Page 1

Tusarfik Februar 2013

Flagets tilblivelse Jeg kan stadig tydeligt huske min fascination af et flag. Det var ved min første skoledag i Maniitsoq, da et lille emblem i form af Dannebrog blev plantet på min annoraaq. En gave fra min moster Kirsten. Det var mit første betydende møde med et flag. Stolt var jeg virkelig. Tidens ånd 1970-ne var ønsket om respekt for det enkelte menneske, krav om større selvstændighed for minoriteterne. Det var da klart, at alt dette smittede af på de grønlændere som befandt sig i Danmark. Ønsket / kravet om at placere det grønlandske sprog som det centrale, fjernelse af det forhadte fødestedskriterium samt kampen for større magtbeføjelser både til kommunalbestyrelser og landsrådet. ”Grønlænderne er ikke bare nogle danskere i Danmarks ”nordligste” amt, der får lidt hjælp fra deres venner sydpå. De er et folk”. Citat slut. Skrevet af Arkaluk Lynge i Politisk Revy´s temablad om Grønland 18. dec. 1970. Så var linjen trukket. ”Ja, et folk skal også have deres eget flag. Ikke sandt?”, sagde vi til hinanden. Allerede ved denne tid begyndte ungdommen i Grønland og i udlandet at udtænke nye forslag til flag for Grønland. Vi sad i små grupper, stille og roligt eller feststemte over et glas og kom med vore ideer til flagets udformning.


Min idé til flaget var allerede kendt af mine bekendte også ved denne tidsperiode, altså i begyndelsen af halvfjerserne. En periode, som var præget af politiske diskussioner og begyndende partidannelser. Min første farvelægning har været omvendt. Den store øverste del var rød som himlens farve, og den nederste hvid som isen på havet. Forslaget kan ses i AG’s flagkonkurrence. Ved den officielle konkurrencen vendte jeg farverne om, da jeg syntes, at det store øverste del med rød farve virkede tungt og ude af balance. I stedet blev den store hvide flade som udtryk for indlandsisen. Vi var syv grønlandske kunstnere, som blev bedt om at komme med flagforslag uden kors. Disse skulle så konkurrere med andre forslag med kors. Der var spænding uden lige, ikke mindst for mig. Under afstemningen gemte jeg mig hos min jagt- kammerat Erling Lyberth, på hans kontor i Hjemmestyrets bygning, hvorfra jeg fulgte slagets gang. Som bekendt vandt mit forslag. Det blev Erling som lykønskede mig som den første i mit livs mest spændende dag. Følgende skrivelse fik jeg fra daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt:

Informationsmedarbejder Thue Christiansen På given foranledning skal jeg hermed meddele, at det af Dem udfærdigede forslag til grønlandsk flag er godkendt af Grønlands Landsting den 14. februar 1985 med 14. stemmer for og 11 imod. Jonathan Motzfeldt Formanden for Landstinget

Der var virkelig røre i den lille andedam. Nogle var forargede ved tabet et korsflag, mens andre var fulde af begejstring for det nye og anderledes flag. Efterfølgende blev flaget et varmt, endda meget varmt diskussionsemne. Men i dag er Erfalasorput / Vort Flag blevet et yndet og respekteret symbol for Grønland, og det giver mig stolthed.

Med venlig hilsen Thue Christiansen

www.greenlandarts.dk thue@thue-art.dk


Kære ALLU medlemmer Håber alle er kommet rigg godt ind i det nye år. Bestyrelsen for ALLU glæder sig rigg meget l at tage hul på endnu et spændende år, hvor vi allerede nu har lagt hovedlinjerne for akviteter og idéer for foråret 2013. Vi kan love jer alle at der bliver et akvt forår med et væld af spændende akviteter. Allerede nu har der været a+oldt et arrangement, hvor medlemmer kunne få en forsmag på hvad Kyusho er for noget. De-e arrangement var arrangeret af den nys.ede sportsforening Kyusho Greenland, der samdig har lavet et godt medlemslbud l alle ALLU medlemmer. Det var en moveret lille flok der valgte at deltage i de-e arrangement, der var en rigg god a.en. Biografarrangementet d. 2. februar 2013, Jagten, blev også udsolgt på under en me, så interessen for det arrangement var stor. Ligeledes har der været stor interesse for koncerten med Pilu og Jenseeraq, der også melder alt udsolgt. Rundvisningen hos Mediehuset Sermitsiaq.AG har ligeledes ha. stor lslutning, så på alle måder er vi begyndt 2013 med stor succes. Glæder os at så mange har vist interesse for arrangementerne. For at lø.e sløret lidt for, hvad i kan vente jer i foråret kan vi oplyse at der kommer endnu et par besøg hos lokale større virksomheder i Nuuk, vi barsler med en Selvstyre fodboldturnering, vi kan vente os en fransk oplevelse og så må vi jo heller ikke glemme den årlige generalforsamling e.erfulgt af en hyggelig middag. Vi glæder os l at være med l at gøre Selvstyret l et godt sted at arbejde i 2013 og håber på at kunne være med l at styrke samarbejdet på tværs af Selvstyrets enheder. Husk at beny-e vores rabata.aler, som man kan få et overblik over på vores hjemmeside. Ved at beny-e dem øger i vores mulighed for at kunne opnå yderligere a.aler. Vi har netop indgået en ny a.ale med Kajakgården, der ligger i Århus og Kolding.

