Uif2015 messemagasin web

SEPTEMBER 2015

MESSEMAGA SIN

2015

V

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

elkommen til

UD I FREMTIDEN På siderne i dette magasin vil du finde eksempler på uddannelser. De forskellige skoler, organisationer og institutioner, der er repræsenteret her i magasinet er kun et udsnit af de mange, der findes rundt omkring i landet.

På messen Ud i Fremtiden vil endnu flere være repræsenteret, og hvis du forbereder dig godt og undersøger tilbuddene grundigt, vil du sikkert finde det, der passer netop til dig.

I år er messen udvidet med en showcase, hvor forskellige udstillere vil præsentere sig selv og deres institutioner på kreative måder, ligesom vi for første gang kan byde velkommen til en række forskellige foreninger, der kan informere dig om deres værdigrundlag og formål.

Brug messen til at finde inspiration og tal derefter med din vejleder om dine muligheder.

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov byder velkommen til Ud i Fremtiden i samarbejde med Ligeværd. Uddannelsesområdet for unge med særlige behov er presset – og det er vores håb, at vi med forenede kræfter kan gøre vores til at styrke det fantastiske arbejde, der bliver gjort på området.

Alle unge har ret til og fortjener en uddannelse, der passer til dem, og det skal vi holde fast i. Derfor er vi glade for, at vi i år også kan sætte messen på landkortet i Odense og Aarhus, så endnu flere unge rundt omkring i landet får mulighed for at undersøge de mange tilbud nærmere.

Vi glæder os til at se dig og ønsker dig held og lykke fremover.

INDHOLD Forbered dig til messen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Det kan godt lade sig gøre . . . . . . . . . . . . . . 28-29

En meningsfuld kop kaffe . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-5

Jeg har lært at samarbejde . . . . . . . . . . . . . 30-31

Drømmen om en uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Stor gevinst ved efterskoleophold . . . . . . . . 32-34

En højskole ligesom alle andre . . . . . . . . . . . . 8-9

Social indsats – hele vejen rundt . . . . . . . . . 36-37

Hvem gør hvad? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Sammenhold på kollegiegangen . . . . . . . . . 38-39

Gymnasieklasse for autister er en succes . . 12-13

”jeg lærte alt her” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

”Det var svært, før jeg kom hertil” . . . . . . . . . . . 14

Velkommen til vores nye minister . . . . . . . . . . . 41

”Jeg vil leve et liv som alle andre unge” . . . 16-18

Klap-artikel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-43

”Nu kommer jeg ud af døren hver dag” . . . . 20, 25

Alle har ret til at være en del af noget . . . . . . . . 44

En ny start? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Slå tabumonsteret ihjel . . . . . . . . . . . . . . . . 46-47

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv.

4600 Køge Telefon: 5627 6444 www.udifremtiden.dk www.facebook.com/ udifremtiden

2

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør: Signe Hare Telefon: 5627 6444 signe@ua.dk

ANNONCER

Telefon: 5627 6444 Email: grafisk@ua.dk

OPLAG 2.500 eks.

LAYOUT Jan Haste

TRYK TrykNet

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

For at få det optimale ud af et messe­besøg er det vigtigt at forberede sig grundigt. Her er nogle ideer til, hvor­dan du kan forberede dig ved at stille dig selv spørgsmål. ­ vad betyder ordet ”messe”?

H Oprindeligt var der tale om en kirkemesse, hvor man i middelalderen holdt et stort marked i tilknytning til en gudstjeneste, altså et sted, hvor man kunne købe varer. På messen ”Ud i fremtiden” kan du ikke købe en uddannelse, men præsenteres for rigtig mange uddannelsesmuligheder efter grundskolen.

1. Hvad vil du gerne have ud af at besøge messen?

2. Produktionsskole Hvad er en produktionsskole?

Hvilke produktionsskoler ligger i din hjemkommune eller i dit nærområde?

Hvilke tilbud har de?

Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på ved at besøge en produktionsskolestand.

3. Efterskole Det kan lyde spændende at komme på efterskole, men hvilke krav stiller det til dig?

Hvad vil du gerne lære på en efterskole?

Hvorfor tror du, mange unge gerne vil på efterskole?

Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på ved at besøge stande for efterskoler.

Forbered dig!

4. Erhvervsuddannelser Hvor mange indgange er der til erhvervsuddannelserne?

Skriv alle de indgange, du kan komme i tanke om.

Hvilke erhvervsuddannelser kender du?

Hvilke indgange hører de til?

Hvilke erhvervsuddannelser vil du gerne vide mere om?

Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på om erhvervsuddannelser.

5. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Du kan finde udstillere, der har et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på 3 år efter grundskolen. Hvis du kan vælge det, hvad skal det så indeholde?

Hvad vil du gerne lære og tage uddannelse i?

Skal det være et dagtilbud eller et sted, hvor du kan bo under uddannelsen?

Hvor langt væk er du parat til at tage?

På messen skal du prøve at finde et uddannelsessted, der kan opfylde dine ønsker.

6. Job Hvilke 3 job kunne du tænke dig at uddanne dig til?

Hvad kræver disse job?

Er uddannelsen realistisk for dig?

Sammenlign med dine kammeraters ønsker.

Er der forskel på pigernes og drengenes ønsker?

Lav klassens top 3 liste.

Det gode liv Fritidsliv – Familieliv – Uddannelsesliv – Arbejdsliv – Samfundsliv Fritidsliv: Hvilke ønsker/drømme har du til fritidsliv? Hvad vil du gerne beskæftige dig med?

Hvilke fritidsinteresser har du? Vil du bruge tid på at holde dig i form og sørge for sund kost?

Familieliv: Hvilken betydning har det for dig?

Skal det betyde meget for dig i dit voksenliv?

Har du drømme om kæreste, ægtefælle og børn?

Uddannelsesliv: Vil du gerne bruge lang tid på uddannelse, eller ønsker du en kort uddannelse?

Skal uddannelsen alene bruges til at støtte dig i at få et arbejde, eller er det også for, at du kan udvikle dig personligt?

Arbejdsliv: Hvilke ønsker/drømme har du til dit arbejdsliv? Hvor vil du gerne arbejde og med hvad?

Samfundsliv: Vil du gerne yde frivilligt arbejde, altså arbejde du ikke får løn for?

Hvordan skal dine 5 liv hænge sammen?

Hvordan vil du prioritere dem?

3- årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med den unge i centrum Marie Grubbe Skolen arbejder bl.a. med unge med Downs syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndrom og unge med forskellig grad af mental retardering og udviklingsforstyrrelser med og uden diagnose.

Med udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau tilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.: • Botræning • Tilvalgsfag • Individuelt tilrettelagt praktik • Rejser og Studieture • Efterskole ungdomsliv og netværk

MARIE GRUBBE ALSLEVVEJ 25 4850 STUBBEKØBING

MARIE GRUBBE SKOLEN

www.mariegrubbeskolen.dk mariegrubbe@guldborgsund.dk Tlf. 5473 2920

3

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

En meningsfuld En butik og en café er rammen om hverdagen for STU-eleverne hos LevAs. Her kan unge med autisme træne deres sociale færdigheder, mens de arbejder med selvvalgte emner, der motiverer dem til at fordybe sig. :: Af Signe Hare :: Esbern i LevAs butik i Classensgade.

Det er kun en tavle ved indgangen, som fortæller besøgende på ”Den Uartige”, at den lille café på Præstøgade er noget særligt. Hvor andre caféer skriver om dagens menu, informerer skiltet udenfor nr. 2A kunderne om caféens personale.

For selvom LevAs café på Østerbro ligner enhver anden hip københavnsk kaffebar til forveksling, så adskiller den sig på et helt centralt punkt. Når kunderne skal betjenes er det nemlig unge med autisme spektrum forstyrrelser, som står bag kassen og langer kaffe over disken til dagens gæster.

Alligevel er der sjældent andet end positiv respons at hente, når kunderne læser dankortet gennem kortlæseren, fortæller Kent Handlos, som er mentor hos LevAs.

”Der kommer nogle gange en reaktion fra kunderne, hvis de ikke ved, hvad cafeen er, fordi betjeningen måske går lidt langsomt, men så snart de hører om projektet, bliver de fleste heldigvis positivt overrasket”, siger han og understreger, at der altid vil være pædagoger og almindeligt cafépersonale tilstede foruden LevAs elever.

Det skal komme naturligt Cafeen udgør sammen med en lille butik i Classensgade fundamentet for LevAs STU, hvor unge med autismeforstyrrelser lærer at kombinere praktiske færdigheder med relationer til omverden i en sammenhæng, hvor den sociale

kontakt kommer naturligt. Det er særligt baglokalerne – der er indrettet som hvilelokaler – som adskiller sig fra andre klassiske københavnercaféer. For mens personalet i en almindelig café sjældent kan tillade sig en lur eller slag RISK i åbningstiden, så er det her, eleverne kan Jeg siger ofte, at tage sig en veljeg er for normal til fortjent pause at være asperger, fra espressomaskinen eller men for asperger kasseapparatet, til at være normal hvis indtrykkene bliver for mange.

“

”Vi undgår at stille krav og forsøger i stedet at møde dem, hvor de er, men vi oplever, at eleverne ligeså stille gerne vil være en del af fællesskabet i enten butikken eller cafeen. En del af STU’en går ud på, at de sociale færdighe-

PGU Rosenholm

En helhedsorienteret uddannelse til unge med særlige behov. Afklaringsforløb efter Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB). Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Ressourceforløb.

Besøg os på messen eller se mere på fremtidslinjen.dk

● Bofællesskaber med botræning og vejledning. ● Et ungdomsmiljø, hvor de unge har et selvstændigt liv i samspil med andre unge. ● Aktive fritidstilbud.

Kantine

Gartneri

Medielinie

Træværksted

PGU Rosenholm Banevej 2, 8543 Hornslet, tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk

4

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

kop kaffe der skal trænes, og det forsøger vi at gøre ved at skabe nogle rammer, som man kan fungere i og som giver mening”, siger Kent Handlos. ”Vores vigtigste mål er at reducere stress og undgå at opstille betingelser, de ikke har lyst til at leve op til”, pointerer han.

Har brug for respekt I baglokalet til butikken på Classensgade sidder 23-årige Esbern og roder med en computer.

Han er så småt på vej over i caféen, hvor der hver dag serveres fælles frokost for LevAs elever og personale. Siden han startede på sin STU er han begyndt at redigere sine egne fotos og klippe film. ”Det er smart at arbejde med noget kunstnerisk, for så må man godt være lidt underlig”, siger han med et grin.

Hos LevAs kan Esbern være sammen med andre mennesker i rammer, der samtidig understøtter hans behov for mental ro. ”Jeg er helt klart blevet gladere og har fundet noget, jeg kan lide at lave, så jeg er træt på den gode måde, når jeg kommer hjem. Vi får den støtte, vi har brug for, men bliver behandlet med respekt og som voksne mennesker. Der er ikke noget værre, end når man føler sig talt ned til, fordi folk er overpædagogiske”, uddyber Esbern, hvis

mæthedsgrænse for interaktion med andre mennesker, ifølge ham selv, ligger noget højere end hvad man ofte oplever indenfor autismespektret. ”Det er fedt at være sammen med andre, der er anerledes ligesom mig, men jeg siger ofte, at jeg er for normal til at være asperger og for asperger til at være normal ”, konstater han med et smil.

LevAs STU er opdelt i fire spor. Foruden caféen og butikken kan eleverne engagere sig i mediehuset eller i et handyman team.

Et blik ind i caféen på Præstøgade

Fælles for alle fire linjer er, at træningen af praktiske og sociale færdigheder foregår i et miljø, hvor direkte interaktion med omverden kommer naturligt, så de unge henad vejen bliver forberedt på et meningsfuldt arbejdsliv.

Autismecenter Storstrøm STU ungdomsuddannelse for unge med en autismespektrumforstyrrelse. En individuel uddannelse efter dine ønsker og behov med særlig fokus på din autisme-spektrumforstyrrelse.

Vi tilbyder både psykologsamtaler og klub inkluderet i prisen.

Bliv klar til din fremtid!

TAG ET ÅR VÆK HJEMMEFRA PÅ EN FRI FAGSKOLE OG BLIV KLAR TIL UDDANNELSE OG VOKSENLIV!

#SYDFYNFRIFAGSKOLE

FOR DIG MELLEM 16 OG 22 ÅR

| LINJER MED FAGLIG FORDYBELSE MOD MAD, MENNESKER OG DYR & PLANTER | HESTE, MUSIK, IDRÆT, LØB OG KREATIVITET | | MAX 45 ELEVER I SMUKKE OMGIVELSER PÅ SYDFYN | Læs mere: www.autismecenter.dk

5

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

n e m m ø r D om ... ... en uddannelse :: Af Jørn Lehmann Petersen, formand for Foreningsfællesskabet Ligeværd :: Tidligere i foråret var jeg på en rejse til Skotland. Formålet med rejsen var at se på telemedicin, personlig medicin og alarmcentraler. I Skotland forventede man mange nye jobs inden for disse områder til afløsning af tidligere tunge industrijobs. De mange indtryk under rejsen blev naturligvis debatteret livligt blandt deltagerne.

Debatten fik også hurtigt en vinkel til vores egne unge mennesker, som naturligt førte frem til en generel nysgerrighed for, hvilken uddannelse deltagernes unge mennesker planlagde eller var i gang med. Hertil kunne nogle fortælle, at deres søn havde søgt ind på et universitet i USA, en anden, at datteren ville søge til Australien, alternativt New Zealand, og en tredje, at deres datter var optaget på et universitet i Singapore. Vi konstaterede, at ungdommen i dag har fået adgang til det globale uddannelsesmarked.

En unik mulighed for ny viden Som borger kan vi kun glædes over, at unge mennesker i dag kan læse på udenlandske universiteter og andre læreanstalter, få inter-

6

national erfaring og et solidt fundament for deres fremtidige tilværelse. Forældrene kan med rette være stolte over de unges tilvalg, og trygge ved ,at deres fremtid er lagt i rette hænder.

Også Ligeværds unge drømmer om uddannelse. De drømmer måske ikke om at læse på et universitet i Singapore eller New Zealand.

De drømmer måske i stedet om en uddannelse som skovtekniker fra Toldkærskolen i Jels, som landbrugsmedhjælper fra Ny Havredal Landbrugsskole eller et truckcertifikat eller stort kørekort fra PMU i Sindal. I den førstnævnte gruppe anser man det som helt naturligt, at unge mennesker kan vælge at læse på netop det universitet på verdensplan, som de finder mest interessant.

Helt anderledes forholder det sig desværre for de unge, der vil læse på Ny Havredal Landbrugsskole, Troldkærskolen, PMU i Sindal eller en anden af vore uddannelsessteder.

Her bliver det unge menneske underlagt et kommunalt regelsæt, vedtaget af kommunalpolitikere og administreret af kommunale sagsbehandlere, der ofte skal fungere under et

meget stramt kommunalt budget. Det resulterer i stigende grad i, at kommunerne tilbyder en kommunal hyldevare i stedet for at imødekomme den unges eget uddannelsesvalg.

Det efterlader ikke blot den unge i en meget frustreret situation, men også forældrene, som ofte spørger os om der ikke er frit uddannelsesvalg i Danmark? Desværre gælder retten til frit uddannelsesvalg ikke alle – og desværre er det i mange situationer, et mere eller mindre tabubelagt område, især når vores unge henvises til et utilstrækkeligt kommunalt tilbud.

I Danmark er vi med rette stolte af vort uddannelsessystem, der giver den kommende generation helt unikke muligheder. Men helt frit uddannelsesvalg får vi først, når vores unges uddannelsesvalg ikke skal være afhængigt af kommunale budgetter og sagsbehandling – i øvrigt som den eneste gruppe af unge.

Gad vide hvad forældrene til de unge, der vælger at studere i udlandet ville sige, hvis det samme regelsæt var gældende for dem?

