Magasinet – for unge med særlige behov - Sommer 2018

SÆRLIGE BEHOV TIDEN.DK M E R F I D U

: a m e T t Stor ilrettelagt

rligt T æ S B ST tigelse Beskæf

M: LÆS BL .A. MEREsoO ciale fordele

ion giver • Sundhed: kost og mot lads gt tilrettelagt arbejdsp rli sæ en på g sø be på • Tag med ing med Special Skills • Uddannelsesvejledn ts messer og andre • Motionsdag, efteråre med særlige behov aktiviteter for unge

2018

VI SES TIL EFTERÅRET: AARHUS – AABENRAA - HERNING - VEJLE - ODENSE - HILLERØD - RØDOVRE - SLAGELSE

SOMMER 2018

MAGASINET FOR UNGE MED

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Velkommen til 2018’s sommerudgave af Magasinet for unge med særlige behov Vi har en masse spændende på programmet i dette nummer. Særligt to emner fylder meget: Det ene er motion og sundhed. I september kommer Motionsdagen for unge med særlige behov, og derfor har vi i magasinet, sat fokus på emnet. Det viser sig, at der er flere fordele udover de velkendte (bedre helbred, mere energi osv.). Motion kan nemlig føre til en højere grad af deltagelse i samfundet. Meget interessant og vigtig viden! Nu kan det jo være svært at komme i gang, derfor har vi lavet værktøjskassen, hvor vi guider læserne hen til nyttige og interessante ‘værktøjer’, der kan gøre hverdagen lettere. I dette nummer handler værktøjskassen om, hvordan du ændre dine vaner.

tigelsesformer, unge med særlige behov kan ende i, enten efter en STU eller en af de mange andre uddannelser. Hvis man altså er så heldig at få en uddannelse.

Det andet emne, som fylder meget, er vores tema om Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse - STB. Et begreb som Ud i Fremtiden og Magasinet for unge med særlige behov har opfundet og indfører som en samlet betegnelse for de mange forskellige beskæf-

2018 byder på mange arrangementer, som henvender sig til de unge med særlige behov eller måske deres pårørende. Vi fortæller om nogle af aktiviteterne, så du kan bl.a. læse om Sjællandsfestivalen og Special Skills. Vi præsenterer også Motionsdagen for unge

Begge dele går vi i dybden med på de følgende sider.

Der sker mange ting inden for vores område, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal lede, hvis man vil følge med i udviklingen. Så derfor kan du nu tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du hver måned for nyhederne direkte i din indbakke. Bare gå ind på www.udifremtiden.dk og klik på tilmeld nyhedsbrev.

med særlige behov. Og endelig, så byder efteråret igen på ikke mindre end otte gange Ud i Fremtiden - messen for unge med særlige behov. Otte byer får besøg, så du finder let en messe i nærheden af, hvor du bor. Faktisk er det tiende år i træk at Ud i Fremtiden afholdes af forlaget KSI. Næste nummer af Magasinet for unge med særlige behov kommer til september. Det er messe-udgaven, som både udkommer som onlinemagasin og i en trykt version. Kan du ikke vente så længe, så besøg vores hjemmeside, hvor vi løbende præsenterer gode og relevante historier. Bare tilmeld dig nyhedsbrevet, så får du automatisk besked, når der er nyt. Du kan selvfølgelig også følge med på vores facebookside @udifremtiden - her deler vi alle historier og relevante artikler.

God læselyst!

Morten Hansen, redaktør af Magasinet for unge med særlige behov

INDHOLD

STB Tema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3-14 Hvad sker der efter STU’en . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 STU: Behov for nytænkning! Derfor STB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 STB i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 En mor fortæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Status på FGU-forliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Ud i Fremtidens store Motionsdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Motion, sundhed og de gode sideeffekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Kosten er ekstrem vigtig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hvordan ændrer man sine dårlige vaner? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Hvem er de unge med særlige behov? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 10 år med Ud i Fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Special skills sætter helt nye standarder for uddannelsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI Tangmosevej 87 G 4600 Køge Telefon: 5627 7444 www.udifremtiden.dk www.facebook.com/ udifremtiden

2

REDAKTION Redaktør: Morten Hansen (DJ) Telefon: 2448 0023 redaktion@ua.dk

ANNONCER

Kim Strandsø, ks@ua.dk Kim Ingwersen, kim@ua.dk

LAYOUT

Vestergaards.com

UDIFREM

TIDEN.D

K

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

Hvad sker der efter STU’en?

I løbet af de 12 år, der er gået siden, har et hav af unge med særlige behov gennemført en STU. Hvad sker der egentlig bagefter?

“Når vi kommer rundt i landet, så hører vi tit, at der mangler beskæftigelsesmuligheder, når de unge er kommet igennem STU’en. Det virker som om, de efter en velgennemført uddannelse, mangler muligheder for at komme videre. Men det er kun noget jeg siger på baggrund af mine oplevelser og samtaler med mange forskellige mennesker, når vi hvert efterår er på turné rundt med Ud i Fremtiden - Messen for unge med særlige behov,” siger Kim Ingwersen.

Samme indtryk får man, hvis man læser debatten på Ud i Fremtidens facebookside. Her er der også kritik af, at STU’en nogen gange virker uden at have et beskæftigelsesmål efter uddannelsen.

ET EKSEMPEL:

Tusindvis af unge med særlige behov har gennemført en STU. Nu sætter vi fokus på, hvad der sker efter den særlig tilrettelagte uddannelse. “På baggrund af vores erfaringer rundt i landet, mener vi, at der skal laves et nyt initiativ - STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse - som en opfølgning til STU’en. Det er der behov for,” siger Kim Ingwersen.

Af Morten Hansen Den 4. maj 2006 vedtog alle Folketinges partier et beslutningsforslag, der pålagde den daværende regering at fremsætte et lovforslag om et lovfæstet krav på en

treårig ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Det endte med det vi kender som STU’en, der blev endelig vedtaget den 1. juni 2007 - af et enstemmigt Folketing.

“Problematikken i at de unge efter endt STU ofte ikke får en beskæftigelse er helt og holdent kommunernes mangel i at tænke en rød tråd fra STU til beskæftigelse. I mine øjne tænkes der ofte ikke den unges kompetencer ind - kompetencer som den unge burde lære og udvikle under en STU. I min kommune kan de unge studere kunst, musik mm. som liniefag men de kan ikke efterfølgende få et job indenfor disse fagretninger. Hvis de unge kan få et tilbud om beskyttet beskæftigelse indenfor gartneri, hvorfor ikke have en fagretning på STU indenfor dette fag? Jeg fatter ganske enkelt ikke, at der ikke stilles større krav til STUen - og krav om en rød tråd fra STU til beskæftigelse.” facebook kommentar af Tina Magling den 31. marts 2018. Tina Magling uddyber sit indlæg i artiklen ”Behov for nytænkning” som du kan læse på de følgende sider.

Og i september 2017 kom Undervisningsministeriets evaluering af STU’en, som også nævner problemer med overgangen til livet efter STU’en. (Du kan læse en grundig gennemgang af evalueringen i sidste nummer af Magasinet for unge med særlige her Klik her!

LÆS MERE!

3

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

Viljen til Job I marts 2018 lancerede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kampagnen Viljen til job. “Mange borgere med handicap står i dag uden for arbejdsmarkedet – på trods af at de har en høj arbejdsevne og gerne vil arbejde og bidrage. Det skal vi gøre noget ved! Nogle af de store udfordringer er manglende viden om de kompenserende ordninger, der kan hjælpe i jobbet, og fordomme om, at borgere med handicap ikke kan arbejde og er besværlige at have ansat.

Vi tror på, at der kan skabes en vilje til at ændre på det. Og det skal informationskampagnen Viljen til job bane vejen for.

Gennem viden, information og gode eksempler opfordrer vi mennesker med handicap, virksomheder og jobcentre til sammen at gøre en indsats. Det handler i høj grad om at se muligheder frem for udfordringer – ressourcer frem for begrænsninger.”

Klik her!

LÆS MERE!

I sidste nummer af Magasinet for unge med særlige behov beskrev vi de kompenserende ordninger. Dem kan du genlæse her: Klik her!

LÆS MERE!

8., 9. og 10. KLASSE EN KREATIV EFTERSKOLE NIVEAUDELT UNDERVISNING SPECIALUNDERVISNING RUMMELIGHED PERSONLIG UDVIKLING faglig udvikling PLADS TIL FORSKELLIGHED

Kunst Adventure Musik e-sport Medie MadKunst En almen efterskole med tilbud til unge med adhd, autisme o.l.

WWW.Gram-efterskole.dk

4

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

STU: Behov for nytænkning! Derfor STB Der er behov for at nytænke STU’en. Især skal der være fokus på tiden efter STU - den svære overgang til livet efter endt uddannelse. Fra flere sider vokser kravet om nytænkning.

Af Morten Hansen “Der er behov for nytænkning her! Vi skal være kritiske overfor, hvad der foregår. STU’en er en god idé, men vi skal være opmærksomme på, hvad der virker og hvor det ender henne,” siger Lene Hatt, cand. pæd. psyk., der sidder i Klagenævnet for Specialundervisning under Ankestyrelsen. Hun har beskæftiget sig med dette område både politisk og fagligt i mange år. Først som visitator i Storstrøms Amt, senere kontorchef i Næstved Kommune.

Forældre på banen Lene Hatt bakkes op af Tina Magling, der har en datter, som nu har gennemført en STU, men det var ikke uden kvaler: “Jeg synes ikke man kan være det bekendt. Vi var igennem et langt forløb. Kommunen ville kun give ét tilbud til vores datter.

Tilbuddet var primært rettet mod, at hun ville få nogle kompe-

AspIN

tencer i fritiden. Der var ikke fokus på, hvad STU’en skulle føre til,” siger Tina Magling og fortsætter: “Der mangler en rød tråd, så de unge får nogle kompetencer, de kan bruge bagefter. Kommunen ville aldrig slippe af sted med at lade normalt udviklede unge gå og hygge sig i tre år,” begrunder Tina Magling.

Efter en lang kamp lykkedes det at få datteren på ‘det rigtige’

Vi er ikke som de andre.

Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen?

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdr – så gi´ d enne idé inger videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

5

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

tilbud i en nabo kommune, og i dag har datteren arbejde. “Det virker formålsløst.

Jeg ser alt for ofte, at de unge med særlige behov bliver spist af med noget uacceptabelt, uden hensyn til deres fremtid,” siger Tina Magling.

Hvad er det vi uddanner dem til?

“Jeg har set alt for mange eksempler på ligegyldig arbejdsprøvning. Hvad er det vi uddanner dem til? Eller er det bare en ny type opbevaring, som vi har set flere gange før?” spørger Lene Hatt retorisk.

