Ud i Fremtiden - bogen for unge med særlige behov 2020

Fra grundskole til voksenliv

2020

– BOGEN bogen for unge FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV med særlige behov

UD I FREMTIDEN - bogen for unge med sĂŚrlige behov

2020 Fra grundskole til voksenliv Af Karl-Ă…ge Andreasen

Denne bog … ”Ud i fremtiden - Bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med handicap. Det er meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og det er en jungle af muligheder, bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

Der er mange instanser, der skal hjælpe den unge og forældrene i disse processer, men det er ikke altid, disse instanser arbejder sammen. Meget spiller ind. Penge, holdninger, evnen til at se muligheder i steder for begrænsninger….

Bogen forsøger at danne et overblik der kan hjælpe i denne proes. Det er en systematisk gennemgang af uddannelse og job, men det er i høj grad også ment som et opslagsværk. Bogen udkommer hvert år, da der er mange ting der ændrer sig fra år til år.

Fra sidste år til nu er der sket en meget stor ændring: Vi har fået endnu en grundlæggende uddannelse for unge med særlige behov, nemlig Forberedende grunduddannelse – FGU. Den har været på tegnebrættet i et par år, og er nu endelig klar til at udfolde sig. Samtidig er der sket ændringer for andre velkendte undervisningstilbud, som delvist er blevet opslugt af FGU. Alt sammen pr. august 2019.

Unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvis de ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse eller den nye FGU. ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov” (STU) er et led i indsatsen for at alle unge skal gennemføre en uddannelse. Ungdomsuddannelsen ligestiller denne gruppe unge med andre unge, så alle unge i Danmark har mulighed for at få ungdomsuddannelse.

Bogen giver en sammenhængende beskrivelse af STU med en grundig beskrivelse af procedurer, rettigheder og pligter i forbindelse med STU. I forbindelse med starten af et STU-forløb står den unge også over for andre vigtige valg, især bolig. Som noget nyt går bogen mere i dybden med botilbud i forbindelse med STU.

2

DENNE BOG

Mulighederne for job efter afsluttet STU er beskrevet med et kapitel om kompenserende ordninger for unge med handicap i job, samt et kapitel om jobmuligheder for unge med handicap.

Bogen er opbygget med en indledende generel oversigt over uddannelsessystemet i relation til unge med særlige behov, og derefter en grundig gennemgang af STU suppleret med en oversigt over jura og lovstof. Desuden præsenteres andre skoleformer, der kan være en mulighed for målgruppen som overgang mellem grundskolen og ungdomsuddannelsen. Det er fx efterskoler og frie fagskoler.

Bogen indeholder et register over et stort antal konkrete skoler med undervisningstilbud til unge med særlige behov samt over botilbud i forbindelse med uddannelsen.

Registeret er inddelt i 7 regionale områder for overskuelighedens skyld.

Allerbagest er selve lovteksten og teksten til bekendtgørelsen for STU aftrykt, samt udvalgte paragraffer om bolig og hjælpemidler.

Bogens målgruppe er de unge med særlige behov og deres pårørende. Målgruppen er også medarbejdere hos de myndigheder, som er i kontakt med de unge i målgruppen.

Forlaget og forfatteren håber hermed at have bidraget til en endnu mere kvalificeret proces i valg af uddannelse til unge med særlige behov.

Bogen udkommer hvert år, og forfatteren modtager meget gerne råd fra læserne om emner og oplysninger, som kan forbedre overblikket over dette meget brogede uddannelsesområde.

Farum, juni 2019 Karl-Åge Andreasen

DENNE BOG

3

Forlaget KSI Lille Stationsvej 11 DK-4681 Herfølge Tlf.: 56 27 64 44 Forlagets hjemmeside: www.ksi.dk Forlagets e-mail: ksi@ksi.dk Forfatterens e-mail: post@karl-aage.dk

Grafisk design: Grafikeren.nu Redaktionen er afsluttet d. 1. juli 2019 Gengivelse af bogens indhold er forbudt uden tilladelse fra Forlaget KSI ISBN 978-87-998440-5-0

Indhold Kapitel

side

1 Ændringer i uddannelsestilbud til unge

7

2. Oversigt over uddannelsestilbud for unge med særlige behov

13

3. Uddannelsesparathed og adgangskrav

23

4. Forberedende Grunduddannelse – FGU

29

5. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – STU Målgruppen og optagelse Tilrettelæggelse og indhold

41 42 51

6. Specialundervisning for voksne

65

7. Botilbud til unge med særlige behov under uddannelse

69

8. Unge med særlige behov i job

71

9. Økonomien for unge med særlige behov under uddannelse

81

10. Oversigt over uddannelsessteder og botilbud 85

. Region Hovedstaden 86

. Region Sjælland 113

. Fyn 141 . Sydjylland 153

. Østjylland 168

. Midt- og Vestjylland 184

. Nordjylland 193 11. Rådgivning for unge med særlige behov

205

12. Klageadgang - STU og botilbud

211

13 . Ret og pligt

214

14. Lovstof

219

Bilag 1: STU-Loven og Bekendtgørelsen

223

Bilag 2: Bekendtgørelsen om STU

228

Bilag 3: Uddrag af Lov om social service - §107, §108 og § 112 om botilbud

234

Index 236

INDHOLD

5

IT-FAG: IT-FAG: IT-FAG: 3D modellering, 3D modellering,

• • • • • • • •

Virtual Reality (VR), 3D modellering Virtual Reality (VR), game design, programmering, game design, programmering, Virtualvisuel Reality design,(VR) billedbehandling, visuel design, billedbehandling lyddesign, animation og Game design lyddesign, animation og filmredigering. filmredigering.

Programmering Visuel design Billedbehandling Lyddesign, Animation og filmredigering

Vi tror på dig og håber, at du vil med på holdet

påOG dig og håber, AT at du med på holdet VI TRORViPÅtror DIG HÅBER, DUvilVIL MED PÅ HOLDET

SPECIALISTERNES SPECIALISTERNES STU STU SPECIALISTERNES STU –-uddannelse med fokus på dig og dine IT kompetencer uddannelse med fokus – uddannelse med fokus på på dig digog ogdine dineITITkompetencer kompetencer Specialisterne tilbyder enen uddannelse med fokus • •Skolefag: Specialisterne tilbyder uddannelse med fokus Skolefag:Engelsk, Engelsk,dansk danskogogmatematik matematik tilbyder en uddannelse med fokus • Skolefag: Engelsk, dansk og matematik påSpecialisterne udvikling af DIG, og det DU er god til. på udvikling af DIG, og det DU er god til.

