Fremtidsparat Region Nordjylland 2018/19 - UU Morsø udgave

NORDJYLLAND

UNGDOMSUDDANNELSE

2018-2019

DEN DANSKE DESIGN- OG HÅNDVÆRKSEFTERSKOLE

Book et besøg

9735 4044

Gør dig umage

180 elever i 9/10 klasse

Design, håndværk, gymnastik og boglige fag

Spor i 10. klasse

Design, science, sprog og erhverv

EJSER R 3 T R O P CROOS ES DHE – Skolen for kreativ og aktiv udvikling – så drømmer du om ...

Vores ambition er at være et af Danmarks bedste tilbud til dig, der ønsker at udvikle dine kreative evner – uanset om du er otor/Metal – Fashion Design – Skrædderi/Beklædningssyning – New Art – kreativ ekspertnørd eller på nybegynderstadiet.

Smykkedesign – Musik – Snedkeri

På DHE tager undervisningen udgangspunkt i en ligevægt og vekselvirkningen mellem de kreative, håndværksorienterede fag, de aktive fag og de boglige, obligatoriske fag.

eboarding – Håndbold – Fodbold – Motocross – Rytmisk gymnastik – n – eSport – Løb – Unge møder ældre

• at arbejde med håndværk og design • at være nyskabende og kreativ • at være fysisk aktiv • at få attraktive og indbydende rammer • at være en del af et forpligtende fællesskab • at dygtiggøre dig inden for de boglige fag • at få spændende rejser og oplevelser

– så er DHE noget for dig!

esign – Glasformning – Knivmageri – Smedning – Musik/Band/Sammenspil r – Minitekstil/Strik – Filt – Fotografi/Mediefremstilling – Tegneserie – Modetegreetart – Kreativ bagning – Blomsterbinding – Skind og læder

DEN DANSKE DESIGN- OG HÅNDVÆRKSEFTERSKOLE

Skolebyen 11 • 6900 Skjern • Tlf. 97 35 40 44 • dhe@dhe.dk • www.dhe.dk

INDHOLD Ungdommens Uddannelsesvejledning Velkommen til Fremtidsparat Region Nordjylland Brug vejledningen Uddannelsesparathed Brobygning

9

10 10 12

Erhvervsuddannelser EUX faglært og gymnasial på samme tid EUD – et godt studiemiljø

38 39

Gymnasiale uddannelser STX – almen studentereksamen Højere Handelseksamen – HHX Højere Forberedelseseksamen – HF HTX – Teknisk studentereksamen

20 47 54 64

Andre uddannelser Her kan du blandt andet finde Team Danmark, Forsvaret, de Maritime Uddannelser, højskoler og meget mere.

66

Find ungdomsuddannelsen i din Region Ungdoms- & Erhvervsuddannelser i Region Nordjylland Efterskoler, produktionsskoler og frie fagskoler i Nordjylland

LÆS OGSÅ:

TIL FORÆLDRE: Gode råd til forældre En verden af muligheder 2025 Der mangler 85.000 faglærte i

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI Tangmosevej 87 G 4600 Køge Telefon: 5627 7444 www.fremtidsparat.dk www.facebook.com/ fremtidsparat

72 76

8 13 61

REDAKTION Redaktør: Morten Hansen (DJ) redaktion@ua.dk

Sådan bliver du afklaret Du skal tage en uddannelse for din egen skyld

18 31

ANNONCER

Kim Ingwersen, kim@ua.dk

LAYOUT

Vestergaards.com

FREMTID

K SPARAT.D

3

N I D P L Æ J H TEENAGER PÅ VEJ

Er det her noget for dig? Hvad vil du være? Typiske spørgsmål fra velmenende forældre, som kan få teenagere til at klappe i eller svare handlingslammet – det ved jeg ikke?

Få hjælp til at stille de rigtige spørgsmål, så samtalen ikke slutter efter 2 minutter med et ja, nej eller ved ikke. På Ditbarnsfremtid.dk giver praktikere og eksperter deres bedste bud på, hvordan du kan guide din teenager i en retning, som føles rigtig for ham eller hende.

DITBARNSFREMTID.DK

Emma følger sit hjerte Side 26

Smag på det inden du vælger Side 28 CLEANCOVER and Girl Power Side 48

Spildesign er et håndværk Side 44 Lea læser SOSU og er flyttet på skolehjem i Thisted Side 16

”Beslutninger om uddannelse bliver ikke truffet på en eftermiddag,” 2 erfarne vejledere har startet Future by We Side 36 Kostskolen Herlufholm Side 32

Jeg har fundet mig selv – et år på efterskole Side 58

For Hans er EUX Elektriker både et springbræt og et sikkerhedsnet Side 14

5

ag en Tag en rhversuddannelse Tag en erhversuddannelse med mange Tag en erhversuddannelse med mange erhversuddannelse emtidsmuligheder med mange fremtidsmuligheder

med mange fremtidsmuligheder fremtidsmuligheder Grundforleb rundforleb 1 (GFl1 ):(GFl ):

• F0devarer, jordbrug og oplevelser Grundforleb (GFl ): F0devarer, jordbrug og 1oplevelser • Teknologi, byggeri og transport

• byggeri F0devarer,og jordbrug og oplevelser 1 (GFl ): Teknologi,Grundforleb transport •• Teknologi, F0devarer, byggeri jordbrugogogtransport oplevelser

Grundforleb 2 (GF2): • Teknologi, byggeri og transport

• Lager- og rundforleb 2 terminaluddannelsen (GF2): Grundforleb 2 (GF2): • Vejgodstransportuddannelsen

Kontakt skolen pa tlf. 7920 1111 Kontakt skolen pa tlf. 7920 1111 Kontakt skolen pa tlf. 7920 1111 Kontakt skolen pa tlf. 7920 1111

Arbejds­ Arbejds­ markedet markedet Arbejds­ har brug for harmarkedet brug DIG! for Arbejds­ har brug for DIG! markedet

DIG! har brug for • lndustriteknikeruddannelsen * DIG! • Metalsmed*

• lndustriteknikeruddannelsen* * • Lager- og terminaluddannelsen Lager- og Grundforleb terminaluddannelsen 2 (GF2): • lndustriteknikeruddannelsen

• Kranfo,rer • Vejgodstransportuddannelsen • Lager- og terminaluddannelsen• Vejgodstransportuddannelsen • Havne- og terminaluddannelsen * •• Vejgodstransportuddannelsen Kranfo,rer Lufthavnsuddannelsen • Kranfo,rer •• Havneog terminaluddannelsen* • Kranfo,rer Togklarg0ringsuddannelsen Havne- og••• terminaluddannelsen * •* Lufthavnsuddannelsen Havneog terminaluddannelsen • Personvognsmekaniker* •• Togklarg0ringsuddannelsen Lufthavnsuddannelsen • Lufthavnsuddannelsen • Lastvognsmekaniker* •• Togklarg0ringsuddannelsen Personvognsmekaniker* Togklarg0ringsuddannelsen • • Smedeuddannelsen •• Lastvognsmekaniker* Personvognsmekaniker* • Produkt0r Personvognsmekaniker* • •• Smedeuddannelsen Lastvognsmekaniker*

Lastvognsmekaniker* •• Smedeuddannelsen Produkt0r

• Guld- og s0lvsmedeuddannelsen • Metalsmed* • lndustriteknikeruddannelsen* Metalsmed* • Elektriker* •• Guldog s0lvsmedeuddannelsen Metalsmed* • Automatikog procesuddannelsen* Guldog s0lvsmedeuddannelsen •• GuldElektriker* og s0lvsmedeuddannelsen • T0mrer* Elektriker* •• AutomatikElektriker* og procesuddannelsen* • Procesoperat0r •• AutomatikT0mrer* og ogprocesuddannelsen procesuddannelsen* * Automatik• lndustrioperat0r •• T0mrer* Procesoperat0r

T0mrer* *) Kun grundforleb

•• Procesoperat0r lndustrioperat0r

Procesoperat0r *) Kun grundforleb

• lndustrioperat0r

• lndustrioperat0r *) Kun grundforleb

Teknikervej 2 I 7000 Fredericia I T lf. 7920 l l l l • info@eucl.dk I www.eucl.dk • Produkt0r *) Kun grundforleb

Smedeuddannelsen Teknikervej 2 • info@eucl.dk Teknikervej 2 • info@eucl.dk

Produkt0r

I 7000 Fredericia I T lf. 7920 l l l l I www.eucl.dk I 7000 Fredericia I T lf. 7920 l l l l I www.eucl.dk

ikervej 2 I 7000 Fredericia I T lf. 7920 l l l l @eucl.dk I www.eucl.dk

INSPIRATION

TIL DIN FREMTID Du sidder nu med Fremtidsparat i dine hænder. Du er sikkert i gang med et af dine sidste år i folkeskolen. Og hvad skal der så ske? Du skal i gang med at vælge din ungdomsuddannelse!

Det er et stort og svært valg. Derfor har vi lavet Fremtidsparat, som en inspiration til din fremtid.

Folkeskolen er altså ved at være slut. Indtil nu har det meste været planlagt, men nu skal du selv til at planlægge din fremtid. Måske læser du dette sammen med dine forældre, derfor har vi også nogle gode råd med til dem. Sammen kan I finde masser af inspiration, få ideer og lægge gode planer, så du får den bedst mulige start på vejen ind i voksenlivet - en uddannelse! Hvad der er den bedste vej for dig, ja det ved du kun selv. Der er ingen opskrift. Du skal derfor skal lytte til dit hjerte, din hjerne og søge råd hos dine forældre og andre i din nærhed. Og så skal du læse Fremtidsparat - det vil hjælpe dig godt på vej.

For uddannelse ér meget vigtigt! Faktisk, så er uddannelse en af de vigtigste faktorer for at få et godt liv. Og ja, der er mange muligheder. “Hvad skal jeg dog vælge?”, tænker du sikkert. Er det en god idé, hvis jeg vil være håndværker. Svaret er ja! I fremtiden bliver der nemlig mangel på faglærte. Stor mangel. Men hvad nu hvis jeg vil på universitet…? Jo, det

kan sagtens lade sig gøre. Så skal du bare have en gymnasial uddannelse – og med EUX, så er det muligt at kombinere de to veje, den gymnasiale og den faglærte. Måske ved du allerede, at det vigtigste for dig er at arbejde med mennesker… uanset hvilken vej til fremtiden du higer efter, så kan læse om mulighederne på de følgende sider.

Mulighederne ér mange, hvad enten du gerne vil være håndværker, ud at rejse, på efterskole eller i gang med en handelsuddannelse. Vi har også en guide, som kan hjælpe dig - og dine forældre - med at træffe de svære valg om, hvad ungdomsårene skal bruges til, så du også bliver fremtidsparat.

Undervejs vil du finde eksempler på andre unge, som har været igennem processen. Der er mange muligheder, og vi kan ikke omtale alle muligheder, men vi forsøger at give dig et overblik, så du kan træffe et valg eller finde flere oplysninger.

Bagerst finder du en oversigt over alle uddannelsesmulighederne i dit nærområde, så du let kan komme videre med arbejdet. God læselyst!

Morten Hansen, redaktør Fremtidsparat

7

Gode råd til forældrene

HER KOMMER NOGLE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN GRIBE DET AN, NÅR MAN SKAL TALE MED SIT BARN OM VALGET AF UNGDOMSUDDANNELSE. RÅDENE ER MENT SOM EN HJÆLP TIL AT FÅ EN GOD DIALOG OM UDDANNELSESVALGET. Fremtidsparat anbefaler • Snak med dit barn! Husk, at en stor del af en konstruktiv dialoger at lytte.

• Lær dit barn at vælge selv! Så lad være med at hjælpe dit barn med at vælge, hjælp i stedet dit barn med at finde ud af, hvad der er vigtigt for ham eller hende.

• Vær opmærksom på, at du som forældre måske har nogle overbevisninger, der kan stå i vejen for dit barns valg, så vær åben i din tilgang.

• Som inspiration kan du fortælle om din egen uddannelse og arbejde.

• Træk uddannelsesvalget ned på jorden! Nogle unge kan blive skræmt fordi de har hørt, at valget er så vigtigt for resten af deres liv, men erfaringen viser, at valget af ungdomsuddannelse kun er det første valg i en lang række valg, så der er mulighed for at justere senere. Det vigtigste er, at man vælger uddannelse til.

• Kig længere frem end ungdomsuddannelsen. Hvad skal ungdomsuddannelsen bruges til? Husk, at der ofte er flere veje til det man gerne vil være.

• Der er kommet mange flere muligheder siden dengang i selv skulle vælge, så sæt jer ind i mulighederne - gerne sammen med dit barn.

• Tag en snak om, hvad der er vigtigt for at få et godt liv. Job og uddannelse er ikke alt, men det har en stor indflydelse.

• Lyt til, hvad der interesserer dit barn og anerkend styrkerne. Kan dit barn lide at være kreativ, at nørkle med computer, at bruge tid på sport, at være sammen med børn, at vise omsorg, at være udendørs? Undersøg, hvilke uddannelser, der imødekommer dit barns styrker og ønsker.

• Stil for eksempel spørgsmål som: Hvad interesserer dig mest og hvorfor? I hvilke situationer har du oplevet, at du vidste og kunne mere end andre? Hvornår synes du, at det er sjovest at lære noget nyt? Hvordan vil du gerne bruge det, du er bedst til, i din fremtid?

Sørg for at dialogen foregår i en positiv og optimistisk stemning.

Og husk, at valget nu ikke betyder, at dit barn har valgt, hvad han eller hun skal bruge resten af sit liv til. Det er muligt at skifte branche senere i livet.

Den lige vej til job – Vælg erhvervsuddannelse fra AMU Nordjylland Anlægs-/bygningsstruktør • Lageroperatør • Godschauffør • Ejendomsservicetekniker Serviceassistent • Elektronikoperatør • Industrioperatør • Anlægsgartner • Greenkeeper • Groundsman

WWW.DIN DRØM DIT VALG.DK

8

UU i Nordjylland Til eleverne Velkommen til onlinemagasinet ”Fremtidsparat – Nordjylland”.

Uddannelse er i dag mere nødvendigt end nogensinde før for at få fodfæste på et arbejdsmarked, der hele tiden er under forandring. Nogle uddannelser forsvinder, nye opstår, indhold og krav ændres. Det kan derfor være vanskeligt at skaffe sig et ordentligt overblik over mulighederne, når du forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse.

Onlinemagasinet er lavet for at skabe overblik over ungdomsuddannelserne i Nordjylland. Du kan sammenligne indhold og krav på de uddannelser, der interesserer dig.

Fremtidsparat indeholder en lang række historier, som vil inspirere dig til at vælge din fremtid.

VIDEO

Til forældrene Velkommen til onlinemagasinet ”Fremtidsparat – Nordjylland”.

Magasinet her er lavet til alle elever i udskolingen. Som forældre spiller du nu en vigtig rolle i processen omkring dit barns karrierelæring.

Derfor opfordrer vi til, at du orienterer dig i materialet, da krav og indhold på ungdomsuddannelserne hele tiden er i bevægelse og helt sikkert har ændret sig, siden du selv var i uddannelse. Derfor er materialet en rigtig god baggrund for samtalerne med dit barn.

Tidligere var fokus udelukkende på valget af ungdomsuddannelse. I dag ved vi, at elevernes valgproces åbner sig, når du fokuserer på gode uddybende og nysgerrige spørgsmål til dit barn. For eksempel når de har været ude at opleve nogle af de mange forskellige vejledningsaktiviteter, der skal hjælpe dem på vej i deres karrielæring.

Frem for at spørge: Var det noget for dig? – så spørg fx: Hvad oplevede du? - Hvad overraskede dig? Hvilke kompetencer er vigtige at tilegne sig, hvis man skal gå på dén uddannelse eller have dét job…

Bliv meget mere inspireret i videoen.

Hvis dit barn er uddannelsesparat, er det nu dit ansvar, at ansøgningen til en ungdomsuddannelse bliver udfyldt og afsendt rettidigt. Du får information om processen direkte i din e-boks fra Undervisningsministeriet. Du kan også altid finde råd, hjælp og vejledning på ug.dk, hos Forældreguiden på facebook eller hos eVejledning.dk Studievalgsportfolio vedhæftes ansøgningen. Husk også at anføre evt. støttebehov.

Brug vejledningen

Hvis du har brug for vejledning om valg af uddannelse og erhverv, er der mange kilder til hjælp.

Uddannelsesguiden, ug.dk, bliver stadig udbygget med nye muligheder og eVejledning.dk er åben også om aftenen. UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning – sørger for god kollektiv vejledning til alle unge og individuel vejledning til alle, der ikke er umiddelbart uddannelsesparate.

Danmark har et veludbygget vejledningssystem, som sikrer, at alle har mulighed for at planlægge uddannelses- og erhvervskarriere med en vejleder, enten personligt eller via eVejledning.dk.

Er du under 25 år, kan du få vejledning hos dit lokale UU-center. Find det her

Klik her

Formålet med vejledningen er, at du fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.

Uddannelsesparathed Alle elever skal fra 8. klasse have vurderet deres uddannel-

sesparathed i forhold til den uddannelse, de ønsker efter grundskolen. Det er en løbende proces, der har til formål at hjælpe med til at gøre alle parate til uddannelse efter grundskolen. Vurderingen sker ud fra dine faglige, personlige og sociale forudsætninger, der alle spiller en stor rolle for, at du kan fuldføre en ungdomsuddannelse. Derfor hænger vurderingen også tæt sammen med dine ønsker om uddannelse, og der sker en selvstændig vurdering for hvert ønske: • Når dine faglige forudsætninger vurderes, handler det om at undersøge, om du vil kunne følge med i de forskellige fag på ungdomsuddannelsen. I 8. klasse skal du have karakteren 5,0 i gennemsnit ved første standpunktsvurdering for at blive vurderet uddannelsesparat til de 3 årige gymnasiale uddannelser og 4,0 til EUD og HF. • De sociale forudsætninger kan blandt andet handle om, hvor god du er til at være sammen med de andre i klassen og til at samarbejde.

• De personlige forudsætninger kan handle om at kunne finde ud af at møde til tiden og være aktiv i timerne.

Hvis du ikke er uddannelsesparat, vil der altid blive lavet en plan for, hvordan du kan få hjælp til at blive det.

Hvis du og dine forældre er uenige i vurderingen efter 9. eller 10. klasse, kan I forlange, at vurderingen bliver afprøvet af et uddannelsessted, som udbyder den uddannelse, der

Du får SU og elevløn under uddannelsen

99% jobgaranti

VÆLG VERDENS BEDSTE ERHVERVSUDDANNELSE! Drømmer du om at kombinere dine håndværksmæssige færdigheder med programmering af computerstyrede maskiner i et højteknologisk produktionsmiljø med de nyeste robotter?

Så er industritekniker et rigtigt godt valg!

Tager du uddannelsen på SDE, Vejle, der rummer et teknologicenter spækket med nyeste teknologi, står du stærkt!

En industritekniker tjener min. kr. 30. - 35.000,om måneden og har du lyst til at læse videre, er mulighederne mange, fx. maskin- eller produktionsingeniør samt produktionsteknolog.

Industrien i Danmark har brug for dygtige industriteknikere, der har lyst og evner inden for it og programmering.

Teknologicenteret byder på højteknologiske CNC-bear CNC-bearbejdningsanlæg, multiaksede maskiner og ny robotteknologi, så kommende elever bliver godt rustet til erhvervs erhvervslivets krav.

10

Læs mere på

er søgt. Vurderes du herefter uddannelsesparat, rettes din uddannelsesplan, og den sendes til det ansøgte uddannelsessted.

Den praksisfaglige dimension vil indgå i den samlede uddannelsesparathedsvurdering som et tværgående perspektiv, der kan supplere den vurdering, som bygger på de faglige, personlige og sociale forudsætninger.

De praksisfaglige forudsætninger er: • Har eleven praktiske færdigheder og kreativitet • Kan eleven omsætte teori til praksis og forstå sammenhængene mellem del og helhed • Har eleven kendskab til, hvad der foregår på en arbejdsplads • Har eleven værkstedsfærdigheder Din søns/datters praksisfaglige forudsætninger kan ikke give anledning til at vurdere ham/hende ikke-uddannel-

11

sesparat. Men de kan godt betyde, at han/hun kan blive vurderet uddannelsesparat.

på en erhvervsuddannelse (EUD) eller et erhvervsgymnasium (HHX eller HTX).

Mentor

Formålet med brobygningsforløb er at: • du skal blive afklaret om dit valg af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse • udvikle dine faglige og personlige forudsætninger • motivere dig til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Såfremt UU vurderer, at du har behov for støtte for at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse, kan du få hjælp af en mentor. Det er en voksen, du kan tale med og få støtte fra i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Økonomi

Undervisningen er gratis. Du skal dog være opmærksom på, at du på nogle ungdomsuddannelser selv skal betale for nogle materialer og aktiviteter, fx redskaber, arbejdstøj og studieture.Vent med at købe til du er begyndt på skolen.

Du kan få Statens Uddannelsesstøtte (SU) fra kvartalet efter din 18 års fødselsdag. Nærmere oplysninger kan findes på su.dk Du kan undersøge dine muligheder for at få rabat på din transport på: uddannelseskort.dk

Brobygning for 9.-10. årgang Hvis du er vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse, kan du komme i brobygning i 9. klasse på en ungdomsuddannelse efter aftale med din vejleder. I 10. klasse er det obligatorisk at deltage i mindst en uges brobygningsforløb. Hvis det ene forløb er på STX eller HF, skal du også i brobygningsforløb

Brobygning giver dig mulighed for: • selv at opleve studieforløbet ved at deltage i den faglige undervisning og møde elever og lærere • at gøre dine egne erfaringer med lektier, metoder, omgangsform, regler, skolemiljø m.m.

• at få kendskab til krav og muligheder for senere uddannelse • at få oplysninger, som du kan bruge i din obligatoriske selvvalgte opgave OSO i 10. klasse • at opnå merit for et eller flere fag.

Vil du vide mere?

På Uddannelsesguiden, ug.dk, kan du få meget mere at vide om de enkelte uddannelser. Du kan også spørge din vejleder fra UU eller ungdomsuddannelsernes studievejledere.

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du også læse om de enkelte ungdomsuddannelser i dit område.

TØR DU FORFØLGE DINE DRØMME? ”Mine ambitioner udsprang ikke af konkurrence eller ønsket om høje karakterer, men af levende interesse for verden omkring mig” Jesper Platz, Direktør Novo Nordisk A/S. Tidligere Steinerelev

”Overskolen er en Rolls Royce indenfor skolegang!! …den måde vi blev nurset, provokeret, støttet og udfordret, er noget jeg aldrig glemmer” Anne Lindeskov, Kongelig Kapelmusica. Tidligere Steinerelev

Karakter- og eksamensfri ungdomsuddannelse – optag på videregående uddannelser via kvote 2.

Spansk, musik, kunst, idræt, drama, stenhugning, landmåling, plakattegning, knivsmedning, psykologi, biologi, religion og etik, matematik, litteratur, engelsk, fysik og kemi, erhvervspraktik, italienstur, kvartalsopgave, sølvsmedning, årsopgave, geografi, arkitektur, tysk, historie, friluftsliv, foto, samfundsfag, design, navigation og sejlads, dansk, orkester, naturtegning, voksmaling, New York, IT, film, bogbinding, geometri, bronzestøbning, filosofi, musical, portrættegning, sportsbiologi, kor, matematik.

Læs mere på steinerskolen-aarhus.dk

12

Tlf. 86 14 09 00

Strandvejen 102 · 8000 Aarhus C www.steinerskolen-aarhus.dk kontor@sydskolen.dk

En verden af muligheder Skal man vide hvad man vil resten af livet, når man går i 9. klasse? Absolut ikke, men en stigende gruppe af elever i udskolingen føler det som et stort pres, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Vi må lære de unge at møde mulighederne med mod og nysgerrighed og som forældre spiller vi selvfølgelig en helt afgørende rolle.

indholdet og mulighederne i uddannelsessystemet. Det handler altså om læring, før det handler om valg, ellers ved hverken de eller vi, hvad valgmulighederne er og indeholder. Som forældre har vi en enestående mulighed for at være nysgerrige og gå på opdagelse sammen med vores børn i en verden, som er ny for dem og som har forandret sig meget siden vi selv tog en ungdomsuddannelse. Uddannelsesguiden, hjemmesider, åbent hus, åben virksomhed, vejledningsarrangementer – der er mange muligheder for at gå på opdagelse og for at lære.

Usikkerhed er normalt Påvirkningen fra omgivelserne og de sociale medier er stor.

Det succesfulde liv, hvor der er styr på det hele og alt er perfekt er en udbredt myte på de sociale medier. Som uddannelsesvejledere oplever vi ofte, at de unge bliver overrasket over, at andre end dem selv også er usikre og famlende når overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse nærmer sig. De tror, at de andre har styr på det. Det åbner op for nogle helt andre samtaler og perspektiver når usikkerheden og tvivlen inviteres indenfor og de unge på den måde oplever, at det er normalt at være usikker. Som forældre bør vi huske at dele den usikkerhed og de tilfældigheder, som har være en del af vores liv med vores børn. Fortællinger fra os selv, venner og andre i familien om den snoede vej fra folkeskole til der, hvor vi er i dag kan være med til at afdramatisere valget og mange gode erfaringer kan gives videre til inspiration for de unge.

