Amatørskipperen

Amatørskipperen

SĂŚrtryk af artikel fra Beboernyt - Oktober 5/2015 Tekst og foto: Hans Sejr Stentoft

Amatørskipperen ”Den sidste der lå her var Peter Skram, altså søværnets Peter Skram. Nogen kender den måske som ”Peter Skam” som landede et missil i et sommerhusområde ovre i Nordsjælland. Søværnet beklagede og sagde det var sørme et uheld, men vi har så hørt en lidt anden version her ombord . . .”

Tekst og foto | Hans Sejr Stentoft

16 Jeg befinder mig ombord på kanalbåden H.C. Andersen. Der blæser en let vind i mod os fra en vestlig retning og jeg er på havnerundfart i Aarhus Havn.

Planen var en samtale om en spændende og anderledes bolig i afdeling 9, Viborggaarden, men det kan godt blive lidt vanskeligt når man skal tale med en amatørskipper. Så nu er jeg altså midt i festugen og midt i Bassin 4, ombord på den gode kanalbåd H.C. Andersen, venligst udlånt fra København.

Historien om Peter Skram fortsætter: ”Efter sigende var der en af officererne ombord som havde en svigermor i et af sommerhusene i det område og uheldet går mere på at hun var ikke i sommerhuset den dag.”

Viggo Lund Hansen, som amatørskipperen rettelig hedder, mødte jeg til et afdelingsmøde i netop Viborggården, eller retter til buffeten efterfølgende, hvor jeg sad til bords med Viggo og fruen Annie. Her talte de på skift om L.M. Ericsson og Brasilien og om hvordan de nu var endt i Viborggaarden igen. Og om købmanden på Martin Vahls Vej hvor Annie havde handlet som lille pige; i øvrigt boede ægteparret i den ombyggede butik, og om guldbrylluppet som snart skulle holdes.

Alt sammen med en sådan glæde og entusiasme, at jeg aftalte med ægteparret om at vende tilbage for at få endnu en hyggelig snak om alle oplevel-

serne.

Med en blanding af mange forskellige hændelser, blev det så først i festugen 2015 at jeg igen fik kontakt til ægteparret, ret tæt på deadline af dette nummer af beboernyt. Men Viggo var ikke hjemme, han sejlede hver dag i festugen med havnerundfarten.

Javel hr. kaptajn, der er jo tale om en amatørskipper.

Det ender alligevel med at jeg får mulighed for at træffe Viggo på kajen hvor Havnerundfarten holder til. Fonden Jakob, som driver bugserbåden ”Jakob” benytter festugen til at tilbyde havnerundfart, i år for tiende gang, for at samle penge ind til bevaringen af slæbebåden. Og der er lige en halv times tid endnu, inden Viggo overtager tjansen på rundfarten som guide.

At lade Viggo have den tjans, er helt naturligt. Det er ligeså naturligt som at servere snaps til sild, for han er født og opvokset på havnen! ”- der er jo så skrotdyngerne, der ligger en del fladtrykte biler derovre. Det kan godt være at et par af dem er resultatet at de tilpasningsvanskeligheder man havde med det nye automatiske parkeringssystem under Dokk1! - her er så chancen for at vinke et sidste farvel til din gamle Anglia eller Corolla . . .”

Sidst Aarhus blev stavet med Aa, dobbelt a, så hele havnen anderledes ud. Der var ingen Dokk1, ingen Aarhus Ø, ingen containerterminal og så

17 videre. Til gengæld var der masser af små fyrhuse og molehuse, slæbesteder, kraner og alt det som har skabt grundlaget for Aarhus Havn i dag. Yderst ude i et at molehusene kom Viggo til verden. Kalenderen viste 1937, ikke noget roligt år i Europa, men på Aarhus Havn var der masser af plads til en knægt som var født med havnevand i årerne. Der skulle hjælpes med trosser og der skulle sejles med på lodsbådene som dengang havde en travl tid.

Efter skoletid tog Viggo kammeraterne med ned på havnen, for her kunne man tjene sig til nogle gode og lærerige oplevelser.

Om arbejdet med at vedligeholde den gamle bugserbåd ”Jakob” siger Viggo blandt andet: ”- jeg er også med til at hjælpe, men jeg snakker mig ud af det. - der stod i mine karakterbøger at Viggo snakker meget i timerne, undtagen hvis han bliver spurgt.”

I 1952 kom Viggo med Skoleskibet Georg Stage, og efterfølgende blev værnepligten aftjent, naturligvis ved marinen, efterfulgt af nogle år i den danske handelsflåde. Derefter var der landgang en tid til en uddannelse som elektriker. Viggo møder Annie, bliver gift, og flytter sammen i Annies forældres lejlighed i Viborggarden; Eugen Warmings Vej, lige overfor den nuværende Botanisk Have.

Men havnevandet i Viggos årer, som efterhånden er blevet saltet noget til, har udlængsel, og er som ansat hos det svenske firma L.M. Ericsson udsta-

tioneret af to omgange i Brasilien. Det sidste ophold varede godt fire år, og her var fruen med.

Resten er historie, som man siger, indtil ægteparret flytter tilbage til Viborggaarden; tiden nærmer sig et guldbryllup. Viggo fortæller, da jeg snakker med ham inden havnerundfarten, at de af forskellige årsager er flyttet ud af den gamle købmandsbutik inde på Martin Vahls Vej, og til en lidt større lejlighed i barndommens gade, Eugen Warmings Vej. En første sals lejlighed i opgangen ved siden af, hvor Annie er født.

Tilbage på H.C. Andersen er det blevet flot solskin, og på vej ind i inderhavnen kommer vi forbi ”Aarhus Ø”, hvor ”Isbjerget” og Afdeling 75 Havnen stråler om kap i eftermiddagssolen. Inden vores tur stopper kommer vi forbi den gamle toldbod, som den nye havneplan heldigvis har ladet blive stående.

Toldboden har endda fået ny adresse, idet placeringen nu er opkaldt efter bygningens arkitekt og har adressen Hack Kampmanns Plads 1. På fornem vis har det nye byggeri, Dokk1, ligeledes fået adresse på den nye plads og kæder de to bygningshistorier sammen.

Med et ”Tak for besøget” når kanalbåden sin fortøjningsplads og inde på kajen står de nye passager til havnerundfarten og til Viggos spændende og hyggelige fortællinger om Aarhus Havn.