• •Almindelig daglig livsførelse (ADL): Almindelig daglig livsførelse (ADL): på udvikling af DIG, og det DU er god til.

•Madkundskab, Almindelig daglig livsførelse (ADL):E-borger, Hos Specialisterne får du for at bo-træning, økonomi, Madkundskab, bo-træning, økonomi, E-borger, Hos Specialisterne får mulighed du mulighed forfordybe at fordybe Hos Specialisterne får du mulighed for at fordybe Madkundskab, bo-træning, økonomi, E-borger, dig og styrke dine talenter i rolige og trygge rammer hygiejneprincipper, førstehjælp ogog transport hygiejneprincipper, førstehjælp transport dig og styrke dine talenter i rolige og trygge rammer dig små og styrke dine talenter i rolige og trygge rammer hygiejneprincipper, førstehjælp og transport med klasser. med små klasser.

• •Psykoedukation: Forståelse forfor autismediagnosen Psykoedukation: Forståelse autismediagnosen med små klasser.

•ogog Psykoedukation: Forståelse for autismediagnosen Din fremtid er er vigtig forfor os os ogog derfor kommer dennes Fokus påpå at øge selvindsigt, dennesudfordringer. udfordringer.

Fokus at øge selvindsigt, Din fremtid vigtig derfor kommer Din fremtid er vigtig for os og derfor kommer og dennes udfordringer.

Fokus på at øge selvindsigt, du i praktik, så du kan se hvilke muligheder, der handlemuligheder og selvværd. handlemuligheder og selvværd. du i praktik, så du kan se hvilke muligheder, der i praktik, så du kan se hvilke muligheder, der handlemuligheder og selvværd. erdu efter din STU. er efter din STU. er efter din STU.

UNGDOMSMILJØ: Klub, LAN-arrangementer, studietur, åben efter skoletid, brætspil etc.

d, vores stan Mød os på smessen ddannelse u il t , 6 6 nr.

2019 i Roskilde

UNGDOMSMILJØ: Klub, LAN-arrangementer, UNGDOMSMILJØ: studietur, åben efter Klub, LAN-arrangementer, skoletid, brætspil etc.efter studietur, åben

skoletid, brætspil etc.

ROBOTTER: Konstruktion, ROBOTTER: teknologi og Konstruktion, ROBOTTER:teknologi robotprogramogKonstruktion, robotprogrammering. teknologimering. og robotprogrammering.

46 93 24 00 • kontakt@specialisterne.dk • Specialisterne.dk • Lautruphøj 1-3 • 2750 Ballerup

46 46 93 93 2424 0000• kontakt@specialisterne.dk 1-3 •• 2750 2750Ballerup Ballerup • kontakt@specialisterne.dk • • Specialisterne.dk Specialisterne.dk •• Lautruphøj Lautruphøj 1-3

1 Ændringer i uddannelsestilbud til unge

ÆNDRINGER I UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE

7

AspIN

Vi er ikke som de andre.

Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen?

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdringer – så gi´ d enne idé videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

Ændringer i uddannelsestilbud til unge Startskuddet til en ny Forberedende grunduddannelse (FGU) for unge har lydt d. 1. august 2019.

Målgruppen er unge op til 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Den skal samle og erstatte seks af de tidligere forberedende tilbud til ét.

• Produktionsskole • Almen voksenuddannelse (AVU) • Forberedende voksenundervisning (FVU) • Ordblindeundervisning for voksne (OBU) • Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) • Erhvervsgrunduddannelse (EGU)

}

Forberedende Grunduddannelse FGU

Den Forberedende Grunduddannelse skal give de unge de nødvendige faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

AVU, FVU og OBU skal fortsat være tilbud på for eksempel VUC for personer uden for målgruppen, dvs. voksne på 25 år og derover, samt voksne der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse.

(Kilde: uvm.dk)

Den Forberedende grunduddannelse kommer til at bestå af tre spor:

ÆNDRINGER I UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE

9

 Almen grunduddannelse, AGU, som er målrettet unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf. Undervisningen består af almene fag, men har udgangspunkt i konkrete og virkelighedsnære situationer og omfatter tillige helhedsorienteret projektundervisning.  Erhvervsgrunduddannelsen, EGU, som er målrettet unge, der først og fremmest ønsker beskæftigelse og eventuelt efterfølgende at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Sporet består af virksomhedspraktik og skoleundervisning og skal give de unge kendskab til arbejdsfunktioner og sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet.  Produktionsgrunduddannelsen, PGU, som primært er målrettet unge, som har en praktisk læringstilgang, men som kan være uafklarede om deres fremtid. Værkstedsundervisningen er det pædagogiske udgangspunkt med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. I undervisningen integreres undervisning i dansk, dansk for tosprogede, matematik og it i tæt relation til værkstedsundervisningen.

Afsøgningsforløb Et FGU-forløb kan indledes med et afsøgningsforløb på op til to uger. Her kan den unge få erfaringer med forskellige fagområder og blive realkompetencevurderet. Et afsøgningsforløb kan danne grundlag for den endelige vurdering af, hvorvidt den unge skal optages på uddannelsen.

Basisniveauet Basisniveauet er fleksibelt og omfatter undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik svarende til det faglige niveau i FVU, introduktion til sporet samt eventuelle valgfag. Der er løbende optag på basisniveauet, som kan vare op til normalt 20 uger.

De efterfølgende niveauer For almen grunduddannelse byder de efterfølgende niveauer på praksisrettet undervisning i almene fag, der skal gøre den unge klar til en erhvervsuddannelse eller en hf. Der er optag to gange om året.

Det faglige indhold i de øvrige niveauer i produktionsgrunduddannelsen og erhvervsgrunduddannelsen tager udgangspunkt i den lokale erhvervsstruktur, og hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Værkstedsundervisningen retter sig fortrinsvist mod de erhvervsuddannelser, som passer ind i det, men kan også i begrænset omfang være af mere kreativ art som for eksempel musikværksted. Der er normalt optag to gange om året. EGU-elever vil være i praktik 2/3 af tiden.

