Messemagasin for UD I FREMTIDEN 2018 - Magasinet for unge med særlige behov

SEP/OKT 2018

MAGASINET FOR UNGE MED

SÆRLIGE BEHOV TIDEN.DK M E R F I D U

:

LÆS BL.A. MERE OM

• Bliv klar til messen ole ing i praksis på eftersk • Niveaudelt undervisn diskussion om AspIT er kk lu rt po ap I-r W • CO skæftigelse • Særligt tilrettelagt be rehjem – vi besøger Faxe Vand

HERNING - AARHUS - VEJLE - AABENRAA - ODENSE - RØDOVRE - HILLERØD - SLAGELSE

MESSEMAGA SIN 2018

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Velkommen

… til Messemagasinet – for unge med særlige behov I september og oktober kommer Ud i Fremtiden – messen for unge med særlige behov rundt i Danmark. Otte byer får besøg, så der er ikke så langt, hvis du har brug for at finde ud af hvilke muligheder du har her i livet.

Næste

Ud i Fremtiden messerne tager fat på alle aspekter af livet. Både uddannelse, fritid og muligheder for at bo. Men også organisationer og fællesskaber, som kan være vigtige for at få et godt liv, kan du møde på messerne.

I år har vi særligt fokus på STB – særligt tilrettelagt beskæftigelse. Det kan du læse mere om på de kommende sider. For Ud i Fremtiden er 2018 dedikeret til at sætte fokus på overgangen til voksenlivet.

2019 versionen af Bogen for unge med særlige behov er netop udkommet og kan bestilles på udifremtiden.dk. Du kan også købe bogen på messerne, så sparer du forsendelsesomkostningerne på 75 kr. Hvis du er i tvivl om bogen er noget for dig, så læs artiklen længere omme i bladet.

Ja, du kan få et armbånd på messen. Bare gå hen til Ud i Fremtidens stand, når du kommer til messen, så får du det på armen

Næste nummer af Magasinet for unge med særlige behov udkommer omkring 1. december 2018. Følg med på vores facebookside @udifremtiden, her fortæller vi når magasinet er klar – det findes online på www.udifremtiden.dk God læselyst – og god fornøjelse på messen – vi ses

På de øvrige sider kan du læse om nogle af de ting, du kan opleve på messen. Vi har også lavet en guide, som du kan følge, hvis du vil være sikker på at få det fulde udbytte af messebesøget.

Morten Hansen, redaktør for Magasinet for unge med særlige behov

INDHOLD Bliv klar til messen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

På to ben mod horisonten. . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Hvad kan du opleve på Ud i Fremtiden 2018? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Fra grundskolen til voksenlivet – med særlige behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Niveaudelt undervisning i praksis . . . . . . . . . . . . 6

Ensomhed og venner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Nordsjælland får nyt uddannelsestilbud til unge med særlige behov. . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

STB på Faxe Vandrehjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

COWI-rapport: lukker diskussion. . . . . . . . . . . .10

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI Tangmosevej 87 G 4600 Køge Telefon: 5627 7444 www.udifremtiden.dk www.facebook.com/ udifremtiden

2

90% i job efter uddannelsen . . . . . . . . . . . . . . 24

REDAKTION Redaktør: Morten Hansen (DJ) Telefon: 2448 0023 redaktion@ua.dk

ANNONCER

Kim Ingwersen, kim@ua.dk

LAYOUT

Vestergaards.com

UDIFREM

TIDEN.D

K

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Bliv klar til messen

Det er en god idé at være forberedt, når du skal besøge Ud i Fremtiden. Det kan let blive en overvældende oplevelse med de mange tilbud. Så derfor forbered dig på besøget, så du får mest muligt ud af dagen. Her er en lille guide, som kan hjælpe dig på vej: Ud i Fremtiden - messen for unge med særlige behov har fokus på alle dele af livet, for det handler om at få det gode liv. Men hvad er så det gode liv? Det gode liv kan man dele op i fem forskellige liv, nemlig Fritidsliv – Familieliv – Uddannelsesliv – Arbejdsliv og Samfundsliv. Og på Ud i Fremtiden kan du finde tilbud inden for hvert af de fem liv.

Allerførst, spørg dig selv: Hvad vil du gerne have ud af at besøge messen? Vores erfaring er, at det er en god idé, hvis du inden messen stiller dig selv nogle spørgsmål. Måske kan du gøre det sammen med din vejleder eller familie.

Fritidsliv Hvilke ønsker og drømme har du til fritidsliv? Hvad vil du gerne beskæftige dig med?

Hvilke fritidsinteresser har du? Vil du bruge tid på at holde dig i form og sørge for sund kost?

Familieliv Hvilken betydning har det for dig? Skal det betyde meget for dig i dit voksenliv?

Har du drømme om kæreste, ægtefælle og børn?

Uddannelsesliv Vil du gerne bruge lang tid på uddannelse, eller ønsker du en kort uddannelse?

Skal uddannelsen alene bruges til at støtte dig i at få et arbejde, eller er det også for, at du kan udvikle dig personligt?

Arbejdsliv Hvilke ønsker og drømme har du til dit arbejdsliv? Hvor vil du gerne arbejde og med hvad?

Samfundsliv Vil du gerne yde frivilligt arbejde, altså arbejde du ikke får løn for?

Hvordan skal dine 5 liv hænge sammen?

Måske er du meget optaget af uddannelseslivet, så her kommer nogle ideer til, hvad du kan undersøge på Ud i fremtiden:

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i daglig tale kaldet STU Du kan finde udstillere, der har et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på 3 år efter grundskolen. Hvis du kan vælge det, hvad skal de tre år så indeholde?

Hvad vil du gerne lære og tage uddannelse i?

På messen skal du prøve at finde et uddannelsessted, der kan opfylde dine ønsker.

JOB - STB • Hvilke 3 job kunne du tænke dig at uddanne dig til?

• Hvad kræver disse job?

• Er uddannelsen realistisk for dig?

• Sammenlign med dine kammeraters ønsker.

• Er der forskel på pigernes og drengenes ønsker?

PRODUKTIONSSKOLE • Hvad er en produktionsskole?

• Hvilke produktionsskoler ligger i din hjemkommune eller i dit nærområde?

• Hvilke tilbud har de?

• Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på, når du besøger en produktionsskolestand.

EFTERSKOLE • Det kan lyde spændende at komme på efterskole, men hvilke krav stiller det til dig?

• Hvad vil du gerne lære på en efterskole?

• Hvorfor tror du, mange unge gerne vil på efterskole?

Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på, når du besøger stande for efterskoler.

PRØV DET PRAKTISK PÅ TORVET Messen har et torv i midten, hvor du kan prøve nogle øvelser, som viser dine færdigheder. Så det kan være en god idé at bruge lidt tid på torvet for på den måde at finde ud af hvad, der interesserer dig og hvad du er god til. For vi er alle sammen gode til noget – vi skal bare lige finde ud af hvad…. Det kan du gøre på torvet.

Skal det være et dagtilbud eller et sted, hvor du kan bo under uddannelsen?

Hvor langt væk er du parat til at tage?

3

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Hvad kan du opleve på

Ud i Fremtiden 2018?

I løbet af 2018 har Ud i Fremtiden sat fokus på problemerne omkring overgangen til livet efter STU’en. Vi har koncentreret opmærksomheden omkring arbejdslivet med begrebet STB – særligt tilrettelagt beskæftigelse.

Det begyndte med Epinion evalueringen i efteråret 2017, hvor STU-systemet overordnet set blev rost for at virke efter hensigten. Selvfølgelig er der problem rundt omkring. Et område skilte sig dog særligt ud, nemlig overgangen til tiden efter den særligt tilrettelagte uddannelse. Her er der alvorlige problemer. Flere politikere fra begge sider i Folketingssalen gav udtryk for deres bekymring her i magasinet. Og medlem af Klagenævnet for Specialundervisning, Lene Hatt udtalte i magasinet: ” Der er behov for nytænkning her! Vi skal være kritiske overfor, hvad der foregår. STU’en er en god idé, men vi skal være opmærksomme på, hvad der virker og hvor det ender henne.”

Fra forældresiden uddybede Tina Magling problemerne: “Problematikken i at de unge efter endt STU ofte ikke får en beskæftigelse er helt og holdent kommunernes mangel i at tænke en rød tråd fra STU til beskæftigelse. I mine øjne tænkes der ofte ikke den unges kompetencer ind - ompetencer som den unge burde lære og udvikle under en STU.” Det er jo en ganske alvorlig sag, hvis unge mennesker med særlige behov først får en uddannelse for derefter at blive tabt på gulvet. Det er baggrunden for, at Ud i Fremtiden introducerede begrebet STB – særligt tilrettelagt beskæftigelse. Netop for at holde fokus på, at de unge mennesker skal være en aktiv del af samfundet.