Fra bestyrelsen ønsker vi alle et rigg godt nytår og glæder os l at se mange af jer l arrangementer i 2013


Status over 2012 – Pisariillisaaneq-projektet ERP-sekretariatet vil gerne takke for samarbejdet i 2012 og ønske alle en god start på 2013. Vi håber på en fortsæ-else af det frugtbare samarbejde i 2013, med fokus på Pisariillisaaneqs vision: ”… at gøre det le-ere at styre fremfor at blive styret.” Herunder gøres en kort status over 2012. Hvis du ønsker yderligere informaon om Pisariillisaaneq-projektet, er du ald velkommen l at kontakte sekretariatet eller søge mere informaon på projektets grønlandske/danske hjemmeside som du finder via Sullissivik. Her kan du læse mere om de forskellige områder vi arbejder med, læse projektets businesscase og se mere om organisaonen.

Forundersøgelse afsluet – analysefase godt i gang Forundersøgelsen blev afslu-et i foråret 2012. Here.er blev det beslu-et at samle de fællesoffentlige kræ.er omkring analysen af behov, ønsker og prioriteringer omkring økonomistyring og ledelsesinformaon i den offentlige sektor.

Fokus på økonomistyring Slutprodukterne omhandlende økonomistyring og ledelsesinformaon i henholdsvis Selvstyret og kommunerne blev igangsat i oktober jf. projektplan. Der fokuseres på at skabe en Fællesoffentlig Kontoplan som skal sikre, at vi har de re-e rammer for styringen af vores økonomi fremover. Nøgleord er her mål- og rammestyring indenfor en akvitetsbaseret økonomistyring. Endvidere fokuseres der på at skabe et samlet servicekatalog over de processer der indeholder økonomi, så vi nøjagg ved, hvordan disse bør understø-es fremover. I de-e arbejde bliver forskelle og ligheder mellem enhedernes måde at gøre ngene på synlige. Enhederne bliver altså allerede nu klogere på hvordan de kan opmere processer og skabe umiddelbar værdi.

De næste milepæle er: - Marts 2013: Et samlet Servicekatalog med afdækket omfang og karakter af de processer som varetages inden for det økonomiske område i kommunerne og Selvstyret - August 2013: Beslutningsgrundlag for igangsæ-else af Fase 2, med forskellige omkostningsscenarier. Beslutningsoplæg l beslutningstagere Præmis for begge milepæle er en høj grad af brugerinddragelse.

Forudsætningsprojekter Ved opstart af Fase 1 – analyse - i juni 2012 og i de første 5 måneder har der været stort fokus på en række forudsætninger omhandlende: Persondataloven, Naonale Registre (CPR og GER), Enterprise Arkitektur samt IT-rammer. Analyserne omkring disse forudsætninger er alle i god gænge, og koordineres i tæt samarbejde med IKT-strategien for at sikre mest mulig synergi. Resultaterne skal vise sig i 2013 med en god og sund debat om persondataloven, rentable projekter vedr. modernisering af CPR og GER, en spirende Enterprise Arkitektur der sikrer sammenhæng og gode veje fremover samt nogle sunde rammer for it.


Bemanding og organisa(on Projektsekretariatet består i dag af 9 medarbejdere med forskellige baggrunde fra den offentlige verden. De fleste er fast lkny-et og enkelte medarbejdere har andre arbejdsopgaver og bidrager på deld. Derudover nyder vi stor glæde af alle de kolleger som bidrager l projektet i de forskellige grupper. I alt er ca. 40 kompetente kolleger involveret i projektet i styre-, arbejds-, ressource eller kvalitetsgrupper. Ydermere tæller interessentliste over 150 navngivne kolleger og samarbejdspartnere som på den ene eller anden måde bidrager l projektet allerede. Organisatorisk er projektsekretariatet placeret som en enhed under Departementet for Finanser og vi deler kontorer med dygge kolleger fra Selvstyrets It-sekretariat.

Frugtbart samarbejde mellem kommunerne, KANUKOKA og Selvstyret Samarbejdet mellem kommunerne, KANUKOKA og Selvstyret er frugtbart. Pisariillisaaneq-projektet sikrer en bred forankring gennem organiseringen i en række arbejds- og ressourcegrupper med deltagere fra både Selvstyret og kommunerne på forskellige ledelsesmæssige niveauer. I de forskellige grupper går diskussionerne ikke slle af sig. Debatlysten er et udtryk for engagement og vilje l forandring. Den vilje er uvurderlig. Samarbejdet er derfor heller ikke uden udfordringer, men afstandene i mellem vores organisaoner brydes langsomt ned. Siloernes vægge bliver tyndere og vi vinder gensidig forståelse for problemsllingerne på ”den anden side”. Vi arbejder akvt med at undgå ”dem/os”. I stedet taler vi om den fællesoffentlige forretning med tydelig fordeling af ansvar. Pisariillisaaneq-projektet er et forandringsprojekt, der gør det le-ere at være ansat i den offentlige sektor… Kommunerne bidrager i denne fase med ca. 1/3 af budge-et. Der afstemmes løbende med KANUKOKA, med de kommunale repræsentanter i styregruppen og med hovedinteressenterne i kommunerne. Det er a.alt, at parterne evaluerer samarbejdet ved faseafslutning af fase 1. Kommunerne har endnu ikke forpligtet sig ud over fase 1. ERP-sekretariatet bidrager gerne akvt på seminarer og l møder. I 2012 har vi deltaget i Budget- og regnskabsrådets årlige seminar, KANUKOKAs bestyrelsesseminar om IT, døgninstuonernes forstanderseminar og seminaret om budgetsamarbejdsa.alen. Gevinsten er i disse sammenhænge at ly-e l ledelsesmæssige og poliske prioriteringer samt at orientere om projektets ltag, så vi sammen bygger den understø-else af vores processer, som vi har behov for – ikke modsat. Be-er together.

