Magasinet for unge med særlige behov, Messemagasin for UD I FREMTIDEN 2017

SEPTEMBER 2017

MAGASINET FOR UNGE MED

SÆRLIGE BEHOV

LÆS BL .A. MERE OM

:

• Bliv klar til messen • People like us es i Horsens • Unge på vej - til succ elser til unge med ASF • Gymnasiale uddann

AARHUS – AABENRAA - HERNING - VEJLE - ODENSE - HILLERØD - RØDOVRE - SLAGELSE

MESSEMAG A SIN 2017

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

VELKOMMEN TIL MESSE-UDGAVEN af Magasinet for unge med særlige behov Så er det igen tid til Ud i Fremtiden - messen for unge med særlige behov. I år flere steder end tidligere. I løbet af september måned dukker Ud i Fremtiden nemlig op i både AArhus, Aabenraa, Herning, Vejle, Odense, Hillerød, Rødovre og Slagelse. Så du finder let en messe i nærheden af dig.

På Ud i Femtiden kan du møde mange forskellige tilbud lige fra bosteder, produktionsskoler og efterskoler til forskellige hjælpemidler. Har du tænkt dig at deltage i en af messerne, så er det en god idé at være forberedt. Derfor har vi på side 3 lavet en guide til, hvordan du får mest muligt ud af dagen. Så læs den, hvis du vil have det maksimale ud af dit messebesøg.

Her i bladet kan du også møde nogle af de steder, som også kommer på messerne. På side 6 besøger vi produktionskolen Kohinoor i Lejre. Og på side 25 slår vi vejen forbi

Thorshøjgård i Ishøj, som både rummer bosted, værksteder og uddannelse til unge med særlige behov.

Men vi byder også på andre gode historier.

Vi tager blandt andet en tur i Horsens, hvor projektet Unge på Vej har stor succes med at få unge med særlige behov skubbet videre i livet. Det sker på side 16. På side 10 kan du møde tre unge mennesker med særlige behov, der er kommet lidt videre i livet. De har nemlig fået job på et bryggeri.

du mere interesseret i at vide noget om specialpædagogisk støtte - SPS, der skal sikre, at du kan uddanne dig på lige fod med andre, selv om du har en funktionsnedsættelse. Det finder du på side 28. Og det var blot for at nævne nogle af magasinets historier.

God fornøjelse - både med læsningen og messen. Lad os så komme ud i fremtiden.

Næste nummer af Magasinet for unge med særlige behov udkommer i November 2017.

Så er der kommet nye muligheder for at tage en gymnasial ungdomsuddannelse, hvis du har en autisme diagnose. Hidtil har det været muligt at få en STX - studentereksamen - nogle steder. Men her fra 2017 er det blevet muligt at tage både en HHX - den merkantile handelsskoleeksamen - og en HTX - som er det tekniske gymnasium. Det kan du alt sammen læse mere om på side 23. Måske er

INDHOLD Bliv klar tl messen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 STU-alliancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Fællesskabet på Kohinoor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Parts-repræsentanter hjælper handicappede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 People like us . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Kommunikatøren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Øludvikleren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Ambassadøren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Unge på vej - til succes i Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Special Skills for unge med særlige behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Gymnasiale uddannelser til unge med ASF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Autisme-klasser ti steder i landet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Thorshøjgård - Du er enestående! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Få specialpædagogisk støtte - SPS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Oversigt - Mulighederne efter folkeskolen - uddannelsessystemet - under din uddannelse . . . . . . . . . 30

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI Tangmosevej 87 G 4600 Køge Telefon: 5627 7444 www.ua.dk www.facebook.com/ udifremtiden

2

REDAKTION Redaktør: Morten Hansen, DJ Telefon: 5627 6444 redaktion@ua.dk

ANNONCER

Mark Hansen, mark@ua.dk Kim Ingwersen, kim@ua.dk

LAYOUT & TRYK Vestergaards.com

Bliv klar til

MESSEN

Det er en god idé at være forberedt, når du skal besøge Ud i Fremtiden. Det kan let blive en overvældende oplevelse med de mange tilbud. Så derfor forbered dig på besøget, så du får mest muligt ud af dagen.

Her er en lille guide, som kan hjælpe dig på vej: Ud i fremtiden - messen for unge med særlige behov har fokus på alle dele af livet, for det handler om at få det gode liv. Men hvad er så det gode liv? Det gode liv kan man dele op i fem forskellige liv, nemlig Fritidsliv – Familieliv – Uddannelsesliv – Arbejdsliv og Samfundsliv. Og på Ud i Fremtiden kan du finde tilbud inden for hvert af de fem liv. Allerførst, spørg dig selv: Hvad vil du gerne have ud af at besøge messen? Vores er faring er, at det er en god idé, hvis du inden messen stiller dig selv nogle spørgsmål. Måske kan du gøre det sammen med din vejleder eller familie.

Fritidsliv: Hvilke ønsker og drømme har du til fritidsliv? Hvad vil du gerne beskæftige dig med?

Hvilke fritidsinteresser har du? Vil du bruge tid på at holde dig i form og sørge for sund kost?

Familieliv: Hvilken betydning har det for dig? Skal det betyde meget for dig i dit voksenliv?

Har du drømme om kæreste, ægtefælle og børn?

Uddannelsesliv: Vil du gerne bruge lang tid på uddannelse, eller ønsker du en kort uddannelse?

Skal uddannelsen alene bruges til at støtte dig i at få et arbejde, eller er det også for, at du kan udvikle dig personligt?

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i daglig tale kaldet STU Du kan finde udstillere, der har et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på 3 år efter grundskolen. Hvis du kan vælge det, hvad skal de tre år så indeholde?

Hvad vil du gerne lære og tage uddannelse i?

Skal det være et dagtilbud eller et sted, hvor du kan bo under uddannelsen?

Hvor langt væk er du parat til at tage?

På messen skal du prøve at finde et uddannelsessted, der kan opfylde dine ønsker.

Job Hvilke 3 job kunne du tænke dig at uddanne dig til?

Hvad kræver disse job?

Er uddannelsen realistisk for dig?

Sammenlign med dine kammeraters ønsker.

Er der forskel på pigernes og drengenes ønsker?

Produktionsskole Hvad er en produktionsskole?

Hvilke produktionsskoler ligger i din hjemkommune eller i dit nærområde?

Hvilke tilbud har de?

Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på, når du besøger en produktionsskolestand.

Efterskole Det kan lyde spændende at komme på efterskole, men hvilke krav stiller det til dig?

Hvad vil du gerne lære på en efterskole?

Hvorfor tror du, mange unge gerne vil på efterskole?

Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på, når du besøger stande for efterskoler.

Erhvervsuddannelser Hvor mange indgange er der til erhvervsuddannelserne?

Skriv alle de indgange, du kan komme i tanke om.

Hvilke erhvervsuddannelser kender du?

Hvilke indgange hører de til?

Hvilke erhvervsuddannelser vil du gerne vide mere om?

Arbejdsliv: Hvilke ønsker og drømme har du til dit arbejdsliv? Hvor vil du gerne arbejde og med hvad?

Samfundsliv: Vil du gerne yde frivilligt arbejde, altså arbejde du ikke får løn for?

Hvordan skal dine 5 liv hænge sammen?

Måske er du meget optaget af uddannelselivet, så her kommer nogle ideer til, hvad du kan undersøge på Ud i fremtiden:

3

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

STU-alliancen

21 organisationer er gået sammen i STU Alliancen for at påvirke STU’ens fremtid. Siden juni har alliancen kørt et samarbejde for at sikre en fornuftig evaluering af den Særligt Tilrettelagte Uddannelse (STU), som unge med særlige behov kan gennemføre.

Af Morten Hansen I midten af september 2017 forventes evalueringen af STU’en at være klar.

Politikerene på Christiansborg har bedt om en evaluering af området - det blev besluttet tilbage i 2013.

“Det begyndte med at vi i Ligeværd indkaldte til nogle rundbordssamtaler for forskellige organisationer, som har en interesse i STU. Hurtigt udviklede det sig til STU Alliancen. Vi har så haft mulighed for at påvirke designet af undersøgelsen.

Det er jo os i alliancen, der kender eleverne bedst, så det er jo en fordel, hvis man vil opnå det bedste resultat,” siger Esben Kullberg, sekretariatschef i Ligeværd.

Når evalueringen er klar, så vil den blive genstand for en politisk behandling, men det er fortidligt at sige om dette vil føre til ændringer, og i givet fald hvilke ændringer. Fra flere sider har det været fremhævet at der er foregår en stor forskelsbehandling blandt STU-elever.

Eksempler på at kommunerne forsøger at tvinge STU-elever til at vælge bestemte forløb, som økonomisk passer kommunen bedst.

“I Ligeværd oplever vi, at de unge mange steder bliver gidsler i et spil om de kommunale kroner. Kommunernes budgetter for STU er pressede, det betyder, at unge der visiteres til et STU-forløb ofte ikke får det de ønsker og har behov for, fordi kommunerne peger på billige og standardiserede tilbud,” siger Esben Kullberg. ”Derfor er der behov for at vi ’rykker sammen i bussen’, så organisationerne i fællesskab kan tale for en gruppe unge, der ofte ikke magter at gøre opmærksomme på sig selv.”

Alliancer måske inden for andre områder “Man kunne godt forestille sig, at vi indgik lignende alliancer på andre områder.

Et oplagt emne kunne være indenfor beskæftigelse af unge med særlige behov.

Man kunne jo godt forestille sig, at for eksempel fagforeninger og andre organisationer ville have en interesse i dette område, men det er altså ikke konkrete planer endnu,” siger Esben Kullberg, sekretariatschef i Ligeværd.

Fra Alliancemødet

4

Esben Kulberg

FAKTA DE 21 ORGANISATIONER I STU ALLIANCEN ER:

Foreningsfællesskabet Ligeværd, Danske Handicaporganisationer, LEV, Consentio, Spastikerforeningen, Hjerneskadeforeningen, ADHD foreningen, Autismeforeningen, Muskelsvindfonden, Produktionsskoleforeningen, Foreningen af Frie Fagskoler, Efterskoleforeningen, Skolelederforening v. Faglig klub for ledere i specialskolerne, LOS – de private sociale tilbud, Glad Fonden, Uddannelsesforbundet, Socialpædagogerne.

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

AspIT

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

TJEK ASPIT.DK Uddannelsen til fast job

R Scan oQrk« video

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

»AspIT

at w

Her finder du AspIT: • • • • • • • • • •

Aalborg Skive Aarhus Vejle Esbjerg Aabenraa Odense Høje Taastrup Næstved Rønne

Vil du være én af dem, så meld dig til infomøde nu – se hvor og hvornår på aspit.dk.