Hvad kan du opleve på messen?

Når du besøger Ud i Fremtiden, så vil du kunne opleve forskellige ting…. Ud ovre vores fokus på STB, så har vi meget andet godt: På torvet vil du både kunne møde interessante og relevante foreninger, som kan være en hjælp i din hverdag. Og du kan prøve dine færdigheder af på en af vores arbejdende stande.

Nogle foreninger har meget fokus på fritiden og det at man er en aktiv medborger i det danske samfund. Andre foreninger er stærke i at rådgive deres medlemmer med specifikke problemer.

Og atter andre foreninger er mere orienteret mod de pårørende.

I år kan du blandt andet møde LEV, headspace, ADHD og ULF Ungdom – du får lige en kort introduktion, så du ved, hvad du kan finde:

4

”headspace – nogen at tale med” som er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år.

Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser. ”headspace – nogen at tale med” findes i 18 byer: Aabenraa, Aalborg, Albertslund, Ballerup, Billund, Esbjerg, Fredericia, Gentofte, Greve, Horsens, Helsingør, Herlev, Herning, Hvidovre, København, Odense, Roskilde og Rødovre.

Landsforeningen LEV er en privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshæmning, pårørende og andre interesserede. I LEV får du et socialt og aktivt netværk. Foreningen har også en del rådgivning.

ADHD-foreningen arbejder for at forbedre forholdene for mennesker med ADHD og deres pårørende. En vigtig del af ADHD-foreningens arbejde er at sprede viden om ADHD til mennesker med ADHD, deres familier, de professionelle, som i deres arbejde møder mennesker med ADHD, samt til befolkningen generelt.

Endelig kan du møde ULF Ungdom. Læs om forkvinden for ULF Ungdom længere omme i bladet. Her fortæller hun også, hvad det er ULF Ungdom er gode til.

Ikke alle foreninger har haft mulighed for at deltage på alle messer, hvis du ikke finder dem kan du nemt google dem.

AspIT

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

Tjek ASPIT.DK

- Uddannelsen til fast job

er

h Find os

DK .

T I P S A Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

DU FINDER OS 10 STEDER I DANMARK

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

Vil du være én af dem, så kontakt os - se aspit.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

• Aalborg • Skive • Aarhus

• Vejle • Esbjerg • Aabenraa

• Odense • Rønne • Høje Taastrup • Næstved

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Af Morten Hansen

Niveaudelt undervisning i praksis

”Undervisningen var tilpasset til mig.

Lærerne havde meget bedre tid, så jeg kunne få den hjælp, jeg havde behov for,” fortæller Lea Söderhamn Pedersen, der efter to år på Gram Efterskole er klar til at komme videre i voksenlivet. I første omgang er det HF, senere venter jurastudierne… men sådan var udsigten ikke før Gram.

I 2017 var Lea en af de bærende kræfter, da Gram Efterskole rejste rundt på en lang række messer. Blandt andet på Ud i Fremtiden. ”Det er jo et bevis på, hvor meget jeg har udviklet mig. I starten var det virkelig grænseoverskridende – socialt havde jeg svært ved at skulle møde nye mennesker. Det første år på skolen blev jeg trænet i at møde nye – for eksempel ved langsomt at få ansvaret for rundvisninger og på andet året var jeg så klar til at rejse med rundt på messerne.” ”Faktisk hjalp det, at det var for unge med særlige behov – så var vi lidt mere ligeværdige…” siger Lea, der ikke har en

6

diagnose, men fik personlige problemer oven i de sociale problemer og samtidig med at hun havde faglige problemer i form af ordblindhed og talblindhed. Det hele kulminerede med, at hun var mere eller mindre uden for skolesystemet. ”Det var næsten tre år, hvor jeg ikke gik i skole, men så kom jeg på Gram for at tage 9. klasse. Og det blev også til 10. klasse". ”Jeg havde problemer både fagligt, personligt og socialt. Men efter to år på Gram er jeg videre og det skyldte meget

den måde de griber det an på. Der bliver taget hensyn den enkelte, til det jeg har behov for, for at udvikle mig.” Sådan forklarer 18 årige Lea Söderhamn Pedersen sin udvikling og fortsætter: ”Klasserne er mindre og derfor er der bedre tid til den enkelte. Det mærker man virkelig.” I to år var hun elev på Gram Efterskole. I dag går hun på HF og om et par år er det jurastudierne… men det var ikke udsigten, da Lea begyndte på Gram Efterskole.

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

elev og klasserne er væsentligt mindre end i den almindelige folkeskole. ”Jeg gik i klasser med 12 – 13 elever, så pludselig var der fokus på det, jeg havde brug for. I det daglige er det ikke noget man rigtig tænker over. I folkeskolen er der jo 28 - 30 elever i hver klasse, så man forsvinder jo lidt i mængden.”

Om Gram Efterskole Læs mere om skolen her: www.gram-efterskole.dk

Gram Efterskole er med på alle 8 Ud i Fremtiden messer. Her er billeder fra sidste år, hvor Lea var landet rundt sammen med efterskolen.

”Jeg har ingen diagnose, men jeg har haft problemer derhjemme og min bedste ven begik selvmord. Så det var både personligt, fagligt og socialt – havde ikke gået i skole tre år før jeg startede på Gram… Jeg pjækkede i 6 og 7. og i 8. på en anden efterskole – men der var de lige glade så jeg sov det hele væk.” ”Det er jo slet ikke alle elever på Gram, der har særlige behov, slet ikke. Altså min værelseskammerat på andet år – hun havde ingen ting – helt normal. Men der er plads til os, som måske har lidt at slås med ved siden af. En ting der har betydning er, at vi ikke er så mange elever – vi er kun omkring 70 – så man lærer alle at kende og føler sig tryg, fordi det ikke er for stort…”

Fremtiden ”Jeg vidste jo godt hvad jeg ville inden efterskolen, men det var ikke rigtig inden for rækkevidde. Det fungerede rigtig godt med de små klasser. Det har hjulpet på alle tre punkter mere end forventet,” siger Lea og henviser til sine sociale, faglige og personlige problemer, der fyldte det meste, da hun startede på Gram Efterskole, hvor undervisningen er tilpasset hver enkelt

”Mange af eleverne har brug for tid alene… og det bliver der tage hensyn til…. Hver aften er der aktiviteter – to eller tre forskellige… klatre, spille fodbold, fitness, gå tur med en lærer – meget forskelligt…” fortæller Lea Söderhamn Pedersen

Studentereksamen for unge med

AUTISME / ASPERGERS SYNDROM Paderup Gymnasium optager i foråret 2019 en ny årgang på den særlige gymnasielinje for unge med autisme / aspergers syndrom.

Vi optager 12 elever i klassen.

Forløbet er 3-årigt og fører frem til en almen studentereksamen (stx).

Hent vores brochure på www.paderup-gym.dk

Apollovej 64 • 8960 Randers SØ • Tlf. 8641 6677 www.paderup-gym.dk

7

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

På den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) på Hans Knudsen Instituttet er de specialister i at skabe gode og inkluderende ungdomsmiljøer, som ruster unge med særlige behov til et selvstændigt ungdoms- og arbejdsliv. For 21-årige Magnus Korsgaard Street (yderst til højre) har fællesskabet på uddannelsen været afgørende.

Han har netop gennemført den treårige STU og starter i job som gartner til august.

(Foto: Hans Knudsen Instituttet.)

Af Morten Hansen

Nordsjælland får nyt uddannelsestilbud til unge med særlige behov

Alle har ret til et arbejdsliv. Det gælder også de unge mellem 16-25 år, som er psykisk sårbare, har generelle indlæringsvanskeligheder eller lider af autisme eller ADHD. Sådan lyder budskabet fra HKI, der har succes med at skabe et godt afsæt for de unge på det treårige STU-forløb. 50 procent af STU-eleverne kommer nemlig i beskæftigelse eller ordinær uddannelse efter endt STU hos HKI, hvilket er langt flere end landsgennemsnittet på 37 procent.

Hidtil har Hans Knudsen Instituttets STU holdt til på Glentevej i Københavns Nordvestkvarter, men nu har HKI valgt også at udbyde uddannelsen i Nordsjælland, da HKI allerede har et godt samarbejde med en række aktører i regionen. ”Vi har haft nordsjællandske STU-elever helt fra starten i 2008, og vi ser det derfor som en god mulighed for at forankre os lokalt og sikre eleverne en kort transportvej. Desuden har vi et godt samarbejde med en række virksomheder i Nordsjælland, hvilket også tæller i forhold til at etablere sig i Hillerød,” siger Karsten Bendix, der er afdelingschef i Hillerød og daglig leder af HKI STU Hillerød.

