Fremtidsparat Region Sjælland 2020/21

UNGDOMSUDDANNELSER

2020-2021

REGION SJÆLLAND

Indhold Om uddannelsesvejledning

Side

4 Vejledning gennem den kommunale ungeindsats. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 4 Hvad er en Studievalgsportefolie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 4 Vejledning til videregående uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Erhvervsuddannelser 4 EUX - Erhvervsfaglig student . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 4 EUD - Erhvervsuddannelsens grundforløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Gymnasiale uddannelser 4 STX - Almen studentereksamen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 4 HHX - Merkantil studentereksamen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 4 HF - 2-årig gymnasial uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 4 HTX - Teknisk studentereksamen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 4 Internationale gymnasiale uddannelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Andre uddannelser 4 Efterskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 4 FGU - Forberedende grunduddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 4 STU - Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Find ungdomsuddannelsen i din Region 4 Ungdoms- og erhvervsuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 4 Efterskoler, Forberedende grunduddannelse - FGU og frie fagskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

TIL FORÆLDRE: Gode råd til forældre Samtaler om uddannelse Fra Grenaa til stort mediebureau i Berlin

UDGIVER

Forlaget KSI Lille Stationsvej 11 4681 Herfølge Telefon: 5627 7444 www.fremtidsparat.nu og facebook.com/fremtidsparat

LÆS OGSÅ: 6 44

Inspiration til din fremtid Find drømmen i Skjern!

7 60

48

REDAKTION

Ansvarlig udgiver og redaktør: Kim Ingwersen ksi@ksi.dk

ANNONCER Forlaget KSI

LAYOUT

Grafikeren.nu v/ Lars Stobberup

FREMTID

SPARAT.N

U

FREMTIDSPARAT 2020/21 3

2-årig HF Følg dine drømme!

• Den 2-årige hf er den hurtigste vej til en videregående uddannelse.

• Se de mange spændende fagpakker på vores hjemmesider.

• Tilmeld dig inden 1. marts på optagelse.dk, og start til august.

hfvucroskilde.dk

nordvestvuc.dk

vucstor.dk

Sangerinden LACY LYNX: Det er ikke altid bedst at gå den lige vej” Side 16

Udlært VVS’er: Nu vil han læse psykologi

Side 12

Mejeristens mange muligheder Side 28

Ingen kan alt !

Alle kan noget Side 9 EUX Business-studerende med fokus på FN’s verdensmål

Side 64

Fra eksamensprojekt til forskningseventyr Side 54

FREMTIDSPARAT 2020/21 5

Gode råd til forældrene Fremtidsparat anbefaler  Snak med dit barn! Husk, at en stor del af en konstruktiv dialoger at lytte.  Lær dit barn at vælge selv! Så lad være med at hjælpe dit barn med at vælge, hjælp i stedet dit barn med at finde ud af, hvad der er vigtigt for ham eller hende.  Vær opmærksom på, at du som forældre måske har nogle overbevisninger, der kan stå i vejen for dit barns valg, så vær åben i din tilgang.  Som inspiration kan du fortælle om din egen uddannelse og arbejde.  Træk uddannelsesvalget ned på jorden! Nogle unge kan blive skræmt fordi de har hørt, at valget er så vigtigt for resten af deres liv, men erfaringen viser, at valget af ungdomsuddannelse kun er det første valg i en lang række valg, så der er mulighed for at justere senere. Det vigtigste er, at man vælger uddannelse til.  Kig længere frem end ungdomsuddannelsen.

Hvad skal ungdomsuddannelsen bruges til? Husk, at der ofte er flere veje til det man gerne vil være.  Der er kommet mange flere muligheder siden dengang i selv skulle vælge, så sæt jer ind i mulighederne - gernesammen med dit barn.

 Tag en snak om, hvad der er vigtigt for at få et godt liv. Job og uddannelse er ikke alt, men det har en stor indflydelse.  Lyt til, hvad der interesserer dit barn og anerkend styrkerne. Kan dit barn lide at være kreativ, at nørkle med computer, at bruge tid på sport, at være sammen med børn, at vise omsorg, at være udendørs? Undersøg, hvilke uddannelser, der imødekommer dit barns styrker og ønsker.  Stil for eksempel spørgsmål som: Hvad interesserer dig mest og hvorfor? I hvilke situationer har du oplevet, at du vidste og kunne mere end andre? Hvornår synes du, at det er sjovest at lære noget nyt? Hvordan vil du gerne bruge det, du er bedst til, i din fremtid?

Sørg for at dialogen foregår i en positiv og optimistisk stemning. Og husk, at valget nu ikke betyder, at dit barn har valgt, hvad han eller hun skal bruge resten af sit liv til. Det er muligt at skifte branche senere i livet.

FREDERIKSBERG HF-KURSUS

Professionsbachelor eller universitet?

– Du vælger selv!

Sønderjyllands Allé 2 • 2000 Frederiksberg Telefon 38 77 38 00 • www.frberg-hf.dk 6 FREMTIDSPARAT 2020/21

Du sidder nu med Fremtidsparat på din skærm. Du er sikkert i gang med et af dine sidste år i folkeskolen. Og hvad skal der så ske? Du skal i gang med at vælge din ungdomsuddannelse! Det er et stort og svært valg. Derfor har vi lavet Fremtidsparat, som en inspiration til din fremtid.

Folkeskolen er altså ved at være slut. Indtil nu har det meste været planlagt, men nu skal du selv til at planlægge din fremtid. Måske læser du dette sammen med dine forældre, derfor har vi også nogle gode råd med til dem.

Sammen kan I finde masser af inspiration, få ideer og lægge gode planer, så du får den bedst mulige start på vejen ind i voksenlivet - en uddannelse! Hvad der er den bedste vej for dig, ja det ved du kun selv. Der er ingen opskrift. Du skal derfor skal lytte til dit hjerte, din hjerne og søge råd hos dine forældre og andre i din nærhed. Og så skal du læse Fremtidsparat - det vil hjælpe dig godt på vej.

Mulighederne ér mange, hvad enten du gerne vil være håndværker, ud at rejse, på efterskole eller i gang med en handelsuddannelse.

Undervejs vil du finde eksempler på andre unge, som har været igennem processen. Der er mange muligheder, og vi kan ikke omtale alle muligheder, men vi forsøger at give dig et overblik, så du kan træffe et valg eller finde flere oplysninger.

Bagerst finder du en oversigt over alle uddannelsesmulighederne i din region, så du let kan komme videre med arbejdet. God læselyst!

For uddannelse ér meget vigtigt! Faktisk, så er uddannelse en af de vigtigste faktorer for at få et godt liv. Og ja, der er mange muligheder. “Hvad skal jeg dog vælge?”, tænker du sikkert. Er det en god idé, hvis jeg vil være håndværker. Svaret er ja! I fremtiden bliver der nemlig mangel på faglærte. Stor mangel.

Men hvad nu hvis jeg vil på universitet…? Jo, det kan sagtens lade sig gøre. Så skal du bare have en gymnasial uddannelse – og med EUX, så er det muligt at kombinere de to veje, den gymnasiale og den faglærte. Måske ved du allerede, at det vigtigste for dig er at arbejde med mennesker… uanset hvilken vej til fremtiden du higer efter, så kan læse om mulighederne på de følgende sider.

FREMTIDSPARAT 2020/21 7

Høje-Taastrup KommuneGreve Kommune Solrød Kommune Roskilde Kommune Lejre Kommune

FGU Forberedende Grunduddannelse

12 forskellige almene fag 3 uddannelsesspor 12 faglige temaer 5 skoler

For dig der gerne vil videre

Ingen kan alt!

Alle kan noget

Af Pernille Rosenkrantz-Teil, Børne- og undervisningsminister

Kære elev i 9./10. klasse Ingen kan alt. Alle kan noget. Du kan noget. Dine kammerater kan noget. Det er noget forskelligt I kan, og det skal I glæde jer over, for ellers ville vi slet ikke kunne få verden til at hænge samme. Vi skal have bygget broer, passet de ældre demente, repareret vores computere og alt muligt andet. Så det er godt, at vi kan noget forskelligt.

Den dag I blev født, blev I nemlig også en del af et større fællesskab. Vores fællesskab. Vi har brug for jer alle sammen, uanset hvad I er gode til.

På samme måde er det med den uddannelse, I står over for at skulle vælge. Lige meget hvad I vælger, så gør I vores fællesskab stærkere ved at uddanne jer. I uddanner jer for vores alle sammens skyld, for samfundets skyld og fællesskabet. Fordi vi har brug for det, I kan bidrage med. Om det så er som sygeplejerske, frisør, fotograf, tandtekniker eller noget helt femte.

I forventes absolut ikke allerede nu at have en klar ide om, hvilket arbejde I gerne vil have resten af jeres liv. Og husk på, at uanset hvilken uddannelse I tager, så har vi som samfund brug for jer. Så hvis I gør jer umage med de ting, I er gode til, så skal I nok finde jeres vej ind i fællesskabet. Prøv at spørge de voksne du kender, hvilken uddannelsesvej de tog. Mange har taget et år, hvor de arbejdede inden de gik i gang med deres uddannelse. Mange har valgt forkert, sprunget fra og begyndt på en ny uddannelse. Sådan er livet. Der er sjældent en lige vej.

Der er rigtig mange spændende muligheder at vælge imellem. Måske synes lige netop du, at landmandsuddannelsen lyder spændende, mens din sidekammerat er et helt andet sted og drømmer om at bygge huse som murer eller måske blive ingeniør og være med til at konstruere den næste store bro i Danmark.

Og så er der jo også alt det, der ligger i sprækkerne mellem uddannelse og arbejde. Selve livet. Det skal I også huske at nyde. Selvfølgelig skal I gøre jer umage i skolen og på jeres uddannelsessteder, men en del af det at blive samfundsborger i fællesskabet er også at debattere med hinanden, så det driver ned ad væggene i elevrådslokalet, det er at gå i klimamarch for at råbe de voksne op, det er at ligge med sine venner under den åbne stjernehimmel og filosofere over livet eller bare grine og have det sjovt. I skal blive til hele mennesker, og det sker på den uddannelse, I vælger. Det sker i fritiden, det sker gennem hele livet og ikke mindst gennem fællesskabet.

Der er mange uddannelser at vælge imellem, og virker det lidt uoverskueligt, så søg viden og råd hos de voksne omkring dig. Nogen gange er det også bare om at komme i gang, for det er svært at vide, hvordan det egentlig er at gå på uddannelsen, før man er der.

Held og lykke med jeres uddannelsesvalg og med fremtiden.

FREMTIDSPARAT 2020/21 9

9

Vejledning gennem Den kommunale ungeindsats (KUI) I din kommune kan du gennem Den kommunale ungeindsats få vejledning om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv, når du går i grundskolen, eller er under 25 år og ikke har en ungdomsuddannelse.

Vejlederne yder vejledning til elever i folkeskolens 7.-10. klasser. De giver kollektiv vejledning til alle og individuel vejledning til unge, der er vurderet ikke-uddannelsesparate til den ønskede uddannelse, lige som de formidler og koordinerer udsendelsen af elever i introduktions- og brobygningsforløb i 8.-10. klasse.

De giver også vejledning til andre unge under 25 år, som enten ikke er i gang med/har afsluttet en ungdomsuddannelse eller ikke er i job på mindst 30 timer om ugen. Vejledningen kan være opsøgende og er koordineret med andre kommunale vejledningstilbud.

Den kommunale ungeindsats kan desuden yde vejledning til andre under 30 år i samarbejde med jobcentrene.

Find Den kommunale ungeindsats i den kommune, hvor du bor på kommunens hjemmeside. Vær opmærksom på, at nogle kommuner bruger andre betegnelser end Den kommunale ungeindsats (fx Ungecenter eller Ungeenhed).

Du kan også finde din personlige vejleder på Min vejleder eller Find vejleder på din kommunes hjemmeside.

SVENDBORG SØFARTSSKOLE SKIBSASSISTENT: Her får du 20 ugers maritim grunduddannelse og kan gå direkte i job. Efter 12 mdr. sejltid kan du læse videre her hos os. Næste hold starter d. 28. juli 2020. Søg via hjemmesiden www.svesoef.dk - vi optager løbende indtil holdet er fyldt.

BEFAREN SKIBSASSISTENT: Efter de 12 mdr. erfaring fra søen, har du mulighed for overbygning som befaren skibsassistent. Søg via hjemmesiden, vi optager løbende.

HF-SØFART: Her kombinerer du en fuld gymnasial uddannelse med en uddannelse som skibsassistent over 3 år. Herefter kan du gå direkte i job eller læse videre som officer i handelsflåden.

Følg os på Facebook- Svendborg Søfartsskole - Overgade 6 5700 Svendborg - info@svesoef.dk - Tlf: +45 6221 0484 www.svesoef.dk 10 FREMTIDSPARAT 2020/21

TEKNISK | BUSINESS

Student og faglært

Læs mere på eux.eucnvs.dk

Kontakt os på tlf. 72 290 100 KALUNDBORG | AUDEBO | HOLBÆK

EUD

TEKNISK | BUSINESS

Uddannelser arbejdsmarkedet efterspørger

Læs mere på eucnvs.dk

Kontakt os på tlf. 72 290 100 KALUNDBORG | AUDEBO | FÅREVEJLE | HOLBÆK

10. KLASSE

ERHVERV HHX | HTX En studentereksamen med fremtid i

HOLBÆK - slotshaven.dk

MAD · VÆRKSTED

KALUNDBORG - allikelund.dk Få et anderledes 10. skoleår hvor du modnes og styrkes fagligt i et trygt og sjovt læringsmiljø.

FREMTIDSPARAT 2020/21 11

Slothaven 1 | 4300 Holbæk slotshaven@slotshaven.dk

J. Hagemann-Petersens Alle 22 | 4400 Kalundborg | allikelund@allikelund.dk

Rådhusvej 75A, 4540 Fårevejle | 23 657 344 | www.eucnvs.dk

Loke er tidligere kostskoleelev og udlært VVS’er:

Nu vil han læse 22-årige Loke fra Hyllede har tidligere gået på kostskole i Næstved og er udlært VVS-energispecialist. I en ny episode af podcasten ’Samtaler om uddannelse’ fortæller han om sin unikke uddannelsesrejse, der fortsætter på psykologistudiet efter sommerferien.

D

et er kun et par måneder siden, at 22-årige Loke Wennich blev færdigudlært VVS-energispecialist. Han er dog langtfra færdig med at sidde på skolebænken og skal nu læse psykologi.

Loke, der er opvokset på landet i den lille by Hyllede mellem Rønnede og Faxe, tog VVS-uddannelsen i Roskilde som en EUX, hvilket betyder, at han både fik et svendebrev og en studenterhue, og derfor har han kunnet søge direkte ind på en videregående uddannelse.

FAKTA – SAMTALER OM UDDANNELSE: - “Samtaler om uddannelse” er en podcastserie, som har fokus på uddannelse og de dilemmaer og overvejelser, der er forbundet med et uddannelsesvalg. https://ditbarnsfremtid.dk/podcast/ - Podcastserien er produceret af forældreindsatsen

Faktisk indså Loke allerede tilbage i oktober – før han var gået i gang med sin svendeprøve – at han gerne ville søge ind på psykologistudiet, men han besluttede sig ikke desto mindre for at gøre den erhvervsfaglige del af sin uddannelse færdig. ”Jeg tvang mig selv til at bide tænderne sammen, så jeg kunne få mit svendebrev, for alt andet ville være ærgerligt, når nu jeg trods alt var kommet så langt,” siger Loke Wennich, der deler sin historie i en ny episode

12 FREMTIDSPARAT 2020/21

Ditbarnsfremtid.dk

psykologi af podcastserien ”Samtaler om uddannelse”, der især er interessant for uddannelsesvejledere, forældre og elever i 8., 9. og 10. klasse.

Han fortæller, at hans interesse i psykologi nærmest kom ud af det blå for et års tid siden.

“Jeg blev pludselig virkelig grebet af at læse, og det har jeg været lige siden. Jeg er enormt fascineret af litteratur om psykologi og filosofi, der handler om nogle af livets store spørgsmål, og synes, det er interessant at prøve at finde mening med tilværelsen,” siger Loke, der i dag bor på Frederiksberg.

Når Loke gerne vil tage en videregående uddannelse, er det først og fremmest, fordi han gerne vil hjælpe andre – og det behøver ikke nødvendigvis at være i en stilling som psykolog, bare fordi han skal læse psykologi. ”Min forhåbning er, at psykologistudiet kan give mig nogle redskaber, som jeg kan bruge til at hjælpe de mennesker, der er omkring mig, og det samfund, jeg er en del af,” siger Loke. ”At jeg skal læse psykologi betyder ikke, at jeg skal være psykolog resten af mit liv. Når jeg engang bliver færdig, er jeg ikke låst fast i en kasse – tværtimod. Jeg er fri.

Psykologiuddannelsen åbner op for en masse forskellige muligheder,” fortsætter han.

Skole og elitesport gik hånd i hånd Loke gik på kostskole i Næstved fra 6. til 9. klasse og fortæller, at han udviklede sig meget – både fagligt og menneskeligt – i løbet af sit ophold på skolen.

Han begyndte at dyrke basketball på højt niveau, og med træning flere gange om ugen og kampe i weekenderne, tog sporten meget af hans tid. For at sikre at elitesport og skole gik op en højere enhed, var det nødvendigt at finde struktur i tilværelsen.

FREMTIDSPARAT 2020/21 13

“Indtil jeg startede på kostskole, havde jeg altid været en middelmådig elev. Jeg var ikke specielt dygtig i skolen og heller ikke til sport, selv om jeg havde spillet fodbold i flere år. Men da jeg skiftede skole, blev jeg opfordret til at lave mål for min udvikling, og det hjalp mig rigtig meget.