Vi glæder os til at se dig.

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

5

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Du kan besøge Kohinoor på Ud i Fremtiden, når messen i september når til Slagelse og Rødovre.

Eller se mere på www.kohinoor.nu

Fællesskabet på Kohinoor Et stærkt fællesskab hjælper Kohinoors elever videre i livet. Produktionsskolen har 60 - 70 elever og rummer både STU og skoledelen af EGU. Magasinet for unge med særlige behov har været på besøg hos den selvejende institution.

Af Morten Hansen Klokken er lidt over 8 om morgen. Kantinen er ved at blive fyldt af Kohinoors elever. Til at begynde med er der stille, mange har deres telefonen i hånden og lærerne er ved at bære morgenmaden ind. Efter få minutter bliver der sagt værsgo. Næsten alle rejser sig samtidig - lydniveauet stiger - stille og roligt forsyner de unge sig med morgenmad. Både lærer og elever taler sammen - det hele er venskabeligt, hyggeligt og der er smil på læberne.

Så kan morgensamlingen begynde.

Først lidt af dagens nyheder, der kort bliver diskuteret. Så de praktiske oplysninger om, hvad der skal ske i dag og resten af ugen. Og endelig bliver dagens gæster præsenteret - også journalisten fra Magasinet for unge med særlig behov.

Inden morgensangen bliver dagens historiske begivenheder opremset og forklaret. Datoen viser den 15. august - det er dagen hvor der endelige formelt blev sluttet fred efter Anden

6

Verdenskrig, hvor Tivoli åbnede i 1843 for første gang, og det er også dagen hvor Berlinmuren pludselig blev opført. Det sidste leder til en samtale om, hvorfor Berlin er en ret fed by, der nu heller ikke er så dyr at komme til, hvis man skal ud at rejse og opleve noget fedt.

Så skal der synges. Kim Larsens Midt om natten er dagens sang.

Hele morgensamlingen slutter tids nok til at rygerne kan nå ud og kvæle en smøg inden dagens produktionsværksteder går i gang kl 9. Stemningen er nærmest familiær. Og det er måske ikke så mærkeligt. Kohinoor er nemlig oprettet af ægteparret Troels Møbjerg Sørensen og Shirley Gitte Andersen i 2013, de fungerer som henholdsvis forstander og viceforstander.

Mennesket først “Vi arbejdede begge på hver sin produktionsskole tidligere. Vi talte om, at vi ville gøre tingene bedre. Fællesskabet er vigtigt for os. Og det er vigtigt for de unge, at de føler sig som en del af

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

fællessskabet. Vi ser mange ensomme, når de begynder hos os,” forklarer Troels Møbjerg Sørensen og fortsætter: “Men fællesskabet og det, at der er brug for dem - gør noget meget positivt ved dem.”

En af måderne, som Kohinoor får de unge til at føle sig som en del af fællesskabet på er ved at alle får trøjer med navn og Kohinoor-logo på.

Og de er meget populære. “Pludselig er man en del af noget, siger Troels og fortsætter: “Vi sætter mennesket først. Og når de unge kommer her, så hjælper vi dem med at rydde op i deres liv. Nogle har økonomiske problemer eller problemer med en belastet familie. Andre kæmper med stofmisbrug og atter andre har kulturelle udfordringer.”

Og de mener det på Kohinoor. De har en afdeling, hvor et værelse står klar, hvis en af eleverne pludselig skulle blive ramt af en midlertidig hjemløshed. “Det giver en tryghed. Både for os - at vi kan hjælpe dem hele vejen, hvis det er nødvendigt. Men også for eleverne. Heldigvis har rummet kun været i brug et par gange i de forgangne fire et halvt år.

“De unge i STU-forløb er inkluderet på værkstederne sammen med de ordinære produktionsskoleelever - for det mener vi alle profiterer af - men vi har også særskilte STU-arrangementer, f.eks. går vi ud og spiser sammen eller tager på tur. Vi har tidligere været i Berlin, og skal til oktober til Prag,” fortæller Troels Møbjerg Sørensen.

En tur rundt på værkstederne Kohinoor har - som produktionsskoler nu har - flere linier, som eleverne kan følge. De har også en STTU-del, men det vender vi tilbage til senere.

Vi begynder rundturen på e-sportsholdet. Her er stemningen meget koncentreret. Eleverne bemærker nærmest ikke, at vi kommer ind for at tage billeder. Netop i dag er en ny lærer begyndt at undervise e-sports eleverne. Han hedder David og har tidligere trænet professionelle esports folk. Man kan næsten mærke hvordan eleverne suger læringen til sig. Så går vi en tur nedenunder hvor Stylist og wellness holdet er igang.

I dag skal der vokseses.

På vej ud møder vi Simone. Hun er en af Kohinoors elever, der er ved at være klar til at komme videre. “Til januar begynder jeg på frisørskolen.

Simone har snart været på Kohinoor i halvandet år. Tiden før Kohinoor var ikke god. Jeg var pisse umulig og slet ikke til at have med at gøre.

Men da jeg blev en del af fællesskabet her på skolen, så gik det op for mig, at jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville med mit liv…. Arhhh - jeg var også ret umulig i starten,” smiler hun. I dag er Simone kommet så langt at hun hjælper de nye elever ind i frisørfaget: “Fordi jeg har kørekort, så kan jeg også tage elever med, når jeg skal hente ting. Det kan virke godt, hvis der er en anden som er gnaven eller umulig en dag. Det kender jeg fra mig selv. Og som regel så er der smil på læben, når vi kommer hjem. Her er der plads til alle. Vi har et godt forhold til lærerne og de andre elever.“ Det travleste sted Så går vi videre mod et af de travleste og måske også vigtigste steder på produktionsskolen. Køkkenet. Her er der travlt med at forberede dagens frokost. Køkkenchefen Kenneth Pajor fortæller, mens han tjekker de ovnbagte kartofler, at her skal der bestilles noget “ellers når vi ikke at lave varm frokost til 60 menesker.“

7

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

I køkkenet arbejder også Christian Casper Borgedal. Han er netop kommet igang med sin STU. Forinden har han gået et år på Kohinoor. “Siden jeg startede på Kohinoor er det gået godt.”

Stemningen i køkkenet er god. Hårde, men kærlige kommentarer flyver over gryderne og vidner om, at her har man det godt sammen.

“Vi er gode kammerater. Vi morer os meget i køkkenet og det gør det til en sjov hverdag - der er altid et smil på læben,” forklarer Christian.

Kohinoor har tidligere haft en elev, som endte med at få en elevplads på en af de gode restauranter. Og det er også Christians drøm.

gt a l tte else e r l i Særlig T nn a d s u d e ... m o d g n U er m er vil d g i d r o F -

Formiddagen er ved at være gået, men vi skal lige tilbage på kontoret, for i horisonten lurer en produktionskolereform: “Nu vil de ændre systemet igen. Man oprettede jo Produktionsskolerne fordi, der var en restgruppe, som var svære at hjælpe iden for de rammer, der på daværende tidspunkt var. Hvis de ændre og generaliserer Produktionsskolernes formål - jeg har rygter om, at der skal være et pensum, så er det ikke godt. Hvor skal de så passe ind? Eller skal man så til at lave et nyt system for at samle restgruppen op?,” spørger forstanderen på Produktionsskolen Kohinoor - Troels Møbjerg Sørensen.

HOS OS ER DER PLADS TIL FORSKELLIGHEDER! Individuelle uddannelsesforløb kombineret med følgende linjer: - STU Social - STU PUK - STU Erhverv - STU Landbrug - STU Køkken Læs mere på www.n-s-v.eu

8

NÆSTVED SOCIALE VIRKSOMHED

Livet har ikke altid været så let for Christian, en ADHD har givet mange problemer tidligere. “Man kan sige, at jeg har ikke haft den fedeste barndom og der har været mange problemer”….

“Men ikke her…” afbryder Kenneth Pajor. “Christian er rigtig god her. Han har flyttet sig meget i den tid han har været her og der er aldrig ballade. Sådan var det vist ikke tidligere. Og vi har mange planer. Han skal både lære at bruge e-boks, lave mad og måske erhverve sig et kørekort.” De kærlige drillerier tager igen over: “Jeg synes nu mest at jeg vasker op,” griner Christian.

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

PARTS-REPRÆSENTANTER hjælper handicappede Dansk Handicap Fælles Rådgivning giver handicappede og deres familier mulighed for at få en parts-repræsentant, som kan hjælpe handicappede og deres familier, når kontakten med det offentlige giver problemer. Men der er også muligt at seksualvejledning.

at få seksualvejledning efter behov, hvor borgeren ønsker det.

“Seksualvejledning kan blandt andet være individuel rådgivning, oplæring, samt seksualvejledning i grupper. Derudover tilbydes foredrag og samtaler for pårørende, sundhedspersonale, pædagoger og andre personer tilknyttet borgeren, eksempelvis institutioner og bosteder.” forklarer Egon L. Hjelm.

Af Morten Hansen “En bisidder må kun støtte en person, når der er møder. Bisidderen må ikke udtale sig på møderne eller skriftligt. Så i praksis er han eller hun kun et sæt ekstra øjne og øre. Af erfaring ved vi, at det ikke altid er nok,” siger Egon L. Hjelm, der er formand for Dansk Handicap Fælles Rådgivning, og fortsætter: “Derfor kører vi med parts-repræsentanter, det kræver at man har en fuldmagt, men giver mulighed for at parts-repræsentanten kan udtale sig - både mundtligt og skrifteligt.”

“De store organisationer - patientforeninger og så videre - de har selvfølgelig også socialrådgivere ansat, men som regel kun fire eller fem stykker, så de kan ikke deltage i møder med for eksempel handicappede,” siger Egon L. Hjelm.

En anden fordel ved Dansk Handicap Fælles Rådgivning er, at parts-repræsentanten må føre klagesager. “Vi ser jo tit, at når det kommer til ældre handicappede eller i familier med handicappede børn, så er der ikke overskud til at sætte sig ind i, og føre en klagesag. Det er så det vi giver mulighed for.”

“For det er jo tit sådan, at når der skal spares, så er det altid både ældre handicappede og børnene, der skal holde for. For de har ikke energien til at klage. Et andet område er inden for det psykiatriske, hvor man i dag skal søge om at få en given behandling,” “Vores Partsrepræsentanter er frivillige, og har ikke nødvendigvis en socialfaglig uddannelse, men har gennemgået kurser i handicaplovgivningen, samt har stor viden om principafgørelser og erfaring i konflikthåndtering. Vores Partsrepræsentanter brænder efter at hjælpe og støtte andre handicappede borgere.”