Motivation, interesser og gode læringssituationer

Anders Ladegaard, formand UU DANMARK Er jeg bedre stillet, hvis jeg tager en gymnasial uddannelse på engelsk? Giver en EUX de samme muligheder for at læse videre som en HTX? Kan jeg tage dele af automatik- og procesuddannelsen i udlandet? Hvad betyder uddannelsesgaranti og fordelsuddannelser? Hvad bruger de min studievalgsportofolio til? Afgangseksamen og vil jeg stadig være uddannelsesparat? Skal jeg have 5 eller 4 i karaktergennemsnit? Hvornår vælger jeg studieretning? Er jeg mon klar til overgangskravene til hovedforløbet til gastronom?

Skal jeg starte på HF allerede efter 9. klasse?

Fokus på læring Ungdomsuddannelserne rummer en verden af muligheder og nye kommer hele tiden til. Vores fælles opgave som skoler, som uddannelsesvejledere og som forældre er at lære de unge mennesker om mulighederne. Lige så vel som de unge skal lære om synsvinkelskift i dansk, om Ohms lov i fysik og om geometri i matematik, så skal de også lære om

Når vi sammen med vores børn har været på opdagelse i uddannelsessystemet, lært om de mange krav og muligheder og vi har delt vores livserfaringer med dem, så er det blevet tid til at vælge. Hvad er jeg motiveret for og hvor ligger mine interesser? En god øvelse til at gå ombord i de spørgsmål kan være, at vi beder vores børn om at fortælle om 3 situationer fra deres skole, hvor de var særligt motiverede og hvor de lærte meget. Hvad skete der i situationen?

Hvad var opgaven? Hvilken måde arbejdede I på? Hvordan løste I opgaven? Hvad var din rolle? Hvad lærte du og hvad var du særligt optaget af? Svarene på spørgsmålene kan være en rigtig god hjælp til at undersøge hvilke ungdomsuddannelser, der matcher netop den måde at lære og arbejde på og derfor vil være et godt match til det som motiverer den unge og de interesser som den unge har.

Der er kun gode muligheder Der er meget debat og diskussion om uddannelser i Danmark i disse år og ikke mindst er der meget fokus på, hvad de unge vælger og gør. Det er godt, at vi har den diskussion for den bidrager til, at uddannelserne hele tiden arbejder med at blive dygtigere. Der er med andre ord ingen fælder at være bange for, derimod er der en verden af muligheder og det er gode muligheder alle sammen.

God fornøjelse med læringen og valget!

13

EUX Elektrikker

19-årige elektriker Hans mener, det er afgørende for hans uddannelse, at han kan bo på skolen HANS KRISTOFFER TROEDE, HAN VILLE BLIVE OMGIVET AF STORE BILER OG BROVTENDE FYRE MED TATOVERINGER, DA HAN BEGYNDTE PÅ EUX ELEKTRIKER-UDDANNELSEN. I STEDET HAR HAN FÅET VENSKABER FOR LIVET OG ER BLEVET IMPONERET AF DET SERIØSE STUDIEMILJØ, HVOR DET HØJNER NIVEAUET, AT DE UNGE BÅDE BOR, ARBEJDER OG STUDERER PÅ SKOLEN. Man fornemmer stemningen, når man bevæger sig rundt på Den jydske Haandværkerskole (DjH) i Hadsten. Undervisningsbygninger, skolehjem, værksteder, boldbaner og caféområder er alle bundet sammen af stisystemer, og duften af græs hænger i luften. Mange steder er der bænke og små grønne hyggekroge, hvor grupper af elever sludrer eller er bøjet over bøger. Midt i det hele ligger en swimmingpool og glimter. Jo, DjH har realiseret store ambitioner for deres studiemiljø og har det amerikanske universitet Princeton som forbillede.

14

Og netop studiemiljøet har en kæmpe betydning for, om man trives og gennemfører en uddannelse, mener 19-årige Hans Kristoffer fra Alrø ved Odder. Han er selv i gang med andet hovedforløb på EUX elektriker-uddannelsen og bor på skolen ligesom de fleste andre elever, der kommer fra hele landet. ”For mig betyder det meget, at vi har nogle helt enestående omgivelser. Her er lidt som på en efterskole – bare med videre rammer og en forventning om, at vi tager mere ansvar selv,” siger han og peger på, at der både er faglige og sociale fordele ved at bo og studere samme sted.

”Jeg har fået mange gode venner her, og vi bruger caféen rigtig meget.

Det er også fedt, at man kan arbejde på sit håndværk og sine opgaver hele døgnet, fordi værkstederne altid er åbne. Det gør også, at vi ofte sætter os sammen og hjælper hinanden med opgaverne. Og har man brug for lidt ro, kan man altid få det på sit værelse,” forklarer han.

Fedt at nogen laver mad og gør rent for en Hans Kristoffer er glad for, at han ikke skal bruge mange timer på transport til og fra skole, men i stedet kan trille ud af sengen, liste ned og få morgenmad og nå til time på kort tid. ”Det er jo ret luksus, at vi kan bo her uden de store udgifter, mens der er nogen, der laver mad og gør rent for en. Især fordi vi får lærlingeløn i stedet for SU under uddannelsen,” siger han.

At lærlingelønnen tikker ind, selv om man sidder på skolebænken, betyder dog også, at mester får en SMS fra skolen, hvis man kommer for sent eller ikke passer sine lektier. Men det ser Hans Kristoffer og hans kammerater på skolen bare som ekstra motivation. ”Jeg er virkelig imponeret over, hvor meget de unge her går op i deres fag. Jeg bor for eksempel på værelse med en tækkemand, der bare vil være Danmarks bedste. Det er da fedt og inspirerende. Og det faglige niveau blandt lærerne er også højt,” forklarer Hans Kristoffer.

også tilbød mig læreplads, at det var det, jeg ville. Og mine fordomme holdt slet ikke – jeg har virkelig været glad for denne her uddannelse, mødt en masse gode venner og været enormt glad for vekslen mellem skole og praktik,” forklarer han.

EUX er både springbræt og sikkerhedsnet Hvad fremtiden byder på, ved han ikke helt endnu. I fritiden arbejder han med at lave hjemmesider for firmaer, så han overvejer at blive online iværksætter og muligvis videreuddanne sig inden for mediegrafik. ”Alligevel giver det god mening for mig at blive EUX-elektriker. For mig er det som en gymnasial uddannelse, og så får jeg noget håndværksmæssigt oveni. Det betyder, at jeg kan få job med det samme, men jeg kan også bruge det som springbræt til noget helt andet. Og uanset hvad, har jeg altid det at falde tilbage på,” siger Hans Kristoffer og fortsætter: ”Jeg kan derfor ikke lade være med at håbe, at mange flere får øje på, hvad erhvervsuddannelserne og EUX kan. Både unge og deres forældre. Så man ikke bare vælger ud fra sine fordomme,” slutter han.

Fordommene holdt ikke Han troede ellers, erhvervsuddannelserne var noget med store biler, tatoveringer og brovtende adfærd, inden han begyndte på DjH. Alligevel gik han imod strømmen af kammerater, der valgte det almene gymnasium, og startede på elektrikeruddannelsen. ”Jeg har altid interesseret mig for knapper og ledninger.

Jeg kommer fra en gård, hvor jeg blandt andet lavede el i mit eget legehus. Så selv om jeg havde nogle fordomme, vidste jeg efter at have været i praktik hos en elektriker, der

15

SOSU

Lea flyttede fra Thyholm nye oplevelser – og udda Holstebro eller Struer er de mest oplagte steder at tage sin ungdomsuddannelse, når man som 19-årige Lea Hedegaard Berg er vokset op i Thyholm. Men hun havde lyst til at prøve noget nyt og ville gerne se ud over geografien og gymnasiet, som de fleste af hendes venner valgte. ”Jeg havde bare lyst til at starte på en frisk og få nye bekendtskaber og lære mig selv bedre at kende. Og så var jeg skoletræt og vidste, jeg gerne ville finde noget, hvor jeg kunne arbejde med hænderne – gerne med mennesker – og alligevel skulle bruge hovedet. Derfor blev jeg enig med mine forældre om, at SOSU-vejen kunne være en god mulighed,” fortæller Lea Hedegaard Berg.

Da hun fandt ud af, at der lå en social- og sundhedsskole i Thisted, var det bare om at pakke kufferten. Her kunne hun nemlig bo på skolehjem på EUC Nordvest, samtidig med at hun uddannede sig på social- og sundhedsskolen. ”Det var da lidt utrygt, lige da jeg ankom. Men jeg havde søgt om at bo på værelse med en, og det gjorde det hele nemmere. For så lærte jeg jo først hende at kende, og så kunne vi ligesom sammen bevæge os ud og lære flere andre at kende sammen. Alle var virkelig imødekommende, og jeg har fået mange gode venner og bekendtskaber, så vi ikke kun er sammen i hverdagene, men også i weekenderne,” forklarer Lea Hedegaard Berg.

Alt fra bowling til fisketure fylder dagene Hun er vild med, at maden bare bliver serveret for en, når man bor på skolen. Det er lækkert, forklarer hun. Og så er hun hurtigt blevet en del af de mange aktiviteter, der er på skolehjemmet.

16

”Jeg træner fitness i Thyhallen, og så er der svømning om tirsdagen og bowling om onsdagen, hvor der kommer rigtig mange med. Det er virkelig hyggeligt. Vi har det også meget med at spille rundbold om sommeren. Så siger vi det bare lige til eftermiddagskaffen og spørger, hvem der har lyst til at være med. Om aftenen er vagterne også gode til at få os med ud på gåture, og derudover er der alle mulige udflugter som fisketure eller ishockeykampe, man kan melde sig til,” fortæller Lea Hedegaard Berg.

Hun synes aldrig, det er et problem, at de bor forskellige aldersgrupper fra forskellige fag på skolen, og at nogle bor der i korte perioder og andre i lange. ”Det gør, at man hele tiden lærer nye at kende, og samtidig holder man jo kontakten med dem, man er blevet venner med, selv om de flytter væk. Og så er det i øvrigt sjovt, at vi også mødes på tværs med andre skolehjem – for eksempel dem fra Aalborg. Dem holder vi for eksempel fodbold- og håndboldturneringer med,” siger hun.

Har fået skoleglæden tilbage At Lea Hedegaard Berg trives så godt på skolehjemmet, er også med til at flytte hende rent fagligt. Hun kan spørge kammeraterne til råds om lektier og opgaver, og derudover kan man altid få hjælp fra aftenvagten.

Undervisningsformen på SOSU-uddannelsen har i øvrigt været med til at give hende skoleglæden tilbage igen. ”Vi arbejder ofte med emner over flere dage, så vi kommer i dybden med tingene, i stedet for at timerne bare er delt op i matematik og dansk og så videre. Det gør det hele meget mere spændende. Og så er der meget praktisk puttet ind i undervisningen, så man øver sig i de forskellige opgaver i faget og det at arbejde med mennesker. Det er lige mig,” forklarer Lea Hedegaard Berg.

m til Thisted for at få annelse

AFSTAND HAVDE INGEN BETYDNING, DA 19-ÅRIGE LEA HEDEGAARD BERG SKULLE VÆLGE UNGDOMSUDDANNELSE. HUN HAVDE LYST TIL AT PRØVE NYE OMGIVELSER – OG HAVDE HØRT, AT MAN KUNNE BO PÅ SKOLEHJEM, NÅR MAN TOG EN ERHVERVSUDDANNELSE. SÅ FOR HENDE VAR DET IKKE SVÆRT AT BESLUTTE SIG FOR SOSU-UDDANNELSEN OG AT FLYTTE FRA THYHOLM TIL THISTED. Drømmer om at blive psykiater Alt Lea Hedegaard Berg lærer på SOSU-uddannelsen, putter hun i bagagen for at få opfyldt sin drøm om at arbejde inden for psykiatrien. Måske først nogle år som SOSU-assistent, og ellers vil hun læse videre til psykiater. ”Jeg er på uddannelsen kun blevet bekræftet i, at det er det, jeg vil. Og jeg synes, det er så fedt, min uddannelse kan føre til så mange ting. Alle vores lærere er uddannet SOSU-assistenter, og alle har de valgt forskellige veje bagefter, så der er mange, man kan blive inspireret af,” forklarer hun.

Hendes oplevelser her gør også, at hun håber, mange flere får øjnene op for, hvad erhvervsuddannelserne kan. ”Mange – både unge og deres forældre – tror, at det lukker døre at tage en erhvervsuddannelse. Men det gør jo fuldstændig det modsatte. Det håber jeg, en kampagne som Ditbarnsfremtid.dk kan være med til at sætte fokus på. Og så prøver jeg altid at forklare folk, at man kan få et lige så højt fagligt niveau på en erhvervsuddannelse – man lærer bare på en anderledes og mere spændende måde,” forklarer hun.

17

Sådan bliver du afklaret FREMTIDSPARAT HAR SAMLET EN RÆKKE RÅD, SOM KAN HJÆLPE DIG PÅ VEJ FREM TIL DIT VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE.

Hvad skal vælge…? Der er så mange muligheder, så derfor har vi samlet en lille guide, som kan hjælpe dig igennem processen med at blive afklaret. Her kommer fem råd:

Råd nummer 1:

Hvad er du god til?

Alle mennesker har talenter. Ting de er gode til eller har mulighed for at blive gode til: • Er du god til arbejde med mennesker?

• Er du kreativ?

• Er du skrap med hænderne?

• Har du et kvikt hoved?

• Har du sans forretning?

• Er du bedst, når der er fart over feltet?

Dine talenter finder du oftest inden for det, du interesserer dig mest for og synes er sjovest. Men det kan også være noget, du ikke selv er bevidst om endnu.

Det handler blot om at skyde sig ind på det.

Det kan være en god idé at stille sig selv disse spørgsmål: • Hvad interesserer du dig mest for både i skolen

og i fritiden?

• Hvornår har du det bedst med dig selv?

• Hvilke fag er du god til i skolen?

• Hvilke af dine fritidsaktiviteter er du bedst til?

Råd nummer 2:

Se alle mulighederne

Der er masser af uddannelsesmuligheder efter folkeskolen, og du skal vælge den uddannelse og karriere, som du har talent for og lyst til. Du skal ikke lade dig begrænse af andres forventninger – som for eksempel hvad der er tradition for i din familie eller omgangskreds, eller hvad der er passende karriereveje for kvinder og mænd.

Søg inspiration, og bliv klogere på dine valgmuligheder. Du kan læse mere om de mange muligheder, eller tage testen, hvis du vil inspireres til at se på uddannelser, du måske ikke har tænkt på før.

nelser er meget praktiske, andre er mere boglige. Nogle har optagelsesprøver, andre karakterkrav og andre igen har fri adgang.

På de næste sider her i Fremtidsparat, kan du få et overblik over hele uddannelsessystemet og læse mere om de enkelte uddannelser. De fleste uddannelsessteder holder åbent-hus-arrangementer. Det er en god og uforpligtende måde at få bedre kendskab til uddannelserne.

Råd nummer 4:

Spørg dine forældre

Det er din fremtid og dit uddannelsesvalg, men det kan være en god idé at spørge dine forældre til råds. De har kendt dig hele livet og vil dig det bedste.

Du kan blandt andet bruge dem til at hjælpe dig med at finde ud af, hvilke ting du er god til, og hvor dine talenter ligger. De kan også være med til at undersøge de konkrete uddannelsesmuligheder.

Men nogle forældre kan godt tænke meget traditionelt, når det handler om job, uddannelse og fremtid.

Vil de helst have, at du bliver det samme som dem? At du ikke vælger noget, der er alt for vildt?

Eller lytter de faktisk til, hvad du drømmer om?

Råd nummer 5:

Brug din uddannelsesvejleder

Alle unge under 25 år har en uddannelsesvejleder tilknyttet, og du er meget velkommen til at tage kontakt til vedkommende. Find ud af, hvem der er din personlige uddannelsesvejleder minvejleder.dk.

Uddannelsesvejlederne i UU-centrene kan give dig personlig vejledning, og de har stor viden om uddannelsesmulighederne. Måske har din lærer eller skole allerede en aftale om, at uddannelsesvejlederen kommer ud på din skole.

Råd nummer 3:

Du kan også få direkte og anonym vejledning over nettet. eVejledning har åbent dag, aften og weekend. Du kan frit vælge, om du vil kontakte eVejledning på mail, chat, sms eller telefon.

Undersøg uddannelserne

Besøg eVejlederne på

Der er sjældent kun en vej til drømmejobbet, og det er en god idé at undersøge flere forskellige uddannelsesveje. Du skal finde en uddannelse, der passer til dig. Nogle uddan-

18

evejledning.dk Kilder: fremtidenerdin.dk; Søndagsavisen og Fremtidsparat

DIT SPRINGBRÆT TIL DRØMMEUDDANNELS EN!

DU KAN LÆSE MERE PÅ VORES HJEMMESIDE

ut

ro r

!

VUCNORDJYLLAND.DK d nd e å p Tættere

STX – almen studentereksamen Med en almen studentereksamen (stx) får du en bred viden om mange forskellige fag. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Med en STX kan du bagefter søge optagelse på en videregående uddannelse.

Du er selv med til at vælge nogle af dine fag, men der er også mange fag, som du skal have. Dette inden for både naturvidenskab, sprog, kultur- og samfundsforhold. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.

Stx giver dig et bredt adgangsgrundlag til de videregående uddannelser på alle niveauer og inden for alle videnskabsområder.

Via dit valg af valgfag og studieretning er du selv med til at forme din uddannelse. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.

Undervisningen i gymnasiet vil bestå af en del klasseundervisning, men der vil også være gruppe- og projektarbejde, hvor du/I arbejder selvstændigt med større opgaver. Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal også regne med at skulle bruge meget tid på forberedelse og lektier.

Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé.

På alle skoler kan du få rådgivning og vejledning, mens du går på skolen. Uddannelsen foregår på gymnasier fordelt over hele landet.

Eksamen I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksamener. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og almen sprogforståelse, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået den almene studentereksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

En stx består af fag på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Du skal have mindst fire fag på A-niveau. og der er også krav til, hvor mange fag du skal have i alt, og hvordan du kan sætte dem sammen. Nogle fag vælger du selv, men størstedelen af fagene er obligatoriske.

Obligatoriske fag Der er en række obligatoriske fag, hvis du vælger en stx.

Klik her og læs mere

I 2017 VAR DER 30.177 ANSØGERE TIL STX I DANMARK 20

ØNSKER DU AT ARBEJDE MED MENNESKER? Grundforløb 1 er det første trin i dit sammenhængende uddannelsesforløb.

Du lærer og får erfaring med

Fakta om uddannelsen

• Grundforløbet er starten på en uddannelse til socialog sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent eller EUX Velfærd. Det er her, du får et større kendskab til uddannelsen og fagområdet.

• Grundforløbet starter i august hvert år og varer 20 uger.

• Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

• På grundforløb 1 kan du få afklaret dine ønsker til uddannelse, inden du starter på grundforløb 2.

• Uddannelsen udbydes både i Fredericia, Vejle, Horsens og Kolding.

• Du vil opleve både klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Der er også masser af motion og bevægelse lagt ind i undervisningen.

Din uddannelse starter med et grundforløb

Ansøg via www.optagelse.dk Kontakt os på 79 211 200 eller læs mere på www.sosufvh.dk

21

Malthe dyrker mikrobiologi og nye venskaber på skolen AT KASTE SIG OVER BAKTERIER OG MIKROBIOLOGI LYDER MÅSKE LIDT NØRDET, MEN FAKTISK ER DET EN MEGET SOCIAL OPLEVELSE FOR 23-ÅRIGE MALTHE SØRENSEN FRA HOBRO, DER ER VED AT UDDANNE SIG SOM MEJERIST PÅ KOLD COLLEGE I ODENSE. FOR HER BOR HAN PÅ SKOLEHJEM, SÅ HAN BÅDE FÅR MERE TID TIL DET FAGLIGE OG TIL AT FÅ NYE VENNER.

Langkaer Gymnasium STX, HF & IB World School Kileparken 25 DK-8381 Tilst Phone +45 8624 2011 mailto@lankaer.dk www.langkaer.dk facebook.com/langkaer

22

Når 23-årige Malthe Sørensen forlader sin lejlighed i Hobro søndag aften for at følge timerne på mejeristuddannelsen på Kold College i Odense, kommer han ikke hjem før fredag aften. For han bor på erhvervsskolens skolehjem, og han synes, det er en spændende måde at tage sin uddannelse på, fordi det skaber et helt anderledes studiemiljø.

- Det eneste sted, man kan tage mejeristuddannelsen i hele Nordeuropa, er faktisk på Kold College i Odense. Så da jeg efter gymnasiet arbejdede som maskinoperatør på Arla i Hobro og fik tilbudt en læreplads som mejerist, var det her jeg skulle til i skoleperioderne. Men det er superfedt, at jeg

her, som jeg også tager ind til byen med. Og hvis man trænger til at være lidt alene, kan man altid gå tilbage på sit værelse og se en serie.

så kan bo på skolehjem, så jeg faktisk sover få hundrede meter fra klasselokalet, forklarer Malthe Sørensen.

Hjælper hinanden med lektier og opgaver Det er klart, at det faglige og sociale flyder lidt sammen, når man bor samme sted, som man er ved at uddanne sig. Men netop det er en kæmpe fordel ved studiemiljøet på en erhvervsskole, mener Malthe Sørensen, der som mejerist ofte er i gang med længerevarende forsøg med bakterier, mikrobiologi og at komponere og analysere fødevarerecepter.

- Du kan få lov til at komme ind på skolen om aftenen, hvis du skal vende ost eller tjekke en kultur, du er ved at dyrke.

Og så bruger vi også rigtig meget vores fællesarealer til at studere og hjælpe hinanden med lektierne. Vi har også gruppeopgaver, som vi laver uden for skoletiden, forklarer han.

Får fedt kendskab til mange typer Trods en vis aldersspredning i Malthes klasse, er der ingen problemer med at få det sociale til at køre. Tværtimod.

- Vi har ligesom alle noget at lære af hinanden. Og folk kommer fra hele landet, så de fleste bor her. Det er superfedt, at der er så mange fritidsaktiviteter, så man altid er beskæftiget. Vi har adgang til en hal, hvor der er badminton, fodbold og volley. Der er også yoga og tegning og den slags. Eller man kan sætte sig i en sofa og spille brætspil, og så støder folk til, fortæller han og fortsætter: - Alle snakker med alle, så man får et fedt kendskab til alle mulige mennesker. Jeg har fået nogle rigtig gode venner

Planlægger job i udlandet og videreuddannelse Når man så er klar til fællesskabet igen, er der forskellige fester på skolen at melde sig til, man kan hoppe på spinningcyklen eller booke hjemmebiografen i kælderen til en Champions League-kamp og invitere alle, der har lyst til at komme via skolens Facebookside.

-Jeg har ikke selv gået på efterskole, men dem, der har, snakker om, at det er lidt efterskoleagtigt her. Bare med lidt mere fagligt mål for øje. Så jeg har bestemt ikke fortrudt min beslutning om at skulle flytte for at kunne tage min uddannelse, siger Malthe Sørensen.

Han drømmer om at uddanne sig som mejeriingeniør, når han er færdig som mejerist. Men først vil han ud og opleve verden.

- Mejerister fra Danmark er meget velansete i udlandet, og jeg har hørt, der er gode muligheder for at få job med produktudvikling eller opbygning af mejerier i for eksempel Dubai eller Østeuropa. For en som mig, der troede, at universitetet var eneste vej efter gymnasiet, har det været utrolig fedt at finde ud af, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til. Det håber jeg, en kampagne som Ditbarnsfremtid. dk kan få fleres øjne op for. Og også få fokus på, at der altså også kan være rigtig fedt studiemiljø og masser af nye kammeratskaber på en erhvervsskole. Det har i hvert fald været det helt rigtige valg for mig, slutter Malthe Sørensen.

Vejen Vejengymnasium gymnasiumogoghfhfererenenmoderne moderneogogalsidig alsidigskole, skole, der derlægger læggervægt vægtpåpåatattilbyde tilbydedig digundervisning undervisningafafhøj højfaglig faglig kvalitet kvalitetsåvel såvelsom sommuligheden mulighedenforforatatbeskæftige beskæftigedig digmed med undervisningsemner, undervisningsemner,der derinteresserer interesserernetop netopdig. dig.

INDIVID INDIVID

FÆLLESSKAB FÆLLESSKAB

FREMTID FREMTID

ViVilægger læggervægt vægtpåpåatatsamarbejde samarbejdemed medlokale lokale institutioner institutionerogoglokale lokalevirksomheder, virksomheder,ligesom ligesom der derererstort stortfokus fokuspåpåatattilbyde tilbydefællesskaber, fællesskaber, der dergår gårpåpåtværs tværsafafklasser klasserogogårgange. årgange.

