis ikke de er med flytter det ingenting.”

Løftet selvtilliden Arbejdet i Glad Zoo flytter i den grad eleverne, er både Kristian Jessen, Marianne Andersen og Jørgen Max Gram enige om.

Kristian Jessen fortsætter: ”Haven er drevet af ordinære ansatte.

Vi har altid folk her til at hjælpe eleverne, så de er her aldrig alene.”

Også håndværkereleverne og gartnereleverne er omgivet af fagfolk, fortæller Marianne Andersen.

Dag- og Døgntilbud – herunder STU – til unge med særlige behov

Munkegården Et helhedsorienteret uddannelses-, arbejds- og bosted for unge 17-29 årige med særlige læringsforudsætninger.

- i aldersgruppen 15-22 år med problematikker af social, adfærdsmæssige og boglige karakter

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Afklaringsforløb (LAB)

JORDBRUG

Vores dagtilbud består af 6 værksteder: • Snedker/bygge-anlæg • Køkken • Jordbrug • Motor • Maler • Bogtræning • Bogtræning - Desuden har vi intern skole/almenværksted

LEVNEDSMIDDEL

Opholdsdelen er placeret i 3 kollegier og 2 prøvelejligheder.

Beskyttet beskæftigelse Mulighed for at vælge undervisning inden for dansk, regning, it og engelsk. Forskellige fritidsaktiviteter såsom musik, kreaværksted, dart, bordtennis, café og meget mere...

3 forskellige værksteder:

landbrug & haveservice køkken & rengøring

På Høng Erhvervsskole arbejder vi ressource- og relations orienteret med en anerkendende tilgang med vægt på struktur og rummelighed.

HÅNDVÆRK

bygge/anlæg & motor/metal

Høng Erhvervsskole er en privat selvejende institution godkendt efter Servicelovens §§ 66, 76 og 107. Skolen er beliggende på Vestsjælland mellem Slagelse og Kalundborg.

DSI Munkegården Rugårdsvej 205 5464 Brenderup Se video om os ved at scanne koden

14

tlf. 64 44 13 83 www.munkegaarden.dk

D.S.I Høng Erhvervsskole Kulbyvej 7-9 4270 Høng Tlf. 5858 2032 www.hoeng-erhvervsskole.dk administration@ hoeng-erhvervsskole.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov blandt dyr. De unge fokuserer meget mere på det, de skal yde, og som besøgende møder man de ansatte og elevernes faglighed og kunnen, som det væsentlige. I Glad Zoo er det ikke den enkeltes handicap, der er i fokus. Handicappet er jo ikke en erhvervstitel”

”De rykker sig helt vildt,” samstemmer de alle tre. ”Man får flyttet fokus væk fra sig selv og sine egne udfordringer, når man går

”I Glad Fonden har vi så mange kloge medarbejdere, at der altid er en høj faglighed at trække på. Og det bruger vi meget i forhold til at arbejde individuelt med eleverne. Vi gør meget ud af, at dem, der kommer herud også vil falde til her,” forklarer Jørgen Max Gram. ”Derfor vil vi meget gerne have dem i praktik, inden de starter, så de ved, hvad det drejer sig om.”

Og de besøgende i haven tænker jo ikke over, at eleverne måske fejler noget.

Tværtimod har de et samtaleemne fra starten, når de unge går i gang med at fortælle om de enkelte dyr. Eleverne kan mærke, at deres arbejde giver respons med det samme, så de får virkelig løftet selvtilliden.”

Unge med særlige behov er ikke en stor homogen gruppe – og det er heller ikke alle, der egner sig til at arbejde i haven. Derfor gøres der et stort forarbejde, inden de bliver en del af teamet.

»Alle har ret til et fedt højskoleophold«

Drama Musik Glaskunst IT og Medier

Færdig med STU? Kom videre på højskole

Venskaber, oplevelser og udfordringer

Den Slanke Linje Livsglæde Spis sundt Sjov motion

Friluftsliv Idræt Sjov motion

FÆLLESSKAB VENSKABER

En højskole for alle - også for udviklingshæmmede

Drammelstrupvej 15 · Tirstrup · 8400 Ebeltoft · Telefon: 87 52 91 20 · post@djfh.dk

-

15

2014

Ud i Fremtiden

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

... siger mange tak for i år.

Vi ses i 2015...

HÅNDVÆRK MED HÅNDEN PÅ HJERTET MULIGHED FOR BOTRÆNING. VÆLG MELLEM 10 SPÆNDENDE VÆRKSTEDER. SPÆNDENDE OPLEVELSER. STU FORLØB MED DIG I FOKUS.