8

Fællesskabet i centrum 21-årige Magnus Korsgaard Street afsluttede i juni sit STU-forløb på HKI i København. Han har indlæringsvanskeligheder, og for ham har det gjort en stor forskel at være tilknyttet Hans Knudsen Instituttet som STU-elev. Han er særligt glad for det fællesskab, der er på HKI: ”Tidligere havde jeg svært ved at tage initiativ til at tage kontakt til andre, og på første år gik jeg meget for mig selv. Men så talte jeg med min kontaktlærer om, hvad jeg kunne gøre. Hun sagde, at man for eksempel kan foreslå andre at gå i biografen. Jeg tog hendes råd til mig, og det fungerede med det samme. Der er en stemning her på HKI, der støtter op om den slags.”

Ambitionen om at opbygge et godt og trygt miljø for de unge, hvor de kan trives og udvikle sig sammen med deres kammerater, er en af de vigtigste målsætninger for STU på Hans Knudsen Instituttet. ”På HKI har vi god erfaring med at sammensætte små homogene grupper på tværs af de kognitive udfordringer – eksempelvis autisme, indlæringsvanskeligheder eller psykisk sårbarhed. Vi synes, det er vigtigt at fokusere på de unges fælles interesser, kompetencer og mål for uddannelsesforløbet. På den måde bliver der en større dynamik, end hvis de unge bliver sat sammen, fordi de eksempelvis alle sammen har autisme. Vi forsøger

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

også at få en god balance mellem piger og drenge i grupperne,” siger Karsten Bendix.

Fra pension til uddannelse Førhen fik de unge, der går på STU, typisk tilkendt en pension. En række reformer har ændret det billede, og nu ser man i stedet på udviklingsperspektiverne for den enkelte unge: ”Alle har ret til et arbejdsliv. De unge vil nemlig gerne dygtiggøre sig i nogle trygge rammer, hvor de kan få lov til at udvikle sig i deres eget tempo og få den hjælp, der skal til for at gennemføre en uddannelse,” siger den nye afdelingschef i Hillerød. Vi skal bistå med at lægge et solidt fundament, så den unge får et selvstændigt og aktivt ungdoms- og voksenliv.

For STU-elev Magnus Korsgaard Street lykkedes det at få afsluttet grundskolen i løbet af sit uddannelsesforløb på HKI.

”Det bedste ved uddannelsen har været fællesskabet og det, at vi har nogle rigtig gode lærere. Sidste år tog jeg min 9. klasses dansk-eksamen. Det var rart at få afsluttet grundskolen. Jeg fik også meget ros af min lærer, fordi jeg havde formået at sætte mig op til det og gennemføre det,” fortæller han.

Livet efter STU ”HKI er stærke, fordi vi har et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv. På den måde kan de unge i løbet af STU komme ud og gøre sig nogle erfaringer med arbejdsmarkedet og få styrket deres kompetencer. Vi har også gode samarbejder med en række uddannelsesinstitutioner, så STU-eleverne kan komme ud og prøve at være en del af livet på en uddannelsesinstitution,” forklarer Karsten Bendix.

HKI gør også meget ud af at have en god og løbende kontakt til de forskellige relevante myndigheder som jobcentre og socialforvaltning samt forældre og pårørende, så de

ASF–Klasse

på Aabenraa Statsskole - dit Hf-tilbud

unge ikke risikerer at falde mellem to stole, når de har afsluttet deres STU. ”Det er vigtigt, at eleverne henimod slutningen af deres uddannelsesforløb kan se, at der er nogle spor, som fører dem videre, så de føler, at der er en plan for deres videre færden, når STU-forløbet slutter,” siger Karsten Bendix.

For Magnus Korsgaard Street var det svært at skulle sige farvel til HKI. Han er til gengæld taknemlig for, at han ved, hvad han skal efter sommerferien: ”Jeg har været rigtig glad for at gå på HKI. Derfor er det lidt vemodigt at være stoppet med alle de venner, jeg har fået. Men samtidig er jeg også glad. Jeg var nemlig til jobsamtale i juni hos en virksomhed i Gentofte, der hedder Gartnerteamet. Jeg fik jobbet og skal starte i august. Det er rart, at der er ro på, fordi jeg nu ved, hvad jeg skal.”

Aabenraa Statsskole har en HF-klasse særligt for unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser / Aspergers Syndrom

- HF åbner for et bredt udvalg af videregående uddannelser.

- Din HF-eksamen afsluttes på samme niveau som andre HF-klasser.

Vi tilbyder dig: - Fast mentorstøtte af vores fuldtidsmentor.

- Max. 10-12 elever pr. klasse.

- Struktur og forudsigelighed i dagligdag og undervisning.

UDDANNELSE

MED UDSYN www.statsskole.dk Tlf. 74 62 23 11

9

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Gode beskæftigelses resultater

COWI-rapport:

lukker diskussion ”Der er ikke mere at diskutere,” siger Ole Bay Jensen, uddannelseschef for AspIT, på baggrund af en ny COWI-rapport, som undersøger AspIT’s effekt inden for fire områder. Konklusionerne er entydige. ”Der er ikke et tilsvarende tilbud som kommunerne kan henvise til. Og prisen på AspIT er ikke væsentlig dyrere end kommunernes egne tilbud og AspIT er blandt de billigste af øvrige tilbud. AspITs resultater er så meget bedre, at kommunerne ender med en gevinst på op i mod en million kroner pr. AspIT-elev i løbet af de femten første år.”

Af Morten Hansen Med ti skoler fordelt landet over på danske Erhvervsskoler, er AspIT et landsdækkende uddannelsestilbud for mennesker med autisme.

behov, men også med kompetencer der vurderes værdifulde af virksomhederne.”

AspIT er specialiseret i at uddanne mennesker med ASF inden for IT – altså informationsteknologi. Og netop denne branche har generelt svært ved at finde tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. Faktisk frygter man, at der vil komme til at mangle op mod 19.000 i 2030, hvis ikke man øger udbuddet.

”Sammenfattende vurderes dimittenderne generelt i høj grad at tilføre værdi til virksomhederne, ligesom næsten alle respondenterne vurderer det som sandsynligt, at deres virksomhed igen vil efterOle Bay Jensen, uddannelsesspørge en dimittend med AspIT chef for AspIT baggrund.”

Her er AspIT en af løsningerne. Og i forlængelse af Ud i Fremtidens fokus på STB – særligt tilrettelagt beskæftigelse er konklusionerne meget relevante. Rapporten har undersøgt fire aspekter ved AspIT’s indsats. Det drejer sig om, hvordan virksomhederne vurderer uddannelsen, hvor mange elever, der opnår beskæftigelse, effekten af AspIT i sammenligning med en kontrolgruppe og endelig en samfundsøkonomisk analyse af, hvad samfundet ud af det, rent økonomisk.

Ole Bay Jensen, der er uddannelseschef for AspIT er meget tilfreds: ”Rapporten stopper diskussionen om, hvorvidt vi opnår de resultater, vi påstår, vi gør. Det gør vi!”

Beskæftigelsen Vi begynder med beskæftigelsen, hvor rapporten viser, at en stor andel ender i varig beskæftigelse. Efter fem år er 60% af dimittenderne i beskæftigelse. Nogle i støttet beskæftigelse og næsten halvdelen i ordinær beskæftigelse.

Virksomhedernes vurdering Set fra virksomhedsperspektivet, så gør AspIT en meget positiv forskel, ifølge rapporten: ”(…) AspIT-uddannelsestilbuddet medvirker til at skabe kompetencer og plads på arbejdsmarkedet til en gruppe med særlige

10

Effekten af AspIT For at måle hvor stor effekten af AspIT er i forhold til beskæftigelsen, har man i rapporten sammenlignet med en kontrolgruppe. Kontrolgruppen er udvalgt, så den ligner AspIT eleverne mest muligt. Det vil sige samme diagnose, samme social baggrund etc. Og efter fem år er den samlede beskæftigelse tre gange højere for de AspIT-uddannede sammenlignet med kontrolgruppen. 60% er i beskæftigelse, hvor det samme kun gælder for 19% i kontrolgruppen.

Godt for samfundsøkonomien For samfundsøkonomien er det selvfølgelig rigtig godt, når en gruppe af mennesker flyttes fra passiv forsørgelse til at have et job. Det gælder uanset om der er tale om en ordinær ansættelse, ansættelse med eller anden form for støtte eller en beskyttet ansættelse.