Endeligt Endeligthar harvivipåpåVejen Vejengymnasium gymnasiumogoghfhfsørget sørgetforforatat Vejen gymnasiumog og hffagpakker er en moderne og alsidig skole, studieretningerne studieretningerne ogfagpakker erersammensat sammensat således, således, der lægger påogog atniveauer, tilbyde dig undervisning aftiltil høj faglig at atdudu kan kanfåfåvægt dedefag fag niveauer, der der åbner åbnerdørene dørene kvalitet såvel som muligheden for at beskæftige dig med netop netopdin din fremtid. fremtid. undervisningsemner, der interesserer netop dig.

INDIVID

FÆLLESSKAB

FREMTID

Vi lægger vægt på at samarbejde med lokale institutioner og lokale virksomheder, ligesom der er stort fokus på at tilbyde fællesskaber, der går på tværs af klasser og årgange.

Endeligt har vi på Vejen gymnasium og hf sørget for at studieretningerne og fagpakker er sammensat således, at du kan få de fag og niveauer, der åbner dørene til netop din fremtid.

Petersmindevej Petersmindevej3 3 6600 6600Vejen Vejen

Tlf: Tlf:7536 75363277 3277 E-mail: E-mail:vg@vejengymnasium.dk vg@vejengymnasium.dk www.vejengymnasium.dk www.vejengymnasium.dk

23

VÆLG NOGET DU BRÆNDER FOR – DET GJORDE VI...

NIKOLAJ OG JULIE – GIK EFTER AT FÅ ET ÅR MED LIGE DET, DE GERNE VILLE. DET FANDT DE BEGGE PÅ DEN FRIE FAGSKOLE I SORØ. ET HELT ÅR MED SPILDESIGN OG I DAG ER DE BEGGE VIDERE – PÅ GAME COLLEGE I GRENÅ.

Af Morten Hansen

Livet på en fri fagskole byder også på personlig læring: Vi gør fx rent hver tirsdag morgen, det er en del af undervisningen,” fortæller de to game designere Julie og Nikolaj.

24

”Det her var lidt det eneste sted, jeg kunne finde, som tilbyder lige netop den linje, jeg gerne vil. Det grafiske, men på den Frie Fagskole i Sorø er der fokus på det grafiske. ”Ja, siger Nikolaj, ”jeg brænder for 3D grafik…. Det brænder jeg meget for…. Men altså et godt råd er: Du skal vælge noget du brænder for. Noget du dedikerer dig selv til, så bliver det bedst!”. Nikolaj har sammen med Julie taget et år på en fri fagskole for at finde den rette hylde: ”Jeg har lidt på fornemmelsen at mange ikke ved, hvad de skal, når de er færdige med 9. klasse, sådan havde jeg det også selv.

Min erfaringer og mit råd er: Du skal vælge et fag, hvor du kan fordybe dig og lære noget du interessere dig for!” forklarer Julie helt enkelt. Julie valgte at tage et år på en Fri Fagskole i Sorø.

ning i engelsk, matematik og dansk og så deres valgfag, siger Julie, for man kan vælge imellem flere forskellige linjer på de Frie Fagskoler.

Året er blevet brugt på spildesign, og nu forsætter hun med en HTX på Game College i Grenå. ”Vi kom begge ind,” siger Julie og hentyder til Nikolaj, som sidder ved siden af. Nikolaj skal også på Game College: ”Vi var til optagelsesprøve sammen og så gik det godt, selvfølgelig også fordi, at vi lærte meget på Sorø Frie Fagskole. Det var et af de eneste steder i Danmark, hvor du kan gå på den linie. Det er rigtig svært at finde et sted, hvor der er fokus på det grafiske, siger Julie.

Grundtrinene til en generalistuddannelse – senere specialist ”Du skal først være generalist, hvis du vil være spildesigner, du skal simpelthen vide en hel del om området – kende processen – hele vejen rundt om gamedesign. Senere kan man så specialiserer sig i en bestemte dele af processerne. Det kan være en overraskelse, for på spildesign-linjen starter vi på helt basic-niveau. For du skal forstå, hvad der grundlæggende – du skal have et godt fundament at bygge det op på. Jeg troede bare man kunne hoppe ind i det og lave de meget detaljerede figurer fra starten af, men det kan man ikke. Man skal lære grundtrinene og så kan man se sig selv forbedre sig løbende, siger Nikolaj… Julie fortsætter: ”Efterskole er et godt sted at starte. Efterskolen er et godt sted at prøve det af for at finde ud af om man gider det og vil det. Så det er et godt sted at starte.

Der er ikke så meget forskel på en efterskole og en fri fagskole, siger Julie. ”Vi bor her, på værelser to og to – der findes enkeltværelser, jeg er faktisk selv flyttet på aleneværelse, da jeg gerne ville have mere ro, for jeg lærer bedre, hvis jeg er alene og kan koncentre mig,” siger Julie.

DU KAN LÆ SE MERE OM: Game College her

Klik her

Frie Fagskoler her

Klik her

Andre steder, hvor du kan læse gam

edesign her

Klik her

Vælg grønt – også når det gælder din uddannelse

Hos JU er mulighederne mange.

Du kan du bl.a. blive: Anlægsgartner Gartner Jordbrugsmaskinfører Landmand Dyrepasser Skov- og naturtekniker Mød os på JUMP og hør mere.

Udover den intensive undervisning i spildesign, så får de også undervisning i dansk, engelsk og matematik. ”Alle får undervis-

Looking for academic Looking for acedemic challenges,challenges, international mindedness international mindedness and lifelong learning and lifelong learning?

Think IB! Think IB

International Baccalaureate at...

IB WORLD & SCHOOL www.hasseris-gym.dk/ib

25

Emma følger sit hjerte med guldsmedeuddannelsen

Klik her og besøg Ditbarnsfremtid

27-ÅRIGE EMMA ERIKSEN HAR ENDELIG TURDET KASTE SIG UD I AT UDDANNE SIG INDEN FOR SIN FRITIDSINTERESSE – AT LAVE SMYKKER. AT HUN SKULLE FLYTTE FRA AARHUS TIL FREDERICIA FOR AT GØRE DET, BETYDER INGENTING, FORDI HUN KAN BO PÅ SKOLEHJEM, DER GIVER HENDE MULIGHED FOR AT FORDYBE SIG I DET FAGLIGE – OG HYGGE SIG MED ANDRE UNGE. Det er ikke sjældent, man hen under aften finder 27-årige Emma Eriksen siddende bøjet hen over et stykke metal, mens hun saver, filer og pudser. Hun går på grundforløbet på guldsmedeuddannelsen på EUC Lillebælt i Fredericia, men hun behøver ikke nødvendigvis at pakke tingene væk, når dagens undervisning er færdig. For hun bor på skolehjem få meter derfra og kan derfor arbejde i det åbne værksted, når hun har brug for det. Som også mange af hendes klassekammerater gør.

hænder på en anden måde. ”Jeg har altid været kreativ, og det brugte jeg selvfølgelig i det grafiske arbejde, så jeg føler ikke, jeg valgte forkert, da jeg tog uddannelsen i grafisk design. Men jeg havde mere lyst til at sidde med et decideret håndværk. Og da jeg blev bevidst om, at det smykkekursus, jeg gik til hver mandag, var det, jeg glædede mig mest til hver uge, kom jeg pludselig til at tænke over, at jeg kunne prøve at uddanne mig til guldsmed. Det var nok mere et valg med hjertet,” forklarer Emma Eriksen.

”Alle, der går her, går ret meget op i deres fag, så det er fedt, at man kan arbejde på sine ting, når man har lyst. I det hele taget glæder jeg mig til at arbejde med noget, hvor jeg holder af hele processen og kan fordybe mig. Da jeg i første omgang skulle vælge uddannelse, fulgte jeg nok lidt strømmen. Så det blev til gymnasiet og bagefter en bachelor i grafisk design,” forklarer Emma Eriksen.

Skolehjem giver mulighed for fordybelse og socialt fællesskab

Efter at have arbejdet med grafisk design i et par år, blev hun dog meget bevidst om, at hun savnede at bruge sine

26

Selv om hun har en lejlighed i Aarhus, stoppede det hende ikke, at hun skulle flytte til Fredericia for at tage uddannelsen og indkvartere sig på skolehjemmet på EUC Lillebælt. ”Jeg synes, det er utroligt, at vi for cirka 500 kroner om ugen kan få et værelse med eget badeværelse og tre måltider om dagen. Skulle jeg tage turen fra Aarhus hver dag, ville det fylde meget af dagen. Nu kan jeg i stedet fordybe mig i min uddannelse, og samtidig er det rigtig godt socialt. Der bliver

arrangeret sport, og vi har fællesrum med poolbord og biograf, så vi har det bare rigtig hyggeligt. Også selvom vi er fra forskellige aldersgrupper og fra forskellige uddannelser,” siger Emma Eriksen.

Drømmer om egen forretning Lige præcis på guldsmedeuddannelsen hænger praktikpladserne ikke på træerne, som de faktisk gør inden for mange andre erhvervsuddannelser lige pt. Men Emma Eriksen er optimistisk. ”Det faglige niveau er højt her, og jeg er meget overrasket over, hvor meget der bliver gået op i det gode håndværk. Så med det i bagagen vil jeg selvfølgelig gøre, hvad jeg kan for at få en elevplads. Drømmen er at sidde og lave det, man synes er sjovt, hver dag. Det kan være i egen forretning eller sammen med nogle andre. Jeg har jo også mulighed for at lave grafisk design på deltid, samtidig med at jeg starter noget op som guldsmed, så jeg ser mange muligheder,” siger hun.

kan jeg faktisk også komme til at arbejde med det. Så virker det nemmere bare at vælge gymnasiet og gå videre på universitetet. Men jeg håber, at flere unge og deres forældre får taget snakken om interesser og drømme. Og er man i tvivl om, hvad man vil, eller har man prøvet noget, der har vist sig at være forkert for en, skal man ikke være så bange for at undersøge andre muligheder. Det er bedre at lande på den rigtige hylde ved at tage et skift end ikke at turde spørge sig selv, om man trives med det, man laver,” siger Emma Eriksen.

Aldrig for sent at finde rette hylde Uanset hvad, er hun glad for, at hun har fulgt sit hjerte og lyttet til de interesser, der driver hende. Hun har aldrig følt sig presset af sine forældre, der er uddannet henholdsvis psykolog og læge, til at tage en bestemt uddannelse. Alligevel synes hun, uddannelsesvalget var svært, og det var derfor, hun ikke fik stoppet op og mærket efter, hvad hun egentlig helst ville. ”Som helt ung er det svært at have selvtilliden til at sige: Hey, det er det her, jeg er god til – måske

Find vej til uddannelse Sydtrafik.dk/ung giver dig overblik over ...

• Hvor er uddannelsesstedet?

• Hvilke busser kører derhen?

• Hvad koster det?

(Få dig et Ungdomskort - det koster billigt :-)

Sydtrafik.dk

•

Følg os på Facebook.com/sydtrafik

27

”Når du er i et byggecentrer, så skal du vide meget om mange ting… Jeg overvejer at læse videre til bygningskonstruktør, men det kan også være at jeg får mulighed for at arbejde og bruge min uddannelse… blive kørende sælger – det kunne jeg godt finde på at blive,” siger Jacob Løje.

Smag på det inden du vælger JACOB LØJE ER SNART UDDANNET SALGSASSISTENT I ET BYGGEMARKED. ”DET ÅBNER ET HAV AF MULIGHEDER I EN BRANCHE, HVOR DER BÅDE ER MASSER AF ARBEJDE OG MANGE FORSKELLIGE UDFORDRINGER,” FORTÆLLER DEN 21 ÅRIGE FALSTRING, DA FREMTIDSPARAT STILLER HAM SEKS SPØRGSMÅL OM HANS VALG AF KARRIERER. Af Morten Hansen

Hvorfor har du valgt en uddannelse i et byggecenter? ”Det er fordi jeg synes at byggebranchen er spændende – der sker hele tiden nye ting. Og så er der en kæmpe fremtid.

Byggeriet har fremgang. Enten skal du have bygget noget eller du kender nogen, der skal have bygget, eller samfundet skal have bygget noget, lige nu er det supersygehuse.

Samtidig er der mange muligheder inden for branchen når du har denne uddannelse. Og du får gode kontakter og kommer til at kende branchen inden fra.”

Hvad er din oplevelse af uddannelsen indtil videre? ”Den er meget positiv. Jeg synes jeg får gode udfordringer, som gør mig bedre. I starten var jeg på pladsen i et halvt år,

FAKTA:

stent, salgsassistent eller logistikope Hvis du vil læse videre til handelsassi ratør så tjek Karrierestigen.dk Klik her her: Eller se mere om, dine muligheder

28

her fik jeg opbygget et kendskab til alle de varer vi har. Så når jeg sidder her på kontoret, så kender jeg produkterne og ved hvad er forskellen er på de forskellige sorteringer. Så du for eksempel ved, at der ikke kun findes en slags gipsplade, men mange forskellige slags alt efter hvad gipspladen skal bruges. Det er en god ting, at man lige kommer ned og dufter til tingene.”

Hvad er det bedste ved at arbejde og uddanne sig i et byggecenter? ”Som sælger er det godt, at jeg får den kundekontakt og det får jeg meget af her. Faktisk hele tiden. Vi sidder i salgsteam af fire, og der kommer kunderne ind. Så det er helt klart kundekontakten og det jeg lærer ved det. For eksempel at have en kontinuerlig kundekontakt. Det kan jeg rigtig godt li’.” ”Vi har både professionelle og private kunder. Jeg har med begge grupper at gøre. I øjeblikket sidder jeg kun med de professionelle kunder. Men tidligere havde jeg meget at gøre med de private. Det er vigtigt, at jeg når rundt om alle typer kunder i løbet af min uddannelse. Og det gør jeg her.”

Hvad bringer fremtiden? ”Fremtiden inden for det her område er god. Der er mange muligheder og der er vækst. Hvis vores branche går ned, så er det jo hele samfundet der går ned. Jeg er i Københavnsområdet og der er meget brug for os, så det ser meget lyst ud. På det personlige plan er der så mange muligheder, alt efter hvad jeg gerne vil.”

”Og så skal man prøve det af – er det noget man kan blive bidt af. Jeg prøvede fx militæret, synes det var spændende men havde svært ved at se mig selv dér på den lange bane.

Det er en rigtig god idé, hvis man kan komme ud og prøve noget praktik af en art, så man lige kan smage på det…”

Hvorfor skal andre vælge denne uddannelse? ”De skal i hvert fald vælge den, hvis de interesserer sig for byggeri og branchen. Fx hvis man ikke vil være tømrer eller lignende, men gerne vil være sælger – muligheder for at have med forskellige dele af byggeriet at gøre…. Selvfølgelig skal interessen være der. Og så er der mulighederne, som vi snakkede om. Måske vil jeg senere gerne arbejde mere hos en bestemt del af branchen – det kunne være inden for døre eller vinduer. Det kunne jeg godt forestille mig. Lige nu får jeg jo en bred viden om faget og branchen, så har jeg senere mulighed for at blive specialist i det område, der fanger mig mest.”

VIDEO

Hvad skal man tænke over, når man vælger sin karrierevej efter folkeskolen? ”Man skal først tænke på om man kan se sig selv i fremtiden.

Kan man se sig selv som trælastsælger – for kan man ikke det, så er der rigtig, rigtig lang vej.”

Jacob Løje – Salgsassistent med speciale inden for trælast. 21 år og oprindelig fra Falster, startede på grundforløb som tømrer – kunne ikke få læreplads. Tog en HG, dernæst værnepligt… kæresten skulle studere i København… ”så søgte jeg læreplads i Lyngby og endte her i Johannes Fog. Det er jeg rigtig glad for!”

29

VI SKABER MULIGHEDER På EUC Syd i Sønderjylland tilbyder vi en lang række uddannelser. Over 30 forskellige erhvervsuddannelser med trin og specialer og 14 forskellige EUX-retninger.

Der er opstart på erhvervsuddannelserne og EUX i januar og august - gymnasierne starter hvert år i august.

Du kan tage en HTX studentereksamen fra Teknisk Gymnasium, der ligger i alle fire byer, og vi har IB, som er en international gymnasial uddannelse på engelsk.

Har du spørgsmål?

Kontakt studievejlederne på tlf. 7412 4242 eller se mere på vores hjemmeside eucsyd.dk.

AABENRAA STEGHOLT 35-36

30

AABENRAA LUNDSBJERG INDUSTRIVEJ 50

HADERSLEV CHRISTEN KOLDS VEJ 20

SØNDERBORG HILMAR FINSENS GADE 14-18

TØNDER PLANTAGEVEJ 35

INDLÆG TIL FREMTIDSPARAT

Du skal tage en uddannelse for din egen skyld EN GOD UDDANNELSE GIVER DIG FRIHEDEN, KUNDSKABERNE OG INDSIGTEN TIL AT FORFØLGE DINE MÅL OG DRØMME. Af Merete Riisager, Undervisningsminister Kære elev i 9./10. klasse.

Den bedste gave et samfund kan give til ungdommen, er et godt uddannelsessystem. Sådan et har vi i Danmark, og nu er det din tur til at vælge, hvilken ungdomsuddannelse duønsker at begynde på efter sommerferien. Uddannelse er vejen til frihed, fordi den giver dig kundskaberne og indsigten til at deltage aktivt i samfundet og forfølge dine mål for fremtiden.

Skal det være en erhvervsuddannelse,eux, hf eller en teknisk, merkantil eller almen studentereksamen?For nogle unge er valget let. For andre overskygger frygten for at vælge forkert nærmest glæden over at have så mange muligheder at vælge imellem.Jer vil jeg minde om, at kursen kan justeres undervejs. Når du uddanner dig opstår nye erkendelser og indsigter, og det kan føre en af nye veje.Det tager det danske uddannelsessystem højde for.

Du skal tage en uddannelse for din egen skyld. Ikke fordi dine forældre ønsker det, fordi politikerne siger det, eller fordi det er godt for samfundet. Spørg endelig andre til råds, men træf det uddannelsesvalg, som du kan se dig selv i.

Dit valg af uddannelse handler om meget mere end, hvad du kan blive til. Det handler om, hvilken viden du vælger at fordybe dig i. Det, du bliver dygtig til, er også den du er.

Som ung vil man gerne have muligheden for at definere sin egen tilværelse. Det kan jeg godt forstå. Sådan har jeg det også.

Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i de mange muligheder, der er for at få en god uddannelse. Og det er vigtigt, at dine forældrebakker op. Med mere end 100 erhvervsuddannelser inklusiv eux, et nyt og mere målrettet hf, samt 3-4 studieretninger på hver af de gymnasiale uddannelser, er

der ingen, der har det fulde overblik på forhånd. Det tager tid at få. Men den tid du investerer nu, er givet godt ud.

Skal jeg fremhæve en bestemt ungdomsuddannelse, så må det blive eux. Her kan du få det bedste fra to verdener.

Du kommer ud med et svendebrev i hånden og en studenterhue på hovedet. Om du ønsker at tage et faglært arbejde eller læse videre på samme vilkår som unge med en gymnasial eksamen, kan du vente med at tage stilling til. For mig at se er det en virkelig stærk kombination. Men når jeg fremhæver eux, så skyldes det også, at uddannelsen er relativt ny, og at mange forældre og en del unge kun har sparsom viden om den. I 2010 slog de første tre tekniske skoler dørene op for eux. I dag udbydes euxpå mere end 50 tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og sosu-uddannelser. Mulighederne er mange, og hvor er det godt.

For hver ungdomsårgang består af unikke elever med hver deres styrker.

Hvis du vil tage styring med dit eget liv, så kræver det, at du har den nødvendige viden, indsigt og uddannelse til at forfølgedine drømme. Med den rigtige uddannelse vil du have de bedste muligheder for at opnå økonomisk frihed og indflydelse på indholdet i de job, som dit kommende arbejdsliv vil byde på.

Jeg ønsker dig det bedste for fremtiden Med venlig hilsen Merete Riisager

31

Oliver Herbo og Kristine-Sofie Halfdan Petersen - begge 16 år - er meget glade for livet som kostskolelev.

Kostskolen Herlufholm HERLUFHOLM KOSTSKOLE ER EN TRADITIONSRIG SKOLE MED MERE END 450 ÅR PÅ BAGEN. FREMTIDSPARAT HAR BESØGT KOSTSKOLEN OG MØDT TO AF ELEVERNE, DER HER FORTÆLLER OM LIVET SOM KOSTSKOLEELEV. Af Morten Hansen “Det faglige niveau er højt, og du får sociale forbindelser for resten af livet. Skolen har et godt ry, folk der har gået på Herlufholm ender et godt sted socialt og økonomisk… og man forbliver en del af skolen resten af livet,“ forklarer Oliver Herbo, netop som tre middelalderen mænd passerer os lige ved den legendariske statue af Herluf Trolle og Birgitte Gøye - kostskolens grundlæggere. “Tidligere elever,” smiler Oliver. I dag er han 1.g’er, og Herlufholm har været hans hjem siden 6. klasse.

FAKTA:

Hvis du vil vide mere om Her livet som kostskolelev: Læs mere om Herlufholm her:

lufholm og

og her hvor du kan få en virtuel rund

Klik her visning link:

Klik her

Aktiv fritid ke er. I det daglige er der en lang ræk Skolen har mange tilbud til sine elev rug, bold eeleverne kan deltage i: Fod forskellige aktiviteter, som kostskol ik, basketball, løb, crossfit, yoga, mus ate, by, fægtning, tennis, golf, ultim rne-Bø g, debat, miljøhold, SOS sang, billedkunst, teater, studio, spro og meget, meget mere…. det kan ons by-indsamling, Model United Nati ens hjemmeside. du alt sammen læse mere om på skol

32

Fremtidsparat er taget på besøg på den legendariske kostskole for at få et indblik i dagligdagen og livet som kostskolelev. Oliver Herbo og Kristine-Sofie Halfdan Petersen - også elev, men i gang med 10. klasse på Herlufholm - viser rundt på skolen.

Igennem mere end 450 år har det tidligere benediktinerkloster fungeret som kostskole. De historiske bygninger ligger lige ved Susåen i Næstved, omgivet af skov, hvor de ældste elever bliver inviteret med på jagt, hvis de har interesse i det. Her er smukt og velholdt, og alle vi møder på vejen rundt virker glade og imødekommende.

“Jeg har boet hele mit liv i Thailand, men jeg vil gerne have en dansk uddannelse,” siger Kristine-Sofie. Hun går i 10.

Prep, som er en forberedelse til at komme i gymnasiet. “Jeg gik på en international skole i Bangkok, men jeg vil gerne have en dansk gymnasial uddannelse og en uddannelse fra et dansk universitet. Da jeg aldrig har boet i Danmark, så kunne jeg godt tænke mig at prøve det. Jeg valgte 10. Prep fordi jeg aldrig har gået i en dansk klasse,” uddyber hun.

Vi går rundt mellem nye og gamle bygninger - de ældste har omkring 500 år på bagen. Der er mange aktiviteter, som kostskoleleverne kan deltage i. Blot for at nævne en god håndfuld, så kan man dyrke rugby, fægtning, tennis, golf, ultimate, basketball, løb, crossfit, yoga, musik, sang, billedkunst, teater og meget mere.

Men her er også sovesale, bibliotek og en stor samling af udstoppede dyr, primært doneret af tidligere elever på skolen, en slags naturhistorisk museum. Desuden store spisesale, hvor måltiderne indtages. Og så har eleverne hvert et hummer - det hedder det! Et værelse, hvor de kan have deres tøj og læse lektier, men de sover der ikke, det foregår på sovesalene med 26 senge i hver. Der er også tv-stuer og et væld af lokaler til forskellige fritidsaktiviteter.

Det store spring - at flytte hjemmefra og savnet af familien “Jeg har gået her siden 6. klasse. Det var et stort spring at flytte hjemmefra og skifte skole, men jeg har været meget glad for det. En af de store faktorer er familietraditionen, min far har også gået her. Lige i starten savner man sin familie, men det går hurtigt over. Så bliver skolen dit nye hjem, og man får venner for livet - vi bor jo sammen. Men også for at prøve noget nyt, måske er man træt af at bo hjemme” forklarer Oliver.

Hver anden weekend rejser kostskoleelverne hjem på weekend. “Jeg besøger familie og venner her i landet, mine forældre bor jo i Thailand,” siger Kristine-Sofie. I ferierne rejser hun dog hjem til sine forældre. “Men når jeg så har været der en uges tid, så savner jeg Herlufholm og begyn-

der at glæde mig til at komme hjem, kostskolen er ved at blive mit hjem,” smiler hun og fortsætter: “Jeg savner da familien mega meget, men når jeg ikke er her på Herlufholm, så savner jeg skolen, man får et nært forhold til skolen. Da jeg var på ferie i Thailand hos min familie, så savnede jeg skolen og tænkte, nu skal jeg hjem… altså til Herlufholm,” siger Kristine-Sofie.

