Elevguide2015 herning

ELE VGUI DE

»

2015 Læs nyheder og gode historier om karriere, uddannelse og fremtidsvalg

HERNING Kongrescenter 28.-29. januar

»

Husk at tilmelde dig oplæg til Studie- og Karrieredag

Uddannelse?

Spørg Studievalg - så er du videregående Studievalg er eksperter i at vejlede om valg af videregående uddannelse. Vi tilbyder personlige og afklarende samtaler til unge og voksne. Vi kan hjælpe dig med: ? ? ? ? ? ? ?

indblik i de videregående uddannelser tvivl og valgproces jobmuligheder og beskæftigelse adgangskrav og optagelsesregler faglig supplering af din eksamen muligheder for efter- og videreuddannelse økonomi - SU og SVU

Du kan møde Studievalgs vejledere mange steder i Danmark. På www.studievalg.dk kan du se vores kontaktoplysninger og åbningstider i de enkelte centre og afdelinger.

På UddannelsesGuiden (www.ug.dk) finder du information om uddannelse og job i Danmark, samt afklaringsværktøjer, hvis du er i tvivl om, hvad du vil.

Find Studievalg i nærheden af dig på

www.studievalg.dk

Herning Kongrescenter 28. – 29. januar 2015 Kom og bliv klogere på videregående uddannelse og karriere – og bliv klædt på til din fremtid.

Velkommen til Studie- og Karrieredag Onsdag den 28. og torsdag den 29. januar 2015 inviterer Studievalg Midt- og Vestjylland til Studie- og Karrieredag i Herning Kongrescenter.

Studie- og Karrieredag handler om videregående uddannelse og består af 72 oplæg om uddannelse og karriere. Hvert oplæg holdes af en person fra den pågældende uddannelse og af en person fra erhvervslivet – du får altså både viden om uddannelsen og om de efterfølgende karrieremuligheder.

Studievalg inviterer eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser til arrangementet, men alle er velkomne til at deltage – også voksne vejledningssøgende, kursister på VUC og sprogcentre, højskoleelever og elever i erhvervsuddannelserne.

Sideløbende med Studie- og Karrieredag holdes uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser, hvor en lang række videregående uddannelser, virksomheder og organisationer har en stand. Brug dagen til at suge inspiration til dig ved oplæggene, besøg standene eller kom forbi Studievalg til en personlig vejledningssamtale.

God fornøjelse!

Tilmelding til oplæg

Hvis du er elev i HHX, STX, HTX, IB og HF skal du inden Studie- og Karrieredag tilmelde dig tre oplæg. Hvis du er afgangselev skal ét af oplæggene være ”Optagelse.dk”.

1. Gå ind på uug.dk 2. Vælg ”Studie- og Karrieredag” 3. Vælg “Studievalg Midt-/Vestjylland” 4. Tilmeld dig tre oplæg

SMS før Studie- og Karrieredag

Én eller to dage før arrangementet får du en SMS med oplysning om tid og lokaler for dine oplæg. Gem den, så du kan finde dine oplæg!

Transport til Herning Kongrescenter

Uddannelse Uden Grænser stiller gratis busser til rådighed for de inviterede elever. Busserne kører fra dit gymnasium til Herning Kongrescenter og retur.

Inden arrangementet får du både en mail og en SMS om afgangs- og ankomsttider. Vær opmærksom på, at der ikke er bustransport for gymnasierne i Herning.

2015 HERNING · 28.-29. januar

OPLÆGSPROGRAM INTERESSEOMRÅDE

Medier, kommunikation og information

Samfund, politik og økonomi

Erhvervsøkonomi, handel og ledelse

Biologi, kemi og natur

Fysik, matematik og nanoteknologi

Medicin, sundhed og pleje

Sprog, kultur og historie

Pædagogik, psykologi og undervisning

Kunst, musik og design

IT, elektronik og programmering

Teknik, konstruktion og udvikling

Forsvar og politi

Tema og workshop

UDDANNELSE - EMNE

TID

Informationsvidenskab og kulturformidling . . .

International virksomhedskommunikation, tysk Journalist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spansk sprog og internationale studier (SIS) . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

10.20 11.10 13.40 12.50 10.20

European Studies (Social Science) Geografi . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Offentlig administration . . . . . . .

Sociologi og kulturanalyse . . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

12.50 11.10 12.00 09.30 12.00

Business Development Engineer (diplomingeniør) . . . . . . . . . . .

Economics and Business Administration. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Finansøkonom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Global Business Engineering (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . .

Global Management and Manufacturing Engineer (diplomingeniør) Logistikøkonom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Markedsføringsøkonom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økonomi og it . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

12.00 10.20 12.50 11.10 09.30 12.00 11.10 13.40

Have- og parkingeniør . . . . . . .

Jordbrugsteknolog . . . . . . . . . .

Kemi og teknologi . . . . . . . . . .

Laborant . . . . . . . . . . . . . . . .

Miljø- og ressource management Skov- og landskabsingeniør . . .

Veterinærmedicin . . . . . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

13.40 09.30 09.30 13.40 12.50 11.10 12.00

. . . . .

. . . .

. . . . . . . . .

. . . . .

. . . . . . .

. . . . .

. . . . . . .

. . . . .

. . . . . . .

. . . . .

. . . . . . .

. . . . .

. . . . . . .

. . . . .

. . . . . . .

. . . . .

. . . . . . .

. . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . . .

Matematik-økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.10 Nanoteknologi (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50 Afspændingspædagogik og Bioanalytiker . . . . . . . . .

Ergoterapeut . . . . . . . . .

Ernæring og sundhed . . . .

Fysioterapeut . . . . . . . . .

Medicin . . . . . . . . . . . . .

Optometrist . . . . . . . . . .

Sygeplejerske . . . . . . . . .

psykomotorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

13.40 12.50 10.20 12.50 12.00 13.40 12.50 11.10

Amerikanske studier . . . . . . . . . . . .

Filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kinastudier . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kristendom, kultur og kommunikation .

Litteraturvidenskab . . . . . . . . . . . .

Teologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

09.30 10.20 13.40 11.10 13.40 12.00

Folkeskolelærer . . . . .

Organisatorisk læring .

Psykologi . . . . . . . . .

Pædagog . . . . . . . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

09.30 11.10 09.30 10.20

Arkitekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Karakteranimation . . . . . . . . . . . . . .

Multimediedesigner . . . . . . . . . . . . .

Musikkonservatorieuddannelser . . . . .

Musikterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tekstildesign, håndværk og formidling

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

10.20 11.10 13.40 13.40 12.50 09.30

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (diplomingeniør) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

09.30 11.10 12.00 10.20 10.20

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

12.00 13.40 12.50 09.30 10.20 09.30 12.00 12.00

. . . .

. . . .

. . . .

Datalogi . . . . . . . . . . . .

Datamatiker . . . . . . . . . .

Electronic Design Engineer IT-teknolog . . . . . . . . . .

Robotteknologi . . . . . . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

Automationsteknolog . . . . . . . .

Byggekoordinator . . . . . . . . . .

Bygningskonstruktør . . . . . . . .

Energiteknologi . . . . . . . . . . . .

Landinspektørvidenskab . . . . . .

Maskiningeniør (diplomingeniør) Produktionsteknolog . . . . . . . .

Teknoantropologi . . . . . . . . . . .

. . . .

. . . . . . . .

. . . .

. . . . . . . .

. . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

. . . . . . . .

Forsvarets uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.00 Politibetjent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10.20 Sprogofficer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12.50 Karriere (i industrien) – set med arbejdsgiverøjne . . . . . . .

Optagelse.dk (obligatorisk for afgangselever) – eftermiddag.

Optagelse.dk (obligatorisk for afgangselever) – formiddag . .

Sabbat efter gymnasiet: udland – rejse eller arbejde? . . . . .