Peter Hansen, styregruppeformand Martha Labansen, Lisbeth Møller Jensen, Allan Hjorth, Asbjørn Andersen Anders Hoffgaard, projektleder

Se projektets hjemmeside på h-p://pisariillisaaneqdk.wordpress.com/


Beskatning af vakantboliger mv. Inatsisartut har under deres efterårssamling 2012 vedtaget at beskatte vakant-boliger med virkning fra og med indkomståret 2013. Ved vakantboliger forstås boliger, herunder værelser, hybler m.v., der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, inden tildeling af varig personalebolig. Dette betyder, at værdien af vakantboliger fremover skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når en sådan bolig stilles helt eller delvis vederlagsfrit til rådighed for den ansatte. Værdien ansættes på samme måde og på samme niveau som helt eller delvist frie personale-boliger, jf. Skattestyrelsens meddelelser nr. 67 af 1. oktober 2012 om beskatning af hel eller delvis fri bolig og nr. 68 af 1. oktober 2012 om værdiansættelse af frit logi. Begge meddelelser er gældende for indkomståret 2013. Satserne vedrørende beskatning af fri bolig for 2013 er reguleret i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset og satserne for driftsudgifter til en- og dobbelthuse henholdsvis driftsudgifter til flerfamiliehuse udgør kr. 404 og kr. 447 pr. m2. Derudover tillægges der kapitalafkast svarende til 1,5 % af ejendommens opførelsessum, købesum mv.

Eksempel Under forudsætning af at der er tale om en møbleret et-værelses lejlighed på 40 m2, og en op-førelsessum på kr. 14.000 pr. m2, vil der årligt ske beskatning af i alt kr. 27.480 kr. Beløbet fremkommer således: Driftsbidrag: 40 m2 x kr. 447

17.880 kr.

Kapitalafkast: 40 m2 x kr. 14.000 x 1,5 % Møblering I alt

8.400 kr.

1.200 kr.

27.480 kr.

Derudover skal der tillægges evt. faktiske forbrug af el, vand og varme, såfremt disse udgifter afholdes af arbejdsgiver. En vejledning er under udarbejdelse, hvori vejledende opførelsessum til brug overfor Skat, vil fremgå. Såfremt boligen deles med fremmede, er det reglerne omkring værdi af frit logi som finder anvendelse. Frit logi beskattes i 2013 med kr. 15.300 om året. For ansatte, der i dag bebor vakantboliger, og som fortsat forventer at bebo sådanne boliger i 2013, vil det være en god ide at tage kontakt til deres nærmeste skattekontor med henblik på eventuelt at få foretaget ændret forskudsregistrering og dermed reduceret deres skattekorts-fradrag. Dette for at undgå at betale større restskat efterfølgende. Det påhviler arbejdsgiveren at indberette vakantboliger som B-indkomst. Indretningen skal ske i forbindelse med indsendelse af årslønsedler mv.


HRU Personlig udvikling – JA TAK 9 personer i Grønlands Selvstyre har sagt JA TAK til at begynde deres rejse på vej mod at blive professionelle coaches. I uge 3 starter rejsen som består af 12 hele dage med undervisning og praktisk træning. En rejse hvor den personlige udvikling er i fokus. Hvor vores kollegaer skal arbejde med sig selv for at kunne hjælpe andre og blive dygtige coaches. Ni modige og udviklingsparate kollegaer er klar til at starte uddannelsen til professionel coach. Hvad er coaching I coaching stiller coachen spørgsmål, som fokuspersonen selv svarer på. Man kan kun coache personer, som ønsker at skabe en forandring, og man kan kun coache personer som er til stede. Dvs. vi coacher aldrig på noget eller nogen, som ikke er der. Coaching er en metode til at skabe motivation, udvikling og forandring hos os selv og andre. Det er vejen til at frigøre ressourcer og potentialer, frigøre energi, give overskud og glæde i livet. Coaching er et redskab til at hjælpe os selv og andre med at sætte mål, handle på dem og opnå resultater. Coaching holder fokus på nuet og fremtiden, IKKE fortiden.