AspIT

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme

Tjek AspIT.dk Uddannelsen til fast job

R Scan Qrk« video

»AspIT Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT-uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene.

Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

Vil du være én af dem, så meld dig til infomøde nu – se hvor og hvornår på aspit.dk.

Vi glæder os til at se dig.

at wo

Her finder du AspIT: • • • • • • •

Aalborg Skive Aarhus Vejle Esbjerg Aabenraa Odense

• Høje Taastrup • Næstved • Rønne

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

7

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

En højskole ligesom Højskoleånden lever i bedste velgående på Djurslands Folkehøjskole, hvor fællesskab, personlig udvikling og målet om en sund livsstil er i fokus. :: Af Signe Hare :: En kilometer lang sti snor sig rundt om bygningerne i snirkler, der giver den gående et fuldt overblik over Djurslands Folkehøjskole, dens små haver og udendørsfaciliteter. For hver 100 meter indikerer et mærke, hvor langt man har bevæget sig. ”Det er god motivation, hvis man skal forbrænde en marsbar”, pointerer skolens forstander, Heidi Vølcker, med et grin.

Her er cirka 40 elever i øjeblikket på et ugelangt sommerkursus, som giver dem en smagsprøve på højskolelivet og mulighed for at prøve deres egne kompetencer af i forskellige fag. På højskolen møder eleverne andre udviklingshæmmede unge der, ligesom dem selv, higer efter nye oplevelser – og måske at tabe sig et par overflødige kilo. ”Målet er, at de unge skal få øjnene op for deres egne ressourcer, opdage nogle nye interesser og tilegne sig nye kompetencer – ligesom på alle andre højskoler. Mange af vores elever kommer måske med dårlige erfaringer fra

tidligere skoleophold, så vores primære mål er at skabe en positiv oplevelse, så man opnår en grad af succes”, fortæller Heidi Vølcker, der har taget pause fra sin ferie for at give en rundtur på skolen.

Sport er sjov Med fag som friluftsliv, musik, drama, kunst og kærlighed & venskab har eleverne en bred pallette at vælge fra, når de skal sammensætte deres ideelle ophold på skolen. Særligt ’Den slanke linje’ er populær blandt mange af eleverne, der gerne vil lære at træffe de rigtige valg, som kan gøre en selvstændig tilværelse lettere – i bogstaveligste forstand.

Netop dette tiltalte Ulla, der har taget sin mor med på sommerkursus. ”Jeg elsker sport!

Og så skal jeg også lære at spise sundt. Det er sjovere at dyrke motion med andre, og min mor trænger også til at røre sig lidt”, griner den 27-årige Odenseaner, der gerne vil tabe sig fem kilo og kraftigt overvejer at tilmelde sig et af skolens lange kurser.

Højskolen i Krummerup Specialskole med 25 års erfaring Højskolen i Krummerup er en specialskole for udviklingshæmmede unge. Hos os er der plads til forskellighed, faglig for dybelse og læring der giver livsduelighed.

Kom og besøg os - vi vil glæde os til at se dig.

Læs mere på krummerup.dk

Højskolen i Krummerup Socialpædagogisk Center Næstved Kommune krummerup.dk

8

Haldagermaglevej 6 4250 Fuglebjerg telefon 5588 2360 Krummerup@naestved.dk

Bliv på d klogere ig se lv

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

alle andre

”Jeg vil rigtig gerne komme igen, for alle lærerne er hamrende søde, og det er sjovt at lave sport. Jeg har også fået en ny ven, som jeg skal besøge, når jeg kommer hjem”, fortæller Ulla og suppleres af sin mor, Edith, der også ser på opholdet som en succes. ”Ugekurset er en rigtig god introduktion.

Jeg tror, at mange forældre er utrygge ved at sende deres børn afsted, fordi de ikke ved, hvilken situation de kommer i, men nu vil jeg være helt tryg, hvis Ulla gerne vil tilbage hertil selv”, tilføjer Edith.

”Jeg kommer igen” En af de mange elever, som er vendt tilbage, er 38-årige Maiken, der gik på skolen for 12 år siden. Dengang tabte hun 45 kilo under sit ophold, men sidenhen er mange af kiloene røget tilbage på sidebenene, og derfor er hun nu tilbage på Djurslands Folkehøjskole for at kickstarte et nyt vægttab.

Maiken, Ulla og Edith i gården foran indgangen til Djursland Folkehøjskole

AspIN

er helt sikkert”, konstaterer hun, selvom hun indrømmer, at hun ikke er den største motionist i landet. ”Folkedans er sjovt, men ellers er jeg altså ikke så meget til sport”, erkender hun og trækker på skuldrene.

Djurslands Folkehøjskole er åben for alle, men tager særlige hensyn til udviklingshæmmede, der typisk gerne vil kombinere kostvejledningen med personlig udvikling og en oplevelsesrig hverdag. Alligevel sammenligner forstanderen skolen med enhver anden højskole, når det i sidste ende kommer til elevernes oplevelser og indtryk. ”Vores evalueringer lyder fuldstændigt som andre højskolers. Mange elever tager herhen for det faglige, men oplever, at det er det sociale og venskaberne, som vægter, når de først har været her”, afslutter Heidi Vølcker.

”Da jeg vejede mindre, kunne jeg gå længere, og det var lettere at bevæge sig. Men nu stopper jeg også med at drikke cola igen. Fra nu af hedder det kun danskvand!”, fastslår den 38-årige esbjergenser, der gerne vil tilbage på et af de lange kurser. ”Jeg kommer igen. Det

Vi er ikke som de andre.

Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen?

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdr – så gi´ d enne idé inger videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

9

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Hvem gør hvad?

STU er kommunens ansvar, men andre parter spiller også en vigtig rolle, for eksempel Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) – og ikke mindst den unge selv med sine forældre. Her er en oversigt over, hvem der løser hvilke opgaver:

:: Af Karl-Åge Andreasen::

Kommunen

Andre myndigheder

Ungdommens Uddannelsesvejledning

4 har ansvaret for ungdomsuddannelsens gennemførelse og kvalitet, herunder kvaliteten hos skoler/institutioner, der leverer elementer til uddannelsen

4 f x pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og den unges grundskole supplerer efter behov UU’s indstilling til kommunen med sagkyndige udtalelser.

4 har pligt til at orientere den unge om retten til en ungdomsuddannelse

Den unge/forældrene

4 orienterer elever og forældre om ungdomsuddannelsen som led i vejledningen i grundskolen 4 indstiller til kommunen, om den unge er omfattet af målgruppen 4 skriver et udkast til en individuel uddannelsesplan for den unge (udarbejdes sammen med den unge og forældrene) 4 justerer uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt 4 deltager evt. i afslutningsmødet og er med til at skrive kompetencepapiret.

Den enkelte kommune kan bestemme, at det er en anden organisation end UU, som udfører vejledningsopgaverne i forbindelse med STU. I så fald skal kommunen oplyse om det. Under alle omstændigheder skal vejledningen udføres af en neutral og uafhængig instans, og af ansatte som er særligt uddannede til det.

4 afgør om den unge er omfattet af målgruppen (på grundlag af indstilling fra UU) 4 godkender UU’s udkast til uddannelsesplan og giver den unge et endeligt tilbud om ungdomsuddannelsen. Kommunen har ikke pligt til at følge udkastet fra UU og ønskerne fra forældrene, men har pligt til at lægge betydeligt vægt på det 4 betaler alle udgifter i forbindelse med undervisningsforløbet 4 koordinerer tilbuddet om ungdomsuddannelse og de øvrige tilbud til den unge, fx efter lov om social service, og sikrer sammenhæng til andre ydelser på tværs af forvaltninger 4 sørger for de hjælpemidler, der er nødvendige ifm. undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet

4 samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning om forslaget til uddannelsesplan 4 medvirker til at justere uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt.

Klagenævnet for Specialundervisning Den unge/forældrene kan klage, hvis de ikke er enige med kommunen i 4 afgørelsen af, om den unge er med i målgruppen for ungdomsuddannelsen 4 indholdet af STU-tilbuddet som det er beskrevet i uddannelsesplanen 4 afslag på at afbryde/holde pause i forløbet

§ ?!

4 betaler udgifterne til befordring efter de gældende regler

4 sørger for den afsluttende samtale – evt. sammen med UU – samt at der laves et kompetencepapir med en beskrivelse af hvad den unge har opnået i uddannelsen.

10

4 skal henvende sig til kommunen med anmodning om et uddannelsestilbud efter loven

4 afslag på dispensation fra alderskravet i forbindelse med at genoptage forløbet 4 beslutning om at standse et STU-forløb 4 beslutning om omfanget af praktik i STU-forløbet

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

GLAD FAGSKOLE

tilbyder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser for alle unge der ønsker at udfordre og styrke deres faglige potentiale.

PÅ GLAD FAGSKOLE rummer vi et bredt spektrum af unge, hvilket bidrager til en mangfoldig kultur med plads til alle og hvor de unge bliver positivt udfordret, ikke kun fagligt men også socialt.

Vi tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund vi bor i rigere, gladere og mere inspirerende.

Derfor ønsker vi, gennem vores uddannelse at give vores elever muligheden for, at vise overfor dem selv og for omverdenen – at alle kan noget.

AFDELINGER OG FAG Glad Fagskole har afdelinger i København, Ringsted, Esbjerg og Aabenraa og vi kan tilbyde fag indenfor:

Animation – TV – Radio/Medie – Design – Teater Køkken – Service – Pedel – Dyrepasser Håndværker – IT. Ikke alle vores afdelinger har de samme linjer, så kig på vores hjemmeside for yderligere information.

NÅR MAN TAGER EN UDDANNELSE SKAL MAN TAGES ALVORLIGT På Glad Fagskole har vi fagfolk til at varetage undervisningen i samarbejde med vores pædagogiske personale. Det betyder, at vores elever får en høj faglighed og en kompetent pædagogisk ramme for undervisningen.

Den faglige ramme giver vores elever muligheden for at opleve, at de kan noget, og at de får redskaber til at give udtryk for meninger, holdninger og interesser.

Vi arbejder for at give de unge en faglig identitet hvilket blandt andet betyder, at de unge vælger fag, ikke ud fra deres handicap, men ud fra deres faglige interesse.

Ved at tage de unges uddannelse seriøst og give dem kompetencerer til, at kunne bidrage fagligt til det samfund de er en del af, oplever vi at vores elever gennemgår en stor personlig og social udvikling.

PRAKTIK OG JOB Glad Fagskole har en fokuseret indsats omkring praktikker, med henblik på at erhvervsrette uddannelsesforløbet så meget som muligt, samt at kunne tilbyde praktikker til alle elevers individuelle behov.

Da skole og virksomhed ligger side om side og har samme fagområder, er der direkte adgang for vores elever til et aktivt virksomheds- og produktionsmiljø.

Elever inddrages i større eller mindre omfang i de produktioner der laves i de øvrige virksomheder, til stor gavn for deres uddannelsesforløb. Således er undervisningen oftest også produktorienteret, og vi har gode muligheder for at lave større produktioner, som altid foregår i en professionel ramme.

Derudover har Glad Fagskole samarbejde med et bredt netværk af virksomheder indenfor de fagområder, vi uddanner i.

VIL DU GERNE HØRE MERE – OG EVT. PRØVE EN UGES PRAKTIK HOS OS

Så kontakt os på:

KØBENHAVN tlf. 3812 0116 RINGSTED tlf. 2326 3115 ESBJERG tlf. 2712 5698 AABENRAA tlf. 7463 3600 Eller besøg os på vores hjemmeside: www.gladfagskole.dk

11

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

GYMNASIEKLASSE for autister er en succes

Lotte Kirkemoe er projektleder for Asberger-linjen på Midtfyns Gymnasium

Små klasser med plads til elevernes forskelligheder har medvirket til, at den første autismeklasse på Midtfyns Gymnasiums sidste sommer kunne dimittere med samme karaktergennemsnit som skolens øvrige klasser.

:: Af Signe Hare :: ”Jeg har altid fået at vide, at jeg aldrig ville kunne få en studentereksamen, fordi jeg ikke var god nok. Men jeg var til en optagelsesprøve, som gik godt. Det har været en fornøjelse at gå her og meget lærerigt”, fortæller Martin, der går i autismeklassen på Midtfyns gymnasium.

Martin har aspergers og er desuden konstateret ordblind, så derfor lå det slet ikke i kortene, at han skulle ende med at gå gymnasievejen. ”Det sværeste at vænne sig til er helt klart lektierne. Når man kommer fra autistmiljøet har lektier nærmest været ikke-eksisterende”, fortæller den 23-årige 2.g’er.

Klassen på Midtfyns Gymnasium har plads til tolv elever, og selvom tilrettelæggelsen af undervisningen og klassens fysiske rammer

er tilpasset denne gruppe af elever, så følger lærerplaner og eksamen de helt almindelige bekendtgørelser. ”I forhold til folkeskolen er lærerne mere rolige og indforståede med, at alle ikke hele tiden har hænderne oppe eller farer ud med spørgsmål.

Der er mere ro på og plads til at have en dårlig dag”, uddyber Martin, der gerne vil læse historie, når han har fået sin studentereksamen.

Ikke bare drømme Og netop ambitionen om en universitetsgrad er ikke længere den fjerne drøm for Martin, som det så ud til at være for blot få år siden.

Af de ni elever der sidste år dimitterede fra Midtfyns Gymnasiums autismelinje, læste syv af eleverne direkte videre på universitetet. En ottende er i gang med en kreativ uddannelse,

AUTISME OG PSYKISKE VANSKELIGHEDER Hos os handler det om dig. Vi har: •

Mange linjer f.eks. IT og Multimedielinje, Studieforberedende linje og HF-praktiklinje

•

Spændende valgfag f.eks. japansk, sport, musik og socialgaming

•

Gode praktikmuligheder både på uddannelser og i arbejdslivet

•

Et fedt ungdomsliv f.eks. klub, LAN-party, biografture og Magic-turnering

Mød os – kom i praktik www.SputnikSTU.dk

Stand 63 UIF i Roskilde

Mød os på

Stand 01 i Roskilde

12

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov mens den sidste, Jacob, har været på højskole og tager kurser på VUC, mens han er blevet afklaret med, at han skal ind på fysiksstudiet til efterårssemestret.

For Martin og Jacob er en studentereksamen blevet en realitet.

”Det fede ved fysik er, at det er håndgribeligt.

Mit indtryk er, at mange med aspergers foretrækker fag, som er håndgribelige, og at færre foretrækker at analysere et digt i dansk”, siger Jacob, der ikke er i tvivl om, at gymnasievejen har været det rigtige valg. ”Jeg har altid følt, at det ville være naturligt at følge mine forældre og søskende og tage en studentereksamen, men jeg havde nok ikke tænkt så meget over, hvordan det egentlig skulle foregå indtil i de højere klasser, hvor det begyndte at blive aktuelt”, fortæller den 21-årige fynbo. Derfor henvendte Jacobs forældre sig til skolens ledelse og foreslog at man oprettede en speciel linje, som det var set andre steder i landet. ”Mine største udfordringer har nok været at komme til tiden, og så det skriftlige arbejde, hvor jeg har haft mest brug for at forberede mig. Der har været et stort spring i forhold til folkeskolen, og det kom ikke naturligt for mig, men det endte jeg stort set med at indhente”, uddyber han.

”Sats på styrkerne” Og netop elevernes forskellige behov er noget, der bliver lagt stort vægt på. Både i klassens

struktur og i lærernes efteruddannelse. Det fortæller Lotte Kirkemoe, som er afdelingsleder for linjen. ”Der er mange forskellige behov indenfor autismespektret, men i en lille klasse kan man bedre tage hensyn til de behov, der er. Der er kæmpe forskel på elevernes faglighed og sociale kompetencer”, siger hun.