Lærerne var superdygtige og enormt gode til at motivere mig. Fordi jeg brugte så meget tid på at spille basketball, kunne jeg ikke spilde tiden, når der skulle laves lektier,” siger Loke, der fik hævet sit gennemsnit til over 10 i løbet af få år.

Da Loke var færdig med 9. klasse, følte han sig ikke klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. I stedet tog han til USA for at gå på high school og afprøve sit talent inden for basketball.

“Efter mit kostskoleophold anede jeg ikke, hvad jeg havde lyst til, men samtidig følte jeg, at jeg havde meget travlt.

Set i bakspejlet er jeg glad for, at jeg tog en tænkepause og blev lidt mere moden,” siger Loke Wennich.

Desværre udviklede Lokes udlandstur sig ikke helt, som han havde håbet på. Han fik en rygskade, der gjorde, at han ikke kunne spille basketball, og da han heller ikke var særlig begejstret for sin amerikanske skole, besluttede han sig for at afbryde sit ophold og vende hjem efter et halvt år. ”Mine forældre sagde, at det var ok, at jeg kom hjem, så længe jeg fandt på noget andet at lave. Så jeg spurgte min far, om jeg kunne blive arbejdsdreng i hans VVS-firma,” siger Loke, der den følgende sommer gik i sin fars fodspor, da han skulle vælge uddannelse.

“Jeg hældte faktisk mest til at blive elektriker på det tidspunkt, men jeg endte med at vælge VVS-uddannelsen, fordi min far sagde, at han kunne hjælpe mig rigtig meget inden for den branche,” siger Loke.

14 FREMTIDSPARAT 2020/21

Værdifulde erfaringer Da Loke startede på sin erhvervsuddannelse, begyndte han at undersøge, hvad der kunne påvirke hans læring. Og han mener, at mange andre unge kunne lære noget af de værdifulde erfaringer, han gjorde sig. ”Det er vigtigt at spise sundt og få motion. Derudover er det centralt, at man har en god døgnrytme, for det har uden tvivl en stor indflydelse på ens indlæring, hvis man ikke får sin søvn. Det er nok desværre noget, som mange unge undervurderer,” siger Loke Wennich. ”Og så kan man virkelig få meget ud af at undgå forstyrrende elementer, som eksempelvis ens telefon, når man studerer. Når man ikke bliver afbrudt hele tiden, opnår man en dybere koncentration, og så bliver man hurtigere færdig med opgaverne i stedet for at bruge flere dage – og stresse over alle de afleveringer, som man ikke har lavet,” tilføjer han.

I løbet af sin EUX-tid fandt Loke ud af, at han ikke for alvor brændte for VVS-faget, men han nægtede at give op og besluttede sig for at blive på uddannelsen – og det fortryder han på ingen måde i dag, da han føler, at han lærte meget af forløbet.

“I slutningen af min EUX-uddannelse kæmpede jeg lidt med motivationen, fordi jeg fandt ud af, at den håndværksmæssige del af uddannelsen ikke rigtigt var mig,” siger han. ”Men hvis jeg kunne hoppe tilbage i tiden, ville jeg tage den samme vej, for jeg ville ikke give afkald på alt det, jeg har lært. Jeg er virkelig glad for, at jeg har prøvet at arbejde som håndværker, for man forstår ikke, hvor hårdt det kan være, hvis man ikke selv har stået på en byggeplads. Håndværkerne fortjener virkelig respekt,” fastslår Loke Wennich.

FAKTA – DITBARNSFREMTID: - Ditbarnsfremtid er en forældreindsats, der er finansieret af regionerne.

Alle tiltag og produkter er udviklet i samarbejde med aktører fra uddannelsesområdet, vejledere og forskere.

- Indsatsen er primært målrettet forældre, fordi forældre har en meget vigtig rolle, når de unge skal træffe et uddannelsesvalg - og ofte efterlyser gode råd til uddannelsessnakken.

- Læs mere på ditbarnsfremtid.dk.

FREMTIDSPARAT 2020/21 15

Sangerinden

LACY LYNX

“Det er ikke altid bedst at gå den lige vej”

Det er ikke nødvendigvis bedst at skynde sig gennem uddannelsessystemet, lyder det fra sangerinden Simone Haaning Kristensen alias LACY LYNX, der deler sin historie i håbet om at kunne inspirere andre unge.

16 FREMTIDSPARAT 2020/21

FAKTA – DITBARNSFREMTID: - Ditbarnsfremtid er en forældreindsats, der er finansieret af regionerne. Alle tiltag og produkter er udviklet i samarbejde med aktører fra uddannelsesområdet, vejledere og forskere.

- Indsatsen er primært målrettet forældre, fordi forældre har en meget vigtig rolle, når de unge skal træffe et uddannelsesvalg - og ofte efterlyser gode råd til uddannelsessnakken.

- Læs mere på ditbarnsfremtid.dk.

L

ige så langt tilbage hun kan huske, har den 24-årige sangerinde Simone Haaning Kristensen – kendt under kunstnavnet LACY LYNX – elsket at optræde og stå på en scene.

i musikkarrieren ved et mindre tilfælde. En optræden ved et arrangement på skolen, der blev filmet og lagt på Facebook, nåede nemlig ud til en music publicer, der tilbød Simone at komme til København for at indspille sin første demo.

Drømmen om at blive musiker har altid trukket mere i Simone end skolebøgerne, og hun har haft svært ved forene sit kreative væsen med tavleundervisning, skriftlige opgaver og eksamener.

Derfor har hun langtfra taget den slagne vej gennem uddannelsessystemet, men har haft brug for at holde pauser og rejse undervejs for at finde sig selv og skabe sin egen vej i livet.

Siden da har Simone valgt at flytte fra Christiansfeld til København for at gå all in på drømmen om at blive musiker.

“Det at optræde og synge giver mig meget mere end skolebøger, matematik og naturvidenskab. Musikken har egentlig altid været min plan A, og jeg har svært ved at se en fremtid, hvor den ikke er i fokus,” siger Simone Haaning Kristensen, der deler sin historie i en ny episode af podcastserien ’Samtaler om uddannelse’, som henvender sig til uddannelsesvejledere og elever i 8., 9. og 10. klasse.

Hun sendte sin demo til DR’s talentprojekt ’Karrierekanonen’ i december 2018 og i januar 2019 blev hendes nummer udvalgt som ’Ugens kanon’ og spillet på DR’s radiokanaler.

“Det er ikke altid bedst at gå den lige vej, og det vil jeg gerne slå et slag for. Nogle gange kan det godt betale sig at stikke lidt af, så du kan blive klogere på dig selv. Det er vigtigt, at man lytter til sig selv og finder ud af, hvad man egentlig selv har lyst til,” siger hun om sin medvirken i podcastepisoden, der udkommer i august.

Fra gymnasiekoncert til Karrierekanonen Selv startede Simone i sin tid på gymnasiet efter folkeskolen, men efter megen overvejelse valgte hun at droppe ud i begyndelsen af 3.g – til stor bekymring for hendes forældre.

“Jeg har altid været meget kreativ og har haft svært ved at sidde stille, og det var svært for mig at passe ind i de rammer, jeg oplevede på gymnasiet. Da jeg droppede ud, blev min mor lidt forskrækket og nervøs på mine vegne, fordi hun mente, at jeg ville kunne komme til at fortryde det senere, hvis jeg ikke fik gjort min uddannelse færdig. Men siden har mine forældre altid støttet mig rigtig meget, troet på mit talent og ønsket, at jeg skulle dyrke det,” siger Simone.

Efter et tiltrængt sabbatår, hvor hun i stedet arbejdede fuldtid og flyttede hjemmefra, besluttede Simone sig for at genoptage sin ungdomsuddannelse og starte på HF, hvor hun trivedes på en linje med musik som valgfag. Og det var faktisk i forbindelse med sin dimission i 2016, at Simone fik sat fut

”Jeg tænkte, at der ikke er én måde at gøre det på, så jeg måtte bare prøve at kaste mig ud i det for at se, hvad jeg kunne drive det til, og prøve at opbygge et netværk inden for branchen,” siger Simone.

“Derfra gik det pludselig stærkt,” husker Simone. ”Jeg skyndte mig i studiet og fik indspillet noget mere, for jeg ville selvfølgelig smede, mens jernet var varmt. At jeg blev spillet i radioen skabte nogle ringe i vandet, der gjorde, at jeg blev tilbudt min første koncert. Og da det gik godt, fik jeg flere tilbud på hånden,” fortsætter hun.

Nu er der nyt materiale på vej. Kodas Vækstlagspulje tildelte for nylig Simone et legat på 10.000 kroner, som giver hende mulighed for at fordybe sig i arbejdet med sin kommende EP, der kommer til at gå i en helt ny retning. Indtil videre har hun kun udgivet musik på engelsk, men hendes nye musik er på dansk, og så er hun blevet mere afstemt i forhold til sin genre, som hun beskriver som poetisk pop.

“Legatet giver mig muligheden for, forhåbentlig, at kunne gå i studiet med min EP her til efteråret, og det glæder jeg mig meget til. Planen er at udgive en håndfuld på en gang i stedet for bare ét nummer, så jeg kan give et helstøbt indtryk af den vej, jeg gerne vil gå som kunstner herfra,” siger Simone alias LACY LYNX.

Rød tråd mellem uddannelse og musik Simone kommer dog til at have andet end sin nye musik på tapetet, for ved siden af har hun søgt ind på uddannelsen til serviceøkonom.

Det betyder dog ikke, at hun vil nedprioritere musikken, som også i denne sammenhæng er det indirekte omdrejningspunkt.

FREMTIDSPARAT 2020/21 17

“Jeg har haft svært ved at lægge mig fast på en uddannelse, fordi jeg har tænkt, at hvis jeg valgte en uddannelse til, ville det automatisk betyde, at jeg valgte musikken fra. Når jeg går ind i noget, fokuserer jeg 100 procent på det og har svært ved at overskue for mange andre ting, så det har været en svær beslutning at søge ind. Men jeg tror, jeg har godt af at få nogle nye input. Og så giver det mig noget motivation, at jeg kan se, hvordan jeg kan kombinere uddannelsen med musikken,” siger Simone og uddyber: “Som uddannet serviceøkonom vil jeg få redskaberne til at åbne mit eget spillested, og det har jeg også en drøm om. Og så er jeg da garanteret, at jeg altid har en scene at optræde på, uanset hvad der sker,” siger Simone med et grin.

FAKTA – SAMTALER OM UDDANNELSE: - ’Samtaler om uddannelse’ er en podcastserie, som har fokus på uddannelse og de dilemmaer og overvejelser, der er forbundet med et uddannelsesvalg. https://ditbarnsfremtid.dk/podcast/ - Podcastserien er produceret af forældreindsatsen Ditbarnsfremtid.dk

GLOBALT UDSYN HASLEV & RINGSTED LOKALT GYMNASIUM

STX

STX & HF

Super studiecenter, dejlig kantine, nye laboratorier, engagerede lærere, talentforløb, fede fester, masterclass i drama, internationale projekter, masser af idræt, højt til loftet, seje elever af alle slags.

Vi holder orienteringsaftener i januar. Tjek vores hjemmeside www.msg-gym.dk Fingeren på pulsen? Følg os på Facebook.

Tæt på dig på den rigtige måde 18 FREMTIDSPARAT 2020/21

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 ringsted, tlf. 5768 1140 MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, tlf. 5631 2404 Email: kontor@msg-gym.dk

CORONAKRISEN satte en stopper for Simones koncertjobs – men har banet vejen for en ny EP

Som så mange andre kunstnere og kreative er sangerinden LACY LYNX blevet hårdt ramt af coronakrisen. Alle hendes spillejobs i 2020 er blevet aflyst, men til gengæld har hun haft tid til at arbejde på nyt materiale – og så er hun lige startet på en videregående uddannelse, der spiller godt sammen med musikkarrieren.

FAKTA – SAMTALER OM UDDANNELSE: - “Samtaler om uddannelse” er en podcastserie, som har fokus på uddannelse og de dilemmaer og overvejelser, der er forbundet med et uddannelsesvalg.

- Lyt med fra din app eller fra hjemmesiden: https://ditbarnsfremtid.dk/podcast/ - Podcastserien er produceret af forældreindsatsen Ditbarnsfremtid.dk FREMTIDSPARAT 2020/21 19

S

angerinden LACY LYNX alias Simone Haaning Kristensen har de seneste år fået skabt sig et navn på den københavnske musikscene med en fusion af electropop, R&B og soul.

I 2019 blev en af hendes sange udvalgt til DR’s talentprojekt Karrierekanonen. Og efter blandt andet at have optrådt på UHØRT Festival og varmet op for Jacob Dinesen sidste år, havde Simone glædet sig til at komme ud at spille endnu flere koncerter denne sommer.

Men sådan skulle det ikke gå. Coronakrisen satte nemlig en kæp i hjulet for Simones planlagte spillejobs, der alle er blevet aflyst. ”Corona har betydet, at alle mine spillejobs er blevet aflyst, og har gjort det svært at holde momentum for alle, der har kæmpet hårdt for at opbygge et navn i løbet af de seneste år. Det gælder også mig selv, og det er jeg selvfølgelig ærgerlig over,” siger Simone Haaning Kristensen alias LACY LYNX i et interview med forældreindsatsen Ditbarnsfremtid.

Trods den tomme spillekalender har Simone ikke ligget på den lade side, men har brugt tiden på at fordybe sig i arbejdet med sin kommende EP, efter at hun tidligere på året blev tildelt et legat på 10.000 kroner af Kodas Vækstlagspulje. ”Jeg har valgt at se på situationen som en mulighed for at trække mig tilbage og arbejde på mit nye materiale.

Legatet giver mig muligheden for, forhåbentlig, at kunne gå i studiet med min EP, og det glæder jeg mig meget til,” forklarer Simone. ”Planen er at udgive en håndfuld på en gang i stedet for bare ét nummer, så jeg kan give et helstøbt indtryk af den vej, jeg gerne vil gå som kunstner herfra,” siger hun.

Medvirker i ny podcast Simone er desuden aktuel i en ny episode af podcasten “Samtaler om uddannelse”, som henvender sig til uddannelsesvejledere og elever i 8., 9. og 10. klasse.

Her fortæller hun om, hvordan hun har haft svært ved forene sit kreative væsen med tavleundervisning, skriftlige opgaver og eksamener, da drømmen om at blive musiker altid har trukket mere i hende end skolebøgerne. ”Det at optræde og synge giver mig meget mere end skolebøger, matematik og naturvidenskab. Musikken har egentlig altid været min plan A, og jeg har svært ved at se en fremtid, hvor den ikke er i fokus,” siger Simone.

Sangerinden har ikke taget den lige vej gennem uddannel-

20 FREMTIDSPARAT 2020/21

sessystemet, men har haft brug for at holde pauser og rejse undervejs for at finde sig selv og skabe sin egen vej i livet. ”Det er ikke altid bedst at gå den lige vej, og det vil jeg gerne slå et slag for. Nogle gange kan det godt betale sig at stikke lidt af, så du kan blive klogere på dig selv. Det er vigtigt, at man lytter til sig selv og finder ud af, hvad man egentlig selv har lyst til,” siger hun.

Rød tråd mellem uddannelse og musik Simone startede i sin tid på gymnasiet efter folkeskolen, men efter megen overvejelse valgte hun at droppe ud i begyndelsen af 3.g – til stor bekymring for hendes forældre. ”Jeg har altid været meget kreativ og har haft svært ved at sidde stille, og det var svært for mig at passe ind i de rammer, jeg oplevede på gymnasiet. Da jeg droppede ud, blev min mor lidt forskrækket og nervøs på mine vegne, fordi hun mente, at jeg ville kunne komme til at fortryde det senere, hvis jeg ikke fik gjort min uddannelse færdig.

Men siden har mine forældre altid støttet mig rigtig meget, troet på mit talent og ønsket, at jeg skulle dyrke det,” siger Simone.

Efter et tiltrængt sabbatår, hvor hun arbejdede fuldtid og flyttede hjemmefra, besluttede Simone sig for at genoptage sin ungdomsuddannelse og starte på HF, hvor hun kom til at trives på en linje med musik som valgfag. Hun dimitterede i 2016, og det var faktisk i den forbindelse, at hun for alvor fik sat fut i musikkarrieren. En optræden på skolen blev nemlig lagt på Facebook og nåede ud til en music publicer, som tilbød hende at komme til København for at indspille sin første demo.

Simone bor i dag i København og er for nylig startet på uddannelsen til serviceøkonom. Beslutningen om at søge ind på en uddannelse betyder dog ikke, at hun vil nedprioritere musikken, som også i denne sammenhæng er det indirekte omdrejningspunkt. ”Jeg har haft svært ved at lægge mig fast på en uddannelse, fordi jeg har tænkt, at hvis jeg valgte en uddannelse til, ville det automatisk betyde, at jeg valgte musikken fra.

Når jeg går ind i noget, fokuserer jeg 100 procent på det og har svært ved at overskue for mange andre ting, så det har været en svær beslutning at søge ind,” siger Simone. ”Men jeg tror, jeg har godt af at få nogle nye input. Og så giver det mig noget motivation, at jeg kan se, hvordan jeg kan kombinere uddannelsen med musikken. Som uddannet serviceøkonom vil jeg få redskaberne til at åbne mit eget spillested, og det har jeg også en drøm om. Og så er jeg da garanteret, at jeg altid har en scene at optræde på, uanset hvad der sker,” slutter hun med et grin.

Følg os på

KLAR TIL UDDANNELSE?

Start på Roskilde Tekniske Skole

T I: R A T S lde i k s o R Valby Høng

Læs om uddannelser, se datoer for åbent hus og infoaftener m.m. www.rts.dk Telefon 46 300 400 43

Efterskoler Efterskoler er kostskoler for unge mellem 14 og 18 år. Her kan du bl.a. få undervisning i skolefag, der svarer til folkeskolens 8., 9. og 10. klasse.