Vores kommende coaches er: Emilie Olsen Lennert Sofia Geisler Hans Jørgen Mørch Johanne B. Tobiassen Karen Lerch Karna Jokumsen Sigrid Schmidt Willandsen Tabitha Kristensen Tommy Ege Kristensen

Hvorfor coaching I Grønlands Selvstyre vil vi gerne skabe den bedste arbejdsplads med den højeste ARBEJDSGLÆDE. Arbejdsglæde handler om, at vi har det godt, har det godt med os selv - at vi når de mål vi sætter os, og at vi opnår den udvikling vi ønsker os. I perioder af vores liv kan vi have brug for at blive udfordret, få stillet de rigtige spørgsmål, så vi opnår en styrket indsigt og bevidsthed om vores mål og ønsker. Her kan du benytte dig af vores kommende coaches. Uddannelsen er et pilotprojekt primært for ledere i Selvstyret. Ønsker du at vide mere om coaching, er du velkommen til at kontakte en af vores kommende coaches eller henvende dig til HRU.

Kollegaens Dag 2013 – klik ind og test hvilken type kollega du er Hvad er Kollegaens Dag? Kollegaens dag er dagen, ligesom mors dag, hvor vi på landets arbejdspladser hylder det gode arbejdsmiljø og den positive kommunikation vi har. Arbejdsglæde handler nemlig om, hvordan vi som kollegaer opfører os over for hinanden i dagligdagen; og det er ofte de små ting, der skaber den største forskel. Hvorfor skal vi fejre Kollegaens Dag? I Grønlands Selvstyre ønsker vi en arbejdsplads med en høj arbejdsglæde. Vi bruger de fleste timer i dagligdagen på vores arbejdsplads og dermed flest timer sammen med kollegaerne. Vi bærer alle et fælles ansvar for, at de timer er gode. Kollegaens dag er i år søndag den 9. juni MEN vi fejrer det mandag den 10. juni. Klik ind på www.kollegaensdag.dk og tag TESTEN ”Hvilken type kollega er du”. Har du forslag eller gode ideer til fejring af Kollegaens Dag i Grønlands Selvstyre hører vi gerne fra dig. DU kan sende dine ideer til HRU@nanoq.gl og i overskriften skrive ”Kollegaens Dag” – vi glæder os til at høre fra dig.


Informationsmøde 12. februar: ”Elever ved Selvstyret” I Selvstyret er det vores mission at bidrage til at realisere målet om et selvbærende samfund. Det er en mission der i høj grad vidner om vigtigheden i, at vi hos Selvstyret uddanner elever. Vi skal ikke bare uddanne elever, men vi skal uddanne de bedste elever, hvilket gøres ved at give dem den bedste uddannelse. •

Hvordan sikrer vi eleverne den bedste uddannelse i Selvstyret?

Er det acceptabelt, at der på nuværende tidspunkt kun er 14 elever ved Selvstyrets centraladministration?

Hvilke uddannelsesmæssige krav er der til vores departement som praktiksted?

Hvordan laver vi det bedste uddannelsesforløb i vores departement?

Hvad kræver det at have en elev i afdelingen/departementet?

Hvad er forskellen på NI2 elever og TNI elever?

Hvad er en treparts-samtale?

Hvad er en elevfrokost?

Hvordan kan HRU være behjælpelig, når vi har en elev i departementet?

Det er spørgsmål, som alle vil blive besvaret til HRUs infomøde om at have elever.

Informations møde: Elever ved Selvstyret Hvornår: Tirsdag d. 12. Februar 2013 kl. 14-16 Sted: Økonomi- og personalestyrelsen (ASA) 1. Sal Tilmelding: hru@nanoq.gl (Senest d. 11. Februar)

Mødet er for alle interesserede – og vil være interessant for alle departementer, som har elever eller ønsker at have elever i fremtiden. Der vil være tilmelding af hensyn til beregning af plads samt kaffe.

Program for eftermiddagen´ 14-14.30 ”Et attraktivt elevsted – inspiration, initiativer og hjælp fra HRU” af HR-konsulent Kamilla Fuglsang fra HRU 14.30-14.45 ”Hvad er NI2/AC studerende og krav til praktiksted” af undervisning & NI-2(AC) Koordinator Dagmar Joensen 14.45-15.00 ”Hvad er TNI elever og krav til praktiksted” af uddannelsesinspektør Margrethe Dinesen 15.00-15.15 ” Piareersarfiks vejlederolle ” af Centerleder fra Piareersarfik Nuuk Susanne Møller 15.15-15.30”Vi er vores fremtid” to nuværende elever fortæller om deres praktikforløb. 15.30-15.45 ”Fælles rekruttering af elever/studerende sommeren 2013” af HR konsulent Kamilla Fuglsang HRU 15.45-16.00 Afklarende spørgsmål


Introduktionskurser i Danmark 2013 Ansætter du arbejdskraft fra Danmark, har du mulighed for at tilbyde den nyansatte et introduktionskursus i Danmark. Introduktionskurset er et todags forløb og har til hensigt at klæde den kommende nyansatte på til deres kommende nye land, dets kultur og sprog. Her kan du se kursusplanen for 2013: 18.-19. januar

23.-24. august

15.-16. februar

13.-14. september

15.-16. marts

11.-12.oktober

12.-13. april

8.-9. november

3.-4. maj

6.-7. december

7.-8. juni Ønsker du at tilmelde en medarbejder til kurset, eller ønsker du at vide mere om, hvad kurset indeholder, skal det ske til Kim Falck-Petersen på mail: kfp@mail.ghsdk.dk .