Ifølge Lene Hatt, så var Broknudeprojektet en væsentlig inspiration til STU’en. I Broknudeprojektet uddannede man flere unge med særlige behov i begyndelsen af årtusindet. “Dem jeg var med til at uddanne blev piccoliner, de kunne for eksempel dække bord og rydde af efter møder. Der er jo ingen grund til at højt betalte aktiveringmedarbejdere bruger deres tid på sådanne opgaver. Alle har behov for at være betydningsfulde for andre. Jeg hentede de to fra beskyttede beskæftigelse. Og det viser sig, at de havde flere ressourcer end man troede. Sådan er det tit! De kan mere end de og vi tror,” siger Lene Hatt. Og ikke nok med det: “Vi

6

havde en mentor på under hele forløbet, også efter uddannelsen. Det er vigtigt, at man støtter hele vejen. Vi skal være sikre på, at der er et firma i den anden ende, som vil aftage produktet.”

Consentio: Meget komplekst “Der er i høj grad mere behov for overgangen til livet efter STU’en, det slår evalueringen fra sidste år jo fast. Det bliver nævnt som en massiv problematik.

Det er meget komplekst, ansvaret ligger i de enkelte kommuner, og der er stor forskel på, hvordan man gør,” siger Henrik Friis, der er formand for STU-foreningen Consentio, der har 70 STU-udbydere som medlemmer.

“Hvad fører STU’en til? Der står jo i loven at en STU kan føre til beskæftigelse eller videre uddannelse. Det er blot en mulighed, men for hovedparten af STU-elever, er der uddannelse i bosituation, samfund og fritidsliv, der er i fokus. Derfor er Dansk Folkepartis forslag meget fint,” siger Henrik Friis og henviser til det beslutningsforslag, som var til første behandling i Folketinget, den 26. april.

Forslaget er fremsat af Dansk Folkeparti.

“Consentios holdning er, at vi skal have mere fleksibilitet. Forstået på den måde, at der er 5000 STU-elever, så der skal være 5000 planer. Vi skal have et tæt samarbejde med Jobcentret. Grundlæggende, så er menneskesynet på STU’erne og Jobcentrene meget forskellige. I STU systemet har vi fokus på anerkendelse og udvikling af den enkelte unge, på Jobcentrene er menneskesynet at man skal teste og prøve grænser af. Det kan være en meget hård overgang, hvor mange STUstudenter falder igennem,” siger Henrik Friis og fortsætter: “Det skal ændres politisk, der er ingen entydig tilgang. Og der er vidt forskellig forskelle regionalt. Ansvaret ligger hos kommunerne og de griber det an meget forskelligt.”

Politisk forsøg på at gøre det bedre Dansk Folkeparti har også fokus på tiden efter STU’en, derfor stillede partiet et beslutningsforslag, som blev behandlet den 26. april i Folketinget. I bemærkningen til forslaget hedder det: “Formålet med dette beslutningsforslag er at målrette og kvalitetssikre de STU-tilbud, som de be-

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

siger til Magasinet for unge med særlige behov: “En opfølgning på STU’en er en stor prioritet for mig. Mennesker med handicap er nemlig en meget værdifuld arbejdskraft. Og det er en arbejdskraft, som virksomhederne skriger efter i øjeblikket. Jeg glæder mig derfor over, at beskæftigelsesministeren har igangsat kampagnen Viljen til job, som er en kampagne, der arbejder målrettet for, at vi skal have flere borgere med handicap i arbejde. Opsvinget skal også komme borgere med handicap til gode.”

rørte unge tilbydes i kommunalt regi, og at sikre kontinuitet og gennemskuelighed af uddannelsestilbuddene for de implicerede unge og deres forældre. Endvidere er hensigten med beslutningsforslaget at give de unge, der gennemfører en STU, og som kan få udbytte af videre uddannelse, en adgang til erhvervsrettede uddannelsestilbud i form af en overbygning til STU’en.”

“Der er en stor udfordring i forhold til overgangen fra STU til livet efter med beskæftigelse, pension, flexydelse eller hvilken ordning, der nu er rigtig. Det er også et element i vores beslutningsforslag. Man kan sige, at der på den måde er mange former for “Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse”. Jeg er ikke sikker på om vi behovet at opfinde en ny benævnelse, for jeg tror egentlig, at de muligheder som findes godt kan dække behovet.

Det handler mere om hvordan vi bruger mulighederne. Men det er noget jeg gerne vil arbejde videre med, siger Jens Henrik

Thuelsen Dahl til Magasinet for unge med særlige behov.

Regeringen støtter ikke forslaget Socialdemokratiet støtter intensionerne, men vil ikke være med til at pålægge regeringen at ændre uddannelsen, men vil godt være med til at diskutere ændringer. Argumentet er, at DF’s forslag ikke er finansieret. Regeringen støtter heller ikke forslaget, men Venstres politiske ordfører på området, Anni Matthiesen,

Hverken de radikale eller konservative mødte op, men både Alternativet, Enhedslisten og SF støtter forslaget.

Jacob Mark (SF) sagde fra Folketingets talerstol, at han støtter ideen om et særligt tilrettelagt jobforløb - altså STB. Forslaget bliver henvist tl videre behandling i uddannelsesudvalget - Magasinet for unge med særlige behov følger sagen.

Livet er alt for kort og alt for vigtigt til, at du ikke får det bedste ud af det - hver dag!

Småskolen Søgårdhus byder velkommen til et anderledes skoletilbud...

Småskolen Søgårdhus er en skole for 15 unge i alderen 14-18 år, der tilbyder udfarende og sejrsbekræftende programflader.

På Søgårdhus vil du få masser af nye oplevelser, du vil komme i gang med skolefagene på en ny måde og du vil få nye kammerater.

Småskolen Søgårdhus

Flensborg Landevej 23 - Søgård - 6200 Aabenraa - tlf. 74 68 78 29 - www.soegaardhus.dk

7

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

STB i praksis

Hvordan fungerer en særligt STB-arbejdsplads?

Magasinet for unge med særlige behov har besøgt et sted, hvor medarbejdergruppen rummer både en tidligere STU’er, en fleksjobber og et par stykker i beskyttet beskæftigelse.

Af Morten Hansen

8

opvasken, men når jeg er færdig, så kan vi snakke sammen,” lover Egor.

Derimode har Tobias tid til at tale, han venter på at chefen bliver klar - de skal ud at hente materialer til dagens opgaver.

“Ja, vi skal have fat i en bordplade i dag,” siger Tobias, der er 29 år, bor på et bosted på midtsjælland. “Jeg er her hver tirsdag og onsdag. Fire timer hver gang. Mit job er indkøb, male, ordne haven, plante blomster og sådan noget.”

I Nykøbing Sjælland har et cafeteria specialiseret sig i at beskæftige en bred gruppe af mennesker med særlige behov. Til daglig producerer køkkenet blandt andet skolemad til forskellige skoler, cafeteriaet har åbent for hallens brugere og er samtidig et pizzaria, hvor folk fra nær og fjern henter en pizza. Om aftenen er stedet en ala carte restaurant. Det hele drives på kommercielle vilkår, men cafeteriaet har fire til fem medarbejdere, hvor beskæftigelsen er særligt tilrettelagt.

“Tidligere har det ikke fungerede optimalt for mig. Det her er det sted, der har fungerede bedst, her har jeg været i et år, her er alle glade og der er ingen sure miner,” forklarer Tobias, der netop har rundet et år i job hos sin chef, der også hedder Tobias.

Livskvalitet og arbejdsglæde Klokken ti er der morgenmøde, hvor dagens opgaver bliver gennemgået over en kop kaffe. Der bliver grinet og kærlige drillerier flyver over bordet, mens dagens program bliver gennemgået.

Det tager kun ti minutter, så er alle klar til at gå i gang med opgaverne.

28 årige Egor, der for et par år siden gennemførte en STU, haster ud i køkkenet. Han har ikke tid til at tale nu. “Jeg skal lige klarer

Forandringen er stor En fra bostedet, der kender Tobias godt, fortæller med Tobias’ tilladelse: “Det giver ham livsglæde, livskvalitet og noget indhold i livet. Han er super stolt, når vi kommer hjem, der bliver pludselig noget at tale om. Og faktisk er dette det første job han har beholdt. Vi kan tydeligt mærke en forandring, hverdagen bliver lettere at komme igennem.”

“I øjeblikket arbejder jeg to dage om ugen, men jeg håber at jeg snart får lov til at få mandagen med også, siger Tobias. Hans drøm er, at han får lov til at arbejde her alle hverdage.

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

Fleksjobber klarer salaten Salaten, der skal bruges i løbet af dagen, bliver snittet hver formiddag af Jeannette, som er i fleksjob. “Jeg er her 12 timer om ugen, det er det, jeg kan klare,” siger Jeannette. Hun er 58 år og har snart arbejdet i cafeteriaet i et halvt år. “Det er så godt at komme væk hjemmefra i nogle timer hver dag ellers havde jeg nok gravet mig ned i et sort hul, mentalt,” forklarer Jeannette.

Hun lider af gigt, knogleskørhed, astma og KOL

Hvad kræver Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse?

Tobias Jensen har ansvaret for personalet, han driver cafeteriaet sammen med Felix, som står for produktionen og salget.

“Jeg har mit eget område. Jeg snitter salaten, der skal bruges resten af dagen, du ved agurker, tomater, salat og så videre. Og så skal jeg sørge for at området fra disken og bagud til køkkenet er i orden. Der skal fyldes op, holdes rent og så videre. Det er mit ansvar. Og det er godt, for når jeg går hjem, så ved jeg, at tingene er i orden og de kan klare sig resten af dagen. Jeg har gjort min del.” Jeannette går videre med salaten.

Han har mere end 15 års erfaring. Uddannet på Sankt Hans, hvor han igennem ti år havde ansvaret for aktivitet- og beskæftigelse internt.

God stemning - eller meningsfuld hverdag Køkkenet leverer som sagt skolemad til forskellige skoler. I dag kører to af medarbejderne med ud med maden. Egor har klaret den første del af opvasken og tager derfor med for at bære maden ind på en skole i en naboby. Det samme gør Verner. Han er en mand i 50’erne, der også bor på et bosted og får førtidspension. Opgaven tager en times tid, og da de er tilbage, fortæller Egor og Verner om deres arbejdsliv, over en smøg på terrassen:

“

“Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse er en rigtig god idé. Vi forsøger at gøre det i praksis her. Stedet er § 103 godkendt, hvilket betyder at vi er godkendt som beskyttet værksted,” uddyber Tobias Jensen.

“Socialpædagogisk støtte er nødvendigt. De kan levere en arbejdsindsats, men skal af og til guides. Og støtten er vedvarende medmindre, at medarbejderen udvikler sig nok. I STB er det nødvendigt med et element af udvikling af STB-medarbejderen, skal udvikles løbende. På det almindelige arbejdsmarked udvikler arbejdsgiveren sine medarbejdere efter behov. Og medarbejderne tager sig af sin egen udvikling, hvis de kan se perspektiver i det. Måske få et bedre job, hvis man tager et kursus. Men denne gruppe, de har brug for støtte til udviklingen.