Studiestøtte til studerende med særlige behov (SPS) . . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

09.30 12.50 11.10 13.40 10.20

LOKALE

LOKALE

2015 HERNING · 28.-29. januar

OPLÆGSPROGRAM – TIDER TIDSPUNKT

UDDANNELSE – EMNE

LOKALE

09.30

Amerikanske studier Datalogi Energiteknologi Folkeskolelærer Global Management and Manufacturing Engineer (diplomingeniør) Jordbrugsteknolog Karriere (i industrien) - set med arbejdsgiver øjne Kemi og teknologi Maskiningeniør (diplomingeniør) Offentlig administration Psykologi Tekstildesign, håndværk og formidling

F D C B H K A I E J Teatersalen G

10.20

Arkitekt Economics and Business Administration Ergoterapeut Filosofi Informationsvidenskab og kulturformidling IT-teknolog Landinspektørvidenskab Politibetjent Pædagog Robotteknologi Spansk sprog og internationale studier (SIS) Studiestøtte til studerende med særlige behov (SPS)

B F H D C E K Teatersalen A I G J

11.10

Datamatiker Geografi Global Business Engineering (diplomingeniør) International virksomhedskommunikation, tysk Karakteranimation Kristendom, kultur og kommunikation Markedsføringsøkonom Matematik-økonomi Optagelse.dk Organisatorisk læring Skov- og landskabsingeniør Sygeplejerske

E J F G D C B I Teatersalen H K A

12.00

Automationsteknolog Business Development Engineer Electronic Design Engineer (diplomingeniør) Forsvarets uddannelser Fysioterapeut Jura Logistikøkonom Produktionsteknolog Sociologi og kulturanalyse Teknoantropologi Teologi Veterinærmedicin

K H C Teatersalen A B J F D E I G

12.50

Bioanalytiker Bygningskonstruktør Ernæring og sundhed European Studies (Social Science) Finansøkonom Kommunikation Miljø- og ressource management Musikterapi Nanoteknologi (diplomingeniør) Optagelse.dk Optometrist Sprogofficer

I E B K A G F H D Teatersalen J C

13.40

Afspændingspædagogik og psykomotorik Byggekoordinator Have- og parkingeniør Journalist Kinastudier Laborant Litteraturvidenskab Medicin Multimediedesigner Musikkonservatorieuddannelser Sabbat efter gymnasiet: Udland - rejse eller arbejde Økonomi og it

I H K B C J F A D E Teatersalen G

OBS: Lokaleford elingen kan ændres!

– se den en delige forde ling på selve me ssen

Din guide til et godt arrangement Er du i tvivl om, hvilke oplæg du skal høre, er det en god idé at researche lidt.

• Læs om uddannelser og jobtitler på ug.dk • Tal med din vejleder fra Studievalg

Før Studie- og Karrieredag

Jo bedre du forbereder dig, jo bedre spørgsmål kan du stille oplægsholderne.

For at finde ud af, hvad du skal spørge om, er det vigtigt, at du kender dine egne kriterier.

• Tænk over, hvilke dele af uddannelsen eller jobbet, der interesserer dig • Overvej hvilken type uddannelse eller job, du kan se dig selv i • Læs om uddannelserne på uddannelsesstedernes egne hjemmesider

Under Studie- og Karrieredag

Udnyt dine oplæg optimalt – lyt, tag notater og stil spørgsmål. Gå en runde blandt standene på messen og stil spørgsmål. Nogle uddannelser er meget populære, og der kan være kø – find en uddannelse, der ligner og brug ventetiden fornuftigt. Gode spørgsmål, som du kan stille: • Hvad er de typiske emner i undervisningen?

• Hvad laver du i dit studie/job til daglig?

• Hvordan ser karrieremulighederne ud for dig?

Efter Studie- og Karrieredag

Er du parat til at vælge studie, efter du har været på Studie- og Karrieredag?

Måske, måske ikke. Her er en række tips til at komme videre: • Besøg de videregående uddannelser, når de holder Åbent Hus i foråret • Deltag i studiepraktik i uge 43. Læs mere på studiepraktik.nu • Tal med din vejleder fra Studievalg. Book en tid på studievalg.dk/book

Studievalg Midt- og Vestjylland studievalg.dk/midtvestjylland Telefon: 87 55 16 00 Email: midtvestjylland@studievalg.dk Book en tid til vejledning på: studievalg.dk/book

Velkommen

Uddannelse Uden Grænser 2015

:: Af Christina Qvistgaard :: Forberedelse er nøgleordet til det optimale messebesøg, fortæller arrangør Kim Ingwersen.

Hvis du er elev på en ungdomsuddannelse, står du snart overfor et af dit livs vigtigste valg. Hvad vil du? Hvad skal du? Hvordan ser din professionelle fremtid ud?

”Vi har afholdt UUG i mange år efterhånden, og vi kan se, at dem, der forbereder sig grundigt inden besøget, også er dem, der får mest ud af det,” siger han.

Uddannelse Uden Grænser er en rigtig god mulighed for at få afklaret mange af de spørgsmål, du står med. Er du helt sikker på, hvad du skal, kan du tage en snak med repræsentanter fra den uddannelsesinstitution, du drømmer om. Hvordan er studiemiljøet, mulighederne for at komme en tur til udlandet, hvad med boligforhold osv.?

“Studievalg og Uddannelse Uden Grænser udgiver dette forberedelseshæfte. Vi håber, det vil sætte mange tanker i gang hos eleverne.”

I NDH OL D 3-4

Tag en it-uddannelse

6-7 100% beskæftigelse for uddannede automationsteknologer 8-9

Mere end bare en filmskole

10-12 RUC-studerende hjælper allergikere 14

Hvorfor tage på højskole

16 Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer 18

Læs en international uddannelse – i Danmark

20

Ti tips til at studere i udlandet

22-23 Tag et tigerspring ud i eventyret 24

Vejledning om uddannelse - når du har tid!

Find os på facebook

Send en mail Chat med os

2

ELEVGUIDE 2015

Hvis man ikke udfordrer sig selv, lærer man ikke noget nyt

Er du helt på bar bund, kan Uddannelse Uden Grænser også hjælpe med at pege dig i den rigtige retning.

Afklaring

Står du og vakler mellem 2-3 forskellige muligheder, er UUG en oplagt chance for at få afklaring. ”Udstillerne er velinformerede og engagerede uddannelsesfolk fra uddannelsesinstitutioner over hele Danmark, så der er masser af muligheder for en dybdegående snak om fremtiden.”

UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv.

4600 Køge T: 56 27 64 44 uug@uug.dk www.uug.dk

ANNONCER: Kim Ingwersen, kim@uug.dk

REDAKTION: Christina Qvistgaard ansv. redaktør christina@uug.dk

T: 5627 6444

Erik Nørager, erik@uug.dk Heidi Franke, heidi@uug.dk

LAYOUT & AD: Jan Haste

Send en sms med et hurtigt spørgsmål Deltag i et digitalt møde

Fang os på telefonen

ELEVGUIDE 2015

Tag en it-uddannelse – og få indflydelse på fremtiden :: Af Britta Ank Pedersen og Lene Bæk Jørgensen, It-vest ::

It skaber forandring og udvikling inden for alle områder i samfundet.

Derfor er der fremtid i en it-uddannelse, og det har et stadigt voksende antal unge opdaget.

I efteråret 2014 blev i alt 3226 studerende optaget på en it-bacheloruddannelse ved et af de otte danske universiteter. Det svarer til, at hver 10. nye studerende nu vælger en fremtid med fokus på it.

Det forstår Gitte Møldrup, der er direktør for universitetsnetværket It-vest, godt: ”Erhvervslivet har brug for mange forskellige typer af kompetencer til at udvikle it og udvikle virksomheders produkter og processer med it. It er et utroligt spændende og kreativt område, hvor de unge kan være med til at forme både deres egen og samfundets fremtid”, siger hun.

Fra robotter til e-handel

Fordi informationsteknologien er blevet så central en del af alt, hvad vi foretager os, findes der i dag mange forskellige typer af it-uddannelser. Der er både brug for dem, der kan udvikle selve teknologien, og dem, der ud fra en grundig viden om teknologiens muligheder kan udnytte den strategisk i virksomheder, integrere den i nye produkter og sikre, at den er designet, så den beriger tilværelsen for brugerne.

De mange it-uddannelser på universiteterne findes af samme grund ikke kun inden for det naturvidenskabelige og det tekniske område, men også inden for humaniora og samfundsvidenskab, og de studerende arbejder med mange interessante projekter. Her er bare nogle få eksempler på, hvad it-studerende har beskæftiget sig med:

It-studerende Pernille Selch Sønnichsen guider en gæst gennem udvalget af it-uddannelser på Future Peoples stand. Se en oversigt over alle it-uddannelser på www.futurepeople.dk

»

Red dig en uddannelse – ved at redde andre

AMBULANCEREDDER

AMBULANCEREDDER UDDANNELSEN

Døgnet rundt hjælper Falcks medarbejdere folk, der har behov for hjælp. Som ambulanceredder hjælper du mennesker, der er kommet til skade eller er alvorligt syge. Du bliver uddannet til at give patienterne den optimale hjælp og behandling på skadestedet og i ambulancen til patienten er fremme ved hospitalet.