Den enkelte elev kan begynde og afslutte på det niveau, som er det rigtige for eleven. Begyndelses- og slutniveau skal fremgå af den unges uddannelsesplan. På baggrund af uddannelsesplanen udarbejder skolen sammen med eleven en forløbsplan, der fastlægger uddannelsesforløbet og hvilke uddannelseselementer, der skal indgå. Det kan ud over valg af uddannelsesspor for eksempel også være erhvervstræning, virksomhedspraktik, kombinationsforløb og valgfag på tværs af de tre spor.

10

ÆNDRINGER I UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE

Varighed Den maksimale varighed for et forløb på Forberedende Grunduddannelse er 2 år, men kan i særlige tilfælde forlænges. Varigheden af den enkelte unges forløb skal afhænge af den unges konkrete forudsætninger og behov.

En ung, der af en eller anden grund falder fra den Forberedende Grunduddannelse, skal have mulighed for at blive optaget igen, men den samlede varighed af uddannelsesforløbene kan ikke overstige to år.

Støtteordninger og skoleydelse For elever med særlige behov for eksempel ordblindhed, psykiske eller fysiske vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og syns- og hørenedsættelse vil der være adgang til specialpædagogisk støtte (sps) i alle spor (Læs om sps side 33). Ordblindeundervisning skal være en integreret mulighed i de unges forløb i alle spor. Unge, der vurderes at kunne være ordblinde, tilbydes en ordblindetest og i tilfælde af ordblindhed angives det i den unges uddannelsesplan.

Elever i FGU modtager skoleydelse, forudsat fast fremmøde. For elever på 18 år og derover er den på 2.631 kr. pr. måned til hjemmeboende og på 6.106 kr. pr. måned til udeboende. Ydelsen til elever under 18 år er 1.516 kr. pr. måned. Der kan gives tilskud til befordring.

Læs mere om FGU på side 29.

Valide beviser der tydeliggør læring OCN er en metode, der validerer, dokumenterer og anerkender uformelle kompetence Vi samarbejder med kommuner, skoler STU organisationer og sikrer kvalitetsgodkendte beviser på læring.

www.ocndanmark.dk

ÆNDRINGER I UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE

11

AspIT

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

Tjek ASPIT.DK

- Uddannelsen til fast job

Annonce 40405

er

h Find os

ASPIT. Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

DK

DU FINDER OS 10 STEDER I DANMARK

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

Vil du være én af dem, så kontakt os - se aspit.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

• Aalborg • Skive • Aarhus

• Vejle • Esbjerg • Aabenraa

• Odense • Rønne • Høje Taastrup • Næstved

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

2 Oversigt over uddannelsestilbud til unge med særlige behov

OVERSIGT OVER UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

13

Grundskolen og 10. klasse I Danmark er der undervisningspligt fra 0. klasse til og med 9. klasse. Undervisningspligten kan opfyldes i folkeskolen eller i en privat skole/friskole. Forældrene kan også vælge at undervise deres barn hjemme under kommunens tilsyn. I særlige tilfælde kan et barn gå 2 år i samme klasse og det samlede skoleforløb forlænges dermed med 1 år, idet 9. klasse under alle omstændigheder er det sidste obligatoriske skoleår. Oven på forløbet i grundskolen skal alle unge have tilbudt et 10. skoleår. Det er obligatorisk for kommunen at give tilbuddet, og det er frivilligt for den unge og forældrene om de vil tage imod det. Under særlige omstændigheder kan en elev tilbydes et ekstra 10. skoleår eller 11. skoleår. Dette afgøres af kommunen. På en efterskole eller fri fagskole er det dog en aftale mellem forældrene, eleven og skolen.

Elever med særlige behov skal have tilbudt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Reglen gælder på alle klassetrin, altså også for 10./11. klasse.

Forskellige former for 10. klasse 10. klasse kan gennemføres på forskellige måder. Folkeskolens 10. klasse findes som regel på et 10. klasse center, hvor unge fra et større geografisk område samles, så der kan opbygges et godt ungdomsmiljø. I nogle kommuner tilbyder Ungdomsskolen 10. klasse forløb. 10. klasse kan også gennemføres på erhversskoler (eud 10) og fx efterskole og fri fagskole.

Eud10 er for elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder de formelle adgangskrav. Den varer 1 år i samarbejde med en erhvervsskole og omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som rettes mod erhvervsuddannelserne.

Frit skolevalg Der er frit skolevalg i den danske folkeskole. Hvis forældre ønsker at deres barn skal gå på en anden skole end distriktsskolen, kan de henvende sig på den ønskede skole. Der skal dog være ledig plads på det pågældende klassetrin. Hvis man gør brug af frit skolevalg, skal den ønskede skole tilbyde støtte på samme vilkår som gælder for skolens øvrige elever.

Hvis man ønsker frit skolevalg til en specialklasserække, en specialskole eller tilsvarende, gælder en regel mere: Det skal være et relevant tilbud for eleven, dvs. at eleven falder inden for den målgruppe, som normalt optages i det pågældende skoletilbud. Forældrene kan dog få afslag på frit skolevalg, hvis deres kommune vurderer at det ønskede skoletilbud er mere vidtgående end det, kommunen selv har tilbudt. Denne vurdering skal gå på det pædagogiske indhold og må ikke være baseret på prisen på skoletilbuddet.

Frit skolevalg gælder også til skoler i andre kommuner. Ved frit skolevalg skal forældrene selv betale den mer-udgift, der eventuel bliver til barnets transport.

Efterskoler og frie fagskoler For mange unge med særlige behov kan en efterskole eller fri fagskole være en god mulighed som afslutning på grundskolen.

Det er kostskoler, hvor eleverne bor og får undervisning og samvær med jævnaldrende. Der findes ca. 250 efterskoler og 13 frie fagskoler i Danmark. Skolerne er meget forskellige i værdigrundlag og fagtilbud. Man skal undersøge den enkelte skoles formål og tilbud grundigt inden man søger optagelse. Blandt andet ved at besøge skolen.