Olivers familie bor i Danmark, så han besøger dem oftere.

Både Oliver og Kristine-Sofie har den typiske “skoleuniform” på. En mørk jakke eller trøje og mørke bukser eller nederdel - ofte grå. “det skal vi have på,” siger Oliver. Kostskoleleverne får vasket deres tøj af skolens vaskeri, “men der er altså vaskemaskiner,” tilføjer Kristine-Sofie og fortsætter: ” Det er kun bestemte nuancer, der bliver vasket, så hvis man har noget tøj, der ikke passer ind, så skal det vaskes på egen hånd.”

“Jeg er rigtig glad for at gå her, min lillesøster kommer snart på tre dages prøveophold fordi jeg har talt så godt om stedet. Det er en mulighed som skolen tilbyder - tre dage, hvor man kan prøve kostskolelivet af, inden man beslutter sig,” slutter Kristine-Sofie Halfdan Petersen.

DAGLIGDAGEN PÅ HERLUFHOLM FORTALT AF TO ELEVER “Vi bliver vækket hver morgen kl 6.45 med musik,” fortæller Oliver Herbo. Alle kostskoleeleverne sover på sovesale med op til 26 senge. “Man vender sig hurtigt til det, vinduerne er åbne hver nat, så det kan godt være koldt, men det er for at få luft ind”” siger Kristine-Sofie Halfdan Petersen.

7.15 8.05 9.05 10.20

14.30

er der morgenmad første time Morgensang i kostskolens kirke pause som bliver kaldt bausen (en sammentrækning af bolle-pause) her serveres også frugt. slutter undervisningen

14.30-16.45 fritid - her kan eleverne dyrke nogle af de mange aktiviteter, som skolen tilbyder sine elever.

16.45-17.45 lal, hvilket betyder, at der skal læses lektier på værelserne 17.45 Aftensbord 18.30-20.00 2. lal Er man ikke blevet færdig med dagens lektier, så er der halvanden time mere til at fordybe sig i.

20-22.30 fritid igen. dog går 6., 7. og 8. klasserne i seng kl. 22.

22.30 er der ro på sovesalen…. Indtil musikken vækker eleverne igen…. kvart i syv.

33

Kloakmestre vil sende flere unge i kloakken

Morgendagens kloakmestre kommer også en tur i ”sandkassen” under uddannelsen. Der er mangel på anlægsstruktører og ikke mindst kloakmestre, så det er uddannelser med stor jobsikkerhed.

STORSTILET KAMPAGNE FOR AT SIKRE FLERE I LÆRE SOM ANLÆGSSTRUKTØRER – OG DERMED OGSÅ FLERE KLOAKMESTRE Der er fuld gang i byggebranchen over hele landet. Klimaet forandres til stadighed og giver problemer med monsterregn. De eksisterende kloaksystemer har mange steder alt for mange år på bagen og kalder på renovering eller fornyelse. Alle betingelser for en gylden fremtid med stor jobsikkerhed er til stede. Der mangler bare nogle unge mennesker at stoppe i kloakken.

Det forsøger brancheforeningen Danske Kloakmestre nu at råde bod på med en storstilet kampagne, som skal øge interessen for at gå i lære som anlægsstruktør. Og dermed også skabe fundamentet for udklækning af flere kloakmestre. ”For få år siden blev der udlært lige godt og vel 300 kloakmestre.

I fjor kun det halve antal. Det er en udvikling, som vi skal have vendt. Det vil vi gøre ved at forklare de unge mennesker, at man faktisk kan sikre sig en fremtid som selvstændig mester, hvis man har bestået 9. eller 10. klasses eksamen med minimum 02 i dansk og matematik. Eller man kan gå direkte i lære i en virksomhed”, fortæller Danske Kloakmestres næstformand, Thomas Rasmussen.

SVENDBORG SØFARTSSKOLE Med kurs mod styrmand og maskinmester HF-Søfart (3 år)

Brug for mange ”De unge har brug for en god fremtid, og samfundet har brug for kloakmestre. Rigtig mange. Foruden fuldt knald på byggeriet, udslidte kloaksystemer og klimaforandringerne, er branchens egne folk også med til at øge behovet for nye. Mange af de nuværende kloakmestre er nemlig i aldersklassen plus 50, og derfor sker der automatisk en udfasning i løbet af en kort årrække”, siger Thomas Rasmussen.

Danske Kloakmestre sætter nu ind med kampagnen ”Skideligeglad”, som har fået sin egen hjemmeside – www.skideligeglad. dk. Her er mulighed for at både læse, se og høre om kloakbranchen og uddannelsen både til anlægsstruktør og kloakmester.

På fiskehandleruddannelsen lærer du at forarbejde, tilberede, kvalitetsvurdere og præsentere fisk, samt at rådgive kunderne.

Bliv fiskehandler

Skibsassistent (20 uger)

STCW-kurser Grundkursus i røgdykning Genopfriskning af røgdykning Brandleder Brandbekæmpelse for skibsofficerer Søsikkerhed

På erhvervsfiskeruddannelsen bliver du klædt på til at klare de udfordringer, du møder i det moderne fiskeri.

r Har du brug fo ? st pu et frisk

Bliv erhvervsfisker Begge uddannelser er meget praktisk orienteret og veksler mellem skole- og praktikophold. Se mere på fiskeriskolen.dk

Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf: 62210484 · info@svesoef.dk

www.svesoef.dk

34

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

De hænger sammen. Når eksamensbeviset som anlægsstruktør er på plads, er fundamentet for at blive kloakmester det nemlig også. En anlægsstruktør er automatisk også uddannet rørlægger, og for at fuldende til kloakmester mangler kun den teoretiske kloakmesterprøve. Efterfølgende kan man søge om autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen.

Struktørelever går til filmen ”På www.skideligeglad.dk præsenterer vi også otte små film, hvor unge, der allerede er i lære, med deres egne ord fortæller om hverdagen som anlægsstruktør. De lægger ikke skjul på, at det kan være hårdt arbejde, men fortæller også om hjælp fra entreprenørmaskinerne, frisk luft og masser af teamwork. En af dem afmonterer også den gamle opfattelse, at det er ulækkert at være kloakmester. Det hører faktisk til sjældenhederne, at det lugter mere af lort end af lagkage”, siger Thomas Rasmussen. ”De små film kommer også til at ligge på Facebook, og vores håb er naturligvis, at rigtig mange unge vil tage et kik og finde ud af, hvor gode fremtidsmuligheder, man faktisk har som anlægsstruktør. Kampagnen er løbende og uden bagstop. Tvært imod vil vi bygge på for at skabe kontakt og relationer til fremtidens folk i branchen”, fortæller kloakmestrenes næstformand.

Uddannelsen til anlægsstruktør tager normalt tre år og cirka otte måneder, alt afhængig af uddannelsesmæssig baggrund.

Elever, der kommer helt grønne direkte fra folkeskolen, skal lægge et halvt års tid til, fordi de skal omkring grundforløbet på en erhvervsskole først. Det er her, man vælger, om det i virkeligheden er struktør, man vil være, eller om der i stedet er en anden håndværkeruddannelse, der trækker mere.

Lærlingene klarer økonomien undervejs via SU og elevløn.

Svendebrevet som anlægsstruktør giver adgang til kloakmesteruddannelsen.

Danske Kloakmestre har tillige kik på de ikke helt unge. Det er nemlig også muligt at gå i lære som anlægsstruktør som voksenlærling. Hvis man er over 25 år, kan man gå i voksenlære og få løn efter gældende overenskomst under uddannelsen.

Der gælder samme regler som for andre fag. Blandt andet også, at relevante faglige kompetencer fra andre jobs kan bruges til måske at gennemgå uddannelsesforløbet på kortere tid.

Mange bliver selvstændige ”Både som struktør og som kloakmester kan man arbejde både hos kommunen eller i private byggefirmaer. Mange vælger at udbygge struktøruddannelsen med den teoretiske kloakmesterprøve og sikre sig kloakmestereksamen, og en del af dem starter efter endt uddannelse deres egen kloakmestervirksomhed”, forklarer Thomas Rasmussen.

Hjemmesiden www.skideligeglad.dk rummer i øvrigt også en jobbank med kloakvirksomheder, der søger elever. ”Via et danmarkskort kan man klikke rundt og finde en læreplads til sin uddannelse som anlægsstruktør. Alle virksomhederne er medlemmer af Danske Kloakmestre og er naturligvis godkendt som lærepladser. Det er en fortegnelse, som vi opdaterer løbende”, siger Danske Kloakmestres næstformand, Thomas Rasmussen.

Antallet af nyudklækkede kloakmestre har stabiliseret sig omkring 150 de seneste tre år. Tidligere lå antallet typisk mellem 260 og godt 300 med 2006 som det gyldne uddannelsesår med 315 eksaminander.

OVER HALVDELEN LÆSER VIDERE DIREKTE EFTER EN 2-ÅRIG STX En ny undersøgelse viser, at der er stor forskel på, hvor hurtigt unge søger videre. Har du en almindelig 3-årig STX, er sandsynligheden for, at du læser videre direkte fra gymnasiet relativ lille. Kun 16,9 procent er i gang med en uddannelse 6 måneder efter, STX er afsluttet. Til sammenligning er tallet for den 2-årige STX på hele 51,7 procent. Med andre ord er de 2-årige STX-elever langt mere uddannelsesmodne og

målrettede end unge fra øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser Aalborg Studenterkursus er det eneste gymnasium i Nordjylland, hvor du kan tage en 2-årig STX. ”Vores elever har valgt en 1+2 model, hvor 1-tallet står for 1 år på efterskole, i 10. klasse, udlandsophold, arbejde og lignende, mens 2-tallet står for en STX på 2 år”, fortæller rektor Ole Droob.

HOVEDVEJ 1 9. KLASSE

1.G

2.G

3.G

VIDEREGÅENDE UDD.

10. KLASSE

1.G

2.G

3.G

10. KLASSE

1. ÅR PÅ ASK

1. ÅR PÅ ASK

VIDEREG. UDD.

HOVEDVEJ 2 9. KLASSE

VIDEREG. UDD.

1+2 MODELLEN 9. KLASSE

Du kan læse mere om den 2-årige STX på aalborgstudenterkursus.dk.

Her kan du også tilmelde dig uddannelsen eller booke en tid hos en studievejleder til en snak om dine muligheder, når det passer dig.

35

De unge skal hjælpes til at turde være i tvivl om uddannelse DE TO ERFARNE MENTORER OG PROJEKTLEDERE MAHTAB BEIGI OG JANNIE AHLE ARBEJDER I DERES FÆLLES FIRMA FUTURE BY WE MED AT HJÆLPE UNGE OG DERES FORÆLDRE TIL AT TURDE VÆRE I TVIVLEN OG UVISHEDEN, SOM OPSTÅR HOS RIGTIG MANGE, NÅR DET GÆLDER UDDANNELSESVALG OG FREMTIDSDRØMME. Mange unge efterspørger i dag hjælp og støtte til at vælge uddannelse. Det mærker de to erfarne mentorer og projektledere Mahtab Beigi og Jannie Ahle. Begge har mange års erfaring fra arbejde med ungdomsuddannelser og vejledning i UU-regi. I deres fælles firma hjælper de unge, som er usikre på uddannelsesvalg, fremtidsdrømme eller egne styrker og evner med blandt andet at turde blive i tvivlen og undersøge usikkerheden i stedet for hurtigt at handle og derved måske vælge en forkert uddannelse ud fra det, som samfundet, vennerne eller forældrene forventer.

valgt forkert, så har man ’begået en fejl’. Og forældrene oplever, at uddannelsessystemet er mega komplekst,” siger Jannie Ahle og forklarer, at fælles for alle de unge og forælde, de har arbejdet med i Future by WE, har det handlet om tvivl. ”Det er ubehageligt, tungt og besværligt at være i tvivl.

Men tvivl er en grundforudsætning i vores liv,” slår hun fast og anbefaler at stoppe op og mærke efter, hvilke følelser, tvivlen handler om i stedet for at forsøge at handle os ud af det og gøre noget, så snart vi kommer i tvivl. ”Tvivl fortæller rigtig meget om, hvad der er vigtigt og rigtigt for dig,” fortsætter Mahtab Beigi.

Hun fortæller, at de oplever, at også forældre bliver bekymrede og stressede over presset på de unge og bliver lullet ind i fremdriftsreformens hamsterhjul i stedet for at skabe rum for, at deres børn kan få lov at være i uvisheden om, hvilken vej karrieren skal gå.

Størstedelen af de unge i udskolingen får ikke meget vejledning fra UU-vejlederne, som hovedsageligt skal fokusere på de ikke-uddannelsesparate unge. Samtidig anbefaler mange forældre i bedste mening ”det sikre” valg – gymnasiet.

Men her støder nogle unge panden mod muren på grund af karakterkrav, eller de falder fra, fordi gymnasiet er for svært eller det forkerte valg. Derfor er det meget vigtigt at hjælpe de unge med at træffe det valg, der er det rigtige for dem lige nu ud fra interesser, styrker og drømme, mener Mahtab Beigi og Jannie Ahle.

Fordomme og fortællinger

”Vi møder unge, der er voldsomt overvældede af alle de muligheder, de får at vide, de har. Det gør dem utroligt usikre, for hvad er så det rigtige? De bliver ekstremt bange for at vælge forkert, og så bliver de handlingslammede. Vi kan også høre på de unge, at de tror, de tager et valg for livet, når de vælger uddannelse. Det er en forfærdelig byrde at bære på som 15-16-årig,” siger Mahtab Beigi.

”De unge vil rigtig gerne leve op til deres forældres forventninger og gøre dem stolte. Derfor har forældrene en stor rolle i forhold til det her. Og vi vil gerne hjælpe forældrene med at rumme tvivlen og uvisheden i stedet for at føle, at de ikke kan hjælpe deres barn,” siger Mahtab Beigi og anbefaler:

Alle er i tvivl I firmaet Future by WE har hun og Jannie Ahle bekymret fulgt med, mens 1-1 vejledningen af uddannelsesparate unge er blev nedprioriteret i skolerne og meget af den vejledning i stedet er blevet overladt til forældre. ”Men vi ved både som forældre og vejledere, at forældre ikke har værktøjerne til at vejlede og heller ikke ved, hvordan systemet er bygget op,” siger Mahtab Beigi. ”Når unge ikke får særligt meget vejledning, så får de nemt oplevelsen af, at valget er endegyldigt – eller hvis man har

36

”Beslutninger om uddannelse bliver ikke truffet på en eftermiddag,” konstaterer Jannie Ahle.

Derfor handler en stor del af arbejdet i Future by WE om at forklare forældrene, hvilke følelser, der er i spil, når vi er i tvivl som mennesker, så de ikke kommer til at forstærke presset på deres børn eller præge de unges valg ud fra fortællinger og fordomme i familien om, hvad der er gode uddannelser.

”Når dit barn ikke ved, hvad det vil være, så rum det og sig – og men det! – at det behøver du heller ikke vide endnu.”

Til at undersøge tvivlen og følelserne omkring valget har Future by We udviklet værktøjet Følelsernes Kompas. I samarbejde med Ditbarnsfremtid.dk holder holder Future by We gratis webinarer i januar, hvor de giver forældre værktøjer til at få ro og mod til at støtte deres børn i at vælge uddannelse.

FAKTA - FAKTA - FAKTA - FAKTA - FAKTA - FAKTA - FAKTA - FAKTA - FAKTA Future By We består af Mahtab Beigi og Jannie Ahle. Tilsammen har de omkring 30 års erfaring i at arbejde professionelt med mennesker – de seneste 10 år særligt med fokus på unge mellem 13-25 år.

Future by We udbyder både online og fysiske kurser for forældre og professionelle, der arbejder med unge, samt mentorforløb for unge, som har brug for støtte i processen mod valg af uddannelse.

Læs mere på futurebywe.dk

37

FAGLÆRT OG GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE I ET TRÆK MED EN EUX HAR DU MULIGHED FOR AT KOMBINERE EN FAGLÆRT UDDANNELSE MED EN GYMNASIAL OG DERMED BEVARER DU DINE MULIGHEDER FOR BÅDE AT LÆSE VIDERE ELLER TAGE EN PRAKTISK ORIENTERET UDDANNELSE SENERE. EUX - EN KOMBINERE T HÅNDVÆRKER OG GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE. ELLER EN KOMBINERE T HANDELSUDDANNELSE OG GYMNASIAL UNGDOMSUDDANNELSE. Af Morten Hansen EUX. EU står for ErhvervsUddannelse og X’ står for gymnasial eksamen. Så du får både et svendebrev - kaldes nogle gange et uddannelsesbevis og en gymnasial uddannelse, som giver dig mulighed for at læse videre på en af de mange videregående uddannelser. Muligvis skal du have et suppleringsfag, hvis du senere vil ind på én bestemt uddannelse, men det skal andre studenter ofte også.

Hvis du vælger EUX, så kan du vælge mellem en Teknisk EUX og en EUX Business. Uddannelsen tager omkring fire år, hvor de to år svarer til en HF, mens de to andre år er din læretid - den praktiske del.

Den tekniske EUX er alle de håndværksmæssige fag, mens EUX Business er handelsuddannelserne.

Mange forskellige uddannelser Listen over de uddannelser du kan tage med EUX er meget lang. Blot for at nævne nogle eksempler, så kan du blive: Anlægsgartner, dyrepasser, procesoperatør, mekaniker, social- og sundhedsassistent, ernæringsassistent, elektriker, stenhugger og mange flere.

Du kan finde den fulde liste her

Adgangskrav Hvis du vil i gang direkte efter 9. klasse, skal du starte i grundforløb 1 på erhvervsuddannelsen.

Du skal: Bestå folkeskolens afgangseksamen. Få mindst 2.0 i gennemsnit af karaktererne i henholdsvis dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller ved en tilsvarende prøve. Desuden skal du være vurderet uddannelsesparat ved afslutningen af 9. klasse.

Du har adgang til at starte i Grundforløb 1 i op til et år efter, at du har afsluttet og er gået ud af 9. klasse. Dvs. at hvis du afslutter 9. klasse i juli 2019, kan du starte i Grundforløb 1 enten til august 2019 eller august 2020. Hvis der går mere end et år, skal du starte direkte i Grundforløb 2.

Hvis du ikke opfylder adgangskravene Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du blive optaget via en optagelsesprøve og/eller en samtale på erhvervsskolen.

Økonomi Økonomien under uddannelsen er som på en almindelig erhvervsuddannelse. Du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Elevlønnen er aftalt mellem arbejdsgivere og den faglige organisation på området. Begyndelseslønnen for elever i erhvervsuddannelserne ligger typisk mellem 9.500 kr. og 12.500 kr. om måneden og stiger for hvert år.

Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også elevløn på grundforløbet. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18. år.

Er du i skolepraktik, er ydelsen ca. 3.057 kr. pr. måned, hvis du er under 18 år, og ca. 7.335 kr. pr. måned, hvis du er over 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

(Kilde: ug.dk)

I 2017 VAR DER 12.341 UNGE, SOM GIK I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE.

4.136 AF DEM, GIK I GANG MED EN EUX 38

Huller i viden om studiemiljø får færre til at vælge erhvervsuddannelser MERE END 8 UD AF 10 FORÆLDRE TÆNKER OVER STUDIEMILJØET, NÅR DE SKAL RÅDGIVE DERES BØRN OM VALG AF UNGDOMSUDDANNELSE, OG KNAPT HVER TREDJE FORÆLDRE TROR, DET BEDSTE STUDIEMILJØ FINDES PÅ GYMNASIET. REGIONERNE SÆTTER IND MED NY ETAPE AF FORÆLDREINDSATSEN DITBARNSFREMTID FOR AT VISE EN NY SIDE AF ERHVERVSUDDANNELSERNE. Det er ikke kun fremtidsdrømme og faglige interesser, der er i spil, når forældre diskuterer valg af ungdomsuddannelse med deres børn. Faktisk vægter 46 % af forældre studiemiljøet i meget høj eller høj grad, og 35 % i nogen grad, når de skal rådgive deres børn i forhold til fremtiden efter folkeskolen. Dette er endnu en forklaring på, at flest lader pilen pege på det almene gymnasium, når de skal give gode råd til poderne. For 29 % af forældrene tror, det er her, det bedste studiemiljø findes, mens kun henholdsvis 5 % og 3 % tror, det er bedst på erhvervsuddannelserne (EUD) eller EUX. Det viser en ny undersøgelse, IUM Insight/YouGov har lavet blandt godt 1000 forældre til 14-21-årige for forældreindsatsen Ditbarnsfremtid, som de fem regioner står bag.

- Undersøgelsen bekræfter os i, at det er utrolig vigtigt at give forældre et bedre og mere tidssvarende billede af, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse. Forældre ønsker, at deres barn skal have et godt ungdomsliv med masser af sociale aktiviteter og et fagligt godt studiemiljø, og så er det et problem, hvis de tror, man ikke kan få det på en erhvervsuddannelse, siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland, der er tovholder på Ditbarnsfremtid.

Hvorfor forældrene har et billede af, at studiemiljøet er bedre på gymnasierne end på erhvervsuddannelserne, har flere svært ved at give svar på i undersøgelsen. Nogle henviser til egne eller andre børns erfaringer, som i sagens natur ligger flere år tilbage, mens 17 % erkender, at de ikke har noget at basere deres forestillinger på. 35 % henviser derudover til uddannelsernes forskellige ry eller noget, de har hørt fra nogen i omgangskredsen. Samlet set tyder det på, at fordomme fylder for meget i beslutningsprocessen.

En helt ny undersøgelse, som Tænketanken DEA har lavet blandt 9. klasses elever i hele landet, viser, at de unge ligesom forældrene antager, at studiemiljøet er bedre på gymnasierne. 26 % af eleverne er enige i, at det er sjovere at gå i gymnasiet, fordi der er flere fester. Og 52 % er enige i, at et socialt miljø, som minder om gymnasierne, kan få dem til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Manglen på kvalificeret arbejdskraft er den største bremse for

øget vækst og flere arbejdspladser i Danmark. Virksomheder må sige nej til ordrer, og vi får svært ved at tiltrække internationale virksomheder, hvis vi ikke har kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal forældre og unge have øjnene op for alle de muligheder, der er i erhvervsuddannelserne. Vi ved, at når man som ung skal vælge uddannelsessted, så betyder et godt studiemiljø alt. Det er nøglen til både at tiltrække og fastholde de unge. Derfor er jeg glad for, at vi har øje for løbende at skabe et godt studiemiljø, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Ditbarnsfremtid skal i samarbejde med vejledere og andre eksperter udvikle gode råd og materiale til forældre, så de løbende får input til, hvordan de stiller gode spørgsmål, så samtaler om uddannelsesrejsen bliver mere reflekterede. Dette bliver fulgt op med direkte kommunikation til forældrene ude i de enkelte regioner, når der er regionale uddannelsesevents, Åbent Hus på erhvervsskolerne og andre arrangementer.

- Erhvervsskolerne tilbyder introforløb på grundforløbet, studieture og ekskursioner. Der er lektiecaféer, åbne værksteder eller Learning Centre, og alle skoler har en læsevejleder tilknyttet. Derudover er der mange erhvervsskoler, der ligger på en campus med et superspændende studiemiljø sammen med andre ungdomsuddannelser. Og der findes 40 forskellige skolehjem over hele landet, man kan bo på i forbindelse med, at man tager sin erhvervsuddannelse. Her får de unge noget, der minder om en forlænget efterskoletid, hvor de kan udvikle sig både fagligt og socialt. Det er altså denne alsidige, skønne verden, vi skal have forældrenes – og deres børns – øjne op for, siger Kira Gilling Hansen projektleder i Ditbarnsfremtid.

Læs mere om EUD her Læs mere om Ditbarnsfremtid her

I 2017 VAR DER 8.686 ANSØGERE TIL EUD I DANMARK 39

Få den studentereksamen, der kan opfylde dine drømme!

Du har potentialet...

- vi hjælper dig med at udvikle det!

Du bliver en del af et fantastisk studiemiljø med fokus på faglig udvikling i optimale rammer Vi introducerer dig til de mange forskellige studieretninger, så du tager det bedste valg, som passer til dig og dine interesser.

Vores engagerede lærere sørger for at udfordre og støtte dig, så du kan udvikle dine talenter.

Vi kombinerer teori og praksis i alle fag og har det sjovt samtidig med, at vi stiller krav til dig – for din egen skyld.

ÅBENT HUS Lørdag d. 17. november 2018 kl. 10:00-14:00 Lørdag d. 12. januar 2019 kl. 10:00-14:00 ORIENTERINGSAFTEN Tirsdag d. 15. januar 2019 kl. 19:00

For Rødkilde er starten på resten af dit liv.