Beskæftigelsen udvikler dem, og er der tid nok, så kan de ende med at være helt selvkørende. Men det kan ikke lade sig gøre på en kort bane som seks måneder eller tre år.

Det kan være at det tager 20 år komme der til,” forklarer Tobias Jensen.

Der er nogle ressourcer vi kan høste, som vi går glip af som samfund.

Egor: “Jeg er her hver dag undtagen onsdag, jeg tager selv bussen.”Egor har tidligere taget en STU, arbejdet i cafeteriaet i et par år og bor på et bosted. Kollegaen Verner supplerer: “Jeg synes det er udemærket. Det er meget godt at have nogle forpligtelser. Jeg er fast på at vaske bordene af. Nogle gange kører jeg også med ud, når skolerne skal have mad, som idag.”

“Jeg kan godt li’ at komme her. Det er godt at snakke med de andre, møde andre mennesker,” siger Egor. Verner nikker anerkendende: “Det er bedre at have adspredelse end bare at sidde derhjemme og høre på alt det sludder. Det er det samme hver dag.” To gange om ugen - hver tirsdag og onsdag fra 10 - 14 passer Verner sit job i cafeteriaet.

Pausen er slut og Egor går tilbage til sit domæne: Opvasken. Her bestemmer han. “Jeg gør det automatisk uden at de siger noget.

Det er mit ansvar, og jeg kan godt li’ det.” I løbet af sin STU lærte Egor at arbejde i køkken. Han fik hygiejnebevis og erfaring med de forskellige arbejdsgange. Det bruger han i dag. Egor fortæller begejstret om sine opgaver og viser ivrigt, hvordan tingene skal gøres.

Det skinner igennem hos alle medarbejderne, at deres job er meningsfuldt. De er glade og har svært ved at stoppe, når de hver især skal fortælle om deres dagligdag. Det er tid til, at manden bag den særligt tilrettelagte arbejdsplads forklarer, hvordan tingene gribes an:

“

Identitet er grundlæggende “Det identitetsskabende aspekt i beskæftigelsen er helt grundlæggende. At være til gavn for andre, være til nytte, det har vi alle sammen brug for, uanset om vi har særlige behov eller ej.

Her på stedet giver vi dem stille og roligt mere ansvar. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt det går og hvor meget ansvar den enkelte kan klare,” siger Tobias Jensen og fortsætter med en anden pointe: “Det er jo interessant, at der er en afsmittende virkning i andre dele af livet. Mindre tid til misbrug og kriminalitet - får pludselig noget andet at gå op i. Men jeg hører også - og har selv oplevet det på bosteder, at beskæftigelse gør, at den enkelte pludselig begynder at udvikle sig på andre områder, hvor de før ikke har vist ressourcer.”

“Der er nogle ressourcer vi kan høste, som vi går glip af som samfund. Du kan jo se her, at de løser reelle opgaver. Selvfølgelig kunne vi istedet have ansat en medarbejder, som uden videre kunne løse opgaverne, men på denne måde får vi beskæftiget fem mennesker,” forklarer Tobias Jensen, der i øvrigt er i gang med at starte en chokoladefabrik i Roskilde, som også skal drives med særlig tilrettelagt beskæftigelse.

9

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

En mor fortæller

Tina Magling har sendt Magasinet for unge med særlige behov dette indlæg i debatten om STU’en og STB’en. En personlig fortælling om oplevelsen af, hvordan ‘systemet’ fungerer i praksis: Af Tina Magling Den 26. april 2018 er jeg på vej til Christiansborg…. OK, lad mig starte med begyndelsen.

Jeg er mor. Mor til Mikkel og til Diana, og det er grundet det, som vi har oplevet omkring STUen til Diana, at jeg nu sidder i en stillekupé i toget på vej til København og Christiansborg for at overvære 1. behandling af et helt utroligt godt lovforslag.

Nemlig lovforslag B 96 om kvalitetssikring af STUen. Jeg har dog set, at ”mit” lovforslag er nr. 13. i rækken, mon det skal ses som værende uheldigt?

Før jeg fik min datter, havde jeg på ingen måde nogen præferencer til de udviklingshæmmede. OK - jeg havde i forbindelse med min uddannelse som pædagog et 14 dages forløb, med specialpædagogiske kursus, men så var det da også sagt.

Da jeg så fik min helt fantastiske datter, der viste sig at være udviklingshæmmet, så tænkte jeg, at min mand og jeg nok ikke skulle blande os, for diverse kommunale afdelinger vidste nok bedst – men hold da op, hvor tog vi fejl.

Chikaneret og mistænkeliggjort I takt med, at vores datter voksede op, stødte vi gang på gang på sagsbehandlere, pædagoger og andet ”fag”-personale, som på papiret var til for at guide os forældre i junglen af merudgifter, specialpædagogisk støtte mv, men hverken min mand eller jeg oplevede nogen former for hjælp, rent faktisk oplevede vi at blive chikaneret, mistænkeliggjort og så videre, i en sådan grad, at vi endte med at betale alle ekstra udgifter til vores datter selv.

Vi endte endda også med at tage hende ud af hendes specialskole, da de ikke ville tilgodese hendes behov, og vi valgte at søge udenfor kommunegrænsen, da der i vores kommune ikke kunne tilbydes et STU tilbud, som matchede vores datters interesser og ønsker, ja der var vi igen ”de besværlige forældre”. “Vi ønskede ikke dialogen, og vi ønskede ikke fællesskabet i kommunen….”

Intet kunne være mere forkert, men det er jo påstand mod påstand.

Men hvorfor sidder jeg så her i toget på vej til Christiansborg denne lidt blæsende dag sidst i april?

Jo, I min mands, min og ikke mindst i vores datters søgen efter en STU, oplevede vi en masse ”uddannelsessteder”, der bare ikke havde fokus på at give de unge nogle brugbare kompetencer som de kunne i deres fremtidige virke efter endt STU. Vi oplevede, at

10

de unge kunne studere kunst, idræt og musik, men efterfølgende var de ”dømt” til at arbejde i en §103 ansættelse i et køkken, værksted eller i et udeteam med at pille ukrudt.

Ingen faglige kompetencer - det skriger til himlen Vi hørte om efterskole STU, hvor de unge godt nok udviklede sig på det personlige plan, men efterfølgende skulle afprøves i diverse beskyttede jobs til stor gene for den unge hvilket også er psykisk belastende. At flere unge som jeg kender tillige er endt i §103 tilbud, som end ikke havde deres interesse, ja det skriger til himlen i vores optik.

Hvorfor ikke give den unge nogle faglige kompetencer? Hvordan kan man i dagens Danmark være dette bekendt? Hvordan kan kommunerne forsvare denne STU uddannelse, der blot set fra vores synspunkt er 3 år på parkering uden tanke for, hvad den unge har af interesse for sit fremtidige arbejde? Og hvorfor er der ingen forældre, der råber op?

Ville normalt udviklede unge stå model til en sådan ligegyldighed? Ville de acceptere en ungdomsuddannelse uden mål for fremtiden? Det tror jeg næppe.

Autisme og vild med IT, så...

KOM TIL ASPIT SKOLERNES DAG LØRDAG DEN 1. SEPTEMBER KL. 10.00 – 16.00

Overvejer du om AspIT er det rette forløb for dig, så kom på besøg.

Vi byder på kaffe, kage, snak med lærere og elever.

Kom forbi og hør om AspIT er noget for dig!

TJEK ASPIT.DK

- Uddannelsen til fast job Du finder os 10 steder i Danmark - find din lokale skole nedenfor:

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene.

Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

Aalborg • Skive • Aarhus • Vejle • Esbjerg • Aabenraa • Odense • Høje Taastrup • Næstved • Rønne •

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de.

Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

Vi glæder os til at se dig.

er

h Find os

DK ASPIT.

aspit.dk I aspit@aspit.dk I Telefon 33 34 49 01

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

Men hvad så med vores datter? Hun fik en STU på Glad Fagskole indenfor sit store interesseområde, og her oplevede vi alle en STU, der hang sammen og tog de unge alvorligt. Her kunne eleverne lære deres fag til bunden, da underviserne IKKE var pædagoger men faguddannet personale – noget som både min mand og jeg faldt for.

get – jeg har godt nok ikke fået noget svar retur, men formålet var også bare, at give politikerne et glimt af virkeligheden.

Da jeg ankom til Christiansborg, og blev visiteret og gennemlyst for diverse spande med rød maling, molotovcocktails og andet kasteskyts, begav jeg mig de 94 trapper op til tilhørerpladserne.

Jeg skal love for, at det gav varmen.

Det endte med, at vores datter tog sin STU på Glad Fagskole i Ringsted indenfor TV og medie, og blev efterfølgende ansat på TV Glad. Hun er nu afdelingens snapchat redaktør – og ja, jeg er virkelig stolt!

Jeg blev briefet om, at jeg ikke måtte læne mig ud over det lille rækværk, jeg måtte ikke komme med tilråb (som om jeg kunne finde på det…..) og jeg måtte ikke bruge blitz – men gerne skule ondt.

Men hvad med de andre unge, hvis forældre ikke har overskud til at kæmpe for deres unges rettigheder? Det er derfor, at jeg gik ind i kampen for at få ordnede forhold til de unge, derfor skrev jeg til politikere, for at gøre dem opmærksom på forholdene – og derfor sidder jeg nu i toget – på vej til Christiansborg.

Jeg fandt en plads på 1. række, og så ringede Folketingets formand (Pia Kjærsgaard) med klokken.

Jeg har aldrig overværet et møde i salen før, så jeg var ganske overrasket over, hvor meget uro, der var. Politikerne talte højt med hinanden, og Pia Kjærsgaard måtte da også bede om ro.

Hvordan kommer det til at gå? Ja, det må dagen vise. Jeg er i hvert fald klar til at høre debatten fra Folketingets tilhørerpladser. Det er et godt forslag – nu må vi se, om andre også er enige i dette.

Jeg har sendt en skrivelse til ordførerne i undervisningsudval-

Efter den første afstemning, gik mange af politikerne, hvorefter Pia Kjærsgaard mindede om, at der skam ikke var stemt færdigt endnu.

Der var ikke mange politikere tilbage i salen, da forslag nr. 12 gik på. Det handlede om forslag til lov om ændring af lov omkring kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til

DRØMMEN OM DIN FREMTID Mangler du hjælp til at finde rundt i de mange muligheder?

Du har en drøm, en interesse noget du gerne vil.

Måske har du svært ved at se hvordan det kan lykkes.

• Jeg tilbyder hjælp til at overskue muligheder i lovgivningen, for at netop det du ønsker kan blive virkelighed.

• Jeg er privat socialrådgiver med kendskab til STU, arbejdsmarkedet samt hjælpe- og støttemuligheder fra det offentlige.

• Jeg kan hjælpe dig med at finde vej i den offentlige Jungle for at virkeliggøre din drøm.

• Jeg har hjulpet flere unge med særlige behov og egenskaber, til at komme i gang med deres drøm om fremtiden.

12

JEG TILBYDER: Hjælp til at afklare muligheder vedr. lovgivning evt. at være din hjælp (bisidder) ved møder.