16

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

STU

SUNDHED MOTION

TRE-ÅRIG SÆRLIG TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE

MED VÆGT PÅ MOTION OG SUND LIVSSTIL

STU PÅ PRODUKTIONSHØJSKOLEN I BRØNDBY TLF. 36 75 24 43 - WWW.STU-PHSBRONDBY.DK

17

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Første elev fra AspIT Sønderjylland i fast job:

:: Kilde: AspIT nyhedsbrev :: Virksomheder landet over har ofte tjekkede manualer og programmer for implementeringen af nye medarbejdere. Fra alt det praktiske omkring arbejdspladsens indretning og IT kram til alt det bløde med samtaler og follow-ups, der får den nye til at føle sig godt tilpas så hurtigt som muligt og samtidig uden at stresse vedkommende, og dermed yde som forventet – og lønnet for.

Men hvad nu hvis den nye medarbejdere er fuldt integreret og performer maksimalt den dag han eller hun begynder, og ikke først et par måneder senere, som det ofte er tilfældet..

OJ Electronics er en mellemstor hightech virksomhed fra Sønderborg, der laver intelligente klimastyringssystemer til byggeindustrien.

Virksomheden, med over 50 års erfaring, har succes med sine produkter, der ligger højt på kvalitetsskalaen, og eksport-andelen udgør mere end 90%. OJ Electronics har netop valgt at ansætte den første færdiguddannede elev fra AspIT Sønderjylland.

De fleste arbejdsgivere kender det. Når man ansætter en ny medarbejder går der som regel et par måneder eller mere før den nytilkomne producerer på niveau med de andre i organisationen – man skal lige ind i det, som man siger. Sådan er det ikke når man ansætter en fra AspIT uddannelsen, siger de hos hightech virksomheden OJ Electronics i Sønderborg. En AspIT-uddannet performer 100% fra dag ét. Få en praktisk forklaring her.

Vi har en meget høj kvalitetsgrad i vores produkter for at kunne konkurrere internationalt.

Og derfor er ekstremt grundige tests af vores produkter en afgørende faktor for os – vores varer skal simpelthen være uden fejl når vi leverer dem til kunderne. I vores Test & Quality afdeling har vi derfor brug for IT-folk, der kan det der med at lede efter evt. fejl i avancerede hightech produkter, fortæller Martin A Jensen, team-leder hos OJ Electronics.

Da vi fik muligheden for at få Jens fra AspIT Sønderjylland i praktik, vurderede vi, at vi dels kunne få en ung talentfuld IT-mand på holdet, og dels kunne udvikle ham i praktikperioden således at han performede maksimalt, den dag han evt. skulle ansættes hos. Begge dele har vist sig at passe.

Jens er, som Asperger, begavet med et særligt talent for at kunne fokusere på en opgave over lang tid, dvs. at han samtidig med sin

fokusering også er meget udholdende i sin opgaveløsning. Og de to egenskaber er guld værd i forhold til det kvalitetssikringsarbejde, som Jens nu er ansat til hos os. AspIT´erne er simpelthen dygtige til at teste noget, hvor der er ekstremt mange kombinationer.

AspITs koncept med praktik er en gave til alle slags virksomheder. Altså, at man får muligheden for at udvikle et ungt menneske over mange måneder – uden omkostninger for virksomheden - til præcis den virksomhedskultur og arbejdsfunktion, der gælder i et evt. senere job.

Jens siger jo tingene lige ud og fortæller hvad han har brug for i opgaveløsningen - det gør Aspergere. Og derfor er vi med Jens kommet hurtigere igang med udviklingen af en ny medarbejder fordi der ikke er det ellers normale ”høfligheds-kan-jeg-tillade-mig-at-sige-det” filter på.

Højskolen i Krummerup

Specialskole med 25 års erfaring Højskolen i Krummerup er en specialskole for udviklingshæmmede unge. Hos os er der plads til forskellighed, faglig fordybelse og læring der giver livsduelighed.

Kom og besøg os - vi vil glæde os til at se dig. Læs mere på krummerup.dk

Bliv k på dig logere selv

Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

En oplevelse for livet Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontaktsvage unge, der har eller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har svært ved at håndtere tilværelsen.

Vi modtager unge fra 16-25 år med forskellige psykiatriske diagnoser, f.eks.

– Autisme Spektrum Forstyrrelser – OCD – Personlighedsforstyrrelser – GUA – ADHD – Og mange andre diagnoser

Højskolen i Krummerup - krummerup.dk Socialpædagogisk Center - Næstved Kommune Haldagermaglevej 6 - 4250 Fuglebjerg telefon 5588 2360 - Krummerup@naestved.dk

18

Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr.

Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskoleophold

hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser.

Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selvstændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som højskolen er bygget på.

Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter.

Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture, fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting.

Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmsvej 19, 7790 Thyholm Telefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk kontor@soendbjerggaard.dk

2015

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Nye, opdaterede udgaver!

UNGDOMSUDDANNELSER 2015 – med samtlige erhvervs- og gymnasiale uddannelser

Ungdomsuddannelser 2015 – et opslagsværk for vejledere og andre undervisere.

Ny opdateret udgave på gaden primo december, forudbestil nu!

Uddannelsesbogen 2015

– for unge med særlige behov Bogen henvender sig til en bred målgruppe.

Fagfolk (undervisere, pædagoger, sagsbehandlere m.v.). Samt pårørende til unge, som kan være inden for disse uddannelsers målgrupper.

Få svar på dine spørgsmål og et samlet overblik over tilbud og alt det lovmæssige!

Se mere og bestil bøgerne her: www.ua.dk

19

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Udvikling styret af

ELEVERNES

:: Af Christina Qvistgaard :: Project ROSA fokuserer i høj grad på det erhvervsrettede og det individuelle. Uanset hvilken startpunkt eleverne kommer fra er ambitionen, at de skal forlade deres uddannelse med en ide om fremtiden – og med værktøjerne i orden til at møde den fremtid.

Eleverne skal kort sagt have det optimale ud af deres drømme og kunnen inden for nogle realistiske rammer. Og fordi Project ROSA er et lille sted, har man mulighed for at oprette værksted til en enkelt person med kort varsel, fortæller de tre ildsjæle bag projektet: daglig leder Berit Jary, faglærer Jonas Bové Andersen og driftsansvarlig Paul Martin Jary.

”Vores udvikling er styret af elevernes behov.

Der er mange ting, der kun kan lade sig gøre, fordi vi er et lille tilbud,” fastslår de tre. ”Vi kan oprette et lille værksted tilpasset en enkelt elev.

Vi er meget fleksible omkring det. Det vigtigste er, er at eleverne går herfra med en ide om,

hvad de skal med deres liv. De skal kunne klare, at der bliver stillet krav til dem, og de skal kunne møde op til tiden.”

Netop fordi Project ROSA er et lille sted, har man valgt ikke at specialisere sig i retning af en enkelt diagnose. I stedet fokuserer man på, hvem eleverne er – og hvordan de kan fungere sammen.

”Det handler om at personlighederne skal passe sammen, og at alle kan trives i det miljø, vi har her. Og så skal man synes det er sjovt, at vi arbejder kreativt med alt,” forklarer Jonas Andersen.

Det kreative er en af overskrifterne i Project ROSAs tilbud. Alt, selv matematik og dansk, bliver tænkt ind i en kreativ kontekst, fortæller Berit Jary. På skolen bliver der i øjeblikket designet strikkede huer, lavet t-shirt tryk, designet hjemmesider og arbejdet med 3D modeller.

Vil du med?

Effektiv forberedelse til ungdomsuddannelser

ConCura STU er et Særligt Tilrettelagt Uddannelsesforløb for unge mellem 16 og 25 år, som gerne vil have en ungdomsuddannelse, men ikke er fagligt klar til den almindelige slags.

Du bliver primært undervist i dansk og matematik, men også engelsk, biologi, historie og samfundsforståelse. Vi tager udgangspunkt i dig og det, du kan, og hjælper dig til videre uddannelse eller arbejde. Alt i alt hjælper vi dig til et voksenliv, der er så selvstændigt som muligt.

Se mere på www.concura.dk

Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf.: 86 66 22 68 detny@havredal.dk | havredal.dk

20

Tveje Merløse 10 · 4300 Holbæk · Tlf.: 5943 4700 kontakt@concura.dk · www.concura.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Et af de nyeste skud på STU stammen er Project ROSA i Odense. Etableringen af skolen, der åbnede dørene for de fem første elever for lidt over et år siden, er realiseringen af en gammel drøm. Og med få elever, er der i den grad plads til at lave et særligt tilrettelagt tilbud

BEHOV ”Vi er i gang med at lave et 3D værksted, hvor vi kan støbe og opfinde og kreere,” siger hun. ”3D modeller giver os en god mulighed for at forklare ting på en alternativ måde for en gruppe unge, der lærer og tænker meget visuelt. Fx har vi oplevet at kunne forklare nogle matematiske begreber med 3D, så det er vi ret bidt af lige nu.”