ROEDKILDE-GYM.DK

PLASTMAGER

Pernille har fundet sin hylde

– og bedre jobmuligheder

– med en ny uddannelse DER SKULLE ET PAR ANDRE UDDANNELSER OG NOGLE ÅR PÅ ARBEJDSMARKEDET TIL, MEN NU MENER PERNILLE LADEFOGED FRA HJØRRING AT HUN HAR FUNDET SIN RETTE HYLDE. HUN ER I GANG MED PLASTMAGERUDDANNELSEN PÅ DEN JYDSKE HAANDVÆRKERSKOLE I HADSTEN OG ER VILD MED DIVERSITETEN I FAGET – OG DE GODE JOBMULIGHEDER I FREMTIDEN. Mulighederne er mange, og nogle er bange for at komme til at lukke døre. Det er grunden til, at det er så svært for mange unge (og deres forældre) at pejle sig ind på valg af den rette ungdomsuddannelse, mener 33-årige Pernille Ladefoged fra Hjørring. Hun går på plastmageruddannelsen på Den jydske Haandværkerskole (DjH) i Hadsten og føler endelig, hun har fundet sin rette hylde. Men der skulle en del tvivl og omvalg til undervejs. ”Efter folkeskolen vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle. Men jeg endte med at tage HF og valgte derefter at uddanne mig som butiksassistent og arbejdede i en radiobutik i cirka seks år. Det var egentlig okay, men jeg følte ikke rigtigt, jeg var havnet det rette sted. Og så fik jeg øje på plastmageruddannelsen,” fortæller Pernille Ladefoged. Hun husker faktisk ikke helt, hvordan hun kom på det. Men hun havde hørt om uddannelsen et sted og begyndte at læse om den på nettet.

Det vakte hendes nysgerrighed. ”Det fangede mig, at uddannelsen var så alsidig. Og at der stod, man gerne skulle være teknisk minded for at tage den.

For det har jeg altid været. Jeg så det som en mulighed for både at bruge hovedet og komme til at arbejde med noget praktisk, og så søgte jeg ind på DjH, som er det eneste sted i landet, man kan tage uddannelsen,” fortæller hun.

Vild med åbne værksteder og fællesskab Det lidt tilfældige uddannelsesvalg har heldigvis ikke skuffet. Tværtimod. Hun elsker det høje faglige niveau på DjH,

hvor 70 % af eleverne – inklusive hende selv – bor på skolen, hvor værkstederne altid er åbne. ”Det skaber noget netværk, at vi mødes på værkstederne om aftenen for at arbejde med vores opgaver og projekter.

Og fordi vi alle bor her, tror jeg, alle er indstillet på at hjælpe og støtte hinanden. Og så er der altid en lærer eller tutor, man kan hive fat i, hvis man er i tvivl om noget,” forklarer hun.

På grundforløbet på uddannelsen boede hun på skolen i 20 uger, men nu, hvor hun går på hovedforløbet, arbejder hun det meste af tiden på sin læreplads – en virksomhed, der laver lampeskærme – og så er hun tilbage på skolen i fem uger ad gangen. Det ødelægger dog på ingen måde sammenholdet, synes hun. ”Vi følges jo ad som klasse, så man er tilbage på skolen med nogen, man kender. Samtidig med at man nu også hele tiden lærer nye at kende. Jeg synes virkelig, det betyder alt, at vi i skoleperioderne både bor og læser det samme sted.

Det giver supermeget fagligt, og det giver et helt andet sammenhold. Her er alle forskellige typer, så der er ingen, der går for sig selv,” forklarer Pernille Ladefoged.

Hun oplever det heller ikke som et problem, at der kan være stor aldersforskel i en klasse, fordi nogle kommer direkte fra 9. klasse, mens andre har været ude og arbejde eller tage en anden uddannelse først. ”Jeg synes faktisk bare, vi lærer noget af hinanden, fordi vi kan have lidt forskellige tilgange til tingene. Det oplever jeg kun som positivt,” siger hun.

Problemløsning inden for alt fra robotter til forskellige materialer På uddannelsen lærer Pernille Ladefoged om alt fra robotteknologi til materialelære og får både en masse teori og et godt håndværk med sig. ”Når jeg skal forklare andre, hvad jeg laver, siger jeg som regel, at det kort sagt handler om at støbe ting i plastic. Men

41

der er jo meget mere i det. Du skal forstå, hvordan forskellige materialer arbejder sammen, og hvordan temperatur og luftfugtighed spiller ind, hvordan man sætter forme op, retter dem og finder fejl i produktionen. Der er ikke to dage, hvor formene opfører sig ens, så der er meget problemløsning i arbejdet,” forklarer hun.

Fordi der findes mange spændende virksomheder, der har en plastproduktion, hvor hun kan komme til at arbejde med plast og problemløsning, er hun ikke bekymret for fremtiden. ”I første omgang vil jeg bare gerne have et job, hvor de laver noget, jeg synes er spændende. Og så betyder det meget for mig at finde et sted, hvor man har det godt med sine kollegaer. Så er det mindre vigtigt, hvad virksomheden hedder, eller hvor den ligger,” siger hun. Hun håber, hun med sin lidt utraditionelle vej kan inspirere andre til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne.

”Jeg håber, en kampagne som Ditbarnsfremtid.dk kan være med til at vise både unge og deres forældre, hvad erhvervsuddannelserne kan, så de ikke føler sig så rådvilde, som jeg gjorde. Og så skal man huske, at det aldrig er for sent at finde sin hylde,” siger hun.

42

43

Spildesign er et håndværk!

ET NYT HÅNDVÆRKSFAG ER VED AT BIDE SIG FAST I DET DANSKE UDDANNELSESSYSTEM Markedet er i vækst og der kommer til at mangle kvalificerede arbejdskraft i de kommende år.

Faktisk mangler der allerede folk i branchen. Derfor har Frie Fagskoler sat spildesign og kodning på skoleskemaet.

Af Morten Hansen Den danske spilproduktion er i vækst, og det samme er behovet for arbejdskraft. Nye tal viser, at spilproduktion efterhånden er solidt etableret som milliardbranche i Danmark.

På trods heraf er programmering og kodning et sjældent syn på de danske skoleskemaer. Det gør Frie Fagskoler noget ved. Frie fagskoler er kostskoler for unge, som ønsker en praktisk vej til en ungdomsuddannelse. Som elev bor man på skolen og kan vælge mellem blandt andet 10. klasse og kurser, der retter sig mod de fleste erhvervsuddannelser. Og altså nu også den nye linje, der hedder Game Design. Linjen henvender sig til alle de unge, der ikke kun vil ”spille”, men som også gerne vil lære om kodning og programmering for at ”udvikle” spil. Alle elever kommer som en del af forløbet i brobygning på Game IT College, som er en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Her afprøver eleverne deres håndværksmæssige kunnen på udviklingslinjerne GameIT og Game Art, hvor man lærer om hele processen i spiludvikling.

Gamedesign er et håndværk Det er typisk e-sport, som vinder fremgang på mange af de nye uddannelsestilbud i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne. Men ifølge Daniel Skaale, lærer på Sorø Fri

44

Fagskole i Game Design, er det vigtigt også at fokusere på håndværket i at udvikle spil. Derfor er han glad for at undervise på Frie Fagskoler, hvor håndværket er i fokus, fortæller Daniel Skaale og uddyber: ”I modsætning til e-sport er game design på Frie Fagskoler en linje for alle dem, der gerne vil nørde med spiludvikling.

Her kommer vi i dybden med håndværket og eleverne kan dygtiggøre sig indenfor de forskellige IT discipliner som grafik, design og programmering. Det peger eleverne i retning af en efterfølgende karriere. ” Samtidig ser Daniel Skaale spildesign som en klar mulighed for at motivere flere drenge til at få interesse for de boglige fag i skolen: ”Game Design er en unik mulighed for at få flere unge med på vognen i dansk og matematik – og især de lidt skoletrætte eller indadvendte drenge. Der er masser af matematik i programmering og masser danskundervisning, når de fx skal skrive et storyboard til et spil”.

Gode erfaringer på Frie Fagskoler Interessen for selv at udvikle spil og ikke blot spille spil mærkes i stigende grad blandt unge drenge. Det oplever den Frie Fagskole i Sorø, som er en af de fagskoler i landet, der tilbyder undervisning i kodning, programmering og spildesign. Det nuværende hold er fyldt op, og der er rift om pladserne til næste skoleårs hold, fortæller Grethe Hovertoft, forstander på Sorø Fri Fagskole:

”Vi oplever en kæmpe interesse for linjen blandt de unge og kan tydeligt fornemme, at vi med linjen har ramt noget, der både er brug for, og som fanger de unge. Vi har i Frie Fagskoler gode erfaringer med at kombinere de boglige fag med det praktiske i værkstedet. Skolens IT lokale er det nye værksted, hvor det sker”.

Behov for kvalificeret arbejdskraft Den nye linje på frie fagskoler glæder Sofie Filt Læntver, projektchef i Interactive Denmark: ”Behovet for kvalificeret arbejdskraft indenfor spiludvikling som programmør, webdesigner, multimedie eller lignende er stigende indenfor branchen, da industrien i Danmark generelt er i vækst”.

Også Jan Neiiendam, vicedirektør i spiludviklernes brancheforening, Producentforeningen ser et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft og hilser det nye initiativ velkommen: “Danmark skal være en digital vindernation, ved at få ny teknologi og nye digitale forretningsformer omsat til vækst og arbejdspladser. Men det kræver bl.a., at uddannelserne for de unge begynder at tage ansvar for at sikre kvalificeret arbejdskraft til spiludviklingsbranchen. Derfor kan jeg naturligvis kun støtte op om samarbejdet mellem GameIT College og Frie Fagskoler.

Det er sådan nogle tiltag, der er behov for. Og jeg håber, at Frie Fagskoler kan være med til at vise vejen for andre skoleformer”.

Landsdækkende branchesamarbejde Til næste år tilbydes linjen på 8 ud af i alt 12 frie fagskoler i Danmark: Sorø, Vordingborg, Struer, Odense, Skårup, Hadsten, Halvor og Grindsted.

Game Design er blot en blandt andre linjer, hvor Frie Fagskoler i et ambitiøst branchesamarbejde bygger bro mellem skole, de unge og erhvervslivet. Bl.a. udbyder de frie fagskoler tilsammen også landsdækkende tiltag indenfor Teknik og Håndværk, Job med mennesker og Turisme, Oplevelser og Gastronomi. Fælles for alle linjer er sigtet om at udløse de unges praktiske potentialer i et erhvervsrettet perspektiv og samtidig være med til at løse forskellige branchers udfordringer med mangel på arbejdskraft via synliggørelse af bestemte fagområder som karrierevej.

Bliv toptunet til HTX, HHX, EUX, STX & HF på VGE

Efterskolernes Dag Søndag d. 30. september 2018 kl. 13 - 17

VGE er en kreativ boglig efterskole, hvor du både kan blive klar til de gymnasiale uddannelser, og samtidigt fordybe dig i kreative fag.

Kom til Efterskolernes Dag eller ring på 75 22 11 93 og book et besøg.

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Vælg op til 3 linjefag: MakerSpace - Tech & IT Musik Kunst Musical & teater Forfatter Gellerup Skolevej 10 6800 Varde Tlf. 75 22 11 93

NYT

Byg dit eget skema Over 30 valgfag 2 årlige rejser Årlig musical Gode faciliteter NYT GamerSpace BLIV KLOGERE PÅ VGE.DK

facebook.com/vgefterskole

45

KARRIERE I ET BYGGE­ CENTER? HANDEL? SALG? LOGISTIK? LEDELSE? DU HAR ALLE MULIGHEDER I ET BYGGECENTER. TAG DET FØRSTE SKRIDT NU PÅ KARRIERESTIGEN.DK

46

Højere Handelseksamen – HHX HHX-uddannelsen er en erhvervsrettet gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og almendannende. Den giver adgang til at søge ind på en videregående uddannelse.

Ud over almene fag får du på HHX fag inden for afsætning, virksomheds- og samfundsøkonomi kombineret med fremmedsprog.

HHX-uddannelsen foregår ved handelsgymnasier fordelt over hele landet.

Om uddannelsen HHX-uddannelsen har en erhvervsrettet profil inden for de merkantile fag. Den er opdelt i et grundforløb, der varer 3mdr., og et studieretningsforløb, der varer 2 1/2 år.

På studieretningsforløbet har du med dit valg af studieretningsfag og valgfag en vis indflydelse på, hvordan din uddannelse bliver.

Det er dog den enkelte skole, der beslutter, hvilke studieretninger de vil udbyde.

Man kan ikke længere angive ønske om studieretning ved indmeldelse - man vælger studieretning ved grundforløbets afslutning. Valget finder sted på skolen hvor du går.

Du har ingen garanti for at få dit ønske opfyldt, da oprettelsen af studieretninger afhænger af, hvor mange elever der søger dem.

Specialpædagogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialundervisning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på dit uddannelsessted.

Eksamen Den samlede eksamen på HHX består af mindst 8 skriftlige og mundtlige prøver og et studieområdeprojekt. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag.

Adgangskrav til HHX: I 8. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i deres afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til enten hhx, htx eller stx.

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en helhedsvurdering, der også omfatter elevens personlige og sociale forudsætninger.

I 9. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer for fortsat at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Til afgangseksamen skal elever bestå og bekræfte deres faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen i de lovbundne prøver for at kunne komme direkte på enten hhx, htx eller stx.

På uddannelsen har du obligatoriske fag og valgfag (1-4fag) – se mere på handelsgymnasiernes hjemmesider. Fagenefindes på op til tre niveauer: A, B og C, hvor A er det højeste.

På HHX skal mindst fire af fagene være på A-niveau, Der er ikke længere krav til antallet af b og c-fag. En samlet HHX består generelt af mellem 12 og 15 fag.

Alternativer for de få, der ikke bekræfter deres niveau ved afgangseksamen:

Undervisningsform

•

Du vil møde mange forskellige undervisnings- og arbejdsformer i løbet af uddannelsen, blandt andet klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og opgaveskrivning.

Der er mødepligt til undervisningen.

•

Hvis en elev ikke opnår gennemsnit på 5 i sine stanpunktskarakterer i 8. klasse, men eleven formår at løfte sig i 9. klasse til at opfylde kravet, er det stadig muligt at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse.

Hvis en elev ikke er uddannelsesparat og heller ikke får over 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, kan eleven forsøge at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse gennem en faglig optagelsesprøve og samtale (kilde: ug.dk)

Den enkelte skole kan arrangere temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyde studiekredse og lektiecafé. Den kan også give mulighed for praktikophold, eller at du tager dele af undervisningen ved en udenlandsk uddannelsesinstitution. Desuden skal uddannelsesstedet tilbyde rådgivning og vejledning under din uddannelse.

I 2017 VAR DER 9.631 ANSØGERE TIL HHX I DANMARK 47

Fem seje tøser er Danmarksmestre i entreprenørskab. De er alle fra Grindsted. CLEANCOVER består af Kristina Horsager, Mia Svejgaard Jørgensen, Michelle Elise Christensen, Signe Højgaard Schäfer Johansen og Line Kristine Nielsen, som alle lige er blevet studenter fra Erhvervsgymnasiet Grindsted.

HHX, innovation, Danmarksmestre og EM i Beograd

CLEANCOVER and Girl Power

”VI ER ET GODT TEAM. VI ARBEJDER GODT SAMMEN, OG VI VIL DET HER! VI VED DET ER ET PROBLEM OG VI VED, AT VI HAR LØSNINGEN PÅ DET!”. SÅ KLART OG KORT VAR BUDSKABET FRA DE FEM PIGER, DA DE VANDT DM I ENTREPRENØRSKAB I APRIL 2018. EN UNGDOMSUDDANNELSE KAN FØRE TIL MANGE SPÆNDENDE OPLEVELSER. FOR FEM UNGE KVINDER BLEV TUREN OVER GRINDSTED ERHVERVSGYMNASIUM TIL ET FANTASTISK EVENTYR. Af Morten Hansen ”Vi er de fem bedste ud af 4000 tusinde… os fra lille Grindsted,” griner pigerne. Tre års HHX på Grindsted Erhvervsgymnasium har kastet de fem innovative piger ud i et eventyr, som måske er ved at give dem en fantastisk fremtid. I hvert fald får de afprøvet sider af sig selv, som kun få for lov til, i så ung en alder.

Det hele begyndte med en god idé! CLEANCOVER – et telefoncover der fjerne bakterierne selv. I løbet af 24 timer forsvinder 90% af bakterierne på dit telefoncover. Faktisk er mobiltelefonen et af de steder, hvor der findes flest bakterier i vores dagligdag. ”Ideen kom til os, da vi gik i 2. g. Vi havde et fag, hvor vi skulle finde på ideer. Først lavede vi en brugerundersøgelse og løbende gik vi igennem alle de sædvanlige steps i udviklingen af et nyt produkt. Som en del af undervisningen,” forklarer Signe.

Og pludselig havde gruppen den perfekte idé og kunne deltage i konkurrencen: Danmarksmesterskabet i Entre-

48

prenørskab, som er kulminationen på undervisningsforløbet Company Programme, hvor elevteams fra hele landet lærer at omsætte ideer i praksis. Grindsted Erhvervsgymnasium bakkede dem op, men pigerne kom selv med det vigtigste: ”Vi var meget seriøse i vores attitude. Lige fra den første konkurrence på Rybners i Esbjerg havde vi ens trøjer med logo på…. Det kunne folk huske, da vi gik videre, så vi fortsatte den seriøse stil, hele vejen igennem til finalen, ” siger Michelle.

Som tiden gik skulle der bruges rigtig meget tid på projektet. Også skoletid: ”Lidt ærgerligt, at vi går glip af så meget undervisning, men på den anden side, så er det her reel erfaring – det er ikke en case eller noget vi skal forestille os.

Det er virkelighed… ” forklarer Mia. ”Vi bruger de forskellige fag, for eksempel har vi brugt en del engelsk, når vi skulle henvende os til samarbejdspart-

nere og vi har brugt de andre fag, når vi skulle lave beregninger eller lignende, ” siger Kristina og fortsætter: ”Vi har prøvet det i praksis. Det er den praktiske erfaring – det er det en HHX kan i forhold til fx en STX – det er den praktiske erfaring. ” Men opskriften på succes er simpel, udover den gode idé, så ”handler meget om at være engageret, ” siger Signe.

Nye udfordringer // sabbatår // Danmarks mestre – og videre til europamesterskabet,,, Succesen gør, at de fem piger tager et sabbat år, hvor CLEANCOVER skal omsættes til virkelighed. ”Vi har fået tilknyttet en mentor, så vi har støtte fremover. ” Og ved siden af projektet arbejder de fem piger steder som en cafe, Netto, Legoland (vi er jo i Grindsted) og et bosted for handicappede. Men det er kun for at få mulighed for at bruge

så meget tid som muligt på CLEANCOVER. Alle fem er bevidste om, at det er nu de skal rykke. Chancen er der, og under alle omstændigheder vil de lære meget i det kommende sabbat år.

Sommerferien blev brugt i Beograd, hvor CLEANCOVER brugte ferien på at deltage i EM i entreprenørskab. De vandt ikke, men ”det blev ikke til nogen af de store priser, og udover 1., 2. og 3. pladsen, bliver placeringerne ikke offentliggjort, så vi har egentligt ingen idé om hvordan det er gået, udover at vi fik meget ros,” fortæller pigerne. Men de fik en lederpris med hjem: Sammen med ni andre vandt Kristina en af Alumni Leadership Award’sene. Selvom den bliver udgivet som en personlig award, så er det et kæmpe cadeau til det samlede team.

For ingen af de ting der blev sagt til interviewet, ville kunne være blevet sagt, hvis det ikke havde været for den fælles indsats og det gode teamwork i gruppen.

UDFORDR LIVET viby-efterskole.dk

Drømmer du om at stå på en scene?

Vil du være musiker, danser, skuespiller eller event manager?

På Viby Efterskole kan du afprøve dine drømme, få venner for livet og udfordre dig selv.

49

DER ER SMÆK PÅ, når fremtidens ledere bliver uddannet i Coops butikker

I SUPERBRUGSEN I ROSKILDE MØDER FREMTIDSPARAT TO AF FREMTIDENS LEDERE: CILIE OG PATRICK DER BEGGE ER 21 ÅR OG LEDERTRAINEES I COOP. BEGEJSTRINGEN STRÅLER FRA DEM BEGGE, NÅR DE FORTÆLLER OM DERES UDDANNELSE, DE BEVÆGER SIG HURTIGT OG ENGAGERET RUNDT FOR AT VISE, HVAD DET HANDLER OM. Af Morten Hansen Vi går mod et mødelokale for personalet, Cilie Hein Frederiksen viser vej ud igennem baglokalet og lageret, hvor tusindvis af varer venter på at blive sat op i butikken. Det er egentlig ikke hendes butik ”Jeg er elev i en anden butik, men jeg arbejdede her som ungarbejder, så jeg kender den godt, ” griner Cilie og åbner døren ind til mødelokalet, hvor Patrick Petersen lige er optaget på telefonen – det lyder som men medarbejder fra en afdeling i butikken der spørger til et eller andet. Et kort, præcist og venligt svar i

telefonen og Patrick er klar til interviewet også: Goddag, goddag… En flaske vand…. Telefonen ringer. Korte, præcise beskeder. Så kan vi fortsætte: ”Vi er i gang med en uddannelse til at blive ledere inden for COOP, ” begynder Cilie. ”Ja, der er vægt på den administrative del, ” fortsætter Patrick… så ringer telefonen igen. Cilie tager over: ”Det er hverdag det her, ” siger hun og nikker mod telefonen. ”Jeg bare heldig, at min ikke virker her, der er for langt til Tune.”

Ribe Katedralskole Puggårdsgade 22 · Ribe · Tlf. 75 42 02 66

STX, HF, HHX, EUX, EUD – BLIV STUDENT FRA RIBE KATEDRALSKOLE – ET GODT STED AT LÆRE!

www.ribekatedralskole.dk

50

Hvor ender man henne?

Cilie ville egentlig være sygeplejerske, men arbejdet i forretningen var meget spændende. Hun arbejdede i SuperBrugsen i Tune, mens hun tog sin STX: ”Jeg var så glad for det.

På et tidspunkt tænkte jeg, måske skulle det være det, siger Cilie. Kom til at arbejde i Superbrugsen efter gymnasiet. Havde altid tænkt, at jeg skulle være sygeplejerske. Men fandt ud af, at hvis man er glad for at gå på arbejde, så skal man måske

bare gøre det. Så snakkede jeg med min chef om denne her leder trainee uddannelse, og så var det det, det blev. Mit mål er at blive uddeler – jeg skal ud og have min egen butik.”

Patrick og Cilie er i gang med COOPs ledertrainee uddannelse, der tager to år – med fuldtids arbejde 37 timer om ugen, undervejs 8 ugers skolegang, hvoraf en af ugerne er en studietur til Berlin… fordelt med en uge ad gangen hen over de to år. Så er man både faglært salgsassistent og har

Er en fremtid indenfor landbrug noget for dig?

-

Så skal du på Dalum Landbrugsskole - Danmarks største og mest centrale landbrugsskole.

Afd. Korinth er: • Højt fagligt niveau • Undervisning i øjenhøjde • Ungt studiemiljø • Få venner for livet

- Vi tilbyder også EUX Landmand, hvor du får både erhvervsuddannelse og studentereksamen i én uddannelse.

Læs mere på www.dalumlandbrugsskole.dk

Telefon 66 13 21 30 . dalumlandbrugsskole.dk Afd. Dalum . Landbrugsvej 65 . 5260 Odense S . Afd. Korinth . Spanget 7 . 5600 Fåborg

51

gennemgået to lederkurser på akademiniveau. Og man får løn undervejs: ”Der er ikke noget, der hedder SU. Vi får elevløn og det er COOP der betaler, så det har ingen betydning for uddannelsesloftet, ” forklarer Patrick, inden telefonen ringer igen. Denne gang er han nødt til at gå et øjeblik. Cilie fortsætter: ”Min tidligere chef endte med at være uddeler som 27-årig, så det kan gå stærkt. Mit mål er at få min egen butik. Det er vigtigt at man ikke undervurdere uddannelsen. Glem alle de der fordomme…. Dem er der mange af, ” siger Cilie netop som Patrick kommer tilbage. ”Vi taler om fordomme, ” sukker hun. Patrick nikker, lidt opgivende.

Trætte af myterne Både Cilie og Patrick oplever mange negative myter om deres valg af uddannelse. ”Det her rangerer nok som noget af det laveste, ” siger Patrick. Cilie tilføjer: ”Nogle tror, at det kun handler om at fylde vare op, men det er jo den mindste del, og det kan alle finde ud af. En anden myte er, at man sidder ved kassen hele tiden. ” Interviewet foregår en torsdag og ingen af de to har haft tid ved kassen i denne uge. Hvor meget tid bruger I på at sidde ved kassen? ”Jeg har måske en afløsning til frokost en gang imellem, ” siger Cilie, Patrick bryder ind ”eller hvis der er kø kan man komme til det i ti minutter, men på en uge – under en time. ” Vi hjælper hinanden, når der kommer varer, så det går meget hurtigt, ” siger Cilie og fortsætter med det positive: ”Der er vildt meget salgsplanlægning, for hvis du lader en butik stå stille i en måned, så bliver folk vildt trætte af den.