Klassen ligger blandt andet i sin egen fløj af skolen, så man kan bruge en særskilt indgang.

Der er eget pauserum, og så har eleverne en mentor tilknyttet, der kan hjælpe dem med struktur og lytter til deres frustrationer. Lotte Kirkemoe håber, at disse tiltag kan være med til at åbne døren for unge, der ikke umiddelbart havde set gymnasiet som en mulighed. ”Vi synes, det er vigtigt, at man satser på de styrker, de unge har – i stedet for kun at arbejde med svaghederne. Og at man holder fagligheden vedlige, selvom der er sociale vanskeligheder”, afslutter hun.

»Alle har ret« til et fedt højskoleophold

Musik Teater Den slanke linje Friluftsliv Idræt Billedkunst Medier Værksted

Studierejser til udlandet

Korte og lange kurser Videre efter STU?

Drammelstrupvej 15 • Tirstrup • 8400 Ebeltoft Tlf. 87 52 91 20 • www.djfh.dk • post@djfh.dk

13

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”Det var svært, før jeg kom hertil” Peter har endelig fundet sit kald, men turen igennem uddannelsessystemet har været alt andet end en dans på roser for den nu 25-årige ejendomsmedhjælperelev fra Det Ny Havredal i Karup.

Inden jeg fik til lov at starte på Havredal, var jeg igennem et ret træls forløb. Først startede jeg på EGU, så var jeg på produktionsskole, og så gik jeg hjemme og lavede ingenting i over et år. Det var et helvede! Da jeg endelig fik lov til at begynde på skolen, skulle jeg køre de 24 kilometer hjemme fra mine forældre og til skolen på min scooter. Efter et halvt år fik jeg lov til at flytte i en lejlighed for mig selv en kilometer fra skolen. Der skulle egentlig komme en fra kommunen og kigge til mig, men det holdt de hurtigt op med. Jeg ved ikke hvorfor.

Adskillige flytninger Jeg mødte en pige, som jeg blev forelsket i. Vi lejede en lejlighed i byen, hvor jeg kommer fra, men det blev svært at komme afsted til skolen, fordi jeg fik en depression og fik mere og mere fravær. Til sidst valgte jeg at droppe uddannelsen for at flytte sammen med min kæreste til Vestjylland, hvor hendes forældre bor. Vi boede sammen i et halvt år, men det gik ikke.

Jeg flyttede lidt rundt omkring og kom blandt andet til at bo ved en alkoholiker, som jeg begyndte at drikke sammen med. Jeg lejede også et hus, som var alt for dyrt, så jeg ikke havde penge til huslejen.

14

Min familie sagde, at jeg skulle gå til psykiater. Psykiateren hjalp mig, så jeg fik et kollegieværelse i stedet for huset, og jeg kom til en UU vejleder, som gav mig lov til at fortsætte uddannelsen i Havredal. Denne gang fik jeg lov at bo på skolen, og det har været fantastisk! Jeg får den hjælp, jeg ikke fik før, og man kan altid komme til personalet, hvis der er noget, der trykker en. Når man har problemer, er der nogen der lytter og vejleder, så nu har jeg stort set ikke fravær længere.

Tæt fællesskab Jeg bor på en af skolens ejendomme godt en kilometer fra skolen sammen med seks andre elever. Vi har det godt og hyggeligt sammen, og det ligger ude på landet, hvor vi sjældent bliver forstyrret af fremmede. Vi har alle sammen en mad-dag om ugen og et fast beløb at handle ind for.

Tirsdag aften gør vi rent på fællesområderne, så vi har en botræner i huset, der fordeler arbejdet, tæller kostkassen op og hjælper med at lave madplaner.

I min fritid er jeg også sammen med de andre elever. Jeg har fået nogle gode venner, som også vil have en uddannelse og videre ud i job.

Hver aften er der kaffe i gammel stald, og jeg snakker med dem, der nu er der.

Drømme for fremtiden Jeg drømmer om at få et arbejde inden for havearbejde/ anlæg – alt i det grønne. Derfor har jeg mest haft havearbejde på uddannelsen, hvor jeg har luget, klippet hæk, slået græs og lagt fliser. Jeg har været en del ved skolens anlægsgartner på vores egne grønne områder og været ude med skolens anlægsgartnerfirma, som passer haver for private, virksomheder og institutioner.

I efteråret var jeg i praktik i et anlægsgartnerfirma i Viborg, hvor jeg var med til at lægge nogle meget fine kinesiske klinker rundt om et dyrt og flot hus. Det var vigtigt, at det blev lavet perfekt, og det gik heldigvis rigtig godt.

Det var i min praktik, jeg blev sikker på, at jeg gerne vil have arbejde ved en anlægsgartner, når jeg er færdiguddannet.

Peter har siden interviewet fået en lejlighed i Ikast. Han er i praktik hos en anlægsgartner, som han håber på at kunne fortsætte hos i fleksjob, når han er færdiguddannet til jul.

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Professionel undervisnings- og behandlingserfaring

SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE — afklaring af erhverv og uddannelsesretning 1 – 3 årigt forløb For unge med angst, social fobi, depression og OCD Individuelt og �eksibelt uddannelsesforløb med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve, HF enkeltfag/HF Flex, praktik og personlig udvikling.

— Uddannelsesfokus Faglig undervisning studerendes niveau og behov.

— Erhvervsfokus Erhvervsafklaring i forhold til den unges kompetencer og ønsker.

BASEN StrandBoulevarden 122, 3. tv 2100 København Ø - Østerbro BASEN.DK

— Personligt fokus Der er fokus på at afhjælpe personlige udfordringer med henblik på studie- eller erhvervsafklaring.

Telefon: 6162 0267 E-mail: info@basen.dk

15

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”Jeg vil leve et liv Kathrine viser sin lejlighed frem i bofællesskabet Sofie Marie

svært ved at håndtere, men samtidig den frihed som følger med, når man flytter hjemmefra.

”Jeg gider ikke, der skal være nogen, som bestemmer over mig, for jeg kan sagtens bestemme over mig selv. Jeg er et voksent menneske, og jeg vil gerne leve et liv som andre 27-årige”, siger Kathrine, der lige er vendt hjem fra et vælgermøde og har været ude og dele politiske flyers ud på gaderne i Ringsted. I de syv år Kathrine har boet i det midtsjællandske bofællesskab, har hun udviklet sig meget. Hun har blandt andet fået værktøjer til at kontrollere sit temperament, lært at spise sundt og har fået en kæreste.

For få år siden blev de to bosteder Inge og Sofie Marie slået sammen til et stort bofællesskab. Her kan unge med udviklingshæmning, synshandicap eller autismeforstyrrelser få hjælp til at skabe rammerne om et rigt -og på mange måder helt almindeligt- ungdomsliv.

:: Af Signe Hare :: ”Jeg vil bo her, indtil jeg dør!”, konstaterer Kathrine, der til daglig bor i hendes egen lejlighed i bofællesskabet Sofie Marie. Her har hun sammen med 17 andre unge med autisme boet siden december 2008. På Sofie Marie får hun hjælp til situationer, hun har

”Jeg har rykket mig meget, siden jeg flyttede ind. Jeg klarer mig rigtig godt alene og har fået en masse hobbier. Egentlig vil jeg helst gerne selv kunne det hele, men det er rart, at der er hjælp at hente, når jeg har det svært”, siger hun.

Et rigt ungdomsliv På Inge og Sofie Marie bor de unge i et bofællesskab med egen lejlighed og indgang.

HANDELSSKOLENS STU

Munkegården Et helhedsorienteret uddannelses-, arbejds- og bosted for unge 17-29 årige med særlige læringsforudsætninger.

– Et særligt tilrettelagt uddannelsestilbud fra handelsskolen

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Afklaringsforløb (LAB) Beskyttet beskæftigelse Mulighed for at vælge undervisning inden for dansk, regning, it og engelsk. Forskellige fritidsaktiviteter såsom musik, kreaværksted, dart, bordtennis, café og meget mere...

Få en uddannelse inden for butik, handel, kontor og e-handel

3 forskellige værksteder:

JORDBRUG

landbrug & haveservice

LEVNEDSMIDDEL køkken & rengøring

HÅNDVÆRK

bygge/anlæg & motor/metal

DSI Munkegården Rugårdsvej 205 5464 Brenderup Se video om os ved at scanne koden

16

tlf. 64 44 13 83 www.munkegaarden.dk

LÆS MERE PÅ HS-STU.DK

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

som alle andre unge” Beboerne hjælper hinanden med at lave mad, og alle har en hjemmedag, hvor de kan få hjælp til at gøre rent, gå til læge eller vaske tøj.

Mathilde er især glad for det fællesskab, de to huse har tilsammen

”Vores mål er at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv og på sigt hjælpe beboerne til, at de har behov Jeg gider ikke, der for mindre støtte i skal være nogen, hverdagen”, fortæller som bestemmer forstanover mig, for jeg der Rikke kan sagtens Christenbestemme over sen. Hun lægger især mig selv vægt på, at de unge får hjælp til at begå sig socialt og få sat en verden af selvbestemmelse i rammer.

Verden åbner sig

”Vi tænker meget over det som et kollegie, for det er et ungemiljø fuldstændig ligesom alle andre - med alt hvad det indebærer af venskaber, kærlighed, sorg, krise og fester”, konstaterer hun.

Det kan 25-årige Mathilde, som bor på Inge nikke genkendende til. ”Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at være sammen med de andre, der bor her. Især fællesskabet mellem beboerne og personalet betyder meget”, siger hun og fremhæver især bostedets mange

“

fester og udflugter som et plus. For Mathilde betyder støtten i hverdagen meget, for selvom hun har udviklet sig personligt under sin tid på Inge, så har hun stadig brug for hjælp til mange ting. For eksempel til sit tøj, når hun skal opdatere facebook eller i andre sociale situationer.

»

Stand 27

Uddannelse, arbejdsliv og nye venner!

- Individuel støtte i et trygt ungdomsmiljø med plads til sjov og personlig udvikling!

IT-UDDANNELSEN – I SAMARBEJDE MED TEC Programmering, teknik, multimediedesign, QA og praktikker inden for it og medier HKI UDDANNELSEN – DESIGN DIN EGEN UDDANNELSE! Individuelle linjer, fx studielinjen med skole- og HF-fag, service, butik, håndværk, it, lager/logistik, fitness og idræt samt dyr og naturpleje BMU – BIBLIOTEK OG MEDIER Kultur, bøger, it og multimedie og støttende praktikker STUP – I SAMARBEJDE MED PSYKIATRIFONDEN Studielinje og HF-fag, kreativitet, kunst og design, it og undervisning med fokus på mestring HESTE, DYR OG NATURPLEJE PÅ HKI NORDSJÆLLAND Ridning og horsemanship, praktisk arbejde, kreativitet og faglig, personlig og social undervisning

Hvis du vil i STU-praktik eller vil besøge os i København eller Nordsjælland: Kontakt Karsten Bendix, Udviklingschef: Mobil: 2916 2529 – Mail: kab@hki.dk Læs mere om HKI STU på www.hki.dk

17

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”jeg vil leve...

« Mathilde, Kathrine og Rikke viser haven frem

Og det er ifølge forstander Rikke Christensen typisk for mange af de unge på bostedet.

på træning i det sociale liv og i demokratiske processer.

”Den støtte vi giver er især socialpædagogisk. De unge skal lære at leve livet ud fra de præmisser, de har, og vi lægger særligt vægt

Hvordan lærer man at bo sammen med folk, man ikke selv har valgt at bo sammen med?

Hvordan rummer man for eksempel hinanden

ved spisebordet?”, spørger Rikke Christensen retorisk og tilføjer; ”verden åbner sig bare, og derfor bliver det beboernes nye udfordring, at de skal vænne sig til de frie rammer”.

- for unge med autisme Uddannelsesforløb der forbereder dig til et selvstændigt voksenliv.

Vi tilbyder dig beskæftigelsesafklaring med virksomhedsbesøg og erhvervspraktik.

Vi tilbyder dig undervisning i dansk, privatøkonomi og engelsk.

Vi arbejder med selvforståelse og støtter dig i at deltage i sociale aktiviteter.

I bo-undervisning arbejder vi bl.a. med kostplan, indkøb og madlavning.

Vi støtter dig i at få et aktivt fritidsliv.

Har du interesser i et eller flere af de følgende emner, kan du også vælge:

Musik

Spille instrumenter, lave musik på PC, solo eller i band

IT

-animation -billedbehandling -web design -skriv artikler -m.m.

Natur & Motion

Tage med i naturen.

Dyrke motion, sport og andre aktiviteter.

Værksteder som -træ -auto -høns og undulater -sy -have/drivhus

www.stunordsjaelland.dk www.vejby-bb.dk

Mød os på stand nr. 50 18

Uddannelsesmagasinet for unge med sĂŚrlige behov

19

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”Nu kommer jeg ud af døren hver dag” Det er ikke kun de gode fund i landets genbrugsbutikker, der er guld værd. Det har man opdaget hos Nextjob i Gentofte, hvor unge med særlige behov får træning til arbejdsmarkedet og samtidig gør lokalmiljøet en tjeneste i den lokale genbrugsbutik. :: Af Signe Hare :: ”Det kan godt være lidt skræmmende, at have ansvaret for kassen, men så har jeg en sidekammerat, hvis det går galt”, fortæller 25-årige Katrine, der sidder i kassen i genbrugsbutikken iGenbrug, der ligger i udkanten af Gentofte.

Det er -udover en guldmine for aflagte brugsgenstande- en arbejdsplads for psykisk sårbare unge, som arbejder med støtte fra jobcoaches. På den måde er iGenbrug med til at sikre, at unge med psykisk sårbarhed bliver en del af arbejdsmarkedet og får lov til at bruge deres ressourcer til gavn for dem selv og det omkringliggende samfund. Og det lader til at være en succes.

”Jeg får øvet mig i matematik og lærer dankortmaskinen at kende og så lærer jeg noget om kundekontakt”, fortsætter Katrine. ”Nogle gange snakker man lidt med kunderne. Det er meget hyggeligt, så jeg er blevet bedre til at snakke med folk, jeg ikke kender. Jeg er ellers ikke så god til at lære nye mennesker at kende.

Det tager helt vildt langt tid”.

Store flyttedag forude

”I øjeblikket skal vi sortere rigtig groft, fordi vi simpelthen ikke har mere plads, men det bliver bedre, når vi flytter det nye sted hen”, fortæller en anden af butikkens medarbejdere, Jeanet, der glæder sig til at flytte hen i de nye lokaler. ”Men nogen gange kan man også godt blive overrasket over, hvad folk føler, de kan være bekendt at komme med. I dag har vi for eksempel fået leveret otte kasser porcelæn, der var lige til at smide ud”.

Butikken er proppet til randen med flyttekasser, der indeholder alt fra porcelæn, billeder og lamper til bøger, tøj og smykker. Til efteråret står iGenbrug nemlig overfor en større flytning, der skal give mere plads og flere kunder i biksen, når de placerer sig klods op af IKEA Gentofte.

29-årige Jeanet har tidligere været rundt i forskellige virksomhedspraktikker, men de var, som hun selv konstaterer, ”ikke en succes”.

Hun var ofte overladt til sig selv og arbejdspladserne vidste ikke altid, hvad de havde sagt ja til. I genbrugsbutikken er hun til gengæld i

Kathrine arbejder i genbrugsbutikken og drømmer om at stå i en tøjbutik engang i fremtiden.

