Issuu

#04 #02 I 2026 2024

SØSTJERNERNE HAR HAFT EN FORRYGENDE SOMMER BOOK EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN

FORBERED DIN BÅD TILVINTEREN

SIKKER BRUG AF GASFLASKER OMBORD • SØMANDEN OG HANS SANGE • MARSTAL – BYEN, DER BYGGEDE SIN EGEN HAVN

Tu ske rsejle

> 13

> 36

smag

Nyt fra broen

æsonen på vandet er ved at ebbe ud, og for de fleste af os er båden enten på vej på land eller allerede under presenning. Det er den stille tid for tursejlere, i hvert fald når det gælder livet på vandet. Men sejleriet slipper os ikke af den grund. Vinterhalvåret giver tid til andre oplevelser, som også handler om at sejle, og om de mennesker, vi deler interessen med.

I dette nummer af Tursejleren bringer vi en guide til, hvordan I kan skabe en spændende medlemsaften i jeres klub. Danske Tursejlere stiller foredragsholdere, instruktører og andre eksperter til rådighed, som medlemsklubberne kan trække på, når der skal sættes et program sammen med oplevelser og ny viden. Vinteren stiller også krav til båden. Uanset om den ligger på land eller i vandet, er det en god idé at undersøge, hvad forsikringen dækker, hvis uheldet skulle være ude. De senere år har budt på både storm og regn, sne og hård frost, og vejret har betydning for, hvor sikkert båden ligger – i vandet såvel som på land. Det afspejler sig også i forsikringsbetingelserne.

og i havnene skabte venskaber, og flere af deltagerne fik mod på at sejle mere. Meget tyder på, at en ny generation af tursejlere er på vej. Er I allerede begyndt at tænke på, hvor båden skal sejle hen i næste sæson, byder dette nummer også på beskrivelser af destinationer, som kan blive et rejsemål for hele familien. Måske kan turen kombineres med nogle af de gode medlemstilbud, der åbner for endnu flere oplevelser undervejs. Men inden vi når så langt, ligger der en hel vinter, som kan bruges godt. Grib muligheden for at arrangere en klubaften med et godt foredrag eller et kursus, og kontakt os, hvis I vil trække på vores eksperter. Det er på den slags aftener, at fællesskabet i klubben bliver styrket, og det er fællesskabet, der holder sejlerlivet i gang, også når bådene står på land. Sune Abelgren Olsen Direktør

Leif Nielsen Formand for Danske Tursejlere

Apropos sikkerhed: Nogle unge sejlere har udviklet et sikkerhedssystem med en gps-sender i redningsvesten. Det er en lille anordning, som kan få stor betydning for sikkerheden til søs, og vi kipper med flaget for den virkelyst, der findes i sejlermiljøet. De unge har i det hele taget sat deres præg på sæsonen. I uge 29 var op mod 80 sejlglade unge på cruise fra Vejle til Odense med støtte fra blandt andre Danske Tursejlere. Det blev en sjov og spændende tur, men også mere end det. Samværet om bord

SEKRETARIATET DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk Vesterhavnet 5, 5800 Nyborg Mandag – torsdag 10:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

DIREKTØR

Sune Abelgren Olsen sune@dansketursejlere.dk

Indhold > 10

Et par døgn i Faaborg Marstal – byen, der byggede sin egen havn Søstjernerne har haft en forrygende sommer Kend din redningsvest - før du får brug for den Forbered din båd til vinteren Unge sejlere udvikler digital livline Sæsonen er ikke slut Veddelev Strands Bådelaug Få rabat på oplevelser og udstyr Dyrene på det danske søkort Flaskegas ombord: En lille lækage kan få store konsekvenser Du danske land og vand – På Kolding Fjord

> 32

Kort info - fra sekretariatet Når måne, vind og strøm trækker hver sin vej Fra sejlerskole til søredning Fra Storebælt til Stillehavet: Ungdomscruise skaber sammenhold for unge tursejlere Ny formand for European Boating Association Book en spændende klubaften Sand på tværs: Lystbådehavnene kæmper for vand under kølen Rundt om Sletterhage: Det hvide fyr og det grå tårn Sangene, der drev skibene frem Torden til søs: Lynet er ikke eneste fare

> 34

Sæt kurs mod fællesskab – til søs Græshoppens spring fra kuriositet til kystikon Nye klubber i DT-familien Fotokonkurrence 2026

4 6 8 10 13 14 15 16 18 20 22 25 30 31 32 34 35 36 38 39 40 42 44 45 47 47

HAR DU IKKE FÅET TURSEJLEREN?

Du har mulighed for at få gensendt bladet ved at udfylde formularen på vores hjemmeside under: dansketursejlere.dk/tursejleren. Du kan tilgå siden via QR koden. Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen.

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Sune Abelgren Olsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen redaktionen@dansketursejlere.dk

ANNONCESALG

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39

TRYK

PE Offset.dk · Esbjerg

– en del af Scandinavian Print Group A/S

FORSIDEN

Motiv: Søstjernerne i Kerteminde Havn Foto: Mikkel Holm Jensen

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42. Udgivelsesdato for næste nummer: 10. marts 2027 Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

Et par døgnFAABORG i

MED DET SYDFYNSKE ØHAV I FORHAVEN OG SVANNINGE BAKKER I BAGHAVEN ER FAABORG ET OPLAGT STOP FOR SEJLERFAMILIEN. HER ER EN LEVENDE HAVN MIDT I BYEN, EN VELBEVARET KØBSTAD OG OPLEVELSER NOK TIL ET PAR DØGN PÅ FAST GRUND. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Visitfaaborg, Colourbox

amilien lægger til ved en af gæstepladserne i inderhavnen, hvor de gamle træskibe ligger, og endnu før fortøjningerne er sat, er der is at hente på kajen og en legeplads inden for synsvidde. Faaborg tager imod på den måde, med byen kun få minutters gang fra båden. Her følger et bud på, hvad et par døgn i den sydfynske købstad kan rumme.

EN HAVN MIDT I BYEN

Faaborg Havn er en levende søfartsby, der hvert år får besøg af omkring 13.000 lystbåde. Indsejlingen gennem Det Sydfynske Øhav er sikker for alle vinde, og havnen ligger så tæt på bymidten, at indkøb, restauranter, museer og færgelejer alle nås til fods. Gæstesejlere kan lægge til ved ledige pladser overalt i havnen, og de mest eftertragtede ligger i den gamle inderhavn, hvor det er muligt at reservere plads på forhånd mod et mindre gebyr. Havnen tilbyder bade- og vaskefaciliteter, gratis internet, grillog legepladser, slæbested, mastekran og miljøstation – det meste inden for gåafstand af broerne. For børnene begynder oplevelsen ved vandet. Havnebadet ligger i gåafstand, og flere steder kan man leje kajak og komme ud i det rolige farvand, der egner sig til både begyndere og øvede. Færgerne til Lyø, Avernakø og Bjørnø lægger til midt i havnen, og en dagstur til en af øerne er en oplagt måde at bryde havnedøgnet

4 ET PAR DØGN I FAABORG I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

på. Her er lavere tempo, små landsbyer og gode muligheder for at gå eller cykle en runde.

DEN GAMLE BY TIL FODS

Faaborg har bevaret sit købstadsmiljø usædvanligt helt. Mere end 2.600 huse er bygget før år 1900, brostensgaderne snor sig mellem bindingsværk, og stokroserne står op ad facaderne om sommeren. En rundtur kan tage udgangspunkt i Torvet, hvor Kai Nielsens skulptur Ymerbrønden fra 1913 står. Den vakte i sin tid forargelse og regnes i dag for et hovedværk i dansk skulpturkunst; det oprindelige værk i sandsten, der ikke tålte vejr og vind, befinder sig på Faaborg Museum. Byens vartegn er det gule Klokketårn, en 31 meter høj rest af den gamle Skt. Nikolaj Kirke fra omkring 1250. Kirken blev revet ned efter reformationen, men tårnet fik lov at stå, fordi det fungerede som sømærke. På bestemte tidspunkter kan man gå op og se ud over byens tage, Svanninge Bakker og øhavet. Tæt på ligger Holkegade, som regnes for den bedst bevarede af byens gader, og Vesterport, en middelalderlig byport, der sammen med porten i Stege er den eneste bevarede af sin slags i Danmark. For familier med børn er Den Gamle Gaard fra 1720’erne et godt stop. Købmandsgården viser, hvordan en velhavende familie leve-

Vægterne går deres runde i sommermånederne.

Idylliske stræder op mod det gule Klokketårn.

Havnebadet er et Eldorado for vandhunde.

Fortidshistorien bliver levende på Øhavsmuseet.

de i 1700- og 1800-tallet, og i haven bag huset er der spil, stylter og en lille café med udsigt over lystbådehavnen. Den tidligere arrest ved Torvet kan også besøges, og her kan man træde direkte ind bag tremmerne; udstillingen giver et indblik i livet som indsat gennem tiden, og de tolv celler var i brug helt frem til 1989. Faaborg Museum samler værker af fynbomalerne – Peter Hansen, Johannes og Alhed Larsen, Fritz og Anna Syberg – og er et arkitektonisk værk i sig selv, med den ikoniske Faaborg-stol skabt særligt til huset.

terne går deres runde gennem de smalle, brostensbelagte gader og synger de gamle vægtervers. Det er en stemningsfuld og let tilgængelig måde at få byens historie fortalt på, også for de mindste.

MIDT I ØHAVET

Et stenkast fra havnen ligger Øhavsmuseet, der formidler områdets historie på en måde, som er svær at gå upåvirket fra. I udstillingen “Mærk dig selv” bliver gæsten med lyd, lys og indtalte fortællinger ført gennem fem tidsaldre, fra stenalder til nutid, og man betjener selv udstillingen ved hjælp af en lydguide, der følger med i entréen. Gennem hele forløbet løber et skjult børnespor, så de yngste får lige så meget ud af besøget som de voksne, og et opgavehæfte til de 6-12-årige kan købes med hjem. Museet er samtidig besøgscenter for UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav og fortæller her historien om den havstigning, der ved istidens slutning skabte netop det landskab, familien sejler i i dag. Om sommeren vækkes den gamle by til live på ny, når nattevæg-

NATUREN I BAGHAVEN

Bag byen rejser Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge sig, et kuperet landskab med skove, åbne sletter og udsigtspunkter ud over øhavet. Området egner sig til vandreture i flere længder og er populært blandt cyklister. Vil man bade, ligger strande som Klinten og Sinebjerg i nærheden, og de lavvandede partier gør dem velegnede til børn. Lige uden for byen ligger Kaleko Mølle, Danmarks ældste bevarede vandmølle med rødder tilbage til 1400-tallet. Den sidste møller forlod stedet i 1912, og siden har de stråtækte bygninger fungeret som museum. Møllen hører under Øhavsmuseet og er et roligt, idyllisk stop på vejen ud i landskabet. Det Sydfynske Øhav er udpeget som UNESCO Global Geopark, og inden for 20 sømil ligger 38 havne. For sejleren er Faaborg derfor lige så meget et udgangspunkt som et mål – et sted at fylde op, gå en tur i den gamle by og lade børnene få fast grund under fødderne, før kursen igen sættes ud mellem øerne. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I ET PAR DØGN I FAABORG 5

MARSTAL – BYEN, DER BYGGEDE SIN EGEN HAVN TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

dag er Marstal let at forelske sig i: de smalle gader, stokroserne, badehusene ved Eriks Hale og den travle havn. Men byen fik ikke sin plads forærende. Den måtte kæmpe mod privilegier, monopoler, krig og mangel på en rigtig havn.