At hjælpe dig med danne et overblik over muligheder Det første møde er gratis.

KONTAKT INFO: telefon: 21 96 98 58 Mail: lone@socialjungle.dk

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

visse udenlandske børn og unge. Det var ellers yderst interessant at høre, men min fokus var nu rettet mod det næste punkt.

Endelig blev det tid til 1. behandling af lovforslag B 96 Jeg tog mig i at tænke, at det var bekymrende at så få politikere var tilbage i salen, når nu der skulle drøftes dette lovforslag, der er så vigtigt.

Og så startede det. Uddannelsesministeren åbnede med en briefing, hvor hun bla. sagde, at den evaluering af STU’en der var kommet sidste år, viste, at STU’en fungerede samt at kommunerne havde løftet opgaven optimalt (hvilket jeg nu ikke er helt enig i – mon vi har læst den samme rapport) Og så var der ellers debat.

Det var interessant at opleve, og jeg vil sige, at jeg er utroligt imponeret over, at der blev holdt pæn tone blandt talerne. Den eneste taler, der ikke helt havde forstået budskabet var en mand fra Socialdemokratiet. Han var positiv overfor lovforslaget, men mente, at DF, der var stillere af forslaget, manglede noget om økonomi, men som jeg kunne forstå, så tror jeg ikke helt, at han vidste, hvad han stod og talte om.

Derimod var både SF (deres uddannelsespolitiske ordfører var klar i talen, havde sat sig ind i sagen og formulerede sin/partiets

ASF-klasse på Aabenra Statsskole Aabenraa Statsskole har en HF-klasse særligt for unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser / Aspergers Syndrom

2018

SJÆLLANDSFESTIVALEN

- HF åbner for et bredt udvalg af videregående uddannelser.

- Din HF-eksamen afsluttes på samme niveau som andre HF-klasser.

Vi tilbyder dig: - ca. 12 elever i klassen eller et forlænget forløb i en større klasse.

- Struktur og forudsigelighed i dagligdag og undervisning.

www.statsskole.dk Tlf. 74 62 23 11

Bestil billetter allerede nu på www.billetnet.dk

DEN 30. OG 31. MAJ

Tjek det spændende musikprogram for

2018

SE MERE PÅ

www.sjaellandsfestivalen.dk

13

TEMA – Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse

politiske holdning rigtigt fint), Alternativet og Enhedslisten enige i lovforslaget mens Venstre – der lige havde en hilsen med fra de konservative om, at de heller ikke stemte for, og Liberal Alliance (de var virkelig helt væk og langt fra virkeligheden i deres argumentation… sorry) ville stemme imod, selvom der var positive takter, som ordføreren udtrykte det– men der blev dog sagt, at hvis lovforslaget blev lavet om til en beslutning, så ville partierne se på det efter sommerferien… hvad det så betyder for lovforslaget, er jeg desværre slet ikke inde i, men det var en oplevelse at overvære.

Det var ”interessant” at opleve Venstres ordfører. Hun var imod, men kunne dog se noget positivt i lovforslaget, men talte lidt om LEGOs specialafdeling, hvor hun havde inviteret ministeren over .. jamen kære politiker, LEGOs specialafdeling er jo ikke den eneste i landet. Men den betyder måske noget helt specielt og personligt for ordføreren fra Venstre?

DF kæmpede for deres lovforslag, der blev svaret seriøst og pædagogisk på diverse underlige spørgsmål fra specielt socialdemokraten – men de kæmpede, hvilket fik mig til at være stolt. Sammen med Enhedslisten, Alternativet og SF kunne de gøre så meget godt for vore unge udviklingshæmmede – de kunne kvalitetssikre STUen – og de kæmpede.

Tak for det.

Jeg var dog en smule forvirret. OK, det er første gang, at jeg overværer en sådan debat, men jeg troede da, at politikerne stemte (senere fik jeg oplyst, at det først er ved 3. behandlingen, at der stemmes).

Regeringspartierne (med undtagelsen af de konservative, der jo ikke deltog) hang meget i, at deres nye FGU ville krydse DFs lovforslag, men FGU er jo slet ikke for alle unge. Det er kun for de unge, der er så dygtige, at de kan tage en overbygning på STUen, for på sigt at komme ud i et almindeligt arbejde. Mange af de udviklingshæmmede kan ikke den slags – derfor har jeg også helt overgivet mig til Glad Flex, der jo er en overbygning på STUen, men med en helt anden indfaldsvinkel til den unge end en FGU.

14

Hvad skal der nu ske?

Hvad der skal ske fra nu af, ved jeg ganske enkelt ikke. Bliver lovforslaget lavet om til en beslutning? Og hvad går en sådan egentlig ud på? Jeg har virkelig ingen idé – så godt er jeg heller ikke inde i den politiske verden.

efter at have gået på alle de trapper – fik jeg nævnt at der var 94  Da jeg kom ud, markerede vejrguderne min sindsstemning. Det tordnede, haglede og regnede – mon politikerne fattede det lille hint?

Jeg havde en rigtig god oplevelse på Christiansborg. Jeg blev taget godt imod – men adgang til Snapstinget, fik jeg ikke, hvilket jeg ellers godt kunne have brugt,

FÆLLESSKAB | FAGLIGHED | FORDYBELSE PLADS TIL ALLE | NYE VENSKABER | UDFLUGTER GODT KAMMERATSKAB | SMÅ HOLD | NUL MOBNING

STU FORLØB MED DIG I FOKUS

10 SPÆNDENDE VÆRKSTEDER

MOU HOTEL

Lille Vildmose er en produktionsskole for dig mellem 16 - 25 år, vi har botræning, STU, KUU og produktionsskole baseret erhvervsuddannelse.

Lille Vildmose er et målrettet tilbud for uafklarede unge der endnu ikke har fundet en plads i det ordinære uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet.

Undervisningen på skolen er bygget op omkring skolens 10 værksteder. Det vil sige at eleverne indgår i den undervisning og produktion der er på værkstederne. Værkstedernes produktion er bygget om reelle produktioner, hvor læringen sker via deltagelse.

Mou Hotel - en dynamisk kombination af hotel, kulturhus samt et moderne lærested for unge Vil du arbejde som kok, smørrebrød og catering, være tjener, eller kan du bare godt lide lave mad.

Eller kan du lide at arbejde pedel/ejendomsservice er Mou Hotel Måske lige noget for dig. – Du kan også komme i lære og afslutte med et svendebrev.

Du får grundlæggende kompetencer inden for bl.a.: Salg og kundekommunikation i detailhandlen. Butiksindretning, priser, økonomistyring, købmandsskab og forretningsforståelse. varer håndtering • Samt tilberedning og anretning af mad til egen kantine • Rengøring, rengøringsmidler, redskaber og udstyr, hygiejne, m.m.

DET BLÅ HUS Har du nogen spørgsmål, kan du altid kontakte os og vi vil svare dig hurtigst muligt.

Telefon 98 33 17 99

LILLE V LDMOSE PRODUKTIONSSKOLE

Bizonvej 17 • 9293 Kongerslev administration@kongprod.dk

Læs mere på www.kongprod.dk

HÅNDVÆRK MED HÅNDEN PÅ HJERTET

t e d n a l I hele 8 1 0 2 t e i efterår

G R AT IS ADGANG!

Besøg Danmarks største Messe for unge med særlige behov og bliv afklaret på DIN fremtid!

VESTJYLLAND

FYN

Nordvest Hallen, Tjørring, Herning

Marienlystcentret, Odense

Onsdag 19. september

Onsdag 3. oktober

ØSTJYLLAND

KØBENHAVN

Marselisborghallen, Aarhus

Rødovre Stadionhal, Rødovre

Torsdag 20. september

Torsdag 4. oktober

TREKANTOMRÅDET

NORDSJÆLLAND

DGI Huset, Vejle

Frederiksborgcentret, Hillerød

Onsdag 26. september

Onsdag 10. oktober

SØNDERJYLLAND

VESTSJÆLLAND

Sønderjyllandshallen, Aabenraa

Slagelse-Hallen, Slagelse

Torsdag 27. september

Torsdag 11. oktober

Alle messesteder er åben fra kl. 9-16

Se mere og forhåndstilmeld jeres besøg her: udifremtiden.dk • facebook.com/udifremtiden

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Status på FGU-forliget I øjeblikket er samtlige produktionsskoler i Danmark ved at blive omdannet til de nye FGU institutioner, som skal levere den nye Forberedende Grunduddannelse fra sommeren 2019.

Af Morten Hansen Det er meningen, at FGU skal træde i kraft til august 2019. Det blev besluttet med FGU-forliget, som vi omtalte i sidste nummer

FAKTA OM FGU

• FGU står for Forberedende GrundUddannelse, og er for unge under 25 år, der har brug for faglig eller personlig hjælp til at kunne tage en ungdomsuddannelse eller få et job.

• Målet er, at FGU skal hjælpe cirka 50.000 unge, som hverken er i job eller i gang med en uddannelse.

• Elever på FGU får en skoleydelse, der vil være på samme niveau som SU’en. Skolerne kan trække eleverne

af Magasinet for unge med særlige behov. Her kommer et par vigtige pointer: Kun en indgang for unge med særlige behov Som en del af FGU-forliget bliver der etableret en sammenhængende kommunal ungeindsats (KUI), hvilket kan få betydning for UU-centrene, der i dag varetager vigtige opgaver med at give vejledning til alle unge i grundskolen fra 7. klasse samt i 10. klasse. Alle elever modtager kollektiv vejledning, mens indivi-

i skoleydelsen, hvis eleverne bliver væk fra skolen uden gyldig grund.

• Elever på FGU får også en madordning.

• Den nye uddannelse kommer til at vare i op til to år, og vil blive tilbudt på omkring 90 skoler - såkaldte FGU-institutioner - fordelt over hele landet.

• Aftalen om FGU betyder, at man skærer seks uddannelsestilbud væk.

Nemlig produktionsskolerne, Den Almene Voksenuddannelse, Den

Forberedende Voksenundervisning, Ordblindeundervisning for Voksne, Den Kombinerede Ungdomsuddannelse og Erhvervsgrunduddannelsen.

• I dag er det kun hver fjerde, der starter i et af de gamle forberedende uddannelsestilbud, som har en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 24 år ifølge undervisningsministeren.

• Alle partier bortset fra Alternativet og Enhedslisten er med i den politiske aftale om FGU.

KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT Hele landet

Socialminister står op for handicappede: Nyt lovforslag forbyder diskrimination Lovforslag forbyder fra 1. juli direkte og indirekte forskelsbehandling af handicappede.

“I dag har det ingen konsekvenser, hvis man afviser en blind mand med hans førerhund på en restaurant eller en spastisk lammet pige i en kørestol på et diskotek. Det har selvfølgelig betydning,” siger Mai Mercado, Børne- og socialminister (K).