20

Side 25

»

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

2015

MESSEOVERSIGT

ØSTJYLLAND ÅFS Centret, Aarhus 8. september 16

14

15

Lyngåskolen

Ligeværd

13

12

11

Det Ny Havredal

Try Efterskole

Gødvad Efterskole

18

28

29

36

37

42

43

Munkegården

Rødding Fri Fagskole

Gudenå Kollegiet

Tolne Efterskole

Skive Handelsskole

Søndbjerggård

Nordfyns Højskole

19 Idrætsefterskolen Ulbølle

30 Storskoven

09 showcase

35

27 Birkebo

10 HillTop

38

Interesseorganisationer

41

BOAS

44

20

26

31

39

45

08

Efterskolen Helle

Bo/Skole/ Job

Troldkærskolen

PGU Rosenholm

Bøgevangskolen

Ravnholtskolen

25

21

AspIT Østjylland

24

23 Aabæk Efterskole

40 Klap/LEV

33

ErhvervsFenskær skolen Efterskole Vestjylland

StruerSkolen

22

32

FOF Aarhus

01

02

Tinnetgaard

Linieskolen

46

07

Bo & Job Uddannelse

Djursland folkehøjsk.

03

04

05

Sansestormene

Finderup Efterskole

Bakkegården

06

INFO

INDGANG STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Vejledning og foreninger

Efterskoler /Højskoler /andet

Ungdomsuddannelser

Produktionsskoler

Erhvervsskoler

UDSTILLERE pr. 18. august STAND UDSTILLER

STAND UDSTILLER

STAND UDSTILLER

33

29 Gudenå kollegiet

28 Rødding Fri Fragskole

27 Birkebo

11 Gødvad Efterskole

03 Sansestormerne

46 Bo og Jobuddannelse Horsens

24 Handi-k@

09 SHOWCASE

26 Bo/Skole/Job

24 Høslovkollegiet

37 Skive Handelsskole STU

38 BOAS Specialister ApS

19 Idrætsefterskolen Ulbølle

30 Storskoven

45 Bøgevangskolen

35 Interesse-organisationer

21 StruerSkolen

13 Det Ny Havredal

40 Klap/LEV

01 Tinnetgaard Bo- og Erhvervstræning

07 Djurslands Folkehøjskole

35 Landsforeningen SIND

36 Tolne Efterskole

20 Efterskolen Helle

14 Ligeværd

31 Troldkærskolen

25 Erhvervsskolen Vestjylland

02 Linieskolen

12 Try Efterskole

32 Fenskær Efterskole

18 Munkegården

10 Uddannelsescenter HillTop

04 Finderup Efterskole

43 Nordfyns Højskole

06

24 FOF Århus

39 PGU Rosenholm

42 Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

05 Fonden Bakkegården

08 Ravnholtskolen

23 Aabæk Efterskole

AspIT – Østjylland

Ud i Fremtiden – Infostand

UD I FREMTIDEN 2015 SHOWCASE I år udvider Ud I Fremtiden med en ekstra dimension: UD I FREMTIDEN SHOWCASE – der kan I se de forskellige skoler, intuitioner og bosteder underholde med teater, oplæg og musik. SHOWCASE afholdes kl. 11.00-16.00

21

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

2015

MESSEOVERSIGT

SYDJYLLAND DGI-Huset, Vejle 9. september

12

10

11

Munkegården

HillTop

UDSTILLERE pr. 18. august

09

Troldkærskolen

Tinnetgård

STAND UDSTILLER

08

13 Fernskær Efterskole

14

43

44

Gram Efterskole

Gødvad Efterskole

Finderup Efterskole

42 CSV Vejle

45 UU Vejledning

Rødding Fri Fagskole

07

41

40

Sansestormene

Struerskolen

Try Efterskole

15

06

Linieskolen

16 Bøgevangskolen

17 Tietgen ’’ klar til start’’

37

05

38

Interesseorganisationer

Bøgelund Udviklingscenter

36

39

04 Væddebo

18

35 Efterskolen Helle

19 20

34 PGU Rosenholm

32 AspIT Østjylland

33

INFO

03 Poppelgården

Det Ny Havredal

21 Storskoven

02 Aabæk Efterskole

29 Tolne Efterskole

22 Showcase

28

31 AspIN

32 AspIT

25 Bo og Jobuddannelse Horsens

38 Bøgelund Udviklingscenter

16 Bøgevangskolen

42 CSV Vejle

24 Det Gamle Mejeri

20 Det Ny Havredal

35 Efterskolen Helle

23 Erhvervsskolen Vestjylland

13 Fenskær Efterskole

14 Finderup Efterskole

26 Glad Fagskole Esbjerg

43 Gram Efterskole

44 Gødvad Efterskole

01 Klap/LEV

27 Klintebjerg Efterskole

30 Ligeværd

15 Linieskolen

12 Munkegården

34 PGU Rosenholm

03 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

37 Interesse-organisationer

08 Rødding Fri Fragskole

41 Sansestormerne

22 SHOWCASE

21 Storskoven

40 StruerSkolen

30

31

17 Tietgen ’’ Klar til Start’’

Ligeværd

ASPIN

09 Tinnetgaard Bo- og Erhvervstræning

29 Tolne Efterskole

27

Ungd.højsk.

Klintebjerg SøndbjergEfterskole gaard

26 Glad Fagskole Esbjerg

01 Klap/Lev

23

24

ErhvervsDet gamle skolen mejeri VestJylland

25 Bo & JobUdd. Horsens

10 Troldkærskolen

07 Try Efterskole

33 Ud i Fremtiden – Infostand

11 Uddannelsescenter Hilltop

37 Udviklingshæmmedes Landsforbund

28 Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

45 UU vejledning

04 Vædderbo

02 Aabæk Efterskole

INDGANG INDGANG STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Vejledning og foreninger

Efterskoler /Højskoler /andet

Ungdomsuddannelser

Produktionsskoler

Erhvervsskoler

UD I FREMTIDEN 2015 SHOWCASE I år udvider Ud I Fremtiden med en ekstra dimension: UD I FREMTIDEN SHOWCASE – der kan I se de forskellige skoler, intuitioner og bosteder underholde med teater, oplæg og musik. SHOWCASE afholdes kl. 11.00-16.00

22

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

2015

MESSEOVERSIGT

FYN Dalum Hallen, Odense 10. september Port

UDSTILLERE pr. 18. august

12 c

12 b

12 a

STAND UDSTILLER

31

AspIt Odense

15

Bofællesskaberne Belvedere og Enemærket

28

Bøgevangskolen

39

CSV Odense

36

CSV Sydfyn, Svendborg

40

Det Ny Havredal

03

Efterskolen Helle

07

Finderup Efterskole

29

Gødvad Efterskole

32

Interesse-organisationer

01

Klap/LEV

19

Klintebjerg Efterskole

06

Kollegiet Vestergade

18

Ligeværd

17

Linieskolen

06

Midtfyns Gymnasium

05

Munkegården

10

Nordfyns Ungdomscenter

24

PGU Rosenholm

16

Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

33

Rødding Fri Fagskole

13

SHOWCASE

04

Storskoven

02

STU Bogense

12

STU Middelfart

23

Sydfyns Fri Fagskole

35

Tinnetgaard Bo- og Erhvervstræning

37

Troldkærskolen

22

Ud i Fremtiden – Infostand

25

Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

38

UU Vejledning

08

Vordingborgskolen

26

Værkstedsskolen Ørnehøj

34

Ærø Efterskole

20

11

43

13

42

41

10

40

Showcase

Nordfyns Ung.cent.

STU Middelfart

14

9

STU Middelfart

15

08

38

Belverdere

UU Vejledning

16 Poppelgården

39

40

CSV Odense

Det Ny Havredal

37

36

Troldkærskolen

CSV Sydfyn

Vordingborgskolen

07 Finderup Efterskole

06

17 Linieskolen

Midtfyns Gymnasium

18

Munkegården

05 33

Ligeværd

34

35

Ærø Rødding Fri Fagskole Efterskole

Storskoven

32

19

31

Interesseorganisationer

Klintebjerg Eterskole

04

Tinnetgaard

03

AspIT Odense

Efterskolen Helle

02

20

STU Bogense

Aabæk Efterskole

28

29

Bøgevangskolen

Gødvad Efterskole

21

22

Aabæk Efterskole

01 KLAP/LEV

26

27

INFO

30

Ørnehøj

23

24

25

Sydfyns Fri SøndbjergPGU Fagskole Rosenholm gaard

INDGANG STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Vejledning og foreninger

Efterskoler /Højskoler /andet

Ungdomsuddannelser

Produktionsskoler

Erhvervsskoler

UD I FREMTIDEN 2015 SHOWCASE I år udvider Ud I Fremtiden med en ekstra dimension: UD I FREMTIDEN SHOWCASE – der kan I se de forskellige skoler, intuitioner og bosteder underholde med teater, oplæg og musik. SHOWCASE afholdes kl. 11.00-16.00

23

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

2015

MESSEOVERSIGT

SJÆLLAND & ØERNE – Roskilde Kongrescenter 16.-17. september

STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Ungdomsuddannelser

Vejledning og foreninger

Produktionsskoler

Efterskoler /Højskoler /andet

Erhvervsskoler

24

Center for Social & Beskæftigelse

25 UU Vejledning

26 Conzept

23

22

Østagergård

Nyborg

21

20

19

Ligeværd

Fremtidslinien

93

94

95 96 Det Ny Havredal

91

75

Kohinoor

Servicestationen

– der kan I se de forskellige skoler, intuitioner og bosteder underholde med teater, oplæg og musik.

63

Søholm

Sputnik

47 11

Geelsgård

Basen

Showcase

46 49 STU Nødebogård

65

12 Empata

62

STU Hvidovre Prod.sk.

10

50

Marie Grubbe

45

INFO

90

89

98

09

74

61

Glad Fagskole

Grenesminde

51

43

Ørnehøj

Aku Højagergård

Institut for Blinde og Svagsynede

08

Thorshøjgård

MKVordingborg

07 Levuk

81

Aku Ejegod

99

UD I FREMTIDEN 2015 I år udvider Ud I Fremtiden med en ekstra dimension: UD I FREMTIDEN SHOWCASE

64

13

STU Lolland

88

SHOWCASE

14 Sorø Husholdningsskole

Vejby

97

HKI

Maglemosen

Munkegården

Levas Aps

Åmarken

27

76

79

Klintebjerg Efterskole

Ærø Efterskole

15

16

48

Vordingborg Soc.

Egholt

92

17 Hjuldamperen

77

78

Højskolen Krummerup

Magleby STU

18 Center for Autisme

73 ZBC

EDMK

87

28 Nordfyns

SCR Roskilde

101

Horisonten

86

85

31

84

Specialisterne

CSU Egedammen

59

69

Interesseorganisationer Ny Krumsø

102

67

21’eren

Storskoven

83 CSUH/S/K

30 Sølager værkstederne

60 BHP

68

72

Bofællessk.

Sofie Marie

66 Rammen

42 Krummebækgaard

IdrætsSkolecent.

Efterskolen Lindersvold Udbølle

82

Poppelgården

100 Djursland Folkehøjsk.

29

Elleslette gård

06 Tinnetgård

58

53

57

54

Handelsskolens STU

Hjembæk

40

05

39

Fontana Skolen STU

Høng Erhvervsskole

71

04

Specialefterskolerne

70

56

Idrætsakademiet

AspIT Odense

55

38

03

Karise KLAP/LEV uddannelsen

Unges Udd. Center

ms SixTUs

SHOWCASE afholdes kl. 11.00-16.00 på første messedag og kl. 11.00-13.30 på anden messedag

32 Søbækskolen

33 Startskuddet

34

35 STU Sydsjælland

INDGANG

36

37

01

Nextjob

Boserup

Fanefjord

02 Autisme Storstrøm

INDGANG

UDSTILLERE pr. 18. august

24

STAND UDSTILLER

72 21’eren

101 ADHD Foreningen

88 AKU-center Ejegod

89 AKU-Center Højagergård

56 Aspit Odense

02 Autismecenter Storstrøm

60 Ballerup Herlev Produktionshøjskole

48 Basen

86 Bofællesskabet Sofie Marie

18 Center For Autisme

84 CSU Egedammen

83 CSU Holbæk

96 Det Ny Havredal

100 Djurslands Folkehøjskole

71 Efterskolen Østergård

78 Egholt

26 Ejendoms- og byggeass. udd. (Conzept ApS)

81 Elleslettegård

12 Empata

99 Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni (EDMK)

05 Fontana Skolen STU

20 Foreningsfællesskabet Ligeværd

19 Fremtidslinjen

47 Geelsgårdskolen – STU

74 Glad Fagskole

61 Grennessminde Tåstrup

57 Handelsskolernes STU

27 Hans Knudsen Instituttet

54 Hjembæk Efterskole

101 Hjernesagen

82 Horisonten STU

93 Højskolen I Krummerup

STAND UDSTILLER

39 Høng Erhvervskole

70 Idrætsakademiet Herlev

67 Idrætsefterskolen Ulbølle

98 Institut for Blinde og Svagsynede

71 Karise Efterskole

55 Kariseorganisationen

38 Klap/LEV

92 Klintebjerg Efterskole

91 Kohinoor

66 Kunstskolen Rammen

101 Landsforeningen SIND

79 Levas

07 Levuk

94 Magleby STU

10 Marie Grubbe Skolen

31 ms SixTUs

08 Multikomm. udd. (Vordingborg Ungdomsskole)

76 Munkegården

36 Nextjob

28 Nordfyns Højskole

85 Ny Krumsø skole og socialpæd. opholdssted

22 Nyborg Søfartsskole

87 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

29 SCR Roskilde Ungdom

75 Servicestationen

11 SHOWCASE

59 Skolecenteret Lindersvold

17 Skolen Hjuldamperen

63 Skolen Sputnik

37 Skolerne i Boserup

71 Sofie Rifbjerg Efterskole

14 Sorø Husholdningsskole

STAND UDSTILLER

102 Specialisterne, Ballerup

33 Startskuddet

69 Storskoven

46 STU Hvidovre Produktionsskole

42 STU Krummebækgaard

90 STU Lolland Kommune

49 STU Nødebogård

35 STU Sydsjælland

71 Stubbekøbing Efterskole

101 SUMH

32 Søbæk Skole

30 Sølager Værkstederne

64 Søholm

01 Teaterbygningen Fanefjord

43 Thorshøjgård

06 Tinnetgaard Bo- og Erhvervstræning

45 Ud i Fremtiden – Infostand

24 Udd.-huset Faxe Social & Beskæftigelse STU

101 Udviklingshæmmedes Landsforbund

71 Ulstrup Efterskole

15 Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen

03 Unges Uddannelsescenter

25 UU vejledning

50 Vejby Bo og beskæftigelse

77 Vordingborg Sociale Virksomhed

51 Værkstedsskolen Ørnehøj

71 Waldemarsbo efterskole

73 Zealand Business College

95 Ærø Efterskole

23 Østagergård

97 Åmarken

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”Nu kommer jeg ud...

«

sit rette element. ”Jeg elsker selv at smide ud og sortere og rydde op. Og så er det også rigtig sjovt at finde værdien af genstandene. Hvad er dyrt? Hvad er billigt? Hvad er Kgl. Porcelæn og hvad er fra IKEA? Det lærer man henad vejen”, siger hun.

”Vi er alle sammen forskellige” For Jeanet er det især fællesskabet, der er vigtigt, når hun møder i butikken eller på genbrugspladsen, hvor lokale borgere kan aflevere deres udtjente ejendele til et godt formål. ”For mig er fællesskabet vigtigt. Meningen er, at man skal komme og få en rar følelse af at være her, så personalet gør meget ud af, at vi skal fungere som en helhed”, pointerer hun. Alligevel er hun klar over, at hendes arbejdsplads adskiller sig fra andre, når det kommer til det kollegiale sammenhold. ”Det kan være svært at samarbejde, når nogen har psykiske begrænsninger, for så er folk typisk mere sårbare. Vi skal have respekt for hinandens forskelligheder, for vi har nok alle sammen vores egne begrænsninger, der kan være vidt forskellige fra hinanden. Men det har jeg også lært rigtig meget af”, konstaterer 29-årige Jeanet.