Elevuddannelsen varer 2 år og 3 mdr. Elevtiden veksler mellem skoleuddannelse og praktik på en Falck station og på hospitaler.

Efterfølgende er der mange muligheder for videreuddannelse, blandt andet ambulancebehandler, lægeassistent og paramediciner.

Bliv redderelev. Læs hvordan på www.falck.dk

VÆRDIER I Falck forventer vi, at alle medarbejdere efterlever vores værdier: tilgængelig, hurtig, hjælpsom, handlekraftig, kompetent og troværdig

3

Tag en it-uddannelse...

«

ELEVGUIDE 2015 En talende robot, der fejer gågaden og kan vise dig vej, en app, der kan hjælpe børn med ADHD med at få styr på hverdagen, digitale rollespil, online undervisning, e-handel, fremtidens plejehjem og intelligent tøj.

It har medvind

Siden 2009 er antallet af it-studerende på universiteterne steget med 60 %. Den store stigning er sket både inden for de traditionsrige uddannelser som Datalogi, Informationsvidenskab og ingeniøruddannelserne og inden for nye, flerfaglige it-uddannelser, der tæller for eksempel Velfærdsteknologi, Kommunikation og it og Global Business Informatics.

• Der er oprettet 17 nye, primært flerfaglige, it-uddannelser.

• Optaget på de flerfaglige it-uddannelser udgør 42,5 % af det samlede optag på universiteternes it-uddannelser.

• Optaget på civilingeniøruddannelserne med fokus på it er steget med 109 %.

• Optaget på Datalogi er steget med 60 %.

På Future Peoples stand på Uddannelse Uden Grænser kan du møde it-studerende fra landets universiteter.

De står klar til at besvare dine spørgsmål og kan fortælle, hvordan det er at studere it.

Mød it-studerende på Future People standen

På Uddannelse Uden Grænser kan du møde studerende fra universiteternes forskellige it-uddannelser på den grønne Future People-stand. Kig forbi og bliv klogere på, hvilken it-uddannelse, der bedst matcher dine interesser, og hør de studerende fortælle om deres egne overvejelser omkring studievalg og erfaringer, som studerende på en it-uddannelse.

Future People er en kampagne, der udbreder kendskabet til universiteternes it-uddannelser og de muligheder, som uddannelserne

giver. Bag kampagnen, der startede i 2006, står et samarbejde mellem it-institutterne på alle otte danske universiteter.

Future People har deltaget på Uddannelse Uden Grænser siden 2008. Men budskabet om, at der er fremtid i en it-uddannelse, er aktuelt som aldrig før, fordi behovet for personer med it-kompetencer stiger i takt med den voksende digitalisering. www.futurepeople.dk giver dig et overblik over de cirka 50 it-uddannelser på landets otte universiteter, man kan starte på efter gymnasiet.

HVAD HAR GUTENBERG OG GOOGLE™ TIL FÆLLES? De starter begge med G, og de har revolutioneret måden, vi bruger information på. De skaber forbindelser mellem viden og mennesker, mellem dig og mig.

Læs Informationsvidenskab og kulturformidling Du får jobmuligheder som kulturformidler, bibliotekar eller tværfaglig informationsspecialist i kulturinstitutioner, mediehuse, it-firmaer, konsulentvirksomheder, advokatfirmaer, biblioteker mv.

Læs mere på iva.ku.dk

4

MØD OS I AALBORG, ÅRHUS & KBH.

Læs mere på www.truemax.com

ELEVGUIDE 2015

OPLEV VERDEN MED DANSK STUDIE CENTER - OG STYRK DINE MULIGHEDER FOR FREMTIDEN

 Fællesskab, netværk og venner for livet  Personlig udvikling og afklaring  Spændende oplevelser og rundrejser  Adventure, kultur og dyreliv  Udfordrende og brugbare fag

AUSTRALIEN

MEXICO

SRI LANKA

COSTA RICA

KONTAKT OS

VIETNAM

BALI

CAMBODJA

www.danskstudiecenter.dk info@danskstudiecenter.dk Tlf: 48 17 10 60 NEW ZEALAND

FIJI

GALAPAGOS

CANADA

BESØG OS PÅ UUG-MESSEN

USA - HAWAII

PERU

København, Aarhus 5 Aalborg, Herning, odense

ELEVGUIDE 2015

Der er meget høj efterspørgsel efter automationsteknologer, der har læst de to årige videregående uddannelser på Erhvervsakademi Dania i Hadsten.

Studiemiljøet på Ellemosevej 36 er præget af mænd fra starten af 20`erne til op i 40’erne. Man kan starte på baggrund af en gymnasial eksamen eller med en relevant erhvervsuddannelse. Lasse Lildal Jørgensen er på 4. semester på den toårige uddannelse til automationsteknolog.

De nyeste beskæftigelsestal viser, at hans jobmuligheder er meget store.

Produktionsvirksomhederne efterspørger automationsteknologer

Lasse Lildal Jørgensen ville lære mere om ledelse og siger: ”Fra at vedligeholde maskiner, vil jeg hellere være med til at udvikle industrimaskiner.”

Lasse Lildal Jørgensen blev færdig som Automatiktekniker sommeren 2012.Under uddannelsen havde Lasse, i forbindelse med skoleforløbet på Mercantec i Viborg, hørt om uddannelsen til Automationsteknolog. Underviser Lars Dam fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten havde fortalt om mulighederne, og Lasse vidste, at det var vejen frem. ”Jeg vil op på et hø-

100% beskæftigelse for uddannede automationsteknologer

fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten

jere niveau, og fx lære mere om økonomi og ledelse. Fra at være med til at vedligeholde maskiner, vil jeg hellere udvikle industrimaskiner. Projektledelse kan også være et af de områder, jeg vil søge job indenfor,” siger Lasse, der nu er 22 år, og i forbindelse med studiestart flyttede fra Viborg til Hadsten. ”Så kan man bedre gøre det rigtigt,” som han siger.

Lasse har, som resten af holdet, været i virksomhedspraktik fra januar til marts, og det var hos WCB Icecream i Aarhus. ”Jeg havde hørt, at det er et godt sted, så jeg sendte en mail allerede i sommer. Jeg kom til samtale, og de spurgte meget ind til uddannelsen. Produktionsvirksomhederne har brug for os, og efterspørgslen

Lasse Lildal under studierne på Dania i Hadsten.

efter færdiguddannede er stor. På Jobnet er der rigtig mange ledige stillinger, man kan søge som automationsteknolog,” fortæller Lasse og fortsætter: ”Jeg tænker, at jeg på sigt skal læse mere, så jeg kan få job som leder.”

FØRST KOM IDEEN, SÅ KOM LANDINSPEKTØREN

Ingeniørmæssige bedrifter bygger altid på ideer og skitser, der hæver sig himmelhøjt over det almindelige. Men før ideerne og visionerne kan føres ud i livet, er det altid landinspektørernes opgave at bane vejen for byggeri af broer og bygninger. Vi kortlægger og planlægger til mindste detalje, går i dialog med udviklerne om stedet og udformningen og skaffer geodata til veje. Ligesom vi sørger for, at natur-, miljø- og planlovgivningen overholdes. Det er hverdag for landinspektører. Få ny og mere viden på www.landins.dk

Den danske Landinspektørforening

6

Foto: Torben Agentoft

ELEVGUIDE 2015 Automationsteknolog er en videregående uddannelse på to år. Mange kommer som erhvervsuddannede, som Lasse, og oplever, at der fra start af er fart på den teoretiske undervisning. ”Der er nogen af de studerende, som kommer som HTX, og

Steffan Cidlik fik job i praktikvirksomhed.

de er fx gode til matematiske beregninger.

Vi har en god dialog med underviserne, og det er en uddannelse, hvor man selv vælger valgfag og er med til at præge hvilke gæstelærere, der skal komme udefra.”