Et aktivt jobliv har flere fordele end de rent økonomiske – når man bliver en aktiv del af samfundet, så er tendensen, at man bliver mindre syg og har mindre brug for støtte. Det er en positiv spiral, som blandt andet Økonomer uden grænser undersøger med Social Return On Investment-analyse (kaldet SROI).

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Denne effekt er ikke regnet med i COWIs AspIT undersøgelse. Alligevel er der penge at hente for samfundet. Rapporten konkluderer, at ”I løbet af (…) 15 år giver investeringen et samfundsøkonomisk overskud på sammenlagt knap 1 million kr. for hver 'gennemsnitlig' AspIT-deltager.”

Du kan møde AspIT på Ud i Fremtiden – messen for unge med særlige behov.

Rapporten hedder ”Samfundsøkonomisk analyse af AspIT” og er fra august 2018.

Du kan finde den på AspIT’s hjemmeside www.aspit.dk

STU & STB for personer med autisme.

Miljø samt affaldssortering Motion Haveafdeling IT værksted Faste ugentlige ture Kreaværksted Fotografi Kost og sundhed Høns og kaniner Træværksted Autoværksted I samarbejde med vores STU, sørger vi for vedligeholdelse og udvikling af faglige og personlige kompetencer.

Læs mere på www.vejby-bb.dk eller kontakt Ulla Møller-Christensen på 22471093 for flere oplysninger.

STU, Beskæftigelse og Bo-tilbud under samme tag.

11

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Ud i Fremtiden til Folkemøde på Bornholm I juni måned tog Magasinet for unge med særlige behov til Folkemøde. Vi sendte live fra et par interessant debatter. Du kan finde videoerne på vores facebookside: @udifremtiden

Autismecenter Syd udbyder uddannelsen

Klar TIL start

i Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev kommuner.

Uddannelsen retter sig aktuelt mod job i Fakta forretninger, men forventes snart målrettet mod også andre beskæftigelsesområder end dagligvareområdet.

Klar til start kan indgå som en del af den ”Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse” (STU).

Autismecenter Syd udbyder videre STU, hvor vi med afsæt i den konkrete uddannelsesplan for dig - jeres datter / søn søger at kvalificere målrettet mod et så selvstændigt liv som muligt. Autismecenter Syd har et bredt samarbejde med forskellige praktiksteder i Aabenraa Kommune. Vi har således en vifte af praktiktilbud, der kan bringes i spil.

Formålet med STU er opkvalificering af personlige, sociale og faglige kompetencer.

KOM OG HØR NÆRMERE I VORES STAND PÅ UDDANNELSESMESSEN.

12

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

På to ben mod horisonten

Sebastian har selv sparet op til græsslåmaskinen

Arbejdsliv og fritidsliv går hånd i hånd, for livet skal leves på to ben. Magasinet for unge med særlige behov har besøgt et sted, hvor filosofien netop er at gå på to ben. Stedet hedder Horisonten og udbyder STU, botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitetstilbud, ressourceforløb m.m. Vi tager en tur til St. Heddinge på det østligste Sjælland, nemlig Stevns.

Af Morten Hansen Ind ad døren i den gamle stationsbygning. Op ad trappen til første sal. Rundt om hjørnet og der er en ung mand i gang med at vaske gulvet. Grundigt og korrekt. Han smiler og rækker hånden frem med moppen i den anden. ”Jeg hedder

Sebastian, og jeg bor her. ” To værelser har han.

Sebastian er 23 år, afsluttede sin STU i 2016 og flyttede ind på Horisonten i St. Heddinge i marts 2018. Han er også

begyndt i beskyttet beskæftigelse. ”Jeg vil gerne noget vicevært-agtigt arbejde.

Ligesom min far. Jeg har infantil autisme plus lettere mental retardering.”

Sebastian fortæller, at han godt kan lide

13

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

arbejde som for eksempel at vaske gulv: ”Den slags arbejde, du ved. Det bedste er at slå græs!” Og så er vi på vej mod det lille lagerrum, hvor græsslåmaskinen er parkeret. ”Det er en Honda. Klippo.

Pro 21 SH. Classic” kommer det som en maskingeværsalve ud ad munden på Sebastian. Øjnene lyser op og man kan se, at nu er han i sit ES.

ankomsthal på stationen – men nu er samlingspunktet for både STU, botilbud og ledelse. Det hele smelter sammen i en behagelig atmosfære, hvor der er plads til alle og en kraftig følelse af, at her hører vi til smitter af…

”Jeg sparede selv op til græsslåmaskinen.

Den er professionel og jeg havde set på den længe. Men da vi endelig kom ned i butikken, så havde min far allerede betalt for den,” griner Sebastian. Han er stolt af maskinen og fortæller engageret og begejstret om de mange fordele, der er ved det professionelle stykke værktøj.

”Der er udfordringer i overgangen efter STU’en. Vi på STU’erne afleverer en kæmpe gave til samfundet – i form af et ungt menneske, som har lært nogle nyttige færdigheder… Og hvad sker der så? Vi ved det ikke altid, men nogle steder forsøger kommunerne at spare så meget som muligt, mens andre kommuner er mere fremsynede. For det kan være dyrt på den lange bane, hvis man sparer for tidligt… Derfor er jeg bl.a. begejstret for Ud i Fremtidens tema med STB – særligt tilrettelagt beskæftigelse,” siger Paw Koch og fortsætter: ”Hvorfor er STU’en egentlig kommunalt finansieret? Det gælder jo ikke for de andre ungdomsuddannelser. De koster jo også penge – det er i hvert fald ikke gratis at drive en ungdomsuddannelse. Men det er jo en anden kasse, som betaler. Og derfor ikke genstand for spareøvelser på samme måde som vores unge må sande, at de kan være.”

Da vi har studeret maskinen grundigt og alle de avancerede ting, den kan, så går vi ind i stationsbygningen igen. Egentlig er vi på vej for at få en snak med Paw Koch, der er forstander, men på vejen møder vi Xenia. Hun sidder i køkkenet og er ved at spise sin morgenmad. Det er lidt op ad formiddagen, hun har netop fået sommerferie efter at have bestået sin STU, en lille uge tidligere. Og på spørgsmålet ’hvad så nu?’ svarer hun: ”Jeg bliver boende her, jeg kan ikke bo selv og jeg er meget glad for både byen og stedet. Nu skal jeg lige have lidt ferie, så finder vi noget jeg kan lave,” siger Xenia, som også skal i beskyttet beskæftigelse på Horisonten, inden hun med en finger udpeger vejen til forstanderens kontor.

Det finder vi i hjørnet af fællesrummet – som er der, hvor der en gang har været

Problemer i overgangen efter STU

En netværks-STU: ”Et botilbud koblet på en STU løfter indsatsen markant. Det oplever vi dagligt her på Horisonten. Fordi det giver os mulighed for at komme hele vejen rundt om den enkelte ung – uanset hvad deres udfordringer er. Deres udbytte bliver simpelthen meget større.”

”Vi bruger byen meget. Det er vigtigt, at de unge bliver integreret i lokalsamfundet. Så vi laver fx ikke et motionsrum her i bygningen.

Næh, vi bruger det lokale fitnesscenter, som ligger 200 meter den vej. Og vi har praktikpladser over hele byen, både egne og eksterne. De skal jo passe til den enkelte ung.

Men mere fokus på overgangen efter STU’en, det er bare så afgørende. Det forsøger vi så at gøre her, og vi har faktisk rimelig god succes med det, fordi det tænkes ind i hele forløbet.

Det kræver selvfølgelig en helhedstænkning og fremsynethed i kommunerne, men generelt har vi heldigvis et helt fantastisk fagligt samarbejde med dygtige fagpersoner hele vejen rundt,” forklarer Paw Koch. ”Inden du smutter skal du lige møde Hjalti.

Han er på vej, for at vise dig hvor han bor.

Nu, hvor han er færdig med sin STU.”

En tur i satellitten I en satellit, små fem minutters gang fra den gamle stationsbygning har Horisonten et bofællesskab. Tre lejligheder i et parcelhus med have og dyreanlæg.

Her bor Hjalti. Og jo – det staves med i til sidst. Hjalti har nemlig islandske aner ”Jeg er Asperger, jeg ved godt at man ikke bruger den betegnelse mere, men jeg synes stadig, at det er den mest præcise.” Hjalti drømmer om at blive pædagog. Siden han fik STU’en i hus har han gået på VUC for at erhverve en 9. klasses afgangsprøve, så han kan forfølge målet om at blive pædagog.” Det gode ved Horisonten er, at her kan jeg have fokus på det vigtige for mig! Og det vigtige er,

14

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

at jeg arbejder hen i mod mit mål om at blive pædagog, selvom det tager noget tid, ” forklarer Hjalti.