Ingen af Project ROSAs elever fungerer godt med en helt traditionel skolegang, men med kreativ tænkning og den rette hjælp er 2 af eleverne i dag godt i gang med hf enkeltfag. Fag

der på sigt kan føre til optagelse på videregående uddannelse. Og det havde aldrig kunne lade sig gøre uden et tilbud, som det Project ROSA har kunnet give eleverne. ”De ville ikke kunne klare en helt almindelig hf skolegang, men her har de den én til én hjælp, og den ro, som de har brug for,” understreger Berit Jary.

Udsigten til at kunne gennemføre måske flere hf fag er en kæmpe sejr for den enkelte elev.

Men i sidste ende er det elevens forudsætninger, når de starter på skolen, der afgør om man kan kalde deres individuelle historie en succes. ”Vores succeskriterie er, at vi opnår det optimale for den enkelte unge. Dem der aldrig kommer ud i ordinært job eller uddannelse har jo nogle andre mål som kan være mere personlige.

Det kan fx være at flytte hjemmefra. Det er helt individuelt,” fastslår Jonas Andersen.

og eleverne bruger butikken både i forbindelse med praktik og temauger. ”Alt hvad vi laver er erhvervsrettet, men selvfølgelig styret af hvad de unge kan rumme,” fortæller Paul Martin Jary. ”Det handler ikke om at tjene penge – og sker det, at de unge tjener noget på at sælge deres egne ting eller design, går pengene til et fælles formål fx studieture eller lignende.”

Eleverne lærer at kunne imødegå en kundes behov, når der kommer bestillinger ind på nyt hjemmesidedesign eller på t-shirts. Men det erhvervsrettede er også i højsædet, når de besøger Berit og Paul Martin Jarys butik i Svendborg. Her sælges der kunst og indramninger,

STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Auto

It og medier

Vi arbejder også med botræning, kost og motion Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500

Kontakt Faglærer Henrik Deleuran hede@zbc.dk, 4171 0923

zbc.dk/stu.aspx

21

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov Christina og Michelle Thrane fra Sønderborg er tvillinger og selvom de holder sammen på mange måder, så har de på ingen måde de samme udfordringer i livet.

Og det har de aldrig haft.

:: Tekst og foto: Ole Kähler :: Ved fødslen for 21 år siden fik Christina Thranes forældre at vide, at hun havde en hjerneskade og at det var meget muligt, at hun ville være afhængig af hjælp til alt. Michelle er en ganske almindelig pige, der bare har passet sin skolegang og også haft fritidsjobs. Hun har haft fritidsinteresser, som andre børn og unge. En af dem har været boksning.

Tvillinger

Michelle klarede HF I sommer havde Michelles familie fornøjelsen af at sætte huen på Michelles hoved efter hun havde gennemført HF på VUC i Sønderborg. Et stolt øjeblik, fordi huen er symbolet, som åbner for de næste døre til Michelles fremtid. ”Jeg begynder på EASV, hvor jeg skal prøve kræfter med uddannelsen til produktionstek-

niker,” siger Michelle til Sønderborg Nyt. Hun fortæller, at det er et nyt ord for maskintekniker. ”Selvfølgelig glæder jeg mig til at begynde på uddannelsen og det allerbedste ved den er, at den fører til et job bagefter,” siger hun. Samtidig rykker hun ud af barndomshjemmet og skal få alting til at hænge sammen med en SU.

Odense– VestfynBrangstrup

Bo og Job Uddannelsen er et tilbud til unge over 18 år, som ikke umiddelbart kan gøre brug af det ordinære uddannelsessystem.

PÅ KO STSKO LEN C ER DU SV BR I LÆRE ANGST S OM V RUP VI TIL OKSEN BYDER . : Botræn ing på eget v øvelejl ærelse ighed og i Aktivt fritidsli v Konflik thåndte ring Stærk t fælle sskab Musik og idræ t Underv isning i bo, fr beskæ itid, ftigels e og a danne lmen lse

Hos os bliver de unge introduceret til arbejdsmarkedet gennem praktikker hos lokale virksomheder.

I små bofællesskaber bliver de unge vejledt i alle de gøremål, der følger med at bo selv – og vi tilstræber, at de unge bliver mest mulig selvhjulpet i egen bolig.

Vi lægger vægt på, at se på det hele menneske, og der udarbejdes individuelle forløb, som tilgodeser den enkeltes ressourcer.

Det gælder både den unges personlighed, faglighed og sociale kompetencer.

Vi arbejder ikke med unge, der har kriminalitets – og misbrugsproblemer.