Lasse fortæller med høj faglighed om et projekt omkring maskinsikkerhed og nye standarder, som han har arbejdet med. ”Procesanlæg handler bl.a. om styring og regulering af temperatur, flow, samt andre digitale og analoge værdier. Det kunne fx være maskiner på mejeri, hvor mælk skal pasteuriseres. Det er noget andet end linjestyring at arbejde med standarder i produktionsanlæg, hvor man skal koordinere

kommunikationen fx imellem pakkelinjerne,” slutter Lasse, der inden han havde eksamensbeviset i hånden, havde fået job.

Steffan Cidlik var industritekniker med en plan for sin fremtid

Automationsteknolog Steffan Holm Cidlik har siden han blev færdig som industritekniker fra Den jydske Haandværkerskole i 2009 vidst, at han ville læse til automationsteknolog på Erhvervsakademi Dania i Hadsten. ”Jeg besluttede at tage 2-3 år på arbejdsmarkedet, inden jeg søgte ind. Så havde uddannelsen fundet sit ståsted,” siger en tilfreds Steffan. Han har allerede før eksamen fået job i sin praktikvirksomhed, Tetra Pak Hoyer.

Steffan kommer fra Vejle og flyttede til Hadsten for at læse videre. ”Jeg hørte om automationsteknolog-uddannelsen til svendeprøven, og så blev det min plan,” fortæller Steffan. På den toårige videregående uddannelse er der virksomhedspraktik på 4. semester, og Steffan har været i praktik i Tetra Pak Hoyer i Højbjerg.

Rigtig mange jobmuligheder som automationsteknolog

Han oplever fordelene ved at blive automationsteknolog meget tydeligt: ”Det er en bred uddannelse, og vi får mange kompetencer.

Derfor har vi også rigtig mange jobmuligheder, og det er det fede!” Steffan uddyber, at de mange muligheder er inden for alle grene af industrien. Et typisk første job vil, som oftest, være som programmør. ”Et job som programmør kan for eksempel være springet til et job som Team Manager på sigt.”

Lærerig praktik

Praktikken har været lærerig for Steffan Cidlik på flere måder. ”Man skal være skarp hver dag, da man selv har ansvaret for at sammensætte sin hverdag. Og det er noget, jeg tager med mig nu, hvor jeg bliver fastansat. Tetra Pak Hoyer giver mulighed for stor fleksibilitet, så det er vigtigt, at man selv kan styre og skabe sin arbejdsdag.”

Selve praktikprojektet handlede om udvikling af brugerdisplay til frysere. ”Det skal nu implementeres, så det har været spændende for mig at være med til,” slutter Steffan.

Praktik i udlandet er en mulighed

Et lærerigt element på studiet har uden tvivl været praktikken ude i et firma. Her får man brugt nogle af de færdigheder, som man har tilegnet sig. At jeg så var heldig at få en praktikplads i Qatar, gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre,” siger Jørgen, der har læst til Automationsteknolog på Dania i Hadsten.

7

Mere end bare e ELEVGUIDE 2015

På Den Europæiske Filmhøjskole samles 115 unge fra hele verden om kærligheden til film. Men de lærer ikke kun at lave film. De lærer også noget om sig selv, om åbenhed over for andre kulturer og om det at finde sin egen vej som kreativt menneske.

Det er lørdag morgen. Tidligt. Solen er ikke stået op endnu, det er koldt udenfor, og ud af skolens vinduer, hvor man ved højlys dag ville kunne nyde udsigten ud over Mols Bjerge og Aarhus Bugt, ser man lige nu kun buldrende mørke.

Alligevel er nogle af eleverne på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft for længst oppe og i gang med at pakke udstyr og proviant sammen til dagens optagelser. Det er vinter, så de skal filme allerede fra solopgang for at få nok timer med naturligt lys. Gruppen er efterhånden samlet og klædt på i varmt tøj, og rundt omkring dem står kufferter med kamera- og lydudstyr og kasser med proviant og rekvisitter.

8

I gruppen taler de alle engelsk med hinanden, da de kommer fra vidt forskellige dele af verden. Et par af dem er danskere, men en er fra USA, en anden fra Afghanistan, en tredje fra Holland.

”Det føles helt fantastisk at arbejde med så talentfulde unge mennesker fra hele verden.” ”Jeg har aldrig været på et film-set før jeg kom her, men jeg er så fascineret og inspireret af, hvad alle kan, og hvad de ved.

Alle er enormt dygtige, og jeg er forelsket i hver og én på grund af deres kærlighed til film”, siger 23-årige Kamilla, en af de danske elever.

Mere end 20 forskellige nationaliteter – ét sprog

På Den Europæiske Filmhøjskoles grundfilmkursus, som varer 8½ måned, gennemgår 115 unge mennesker fra hele verden intens træning i filmproduktionens mange facetter. De undervises i alle de forskellige discipliner som fx producing, instruktion, dokumentar, skuespil, manuskript, klipning, lyd og lys, og sammen producerer de over 200 kortfilm i løbet af deres ophold.

n filmskole ELEVGUIDE 2015

Eleverne kommer fra mere end 20 forskellige lande og fra alle kontinenter, og de fastansatte lærere kommer også både fra England, USA, Australien, Rumænien og Danmark. Men på tværs af kulturer og andre forskelle taler de alle det samme sprog, fortæller 21-årige Hannes fra Tyskland: ”Jeg har opdaget, at vi jo stort set alle sammen har de samme problemer, men også deler den samme sans for humor.

Og uanset nationalitet starter vi jo på en måde alle sammen fra nul, hver gang vi begynder på et nyt projekt,” siger han.

”Jeg har lært utroligt meget om mig selv, især når jeg står i pressede situationer.

Både på godt og ondt har jeg oplevet, hvordan jeg reagerer, når stresset når sit højeste niveau. Og så kan jeg indimellem godt have svært ved at se mig selv i spejlet bagefter. Men så taler vi om det, for vi er alle sammen i samme båd, og man må acceptere, at man i livet lærer noget nyt hver dag. Og jeg elsker det”.

Forstander på Den Europæiske Filmhøjskole, Nadia Kløvedal Reich, fortæller også, at en af de vigtigste byggesten i

skolens filosofi er, at de unge lærer at bruge dialog og åbenhed som instrument til deres faglige og personlige udvikling: ”At lave vedkommende og relevante film, der betyder noget, kræver, at man går ind i et fællesskab. Det fællesskab kan Den Europæiske Filmhøjskole tilbyde. Her får man muligheden for at blive inspireret, blive klogere på, hvem man er, og hvad der er vigtigt at få fortalt,” siger forstander Nadia Kløvedal Reich.

At finde sin indre stemme – sammen

Udover at der på Den Europæiske Filmhøjskole fokuseres meget på at forberede de unge på filmbranchen og at lære dem at producere film fra idé til lærred, så lægges der også vægt på, at man som elev på skolen er nysgerrig og har lyst til at undersøge. Sig selv, sine grænser, sine evner – og blive bevidst om den indre stemme, der skal drive ens kreative arbejde.

Men også at man gør det sammen, med respekt for hinanden. Danske Kamilla fortæller:

FAKTA: • Den Europæiske Filmhøjskole optager hvert år 115 elever, 55% danske og 45% udenlandske.

• Skolen får hvert år mellem 170 og 200 ansøgninger.

• De eneste officielle optagelseskrav er, at man skal være fyldt 18, og at man kan begå sig på engelsk, både mundtligt og skriftligt.

• Blandt tidligere danske elever er makkerparret Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg (’Mænd der hader kvinder’, ’En kongelig affære’), filminstruktør Michael Noer (’R’, ’Nordvest’), skuespiller Pilou Asbæk (’Borgen’, ’1864’), filmfotograf Charlotte Bruus (’J agten’, ’Submarino’).

• Hvert år har skolen besøg af en lang række gæstelærere fra den danske og internationale filmbranche. Blandt de seneste gæstelærere er Jan Harlan (Stanley Kubricks producer), filminstruktør Thomas Vinterberg, Oscar-nomineret dokumentarinstruktør Guy Davidi (’5 Broken Cameras’), Hollywood-producer Ned Dowd (’A pocalypto’, ’Wonder Boys’), dokumentarinstruktør Werner Herzog (’Grizzly Man’) og lyddesigner Anne Kroeber (’Døde poeters klub’, ’Blue Velvet’ og ’Lost Highway’).

9

ELEVGUIDE 2015

RUC-studerende hjælper allergikere

:: Af Rasmus Karkov, foto: Uffe Weng ::

Innovativ studerende på Social Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet har udviklet en app, der skal gøre det nemt at invitere allergikere på middag.