Du bor på skolen sammen med de andre elever, og der er ikke så meget forskel på undervisning og fritid, som du kender det fra din folkeskole. Ud over skolefagene har efterskolerne et stort udbud af valgfag inden for fx idræt og kreative fag.

Det er også forskelligt, hvilke klassetrin skolerne tilbyder.

Nogle skoler tilbyder kun 10. klassetrin, mens andre tilbyder både 8., 9. og 10 og 11. klassetrin. På nogle efterskoler kan man være elev flere år i træk, men det er altid muligt at vende tilbage til folkeskolen, hvis man ønsker det.

Efterskolernes kurser varer normalt ca. 41-42 uger og følger folkeskolens undervisningsår, der går fra 1. august til 30. juni.

Der er som regel flere undervisningstimer end i folkeskolen.

Timerne er fordelt over hele dagen, afbrudt af passende pauser.

Miljøet på en efterskole er anderledes end i folkeskolen.

Der er ikke på samme måde forskel mellem fritid og undervisning, blandt andet fordi du bor på stedet. Der bliver lagt vægt på samarbejde og et frit samvær med ansvarlighed over for hinanden.

Skolernes tilbud dækker også weekenderne, hvor der er mulighed for program og samvær under andre vilkår end i hverdagen. Men der er selvfølgelig også weekender, hvor du kan vælge at tage hjem fra skolen.

Efter dit ophold på en efterskole kan du fortsætte på en ungdomsuddannelse.

Efterskolerne tilbyder de normale skolefag samt en række valgfrie fag. Undervisningstilbuddene er forskellige fra skole til skole, men alle steder har man obligatoriske fag (dvs. fag, du skal deltage i) og tilvalgsfag.

PERFO RMAN

ADVENTU RE

CE

SPO RT

Fakta Type: Grundskoleniveau mv.

Varighed: Fra 1 til 3 år Adgangskrav: 7 års skolegang eller være fyldt 14 år Økonomi: Prisen er mellem 35.000 og 75.000 kr. i samlet egenbetaling. Elevstøtte efter husstandsindtægt.

M ED IA

G LO BAL

ART

SCIEN CE

www.flakkebjergefterskole.dk Telefon: 58 18 61 00 | info@flakkebjergefterskole.dk FREMTIDSPARAT 2020/21 23

HF 2-årig gymnasial uddannelse Hf er en 2-årig gymnasial uddannelse målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Med en udvidet fagpakke kan du også læse videre på universitetet.

Undervisningen byder både på klasseundervisning, gruppearbejde og praktik- og projektforløb. Hf er en boglig uddannelse, så du skal være indstillet på at bruge meget tid på forberedelse af fx oplæg og lektier generelt.

Du kan begynde på hf efter 9. klasse. Uddannelsen består bl.a. af obligatoriske fag og valgfag. Ved afslutningen af det første år skal du desuden vælge en særlig fagpakke, der er målrettet den type videregående uddannelse, du kunne tænke dig at læse videre på.

Fag som du skal have Hf-uddannelsen er sammensat af obligatoriske fag, to obligatoriske faggrupper, en fagpakke og mindst ét valgfag.

Fagene følger de gymnasiale niveauer A, B og C, hvor A er det højeste.

Uddannelsen er opdelt i fire semestre, hvor du gradvist bliver afklaret i forhold til dit valg af fagpakke, valgfag og din videre uddannelse. Første og andet semester består mest af undervisning i de obligatoriske fag. I nogle tilfælde vil du have mulighed for at begynde på et valgfag i andet semester.

Eksamen Den 2-årige hf adskiller sig fra de 3-årige gymnasiale uddannelser ved, at der ikke gives standpunktskarakterer. Du afslutter i stedet for med eksamen i alle fag.

Alle fag på hf-uddannelsen vil have en praksisorienteret toning, dvs. at de tager meget udgangspunkt i, hvordan du senere kan anvende den viden, du opnår, i dit kommende studie og job.

Når du har bestået hf-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

Hvis du vidste, hvad et efterskoleår kan gøre dig til...

• Du vil forstå dine enorme muligheder når du opholder dig på eliteskoler på Taiwan eller i Hong Kong, USA, Jakarta, Indien eller Korea • Du vil opdage dine kollosale ressourcer på ophold i flygtningelejre, som udsending med lægeteams og som underviser på skoler i afsides liggende landsbyer i Uganda, Malawi, Zambia, Kenya, Cambodia og Nepal

ind på g i d k Boo rmations o en inf ften på k a kole.d rredef

odshe

ters

• Du vil se fremtiden i et helt andet lys når du har startet din første virksomhed op i Afrika og lavet investeringsplaner med andre iværksættere på førende businessskoler • Og efter du i et år har fået undervisning på 7 faglige niveauer og kunne sammensætte dit helt eget skema af grundskolefag, gymnasiefag, Cambridge-IGCSE-fag og spændende interessefag så vil verden ligge åben foran dig

Hvis du bare vidste hvad et efterskoleår kan bruges til...

24 FREMTIDSPARAT 2020/21

INVITATION !

Besøg forårsmessen for

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV I VEJLE

VEJLE Den 15. april 2021 SPEKTRUM DGI Huset ÅBNINGSTIDER: Kl. 9.00 – 15.00

ELEV- OG FORÆLDREAFTEN: Kl. 16.00 til 18.00

Bogen for unge med særlige behov 2021

MESSEN FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Bestil den på www.ua.dk

GRATIS ADGANG! Tilmeld jeres besøg på udifremtiden.dk

En podcast om uddannelse Hvornår er det ok at springe fra en uddannelse? Og hvad gør man, hvis førstevalget føles forkert? Skal man absolut lægge planer og have styr på det hele i stedet for at afprøve muligheder, der opstår?

Og hvad gør man, hvis man slet ikke ved, hvad man vil?

D

et er nogle af de dilemmaer og spørgsmål, der bliver talt om i podcastserien Samtaler om Uddannelse, der er produceret af Ditbarnsfremtid.dk i samarbejde med forskere, vejledere og unge, der enten er i gang eller lige har afsluttet en ungdomsuddannelse.

De unge, som medvirker i podcasten, deler deres personlige uddannelseshistorier, hvor nogle har skiftet klasse eller uddannelse undervejs, og andre er fortsat på de uddannelser, de startede på.

Både forskere, vejledere og unge kommer med en masse gode råd til forældre og de unge, der snart skal starte på en ungdomsuddannelse.

Lyt med hvis du vil høre, hvad du gør, hvis du stresser over uddannelsesvalget, har brug for et godt råd – eller bare er nysgerrig.

Du kan også abonnere på Samtaler om Uddannelse fra en af disse apps: ITunes/Apple Podcast - Spotify - Player FM - RSS - Google Pocket Casts - Listen Notes Link: https://ditbarnsfremtid.dk/podcast/

26 FREMTIDSPARAT 2020/21

FAKTA – SAMTALER OM UDDANNELSE - “Samtaler om uddannelse2” er en podcastserie som har fokus på uddannelsesvalg - og alt det som kommer før. Podcasten er produceret af forældreindsatsen Ditbarnsfremtid.dk - Du kan lytte til Samtaler om Uddannelse i den app, du normalt bruger til podcast eller på hjemmesiden ditbarnsfremtid.dk/podcast/ FREMTIDSPARAT FREMTIDSPARAT 2020/21 2020 27 27

Mejeristens mange muligheder Mange forbinder måske mejeristuddannelsen med det at lave ost og smør. Men faktisk åbner den døre til alt fra medicinproduktion til ølbrygning.

I løbet af uddannelsen, som i Danmark udelukkende udbydes af Kold College i Odense, lærer man blandt andet, hvordan man sikrer, at kvaliteten og hygiejnen er i orden, når man er del af en større produktion.

”Det fylder meget, at man næsten er sikker på at komme i job, når man er færdig. Og så er det en uddannelse, man kan bruge til meget forskelligt og over hele verden,” siger Kristian Kjærø, der øjner et job uden for Danmarks grænser i fremtiden.

Man stifter bekendtskab med produktionen af diverse mejeriprodukter i Kold Colleges store træningsmejeri, men man kan for eksempel også tage et mindre kursus i ølbrygning, hvor man får lov til at lave sin egen øl og etikette. Ved siden af den praktiske del bliver man undervist i fag som fysik, kemi og mikrobiologi.

”Mine forældre har tidligere arbejdet i udlandet, og det syntes de var vildt fedt. Så det vil jeg også gerne prøve, hvis det kan lade sig gøre,” forklarer han og fremhæver USA og Canada som to drømmedestinationer.

Dermed tilegner man sig nogle kompetencer, som ikke bare er attraktive for mejerierne, men også for eksempelvis fødevarebranchen og medicinalindustrien – i Danmark såvel som i udlandet.

Det er altså en uddannelse, der giver mange muligheder for de efterspurgte mejerister – og det er naturligvis et stort plus, mener 18-årige Kristian Kjærø, der startede på grundforløbet i sommeren 2018.

28 FREMTIDSPARAT 2020/21

Åbent hus-arrangement vækkede interessen Det var faktisk på sine forældres opfordring, at Kristian Kjærø i sin tid tog til et åbent hus-arrangement på Kold College – og fra den dag af var han solgt. ”Der var rigtig mange af mine folkeskolevenner, der skulle på gymnasiet, men jeg havde ikke lyst til at sidde på skolebænken i tre år mere. Min mor så en annonce for et åbent hus-arrangement, som jeg så tog med til, og da jeg kom herud og fik lov til at se træningsmejeriet blev jeg totalt grebet af det,” siger Kristian Kjærø, der i maj begyndte i lære hos Høgelund Mejeri i Sønderjylland.

”Når jeg siden har fortalt mine forældre om, hvor fed en uddannelse det er, kan de nærmest godt blive lidt misundelige over, at de ikke selv valgte at gå den vej. Det er lige før, min mor overvejer, om hun selv skal starte her,” tilføjer han med et smil.

Kristian Kjærø er bevidst om, at der kan være nogle fordomme forbundet med mejeristfaget, og han mener, det er en skam, hvis man lader dem stå i vejen for et åbent hus-besøg. ”Der er måske nogen, der dømmer mejeristuddannelsen ude fra starten, fordi de har nogle fordomme – for eksempel at der lugter. Men det synes jeg er ærgerligt, for når man først prøver at tage del i den proces, der foregår på et mejeri, kan man hurtigt blive grebet af det. Og når man har været her i lidt tid, tænker man slet ikke over, at der kan være en speciel lugt,” fastslår han.

Varieret e-undervisning skal gavne eleverne Ifølge Kristian Kjærø skal man ikke lade sig skræmme af fag som kemi og mikrobiologi – heller ikke selv om man ikke scorede de højeste karakterer i folkeskolen.

”I folkeskolen kunne jeg godt have svært ved at tage mig sammen, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg konkret kunne bruge det, jeg lærte i undervisningen. Nu er jeg kommet ind på en uddannelse, jeg brænder for, og jeg kan se en mening med det, jeg lærer. Derfor engagerer jeg mig helt naturligt, når vi har fag som kemi og mikrobiologi,” siger han.

Derudover ser han det som noget positivt, at en stor del af undervisningen ikke foregår på traditionel facon, men i stedet digitalt – på computeren.

De digitale undervisningselementer er del af et e-læringssystem, som underviser Bente Nissen er i fuld gang med at implementere. Det overordnede formål er at gøre undervisningen mere varieret for eleverne. ”Det ene øjeblik ser de en video, det næste laver de nogle opgaver online, hvor de kan få svar med det samme, uden at jeg behøver at rette hver enkelt besvarelse igennem. Det er faktisk kun kreativiteten, der sætter grænser for, hvad man kan, når man tilrettelægger undervisningen på den måde,” siger Bente Nissen.

FREMTIDSPARAT 2020/21 29

Hun forklarer, at eleverne eksempelvis har adgang til et program, der giver dem mulighed for at bevæge sig rundt i træningsmejeriet på virtuel vis. ”Vi er ved at udvikle systemet yderligere, så vi for eksempel kan sætte eleverne til at undersøge ting ved de forskellige maskiner, mens de sidder ved computeren. På den måde vil de kunne øve sig, selv om de ikke rent fysisk befinder sig i træningsmejeriet,” siger hun.

Når Bente Nissen taler om e-læringssystemet, er man ikke i tvivl om, at hun er engageret i det – og det håber hun også, at eleverne kan mærke. ”Jeg har en baggrund som billedkunstlærer og kan godt lide at være lidt kreativ. Det her system gør det hele så meget mere lækkert, og derfor brænder jeg virkelig for det. Når jeg brænder for at undervise på den her måde, smitter det forhåbentlig positivt af på elevernes læring og udbytte af undervisningen,” siger hun.

Det tager mellem tre år og tre et halvt år at tage mejeristuddannelsen, der veksler mellem skole og i alt fire praktikperioder.

”

Vi er ved at udvikle systemet yderligere, så vi for eksempel kan sætte eleverne til at undersøge ting ved de forskellige maskiner, mens de sidder ved computeren. På den måde vil de kunne øve sig, selv om de ikke rent fysisk befinder sig i træningsmejeriet

”

30 FREMTIDSPARAT 2020/21

KOM VIDERE MED DIN UDDANNELSE 2HF - HF-enkeltfag 9. - 10. klasse ook b g o e er der Læs m e l j e v en d e v d i t dk hfvuc.

Kolding HF&VUC - Kolding Åpark 16 - www.hfvuc.dk

FREMTIDSPARAT 2020/21 31

FGU Forberedende grunduddannelse FGU er en ny uddannelse, der forbereder dig på at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i job.

Den forberedende grunduddannelse (FGU) henvender sig til dig, der er under 25 år og endnu ikke er parat til at gå i gang med eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager.

Formålet med FGU er, at du efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.

FGU består af forskellige uddannelsesspor, som kan tilpasses dine behov og interesser.

Om uddannelsen– skjul indhold Du kan tage den forberedende grunduddannelse på en FGU-skole i din kommune. Uddannelsen består af et introducerende basisforløb og tre uddannelsesspor, du kan vælge imellem.

De tre uddannelsesspor er: almen grunduddannelse - agu produktionsgrunduddannelse - pgu erhvervsgrunduddannelse – egu

På de tre uddannelsesspor er der optagelse to gange om året, mens der er løbende optag på basisforløbet.

Både på basisforløbet og uddannelsessporene kan du få undervisning på forskellige niveauer. Du kan altså begynde og afslutte på det niveau, der passer til dig.

Det er ikke et krav, at du gennemfører FGU på en bestemt tid.

Men som udgangspunkt kan du ikke gå på FGU mere end to år.

Hvis du er i tvivl, om FGU er noget for dig, kan du starte i et afsøgningsforløb på op til 2 uger. Her kan du snuse til de forskellige fagområder og få vurderet dine kompetencer (fx tidligere skolegang, arbejde og kurser).

Adgang og optagelse Du kan starte på FGU direkte efter 9. eller 10. klasse, hvis du fx er vurderet ikke-uddannelsesparat til en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det skal ske efter aftale med din vejleder i kommunen og i samarbejde med dine forældre.

Tag en 2-årig ungdomsuddannelse med fokus på faglig, kreativ og personlig udvikling Uddannelsen er karakter- og eksamensfri, og giver adgang til videregående uddannelse via kvote 2

SKAB DIN EGEN

KARAKTER STEINER HF AARHUS

Her er højt til loftet, plads til forybelse og venner for livet

Tlf. 72 109 199

www.fgutrekanten.dk 32 FREMTIDSPARAT 2020/21

Læs meget mere om uddannelsen på www.steinerskolen-aarhus.dk

STU Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) henvender sig til unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Uddannelsen henvender sig til unge under 25 år og indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomheder eller institutioner.

Praktikophold i virksomheder og institutioner, der skal give den unge erfaring med arbejdsforhold og samarbejde på en arbejdsplads

For at komme i gang skal man henvende sig til Den kommunale ungeindsats i bopælskommunen. Sammen med en vejleder bliver der lagt en uddannelsesplan for den unges forløb.

Uddannelsen indledes med et afklaringsforløb på op til 12 uger, hvor den unge sammen med en vejleder fra Den kommunale ungeindsats og sine forældre laver en uddannelsesplan for forløbet. Udgangspunktet er den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse.

Uddannelsesplanen justeres efter behov og mindst en gang om året.

Ungdomsuddannelsen indeholder både undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktikophold i virksomheder og institutioner.

Den unge skal være under 25 år, når uddannelsen påbegyndes.

Uddannelsen består af: En almen del, der indeholder fag om samfundsforhold, husholdning, økonomi og det at klare sig selv En specifikt målrettet del, der med udgangspunkt i interesser og evner indeholder undervisning i arbejdsmarkedsforhold og træning i beskæftigelsesmæssige færdigheder

I uddannelsesplanen kan indgå elementer af undervisning fra efterskoler, frie fagskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler og andre institutioner.

Ved afslutningen af ungdomsuddannelsen udstedes et kompetencepapir, som indeholder en beskrivelse af de skole- og praktikforløb, den unge har deltaget i.

Varighed: 3 år Adgangskrav: 9 års skolegang og under 25 år Økonomi: Gratis

Tlf. 7532 0722 www.grindstedlandbrugsskole.dk

FREMTIDSPARAT 2020/21 33

Internationale gymnasiale uddannelser I Danmark er det muligt at tage en international gymnasial uddannelse med enten engelsk-, fransk- eller tysksproget undervisning.

Flere skoler landet over udbyder International Baccalaureate (IB), der er en 2-årig international gymnasial uddannelse, som kan tages i over 100 lande. Her er undervisningsproget engelsk. I København er der desuden mulighed for at tage en 3-årig fransksproget gymnasial uddannelse og en 3-årig tysksproget gymnasial uddannelse.