Se mere på: www.boogjobuddannelsen.dk

CSV BRANGSTRUP - VOLSTRUPVEJ 18, 5750 RINGE - TLF.: 63753970 WWW.CSV-ODENSE.DK / CSV-ODENSE@ODENSE.DK

22

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

med vidt forskellige udfordringer STU-hue Christina var selvfølgelig med på VUC, da hendes tvillingesøster fik huen på. Og selvfølgelig ville hun også have en hue, når hun fik papir på, at hun havde gennemført det tre år lange STU-forløb. Det er et særligt tilrettelagt forløb, hvor målet er, at unge med særlige behov klædes bedst muligt på til at tackle det at bo selv. ”Så selvfølgelig havde jeg fået lavet en hue til Christina, hvor der står STU på,” siger Jørn Thrane til Sønderborg Nyt. Og det var en stor dag for Michelle Thrane, da hendes familie besøgte hende på opholdsstedet Det Gamle Mejeri ved Ribe Tvillingerne gjorde, hvad de kunne, så begge fik selvfølgelig hue på efter de havde gennemført hver deres forløb.

Jørn Thrane forklarer, at det er lige så stort for datteren med særlige behov, at hun har klaret sit STU-forløb, som det er for den anden datter, at hun kom helskindet gennem HF. Unge med særlige behov vil allerhelst være som andre unge, så huen viste Christina, at hun er lige så dygtig som søsteren.

”Jeg har været på Det Gamle Mejeri de tre år, som min STU varede. Jeg ville gerne derover dengang, fordi jeg også kunne bo på skolen,” siger Christina til Sønderborg Nyt. Hendes forløb har slet ikke handlet om at lave fysik-forsøg, som andre har lavet tusinde gange før. ”Vi øver os i at passe nogle opgaver,” siger Christina. Netop fordi det handler om unge med særlige behov, så er der en del værkstedsfag og køkkenopgaver. ”Vi har lavet bord- og bænkesæt til at stille udenfor,” siger Christina. Hun fortæller, at det også er hendes opgave at skifte hjul på mejeriets biler, hvis de punkterer.

Lystfiskeri Tæt ved Det gamle Mejeri er der en herlig put-and-take-sø, som Christina besøger så tit som muligt. Her ved søen bruger Christina en stor del af sin fritid med enten fiskeri eller hyggesnak. ”For det meste snakker jeg med personalet, der altid ved, hvordan det ser ud med dagens fangst,” siger hun. Og hun har selv noget vir-

keligt dyrt og godt fiskegrej, så hun kan lande nogle ørreder, når hun er i det humør.

Jeg bliver hvor jeg er Christina Thrane har lært virkeligt meget gennem sine tre år på Det Gamle Mejeri og hun stortrives på stedet. Så selvfølgelig vil hun ikke væk derfra. ”Jeg bliver der en tid endnu og når jeg synes, jeg er klar, så flytter jeg fra selve skolen og over i en af de små lejligheder,” siger Christina Thrane.

Hun er endnu ikke klar til at skulle sørge for tøjvask, rengøring, indkøb og madlavning. ”Personalet fortæller mig, hvornår jeg er klar og så prøver jeg,” siger hun. Der er ingen usikkerhed at spore hos hende, selvom det er en stor udfordring for ethvert ungt menneske pludselig at skulle alting selv.

Christina skal på sigt have et skånejob. Det betyder, at hun allerede har fået en pension, så fremtidens økonomi er der ro omkring.

På sigt mener Christinas forældre, at hun kommer til at bo beskyttet og så fylder hun sin dag ud med et skånejob.

EMMERSKE EFTERSKOLE ER: HÅNDVÆRK & MILJØ

SUNDHED

OUTDOOR

KREA

IDRÆT

VENNER FOR LIVET

- En efterskole for normaltbehavede unge med læse- og stavevanskeligheder - 5 spændende linjefag - Stærkt sammenhold - 89 elever fordelt på 8., 9. og 10. årgang - Succesoplevelser - Kompetente lærere - med ekspertise indenfor dysleksi, dyskalkuli og pædagogik - Små klasser - Stedet hvor du kan være den, du er - Brobygning med EUC Syd - Stor fokus på UU-vejledning

KONTAKT OS FOR AT HØRE MERE OM OPTAGELSE ELLER MØD OS PÅ FACEBOOK

TLF. 7472 4433 E-MAIL: EE@EESKOLE.DK WWW.EESKOLE.DK

23

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

DE MØDES OM På Idrætsakademiet i Herlev bliver der drømt store drømme. Og eleverne har lov til at drømme, de skal ikke begrænses af diagnoser og udfordringer. Så er det undervisere og lederes job at sætte drømmene ind i nogle realistiske rammer, fortæller centerchef Mette Fløjborg :: Af Christina Qvistgaard :: ”Vores unge mødes om en drøm. Nogle drømmer måske om en fremtid som frisør eller kosmetolog, andre vil gerne lægge makeup i en brudebutik,” siger Mette Fløjborg. ”Vores fornemmeste opgave er at kombinere drømme og realisme, så vi kan få lavet nogle holdbare fremtidsplaner for de unge, som samtidig giver dem livskvalitet. Vi skal støtte dem i at tro, håbe og drømme, så de finder deres motivation frem.”