En stor del af den danske befolkning skal hver eneste dag nøje overveje risikoen, inden de putter mad i munden. Konsekvenserne ved at indtage fx mælk, soja, gluten eller æg kan være helt uoverskuelige.

Derfor kan det at blive inviteret på mad af venner og bekendte være forbundet med stress og angst i stedet for at være en glædelig begivenhed.

at spise sammen med andre eller takker nej, når kollegaer har kage med. Risikoen er ganske enkelt for stor,” siger Sara Lisot.

Det oplever den 26-årige italienske Sara Lisot, der er kandidat-studerende på Social Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet. Hun lider selv af svær glutenallergi.

Derfor bruger hun nu de værktøjer, hun har fået på sit studie, til at skabe en såkaldt ’social virksomhed’, der skal gøre tilværelsen langt nemmere for allergikere og deres bekendte. Omdrejningspunktet er en kogebogsapp, der udskifter de ingredienser, som den allergiske ikke kan tåle, med alternativer.

”Der er nogle ting, som kan være svære at undgå. For nogle med allergi og fødevareintolerance betyder det, at de helt undgår

”Hvis du skal have en allergiker til middag, sender allergikeren sin profil til din app.”

»

Følg os på facebook Uddannelse Uden Grænser på facebook er altid opdateret. Både besøgende og udstillere kan skabe gensidige relationer, og alle opfordres til at dele deres oplevelser – vi ses!

10

www.testrup.dk FORÅR 21 UGER /# EFTERÅR 18 UGER

ELEVGUIDE 2015

Hvis du havde én dag... ...som studerende på en naturvidenskabelig udannelse...

...så kunne du -

Opleve studiemiljøet Snakke med en studerende Være med til undervisningen Prøve en helt almindelig dag på studiet

Bliv studerende for en dag WWW.SDU.DK/BROBYGNING

11

RUC-studerende...

«

ELEVGUIDE 2015 ”Ud fra profilen kan app’en så se, hvilke ingredienser der skal undgås og foreslå alternativer,” siger Sara Lisot.

I hendes tilfælde betyder det, at hvis hun bliver inviteret på spaghetti med kødsovs, vil app’en advare mod pasta med gluten og linke til steder, hvor man kan købe glutenfri pasta. App’en skal fungere med alle typer fødevareallergi og intolerance og diabetes. Men den udskifter ikke bare de farlige ingredienser med alternativer.

Ud fra allergikerens profil, kan værten se, hvordan maden skal behandles for at undgå en farlig, allergisk reaktion.

fjerdedel af befolkningen i den vestlige verden lider af en eller anden form for allergi. I Danmark drejer det sig om over en million. En del af dem er allergiske eller intolerante over for fødevarer. Derfor mener Sara Lisot, at app’en har et meget stort potentiale på verdensplan.

Sara håber at kunne få kapital fra fødevareindustrien, ernæringsorganisationer og sundhedsmyndighederne. I første omgang er hun ved at rejse 25.000 kroner til at udvikle en simpel prototype på engelsk, som hun kan vise til potentielle investorer. Den færdige app vil koste 400.000 kroner at udvikle.

»Flere og flere bliver diagnosticeret med allergi og diabetes, men det er et problem, der bliver overset i samfundet. De fleste danskere betragter allergikere som helt normale mennesker uden et handicap. Men vi har nogle store problemer, som besværliggør hverdagen. Min app er en simpel og socialt innovativ idé i et marked, der er i dramatisk vækst,« siger Sara Lisot.

Hvad er Social Entrepreneurship and Management?

Studiet giver værktøjer til innovation

Sammen med en studerende fra CBS arbejder hun på projektet sideløbende med studiet. Hun bruger mange af de værktøjer, som hun har lært på studiet.

I Danmark er TV Glad, hvor udviklingshæmmede arbejder, et eksempel. Det er meningen, at virksomheden skal fungere som en social virksomhed med krav om, at en vis andel af profitten skal geninvesteres i virksomheden.

Hun mener, at de danske myndigheder i det hele taget overser problemet. En

»Jeg har bl.a. lært at udfærdige en forretningsplan, arbejde med forretningsgrundlag og analysere brugergrupper.

Men først og fremmest handler studiet om at skabe innovation, og det bruger jeg her,« siger Sara Lisot.

”I mit tilfælde betyder det fx, at gaflen, man tager pasta med, ikke må komme i kontakt med pasta, der ikke er glutenfri,” siger Sara Lisot.

Ideen til app’en opstod, da Sara Lisot kom til Danmark for halvandet år siden. Hun oplever, at folk i Italien generelt er mere oplyste omkring allergi end i Danmark.

FAKTA: På uddannelsen bliver de studerende uddannet til at udvikle nonprofit-innovationsvirksomheder, organisationer og Ngo’er, som er målrettet integration af socialt udsatte grupper.

Social Entrepreneurship and Management er en international kandidat-uddannelse på Roskilde Universitet.

Al undervisning foregår på engelsk og uddannelsen henvender sig både til danske og internationale studerende. Læs mere på ruc.dk/uddannelse

Vær med til at skabe fremtiden Vælg en it-uddannelse på universitetet www.futurepeople.dk

BESØG FUTURE PEOPLES STAND PÅ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER Aalborg Universitet • Aarhus Universitet • Copenhagen Business School • Danmarks Tekniske Universitet • IT-Universitetet i København • It-vest • Københavns Universitet • Roskilde Universitet • Syddansk Universitet

12 ok_futurepeople_annonce_175x130.indd 1

11/11/14 14:39

sbachelorProfess ion uddannelser

ELEVGUIDE 2015

LÆRER PÆDAGOG & PAU FYSIOTERAPEUT SYGEPLEJERSKE PSYKOMOTORISK TERAPEUT TEGNSPROGSTOLK TEKSTILFORMIDLER

MØD OS PÅ STAND

149 HAR DU MOD PÅ

ET JOB MED MØGUNGER? BLIV LÆRER ELLER PÆDAGOG VERDENS DEJLIGSTE

SÅ GØR EN FORSKEL

/ UCCdk

UCC.DK/UDDANNELSER

13

ELEVGUIDE 2015

Hvorfor tage på højskole?

:: Af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, foto: Janne Bavnhøj, FFD ::

At være på højskole er én af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Både gennem det du lærer, og de nye mennesker du møder. Det er her, du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for. Din hjerne vil blive udfordret med nye tanker og idéer. Du vil blive hørt og set. Og pludselig føles et par måneder som et helt år, hvor du er blevet modigere, mere dig selv, har fået flere venner og mere styr på fremtiden, end før du tog af sted.

Det oplever du på en højskole

At gå på højskole er at lære noget nyt hver dag. På en højskole er der ikke nogen skarp opdeling mellem undervisning og fritid. Du skal selv vælge, hvilke fag du vil have, og hvad du vil lære. Der er hverken et pensum eller karakterer, du skal leve op til. Alligevel vil du sikkert suge mere viden til dig, end du før har prøvet. Lærerne underviser i det, de brænder for, og er derfor inspirerende og nærværende. De behandler dig, som et voksent menneske og er også gode at tale med om studieretninger, eller om hvordan du kan bruge det, du er god til.

Det får du ud af et højskoleophold

Et højskoleophold er en god forberedelse til alle studier. Samtidig er det også et frirum til at finde ud af, hvad du vil. Hvis du

allerede har en idé om, hvad du vil bruge din fremtid på, kan du bruge et højskoleophold til at komme ind på drømmeuddannelsen. Mange højskoler tilbyder studieforberedende fag, som forberedelse til optagelse ved f.eks. Politiskolen, journalisthøjskolen, kreative og musiske uddannelser, pædagoguddannelser og specifikke fag på universitetet.

Sådan bor du på en højskole

På næsten alle højskoler kan du vælge at få dit eget værelse. Men de fleste synes, det er hyggeligt at bo på værelse sammen med en anden. Du skal ikke tænke på mad, det bliver lavet til dig hver dag og er med i prisen. Men du skal selv være med til at få højskolen til at fungere sammen med dine medstuderende. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, respekterer hinanden og holder sammen.

Så lang tid varer et højskoleophold

Et langt ophold varer minimum 8 uger og helt op til 40 uger. På et langt ophold vælger du et par hovedfag og nogle sidefag.

De lange kurser begynder som regel om foråret eller efteråret. De korte kurser er mere tema-baserede og varer typisk 1-2 uger. Der er ca. 1.500 forskellige korte kurser at vælge i mellem året rundt. Mange vælger at tage af sted med venner eller familie, fordi det er en sjov og inspirerende måde sammen at holde ferie på.