Om efterskoler En efterskole skal tilbyde undervisning, der svarer til undervisningen i folkeskolen. Desuden får eleverne undervisning i de fag og emner, efterskolen er specialiseret i. Det kan være sport, musik, natur, drama osv. Efterskolerne kan tilbyde 8.-10./11. klasse. På nogle efterskoler er praktisk

14

OVERSIGT OVER UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

arbejde en del af undervisningen. På efterskolen er der som regel flere undervisningstimer, end man kender det fra folkeskolen, og aktiviteterne er spredt ud over hele dagen. Skoletilbuddet dækker også weekends, hvor der som regel er et program og mulighed for samvær med de øvrige elever, der ikke er taget hjem. Der kan også være obligatoriske arrangementer i weekends og til gengæld fri på visse hverdage.

Miljøet på en efterskole er anderledes end i folkeskolen, der er f. eks. ikke det samme skel mellem skoletid og fritid, som man er vant til. Der bliver lagt meget vægt på selvstændiggørelse, samarbejde og ansvarlighed. Opholdet giver mulighed for at prøve sig selv af i forhold til nye kammerater, nye voksne og nye sammenhænge. På efterskolen er man væk fra sin mor og far. Derfor skal man selv påtage sig ansvaret for ting, som måske hidtil er blevet klaret af andre.

Unge med særlige behov på efterskoler Der findes mange efterskoler i hele landet for elever med særlige behov. Det kan for eksempel være skoler med meget praktisk indhold beregnet for bogligt svage eller sent udviklede unge. Et undervisningsemne på en sådan efterskole kan for eksempel være bo-træning.

Undervisningen i dansk, matematik og andre fag er integreret i praktiske sammenhænge.

Andre efterskoler tilbyder ophold til elever med ADHD, Asperger/autisme eller elever med hørenedsættelse eller synsnedsættelse. Der kan også være tale om særlige tilbud til overvægtige. På www.efterskole.dk kan man lave specifik søgning på efterskoler af forskellig type.

Fakta

SPECIALEFTERSKOLER

er godkendt af Undervisningsministeriet med et "samlet særligt undervisningstilbud" til elever med særlige behov. Specialefterskolerne får særlige tilskud til ekstra lærere både i undervisningen og i fritiden.

Undervisningen kan være meget forskelligt tilrettelagt. På nogle skoler er der dansk, matematik og eventuelt andre boglige fag på skemaet som niveaudelt undervisning på små hold. Ved siden af er der plads til at vælge linje- og valgfag inden for f.eks. landbrug, køkken, håndværk, musik, friluftsliv, idræt og medier. På andre skoler integreres den boglige undervisning i linje- og værkstedsundervisningen.

Man kan finde specialefterskolerne på hjemmesiden efterskolerne.dk, og trykke på ”Find din efterskole”.

Støtte på almindelige efterskoler En efterskole kan søge tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i form af for eksempel individuelle lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med særlige behov. Støtten søges hos Undervisningsministeriets såkaldte spsu-ordning, www. spsu.dk -> Frie kostskoler.

Når man skal vælge efterskole Efterskolerne er private skoler. De bestemmer selv hvem de vil optage. På mange efterskoler er der pres på! Derfor skal man henvende sig i god tid. Mange efterskoler tilbyder også 11. skoleår. De fleste efterskoler tilbyder en lejrskole i udlandet, og nogle skole lægger meget vægt på en international profil. Man kan finde den enkelte skole på www.efterskole.dk

OVERSIGT OVER UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

15

Den unge og forældrene skal besøge de skoler, de er interesserede i, og tale med elever og lærere.

Det er jo en stor beslutning at skulle være væk i mindst 1 år, og det koster mange penge! Den unge skal også være indstillet på at sige delvist farvel til forældre, søskende, fritidsaktiviteter, de vante kammerater og så videre.

Sidste søndag i september mellem kl. 13.00 og 17.00 holder alle landets efterskoler åbent hus.

Dagen kaldes for Efterskolernes Dag. Det er i 2019 d. 29. september og i 2020 d. 27. september.

Hvert år den anden onsdag i januar afholder efterskolerne en åbent hus aften. I 2020 falder den på 8. januar kl. 18.00-21.00. Man kan dog altid henvende sig og aftale et besøg på et andet tidspunkt.

Økonomi – skolepenge og tilskud Det koster skolepenge at gå på efterskole, typisk ca. 2.300 kr. om ugen i fx 42 uger. Staten betaler en elevstøtte til hver enkelt elev, som bliver trukket fra skolepengene. Statstilskuddet afhænger af forældrenes indkomst og antal søskende under 18 år. På www.efterskole.dk kan man selv lave en nøjagtig beregning af skolepengene på de konkrete skoler alt efter familiens indkomst og antal børn.

Henvisning fra kommunen En kommune kan vælge at henvise en elev til en efterskole efter aftale med forældrene. Denne mulighed fremgår af Folkeskolelovens §22. Hvis kommunen henviser en elev, skal kommunen også betale opholdet, inklusive transport. Nogle kommuner giver efter aftale med forældrene delvist tilskud til forældrebetalingen.

En kommune kan også yde støtte til et efterskoleophold via Lov om social service. Der er flere muligheder, kontakt evt. Efterskoleforeningen for nærmere oplysninger.

Efterskoleforeningen bor i Farvergade 27, H. 2. sal, 1463 København K. Tlf. 33 12 86 80.

Hjemmesiden efterskole.dk har link til alle efterskoler og viser blandt andet, hvilke skoler der har ledige pladser.

STU på efterskoler Nogle efterskoler tilbyder hele STU-forløb eller dele, fx 1 år. Hvis efterskole skal indgå i et STU-forløb, skal det i første omgang drøftes med Ungdommens Uddannelsesvejledning og senere godkendes af den unges kommune. Da et efterskoleophold både indeholder en undervisningsdel og en opholdsdel, skal der være klare aftaler med kommunen for begge dele i forhold til betaling.

Økonomi Efterskoler som er godkendt til elever med særlige behov, får et forhøjet tilskud fra staten. Derfor koster det ikke flere penge at gå på specialefterskoler end på en almindelig efterskole.