Uddannelserne giver adgang til optagelse på videregående uddannelser i Danmark og i udlandet.

International Baccalaureate (IB) IB er et tilbud til bl.a. danske unge, der har gået i skole flere år i udlandet, og til udenlandske unge, der opholder sig i Danmark i længere tid. Undervisningen foregår på engelsk.

Den består af 6 faggrupper: modersmålssprog, fremmedsprog, samfundsorienterende fag, naturvidenskab, matematik samt forskellige valgfag, herunder kreative fag. Du skal vælge ét fag fra hver af grupperne. Alle fag er 2-årige.

Bemærk: Ved ønske om optagelse på bacheloruddannelser i Danmark, bl.a. skal man som minimum have dansk på A-ni-

veau og engelsk på B-niveau. Ønsker du at læse et af fagene under humaniora, skal du også have historie/samtidshistorie på B-niveau.

Eksamen Der er skriftlige eksamener på engelsk i alle fag, og der er mundtlig eksamen i sprogfag. Eksamensbeviset hedder IB Diploma.

Adgangskrav For at blive optaget direkte på den 2-årige IB skal du have afsluttet 10. eller 11. klasse i en international skole eller i en national skole i udlandet. Du kan også blive optaget efter en dansk 1. g (fra enhver studieretning).

Varighed: 2 eller 3 år Adgangskrav: IB kræver en dansk 1. g eller 10. eller 11. klasse i en international skole eller en national skole i udlandet

Økonomi: SU

Arbejde fr Projektgrupa 17 - 20 pe fra 19 - ? ??

F r e DA G

:

F*NDME GODT MAN HAR BUSSEN! Møde kl. 8

:

Skole fra 9.30 til 15.45 Husk! ! Matematik!

Susan efter skole?

Arbejde fra 17 - 20

To r s

se - sove honsesMt i 14.00. kkel? l Susan!

Fredagsbar

Lo r M ED TU R ER N E!!!

T0S ips, gave ti

Dyne, cLhCREME ! 13!

SO d klokken Afste

DA G

: Mø Historiedea kl. 8 - fri kl. 16 Træne ell flyst - YAY! !

Hvis han h er Mikkel ar

So n

_

T ir s DAG

...

DA G

_

!!

N kken 8 MA øde klo n 16 . M ri klokke - 20 . F e fra 17 d Arbej

_

: DA G

- fri kl. 16

FÅ REJSEFRIHED MED ET UNGDOMSKORT!

DA G

!

4 - 17 Arbejdee?1 ??

Træn til Huåskb: estilt den tid g F sk til tirsda Dan

Så er du godt kørende med bus og tog på hele Fyn! – til skolen, til sport, til kæresten, i biffen og til alt det andet!

Det Blå Gymnasium & Tønder Handelsskole MAN

G: Ungdomskort.dk . M DApå Læs mere om alle fordelene www.toha.dk . Fri kølodke klokken 8! ! ken 16 Arbejde fr a 17 - 20 34 FREMTIDSPARAT 2020/21

Tømrereleven med en pædagog gemt i mave 17-årige Katrine Møller Toft fra Kolind drømmer om en fremtid, hvor hun kan komme til at arbejde som både tømrer og pædagog.

Da 17-årige Katrine Møller Toft i sommer valgte at flytte fra Kolind til Randers for at starte på Tradiums EUX tømreruddannelse, var det efter megen overvejelse.

For selv om tømreruddannelsen var et naturligt valg for Katrine, da hun altid har været glad for at bruge sin hænder, har hun samtidig en pædagog gemt i maven. Hun mener dog ikke, at den ene interesse bør udelukke den anden. ”Der er så mange uddannelser, der er spændende, så det var rigtig svært for mig at skulle vælge. Jeg overvejede at blive pædagog, men jeg har også altid godt kunnet lide håndværksfagene. Min far er skibstømrer, og jeg har hjulpet ham med forskellige projekter derhjemme i løbet af min opvækst.

Sløjd var mit yndlingsfag i folkeskolen, og jeg har i det hele taget altid været glad for at bruge mine hænder,” siger Katrine Møller Toft i et interview med Ditbarnsfremtid og tilføjer: ”Selv om jeg finder arbejde som tømrer, vil jeg godt kunne arbejde som pædagogmedhjælper på deltid eller som vikar. På et tidspunkt kunne jeg godt finde på at tage pædagoguddannelsen. Måske når jeg bliver ældre og får lidt mere ro i kroppen. Min generation kommer formentlig til at være rigtig længe på arbejdsmarkedet, så der er jo tid nok til at sadle om og prøve noget forskelligt, hvis man vil det.”

Katrine peger på, at hun vil kunne bruge sin håndværksmæssige baggrund, hvis hun kommer til at arbejde som pædagog på et senere tidspunkt. ”Jeg vil gerne trække på mine erfaringer – ikke bare fra tømrerfaget, men fra livet generelt. Det er selvfølgelig klart en fordel, at jeg vil kunne gå i værkstedet med børnene og bygge forskellige ting – det syntes jeg selv var sjovt, da jeg gik i institution. Samtidig vil jeg nemt kunne fikse ting, der er gået i stykker, samt hænge billeder op og den slags,” siger Katrine, der fortæller, at hun godt kunne se sig selv finde arbejde i en aftenklub for lidt større børn: ”Jeg kom selv rigtig meget i en aftenklub, inden jeg flyttede hertil, så det kunne være fedt selv at komme til at arbejde et lignende sted engang i fremtiden.”

For Katrine var det oplagt at vælge et EUX-forløb, der giver hende mulighed for at kombinere tømreruddannelsen med en gymnasial eksamen. ”Det gav god mening for mig at tage nogle gymnasiefag, da det er praktisk, hvis jeg gerne vil videreuddanne mig,” forklarer Katrine Møller Toft, der er i gang med andet grundforløb på sin uddannelse.

36 FREMTIDSPARAT 2020

en

”Jeg har det nærmest, som om jeg er flyttet hjemmefra” For Katrine Møller Toft var der flere grunde til at valget lige faldt på Tradium i Randers, da hun skulle vælge uddannelsessted. ”Jeg valgte Tradium, fordi jeg godt kunne se mig selv i Randers. Samtidig var det tættere på end for eksempel Aarhus, der virker som en meget stor by, som ligger uoverskueligt langt væk, når man kommer fra et lille sted som Kolind. Derudover havde jeg hørt mange gode ting om deres college her,” siger hun.

Da Katrine startede på sin uddannelse, flyttede hun ind på Tradium Talent College – et såkaldt skolehjem, der ligger klos op ad skolen. Her bor hun dør om dør med andre Tradium-elever, får tre måltider om dagen og har adgang til fitnessrum, idrætshal, en lækker tagterrasse samt en række andre faciliteter – og vel at mærke uden at betale noget for det, da hun er under 18 år. ”Jeg har det nærmest, som om jeg er flyttet hjemmefra. Jeg tager hjem cirka to weekender i løbet af en måned, selv om det ikke er, fordi jeg føler en stor trang til det. Jeg har mødt så mange mennesker her, og der altid er et eller andet at lave – selv i weekenden,” siger Katrine Møller Toft, der føler, at hun får meget ud af sit ophold – også på et personligt plan: ”Man bliver mere voksen af at bo her på grund af det ansvar, der ligger på ens skuldre.

Man kan ikke bare lige spørge mor og far om hjælp, men man kan selvfølgelig altid tage fat i personalet, hvis man har brug for det,” siger hun.

Minder om at gå på efterskole Katrine har tidligere boet på efterskole, og derfor følte hun sig fra starten af godt rustet til tilværelsen på Tradium Talent College. ”Det at bo på skolehjem minder meget om at gå på efterskole – især når det kommer til det sociale Man har konstant vennerne lige ved hånden. Der er altid nogen at være sammen med, så man er ikke alene, medmindre man gerne vil være det. På min efterskole var vi rigtig gode til at få alle med, og det er vi også her på skolehjemmet,” siger Katrine, der i sin tid gik på Østerskov Efterskole i Hobro.

Der er dog også en række markante forskelle mellem at gå på efterskole og bo på skolehjem, forklarer Katrine. ”Man har mere ansvar her. Der er ikke en voksen, der holder øje med en hele tiden. Der er større aldersspredning, og man har ikke nogen tvungne pligter. I stedet skal man helt selv stå for at rydde op, vaske tøj, gøre rent og så videre. De fleste kan heldigvis godt finde ud af at leve op til ansvaret,” siger hun.

Alt i alt skal man ikke tøve med at springe ud i det, hvis man overvejer at flytte på skolehjem, mener Katrine. ”Jeg synes, man skal give det et skud. Det er en god mulighed for at blive mere selvstændig, komme ud at prøve noget nyt og møde en masse søde mennesker. Langt de fleste kommer med en forhåbning om at få nye venner, og hvis man også selv har det sådan, kan det ikke gå helt galt,” lyder opfordringen fra Katrine Møller Toft.

FREMTIDSPARAT 2020 37

STX Almen studentereksamen STX-uddannelsen er en 3-årig gymnasial uddannelse, hvor du får en bred vifte af fag indenfor samfundsvidenskab, naturvidenskab og humaniora Du er selv med til at vælge nogle af dine fag, men der også er mange fag, som du skal have. Dette inden for både naturvidenskab, sprog, kultur- og samfundsforhold. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.

Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år.

Formålet med en stx er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.

Stx giver dig et bredt adgangsgrundlag til de videregående uddannelser på alle niveauer og inden for alle videnskabsområder. Via dit valg af valgfag og studieretning er du selv med til at forme din uddannelse. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.

Undervisningen i gymnasiet vil bestå af en del klasseundervisning, men der vil også være gruppe- og projektarbejde, hvor du/I arbejder selvstændigt med større opgaver. Der vil

være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal også regne med at skulle bruge meget tid på forberedelse og lektier.

Fag som du skal have En stx består af fag på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Du skal have mindst fire fag på A-niveau, og der er også krav til, hvor mange fag du skal have i alt, og hvordan du kan sætte dem sammen. Nogle fag vælger du selv, men størstedelen af fagene er obligatoriske.

Eksamen I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksamener. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og almen sprogforståelse, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået den almene studentereksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

Få en uddannelse med mange fremtidsmuligheder

Se mere på www.eucl.dk Kontakt skolen på tlf. 7920 1111

Hos EUC Lillebælt kan du uddanne dig til: • Kranfører • Procesoperatør • Togklargører • Guld- og sølvsmed Derudover har vi mange andre spændende uddannelser inden for Transport & Logistik og Industri & Håndværk.

Du kan også tage en HTX eller EUX uddannelse hos os.

Kontakt os gerne, så hjælper vi dig på vej.

Teknikervej 2 | 7000 Fredericia | Tlf. 7920 1111 info@eucl.dk | www.eucl.dk

38 FREMTIDSPARAT 2020/21

Fremtiden er din

Din vej til job og uddannelse FGU - forberedende grunduddannelse er en fleksibel uddannelse hvor du kan vælge mellem 3 spor

FGU Nord er en skole der lægger stor vægt på fællesskabet og det sociale liv på skolen. Vi har derfor en række fælles aktiviteter og arrangementer på tværs af uddannelser, værksteder og klasser i løbet af året.

Almen grunduddannelse (AGU)

På AGU er der undervisning i almene fag på en praksisrettet måde. Undervisningen foregår på hold, hvor der arbejdes med det teoretiske stof gennem projekter og temaer. Fagene er dansk, matematik og enten Identitet og Medborgerskab eller PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære).

Derudover skal du vælge et fag mere. AGU deltager i en række arrangementer samt fælles og sociale aktiviteter med resten af skolen.

AGU kan føre til fx HF eller erhvervsuddannelse.

Produktionsgrunduddannelse (PGU)

På PGU lærer du ved at deltage i arbejdet og undervisningen på det værksted du vælger. Omdrejningspunktet er arbejdet med værkstedets produktion. Derudover er der undervisning i almene fag. På PGU kan du derfor også opnå de niveauer, der skal til for at komme videre i uddannelsessystemet. Udgangspunktet er blot mere praksis i undervisningen end på AGU. PGU deltager i en række arrangementer samt fælles og sociale aktiviteter med resten af skolen.

PGU kan føre til fx erhvervsuddannelse eller job.

Erhvervsgrunduddannelse (EGU)

På EGU er du i en virksomhed en stor del af tiden.

Udgangspunktet er din praktikaftale med virksomheden, hvor du lærer dit fag i virksomheden. Skoledelen kan være almene fag eller praktiske fag rettet mod din branche. Selv om EGU er individuelt tilrettelagt, så kan der være mulighed for at deltage i arrangementer samt fælles og sociale aktiviteter med resten af skolen.

EGU kan føre til job eller yderligere uddannelse inden for dit fag.

Værkstederne på Gladsaxe: • Grafisk design & Webdesign • ReDesign • Bygningsmaler • Ejendomsservice & Anlægsgartner • Foto & Visuel kommunikation • Film & Lyddesign • Gastronomi • Sundhed & Pædagogik • Sundhed & Velvære

Værkstederne på Ballerup: • Gastronomi • Ejendomsservice & Anlægsgartner • Træ & Håndværk • Grafisk produktion • Auto, Cykel & Metal • Musik & Producer • Film & Tv • SoMe • Kulturværkstedet • Sundhed, Omsorg & Ernæring • Digital design • Bygningsmaler

FGU NORD / BALLERUP Lautrupvej 6A, 2750 Ballerup

FGU NORD / GLADSAXE Gladsaxevej 315, 2860 Søborg

Telefon: 25 10 73 00 Mail: info@fgunord.dk Se mere på:

FGUNORD.DK

EUD Erhvervsuddannelser En erhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Du kan vælge mellem 102 uddannelser med over 300 trin eller specialer.

Uddannelserne kan deles ind i følgende fire hovedområder: Omsorg, sundhed og pædagogik Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Få en oversigt over erhvervsuddannelser inden for de 4 områder på ug.dk.

Du kan begynde lige efter folkeskolen - eller senere. Vælg din alder og baggrund nedenfor og læs om, hvordan du kommer i gang.

Efter endt uddannelse kan du søge job som faglært eller læse videre på en videregående uddannelse. Tager du erhvervsuddannelsen med eux, får du en erhvervsfaglig studentereksamen.

Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse - eller du begynder inden 1. september året efter, at du er gået ud af skolen - skal du normalt begynde på grundforløbets 1. del, der varer 20 uger (½ skoleår).

Når du starter din erhvervsuddannelse med at tage 1. del af et grundforløb.

Du vælger en af de fagretninger, som erhvervsskolen tilbyder inden for området, og dit første halve år på grundforløbet består af undervisning i fagretningen. En fagretning er et tema, der retter sig mod en gruppe af erhvervsuddannelser, som har noget fagligt tilfælles.

Herefter vælger du et hovedforløb og fortsætter på grundforløbets 2. del, der også varer 20 uger. Når du har gennemført grundforløbets 2. del, starter du på uddannelsens hovedforløb.

Spar penge med et Ungdomskort og brug dem på noget COOOOOL Rejs alt det du vil lokalt til en fast lav pris – og til nedsat pris i resten af landet.

Læs mere på sydtrafik.dk/ung Bestil i god tid inden studiestart

40 FREMTIDSPARAT 2020/21

EUX Erhvervsfaglig student Med eux tager du både en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen Med eux tager du både en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen Du kombinerer din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen og bliver faglært og student samtidig.

Når du er færdig, er du erhvervsfaglig student og kan enten få job inden for dit fag eller søge ind på en videregående uddannelse.

Som erhvervsfaglig student har du de samme muligheder for at læse videre som dem, der har taget en gymnasial uddannelse, herunder også på universitetet.

Eux består af en erhvervsuddannelse, fx til gartner, kok, tandtekniker eller en af de andre uddannelser med eux, kombineret med en gymnasial eksamen.

På eux skal du både have fag og undervisning, der hører til erhvervsuddannelsen, og fag på gymnasialt niveau. Du mister ikke noget fra erhvervsuddannelsen og bliver udlært på lige fod med elever uden eux. Men oven i får du en erhvervs-faglig studentereksamen, som udvider dine muligheder for at videreuddanne dig.

Videre efter eux Med eux tager du gymnasiale fag og niveauer, der omtrent svarer i omfang til en 2-årig gymnasial uddannelse. Du kan søge optagelse på videregående uddannelser på samme vilkår som personer med stx, hhx eller htx.

Nogle videregående uddannelser ligger i naturlig forlængelse af din eux. Brug Adgangskortet til at se, hvilke uddannelser din eux-uddannelse giver direkte adgang til.

Vejen gymnasium og hf er en moderne og als Du har dog adgang til at søge ind på enhver videregående der lægger vægt på at tilbyde dig undervisnin uddannelse, hvis du opfylder de specifikke adgangskrav omfor at beskæfti kvalitet såvel som muligheden gymnasiale fag og niveauer. Du har også adgang til gymnasiundervisningsemner, der interesserer netop d al supplering, hvis der kræves fag eller niveauer, du ikke har.

Varighed INDIVID Varigheden varierer fra uddannelse til uddannelse. Normalt Vi lægger vægt på at vil en erhvervsuddannelse med eux være lidt længere end institutioner og lokal den tilsvarende erhvervsuddannelseFÆLLESSKAB uden eux.

der er stort fokus på der går på tværs af k

FREMTID

Endeligt har vi på Vejen gymnasium og hf sø studieretningerne og fagpakker er sammensa at du kan få de fag og niveauer, der åbner dør netop din fremtid.