Så du er hele tiden nødt til at være på forkant…. Altså hvad skal vi så lave i næste uge. Faktisk hver uge prøver man at gøre noget nyt. Det er – altså nu er det grill sæson, men folk

vil gerne spise noget forskelligt fra uge til uge, forklarer Cilie og fortsætter: ”Og så har man en grønt-afdeling, der også skal spille, det er vigtigt, at man får lavet om i den engang imellem. Og at man får rykket på grøntsagerne, så folk kan se, at der sker noget, for man bliver træt af at kigge på det samme.

Der er vildt smæk på ”Det er jo ikke kontor arbejde, det er det slet ikke. Altså jeg går 12 km hver dag, nærmest uden at jeg opdager det. Der er fart over feltet, ” smiler Cilie. Dagligdagen er travl og omskiftelig: ”Jeg tror, der er mange, som undervurderer, hvad det kræver at drive en butik. Der er meget, der skal være styr på, hvis en butik skal køre. Vi skal jo være foran med hvilke varer, der er populærere eller hvad man har lyst til at spise, ” forklarer Cilie. ”Men jeg skal jo få butikken til at spille hver dag. Så samtidig med at man har sine egne afdelinger, så skal man have en finger på hvert øje for, hvad der ellers foregår i butikken. Den skal spille. Der er mange ting man skal have overblik over og det kan være svært, men man bliver god til det! ” ”Det er jo ikke bare at sidde ved kassen – jeg havde jo mange veninder der troede, der var en veninde der sagde, da jeg fortalte, at nu er det det jeg gik med – er det virkelig det du vil fortælle til dine børn? Fordi de tror, at man skal sidde ved kassen resten af sit liv, men de er så meget andet. Og vilde muligheder for at udvikle sig her. ” Patrick nikker og supplerer: ”Man lærere her, at man skal være foran med at få tingene gjort. Det er lige som derhjemme, hvis man bare lader opvasken stå, så hober det sig op… eller tøjvasken… så bliver den stor og uoverskuelig. Så det gælder om at følge med… ” siger Patrick.

Cilie: ”En gang imellem så får man jo også nogle utilfredse kunder. Så man skal være gearet til at håndtere situationer, hvor folk er meget utilfredse. Man kan ikke bare sige store idiot. Patrick arbejder lidt mere med det administrative – han er i en større butik. Jeg forsøger at have fokus på det der med ledelse. Hvordan bliver jeg en god leder! Hvordan kommer jeg ind og tager ansvar og tager ejerskab for det jeg laver. ”

”Mine veninder havde lige som været lidt skeptiske og sagt nogle lidt mærkelige ting, den gang jeg startede, men de misunder mig i hvert fald nu. De kan godt se, at der er smæk på, at det er mega fedt og de kan se, at jeg er glad! ” siger Cilie Hein Frederiksen.

52

Man skal være kreativ I løbet af de to år skal ledertraineesne igennem otte skoleforløb af en uges varighed: ”Det er en sindssyg fed grunduddannelse, ” siger Cilie. ”Ja, og der er mange der tænker, når man siger man arbejder i butik, at det er en af de laveste ting man kan lave… Men vi bruger jo de samme systemer som i andre store virksomheder, og det er jo det vi lærer her, ” siger Patrick og forklarer om de forskellige administrative systemer. ”Skolen er vildt god. Jeg synes det er fedt at være på skole vi er der en uge adgangen. Du arbejder med noget der er relevant. Det er virkelig vildt og intens vi arbejder på skolen. Giver et boost og et sammenhold.

Man bliver udfordret personligt samtidig… ” Cilie nikker: ”Meget fremlæggelse og sådan noget… man får en god baggrund… som man kan bruge videre. Det er vigtigt at vi inspirerer kunderne Man skal være kreativ for at tage denne her uddannelse – det bliver jeg nødt til at sige. Man skal virkelig være kreativ, ” understreger Cilie.

DEN AF LÆ NG

EN

ER

HVAD KAN DU FÅ UD AF ET EFTERSKOLEOPHOLD?

RI

V

”Egentlig så var det fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville, men så fortæller en, der tidligere var trainee her om uddannelsen og hvad det var, så var det pludselig meget spændende. Jeg ønsker selv at gå lidt videre. Det er ikke sikkert at jeg vil have min egen butik, men måske på COOPs hovedkontor, ” siger Patrick Petersen.

Vi tilbyder bl.a.

- 8., 9. og 10. klassetrin Kom og se, - international 10. klasse hvorfor Rejsby er en efterskole, som adskiller sig fra alle andre.

- mere end 30 valgfag - mindst 3 rejser - prøver fra Cambridge International, Goethe-Institut og Institut français

Samfundsfag

Rejser og kulturmøder

Sprog

Samfundsfag

Høj faglighed Fritid og

frihed

Rejsby Europæiske Efterskole Kogsvej 3, Rejsby DK-6780 Skærbæk Tlf. 74 75 36 22 kontor@rejsby-efterskole.dk

www.rejsby-efterskole.dk

53

Højere Forberedelseseksamen – HF Den 2-årige HF-uddannelse er en almen gymnasial uddannelse, der giver både faglig indsigt og studiekompetence. Du kan efterfølgende søge optagelse på en videregående uddannelse. HF-uddannelsen foregår ved gymnasier og HF-kurser landet over samt på voksenuddannelsescentre (VUC).

Undervisningsform På HF tilrettelægges undervisningen med vægt på såvel det teoretiske stof som det anvendelsesorienterede. Dvs. klasseundervisning, gruppearbejde, opgaveskrivning og praktik-/ projektperioder. Praktik-/projektforløbene er sammen med din fagpakke med til at forberede dig til videregående uddannelse efter HF. I uddannelsens sidste halve år skal du aflevere en individuelt udarbejdet større skriftlig opgave.

Der er mødepligt til undervisningen.

Om uddannelsen Højere forberedelseseksamen (HF) er en almendannende og studieforberedende uddannelse, der varer 2 år. I løbet af uddannelsen bliver du bedre til at lære og får et solidt fundament for at søge ind på videregående uddannelser.

HF-uddannelsen er sammensat af obligatoriske fag, to obligatoriske faggrupper, en fagpakke og valgfag. Fagene følger de gymnasiale niveauer A, B og C, hvor A er det højeste.

Gennem valget af fagpakke og valgfag har du selv indflydelse på uddannelsens indhold.

Hvis du sigter mod en lang videregående uddannelse (universitet mm.), skal du have en udvidet fagpakke (evt. som et ekstra halvt år).

Vær opmærksom på at de forskellige HF-kurser har forskellige fagpakker.

DER TILBYDES HF-KURSER

Den enkelte skole kan arrangere temadage, ekskursioner, fællesarrangementer og studieture samt give mulighed for praktikophold.

I 2017 VAR DER 3.824 ANSØGERE TIL HF

OVER HELE LANDET, SE UDDANNELSESPORTALEN UG.DK

Grupp en af unge med særlige behov omfat ter unge, for at genne mføre der ikke har mulig en ordin ær ungdo hed msud danne lse. krav på en 3-årig Disse unge har særlig t tilrett elagt et retsungdo msud danne lse – forko rtet STU. STU er hjørn esten en i uddan nelse n af unge med særlig ger derfo r udgan e behov . Bogen gspun kt i STU og tagenne mgår uddan herun der visita nelse n fra alle vinkle tion til STU, den indivi duell e uddan r, beslu tning, juster nelse splan , indsti ing, koord inerin lling, g af uddan nelse nings timet allet og botilb ud, unde på STU, afbrydelse rvisog genop tagels nelse n og komp e af ungdo msud etencepapi ret. danBogen har et omfat danne lsesst eder tende regist er over for STU i hele lande udt.

for unge med særlige behov

10

Spørg småle t om egen bolig bliver aktue lt for mang med STU-forløb e unge i forbin et. Bogen genne delse mgår de forske regist er over botilb llige bofor mer ud i hele lande og har et t, især i tilkny tning til STU. Efter afslut tet STU skal den unge vider uddan nelse, andre e ud i fremt iden, i beskæftigel se. nogle i fortsa t Bogen genne mgår mer for beskæ ftigel sesm uligh de forske llige foreder for unge og omtal er virkso med funkt ionsn mhed er, der har edsæ ttelse r særlig t fokus på vej ind på arbej denn e grupp e dsma rkede t. unges

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlig e behov den unge og foræl ” er grund bogen drene, når perio for den fra grund skole vet skal lægge s n og ind i vokse til rette. nli-

0-0-5

Forla get KSI

ÅRGANG ”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978-87 -99844

– BOG bogen ENfor FOR ung UNG e E MED SÆRLIGE BEHOV med særlige beh ov

Fra grundskolen

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

til voksenlivet

2019

særlige behov

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlige behov heder ne for uddan ” handl er om mulig nelse og beskæ ftigel se for den funkt ionsn edsæ store grupp e unge ttelse r, der ikke med har helt den samm for ungdo msud e vifte af mulig danne lser som heder de fleste har.

Det er mege t vansk elige valg om uddan skæft igelse, der nelse, bolig og skal træffe s af senere også beden unge, som ældre ne. Og der regel samm en er en jungl e af med forbeste mmel ser rundt i. og regle r, man skal finde

Ud i frem tiden -bog en for unge med særl ige beho v 2019

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge med

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

54

BOGEN KAN BESTILLES PÅ VORES hjemmesideua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.

Desuden tilbyder uddannelsesstedet rådgivning og vejledning under din uddannelse. Din teamleder er din nærmeste vejleder ligesom du har en studievejleder, som følger og rådgiver dig gennem dit uddannelsesforløb.

Specialpædagogisk bistand: Har du et handicap og har behov for specialundervisning eller anden bistand, kan du få det tilbudt på skolen.

Eksamen Den samlede eksamen på HF består af flere skriftlige og mundtlige prøver samt den større skriftlige opgave. Efter bestået eksamen får du et samlet eksamensbevis. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit ved fx at indregne karakterer fra enkeltfag.

Enkeltfag Fagene fra HF kan også tages som enkeltfag. Med enkeltfag kan du også sammensætte en hel HF-eksamen i et tempo, der passer til dig.

Særlige forhold HF-søfart udbydes i Frederikshavn og Svendborg/Marstal, og i Fredericia kan du kombinere med en maskinmesteruddannelse. Læs mere om HF-søfart.

3-årigt HF-kursus Er man eliteidrætsudøver og godkendt af Team Danmark, optaget på musikalsk grundkursus, tager sin HF i forbindelse med en søfartsuddannelse eller ønsker at kombinere HF med en visuel grunduddannelse, er der mulighed for at følge et særligt 3-årigt HF-forløb, der fagligt opfylder de samme krav som almen HF. Det er kun enkelte skoler, der tilbyder denne kombination. Se mere på • musikalskgrundkursus.dk • teamdanmark.dk • visuelhf.dk • HF søfart: worldcareers.dk

Desuden er det muligt at læse: HF Steiner HF med ASF: Flere hf-kurser udbyder særlige uddannelsesforløb for unge med autisme eller Aspergers syndrom, hvor undervisningen er tilrettelagt under hensyn til deres særlige behov. Uddannelsesstederne er: Herning HF og VUC, Aalborg Katedralskole, Aabenraa Statsskole samt VUC Aarhus.

HF for ordblinde: Tilsvarende udbyder flere skoler særligt tilrettelagte forløb for ordblinde. Disse forløb kan eksempelvis bestå af særskilt undervisning i dansk og engelsk.

Se skolernes egne hjemmesider.

55

Valdemar er 21 år og går på kokkeuddannelse på hotel og restaurantskolen i Valby, han er HTX-student. Valdemar Rømer tager desuden ud på folkeskoler og fortæller elever fra 7-10. klasse om hans vej og valg af uddannelse, da han også er rollemodel for Erhvervsskolernes ElevOrganisation.

Valdemar ville være læge - nu drømmer han om at åbne egen restaurant

VALDEMAR RØMER VAR SIKKER PÅ, AT HANS STUDENTEREKSAMEN SKULLE FØRE HAM MOD LÆGESTUDIET, MEN ET ÅR I LÆRE SOM KOK ÆNDREDE HANS PLANER. NU ER DRØMMEN AT ÅBNE EGEN RESTAURANT MED MOLEKYLÆRGASTRONOMI Det skulle bare have været et sabbatår efter gymnasiet, og så skulle Valdemar Rømer på universitetet og læse medicin.

Men i stedet for bare at få et arbejde og tjene nogle penge, ville han gerne beskæftige sig med noget, der optog ham.

“Jeg er meget interesseret i mad, så jeg tænkte, at hvis jeg kunne kombinere at tjene penge med at lære at lave mad, så ville det være et perfekt sabbatår,” siger Valdemar Rømer.

Han startede derfor i ny mesterlærer - en ordning, hvor du springer første skoleperiode over og går direkte i lære - på en restaurant i København. Her lærte han de grundlæggende teknikker og fik en bred indføring i faget. Men som tiden gik, gik det op for Valdemar, at han ikke bare havde fundet et arbejde, der skulle give ham et indholdsrigt sabbatår,

56

men faktisk var gået ind på en vej, der kunne imødekomme hans drømme og ambitionsniveau.

For Valdemar tør godt drømme stort. Han kunne godt tænke sig en dag at deltage i Bocuse d’Or - det uofficielle verdensmesterskab for kokke. Og så har han en ambition om at åbne egen restaurant.

“Jeg vil gerne have min egen restaurant, hvor jeg kan give gæsterne en særlig oplevelse med mad af lokale råvare tilsat molekylærgastronomi, jeg synes, det er en sjovt at bringe kemi ind i køkkenet og bruge noget af det, som jeg kan fra min HTX-uddannelse.”

Det gjorde han Blandt andet, da han på anden skoleperiode fik til opgave at lave en snack med øl. Her satte Valdemar

sin viden fra kemitimerne i spil, da han via en kemisk proces - kaldet sferifikation - omdannede reduceret porter og ølglace til små kaviarlignende kugler, som han serverede med maltølsyltede æbler, hakkede skalotte, æblemynte, røget creme fraiche 48% og løgkarseblomster.

“Jeg havde en drøm om at blive neurokirurg, fordi jeg er meget fascineret af hjernen, og gerne ville have et arbejde, hvor jeg både blev udfordret mentalt, men hvor det også kunne komme pres på så jeg kan mærke adrenalinen, men jeg må sige, at jeg får opfyldt de ønsker i min nuværende uddannelse,” siger han.

Præcision og højt tempo Godt nok er det ikke hjerner, den nu 21-årige kokkeelev skærer i, men suset oplever han aften efter aften, når der sidder en restaurant fuld af sultne gæster, der forventer en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige.

“Det bedste er at anrette en tallerken, så jeg kan se, at det bare ser lækkert ud, og hvis tjeneren kommer tilbage og siger, at det var det bedste gæsten nogensinde har smagt, så bliver det ikke bedre.”

Så hvor Valdemar det første år af sin uddannelse stadig overvejede at skifte kokkekniven ud med en skalpel, er han nu ikke i tvivl om, at det er kokkevejen, der er den helt rigtige for ham.

“Mit liv er selvfølgelig lidt anderledes end det klassiske studieliv.

Det er fast arbejde, hvor jeg er en del af et team, der er afhængig

af, at jeg kommer til tiden og er engageret. Men vi har det også rigtig sjovt kollegerne imellem, og her er ligeså meget fest og hygge, når sidste ret er sendt over disken om aftenen,” siger han.

Anerkendelse fra kammeraterne Når der er fest med de gamle gymnasievenner er det også Valdemar, der står for menuen. Det giver både respekt og anerkendelse og faktisk har en af vennernes far allerede givet tilsagn om, at han gerne vil hjælpe til økonomisk, den dag Valdemar er klar til at åbne sin egen restaurant.

Så selvom han også blev mødt med skepsis, da han valgte universitetsvejen fra, fornemmer han, at synet på erhvervsuddannelserne er ved at ændre sig.

“Jeg tror, at der er ved at ske et holdningsskifte i forhold til at gå på en erhvervsuddannelse. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg bliver mødt med meget respekt omkring mit valg, og jeg synes, det valg giver mig mulighed for at indfri mine faglige ambitioner,” siger Valdemar, der selv kommer fra en akademisk baggrund med en mor, der er læge.

Erhvervsuddannelserne har mange muligheder, også for unge, der har taget en studentereksamen. På flere erhvervsskoler landet over tilbyder de skræddersyede EUD-student-forløb, hvor du, hvis du ligesom Valdemar har taget studentereksamen, kan få merit og forkorte vejen til en uddannelse. Nogle uddannelser tilbydes også som onlineuddannelser. Læs mere om EUD-student på ligeud.nu

KOM TIL

HHX

VI TAGER DINE AMBITIONER SERIØST

informationsmøde den 17. januar 2019

En studentereksamen fra Handelsgymnasiet er din direkte vej til en videregående uddannelse. Du får nye spændende fag, og du kan vælge mellem topaktuelle studieretninger inden for fx markedsføring, økonomi, iværksætteri og sprog.

Se mere på rhs.dk

57

Både Emilie og Sarah har udviklet sig meget af at være på efterskole. Her er de med efterskolen i Zimbabwe. Begge valgte de den internationale projektklasse, der hedder SIP og står for Skals Internationale Projektklasse. ”Inden vi tog afsted ville vi have noget med derned til børnene. Alle de ting vi havde med, er noget folk havde doneret, så det var et projekt i sig selv. Lego.

Blyanter og papir. Bolde og genbrugsbind.”

EFTERSKOLE

Et efterskoleophold modner: ”Jeg har fundet mig selv” EGENTLIG VAR DE BEGGE TO KLAR TIL GYMNASIET – DE HAVDE KARAKTERERNE OG VAR FAGLIGT KLART TIL STX. MEN DE SKULLE OGSÅ LIGE HAVE SIG SELV MED… DE HAVDE BEGGE BRUG FOR LIDT PERSONLIG UDVIKLING, OG DET FANDT DE PÅ SKALS EFTERSKOLE. FREMTIDSPARAT HAR TALT MED SARAH OG EMILIE, DER BEGGE TOG ET ÅR PÅ EFTERSKOLE FOR AT BLIVE HELT KLAR TIL UNGDOMSUDDANNELSEN. Af Morten Hansen ”Jeg er bare mega klar på gymnasiet nu.” Kort og præcist.

For Sarah Bjøenelund Rømer var en lille smule skoletræt efter 9. klasse. Hun vidste, at hun ville i gymnasiet. ”Jeg var fagligt parat til STX, men jeg havde brug for noget mere personligt.” Og den personlige udvikling fandt Sarah på Skals Efterskole. På efterskolen kommer Sarah i klasse med

”Vælg efterskole, hvis du har brug for et sidste skridt til at føle dig klar. Man skal ikke nå noget. Man har ikke travlt, det gælder om at være klar til at gå videre inden man gør det… ” siger Emilie…

58

Emilie Nybæk Christensen. Hun er fra Aalborg-egnen: ”Jeg manglede det sidste skridt for at blive klar til gymnasiet – mentalt. Jeg havde karakterne med mig,” siger Emilie og fortsætter: ”Jeg er blevet meget mere åben af at være på efterskole. Før var jeg meget mere stille og indelukkede, ikke alt for tilpas når der var mange mennesker omkring mig. Nu har jeg fået meget nemmere ved at møde nye mennesker,” forklarer Emilie, som også er i gang med sin STX.

Faglig fokusering For både Emilie og Sarah var det den personlige udvikling, der var i fokus. Men det betyder ikke, at de rent fagligt ikke udviklede sig. ”Fagligt gav efterskolen lige det sidste touch på ens færdigheder,” siger Emilie. Sarah uddyber: ”Mit engelske er helt utroligt godt nu. Det kan jeg virkelig mærke,

nu hvor jeg er i gymnasiet,” siger Sarah og fortsætter ”men det er altså stadig på det personlige plan, hvor jeg har oplevet en kæmpe udvikling”. Jeg valgte efterskolen fordi jeg havde brug for en ekstra udfordring inden jeg startede i gymnasiet. Lidt skoletræt efter 9. klasse og havde brug for en pause inden gymnasiet”.

Emilie og Sarah gik i SIP Class og ”det har udviklet mig utroligt meget på det personlige plan,” siger Sarah. SIP Class er en international projekt linje, hvor eleverne for eksempel kun taler engelsk. Efterskole-opholdet bød også på en række store oplevelser for Sarah og Emilie: ”Vi var 14 dage i Zimbabwe med et projekt, hvor vi havde samlet forskellige nye ting ind, som børn i Zimbabwe ville kunne få noget ud af,” fortæller Emilie. Sarah supplerer: ”Vi havde samlet bolde fra Select, lego, og så videre.” ”Ekstremt mange gode venner. Tætte venner. Lidt mere gå på mod. Det har bare været et mega fedt år. Jeg føler at vi har fået meget mere end mine forældre har betalt for. Det fællesskab man har med sine efterskolekammerater – det er bare helt unikt. Jeg er bare mega klar på gymnasiet. nu,” siger Sarah.”

”Man skal ikke lytte til andre, men prøve at tage ud og mærke stemningen selv. Først ville jeg ikke, men da jeg kom på besøg på efterskolen, så fik jeg totalt meget lyst til at være der…. Så mærk efter dig selv… lyt til dig selv...” råder Emilie Nybæk Christensen.

ÅBEN DØREN TIL VERDEN

Åbent hus d. 8. december kl. 10

Få en plads på

GLOBAL EDUCATION 10. klasse Global Education lærer dig om kulturmøder både fagligt og i praksis, og du får mulighed for både at rejse ud og for at være vært for besøgende udefra.

• • • •

Kulturmøder og -forståelse Undervisning primært på engelsk Studietur og udveksling Personlig udvikling, mod og samarbejde/teambuilding • Introduktion til det STX og til den internationale IB Diploma

www.herlufsholm.dk

59

2019 UDGAVEN ER UDKOMMET d særlige behov

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige hed erne for udd beh ov” han dler ann else og besk om mul igæfti gels e for den funk tion sned sæt store grup pe ung tels er, der ikke e med har helt den sam for ungdom sud me vifte af mul dan nels er som ighe der de fles te har.

Det er meg et vans keli ge valg om udd ann else, boli skæftige lse, der g og sene re også skal træf fes af beden unge, som æld rene . Og der rege l sam men er en jung le af med forbest emm else r rund t i. og regl er, man skal find e Grup pen af ung e med sær lige beh ov omfatte r ung for at gen nem føre e, der ikke har mul en ordi nær ung ighe d dom sudd ann else krav på en 3-år . Diss e unge har ig sær ligt tilre ttela et rets gt ungdom sudd ann else – forkorte t STU .

STU er hjør nest ene n i udd ann else n af unge med sær ger derfor udg ang lige beh ov. Bog spu nkt i STU og en tagen nem går udd heru nde r visit atio ann else n fra alle n til STU, den indi vink ler, vidu elle udd ann besl utni ng, just else spla n, inds erin g, koo rdin erin tillin g, g af udd ann else ning stim etal let og boti lbud , und på STU , afbr yde ervi slse og gen opta nels en og kom pete gels e af ung dom ncep apiret. Bog sud dan en har et omfatte dan nels esst ede nde regi ster over r for STU i hele land et. udSpø rgsm ålet om ege n boli g bliv er aktu elt for man med STU -for løbe ge ung e i forb inde t. Bog en gen nem lse går de fors kell regi ster over boti ige bofo rme r og lbud i hele land har et et, især i tilkn ytni ng til STU .

Efte r afsl utte t STU skal den ung e vide re ud i frem udd ann else, and tide n, nog le i fort re i beskæfti gels sat e. Bogen gen nem mer for beskæfti går de fors kell ige gels esm ulig hed forer for unge med og omt aler virk funk tion sned sæt som hed er, der tels er har sær ligt foku s på vej ind på arbe den ne grup pe jdsm arke det. unges

for unge med særlige behov

Ud i frem tide n -bo gen for ung e me d sær lige beh ov 201 9

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge me

– BO boge GEnNfor FOR unUN geGE MED SÆRL IGE BEHOV med særlige beho v

”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er ÅRGANG meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978- 87-9 9844

0-0-5

Fra grundskolen

til voksenlivet

2019

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier og professionelle

For lag et KSI

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige den unge og foræ beh ov” er grun ldre ne, når peri dbogen for ode n fra grun dsko vet skal læg ges len og ind i voks til rette . enli -

0

NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

BOGEN OMHANDLER BL.A.: • Beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • Beskrivelse af målgruppen • Regional opdelt oversigt over STU-udbydere, specialefterskoler og botilbud

• Målgruppen for STU • Vejledning om STU • Visitation til STU - indstilling, beslutning, justering • STU-forløbet fra start til slut

Bogen for unge med særlige behov kan hjælpe dig med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

BOGEN KAN BESTILLES PÅ ua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.