Frie fagskoler ligner efterskolerne en hel del med hensyn til formål og tilbud. Her er der dog tale om skoler, som traditionelt lægger meget vægt på fag som husholdning, design, håndarbejde, psykologi, familiekundskab og lignende. Der er 13 frie fagskoler over hele landet. Nogle af skolerne tilbyder et 10. klasse forløb og dele af STU. Skolerne er private og der er elevbetaling lige som på efterskoler. Priserne varierer og forældres indtægt spiller ind. Der er lidt flere støttemuligheder end for eksempel på efterskoler. Tal med skolen og kommunen. Skolerne kan give en god baggrund for uddannelser inden for levnedsmiddelområdet, social og sundhed eller kunst, kunsthåndværk, design og medier.

16

OVERSIGT OVER UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Fakta ELEVER MED LÆSEVANSKELIGHEDER og/eller faglige vanskeligheder i nogle af folkeskolens fag kan med fordel kigge efter skoler med niveaudelt undervisning, hvor man for eksempel kan blive undervist på lavt niveau i dansk og sprog, og på højere niveau i matematik og naturfag – eller omvendt.

Der er 20 efterskoler, som særligt henvender sig unge ordblinde. Efterskolerne for ordblinde har portalen www.ordbl.dk

En del af de frie fagskoler har tilbud for unge med særlige behov og kan fx tilbyde dele af STU. Man kan se en oversigt over skolerne på portalen friefagskoler.dk De frie fagskoler holder åbent hus hvert år den sidste søndag i september. I 2019 er det d. 29. september. Men man kan altid aftale et besøg og rundvisning på et andet tidspunkt. Man kan få oplysninger om skolerne og økonomien hos Foreningen af Friefagskoler, Farvergade 27 opg. D, 3. sal, 1463 København K. Tlf. 33 11 12 91 friefagskoler.dk På hjemmesiden friefagskoler.dk er der links til alle skolerne.

OVERSIGT OVER UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

17

Erhvervsuddannelserne – EUD EUD er en lang række uddannelser der giver adgang til jobs inden for fx tekniske fag, social- og sundhedsfag og administration. Der er ca. 100 erhvervsuddannelser.

Uddannelserne er samlet i 4 hovedindgange: • Fødevarer, jordbrug og oplevelser • Kontor, handel og forretningsservice • Omsorg, sundhed og pædagogik • Teknologi, byggeri og transport En erhvervsuddannelse består i et grundforløb (i en af de 4 indgange) og et hovedforløb. Grundforløbet består af to dele, der hver varer 20 uger (½ år).

Grundforløbet 1. del er for elever, der starter direkte efter 9. eller 10. klasse eller senest 1 år efter. Forløbet giver almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der støtter og giver afklaring omkring valg af uddannelse.

2. del er for alle elever. Forløbet er rettet mod den valgte uddannelse og giver faglige og personlige kompetencer til at gennemføre et hovedforløb. Unge, der starter en erhvervsuddannelse mere end et år efter de har afsluttet 9. eller 10. klasse, skal starte direkte på 2. del. Det betyder, at denne gruppe skal være klar over deres valg af uddannelse inden de påbegynder et uddannelsesforløb. Unge, der allerede har en uddannelsesaftale, kan vælge at starte direkte på 2. del.

Hovedforløbet Hovedforløbet veksler mellem skole og praktik og retter sig præcist mod den specifikke uddannelse man har valgt, fx tømrer, smed, chauffør.

Adgangskrav Man tilmelder sig en ungdomsuddannelse via portalen optagelse.dk Den unge skal have opfyldt sin undervisningspligt – det vil normalt sige 9. klasse – og skal være vurderet eleven som uddannelsesparat. Man skal desuden have mindst 02 i dansk og matematik til 9. klasse prøven. Der er dog mulighed for at gå til en optagelsesprøve på erhvervsskolen hvis man ikke opfylder adgangskravene. Erhvervsskolen kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om bestået adgangsprøve. Unge der ikke opfylder adgangskravene efter 9. klasse og som er interesserede i at tage en erhvervsuddannelse, kan søge ind på den erhvervsrettede 10. klasse linie, Eud10.

For at blive optaget på hovedforløbet skal man have en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed.

Adgangsveje Der er tre måder at starte en erhvervsuddannelse på: • Skoleadgangsvej • Praktikadgangsvej og • Mesterlære.

18

OVERSIGT OVER UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Skoleadgangsvejen: Eleven søger direkte ind på grundforløbet. Der er fri adgang, bortset fra 12 uddannelser, der har adgangsbegrænsning.

Praktikadgangsvejen: Eleven starter uddannelsen med et praktikophold i en virksomhed. Det kræver, at eleven har skaffet sig en uddannelsesaftale med en mester/virksomhed. Efter praktikopholdet starter elever på grundforløbet, og går videre derfra.

Mesterlære: Eleven kan starte direkte i en virksomhed med 1 års oplæring. Det kræver også, at eleven har skaffet sig en uddannelsesaftale med en mester/virksomhed. Forskellen til praktikadgangsvejen er, at eleven i mesterlære ikke skal gennem et traditionelt grundforløb. Der kan dog indgå korte forløb på skole i løbet af det første år. Det fastlægges i den uddannelsesbog, som eleven skal udarbejde sammen med læremesteren og erhvervsskolen. I slutningen af det første år bliver eleven kompetencevurderet med henblik på at starte på hovedforløbet.

Adgangsbegrænsning Nogle uddannelser må kan optage et begrænset antal elever på grundforløbets 2. del. Pladserne optages først af de elever, der på forhånd har skaffet sig en uddannelsesaftale. Muligheden for at gennemføre grundforløbet er derfor meget små, hvis eleven ikke på forhånd har en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Adgangsbegrænsningen er indført på de uddannelser, hvor søgningen er større end mulighederne for at skaffe sig en praktikplads. Derfor er der ikke adgangsbegrænsning, hvis uddannelsen startes ad praktikpladsvejen.

Skolepraktik I nogle uddannelser er det muligt at tage uddannelsen som skolepraktik. Man gennemfører uddannelsen på erhvervsskolen i stedet for i en virksomhed. Der er mange betingelse knyttet til at få bevilget skolepraktik, og nogle uddannelse har adgangsbegrænsning til skolepraktik ved at der kun er en bestemt kvote af pladser.