INDIVID

FÆLLESSKAB

FREMTID

På Vejen Gymnasium og HF fokuserer vi på den enkeltes læring og trivsel samtidig med, at vi vægter fællesskab og samarbejde på tværs af klasser og årgange højt. Det betyder, at du på Vejen Gymnasium har mulighed for at sammensætte dit helt eget gymnasieforløb med studieretninger og fagpakker, så det matcher dine drømme, interesser og ambitioner.

Du er sikret en hverdag med en undervisning af høj, faglig kvalitet

Petersmindevej 3 Petermindevej 3 6600 Vejen 6600 Vejen Tlf: 7536 3277 vg@vejengymnasium.dk www.vejengymnasium.dk

FREMTIDSPARAT 2020/21 41

Tlf: 7 E-ma www

Hvad er en studievalgsportfolio?

Fra og med 8. klasse skal dit barn arbejde med at udfylde sin studievalgsportfolio Den personlige studievalgsportfolio er et led i den unges forberedelse til valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller evt. 10. klasse, og den skal vedhæftes dit barns ansøgning til ungdomsuddannelse på optagelse.dk.

Formålet med studievalgsportfolioen er:

Arbejdet med portfolien er en del af en læringsproces, der skal støtte dit barn i valget og være med til at sikre, at han/hun vælger ungdomsuddannelse på baggrund af grundige overvejelser. Formålet er, at den unge udvikler kompetencer til at vælge sin uddannelsesvej, bl.a. ● Lærer at opdage sine muligheder ● Lærer at samle og ordne sin viden og erfaring om uddannelse og job ● Lærer at forholde sig til, hvad der er vigtigt for netop ham/hende ● Lærer at reflektere over sine kompetencer og potentialer og får kompetencer til at træffe valg på et godt og informeret grundlag.

Dit barn skal bruge sin portfolio til at reflektere over sine egne uddannelsesønsker på baggrund af både sit kendskab til sig selv og sin viden og erfaringer med de ønskede uddannelser.Dit barns personlige studievalgsportfolio kan desuden bruges i den dialog, som du som forælder har med dit barn om valget af ungdomsuddannelse efter skolen.

Studievalgsportfolioen skal sendes med ansøgningen til ungdomsuddannelse

Når din søn/datter senest 1. marts i 9. klasse eller evt. i 10. klasse skal sende sin udfyldte uddannelsesplan som ansøgning til ungdomsuddannelse, skal hans/ hendes personlige studievalgsportfolio vedhæftes uddannelsesplanen og sendes med. Det er dig som forælder, der har ansvaret for at sende ansøgningen.

Der er ikke regler for, hvor meget der skal skrives i portfolioen, og studievalgsportfolien har ingen indflydelse på, om han/hun vil blive optaget, der hvor han/hun søger ind.

Kilde: UddannelsesGuiden ug.dk 42 FREMTIDSPARAT 2020/21

Når frivilligt arbejde og uddannelse går op i en højere enhed ”Vi vil gerne gøre Horsens til et bedre sted at være ung!”

Sådan svarer 17-årige Josephine Ege Andersen og 18-årige Julie Blom Christensen på spørgsmålet om, hvorfor de frivilligt har valgt at være en del af Ungerådet Horsens – et initiativ, som giver unge mulighed for at bringe idéer i spil og få indflydelse på de politiske beslutninger, der vedrører dem. ”Det er en supergod måde at få indflydelse, hvis man som jeg har en holdning til mange ting,” siger Josephine Ege Andersen, der sammen med Julie medvirker i en ny episode af podcastserien ’Samtaler om uddannelse’, som især henvender sig til uddannelsesvejledere, forældre og elever i 8., 9. og 10. klasse. ”Vi har blandt andet talt med politikerne om at lave mere belysning nogle steder i byen, hvor der er meget mørkt, og om at ændre busplanen, så den tilgodeser os unge mere. Derudover er vi med til at planlægge forskellige events. For eksempel havde vi arrangeret en comedyaften, som desværre blev aflyst på grund af corona, så den må vi holde til næste år i stedet,” tilføjer hun.

Gennem arbejdet i Ungerådet har Josephine og Julie gjort sig en masse værdifulde erfaringer, som de kan få gavn af i flere forskellige henseender – for eksempel i skolen. ”Man får vildt mange gode venskaber og bekendtskaber, og derudover lærer man selvfølgelig en masse,” siger Julie Blom Christensen, der det seneste år har fungeret som formand, og fortsætter: ”For eksempel kan det virke enormt overvældende at skulle stille sig op og tale foran politikerne, så det har givet et kæmpe selvtillidsboost at finde ud af, at de tager en seriøst og gerne vil lytte til, hvad man har at sige. Når man har prøvet det, virker det pludselig noget nemmere at lave en fremlæggelse i skolen eller gå til eksamen.”

44 FREMTIDSPARAT 2020/21

I en ny episode af podcastserien ’Samtaler om uddannelse’ fortæller 17-årige Josephine og 18-årige Julie om, hvordan de får en travl hverdag med skole, frivilligt arbejde og sociale aktiviteter til at hænge sammen.

Elsker værkstedet og laboratoriet I podcasten fortæller Josephine og Julie også om deres erfaringer i forbindelse med det at skulle vælge uddannelse og om hverdagen på henholdsvis HTX og STX. Josephine overvejede faktisk begge uddannelser, men endte med at lægge sig fast på HTX, efter at hun under et brobygningsforløb blev prikket på skulderen af en vejleder fra HTX og spurgt, om hun havde lyst til at følge en 1.g-klasse i løbet af en skoledag. ”Den oplevelse gav mig et megagodt indtryk af skolen og udryddede den tvivl, jeg gik med. Det hjalp mig meget, at jeg fik oplevet miljøet og talt med nogle af de ældre elever. Og efter at jeg er startet, føler jeg mig overbevist om, at det var den rigtige beslutning,” siger Josephine, der netop har afsluttet 1.g på Learnmark Horsens. ”Min far er ret nørdet – på den gode måde – og har helt klart været en inspirationskilde for mig. Jeg har altid været glad for naturfag og elsket at være i værkstedet eller laboratoriet. I de mindre klasser havde jeg for eksempel som den eneste pige et valgfag, der hed teknologi og innovation, hvor vi programmerede og byggede forskellige ting. Og de senere år har jeg brugt en uge af min sommerferie på at tage til Sciencecamp med andre unge, der også godt kan lide naturvidenskab,” forklarer hun om sin store interesse i naturfag, som hun får dyrket på HTX.

FREMTIDSPARAT 2020/21 45

Ud over at være aktiv i Ungerådet Horsens er Josephine med i elevrådet og 1.g-repræsentant i forretningsudvalget på sin skole. Hun har altså nok at se til i hverdagen og er derfor nødt til at strukturere sin tid for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

ket af det akademiske miljø, og fagene på STX passede mig rigtig godt. Samtidig fik jeg et godt indtryk af atmosfæren på den skole, jeg endte med at gå på,” tilføjer Julie om sin beslutning og kommer med et godt råd til dem, der står foran et uddannelsesvalg:

”Nogle gange må man aflevere noget, selv om det ikke er 100 procent perfekt. Jeg er nødt til at strukturere min hverdag rigtig meget, så jeg sikrer, at jeg får lavet mine ting i ordentlig tid, samtidig med at jeg også skal have tid til fritidsinteresser og venner. Der skal være en balance,” siger hun og fortsætter:

”Der er ikke nogen uddannelser, der er bedre end andre.

Det handler om, hvad du interesserer dig for, og hvad du er dygtig til. Hvis du er i tvivl, så gå med din mavefornemmelse. Og hvis det så ikke viser sig at være sagen, kan du altid vælge om,” fastslår hun.

”Der er langt flere lektier, end der er i folkeskolen, så der er virkelig brug for at holde styr på det hele. Udover at bruge min kalender laver jeg en masse lister, hvor jeg har opgaverne stående, så jeg kan krydse dem af løbende. Det hjælper mig meget.”

Gik i mor og søsters fodspor Julie, der lige er blevet student, har altid følt sig ret sikker på, at hun ville gå på STX, men overvejede også HHX, da hun skulle vælge uddannelse for nogle år siden. ”Min mor gik også på det almene gymnasium og var en rigtig 13-tals-pige. Min storesøster blev færdig på STX tilbage i 2012, og dengang var jeg i en alder, hvor jeg så meget op til hende. Så på den måde har det ligget meget lige for, at jeg skulle gå STX-vejen. Men i sidste ende har det været mit eget valg,” siger Julie. ”Jeg har aldrig har været særligt god med hænderne, så det gav ikke mening for mig at vælge en EUD eller en EUX. Og da jeg var i brobygning, fandt jeg ud af, at det ikke var alle fagene på HHX, der var lige mig. Jeg har altid været tiltruk-

46 FREMTIDSPARAT 2020/21

Ligesom Josephine har Julie fundet et system, der hjælper hende med at holde struktur i en travl hverdag. ”Min kalender er et must. Alt, hvad jeg skal, er skrevet ind i den, så jeg kan holde overblikket. Da jeg startede i 1.g, havde jeg svært ved at prioritere og endte med at sige ja til alt for mange ting. Jeg har lært, at det er en god idé at dele det op, så jeg kan fokusere på en ting ad gangen og ikke skal alt for meget samtidig,” siger hun.

Mens Josephine har planer om at holde et par sabbatår, når hun engang er færdig med sin uddannelse, har Julie besluttet at starte på jurastudiet efter sommerferien – og hun glæder sig. ”Flere af mine venner skal holde sabbatår, men jeg har ikke selv brug for en pause. Jeg er ikke så god til at holde fri og slappe af for længe ad gangen og trives, når jeg har en masse at give mig til. Faktisk brænder jeg for at komme videre og glæder mig til at starte på jurastudiet. I fremtiden vil jeg gerne arbejde som anklager, hjælpe en masse mennesker og sørge for, at alle får de rettigheder, de har krav på,” lyder det passioneret fra den kommende jurastuderende.

Samtaler om Uddannelse Er du vejleder, forælder eller lærer er Samtaler om Uddannelse et godt bud på en podcast, som rammer følelser og faglighed i spændingsfeltet uddannelsesvalg og arbejdsliv.

I hvert afsnit går vi i dybden med dilemmaer og emner, som vi gerne vil blive klogere på sammen med vejledere, unge, forskere og andre gode folk.

Vi er også på vej med flere korte podcastepisoder med unge fra forskellige ungdomsuddannelser. De er oplagte at bruge i den kollektive og virtuelle vejledning.

Du kan få gratis adgang til podcast og samtalehæfter ved at skrive til Kira Gilling Hansen: kgh@unord.dk Lyt til Samtaler om Uddannelse i din podcastapp eller på hjemmesiden Ditbarnsfremtid.dk

DITBARNSFREMTID.DK

Tekst og foto: Ditbarnsfremtid.

Fra Grenaa til Berlin 23-årige Søren har scoret job hos stort mediebureau

U

ddannelsen som Multimedie Animator hos 3D College i Grenaa har bragt 23-årige Søren Sten Andersen til Berlin, hvor han har sikret sig et job hos mediebureauet Eve Images. Drømmen er at komme til at arbejde for den verdenskendte animationsvirksomhed Pixar.

Da 23-årige Søren Sten Andersen blev student for nogle år siden, var det klart for ham, at han ikke skulle på universitetet. I stedet var han på udkig efter en mere praktisk uddannelse med fokus på en af sine helt store interesser – 3D-arbejde.

Efter at have afsøgt terrænet valgte Søren Multimedie Animatoruddannelsen hos 3D College i Grenaa, der udbydes af Viden Djurs – og det har han ikke fortrudt. ”Efter gymnasiet havde jeg ikke lyst til at tage på universitetet. Det var der egentlig flere grunde til, men først og fremmest var der ikke nogen universitetsuddannelser, der afspejlede min interesse i 3D, som jeg allerede havde leget lidt med selv på det tidspunkt. Jeg tog til åbent hus hos 3D College og besluttede mig for at starte her efter at have set nogle af de ting, eleverne her havde lavet,” siger Søren Sten Andersen i et interview med en journalist fra Ditbarnsfremtid.

48 FREMTIDSPARAT 2020/21

”Modsat gymnasiet, hvor det ikke var alt, der var lige interessant, beskæftiger jeg mig kun med ting, jeg interesserer mig for, og det gør det selvfølgelig automatisk federe. Samtidig er det en fordel, at mine venner her interesserer sig for det samme, som jeg gør, så vi har rigtigt meget til fælles,” tilføjer Søren, der i øjeblikket arbejder på sit afgangsprojekt, som skal afleveres i denne måned.

Mens Søren har været i lære, har han kunnet bo på Viden Djurs’ skolehjem, når han har været på skoleophold i Grenaa. Her får han tre måltider om dagen, kan deltage i forskellige sociale aktiviteter og bor blandt andet tæt på et fitnesscenter og en svømmehal. ”Der mangler ikke noget, så jeg klager bestemt ikke,” siger Søren med et smil.

Et skridt på vejen mod drømmen Uddannelsen Multimedie Animator er en erhvervsuddannelse, der tager 2,5 år efter et grundforløb på 20 til 40 uger, og som veksler mellem skole- og praktikophold.

Da Søren gennem sit uddannelsesforløb fik

mulighed for at komme i praktik hos mediebureauet Eve Images i den tyske hovedstad, Berlin, besluttede han sig for at springe ud i det. Praktikopholdet viste sig at blive en stor succes, og Søren skal starte i en fast stilling hos virksomheden til januar. ”Det har givet mig rigtigt meget at komme lidt væk. Selv om det ikke er længere væk end Tyskland, er kulturen en helt anden. Det er altid fedt at prøve noget nyt, og man finder jo ikke ud af, hvad det er, hvis man ikke springer ud i det,” siger Søren og tilføjer: ”Jeg skulle selvfølgelig lige vænne mig til det, lige da jeg var startet, men de var rigtigt gode til at hjælpe mig og sørge for, at jeg fik noget at lave, som jeg følte gjorde en forskel. Efterhånden nåede jeg et punkt, hvor jeg følte, at jeg kunne følge med mine kolleger, og jeg er selvfølgelig superglad for, at jeg har fået en fast stilling.”

Hos Eve Images er Søren blandt andet med til at indrette nye boliger i 3D – for eksempel ved at indsætte møbler i et virtuelt rum – på så overbevisende vis, at der lige så godt kunne være tale om et fotografi. Og det er blot en af de mange ting, Multimedie Animator-uddannelsen kan bruges til.

Selv om Søren er glad for sin arbejdsplads drømmer han om at lave noget helt andet i fremtiden – nemlig at arbejde for animationsgiganten Pixar, der står bag store filmhits som Toy Story, De Utrolige og Biler.

FAKTA OM DITBARNSFREMTID: - Forældreindsatsen Ditbarnsfremtid blev udviklet i 2016 af U/Nord, de fem regioner og en række samarbejdspartnere. Indsatsen har til formål at styrke erhvervsuddannelsernes image samt støtte forældre i at blive gode vejledere.

- Ditbarnsfremtid udvikler løbende kampagner og materialer til forældre i samarbejde med vejledere, forskere og skoler for at skabe mere reflekterede samtaler mellem de unge og deres forældre.

- Indsatsen er målrettet forældre, fordi forældre har en meget vigtig rolle, når de unge skal træffe valg. Forældre kan bl.a. støtte deres børn i at få afprøvet flere interesser ved at tage i praktik flere gange inden de skal træffe et uddannelsesvalg. Det giver inspiration og noget at tale om.

”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde hos Pixar lidt ude i fremtiden. Det kunne være megafedt, og det er der, jeg gerne vil hen på den lange bane. Men det, jeg laver nu, er også rigtig sjovt og spændende, og man er jo nødt til at starte et sted. Jeg er overbevist om, at jeg kommer til at opleve mange andre fede ting i min karriere på vejen mod min drøm,” fastslår Søren Sten Andersen.

Masser af hæder Gennem deres uddannelsesforløb får eleverne på 3D College mulighed for at deltage i forskellige projekter og konkurrencer, der strækker sig ud over skolens rammer.

Eksempelvis har eleverne fire år i træk sikret sig priser hos The Rookies – en international platform for grafik-

- Læs mere på ditbarnsfremtid.dk. Her kan du også læse om unge fra de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der arbejder med bæredygtighed og verdensmål på https://ditbarnsfremtid.dk/verdensmaal/ FREMTIDSPARAT 2020/21 49

ere, der i år kårede 3D College til verdens bedste 3D-skole inden for visualisering.

Derudover har skolens elever gennem en årrække været med til at producere en række kortfilm, som er blevet set af tusinder på internettet. Nogle af filmene er endda blevet vist ved større internationale filmfestivaler. ”Vi giver vores elever mulighed for at lave noget af høj kvalitet, som de gerne vil vise frem. Vores hensigt er at sørge for, at eleverne får en fornemmelse af et projekt fra start til slut og af, hvordan det er at samarbejde med professionelle folk fra branchen. Vi er stolte af vores projekter, og vi bruger dem gerne til at brande os selv for at vise, der kommer noget seriøst og af

50 FREMTIDSPARAT 2020/21

høj kvalitet fra os,” lyder det fra Alex Townley Porsborg, der er leder af medieafdelingen hos Viden Djurs, som 3D College hører under. ”Det har en betydning, at det ikke bare er et skoleprojekt, men noget, der skal lanceres, og som skal vises frem for rigtig mange mennesker. Det er ikke bare noget, vi leger, og det tror jeg er med til at understøtte elevernes fornemmelse af faglighed og stolthed,” fastslår han.

Du kan tage et kig på 3D Colleges filmprojekter på https:// www.3dcollege.dk/projekter/. Se desuden udvalgte kortfilm og elevprojekter på https://www.youtube.com/3Dcollege.

Kreative IT-uddannelser – faktuelt om uddannelserne Digital Media eller Webudvikler Digital Media Digital Media er en erhvervsuddannelse inden for multimedieområdet.