Det koster det at tage på højskole

Nedenfor kan du se nogle vejledende priser for et henholdsvis et langt og et kort højskoleophold, men kontakt den enkelte højskole for at få oplyst de præcise omkostninger ved det højskoleophold, du er interesseret i.

Det koster ca. 1.450 kr. om ugen at gå på højskole (dobbeltværelse). Prisen varierer fra skole til skole – fra ca. 1.000 kr til 2.500 kr om ugen – og kan være afhængig af fx fagudbud, materialer, studierejse m.m. Det koster ca. 4.500 kr. at tage på et 1-uges kursus på en højskole, og ca.

6.500 kr. for 2-ugers kurser – men der kan være stor variation efter kursustype og årstid.

14

ELEVGUIDE 2015

Vi ViL HeLLeRe HaVe MønsTeRBRYdeRe end MønsTeRsTUdeRende søg ind på kea KEA udbyder videregående uddanelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau i tæt samarbejde med erhvervslivet. Så er det sagt. Men vi synes egentlig, det er vigtigere at fortælle dig, at KEA leder efter mønsterbrydere, der kan og vil udfordre status quo for at skabe en bedre verden med teknik og design. Tager du udfordringen op?

DIGITAL

BYG

DESIGN

TEKNIK

KEA.DK

15

ELEVGUIDE 2015

Syddansk Universitet:

Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer?

Helt ærligt: Du bliver nok nødt til at klare dig uden. Men vi skal nok tage godt imod dig alligevel.

Fx kan du starte med at blive taget rigtig godt imod på vores stand på Uddannelse Uden Grænser, når du og din klasse skal på uddannelsesmesse i starten af 2015. længe kommer i: Ny, nervøs, frisk flyttet hjemmefra og helt uerfaren.

Lidt tal fra Syddansk Universitet

Kort fortalt: Syddansk Universitet har godt 31.000 studerende. Du kan studere på Syddansk Universitet i Odense, Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Og vi har omkring 120 forskellige uddannelser, du kan vælge imellem. Det kan godt virke temmelig uoverskueligt, men spørg på vores stand, hvor du kan snakke med vores ambassadører, der er unge studerende, som er startet for ikke så længe siden.

De kan godt huske, hvordan det var at stå i den situation, som du måske inden ret

I september 2014 startede der mere end 5.500 nye studerende på Syddansk Universitet. Og kigger vi lidt ud i fremtiden, så er der mange tegn på, at vi sikkert bliver mange flere. Derfor bygger vi allerede nu på livet løs. Faktisk skal Syddansk Universitet frem til 2020 bygge for et svimlende beløb på omkring 2.2 milliarder kroner.

I september 2012 åbnede vi den helt nye og redesignede Fredagsbar. Den er Danmarks største på 600 kvadratmeter, hvor mellem 30 og 35 frivillige bartendere fra FredagsBartiet står klar hver fredag klokken 14 og lige til lukketid, der er klokken 24.00. Masser af mennesker, afslapning, god stemning og øl til venlige priser. Samtidig har vi åbnet en række Studiecentre, hvor du kan få hjælp til alt, og hvor det hele er samlet på ét sted.

Samtidig har vi inden for de sidste par år rullet et nyt program ud, der skal sikre, at vores nuværende og kommende studerende får bedre faciliteter. Og her taler vi om alt lige fra flere stikkontakter til de mange bærbare computere til sportsfaciliteter, undervisningslokaler, sociale aktiviteter m.m. Projektet går under navnet De studerende i Centrum og kommer til at koste 45 millioner kroner frem til 2015.

HVORDAN TEGNER DU DIN FREMTID? Arbejde med mennesker – både i teori og praksis lærer fysioterapeut pædagog socialrådgiver leisure management sygeplejerske administrationsbachelor bioanalytiker ernæring og sundhed ergoterapeut

I NSER Æ R G DEN LS E U G E N N LBOR A A D A D , U E LÆS MERE PÅ DENS OS PÅ O , N V MØD NHA KØBE WWW.UCSJ.DK/UDDANNELSE

16

ELEVGUIDE 2015

De

Kon kur ren ce!

ltag og i u-d a vin d e ys 20 k Gå sklus 15 på F ind iv på: e VIP acebo -b ok uda illetter.

ys.d

k/f

b

155 uddannelser 3 dage 1 overblik

Tre dages åbent hus på alle videregående uddannelser i Aarhus 26., 27. og 28. februar 2015 udays.dk

days.dk 17

ELEVGUIDE 2015

Læs en international uddannelse – i Danmark

Man behøver ikke tage til udlandet for at få en international uddannelse og studieoplevelse. På University College Sjælland kan man læse to uddannelser, der begge i særlig grad klæder de studerende på til at arbejde i en international verden – og hvor undervisningen er på engelsk. Her fortæller to studerende om, hvordan det er at være studerende på en international uddannelse i Danmark. elsker autodidakt læring, mangler plads i uddannelsesverdenen, hvis de skal have papir på deres kunnen. Det ser jeg nærmest som mit kald at have indflydelse på.

Momo Bennetzen

studerende på den Internationale læreruddannelse, Vordingborg. pt i praktik i Panama.

– Hvorfor valgte du en international uddannelse i Danmark?

I folkeskolen havde jeg følelsen af, at jeg ikke passede særlig godt ind i institutioner og systemer. Fagligt var jeg en meget stærk elev i skolen og skulle ikke arbejde særlig hårdt for gode karakterer, men karaktererne interesserede mig ikke synderligt. I løbet af min skoletid gik jeg mere op i ”livets universitet”. Efter folkeskolen valgte jeg at arbejde fuld tid og tage ud og rejse i stedet for at starte i gymnasiet, ganske simpelt fordi jeg følte, at jeg på den måde ville lære mere, end hvad gymnasiet havde at tilbyde.

Når man er ung, synes verden fuld af muligheder, men efterhånden som jeg begyndte at hungre efter større udfordringer og mere ansvar i de jobs jeg kunne få, kom behovet for en uddannelse helt naturligt, så i en alder af 26 og med en bagage af en lang og spændende ungdom med innovative projekter, et netværk over hele verden og nogle ganske grundigt udviklede sociale kompetencer og overlevelsesinstinkter, startede jeg på University College Sjællands Internationale læreruddannelse.

En international uddannelse har en god dosis af det krydderi, det frie rejse liv smager af – hovedretten er bare mere solid, så man kan leve længere på den.

18

– Hvad vil du bruge din uddannelse til?

Rundt om i verden og i Danmark har jeg mødt masser af mennesker som kunne få gavn af ændringer i den måde vi opfatter læring på. Der findes små lufthuller, men rigtig mange af den type mennesker, som

– Hvor ser du fordelene i en international uddannelse?

Idéen om EU og den frie bevægelse er et godt eksempel på, at arbejdsmarkedet kun kommer til at fortsætte med at blive mere globalt, og hvis arbejdsmarkedet og efterspørgslen på nogen måde skal afspejle sig i uddannelsessystemet, er det en fordel af have internationale uddannelser.

– Hvad er fordelene ved et internationalt studiemiljø?

Det er lige før jeg hellere vil svare, at jeg ikke ser ulemper ved at have et internationalt spor til en uddannelse. Den dynamik, der bliver skabt af alle de forskellige aldre og nationaliteter på den internationale læreruddannelse, får vores snakke og diskussioner i alt fra undervisning til frokostpauser og fester, til at minde lidt om dem man kan have, når man er ude i verden og lede efter livet på egen hånd, og jeg er overbevist om, at det kunne få nogle rejseog oplevelseslystne mennesker, som ellers var droppet ud af uddannelsen, til at blive og færdiggøre. Det regner jeg da bestemt selv med at blive et eksempel på.

Camilla Vejrum Pedersen

Studerende på Leisure Management, Nyk. F. – Hvorfor valgte du en international uddannelse i Danmark?

Jeg valgte en international uddannelse i Danmark, fordi jeg så det som en god mulighed for at bevare mit engelsk. Efter at have boet to år i USA, ville jeg rigtig gerne have en uddannelse, hvor undervisningen foregik på engelsk for at videreudvikle det

niveau, jeg opnåede ved at have boet i et engelsktalende land. En anden grund er, at jeg rigtig gerne i fremtiden vil have et job af international karakter, enten i udlandet eller Danmark. Alt er ved at blive internationaliseret i dag, så hvorfor ikke være på forkant og få en uddannelse, der kan tilbyde et international niveau?