Foreningen tilbyder også sine medlemmer, at de kan få en bisidder med, som kender handicap-lovgivingen. Men det er ikke den eneste form for rådgivning, man kan få i Dansk Handicap Fælles Rådgivning.

Seksualvejledning og Mindfulness Foreningen har også seksualvejledning som et tilbud. “Vi har to seksualvejledere. De ligger og kører rundt i hele landet. Det er primært bosteder, som gør brug af vejledningen.” Det er muligt

Derudover har Dansk Handicap Fælles Rådgivning også Mindfulness på programmet, hvor foreningens instruktører arrangerer workshops, kursusforløb og samtaler for borgere, handicappede, pårørende, pædagoger og sundhedspersonale på både institutioner og bosteder. Mindfulness er en livsanskuelse, hvor du træner din krop og dit sind i at rumme dig selv og de oplevelser, følelser og tanker livet byder. Via meditation og nærværs øvelser, træner du evnen til bevidst at styre og rumme dine tanker og følelser, samt udsætte behov, da du indser at følelser er tanker, og tanker kan du styre.

Fakta om Dansk Handicap Fælles Rådgivning Dansk Handicap Fælles Rådgivning er en upolitisk og landsdækkende forening, 100 % ejet og ledet af medlemmerne selv. Foreningens formål er, at rådgive og vejlede, samt hjælpe foreningens medlemmer til at blive kompenseret i form af hjælpemidler og forskellige ordninger ifølge de forskellige kommuners servicestandarder Desuden påser foreningen at regioner og kommuner lever op til servicelovens paragraffer, og hjælper medlemmerne med, at finde rundt i fritvalgsordningen.

Foreningen har også sine egne tilgængeligheds-konsulenter, der har gennemgået kurser i byggeregulativet for handicapboliger.

De kan rådgive og vejlede ved ansøgninger om boligindretning, så boligen fremstår handicapvenlig.

FORENINGENS KERNEOPGAVER ER: • Hjælpemidler, Kørestole, El-køretøjer, Handicapbiler • BPA-ordninger, Merudgifter, Fritvalgsordninger, Pensionister • Ansøgninger, Ankesager • Seksualvejledning, Mindfulness Du kan læse mere på foreningens hjemmeside: www.dhfraadgivning.dk

9

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

PEOPLE LIKE US

Målet er at skabe 18 - 20 arbejdspladser til mennesker med særlige behov, men vi kan nu se, at det er lavt sat, siger Lars Carlsen, der er direktør og medejer af LevAs, som i 2016 grundlagde People Like Us. Af Morten Hansen

People Like Us - hedder en ny socialøkonomisk virksomhed med hovedsæde på Østerbro i København. Og de brygger øl.

Specialøl. “Det er vigtigt for os at sige, at det ikke er et charity project, det er ikke noget vi leger. Det er serious business.

Vi vil gerne vise, at inkluderende og tolerante arbejdspladser sagtens kan være ensbetydende med en nyttig og profitabel

Erhvervsskolen tilbyder dig et STU-forløb, som du kan bruge til noget, og som er 100% tilpasset dig • Gode kammerater • Faglige udfordringer

virksomhed,” siger Lars Buch, der er leder af People Like Us. Han har selv en fortid i bryggeribranchen. “Det danske arbejdsmarked har svært ved at forstå målgruppen, så vi tænkte, hvad kan vi gøre?”

Lars Buch supplerer: “Der er et kæmpe potentiale i at skabe arbejdspladser til autister indenfor det her område. Der er en stor grad af detaljering i ølbrygning.

På den måde er området velegnet til den type mennesker. Der er efterhånden rigtig gode muligheder for at få en uddannelse, hvis man har et særligt behov, men mange finder ikke et job, når de er færdige med uddannelsen. Så derfor vil vi skabe nogle jobs.”

People Like Us er udviklet af LevAs, der i mange år har arbejdet med unge, som har særlige behov. Især autister. Lars Carlsen er direktør og medejer af LevAs. “Autisme er ikke bare én ting, sådan som samfundet tror. Det er individuelt betinget og kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Ofte er der desværre en stereotyp opfattelse af, hvad det vil sige at være autist.”, forklarer Lars Carlsen som baggrund for at LevAs har startet People Like Us og fortsætter “Målet er, at der skal arbejde 18 - 20 mennesker med særlige behov. Men vi kan se nu, at det er lavt sat. Vi har allerede 5-6 ansatte.”

På den lange bane er det tanken, at People Like Us skal udvikle sig til et brand: “People Like Us kan blive til flere områder. Man kunne for eksempel foretille sig et mejeri og andre områder, hvor fremstillingen minder om ølbrygning.

Men nu skal vi føst have bryggeriet til at køre,” slår Lars Buch fast.

VELKOMMEN TIL 21’EREN • STU som Botilbud eller Dagtilbud • Fællesskab

• Botræning

• Tryghed

• Ansvar

• PAS-analyse

• I LÆRE SOM VOKSEN

• Alle skolefag • Dyrepasning blandt andet 8 heste • Autoværksted og køkken • Idræt og bevægelse • PC, multimedie, musikstudie og foto • Studietur • Praktik på virksomheder • Fokus på brobygning til dit kommende arbejde eller videre uddannelse KONTAKT Erhvervsskolen 2011: Thomas Vørnle, tv@dinstu.dk, tlf. 2071 3311 Erhvervsskolen 2011 Nord: Kristian Pedersen, kp@dinstu.dk, tlf. 3115 6278 LÆS MERE på www.dinstu.dk ELLER www.erhvervsskolen.info

Vi har afdelinger i Ballerup, Birkerød, Herlev, Helsingør, København, Vanløse og Tårnby samt på Frederiksberg og Amager.

10

På 21´eren hjælper vi unge med særlige behov til at udfolde deres potentialer, med henblik på at leve et meningsfuldt voksenliv. Hos os er man ”i lære som voksen”.

I særlige behov ser vi særlige evner, vi finder nye veje, skaber udvikling og gode historier – så eleven bliver stolt og glad i sin hverdag.

I trygge rammer bidrager vi til at opbygge selvværd, selvtillid og sociale færdigheder.

Goldschmidtsvej 12 4760 Vordingborg Tlf. 55 34 07 30 enogtyveren@enogtyveren.dk www.enogtyveren.dk På 21´eren hjælper vi unge med særlige behov til at udfolde deres potentialer, med henblik på at leve et meningsfuldt voksenliv. Hos os er man ”i lære som voksen”.

I trygge rammer bidrager vi til at opbygge selvværd, selvtillid og sociale færdigheder.

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Kræver en velovervejet tilgang “Så snart vi som arbejdsgiver går ud over kontrakten - det aftalte - så går det galt. Vi kender det alle sammen… kan du ikke lige…?

Jo, selvfølgelig… Men den går ikke med denne gruppe. Det er skrøbelige mennekser, men med de rette rammer, så bliver de verdens bedste medarbejdere, man skal bare passe på dem, for man kan ikke nødvendigvis se på dem, at der er noget galt, de tager det med hjem og gemmer på det, og det er farligt,” siger Lars Carlsen og fortsætter: “Hvis man vidste, hvad det kræver for vores målgruppe at komme ud af døren. Hvor stor en kamp det er eller kan være… og alligevel vil de gerne. De vil føle sig nyttige og at der er brug for dem… Det gode liv er at komme ud og være i gang, selv hvis det kræver al deres energi. Derfor må vi må spørge os selv: Hvordan får vi dem med på den rejse?”

Velkommen til

På de næste sider kan du møde tre af de unge med særlige behov, som er ansat i People Like Us. Det er Ambassadøren, Øludvikleren og kommunikatøren.

MESSEN Den arbejdsmarkedsrettede STU (særlig tilrettelagt uddannelse)

Vordingborg Sociale Virksomhed tilrettelægger individuelle STU-forløb, herunder ressourceafklaring, undervisning og praktik.

Vordingborg Sociale Virksomhed har det overordnede mål, at eleverne tilegner sig specifikke kompetencer til brug på arbejdsmarkedet eller til brug i et videre uddannelses forløb.

for unge med særlige behov

Særlig tilrettelagt uddannelse er for unge, der af forskellige grunde ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Uddannelsen, som er af 3 års varighed, henvender sig til unge under 25 år og indeholder undervisning, praktisk træning og intern og/eller ekstern praktik.

Vi tilbyder et 3-årigt forløb sammensat af: - Intern og/eller ekstern praktik - Almendannende undervisning - Undervisning i dansk og matematik

Vordingborg Sociale Virksomhed - STU Rugvænget 72 A 4720 Præstø

Tlf. 55 36 39 08 / 55 36 39 35 Mobil 20 16 28 57 / 29 66 10 64 morro@vordingborg.dk / mhva@vordingborg.dk

11

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

KOMMUNIKATØREN “Hvis du skaber en hverdag, hvor det giver mening for folk og så skal du bare se dem blomstre,” siger Alberte Jannicke. Og hun ved hvad hun taler om! Hun har nemlig oplevet det hele på egen krop og i eget sind. siden af selvfølgelig at brygge pissegod øl og skabe en masse arbejdspladser. Og det har jeg til opgave at kommunikere ud til Danmark og resten af verden.Som en følge af diagnoserne har jeg haft flere andre alvorlige følgevirkninger. Jeg har haft spiseforstyrelse flere gange, jeg har haft en depression, selvskadende adfærd, jeg har haft angst, PTSD og jeg har været gået ned med stress tre gange”.

Af Morten Hansen Alberte Jannicke er 24 år og chef for presse, sociale medier og kommunikation i People Like Us. Den unge ambitiøse kvinde virker som én med styr på tilværelsen, da Magasinet for unge med særlige behov møder hende i privaten. “Jeg klarer mig godt, men det er jo kun fordi jeg har lært at cope med mine diagnoser. Noget af det interessante ved People Like Us er vores omvendte HR strategi: Vi tilpasser stillingen og arbejdsmiljøet til personen, i stedet for at finde en person der passer til en allerede fast defineret stilling. Dermed kan vi ansætte folk til at gøre det de er skide gode til og dermed få nogle gode ansatte indenfor forskellige områder,” siger Alberte, og fortsætter: “Jeg har flere diagnoser. Jeg har både autisme og ADHD. Men jo ældre jeg er blevet, og jo længere jeg er kommet i uddannelsessystemet og på et arbejdsmarked, jo mere er jeg blivet udfordret på åbenheden. For Jeg bange for at fordomme om folk med diagnoser spænder ben for mødet med mennesket. Men netop derfor er det også vigtigt for mig at arbejde hos People Like Us - for hvis vi ikke tør handle, sker der ingen forandring. Derfor er det også et direkte punkt for os at arbejde for at udfordre samfundets opfattelse af normalitet og fællesskaber - ved

12

Fra specialskole til universitetet Inden Alberte kom på universitet i København, hvor hun har en bachelor i retorik fra, har hun boet i både Herning og Svendborg. “Alle i min familie har en diagnose,” smiler hun. “Men jeg havde ikke problemer i de første år af mit liv. Jeg legede og var fuld af energi. Problemerne begyndte først, da vi nåede op omkring 7. klasse. Så syntes jeg stadig bare at det var fedt at lege, mens mine legekammerater begyndte at interessere sig for andre ting - drenge og så videre. Pludselig begyndte de at skifte tøjstil, bruge makeup og så videre. Jeg forstod simpelthen ikke spillet og ville egentlig bare være normal og passe ind.” Det viser sig at Alberte har Aspergers og ADHD, som hun får diagnosticeret, da hun er knap 16 år gammel.