Introduktionskurser i Nuuk Ansætter du lokal arbejdskraft, som er nye ansigter i Selvstyret, har du ligeledes mulighed for at tilbyde den nyansatte et introduktionskursus i Nuuk. Introduktionskurset er et etdags forløb, hvor repræsentanter fra HRU vil lave en kort gennemgang af Selvstyrets organisering, samspillet mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut, Captia og andre ITværktøjer, Selvstyrets historie og overgangen fra Hjemmestyre til Selvstyre og endelig vil der være en præsentation af Økonomi- og Personalestyrelsen, herunder lønkontoret, personaleadministrationen, personalepolitikker, tolkefunktionen m.m. Her kan du se kursusplanen for introduktionskurser i Nuuk for 2013: 8. marts 12. april 7. juni 6. september 8. november Alle introduktionskurser i Nuuk vil foregå mellem 9-16. Tilmelding skal ske via Nanuaraq’s kursusdatabase. Ønsker du at vide mere om introduktionskurser i Nuuk, kan du henvende dig til Naja Carina Steenholdt på nacs@nanoq.gl eller på 5856.

Lær Grønlandsk …!! – når det passer dig Har du en travl hverdag, hvor det kan være en udfordring at få skabt sig tiden til nye og spændende initiativer? Med Per Langgårds dvd ”Lær Grønlandsk” gennemgår du fem moduler og en række øvelser baseret på avanceret sprogteknologi, der trin for trin åbner dørene og introducerer dig til det smukke grønlandske sprog. Du kan gennemgå et modul når det lige præcis passer dig, og du kan gense modulerne, indtil du føler, at du er klar til at gå videre til næste modul. Målgruppen for dvd’en er dig som i dag ikke behersker sproget. Kom forbi HRU og få udleveret en dvd, så DU kan komme i gang med at lære grønlandsk. Vi glæder os til at se dig


Vinderne er Julekalenderen 2012 Af Gitte Alkestrup Stumpe Olsen, HRU I december måned blev der på Nanuaraq afholdt den tilbagevendende elektroniske julekalender for Grønlands Selvstyre. Julekalenderen handlede om de enkelte kontorer i Økonomi – og Personalestyrelsen (ASA) og spørgsmålene gik på de arbejdsopgaver som bliver løftet i ASA. Hver dag kunne man åbne en låge med dagens spørgsmål og svarmuligheder via forsiden på Nanuaraq. Om eftermiddagen blev der hver dag trukket lod, mellem de korrekt fremsendte svar, om en lækker æske chokolade samt lidt sundere slik, der kunne afhentes i HRU den følgende dag. Hver fredag blev der yderligere trukket lod, mellem alle ugens rigtige svar, om to flotte julekurve eller en stor æske chokolade. Som afslutning på julekalenderen blev der fredag d. 21. december også trukket lod om to flotte julekurve samt en stor æske chokolade tilknyttet et bonusspørgsmål. Julekalenderen blev arrangeret af tre medarbejdere i henholdsvis HRU og IT-sekretariatet. Vi ønsker at takke vores kollegaer i ASA, for de gode input til spørgsmålene til julekalenderen og ikke mindst for jeres villighed til stille op til ”Photo-shooting” rundt omkring på kontorerne. Der var en rigtig høj deltagelse i Julekalenderen, som var spredt mellem mange enheder i hele Selvstyret, - ikke kun i Nuuk, men også på kysten. Vi skylder også jer et stort tak for jeres deltagelse, der var med til at sprede en dejlig julestemning her i ASA. Nedenfor kan du se vinderne fra julekalenderen.

Vinder 1 af hele julekalenderen

Vinder 2 af hele julekalenderen

Mette Marie Stig Jørgensen Økonomi– og Personalestyrelsen

Ane Marie Hendriksen Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling

Uge-vinder 1, uge 51

Uge-vinder 2, uge 51

Diana Enequist Møller Omstillingen

Magnus Schmidt (var til møde da kurven blev afleveret) Skattestyrelsen


Vinder 21. december

Bonusvinder

Kamilla Fuglsang Økonomi– og Personalestyrelsen

Magdalene Therkelsen Den Centrale Regnskabsafdeling

Vinder 19. december

Vinder 20. december

Gevinsten afhentet da fotografen var til møde! Marianne Petersen Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø

Kaalannguaq J. Sigurdsen Bispekontoret

Vinder 17. december

Vinder 18. december

Jens-Peter B. Henriksen Departementet for Bolig, Infrastruktur og Trafik

Lars Stach Økonomi– og Personalestyrelsen


Uge-vinder 1, uge 50

Uge-vinder 2, uge 50

Linds Brandt Skattestyrelsen

Else Olsvig Formandens Departement

Vinder 13. december

Vinder Vinder 14. 14. december december

Karl Møller Departement for Bolig, Infrastruktur og Trafik

Gevinst afhentet da fotografen var til møde! Naja Buch Økonomi - og Personalestyrelsen

Vinder 11. december

Vinder 12. december

Aviâja Mørch Amondsen Departement for Finanser

Sofie Egede Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug


Vinder 7. december

Vinder 10. december

Kristian Rosing Ledelsessekretariatet Sundhed og Forebyggelse

Nauja Rosing Styrelsen for Grønlands Statistik

Ugevinder 1, uge 49

Ugevinder 2, uge 49

Johanne Jørgensen Råstofdirektoratet

Fotografen kunne ikke flyve til Sisimiut! Bolette-Marie Jensen Skattekontor Region Nord

Vinder 5. december

Vinder 6. december

Katrine Ødegård Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Debora Møller Skattestyrelsen


Vinder 3. december

Vinder 4. december

Natuk Møller Kreditorafdelingen i ASA

Michael E. Kreutzmann Petersen Skattestyrelsen


Tillykke til Gedion Rosing der kan fejre sit 40års jubilæum som præst d. 14.januar, og sekretær ved Grønlands repræsentation i Bruxelles Anne Marie Andersen som fylder 40 år den 2. februar.