– Hvad vil du bruge din uddannelse til?

Der er flere forskellige retninger jeg kan vælge på Leisure Management-uddannelse, men jeg er endnu ikke helt afklaret med, hvilken retningen jeg vil vælge. Jeg hælder dog til den generelle linje, da jeg mener, at den vil give mig flere muligheder i fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig evt. at arbejde i udlandet i en periode, og denne uddannelse kan give et skub i den retning.

– Hvor ser du fordelene i en international uddannelse?

Som nævnt før, er alt ved at være så internationalt i dag, så at have muligheden for at få en international uddannelse, ser jeg klart som en fordel i fremtiden, når jeg engang skal ud på arbejdsmarkedet. Flere virksomheder i dag sætter også pris på at man har noget international erfaring, og med Leisure Management-uddannelsen har jeg både mulighed for at tage et semester og praktikken i udlandet, hvilket vil give god erfaring og indsigt i andre landes kulturer, og forhåbentlig give mig en fordel, når jeg engang skal søge arbejde.

– Hvad er fordelene ved et internationalt studiemiljø?

Fordelene ved et internationalt studiemiljø er, at der kommer andre synspunkter på forskellige problemstillinger i undervisningen, hvilket fører til gode diskussioner på tværs af klassen. Jeg ser det som en klar fordel, da jeg så allerede vil vide hvordan andre lande evt. gør tingene inden for de forskellige områder, som vi undervises i, og vil derfor være bedre klædt på, når jeg skal have et semester/praktikforløb i udlandet. Fordelen er også, at jeg vil udvide mit netværk på tværs af diverse grænser, som jeg vil kunne bruge i fremtiden.

ELEVGUIDE 2015

Mød os på UUG i Odense

ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

HER MØDER DU ERHVERVSLIVET I DIN STUDIETID Hos os bruger du din teori i praksis og møder erhvervslivet i din studietid.

På den måde opbygger du netværk, allerede mens du er under uddannelse.

Vi har 30 uddannelser fordelt på syv spændende faguniverser: Produktion, teknologi og logistik Byggeri og energi Events, oplevelser og turisme Finans og økonomi Salg, marketing og forretningsudvikling Multimedie og IT Fødevare, ernæring og proces Mød os på Uddannelse Uden Grænser i Odense den 4.-5. februar 2015.

Du finder os i området for videregående uddannelser, hvor vores studerende og studievejledere står klar til en snak om studiemiljø, fagligt niveau, adgangskrav og meget mere.

EAL.DK FB.COM/EALDK

19

ELEVGUIDE 2015

Er du en af de mange, der drømmer om at prøve kræfter med studier i udlandet?

Så får du her en guide med tips, der kan hjælpe dig i gang.

t e d n la d u i e r e d u t s Ti t ip s t il at

dig til diverse sprog- og Brug god tid på at forberede 6. igt, tidl så d lan og tid, så du kan nå at tage rmation om studie dighedstests, og tag dem i god fær 1. Gå i gang med at søge info rte for tidligt!!! nødvendigt. som muligt . Man kan ikke sta dem om, hvis det skulle blive ssystem apågældende lands uddannelse et essay i forbindelse med opt 2. Sæt dig grundig ind i det 7. Som oftest skal du skrive ay ess dit e læs at og familie til og niveau. gelsesproceduren. Få venner dig. ler pej afs høre om det nnem. m. De kender dig godt, og kan ige nne ligt ige ent ord rne ure ced pro 3. Sørg for at læse optagelses ei kontakt deres admission´s vigtigst for dig, ved at studer Hvis du er i tvivl om noget, så 8. Gør dig klart hvad der er universitet vs. et lille privat office. udlandet: Et stort, offentligt isere, studiemiljø, pris etc. versitet, beliggenhed, underv al den uni og er ent um dok e rett de 4. Sørg for at du har alle kan sinstitutionen kræver. læst eller læser i udlandet. De dokumentation, som uddannelse 9. Snak med andre, der har på lige netop n det er at være studerende rda hvo , ge dig e bru at æll d fort me n reg og e legater, des et andet syn på det , end 5. Start i god tid med at søg universitet, og giver dig såle er gode det der n me de, ven kræ tids er lens hjemmeside. meget tid på det . Det følge det du kan læse dig til på sko stø tte. Sørg også her for at isk nom øko få at for r nce cha r dsende de rette dokumenter. det , så tag til åbent hus elle fondenes anvisninger, og me 10. Hvis du har mulighed for med for, ed ligh mu god giver dig lignende arrangementer. Det om for, lse me em t og få en forn egne øjne, at opleve universite det er det rette sted for dig.

Af Danish Students Abroad

s ko l e n f o r k l i n i k a s s i s t e n t e r o g ta n d p l e j e re kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

Tandklinikassistent • Gode jobmuligheder og en varieret arbejdsdag.

Vi er på Uddannelse Uden Grænser Stand nr. 181

• Opgaverne kræver et godt overblik, psykologisk sans, praktisk håndelag og gode danskkundskaber. Du skal både kunne samarbejde og arbejde selvstændigt.

• Uddannelsen er 3-årig. Du skal mindst have 9 års skolegang. Skolen starter grundforløb flere gange om året.

Tandplejer • 3-årig professionsbacheloruddannelse ved Københavns Universitet, Panum Instituttet.

• Fokus på tandsygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

• Kræver gymnasial uddannelse eller relevant erhvervsuddannelse samt nogle gymnasiale fag.

20

Åbent hus på SKT torsdag 26. februar 2015 kl. 15.30-20.00 Vi ses på SKT Nørre Allé 20 2200 Kbh. N

SKT-København er en del af Danmarks største tandklinik og har til huse på Panum Instituttet.

Hvis du vil vide mere: Besøg www.skt.ku.dk eller www.studier.ku.dk, rekvirer en brochure eller ring på 35 32 68 52. Skolen udbyder også efter- og videreuddannelse.

SCAN KODEN OG SE EN LILLE FILM OM ARRANGEMENTET

ELEVGUIDE 2015

MØD OS PÅ STAND 188

WWW.BROCK.DK

SKAL DU VIDERE I LIVET? 2-årig HHX For dig over 20, der har mod på at tage handelsgymnasiet på kun to år og gerne vil læse videre.

HGV - HG FOR VOKSNE Har du erhvervserfaring, men ingen ungdomsuddannelse, kan du tage en HG for Voksne og blive faglært inden for kontor eller butik.

HGS - HG FOR STUDENTER Er du allerede student, kan du tage en HG på kun 13 uger i København eller San Diego. Med en HGS kan du få en elevplads med løn, blive iværksætter eller tage en videregående uddannelse.

Niels Brock har leveret uddannelse til erhvervslivet siden 1881.

Vi er en af landets største og mest internationale handelsskoler med

U D DA N N E L S E S I D E N 1 8 8 1

fokus på merkantile ungdomsuddannelser, efteruddannelse til virksomheder og organisationer samt toplederuddannelse.

21

ELEVGUIDE 2015

Camilla Bank fra København og Oliver Gram fra Odense valgte mellem 20 destinationer hos Adventure Heart og fik lige den rejse, de altid havde drømt om – og mere til.

Tag et

tigerspring ud i eventyret nye venner og bliv klar til “Jeg kunne erobre verden, da jeg kom hjem. Nu havde jeg bungyjumpet, lavet swingjump og besteget til Base Camp af Mount Everest.” Camilla havde ikke forestillet sig, at en af hendes største rejseoplevelser ville være netop Everest Base Camp, en tur hun slet ikke havde meldt sig til hjemmefra, da hun troede den var alt for hård. Men de andres snak og sammenhold fik hende overtalt, og i dag står det printet i hukommelsen som noget ubeskriveligt fantastisk.

Del dine oplevelser med andre

Da Camilla og Oliver var færdige med gymnasiet, var de ikke i tvivl; de ville ud at rejse, inden de skulle i gang med at læse videre. Camilla arbejdede hele sommeren som facer og tog til Nepal, Tibet og Bhutan 3 måneder efter studenterhuen kom på plads, mens Oliver brugte et år med forskellige ting, inden turen gik til Borneo. “Jeg valgte Adventure Heart, fordi det var adventure og grupperejser. En del af mine venner var

enten ikke færdige med gymnasiet eller havde andre planer, så på det tidspunkt havde jeg brug for at rejse med andre.