“Jeg gik i en normal folkeskole indtil 8. klasse.Kort fortalt, så ender det med at jeg tager 9. klasse i en specialklasse. Det tog to år at komme igennem. Senere får jeg en HF - jeg er en 12-tals pige, jeg gik ud af HF med et snit på 11,9.” Alt skulle være perfekt og det sled hårdt.

“Man kan sige, at min autisme og ADHD veksel-virker igennem livet. Eller at H’et i perioder bliver indadvendt istedet for udadvendt. De sidste fem-seks år, har det været ADHD’en der har fyldt mest.”

“Jeg hører alting som musik. Når du siger et ord, så spiller der automatisk en sang i mit hoved. Desværre har jeg ikke kun vende det til noget brugbart endnu,” siger hun med et grin.

“Kun når jeg træner bliver der stille i mit hoved.” Derfor træner hun helst fire til fem gange om ugen ved siden af jobbet i People Like Us. Og hun er glad for jobbet: “Det der stresser allermest er at føle, at man ikke kan bidrage med noget. At der ikke er brug for dig. Og den følelse af meningsfuldhed er alfa og omega for os at skabe i People Like Us,” slutter Alberte.

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

ØLUDVIKLEREN “Kvaliteten er vigtig! En god historie sælger kun en øl. Den næste er på grund af kvaliteten,” siger Lars Buch. Derfor er det vigtigt, at man har en god øl-udvikler. Og det har People Like Us. Han hedder Rune Lindgreen.

Af Morten Hansen “Jeg udvikler ølopskrifter. Min karriere startede med Djævlebryg, som jeg stiftede sammen med et par venner tilbage i 2006” fortæller Rune Lindgreen. En lille pause…. “Egentlig begyndte det med, at jeg i 2003 fik et hjemmebryggersæt af min daværende svigermor, hvorefter vi så småt gik i gang med at brygge øl i min mors køkken. Jeg har længe været optaget af at sammensætte smage og er glad for at eksperimentere i køkkenet. Det er denne interesse, jeg har overført til ølbrygningen,” forklarer Rune.

De tidlige planer for etableringen af Djævlebryg blev lagt på en tur til Skotland, hvor Rune og nogle gode venner besøgte en masse destillerier. “Vi blev enige om at starte vores eget fantombryggeri. Det vil sige et bryggeri, hvor man ikke selv har udstyret, men får brygget sine øl hos en anden producent, lige som People Like Us,” forklarer Rune. Resultatet blev til Djævlebryg, som er kendt af ølentusiaster flere steder i verden.

Rune Lindgreen er 39 år og fik diagnosen Aspergers syndrom i 2007. “Jeg fik først diagnosen sent i livet, men den hjalp til – gradvist – at forklare en del ting, som jeg tidligere havde slåsset med. Jeg klarede mig eks. altid godt i skolen rent fagligt, men jeg havde det ikke godt i frikvarterene. Ligeledes på Hf/VUC og universitetet. Det var de sociale situationer, der frustrerede mig”, siger Rune. Nogle år efter diagnosen fik han tilkendt førtidspension. ”Man må heldigvis gerne tjene lidt ved siden af pensionen, så nu bruger jeg noget af min tid på at udvikle øl for People Like Us”,” siger Rune. Diagnosen førte til en førtidspension. “Jeg må heldigvis arbejde en lille smule ved siden af førtidspensionen. Så nu bruger jeg lidt tid på at udvikle øl hos People Like Us,” siger Rune.

Rune er diplombrygger og har tidligere taget en bachelor i biologi. “Det var nogle hårde år på universitetet. Jeg var meget interesseret i fagene og læste altid pensum mindst to gange.

Jeg er ret perfektionistik anlagt, og det fordrer meget arbejde.

Forhåbentlig kan dette træk bruges til at udvikle hvis ikke perfekte, så i det mindste rigtig gode øl.”

Djævlebryg bliver Runes indgang til ølbrygningen. ”Jeg begyndte at komme en del i ”miljøet” og lærte en del personer at kende; en af dem var Lars Buch. Vi delte desuden en stor interesse for musik, og endte derfor med at ses forholdsvis hyppigt.”

Nogle år senere er Rune stadig meget optaget af ølbrygningen, men det er svært og dyrt at starte et mikrobryggeri og Djævlebryg har ikke fyldt så meget i Runes hverdag de sidste par år. ”Jeg så ved et tilfælde et opslag fra det der senere blev til People Like Us på Facebook. Jeg skrev med det samme til dem, og fik kort efter svar fra Lars Buch, der åbenbart var en af bagmændene. Sådan kan verden være så lille, og i dag er jeg øludvikler for PLU.” Rune fortæller, at han bruger meget tid på at identificere de forskellige lag i smagene. “”Jeg kan f.eks. finde på at snuse rundt i de forskellige bazarer på Nørrebro og lede efter spændende ingredienser, som jeg tror vil kunne bidrage positivt til et kommende produkt. Jeg bliver naturligvis også nødt til at smage på en del forskellige øl, hvilket dog er en temmelig rar opgave.

Det er jo en hel videnskab. Men min stærke side er, at jeg tør og er god til at improvisere. Udviklingen af en ny øl kan være en langsommelig proces, da der er mange forskellige lag, der skal fungere sammen. Jeg tænker oftest på det som klangflader i musik: De skal være tilpas forskellige til at være spændende, men ikke så forskellige, at de arbejder imod hinanden.”

13

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

AMBASSADØREN People Like Us har ansat den 23-årige Ronnie Ferdinandsen som ambassadør. “Jeg mangler lige et halvt år min STU, men jeg er allerede i gang og det er rart at vide, hvad jeg skal efter STU’en.”

Af Morten Hansen “Det vildeste var turen til Chicago”. Jeg har jo blandt andet social angst, så det var lidt af en udfordring,” siger Ronnie. Han er 23 år, og ud over den sociale angst, så er han autist og har ADHD. “Det er altså virkelig fedt at have noget at stå op til.

Førhen kunne jeg bare sidde og spille computer hele dagen. Så bliver det kedeligt. Men når jeg nu endelig har en dag, hvor jeg kan spille, så er det rigtig fedt.”

“Det handler om at sænke stressniveauet. Hvis man er autist, så kan man blive stresset af ting, som ikke nødvendigvis stresser os andre. Det kan være lyde eller andre indtryk, som sætter gang i et eller andet. Sænker vi så baggrundsstressniveauet, så bliver det muligt for den enkelte at håndtere, det ekstra stress, som en given situation kan give,” forklarer Lars Carlsen.

For Ronnie har det virket. “Det her det bedste fordi jeg som ambassadør skal ud og være social, møde mennesker og på den måde arbejde med mig selv og min sociale angst. Og jeg kan mærke store fremskridt. Jeg er godt nok færdig, når jeg kommer hjem. Helt flad, og kan sove hele næste dag, men det er en fed følelse - jeg føler, at jeg har gjort en forskel, at jeg kan bruges til noget,” slutter Ronnie.

Vi arbejder med miljøterapi i den bredeste forstand. De rolige og smukke omgivelser, som indbyder til fordybelse og som skaber ro, er en vigtig del af den miljøterapeutiske ramme.

Intensivt relations arbejde og individuelle behandlingstiltag er med til at sikre succesfulde behandlingsforløb, som kan være kortvarige men også kan følges op af udslusning og bo træning i voksenalderen.

Vi arbejder med miljøterapi i den bredeste Atriumhus t Atriumhus forstand.

De roligetilbyder og smukkemiljøterapeu omgivelbehandling til unge medmiljøterape psykiske ser, som indbyder til fordybelse og som skaber ro, er en vigtig del af den miljøterbehandlin apeutiske ramme.

Atriumhus 1/4 206

unge m

Vi arbejder med miljøterapi i den bredeste forstand. D Intensivt arbejde og individuog smukkerelations omgivelser, som indbyder til fordybelselio psykiske elle behandlingstiltag til at sikre skaber ro, er en vigtig delerafmed den miljøterapeutiske ra

succesfulde behandlingsforløb, som kan

Intensivt relations arbejde og individuelle behandlings

Ronnie er ved at afslutte en STU på LevAs, han bor samtidig i deres botilbud. På den måde kom han i forbindelse med People Like Us. Tiden inden LevAs var noget broget. “Jeg blev smidt ud af folkeskolen, jeg lavede for meget ballade, men her blev jeg mødt på en ordentlig måde. Og People Like Us er det bedste tilbud, jeg har været med i,” siger Ronnie.

“Vi tager rundt fra sted til sted for at præsentere vores øl. Det er noget af en udfordring med mine diagnose, konstaterer Ronnie.

People Like Us fokuserer ikke kun på det danske marked. Virksomheden vil være international. Der har allerede været omtale i britiske The Guardian og i det australske innovations- og livsstilsmagasin Collective Hub. I januar 2017 tog Ronnie Ferdinansen til Chicago for at præsentere People Like Us. “Selvfølgelig var jeg nervøs. Mange mennesker og så videre, desuden var jeg lige kommet ud af en tre år lang depression, men jeg vidste hvad jeg skulle og så var Lars Carlsen også med.”

14

være men også kan følges op af Atriumhus er godkendt iht.

Vi arbejder miljøterapi i den bredeste med til kortvarige at sikre succesfulde behandlingsforløb, som Atriumhus er et opholdssted formed psykisk Atriumhus udslusning ogogså bo træning kortvarige men kan følges op af5,udslusning forstand.