Uddannelsen giver kompetencer inden for visualisering og 3D, som benyttes til film, computerspil, reklamer og arkitektur. Efter grundforløbet skal man specialisere sig, og her kan man enten vælge at blive multimedie integrator eller multimedie animator.

Uddannelsen består af et grundforløb, der tages på en erhvervsskole og varer 20 eller 40 uger samt et hovedforløb, der veksler mellem praktikperioder og skoleforløb. Hovedforløbet varer 2,5 år, hvor du er et år på skole og 1,5 år i praktik. Uddannelsens grundforløb udbydes flere steder i landet, men hovedforløbet udbydes kun på 3D College

i Grenaa, som er en del af Viden Djurs.

Du kan læse mere om uddannelsen på ug.dk og på hovedforløbsskolens hjemmeside. (indsæt knap med aktivt link) https://www.3dcollege.dk/3d-erhvervsuddannelsen/ Som færdiguddannet arbejder man enten i store eller små virksomheder i Danmark eller i udlandet. Medievirksomheder som DR og TV2, spiludviklere som IO Interactive eller ingeniørvirksomheden COWI er eksempler på oplagte arbejdspladser, men der er stigende efterspørgsel på folk som kan arbejde med animation, da mange web-kataloger som fx IKEA har brug for hjælp fra en multimedieanimator.

Webudvikler På uddannelsen til webudvikler lærer man at udvikle hjemmesider og apps til web. Man lærer at kode og programmere - og bliver ekspert i at lægge lyd, fotos, film og animationer på hjemmesider mv. Iværksætteri, e-handel og informationsteknologi er eksempler på fag, der er en integreret del af webudvikler uddannelsen. Som webudvikler samarbejder man typisk med professionelle mediefolk i private og offentlige virksomheder, på reklame- og webbureauer – eller man kan starte sit eget firma. Det tager 2 år og 3 måneder at blive webudvikler, men fordi det er en kvoteuddannelse, er der et begrænset antal pladser.

Du kan læse mere om uddannelsen her

LÆS HER

FREMTIDSPARAT FREMTIDSPARAT 2020/21 2020 51 51

HHX Merkantil studentereksamen HHX-uddannelsen er en 3-årig gymnasial uddannelse, hvor du især har fag indenfor økonomi og erhvervsforhold kombineret med sprog og andre almene fag.

Du er selv med til at vælge nogle af dine fag, men der også er mange fag, som du skal have. Hhx er en internationalt orienteret uddannelse, og du arbejder med it i alle fag. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.

Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år.

Formålet med en hhx er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.

På hhx-uddannelsen får du både undervisning i almene fag og i fag, der handler om virksomheders økonomi, afsætningsmuligheder og retslige forhold. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.

Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal også regne med at skulle bruge meget tid på forberedelse og lektier.

- Fællesskab skaber stærk Faglighed • Høj faglig løfteevne • Fællesskab på tværs af klasser og årgange • Fleksibilitet i sammensætningen af studieretninger • God lærerkontakt og stor elevindflydelse

Kirkevej 20 7160 Tørring Tlf. 75 80 18 44 adm@toerring-gym.dk

52 FREMTIDSPARAT 2020/21

Fag som du skal have En hhx består af fag på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Man skal have mindst fire fag på A-niveau, og der er også krav til, hvor mange fag du skal have i alt, og hvordan du kan sætte dem sammen. Nogle fag vælger du selv, men størstedelen af fagene er obligatoriske.

Eksamener I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og økonomisk grundforløb, og andre vil blive udtrukket.

Når du har bestået din hhx-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

HTX Teknisk studentereksamen Htx-uddannelsen er en 3-årig gymnasial uddannelse, hvor der er fokus på tekniske og naturvidenskabelige fag kombineret med almene fag.

På det tekniske gymnasium får du både undervisning i almene fag og i fag, der handler om teknik, teknologi og kommunikation og it. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.

Undervisningen i gymnasiet vil bestå af en del klasseundervisning, men der vil også være gruppe- og projektarbejde, hvor du/I arbejder selvstændigt med større opgaver.

Særligt for undervisningen på htx er, at du får lejlighed til at afprøve en del af den teoretiske undervisning i værksteder og laboratorier.

Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal også regne med at skulle bruge meget tid på forberedelse og lektier.

Fag som du skal have En htx består af fag på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Du skal have mindst tre fag på A-niveau, og der vil være krav til, hvordan du kan sammensætte dine fag.

Nogle fag vælger du selv, men størstedelen af fagene er obligatoriske.

Eksamen I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og produktudvikling, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået din htx-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år.

Formålet med en htx er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.

Det Blå Gymnasium & Tønder Handelsskole www.toha.dk

FREMTIDSPARAT 2020/21 53

Eksamensprojekt har forskningseventyr Miriam, Iben og Zindi færdiggjorde deres uddannelser på Odense Tekniske Gymnasium sidste år – og efter udsagn er de ikke bare kommet ud som studenter, men som små forskere.

H

vad der begyndte som et eksamensprojekt i 2.g, har udviklet sig til et forskningseventyr for Miriam Hollesen, Iben Hesseldal Hansen og Zindi Hansen, der alle blev studenter fra HTX sidste år. Gruppen gjorde et så stort indtryk på deres undervisere på Odense Tekniske Gymnasium, at de blev indstillet til at deltage i DM i teknologi. Siden deltog de også i talentkonkurrencen Unge Forskere. ”Odense Tekniske Gymnasium har været ekstremt støttende. De har betalt for materialer, og vi har fået lov til at bruge skolens laboratorier i fritiden. Lærerne har også hjulpet os virkelig meget, og de har været lige så engagerede som os.

Det er ret utroligt, at vi går på en skole, hvor det er meningen, at vi bare skal blive studenter. De har hjulpet os med at komme ud som små forskere.”

Da Miriam, Iben og Zindi fandt ud af, at 60 procent af den mikroplast, der udledes til vandmiljøet, kommer fra bildæk, besluttede de sig for at undersøge, hvordan de kunne udvikle et alternativ til almindelige slidbaner på bildæk.

Først forsøgte de sig med at lave en slidbane i latex og tykner, men denne blanding kunne ikke opfylde kravene til dæks slidstyrke og friktion. Derfor tog de kontakt til MAN Odense for at få hjælp til at afdække, hvad et almindeligt lastbildæk er lavet af. Formålet var at finde erstatninger til de oprindelige materialer. ”MAN hjalp os med, hvordan man tester et almindeligt dæk. De var også med til at udlevere en slidbane til et lastbildæk, så vi kunne se, hvad vi arbejdede efter. Vi fik også en asfaltplade af dem. De har været super rare og samarbejdsvillige, så de har været en stor hjælp til at komme så langt i processen.”

I den næste udviklingsfase eksperimenterede gruppen med at sammensætte latex og mælkeplastik på tre forskellige måder. Én af metoderne gav et bedre resultat end de andre, og de nærmede sig en bedre styrke og friktion i den færdige slidbane.

Projektet har været en øjenåbner Miriam, Iben og Zindi har mødt flere, som har givet udtryk for, at de mener, at gruppen har valgt at gabe over et problem, der er for stort at finde en løsning på.

54 FREMTIDSPARAT 2020/21

udviklet sig til

”Men der er jo ingen grund til at gå ned i de mindre udfordringer, som fx plast i tandpasta og kosmetik, som udleder under 1 procent mikroplast. Det er da vigtigere at ændre lidt på noget, der batter i stor stil. Og når der først er nogen, der har sagt, at det kan vi ikke, så gør vi det. Så skal vi bare gøre det!”

For Miriam, Iben og Zindi var det bæredygtige element i deres produkt ikke så vigtigt til at begynde med. Men da de kom videre til DM og derefter Unge Forskere, blev de opmærksomme på, at der ikke var nogen, der gjorde noget ved problematikken med den store udledning af mikroplast fra bildæk.

”Hvis det var et almindeligt projekt, ville det bare ende på hylden og blive glemt. Men det her har ikke bare betydning for os unge og vores fremtid, men også den næste generation.”

Det er kun noget, der bliver værre, hvis vi ikke tager det op.

Nogen skal jo tage det op til diskussion, og vi har bare været de første elever,” lyder det fra de tre piger, der tilføjer: ”At arbejde med bæredygtighed giver en forståelse af hverdagen og de problemer, vi står over for i dagligdagen. Det har bare været en øjenåbner, når man får lov til at rode med det og ikke bare ser overordnet på det, men får lov at dykke mere ned i et emne.”

FREMTIDSPARAT 2020/21 55

Af journalist Sidsel Kloster

Nordjysk Social- og Sundhedsuddannelse med fokus på livskvalitet SOSU Nord er det nordjyske bud på en Social- og Sundhedsuddannelse. Skolen er med sine ca. 1200 årselever og 220 ansatte en af landets største social- og sundhedsskoler. De udbudte uddannelser integrerer en tæt kobling til de sektorer i erhvervslivet, hvori studerende typisk vil opnå beskæftigelse efter endt uddannelse, herunder sygehuse, kommuner, psykiatriske enheder, boenheder og en række private nordjyske virksomheder.

tilføjer: ”Vores primære opgave er at uddanne kompetent og kvalificeret personale til hele social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor. På SOSU Nord lægger vi særlig vægt på, at de elever vi uddanner til at tage sig af børn, handicappede, ældre og syge borgere, er blandt Danmarks allerbedste til netop det.” Skolens erklærede mission er da også meget sigende ”Vi uddanner til velfærd i praksis”.

Uddannet i virkelighed og til virkelighed

Praksistræning i kontrollerede og trygge rammer

Ifølge uddannelsesstedets Kommunikationsmedarbejder, Anette Munk Andersen, er en god kobling mellem teori og praksis centralt for uddannelsens tilgang til læring og kompetenceudvikling. Hun forklarer, at SOSU Nord kombinerer introduktionen til de teoretiske værktøjer på skolen med praktikforløb hos en arbejdsgiver, hvor studerende dermed afprøver og styrker de tillærte færdigheder i forlængelse af en skoleperiode. Anette

56 FREMTIDSPARAT 2020/21

SOSU Nord arbejder som institution strategisk såvel som konkret imod, at studerende skal erhverve sig vigtige og relevante praksiskompetencer i forhold til det virkelige arbejdsliv og funktionsområde, der venter dem efter endt uddannelse. Det mål realiseres ved løbende at sikre den tætte kobling mellem teori og praksis, hvilket forplanter sig til også andre aktiviteter end de for

hensigten så vigtige praktikforløb. Anette forklarer blandt andet om brugen af simuleret virkelighed som øvelsesarena for studerende: ”En af de ting vi er særligt stolte af at kunne tilbyde vores elever, er direkte adgang til de allernyeste teknologier inden for velfærdsområdet. SOSU Nord er værtsskole for Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark, og det betyder, at vi eksperimenterer en hel del med læringsformer som VR og simulation, og tester og understøtter udviklingen af mange forskellige velfærdsteknologier sammen med vores elever og undervisere.”

FREMTIDSPARAT FREMTIDSPARAT 2020/21 2020 57 57

Anerkendelse af og tillid til faglige færdigheder På Social- og Sundhedsuddannelsen i nord er det centralt, at studerende får rum og lejlighed til at opnå en tilstrækkelig tryghed i og fornemmelse for egne kompetencer i social- og sundhedsfagligheden. Herom forklarer Anette: ”Som elev på SOSU Nord vil man opleve at blive mødt med åbenhed og nysgerrighed, og ikke mindst med tillid. Vi arbejder meget bevidst med et anerkendende menneskesyn, som jo også er noget, eleverne skal bringe med ud på arbejdsmarkedet senere.” Om hvordan skolen i praksis arbejder mod at efterleve disse principper uddyber hun: ”Som elev på SOSU Nord vil man i det hele taget opleve en nysgerrig og proaktiv tilgang til verden omkring os. Vi afvikler innovationskonkurrencer sammen med andre erhvervsskoler i Nordjylland, og vi lægger vægt på at finde den enkelte elevs styrker og motivation i forhold til fællesskabet og det job, der venter efter uddannelsen.”

Studerende vinder Skills Mike Kevin Olsen og Cecilie Holst Christensen ved om nogen, hvad det vil sige at opnå stor anerkendelse for godt udført arbejde indenfor deres social- og sundhedsfaglighed. De vandt nemlig Danmarksmesterskabet i SOSU Skills i januar i år. Skills er en landsdækkende konkurrence, hvor ca. 300 unge fra erhvervsuddannelserne

58 FREMTIDSPARAT 2020/21

hvert år kæmper om titlen som Danmarksmestre i deres fag. Om oplevelsen af at vinde årets Skills for social- og sundhedsstuderende fortæller Kevin: ”Rejsen dertil har været hård, lærerig og en af de vildeste samarbejdsøvelser, jeg har været i gennem”. Han forklarer, at deltagelsen gav ham et solidt og vigtigt indblik i, hvordan det i høj grad er en intens holdindsats, der skal til for at bedrive god social- og sundhedsgerning i det virkelige liv.

Som i så mange andre sammenhænge vokser man i sin faglighed, når man anerkendes for sine ”skills” og her er oplevelsen for Mike og Cecilie naturligvis ingen undtagelse: ”Og så er det bare overdrevet fedt at få lov at vise sin kompetencer foran så mange mennesker og ovenikøbet få feedback på det arbejde, man har gjort til afslutningsceremonien, hvor vinderen bliver kåret”, forklarer Kevin.

Oplevelsen betød også, at visse faglige discipliner fik ekstra opmærksomhed, hvilket kommer deltagerne til gode i et senere arbejdsliv. Cecilie forklarer: ”Jeg synes altid, at har jeg har haft styr på, hvad mit fag går ud på, men Skills er med til at videreudvikle på de ting, som man allerede ved men også ting, som man ikke har prøvet før. F.eks. havde jeg nogle patienter til Skills, som skulle have en intramuskulær injektion og det øvede jeg til skills-træningerne. Og efter, at

jeg har skulle gøre det i virkelig praksis, har jeg følt mig rigtig tryg, fordi jeg vidste lige præcis, hvordan jeg skulle gøre, da jeg havde fået lov at øve det mange gange.”

Netop vekselvirkninger mellem teori og praksis og de gode overgange mellem skoleophold og praktikker har gjort, at Cecilie føler sig godt klædt på til den virkelighed, der venter hende derude i arbejdslivet. ”Jeg valgte denne uddannelse, fordi jeg gerne ville arbejde med mennesker”, fortæller hun og forklarer, hvordan social- og sundhedsuddannelsen hos SOSU Nord giver hende rig mulighed for netop dette.

FREMTIDSPARAT 2020/21 59

Find drømmen i Skjern På Skjern Tekniske Skole kan du blive det, du drømmer om – eller finde frem til, hvad du drømmer om.

FAKTABOKS FAKTABOKS FAKTABOKS FAKTABOKS

Af: journalist Karina Lodberg

60 FREMTIDSPARAT 2020/21

Skjern Tekniske Skole 353 årselever Skolehjemmet har 111 senge fordelt på 61 værelser.

I efteråret 2020 bygges der yderligere ti værelser Her kan du tage hele uddannelsen til: • Personvognsmekaniker • Kleinsmed • Montageoperatør Grundforløb 1 er opdelt i to: • Teknologi, transport og byggeri • Fødevarer, jordbrug og oplevelser Grundforløb 1 bruges af mange til at vælge, hvilken vej de vil gå videre Grundforløb 2 er begyndelsen på en række uddannelser: • Personvognsmekaniker • Entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker • Lastvognsmekaniker • Kleinsmed • Rustfast kleinsmed • Industritekniker • Montageoperatør

N

ogen ved præcis, hvad de kunne tænke sig at blive. Andre har brug for lidt tid til at finde frem til, hvilken uddannelse de drømmer om. Alle er velkomne på Skjern Tekniske Skole.

- Her får eleverne en uddannelse, der giver et godt fundament til livet. Nogen får et job, de har resten af livet, mens andre bruger uddannelsen herfra som et springbræt til at forfølge nye drømme, siger Allan Kristiansen, uddannelseschef på Skjern Tekniske Skole.

En af dem, der gør det, er 17-årige Lasse Søndergaard-Nielsen. Han går på EUX som landbrugsmaskinmekaniker. EUX kombinerer den traditionelle EUD med en studentereksamen, så man efter uddannelse står med både studenterhue og svendebrev; man kan altså både komme ud og arbejde som faglært men også vælge at læse videre.

- Jeg valgte EUX for at sikre mine muligheder for at læse videre, hvis jeg en dag ikke vil være landbrugsmaskin-mekaniker mere, fortæller han.

Bliv dygtig Elever på Skjern Tekniske Skole bliver opfordret til ”nørderi”.

- Vi vil gerne, at eleverne går op i deres fag, for så bliver de meget dygtigere. Derfor ser vi også jævnligt, at elever dukker op med deres eget specialindkøbte værktøj, fordi det kan noget helt specielt. Det er rigtig fedt, siger Allan Kristiansen begejstret.

• Elektriker • Data og IT • Bager • Konditor • Ernæringsassistent • Tjener • Gastronom/kok Uddannelsesgaranti: Alle tre hovedforløb har skolepraktik, så uddannelsen kan genemføres og afsluttes Sjove tal: Den hurtigste bil på mekanikerværkstedet er en Porsche med en tophastighed på 285 km/t • En montageoperatør kan få arbejde i vindmølletårne 140 meter oppe i luften • Svejserobotterne på smedeværkstedet koster mere end 500.000 kroner pr stk • I Fødevare, Jordbrug og Oplevelser er der i foråret indkøbt 4850 liter spagnum (jord) til skolens egenproduktion af urter og grønt, som bruges i madlavningen

Skolen er generelt en legeplads med masser af nyt ”legetøj”: - Til mekanikerne køber vi en-to helt nye biler om året, mens smedene har fået fire nye svejserobotter. For os er det vigtigt, at skolen afspejler virkeligheden, og at eleverne uddannes i det, de kommer ud og skal arbejde med på værkstederne, siger Allan Kristiansen.