“Vi vil leve et selvstændigt liv ligesom alle andre. Det er urimeligt, at man kan afvises på en restaurant på grund af sit handicap. Den slags bliver nu endelig forbudt,” skriver Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer i en pressemeddelelse.

Læs mere her:

16

Klik her!

LÆS MERE!

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

duel vejledning er rettet mod elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. UU centrenes opgaver opretholdes, men det bliver op til de enkelte kommuner at beslutte hvordan den kommunale ungeindsats organiseres og det bliver op til kommunerne om de vil opretholde eller nedlægge UU centrene.

Om KUI skriver Undervisningsministeriet: “Kommunerne skal have det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunerne får hermed ansvaret for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet.” og videre skriver Undervisningsministeriet:

“Den kommunale ungeindsats’ arbejde med den unge skal tage udgangspunkt i den unges aktuelle situation, uddannelses- og erhvervsønsker samt mulighederne for realiseringen.”

Risiko for skraldespandsløsning Foreningen Ligeværd er bange for at man er ved at gøre STUen til en skraldespandsløsning. I et debatindlæg skriver Esben Kullberg, sekretariatschef i Ligeværd: “Folketinget førstebehandlede lov om forberedende grunduddannelse, FGU d. 17 april. Med den sættes helt nye standarder for arbejdet med de unge mennesker, som ikke af sig selv kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller et job.”

KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT

Sydjylland

Unge får job i stedet for førtidspension De fagligt svageste unge har fået langt sværere ved at få førtidspension og flere kommer derfor i fleksjob.

Læs historien her:

Klik her!

“Samtidig forstærker den dog skraldespandstænkningen i den særligt tilrettelagte uddannelse, STU, som er til dem, ‘der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.’ Lovteksterne bør skrives om, så de svagest stillede unge kan starte på en STU og gå videre til en FGU, hvis de bliver dygtige nok.Sådan er det bare ikke med den nye FGU-lov. Her tilskynder loven nemlig, at den unge skal testes i FGU og være en fiasko der, for at få tilbudt en STU.” Du kan læse hele Esben Kullbergs indlæg her: Klik her!

LÆS MERE!

Bo/Skole/Job

– Det virkelige liv på hver sin måde – Til unge over 18 med behov for en særlig indsats - på vej mod uddannelse eller beskæftigelse.

LÆS MERE!

➢ Botræning (interne) ➢ Hjemmevejledning (eksterne) ➢ Udviklingsorienterede forløb målrettet uddannelse eller job o Virksomhedspraktikker o Skole

Stavangervej 9 8600 Silkeborg 86 80 45 22 info@boskolejob.dk www.boskolejob.dk

17

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Ud i Fremtidens store Motionsdag for unge med særlige behov - vær med onsdag 12. september 2018!

Som noget nyt lancerer Ud i Fremtiden en Motionsdag for unge med særlige behov. Ideen med motionsdagen er, at de unge med særlige behov også får en årlig motionsdag, hvor de kan dyrke fysisk aktivitet sammen, ligesom alle andre skolelever har det.

Det bliver i uge 37 og det er ikke vigtigt, hvilken form for motion, det skal være tilrettelagt lokalt, man kan gå en tur eller tage på forhindringsbane, måske lave sin egen forhindringsbane. Eller et boldspil, en skattejagt. Det vigtige er, at man rører sig og finder glæden ved at bevæge sig.

“Vi hører ofte, når vi kommer rundt i landet med messerne, at de unge med særlige behov mangler tilbud om motion. Derfor har Ud i Fremtiden, messen for unge med særlige behov stillet sig i spidsen for en landsdækkende motionsdag, hvor alle skoler, opholdssteder og institutioner sætter fokus på motion for deres udfordrede elever og beboere. Og al motion gælder, uanset om det er i gang, løb, på cykel, svømme, danse eller i kørestol, “ slår Kim Ingwersen fast, der er arrangør af messer-

ne Ud i Fremtiden, og fortsætter: “I denn udgave af Magasinet for unge med særlige behov sætter vi blandt andet fokus på sundhed og motion. Dette gav os inspiration til at arrangere Ud i Fremtidens Motionsdag. Ligesom Folkeskolerne har deres årlige motionsdag ønsker vi at onsdag i uge 37 hvert år skal stå i motionens tegn for unge med særlige behov.”

Sådan gør I Motionsdagen foregår på jeres egen skole eller institution. Hvert sted arrangerer selv dagen med en motionsaktivitet. Der er frit slag - det vigtige er, at I bevæger jer og har det sjovt sammen denne dag.

Tilmeld:

Klik her!

LÆS MERE!

Hvor går den røde tråd i dit liv?

På Marjattas STU vægtes det individuelle og det sociale element lige højt i uddannelsen.

Når man er ung og skal finde sin plads i livet, er det vigtigt at focusere på at få afklaret – hvem er jeg?

– hvad drømmer jeg om at nå i livet?

– hvad kan jeg selv – hvad skal jeg have hjælp til?

På Marjattas STU får du udfordringer både til hoved, krop og sjæl.

18

På det individuelle udviklingsplan arbejder vi med: – Motivationskort – Sangkor (både sangterapi og fælleskor) – Håndværk (træsløjd, filteteknikker, symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, køre-kort til golfvogn, glas, smedning, design) Marjatta Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje Tlf. 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk www.marjatta.dk

På det sociale udviklingsplan arbejder vi med: – Årstidsfester – Skuespil – Studietur – Virksomhedsbesøg – Sport og bevægelse

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Følg med Billeder og videoer med alle de glade unge motionister må meget lægges på Facebook www.facebook.com/udifremtiden og #Instagram udifremtiden så vi alle kan følge med løjerne.

Diplom til alle, der deltager Alle deltagere på Motionsdagen kan også hente deres DIPLOM for deltagelse på messens Arrangørstand når de besøger Ud i Fremtiden eller få det tilsendt. På messen kan man også tage gruppebilleder foran messens foto-væg, hvor vi bruger billederne, deltagerne deler på Facebook og Instagram.

En kasket koster 65,- kroner og en T-shirt 95,- kroner inkl. moms.

Støt en god sag For hver kasket eller t-shirt der bliver solgt går 10 kroner til en god sag indenfor området børn og unge med særlige behov, det kan være et projekt, en institution eller person der har gjort

T-shirt og kasket Samtidig med tilmeldingen af jeres deltagelse på Ud i Fremtidens Motionsdag, får I mulighed for, hvis I vil gøre lidt ekstra ud af dagen - at købe en kasket eller T-shirt til jeres elever

en helt særlig indsats der fortjener at blive påskønnet.

På vores facebook-side kan I komme med forslag til hvem I synes skal komme i betragtning. Det er også her afstemningen kommer til at foregå når kandidaterne er udvalgt.

KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT

Brønderslev / hele landet

LOS sociale pris går til verdens bedste bosted LOS Socialpris 2018 blev for første gang uddelt på årets landsmøde d. 16. april på Comwell i Kolding. med prisen følger 10.000,- kr. Prisen gik til Bofællesskabet Frederiksgade i Brønderslev.

“Det har været en udfordrende opgave at vælge en vinder blandt de tre vidt forskellige dybt professionelle nominerede: Granhøjens beskæftigelse, Projekt Unik – en del af Børns Trivsel og Bofællesskabet Frederiksgade. Hver og en har de vist, at høj kvalitet, engagement og professionalisme kan og vil gøre en kæmpe forskel for børn, unge og voksne i udsatte positioner,” skriver LOS i en pressemeddelelse.

“LOS’ medlemsvirksomheder arbejder hver dag med sårbare udsatte børn, unge og voksne. En hverdag hvor misbrug, efterværn, seksuelle krænkelser, domsanbragte, tvangsfjernelser, specialiserede skoletilbud og diagnoser er virkeligheden. En hverdag hvor der samarbejdes bredt med bl.a. skole, hjem, sundhedspersonale, psykiatri og kriminalforsorgen. Det er også en hverdag, som er rig på svære og komplekse historier, der fylder godt op i medielandskabet. Medlemmerne hos LOS fortjener anerkendelse for kvaliteten i det enorme socialpædagogiske arbejde, der bliver udført hver dag. Derfor har LOS’ bestyrelse

valgt at indstifte den nye ‘LOS Socialpris’,” skriver Michael Graatang, direktør for LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud.

Du kan læse mere om prisoverrækkelsen og bostedet her: Klik her!

LÆS MERE!

19

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

UD I FREMTIDEN

Motion, sundhed og de gode sideeffekter et mere aktivt liv socialt og til gavn for samfundet generelt Motion er en rigtig god idé. Der er mange fordele ved at bevæge sig og være aktiv. men er man ung og har særlige behov, så kan det være meget svært at komme i gang.

Måske passer de etablerede tilbud ikke til den enkelte unge eller der er fysisk langt til muligheden for at deltage i en aktivitet.

For unge med særlige behov kan motion og idræt bryde isen til et mere socialt og aktivt liv. Samtidig bliver de unge mere deltagende i alle livets i øvrige områder, deltagelse avler nemlig deltagelse Af Morten Hansen Motion er en vigtig faktor for at få et godt liv. Der er de fysiske faktorer - motion er som bekendt rigtig godt for helbreddet, men der er faktisk også en anden side af, som muligvis er endnu vigtigere: “For mennesker med særlige behov er der de samme effekter, som alle andre, men der er også nogle ekstra fordele,” siger Anne-Merete Kissow, Idrætskonsulent på Handicapidrættens Videnscenter, Handivid. “Vi har beskæftiget os med dette i mere end 20 år. Vi undersøger sammen-

hængen mellem det at deltage i idræt og i det øvrige liv. Indflydelsen på livet når man deltager i motion, idræts- og bevægelsesaktiviteter. Det kan for eksempel være at køre ræs i sin kørestol,” forklarer Anne-Merete Kissow og fortsætter: “Der er masser af erfaring at trække på, også min egen erfaring. Den siger, at det bliver faktisk lettere, for eksempel at være en del af de sociale ting. Kan man først komme ud i en ting, så er det lettere at komme ud til en anden ting. Det smitter.

Deltagelse avler deltagelse,” understreger Anne-Merete Kissow.

Hvordan kommer man i gang De sundhedsmæssige effekter er de samme, men “det kan være svært at deltage fordi der ikke er så mange muligheder eller tilbud. Der kan for eksempel være langt. Eller den enkelte har svært ved at deltage på lige fod med andre på grund af fysiske eller psykiske udfordringer. Så der er behov for nogle særligt tilrettelagte tilbud,” siger Anne-Merete Kissow.

En af de typiske barriere er, at der for langt langt til de mulige tilbud eller at der kun findes meget få muligheder. En an-

den barriere kan være om man kan passe ind i motionsformen. Her kan der både være fysiske og psykiske forhindringer.

Strukturelle udfordringer - samfundsmæssigt “Vilkårene er forskellige. Så der er brug for pædagogiske tilbud, det er min erfaring, at de unge med særlige behov har glæde af det. En anden erfaring er, at man generelt er meget optaget af dette på de forskellige institutioner, hvor det er pædagogerne, der sætter det i gang, “ siger Anne-Merete Kissow.