De roligetilbyder og smukkemiljøterapeutisk omgivel• SEL § 66i voksenalderen. stk. med en og Atriumhus syge børn og unge. behandling til unge medtræning psykiske lidelser ser, som indbyder til fordybelse og somi voksenalderen. aldersgruppe Atriumhus er et opholdssted for mellem psykisk 9 og 1 er et opholdssted for psykisk og unge. skaber ro, er en vigtig del af denAtriumhus miljøter• SEL §76 syge stk.børn 3, med en tilbyder syge børn og unge.

Atriumhus er godkendt iht. følgende: apeutiske ramme.

- SEL § 66 stk. 5, med enaldersgruppe aldersgruppe mellem 9 og 18 år.18 og mellem Atriumhus er godkendt iht.med følgende: Vi arbejder miljøterapi i den bredeste forstand.

Deenrolige -miljøterapeutisk SEL §76 stk. 3, med aldersgruppe mellem 18 og 23 år.

• som SEL § mellem 107, med enår.aldersg Intensivt arbejde og individu- SEL § 107, med enog aldersgruppe 18 og 30 og smukkerelations omgivelser, som indbyder til fordybelse • SEL § 66 stk. 5, med mellem elleen behandlingstiltag til at sikre skaber ro, er en vigtig delerafmed den miljøterapeutiske ramme. behandling til 18 og 30 år. succesfulde som kan aldersgruppe mellem 9 og 18behandlingsforløb, år.

Intensivt relations arbejde og individuelle behandlingstiltag er www.atriumhus.dk Tlf.: 28926379 være men også kan følgesunge op af med til kortvarige at sikre succesfulde behandlingsforløb, sommed kan være • SEL §76 stk. 3, med en udslusning og bo træning i voksenalderen. kortvarige men også kan følges op af udslusning og bo psykiske træning aldersgruppe mellem 18i voksenalderen. og 23 år.

Atriumhus er et opholdssted for psykisk Atriumhus er et opholdssted for psykisk syge børn og unge. lidelser • SEL § 107, med enAtriumhus aldersgruppe syge børn og unge. er godkendt iht. følgende: www.atriumhus.dk · Tlf.: 28 - SEL § 66 stk. 5, med en aldersgruppe mellem 9 og 18 år. mellem 18 og 30 år.

- SEL §76 stk. 3, med en aldersgruppe mellem 18 og 23 år.

- SEL § 107, med en aldersgruppe mellem 18 og 30 år.

www.atriumhus.dk Tlf.: 28926379

www.atriumhus.dk · Tlf. 28 92 63 79

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

ivet. l å p t r a t s v r en skæ å f e g n u e g e på. r d Alt for man n æ t a i v r Det ønske Derfor kan du afprøve vores Socialiseringsprogram

nemmere, mere problemfrit og lykkeligere gennem livet.

WWW.DKAP.DK

gratis i tre måneder.

I 20 år har Søren Lynge, gennem Stand-up foredrag, livsstilssamtaler, bøger og Socialiseringsprogrammer hjulpet unge

Se mere og få “GRATIS” koder på SørenLynge.dk

Cku - Center For Kognitiv Udvikling Ågerupvej 66 • 2750 Ballerup

Tlf. 70 27 25 26 15

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

FAKTA OM UNGE PÅ VEJ Unge på vej er et otte ugers afklaringsforløb, som Horsens Kommune har sat i værk. Samlet er der plads til 40 unge. Der sker løbende optag hver 14. dag lige såvel som andre stopper hver 14. dag. Projektet arbejder med de foranderlige læringsrum som denne udskiftning skaber, eftersom det at blive tryg i foranderlige rum, har betydning når de unge efterfølgende skal starte på nyt i form af uddannelse, praktik, job eller andet.

UNGE PÅ VEJ - til succes i Horsens I Horsens har man fundet en opskrift, der giver gode resultater.

Faktisk oplever man bedre resultater med de udsatte unge end man gør med ‘almindelige’ arbejdsløse.

Projektet hedder “Unge på vej” og “Magasinet for unge med særlige behov” har besøgt projektet, hvor unge uddannelsesparate får et skub i den rigtige retning.

Af Morten Hansen “En succesoplevelse i disse rum giver tro på, at det kan gøres i andre rum. Vi forsøger at afdække hvilke skridt, der skal til for at de kan komme videre i uddannelsesforløbet.” indleder Brian Erhardtsen, som er vejleder på projektet. Hans kollega Marianne Hingebjerg giver et eksempel: “Første dag sidder de så langt fra hinanden som muligt med hver deres telefon og forsøger at undgå kontakt. Men hvis du kigger ind nu, så kan du se, at de sidder tæt og kommunikerer med hinanden, siger Marianne Hingebjerg. Og ganske rigtig. De unge

16

sidder i grupper og diskuterer en opgave.

Stemningen er hyggelig og afdæmpet, men nu har de også været i gang i syv uger.

I pausen møder vi 25-årige Alexander Jensen. Den unge mand fortæller i korte træk sin historie: “Jeg har været igennem mange uddannelser uden at kunne gøre noget af det færdigt. To gange på HF, i lære som stenhugger, murer, slagter, men er faldet fra hver gang. Mit misbrug begyndte som 17-årige. Jeg mistede min mor som 16-årige… inden da drak hun i store mængder,” fortæller Alexander Jensen, der tidligere både har kæmpet med hjemløshed og stofmisbrug.

I foråret 2015 får Alexander sin diagnose “Man kan ikke se det på mig, men det buldre inden i mit hoved, men efter jeg fandt ud af, hvad der er galt, så er det blevet lettere. Jeg er ved at lære strategier til at komme uden om nogle af de forhindringer, som har spændt ben for mig det meste af mit liv.” Pausen er slut og Alexander går tilbage til undervisningen.

“Vi har en hel del med både en og flere diagnoser, nogle af de unge kæmper også med hjemløshed ved siden af”. siger Brian Erhardtsen. Deltagerne modtager uddannelseshjælp under forløbet, hvor både rusmiddelvejleder, UU-vejleder og andre relevante samarbejdspartnere ofte er på besøg. Ikke kun én gang, men kontinuerligt igennem de otte uger. “Det er vigtigt, at de er tilstede, så de unge både bliver fortrolige med dem, men også så de kan få svar på deres spørgsmål, når de opstår,” siger Marianne Hingebjerg.

En af de relevante samarbejdspartnere til Unge på vej, der ofte er på besøg er Janus Garly fra Center for Socialt Udsatte (CSU), hvor han er vejleder i projektet Ung i Gang. “ Vi arbejder med de unges udfordringer i forhold til rusmidler, alkohol og stoffer. Vi forsøger at fange dem inden de falder ud, så vi fastholder deres motivation. I praksis fungerer jeg som en kontaktperson eller mentor. De unge kan vælge at få for eksempel mig med til samtaler forskellige steder i systemet.”

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

forklarer Janus Garly. Derfor er han ofte til stede: “De skal se giraffen,” smiler han og fortsætter “de skal være fortrolige med os, så det ikke er en forhindring, at de ikke ved hvem for eksempel jeg er.

Min opgave er at sætte fokus på, hvad de gerne vil med livet.”

Dagen er ved at være slut. Flere af de unge snakker med nogle af de forskellige vejledere fra forskellige dele af systemet.

Alexander har ikke nogen samtale i dag, så vi får mulighed for at tale lidt mere om Unge på Vej og hvad det giver ham: “Hvis folk begynder at diskutere højlydt, så bliver jeg panikslagen. Sådan er det, når man en affektivlidelse - jeg kan jo ikke lave det om, så jeg må lære at leve med det”. Inden Alexander fandt ud af, hvad der var galt druknede han i perioder angsten i stoffer. “En morgen vågner jeg.

Mit hjem ligner en crack-lejlighed. Alt var hærget. Så sagde jeg stop og fik hjælp.”

Fremtidsplanerne er klare: “Jeg begynder på VVS-uddannelsen. Og denne gang ved jeg, at det vil lykkes. Jeg får stadig indi-

AspIN

mellem angst eller panikanfald, men nu er jeg i stand til at forholde mig til det.”

Inden han tager hjem, siger han: “Jeg er stolt af det her forløb. Jeg har intet fravær, det er første gang, jeg oplever det, derfor skal jeg nok komme igennem denne gang.”

Marianne Hingebjerg opsummerer: “Tanken er, at de skal i uddannelse i løbet

af 12 måneder. Gennem de otte uger ser vi hvad de rummer af ressourcer og udfordringer. Vi har en utraditionel tilgang - tværsektionelt - vi mixer de forskellige sektioner. Vi forsøger at afdække, hvilke skridt, der skal til for at de kan komme videre i uddannelse.” Og strategien ser ud til at virke: 51,8% af deltagerne kommer i anden forsørgelse efter forløbet.

Vi er ikke som de andre.

Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen?

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdr – så gi´ d enne idé inger videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

17

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

SPECIAL SKILLS for unge med særlige behov De fleste kender DM i Skills hvor håndværkere og lærlinge dyster om at være best til netop deres fag. Det kan være alle slags håndværk lige fra tømmer til sosu-ass. Folkeskoleeleverne har Skills Stafetten og nu er turen kommet til de unge med særlige behov.

Af Morten Hansen Den 6. september åbner Thorshøjgård ved Ishøj dørene for Special Skills. I samarbejde med Skills Danmark og 11 andre uddannelsestilbud har de lavet en dag for unge med særlige behov, hvor det bliver

muligt at komme og afprøve sine færdigheder og samtidig have det sjovt.

Markedsplads med udfordringer “Vi afholder Special Skills på et stort græsareal her på Thorshøjgård. Der bliver to rækker af telte over for hinanden, så det kommer til at ligne en markedsplads,” fortæller Stinne Hjorth-Andersen, der udviklingsleder på Thorshøjgård og understreger “Dette er ikke et Thorshøjgårdarrangement. Vi er 12 uddannelsestilbud med hver vores faglige profil, der er gået sammen med Skills Danmark.”

Arrangementet foregår fra 10 - 14. Konkurrencerne foregår fra 11 - 13 og 13.45 er der præmieoverrækkelse. “Alle unge

får et diplom og gratis frokost. Vinderne af de forskellige Special Skills får en fed præmie.”, siger Stinne Hjorth-Andersen og tilføjer, at der nu er mere end 300 tilmeldte unge.

“De 12 uddannelsestilbud, som blandt andet favner både STU’er og produktionsskoler stiller op med hvert sit telt, hvor man kan få inspiration og prøve forskellige faglige udfordringer. Projektet er non-profit, så der er ingen reklamer, pjecer, armbånd eller anden markedsføring - kun faglig inspiration!”, siger Stinne Hjorth-Andersen. Selve Special Skills konkurrencen afholdes af Skills Danmark.

Mød os på facebook

facebook.com/udifremtiden

18

Ud i Fremtiden på facebook er altid opdateret. Både besøgende og udstillere kan skabe gensidige relationer, og alle opfordres til at dele deres oplevelser – vi ses!