Det gode udstyr er også en af grundene til, at Peter Rask valgte skolen. Han har en læreplads, og begge hans læremestre er uddannet på skolen og har talt godt om stedet:

FREMTIDSPARAT 2020/21 61

- Jeg går på EUD, for det passer mig bedst. Her kan jeg fokusere på min mekanikeruddannelse – og så bor jeg på skolehjemmet, så jeg kan sove lidt længere om morgenen – og være sammen med de andre, når vi har fri også, siger han.

Fællesskab På Skolehjemmet er der plads til 111 elever – og skolen er i gang med at bygge flere værelser, for flere og flere elever fra hele landet vælger skolen i Skjern, hvor det er gratis at bo.

Vælger man at tage sin ungdomsuddannelse på Skjern Tekniske Skole garanterer Peter og Lasse, at man bliver taget godt imod: - De står klar til at byde dig velkommen, når du kommer, og jeg mener, at her er et stærkere fællesskab, end du finder på andre skoler. Vi er her, fordi vi har de samme interesserer, siger Lasse Søndergaard-Nielsen, mens Peter Rask tilføjer: - Mange af mine kammerater går på gymnasiet, så jeg kendte ikke så mange her. Men når man begynder her, er man først på overnatningstur med klassen og senere på en tur til København med alle, der går på grund-

62 FREMTIDSPARAT 2020/21

forløb. Det gør, at man hurtigt kommer til at kende de andre, der går her, siger han.

En af de andre er Mathias Rahbek. Han er 30 år og går på montageoperatør-uddannelsen. På hans hold går der både 17-årige men også voksne som ham selv.

- Det er en rigtig god skole, hvor underviserne er virkelig dygtige og gode til at motivere. På erhvervsuddannelserne skifter man mellem arbejde og værkstedet, og det giver et godt afbræk. Når man er hjemme på værkstedet, savner man skolen og de andre. Og her kan man hele tiden se, hvad vi skal bruge opgaverne til. Her giver det mening, når vi er i skole, siger han.

DM i SKILLS 4. - 6. februar 2021 MESSE C i Fredericia Følg os på Facebook og hjemmeside for mere information om eventet. www.skillsdenmark.dk

Det kræver SKILLS at tage en erhvervsuddannelse!

Til eksamen i verdensmål De to EUX Business-studerende Stine Hjortebjerg og Sissel Roya Madsen appellerer stærkt til at give bæredygtighed og FN’s verdensmål mere fokus på deres uddannelse.

D

et er ikke bæredygtige ambitioner og idéer, der mangler hos 18-årige Stine Hjortebjerg og 17-årige Sissel Roya Madsen.

De to studerende på EUX Business-uddannelsen på Tietgen i Odense har blandt andet deltaget i klimademonstrationer, hjulpet WWF Verdensnaturfonden med at indsamle plastik og holdt oplæg for ambassadører og ministre fra hele verden i Paris.

Stine og Sissel var også med ved Folkemødet 2019, hvor de præsenterede hver deres fiktive bæredygtige virksomhed, som de havde udtænkt som en del et tværfagligt eksamensprojekt.

Stine fremlagde idéen til en virksomhed, der ville kunne sælge vandbesparende vvs-produkter – eksempelvis en brusein-

64 FREMTIDSPARAT 2020/21

stallation, som renser badevandet, så det kan genbruges – mens Sissel præsenterede sine visioner om et firma, som ville kunne sælge bæredygtig emballage af genbrugsplast. ”Sissel og jeg har altid været interesserede i miljø, klima og bæredygtighed, så vi synes selvfølgelig, det har været vildt spændende. Og så er det fedt at se, hvordan opgaven har været en øjenåbner for nogle af vores medstuderende, der måske ellers ikke gik så meget op i bæredygtighed på forhånd,” siger Stine. ”Det har været vildt spændende at arbejde med en så vigtig problematik. Det handler om at skabe en værdig fremtid på jorden for både mennesker, dyr og planter,” tilføjer Sissel.

Stine og Sissel var en del af en gruppe visionære og idérige unge, som forældreindsatsen Ditbarnsfremtid havde inviteret til at præsentere forskellige bæredygtige projekter på Folkemødet i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og

”

Det har været vildt spændende at arbejde med en så vigtig problematik. Det handler om at skabe en værdig fremtid på jorden for både mennesker, dyr og planter, tilføjer Sissel.

”

-Gymnasier (DEG).

Blandt tilhørerne var Tietgen-direktør og DEG-bestyrelsesmedlem Annette Vilhelmsen, som var stolt af sine elever – og imponeret over de unges projekter generelt. ”De unge er uden tvivl gode repræsentanter for en ny udvikling og for fremtiden. De virkede enormt fagligt velfunderede og præsenterede deres projekter med stor selvtillid. Jeg tog klogere derfra. De har fat i noget, som mange måske ikke lige har øje på,” siger hun.

”Klima og miljø fylder slet ikke nok” Ved Folkemødet fik Stine og Sissel mulighed for at debattere og tale med politikere og andre beslutningstagere inden for uddannelsesområdet om en af deres helt store mærkesager – nemlig at få mere fokus på bæredygtighed – og FN’s 17

verdensmål for en bæredygtig fremtid – på deres uddannelse. ”Det er enormt vigtigt for os at få bæredygtighed og verdensmålene bedre integreret på vores uddannelse. Klima og miljø fylder slet ikke nok. Det er så centralt i verden i dag, at det burde udgøre en større del af pensum. Heldigvis følte vi os enormt hørt, når vi kom med vores argumenter på Folkemødet, så det var rart,” lyder det fra Sissel.

Ifølge en ny rapport, som Ungdomsbyen har udarbejdet for Den danske UNESCO-nationalkommission, har næsten en fjerdedel af de danske erhvervsskoler sat fokus på FN’s verdensmål i undervisningen og i den daglige drift.

Stine og Sissels uddannelsessted, Tietgen i Odense, er en af de skoler, der for nylig er begyndt at anlægge strategisk

FREMTIDSPARAT 2020/21 65

fokus på FN’s verdensmål. Dermed er der taget et skridt på vejen – men der er stadig lang vej igen. ”Vi er i en indledende fase, hvilket vil sige, at vi fra ledelsens og direktionens side har besluttet at arbejde med verdensmålene i vores drift. Det betyder, at når vi laver nye kontrakter fra nu af, vil verdensmålene være en del af dem. Vi har for eksempel lige indgået en ny aftale om affaldshåndtering,” siger Tietgens direktør, Annette Vilhelmsen og tilføjer: ”De 17 verdensmål er nogle måder til at komme hen til det, vi gerne vil opnå – nemlig bæredygtighed i et større perspektiv.

Og erhvervsrettede uddannelser har gode muligheder for at forholde sig konkret til nogle af de store udfordringer i den sammenhæng.”

Hun fortæller, at der fra næste semester vil være en studieretning på Tietgens handelsgymnasium (HHX), der fokuserer specifikt på verdensmålene, som også i stigende grad skal inkorporeres i undervisningen på EUX Business-uddannelsen, hvor Stine og Sissel går. ”Det er helt sikkert et mål for os at indtænke verdensmålene didaktisk på vores EUX-uddannelse. Indtil videre ser vi, at de blive trukket ind som en del af undervisningen – for eksempel i forbindelse med den eksamensopgave, som Stine og Sissel fik stillet. Generelt taler vi meget om bæredygtighed, når det kommer til hele grundfortællingen på Tietgen – ikke kun i forhold til klima, men også eksempelvis økonomisk, socialt og pædagogisk,” siger Annette Vilhelmsen.

Foruden ønsket om at få bæredygtighed til at fylde mere i undervisningen har Stine og Sissel blandt andet også opfordret skoleledelsen til at bruge mindre plastik og sørge for bedre affaldshåndtering i klasserne. ”Jeg tænker meget over bæredygtige løsninger i hverdagen. Jeg sørger eksempelvis for at genbruge plastikposer og undlader at bruge sugerør. Derfor kan jeg godt blive lidt frustreret, når der følger plastik med til en salat i kantinen, eller hvis jeg ser andre smide deres plastikposer ud i skraldespanden hver dag,” siger Stine.

Annette Vilhelmsen oplever generelt, at eleverne skubber på for flere bæredygtige løsninger – og hun hilser entusiasmen velkommen. ”De unge er generelt enormt optagede af bæredygtighed, og de kan godt blive lidt utålmodige, fordi de gerne vil have, at der skal ske noget med det samme. Og det er jo egentlig både sundt og positivt. Vi forsøger altid at lytte til, hvad de har at sige. Vi har planer om at holde et møde med kantinen, så vi kan tage deres forslag op og se på alternativerne,” siger hun.

Tøj af bambus Faktisk var Stine og Sissel allerede inden deres eksamensopgave begyndt at barsle med en fælles idé om at stable en virkelig virksomhed på benene engang i fremtiden. ”Stine og jeg har snakket om at starte en virksomhed, der laver moderigtigt bambustøj til den brede forbruger, som måske ellers ikke tænker så bæredygtigt,” siger Sissel. ”Hvis vi fører idéen ud i livet, vil vi gerne starte med at fokusere på bambusundertøj. Det er et materiale, som har mange gode kvaliteter – ikke mindst fra et miljømæssigt perspektiv,” tilføjer Stine.

I første omgang skal de dog lige være færdige med deres uddannelse, hvor der nu venter dem et forløb i lære.

Stine har allerede sikret sig en læreplads hos Jysk, og hun har helt sikkert tænkt sig at tage de bæredygtige ambitioner og visioner med sig. ”Selvfølgelig er jeg først og fremmest fokuseret på at komme ud på den anden side som færdiguddannet, men jeg kan jo godt samtidig kæmpe for at gøre virksomheden mere bæredygtig – for eksempel ved at være med til at minimere og omtænke brugen af emballage. Det føler jeg mig i hvert fald godt klædt på til,” fastslår hun.

Læs meget mere om de syv bæredygtige projekter, som blev præsenteret ved Ditbarnsfremtids og DEG’s arrangement ved Folkemødet 2019, på ditbarnsfremtid.dk/verdensmaal/.

66 FREMTIDSPARAT 2020/21

Få vejledning til videregående uddannelse hos Studievalg Der findes syv studievalgcentre i Danmark, hvor du kan få hjælp til dit valg af videregående uddannelse.

Her kan du få vejledning ansigt til ansigt om dit valg af videregående uddannelse?

I Studievalg kan du møde en vejleder, som: du kan sparre med i forhold til at vælge videregående uddannelse og karriere har styr på reglerne i forhold til videregående uddannelse (ansøgning, kvote 1 og kvote 2, SU, gymnasial supplering mv.) du kan vende dine tanker om efter- og videreuddannelse med Studievalgscentrene er uafhængige af uddannelsesinstitutioner og vejleder om videregående uddannelse i hele Danmark, uanset hvilket center du opsøger.

Vejledningen hos Studievalg tager udgangspunkt i dine interesser, personlige og faglige forudsætninger og dine ønsker for fremtiden.

På www.studievalg.dk kan du finde det nærmeste Studievalg-center for dig.

Region Hovedstaden Studievalg Danmark -Center Hovedstaden og Bornholm Valhalsgade 5, 2200 København N E-mail: hovedstaden@studievalg.dk Bornholm Merkurvej 10, 3700 Rønne Region Sjælland Studievalg Danmark - Center Sjælland Jernbanegade 10, 4700 Næstved E-mail: sjaelland@studievalg.dk Telefonisk kontakt Studievalg Danmark Hovednummer 3333 2000 Mandag til torsdag kl. 9-12 og 12.30-15.30

FREMTIDSPARAT 2020/21 67

HF-søfart

2-årig HF

én uddannelse - mange muligheder

HVAD?

HVAD?

En gymnasial ungdomsuddannelse på 3 år, der giver adgang til videregående uddannelse og maritim karriere

HVOR?

En gymnasial ungdomsuddannelse på 2 år, der giver adgang til videregående uddannelser

HVOR?

Du kan tage HF-søfart i Svendborg eller på Ærø

Du kan tage 2-årig hf i Odense, i Glamsbjerg og på Ærø

HVORNÅR? Søg om optagelse på optagelse.dk inden 1. marts, hvis du vil være sikker på at komme ind.

www.vucfyn.dk/hfsøfart 68 FREMTIDSPARAT 2020/21

www.vucfyn.dk/hf2

Ungdoms- & Erhvervsuddannelser Region Sjælland FAXE KOMMUNE

CELF - Center for erhv.rettede udd.

Lolland-Falst

EUC Sjælland

Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. 5488 8888 celf@celf.dk www.celf.dk

Skolegade 21 4690 Haslev 5575 3300 eucsj@eucsj.dk www.eucsj.dk

Midtsjællands Gymnasium Haslev SE A NNO Skolegade 31 NCE S ID E 18 4690 Haslev 5631 2404 kontor@msg-gym.dk www.msg-gym.dk

VUC Storstrøm - Fakse Præstøvej 5 4640 Fakse 5488 1790 vuc@vucstor.dk www.vucstor.dk

VUC Storstrøm - Haslev Skolegade 21 4690 Haslev 5488 1790 vuc@vucstor.dk www.vucstor.dk

SE A NNO NCE S ID E 4

GREVE KOMMUNE EUC Sjælland

Rådhusholmen 12 2670 Greve 4397 2000 greve-gym@greve-gym.dk www.greve-gym.dk SE A NNO NCE S ID E 4

Rådhusholmen 12 A 2670 Greve 4630 8620 greveafd@vucroskilde.dk www.vucroskilde.dk

CELF Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. 5488 8888 celf@celf.dk www.celf.dk

SE A NNO NCE S ID E 11

SE A NNO NCE S ID E 4

SE A NNO NCE S ID E 11

Høng Gymnasium og HF Hovedgaden 2 4270 Høng 5885 2636 hoeng.gymnasium@hoeng-gymhf.dk www.hoeng-gymhf.dk

Kalundborg Gymnasium og HF

Absalonsvej 20 4300 Holbæk 7229 0100 eucnvs@eucnvs.dk www.eucnvs.dk

J. Hagemann-Petersens Allé 4 4400 Kalundborg 5951 0662 kontor@kalgym.dk www.kalgym.dk

EUC Nordvestsjælland

Nordvestsjællands HF & VUC

SE A NNO NCE S ID E 11

SE A NNO NCE S ID E 4

J. Hagemann-Petersens Allé 3 4400 Kalundborg 5948 0370 kalundborg@nvsvuc.dk www.nvsvuc.dk

Nordvestsjællands HF & VUC

Greve Gymnasium

GULDBORGSUND KOMMUNE

VUC Storstrøm - Nykøbing F.

EUC Nordvestsjælland

SE A NNO NCE S ID E 11

Rynkevangen 7 4400 Kalundborg 7229 0100 eucnvs@eucnvs.dk www.eucnvs.dk

Audebo Skolevej 6 B 4300 Holbæk 7229 0100 eucnvs@eucnvs.dk www.eucnvs.dk

Rådhusholmen 3 2670 Greve 5575 3300 eucsj@eucsj.dk www.eucsj.dk

VUC Roskilde

EUC Nordvestsjælland

Poul Martin Møllersvej 3 4800 Nykøbing F. 5484 9000 nk@nykgym.dk www.nykgym.dk

HOLBÆK KOMMUNE SE A NNO NCE S ID E 4

Allikelund Gymnasium

J. Hagemann-Petersens Allé 22 4400 Kalundborg 7229 0100 eucnvs@eucnvs.dk www.eucnvs.dk

Nykøbing Katedralskole

Bispegade 1, 5 4800 Nykøbing F. 5488 1700 vuc@vucstor.dk www.vucstor.dk

KALUNDBORG KOMMUNE

SE A NNO Slotshaven 5 NCE S ID E 11 4300 Holbæk 5948 0348 holbaek@nvsvuc.dk www.nvsvuc.dk

Slotshaven Gymnasium

SE A NNO NCE S ID E 8

Slotshaven 1 4300 Holbæk 7229 0100 eucnvs@eucnvs.dk www.eucnvs.dk

SOSU Sjælland Slotshaven 3 4300 Holbæk 5768 0100 post@sosusj.dk www.sosusj.dk

Stenhus Gymnasium og HF Stenhusvej 20 4300 Holbæk 5943 6465 sg007@stenhus-gym.dk www.stenhus-gym.dk FREMTIDSPARAT 2020/21 69

KØGE KOMMUNE EUC Sjælland Lyngvej 25C 4600 Køge 5575 3300 eucsj@eucsj.dk www.eucsj.dk

ZBC Handelsgymnasiet Næstved

Søvej 6 4900 Nakskov 5491 4300 gymnasiet@nakskov-gym.dk www.nakskov-gym.dk

Handelsskolevej 3 4700 Næstved 5578 8888 zbc@zbc.dk www.zbc.dk

VUC Storstrøm - Maribo

Køge Gymnasium Gymnasievej 4 4600 Køge 5665 2723 kggym@kggym.dk www.kggym.dk

Køge Handelsskole

C.E. Christiansens V 12 4930 Maribo 5488 1730 vuc@vucstor.dk www.vucstor.dk

VUC Storstrøm - Nakskov Søvej 6D 4900 Nakskov 5488 1730 vuc@vucstor.dk www.vucstor.dk

Lyngvej 19 4600 Køge 5667 0400 khs@khs.dk www.khs.dk

SE A NNO NCE S ID E 4

Ølbycenter 50 4600 Køge 5663 6393 kprg@koege-realskole.dk www.koege-realskole.dk

SOSU Sjælland Køge

SE A NNO NCE S ID E 4

SE A NNO NCE S ID E 4

Gymnasievej 2 4600 Køge 4630 8630 koegeafd@vucroskilde.dk www.vucroskilde.dk

1-35-43

ODSHERRED KOMMUNE EUC Nordvestsjælland

SE A NNO NCE S ID E 11

Odsherreds Gymnasium Åstoftevej 34 4550 Asnæs 5965 0033 kontor@odsherreds-gym.dk www.odsherreds-gym.dk