Trivsel i Døgninstitutionsafdelingen HRU har snakket med ansatte i Døgninstitutionsafdelingen omkring opfølgningen på Trivselsundersøgelsen 2012. Skrevet af Kattie Lundgaard Pedersen, HRU Bonnie Jensen, afdelingschef i Døgninstitutionsafdelingen, fortæller, at det det var vigtigt for hende at samle alle medarbejderne en hel dag til en fremlæggelse og fælles drøftelse af Trivselsundersøgelsens resultater. Dette var en måde for hende som leder, at gengælde medarbejderne den respekt, som de havde udvist hende, ved at bruge tid på at besvare undersøgelsen og give deres holdninger til udtryk. Bonnie inviterede derfor alle medarbejderne til en personaledag på kontoret. Med udgangspunkt i fremlæggelsen skulle de efterfølgende snakke om, hvordan resultaterne var fremkommet, samt hvad der fremadrettet skal gøres i Døgninstitutionsafdelingen for at øge arbejdsglæden. Hvem er Døgninstitutionsafdelingen?

Trivselsundersøgelsen som ledelsesredskab

Bonnie tøver ikke, da hun fortæller hvordan hun ser Trivselsundersøgelsen som et redskab for hende som leder: ”Trivselsrapporten er et udtryk for, hvordan afdelingen har det. Det er medarbejdernes besvarelse og holdninger der kommer til udtryk i den. Den er et redskab og platform for dialog for de ting, der er gode i dagligdagen, og de ting der kan gøres bedre.” Bonnie holder en kort pause, hvorefter hun supplerer: ”Den er et redskab for den nærmeste leder, hvor der med små tiltag og små midler kan skabes store resultater.” Bonnie forklarer videre, at de under de anbefalede indsatsområder i trivselsrapporten, har igangsat initiativer. Initiativerne er helt konkrete og kan for eksempel handle om, hvordan de i afdelingen løfter den interne kommunikation.

Forberedelse – en vigtig faktor

Døgninstitutionsafdelingen består af i alt 7 ansatte, som alle sidder på 4. sal i Selvstyrets Kontortårn i Nuuk. Derudover sidder der 4 medarbejdere i Grønlandsrepræsentationen i København. Døgninstitutionsafdelingens primære opgaver er, at: Yde rådgivning og vejledning til kommunerne vedr. anbringelsen af børn og unge og handicappede Stå for driften af de 15 selvstyreejede institutioner Stå for tilsyn af alle landets 22 institutioner Stå for udviklingen af nye tilbud og tiltag indenfor døgnanbringelsesområdet

”At være velforberedt er at udvise respekt for medarbejderne.” Bonnie er ikke i tvivl om, at forberedelsen var en vigtig faktor i processen. Hun brugte derfor god tid på at forberede sig. Som forberedelse satte hun sig godt ind i trivselsrapporten for 2012 samt trivselsrapporten fra 2011. Herefter benyttede hun sig af tilbuddet om sparring fra HRU. Til slut samlede hun alle overvejelserne sammen i en præsentation, som udgjorde en lille mappe, som alle medarbejderne fik udleveret på fremlæggelsesdagen. ”Det var en rigtig god dag. Der var en afslappet stemning og vi fik talt igennem.” Bonnie udtaler yderligere om processen i afdelingen: ”Vi har fået styrket sammenholdet i afdelingen. Vi har sammen snakket om problematikker, og hvordan disse kan løses. Det, at bruge en hel dag sammen på tværs af arbejdsgaverne, har givet mig en bredere forståelse af dynamikken i personalegruppen. Processen har desuden været et pusterum i hverdagen. Det var en anderledes opgave end de faste opgaver der ligger i afdelingen, fordi man mødes på en anderledes måde end i hverdagen, og man lærer folk at kende fra en anden vinkel.”

Processen fra en medarbejders synsvinkel Karen Damsbo Jensen, medarbejder i Døgninstitutionsafdelingen, synes at alle burde tage en personaledag, hvor man drøfter Trivselsundersøgelsen. Den proces de har været igennem i afdelingen har gjort, at de alle har lært hinanden bedre at kende. Det har desuden skabt en større arbejdsglæde og tillid for hende som medarbejder. ”Jeg synes, at processen har været rigtig god fordi vi har været med hele vejen og vi har været inddraget i processen. Inddragelsen har været betryggende for mig, fordi rammen for vores arbejde er blevet tydeligere. Vi ved, hvilken vej afdelingen arbejder hen imod. Vi har som medarbejdere fået lov til at komme med idéer, og jeg føler at vi er blevet hørt.”