Også Katrine har lært meget af den tid, hun har arbejdet i butikken. ”Jeg har fået bedre selvtillid og mere ansvar, end da jeg begyndte.

Dengang skulle de sige til mig, hvad jeg skulle gøre, men nu er jeg bedre til at sætte ting i

Jeanet elsker at sortere og rydde op. Derfor er hun i sit rette element i iGenbrug. gang selv, og det er meget sjovere. I starten var det svært at komme ud ad døren, men nu kommer jeg afsted hver dag”, siger Katrine, der drømmer om at få arbejde i en rigtig tøjbutik. ”Jeg går meget op i tøj og bruger mange penge på det, så det tror jeg ville være sjovt”, konstaterer hun med et smil på læben.

Udover genbrugsbutikken har Nextjob to andre små virksomheder; et gartnerteam og

Café Nema, der bl.a. driver caféen på Gentofte Hovedbibliotek. Her har man som led i bl.a.

Nextjobs Ungeprogram mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet med støtte fra jobcoaches, hvis man ikke er klar til en praktik alene på arbejdsmarkedet.

Nextjob tilbyder også en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Tinnetgaard

Bo- & Erhvervsskole

90 %

går direkte i job efter uddannelse på skolen

Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf.: 86 66 22 68 detny@havredal.dk | havredal.dk

Tinnetgaards faglinier:

Tinnetgaards bomuligheder:

• STU-uddannelse • Ungdomskollegium - trin I • Landbrugsværksted, 70 ha • Nr. 29 - botilbud - trin II • Skov- og naturværksted, 50 ha • Vongegaard - botilbud - trin III • Traktor- og metalværksted • Selvstændige lejligheder - trin IV • Bil- og scooterværksted • Dyreværksted, 6 heste, egen ridehal På Tinnetgaard er der egen ungdomsklub.

• Pedel- og tømrerværksted • Køkken- og botræningsværksted • Skole- og EDB-værksted • Interne praktik- og skåneforløb For mere information: • Eksterne praktikforløb Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole På Tinnetgaard undervises og Hammervej 28 arbejdes der efter mesterlæreprincippet. 7173 Vonge Tlf. 76709191 Der stilles en scooter til elevens info@tinnetgaard.dk rådighed, og ydes hjælp til erhvervelse www.tinnetgaard.dk af kørekort til traktor eller bil. www.facebook.com/tinnetgaard

25

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

:: Af Karsten Bendix, formand for Consentio :: Der gik næsten ikke en dag, uden at vi i de landsdækkende medier kunne læse om resultaterne af den tidligere regerings målsætning om at reformere en række indsatser inden for uddannelse og beskæftigelse.

Folketingsvalget er for længst overstået og Foreningen Consentio, der er et branchefællesskab for offentlige og private udbydere af STU, har selvfølgelig store forventninger til den nye regering. Men indtil nu har der kun været få udmeldinger om visionerne på specialområdet, hvor regeringens ønskede ændringer af inklusionsproblematikken på grundskoleområdet har præget debatten.

Vi venter stadig med spænding på den nye regerings visioner for STU-området. Men sikkert er det, at Consentio vil arbejde aktivt for at få indflydelse på at sikre et vedvarende løft af STU-uddannelsen, så kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse går forud for tendensen til kommunal hjemtagning og et økonomisk pres. For vi ved, at det kræver faglige kompetencer, specialpædagogisk viden og indsigt at uddanne unge med et særligt behov til en aktiv fremtid som medborgere. Vores unge udgør en vigtig ressource på fremtidens arbejdsmarked.

STU er en vigtig brik En reform af erhvervsuddannelserne er netop trådt i kraft. Den betyder skærpede adgangs-

26

y n En ? t r a st

krav på erhvervsuddannelsesområdet og en række initiativer, der fx skal sikre et attraktivt og fagligt miljø med bedre undervisning, styrket vejledning samt et ungdomsmiljø.

Gennem flere år har en fælles målsætning været, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Og netop her er reformen af erhvervsskoleområdet -ligesom STU-uddannelsen er- en vigtig brik.

Over sommeren har der været afholdt brobygningsforløb, der skulle styrke eleverne adgang til erhvervsskoleområdet, så de elever, der ikke umiddelbart klarer adgangskravene, kan få et kompetenceløft. Reformen betyder også et velkommen til en kombineret ungdomsuddannelse, der lægger sig i hullet mellem STU, erhvervsgrunduddannelserne og de ordinære erhvervsuddannelser.

Flere kommuner rundt omkring i landet har indarbejdet målsætninger i deres beskæftigelses- og ungepolitikker om, at kommunernes unge skal i uddannelse, og at deres faglige niveau i dansk og matematik skal styrkes, så de opnår mindst 2 på karakterbladet, for at få adgang til erhvervsskoleområdet.

Og endnu engang betyder de nye initiativer udfordringer for STU-udbyderne og øgede krav til STU-eleverne. Som STU-udbydere har vi en forpligtelse til at sikre en bred helhedsorienteret uddannelse til unge med særlige behov, hvor faglig, personlige og social

opkvalificering er i fokus for at støtte eleverne til en aktiv og selvstændig tilværelse som unge voksne. Og vi må nu vedvarende sikre, at de unge på STU-uddannelserne, der evner at tage folkeskolens afgangsprøve, får mulighed for det.

Det er nu det gælder Kommende STU-elever skal inden længe træffe valget om uddannelsessted. Da vi andre afsluttede grundskolen, havde vi ingen anelse om, hvor vi skulle ende i vores arbejdsliv. Som kommende STU-elev eller som forældre til en ung med særlige behov kan det være endnu vanskeligere at se ind i fremtiden. Derfor opfordrer jeg alle parter til at etablere et godt samarbejde med den kommunale STU-vejleder og STU udbydere, så I sammen kan afdække mulighederne for den særligt tilrettelagte uddannelse og besøge en eller flere af STUuddannelsesstederne og finde netop det uddannelsessted, der passer til bedst til eleven.

I løbet af september afholdes der en række uddannelsesmesser for unge med særlige behov over hele landet. Besøg de offentlige og private udbydere på messerne for at få viden og indsigt i de mangeartede uddannelsestilbud og find netop den eller de uddannelser, som vil kunne støtte dig til en fremtid som aktiv og selvstændig borger i samfundet.

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Læring for livet

Kig forbi vores stand på uddannelsesmessen...

STU Nextjob

- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse På STU Nextjob arbejder vi med at give dig en positiv og realistisk selvforståelse og tilbyder et godt og spændende fagligt og socialt miljø.

Ungeprogrammet

- Afklaring og modning til voksenog arbejdslivet Ungeprogrammet er et toårigt holdforløb for dig, der er træt af at sidde på skolebænken og gerne vil udvikle dig personligt, fagligt og socialt.

Vi har to linjer; • En almen linje med personlig udvikling, dansk, matematik og engelsk • En aktiv linje med personlig udvikling, praktisk læring, friluftsliv og kreative aktiviteter.

Vi tilbyder: • Praktisk undervisning i arbejdsmarkedsforhold • Generel forberedelse til voksenlivet (bo i egen bolig, økonomi, rengøring) • Motion og fysiske aktiviteter, der styrker din krop • Sociale aktiviteter På begge linjer lærer du om kommunikation, relationer, • Træning i konkrete arbejdsopgaver arbejdslivet, det sunde liv og om at bo for dig selv. Hver • Virksomhedspraktikker på arbejdsmarkedet fredag er sat af til idræt. Vi har fire ture med overnat• Nye venner, der er i samme situation som dig ning om året, hvoraf én er en studietur til udlandet.

• Masser af succesoplevelser, du kan tage med videre i livet Som en del af uddannelsen kommer du i • En jobkonsulent med pædagogisk baggrund, virksomhedspraktikker på arbejdsmarkedet, som der støtter og vejleder dig i hele forløbet. du selv er med til at vælge.

Vi afklarer dine uddannelses- og jobmuligheder.

Vi afklarer, om du skal videre i uddannelse, job Målet er, at du opnår tilknytning til arbejdsmareller noget helt tredje, når du afslutter din STU. kedet eller kommer videre i fx et EGU-forløb.

Vi tilbyder også: • Støttet beskæftigelse i genbrugsbutik, café og gartnerteam • Afklaringsforløb (LAB) • Ressourceforløb • Formidling af fleksjob og job med løntilskud.

Kom i praktik hos os Du er altid velkommen til at komme i praktik eller i et brobygningsforløb hos os for at se, om STU Nextjob eller Ungeprogrammet er noget for dig.

Læs mere på www.nextjob.dk Ring til os på tlf.: 45 28 05 26 Følg os på Facebook.com/nextjob.dk Nextjob : Sandtoften 3-7 : 2820 Gentofte

27

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Det kan godt lade sig gøre

For 29-årige David Leonard var en STU hos BOAS Specialister startskuddet til en karriere, der gav ham mening tilbage i hverdagen.

:: Af Signe Hare :: En velklædt herre i skjorte og cowboybukser sætter sig overfor mig. Med et stort smil på læben lyser selvtilliden ud af 29-årige David. Han er til daglig IT-supporter hos virksomheden BOAS Specialister, der siden 1991 har kombineret IT-konsulentvirksomhed med socialpædagogiske tilbud til unge og voksne. Her arbejder han med logistik, indkøb og kundeservice.

Da David i 2010 begyndte på sin STU hos virksomheden, havde han for længst opgivet håbet om både job karrieremuligheder. Fremtiden så sort ud for den dengang 24-årige århusianer, der havde været på kontanthjælp siden han var 18 år gammel og brugte det meste af sin tid foran sin computer eller med druk, når der var mulighed for det. Ideen om et almindeligt arbejdsliv var noget, der lå uden for forestillingsevne. ”Jeg havde aldrig tænkt, at det var mig med et fast arbejde. Det var ikke sådan, at jeg havde forkastet ideen, men jeg havde bare aldrig set det som en mulighed, og jeg tænkte slet ikke fremadrettet. Det har det jo tydeligvis vist

sig at være. Min fremtid er gået hen og blevet helt normal i ordets bedste betydning, og jeg regner med at arbejde til jeg skal på pension”, siger David, hvis udfordringer bunder i hans autisme spektrum forstyrrelse, der har ledt til en række dårlige erfaringer med skolesystemet og relationer til omverden.

Et nyt menneske STU’en hos BOAS Specialister viste sig at være et vendepunkt. David havde hidtil levet et turbulent liv med en ustabil adfærd, og hans forhold til andre mennesker bar præg af mistro og distance, fordi han var sikker på, at de ville ham det værste. ”Jeg var temmelig negativ og har haft meget negativ energi omkring alt. Før jeg kom her, har jeg ikke haft særligt mange positive oplevelser med hverken skolevæsen eller mellemmenneskelige ting i det hele taget, så det har været en lang proces at lære at stole på folk og tage deres ord for gode varer”, fortæller David, der sidenhen har gennemgået en ren transformation, når det gælder forholdet til mennesker omkring ham.

”Jeg husker det som lidt skelsættende, da jeg begyndte at tale uopfordret til folk og ikke bare svare på de spørgsmål, de stillede, når vi havde frokost”, uddyber han.

Og den udvikling kan direktøren for BOAS Specialister, Allan Bernhardt Petersen, bekræfte. ”Den allerstørste mærkbare forskel med David er, at han er blevet vanvittigt imødekommende. Hvis der var en, der i 2011 havde spurgt mig, om jeg kunne finde på at ansætte David, havde svaret været nej, inden de havde fuldført sætningen. I dag ville jeg eddermanme være ked af at skulle af med ham”, siger direktøren, der sørgede for at oprette en mesterlæreplads til David, da han efter utallige ansøgninger var ved at opgive håbet om et arbejde efter STU’en.

Hvorfor oprettede i stillingen til David?

Allan: Han er pisse dygtig fagligt. Da vi oprettede stillingen, havde jeg ikke fornemmelsen af, at vi var færdige med at arbejde med David på det menneskelige plan. Vi er meget tættere på at være i mål nu.

Hvordan har David udviklet sig?

Allan: Fagligt har han bygget ovenpå alle de ting, han godt kunne og er måske blevet en smule mere struktureret, end han var i starten, men fra min stol er der ikke tvivl om, at der, hvor David har rykket sig mest er på det personlige plan. Det er helt vildt.

VI SES TIL

MESSEN

PRAKTISK STU PROJEKTSKOLE AFKLARINGSFORLØB BESKYTTET BESKÆFTIGELSE GRATIS PRAKTIK BOTILBUD MENTOR STØTTE SOCIALØKONOMI

www.gminde.dk

28

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov Hvad har jeres tilgang været?

Allan: Vi har i høj grad forsøgt at bygge kasserne rundt om David i stedet for at proppe David ned i foruddefinerede kasser. Det var nødvendigt i starten, men i dag kan David jo udfylde et arbejde, der er defineret til UG. Det er en kraftig udvikling, hvor han har været igennem en tragt, som har tilpasset ham mere og mere til omverden.

Fedt at blive taget alvorligt I dag kan David varetage opgaver på lige fod med enhver anden ansat og har fået et fuldstændigt andet blik på hans medmennesker og den tillid, man kan opnå, hvis man stiller sig til rådighed for den. Han har fået større selvtillid både på arbejde og i privatlivet

og er begyndt at tage mere ud i stedet for at sidde fastklistret til den computerskærm, han var låst til i mange år derhjemme.

Hvorfor var din STU succes?

David: Det er lidt en kliché, men jeg oplevede pludselig, at jeg blev mødt, hvor jeg var. I den første uge efter jeg havde brokket mig over, at computerne var langsomme, spurgte en af vejlederne mig, om jeg så ikke kunne finde nogle RAM, som vi kunne gå ud og købe. Jeg følte meget hurtigt, jeg blev taget alvorligt.

David: Jeg tror, det står og falder med, om man som ung føler, det lyder plausibelt, og at det ikke bare er et eller andet, som kommunen sætter én til. Min oplevelse nu er, at det hele rent faktisk kan ende i noget godt og blive til noget, så mit budskab er, at det godt kan lade sig gøre.

Hvad betyder det for dig at blive taget alvorligt?

David: Det bedste ved forløbet har været, at jeg har oplevet en stor tillid til, at ’det kan du godt finde ud af’. Jeg har fået opgaver, der kan få det hele til at bryde sammen. Og dét, at mit arbejde rent faktisk også kan have konsekvenser…

Så er der fandeme nogen, der har tillid til mig!

Har du et godt råd til andre unge, der står i samme situation, som du gjorde for nogle år tilbage?

29

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

STU Lolland:

Jeg har lært

AT SAMARBEJDE :: Af Signe Hare :: Praktik, praktik, praktik. Det er et af redskaberne for eleverne på STU Lolland. Her er devisen, at fingrene skal i jorden, hvis unge skal opdage, hvad de er gode til.

Det gælder også Kevin fra Nakskov, der er i praktik som pedel og siden februar har været elev på uddannelsen. Her bliver der lagt vægt på at styrke de kompetencer, han allerede har, og det giver både større selvtillid og bedre samarbejdsevner for den 19-årige elev.

Hvordan er det at gå her?

Jeg er glad for at være her. Jeg startede på STU i februar og er i praktik som pedel, så jeg slår blandt andet græs, klipper hæk, river, fejer og maler. Jeg kunne godt forestille mig at blive ved pedelarbejdet, for jeg kan godt lide at være udendørs, og det er hyggeligt, at pedellerne laver sjov med hinanden.

Man skal vænne sig til, at man selv bestemmer over fagene, og at der ikke er nogen faste rutiner og noget fastlagt skema som i folkeskolen. Det kan godt være forvirrende, så man skal passe på ikke at blive sløset, når man arbejder i så frie rammer. Man skal jo lære at tage vare på sit eget liv, men det er godt, at der er nogle undervisere, som kan holde en lidt i tøjler, for jeg kan godt have lidt svært ved at strukturere det.

S truktur for den unge.

Personlig udvikling.

R espekt for den enkelte.