RINGSTED KOMMUNE

EUC Sjælland

SE A NNO NCE S ID E 18

MSG-Ringsted

Malervænget 4 4700 Næstved 5575 3300 eucsj@eucsj.dk www.eucsj.dk

Ahorn Alle 11 4100 Ringsted 5768 1140 kontor@msg-gym.dk www.msg-gym.dk

EUC Sjælland

Lyngvej 24A 4600 Køge 5768 0100 post@sosusj.dk www.sosusj.dk

SE A NNO S ID E 2-2 N C E

Rådhusvej 75 4540 Fårevejle 7229 0100 eucnvs@eucnvs.dk www.eucnvs.dk

NÆSTVED KOMMUNE

Køge Private Realskole

VUC Roskilde

Nakskov Gymnasium og HF

Roskilde Tekniske Skole - Skibby

Jagtvej 2 4700 Næstved 5575 3300 eucsj@eucsj.dk www.eucsj.dk

Skuldelevvej 24 4050 Skibby 4630 0400 rts@rts.dk www.rts.dk

Herlufsholm Skole og Gods

SE A NNO NCE S ID E 2

Roskilde Tekniske Skole/Vrange Skov

LOLLAND KOMMUNE

Herlufsholm Allé 170 4700 Næstved 5575 3500 rektorkontor@herlufsholm.dk www.herlufsholm.dk

Haraldstedvej 130 4100 Ringsted 4630 0400 rts@rts.dk www.rts.dk

SE A NNO NCE S ID E 2

CELF Maribo

Hindholm STX

SOSU-Sjælland

C E Christiansens V 12 Postbox 30 4930 Maribo 5488 8888 celf@celf.dk www.celf.dk

Hindholmvej 19A 4250 Fuglebjerg 7022 5226 info@hindholmstx.dk www.hindholmstx.dk

Selandia Park 6, 8 4100 Ringsted 5768 0100 post@sosusj.dk www.sosusj.dk

CELF Nakskov

Næstved Gymnasium og HF

VUC Vestsjælland Syd - Ringsted

Søvej 6 4900 Nakskov 5488 8888 celf@celf.dk www.celf.dk

Nygårdsvej 43 4700 Næstved 5572 0676 skolen@naestved-gym.dk www.naestved-gym.dk

Ahorn Allé 1 4100 Ringsted 5855 5050 lt@vuc-vs.dk www.vuc-vs.dk

Maribo Gymnasium

SOSU Sjælland Næstved

ZBC Handels- og Teknisk gymnasium

Refshalevej 2 4930 Maribo 5479 0479 maribo.gymnasium@maribo-gym.dk www.maribo-gym.dk

Troensevej 2 4700 Næstved 5768 0100 post@sosusj.dk www.sosusj.dk

Ahorn Alle 3-5 4100 Ringsted 5768 2500 zbc@zbc.dk www.zbc.dk

VUC Storstrøm - Næstved Birkebjerg Allé 1 4700 Næstved 5488 1770 vuc@vucstor.dk www.vucstor.dk

SE A NNO NCE S ID E 4

SE A NNO S ID E 2-2 N C E

1-35-43

ROSKILDE KOMMUNE

SLAGELSE KOMMUNE

S0LRØD KOMMUNE

Himmelev Gymnasium

Selandia - CEU

Solrød Gymnasium

Herregårdsvej 30 4000 Roskilde 4675 7444 himgym@himgym.dk www.himgym.dk

Bredahlsgade 1 4200 Slagelse 5856 7000 selandia@sceu.dk www.sceu.dk

Solrød Center 2 2680 Solrød Strand 5618 4000 post@solgym.dk www.solgym.dk

HTX Roskilde

Slagelse Gymnasium

SORØ KOMMUNE

Pulsen 4 4000 Roskilde 4630 0400 rts@rts.dk www.rts.dk

Willemoesvej 2 A 4200 Slagelse 5855 5959 info@slagelse-gym.dk www.slagelse-gym.dk

Roskilde Gymnasium

SOSU Sjælland

Domkirkepladsen 4000 Roskilde 4635 3444 mail@roskilde-gym.dk www.roskilde-gym.dk

Ingemannsvej 61 4200 Slagelse 5768 0100 post@sosusj.dk www.sosusj.dk

SE A NNO NCE S ID E 38

Roskilde Handelsskole

VUC Vestsjælland Syd

Bakkesvinget 67 4000 Roskilde 8852 3200 rhs@rhs.dk www.rhs.dk

4200 Slagelse Herrestræde 11 5855 5050 vuc@vuc-vs.dk www.vuc-vs.dk

Roskilde Katedralskole

VUC Vestsjælland Syd - Korsør

Holbækvej 59B 4000 Roskilde 4635 1891 post@rks-gym.dk www.rks-gym.dk

Skolegade 1 4220 Korsør 5855 5050 sas@vuc-vs.dk www.vuc-vs.dk

VORDINGBORG KOMMUNE EUC Sjælland Parkvej 11 4760 Vordingborg 5575 3300 eucsj@eucsj.dk www.eucsj.dk

Vordingborg Gymnasium & HF Chr.Richardtsvej 45 4760 Vordingborg 5536 5500 kontor@vordingborg-gym.dk www.vordingborg-gym.dk

VUC Storstrøm - Vordingborg Næstvedvej 3 4760 Vordingborg 5488 1750 vuc@vucstor.dk www.vucstor.dk

SOSU Sjælland Bakkesvinget 67 4000 Roskilde 5768 0100 post@sosusj.dk www.sosusj.dk

SE A NNO NCE S ID E 4

ZBC Handels- og Teknisk gymnasium SE A NNO NCE S ID E 4

VUC Roskilde

Sorø Akademis Skole Akademigrunden 8 4180 Sorø 5786 5786 kontakt@soroeakademi.dk www.soroeakademi.dk

Læderstræde 4 4000 Roskilde 4630 8600 vucroskilde@vucroskilde.dk www.vucroskilde.dk

Chr Richardtsvej 43 4760 Vordingborg 5578 8888 zbc@zbc.dk www.zbc.dk

SE A NNO S ID E 2-2 N C E

1-35-43

ZBC Roskilde (Slagteriskolen) Maglegaardsvej 8 4000 Roskilde 4634 6200 zbc@zbc.dk www.zbc.dk

SE A NNO S ID E 2-2 N C E

1-35-43

FREMTIDSPARAT 2020/21 71

HVERT EFTERÅR INVITERER UU VEJLE TIL JUMP UDDANNELSESMESSE I SPEKTRUM DGI HUSET VEJLE

10. NOVEMBER 2021 BESØG JUMP – OG BLIV GODT AFKLARET! På JUMP kan elever fra 8., 9. og 10. klasse og deres forældre møde de gymnasiale ungdomsuddannelser, EUX (erhvervsgymnasial linje), efterskoler, high schools, sprogrejser, erhvervsskoler, 10. klasseskoler, produktionsskoler, SOSU, HF, søfart og landbrugsskoler.

Messen tilbyder inspiration og afklaring. JUMP afholdes i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle.

gang d a is t a r g r e r e D men! m o k l e v r e le l a og

Åbningstider: Onsdag den 10. november 2021 Kl. 8.15 – 15.15 Elev- og Forældreaften kl. 16.00 – 19.00

SPEKTRUM - DGI Huset Vejle

LÆS MERE PÅ JUMPNU.DK • FØLG OS PÅ FACEBOOK

72 FREMTIDSPARAT 2020/21

Efterskoler, FGU - Forberedende grunduddannelse og frie fagskoler Region Sjælland FAXE KOMMUNE Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf. 5556 4133 · kontoret@befs.dk www.befs.dk

Gunslevholm Idrætsefterskole

Høng Efterskole

Stubbekøbingvej 95 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 3013 · info@gunslevholm.dk www.gunslevholm.dk

Tranevej 15 A 4270 Høng Tlf. 5885 2005 skolen@hoengefterskole.dk www.hoengefterskole.dk

Næsgaard Efterskole Bringserevej 2 4850 Stubbekøbing Tlf. 5486 8030 · kontor@naesgaard.dk www.naesgaard.dk

Faxehus Efterskole Strandstræde 3 4654 Faxe Ladeplads Tlf. 5671 6624 · kontor@faxehus.dk www.faxehus.dk

HOLBÆK KOMMUNE

FGU-skolen i Faxe

Efterskolen Smededal

Præstøvej 11 A+B 4640 Faxe Tel. 4178 6649 · kontakt@fgu4you.dk www.fgu4you.dk

Nykøbingvej 15 B 4440 Mørkøv Tlf. 5927 4045 · info@smededal.dk www.smededal.dk

Haslev Idrætsefterskole

FGU Nordvestsjælland

Bregentvedvej 10 4690 Haslev Tlf. 5631 2050 · adm@his-haslev.dk www.his-haslev.dk

Saltoftevænge 4 4470 Svebølle Tel. 7218 0010 -info@fgunvs.dk www.fgunvs.dk

Sydøstsjællands Idrætsefterskole

Midtsjællands Efterskole

Tingvej 30 4690 Haslev Tlf. 5631 2090 · kontor@soes-idraet.dk www.soes-idraet.dk

Tolstrupvej 29 4330 Hvalsø Tlf. 4649 6096 · kontoret@mse.dk www.mse.dk

GREVE KOMMUNE

KALUNDBORG KOMMUNE

FGU Greve

SE A NNO

NCE

S ID E 8 Grevevej 20 2670 Greve Tel. 7066 6762 - greve@fgu-skolen.dk www.fgu-skolen.dk

GULDBORGSUND KOMMUNE Falster Efterskole Nykøbingvej 266 4800 Nykøbing F Tlf. 5484 0100 · info@falsterefterskole.dk www.falsterefterskole.dk

Tømmerup Fri- og Efterskole Andaksvej 19 4400 Kalundborg Tlf. 5950 7299 · kontor@tfe.dk www.tfe.dk

KØGE KOMMUNE FGU-skolen i Køge Klemmenstrupvej 25 4600 Køge Tel. 56 63 37 00 - kontakt@fgu4you.dk www.fgu4you.dk

LEJRE KOMMUNE Osted Fri- og Efterskole Assendløsevejen 1 4320 Lejre Tlf. 4642 2323 · ofe@ofe-skole.dk www.ofe-skole.dk

Friskolen og Idrætsefterskolen Ubby Hovedgaden 8 4490 Jerslev Sjælland Tlf. 5959 5220 · kontor@ubby.dk www.ubby.dk

Gørlev Idrætsefterskole Kirkevangen 13 4281 Gørlev Tlf. 5885 5164 kontoret@idraetsefterskolen.dk www.idraetsefterskolen.dk

FGU-skolen i Nykøbing F. Eggertsvej 2 4800 Nykøbing F. fgu@fgu-lf.dkwww.multicentersyd.dk

FREMTIDSPARAT 2020/21 73

LEJRE KOMMUNE

NÆSTVED KOMMUNE

Sejergaardsskolen

FGU Syd- og Vestsjælland

Sejergaardsvej 2 4340 Tølløse Tlf. 5918 5124 sejergaardsskolen@sejergaardsskolen.dk www.sejergaardsskolen.dk

4700 Næstved Tel.: 4199 1094 - hbj@fgusv.dk www.fgusv.dk

Tølløse Privat- og Efterskole Kvarmløsevej 37 A 4340 Tølløse Tlf. 5919 4100 · tpoe@tpoe.dk www.tpoe.dk

Tølløse Slots Efterskole Tølløsevej 97 4340 Tølløse Tlf. 5918 6100 · tse@slottet.dk www.slottet.dk

SE A NNO

NCE

S ID E 42 K.H. Kofoedsvej 70 4970 Rødby Tlf. 5460 4040 · info@bindernaes.dk www.bindernaes.dk

RINGSTED KOMMUNE FGU-skolen i Ringsted

Hårslevvej 33 4262 Sandved Tlf. 2444 6266 info@haarslevefterskole.dk www.haarslevefterskole.dk

Haraldstedvej 47 4100 Ringsted Tel. 5139 5922 - kontakt@fgu4you.dk www.fgu4you.dk

Lundby Efterskole

Skovbo Efterskole

Efterskolevej 8 4750 Lundby Tlf. 5576 7103 · adm@lundbyefterskole.dk www.lundbyefterskole.dk

Ringstedvej 614 4100 Ringsted Tlf. 5687 9909 kontor@skovboefterskole.dk www.skovboefterskole.dk

Mina Hindholm Efterskole

LOLLAND KOMMUNE Bindernæs Efterskole

Hårslev Efterskole

Odsherreds Efterskole SE A NNO Adelers Allé 127 NCE S ID E 24 4540 Fårevejle Tlf. 5965 3183 · oe@oepost.dk www.oepost.dk RINGSTED KOMMUNE

Hindholmvej 19 4250 Fuglebjerg Tlf. 6016 1731 kontakt@minahindholm.dk www.minahindholm.dk

Svenstrup Efterskole

ROSKILDE KOMMUNE Efterskolen Lindenborg Borrevejlevej 26 Lejre 4000 Roskilde Tlf. 4912 1040 kontoret@efterskolen.dk www.efterskolen.dk

Skandsen 11 4900 Nakskov fgu@fgu-lf.dk

Dybsøvej 64 4700 Næstved Tlf. 5575 2050 kontor@svenstrup-efterskole.dk www.svenstrup-efterskole.dk

Halstedhus Efterskole

ODSHERRED KOMMUNE

Hovedvejen 10 D 4000 Roskilde Tel. 7066 6765 · lejre@fgu-skolen.dk www.fgu-skolen.dk

FGU Nordvestsjælland

FGU Roskilde

FGU-skolen i Nakskov

Halstedhus Vej 2 4900 Nakskov Tlf. 5493 9631 · kontor@halstedhus.dk www.halstedhus.dk

Pederstrup Efterskole

Rådhusvej 75, 4540 Fårevejle Tel. 7218 0010 -info@fgunvs.dk www.fgunvs.dk

Pederstrupvej 120 4943 Torrig L Tlf. 5493 5755 pederstrup@pederstrup.dk www.pederstrup.dk

Fårevejle Fri- og Efterskole

Vesterborg Efterskole

Idrætsefterskolen Klintsøgaard

Rosningevej 9 4953 Vesterborg Tlf. 5466 0705 info@vesterborgefterskole.dk www.vesterborgefterskole.dk

Klintvej 71 4500 Nykøbing Sj Tlf. 5930 4026 · kontor@klintsoegaard.dk www.klintsoegaard.dk

74

Parkvænget 2 4540 Fårevejle Tlf. 5965 3265 · kontoret@ffeonline.dk www.ffeonline.dk

FGU Lejre

SE A NNO NCE S ID E 8

SE A NNO

NCE

S ID E 8 Københavnsvej 133 4000 Roskilde Tel. 7066 6764 - roskilde@fgu-skolen.dk www.fgu-skolen.dk

SLAGELSE KOMMUNE

SOLRØD KOMMUNE S

FGU Syd- og Vestsjælland Norvangen 15 4220 Korsør Tel.: 2016 1562 - aol@fgusv.dk www.fgusv.dk

FGU Syd- og Vestsjælland

E ANNO NCE FGU Solrød S ID E 8 Højagervænget 21 2680 Solrød Strand Tel. 7066 6763 - solrod@fgu-skolen.dk www.fgu-skolen.dk

SORØ KOMMUNE

4200 Slagelse Ottestrupvej 9 Tel. 5854 4001 - pan@fgusv.dk www.fgusv.dk

Flakkebjerg Efterskole

VORDINGBORG KOMMUNE

SE A NNO NCE S ID E 2 3

Slagelsevej 13 4200 Slagelse Tlf. 5818 6100 info@flakkebjergefterskole.dk www.flakkebjergefterskole.dk

Sorø Fri Fagskole Holbergsvej 7 4180 Sorø Tlf. 5783 0102 · mail@fagskole.nu www.fagskole.nu

Sorø Gymnastikefterskole Topshøjvej 50 4180 Sorø Tlf. 5783 0034 · kontoret@sge.nu www.sge.nu

FGU Syd- og Vestsjælland 4700 Vordingborg Tel.: 5534 5473 - tho@fgusv.dk www.fgusv.dk

Idrætsefterskolen Grønsund Bogø Hovedgade 57 4793 Bogø By Tlf. 5586 7440 · info@ieg.dk www.ieg.dk

Vordingborgskolen Violvej 3 A 4760 Vordingborg Tlf. 5536 0636 info@vordingborgskolen.dk www.vordingborgskolen.dk

STEVNS KOMMUNE Gymnastikefterskolen Stevns Boestoftevej 58 4660 Store Heddinge Tlf. 5650 8377 forstander@gymnastikstevns.dk www.gymnastikstevns.dk

75

LEN

KESKO L O F D E M DIG

? Å S ’ A V H –OG FÆR

Fremtidsparat i din region hjælper elever og forældre på vej

UNGDO

MSUDD

ANNEL

2020-202

1

SER

REGION SJÆLLAN D

UNGDOMSUDDANNELSER

2020-2021

REGION SYDDANMARK

UNGDOMSUDD

ANNELSER

2020-2021

RE GI ON NO RD JY LL AN D

Følg os på Facebook: www.facebook.com/fremtidsparat UNGDOMS

UDDANNE

LSER

2020-2021

Læs onlinemagasinet Fremtidsparat i alle 5 Regioner på

R E G IO N D M ID T JY LL A N

Fremtidsparat.NU

UNGDOMSUDDANNELSER

2020-2021

REGION HOVEDSTADEN