Hvad har det givet dig, at være med i processen? ”Det har givet mig en større arbejdsglæde. Og det har skabt tillid og tryghed for mig som medarbejder. Inddragelsen af medarbejderne viser, at lederen stoler på medarbejderne og det skaber tillid.”

Næste skridt… Næste skridt i processen er, at afdelingen til sommer vil holde endnu en personaledag, hvor de gennemgår de igangsatte initiativer og laver en status på dem…

I det offentliges tjeneste Af Sofia Geisler, Tusagassiivik Tiden var begyndelsen af 1970-erne. Nogle unge mennesker sad på skolebænken i daværende Københavns Købmandsskole (nuværende CBS), og talte om nogle, de havde hørt fejre 25 års jubilæum, og at der endda var nogen, der har haft 40 års jubilæum. For disse unge mennesker var 20 år og endda 40 års jubilæum noget næsten uhåndgribeligt. En af de unge var Poul Møller. - Og her sidder jeg og har netop fejret 40 års jubilæum i det offentliges tjeneste, kom det fra en smilende Poul Møller. Vi sidder i et af lokalerne i Tårnet, hvor Poul Møller (60) i dag arbejder i Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Flere etager oppe sidder vi, og skuer sådan lidt tilbage i tid, som har bragt Poul Møller til forskellige arbejdspladser og flere byer i dette land. - Min far og bedstefar var begge sømand, og det var mit mål også at blive det. Men min bedstefar frarådede det på det kraftigste, og nok min eneste ungdomsoprør var at begynde på Kogtved Søfartsskole. Målet var at sejle med de store skibe hos Lauritzen, men jeg var for sent ude med en ansøgning for alle pladser var optaget. I stedet blev det til den noget mindre tankskib, ca. 200 meter lange, m/t ”Esso Aarhus”, som jeg sejlede med i nogle måneder. Jeg besluttede da, at det ikke skal være mit levevej fremover, og her sluttede min sømandsliv. Fra KGH til Selvstyret Det blev i stedet i KGH, Strandgade i København, at Poul Møller blev kontorelev, hvor han 3 år senere i 1975 kom til Qasigiannguit som handelsassistent på prøve. - Da jeg og min kone Susanne landede i Qasigiannguit, viste det sig, at ledelsen i KGH i byen troede, at jeg var dansk. At jeg er grønlænder betød, at lønnen reguleret ned og huslejen forhøjet. For sådan var fødestedskriteriet. Arbejdet for KGH bragte familien Fra Qasigiannguit videre til Paamiut, Illoqqortoormiut og Qaqortoq over en periode af 5 år. For ansatte under Handelen blev forflyttet dertil hvor der er behov, og det bliver derfor til mange bekendtskaber i det ganske land. Derefter blev det til 15 år i Paamiut, hvor Poul Møller var ansat under Paamiut Kommuneat. Han var producer for den lokale TV, redaktør af lokalavisen ”Pujorsiut”, forsvarer, og siden kredsdommer for Paamiut og Ivittuut retskreds. Poul Møller satte dermed fingeraftryk på mange begivenheder i bylivet. I 1995 var der brug for nye udfordringer, og det blev Nuuk, i Centraladministrationen, at disse skulle findes.


Gode kolleger - Tiden i daværende KIIP´s Kulturafdeling er en af de bedste tider jeg vil nævne. Der var rigtig gode kolleger, og vi udgjorde en god gruppe. Der skete mange spændende ting, heriblandt etableringen af Kulturhuset Katuaq, AWC i 2002, etablering af Kulturråd mm. Tilbage i nutiden har Poul Møller siden 2003 haft sin base i Departementet for Arbejdsmarked og Erhverv, som konsulent ved Arbejdsmarkedsafdelingen. Det er dog ikke kun dette, der optager Poul Møllers arbejdsliv. For han er også tillidsmand for tjenestemændene. Han har været medlem af Samarbejdsudvalget siden 1997, og fra 1997 medlem af daværende SUFU, nuværende HSU, hvor han er næstformand, end til medio 2011. Sidst, og ikke mindst, har han siden 2011 været medarbejdervalgt sikkerhedsrepræsentant, og er derfor med i Departementets Sikkerhedsudvalg.

Peter Plys om effektivitet Peter Plys er ikke bare en hyggelig bamsebjørn, han er også en begavet lille fyr, som har sagt mange kloge og fine ting om livet. Her er fem Plys-citater, som kan bringe smilet frem – og som kan hjælpe med at opnå større effektivitet i arbejdet.

”Organisere gør man, før man gør noget, for at det man gør, ikke skal gå i kludder” Man kan tale tingene ihjel, og man kan kaste sig hovedkulds ud i dem. Men man kan også lægge en plan og følge den. Det handler om hvem der gør hvad, hvornår?