I ndividuel undervisning.

N ærvær blandt kammerater.

G odt humør.

B allast i livet.

R eflektere over fremtiden. Æ rlig over for dig selv og andre.

Tryghed i hverdagen.

Tid til eftertanke.

E nergi til at ville mere.

Tro på fremtiden.

Evt. efterkværn eller §107 Uddannelsestilbuddet Springbrættet - for unge med særlige behov Bavsøvej 25 · 9632 Møldrup · Tlf.: 4042 2605 · E-mail: kc@sb-stu.dk · www.springbrættet-stu.dk

30

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov Hvad vil du gerne lære?

Jeg er ikke særligt struktureret, og så skal jeg blive mere moden. Jeg bor stadig hjemme hos den plejefamilie, hvor jeg har boet, siden jeg var to år gammel, og jeg føler mig slet ikke parat til at flytte hjemmefra. Jeg tror ikke, jeg ville kunne holde styr på noget, så jeg er bange for, at jeg ville knække sammen.

Hvad var dine største udfordringer i folkeskolen?

Jeg var ikke ligesom de andre. Jeg gik og snakkede med mig selv og var meget alene.

Jeg kunne heller ikke lide gruppearbejde, men ville hellere gøre tingene selv, så jeg vidste, det blev gjort på min måde - og som jeg gerne ville have det. Min største udfordring var at samarbejde, og så var det også svært at følge med i fagene. Jeg kunne godt lide sløjd, hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst og idræt – fag hvor jeg kunne bruge hænderne og kroppen.

Har du udviklet dig, siden du begyndte her?

Det er blevet lettere at snakke med folk – også de andre elever. Det handler nok også om tryghed, og at jeg har fundet ud af, at der ikke er noget mobning her, men at man er søde og stoler på hinanden. Jeg synes godt, jeg kan mærke, jeg er i bedre humør. Selvom man har mulighed for at arbejde meget alene som pedel, så er det også fint, når vi laver noget sammen. Jeg er også begyndt at samarbejde

19-årige Kevin er glad for pedelarbejdet, som er et led i hans STU.

med en af de andre elever i køkkenet, så det går fremad. Det er ikke mit mål at flytte hjemmefra, for det er for uoverskueligt. Jeg vil gerne blive ved med at bo hos mine plejeforældre – helst altid.

Har du noget, du vil fortælle andre unge, der overvejer en STU? Det er fedt, at folk står sammen, og at man ikke bliver mobbet, så spring ud i det, og se om det er noget for dig.

Find Ud i Fremtiden på Facebook, og følg med i, hvad der sker på messerne og hele specialområdet.

Så er du altid opdateret.

Vi ses!

www.facebook.com/udifremtiden 31

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

STOR GEVINST For at præstere fagligt skal man have en vis grad af selvtillid.

Og netop selvværd og fællesskab er i centrum på Klintebjerg Efterskole, hvor personlig udvikling tæller højere end gode karakterer.

Morten, Emma og Thea viser rundt på skolen. Her står de foran hestefolden.

Få endnu mere ud af Ligeværd:

Læs Uddannelseskataloget

Ligeværds uddannelseskatalog omfatter godt 100 forskellige tilbud på skoler og uddannelsessteder tilknyttet Ligeværd.

Ligeværd arbejder for, at alle unge får muligheder for uddannelse og en fremtid på arbejdsmarkedet.

Ligeværd mener: . at der skal være mangfoldighed og en bred vifte af tilbud til børn og unge med særlige behov . at unge med særlige behov skal have et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag . at uddannelser til unge med særlige behov skal være statsfinansierede, så der ikke forekommer store forskelle på tilbuddene mellem kommunerne Ligeværd arbejder for børn og unge med særlige behov og deres forældre, så vi i fællesskab kan komme urimeligheder til livs. Under Ligeværds organisation er der en lang række tilbud, som er tilpasset til unge med særlige behov og deres forudsætninger og vilkår.

I fællesskabet i Landsforeningen Ligeværd har forældre, pårørende og og fagfolk mulighed for at møde hinanden og samarbejde for bedre vilkår til unge med særlige behov. I Unge for Ligeværd (UFL) har de unge muligheder for at møde hinanden og have et socialt og venskabeligt fællesskab.

LIGEVÆRD

32

MERE VÆRD

Du finder Uddannelseskataloget på www.ligevaerd.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

ved efterskoleophold :: Af Signe Hare :: ”Det bliver så sørgeligt at stoppe her”, udbryder Thea, Emma og Morten i kor.

De sidste to år har de tre elever haft adresse på Klintebjerg efterskole og med junis afslutning, sætter det også punktum for deres ophold på skolen. ”Efter jeg kom herop, har jeg har fået mere selvtillid og en masse nye venner”, fortæller Thea, der har gået i specialklasse i folkeskolen og havde det svært med både selvtillid og skolegang, inden hun kom til Klintebjerg. ”På min gamle skole blev jeg mobbet. Jeg var indelukket og holdt mig for mig selv, og jeg havde næsten ingen venner”, uddyber den 17-årige elev fra Vissenbjerg. ”Jeg skulle have en del hjælp til det boglige, for jeg var ikke særlig god i skolen og lavede ikke så meget. Det har ændret sig en del”, konstaterer hun. Faktisk har Thea også rykket så sig så meget i de boglige fag, at hun til sommer skal i gang med en EGU i stedet for den planlagte STU.

”Jeg har rykket mig et trin opad på grund af støtten fra lærerne, der både har hjulpet mig med det faglige, men også hvis jeg har en periode, der var svær”, konkluderer Thea, der gerne vil beskæftige sig med musik i fremtiden.

”Jeg er blevet lidt bedre til matematik, men det er mest min personlighed, der har udviklet sig. Jeg snakker meget mere med folk nu, end jeg gjorde, da jeg startede”, konstaterer hun.

Personlig udvikling Også 17-årige Emma havde problemer, da hun gik i folkeskolen. Hun blev mobbet og havde især brug for hjælp til matematikken, som hun ikke kunne finde hverken hoved eller hale i.

På Klintebjerg Efterskole kan eleverne vælge mellem fire forskellige linjer og kombinere det med et væld af fritidstilbud. På en gåtur rundt om skolen kommer man blandt andet forbi høns og får, et musikstudie, en shelter, en jagtstue, adskillige værksteder og en holdeplads for kajakker og kanoer.

”Jeg havde tænkt lidt over, at jeg gerne ville på efterskole, men det var rigtig svært i starten”, fortæller den 17-årige Koldingenser, der gik meget for sig selv de første par dage og hele tiden ringede hjem til sine forældre.

Opholdet på skolen skal nemlig være meget mere end klassisk skolegang, fortæller Klintebjergs viceforstander, Charlotte Jespersen.

”I starten var jeg meget genert og turde ikke sige noget, men nu er jeg mere åben og har fået større selvtillid”, uddyber Emma, der skal i gang med en STU efter sommerferien og drømmer om at blive pædagog.

Fritid frem for alt

”Et af målene er, at de unge også skal lære at gå til fritidsaktiviteter, for det er noget, de kan tage med sig videre ud i livet. Det gælder om at udvikle sig både fagligt og socialt”, siger hun, og fremhæver 18-årige Morten som et godt eksempel.

»

Klintebjerg Efterskole - naturlig-vis

Ølufgårdsvej 11 • Vester Nebel • 6515 Esbjerg N Bo- og Uddannelsessted • Vi gør det teoretiske praktisk

Klintebjerg Efterskole er et undervisningstilbud til unge

Vi modtager unge mennesker hele året!

Vi tilbyder STU-uddannelse til unge fra 16 år med særlige behov • Vi tilbyder både dagtilbud og boophold. www.dgm.nu •dgm@dgm.nu • tlf. 75 16 93 94

indlæringsvanskeligheder...

Klintebjerg Efterskole er en efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger efter interesse hvilket værksted de ønsker at modtage undervisning på.

Klintebjerg Efterskole har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier, som er undervisningens centrale udgangspunkt.

VÆRKSTEDER: Smedeværksted Træ og Montage Værksted Det Grønne Værksted Køkken værksted Multiværksted

Linieundervisningen skal sammen med resten af dagens indhold af undervisning, aktiviteter og pædagogisk tilrettelagt samvær, danne grundlag for den helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt skolens unge.

På alle linier vægtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom:

• Dansk • Matematik • Engelsk

• Samfundsfag • Traktorkørekort • Musik/drama

• Idræt • Jagttegn •

33

STOR GEVINST...

«

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov ”Morten var en lille forknyt dreng, der gik i ét med tapetet, og vi var faktisk i tvivl om, om han var moden nok til at starte, men jeg har kunnet set en tydelig udvikling. Han fik hurtigt venner, da han begyndte på skolen”, fortæller Charlotte og bekræftes af Morten. ”Før i tiden hang jeg meget sammen med min bror (som også går på skolen, red.), og nu er jeg meget mindre afhængig af ham.

Jeg følte mig meget mere tryg, når han var der”, siger Morten.

Han har aldrig kunne læse, og derfor er han i stedet blevet undervist intensivt i at huske. Han kan for eksempel huske en bog, han engang fik læst op i folkeskolen, fra ende til anden, og da han skulle tage sit jagttegn på skolen, var hans eneste hjælpemiddel hans hukommelse. ”Det bedste ved at være her har været at få mit jagttegn - det har jeg gerne ville i lang tid”, fortæller Morten, der påbegynder en STU efter sommerferien og drømmer om at blive kok.

De tre elever tøver ikke med at anbefale et ophold til andre unge, der har haft det svært i folkeskoletiden. Det handler om at kaste sig ud i det – og overvinde nervøsiteten de første par dage, for gevinsten har været stor, understreger de. ”Hvis man ikke har det let, er det en god idé at komme videre. Så mit råd er at prøve det og tage chancen!”, foreslår Thea.

SPECIALCENTER ROSKILDE (SCR) UNGDOM

På Specialcenter Roskilde (SCR) får du en uddannelse, som har sit udgangspunkt i hvad du selv kan og hvilke ønsker du har.

Udviklingshæmning Autisme og synshandicap Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie Ringsted

Vores mål er at give alle unge på Specialcenter Roskilde færdigheder og viden til at få et liv, hvor de kan klare sig selv så godt som muligt.

Alt efter hvad du kan, hvad du har brug for og hvad du ønsker, finder vi et tilbud, der passer til dig på en af Specialcenter Roskildes linjer.

www.mariehjem.dk/ingesofie

Specialcenter Roskilde (SCR) Ungdom Sognevej 50, Gundsømagle 4000 Roskilde Tlf. 4631 7260 scr.ungdom@roskilde.dk

34

Uddannelsesmagasinet for unge med sĂŚrlige behov

35

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Social indsats Kan man som STU-elev være med til at gøre livet lettere for afrikanske småbønder? Hvis man kigger på Thorshøjgård er svaret ja. Her er samarbejdet med den socioøkonomiske virksomhed, Social Foodies, til gavn for både elever og de afrikanske landmænd, som projektet støtter.

– hele

Rasmus og to andre elever fra Thorshøjgård er i gang med dagens arbejde i nøddepakkeriet, som drives i samarbejde med Social Foodies.

:: Af Signe Hare :: Uddannelse skal give mening. Det er mantraet bag Thorshøjgårds tilbud til unge, der har brug for støtte i hverdagen. Her er det ikke karakterer og uddannelsens titel, der har betydning, men målet om et indholdsrigt liv, der vægtes i tilbuddene på den socialpædagogiske institution, som ligger mellem Ishøj og Tåstrup. ”For rigtig mange af de unge, handler det primært om at blive i stand til at klare sig selv og få en almen dannelse, og så kommer det faglige måske i anden række”, fortæller Anne Meldgaard, som er socialrådgiver på STU. Derfor betyder det også ekstra meget, at de faglige aktiviteter ikke bare er til for aktiviteternes skyld men har indhold, som giver eleverne mening i hverdagen.

STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Auto

GENNEM LÆRING TIL MESTRING AF EGET LIV

IT og medier

Vi arbejder også med botræning, kost og motion

CSV Sydfyn tilbyder den 3-årige ungdomsuddannelse STU til unge med særlige behov, som har brug for et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i trygge rammer. Vi underviser indenfor bo, arbejde, fritid og almen dannelse på linjerne Køkken & Service, Pleje & omsorg eller Håndværk & Industri.

Vi har et Kickstart hold for unge med autisme og et Livsdueligheds­ hold for unge med særlige udfordringer. Vi har Cafe Tryk, hvor de unge kan komme i praktikker, vi har Kollegier hvor de unge kan komme i botræning og vi har en cykeludlejning som udlejer cykler til turisterne i Svendborg i hele sommerhalvåret.

Kom og besøg os!

Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500

Kontakt Faglærer Henrik Deleuran hede@zbc.dk, 4171 0923

zbc.dk/stu.aspx

36

Jernbanegade 10, 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 49 00

vejen rundt

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Arbejde med indhold Det er netop en af grundene til, at Thorshøjgård samarbejder med virksomheden Social Foodies, der søger at iværksætte sociale projekter i Danmark og Afrika. ”Det giver god mening at støtte projekter, der har et godt formål, så vi vil meget gerne styrke vores samarbejde med socioøkonomiske virksomheder”, fortæller viceforstanderen, Frank Paulsen, om samarbejdet med den bæredygtige forretning.

Rasmus, der ser det som et plus, at hans arbejdsindsats ovenikøbet går til et godt formål. ”Ofte gider jeg ikke arbejde, men når jeg så er i gang, kan jeg slet ikke stoppe igen. Og det er fedt at arbejde med hænderne”, tilføjer han.

På vej mod et voksenliv

Social Foodies sælger blandt andet økologiske nødder direkte fra den afrikanske landmand. I den forbindelse står STU-eleverne for pakning og mærkning af nødderne og hjælper med transporten, når de skal leveres til den københavnske madkæde.

Til trods for arbejdsglæden er det ikke Rasmus ambition at skabe en karriere, men at kunne klare sig selv og flytte hjemmefra. Derfor har hans uddannelsesplan indtil videre handlet om at nå personlige milepæle. ”Jeg vil gerne blive mere selvhjulpen, så jeg kan flytte for mig selv, tage ud og handle og generelt sørge for mig selv”, fortæller den 19-årige sjællænder, der har fået tildelt førtidspension, fordi han lider af svær diabetes.

Og det er ifølge STU-eleven, Rasmus Staal Hjorth, en succes. Det er en øvelse i overblik og samarbejde og god træning, når man som Rasmus drømmer om at komme ud og hjælpe til på arbejdsmarkedet udenfor Thorshøjgård. ”Det er sjovt at være med til at lave noget og sende det videre til en rigtig forretning”, siger

”Jeg har nogle udfordringer, der gør, at jeg ikke kommer til at arbejde som andre unge, men jeg kan stadig rigtig mange andre ting”, uddyber han. Han bliver ramt af træthed, fordi hans blodsukker bevæger sig drastisk op og ned. Det betyder blandt andet, at han skal tjekke sig selv otte gange om dagen. Han skal

huske at spise grøntsager, får træning i motorik og har i de to år, han har gået på skolen, lært at tage bussen til Thorshøjgård i stedet for at blive kørt i taxa. ”Det har gjort, at jeg føler mig mere fri. Nu har jeg selv ansvaret for at tage i skole og komme hjem i god behold. Det betyder meget”, fortæller Rasmus, der så småt er ved at vænne sig til en mere selvstændig tilværelse. ”Det første halve år skulle jeg vænne mig til, at jeg blev snakket til, som om jeg var voksen, for jeg var vant til at blive behandlet som et barn. Men på et eller andet tidspunkt skal jeg jo selv til at tage ansvar, og jeg synes jeg er ret godt på vej”, siger han.

Fra gartneriet leverer Thorshøjgård bl.a. blomster til SuperBest.