Der mangler 85.000 faglærte i 2025 FREM MOD 2025 KOMMER DANMARK TIL AT MANGLE IKKE MINDRE END 85.000 FAGLÆRTE, ANSLÅR DANMARKS VÆKSTRÅD. EN VIGTIG POINTE AT HAVE I BAGHOVEDET, NÅR MAN SKAL VÆLGE SIN UDDANNELSE. Af Morten Hansen Vil du gerne i gang med en faglært uddannelse, så er det måske en rigtig god idé, hvis du vil være sikker på at have et job i fremtiden. Alt tyder nemlig på, at der i de kommende år bliver meget stor mangel på faglærte i Danmark. Så går du og overvejer om du skal være elektriker, murer, tømre, smed, sosu-assistent eller en af de mange andre fag-uddannelser, som du kan finde på de følgende sider, så er der gode udsigter for dit fremtidige arbejdsliv.

Danmarks Vækstråd har samlet en række forskellige undersøgelser af, hvordan fremtidens arbejdsmarked kommer til at se ud. Resultatet er markant: I løbet af de kommende år, vil der komme til at mangle omkring 85.000 faglærte på landsplan. Fra region til region vil det variere hvilke typer faglærte, der kommer til at mangle, men “generelt kan vi sige, at bliver du faglært, så ser din job-fremtid væsentlig bedre ud, end hvis du er ufaglært. Det tyder også på, at det vil være lettere at finde et job, hvis du er faglært fremfor, hvis du er akademiker”, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har læst rapporten og selv laver lignende analyser for AE. Man skal selvfølgelig stadig vælg efter sin interesse, men vælger man uddannelse inden for de faglærte områder, så bliver der gode muligheder for at få job, når man er færdig med sin uddannelse. Årsagen er, at store årgange af faglærte er på vej på pension i de kommende år. Faktisk mange flere end der bliver optaget på uddannelserne. Samtidig forventer danske virksomheder, at de får behov for flere faglærte i fremtiden.

Uddannelsessystemet er løbende blevet tilpasset, så der er bedre mulighed for at få en faglært uddannelse. Men trods forbedringerne - for eksempel muligheden for EUX - så er der stadig et massivt efterslæb på den korte bane frem mod 2025.

Oprettelsen af EUX er netop udtænkt for at afhjælpe et af problemerne i forhold til de unges valg: Mange unge vil nemlig gerne have en gymnasial uddannelse. Det giver blandt andet mulighed for at læse videre senere i livet. Derfor blev EUX oprettet. EUX giver både en faglært uddannelse og en gymnasial uddannelse. Samtidig.

Der vil - ifølge rapporten - også være mangel på civil- og diplomingeniører og kandidater med en naturvidenskabelig baggrund frem mod 2025. Men allerede nu er der

problemer med at besætte stillinger: De stillinger, der oftest er søgt besat uden held, er elektriker, tømrer, kok, programmør og systemudvikler, (…) Branchemæssigt er udfordringerne størstinden for bygge og anlæg, handel, hotel og restauration samt information og kommunikation. (Kilde: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, Danmarks Vækstråd, december 2016).

Forskellige behov fra region til region Undersøgelserne viser, at det er forskelligt, hvad de enkelte regioner i Danmark kommer til at mangle af faglærte. Det skyldes regionale forskellige i hvilke typer virksomheder regionen har flest af. Nogle steder vil der mangle sosu-assistenter, andre steder vil der mangle procesteknikere eller smede. Men generelt i alle regioner af Danmark, så vil der sandsynligvis mangle folk inden for bygge-anlæg, handel, restaurations- og hoteldrift samt informations- og kommunikations-teknologier.

Sammensætningen af virksomheder variere meget fra region til region. I nogle områder er der store industrivirksomheder - for eksempel i Kalundborg kommune, hvor 43% af de ansatte i den private sektor, arbejder i industrien. Dette gælder kun for 4% i Københavns Kommune. Derfor er det en god idé at undersøge, hvilke typer job, der er flest af i dit nærområde.

Særligt den voksende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft forventes at blive en stor udfordring på det danske arbejdsmarked, hvis den nuværende udvikling fortsætter, og ifølge DREAM er der risiko for, at der vil mangle ca. 85.000 faglærte i 2025. På kort sigt vil udfordringerne med at rekruttere de rette medarbejdere være store inden for blandt andet byggeri og anlæg, handel, hotel og restauration samt informations- og kommunikationsteknologi, brancher der allerede i dag dækker knap halvdelen af virksomhedernes forgæves rekrutteringer.

(Kilde: Rapport om kvalificeret arbejdskraft, Danmarks Vækstråd, december 2016)

61

Bygningskonstruktør på KEA DA ANNA ÅBNEDE DØREN TIL EN ERHVERVSUDDANNELSE, ÅBNEDE DER SIG EN VERDEN FULD AF MULIGHEDER

Først valgte hun at gå ud af gymnasiet, så droppede hun sin drøm, men så landende Anna Axelsen på en vej belagt med savsmuld, fysisk arbejde og masser af faglige udfordringer “Bare jeg også turde,” lød det fra en af klassekammeraterne, da Anna Axelsen i midten af 2. g meddelte, at hun ville noget andet end gymnasiet. Det undrer stadig den i dag 25-årige møbelsnedker, at flere af kammeraterne dengang så hendes valg som sejt, og at flere ytrede en hemmelig drøm om også at turde gå en anden vej end gymnasiet.

“Det handlede meget om den der fordom om, at gymnasiet åbnede en masse døre, men en erhvervsuddannelse kun åbnede én. Men sandheden er jo, at når du åbner én dør, så er der altid en masse døre bag den,” siger Anna Axelsen.

62

Hun vidste det egentlig godt allerede i folkeskolen, men i Vedbæk, hvor Anna kommer fra, går langt de fleste i gymnasiet efter folkeskolen, så det gjorde Anna også, selvom hun i virkeligheden hellere ville gå på en mere praksisnær uddannelse, hvor hun kunne koble teori sammen med virkelighed.

“Jeg har svært ved tal og kan godt komme til at bytte om på dem. På møbelsnedkeruddannelsen arbejder du med formler, fx i forhold til at kunne indstille maskinerne korrekt. Så forstår du ikke at bruge formlen, bliver din stol skæv. Det har en klar konsekvens, og så lærer du jo lynhurtigt at forstå de tal. Det gav bare så meget mere mening.”

Anna Axelsen er 25 år. Hun er uddannet møbelsnedker fra Roskilde Tekniske Skole. I øjeblikket er hun ved at videreuddanne sig til bygningskonstruktør på KEA. Hun arbejder et par gange om ugen i sin families virksomhed, Optoglas, der laver forsatsvinduer. Anna Axelsen tager desuden ud på folkeskoler og fortæller elever fra 7-10. klasse om hendes vej og valg af uddannelse, da hun også er en af Erhvervsskolernes ElevOrganisations rollemodeller.

Drømte om at fotografere vilde dyr, men endte med at lave møbler Oprindeligt drømte Anna Axelson om at blive filmfotograf.

Hun har altid været fascineret af dyr og tanken om, at komme helt tæt på naturens forunderlige skabninger og fange dem i deres mest fascinerende øjeblikke tiltalte hende, så hun begyndte på en filmlinje på en højskole. Men nogle gange fortoner drømme sig, når de bliver gjort til virkelighed.

“For at få det fede billede af et eller andet specielt dyr, der kommer ud af en grotte - skal du virkelig sidde stille og bare vente og vente. At være naturfotograf er ikke så actionpacked, som det bliver klippet til.”

Så hun lukkede døren til fotografdrømmen, og da flere af vennerne fra højskolen var begyndt på en snedkeruddannelse, blev hun nysgerrig.

“Jeg ville gerne i gang med noget. At arbejde med træ lød fedt.

Det var relativt let at komme ind dengang, og jeg kunne få SU.” Så fra at have været stensikker på sin uddannelsesvej havde virkeligheden og tvivlen nu ført hende i en helt anden retning. Anna begyndte derfor på møbelsnedkeruddannelsen, og det var en ny verden, hvor hun bl.a. mødte en lærer, der virkelig forstod at motivere og udfordre hende.

“Vi lavede de vildeste ting, og det var helt vildt fedt. Det fascinerende ved at arbejde med træ er, at du transformerer et træ - en levende organisme - til noget fuldkommen andet. Den der transformeringsproces er vildt fascinerende.”

Den videre vej Anna Axelsen blev udlært 31. marts 2017 og har valgt at åbne endnu en dør. For Anna vil være bygningskonstruktør, så lige nu lærer hun at planlægge og koordinere store bygge- og anlægsprojekter.

Hun bor i København i en lejlighed, som hun selv har sat i stand fra bunden, og er glad for, at hun dengang turde ændre retning og finde den vej, der passede bedst til hende.

Hun håber, at hendes historie kan være med til at vise andre unge og deres forældre, at der findes mange muligheder, og at erhvervsuddannelserne også kan åbne døre til en spændende fremtid med mange faglige udfordringer.

Det er netop det, som kampagnen Ditbarnsfremtid er med til at sætte fokus på, for som Anna Axelsen siger, så vejleder forældrene deres børn i den retning, de kender og er tryg ved, og det er typisk mod gymnasiet. Men hun synes, at der er ved at ske en ændring.

“Der er ved at ske et holdningsskifte i forhold til at vælge en anden vej, end den de fleste vælger. Jeg får meget respekt for mit valg - også fra forældre, men da jeg startede på snedkeruddannelsen var jeg virkelig en af de få, der turde tage springet,” siger Anna Axelsen.

63

HTX - Teknisk studentereksamen Htx-uddannelsen er en gymnasial uddannelse, hvor du får undervisning i en del almene fag men også i fag, hvor der lægges stor vægt på teknologi. Du kan starte efter 9. klasse, og uddannelsen varer tre år. Formålet med en HTX er, at du bagefter kan søge optagelse på en videregående uddannelse.

Du er selv med til at vælge nogle af de fag, du skal arbejde med i din skoletid, men der også er mange fag, som du skal have. Noget af undervisningen på htx foregår i værksteder og i laboratorier, hvor du i praksis afprøver de teorier, du lærer. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre.

På det tekniske gymnasium får du både undervisning i almene fag og i fag, der handler om teknik, teknologi og kommunikation og it. Du lærer at gå i dybden med fagene, du lærer at tilegne dig ny viden, og du lærer at forholde dig kritisk til denne viden.

Undervisningen i gymnasiet vil bestå af en del klasseundervisning, men der vil også være gruppe- og projektarbejde,

hvor du/I arbejder selvstændigt med større opgaver. Særligt for undervisningen på htx er, at du får lejlighed til at afprøve en del af den teoretiske undervisning i værksteder og laboratorier.

Der vil være en del skriftlige opgaver i løbet af skoletiden, og du skal også regne med at skulle bruge meget tid på forberedelse og lektier. Mange skoler arrangerer temadage og fællesarrangementer på tværs af klasser og årgange og tilbyder studiekredse og lektiecafé.

På alle skoler kan du få rådgivning og vejledning, mens du går på skolen. Uddannelsen foregår på skoler i hele landet.

Eksamen I hvert skoleår er der både mundtlige og skriftlige eksaminer. I løbet af uddannelsen skal du til mindst 10 prøver, der alle tæller med i dit samlede eksamensresultat. Nogle vil være obligatoriske, fx skriftlig dansk og produktudvikling, og andre vil blive udtrukket. Når du har bestået din htx-eksamen, får du et samlet eksamensbevis, hvori dit gennemsnit står. Du kan ikke senere forbedre dit gennemsnit.

En htx består af fag på tre niveauer, A, B og C, hvor A er det højeste niveau. Du skal have mindst tre fag på A-niveau, og

Efterskolernes dag Åbent hus d. 30/9 kl. 13-17

Linjefag:

• Gastronomi • Bage/ konditor

Bliv vært i din egen restaurant

• Musiker

med bandet på turne

• Mode & Design design dit eget tøj

• Esport

nyindrettet spillelokale

Tlf. 75 85 80 12 · Højskolevej 9 · 7100 Vejle info@skolenfor.dk · www.skolenfor.dk

64

der vil være krav til, hvordan du kan sammensætte dine fag.

Nogle fag vælger du selv, men størstedelen af fagene er obligatoriske.

Obligatoriske fag Der er en række obligatoriske fag, hvis du vælger en htx.

Læs mere her: https://www.ug.dk/uddannelser/gymnasialeuddannelser/teknisk-studentereksamen-htx

Adgangskrav for til HTX: I 8. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i deres afsluttende standpunktskarakterer for at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparat til enten hhx, htx eller stx.

vurderingen i de lovbundne prøver for at kunne komme direkte på enten hhx, htx eller stx.

Alternativer for de få, der ikke bekræfter deres niveau ved afgangseksamen: • Hvis en elev ikke opnår gennemsnit på 5 i sine standpunktskarakterer i 8. klasse, men eleven formår at løfte sig i 9. klasse til at opfylde kravet, er det stadig muligt at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse.

• Hvis en elev ikke er uddannelsesparat og heller ikke får over 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen, kan eleven forsøge at komme ind på en treårig gymnasial uddannelse gennem en faglig optagelsesprøve og samtale. (kilde: ug.dk)

Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er en helhedsvurdering, der også omfatter elevens personlige og sociale forudsætninger.

I 9. klasse skal elever have et gennemsnit på 5,0 i de afsluttende standpunktskarakterer for fortsat at opfylde de faglige forudsætninger for at blive vurderet uddannelsesparate til de treårige gymnasiale ungdomsuddannelser.

Til afgangseksamen skal elever bestå og bekræfte deres faglige niveau fra uddannelsesparatheds-

Klik her og læs mere

I 2017 VAR DER 5.134 ANSØGERE TIL HTX I DANMARK

FÆRDIG MED GRUNDSKOLEN

– OG HVA’SÅ?

Elever og deres forældre over hele landet finder inspiration og svar i Fremtidsparat – det digitale uddannelsesmagasin der udkommer hvert år i alle Danmarks 5 Regioner.

DEN REG ION HO VED STA

DANNELSE

2018-2019

2018-2019

OMSU

DDAN

2018-2

NELS

019

E

SJÆLLAND

UNGDO

UNGDOMSUDDANNELSE

UNGD

LLAND

SYDDANMARK

NORDJYLLAND

UNGDOMSUD

MIDTJY

MSUDD

ANNEL

2018-2019

SE

UNGDOMSUDDANNELSE

2018-2019

65

Andre uddannelser Højskoler

Højskoler er kostskoler, der er placeret i hele landet. Du kan komme på højskole, når du er fyldt 17 ½ år. Der findes dog 2 ungdomshøjskoler, der optager elever mellem 16 ½ og 19 år.

Et højskoleophold, som typisk varer mellem 3 og 6 måneder, virker afklarende, og du kan blive vejledt i forhold til din kommende uddannelse.

Der er mulighed for at få en mentor, hvis du har en uddannelsesplan.

Se priser på den enkelte højskoles hjemmeside: Højskolernes Hus Tlf. 3336 4040 E-mail: kontor@ffd.dk hojskolerne.dk

Efterskoler

Efterskoler er for unge mellem 14 og 18 år, som har afsluttet 7. klassetrin. Her kan du få undervisning i skolefag, der svarer til 8., 9. og 10. klasse samt en lang række andre fag af kreativ eller praktisk art. Brobygning er obligatorisk i 10. kl.

Nogle efterskoler tilbyder også et 11. skoleår. På efterskolen bor du sammen med elever og lærere, og et efterskoleophold varer et helt skoleår – typisk 40 uger.

De fleste skoler opkræver elevbetaling pr. uge, men alle danske elever er sikret elevstøtte fra staten. Derfor bliver din egenbetaling mindre afhængig af husstandsindkomsten.

To-sprogede elever kan søge stipendiat via vejlederen på grundskolen. Ansøgning om stipendiat kan findes på nedenstående hjemmeside.

Der er efterskolernes dag med åbent hus over hele landet hvert år, sidste søndag i september. Men du har også mulighed for at kontakte skolerne og aftale et besøg.

Efterskolernes Sekretariat, tlf. 3312 8680 info@efterskoleforeningen.dk efterskole.dk

Uanset hvad du vælger, vil vi helt vildt gerne køre dig i skole!

Find oplysninger om buskort, ruter og rejser på FynBus.dk/ung Like os på Facebook og bliv fodret med nyttig information.

Find os på facebook.com/minFynBus

66

Frie fagskoler

De 11 Frie Fagskoler i Danmark er åbne for alle, der er fyldt 16 år eller har afsluttet 9. klasse.

De frie fagskoler tilbyder tre slags forløb: 10. klasse, Parat til Erhvervsuddannelse og STU. Skolerne tilbyder mange forskellige linjer inden for kreative og praktiske fag og underviser i så forskellige fag som mad, design, sundhed, tekstil, animation, musik, sport og friluftsliv. Fælles for alle skolerne er, at de underviser på en meget praktisk måde. Man lærer ikke kun med hovedet, men med hele kroppen, er mottoet.

Det er et kostskoletilbud, om end det også i visse tilfælde er muligt at være dagelev. Derfor er en del af et ophold på en fri fagskole undervisning i alle aspekter af det voksne liv, såsom at vaske tøj, lave mad, lægge budget eller bare det at stå op om morgenen.

Fiskeriuddannelser

Alle, der vil arbejde i fiskeriet, starter med et obligatorisk 3 ugers sikkerhedskursus. Herefter kan man tage fiskeriets 2-årige grunduddannelse, som veksler mellem praktik og skoleundervisning. Er du over 18 år, kan du arbejde som fisker umiddelbart efter, at du har gennemført sikkerhedskurset.

Du har herfra mulighed for at videreuddanne dig til skipper af henholdsvis første eller tredje grad.

Fiskeriskolen, EUC Nordvest Ærøvej 9, 7680 Thyborøn Tlf. 9691 9230 fiskeri@eucnordvest.dk eucnordvest.dk/fiskeri

Tlf. 3311 1291 E-mail: hej@friefagskoler.dk friefagskoler.dk

67

HF DIREKTE FR A

9. KL ASSE!

TAG 3-ÅRIGT STX ELLER 2-ÅRIGT HF PÅ ROSBORG ROSBORG GYMNASIUM & HF SKABER DYGTIGE, ENGAGEREDE OG NYSGERRIGE UNGE, DER LÆRER OG UDVIKLER SIG SAMMEN MED ANDRE I FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER. ROSBORG ER IKKE BARE ET MODERNE UDDANNELSESSTED, DET ER OGSÅ EN FANTASTISK RAMME OM NOGLE AF DE VIGTIGSTE ÅR I DIT LIV...

st fri s g SK in 019 HU meld TS 2 Til AR 1. M

Klik ind på ROSBORG-GYM.DK og se meget mere om dine muligheder...

Rosborg Gymnasium & HF har ca. 1450 elever og 150 medarbejdere.

Vi har 48 stx-klasser og 6 hf-klasser, høj faglighed og et fantastisk socialt liv.

Vestre Engvej 61 · 7100 Vejle · Telefon 7583 2322 · www.rosborg-gym.dk

Andre uddannelser Team Danmark

Team Danmark har etableret en række tilbud, der gør det muligt for dig at kombinere elitesport med en ungdomsuddannelse på fleksible vilkår. Ansøgningsfristen ligger som regel i februar på særligt skema. Team Danmark kræver aftale med godkendt specialforbund. teamdanmark.dk

Uddannelser i Forsvaret

Forsvaret er en af landets største uddannelsesinstitutioner og rummer med sine over 30 uddannelser mange muligheder for unge. Uanset hvilken retning du vælger, får du løn under uddannelsen.

Forsvarets Rekruttering, Jonstrupvej 240, Postbox 145, 2700 Ballerup, tlf. 7281 9000 forsvaretsuddannelser.dk

Billedkunstnerisk grundkursus – BGK

Er du ung og arbejder seriøst med kunstneriske udtryksformer? Har du lyst til at få inspiration fra andre og fra professionelle kunstnere? Tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor billedkunst, arkitektur eller design på fx Kunstakademiet eller Danmarks Designskole? Så er BGK muligvis noget for dig.

Kulturregion Trekantsområdet Kulturaftale mellem kulturministeren og kommunerne Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

Vision: Trekantområdet udvikler unikke kulturtilbud i samarbejde med omverdenen med fokus på kulturens evne til at skabe innovation, økonomisk vækst, identitet og deltagelse.

Indsatsområder: Flere kulturbrugere og mere samarbejde på tværs af kulturregionen. De unikke kulturelle kompetencer i Trekantområdet. Talentudvikling og kulturel udfoldelse blandt unge.

Kontakt: Pernille Holmskov, tlf. 7979 7878.

Maritime uddannelser

De maritime uddannelser spænder fra videregående uddannelser så som skibsofficer og maskinmester til kortere uddannelser som skipper og til erhvervsuddannelser som skibsassistent og skibsmekaniker. Alle uddannelserne veksler mellem skoleophold og praktik på skibe. HF-søfart er for dig, der vil have en gymnasial uddannelse samtidig med, at du forbereder dig til en karriere til søs.

Musikalsk grundkursus – MGK

Musikalsk grundkursus foregår på en musikskole. Der er både en klassisk og rytmisk linie. Du kan bruge kurset til at forbedre dine musikalske kvalifikationer, fx hvis du ønsker optagelse på en uddannelse ved et af musikkonservatorierne.

Kontakt skolen for tilmeldings-oplysninger: Musikalsk Grundkursus – MGK

De maritime uddannelsesinstitutioner – finder du på: musikalskgrundkursus.dk worldcareers.dk

VIDEO

69

Landbrugsuddannelsen har givet Niels oplevelser og job i hele verden GHANA, USA OG UKRAINE. 26-ÅRIGE NIELS JENSEN HAR ARBEJDET, LEVET OG OPLEVET ALLE STEDER. LANDBRUGSUDDANNELSEN HAR NEMLIG FØRT HAM VIDT OMKRING, OG NU ER HAN LEDER FOR 150 MENNESKER I EN STOR, INTERNATIONAL VIRKSOMHED. ”Man finder sine grænser, når man tager ud og rejser. Og man lærer sig selv rigtig godt at kende. Man kommer til at stå i situationer, hvor man er den eneste, der kan løse det.”

Sådan lyder det fra 26-årige Niels Jensen fra Rønnede, der allerede har boet og arbejdet i både Ghana, USA og Ukraine.

Det hele begyndte ellers ret stille og roligt med, at han skulle finde en ungdomsuddannelse, der kombinerede hans interesser. Han var vild med at være ude, rode i jorden og få ting til at gro. Og samtidig havde han en spirende fornem-

70

melse for, at han på sigt gerne ville jonglere med tal, løse problemer og inspirere og lede mennesker. Han vidste bare ikke helt hvor og hvordan. Første skridt var han dog rimelig sikker på. Han ville tage landbrugsuddannelsen og begyndte derfor på Høng Landbrugsskole lige efter 10. klasse. ”Det blev en positiv oplevelse på alle måder. Jeg var glad for uddannelsen, og jeg boede på skolehjem, hvor jeg oplevede et helt nyt kammeratskab og sammenhold. Jeg fik kammerater, som jeg stadig har i dag,” fortæller han.

Niels Jensen kom i praktik i Kalundborg, hvor han både arbejdede med svinebrug og markbrug. Et halvt år inden han var færdig med sin praktik, begyndte han at undersøge mulighederne for at komme til Australien og arbejde. Men da hans chef viste ham et opslag fra en nordjysk maskinstation, der søgte folk til at arbejde for sig i en nyopstartet virksomhed i Ghana, ændrede han planer. ”Jeg syntes med det samme, det lød spændende, og så tog jeg simpelthen afsted. Jeg arbejdede med både markbrug og vedligehold af maskinparken. Det endte med at fange mig så meget, at jeg udskød andet hovedforløb på min uddannelse, og så blev jeg i Ghana i halvandet år,” fortæller Niels Jensen.

Han lærte utrolig meget på det halvandet år, fordi han prøvede at arbejde i en helt anden kultur og med mennesker fra mange forskellige lande. Samtidig fik han lyst til at rejse endnu mere. Så da han vendte hjem fra Ghana, blev han kun i Danmark en måneds tid, inden han sammen med en kammerat drog til Montana i USA for at arbejde med markbrug på en ranch i et halvt år. ”Det var sådan en drøm, jeg altid havde haft. Det der med at prøve at køre rundt i store amerikanske lastbiler og store maskiner og opleve USA helt inde på livet. Det var noget af en kontrast til Ghana og endnu en kæmpe oplevelse,” forklarer Niels Jensen.

Tilbage i Danmark med masser af gåpåmod og mere klarhed over, hvad han ville, gjorde han sin praktiktid færdig på gården i Kalundborg og besluttede sig derefter for at tage sit andet hovedforløb på landbrugsuddannelsen på Dalum Landbrugsskole. Her havde han nemlig mulighed for at gå direkte videre på agrarøkonomuddannelsen, hvor han kunne få mere økonomi, strategi og ledelse bygget ovenpå landbrugsuddannelsen. ”Også i Dalum boede jeg på skolehjem og boede der faktisk i to år, fordi jeg lagde agrarøkonomuddannelsen oveni. Det var en fantastisk oplevelse. Det faglige niveau var højt – alle havde ambitioner. Og jeg fik nogle af mine bedste venner gennem den tid. Dalum ligger jo tæt på Odense, så vi kunne gå i byen, køre go-cart og tage ud og spise,” fortæller han.