Om Horisonten Horisonten holder til i Store-Heddinge, hvor den tidligere stationsbygning er ombygget til et kombineret STU og Botilbud. Stationen er Horisontens hovedbygning, men som så mange andre helhedstilbud, vokser der flere og flere satellitter frem. Fx en egen butik, et møntvaskeri og inden længe også et bo- og bekæftigelseshus.

Du kan læse mere her: horisonten.dk

Du kan møde Horisonten på messerne Ud i Fremtiden i Rødovre, Hillerød og Slagelse. Men du vil også kunne møde lignende bosteder og STU'er på messerne.

Hjalti, der har islandske aner, er netop blevet færdig med sin STU.

AspIN

Vi er ikke som de andre.

Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen?

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdr – så gi´ d enne idé inger videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underunder viser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

15

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Fra grundskolen til voksenlivet – med særlige behov Ud i fremtiden – bogen for unge med særlige behov udkommer hvert år og 10. årgang er netop kommet på gaden. Reglerne ændres løbende og der opstår nye muligheder og tilbud. I bogen får I en samlet oversigt over jeres muligheder, rettigheder og hvad I kan gøre for at komme videre.

Også hvad I kan gøre, hvis noget går skævt og der skal klages.

Af Morten Hansen I Magasinet for unge med særlige behov møder vi ofte unge og deres forældre, som må kæmpe sig igennem en jungle af benspænd og forhindringer, når de skal finde ud af, hvilke muligheder og hvilke rettigheder de har og hvad de selv skal gøre og hvad de selv kan gøre.

Meget sjældent får vi historien, hvor det bare glider helt perfekt. Og netop det faktum er årsagen til at Forlaget KSI hvert år udgiver Ud i fremtiden -bogen

for unge med særlige behov, der er delt op i kapitler, så du kan slå ned der hvor du befinder dig eller har behov for det.

Et særligt behov kan være mange ting.

Her i magasinet har vi tidligere defineret gruppen som: Et særligt behov kan være et fysisk eller psykisk handicap; en diagnose, som gør at den unge har nogle behov, som ligger ud over, hvad et ‘almindeligt’ barn eller ungt menneske har behov for, for at kunne fungere i dagligdagen. Måske gør et fysisk handicap, at man har brug for et hjælpemiddel, det kunne for eksempel være en kørestol. Det kan også være, at man har brug for hjælp til at læse - altså ordblindhed. Andre har en diagnose, som gør, at de har brug for at hverdagen er indrettet på en bestemt måde, det kunne være ADHD eller autisme. Det kan også være, at den unge er på et lavere udviklingstrin end den pågældendes alder viser. Måske er man sent udviklet mentalt eller fysisk, måske er udviklingen gået i stå.

Der er mange aspekter i overgangen som

man skal tage hensyn til. Måske er man ikke i stand til at bo helt alene, men har behov for støtte i dagligdagen. Samtidig ændres regler og lovgivning løbende.

Ud i fremtiden -bogen for unge med særlige behov indeholder oplysninger om opholdssteder og bosteder, hjælpemidler til dagligdagen og undervisningsbrug, rådgivning, samt jobmuligheder i enten beskyttede værksteder eller socialøkonomiske virksomheder.

"Alle unge med særlige behov har retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse."

Bogen for unge med særlige behov kan hjælpe dig med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud. Her er fx oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb. Men også information om job- og karrieremuligheder efter et gennemført STU-forløb.

Hvor går den røde tråd i dit liv?

På Marjattas STU vægtes det individuelle og det sociale element lige højt i uddannelsen.

Når man er ung og skal finde sin plads i livet, er det vigtigt at focusere på at få afklaret – hvem er jeg?

– hvad drømmer jeg om at nå i livet?

– hvad kan jeg selv – hvad skal jeg have hjælp til?

På Marjattas STU får du udfordringer både til hoved, krop og sjæl.

16

På det individuelle udviklingsplan arbejder vi med: – Motivationskort – Sangkor (både sangterapi og fælleskor) – Håndværk (træsløjd, filteteknikker, symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, køre-kort til golfvogn, glas, smedning, design) Marjatta Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje Tlf. 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk www.marjatta.dk

På det sociale udviklingsplan arbejder vi med: – Årstidsfester – Skuespil – Studietur – Virksomhedsbesøg – Sport og bevægelse

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Bogen omhandler bl.a.: samtlige ungdomsuddannelser for unge med særlige behov beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter en beskrivelse afnmålgruppen Ud i Fremtide ov unge med særlige beh for gen bo en grafisk oversigt over det danske uddannelsessystem dler om mul igsær lige beh ov” han bogen for unge med pe unge med n – uddannelsesplanen ”Ud i frem tide et eksempel på e for den store grup gels æfti besk og ighe der else sam me vifte af mul hed erne for udd ann ikke har helt den der er, tels sæt tion sned funkTilrettelagt har. te Særlig Beskæftigelse STB fles de nels er som for ungdom sud dan og sene re også beudd ann else, boli g Regionale oversigt over uddannelsessteder og botilbud, valg om forskel ige van et meg rege l sam men med er Det af den unge, som fes find e træf skal ftige lse, der og regl er, man skal r skæ else emm best af herunder STU-tilbud, specialefterskoler, produktionsog er en jung le der Og . rene æld rund t i. frie fagskoler ighe d mul har ikke der ov omfatte r unge, med sær lige beh e unge har et rets Gru ppe n af unge sudd ann else . Diss orte t STU . en ordi nær ungdom for at gen nem føre sudd ann else – fork dom ung gt ttela sær ligt tilre krav på en 3-år ig beh ov. Bogen taunge med sær lige ler, n i udd ann else n af else n fra alle vink STU er hjør nest ene gen nem går udd ann og STU i nkt spu spla n, inds tillin g, ger derfor udg ang vidu elle udd ann else und ervi s, n til STU, den indi atio lbud visit boti r og nde heru udd ann else g, koo rdin erin g af ung dom sud dan besl utni ng, just erin gen opta gels e af STU, afbr yde lse og regi ster ove r udning stim etal let på har et omfatte nde en Bog et. apir ncep nels en og kom pete et. for STU i hele land dan nels esst ede r inde lse man ge ung e i forb g bliver aktu elt for boli n r og har et ege om Spø rgsm ålet fors kell ige bofo rme de går nem gen t. Bog en til STU . med STU -for løbe især i tilkn ytni ng lbud i hele land et, regi ster ove r boti n, nog le i fort sat tide frem i re ud skal den unge vide fors kell ige forEfte r afsl utte t STU en gen nem går de i beskæfti gels e. Bog re sned sæt tels er and , tion else funk ann udd for unge med er hed ulig esm pe unges gels mer for beskæfti foku s på den ne grup er, der har sær ligt hed som virk aler og omt det. arke vej ind på arbe jdsm grun dbogen for sær lige beh ov” er enli bogen for ung e med dsko len og ind i voks ”Ud i frem tide n – peri ode n fra grun når ne, ldre foræ den unge og rett e. vet skal læg ges til

... og meget andet relevant information i et let og forståeligt sprog.

Bogen kan bestilles på vores hjemmeside ua.dk

9 sær lige beh ov 201 en for ung e me d Ud i Fre mti den - bog

• • • • • • •

geGE unUN FOR GEnNfor boge – BO med særlige behov

HOV

MED SÆRLIGE BE

Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online

m er vil d g i d r o -F

Fra grundskolen til

voksenlivet

HOS OS ER DER PLADS TIL FORSKELLIGHEDER! Individuelle uddannel uddannelsesforløb kombineret med følgende linjer: - STU Social - STU PUK - STU Erhverv - STU Landbrug - STU Køkken Læs mere på www.n-s-v.eu

NÆSTVED SOCIALE VIRKSOMHED

gt a l tte else e r l i Særlig T nn a d d u ... e Ungdoms r e

For lag et KSI

0-0-5 ISBN 978- 87-9 9844

2019

Pris kr. 244,- inkl. moms og forsendelse.

17

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Meget af min tid går med at møde medlemmerne – tage ud på en skole eller et bosted for at fortælle om ULF – ligesom på Sjællandsfestivalen.

Ensomhed og venner - noget mange unge udviklingshæmmede kender til…

… ”jeg brænder for at skabe relationer mellem unge udviklingshæmmede. Jeg ved fra mig selv, at det kan være svært at finde venner, når man går i en specialklasse.”