37

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Sammenhold på kollegiegangen Selvom man har brug for ekstra støtte i hverdagen, kan man godt flytte på kollegium. Kira Helbo og Lasse Hansen har begge boet på Bo/Skole/Job i Silkeborg, hvor kollegielivet kombineres med hjælp til uddannelse eller job. :: Af Signe Hare :: ”Jeg gad ikke blive hængende hos min mor, og efterskoler var ikke lige mig. Jeg skulle prøve noget andet for at blive mere parat til at flytte hjemmefra”, fortæller 20-årige Kira, der bor kollegiet på Stavangervej. Her kan unge, der har brug for et skub i ryggen på deres vej ud i en selvstændig tilværelse, få ekstra støtte, som kan hjælpe dem til at klare sig på egen hånd. ”Nogen gange skal jeg have et spark bagi, for ellers kan mit værelse se ud som et bombet lokum i flere måneder. Jeg skal have hjælp til at komme på hospitalet, når jeg skal hjertescannes, og ellers skal jeg lære at styre min økonomi. Derudover kan jeg klare det meste selv”, fortsætter Kira, der er født med et hul i hjertet.

Hun er i øjeblikket i praktik på et lager som led i hendes STU, som hun er færdig med om et år. ”Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg gerne vil arbejde med, men jeg får prøvet nogle

forskellige praktikker, som vejlederne er gode til at sætte i stand”, tilføjer hun.

For Kira, som har boet på Bo/Skole/Job i omkring et år, har det været fællesskabet, der har været det afgørende, når hun ser tilbage på de sidste tolv måneder af sit liv. Det var svært i starten, men hun faldt hurtigt til i sit nye hjem, da hun først fik set de andre beboere an. ”Den første måneds tid var lidt svær. Jeg var meget på mit værelse og undgik fællesarealerne. Det kan være svært at møde nye mennesker, hvis man ikke er meget social”, siger Kira, der siden har fået en kæreste på kollegiet, som hun måske vil flytte sammen med, når det store skridt skal tages ud i det selvstændige voksenliv. Det gør tanken om en dag at skulle flytte fra Stavangervej lidt lettere.

”Jeg kommer til at savne bare kunne gå ind til nogen, og at der ikke er folk omkring en, som man kender. Men hvis mig og min kæreste flytter sammen, gør det nok ikke så meget”, konstaterer hun.

Fællesskab frem for alt Den følelse kan Lasse Hansen genkende. Han flyttede fra Bo/Skole/Job sidste år, efter at have boet der siden 2012. ”Jeg savner helt sikkert sammenholdet og de gode venskaber. Det var også rart, at man kunne snakke med pædagogerne, hvis man havde noget på hjerte”, siger den 30-årige silkeborgenser, der tidligere har boet for sig selv og flyttede ind på kollegiet, efter han kom ud af et fængselsophold med en depression. ”Jeg har både boet for mig selv og været gift.

Jeg har været mange ting igennem familiemæssigt og haft et hårdt liv. Jeg skulle forbi her, så jeg kunne få genopfrisket nogle ting og få hjælp og støtte – især til økonomi”, uddyber Lasse, der i dag har et fleksjob, som han selv betegner for moderne staldkarl, på en rideskole.

Lasse har tidligere forsøgt sig med forskellige uddannelser, men fik gang på gang at vide, at han havde hænderne skruet forkert på, hvilket ledte til frustration og apati

38

Kollegiets fællesstuer giver et godt socialt liv (foto fra hjemmesiden).

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov overfor uddannelsessystemet. I kombination med et heftigt temperament, problemer i familien og to diskusprolapser, ledte det til den depression, der i sidste ende førte ham til Bo/Skole/Job. ”Jeg har et meget voldsomt temperament, som jeg skulle lære at styre, så jeg for eksempel tæller til ti, inden jeg farer i flæsket på nogen. Det stammer fra barndommen, men jeg har lært at kontrollere det meget bedre.

Både fordi jeg er blevet ældre, og fordi jeg har fået hjælp til det her”, siger Lasse, der stadig besøger Stavangervej hver onsdag, når der er fodboldtræning. Desuden kommer han i klubhuset, hvor tidligere beboere kan få en hyggesnak, et spil ludo eller tage på tur sammen, selvom de ikke længere bor på kollegiet.

For at flytte ind på et af Bo/Skole/Jobs kollegier på enten Stavangervej eller Ladelundsvej i Silkeborg, skal man som elev have realistiske forudsætninger for at klare et praktikforløb i en virksomhed eller passe en skole. Selv beskriver Bo/Skole/Job deres målgruppe som bred, men rettet mod unge med indlæringsvanskeligheder, herunder unge med udviklingsforstyrrelser som f.eks.

ADHD eller autismespektrumforstyrrelser.

Lasse og Kira hyggesnakker i en af kollegiets fællesstuer.

HAR DU LYST

TIL AT LÆRE DIG SELV BEDRE AT KENDE OG FÅ NYE VENNER ?

Har du mod på at gennemgå et undervisningsforløb der er baseret på praktisk arbejde og produktion ?

Er du droppet ud af uddannelse eller føler du dig ikke parat til at starte på uddannelse ?

Har du lyst til at få løn mens du udvikler dine kompetencer ?

Kunne du tænke dig mulighed for op til 8 ugers praktik ?

Få et førstehjælpsbevis?

Er du under 25 ?

Kan du svare JA til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så er KOHINOOR – Produktionsskolen i Lejre sikkert noget for dig Kohinoor · Hovedvejen 10 D, Glim · 4000 Roskilde

Tlf. 60 158 150 · www.kohinoor.nu www.facebook.com/kohinoor.nu

39

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”Jeg lærte alt her” Fire år efter Nicky forlod Storskoven er han vendt tilbage til sit gamle opholdssted til en snak om, hvordan det er gået siden, og hvordan han ser tilbage på sine godt og vel to år i Tommerup.

Jeg lærte alt her. For eksempel kunne jeg ikke engang ringe til urmageren og snakke om, hvornår jeg skulle hente et ur, der var sendt til reparation. Jeg kunne ikke snakke med folk, og jeg havde aldrig gjort noget selvstændigt.

Min identitet blev bygget op på Storskoven.

Jeg oplevede, jeg pludselig kunne ting.

Hos Storskoven på Fyn kan unge med sociale, adfærdsmæssige eller psykiske problemer få hjælp til at komme videre i livet. Det var grunden til, at 23-årige Nicky for fire år siden opholdt sig i Tommerup i lidt over to år, da han som led i en ungdomssanktion skulle have et skub i den rigtige retning.

Hvad har du fået ud af at være på Storskoven?

Hvad betød det for dig, at du kom væk fra dit vante miljø?

Det var godt for mig. Jeg havde fået en ungdomssanktion og skulle jo væk. Det gavnede mig i hvert fald ikke at være tæt på ”det forkerte selskab” i Randers. Efter tiden på Storskoven vendte jeg tilbage til Randers og ser også af og til de gamle venner i bybilledet.

Det frister mig ikke. Jeg hilser på dem, men nu kan jeg sige fra uden problemer.

Har du taget en uddannelse?

Ja, jeg tog en uddannelse som bygge- og montagetekniker og arbejder nu som medarbejder på en krydderifabrik. Jeg ville bare have en

Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

En oplevelse for livet Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontaktsvage unge, der har eller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har svært ved at håndtere tilværelsen. Vi modtager unge fra 18-30 år.

Vores tilbud henvender sig til en bred gruppe af unge indenfor det psykiatriske område, som på den ene eller anden måde er gået i stå i livet og har brug for støtte til at træde ind i voksenlivet. Det kan f.eks. være med diagnoser indenfor: – autismespektret – personlighedsforstyrrelser – ADHD, ADD, GUA, NLD Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr.

Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskoleophold

40

hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser.

Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selvstændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som højskolen er bygget på.

Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter.

Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture, fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting.

Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmsvej 19, 7790 Thyholm Telefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk kontor@soendbjerggaard.dk

uddannelse! Jeg ville ikke have kunnet tage en uddannelse, hvis ikke Storskoven havde lært mig, at jeg skulle tage mig sammen. Hvis jeg ikke var kommet væk, var jeg blevet i det samme spor med stoffer og kriminalitet.

Hvad byder fremtiden på?

Jeg er godt i gang med at spare sammen til mit eget tømrerfirma. Jeg kunne godt starte op nu, men jeg vil gerne være sikker på at økonomien er helt i orden, inden jeg starter op, så jeg sparer op et par år endnu.

Nicky slutter af med at sende glade tanker i retning af daværende pædagog på Storskoven, Morten, der i dag fungerer som opholdsstedets leder. ”Jeg husker noget med en konfirmation. Det var rigtig godt at have Morten med. Han forstod at være med på en god og frisk måde og ikke bare som en pædagog, der skulle holde øje med mig”

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Velkommen til vores nye børne- og undervisningsminister!

Danmark har fået en ny børne- og undervisningsminister.

Her kan du læse et kort portræt af Ellen Trane Nørby, som overtog ministerposten den 28. juni. :: Af Signe Hare. Fotos: Folketinget.dk og Wikimedia Commons :: Ellen Trane Nørby blev født i Herning i 1980 og voksede op i Nørre Nissum. Hun er datter af biolog og forhenværende borgmester i Lemvig, Jørgen Andreas Nørby, og arkitekt Merete Nørby.

Efter hendes studentereksamen fra Lemvig Gymnasium i 1998, flyttede hun til storbyen og læste kunsthistorie på Københavns Universitet, hvor hun også havde sidefag i statskundskab.

Hun meldte sig ind i Venstre og Venstres Ungdom i 1995 og var under sin studietid politisk medarbejder for partiet på Christiansborg. Desuden var hun præsident for LYMEC,

European Liberal Youth, som er en organisation for henved 200.000 liberale i Europa.

Ellen Trane Nørby blev valgt ind i folketinget i 2005 og har siden da været medieordfører, politisk ordfører, socialordfører, ligestillingsordfører og kulturordfører.

I oktober 2014 blev hun valgt som spidskandidat til Europaparlamentsvalget i maj 2015 efter opfordring fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Det kandidatur trak hun sig dog fra, da hun blev gravid.

Hun har skrevet bogen ”Smag på Europa – med honning og chili” (2004), og været initiativtager til og redigeret bogen ”Flere med – nye regler” (2004).

Hun har desuden bidraget til flere andre bøger og skrevet klummer til bl.a. Ugebrevet A4 og RÆSON. I 2014 fik hun en datter sammen med sin kæreste, Ulrik Ryssel Albertsen, som er kommunikationsrådgiver. Parret er bosiddende i Sønderborg.

Den 28. juni 2015 blev Ellen Trane Nørby den nye minister for børn, undervisning og ligestilling.

Om uddannelse - uddrag af regeringsgrundlaget: ”Regeringen vil foretage et eftersyn af inklusionen i folkeskolen og samspillet mellem skole og fritidsliv. Desuden er der behov for at sikre, at alle elever får udbytte af faglig fordybelse til enten lektier eller yderligere faglige udfordringer” … ”Regeringen vil også sikre bedre rammer for elever med særlige behov.

Fagligt udfordrede elever skal have mulighed for at tage et turboforløb med henblik på at blive uddannelsesparate.

Og elever med særlige behov skal have bedre mulighed for at vælge en fri grundskole. Herudover er et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv vigtigt.

Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger” (Regeringsgrundlaget, juni 2015, s. 18)

41

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

DRØMMEJOBBET Udviklingshæmmede Mathias Dam arbejder som servicemedarbejder hos McDonald’s. Det er et skånejob med løntilskud, og han er vild med sit job.

Det betyder blandt andet, at han har noget at stå op til.

Mathias Dam arbejder 16-20 timer om ugen hos McDonald’s. En vagt varer typisk fire-fem timer, og han kan få både dag-, aften og weekendvagter.

:: Af Morten Bruun Foto: Jan Sommer :: Vi er midt i august. Det er torsdag formiddag, og i McDonald’s-restauranten på Gammel Holstedvej i Næstved er de ansatte så småt gået i gang med dagens arbejde. Så tidligt på dagen er der kun få gæster, så der er plads til, at restaurantchef Lotte Seremet koncentrerer sig om lidt papirarbejde.

Klokken 9.58 bliver hun dog afbrudt, da døren går op, og en ung mand i ternet skjorte med McDonald’s-logo nærmest stormer ind i restauranten med et væg-til-væg smil. Han når knap nok at sige ”hej”, før Lotte Seremet skruer et endnu større smil på og giver ham et kæmpe knus.

Det er Mathias Dam, der er mødt på job. Han er 21 år og udviklingshæmmet, og efter tre måneders ulønnet praktik i restauranten er han overbevist om, at han har en fremtid hos McDonald’s. Og da Lotte Seremet har sagt ja

SYNSHANDICAP?

de Spænden og ik at matem er danskkurs er dig til forbered e videre at komm nelse an d d u i m.m.)

U V A (FVU,

NYHED: International linje, Grøn Linje (landbrugslinje) ny stærk fagprofil i matematik

42

Tag hele eller dele af en STU på IBOS for unge med nedsat syn og andre funktionsnedsættelser. Få undervisning i bl.a. syns-kompenserende teknikker, teater, musik og almindelige skolefag.

Besøg vores stand på messen.

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov til at ansætte ham i et skånejob, er han – efter velkomstkrammeren – klar til at gå i gang med sin første officielle arbejdsdag med kontrakt, løn og fast plads i vagtplanen. ”Og det er jeg meget, meget glad for,” siger Mathias Dam, der er servicemedarbejder og har mod på alle de opgaver, der ligger og venter på ham: ”Jeg tørrer borde af i restauranten, gør rent på toiletterne, går ud med skrald, folder pap sammen og hjælper med at holde rent i køkkenet.

Det er også mit ansvar, at der er sugerør og krus og servietter ved sodavandsautomaten. Det er nok den sjoveste af mine opgaver. Og så hjælper jeg også gæsterne, hvis de kommer og spørger mig om noget,” fortæller Mathias Dam. Kort før sommer blev han færdig med sin STU i Karise. Og det var i de sidste måneder af skoletiden, at han – via Landsforeningen LEVs Projekt KLAP – kom i praktik i burgerrestauranten. ”Det var mig selv, der foreslog det til min vejleder. Jeg havde nemlig hørt fra min ven Nicolai, at det er et hyggeligt sted at arbejde. Han har været servicemedarbejder her i to år” siger Mathias Dam. Nicolai er også udviklingshæmmet, og han var i begyndelsen med til at lære Mathias op. Og så

havde han i øvrigt ret. McDonald’s-restauranten er en god arbejdsplads: ”De er altid flinke og rare og gode til at forklare, hvordan tingene fungerer. I pauserne taler vi om alt muligt. Jeg spørger for eksempel de andre, hvordan de har det, og hvad de har lavet i weekenden,” siger Mathias Dam og bliver afbrudt af Lotte Seremet: ”Og nu hvor du er rigtig ansat, skal du også deltage i personalemøder, og vi skal holde medarbejdersamtaler,” siger hun. ”Fedt,” udbryder Mathias.

Det er blandt andet den spontane glæde, Lotte Seremet fremhæver, når hun skal fortælle om de to udviklingshæmmede medarbejdere i restauranten: ”De er så ligefremme, glade, og søde, og så er de meget entusiastiske. Jeg bruger nok lidt mere tid på at tale med dem end med andre medarbejdere. Især i begyndelsen bruger vi tid på at skabe tætte bånd. De skal føle sig trygge her,” siger Lotte Seremet, da Mathias Dam har rejst sig og kastet sig over de første opgaver. ”Det er dejligt at have et arbejde. Så kan man nemlig holde sig i gang. Hvis jeg ikke havde et arbejde, ville jeg nok være lidt doven og bruge for meget tid på computerspil. Det er også rart

at tjene sine egne penge. Jeg får 40 kroner i timen og vil nok spare sammen til møbler til min nye lejlighed,” siger Mathias Dam, der netop er flyttet til Fensmark efter at have boet i et boog naboskab i Toksværd.