Da hertug Christian døde i 1634, blev Ærø delt mellem fire arvinger. Ærøskøbing havde købstadsrettigheder og monopol på handel og søfart, mens Marstal kun havde en naturhavn – og brugte den. Smughandel blev en levevej, indtil Marstal i 1732 blev toldmæssigt ligestillet med resten af kongeriget.

STRÆBSOMME TIL BESVÆR

Marstallerne fik tidligt ry for aldrig at helme. I 1763 hed det, at en dag i stilstand var dem en plage. Den lille flække ejede da 38 store jagter foruden mindre fartøjer. Englandskrigene ramte hårdt. I 1808 forsøgte englænderne at kapre marstalskibe, men skipperne sejlede dem på grund og satte ild til dem selv. Et efterfølgende bombardement gjorde begrænset skade – én kanonkugle gik dog gennem køkkenvinduet hos Ane Sofie.

MOLEN, DE TRAK OVER ISEN

Efter krigene var naturhavnen for lille, og ingen udefra ville betale. Så marstallerne gjorde det selv. Fra 1825 byggede de en

6 MARSTAL – BYEN, DER BYGGEDE SIN EGEN HAVN I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

læmole af kampesten fra marker og lavt vand. Om vinteren blev stenene slæbt over sne og is til molehovedet. Arbejdet fortsatte til 1841 og blev siden udvidet. Resultatet var en næsten kilometerlang stenmole, rejst med frivillig arbejdskraft. Den giver stadig læ for østenvinden, når man i dag lægger til i Marstal.

Lund har udsmykket kirken med to malerier med udgangspunkt i samme motiv. Under loftet hænger syv kirkeskibe – en af landets største samlinger. Om den 321 centimeter lange fregat Christian IX fortælles det, at den blev samlet op som vraggods i Nordsøen og siden skænket til kirken.

HAVETS GRÅSPURVE

SKIPPERBYEN I DAG

Med havnen voksede flåden. Efter 1864 søgte skipperne nye farvande og sejlede mod Vestindien, Sydamerika og senere Newfoundland. Omkring 1890 var næsten halvdelen af byens indbyggere beskæftiget ved søfart, og Marstals handelsflåde var landets næststørste målt i antal skibe. De små marstalskonnerter blev kaldt „havets gråspurve“, fordi de var så mange og altid på langfart. En af dem kan stadig opleves: Fulton, bygget i Marstal i 1915, sejler i dag som Nationalmuseets skib. Prisen var høj. Under Første Verdenskrig mistede Ærø 53 søfolk og 42 skibe, de fleste fra Marstal. Under 2. Verdenskrig mistede 80 søfolk fra Marstal Sogn livet. På kirkegården står mindesmærket for dem, der ikke kom hjem.

SYV SKIBE UNDER LOFTET

I Marstal Kirke fra 1738 mærker man straks, hvad byen levede af. Bænkene er havblå, altertavlen viser Jesus, der stilner stormen, og den lokale kunstner Rita

I 2006 kom Marstal igen på landkortet med Carsten Jensens roman „Vi, de druknede“, der fulgte fire generationer af marstalmænd ud på verdenshavene og hjem igen. Siden har mange læsere søgt mod byen, gravstenene og søfartsmuseet. Der er stadig noget at komme efter. Marstal Søfartsmuseum regnes for et af landets bedste, navigationsskolen har uddannet styrmænd i over 150 år, og havnen summer af værfter, bedding, riggerværksted og bådebyggeri. På Eriks Hale står 19 farverige badehuse langs stranden. Og for den, der kommer sejlende, er Marstal let at finde – men i højsommeren skal man være heldig. Lystbådehavnen er blandt landets mest besøgte. Det er svært at sidde på kajen uden at mærke fortiden: coastere, joller og gamle træskibe mellem hinanden, lugten af tjære og diesel – og bag det hele molen, som byen selv byggede, fordi ingen andre ville. ■

EFTERÅR 2026

BÅDOPTAGNING

Båden skal på land - Vi klarer resten Når båden kommer op, er det tid til at gøre den klar til næste sæson.

Scan og book optagning

Vi tager den op, konserverer den til vinteren og klarer de opgaver, du har skubbet foran dig hele sommeren.

Vinterkonservering

Motor, drev og vandsystemer gøres klar til frost.

Småreparationer

Gelcoat, beslag, pumper og det, der knirker.

Renoveringer

Bundmaling, teak, hynder og polering.

Nye installationer

Elektronik, solceller, varme og navigation.

Din one-stop-shop for maritime ydelser...

AALBORG · AARHUS

Værft og service

Butik og udstyr

Bådsalg

Kran til 12 tons, motorværksted, glasfiber og rigger under samme tag.

Bundmaling, anoder, elektronik og reservedele. Stort lager og fagfolk i butikken.

Nye og brugte sejl- og motorbåde. Vi tager din båd i bytte og hjælper med finansiering.

www.danskmarinecenter.dk Ring til os idag: info@danskmarinecenter.dk · Man-fre 7-16 · Lør 9-13

Aalborg - Tlf. 9812 0550DANSKE· TURSEJLERE Aarhus - ITlf. 8710 7010 NR. 04 2026 <FOOTER VARIABLE> 7

SØSTJERNERNE HAR HAFT EN FORRYGENDE SOMMER

MED SØSTJERNERNE VIL DANSKE TURSEJLERE GIVE FLERE BØRN OG FAMILIER MULIGHED FOR AT OPLEVE GLÆDEN VED LIVET PÅ VANDET. SOMMEREN HAR BUDT PÅ MASSER AF LEG OG FÆLLESSKAB, HVOR VANDOPLEVELSER HAR VÆRET MED TIL AT VÆKKE NYSGERRIGHEDEN. TEKST: Mikkel Fangel Poulsen FOTO: Mikkel Holm Jensen

anske Tursejleres børneunivers, Søstjernerne, har været rundt i landet, hvor søstjernetogt, skattejagter og en ny grejtrailer har været med til at sætte gang i livet på havnene. Fra nord til syd og øst til vest har børn og familier fået mulighed for at opleve, hvor meget havet kan byde på. Sommerens store oplevelser har været aktivitetsdagene i klubberne, hvor grejtraile-

> FAKTA SØSTJERNERNE • Søstjernerne blev lanceret i 2025 af Danske Tursejlere. • I skrivende stund har Søstjernerne mere end 600 medlemmer over hele landet. • Læs mere på dansketursejlere.dk/ sostjernerne/ • Søstjernerne er støttet af Dampskibsselskabet NORDEN A/S.

ren er blevet taget i brug. Her har børnene boltret sig med alt fra badedyr og SUP-boards til våddragter og dykkerudstyr. Det gigantiske SUP-board blev hurtigt en favorit, og dagene gav børnene mulighed for at lege og udforske vandet sammen. Det er netop den slags dage på vandet, vi gerne vil skabe med Søstjernerne.

SKATTEJAGT OG NYE BEKENDTSKABER

Ved Copenhagen Boat Show i Ishøj var Søstjernerne med til at skabe aktiviteter for de yngste. Her var skattejagten en populær aktivitet, hvor børnene kunne gå på opdagelse, mens de voksne fik tid til at tale med os om medlemskab og sejlerlivet. Det er en vigtig del af tanken bag Søstjernerne. Vi vil gerne møde børn og familier dér, hvor de er, og gøre det nemt at tage det første skridt ind i sejlerlivet. For nogle er havet allerede en naturlig del af hverdagen, mens det for andre kan være en ny verden at gå på opdagelse i.

DET BEGYNDER MED EN GOD OPLEVELSE

Jeg har selv brugt en stor del af mit liv på havet, både som surfer og sejler. For mig har det aldrig kun handlet om kon-

8 SØSTJERNERNE HAR HAFT EN FORRYGENDE SOMMER I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

kurrencen, men i høj grad om friheden og eventyret. Det kan være følelsen af at finde ud af, hvad der gemmer sig bag den næste pynt, en nat ved en bøje eller bare en dag på vandet med gode venner. Det er den glæde, vi gerne vil give videre til næste generation. Ikke nødvendigvis med ambitionen om, at alle børn skal blive sejlere, men måske bliver en dag på et SUP-board begyndelsen på en interesse for sejlads. Måske bliver det blot et godt sommerminde. Begge dele har værdi.

“

Med Søstjernerne håber vi at være med til at skabe fremtidens tursejlere gennem leg, fællesskab og gode oplevelser på havet.

”

KLUBBERNE ER EN VIGTIG DEL AF FÆLLESSKABET

En væsentlig del af Søstjernerne er samarbejdet med de lokale sejlklubber. Det er her, fællesskaberne allerede findes, og hvor frivillige hver dag gør en stor indsats for at skabe gode rammer for sejlerlivet.

VI GLÆDER OS ALLEREDE TIL NÆSTE SOMMER

Når vi ser tilbage på sommeren, er det især glæden og nysgerrigheden hos børnene, der står tilbage. De mange oplevelser har vist, hvor meget der kan opstå, når man giver børn mulighed for at udforske livet på vandet i trygge og uformelle rammer.

måske gemmer der sig en kommende tursejler. ■

> FAKTA SØSTJERNERNES GREJTRAILER Danske Tursejleres medlemsklubber har mulighed for at låne traileren til et arrangement eller bare til en hyggelig eftermiddag på vandet.

Søstjernerne har nu rundet 600 medlemmer, og interessen vokser fortsat. Det er vi meget glade for. Samtidig er vi taknemmelige for støtten fra Dampskibsselskabet NORDEN A/S, som har været med til at gøre aktiviteterne mulige.

Traileren indeholder blandt andet: • Våddragter og redningsveste • Gigantisk SUP-board • Flere mindre SUP-boards • Oppustelige windsurf-rigs • Flydende badeplatforme

Nu ser vi frem mod de kommende sæsoner og håber, at endnu flere klubber vil tage imod grejtraileren og være med til at skabe oplevelser for børn og familier. Måske er det på en af de kommende aktivitetsdage, at et barn for første gang får lyst til at prøve kræfter med havet – og

• Badedyr Kontakt Danske Tursejleres sekretariat, hvis din klub ønsker at låne grejtraileren: info@dansketursejlere.dk

Med grejtraileren ønsker vi at gøre det lettere for klubberne at invitere børn og familier inden for. Den indeholder udstyr til en lang række aktiviteter og kan lånes gratis af Danske Tursejleres medlemsklubber. På den måde får klubberne mulighed for at arrangere alt fra en hyggelig eftermiddag på vandet til større aktivitetsdage. Det er samtidig en måde at skabe mere liv på havnene og åbne dørene for mennesker, der måske ikke ellers ville have fundet vej til en sejlklub. De lokale frivillige spiller en afgørende rolle, for det er deres engagement og lokalkendskab, der gør aktiviteterne til noget særligt.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I SØSTJERNERNE HAR HAFT EN FORRYGENDE SOMMER 9

KEND DIN REDNINGSVEST - FØR DU FÅR BRUG FOR DEN

DER ER GOD GRUND TIL AT TAGE REDNINGSVESTEN PÅ. MEN HVAD SKER DER EGENTLIG INDE I VESTEN, NÅR DU PLUDSELIG LIGGER I VANDET? OG ER DEN KLAR TIL AT GØRE SIT ARBEJDE? VI TAGER VESTEN UNDER LUP. Redningsvesten redder liv. Et tjek af vesten tager kun ganske få minutter og giver dig sikkerhed på turen.