Af Morten Hansen Hun er 22 år og fast i blikket, når talen falder på de personlige ambitioner: ”Min ambition er, at jeg kan være med til at skabe et bedre liv for andre unge med særlige behov!” Rikke Sørensen er nyvalgt formand for ULF Ungdom. I fire år vil hun arbejde for at unge udviklingshæmmede får bedre vilkår. Og efter de fire år? ”Jeg kan jo nå en periode mere på fire år inden jeg bliver 30 og dermed for gammel til at være i ULF Ungdom, ” smiler hun, inden vi tager fat på en af hendes mærkesager: Ensomhed og venner. ”Jeg brænder for at skabe relationer mellem unge udviklingshæmmede, for jeg har set gnisten i deres øjne, når vi mødes. Jeg har set hvor glade de bliver af fællesskabet og jeg har følt det selv – hvor vigtigt det er, at man har venner og kan være sammen… Måske er man ensom, jeg

18

ved jo selv at det kan være svært at finde venner, når man går i en specialklasse. Så er der måske ikke så mange muligheder.

Jeg har selv følt mig ensom.”

Med sin personlige erfaring, en kæmpe portion energi og et engagement, der blænder de fleste hun møder på vejen, taler Rikke sig varm på sine mærkesager: ”En anden mærkesag – mobning – det har jeg også oplevet selv, måske ikke så meget som andre, men det er et stort problem, som vi hele tiden kæmper for at løse. Derfor har vi også kurser om mobning.”

Rikke fortæller begejstret om en medlemsaften, de for nyligt har afholdt i ULF Ungdom: ”Fællesskabet er det vigtigste – det lyste ud af øjnene på deltagerne – de var glade for selskabet og fællesskabet.

Det er ikke særlig tit, at der er mulighed for at få sådanne oplevelser, når man er udviklingshæmmede,” siger Rikke.

Rikke og ULF Ungdom vil ud og møde medlemmerne, derfor kommer de med rundt på nogle af UD i Fremtidens messer i løbet af september og oktober 2018. ”Det er vigtigt, at vores medlemmer har mulighed for at møde os – face to face (ansigt til ansigt). Men vi skal også have fat i nye medlemmer… Vi har mange gode tilbud til unge, understreger Rikke. ” Medlemmerne kan være venner med mig på Facebook.” Hendes Facebook-navn er: Rikke Ulf www.facebook.com/rikke.ulf.96 ”Jeg var heldig at have forældre med mange resurser. Nu ved jeg at andre ikke har de samme resursestærke forældre.

Derfor er ULF Ungdom en rigtig god mulighed for at få nogle resurser. Vi er frivillige, men vi kan gøre en forskel,” slutter Rikke….

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

arbejder med denne målgruppe, om hvordan man bedst muligt skaber rammer, som fremmer at mennesker med udviklingshæmning og andre med særlige behov kan tage ansvar og opnå selv- og medbestemmelse.

Inspiration til vigtige valg, når man bliver voksen

Som inspiration kan man på hjemmesiden www.hvembestemmerminfremtid.dk høre tre unge udviklingshæmmede fortælle om deres fremtidsdrømme for bolig, uddannelse og job.

Om ULF Ungdom

Det koster 125 kr. om året at være medlem.

Find venner og kærester

Mennesker med udviklingshæmning og andre med særlige behov kan søge efter venner og kærester på vores datingside www.knuus.dk.

Seksualrådgivning

En gang om ugen sidder en borgervejleder klar ved telefonen hos ULF til at rådgive og vejlede, hvis du har spørgsmål om sex og kærester. Det er hver mandag kl. 15-17, du kan ringe til Rådgivningen på 3048 4688. Du kan også sende en mail på bettina@ulf.dk.

Politisk rådgivning

Vi rådgiver mennesker med udviklingshæmning og alle, som

Ferier

I samarbejde med ULF Ferie tilbyder vi pædagogfrie ferie, hvor mennesker med udviklingshæmning og andre med særlige behov tager af sted til udlandet sammen med en gruppe frivillige støttepersoner. Det kan f.eks. være ferieture til Skagen, Paris, Mallorca, Costa Del Sol, Thailand og mange andre steder. Se mere på www.ulf-ferie.dk ULFs hjemmeside opdateres løbende. Ud over disse mange muligheder organiserer de lokale kredse mange aktiviteter rundt i landet for medlemmer i ULF. Det kan være informationsaftner, debatmøder med politikere eller andet, som vi gerne vil arbejde med, men også sociale ting, så som bowling- eller biografture.

Læs mere her: www.ulf.dk eller på Facebook, søg ULF Ungdom: www.facebook.com/ULF.Ungdom

19

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Magasinet for unge med særlige behov og Ud i Fremtiden sætter fokus på særligt tilrettelagt beskæftigelse. I dette nummer har vi besøgt et vandrehjem, hvor en stor del af driften foregår som særligt tilrettelagt beskæftigelse.

STB på Faxe Vandrehjem

En af Danmarks ældste socialøkonomiske virksomheder ligger i Faxe. Siden 1990 har vandrehjemmet – med den fantastiske udsigt – været et sted, hvor mennesker med særlige behov har deltaget aktivt i arbejdslivet. Særlig tilrettelagt beskæftigelse i praksis. Det gør de stadig, og flere af de ansatte har været en del af virksomheden i mere end 20 år.

Af Morten Hansen De ansatte er med i alle dele af arbejdet for at holde driften. De vasker linned og håndklæder. De deltager i madlavningen, der ledes af en kok, ekspederer kunderne i caféen, er tjenere ved spisningen og i et af møde lokalerne er en af de ansatte ved at dække op til et kursus. Der skal stå det rigtige antal stole med glas, kuglepenne, blokke og så videre. ”Bestillingssedlen skal være korrekt. Hvis vi har skrevet, at der skal være 44 pladser til kursister, så er der det. Ikke 43 eller 45.

På den måde løser de opgaven meget korrekt. Og det er jo til at arbejde med,” smiler Morten Romme, der er administrerende direktør for Faxe Vandrehjem. ”Altså jeg er daglig leder og med mange forskellige steder, hvor der er behov for det.”

20

Martin Bo Larsen hedder den ansatte, der er ved at gøre mødelokalet klar. I 17 år har han taget bussen de 25 km fra Præstø til Faxe for at passe sit job på vandrehjemmet. ”Jeg er tjener, service i cafeen kan ekspedere, jeg kan hjælpe lidt til over det hele, hvor der er behov for det.” fortæller Martin Bo. Han er pertentlig i gang med at forberede mødelokalet. ”Jeg blev lært op som tjener af den anden Martin.

Martin viser mig vej til caféen, hvor Martin Riis er ved at vaske gulvet.

De unge…?

I Caféen er Martin Riis i gang med gulvmoppen. Han er den, der har været ansat næst længst. ”Siden 1997,” fortæller han.

Han viser Magasinets udsendte videre rundt og forklarer om udbygningerne, der er kommet over flere omgange gennem

årene. ”Altså der hvor Morten har kontor, der var der tidligere sovesal.” Rundturen fortsætter og på personalestuen møder vi Mariann. Hun er ved at gøre rent. Som journalist på Magasinet for unge med særlige behov, begynder jeg at tænke, vi skulle egentlig skrive om nogle unge. Mariann er over 70. ”De sagde jeg ikke måtte arbejde mere, da jeg blev pensionist. Men det ville jeg!!!” Men dels, så er der unge ansatte og i praktik – de har bare ferie, da magasinet kommer forbi. Dels så var dem vi møder unge dengang de blev ansat.

Det er altså et sted, hvor folk bliver hængende og de er glade for at være der – det mærker man tydeligst når de begynder at fortælle om deres arbejde. Meget engageret!

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

I maj 2018 åbnede Café Udsigten. Selve udsigtspunktet, hvor man kan se hele kalkbruddet, hedder Prismet og blev indviet i efteråret 2017. Og lige bag ved prismen har Café Udsigten udendørsserveringen. Herfra kan man nyde udsigten, men også se Geomuseet og Kanten, der er en biograf – lige på kanten af kalkbruddet.

21

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Og der er ingen tvivl om, at lige netop denne gruppe har fundet en niche, hvor de bidrager til samfundet og gøre deres del af arbejdet. Og de kan li’ det!!!

Mariann overtager tjansen med at vise journalisten rundt, vi skal godt nok gå lidt hurtigt for hun vil hurtigt tilbage til sin opgave. Gennem køkkenet, og så skal jeg lige se udsigten over kalkbruddet inden vi går ned af trappen under huset og Mariann overlader mig til en ny kollega.