Almindeligt ungdomsmiljø Idrætsakademiets målgruppe er psykisk sårbare, mange har diagnoser såsom ASF, OCD eller svær depression. Så de unge kæmper en indre kamp mod deres egne udfordringer, men lider også ofte under at have et usynligt handicap. Derfor er et helt almindeligt ungdomsmiljø også en af de oplevelser eleverne skal kunne tage med sig.

”Vi værner om et helt almindeligt ungdomsmiljø.

Man må gerne tale om sin sygdom, men det skal ikke fylde det hele. De skal opleve at være helt almindelige unge,” fastslår Mette Fløjborg. ”Man kan ikke se på vores unge, at de har det skidt, så de skal både kæmpe med sig selv og forsvare overfor andre, at de har det dårligt. Men på linjer som frisør og kosmetolog kan de pludselig interessere sig for helt normale ungdomsting.”

Tinnetgaard

Bo- & Erhvervsskole

Tinnetgaards faglinier:

Tinnetgaards bomuligheder:

• STU-uddannelse • Ungdomskollegium - trin I • Landbrugsværksted, 70 ha • Nr. 29 - botilbud - trin II • Skov- og naturværksted, 50 ha • Vongegaard - botilbud - trin III • Traktor- og metalværksted • Selvstændige lejligheder - trin IV • Bil- og scooterværksted • Dyreværksted, 6 heste, egen ridehal På Tinnetgaard er der egen ungdomsklub.

• Pedel- og tømrerværksted • Køkken- og botræningsværksted • Skole- og EDB-værksted • Interne praktik- og skåneforløb For mere information: • Eksterne praktikforløb Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole På Tinnetgaard undervises og Hammervej 28 arbejdes der efter mesterlæreprincippet. 7173 Vonge Tlf. 76709191 Der stilles en scooter til elevens info@tinnetgaard.dk rådighed, og ydes hjælp til erhvervelse www.tinnetgaard.dk af kørekort til traktor eller bil. www.facebook.com/tinnetgaard

24

Flere drenge Hår og kosmetik fylder meget i pigernes hverdag, men Idrætsakademiet ville også gerne

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

en del af behandlingen. Så vi tænker det ind i alt, hvad vi gør. Vi har bl.a. en psykolog og en psykiater ansat og elevernes tid med dem kan sagtens foregå, mens de går en tur sammen.

Vi opfordrer også eleverne til at røre sig under undervisningen. Det kan fx være at sætte sig lidt på en pilatesbold.”

tiltrække flere drenge – og har derfor for nylig startet en vagt- og sikkerhedslinje. De fleste af drengene har en indbygget interesse for fysisk aktivitet. Man ville gerne lave et tilbud, hvor fysisk aktivitet indgik som en del af undervisningen, men som også kunne føre til et job.

”Vi tænkte meget over, hvad vores unge er gode til,” forklarer Mette Fløjborg. ”Unge med OCD og tvangstanker er rigtig gode til at gennemtjekke ting og bemærke ned til mindste detalje, om der er flyttet rundt på noget. Og så kan de følge en rutine. Vi kunne udnytte deres udfordringer til noget positivt.”

Idræt er en del af behandlingen Den overskyggende fælles interesse for de unge på Idrætsakademiet er i sagens natur: idræt. Og den fysiske aktivitet går igen i alt, hvad eleverne foretager sig. Idrætsakademiet har en aftale med det lokale Fitness World om at låne lokaler, hvor eleverne kan lære med deres egne undervisere.

De har også mulighed for at dyrke interesser for boksning, selvforsvar, yoga, ridning og meget mere. Man ser idrætten som en del af de unges vej til et bedre liv, siger centerchefen: ”Vores unge samles om fysisk aktivitet som en del af deres behandlingsplan. Det fysiske er

HANDELSSKOLENS STU

TIETGEN-SÆRLIGT TILRETTELAGT

Når man dyrker idræt sammen er alle lige. Både elever og undervisere – og det er med til at bygge relationer. Og netop de tætte relationer er vigtige i at opbygge en positiv skoleoplevelse for de unge. Mange har måske ikke haft de store succesoplevelser i deres skolegang og har også brug for at spejle sig i voksne.