“Det er lettere, hvis man har opøvet nogle kompetencer, hvis man har nogle færdigheder, og det er en pædagogisk opgave. Det er ikke fordi de ikke gør det, min erfaring er, at pædagogerne gør det og er meget optaget af det,” siger AnneMerete Kissow.

Den personlige motivation - bevægglæde Er mulighederne til stede, så er spørgs-

20

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

målet, hvordan motiverer man de unge til at deltage? Det ved Anders Flaskager en hel del om. Han har i mange år arbejdet med at motivere børn og unge til bevægglæde: “Vi ved, at motion virker angstdæmpende, modvirker depression og adfærdsproblemer, og på den korte bane hjælper det på lavt selvværd.

Så der er mange gode grunde til at vi skaber bevægglæde hos unge med særlige behov, ikke kun de fysiologiske,” siger Anders Flaskager. I en årrække har han været projektleder for Aktiv Året Rundt, desuden lektor på UC SYD. Den tidligere professionelle fodboldspiller har således mange års erfaring i at motivere børn og unge til at bevæge sig:

igen. Mere vil have mere…. Så starter vi med en bevægelsesaktivitet, der er sjov og som den unge - uanset sine forudsætninger - kan klare, så kan vi let trække den unge med til en anden og måske lidt mere kompliceret bevægelsesaktivitet.”

“Vi går tilbage til der, hvor vi har haft succes, så hvis man har haft en dårlig oplevelse på fx badmintonsbanen, så går man ikke tilbage dertil. Så vi skal have dem væk fra de rum, hvor de har haft negative oplevelser. Og væk for taber/

vinder systemet, så kan vi altid gå tilbage til konkurrencen, men i første omgang handler det om motivation,” siger Anders Flaskager.

“Dernæst er det vigtigt, at de mestre øvelsen. At man kan føle, at man kan finde ud af det. Min egen tese er, at hvis man oplever succes, så kan det overføres til andre områder,” siger Anders Flaskager.

“Gå væk fra den dårlige oplevelse. Har man for eksempel haft en dårlig oplevelse på badmintonbanen, så er det meget svært at få den unge med ind på badmintonbanen igen. I stedet må man starte et andet sted, med noget andet, noget lettere. Legen er vigtig. Når først de unge finder glæden, så er de ikke til at stoppe

SOLHJORTEN

STU

Solhjorten, et STU tilbud til udviklingshæmmede unge.

Vi fokusere på trivsel, lærdom og udvikling.

STU forløbet tilrettelægges, så alle tre dele af mennesket i løbet af dagen får tilstrækkelig næring og dermed bringes i en sund og harmonisk balance.

Hvad skal du efter STU? Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse Specielt til dig der har afsluttet STU. Vi tilbyder blandt andet: Træværksted Autoværksted Haveafdeling IT værksted Kreaværksted Fotografi Faste ugentlige ture Læs mere på www.vejby-bb.dk eller kontakt Ulla Møller-Christensen på 22471093 for flere oplysninger.

RING OG HØR MERE PÅ 2897 0626

Vejby Bo og Beskæftigelse er en selvejende organisation.

Vi har til huse i Vejby i Nordsjælland, tæt på Helsinge og Tisvildeleje, med tog direkte til Hillerød. Vi har i alt 14 bo-pladser godkendt efter §107 & §108 i Lov om social service. I vores beskæftigelse, som er godkendt efter §103 & §104, er det vigtigt, at vi er et lille og overskueligt miljø, hvor vi kan tage store individuelle hensyn i forhold til tilrettelæggelsen af dagligdagen, det være sig i indhold og antal ugedage. Vores udgangspunkt er den enkeltes ressourcer og motivation.

Kålundsvej 24 · 3520 Farum · Tel. 4495 4650 www.solhjorten.dk · adm@solhjorten.dk

21

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Smitter af på resten af livet Effekten kommer for eksempel til udtryk i Anne-Merete Kissows arbejde: “Jeg hører også behandlere, der siger, at nu kan hun faktisk selv hjælpe til derhjemme.

Det ér noget, der betyder noget i den konkrete hverdag. Måske kan man pludselig selv vaske sit tøj. Og i min egen forskning har ældre voksne med særlige behov, fortalt helt tydeligt, at det, at de er kommet igang med idræt og bevægelse, så har det været med til at de kastede sig ud i meget mere. Det er meget tydeligt i alle de fortællinger, jeg har i min egen forskning. Man knækker simpelthen en kode omkring deltagelse.”

“Det fysiologiske er en ting, men hvis jeg ikke kan bruge det i fællesskaber, så er det lige meget, jeg skal kunne bruge det i min egen selvudvikling… man får hjælp via idrætten til at kaste sig ud i noget nyt,” siger Anne-Merete Kissow

Deltagelse avler deltagelse “Min egen forskning og statistisk forskning viser at deltagelse (på voksne), at dem der er regelmæssigt idrætsaktive også er mere aktive på arbejdsmarkedet og i frivillige aktiviteter. Vi ved jo ikke hvad der kommer først, men deltagelse avler deltagelse. Vi ved, at de skal hjælpes igang, så vi skal sikre, at de kan komme i gang. Deltagelse avler deltagelse og aktivitet avler aktivitet. SÅ hvis vi skaber gode muligheder for at komme med i fællesskaber, så har vi givet de unge en hjælp til at de kan komme videre”, siger Anne-Merete Kissow.

Udgangspunktet er lavere og samtidig er der strukturer, som hindre deltagelse i samfundet. Men: “De vil gerne deltage og bidrage til samfundet, som alle andre, de skal bare have troen på det. De vil gerne føle sig nødvendige - lige som alle andre”, slutter Anne-Merete Kissow.

KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT

Hele landet

Viljen til job En ny kampagne sætter fokus på bedre muligheder for borgere med handicap. På hjemmesiden fortæller en række borgere med handicap og professionelle, der beskæftiger sig med området om mulighederne. På kampagnesitet hedder det bl.a.: “Mange borgere med handicap står i dag uden for arbejdsmarkedet – på trods af at de har en høj arbejdsevne og gerne vil arbejde og bidrage. Det skal vi gøre noget ved! Nogle af de store udfordringer er manglende viden om de kompenserende ordninger, der kan hjælpe i jobbet, og fordomme om, at borgere med handicap ikke kan arbejde og er besværlige at have ansat.”

“Vi tror på, at der kan skabes en vilje til at ændre på det. Og det skal informationskampagnen Viljen til job bane vejen for. Gennem viden, information og gode eksempler opfordrer vi mennesker med handicap, virksomheder og jobcentre til sammen at gøre en indsats. Det handler i høj grad om at se muligheder frem for udfordringer – ressourcer frem for begrænsninger.”

Du kan høre og se fortællingerne her:

22

Klik her!

LÆS MERE!

T

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Hvis du vil vide mere om motion og idræt HANDICAPIDRÆTTENS VIDENSCENTER Handicapidrættens Videnscenter samler, udvikler og formidler viden om tilpasset idræt og job til mennesker med nedsat funktionsevne. Centret yder gratis rådgivning til professionelle, personer med handicap, studerende og andre interesserede.

Klik her!

LÆS MERE!

AKTIV ÅRET RUNDT Aktiv Året Rundt handler om at skabe sunde vaner hos eleverne i forhold til bevægelse, mad, søvn og fællesskab, under mottoet “Det skal være sjovt at være sund”. På deres hjemmeside kan man finde en masse god inspiration til at være aktiv.

Klik her!

LÆS MERE!

Sundhedsstyrelsen - anbefalinger SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER OM FYSISK AKTIVITET TIL BØRN OG UNGE (7-15 ÅR) • Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om da gen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter • Mindst tre gange om ugen skal der indgå fy sisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden • Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige for dele

“Deltagelse i foreningslivet kan være svært, hvis man som barn eller ung i kortere eller længere tid af livet har en sårbarhed med sig.”

“Sårbarheden kan skyldes mange ting, men den kan have konsekvenser for deres deltagelse i foreningslivet, hvor det sociale samspil og relationerne til jævnaldrende og frivillige kan virke uoverskueligt.”

“DGI’s tilgang er, at alle børn og unge har brug for at føle at de hører til og har værdi for de fællesskaber de indgår i.” Skriver DGI blandt andet på deres hjemmeside. Læs mere Klik her!

LÆS MERE!

Sundhedsstyrelsen har desuden udgivet “Tilbud der gør en forskel - Idræt til børn og unge med særlige behov”. Her kan du blandt andet læse om, hvordan man lettest organiserer idrætsog motionsaktiviteter til børn og unge.

DIF - DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF er en paraplyorganisation. En del af medlemsorganisationerne arbejder målrettet med aktiviteter for unge med særlige behov. For eksempel Parasport Danmark - Klik her!

LÆS MERE!

Du finder Tilbud der gør en forskel - Idræt til børn og unge med her: Klik her!

LÆS MERE!

DGI - INKLUSION DGI arbejder målrettet med inklusion: “Gruppen af sårbare børn og unge udgøres dels af dem, som i kortere eller længere tid rammes af mistrivsel og psykiske vanskeligheder samt dem, som har livsvarige, kognitive udfordringer som autisme, ADHD, mv.”

ANDRE AKTIVITER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Sjællandsfestivalen - den 30.- og 31. maj i Slagelse Special Skills - den 5. september i Ishøj

KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT

Midt- og Vestjylland

Skriver sportshistorie som 16-årig: Fodbold er Tobias’ bedste ADHD-medicin Tobias Bech Kristensen har et gyldent venstreben i superligaklasse og en drøm om at blive professionel.

Kombineret med en ADHD-diagnose er det ikke altid let - men nogle gange er det en fordel. Læs hele historien her:

Klik her!

LÆS MERE!

23

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

SUNDHED OG MOTION:

Kosten er ekstrem vigtig “Der er meget fokus på motionen, men kosten er mindst lige så vigtig. Jeg vil sige, at det er uansvarligt, at man lader folk motionere uden at spise rigtigt, det svarer jo til at lade en bil køre uden olie,” siger Frede Bräuner, kostkonsulent og foredragsholder.

Af Morten Hansen “Kosten er afgørende. Spiser man forkert, så er det med til at forværre situationen,” indleder Frede Bräuner. I mere end 30 år han arbejdet med udsatte unge og deres kost. “Ofte hænger de unge fast i en livsstil, som gør deres situation værre. De er fanget af ekstremt dårlige vaner. Så det handler om at indarbejde nogle gode og sunde vaner. Den helt store synder i øjeblikket er energidrikke. De ødelægger

meget. Tidligere var det cola, men det er ikke kun det,” forklarer Frede Bräuner og fortsætter: “Det er også madvanerne. Spiser man forkert, så har det stor betydning for ens muligheder for at klare hverdagen. Unge med særlige behov er i forvejen udfordret, så kan en dårlig kost være med til at fastholde dem uden mulighed for at

udvikle sig. Hverdagen bliver simpelthen sværere at komme igennem.”