I kælderen er Peter Pedersen i gang med at ordne vasketøjet. Han fortæller ihærdigt om sit arbejde og også at han har frasagt sig tjener-tjanserne – de er blevet for hårde. Hvor længe har du egentlig arbejdet her? Et smil breder sig fra øre til øre, Peter slår ud med armene ”Lige efter nytår har jeg været her i 25 år.”

Vi følges ad op i køkkenet, hvor han lige ordner en stålskål samtidig med, at vi begge får en snak med Tanja, der er ved at varme maden til frokost.

Fokus på kursus og cafégæster I forbindelse med etableringen af udsigtspunktet, gennemførte virksomheden en

22

større opbygning. Cafeen blev etableret, så man både udendørs og indendørs kan nyde udsigten. ”Vi har både fester og gravøl. Og nu vil vi gerne have flere gæster om dagen, som dagskurser, seminarer, busudflugter eller lignende. Det vil passe godt ind i vores cafédrift”, forklarer Morten Romme. Faxe Vandrehjem har fine møde- og kursusfaciliteter, er relativt billige og samtidig får man den fantastiske udsigt med i købet. ”Selvfølgelig er det en balanceakt at drive en socioøkonomisk virksomhed.

Og bestyrelsen har troen på, at investeringen med Café Udsigten og terrassen i denne forbindelse er det helt rigtige for virksomheden. Opstarten af caféen kan vi i hvert fald ikke klage over,” siger Morten Romme. ”Vi håber at kunne tiltrække flere gæster i caféen, men vi skal også have flere ansatte, både i beskyttet beskæftigelse og i ordinær beskæftigelse,” forklarer Morten Romme. Caféen har bl.a. Dagens Ret på menuen i perioder, hvor man meget billigt kan få et varmt måltid mad. ”Det har ikke været så populært her i sommervarmen, men når det bliver lidt køligere håber vi, at mange af byens pensionister

vil komme forbi i middagsstunden og få et solidt, billigt måltid mad.” ”Vi har en virksomhed som efterhånden er en bred vifte: Det er selve driften af vandrehjemmet, cafeen, selskaber og ikke mindst den sociale del – De fleste i vores team er i beskyttet beskæftigelse. Min opgave er, at få alle de dele til at smelte sammen til en enhed.”

Faxe vandrerhjem og Café Udsigten er fantastisk og stedet er arbejdsplads for en gruppe mennesker med særlige behov. Her er dagens hold samlet foran indgangen. Yderst til højre direktøren Morten Romme.

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Historien om Faxe Vandrehjem Den 22. juni 1938 åbnede Faxe Vandrehjem.

Indtil 1990 ejede Faxe Erhvervsforening vandrehjemmet. Men den 1. maj 1990 blev der skabt noget helt unikt på daværende tidspunkt, vandrerhjemmet blev arbejdsplads for psykisk udviklingshæmmede. Det gjorde Faxe Vandrehjem kendt over hele landet og der er lavet flere fjernsynsudsendelser fra vandrehjemmet.

I dag er drives stedet som en erhvervsdrivende fond.

Du kan læse mere her: danhostelfaxe.dk/den-sociale-virksomhed

Det lille vandrehjem 84 senge fordelt på 42 værelser. En del af personalegruppen består af 13 ansatte i beskyttet beskæftigelse og et antal varierende STU-elever i praktik. Ved siden af ligger Geomuseet og Kanten.

- et helhedstilbud for udviklingshæmmede • STU for interne og eksterne elever.

• Det pædagogiske arbejde bygger på Rudolf Steiners helsepædagogik.

• Vi tilbyder forløb, hvor eleverne arbejder på værksteder med køkken og have, vævning, håndarbejde, kommunikation og årstiderne.

• Vi tilbyder eleverne: Eurytmi, maleterapi, motion, studieture, virksomhedsbesøg og årstidsfester.

Se mere på hadruplund.dk Skriv til info@hadruplund.dk Eller ring til os på 8655 0809

23

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

90%

i job efter uddannelsen

”Ejerskab og følelsen af at kunne byde ind med noget på et arbejdsmarked er vigtigt. For det er jo det, der er meningen med det – at de skal have et arbejde bagefter,” siger Lone Guldbæk Karlsen, uddannelsesleder på Havredal Praktiske Uddannelser.

Af Morten Hansen Havredal Praktiske Uddannelser har i mange år haft succes med at uddanne unge med særlige behov samt at sikre, at de også kommer i arbejde efter endt uddannelse. ”Vores succes bygger på, at vi er autentiske,” siger Lone Guldbæk Karlsen. Derved menes, at den teoretiske undervisning som hovedregel foregår i praksis – for eksempel mens man kører traktor, eller mens man arbejder i malkegraven. ”Det at komme til et sted, hvor undervisningen tager udgangspunkt i, hvordan det er at arbejde på en rigtig arbejdsplads – det virker,” konstaterer Lone.

Individuel tilpasning Men det er ikke nok, at man tilbyder de unge et koncept.

Skolens erfaring er, at man skal lytte til, hvilke interesser og ønsker den unge selv har og bygge uddannelsen op omkring dette. Når den unge har en interesse, der matcher en af skolens linjer, og når skolen formår at tilpasse uddannelsen til den enkelte unge, så lykkes det som regel. ”Så vi tilpasser hele tiden uddannelsen til hver enkelt ung,” forklarer

24

Lone og fortsætter: ”Det bliver utrolig individuelt, hvordan deres uddannelser bliver.”

Uddannelse til livet Samtidig arbejder skolen med de unges sociale kompetencer og deres færdigheder i forhold til at bo selv efter endt uddannelse. Den unge uddannes derfor til livet og ikke kun til arbejdsmarkedet. ”De fleste af vores unge bor på skolen og deltager derfor også i botræningen,” fortæller Lone.

Her lærer man om, hvad der skal til for at kunne bo selv, for eksempel oprydning, rengøring, madlavning, tøjvask, økonomi og så videre.

Herudover hjælpes den unge til at etablere et meningsfuldt fritidsliv. På den måde arbejder skolen med tre vigtige livsdomæner for hver enkelt ung: at bo selv, at arbejde og at have et fritidsliv. ”Når disse tre domæner spiller sammen og understøtter hinanden, skabes der trivsel hos den unge. Vores oplevelse er, at dette helhedsorienterede fokus sammen med det autentiske miljø og den individuelle

tilpasning udgør grundlaget for vores succes,” siger Lone.

Jobbet findes under uddannelsen De unge bor på skolen under uddannelsen, men når der er et halvt år tilbage, flytter den unge i egen bolig det sted i landet, hvor den unge gerne vil bo. Her etableres den unges nye liv med bolig, job og fritid. ”Så de flytter fra os, men er stadig i vores hænder,” siger Lone og fortsætter: ”Vi har den gave, at den unge stadig er

skrevet ind på vores uddannelse, mens de afprøver jobbet. Det gør, at vi kan hjælpe den unge i gang i tæt dialog med arbejdsstedet og sikre, at de får en god start på deres nye liv.”

Havredal Praktiske Uddannelser er et samlet helhedsorienteret uddannelsessted for unge med særlige behov i alderen 1625 år. De unge kan have boglige og specifikke indlæringsvanskeligheder. Du kan møde dem på messen i Herning.

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Fakta om Havredal Praktiske Uddannelser Havredal Praktiske Uddannelser er et samlet, helhedsorienteret tilbud med den overordnede målsætning at støtte og vejlede de unge frem mod en tilværelse som ligeværdige og aktive medborgere med en så stor grad af selvhjulpenhed, som deres individuelle potentialer rækker til. Målsætningen er desuden at klargøre eleven til arbejdsmarkedet på de rette vilkår samt at sikre eleven en bolig, der matcher dennes behov med særligt fokus på et socialt og professionelt netværk og et aktivt og meningsfuldt fritidsliv.

Målgruppen for Havredal Praktiske Uddannelser er unge med særlige behov i alderen 16-25 år. De er ofte bogligt svage og har typisk generelle indlæringsvanskeligheder.

Havredal Praktiske Uddannelser har tre forskellige uddannelser: landbrug, grøn pedelmedhjælper og butiksmedhjælper. Butiksmedhjælper bliver man uddannet til i samarbejde med Skelhøje Købmandsgård.

Bo/Skole/Job

– Det virkelige liv på hver sin måde – Til unge over 18 med behov for en særlig indsats - på vej mod uddannelse eller beskæftigelse.

Havredal Praktiske Uddannelser er desuden godkendt efter lov om erhvervsuddannelser, så de unge kan få bevis for gennemførsel af landbrugsuddannelsens grundforløb og 1. hovedforløb. Har de unge gennemført begge dele sammen med praktikken, vil de være faguddannede landbrugsassistenter.