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

FAKTA OM SPECIAL SKILLS • 12 forskellige uddannelsestilbud samarbejder med SkillsDenmark om at afholde Special Skills på Thorshøjgård Pedersborgvej 20, 2635 Ishøj.

• Special Skills består af konkurrencer (afholdes af SkillsDenmark) og af faglige udfordringer og inspiration (præsenteres af de 12 forskellige uddannelsestilbud).

• UU-Syd og UU Vestegnen har tilmeldt flere end 300 udskolingselever fra Vestegnen mv. (7.-10. klasse), der modtager specialundervisning.

• De unge er på forhånd inddelt i hold af tre og tre og de skal dyste i SkillsDenmarks forskellige faglige konkurrencer i et særligt konkurrence-telt (fra kl. 11-13).

• Alt er non profit.

• Special Skills afholdes på et stort græsareal med to rækker af telte overfor hinanden som en slags markedsplads.

• Der er flere forskellige typer af uddannelsestilbud repræsenteret til Special Skills (ikke kun STU, men også produktionshøjskoler mv.).

• Alle unge får et diplom og gratis frokost. Vinderne af de forskellige Special Skills får en fed præmie.

• Kl. 10-14 er alle de 12 uddannelsestilbud åbne for alle unge – kom og prøv kræfter med en faglig udfordring. Fra 11-13 er der konkurrencer i Special Skills i konkurrenceteltet. 13.45: Præmieoverrækkelse.

Du kan læse meget mere om Special Skills her og se, hvem de 12 uddannelsestilbud er her: www.thorshoejgaard.dk/special-skills/ Og du kan læse mere om SkillsDenmark her www.skillsdenmark.dk

Special Skills består af konkurrencer, som afholdes af Skills Danmark. Derudover er der faglige udfordringer og inspiration, som præsenteres af de 12 forskellige uddannelsestilbud, der er med i Special Skills.

SOCIALPÆDAGOGISK SKIBSPROJEKT PÅ SKONNERTEN JYLLAND MED DØGNANBRINGELSE • Bådebygning/restaurering og sejlads mm.

• Intern skole tilbud og STU med plads til 6 elever.

• 1/8 2017 åbner vi maritim orienteret dagskole med STU for 10 elever i dagtilbud.

• Socialbelastet unge med behov for pædagogisk støtte, begyndende misbrug, begyndende kriminalitet, ADHD og ligende problemstillinger.

• 6 unge i døgntilbud og 10 unge i dagtilbud.

• 6 unge anbragt på sejlskib.

• Vi har egen paintball bane, biograf, værksteder med mulighed for rep. af knallert, samt træværksted.

DSI Andromeda Skyumvej 76 Gærup 7752 Snedsted

Tlf. 97 93 08 38 info@andromeda.dk www.andromeda.dk

19

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

2018 UDGAVEN ER UDKOMMET

BOGEN bogen

særlige behov

BOG EN – for ung e med

– for unge med

Unge med særlige behov har et retsk rav på at få tilbu ungdomsuddannel dt en særlig tilre se, hvis de ikke ttelagt kan gennemføre dannelse. ”Lov en ordinær ungd om ungdomsudda omsudnnelse for unge led i indsatsen for med særlige beho at alle unge skal v” er et gennemføre en dannelsen ligestiller udda nnel denne gruppe unge se. Ungdomsudmulighed for at med andre unge få ungdomsudda , så alle unge har nnelse.

sær lige beh ov

for unge med særlige behov Bogen indehold er:

› Oversigt: Mulig hederne efter folke skolen - uddannelsessy stemet › STU-loven og Retskravet på en ungdomsuddannelse › Målgruppen for STU › Hvem gør hvad ? Ungdommens Uddannelsesve jledning – UU › Visitation til STU - indstilling, beslu tning, justering. Koordine ring af uddannel se og botilbud1

› Lovstof › Andre undervisn ingstilbud efter grundskolen Efterskole Frie fagskoler Erhvervsgrundu ddannelsen – EGU Produktionssko le Kombineret ungd omsuddannelse – KUU Forberedende voks enundervisning – FVU Almen voksenud › Sådan lægges dannelse – AVU STU til rette Ordblindeunde Undervisningstimet rvisning for voks allet på STU ne Specialundervisnin Individuel udda nnelsesplan g for voksne En ny Forberedende Indholdet i unde rvisningsplanen Grunduddannelse › Erhvervsuddann Afbrydelse og geno elserne – EUD ptagelse af ungd omsuddannelsen Mulighederne for specialpædagogisk støtte Kompetencepapire › Gym nasia le uddannelser t Uddannelsesplan Mulighederne for specialpædagogisk › Uddannelsesst støtte › Jobmuligheder eder – STU for unge med hand icap › Oversigt over › Adresser og links uddannelsessteder - STU Botilbud › Organisatione r › Oversigt over › Bilag 1: bosteder › Hjælpemidler STU-Loven og Beke ndtgørelsen – hele › Økonomien for teksten › Bilag 2: unge på STU. Forsørgelsesgru Bekendtgørelsen ndlag om STU – hele tekst Klageadgang – STU en › Bilag 3: og Botilbud › Ret og pligt – Lov om social servi Sagsbehandlingens ce - § 107 og § ABC 112

BOGEN OMHANDLER BL.A.: • Oversigt over Bosteder og opholdssteder • Oversigt over ungdomsuddannelser for unge med særlige behov • beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • en beskrivelse af målgruppen • en grafisk oversigt over det danske uddannelsessy-

hov

Fra grundskolen til voksenlivet

For lage t KSI

Bogen kommer for fremtiden til også at indeholde oplysninger om opholdssteder og bosteder, hjælpemidler til dagligdagen og undervisningsbrug, rådgivning, samt jobmuligheder i enten beskyttede værksteder eller socialøkonomiske virksomheder.

Det skyldes at det er en meget kompleks situation at stå i for en familie der får konstateret en diagnose på deres barn.

Alle unge med særlige behov har retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.

unge med særlige be

201 8

Bogens fokus og indhold for 2018 udvides betydeligt for at imødekomme ønsker fra brugerne, både de professionelle fagpersoner og fra private pårørende til børn og unge med særlige behov

b–oforgen

Forlaget KSI

2018

stem • et eksempel på uddannelsesplanen • en beskrivelse af kompetencepapiret • beskrivelser af EGU, KUU, FVU og TAMU ... og meget andet relevant information i et let og forståeligt sprog.

Bogen for unge med særlige behov kan hjælpe dig med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb.

• Job- og karrieremuligheder efter endt STU-forløb.

Bestil bogen for 2018 på ua.dk eller send en mail til ksi@ksi.dk med kontaktoplysninger og antal bøger I ønsker.

Husk venligst CVR-nr. eller EAN-nr. hvis I er en offentlig institution.

Bogen for 2018 udkommer til august og fremsendes sammen med regningen.

Pris pr. stk.: 149,-. • Ved køb af 5 bøger: 575,- (pr. stk. 115,-) • Ved køb af 10 bøger: 1.000,- (pr. stk. 100,-) • Alle priser er inkl. moms.

20

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Gymnasiale uddannelser til unge med ASF Siden 2012 har det været muligt for unge med autisme spektrum forstyrrelse - ASF - at tage en studentereksamen på Midtfyns Gymnasium i Ringe. Eneste krav er, at eleven er diagnosticeret. Og fra 2017 er det muligt at tage både STX, HTX, HHX og HF forskellige steder landet.

Af Morten Hansen I Ringe på Midtfyns Gymnasium har det siden 2012 været muligt for unge med en autisme diagnose at tage en studentereksamen. Det er nøjagtig den samme eksamen som alle andre STX’er i Danmark får. Den eneste forskel er, at klasserne er mindre og man tager hensyn til, at de unge med dette særlige behov, nogle gange har brug for at kunne trække sig lidt tilbage.

I den ene ende af gymnasiet har Autisme-linjen til huse. Her er lidt mere plads og generelt lidt færre elever, men ellers er der ingen indikationer på, at her foregår noget specielt. Det er en integreret del af uddannelsesinstitutionen. Læreplaner og eksamen følger de almindelige bekendtgørelser. Det er udelukkende undervisningens tilrettelæggelse og de fysiske rammer for klasserne, som er specielt tilpasset.

Der er lidt bedre plads og flere rum er indrettet, så det er muligt for eleverne at trække sig tilbage, hvis der er behov for det. “Vi har også vores egen fredags-café, men vi må gerne deltage i den store fredags-café, hvis vi har lyst. Der er bare mange mennesker,” fortæller en af eleverne.

En anden eleverne, der er i gang med sin studentereksamen er Steffen Junker Rosendal: Han er 25 år og lige begyndt i 2.g på Matematisk linie. “Jeg gik i en normal klasse hele vejen igennem

21

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

folkeskolen. Først i 7. klasse fik jeg mistanke til, at der var noget som ikke helt stemte,” indleder Steffen Junker Rosendal. I de kommende år fik Steffen konstateret atypisk autismes. “Kort sagt så kan jeg ikke forstå følelser. Hverken mine egne eller andres følelser. Jeg skal tænke mig til hvad føleserne betyder.

Med kognitiv empati,” forklarer Steffen, der flere gange tidligere har været i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse, men hver gang har måtte droppe ud. “Her er vi kun omkring 10 i klassen. Tidligere gik jeg i almindelige klasser, og det gik ikke,” siger Steffen.

Det er meget vigtigt med alt det uden om selve uddannelsen.

“Man skal jo kunne fungere i dagligdagen,” som en af eleverne vi møder på gangen fortæller.

Derfor er det også muligt at bo med støtte på gymnasiet. Kollegiet Vestergade, som ligger små ti minutters gang fra gymnasiet, er et botilbud oprettet i forbindelse med Midtfyns Gymnasiums STX uddannelse for unge med en autisme diagnose. Kollegiet har 15 værelser på mellem 16-20 m2 med eget bad og toilet. Desuden en fællesstue, to fælleskøkkener og sin egen bagudgang til Midtfyns Gymnasium. Der desuden personale om morgen og igen efter skoletid, som støtter kollegiets beboere.

Inden Steffen går ind til matematisktimen, kommer han med et godt råd: “Man skal gøre sig selv klart om man er klar til at komme i gymnasiet. Der er mange opgaver og det er stadig meget hårdt at tage en studentereksamen,” slutter Steffen Junker Rosendal.

22

Fakta om Autisme-linjen Det er et krav at ansøgere har en diagnose inden for autismespektret, samt at ansøgeren er vurderet egnet til gymnasiet med det forbehold at det bliver en klasse der tager hensyn til ansøgerens diagnose.