I følge Frede Bräuner mangler der fokus på kosten, “det glemmer man i høj grad og har et ensidigt fokus på motionen. Der er meget fokus på motionen, men kosten er mindst lige så vigtig. Jeg vil sige, at det

Studentereksamen for unge med

Et bosted med fantastisk kvalitet!  Meget stor beboertilfredshed  En høj etisk standard  Smukke rammer og omgivelser  Nærværende medarbejdere  Gode udfoldelsesmuligheder  Glæde ved årets traditioner  Et givende fællesskab  Tillid  Åbenhjertighed  Barmhjertighed  Kærlighed

Ønsker du en plads hos os, så kontakt: Pædagogisk leder/visitator Inger Stoksbjerg Tlf. 23 28 46 82 • Mail: is@bostedetinyrup.dk

AUTISME / ASPERGERS SYNDROM Paderup Gymnasium optager i foråret 2019 en ny årgang på den særlige gymnasielinje for unge med autisme / aspergers syndrom.

Vi optager 12 elever i klassen.

Forløbet er 3-årigt og fører frem til en almen studentereksamen (stx).

Hent vores brochure på www.paderup-gym.dk

Skovvej 7 • Nyrup - 4262 Sandved • Tlf.: 55 42 19 00 • Mail: bosted@bostedetinyrup.dk • www.bostedetinyrup.dk

24

Apollovej 64 • 8960 Randers SØ • Tlf. 8641 6677 www.paderup-gym.dk

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

er uansvarligt, at man lader folk motionere uden at spise rigtigt, det svarer jo til at lade en bil køre uden olie,” siger Frede Bräuner.

Gode vaner er billige Et af argumenterne i den offentlige debat har været, at det er dyrt at leve sundt, men: “Altså et kg havregryn koster ti kroner, et kg Guldkorn koster 110 kr. Så det er ikke økonomien, der ødelægger det. Jeg har mødt mange mange unge, som hver dag bruger mange penge på at købe de usunde ting, som gør deres liv værre, som dræner dem for energi,” siger Frede Bräuner, der oprindelig uddannet lærer, men har haft beskæftiget sig med kosten betydning for udsatte unge i en lang række af projekter.

“Jeg deltog på et tidspunkt i et projekt, hvor vi havde 30 unge med forskellige problemer. Ved at ændre kosten blev flere af dem, faktisk en 7-8 stykker i stand til at gennemføre en uddannelse. De oplevede betydningen, oplevede at få mere energi og overskud i hverdagen. Og der var ikke tale om medicin, men om den rette kost,” siger Frede Bräuner.

Opbyg gode rutiner “Det er vigtigt at opbygge nogle gode og sunde rutiner i dagligdagen.

Bare det at stå op i så god tid, at man får morgenmad, er vigtigt.

Og man skal ind i en rutine, hvor man undgår at købe sin frokost i kiosken eller på tanken. Det er dyrt og det ødelægger mere end det gavner,” siger Frede Bräuner.

DE OFFICIELLE KOSTRÅD LYDER SÅLEDES: • • • • • • • • • •

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand

Læs mere på I øjeblikket er han med i Projekt Kandidaterne, hvor man netop har fokus på at opbygge gode rutiner. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Pharma Nord.

“Man kan ikke udfolde sine evner og talenter fuldt ud, hvis ikke man ikke får god og sund kost. Ud over god kost, motion og søvnvaner vil den unge få viden om betydningen af, at have gode vaner og setups for at få en struktureret hverdag. Alt sammen det der skal til, for at få et velfungerende arbejdsliv,” siger Frede Bräuner om projektet.

Du kan læse mere om projektet her:

Klik her!

LÆS MERE!

Klik her!

LÆS MERE!

Hvis du vil vide mere om kostens betydning På webkost.dk kan du læse mere om kostens betydning.

Siden der behandler sammenhænge mellem kost og • adfærd • indlæringsevne • ADHD • autisme • fysisk og psykisk trivsel • idrætspræstationer

KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT

Sjælland

Ud i Fremtiden på Sjællandsfestivalen Ud i Fremtiden - messen for unge med særlige behov deltager i Sjællandsfestivalen, som er en lukket musikfestival for mennesker med fysiske og/eller psykiske handicap. Festivalen arrangeres af Foreningen Sjællandsfestivalen. Festivalen afholdes hvert år sidst i maj på Rosenkildevej i Slagelse, og det er kun foreningens medlemmer, der kan komme med. Foreningens medlemmer er institutioner og tilbud for personer med handicap eller funktionsnedsættelse i kommunerne Slagelse, Ringsted, Sorø, Odsherred, Holbæk og Kalundborg.

Ud i Fremtiden står med en stand og informerer om messen og motionsdagen, her kan man også købe ”Bogen for unge med særlige behov”.

Sjællandsfestivalen løber af stablen den 30. og 31. maj. Du kan blandt andet opleve koncerter med Magtens Korridorer, Thomas Helmig, Birthe Kjær og Feel Good Band, Scarlet Pleasure og mange, mange flere.

Du kan læse mere om festivalen her:

Klik her!

LÆS MERE!

25

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

VÆRKTØJSKASSEN:

Hvordan ændrer man sine dårlige vaner?

SMART Recovery er en simpel metode til at ændre sine vaner.

Skifte de dårlige vaner ud med gode vaner.

Af Morten Hansen Det kan være svært at ændre sine vaner.

For eksempel når det gælder kost og motion. Magasinet for unge med særlige behov har her et redskab til værktøjskassen, hvis man selv eller ens pårørende ønsker at ændre sine vaner.

“Det kræver bevidsthed, når man skal ændre sine vaner. Det er hårdt arbejde, man skal tænke… Lige som det gjorde, da man skulle lære at køre bil. Så man skal aflære det igen. Men arbejder man med det bevidst, så bliver den nye vane til automatik,” forklarer Bendt Skjold Hansen, psykolog og leder af SMART Recovery Denmark.

SMART står for Self Management And Recovery Training.

Self management betyder Selvforvaltning og Recovery kan karakteriseres som en forandringsproces, hvor individer forbedrer deres sundhed og velvære, lever et selvstændigt liv og stræber efter at nå deres fulde potentiale.

Som at lære at cykle “Det er lige som at lære at cykle, svømme eller køre bil.

I starten bruger man meget energi på at gøre det. Men efterhånden som man øver sig, så bliver det en automatisk handling, som man ikke tænker så meget over,” siger han .

26

SMART er udviklet i USA med fokus på stofmisbrugere og deres pårørende. “Det handler om at skifte dårlige vaner ud med gode vaner. Og vaner kan både være tankevaner, spisevaner eller vaner, hvor man misbruger alkohol eller stoffer. Værktøjskassen virker, hvis du vil ændre noget i dit liv,” uddyber Bendt Skjold Hansen.

Det giver god mening at bruge SMART, når det gælder kosten. “Mad er jo infor-

mationer, det er en måde, som giver god mening for mig at se det på. Du fortæller din krop noget - giver den informationer - hvis du sender din krop dårlige informationer eller måske ingen informationer, så reagerer kroppen på det,” siger han.

Svært på den lange bane “Så man skal først opløse nogle dårlige vaner eller erstatte dem med nye og bedre vaner. SMART rummer en række

STU i integreret bo-, uddannelses- og fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård VI UDBYDER: ● Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne områder og væksthus, hvor der også er geder, fugle, katte og høns. ● Køkken, her produceres mad til skolens elever og til festelige højtider. ● Bageri, hvor der bages brød af gårdens egen mel.

Det er muligt at tage traktorkørekort og der udover er det muligt ved behov at tage diverse kurser.

Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

● Hesteskole, hvor der undervises i ridning og pasning af gårdens heste. ● Mølleri, der maler markens afgrøder. ● Håndværkerlinjen, her undervises i snedker og tømre arbejde. ● Kreativ, hvor der laves brugskunst pileflet. ● Naturpleje.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

simple og veldokumenterede redskaber, som man kan benytte sig af, hvis man ønsker at ændre sine vaner, men det er svært at gøre det alene. Det siger al erfaring, og derfor har vi selvhjælpsgrupper over hele landet, hvor man kan få den nødvendige støtte,” siger Bendt Skjold Hansen, der påpeger at det er svært at fastholde motivationen i det lange løb, hvis man er alene. “Man fik jo også hjælp, da man skulle lære at cykle eller køre bil.

I grupperne er alle velkomne og et møde halvanden time.Det er svært at ændre sine vaner, men det er ikke umuligt,” siger Bendt Skjold Hansen og kommer med en afslutende bemærkning i forhold til kosten:

en dårlig vane, at man for eksempel drikker en eller flere energidrikke om dagen, så kan ens adfærd ændres ved at ændre sine vaner.”

Du kan læse mere om SMART her: Klik her!

“ I forhold til kost, så kan energidrik giver et boost. Man får energi. Men kort tid efter, så kommer en nedtur, man bliver helt drænet. Hvis man opfatter det som

LÆS MERE!

KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT - KORT NYT

Hele landet

Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose fordoblet på få år “På bare syv år er der sket en fordobling i andelen af børn og unge, der har fået en psykiatrisk diagnose fra børnepsykiatrien. Fra 2010 til 2017 er andelen, der har fået en diagnose inden de fylder 15 år steget fra fire til ni procent. Det stiller store krav til kommunernes tilbud og sætter økonomien under pres. For der skal være ansatte nok, og de skal have flere kompetencer, end det er tilfældet i dag.” skriver Momentum, der er KL’s nyhedsbrev.

Læs hele historien her:

Klik her!

LÆS MERE!

STU Åmarken i Ringsted …bringer dig videre…

Et STU tilbud på Åmarken tager udgangspunkt i dine forudsætninger og ønsker. Formålet er at give dig personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Et STU tilbud forløber som udgangspunkt over en 3-årig periode. På Åmarken er den bærende idé, at alle mennesker uanset handicap har noget de er gode til, og at det altid er muligt at skabe indholdsrige muligheder sammen med dig, der fremmer dine kompetencer.

Vi tilbyder: • • • • •

Støtte til at klare dig selv Støtte til at etablere kontakt til andre Undervisning i almindelig daglig livsførelse Spændende studieture Et synligt STU tilbud i nærområdet

Se mere om os på www.aadalskolen.dk - under menuen STU Åmarken.

Midt i mulighederne

STU Åmarken Eriksvej 2, 4100 Ringsted

Midt i mulighederne

KONTAKT: Leder: Flemming Nielsen: 41 99 41 00 · flem@ringsted.dk Pædagog og koordinator: Lykke Louise Mølgaard: 41 99 40 14 · 1344@ringsted.dk

27

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Af Morten Hansen, redaktør for Magasinet for unge med særlige behov

Hvem er de unge med

særlige behov?

Indimellem får vi spørgsmålet - hvem er de unge med særlige behov? Der findes ikke en officiel entydig definition, faktisk findes der en række forskellige definitioner af, hvem de unge med særlige behov er, alt efter hvilken sammenhæng, der er tale om.

I magasinet forsøger vi at favne hele spektret af særlige behov.