Det at rejse med en gruppe er vildt fedt, for man lærer lynhurtigt de andre at kende.”

Camilla valgte grupperejser, fordi hun ville dele sine oplevelser med nogen. “Jeg har altid vidst, at det skulle være Nepal og Tibet, for jeg interesserer mig rigtigt meget for buddhisme, og bare muligheden for at komme til Tibet stod meget højt på listen. Det var en af mine klassekammerater, der kendte Adventure Heart, og som præsenterede rejsen for mig. Vi tog til rejseforedrag i Hørsholm og vi skulle have rejst sammen, men hendes økonomi var ikke til det, så jeg endte med at tage afsted alene.” En beslutning hun ikke har fortrudt.

Adventure og kulturoplevelser

22

Fælles for både Oliver og Camilla var lysten til at opleve noget ud over det sædvanlige, at komme væk fra lille Danmark og samle nye indtryk og møde nye mennesker. Derfor faldt valget på Adventure Heart, hvor adventure som riverrafting, surfing, bjergbestigning, og paragliding, går hånd i hånd med kulturmøder med landenes befolkning, safari og frivilligt

ELEVGUIDE 2015 Du kan møde Adventure Heart på UUG-messerne i 2015, og få mere at vide omkring adventurerejser. Her kan du snakke med tidligere rejsende og høre mere om de mange rejsemuligheder, der kan gøre din drøm levende i dit sabbatår.

, få dit

livs oplevelse, fremtiden For Oliver var det de små ting, der sneg sig ind på ham og gav ham minder, han aldrig vil glemme, som at ligge vågen i sin hængekøje midt i Borneos jungle og lytte til nattens lyde. De skønne strande og livet i vandet havde en virkning, der fik ham til at overvinde sin vandskræk og svømme med havskildpadder og rokker.

Dit livs oplevelse

De to føler begge, at de er blevet mere voksne og selvstændige af at rejse med

Adventure Heart, og Camilla blev afklaret omkring studievalg undervejs. Ud over venskaber og oplevelser for livet har rejsen haft en stor virkning på de to: “Når jeg står i situationer i dag, hvor jeg bliver presset, eller det bliver lidt grænseoverskridende, så tager jeg mig selv i at tænke tilbage, på da jeg stod og skulle springe bungyjump eller manglede de sidste 100 meter op til Everest Base Camp, så kommer der sådan lige en, ‘ej du kan sgu godt’, og så gør jeg det alligevel. Så det har hjulpet mig til at turde gøre noget grænseoverskridende, og noget jeg ikke er så sikker på i hverdagen”. Oliver nikker genkendende, der er ingen tvivl om de to har haft deres livs oplevelse.

arbejde med børn, undervisning og vilde dyr, alt efter destinationen.

I første omgang fik Camilla lidt af et kulturchok: “Det var en overvældende proces, især da jeg kom til Nepal. Det var meget anderledes, end jeg lige havde forventet. Det var at tage mig ud af mine faste rammer og så lige ned i noget, der til at starte med virkede som kaos. Men jeg kom til at holde rigtig meget af landet, og den stille og rolige mentalitet og holdning de har til tingene. Jeg følte virkelig, at jeg fik åbnet mine øjne op for noget, som ikke var den hverdag, jeg var vant til.”

23

ELEVGUIDE 2015 :: Af Birgitte Wulff, Designskolen Kolding ::

Lyuba Halacheva fik idéen til sit afgangsprojekt i et DSB-tog, og har i dag designet verdens første tanghøster.

Hvis man ikke udfordrer sig selv, lærer man ikke noget nyt En tanghøster. Hvordan kommer en ung kvindelig designstuderende i tanke om at tegne og bygge en tanghøster? Verdens første oven i købet.

Lyuba Halacheva var i vildrede, da hun i foråret 2014 skulle beslutte, hvad hun ville lave som afgangsprojekt på Designskolen Kolding. Hun har læst industrielt design, og enten ville hun lave noget med film eller bygge en ’ting’, der gjorde nytte, men der skulle en togtur med DSB til, før tanken slog ned i hende. ”Jeg læste en artikel i Ud & Se om Rasmus Bjerregaard fra Malling, som er Danmarks første tangbonde, og pludselig vidste jeg, hvad jeg ville lave. Jeg ville lave den tanghøster, som de manglede i deres produktion,” fortæller Lyuba Halacheva.

Lego og flamengo

Lyuba Halacheva kontaktede Rasmus Bjerregaard, som i begyndelsen var en lille smule skeptisk overfor, om en designer kunne løse deres udfordring. Men den unge kvinde, med de bulgarske rødder, rokkede ved hans forestillinger om, hvad en designer kan bruges til, og ved hjælp af LEGO-klodser og modeller i flamingo, overbeviste hun ham om, at de skulle indlede et samarbejde.

24

”De fleste mennesker tænker visuelt, og det var nemmere at forklare mine idéer

ved hjælp af små modeller end ved hjælp af ord. Rasmus startede med at kortlægge hele produktionen i virksomheden, og det var en vigtig proces for at kunne forstå, hvordan jeg skulle løse opgaven.

Tang bliver dyrket på tovliner, og udfordringen er, at tovet ikke bliver flænset, når man høster,” forklarer Lyuba Halacheva.

Legat på 25.000 kr.

I løbet af et semester havde Lyuba Halacheva bygget en prototype på en tanghøster, som hun inkasserede et 12-tal for ved sin afgangseksamen, og oven i hatten fik hun et legat fra Nationalbanken på 25.000 kr. ”Det er vigtigt for mig at satse på bæredygtighed, og jeg ville gerne lave et kerneværktøj, som kunne være med til at gøre en forskel. Jeg ville gerne være med i starten af en industri og være med til at gøre den bedre, og det var vigtigt at kunne sige, at jeg har været med til at starte noget stort,” fortæller Lyuba Halacheva.

Lyuba Halacheva er født i Bulgarien og kom til Danmark som teenager, og hun har ikke altid vidst, at hun ville være designer. Men hun har altid været mere interesseret i, hvordan ting virker, fremfor hvordan de ser ud. ”Jeg har altid godt kunnet lide at lave ting, og da jeg var barn, blev jeg frustreret, hvis det ikke blev ligesom, jeg ville have det.

Det er en evig byrde at være designer, fordi man aldrig bliver tilfreds. Der er altid noget, man kan gøre bedre. Men hvis man ikke udfordrer sig selv, lærer man aldrig noget nyt,” siger Lyuba Halacheva.

Oscar-vinder

Men Lyuba Halacheva har andre talenter end at bygge komplicerede maskiner.

Hun er også meget glad for film, og det var bl.a. hende, der byggede kulisserne til Kortfilmen ’Helium’, som er instrueret af Anders Walter. Kortfilmen blev en stor succes, og tidligere på året, vandt den en Oscar for bedste kortfilm. ”Min drøm er at kunne leve af både at skabe verdener og at påvirke vores verden,” siger Lyuba Halacheva, som i dag arbejder E-learning platforme på IBC i Kolding.

Tanghøsteren er foreløbig en prototype, men både hun og Rasmus Bjerregaard håber, at den inden længe bliver sat i produktion.

ForsvareTs uddanneLser

ELEVGUIDE 2015

en anderledes Måde at lære På

På den ene side er Forsvarets uddannelser som alle andre uddannelsesinstitutioner: Mange forskellige uddannelser, et mangfoldigt studiemiljø og så mange karriereperspektiver, at vi ikke kan sætte tal på dem.

På den anden side kan et godt svømmetag eller et roligt sigte være lige så vigtigt som indholdet i dine lærebøger hos os.

Læs mere om vores uddanneLser på ForsvareT.dK/uddanneLser

25

ELEVGUIDE 2015

Ny uddannelses -start?

– besøg din nye skole!

Se den altid opdaterede liste over Åbent Hus events på

www.aabenthus.ua.dk

26

ELEVGUIDE 2015

JEG TRÆKKER VARMEN OP AF JORDEN

Pernille nedsætter CO2-udslippet, når vi opvarmer vores huse ved at erstatte fossilt brændstof med jordvarme.

Pernille læser til ingeniør med speciale i termisk energi.

Hvad vil du forandre?

Se hvilken ingeniør du kan blive på

Engineer the future er et samarbejde mellem organisationer, uddannelsessteder og virksomheder.

27