Der er 10 - 12 elever i hver klasse, som undervises med hensyntagen til elevgruppens særlige styrker og svagheder. Læreplaner og eksamen følger de almindelige bekendtgørelser; det er udelukkende undervisningens tilrettelæggelse og de fysiske rammer for klassen som er specielt tilpasset.

Kilde: http://mfg.dk/om-skolen/asf/

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

AUTISME-KLASSER TI STEDER I LANDET Det er muligt at få en gymnasial ungdomsuddannelse flere steder i landet. Og som noget nyt kan man nu læse HHX, dog kun på Vejle Campus og HTX - kun på Selandia Teknisk Gymnasium i Slagelse. Det betyder, at det nu er muligt at læse en HF fire steder i Danmark og en STX fire andre steder. Dermed er antallet af gymnasiale uddannelsessteder med de såkaldte ASF-linjer oppe på ti.

Her finder du Autisme-klasserne: • • • • • • • • • •

Aalborg Katedralskole: HF Paderup Gymnasium i Randers: STX Herning Hf/VUC: HF Aabenraa Statsskole: HF Midtfyns Gymnasium i Ringe: STX Næstved Gymnasium og Hf: STX Høje Taastrup Gymnasium: STX Campus Vejle: HHX Aarhus VUC: HF Selandia Teknisk Gymnasium i Slagelse: HTX

– et skridt på vejen Bocasa er et opholdssted for unge med sociale og personlige udfordringer.

Bocasa yder en helhedsindsats, der omfatter hele den unges liv.

Bocasa vægter samarbejde med forældre og netværk.

Bocasa evaluerer mål og udvikling sammen med anbringende kommune.

Bocasa arbejder udfra sverigesmodellen, med effektiv og intensiv indsats fra start til videre forløb og vi arbejder med relationsdannelse samt kognitivt pædagogisk.

STU

SærligT TilreTTelagT UddannelSe

masser af muligheder ● ● ● ● ●

Blomster & krea Foto & medie Træ & håndværk Bygningsmaler mad & Service

● ● ● ● ●

grafisk design cykel & auto Film /Tv musik & producer Sundhed & pædagogik

SocialT Sammenhold – UngdomSmiljø

akTiviTeTer – oplevelSer – venner Bocasa – Opholdssted og udviklingscenter for unge Nejedevej 28 · 3400 Hillerød T.: 2820 0996 M: sn.bocasa@gmail.com

www.bocasa.dk

Ballerup herlev produktionshøjskole Lautrupvej 6A Tlf. 2510 7300 2750 Ballerup info@bhp-skole.dk www.bhp-skole.dk

STU

23

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Starte på ny uddannelse, STU eller finde et velegnet bosted ?

MANGE INSTITUTIONER HOLDER ÅBENT HUS ELLER INFORMATIONSDAG, HVOR DER ER MULIGHED FOR AT SE SKOLEN ELLER STEDET.

TJEK DET PÅ

aabenthus.ua.dk

– OG KLIK PÅ INSTITUTIONER FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV.

24

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

THORSHØJGÅRD - Du er enestående!

Med en palette af tilbud hjælper Thorshøjgård unge med særlige behov videre i livet.

Døgninstitutioner, bofællesskaber, skole, beskæftigelse, værksteder, et aktivt fritidsliv og stærk fokus på dokumentation skaber individuelle resultater.

Af Morten Hansen “Thorshøjgård er ikke en holdeplads, hvor de unge bliver parkeret,” slår udviklingsleder Stinne Hjorth-Andersen fast. “ Vi er meget bevidste om, at de unge kommer med en plan for deres udvikling, og at de skal videre i livet. Når de kommer videre skal det være med en minimal støtte i forhold til, hvad de hver især kan magte.”

Thorshøjgård ligger i Ishøj. Institutionen huser ca. 35 unge mellem 15 og 30 år og har en medarbejderstab på ca. 35 medarbejdere. Her er både døgn-afsnit, bofællesskaber, beskyttede arbejdspladser og rige muligheder for at uddanne sig. En af dem, der har prøvet hele pakken er Sara.

Hun er i dag 27 år. “Jeg begyndte her for omkring ti år siden, da jeg var 17. Først i døgn-institutionen, senere i bofællesskabet og i dag bor jeg i min egen lejlighed

med støtte et par timer om ugen, fortæller Sara, som har Føtalt Alkohol Syndrom (FAS). Og det giver nogle udfordringer i dagligdagen.

I løbet af ti års skolegang havde Sara kun opnået et niveau svarende til 5. klasse.

FAS gør, at hun har koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder. “Det er også svært at huske”, siger Sara og fortsætter: “Da jeg kom på Thorshøj begyndte min positive udvikling. Men det er ikke noget, som går hurtigt. Ganske små skridt. De små skridt blev til flere skridt,” smiler hun. “Vi bliver behandlet forskelligt, men alligevel ens” forklarer Sara og tilføjer “Thorshøjgård rummer mange forskellige diagnoser.” Siden august 2017 har Sara stået helt på egne ben. Hun bor i sin egen bolig tæt på Thorshøjgård og har et par støttetimer om ugen af personalet fra Thorshøjgård. Hun er også kommet videre i forhold til beskæftigelsen i gartneriet. “Jeg har været meget glad for arbejdet i gartneriet, men nu er det tid til, at jeg kommer videre,” siger hun.

Fem værksteder Thorshøjgård har - udover de almindelige undervisningslokaler - fem værksteder, hvor de unge både kan uddanne sig og være i beskyttet beskæftigelse. Her er både snedkeri, autoværksted, køkken, et pakkeri og et gartneri. Sara var i gartneriet, som ledes af Per Henriksen.

Han er uddannet gartner og styrer både produktionen og de unge, der hver dag arbejder i de to store drivhuse.

“Jeg har cirka fire unge hver dag, som arbejder med produktionen,” siger Per Henriksen og forklarer, at hele processen fra frø eller stikling til den blomsterne blomst laves af de unge

To store drivhuse fyldt med blomster og krydderurter. Kunderne står i kø for at købe forskellige planter. To lørdage hvert forår holder Thorshøjgård Blomsterdag.

25

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Gartneriet på Thorshøjgård leverer også blomster til Menu i Blåkildecentret og til en aftager på Grønttorvet. “Det betyder meget, at vi leverer til rigtige kunder. De unge bliver stolte, når de kan se blomsterne blive solgt… “ Midt i juni er drivhusene tomme, for så har de unge travlt med andre opgaver: Der skal sættes telte og hegn op både til Roskildefestivallen og til Dyrskue i Roskilde. En opgave de unge med særlige behov på Thorshøjgård har været med til at løse igennem mange år.

Dokumentation er en hånd i ryggen For at kunne udvikle hver enkelt ung individuelt, er der meget fokus på dokumentation. “For os handler det om, at vi sætter baren så højt for den unge, at der sker en udvikling, men ikke højere end at de kan honorere udfordringen. Her er dokumen-

tation meget vigtigt. Vi evaluerer løbende hver enkelt ungs personlige, sociale og faglige mål og har en tæt kontakt med deres socialrådgivere i kommunen. På den måde kan vi se, når der sker fremskridt. Det kan for eksempel være at han eller hun er blevet bedre til at håndtere sin personlige hygiejne eller at han eller hun nu selv kan transportere sig til og fra arbejde eller uddannelse,” siger Stinne Hjorth-Andersen og fortsætter: “Dokumentation er en vigtig medspiller, der sikrer os en løbende god systematik og inddragelse af de unge, der leder til gode resultater og personlig, social- og fagligudvikling.”

Thorshøjgård har to socialrådgivere, der løbende understøtter det pædagogiske- og faglige arbejde med dokumentation af udviklingen. ”Det støtter både pædagogerne og lærerne i det daglige arbejde med at sikre, at der arbejdes efter de unges mange forskellige typer af mål,” siger Stinne Hjorth-Andersen.

FAKTA OM THORSHØJGÅRD Thorshøjgård er et bo- og uddannelsestilbud til unge mellem 15-30 år med særlige behov. Thorshøjgård har en bred målgruppe og en vifte af forskellige tilbud med flere forskellige tilknytningsmuligheder:

• Erhvervsafklaring • Ressourceforløb

• Døgntilbud

• Aktivitet- og samværstilbud

• Opholdssteder

• Beskyttet beskæftigelse

• Udslusningspladser

• Efterværn

• Egen bolig (bofællesskab)

• Klubtilbud (eftermiddag)

• STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)

26

• Undervisning og dagbehandling efter §34, Lov om Friskoler og Private Grundskoler

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Sara bor i dag i egen bolig med støtte fra Thorshøjgård.

Der er ca. 35 unge og 35 ansatte på Thorshøjgård, der ligger smukt midt i naturen, men mindre end 2 km. fra City 2 og Høje Taastrup station. Ude på landet – men tæt på byen.

Thorshøjgård er ejet af LIVSVÆRK og du kan møde dem på Ud i Fremtiden i Rødovre.

Personlig udfoldelse, fælles glæde og faglig stolthed

STU

Din uddannelse - din fremtid Kontakt os gerne telefonisk på: København 4041 0397 | Ringsted 4027 9111 Esbjerg 2712 5698 | Aabenraa 7463 3600

Faglinjer på STU’en...

Teater, medie, dyrepasser, håndværker, gartner, animation, køkken, design og pedel.

Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole – derfor opfordrer vi til, at du starter med en uges gratis praktik så du kan se, om Glad Fagskole er noget for dig.

Vores afdelinger har forskellige faglinjer, så kig på www.gladfagskole.dk og se hvad vi kan tilbyde.

Følg os også på facebook og instagram

27

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Få specialpædagogisk støtte - SPS - under din uddannelse Hvis du er et ungt menneske med særlige behov, så er der mulighed for, at du kan få specialpædagogisk støtte, i daglig tale kaldet SPS under din uddannelse. Og du skal faktisk ikke gøre ret meget, det er nemlig den SPS-ansvarlige på de forskellige uddannelsesinstitutioner, der sørger for papirarbejdet.

Af Morten Hansen I køkkenet møder vi Namat. Han er 25 år, døv og igang med sit fjerde år på kokkeuddannelsen. Skoledelen foregår her på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

“Om en måned er jeg udlært,” smiler han, mens tolken oversætter tegnsproget til talte ord. Namats elevplads er hos Homemate i København. Det er han glad for.

“Jeg er nysgerrig på, hvordan mad og kultur hænger sammen, derfor vil jeg gerne være kok, men jeg kan ikke både se læreren, min tolk og tavlen samtidig, når vi har undervisning, så er det umuligt for mig at tage noter. Derfor er det rigtig godt, at jeg kan få en sekretær med.”