Alle uddannelserne kan tages som en STU, men Havredal Praktiske Uddannelser tilbyder også ressourceforløb, revalidering, EGU og erhvervsafklaring.

Skolen har samarbejde med over 50 lokale firmaer, landbrug og institutioner, hvor de unge løbende er i praktik som en del af deres uddannelse.

Havredal Praktiske Uddannelser har p.t. aftaler med 28 kommuner, og der er løbende optag.

Du kan læse mere her: www.havredal.dk

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård VI UDBYDER: ● Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder og høns.

➢ Botræning (interne) ➢ Hjemmevejledning (eksterne)

● Køkken, her produceres dagligt mad til skolens elever. Catering ud af huset.

➢ Udviklingsorienterede forløb målrettet uddannelse eller job

● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel. ● Hesteskole, hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste.

o Virksomhedspraktikker o Skole

Det er muligt at tage traktorkørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser.

Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

● Mølleri, der maler markens afgrøder.

Stavangervej 9 8600 Silkeborg 86 80 45 22 info@boskolejob.dk www.boskolejob.dk

● Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde. ● Kreativ, hvor der laves brugskunst. ● Natur og jagtpleje.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

25

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

KORT NYT – MESSEUDGAVEN 2018 - KORT NYT - MESSEUDGAVEN 2018 - KORT NYT - MESSEUDGAVEN 2018

Sjællands Festivalen Ud i Fremtiden – magasinet for unge med særlige behov, deltog i Sjællands Festivalen i slutningen af maj måned. Hvert år mødes et par tusinde unge med særlige behov til to dage med musik og festlig stemning. Vi sendte live fra nogle af koncerterne.

Du kan stadig finde videoerne med for eksempel Birthe Kjær eller Thomas Helmig, hvis du går ind på vores facebook-side @udifremtiden

ULF Ungdom: 5 år er grænsen for udredning Med et borgerforslag forsøger ULF Ungdom at få sat et loft over den tid, det tager at blive udredt. Grænsen skal være fem år: ”Vi i ULF synes, at der er et problem med ressourceforløbene, som de er i dag. De er så omfattende og krævende, at man bliver nedbrudt undervejs. Og det er svært at vide, hvornår man bliver færdig med det og kan komme videre med sit liv. Flere af vores medlemmer oplever, at ressourceforløbene bliver forlænget igen og igen, det er opslidende og man får følelsen af, at man ikke gør det godt nok, at man ikke dur.”

”Det er vigtigt, at forløbene tager hensyn til den enkelte, og der hvor man er i sit liv, og ikke presser en over grænsen. Borgeren skal inddrages, og det skal være lettere at forstå, hvad der sker og hvorfor. Og man skal kunne stole på, at man ikke bare forlænges igen og igen.”

Hvis forslaget får samlet 50.000 underskrifter inden den 23. oktober 2018, så er Folketinget tvunget til at behandle forslaget.

Du kan se forslaget og underskrive med NemID her: www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-01084

Retten til uddannelse: Når børn med handicap ikke går i skole Institut for Menneskerettigheder sætter i denne rapport fokus på regelsættet, der regulerer skolevægringssager, og analyserer hvorvidt barnets rettigheder er sikret, når barnet ikke magter at gå i skole.

Undersøgelsen fokuserer på sager om børn med autisme spektrum forstyrrelser (herefter autisme) og/eller ADHD, da denne

gruppe i mødet med undervisningsmiljøet i den almene folkeskole kan føre til forværring af barnets trivsel. Det kan betyde, at barnet er hjemme i lange perioder uden undervisning.

Du kan finde rapporten her: https://menneskeret.dk/udgivelser/retten-uddannelse-naar-boern-handicap-ikke-gaar-skole

Har du en god historie?

Basen STU er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge i alderen 16-25 år.

Vores målgruppe består af unge med forskellige psykiske vanskeligheder så som angst, autisme, OCD, depression, skolevægring og isolationsproblematikker o. lign. Basen har egen psykolog og psykiater, og vi tilbyder en struktureret undervisning med klare mål samt løbende evaluering.

På Basen STU har vi et tæt samarbejde med VUC, som gør det muligt at tage enkeltfag via e-learning. Basen STU tilbyder desuden tre erhvervsrettede linjer: IT & Multimedie, Køkken & Sundhed samt Science & Teknologi, hvor der bl.a. er mulighed for at komme i intern og ekstern praktik.

www.basenstu.dk 26

Basen STU & EUA Strandboulevarden 122, 3. sal i København Basen Nord STU & EUA Søndervangen 51 i Birkerød

Tip os gerne, hvis du sidder med en historie som kunne være interessant for andre at læse om. Du kan ringe til os på eller sende en mail på og det er selvfølgelig også muligt at skrive til os på Facebook.

Tlf. 2448 0023 og redaktion@ua.dk

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Vejle 2014

Bertel Haarder åbner, som Undervisningsminister, den første Ud i Fremtiden messe i 2009.

Krummebæk 2009. Kom og mød dem i år.

I 2018 er det 10. gang at Ud i Fremtiden

– messen for unge med særlige behov rejser rundt i Danmark.

Her har vi samlet et par gode minder.

Bertel Haarder åbnede den første Ud i Fremtiden messe i 2009. Den gang var der kun én messe. I årene efter spredte messerne sig til resten af landet. Siden 2017 er der årligt otte messer fordelt jævnt ud over Danmark.

AspIT har været med på samtlige Ud i Fremtiden messer. Her er det deres stand fra Aarhus i 2015. Du møder dem også i år.

I 2018 har vi også armbånd til de besøgende

Her et oversigtsbillede fra Slagelse-messen i 2017. Gram Efterskole kan du også møde i år.

27

2019 UDGAVEN ER UDKOMMET d særlige behov

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige hed erne for udd beh ov” han dler ann else og besk om mul igæfti gels e for den funk tion sned sæt store grup pe ung tels er, der ikke e med har helt den sam for ungdom sud me vifte af mul dan nels er som ighe der de fles te har.

Det er meg et vans keli ge valg om udd ann else, boli skæftige lse, der g og sene re også skal træf fes af beden unge, som æld rene . Og der rege l sam men er en jung le af med forbest emm else r rund t i. og regl er, man skal find e Grup pen af ung e med sær lige beh ov omfatte r ung for at gen nem føre e, der ikke har mul en ordi nær ung ighe d dom sudd ann else krav på en 3-år . Diss e unge har ig sær ligt tilre ttela et rets gt ungdom sudd ann else – forkorte t STU .

STU er hjør nest ene n i udd ann else n af unge med sær ger derfor udg ang lige beh ov. Bog spu nkt i STU og en tagen nem går udd heru nde r visit atio ann else n fra alle n til STU, den indi vink ler, vidu elle udd ann besl utni ng, just else spla n, inds erin g, koo rdin erin tillin g, g af udd ann else ning stim etal let og boti lbud , und på STU , afbr yde ervi slse og gen opta nels en og kom pete gels e af ung dom ncep apiret. Bog sud dan en har et omfatte dan nels esst ede nde regi ster over r for STU i hele land et. udSpø rgsm ålet om ege n boli g bliv er aktu elt for man med STU -for løbe ge ung e i forb inde t. Bog en gen nem lse går de fors kell regi ster over boti ige bofo rme r og lbud i hele land har et et, især i tilkn ytni ng til STU .

Efte r afsl utte t STU skal den ung e vide re ud i frem udd ann else, and tide n, nog le i fort re i beskæfti gels sat e. Bogen gen nem mer for beskæfti går de fors kell ige gels esm ulig hed forer for unge med og omt aler virk funk tion sned sæt som hed er, der tels er har sær ligt foku s på vej ind på arbe den ne grup pe jdsm arke det. unges

for unge med særlige behov

Ud i frem tide n -bo gen for ung e me d sær lige beh ov 201 9

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge me

– BO boge GEnNfor FOR unUN geGE MED SÆRL IGE BEHOV med særlige beho v

”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er ÅRGANG meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978- 87-9 9844

0-0-5

Fra grundskolen

til voksenlivet

2019

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier og professionelle

For lag et KSI

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige den unge og foræ beh ov” er grun ldre ne, når peri dbogen for ode n fra grun dsko vet skal læg ges len og ind i voks til rette . enli -

0

NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

BOGEN OMHANDLER BL.A.: • Beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • Beskrivelse af målgruppen • Regional opdelt oversigt over STU-udbydere, specialefterskoler og botilbud

• Målgruppen for STU • Vejledning om STU • Visitation til STU - indstilling, beslutning, justering • STU-forløbet fra start til slut

Bogen for unge med særlige behov kan hjælpe dig med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

BOGEN KAN BESTILLES PÅ ua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.