TEKST OG FOTO: Søsportens Sikkerhedsråd

e fleste af os tager den oppustelige redningsvest på uden at skænke den mange tanker. Den ligger let over skuldrene, generer ikke meget, og forhåbentlig får den aldrig brug for at gøre det, den er lavet til. Men hvis du en dag ryger over bord, kan den redde dit liv. En oppustelig redningsvest giver dig nemlig opdrift og kan vende dig, så ansigtet kommer fri af vandet. Det er ikke mindst vigtigt, hvis du bliver slået bevidstløs. Samtidig holder vesten dig flydende, mens hjælpen er på vej. Og jo længere du sejler fra land, jo mere betyder det, at vesten kan holde dig oven vande i længere tid. Men hvad er det egentlig, der får den til at virke?

EN LILLE PATRON DER GØR STOR FORSKEL

Inde i vesten gemmer der sig blandt andet en CO2-patron og en udløser. I den automatiske udløser sidder en lille tablet, som reagerer, når den kommer i kontakt med vand. Når du falder i vandet, opløses opløses tabletten og skubber til en fjeder, som udløser mekanismen. og skubber til en fjeder som udløser mekanismen. Den prikker hul på CO2-patronen, og gassen suser ind i vestens luftblære. På en almindelig 150 N-vest svarer det til omkring 15 liter luft. Det lyder måske ikke af meget, men det er faktisk en ret stor hjælp. I vand vejer du nemlig langt mindre end på land, og vestens opdrift kan derfor sagtens holde dig flydende.

10 KEND DIN REDNINGSVEST - FØR DU FÅR BRUG FOR DEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

Inde i vesten er der en CO2-patron og en udløser, hvor der sidder en lille tablet, som reagerer, når den kommer i kontakt med vand.

> FAKTA Vil du selv tjekke din vest, så scan QR-koden og find Søsportens Sikkerhedsråds guide til, hvordan du selv nemt tjekker din vest. Du kan også gratis booke en instruktør, der kan komme forbi og hjælpe med at gennemgå klubben eller havnens veste på soesport.dk

Oppustet og lukket vest. Redningsvest giver dig opdrift og kan vende dig, så ansigtet kommer fri af vandet.

HOLD ØJE MED DATOEN

Den automatiske udløser i vesten har en dato, som er værd at kigge efter. For udløseren kan blive mindre pålidelig med tiden. Hvis udløbsdatoen overskrides, kan den være længere tid om at reagere. En velfungerende vest vil normalt være mellem 2 og 5 sekunder om at puste sig op. Det lyder af meget kort tid, men er man faldet bevidstløst overbord, eller bliver man tynget ned af flere lag tøj, kan sekunders forskel være vigtige. På udløseren vil du som regel kunne se en række tal. Der kan for eksempel stå ”Replace by 04 2026”. Det betyder at vesten skulle udskiftes i fjerde måned, altså april 2026.

Der findes forskellige typer udløsere, og de ser ikke nødvendigvis ens ud. Derfor er det en god idé at lære netop din vest at kende; åbn den op, skru udløseren ud og kig på den. I nogle tilfælde vil der ikke være en dato, men du kan i stedet se den lille tablet. Så kan du mærke på den; den skal være fast. Er den blevet blød, skal den skiftes ud.

VESTEN KAN BRUGES FLERE GANGE

Hvis du falder overbord, og vesten puster sig op, skal den heldigvis ikke direkte i skraldespanden bagefter. Vesten er lavet så den kan pustes op igen. Når luftblæren fyldes, springer lynlåsen op et bestemt sted, hvor der ikke er tænder. Den bliver derfor ikke ødelagt, så når vesten er tømt for luft igen, kan lynlåsen lukkes igen, og vesten pakkes sammen på ny. Det betyder også, at du ikke behøver købe en ny vest, bare fordi den én gang har gjort sit arbejde. Patronen og udløseren skal udskiftes, og så kan vesten være klar til næste tur.

MÅ JEG SELV PUSTE VESTEN OP?

Ja - det er faktisk en god idé at tjekke efter, om vestens luftblære er tæt. Pust den op gennem mundstykket, og lad den ligge oppustet i et døgns tid, så du kan se, om den holder luften. Er du bekymret for, om fugten i din udåndingsluft påvirker din vest, kan du være helt rolig; en enkelt årlig kontrol med udåndingsluft betyder ikke noget for vestens funktion.

Tjek udløbsdatoen for den automatiske udløser. Overskrides udløbsdatoen kan vesten være længere tid om at pustes sig op.

Det er også en god anledning til at mærke på vesten, kigge efter slid og se på de små dele. Sørg eksempelvis for, at den manuelle udløser kan nås udefra, når vesten pakkes sammen.

Sådan ser en gennemskåret udløser ud.

74% FEJL.

Søsportens Sikkerhedsråd har et korps af instruktører, der tager ud i hele landet og hjælper med at gennemgå veste. Fra sommeren 2025 og til nu har de haft hele 549 redningsveste mellem hænderne, og tallene taler et tydeligt sprog: kun 141 var korrekt serviceret, mens 306 havde mangler, og 102 måtte kasseres. Det betyder ikke, at alle vestene med mangler nødvendigvis ville have svigtet. Men en rusten CO2-patron eller en for gammel udløser udgør en større risiko for, at vesten enten ikke puster sig op, eller er længere tid om det - en risiko, der nemt kan undgås med et simpelt tjek. Derfor: Find vesten frem, kig på den, og tjek patron og udløser. Det tager kun få minutter, og så er du helt sikker på at din vest virker præcis som den skal. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I KEND DIN REDNINGSVEST - FØR DU FÅR BRUG FOR DEN 11

Husk sikkerheden, før du stikker til søs Det er budskabet på det nye broskilt, som du nu kan bestille gratis til din havn eller klub.

Hæng det op et synligt sted på broen. Skiltet er helt gratis, du betaler kun fragt.

Skiltet er en enkel og synlig påmindelse til sejlere om at tænke sikkerheden ind, før fortøjningerne slippes - fx huske redningsvesten, tjekke vejret og fortælle andre, hvor turen går hen.

Scan QR-koden med din telefon og bestil frit det antal skilte du skal bruge lige her:

12 <FOOTER VARIABLE> I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

NORDEN//ORIENT’S FOND

FORBERED DIN BÅD TIL VINTEREN VINTERPERIODEN KAN VÆRE BARSK FOR DIN BÅD, UANSET OM DEN STÅR PÅ LAND ELLER HENLIGGER I VANDET. TEKST: Leif Nielsen FOTO: Frank Flemming Pedersen

e fleste bådejere kender udfordringerne ved vinterklargøring af båden, og skal man gardere sig mest muligt mod vinterens barske vejr, er tjeklisten faktisk lang.

Mange af opgaverne er oplagte vedligeholdelsesopgaver, der skal sikre båden. Her tænker vi især på: • Frostsikring af motor og vandsystem • Fugt og ventilation • Sikring mod vind og nedbør Men der er også en lang række skader, som med fordel kan forebygges. Dermed kan du undgå at skulle anmelde en skade til dit forsikringsselskab og mindske risikoen for, at en skade ikke er dækket.

Vi har spurgt Kasper Lund fra skadesafdelingen hos Søassurancen Danmark, som har nogle anbefalinger.

BÅDEN I VANDET

Henligger båden i vandet om vinteren, er det allervigtigste, at du fører regelmæssigt tilsyn med den. Det betyder, at båden skal tilses hyppigt. Ved større vejrændringer, stærk vind, ændret vandstand, kraftigt snefald og frost bør du tilse båden dagligt, anbefaler Kasper Lund. Du skal følge de daglige vejrmeldinger for netop dit geografiske område, og du kan med fordel installere et lille kamera om bord, så du kan holde øje med båden fra din mobil.

Samtidig skal du sikre, at dine fortøjninger er i orden, og afmontere sejl og vindfølsomme kalecher. Hvis du ikke afmonterer dem, bør du sikre dem med ekstra liner. Sker skaden, skal du være opmærksom på, om den skyldes manglende vedligeholdelse eller en pludselig udefrakommende hændelse. Skader forårsaget af manglende vedligeholdelse er nemlig ikke dækket af din kaskoforsikring. Endelig skal du tjekke den officielle havneliste på https://fogp.dk/havneliste/ og se, om din havn er klassificeret som en A-havn, B-havn eller C-havn. Det kan have stor betydning for, om en eventuel skade er dækket. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I FORBERED DIN BÅD TIL VINTEREN 13

UNGE SEJLERE UDVIKLER DIGITAL LIVLINE

Johannes Wikkelsø Håkan og Anders Bredahl Greiner på scenen for at promovere deres sikkerhedssystem.

EN GPS-SENDER I REDNINGSVESTEN OG ET DIGITALT OVERBLIK OVER ALLE SEJLERE. DET ER KERNEN I NAVIS, ET NYT DANSK SYSTEM UDVIKLET TIL AT GØRE SEJLADS SIKRERE. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Navis

år børn og unge er på sejlerskole, eller kapsejladsfelter spreder sig over store områder, kan overblikket hurtigt forsvinde. Det kan få alvorlige konsekvenser, fordi hurtig lokalisering ofte er afgørende, når mennesker kommer i problemer på vandet. Nu har fire unge sejlere fra Roskilde udviklet et system, der skal gøre det lettere at finde sejlere i problemer, før situationen bliver kritisk. Opfindelsen indbragte dem i maj en sølvplacering ved DM i Entreprenørskab for ungdomsuddannelser og kvalificerede dem til EM i Entreprenørskab i Riga med deltagere fra mere end 40 lande. I centrum står virksomheden Navis, som blandt andre Johannes Wikkelsø Håkan og Anders Bredahl Greiner har udviklet med afsæt i egne erfaringer som sejlere og trænere. Ideen er enkel: Hver sejler bærer en lille GPS-sender i redningsvesten, mens træneren eller sikkerhedsbåden følger alle deltagere i realtid på et digitalt søkort. Systemet har også en nødknap. Hvis en sejler kæntrer eller kommer i vanskeligheder, kan SOS-signalet straks

14 UNGE SEJLERE UDVIKLER DIGITAL LIVLINE I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

vise situationen for træneren eller sikkerhedsorganisationen.