Gode relationer Eleverne på Idrætsakademiet kommer langvejsfra og en del er selvtransporterende, mens andre har kommunale transportordninger. Men en stor del af eleverne henter og bringer personalet fra skolen selv. Og netop den tætte tid sammen, fremhæver Mette Fløjborg som en særlig chance for at opbygge de vigtige relationer. ”Meget af det vi laver er relationsarbejde og det kan ikke opgøres i tal. Så det at have tid sammen i en bil er virkelig noget af det, der er med til at opbygge relationer. Og mange af dem har så meget angst i forhold til fx at gå ind i et fyldt tog, at de ikke ville kunne lykkes uden muligheden for at blive hentet,” understreger Mette Fløjborg.

STU dyr og landbrug

Elsesminde Odense Produktions-Højskole 3 årig Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Kontakt

For dig der ønsker en fremtid indenfor butik, kontor og service, handel og lager og/eller gerne vil opnå flere kompetencer indenfor et eller flere skolefag.

Leo Brogaard leob@elsesm inde.dk tlf. 23378562 Omkring STU dyr og landb rug eller andre STU øn sker i forhold til de værkstedsfag Elsesminde Od ense Produktions-H øjskole har.

Se mere på www.hs-stu.dk Handelsskolens STU – få en uddannelse i dét, du interessere dig for – og et springbræt videre.

• 10-12 ugers afklaringsforløb.

• Arbejde med dyr og landbrug.

• Mulighed for traktorkørerkort.

• Individuel undervisning bl.a i dansk og matematik.

• Et trygt lille hold på 8 elever.

Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sanderumvej 117, 5250 Odense SV Danmark Skolens telefon: 66 17 08 43

STU - Revalidering - Ressourceforløb

www.elsesminde.dk

25 stu dyr og landbrug.indd 1

14-11-2014 10:38:59

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”Det handler om at lære med både krop og sjæl” Helt almindelige unge med gymnasiedrømme blander sig med dem, der har brug for et ekstra skub. Imellem dem finder man dem, der har fået betegnelsen særlige behov. Og de får alle sammen noget ud af fællesskabet. Sådan ser hverdagen ud på Risskov Efterskole og Sansestormerne, der ligger under samme tag og samtidig er en del af de Frie Fagskoler :: Af Christina Qvistgaard :: ”Vi har jo en masse forskellige tilbud her,” fortæller forstander Inge-Dorte Wandall. ”Fælles for os alle er, at vi er rundet af at være Sansestormerne.”

Med det mener forstanderen, at man i dagens samfund, hvor livet i stigende grad leves online har brug for noget mere rodfæstet, for at holde fast i sig selv. Og det rodfæstede og jordnære kan man finde på både efterskolen og de andre

linjer, der tilbydes på skolen i Aarhus. ”Vi bliver mere og mere cyberagtige, og vi har enormt brug for at være forankrede i vores krop og i vores sanser. På vores tilbud skal man lære med både krop og sjæl. Vi tror det er nemmere at lære, hvis det praktiske er en del af læringen,” forklarer hun.

Fokus på det sanselige Risskov Efterskole er en helt gængs efterskole, hvor eleverne bor og lærer. Langt størstedelen af dem går videre til en gymnasial uddannelse.

De kan vælge sig ind på flere forskellige linjer, heriblandt en international linje. Også her mærker man skolens fokus på det sanselige. Brasilien er for første gang kommet på programmet som rejsemål, netop fordi landet er kendt som et land, hvor livet leves med sanserne. ”Menneskerne, sambaen, livsglæden

Hvor går den røde tråd i dit liv?

På Marjattas STU vægtes det individuelle og det sociale element lige højt i uddannelsen.

Find Ud i Fremtiden på Facebook, og følg med i, hvad der sker på messerne og hele specialområdet.

Så er du altid opdateret.

Vi ses! www.facebook.com/udifremtiden

26

Når man er ung og skal finde sin plads i livet, er det vigtigt at focusere på at få afklaret – hvem er jeg?

– hvad drømmer jeg om at nå i livet?

– hvad kan jeg selv – hvad skal jeg have hjælp til?

På Marjattas STU får du udfordringer både til hoved, krop og sjæl.

På det individuelle udviklingsplan arbejder vi med: – Motivationskort – Sangkor (både sangterapi og fælleskor) – Håndværk (træsløjd, filteteknikker, symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, køre-kort til golfvogn, glas, smedning, design) Marjatta Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje Tlf. 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk www.marjatta.dk

På det sociale udviklingsplan arbejder vi med: – Årstidsfester – Skuespil – Studietur – Virksomhedsbesøg – Sport og bevægelse

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov – det er jo alt sammen en del af Brasilien,” fastslår Inge-Dorte Wandall.

De Frie Fagskoler er kostskoler, hvor man baserer en stor del af undervisningen på praktisk indlæring. Her bliver man klar til ungdomslivet, så vidt som det er muligt. I det regi tilbyder Sansestormerne to linjer, fortæller Inge-Dorte Wandall.