“I første omgang ville jeg ikke have en SPS - det virkede for besværligt. Men da jeg så endelig fik det, så var det, det bedste. Så jeg kan kun anbefale, at andre døve skal gøre brug af SPS.” Namats mål er at komme til at arbejde på en ala carte restaurant. “Der er meget variation og små specialiteter man skal lave,” forklarer Namat, inden han går tilbage til komfuret. De er i gang med at forberede sig til eksamen.

Tag kontakt til den SPS ansvarlige i god tid “Det er vigtigt at komme i god tid. Så kontakt den skole du skal begynde på.

Der er altid en SPS-ansvarlig. Du kan

28

også gå til en introaften eller ring til dem,” siger Mette Norup Hansen, der er læsevejleder og SPS-ansvarlig på Hotelog Restaurantskolen i Valby.

“Du skal ikke selv gøre noget. Det er os - altså den SPS-ansvarlige, der søger for, at ansøgningen bliver sendt ind. Vi laver papirarbejdet, så det er ikke en opgave man sidder med selv. Det gør vi!”

Igennem det seneste års tid har Mette Norup Hansen oplevet, at der kommer flere SPS’er til skolen. “Jeg hører det samme fra mine kolleger på de andre erhvervsskoler. Jeg tror det har at gøre med inklusionen i folkeskolen. Man opdager simpelthen flere af de ordblinde, for eksempel.” Hun har selv en fortid som lærer på på specialskoler.

“Det er vigtigt, at det bliver kendt, at hvis man er psykisk sårbar, så har man også ret til at få støtte. Det behøver ikke være et synligt handicap. Eleverne har krav at få støtte, og det har stor betydning for den enkelte.”

I dag tester vi alle “Her på skolen har vi besluttet at alle elever skal læse, høre, lytte testes. En såkaldt EUD screening, som er udviklet af Aarhus Købmandsskole. Det giver os to fordele. For det første, så opdager vi, hvis nogle elever rent faktisk har behov for at få SPS-støtte. For det andet så giver det - rent fagligt - også lærerne et rigtig godt overblik, så ved de hvilket niveau de forskellige elever er på. Dermed kan de tilrettelægge undervisningen meget bedre,” siger Mette Norup Hansen. “Men det er altså vigtigt at understrege, at det ikke er lektiehjælp man får!”

“Nogle har måske svært ved at huske andre skal have hjælp til at lave ugeplaner eller strukturer hverdagen. Det er meget forskelligt. Du kan få hjælp til både psykiske og fysiske handicaps. Hjælpen kan være redskaber eller i form af af en støtte person. Er du døv kan du for eksempel få en tolk og måske en sekretær.

Er du ordblind, så kan du få en IT-taske, der kan hjælpe dig. Det bliver vurderet individuelt.”

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

FAKTA OM SPS Du skal ikke have en bestemt alder for at kunne søge om SPS. Det har ingen betydning, om du er under eller over 18 år.

OVERSIGT OVER UNGDOMSUDDANNELSER MED MULIGHED FOR SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE:

For at få SPS skal du opfylde nogle generelle betingelser.

Du skal: • have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i en sådan grad, at du har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre elever • være optaget på en ungdomsuddannelse, der kan ydes SPS til • være uddannelsesaktiv

Du kan søge om SPS, hvis du er optaget på en af disse uddannelser: • STX (almen studentereksamen) • HHX (højere handelseksamen) • HTX (højere teknisk eksamen) • HF (højere forberedelseseksamen) • GSK (gymnasiale suppleringskurser) • EUD (erhvervsuddannelse) De generelle betingelser for at få SPS skal ses i sammen• SOSU (social- og sundhedshjælper og hæng med, at styrelsen vurderer, at: social- og sundhedsassistent) • støtten er nødvendig for at kompensere en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i forbindelse med uddannelsen • PAU (pædagogisk assistent) • funktionsnedsættelsen kan kompenseres og • KUU (kombineret ungdomsuddannelse) • det er praktisk muligt at anskaffe støtten Det er med andre ord ikke altid nok at opfylde de generelle betingelser for SPS, hvis styrelsen for eksempel vurderer, at det ikke er praktisk muligt at anskaffe støtten.

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet www.spsu.dk

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet www.spsu.dk

29

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Oversigt Mulighederne efter folkeskolen - uddannelsessystemet

Grundskolen 0.-9. klasse Folkeskole / friskole / privatskole / efterskole (8.-9. klasse) evt. 10.klasse folkeskole / efterskole / husholdningsskole el. lign. evt. 11. klasse folkeskole / efterskole

produktionsskole 1 år evt. 2 år

KUUforløb på i alt 2 år

EGUforløb på i alt 2 år

STUforløb på i alt 3 år

evt. 3 år

unge/voksne over 18 år

special undervisning for voksne – ingen bestemt varighed

30

voksen undervisning FVU og AVU – Ingen bestemt varighed

De ordinære ungdomsuddannelser – herunder erhvervs­ uddannelser, nogle gymnasier forskellig varighed, typisk 3 - 4 år

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Tak for i år og på gensyn

Hvor Hvor Hvor Hvor

går går går går

den den den den

På Marjattas STU vægtes det individuelle det vægtes sociale det element På MarjattasogSTU lige højt i uddannelsen. individuelle og det sociale element lige højt i uddannelsen.

Når man er ung og skal finde sin plads På Marjattas STU vægtes det i livet, er er detung vigtigt at focusere at Når man og skal finde sinpå plads individuelle og det sociale element få afklaret i livet, er det vigtigt at focusere på at lige højt i uddannelsen.

– hvem er jeg? få afklaret Påhvem Marjattas STU jegvægtes om finde atdet nå sin i livet?

– ererjeg?

Når mandrømmer ung og skal plads Påhvad Marjattas STU vægtes det individuelle og det sociale element kan selv – hvad er drømmer jeg om at nå i livet? iindividuelle livet, detjeg vigtigt at focusere på og det sociale element at lige højtkan i uddannelsen. skal have hjælp til?

– hvad jeg selv få afklaret lige højt i uddannelsen. hvad skal jeg have hjælp til?

– hvem er jeg?

Når man er ung og skal finde sin plads Når mandrømmer er ung og skal plads – hvad jegfår om atudfordringer nå sin i livet?

På Marjattas STU dufinde i livet, er det vigtigt at focusere på at i livet, detjegvigtigt atdu focusere på at – hvad kan selv både tiler hoved, kropfårog sjæl.

På Marjattas STU udfordringer få afklaret få afklaret – hvad jeg have hjælp til? både tilskal hoved, – hvem er jeg? krop og sjæl.

– hvem er jeg?

– hvad drømmer jeg om at nå i livet?

– hvad drømmer jeg om at nå i livet?

På Marjattas – hvad kan jegSTU selvfår du udfordringer – hvad kan jeg selv både til hoved, krop sjæl.til?

– hvad skal jeg have og hjælp – hvad skal jeg have hjælp til?

På Marjattas STU får du udfordringer På Marjattas STU får du udfordringer både til hoved, krop og sjæl. både til hoved, krop og sjæl.

røde røde røde røde

tråd tråd tråd tråd

ii i i

På det individuelle udviklingsplan arbejder vi med: udviklingsplan På det individuelle – Motivationskort arbejder vi med: Sangkor (både sangterapi og fælleskor) – Motivationskort Håndværk (træsløjd, filteteknikker, – (både sangterapi og fælleskor) PåSangkor det individuelle udviklingsplan symaskinekørekort, pileflet, – Håndværk (træsløjd,elværktøj, filteteknikker, arbejder vi med: køre-kort til golfvogn, glas, smedning, symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, – Motivationskort køre-kort(både til golfvogn, glas, – design) Sangkor sangterapi ogsmedning, fælleskor) På det individuelle udviklingsplan PåHåndværk det individuelle udviklingsplan design) – (træsløjd, filteteknikker, arbejder vi med: arbejder vi med: symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, Marjatta – Motivationskort – Motivationskort køre-kort til golfvogn, glas, smedning, Strandvejen 15 · 4733 og Tappernøje Marjatta – Sangkor (både sangterapi fælleskor) – design) Sangkor (både sangterapi og fælleskor) Tlf. 5596 5119(træsløjd, · marjatta@marjatta.dk Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje – Håndværk filteteknikker, – Håndværk (træsløjd, filteteknikker, www.marjatta.dk Tlf. symaskinekørekort, 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk elværktøj, pileflet, symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, www.marjatta.dk Marjatta køre-kort til golfvogn, glas, smedning, køre-kort til golfvogn, glas, smedning, Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje design) design) Tlf. 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk www.marjatta.dk Marjatta Marjatta Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje Tlf. 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk Tlf. 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk www.marjatta.dk www.marjatta.dk

dit dit dit dit

liv? liv? liv? liv?

På det sociale udviklingsplan arbejder vi med: På det sociale udviklingsplan – Årstidsfester arbejder vi med: Skuespil – Årstidsfester Studietur – PåSkuespil det sociale udviklingsplan Virksomhedsbesøg – Studietur arbejder vi med: Sport og bevægelse Virksomhedsbesøg – Årstidsfester Sport og bevægelse – Skuespil På det sociale udviklingsplan PåStudietur det sociale udviklingsplan – arbejder vi med: arbejder vi med: – Virksomhedsbesøg – Årstidsfester – Årstidsfester Sport og bevægelse – Skuespil – Skuespil – Studietur – Studietur – Virksomhedsbesøg – Virksomhedsbesøg – Sport og bevægelse – Sport og bevægelse

31

t e d n a l I hele 7 1 0 2 r e b m e t p e s i

G R AT IS ADGANG!

Besøg Danmarks største Messe for unge med særlige behov og bliv afklaret på DIN fremtid!

ØSTJYLLAND

FYN

Marselisborghallen Aarhus Tirsdag 5. september

Marienlystcentret Odense Torsdag 14. september

SØNDERJYLLAND

NORDSJÆLLAND

Sønderjyllandshallen Aabenraa Onsdag 6. september

MIDT- OG VESTJYLLAND

Frederiksborgcentret Hillerød Tirsdag 19. september

KØBENHAVN

Nordvest Hallen, Tjørring, Herning Torsdag 7. september

Rødovre Stadionhal Onsdag 20. september

TREKANTOMRÅDET

VESTSJÆLLAND

DGI Huset Vejle Onsdag 13. september

Slagelse-hallen Torsdag 21. september

Alle messesteder er åben fra kl. 9-16

Se mere og forhåndstilmeld jeres besøg her: udifremtiden.dk • facebook.com/udifremtiden