Hvad drømmer du om i forhold til arbejdet? ”Jeg vil gerne være her på McDonald’s i mange år…”

FAKTA OM MCDONALD’S McDonald’s var den første virksomhed, der gik i samarbejde med KLAP om at oprette skånejob til udviklingshæmmede. McDonald’s har nu ansat flere end 30 medarbejdere via KLAP, hovedparten er ansat som servicemedarbejdere i lobbyen. ”En arbejdsplads, der består af forskellige mennesker, er en sjovere arbejdsplads, hvor vores medarbejdere får en unik erfaring i at arbejde sammen med andre, der ikke nødvendigvis er som dem selv. Forskellighed giver i det hele taget en overskudsstemning og dynamik, der gør, at vi arbejder bedre sammen.

Dermed kan vi også levere en bedre service til vores gæster,” siger Mette Hybschmann, senior HR-manager hos McDonald’s.

FAKTA OM KLAP KLAP (kreativ langsigtet arbejdsplanlægning) er et landsdækkende projekt under Landsforeningen LEV. KLAP laver job til mennesker med kognitive vanskeligheder, der får førtidspension. Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har udviklingshæmning, autisme, erhvervet hjerneskade eller andre former for handicap, der medfører kognitive vanskeligheder.

KLAP samarbejder med en lang række landsdækkende virksomheder og har skaffet over 750 med førtidspension i arbejde.

Foromtale hjørnestand 24 i Århus, 2015 STU-FOF: Her kan du blive pilot indenfor forskellige områder: Fitnesspilot, Sundhed og omsorgspilot, BPA – pilot, Handypilot, IT – pilot, Kreapilot og Pilot i eget liv. Undervisningen foregår på små hold sammen med andre unge, der har det ligesom dig. Du tilbydes adgang til bærbar PC, som integreres i undervisningen i vid udstrækning. Skolen har et godt samarbejde med en række både private og offentlige virksomheder samt beskyttede værksteder, som kan blive din praktikvært. Du kan også komme i praktik på skolen. For at blive optaget på uddannelsen skal du have afsluttet folkeskolen eller tilsvarende, og du skal være under 25 år.

Ta’ spr

inget!

Kontakt: 86 12 29 55 – Lone Husted Kristensen

STU-praktikmoduler er specialmoduler til unge med erhvervet hjerne-

skade og/eller unge med fysiske funktionsnedsættelser. Praktikforløbene foregår i tilgængelige miljøer, som har erfaring i arbejdet med at kompensere for funktionsnedsættelser og styrke udviklingen af strategier til aktiv deltagelse i livet.

AC – Høskoven (SEL § 104), Region Midtjylland,

er et specialtilbud, der henvender sig til voksne borgere med erhvervet hjerneskade.

Her kan du vælge at deltage i en række aktivitetstilbud som træner forskellige funktioner og færdigheder. Samtidig kan du være en del af et varieret socialt samvær i trygge og tilgængelige rammer. Eksempler på færdighedstræning kan være: fysik/funktion, krop/bevægelse-/natur, IT/iPad mv, kreative værksteder, kost/krop og Cafe og meget mere.

Handi-K@ (SEL §§ 103 og 104), Region Midtjylland, er en udviklingsplatform til unge og voksne med nedsat fysisk funktion. Du kan øve dig i at blive mere aktiv og selvbestemmende i eget liv samt udvikle dine færdigheder indenfor forskellige fag. Man kan tilmelde sig undervisning indenfor: IT, layout, medier, musik, Kreativ Værksted, afspænding, konflikthåndtering, arbejdsleder træning mm. Der er ligeledes moduler i MiTii – en IT baseret træningsform, der samtidig træner hjerne og krop. Man kan også prøve sig af i beskæftigelsesformer: køkken og Cafe, teknik, pedel, gartner, projektmager etc.

Kontakt: 784 77 380 – Mimse Frisk Jensen

Uddannelsesmesse med inspiration til din videre færd

DGI-HUSET VEJLE – Hal 1 17.-18. november kl. 08.30-19.00

– efter folkeskolen eller 10. klasse Kom og oplev dine mange muligheder!

GRATIS A

DGANG

jumpnu.dk 43

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Alle har ret til at være en del af noget

For nogen kan det kræve noget ekstra at være en del af et fællesskab. Det kan kræve så meget, at man skal have hjælp og støtte til det.

Det kan for eksempel handle om, at man får hjælp til at komme op om morgenen og få mor-

genmad, så man kan komme i skole og være frisk og veludhvilet. Det kan handle om, at man får støtte til at få lavet sine lektier. Eller passe sin fodbold. Eller til at overholde aftaler og få betalt sine regninger. Det kan også være en slags mentor eller coach, som kan være en støtte, når det gælder om at vælge og handle i livet.

Pointen er, at alle har ret til at være en del af et fællesskab – også selvom det kræver, at de får støtte til det.

Socialpædagoger udfører hver dag året rundt et stort og vigtigt stykke arbejde. Meget af den faglighed de arbejder ud fra handler om at

Bo og Jobuddannelsen er et tilbud til unge over 18 år med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Unge der har brug for ekstra tid og hjælp til at tilegne sig en så selvstændig livsførelse som mulig.

Udover at have en generel forsinket udvikling vil målgruppen kunne have forskellige udviklingsforstyrrelser som ADHD, ADD eller autismespektrumforstyrrelser etc..

Bo og Jobuddannelsen tilrettelægger individuelle forløb for de unge, hvor de lærer mere om både at bo selv (små bofællesskaber), at passe et arbejde (virksomhedspraktikker) og etablere et fritidsliv med indhold.

Bo og Jobuddannelsen råder over 2 bofællesskaber med plads til 6 unge i hver.

Som ung hos Bo og Jobuddannelsen forventes det, at man er motiveret, deltagende og ønsker at arbejde mod en så selvstændig og selvhjulpen voksentilværelse som muligt.

De unge skal derfor have realistiske forudsætninger for i dagtimerne, at kunne indgå i virksomhedspraktikker eller skoleforløb.

Vi arbejder ikke med unge, der har kriminalitets- og misbrugsproblematikker.

Se mere på www.boogjobuddannelsen.dk

44

indgå stærke og gode relationer. Det er netop via denne slags relationer, man kan støtte og flytte mennesker, så de kan klare ting, de ellers ville have svært ved.

Derfor er der også i rigtig mange kommuner ansat socialpædagoger som støttepersoner for unge, der er i gang med en uddannelse eller som bare har brug for hjælp til at klare hverdagen. Ligesom der er socialpædagoger, der er en vigtig del af den såkaldte STU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Vi ved nemlig, at mennesker kan udvikle sig og flytte sig med den rette støtte og hjælp.

socialpsykiatri – socialpædagogik erhvervstræning – specialundervisning

Thorshøjgård

:: Af Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne :: De fleste af os har lyst til at være en del af noget. Vide, at man har en plads og en betydning, og at man er et aktiv i -og et bidrag til- noget større. Det kan være sammen med dem, man bor sammen med. Det kan være fordi, man går på en skole eller er i gang med en uddannelse. Det kan også være via det job, man har.

– Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) – Døgn- og dagbehandling – Fast tilknyttede psykologer og psykiatere – Individuelle specialtilbud – Skole – To socialpædagogiske døgnafdelinger

Værksteder – Teltudlejning – Gartneri – Auto – Køkken/kantine – Tekstil

– Snedkeri – Byg/anlæg – Ejendomsservice – IT-værksted

Pedersborgvej 20 2635 Ishøj Tlf. 4332 6400 info@thorshoejgaard.dk www.thorshoejgaard.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

UDDANNELSESMAGASINET – for unge med særlige behov

MARTS 2015

Læs magasinet online på ua.dk

Vi vil gerne vise de unge, at uanset ud-

Uddannelsesmagasinet er ligeledes

fordringer, findes der andre, som en selv.

messemagasin for Ud i Fremtiden

Magasinet har også fokus på det gode

messerne, så alle udstillere, annoncører

arbejde, der bliver gjort af skoler, institu-

og de besøgende kommer i bedst mulig

tioner, lærere og pædagoger.

dialog.

NYHEDER, BAGGRUNDSSTOF OG GODE HISTORIER – fra de unge, institutioner og berørte parter inden for specialområdet.

45

Uddannelsesmagasinet for unge med sĂŚrlige behov

Slü TABUMONSTERET ihjel Flere end 200 delte personlige historier pü Folkemødet, hvor SIND Ungdom involverede mange i dialogen om, hvorfor det kan vÌre svÌrt at tale om psykisk sürbarhed :: Af Malene Jensen, projektmedarbejder SIND Ungdom. Foto: SIND :: Hver femte dansker lider i dag af en psykisk lidelse, og langt de fleste af os har oplevet venner eller familiemedlemmer fü ondt i livet eller blive ramt af en psykisk sygdom. Alligevel er mange unge bange for at blive stemplet som svage, hvis de fortÌller om deres sürbarhed.

Mange unge oplever at føle sig stressede – isÌr omkring eksamenstid, hvor mange prÌstationer kan vÌre afgørende for egen fremtid. Ofte kan det vÌre svÌrt at tale om de følelser, der kan püvirke vores sind i negativ retning, da vi büde kan føle os flove og svage. Men det paradoksale er netop, at hvis vi ikke taler om, hvordan vi har det, sü øger det kun risikoen for at fü en lÌngerevarende sindslidelse.

Tabuet omkring psykisk sĂĽrbarhed lever altsĂĽ i bedste velgĂĽende. Tabuet er et monster, der har vidtrĂŚkkende konsekvenser for alt for mange mennesker og kun ved at tale om, hvordan vi har det, kan vi komme dĂŠt til livs.

Og det var netop, hvad SIND Ungdom ønskede at gøre pü dette ürs Folkemøde.

Frederiks tabumonster Frederik Fogsgaard, en ung mand fra Silkeborg, der selv lider af angst og er Ên af de unge sürbare, der kommer i SIND Ungdoms klubber, har illustreret, hvordan et tabumonster i hans verden ser ud. Frederiks tabumonster var omdrejningspunktet for SIND Ungdoms tur til Folkemødet pü Bornholm, hvor vi var ude og tale med lidt over 200 mennesker om deres historie med psykisk sürbarhed.

CONZEPT

Den

Vores mission var, at vi med vores talebobler, hvorpü folk skrev deres historier, skulle ende med at dÌkke monsteret til og dermed slü tabuet ihjel. Noget, der til fulde endte med at ske, da stort set alle, vi mødte, havde en historie at dele.

For Frederik betød det meget, at han kunne fĂĽ lov til at støtte SIND Ungdoms arbejde med dette maleri, da han selv har utrolig stor glĂŚde af klubben i Silkeborg: “Efter 10 ĂĽr med svĂŚr social angst havde jeg mistet alle mine venner, og jeg var blevet meget isoleret og ensom. Gennem behandling var jeg blevet klar til at vĂŚre sammen med mennesker igen, men det var svĂŚrt at finde nogle mennesker at starte forfra med. Indtil

social pÌdagogiske Tømrervirksomhed •

Conzept Tømrervirksomhed Udfører alle former for byggeri inden for Maler og Tømrerarbejde

•

Conzept Erhvervs klasse Undervisning i Dansk ¡ Matematik ¡ Engelsk Tømrer Faglig grunduddannelse (merit givende) Maler Faglig grunduddannelse (merit givende) LÌrlinge kontrakt Kort uddannelsesaftale

•

STU-forløb Ejendoms-og byggeassistent uddannelsen for unge 16 til 25 ür HündvÌrkslinjen Gartner- og Skovskolelinjen

•

Conzept Bo Kollegielignende botilbud § 142 og § 107, 16 til 23 ür

•

SocialpÌdagogisk Støtte og kontakt ordning For unge 14 til 29 ür

STU SĂŚrlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

www.conzept.org Roskildevej 185 • 3400 Hillerød • Tlf.: 48 24 13 12

46

Vi gĂĽr nye veje Specialisterne gĂĽr nye veje og har grundlagt en ungdomsuddannelse for mennesker med autisme, der baserer sig pĂĽ nĂŚrhed til erhvervsvirksomhederĆ˝ hvor Specialisternes egne konsulenter indgĂĽr som rollemodeller.

Kontakt vores Uddannelsesleder, ‘†š˜ ”—ŒŠ“ Ž“‰Â?†—‰™ •§ ™Š‘Š‹”“ Č?Č›Č Č Č&#x;Č›Č&#x;ČĄ eller lĂŚs mere om os pĂĽ www.specialisterne.dk

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Tabumonsteret er malet af Frederik Fogsgaard, der til daglig arbejder som kunstner i Silkeborg. Tegningen er Frederiks bidrag til at bryde tabuet om psykisk sårbarhed.

jeg fandt SIND Ungdom. At komme i klubben har givet mig venner for første gang i 10 år og et socialt holdepunkt, som jeg ellers ikke har haft længe. Det har SIND Ungdom givet mig.”

tale om det. Derfor skal tabuet nedbrydes.

Derfor er jeg både stolt og glad over, at jeg fik lov til at bidrage til dette gennem mit maleri,” fortæller han.

Frederik har selv valgt at være meget åben om sin sygdom, men møder ofte andre, der kæmper med at kunne tale om deres sygdom, fordi de er bange for, hvad andre vil tænke om dem.

Rørende fortællinger SIND Ungdoms formand, Helge Toksvig Bjerre, var også med på Bornholm. Han siger:

“Jeg har for nyligt mødt en ung pige, der slet ikke kunne tale om det, der var svært for hende. Hun var bange for ikke at være god nok og for ikke at kunne leve op til forventningerne fra omverden. Og hun er langt fra den eneste, der har det sådan. Så jeg mener bestemt, at der er noget, som vi er nødt til at bryde ned omkring psykisk sårbarhed. Noget, vi som samfund er nødt til at ændre på.”

“Vi blev taget fantastisk godt imod på Folkemødet. Langt de fleste – lige fra “almindelige” borgere til tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) – havde lyst til at dele en historie om psykisk sårbarhed på vores talebobler. Det bekræfter min forestilling om, at vi alle har psykisk sårbarhed tæt inde på livet hos os selv eller nogen vi kender, og hvis vi blot begynder at tale lidt mere om det, så finder vi ud af, at det kan ramme alle.”

”Det er svært at forstå psykisk sygdom, men det er umuligt at forstå det, hvis man ikke kan

I løbet af dagene, der gik, fik vi flere og flere historier ind at hænge på tabumonsteret. Hi-

storier, der var særdeles rørende at læse. Især en af disse historier bed sig fast, synes Helge: “Det var meget overvældende at læse mange af historierne, som var meget personlige. Særligt den allerførste historie, der blev hængt op på tabumonsteret skrevet af en gymnasiepige gjorde indtryk. Hendes veninde havde begået selvmord på grund af presset fra hendes omverden, og den historie fortæller noget meget vigtigt: Svære psykiske lidelser, selv dem der desværre ender i selvmord, kan starte med relativt banale oplevelser, eksempelvis et for stort pres i ungdomsårene som i dette eksempel.” ”Derfor er det så vigtigt, at vi sætter ind i tide og giver unge et frirum i vores klubber, hvor de kan dele deres oplevelser med andre, før det udvikler sig.”

47

Uddannelsesbogen – på gaden nu!

Ny, opdateret udgave!

Alle unge med særlige behov har retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Uddannelsesbogen for unge med særlige behov kan hjælpe med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud.

Bogen omhandler bl.a.

4Samtlige ungdomsuddannelser for unge med særlige behov 4Hvad siger loven – oversat til almindeligt dansk 4Hvem kan modtage tilbuddene?

4Økonomi og meget andet.

NYT! Beskrivelse af den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse ”KUU” – samt dybdegående beskrivelser af EUD10 og voksenundervisning.

Se og køb den på INFO-s tanden – eller på ua.dk

» ua.dk