Den ene linje er Ung til Voksen, hvor målgruppen er unge med særlige behov hvoraf en stor del er sent udviklede unge – flertallet på STU. På Ung til Voksen linjen følger de et skole- og botræningsforløb.

Endelig tilbyder man også erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent.

Inklusion og fællesskab

stærkeste får arbejdet på deres rummelighed og lærer at give plads. De mindre stærke skal derimod mande sig op for at følge med.”

På den kombinerede skole er inklusion og fællesskab en helt naturlig del af den daglige gang.

Og alle eleverne nyder godt af at skulle rumme hinanden.

At eleverne bor på skolen gør hele forskellen, mener forstanderen. På den måde har man mulighed for at have en rød tråd igennem hele forløbet.

”De får et kæmpestort udbytte af at være sammen med så mange forskellige unge,” fastslår forstanderen. ”Selvom vi er en stor skole, går de på små hold og får et trygt år med nære relationer.

”Tilbuddet om praktik kan man få mange steder, men vi tilbyder et helhedsorienteret forløb, hvor vi tager hånd om deres livsstilsudfordringer. Der er en sammenhæng i alt, hvad vi foretager os. Det gør, at de unge får bygget en tillid op og en tro på sig selv – og det er alfa og omega,” forklarer Inge-Dorte Wandall.

De har fælles fag, når vi kører projekter – og man kan se at det virkelig giver dem noget. De

”Vi fokuserer på at de kommer videre til det unge voksenliv så selvstændigt som muligt,” forklarer Inge-Dorte Wandall. ”På Erhvervslinjen som er vores andet tilbud, er målgruppen lidt stærkere. Den er for dem, der lige skal have det sidste puf. Linjen hedder også Parat til Erhvervsuddannelse og det er netop fokus, at de skal blive klar til at følge en almindelig erhvervsuddannelse.”

Få endnu mere ud af Ligeværd:

Læs Uddannelseskataloget

Ligeværds uddannelseskatalog omfatter godt 100 forskellige tilbud på skoler og uddannelsessteder tilknyttet Ligeværd.

Ligeværd arbejder for, at alle unge får muligheder for uddannelse og en fremtid på arbejdsmarkedet.

Ligeværd mener, at det betyder: . at der skal være en mangfoldighed og bred vifte af tilbud til børn og unge med særlige behov . at unge med særlige behov skal have et retfærdigt forsørgelsesgrundlag . at uddannelser til unge med særlige behov skal være statsfinansierede, så der ikke forekommer store forskelle på tilbuddene mellem kommunerne Ligeværd arbejder for børn og unge med særlige behov og deres forældre, så vi i fællesskab kan komme urimeligheder til livs. Under Ligeværds organisation er der en lang række tilbud, som er tilpasset til unge med særlige behov og deres forudsætninger og vilkår.

I fællesskabet i Landsforeningen Ligeværd har forældre, pårørende og og fagfolk mulighed for at møde hinanden og samarbejde for bedre vilkår til unge med særlige behov. I Unge for Ligeværd (UFL) har de unge muligheder for at møde hinanden og have et socialt og venskabeligt fællesskab.

LIGEVÆRD

MERE VÆRD

Du finder Uddannelseskataloget på www.ligevaerd.dk

27

AspIT - En skræddersyet IT-uddannelsesmodel for unge med Aspergers Syndrom e.l.

Konceptet for AspIT er enkelt. Vi tager udgangspunkt i de unge Aspi’ers stærke sider, og udvikler den enkelte elevs talent. Det gør vi med særlige hensyn til de krav, en Asperger har for at tilegne sig ny viden. Det betyder små undervisningshold med individualiseret indlæring i en tryg og tillidsfuld hverdag.

Undervisningen er en nøje planlagt kombination af undervisning på en af de fem erhvervsskoler, der udbyder uddannelsesmodellen,

og praktikophold i udvalgte virksomheder.

At de unge kan opnå kvalifikationer gennem en uddannelse, tilrettelagt ud fra deres særlige behov, er der ingen tvivl om. Eleverne opnår dokumenterbare, personlige og IT-mæssige kompetencer, som sætter dem i stand til at løse konkrete opgaver for virksomheder, gennemføre praktikforløb, modtage læring på et højt IT-fagligt niveau og opnå varig beskæftigelse.

Vil du vide mere - tjek

aspit.dk

Her finder du AspIT: • • • • • • • • • •

Aabenraa Aalborg Aarhus Esbjerg Høje Taastrup Odense Næstved Rønne Skive Vejle

w w w.aspit.dk • aspit@aspit.dk