Man kan læse om EUD på ug.dk

Unge med særlige behov på erhvervsuddannelserne Unge med læseproblemer eller med et fysisk eller psykisk handicap kan få særlig vejledning og støtte til at gennemføre en erhvervsuddannelse. I forbindelse med ansøgning om optagelse skal det beskrives i uddannelsesplanen, hvad den unge tidligere har fået af rådgivning, specialundervisning, støtte, vejledning og hjælpemidler. Når det kommende uddannelsessted modtager ansøgningen, skal kan de så danne sig et indtryk af behovet for særlig støtte, hjælpemidler eller særlige krav til tilgængelighed. Dokumentation for støttebehov skal også medsendes.

Hvis den unge er gået ud af skolen, når der søges optagelse, skal den unge selv kontakte uddannelsesstedets studievejledning eller SPS-vejleder og gøre opmærksom på, at der er brug for specialpædagogisk bistand.

Det nye uddannelsessted vurderer, om den unge skal tilbydes specialundervisning eller specialpædagogisk bistand og afklarer om der er tilstrækkelig fysisk tilgængelighed til lokaler, it og studiematerialer. Uddannelsesstedet holder møder med den unge og andre involverede for at afklare, hvilken støtte der er brug for. Formålet er at den unge skal kunne deltage fuldt ud i undervisning, prøver og eksamener på uddannelsen. Det er uddannelsesstedet, der afgør, hvilken type støtte og eventuelle hjælpemidler, der er brug for og sørger for at skaffe det. Når uddannelsessteder har truffet en beslutning, får den unge skriftlig besked.

Uddannelsesstedet kan søge om økonomisk tilskud til bestemte former for specialpædagogisk bistand. Tilskuddet kaldes SPS - SpecialPædagogisk Støtte. Men uanset om uddannelsesstedet får

OVERSIGT OVER UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

19

tilskud eller ej, har de pligt til at tilbyde de elever, som har behov for det, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

På www.spsu.dk kan man læse om proceduren ved ansøgning om hjælpemidler og støtte, og der beskrives eksempler på typiske former for støtte.

Hvilken støtte kan man få?

Afhængigt af den unges funktionsnedsættelse, og hvilken uddannelse den unge skal gennemføre, kan der gives særlige former for støtte, på baggrund af en faglig vurdering af behovet.

Støtten kan fx bestå i • særligt tilrettelagte undervisningsforløb • tegnsprogstolkning og skrivetolkning • hjælpemidler og instruktion i brugen • særligt udformede undervisningsmaterialer, fx bøger i digitalt format • personlig assistance og sekretærhjælp • særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer • Støtten skal bruges i forbindelse med den almindelige undervisning.

Tilgængelighed Uddannelsesstedet skal sørge for, at skolen og undervisningen er tilgængelig for elever med et fysisk handicap. Uddannelsesinstitutionen skal fx sørge for, at eleven kan komme ind i lokaler og kantinen, hvis eleven er kørestolsbruger.

Gymnasiale uddannelser De gymnasiale uddannelser giver bl.a. adgang til at søge ind på de videregående uddannelser.

Der er 6 forskellige måder at gennemføre en gymnasial uddannelse på.

De 3-årige forløb • Gymnasium, det almene gymnasium, stx • Højere handelseksamen, Handelsgymnasium, hhx • Højere teknisk eksamen, Teknisk Gymnasium, htx Andre forløb • Erhvervsuddannelse med studiekompetence, eux (Kombineret erhvervsuddannelse og fag på studentereksamensniveau, varighed fx 4 år alt efter erhvervsuddannelsen) • Højere forberedelseseksamen, hf (varighed 2 år, der findes specialforløb på 3 år. Kan også gennemføres som enkeltfag) • Studenterkursus (varighed 2 år) Man søger om optagelse på optagelse.dk. Hvis man opfylder adgangskravene, bliver man optaget på den søgte uddannelse, men man kan ikke altid selv vælge hvilke skole man kommer ind på.

Ansøgeren skal være vurderet som uddannelsesparat og der stilles krav om et vist karaktergennemsnig. Læs nærmere på ug.dk Hvis man ikke opfylder adgangskravene til de 3-årige gymnasiale uddannelser, har man mulighed for at blive optaget på baggrund af en optagelsesprøve og optagelsessamtale.

Læs om de gymnasiale uddannelser og afgangskravene på uddannelsesportalen ug.dk

20

OVERSIGT OVER UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Unge med særlige behov på gymnasiale uddannelser På nogle af de gymnasiale uddannelser er der oprettet særlige forløb for unge med særlige behov, fx unge ordblinde eller unge med autisme. Hf-forløb kan være forlænget til 3 år, da den unge har behov for mere tid på grund af sit handicap. Ud over de almindelige hf-fag kan der være særlige timer til studieteknik, læse-skriveteknik, støtte i engelsk, osv.

Der findes desværre ikke en samlet oversigt over gymnasiale tilbud rettet mod unge med handicap, interesserede er nødt til at lede på nettet eller kontakte gymnasier/hf-kurser i nærheden.

Nogle af handicaporganisationerne kan også vejlede på dette område.

Her er nogle tilbud til unge autisme, ADHD eller ordblindhed: Studentereksamen STX, unge med autisme • Høje-Taastrup gymnasium: www.htg.dk • Midtfyns Gymnasium (Ringe): www.midtfyns-gym.dk • Paderup gymnasium (Randers): www.paderup-gym.dk Studentereksamen HTX, unge med autisme Campus Vejle: campusvejle.dk Studentereksamen HHX, unge med autisme Slagelse, Selandia: zbc.dk HF-uddannelse for unge med autisme • Herning HF og VUC: herninghfogvuc.dk • KVUC/København kvuc.dk • Næstved www.naestved-gym.dk • VUC Aarhus aarhushfogvuc.dk • Aabenraa Statsskole statsskole.dk • Aalborg Katedralskole: aalkat-gym.dk Unge med ADHD • Gentofte: gsk.dk • Hillerød: vucns.dk • Ikast-Brande Gymnasium: ikast-gym.dk • København/Albertslund: Vestegnen HF & VUC: vestegnenhfvuc.dk • Mariagerfjord Gymnasium i Hobro: mf-gym.dk • Nørre Nissum: hf.via.dk • Odense: vucfyn.dk • Roskilde: vucroskilde.dk • Slagelse: vuc4you.dk • Vejle, Vejlefjordskolen (også kostskole): vejlefjordskolen.dk • Aarhus: aarhushfogvuc.dk

OVERSIGT OVER UDDANNELSESTILBUD TIL UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

21

FÆLLESSKAB | FAGLIGHED | FORDYBELSE PLADS TIL ALLE | NYE VENSKABER | BO-TRÆNING GODT KAMMERATSKAB | SMÅ HOLD | NUL MOBNING

STU FORLØB MED DIG I FOKUS

Lille Vildmose er en produktionsskole for dig mellem 16 - 25 år, vi har botræning, STU, KUU og produktionsskole baseret erhvervsuddannelse. Lille Vildmose er et målrettet tilbud for uafklarede unge der endnu ikke har fundet en plads i det ordinære uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet.