Da han i sommeren 2015 blev færdig som agrarøkonom, var han meget afklaret med, at han ikke ville være selvstændig landmand. Han havde lyst til ledelsesudfordringer og at prøve kræfter med en meget stor landbrugsvirksomhed – og dem er der ikke så mange af i Danmark. ”Jeg havde forskellige kontakter og endte med at tage ned og besøge en fra Ukraine, jeg havde arbejdet med i Afrika. Han arbejdede på en stor virksomhed – Danosha – som både har 11.000 hektar korn, raps, majs og soja og en kæmpe svineproduktion. Det så vildt spændende ud, og jeg endte med at blive ansat som driftsleder i markbruget,” fortæller han.

Han viste sig at have så meget flair for det, at han hurtigt avancerede. Og i dag er han leder for alle 150 medarbejdere, der arbejder i markbruget, på værkstedet og i administrationen.

For ham var landbrugsuddannelsen altså springbrættet til en international karriere og et hav af oplevelser. ”Jeg håber, mange flere unge – og ikke mindst deres forældre – gennem en kampagne som Ditbarnsfremtid. dk vil få øjnene op for, at en erhvervsuddannelse kan føre lige derhen, hvor man gerne vil. Hele verden er ens mulige arbejdsplads. Sådan ser jeg i hvert fald på det. Man skal bare ikke være bange for at springe ud i det,” siger han.

71

Ungdoms- & Erhvervsuddannelser Region Nordjylland

BRØNDERSLEV KOMMUNE

HJØRRING KOMMUNE

JAMMERBUGT KOMMUNE

Brønderslev Gymnasium og HF

EUC Nord

AMU Nordjylland

Islands Allé 20, 9700 Brønderslev 9882 2722 · post@brslev-gym.dk www.brslev-gym.dk

M. P. Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring 7224 6000 · info@eucnord.dk www.eucnord.dk

Sandmosevej 486, 9460 Brovst 9633 2626 · sandmosen@amunordjylland.dk www.amunordjylland.dk

Dronninglund Efterskole

EUC Nord

Fjerritslev Handelsgymnasium

Søndervangsvej 1, 9330 Dronninglund 9884 3044 · dg@drlund-gym.dk www.drlund-gym.dk

Hestkærvej 30, 9800 Hjørring 7224 6000 · info@eucnord.dk www.eucnord.dk

Skovbrynet 9, 9690 Fjerritslev 9919 1919 · euc@eucnordvest.dk www.eucnordvest.dk

EUC Nord

Fjerritslev Gymnasium

M.P. Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring 7224 6000 · info@eucnord.dk www.eucnord.dk

Skovbrynet 9, 9690 Fjerritslev 9650 5100 · fg@fjerritslev-gym.dk www.fjerritslev-gym.dk

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

VUC&hf Nordjylland

Skolevangen 23, 9800 Hjørring 9892 2433 · adm@hj-gym.dk www.hj-gym.dk

Stationsvej 20, 9460 Brovst 9930 0600 · brovst@vucnordjylland.dk www.vucnordjylland.dk

SE A NNO NCE S ID E 19 VUC&hf Nordjylland Islands Allé 20, 9700 Brønderslev 9930 0400 · hjorring@vucnordjylland.dk www.vucnordjylland.dk

FREDERIKSHAVN KOMMUNE EUC Nord Hånbækvej 50, 9900 Frederikshavn 7224 6000 · info@eucnord.dk www.eucnord.dk

SOSU Nord

EUC Nord Knivholtvej 18, 9900 Frederikshavn 7224 6000 · info@eucnord.dk www.eucnord.dk

VUC&hf Nordjylland

Frederikshavn Handelsskole

Frederikshavn Gymnasium og HF-Kursus Kærvej 1, 9900 Frederikshavn 9842 4433 · kontakt@frhavn-gym.dk www.frhavn-gym.dk SE A NNO NCE S ID E 19

Kærvej 3, 9900 Frederikshavn 9930 0500 · frederikshavn@vucnordjylland.dk www.vucnordjylland.dk

72

SE A NNO NCE S ID E 19

Skolevangen 27, 9800 Hjørring 9930 0400 · hjorring@vucnordjylland.dk www.vucnordjylland.dk

Kirkegade 9, 9900 Frederikshavn 9620 5500 · adm@fhavnhs.dk www.fhavnhs.dk

VUC&hf Nordjylland

Hedevold 11, 9800 Hjørring 7221 8100 · sosunord@sosunord.dk www.sosunord.dk

VUC&hf Nordjylland

SE A NNO NCE S ID E 19

Nørregade 36, 9850 Hirtshals 9930 0400 · hjorring@vucnordjylland.dk www.vucnordjylland.dk

SE A NNO NCE S ID E 8

MORSØ KOMMUNE EUC Nordvest - Morsø Landbrugsskole Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing M 9919 1919 · euc@eucnordvest.dk www.eucnordvest.dk SE A NNO NCE S ID E 34 Limfjordsvej 95, 7900 Nykøbing M 9919 1919 · euc@eucnordvest.dk www.eucnordvest.dk

EUC Nordvest

Morsø Gymnasium Limfjordsvej 95, 7900 Nykøbing M 9772 2288 · adm@morsoe-gym.dk www.morsoe-gym.dk

Thy-Mors HF & VUC Limfjordsvej 95, 7900 Nykøbing M 7070 1234 · vuc@vuctm.dk www.vuctm.dk

Ungdoms- & Erhvervsuddannelser Region Nordjylland

REBILD KOMMUNE

VEST HIMMERLANDS KOMMUNE

AALBORG KOMMUNE

Støvring Gymnasium

Erhvervsskolerne Aars

AMU Nordjylland

Mastrupvej 77, 9530 Støvring 9837 3511 · sgy@sgy.dk www.sgy.dk

Østre Boulevard 10, 9600 Aars 9698 1000 · aars@erhvervsskolerne.dk www.erhvervsskolerne.dk

Sofievej 61, 9100 Aalborg 9633 2211 · aalborg@amunordjylland.dk www.amunordjylland.dk

Nordjyllands Landbrugsskole

Hasseris Gymnasium

Halkærvej 3, 9240 Nibe 9835 1800 · njylls@njylls.dk www.njylls.dk

Hasserisvej 300, 9000 Aalborg 9632 7110 · hg@hasseris-gym.dk www.hasseris-gym.dk

Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Nørresundby Gymnasium og HF

Jyllandsgade 52, 9600 Aars 9862 2577 · adm@vhim-gym.dk www.vhim-gym.dk

Studievej 14, 9400 Nørresundby 9817 2833 · post@nghf.dk www.nghf.dk

VUC&hf Nordjylland

SE A NNO NCE S ID E 19

Tempovej 1, 9560 Hadsund 9930 0730 himmerland@vucnordjylland.dk www.vucnordjylland.dk

THISTED KOMMUNE EUC Nordvest Kronborgvej 119, 7700 Thisted 9919 1919 · euc@eucnordvest.dk www.eucnordvest.dk

EUC Nordvest Lerpyttervej 52, 7700 Thisted 9919 1919 · euc@eucnordvest.dk www.eucnordvest.dk

SE A NNO NCE S ID E 34

VUC&hf Nordjylland SE A NNO NCE S ID E 34

Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Lerpyttervej 56, 7700 Thisted 8912 4450 · thisted@sosu-stv.dk www.sosu-stv.dk

Thisted Gymnasium Ringvej 32, 7700 Thisted 9792 3488 · post@thisted-gymnasium.dk www.thisted-gymnasium.dk

Thy-Mors HF & VUC Munkevej 9, 7700 Thisted 7070 1234 · vuc@vuctm.dk www.vuctm.dk

Thy-Mors HF & VUC

SE A NNO NCE S ID E 19

Jyllandsgade 52, 9600 Aars 9930 0760 · himmerland@vucnordjylland.dk www.vucnordjylland.dk

SE A NNO NCE S ID E 8

SE A NNO NCE S ID E 2 5

SOSU Nord På Sporet 8A, 9000 Aalborg 7221 8100 · sosunord@sosunord.dk www.sosunord.dk

TECHCOLLEGE Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg 7250 5100 tcaa@tcaa.dk www.tcaa.dk

TECHCOLLEGE Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg 7250 1000 · mail@techcollege.dk www.techcollege.dk

TECHCOLLEGE Struervej 70, 9220 Aalborg Øst 7250 5000 · tcaa@tcaa.dk www.tcaa.dk

TECHCOLLEGE Sigrid Undsets Vej 3, 9220 Aalborg Øst 7250 5600 · tcaa@tcaa.dk www.tcaa.dk

Jernbanegade 21, 7760 Hurup Thy 7070 1234 · vuc@vuctm.dk www.vuctm.dk

73

Ungdoms- & Erhvervsuddannelser Region Nordjylland

TECHCOLLEGE

Aalborg Handelsskole

Teglværket 2, 9400 Nørresundby 7250 5700 · tcaa@tcaa.dk www.tcaa.dk

Strandvejen 25, 9000 Aalborg 9936 4600 · ah@ah.dk www.ah.dk

TECHCOLLEGE Technology

Aalborg Handelsskole

Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg 7250 7000 · tcaa@tcaa.dk www.tcaa.dk

Turøgade 1, 9000 Aalborg 9936 4520 · ah@ah.dk www.ah.dk

VUC&hf Nordjylland

SE A NNO NCE S ID E 19

På Sporet 8B, 9000 Aalborg 9930 0300 · vuc@vucnordjylland.dk www.vucnordjylland.dk

VUC&hf Nordjylland

SE A NNO NCE S ID E 19

Industrivej 2, 9440 Aabybro 9930 0600 · brovst@vucnordjylland.dk www.vucnordjylland.dk

Aalborg Katedralskole Sankt Jørgens Gade 5, 9000 Aalborg 9631 3770 · adm@aalkat-gym.dk www.aalkat-gym.dk

Aalborg Studenterkursus

SE A NNO NCE S ID E 35

På Sporet 4, 9000 Aalborg 9631 2222 · adm@aalborgstudenterkursus.dk www.aalborgstudenterkursus.dk

Aalborg Tekniske Gymnasium Aalborghus Gymnasium Sohngårdsholmsvej 60, 9000 Aalborg 9631 6600 · post@aalborghus.dk www.aalborghus.dk

Aalborg Handelsskole Langagervej 16, 9220 Aalborg Øst 9936 4750 · ah@ah.dk www.ah.dk

Aalborg Handelsskole Saxogade 10, 9000 Aalborg 9936 4830 · ah@ah.dk www.ah.dk

74

Øster Uttrup Vej 5, 9000 Aalborg 7250 5800 · aatg@aatg.dk www.aatg.dk

Aalborg Tekniske Gymnasium C.A. Olesens Gade 4, 9000 Aalborg 7250 1000 · mail@techcollege.dk www.techcollege.dk

2019 UDGAVEN ER UDKOMMET d særlige behov

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige hed erne for udd beh ov” han dler ann else og besk om mul igæfti gels e for den funk tion sned sæt store grup pe ung tels er, der ikke e med har helt den sam for ungdom sud me vifte af mul dan nels er som ighe der de fles te har.

Det er meg et vans keli ge valg om udd ann else, boli skæftige lse, der g og sene re også skal træf fes af beden unge, som æld rene . Og der rege l sam men er en jung le af med forbest emm else r rund t i. og regl er, man skal find e Grup pen af ung e med sær lige beh ov omfatte r ung for at gen nem føre e, der ikke har mul en ordi nær ung ighe d dom sudd ann else krav på en 3-år . Diss e unge har ig sær ligt tilre ttela et rets gt ungdom sudd ann else – forkorte t STU .

STU er hjør nest ene n i udd ann else n af unge med sær ger derfor udg ang lige beh ov. Bog spu nkt i STU og en tagen nem går udd heru nde r visit atio ann else n fra alle n til STU, den indi vink ler, vidu elle udd ann besl utni ng, just else spla n, inds erin g, koo rdin erin tillin g, g af udd ann else ning stim etal let og boti lbud , und på STU , afbr yde ervi slse og gen opta nels en og kom pete gels e af ung dom ncep apiret. Bog sud dan en har et omfatte dan nels esst ede nde regi ster over r for STU i hele land et. udSpø rgsm ålet om ege n boli g bliv er aktu elt for man med STU -for løbe ge ung e i forb inde t. Bog en gen nem lse går de fors kell regi ster over boti ige bofo rme r og lbud i hele land har et et, især i tilkn ytni ng til STU .

Efte r afsl utte t STU skal den ung e vide re ud i frem udd ann else, and tide n, nog le i fort re i beskæfti gels sat e. Bogen gen nem mer for beskæfti går de fors kell ige gels esm ulig hed forer for unge med og omt aler virk funk tion sned sæt som hed er, der tels er har sær ligt foku s på vej ind på arbe den ne grup pe jdsm arke det. unges

for unge med særlige behov

Ud i frem tide n -bo gen for ung e me d sær lige beh ov 201 9

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge me

– BO boge GEnNfor FOR unUN geGE MED SÆRL IGE BEHOV med særlige beho v

”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er ÅRGANG meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978- 87-9 9844

0-0-5

Fra grundskolen

til voksenlivet

2019

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier og professionelle

For lag et KSI

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige den unge og foræ beh ov” er grun ldre ne, når peri dbogen for ode n fra grun dsko vet skal læg ges len og ind i voks til rette . enli -

0

NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

BOGEN OMHANDLER BL.A.: • Beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • Beskrivelse af målgruppen • Regional opdelt oversigt over STU-udbydere, specialefterskoler og botilbud

• Målgruppen for STU • Vejledning om STU • Visitation til STU - indstilling, beslutning, justering • STU-forløbet fra start til slut

Bogen for unge med særlige behov kan hjælpe dig med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

BOGEN KAN BESTILLES PÅ ua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.

Efterskoler, produktionsskoler og frie fagskoler Region Nordjylland BRØNDERSLEV KOMMUNE

HJØRRING KOMMUNE

Brønderslev og Dronninglund

Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Søndergade 25, 9700 Brønderslev 9882 4477 · post@brps.dk www.brps.dk

Dronninglund Efterskole Slotsgade 10, 9330 Dronninglund 9884 1999 · kontor@dronninglundefterskole.dk www.dronninglundefterskole.dk

Ingstrup Efterskole Kettrupvej 121, 9480 Løkken 9888 3443 · kontor@ingstrupefterskole.dk www.ingstrupefterskole.dk

Jammerbugt Produktionsskole Industrivej 2, 9440 Aabybro 9820 4199 · post@ungecenterjammerbugt.dk www.ungecenterjammerbugt.dk

Aabybro Efterskole Højskolevej 7, 9440 Aabybro 9824 1099 · info@aabybroefterskole.dk www.aabybroefterskole.dk

FREDERIKSHAVN KOMMUNE Frederikshavn Produktionsskole Tuenvej 20, 9900 Frederikshavn 9848 1244 · info@frederikshavn-ps.dk www.frederikshavn-ps.dk

Hørby Efterskole Snedkergårdsvej 11, 9300 Sæby 9846 6300 · he@hoerbyefterskole.dk www.hoerbyefterskole.dk

Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt. Ørtoftvej 152, 9300, Sæby 9846 8033 · info@stidsholt.dk www.stidsholt.dk

76

Halvorsmindevej 107, 9800 Hjørring 9892 1222 · forstander@halvorsminde.dk www.halvorsminde.dk

Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole Halvorsmindevej 107, 9800 Hjørring 9892 1222 · kontor@halvorsminde.dk www.halvorsminde.dk

Hjørring Produktionsskole Hirtshalsvej 271, 9800 Hjørring 9890 0033 · birgitte.hejboel@hjoerring.dk www.hjoerring.dk

Horne Efterskole Højskolevej 5, 9850 Hirtshals 9894 9322 · info@horne.dk www.horne.dk

JAMMERBUGT KOMMUNE Han Herred Efterskole Aggersundvej 237, 9690 Fjerritslev 9821 1775 · info@hhe.dk www.hhe.dk

MARIAGER FJORD KOMMUNE Efterskolen Frydensberg Frydensbjergvej 23, 9550 Mariager 9854 2444 · kontor@frydensberg.dk www.frydensberg.dk

Hadsund Produktionsskole Ålborgvej 53, 9560 Hadsund 9857 2767 · info@hadprod.dk www.hadprod.dk

Hobro Produktionshøjskole Døstrupvej 1, 9500 Hobro 9852 4066 · post@hph.dk www.hph.dk

Klejtrup Musikefterskole Musikbakken 2-4, 9500 Hobro 9854 6200 · info@klejtrupmusikefterskole.dk www.klejtrupmusikefterskole.dk

Mariager Høj- & Efterskole (Efterskolen) Gl. Hobrovej 10 B, 9550 Mariager 9668 2700 · kontor@mariager-efterskole.dk www.mariager-efterskole.dk

Onsild Idrætsefterskole Præstemarken 7, 9500 Hobro 9854 4433 · kontor@onsild.dk www.onsild.dk

Skrødstrup Efterskole Skrødstrupvej 26, 9550 Mariager 9855 0144 · skrodstrup@mail.tele.dk www.mail.tele.dk

Thorsgaard Efterskole Wiegaardsvej 2, 9500 Hobro 9852 3233 · kontor@thorsgaardefterskole.dk www.thorsgaardefterskole.dk

Østerskov Efterskole Kirketoften 4, 9500 Hobro 7734 2990 · mail@osterskov.dk www.osterskov.dk

Efterskoler, produktionsskoler og frie fagskoler Region Nordjylland MORSØ KOMMUNE

REBILD KOMMUNE

THISTED KOMMUNE

Blidstrup Efterskole

Lille Vildmose Produktionsskole

Bjerget Efterskole

Blidstrupmark 23, 7990 Øster Assels 9776 4128 · post@blidstrup.dk www.blidstrup.dk

Bizonvej 17, 9293 Kongerslev 9833 1799 · administration@kongprod.dk www.kongprod.dk

Kærupvej 9, 7741 Frøstrup 9799 1355 · kontor@bjerget.dk www.bjerget.dk

Galtrup Musik- og Idrætsefterskole

Rebild Efterskole

Handbjerghus Efterskole

Poulsen Dalsvej 17, 7950 Erslev 9774 1106 · galtrup@galtrup.dk www.galtrup.dk

Himmerlandsvej 83, 9520 Skørping 9839 1788 · kontor@rebildefterskole.dk www.rebildefterskole.dk

Morsø Produktionsskole

Rebild Produktionsskole

Aggerholmsvej 4 Søndbjerg 7790 Thyholm 5088 8185 · kontakt@handbjerghus.dk www.handbjerghus.dk

Elsøvej 101, 7900 Nykøbing M 9970 6105 · rolstruphus@morsoe.dk www.morsoe.dk

Møllegaardsvej 7, 9530 Støvring 9837 2833 · info@rebildps.dk www.rebildps.dk

Østhimmerlands Ungdomsskole Skolevej 10, 9574 Bælum 9833 7075 · oeu@oeu.dk www.oeu.dk

Aalestrup Naturefterskole Borgergade 41, 9620 Aalestrup 9864 2525 · post@naturefterskolen.dk www.naturefterskolen.dk

Lyngs Idrætsefterskole Jestrupvej 8, 7790 Thyholm 9787 8005 · kontoret@l-i-e.dk www.l-i-e.dk

Sjørringvold Efterskole Vorupørvej 60, 7700 Thisted 9619 1119 · kontoret@thy-ordblind.dk www.thy-ordblind.dk

Skyum Idrætsefterskole Tøttrupvej 15 Skyum 7752 Snedsted 9793 6888 · kontoret@skyum.dk www.skyum.dk

Thy Produktionsskole Gl. Sjørringvej 34A Villerslev 7700 Thisted 9794 6144 · post@thyps.dk www.thyps.dk

77

Efterskoler, produktionsskoler og frie fagskoler Region Nordjylland VEST HIMMERLANDS KOMMUNE

AALBORG KOMMUNE

Borremose Erhvervsefterskole

Aalborg Produktionsskole

Løgstørvej 170, 9610 Nørager 9865 6044 · kontoret@borremose.dk www.borremose.dk

Sohngårdsholmsvej 51B, 9000 Aalborg 9631 6363 · kontor@produktionsskolen.dk www.produktionsskolen.dk

Himmerlands Ungdomsskole Elevvej 10, 9600 Aars 9866 4060 · info@h-u.dk www.h-u.dk

Himmerlandscentrets Idrætsefterskole Jyllandsgade 10, 9610 Nørager 9865 4330 · kontor@hci.dk www.hci.dk

Næsbyhus Produktionsskole Næsbyvej 99, 9681 Ranum 9867 6560 · admin@naesbyhusps.dk www.naesbyhusps.dk

Produktionsskolen Kongshøjgaard Ovenskovvej 18 Hvalpsund 9640 Farsø 9863 8512 · kontoret@kongshojgaard.dk www.kongshojgaard.dk

Ranum Efterskole Seminarievej 23, 9681 Ranum 9666 4400 · info@ranumefterskole.dk www.ranumefterskole.dk

Vesterbølle Efterskole Sognevejen 300, 9631 Gedsted 9864 5380 · kontakt@v-e.dk www.v-e.dk

78

2019 UDGAVEN ER UDKOMMET d særlige behov

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige hed erne for udd beh ov” han dler ann else og besk om mul igæfti gels e for den funk tion sned sæt store grup pe ung tels er, der ikke e med har helt den sam for ungdom sud me vifte af mul dan nels er som ighe der de fles te har.

Det er meg et vans keli ge valg om udd ann else, boli skæftige lse, der g og sene re også skal træf fes af beden unge, som æld rene . Og der rege l sam men er en jung le af med forbest emm else r rund t i. og regl er, man skal find e Grup pen af ung e med sær lige beh ov omfatte r ung for at gen nem føre e, der ikke har mul en ordi nær ung ighe d dom sudd ann else krav på en 3-år . Diss e unge har ig sær ligt tilre ttela et rets gt ungdom sudd ann else – forkorte t STU .

STU er hjør nest ene n i udd ann else n af unge med sær ger derfor udg ang lige beh ov. Bog spu nkt i STU og en tagen nem går udd heru nde r visit atio ann else n fra alle n til STU, den indi vink ler, vidu elle udd ann besl utni ng, just else spla n, inds erin g, koo rdin erin tillin g, g af udd ann else ning stim etal let og boti lbud , und på STU , afbr yde ervi slse og gen opta nels en og kom pete gels e af ung dom ncep apiret. Bog sud dan en har et omfatte dan nels esst ede nde regi ster over r for STU i hele land et. udSpø rgsm ålet om ege n boli g bliv er aktu elt for man med STU -for løbe ge ung e i forb inde t. Bog en gen nem lse går de fors kell regi ster over boti ige bofo rme r og lbud i hele land har et et, især i tilkn ytni ng til STU .

Efte r afsl utte t STU skal den ung e vide re ud i frem udd ann else, and tide n, nog le i fort re i beskæfti gels sat e. Bogen gen nem mer for beskæfti går de fors kell ige gels esm ulig hed forer for unge med og omt aler virk funk tion sned sæt som hed er, der tels er har sær ligt foku s på vej ind på arbe den ne grup pe jdsm arke det. unges

for unge med særlige behov

Ud i frem tide n -bo gen for ung e me d sær lige beh ov 201 9

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge me

– BO boge GEnNfor FOR unUN geGE MED SÆRL IGE BEHOV med særlige beho v

”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er ÅRGANG meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

ISBN 978- 87-9 9844

0-0-5

Fra grundskolen

til voksenlivet

2019

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier og professionelle

For lag et KSI

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige den unge og foræ beh ov” er grun ldre ne, når peri dbogen for ode n fra grun dsko vet skal læg ges len og ind i voks til rette . enli -

0

NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

BOGEN OMHANDLER BL.A.: • Beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • Beskrivelse af målgruppen • Regional opdelt oversigt over STU-udbydere, specialefterskoler og botilbud

• Målgruppen for STU • Vejledning om STU • Visitation til STU - indstilling, beslutning, justering • STU-forløbet fra start til slut

Bogen for unge med særlige behov kan hjælpe dig med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

BOGEN KAN BESTILLES PÅ ua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.

FÆRDIG MED GRUNDSKOLEN

– OG HVA’SÅ?

Elever og deres forældre over hele landet finder inspiration og svar i Fremtidsparat – det digitale uddannelsesmagasin der udkommer hvert år i alle Danmarks 5 Regioner.

NORDJYLLAND

DE N RE GI ON HO VE DS TA

MIDTJY

UNGDOMSUDDANNELSE

2018-2019

UNGD

OMSU

LLAND

DDAN

2018-2

NELS

019

SJÆLLAN

E

D

SYDDANMARK

D UNGDOMSUD

ANNELSE

2018-2019

UNGDO

MSUDD

ANNEL

2018-201

9

SE

UNGDOMSUDDANNELSE

2018-2019 Følg os på Facebook: www.facebook.com/fremtidsparat

Fremtidsparat.NU