RELEVANT LANGT UD OVER SEJLERSKOLEN

Selv om systemet er udviklet til sejlklubbernes træningsmiljø, er udfordringen genkendelig for mange tursejlere: mand over bord, dårlig sigtbarhed, børn og unge i små både eller adskilte besætningsmedlemmer. Her kan løbende positionsdata og hurtig alarmgivning give et ekstra sikkerhedslag oven på de almindelige procedurer.

ET DIGITALT KONTROLTÅRN PÅ VANDET

Udviklerne beskriver systemet som et ”digitalt kontroltårn”, hvor alle sejlere kan følges live på et elektronisk søkort. Formålet er ikke at erstatte godt sømandskab eller almindeligt sikkerhedsudstyr, men at give trænere, sikkerhedsbåde og arrangører et bedre situationsbillede.

TEKNOLOGIENS NÆSTE SKRIDT

Sikkerhed på vandet handler ofte om minutter. Derfor er det interessant, når unge sejlere forsøger at løse et konkret problem, som mange klubber og arrangører

> FAKTA DM i Entreprenørskab Fonden for Entreprenørskab afholder hvert år DM i Entreprenørskab for elever på ungdomsuddannelserne. Konkurrencen afslutter Company Programme, hvor elevteams omsætter idéer til praksis. Ved DM bedømmer erhvervs- og organisationsfolk projekterne, og vinderholdet går videre til Europamesterskabet.

kender: Hvordan holder man styr på alle deltagere, når de befinder sig på et stort og dynamisk område? GPS-sporing via redningsvesten er næppe den eneste løsning, men Navis illustrerer en udvikling, hvor digitale hjælpemidler i stigende grad bliver en del af sikkerhedsarbejdet på vandet. For sejlklubber, sejlerskoler og måske på sigt også tursejlere kan det være en teknologi, der er værd at følge. Bag Navis står foruden Johannes og Anders også klassekammeraterne Anton Skov Reunert og Nikolas Groth Arentoft. ■

SÆSONEN ER IKKE SLUT TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Sune Abelgren Olsen

or mange fritidssejlere betyder efterår, at båden skal på land. Men der er ingen grund til at lukke sæsonen, bare fordi kalenderen varsler en ny årstid. Klare dage, mindre trafik på vandet og god plads i havnene kan gøre efterårssejlads til noget helt særligt. Til gengæld stiller årstiden større krav til sikkerheden. Vandet bliver koldere, dagene kortere, og vejret kan skifte hurtigt. Et ufrivilligt ophold i vandet, som om sommeren måske mest er en våd forskrækkelse, kan derfor få langt alvorligere konsekvenser, når temperaturen falder. Redningsvesten er ekstra vigtig. Søsportens Sikkerhedsråd betragter brugen af vest som en af de vigtigste faktorer, når

antallet af omkomne på vandet skal nedbringes. Men vesten er kun én del af sikkerheden.

GØR BÅDEN KLAR TIL KULDEN

Tøm vandsystemet, og frostsikr om nødvendigt tanke og slanger. Husk separat drikkevand om bord. Bliver båden i vandet vinteren igennem, skal også motoren beskyttes mod frost ved at holde temperaturen i motorrummet over frysepunktet. Et dieselfyr kan holde temperaturen behagelig om bord, mens varmeblæser eller radiator er en mulighed ved landstrøm. Og så gælder det enkle råd stadig: varmt

tøj i flere lag, tæpper og mindst muligt varmetab gennem åbne luger. Planlægningen begynder allerede inden fortøjningerne slippes. Vejrudsigten, motoren og radioen bør være tjekket, og man bør have tænkt over, hvad man gør, hvis turen ikke udvikler sig som planlagt. Korrekt påklædning, redningsvest, en plan for turen og mulighed for at tilkalde hjælp bør høre med til forberedelserne. Sæsonen er ikke nødvendigvis slut. Men det er efteråret. ■

Make your dream come true. Now! Your new sailboat is already waiting for you. There has never been a better time to make your dream a reality – secure top offers now at boot Düsseldorf.

eam Make your dr. a reality now 7 2 23 – 31 JAN 20

boo2702_Segeln_AZ_200x131+3_EN.indd 1

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I SÆSONEN ER IKKE SLUT 15 08.09.26 12:51

VEDDELEV STRANDS BÅDELAUG FÆLLESSKAB, FJORDLUFT OG FRIVILLIGE NORD FOR ROSKILDE TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen,

Veddelev Strands Bådelaug

yset over Roskilde Fjord får selv garvede sejlere til at sænke farten. Om morgenen ligger vandet ofte blankt, brudt af skarver, gæs og indimellem havørnen over himlen. Om aftenen farves fjorden af solnedgangens orange og violette nuancer, mens havnelivet summer ved kajen. Her, fem kilometer nord for Roskilde, har Veddelev Strands Bådelaug – VSB – sit hjemsted. Klubben tæller i dag omkring 460 medlemmer og rummer alt fra kølbåde og motorbåde til joller og trailerbåde. Udover bådelauget er der kajakker, surfere, SUP og vinterbadere i søsterklubber på havnen. Men det, der først og fremmest kendetegner stedet, er ikke alene antallet af master eller bådtyper, snarere den blanding af frivilligt engagement og respekt for naturen, som er det gennemgående træk i klubbens hverdag.

FÆLLESSKAB OG MANGFOLDIGHED

- I VSB definerer vi os som et fællesskab,

Anders Vognsen (til venstre) og Henrik Jørgensen ser gerne at havnen bliver et samlingspunkt – ikke kun for bådelauget men for lokalsamfundet som helhed.

hvor både den entusiastiske kapsejler, tursejleren og den nysgerrige nybegynder kan finde sin plads. Kalenderen rummer alt fra kapsejladsstævner og sociale sammenkomster til sejlerskole. Vi ønsker, at så mange som muligt får mulighed for at dyrke fritidslivet på vandet og dele oplevelserne med hinanden, siger Anders Vognsen, der er formand i VSB. Han suppleres af næstformand, Henrik Jørgensen: - Den slags fællesskab bygges

ikke på en sæson eller to, men er resultatet af en lang frivillig indsats, og det mærkes stadig i den afslappede, men engagerede stemning omkring klubhuset.

LIV I OG PÅ HAVNEN

Anders Vognsen og Henrik Jørgensen ser store muligheder i at gøre havnen til et bredere samlingspunkt for frivillighed og fællesskab i bådelauget og i lokalsamfundet som helhed. En forsmag fik man i august, da Bydagen blev holdt på Veddelev Havn med musik, loppemarked, boder, børneaktiviteter og oplevelser på og ved vandet. - Vi håber med initiativet, at havnen viser sig frem som et samlingspunkt,t hvor også flere frivillige finder tid og lyst til at gøre en indsats. Vi har masser af ideer og energi i VSB og kunne godt bruge nogle flere ildsjæle til at være med i arbejdet, siger Anders Vognsen.

ORDEN I SAGERNE

Finnjollerne er et stort aktiv i VSB.

16 VEDDELEV STRANDS BÅDELAUG I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

Det store klubhus ligger med front mod fjorden, og fra vinduerne kan man følge med i vejrskifte, sæsonernes gang og livet på havnen. Og når vinden tager lidt til folder både klubstanderen og Sikker Havn

VSB er certificeret Blå Flag havn, og det borger for sikkerheden.

lere pris på, lyder det fra de to bestyrelsesmedlemmer.

flotillesejladser ligger stille. Dem vil Henrik Jørgensen gerne puste nyt liv i.

SEJLERLIVET PÅ FJORDEN

- For år tilbage havde vi mange af disse sejladser. Det har de seneste år været svært at skabe opbakning til disse. En genoplivning af denne fine tradition og det sociale samvær står på vores ønskeliste. Absolut, siger han.

Fra Veddelev Havn er der mulighed for at dyrke sin sejlerpassion på mange måder. Og farvandet er til det. Tag bare finnjolle-miljøet som eksempel for her har Veddelev Strands Bådelaug en flåde på ca. 40 joller, hvilket er et markant højt antal.

flaget sig stolte ud. For i VSB betragter man sikkerhed som en integreret del af klubkulturen. - Havnen er certificeret under ordningen Sikker Havn, hvilket sikrer, at både medlemmer og gæstesejlere kan færdes trygt i havneområdet – hvad enten det drejer sig om at lægge til efter en lang sejlads eller blot at gå en tur på broerne en sommeraften. Vores havnefoged gør et stort og uvurderligt arbejde for at holde vores broer og områder ryddelige og sikre, og det sætter både medlemmer og gæstesej-

- I Veddelev har Finnjolle-sejlerne opbygget et stærkt og aktivt miljø, hvor fælles træning, motionssejlads og kapsejlads på højt niveau går hånd i hånd. Et højdepunkt var Open Finnjolle DM 2025, som blev afholdt i Veddelev med sejladser på fjorden og sociale aktiviteter på land, siger Anders Vognsen, der selv er aktiv i denne sejlsportens ”sportsvogn”.

FÆLLESSEJLADSERNE HAR POTENTIALE

Roskilde Fjord egner sig godt til korte fællessejladser, og turbøjerne fra Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion er oplagte mål. VSB-medlemmer tager afsted sammen på uformelle ture, men de egentlige

VISIONERNE BLOMSTRER

Sejlerlivet ved fjorden har masser af muligheder, hvis man har visionerne og ambitionerne til at realisere dem. Og det har man i VSB. - Vi vil gerne udvikle klubben og havnen til et levende samlingspunkt for både sejlere, kajakroere, børnefamilier og andre med interesse for fjorden. Med en udvidet jollehavn og planer om kajakhotel og flere aktiviteter er målet at skabe et aktivt havnemiljø, hvor der er plads til fællesskab, friluftsliv og oplevelser for alle. Her skal enhver kunne kigge forbi og tænke: Der er også noget for mig, siger Anders Vognsen og Henrik Jørgensen samstemmende. ■

En smuk dag på fjorden.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I VEDDELEV STRANDS BÅDELAUG 17

FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR DER ER MANGE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE SAMMEN MED 15.000 ANDRE SEJLERE. ÉN AF DEM ER DE MANGE MEDLEMSRABATTER, SOM GØR LIVET SOM TURSEJLER EN ANELSE MERE OPLEVELSESRIGT (OG LIDT BILLIGERE). HORSENS YACHTVÆRFT -

Opbevaring og service

SOLBIAN –

Solpaneler ombord

RIG & TJEK –

Professionelle rig-løsninger

1020%

10%

Som medlem af Danske Tursejlere får du 20 % rabat på vinteropbevaring i hal og 10 % på service. Vi tilbyder bl.a. tjek af el, mast og rig, motor og drivenheder, gas, gennemføringer og VVS. Vi tilbyder også service i din hjemhavn.

Solbians nyeste fleksible solpaneler med indbygget MPPT-regulator gør installationen meget enkel: Tilslut kablet direkte til batteriet, og systemet er klar. Solbian tilbyder også skræddersyede løsninger til montering på dæk eller sprayhood. Læs mere på solbian.eu.

SKIPPO –

BÅD KRABBEN –

SVENDBORG SEJLERSKOLE -

30%

25%

20%

Føl dig tryg på vandet med den populære app, som bl.a. byder på automatisk ruteplanlægning, tydelige søkort og smarte hjælpemidler til sikker navigation.