Et særligt behov kan være et fysisk eller psykisk handicap; en diagnose, som gør at den unge har nogle behov, som ligger ud over, hvad et ‘almindeligt’ barn eller ungt menneske har behov for, for at kunne fungere i dagligdagen. Måske gør et fysisk handicap, at man har brug for et hjælpemiddel, det kunne for eksempel være en kørestol. Det kan også være, at man har brug for hjælp til at læse - altså ordblindhed. Andre har en diagnose, som gør, at de har brug for at hverdagen er indrettet på en bestemt måde, det kunne være ADHD eller autisme. Det kan også være, at den unge er på et lavere udviklingstrin end den pågældendes alder viser. Måske er man sent udviklet mentalt eller fysisk, måske er udviklingen gået i stå.

Hvem skriver vi bladet til?

Vores målgruppe er bred: Bladet henvender sig primært til pårørende og professionelle i sektoren samt de unge, der er i stand til at læse bladet selv. For en del af de unge med særlige behov, er det ikke muligt eller måske meget svært at læse et magasin som vores.

Vi bestræber os på at holde læserne ajour med udviklingen inden for området. Det gælder både de politiske vinde og beslutninger samt hvad der reelt foregår rundt om i landet. Både de gode og de måske knapt så gode ting.

Interessante projekter og historier, som kan være til inspiration for andre er vigtige for os, og for vores læsere. Ny viden, nye tiltag og nye metoder, hvilket ikke udelukker de afprøvede og veldokumenterede metoder og tiltag - dem skriver vi også om.

Vores opmærksomhed retter sig mod hele livet med alle de elementer, der skal til for at være i stand til at leve et godt liv uanset et eller flere særlige behov. Så det handler ikke kun uddannelse, men selvfølgelig er uddannelse en væsentlig del af livet, når man er ung.

Endelig forsøger vi at skabe et rum for relevante debatter. Gå derfor ind på vores facebookside @udifremtiden og deltag i debatten.

Og synes du der er for længe imellem magasinet udkommer, så tilmeld dig dig vores nyhedbrev på hjemmesiden (www.udifremtiden.dk). I nyhedsbrevet holder vi dig opdateret på aktuelle sager - ca en gang om måneden.

Køb den nu!

NYT I 2018 • Regionalt inddelt oversigt over uddannelsestilbud, opholds- og bosteder til unge med særlige behov UDDANNELSESBOGEN 2018 – FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – et godt redskab til at få et overblik over lovgivningen og de mange tilbud.

BOGEN INDEHOLDER BL.A. • en oversigt over ungdomsuddannelser for unge med særlige behov • beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • en beskrivelse af målgruppen • en grafisk oversigt over det danske uddannelsessystem • et eksempel på uddannelsesplanen • en beskrivelse af kompetencepapiret • beskrivelser af EGU, KUU, FVU og TAMU • ... og meget andet relevant information i et let og forståeligt sprog.

Bestil på UA.dk 28

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

10 år med Ud i Fremtiden I løbet af september og oktober kommer Ud i Fremtiden - messen for unge med særlige behov igen på besøg i en række byer landet over.

“Vi har fokus på Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse, STB, som vi kalder det,” siger Kim Ingwersen, der er arrangør af messerne. “I løbet af de otte dage som messen forløber, når vi at tale med rigtig mange mennesker. Og sidste år hørte vi igen og igen, at der er mangler noget efter STU’en, derfor har vi valgt at sætte fokus på STB med messerne. Men vi dækker altså også alle andre aspekter af livet, lige som vi plejer,” uddyber Kim Ingwersen.

I år er det 10. gang Ud i Fremtiden - messen for unge med særlige behov bringer viden og muligheder ud til unge, deres pårørende og professionelle, som arbejder inden for området unge med særlige behov. “Det er vigtigt for os bag Ud i Fremtiden, at vi præsenterer muligheder til alle dele af livet. Alt hvad der skal for at få et godt og sammenhængende liv. Uddannelse og beskæftigelse er selvfølgelig centralt, men der skal mere til, for at de unge opnår et godt liv, og det er det, vi i al beskedenhed forsøger at bringe ud over hele landet,” siger Kim Ingwersen.

Hvad får du ud af at besøge messerne?

Nicklas og hans ven besøgte Ud i Fremtiden i Vejle i 2017. Begge er døve og gik på 3. år på Kastbjerggaard, en højskole for døve og hørehæmmede.

Det vi får ud af at være her er, at vi får oplysninger om uddannelse og hvad vi skal efter sommerferien, hvad der er af muligheder, som interesserer os. Så er det rart at kunne komme lidt i dybden med det.

Nicklas kunne godt tænke sig at blive bager,mens hans ven endnu ikke havde besluttet sig endnu, men var interesserede i noget med noget lagerarbejde.

Nicklas, der spiller på danske døvelandshold i håndbold.

BESØG MESSEN I EN BY NÆR DIG Klik her!

LÆS MERE!

I år besøger Ud i Fremtiden - messen for unge med særlige behov følgende byer Onsdag den 19. september: Nordvest Hallen i Tjørring ved Herning Torsdag den 20. september: Marselisborghallen i Aarhus Onsdag den 26. september: DGI HUset i Vejle Torsdag den 27 september: Sønderjyllandshallen i Aabenraa Onsdag den 3. oktober: Marienlystcentret i Odense Torsdag den 4. oktober: Rødovre Stadionhal i Rødovre Onsdag den 10. oktober: Frederiksborgcentret i Hillerød Torsdag den 11. oktober: Slagelse Hallen i Slagelse Alle dage er der åbent fra 9 - 16 og du kan følge med på vores facebookside @udifremtiden eller på vores hjemmeside www.udifremtiden.dk, hvor du også kan melde dig til.

Det er GRATIS at besøge en af messerne. Vi glæder os til at se dig!

29

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Special Skills

sætter helt nye standarder for uddannelsesvejledning af unge med særlige behov Special Skills er effektiv, efterspurgt og nødvendig uddannelsesvejledning. De unge får mulighed for at afprøve forskellige fagligheder, før de vælger hvilken uddannelse de skal gå efter. Det får de mulighed for den 5. september 2018, hvor Special Skills for anden gang løber af stablen.

30

Af Morten Hansen Som det fungerer i dag, så bliver unge med særlige behov præsenteret for forskellige steder, hvor de for eksempel kan få en STU. Der er ikke ret meget fokus på, hvilke områder den enkelte unge vil og kan arbejde med. Ofte bliver den unge kun tilbudt et eller to steder, hvor han eller hun kan tage en STU. Med Special

Skills vendes logikken lidt på hovedet: Først afprøver de unge forskellige fagligheder, så de dernæst kan vælge retning for deres uddannelse. Som beskrevet i temaet om STB tidligere i denne udgave af Magasinet for unge med særlige behov, så skal de unge have en reel mulighed for at kunne vælge en uddannelse, som fører til en realistisk beskæftigelsesmulighed.

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Fakta om Special Skills

● 12 forskellige uddannelsestilbud samarbejder med SkillsDenmark om at afholde Special Skills på Thorshøjgård Pedersborgvej 20, 2635 Ishøj. ● Special Skills består af konkurrencer og af faglige udfordringer og inspiration, som præsenteres af de 12 forskellige uddannelsestilbud. ● UU-Syd og UU Vestegnen står for tilmeldingen, der er plads til 300 udskolingselever fra Vestegnen mv. (7.-10. klasse), som modtager specialundervisning. ● De unge er på forhånd inddelt i hold af tre og tre og de skal dyste i SkillsDenmarks forskellige faglige konkurrencer i et særligt konkurrence-telt (fra kl.

11-13). ● Alt er non profit. ● Special Skills afholdes på et stort græsareal med to rækker af telte overfor hinanden som en slags markedsplads. ● Der er flere forskellige typer af uddannelsestilbud repræsenteret til Special Skills. Både STU og produktionsskoler. ● Alle unge får et diplom og gratis frokost. Vinderne af de forskellige Special Skills får en fed præmie. ● Kl. 10-14 er alle de 12 uddannelsestilbud åbne for alle unge – kom og prøv kræfter med en faglig udfordring. Fra 11-13 er der konkurrencer i Special Skills i konkurrenceteltet. 13.45: Præmieoverrækkelse.

Uddannelsesvejledning i praksis Special Skills handler om uddannelsesvejledning i praksis. “Her får de unge mulighed for at prøve forskellige fagligheder af, så de på den måde kan spore sig ind på, hvad de skal sigte mod,“ siger Kristina Viegaard Andersen, socialrådgiver på Thorshøjgård og idékvidnen til Special Skills, der henvender sig til eleverne i specialklasserne, det vil sige 7. - 10. klasse. Tilmeldingen sker gennem UUvejledningen, som tilmelder eleverne.

Igen i år lægger Thorshøjgård arealer til begivenheden: “Vi skaber en markedsplads med udfordringer og opgaver. vi er 12 uddannelsestilbud, der er gået

sammen om at skabe en god dag, hvor de unge har det sjovt samtidig med, at de lærer noget,” siger Anette Rubin, Forstander på Thorshøjgård, og fortsætter: “Vi håber på, at vi kan være med til at sprede Special Skills ud, så vi på et tidspunkt kan få et DM i Special Skills.”

De 12 uddannelsestilbud, som blandt andet favner både STU’er og produktionsskoler stiller op med hvert sit telt, hvor man kan få inspiration og prøve forskellige faglige udfordringer. Projektet er non-profit, så der er ingen reklamer, pjecer, armbånd eller anden markedsføring - kun faglig inspiration!

Du kan læse meget mere om Special Skills her og se, hvem de 12 uddannelsestilbud er her: Klik her!

LÆS MERE!

Og du kan læse mere om SkillsDenmark her Klik her!

LÆS MERE!

Den 5. september 2018 får 300 elever mulighed for at afprøve forskellige fagligheder.

Billederne er fra sidste års Special Skills.

31

t e d n a l I hele 8 1 0 2 t e i efterår

G R AT IS ADGANG!

Besøg Danmarks største Messe for unge med særlige behov og bliv afklaret på DIN fremtid!

VESTJYLLAND

FYN

Nordvest Hallen, Tjørring, Herning

Marienlystcentret, Odense

Onsdag 19. september

Onsdag 3. oktober

ØSTJYLLAND

KØBENHAVN

Marselisborghallen, Aarhus

Rødovre Stadionhal, Rødovre

Torsdag 20. september

Torsdag 4. oktober

TREKANTOMRÅDET

NORDSJÆLLAND

DGI Huset, Vejle

Frederiksborgcentret, Hillerød

Onsdag 26. september

Onsdag 10. oktober

SØNDERJYLLAND

VESTSJÆLLAND

Sønderjyllandshallen, Aabenraa

Slagelse-Hallen, Slagelse

Torsdag 27. september

Torsdag 11. oktober

Alle messesteder er åben fra kl. 9-16

Se mere og forhåndstilmeld jeres besøg her: udifremtiden.dk • facebook.com/udifremtiden