”Hvis du får et sug i maven, skal du ikke være nervøs. Du er sikkert bare sulten” Masser af tid går med at fokusere på opgaver, vi ikke har tid til at løse, eller som vi er nervøse for ikke at løse godt nok. Peter Plys har styr på sagerne. Koncentrer dig om én opgave ad gangen, og sørg for at kunne arbejde uforstyrret mindst én time om dagen. Luk ned for mail og telefon og bed dine kolleger om at lade være med at forstyrre dig. Og skulle du alligevel komme til at føle dig nervøs, så er du sikkert bare sulten og trænger til en honningmad

“Floder ved, at der ikke er nogen grund til at skynde sig. Vi skal nok nå frem” Dem der løber forvildet rundt og ser meget travle ud, får ofte ikke udrettet ret meget. Prioriter dine opgaver, og løs dem én ad gangen.

”Det er lige dagen til at udrette noget” Færre møder, mindre snak, mere handling!

“Man kan ikke andet end at respektere folk, der kan stave til svære ting, men at stave er ikke alt. Der er dage, hvor det at stave perfekt bare ikke tæller” Perfektionister er guld værd, for de sætter standarden højt. Men det er nødvendigt at være realistisk i sine ambitioner. Nogle gange er det vigtigere at få løst opgaven, end at løse den perfekt.


Vi har et fælles mål Af Anita Hoffer, CSR Greenland CSR Greenland bakker helhjertet op om alle initiativer, der kan forbedre opvækstmuligheder og livsvilkår for børn og unge i Grønland. Det er et af de vigtige indsatsområder for mange virksomheders samfundsansvar. CSR Greenland blev oprettet i 2010 på initiativ af Grønlands Arbejdsgiverforening, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, Royal Arctic Line og Kompetencekompagniet. Senere er en lang række store og små virksomheder over hele Grønland kommet til, og der gøres en stor indsats på mange fronter. I 2011 etableredes ”Forum for Samfundsansvar” mellem Naalakkersuisut og CSR Greenland med det formål at have et fælles forum til at diskutere samarbejdsmuligheder inden for CSR agendaen - og for at drøfte, hvorledes CSR Greenland kan understøtte Grønlands politiske ”Vision 2025”. Projekter Som nævnt har børne- og ungeområdet meget høj prioritet, og mange virksomheder arbejder med konkrete projekter. Der er naturligvis forskellige vinkler på deres indsats, men som eksempler kan nævnes: - Donationer og frivillig arbejdskraft. Det kan både være lokale initiativer og til større projekter gennem NGOer som Red Barnet, Bedre Børneliv, Nakuusa, Nanu Børn med flere - Af mere omfattende indsatser kan nævnes Royal Arctic Lines partnerskab med Bedre Børneliv omkring seksuelt misbrug - og Royal Greenlands projekt ’Royal Kids’, som handler om at skabe større selvtillid hos deres medarbejderes børn - Flere virksomheder stiller medarbejdere til rådighed til undervisning på skoler og gymnasier - Partnerskabsprojektet Foreningen Grønlandske Børns projekt ”Sapiik” arbejder målrettet på, at unge kommer i gang med en uddannelse. Projektet har særligt fokus på de klasser i folkeskolen, som modtager bygdebørn - og der arbejdes med både mentorer, aktiviteter og konstant opfølgning for at inspirere, motivere og fastholde den unge i uddannelsesforløbet. Et pilotprojekt har vist meget positive resultater, og på den baggrund har en række virksomheder valgt at indgå et partnerskab med FGB om projektet. Det gælder ikke mindst Stark og Air Greenland, hvor der både doneres penge og bruges frivillig medarbejdertid på at skabe aktiviteter for de unge, være mentorer mv. CSR Greenland opfordrer alle virksomheder til at målrette en del af deres CSR indsats overfor børn og unges rettigheder. Vil du vide mere om CSR Greenland, er du velkommen til at kontakte Anita Hoffer i sekretariatet på mail: hoffer@ga.gl.

Kontaktudvalg – en smidig vej til indflydelse Af Martin Petersen, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik I august 2012 besøgte transportminister Henrik Dam Kristensen Grønland. Her underskrev han og Nalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik Jens B. Frederiksen en aftale om et grønlandsk-dansk kontaktudvalg vedrørende luftfart. Kontaktudvalget på luftfartsområdet supplerer de allerede eksisterende kontaktudvalg vedrørende søfart og geodata. Alle tre områder har det tilfælles, at de varetages af rigsmyndigheden. Men kontaktudvalgene sikrer, at grønlandske interesser inddrages. Kontaktudvalgenes formål er gensidig orientering og erfaringsudveksling, deltagelse i fælles arbejdsgrupper, udviklingsaktiviteter og fælles projekter. Det betyder en smidig samarbejdsform mellem grønlandske og danske myndigheder. Danske myndigheder kan således samarbejde og søge råd hos eksempelvis grønlandske interessenter på søfartsområdet vedrørende spørgsmål inden for søfartsområdet eller søkortlægning.

Med tilknytning til IAAN er der nedsat følgende kontaktudvalg: Kontaktudvalg vedrørende luftfart. Mellem IAAN og Trafikstyrelsen. Kontaktudvalg vedrørende geodata. Mellem IAAN og Kortog Matrikelstyrelsen Kontaktudvalg vedrørende søsikkerhed. Mellem IAAN og Søfartsstyrelsen


Børn fra Børnehaven Timmiaaqqat var den 23. januar 2013 på besøg hos Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i forbindelse med Året for Isbjørn.

Tusarfik Februar 2013 DK  

Tusarfik Februar 2013 DK

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you