Båd krabben tilbyder undervandsservices som f.eks. skrogrens med Keel Crab, inspektion, dokumentation til forsikringssager og meget mere.

Svendborg Sejlerskole udbyder en bred vifte af teoretiske og praktiske kursustilbud og tilbyder intensiv undervisning til søs i både Danmark og Middelhavet.

SYDFYNS BÅDUDLEJNING –

MY BOAT ELECTRONICS –

Sikker navigation

Leje af både

lærerige onlinekurser

1520% - 20% rabat på tovværk og splejsninger. - 15% rabat på stående rig og søgelænder wire i Q4 og Q1. Rigger Jesper holder gerne foredrag om rigge ude i klubberne.

Sejlads, kurser, undervis

OCEANCHILLS –

Kvalitets-sækkestole

20% 20%

20%

Udforsk det Sydfynske og få rabat hele sæsonen på leje af alle typer både ved online booking. Brug koden DS20.

Få styr på dit el om bord med tekniske online kurser om alt fra batterier til solpaneler og meget mere.

18 FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

OceanChills er sækkestolen til sejlere, der ønsker mere komfort, støtte og elegant design ombord. Fremstillet i slidstærkt Sunbrella-materiale for at sikre høj kvalitet og holdbarhed. Læs mere på hjemmesiden Oceanchill.dk Spar 20% ved brug af rabatkoden: Tursejlere

Medlemsrabatterne hos Danske Tursejlere er i rivende udvikling – og vi byder velkommen til flere nye og spændende samarbejdspartnere. Det betyder endnu flere muligheder for dig som medlem, uanset om du drømmer om nye sejl, store oplevelser på vandet, udstyr til båden eller eventyr på land.

HJERTMANNS -

Bådtilbehør

OPLEVELSER PÅ ÆRØ -

Rabatter og fordele

10%

KRYDSTOGT PÅ GÖTA KANAL –

En fredfyldt ferie

20%

Gælder på ikke-nedsatte varer bestilt på www.hjertmans.dk. Fragtfri afhentning i Kolding, Aarhus eller hos Jakob Jensens bådeværft i København. Kode: DTUR10%

Som kunde hos vores forsikringspartner Søassurancen Danmark får du rabat på en række forskellige oplevelser på Ærø.

Få en unik oplevelse på den smukke Götakanal. Brug rabatkoden XXX (afventer)

KAYAKOMAT -

LEAN SAILS –

KATTEGATCENTRET –

Sejl til tursejleren

Eventyr med dyr

20%

10%

15%

Få rabat på leje af single- og tandem-havkajakker, samt SUP's med koden: tursejl20. Gælder Kayakomaterne i Svendborg (Frederiksø), Nyborg (Heimdals Plads), Rudkøbing (Skydehavn) og Ristinge (Havnen).

Trænger du til nye sejl? Det anerkendte OneSails i Helsingør har lavet et nyt prisvenligt brand målrettet tursejlere, hvor du bestiller dine sejl nemt online.

Bliv bidt af havet i Kattegatcentret: seje hajer, sjove pingviner, legesyge sæler og 200 arter af havdyr! Brug rabatkoden: Dansketursejlere2026.

SAILSERVER –

SHOP12VOLT –

Genoplev dine oplevelser fra havet

Få varme i båden

10%

20%

Få en digital logbog, ankervagt, del dine sejlture og meget mere med Sailserver. Brug rabatkoden: dansketursejlere10, og skriv dit medlemsnummer i kommentarfeltet.

Få rabat på de populære og prisvenlige Sunster dieselfyr. Brug rabatkoden XXX (afventer)

Sjov på vandet

Scan QR-koden og læs mere om hvordan du gør brug af tilbuddene på vores hjemmeside. Kig ind i Danske Tursejleres Shop, hvor der også er mange gode tilbud. Ring gerne på 7021 4242 ved eventuelle spørgsmål.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR 19

DYRENE PÅ DET DANSKE SØKORT DANSKE FARVANDE ER FULDE AF KALVE, TYRE, BJØRNE, ULVE OG GRISE — IKKE LEVENDE DYR, MEN NAVNE, DER HAR OVERLEVET PÅ SØKORTENE GENNEM ÅRHUNDREDER.

Grisetåodde er en lille halvø i Nissum Bredning mellem Hardsyssel og Thyholm. Yderst på Grisetåodde står det 10 meter høje fredede fyrtårn fra 1909.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

an skal ikke sejle langt langs den danske kyst, før søkortet begynder at ligne en zoologisk have. Ved København ligger Kalveboderne, ved Vordingborg Tyreholm og Ulvsund, og i Det Sydfynske Øhav deler Hjortø og Bjørnø farvand med små „kalve“. Men hvorfor har danske farvande fået navne, der lyder som en bondegårds besætning?

KALVEN, DER ALDRIG BLEV TIL EN KO

Det mest udbredte dyrenavn er „kalv“. Det bruges typisk om en lille ø eller et skær ved siden af en større navnesøster — som Fænø Kalv ved Fænø og Strynø Kalv ved Strynø. Samme mønster kendes også fra Kalvø ved Aabenraa. Den mest berømte er Kalvebod Strand og Kalveboderne mellem Sjælland og Amager. Navnet er belagt i 1500-tallet, og „kalv“ skal her forstås som „mindre“ — en henvisning til de undersøiske skær, der længe gjorde farvandet vanskeligt at sejle i.

20 DYRENE PÅ DET DANSKE SØKORT I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

BJØRNEN, DER MÅSKE SLET IKKE VAR EN BJØRN

Bjørnø syd for Faaborg er belagt i 1200-tallet som „Byørnø“ — tilsyneladende „øen med bjørnene“. Sprogforskerne mener dog, at navnet snarere stammer fra et mandsnavn. Der har næppe gået bjørne på øen; navnet er blot senere blevet læst sådan. Ulvsund, sundet mellem Møn og Sjælland, bærer samme usikkerhed. Ingen kilde kan sige, om der engang hylede ulve langs bredderne, eller om navnet — ligesom Bjørnøs — går tilbage til et menneske. Det er en af søkortets små hemmeligheder: Jo længere tilbage man graver, desto mindre sikkert bliver det, om dyrene overhovedet var dyr.

HJORTEN, TYREN OG GRISENE

Hjortø mellem Drejø og Tåsinge er mere ligetil. Øen er kendt siden 1200-tallet som „Hiortø“ — „øen med hjortene“. Her er sprogforskerne enige: der har faktisk gået hjorte på øen.

Tyreholm ved Kalvehave er i dag mest kendt for fugleliv, ikke tyre. I Limfjorden dukker flere husdyrnavne op, blandt andet Grisetåodde ved Oddesund. Og andre steder i landet findes Svinø — blandt andet ved Vordingborg og Gamborg på Fyn.

EN HEL BESÆTNING SAMLET ÉT STED

Det mest pudsige er, at flere af dyrene bor tæt sammen. Ulvsund, Tyreholm og Kalvehave ligger alle i samme farvand ved Vordingborg og Møn — som om nogen engang samlede en hel besætning dér. Ingen kilde forklarer hvorfor, men det er svært at sejle gennem stedet uden at spekulere. Så næste gang søkortet byder på en kalv, en tyr eller en bjørn, er det værd at huske: Nogle af dyrene har faktisk gået rundt i landskabet. Andre er formentlig mennesker, hvis navne er blevet misforstået — og et par er måske bare skær, som nogen for mange hundrede år siden syntes lignede en gris. ■

em-trak’s nye Nexus X100 VHF DSC klasse D med 5w AIS transponder kræver kun en antenne og har en række nye innovative funktioner. Med Connect Nexus app’en gør du din telefon til et trådløst håndsæt! MOB funktion plus meget mere! Scan QR kode for ydeligere information

Husk at besøge din lokale marine butik!! info@scanmarine.dk

tel.: 8194 9820

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I <FOOTER VARIABLE> 21

TEKST: Tobias Gaml, Frank Flemming Pedersen FOTO: Envato, Columbus Marine/ Anders Kjøller

For mange tursejlere er flaskegas en naturlig del af livet ombord, og med et hurtigt sikkerhedstjek før afgang kan sejlturen forblive både hyggelig og sikker.

FLASKEGAS OMBORD:

EN LILLE LÆKAGE KAN FÅ STORE KONSEKVENSER MED NOGLE ENKLE FORHOLDSREGLER OG LØBENDE KONTROL AF UDSTYRET KAN FLASKEGASSEN BRUGES SIKKERT TIL SØS, FORKLARER EKSPERT.

laskegas er tungere end luft, og hvis der opstår en lækage, kan gassen samle sig i bunden af båden, hvor den er vanskelig at ventilere væk. Derfor er regelmæssige tjek af installationen afgørende for sikkerheden til søs. - Flaskegas er en sikker og fleksibel energikilde, når den bruges korrekt. På en båd er det især vigtigt at have gode rutiner og løbende holde øje med udstyret, fordi en mindre utæthed kan udvikle sig til en farlig situation, siger Tobias Gaml, energikonsulent i Drivkraft Danmark, der er brancheorganisation for blandt andet flaskegasleverandører.

22 EN LILLE LÆKAGE KAN FÅ STORE KONSEKVENSER I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

SLANGER OG REGULATORER KRÆVER OPMÆRKSOMHED

Gasslangen er et af de steder, man selv nemt kan holde øje med. Revner, misfarvninger eller andre tegn på slid kan være signaler om, at den bør udskiftes. En enkel test er forsigtigt at bøje slangen. Hvis gummiet begynder at krakelere, er det tid til en ny. På både skal der desuden anvendes særlige marine-regulatorer, som er beregnet til gasinstallationer i fritidsfartøjer og kunne modstå de påvirkninger, den udsættes for til søs. Almindelige regulatorer til grill eller camping er ikke tilstrækkelige. Brancheanbefalingen lyder, at både

regulator og slanger udskiftes senest hvert sjette år.

GASFLASKEN SKAL OPBEVARES KORREKT

Selve gasflasken skal være fastgjort, så den ikke forskubber sig, når båden bevæger sig. På både med faste gasinstallationer skal flasken stå i et særskilt ventileret flaskerum med adgang udefra. Formålet er enkelt: Hvis der opstår en lækage, skal gassen kunne ledes udenbords i stedet for at samle sig inde i båden. Derfor bør sejlere også jævnligt kontrollere, at ventilation og dræn ikke er blokeret.

> FAKTA 5 gode vaner med flaskegas ombord 1. Brug en marine-regulator. Regulatoren skal være beregnet til gasinstallationer i fritidsfartøjer. 2. Kontrollér slange og regulator. Se efter revner og andet slid. For marineinstallationer anbefales det, at regulator og gasslanger udskiftes senest hvert sjette år. 3. Hold flasken fast. Gasflasken skal stå sikkert og være fastgjort, så den ikke kan vælte eller flytte Gas er nemt og bekvemt at have ombord. Men det er yderst vigtigt, at installationen er korrekt.

sig under sejlads.