Undervisningen på skolen er bygget op omkring skolens 10 værksteder. Det vil sige at eleverne indgår i den undervisning og produktion der er på værkstederne. Værkstedernes produktion er bygget om reelle produktioner, hvor læringen sker via deltagelse.

10 SPÆNDENDE VÆRKSTEDER

MOU HOTEL

Mou Hotel - en dynamisk kombination af hotel, kulturhus samt et moderne lærested for unge Vil du arbejde som kok, smørrebrød og catering, være tjener, eller kan du bare godt lide lave mad.

Eller kan du lide at arbejde pedel/ejendomsservice er Mou Hotel Måske lige noget for dig. – Du kan også komme i lære og afslutte med et svendebrev.

Du får grundlæggende kompetencer inden for bl.a.: Salg og kundekommunikation i detailhandlen. Butiksindretning, priser, økonomistyring, købmandsskab og forretningsforståelse. varer håndtering • Samt tilberedning og anretning af mad til egen kantine • Rengøring, rengøringsmidler, redskaber og udstyr, hygiejne, m.m.

DET BLÅ HUS Har du nogen spørgsmål, kan du altid kontakte os og vi vil svare dig hurtigst muligt.

Telefon 98 33 17 99

LILLE V LDMOSE PRODUKTIONSSKOLE

Bizonvej 17 • 9293 Kongerslev administration@kongprod.dk

Læs mere på www.kongprod.dk

HÅNDVÆRK MED HÅNDEN PÅ HJERTET

3 Uddannelsesparathed og adgangskrav

UDDANNELSESPARATHED OG ADGANGSKRAV

23

Uddannelsesparathed og adgangskrav Der findes 2 typer ungdomsuddannelser i Danmark, hvor man opnår nogle bestemte kompetencer til enten - at studere på en på videregående uddannelse (professionshøjskole, universitet) eller - at kunne varetage et job i en bestemt profession (tømrer, urmager, sosu assistent) De 2 typer uddannelser er de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. På begge uddannelser er der bestemte krav, der skal opfyldes for at den unge kan starte. Hvis den unge opfylder kravene, er den unge sikret en plads. Den unge kan desuden ønske sig en bestemt skole, men ønsket bliver kun opfyldt hvis der er plads. Ellers bliver man tilbudt en anden skole tættest muligt på hvor man bor.

Adgangskravene til andre uddannelser, som ikke er kompetencegivende, er beskrevet i kapitlet om STU (læs side 41) og FGU (læs side 29).

Kravene ved optagelse på en gymnasieuddannelse eller en erhvervsuddannelse falder i 2 dele: - uddannelsesparathed - karakterkrav Man skal opfylde begge typer krav for at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Kravene er forskellige på de 2 typer ungdomsuddannelser. Reglerne er ret komplicerede, så man skal holde tungen lige i munden undervejs.

Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse I 8. klasse skal den unge overveje, hvilken type ungdomsuddannelse, han/hun ønsker efter skolen, og vil få en uddannelsesparathedsvurdering. Eleverne får også standpunktskarakterer og uddannelsesparathedsvurdering for første gang. I begyndelsen af skoleåret får eleverne kollektiv vejledning af skolens UU-vejleder. Den unge skal i løbet af 8. klasse deltage i introduktionskursus på ungdomsuddannelserne. En uddannelsesparathedsvurdering er skolens og UU-vejlederens vurdering af, om den unge har forudsætninger for at kunne starte på den type ungdomsuddannelse, som han/hun ønsker efter 9. eller 10. klasse. Hvis den unge overvejer flere typer, bliver han/hun vurderet i forhold til hver type.

Når skolen og UU-vejlederen skal vurdere, om den unge er uddannelsesparat, ser de på • standpunktskarakterer • personlige forudsætninger • sociale forudsætninger • praksisfaglige forudsætninger Alle fire dele indgår i uddannelsesparathedsvurderingen.

Standpunktskarakterer bruges til at vurdere den unges faglige forudsætninger. Kravene er 4 i gennemsnit for at kunne søge på hf eller en erhvervsuddannelse og 5 i gennemsnit for at kunne søge en 3-årig gymnasieuddannelse. Ud over karaktererne vurderes de personlige forudsætninger i form af at være selvstændig, motiveret, ansvarlig, mødestabil og valgparat. De sociale forudsætninger drejer sig om samarbejdsevne, respekt og tolerance. Endelig er der de praksisfaglige forudsætninger, hvor man ser på den unges praktiske færdigheder og kreativitet, evnen til at omsætte teori til praksis, værkstedsfærdigheder og kendskab til hvad der foregår på en arbejdsplads. Det er ikke sådan, at den unge skal kunne opfylde samtlige punkter på listen til punkt og prikke, de er et led i en helhedsvurdering.

24

UDDANNELSESPARATHED OG ADGANGSKRAV

Vurderingen sker i 2 omgange, pr. 1. december og pr. 15. juni. Hvis den unge opfylder forudsætningerne for at være uddannelsesparat i første omgang, og der ikke sker ændringer frem til anden omgang, bliver den unge også erklæret uddannelsesparat i 9. klasse, hvis den unge holder niveauet.

Ikke-uddannelsesparat, hvad så?