Gasflaskens placering i et lukket, dræneret rum uden for kahytten er vigtig. Alle gasapparater

4. Hold ventilation og dræn frie.

skal være godkendte og CE-mærkede. CE-mærkede både fra efter 1998 skal følge CE-regler med

Ved permanente gasanlæg skal eventuel

specielle slanger m.m. Bådudstyrsbutikker kan vejlede om dette.

gas fra flaskerummet kunne ledes sik-

VED MISTANKE OM EN UTÆTHED

Mistanke om gaslækage bør altid tages alvorligt. Har båden en lækagetester, kan den bruges til løbende kontrol af anlæggets tæthed. Til gengæld må åben ild aldrig bruges til at finde utætheder. Lugter der af gas, skal forsyningen straks lukkes, mens åben ild og andre antændelseskilder undgås. Før anlægget tages i brug igen, skal årsagen til lækagen være fundet og udbedret.

FEM MINUTTERS TJEK KAN GØRE FORSKELLEN

kert udenbords. 5. Reagér på gaslugt. Luk for gassen, undgå antændelseskil-

Ifølge Tobias Gaml er det ofte de små tegn, der afslører problemerne, før de udvikler sig.

der, luft grundigt ud og find årsagen, før

- Det vigtigste er at reagere på de små tegn. En slidt slange, en dårlig forbindelse eller gaslugt skal ikke ignoreres. Et kort tjek med jævne mellemrum kan være med til at sikre, at man trygt kan bruge flaskegassen ombord, siger han.

Et hurtigt sikkerhedstjek før afgang kræver hverken meget tid eller særligt udstyr. En kontrol af slanger, regulator, flaskens fastgørelse samt ventilationen i flaskerummet kan være med til at sikre, at sejlturen forbliver både hyggelig og sikker. ■

anlægget bruges igen.

Alt hvad du skal bruge til renovering og vedligeholdelse af din båd samlet ét sted Hos HF Industri & Marine får du professionel vejledning til netop dit projekt. Vi hjælper dig på vej - uanset om du skal male fribord, renovere teakdæk, reparere køl og skrog, lukke huller i glasfiberskrog, bundmale, polere og vedligeholde glasfiber, teak og andre overflader.

Vi leverer kun produkter af højeste kvalitet Ring eller skriv til os tlf: 6220 1312 - mail: info@hfmarine.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I EN LILLE LÆKAGE KAN FÅ STORE KONSEKVENSER 23

ÅRETS MANDELGAVE TIL SEJLEREN

FÅ SAMTALEN I GANG MED SEJLERLIV. EN HYGGELIG GAVE TIL JULEFROKOSTEN, FAMILIEN ELLER NÆSTE TUR PÅ VANDET. KØB DET PÅ

SHOP.DANSKETURSEJLERE.DK 24 <FOOTER VARIABLE> I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

Gudsø Vig

Skærbæk Hindsgavl Løverodde

Kolding

Agtrup Vig Fænø

DU DANSKE LAND OG VAND

– PÅ KOLDING FJORD TEKST: Frank Flemming Pedersen

er er farvande, man sejler igennem, og farvande, man sejler ind i. Kolding Fjord hører til den sidste slags. Man forlader Lillebælts strøm og uro og glider ind i noget, der lukker sig blødt om båden. For enden ligger en by, der gennem tiderne har været grænseby, kongeby og handelsby. Når man runder Fænø og lader broerne ligge agterude, åbner fjorden sig mod vest som en tragt, der bliver smallere og grønnere, jo længere man kommer ind. Ti kilometer med skovklædte skrænter, sandodder og badebroer. Afmærkningen er god, og renden ind til byen bliver holdt ved lige, for der går stadig fragt til Kolding Havn. Det er et farvand, hvor man kan nøjes med at ligge for svaj i en vig. Turbøjerne finder du bl.a. i hyggelige Agtrup Vig, nord og syd for Elvig Høj Strand og i inderfjorden. Men snyd ikke dig selv for bylivet. Kolding Fjord kan nemlig begge dele.

SKÆRBÆK – FISKERIET, VÆRKET OG BAKSKULDEN

På nordsiden ligger Skærbæk med to havne, der deler mole, men ellers ikke ligner hinanden. Den ene er fiskerihavn, hvor kutterne stadig går ud, og hvor der er bedding, kran og lugt af garn på kajen. Den anden er lystbådehavn og ligger roligere og mere ordnet. Begge tager imod gæster. Omkring år 1900 var byen centrum for lillebæltsfiskeriet, og da bådene i 1919-20 var blevet for store til at gå direkte fra kysten, byggede man en rigtig fiskerihavn. De gode dybdeforhold blev senere afgørende for, at et kraftværk skulle ligge netop her. I dag deler skorstene og master horisonten med masterne i lystbådehavnen.

LØVERODDE – SKOVTUREN, DER ALDRIG GIK AF MODE

Løverodde er det sted, hvor Stenderupskovene slipper og bliver til græs og sand. Stedet blev udflugtsmål omkring 1896, da man byggede en pavillon derude, og i mere end hundrede år var skovturen til Løverodde en årlig begivenhed for

Koldings familier. De mødte op i stiveste puds og blev hele dagen. Trækket er det samme i dag; tøjet er blot blevet mere praktisk. Der er bro og strand at bade fra samt naturlegepladser med udsigt til både fjord og bælt. Rundt om odden ligger Paradisbugten, Skarre Odde og Agtrup Vig – fjordens bedste steder at holde pause.

KOLDING – KONGEBORGEN OG DESIGNBYEN

For enden af fjorden ligger byen med to lystbådehavne, hvor der næsten altid er pladser at få – også i højsæsonen. Koldinghus – byens store attraktion – har ligget over midtbyen siden 1268 som en påmindelse om, at her engang gik en rigsgrænse. Borgen brændte i 1808, og der gik halvandet århundrede, før nogen for alvor tog fat på ruinen. Da man endelig gjorde det, blev det på en måde, ingen havde prøvet før. Ved borgens fod ligger ni gågader og en designskole, hvis dimittender har sat spor i butiksvinduerne, og derfra er der en halv times gang tilbage til båden. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04DANSKE 2026 ITURSEJLERE DU DANSKE NR. LAND04OG2026 VANDI –<FOOTER PÅ KOLDING VARIABLE> FJORD 25

DU DANSKE LAND OG VAND

– PÅ KOLDING FJORD 3

4 TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Colourbox, Destination Trekantområdet, Naturpark Lillebælt, Kolding Kommune, Den Kongelige Samling.

et er sidst på formiddagen, da vi kommer nordfra i Lillebælt med strømmen i ryggen og de to broer forude. Bæltet klemmer sig ind mellem skrænter og bøg, og blikket får hele tiden noget nyt at hæfte sig ved. Landskabet er ikke dramatisk storslået, men usædvanligt sammensat — og det skifter karakter for hver sømil. Vi har sejlet Lillebælt før, men aldrig drejet ind i fjorden. Kolding Fjord har ligget der på søkortet i alle årene som en indbydende tragt mod vest, og hver gang er vi fortsat sydpå. Denne gang følger vi tragten ind. Først skal vi under broerne. Den yngste er fra 1970 og hedder stadig den nye, hvilket den efterhånden har svært ved at leve op til. På søkortet står der mere nøgternt: Østlige og Vestlige Bro. Sådan ligger de også.

Den gamle bro blev taget i brug 14. maj 1935. Christian 10. kom sejlende på Dannebrog, Stauning tog imod, og 50.000 mennesker var mødt op. Samme dag rullede det første af DSB’s røde lyntog over broen med prominente gæster. Broen er godt 1.100 meter lang, vejer omkring 300.000 tons og har en gennemsejlingshøjde på 33 meter. Den blev bygget, før man svejsede større konstruktioner, og nitterne sidder der endnu. Oppe på buerne går små skikkelser. Siden 2015 har man kunnet gå oven på broen, 2,5 kilometer i op til 60 meters højde, fastgjort til en line og iført heldragt. Turen tager cirka to timer og rummer mange trapper. Indtjekning er på Fynssiden ved Galsklint, og for sejlere er Gammel Havn i Middelfart det naturlige udgangspunkt.

MARSVIN OG GODE MANERER

Vi holder øje med vandet. Ingen steder i landet ligger marsvinene tættere end i Lillebælt, og fra juni til september er chancen god for at se den lille mørke finne rulle op og forsvinde igen. Vi ser tre på strækningen, alle på samme side af båden og alle i den korte, rullende bevægelse, der ikke ligner nogen anden hval. Det strømfyldte vand samler føden, og derfor er Lillebælt et af de steder, hvor man oftest møder marsvin fra båd. For at beskytte bestanden har Naturpark Lillebælt formuleret en enkel adfærdskodeks for sejlads i området. Man sejler ikke aktivt tættere på et marsvin end 50 meter, holder farten under fem knob inden for 300 meter, slukker ekkolod og sonar, når dyrene viser sig, og forfølger dem ikke —

1) Udsigt over fjorden, 2) Den Gamle Lillebæltsbro, 3) Bridgewalking i 60 meters højde, 4) Badebro med Kolding Hus i baggrunden

26 DU DANSKE LAND OG VAND – PÅ KOLDING FJORD I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

hverken med båd, kajak, vandscooter eller svømmefødder. Mødre med kalve får ro. Det kræver ikke meget, men det gør en forskel. Og efter at dele af bæltet er blevet udpeget som marin naturnationalpark, er der endnu en grund til at tage hensynet alvorligt. Strømmen er værd at bruge lidt tid på, for den er stærk her i det snoede løb. Vi vælger det sikre: lægger os midt i farvandet og holder god fart på båden.

SOL OVER SKÆRBÆK

Selve drejet ind i fjorden ligger på det smukkeste stykke af bæltet. Indenfor er der ikke noget at være nervøs for: Renden er afmærket, bunden holder sig pænt under båden, og først helt inde ved kysterne kommer man under to meter. Fra bæltet til Kolding er der en lille times sej-

lads, men vi har ikke tænkt os at nå det i dag. Vi går ind til Skærbæk, som engang var centrum for fiskeriet i Lillebælt. I løbet af 1800-tallet blev bådene så store, at man ikke længere kunne fiske direkte fra kysten, og i 1919-20 anlagde man derfor en egentlig fiskerihavn. Netop fordi store fartøjer kunne komme tæt på kysten, faldt valget på Skærbæk, da flere kommuner i 1945 gik sammen om at bygge et elværk. I gåafstand fra havnen ligger Skærbæk Strandpark med Blå Flag, toiletter, borde-bænkesæt og bålplads. Sandstranden er fin, vandet lavt, og fra badebroen morer små, ivrige krabbefangere sig i timevis.

ØSTPÅ OM VÆRKET

Selv om det er ferietid, er vi af sted fra

morgenstunden. Vi tager en afstikker øst om havnen og forbi værket til Gudsø Vig, som er lavvandet, fuglerig og har haft mennesker boende siden stenalderen. Ude i fjorden ligger Kidholme, to sammenvoksede holme, der hæver sig lavt over vandet som en grøn oase midt i fjorden. Her har naturen fred. Lavvandet, holmene og de bløde bredder gør vigen til et godt sted for fugle. Vi sænker farten, lader motoren gå i tomgang, og snart tager fuglenes stemmer over. Langs bredderne søger vadefugle føde, mens måger og terner kredser over holmene.

EN TID VED LØVERODDE

Vi krydser over til sydsiden, som er den, vi helst sejler langs. Skovene løber helt ud til vandet og ender i en flad, græsklædt tunge. Det er Løverodde. Stedet har været udflugtsmål, siden man byggede en flot

5) Smukt kystparti, 6) Marsvin i Lillebælt, 7) Spot en sæl i farvandet, 8) Badebro ved Lyshøj Fjordbad, 9) Rebæk Strand, 10) Gode havnefaciliteter

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I DU DANSKE LAND OG VAND – PÅ KOLDING FJORD 27

pavillon her omkring 1896. I mere end hundrede år var skovturen til Løverodde årets begivenhed for mange familier i Koldingegnen. Man tog fint tøj på, sejlede eller kørte derud og blev hele dagen. I dag er tøjet mere praktisk, men trækket er det samme: strand, badebro, naturlegepladser, bålsted og en stor græsplæne, der indbyder til leg og pauser. Caféen – der har åbent fra 1. maj til 31. august – ligger i skovbrynet med udsigt over både fjord og bælt og med solnedgangen lige for. Udsigten er storslået, men også præget af Skærbækværket på den anden side af fjorden. Mod øst ser man Hindsgavl og Galsklint på Fyn.

PARADISBUGTEN OG DEN MØRKE SKOV

Vest for odden ligger Paradisbugten, og det er her, vi bliver liggende et par timer. Broen ved Paradisbugten ejes af Kolding Bådelaug og kan benyttes frit

af gæstesejlere, når der er plads. Det er der heldigvis denne dag. Inde på land er der grillplads med faste borde og bænke — al den komfort, vi har brug for til frokost. Vi går på stranden ud til Skarre Odde, der strækker sig ud i fjorden som en nål. Også her er der fine ankerpladser, som flere sejlere flittigt benytter sig af. Skoven bag os rummer en mørkere historie end de fine skovture. Midt i 1600-tallet begravede man Koldings pestdøde her, langt fra byen, kørt hertil på slæde over fjordisen. Den sorte død kostede omkring halvdelen af byens borgere livet. Der står intet mindesmærke, kun en stor douglasgran ved Kirkegårdsbakken, og man skal vide det for at se det.

DE GODE PAUSER

Inden for odden åbner Agtrup Vig sig, en af fjordens fineste pauser. Her ligger tur-

bøjer og en frokostbro, og vandet bliver hurtigere lunt end ude i strømmen — noget havørrederne for længst har opdaget. Det lave, lune vand giver gode vilkår for smådyr og yngel, og derfor samler fuglene sig også her. Stedet regnes for en af fjordens bedste forårspladser for lystfiskere. Flere turbøjer ligger nord og syd for Elvig Høj Strand og inde i inderfjorden, og i vestenvind er der læ og roligt vand ud for Drejens. Halvanden sømil længere inde stikker Løger Odde ud i fjorden. Navnet ligner Løveroddes, men stedet gør ikke. Østsiden er lumsk for fiskere i waders, fordi bunden falder næsten lodret fra én til ni meter. For os er det uden betydning — det står tydeligt i søkortet, og der er vand nok under os.

KOLDINGS TO HAVNE

Fra Løger Odde kan vi se byen. På det sidste stykke ind til vores destination

11) Marina Syd, 12) Kystparti, 13) Kajak på fjorden, 14 Kongeskibet Dannebrog, 15) Badebro ved Løverodde Strand, 16) Trapholt og museumsparken

28 DU DANSKE LAND OG VAND – PÅ KOLDING FJORD I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

noterer vi os to markante bygninger på nordkysten. Først Hotel Koldingfjord, der tager sig stort og bredt ud i skovkanten, så museet Trapholt lidt længere inde. Hotellet var oprindeligt et julemærkesanatorium for børn, opført i begyndelsen af 1900-tallet som et sted, hvor svagelige og sygdomsramte børn kunne få frisk luft, ro og pleje ved fjorden. I dag er bygningen hotel og konferencecenter. Trapholt er et museum for moderne kunst, kunsthåndværk og design, især kendt for dansk møbelkunst og for arkitekten og møbeldesigneren Arne Jacobsens sommerhus Kubeflex. Byen har to lystbådehavne. Nordhavnen er den gamle og huser Kolding Sejlklub. Sydhavnen ligger, hvor Kolding Å løber ud i fjorden. Tilsammen råder de over knap 1.000 pladser, hvilket placerer dem blandt landets største. Begge tager imod gæster. I Sydhavnen er der desuden grej, diesel og caféliv, og der er kommet en fly-

debro i inderhavnen tættere på byen. Det vigtigste for os er, at der er plads. Vi kommer ind sidst på eftermiddagen og lægger til uden besvær. Til gengæld må man regne med byggerod i de kommende år. Marina Syd er under ombygning, og det større Marina City-projekt med ny bydel, flere bådpladser og vandsportscenter er fortsat undervejs. Tidsplan og adgangsforhold kan ændre sig, så det er værd at tjekke havnens hjemmeside før ankomst. Der er et par kilometer ind til byen fra begge havne. Fra Sydhavnen følger man åen ad en natursti gennem byparken. Fra Nordhavnen går man langs vej. Vi tager åen.

UD IGEN

Vi går fra Sydhavnen om morgenen og har fjorden næsten for os selv. Vandet ligger lysere end dagen før, og byen falder hurtigt bagud. Fjorden åbner sig lang-

somt igen mod Lillebælt, som om tragten vender sig om. Ved Elvig Høj Strand bliver landskabet lavere og mere stille. Her ligger turbøjer nord og syd for stranden, og det lune vand samler igen småfisk, fugle og lystfiskere. Kidholme glider forbi til styrbord, Løverodde trækker sig tilbage i skovkanten, og snart står broerne igen som porten ud mod det store vand. Kolding Fjord har ikke samme klang som Svendborgsund eller Det Sydfynske Øhav, og det er formentlig en del af pointen. Farvandet er nemt, havnene har plads, byen kan nås til fods på overkommelig tid, og naturen på sydsiden står ikke tilbage for noget. Vi fik ikke set Trapholt, der er lukket for ombygning frem til 2027. Men vi fik set Koldinghus, smagt på bylivet og mærket den omgivende natur. Og skulle vi være gået glip af noget, må vi jo tilbage. ■

17) Rebæk, 18) Marina Syd, 19) Udsigt over Kolding Fjord, 20) Kajak i smukt lys, 21) Skumringstid ved fjorden, 22) Anløbsbroen ved Løverodde

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I DU DANSKE LAND OG VAND – PÅ KOLDING FJORD 29

KORT INFO - FRA SEKRETARIATET TURBØJERNE FLYTTER SIG

har vi rigtig travlt. Telefonerne kimer, og vores indbakke er godt fyldt op. Men vi sender ikke nødblus op, for nu er der altså sat ekstra mandskab til. Emma er i fuld gang og har fundet sig godt til rette ombord. Så ring endelig – og skriv endelig.

Endnu en sommer er gået med mange sejlere ved de yndede turbøjer. De ligger naturskønt og indbyder til ophold og overnatning. Men nogle sejlere har måttet lede lidt længere efter den bøje, de havde sat kursen efter – den var ikke på sin vanlige position.

OGSÅ LÆRKE CASSØE ER PÅMØNSTRET

I sekretariatet har vi hen over sommeren fået flere henvendelser om turbøjer, der ikke var at finde på deres plads, men var drevet et stykke væk. Turbøjerne er forankret solidt og driver normalt ikke væk, medmindre de udsættes for en belastning ud over, hvad de er dimensioneret til. Den maksimale belastning er 15 tons, og den grænse skal respekteres.

FULD SKRUE PÅ TELEFONERNE I MEDLEMSSERVICE

Desuden er turbøjerne designet til at kunne benyttes i roligt vejr. Derfor bør de ikke benyttes ved blæst eller kraftige dønninger/ bølger. Men ikke alle synes at kende til reglerne, så Danske Tursejlere vil derfor være tidligt ude før den kommende sæson med endnu mere tydelig information om de regler, der gælder for opankring ved bøjerne. Læs mere om råd og regler for brug af bøjerne på vores hjemmeside.

EMMA SØNDERGAARD ER NU FASTANSAT I SEKRETARIATET

Du har måske allerede mødt vores dygtige studentermedhjælper Emma i telefonen, når du har ringet til os? Hvis ikke, har du mulighed for at hilse på hende frem til oktober 2027. Vi har nemlig fastansat Emma det næste års tid i vores medlemsservice, for her

Vi har fået en ny praktikant. Lærke Cassøe er netop startet som kommunikationspraktikant. Lærke er under uddannelse på Skolen for Visuel Kommunikation i Kolding, og vi glæder os til at se hende sætte et godt professionelt fingeraftryk på Danske Tursejleres kommunikationsindsats. Hvordan måler man travlhed? Hvis antallet af telefonopkald er et udtryk for, hvor meget der arbejdes, så kan man godt forstå, at sekretariatet af og til har susen for ørerne – på den gode måde. I februar fik vi et nyt telefonsystem, der gør det muligt at vise, hvor mange opkald vi modtager, og hvad henvendelserne drejer sig om. Det ved Helle Cornett Pedersen fra sekretariatet, for hun sidder med statistikkerne. Og her er, hvad tallene fortæller: I alt har vi modtaget 2.687 opkald fra 1. maj til 31. august, hvor juni og juli var de travleste måneder. Over halvdelen af henvendelserne drejede sig om forsikring, mens de øvrige handlede om anden medlemsservice – herunder indmeldelse i vores fællesskab. Med gennemsnitligt godt 22 opkald om dagen er der noget at se til. Men vi klager ikke – det er jo rart at vide, at så mange har lyst til at ringe. ■

TRYG VINTEROPBEVARING – KLAR TIL FORÅRET Opbevaring, service og klargøring samlet ét sted hos Horsens Yachtværft

Hos Horsens Yachtværft tilbyder vi vinteropbevaring med fuld service, professionel håndtering og mulighed for klargøring, renovering og reparation undervejs. Vi råder over isolerede haller, opvarmet hal efter aftale samt udendørs opbevaring bag låst port. Med specialudviklet løfte- og transportgrej håndterer vi både op til 60 fod og 30 tons sikkert og professionelt. Mens båden står hos os, kan vi tage os af alt det praktiske: motorservice, frostsikring, batterier og el, polering, bundvask, teakdæk, mast og rig, tanke, rengøring og gennemgang af båd og udstyr.

Vi passer på din båd gennem vinteren – så den er klar, når sæsonen begynder. ISOLERET HAL & ALARM

OP TIL 60 FOD / 30 TONS

SERVICE MENS BÅDEN STÅR HOS OS

Horsens Yachtværft ApS | Gammel Havn 1-3 | 8700 Horsens | 25 57 87 81 | info@horsensvaerft.dk 30 KORT INFO - FRA SEKRETARIATET I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

Tidevandsforskellen er relativ beskeden i de

NÅR MÅNE, VIND OG STRØM TRÆKKER HVER SIN VEJ

danske farvande, men en halv meter er nok til at gøre en forskel. Billedet her er dog fra Vadehavet, hvor tidevandsforskellen er mere markant.