Hvis den unge vurderes til endnu ikke at være uddannelsesparat, skal skolen og UU-vejlederen sætte gang i en særlig målrettet samlet skole- og vejledingsindsats, og der vil blive lagt en plan for, hvordan den unge kan blive uddannelsesparat. Planen tager udgangspunkt i de områder, hvor den unge har brug for en indsats. Det kan fx være ekstra fokus på dansk eller matematik for at forbedre karaktererne. Det kan også være, at en aftale om at forbedre fremmødet eller have hjælp til at deltage mere aktivt i undervisningen.

9. klasse Hvis den unge blev vurderet ikke-uddannelsesparat i 8. klasse, har han/hun lagt en plan sammen med skolen og UU-vejlederen eller efterskolevejlederen. Skolens leder og vejlederen sørger for, at planer og aftaler bliver skrevet ind i elevplanen. I 9. klasse følger den unge planen, der skal munde ud i, at han/hun bliver uddannelsesparat, og får undervejs individuel vejledning. I løbet af efteråret kan dit barn blive tilbudt brobygningsforløb på en eller flere ungdomsuddannelser. Meningen med brobygning er at støtte dit barns valg af ungdomsuddannelse.

Senest 15. januar i 9. klasse vil vejlederen så igen vurdere, om den unge er parat til at starte i den ønskede ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Hvis den unge vurderes uddannelsesparat til sin ønskede uddannelse, slutter samarbejdet med vejlederen og den unge/forældrene søger uddannelsen på egen hånd. Det sker senest 1. marts.

Hvis den unge er vurderet ikke-uddannelsesparat, er det vejlederen som skal sørge for at uddannelsesplan/ansøgning bliver udfyldt. Det skal ske i samarbejde med forældrene.

10. klasse og senere En mulighed er så at bruge 10. klasse til at gøre sig parat til en ungdomsuddannelse. Den unge vil så i 10. klasse blive uddannelsesparathedsvurderet i forhold til den ungdomsuddannelse, som han/hun satser.

For unge med særlige behov kan andre uddannelsesaktiviteter eller forløb efter 9. eller 10. klasse komme på tale. Fra august 2019 vil der være mulighed for, at starte i Forberedende Grunduddannelse (FGU) efter grundskolen (læs mere side 29). En anden mulighed er at starte på et STU-forløb efter 10. klasse eller senere (læs mere side 41). Forløbene skal altid aftales med vejlederen på Ungdommens Uddannelsesvejledning, som skriver aftalerne ind i den unges uddannelsesplan og er med i ansøgningsprocessen.

Adgangskrav, karakterer I folkeskolens 8., 9. og 10. klasse får de unge karakterer. I løbet af året får man standpunktskarakterer/”terminskarakterer” i alle de fag, hvor der afholdes prøve, desuden får man karakterer ved prøverne.

Hvis man søger ind på en erhvervsuddannelse, gælder disse karakterkrav (se næste side):

UDDANNELSESPARATHED OG ADGANGSKRAV

25

Adgang fra 9. eller 10. klasse Man skal • bestå folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, dvs. have mindst 2,0 i gennemsnit af alle prøvekaraktererne • få mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i dansk (skriftlig og mundtlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller 10. klasse prøverne • få mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i matematik (skriftlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller 10. klasse prøverne Eller have en uddannelsesaftale med en virksomhed, der omfatter grundforløbet på den valgte erhvervsuddannelse.

Hvis man ikke opfylder adgangskravene, kan man forsøge at komme ind via en optagelsesprøve og en samtale på erhvervsskolen.

Hvis man søger ind på en 3-årig gymnasieuddannelse efter 9. klasse, gælder disse karakterkrav:

26

UDDANNELSESPARATHED OG ADGANGSKRAV

Man skal • have mindst 5,0 i gennemsnit af de afsluttende standpunktskarakterer i 9. klasse • bestå folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse med et gennemsnit på mindst 5 • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse Hvis man søger optagelse efter 10. klasse, skal man desuden følge undervisningen i dansk, matematik og engelsk i 10. klasse og tage enten 9. klasseprøverne eller 10. klasse prøverne i alle fag.

Hvis man søger ind på HF efter 9. eller 10. klasse, gælder lidt andre krav. Læs om det på ug.dk/ Hvis man ikke opfylder disse grundlæggende krav, er der flere muligheder for at blive optaget på grundlag af en optagelsesprøve og samtale. Det er meget vigtigt at sætte sig godt ind i reglerne for adgangskravene til ungdomsuddannelserne. Læs mere på den officielle uddannelsesportal ug.dk/ Adgangskravene er blevet justeret i forbindelse med optagelse til gymnasierne i sommeren 2019, og der har været en del tvivlsspørgsmål.

UDDANNELSESPARATHED OG ADGANGSKRAV

27

dsat om

øgninstitution og ILDHU lastningspladser r børn OMHU og unge lderenMENING 12-22 år

en,

Døgninstitution og Døgninstitution aflastningspladser ILDHU OMHU ogfor aflastningspladser børn og unge for børn og unge i alderen 12-22 år MENING i alderen 12-22 år

yder ophold for børn og unge med nedsat ionsevne og udviklingsforstyrrelser, som har en problemskabende adfærd.

ger imod børn og unge med eskader, udviklingsforstyrrelser, le og psykiske problematikker.

18/04/2018 10.06

yder at barnet/den unge kan have saktiviteter og legeaftaler, så hverdagen, eget som muligt, ligner hverdagen me.

Vi tilbyder ophold for børn og unge med Se mere på langholt.com nedsat funktionsevne og udviklingsforstyrrelser, som ofte en og problemskaVi tilbyder ophold forhar børn unge med nedsat bende adfærd. og udviklingsforstyrrelser, funktionsevne som Annonce_131x100.indd 1 18/04/2018 10.06

ofte har en problemskabende adfærd.

Vi tager imod børn og unge med hjerneVi tagerudviklingsforstyrrelser, imod børn og unge med skader, sociale og hjerneskader, udviklingsforstyrrelser, psykiske problematikker.

sociale og psykiske problematikker.

Vi tilbyder at barnet/den unge kan have

Vi tilbyder at barnet/den unge kan have fritidsaktiviteter og legeaftaler, så hverfritidsaktiviteter og legeaftaler, så hverdagen, dagen, så meget som muligt, ligner hverså meget som muligt, ligner hverdagen dagen hjemme. hjemme.

Se mere på langholt.com

4 Forberedende Grunduddannelse – FGU

FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE – FGU

29