OM AT LÆSE TIDEVANDSTABEL, DMI’S VANDSTANDSUDSIGT OG VEJRUDSIGT I DANSKE FARVANDE

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Freepik

n sejler ankrer op for natten i det sydfynske øhav: 2,4 meter under kølen, tredive meter kæde ude, alt efter bogen. Det, han ikke tænker over, er, at dybden kan være forskellig inden for den cirkel, hvor båden kan svaje. Båden svajer jo om ankeret i takt med vind og strøm, med en radius, der svarer til udlagt kæde plus bådens længde. Hen på natten springer vinden om fra sydvest til nordøst og løjer samtidig af, så den vindstuvning, der har holdt vandstanden oppe hele aftenen, forsvinder på få timer, mens tidevandet i samtidigt er på vej mod lavvande. Vandstanden falder 35 centimeter i løbet af natten, båden svajer over på cirklens modsatte side — og dér hæver bunden sig mod en lavvandet banke, som ikke var problematisk, da ankeret gik i. Ved daggry sidder kølen fast.

Eksemplet rummer hele problemet i en nøddeskal. En tidevandstabel og en vejrudsigt beskriver ikke det samme. De to kilder kan supplere hinanden, men de kan også pege i hver sin retning, og en sejler, der ikke kender forskellen, risikerer at stole på det forkerte tal. En tidevandstabel viser det astronomiske tidevand: den del af vandstanden, som månen og solen styrer. Den følger en fast rytme og kan beregnes præcist år frem. Derfor ser

tabellen så autoritativ ud — klokkeslæt på minuttet, vandstand på centimeteren.

NÅR VIND OG STRØM BESTEMMER

Men det astronomiske tidevand er kun den ene halvdel af regnestykket. Den anden halvdel er vejret: vindens tryk på vandet og de niveauforskelle, der opstår mellem Nordsøen og Østersøen. Den del kan ingen tabel forudsige. Den står i vejrudsigten — eller mere præcist i DMI’s vandstandsudsigt, der lægger meteorologiske beregninger oven i de astronomiske fakta og giver den samlede, forventede vandstand. I Storebælt, Lillebælt og de indre farvande varierer det astronomiske tidevand med få centimeter, mens vinden over et par døgn nemt flytter vandstanden en halv meter eller mere. Her kan en tidevandstabel vildlede. Siger den højvande klokken to, men har en hård østenvind trukket vand ud af bæltet, kan sejleren sidde med reelt lavvande, mens papiret lover det modsatte. Og det opstuvede vand bevæger sig. Når vinden har presset vand ind i Østersøen og så løjer af eller springer om, løber det ud igen som kraftig strøm gennem bælterne. Tabellen nævner intet om den strøm, der i praksis er det, der driller sejleren mest.

IKKE DEN ENGELSKE KANAL

Det er rigtigt, at tidevandsforskellen i de fleste danske farvande er beskeden sammenlignet med eksempelvis Den Engelske Kanal, hvor forskellen mellem høj- og lavvande kan overstige ti meter. I de indre danske farvande er forskellen typisk mellem 0,3 og 1,0 meter — afhængigt af, hvor du befinder dig. Men en halv meter er nok til at sætte et fartøj med halvanden meters dybgang fast i en rende, der godt nok er afmærket, men som ved lavvande ikke leverer den dybde, søkortet lover ved middelvandstand. Og det sker hvert år for sejlere, der ikke tjekkede tidevanstabellen inden indløb.

HVAD SEJLEREN SKAL STOLE PÅ?

Konklusionen er ikke, at tabellen er ubrugelig. Den er præcis og pålidelig til det, den beskriver. Spørgsmålet er, hvor stor en del af virkeligheden den beskriver det pågældende sted. Den korte huskeregel holder hele vejen rundt: i Vadehavet styrer månen, og tidevandstabellen gælder. I bælterne styrer vinden, og så er det vejrudsigten og vandstandsudsigten, der gælder. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I NÅR MÅNE, VIND OG STRØM TRÆKKER HVER SIN VEJ 31

FRA SEJLERSKOLE TIL SØREDNING

Steen Wintlev-Jensen har brugt sit aktive liv på at løfte dansk sejlads – på land og til søs.

STEEN WINTLEV-JENSEN HAR I ÅREVIS STYRKET DANSK SEJLADS GENNEM SEJLERSKOLER, DUELIGHEDSPRØVER OG SOM INITIATIVTAGER TIL FORENINGEN AF LYSTBÅDEHAVNE I DANMARK. I DAG ARBEJDER HAN FOR STØRRE SIKKERHED I DE INDRE FARVANDE SOM FORMAND FOR DANSK SØREDNINGSSELSKAB. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Steen Wintlev-Jensen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Søredningsselskab.

ogle personer præger sejlernes organisationer uden nødvendigvis at skulle stå forrest i rampelyset. De kender sejlerne, forstår systemet og arbejder tålmodigt med de løsninger, der i hverdagen får betydning for klubber og fritidssejlere. Sådan kan man også beskrive Steen Wintlev-Jensens mangeårige arbejde for breddesejladsen og sikkerheden til søs. Tursejleren møder Steen Wintlev-Jensen i Jyllinge Havn, netop det sted, hvor hans karriere inden for sejlsporten startede.

- Da jeg meldte mig ind i Jyllinge Sejlklub, erfarede jeg, at der ikke var instruktører, som kunne lære nye sejlere at sejle. Jeg bød mig til som instruktør, og da flere erfarne sejlere hen ad vejen også sluttede sig til, startede vi en sejlerskole med otte-ni instruktører, erindrer han.

FRA KLASSEVÆRELSE TIL SEJLUNION

Derefter gik det slag i slag. Han blev valgt som kasserer i sejlklubben og var med til at sætte gang i mange aktiviteter i havnen. Selv havde han købt sin første båd – en H-båd – som han sejlede Danmark rundt i. Men det var et opslag om en stilling som ungdoms- og uddannelseskonsulent i Dansk Sejlunion, der for alvor satte gang i karrieren inden for det maritime område. Han kom til Dansk Sejlunions sekretariat i Brøndby i 1995 som konsulent. Han var uddannet folkeskolelærer, aktiv sejler i Jyllinge Sejlklub og havde solid erfaring som leder i skolevæsenet — en kombination, der skulle vise sig at gøre en forskel i udviklingen af sejlerskolerne.

– Et nostalgisk billede af Steen Wintlev-Jensen og besætningen på vej hjem fra kapsejladsen i 2005.

32 FRA SEJLERSKOLE TIL SØREDNING I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

- Vi fik organiseret arbejdet med sejlerskolerne, så nye og mindre erfarne sejlere kunne lære at sejle i trygge rammer og få praktisk erfaring på vandet. Samtidig havde vi stort fokus på sikkerhed og på at skabe stærke fællesskaber i de lokale sejlklubber. Vi fik også

sat gang i træneruddannelsen, hvor pædagogik og kommunikation fik en naturlig plads, forklarer Steen Wintlev-Jensen. Allerede i 1997 — blot to år efter ansættelsen — blev han udnævnt til souschef, og hans ansvarsområde var bredt: uddannelse, forsikring, bådejere, tursejlads, friluftspolitik, bundmaling, miljøforhold. Alt det, der ikke handler om olympisk metal, men om de mange tusinde danskere, der sejler for fornøjelsens skyld — og om de fællesskaber, der holder sejlklubberne levende.

DUELIGHEDSBEVISET I NYE HÆNDER

Et af hans mest håndgribelige resultater kom gennem mange års sejt arbejde over for Søfartsstyrelsen. Gennem vedholdende indsats lykkedes det ham blandt andet at få Dansk Sejlunion godkendt til selv at stå for dueligheds- og speedbådsprøverne. Det gjorde administrationen mere smidig for sejlerskolerne og bragte systemet tættere på sejlere og klubber, mens Søfartsstyrelsen beholdt den overordnede myndighed. Gennem sit miljøarbejde i Dansk Sejlunion opdagede Steen Wintlev-Jensen, at de danske lystbådehavne manglede en fælles stemme over for myndighederne. I regi af Dansk Sejlunion samlede han et netværk af havnefogeder, som arbejdede videre med ideen om en interesseorganisation for havnene. Det blev begyndelsen på Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), hvor Steen Wintlev-Jensen og Dansk Sejlunion var med til at lægge de første grundsten.

Statslig støtte er nødvendig for at sikre moderne redningsbåde, bedre udstyr og fortsat uddannelse af de frivillige reddere, mener Steen Wintlev-Jensen, der her er i dialog med Karsten Hønge (MF), der er på besøg i DSRSs station i Kerteminde.

PENSION MED HÆDER OG ÆRE

I juni 2018 — dagen efter sin 65-årsdag — tog Steen Wintlev-Jensen afsked med sekretariatet i Dansk Sejlunion efter 23 år. Med sig fik han rosende og anerkendende ord fra unionens ledelse for sin indsats for blandt andet sejlerskolen og fritidssejleruddannelsen. I oktober 2020 kom den officielle anerkendelse, da han fik overrakt Dansk Sejlunions guldnål. Daværende formand Line Markert sagde det direkte: ”Du har i allerhøjeste grad været med til at lægge mange af de grundsten, Dansk Sejlunion fortsat bygger på.”

EN NY OPGAVE — FOR SØREDNINGENS FREMTID

Sejladsen er lagt på hylden for Steen Wintlev-Jensen – båden er skiftet ud med et par racercykler. Men interessen for sejlerne og søsikkerheden har han i høj grad bevaret. Han er i dag formand for bestyrelsen i Dansk Søredningsselskab (DSRS) - et nonprofit selskab, der udelukkende er bemandet med frivillige, og som drives af midler fra 15.000 medlemmer og støtte fra fonde. Her er det de frivillige redningsfolk og lokale stationer, der hjælper sejlere i nød og bidrager til sikkerheden på de danske farvande. Og her har han kastet sig ud i en ny og vigtig debat. - De frivillige søredningsfolk rykker hvert år ud til mere end 1.000 assistance- og redningsopgaver i de indre danske farvande. DSRS udfører en samfundskritisk opgave, aflaster det offentlige beredskab og er ofte den hurtigste hjælp for nødstedte sejlere. Jeg argumenterer for, at statslig støtte er nødvendig for at sikre moderne redningsbåde, bedre udstyr og fortsat uddannelse af de frivillige reddere, lyder det fra Steen Wintlev-Jensen.

En af de mange udmærkelser Steen Wintlev-Jensen har modtaget for indsatsen for sikkerheden på vandet. Denne gang i sin egenskab som formand for Dansk Søredningsselskab.

Fortællingen om Steen Wintlev-Jensen samler sig om tålmodighed, systematik og blik for det, der virker i praksis. Med lærerens tilgang byggede han bro mellem pædagogik og sejlerliv. Sporene ses i et fritidssejlerliv, der i dag står stærkere organiseret, uddannet og sikret. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I FRA SEJLERSKOLE TIL SØREDNING 33

TEKST: Amanda Søndergaard Jensen FOTO: Emil Seerup, Jacob Lerche

Mange af deltagerne i Uge 29 Ungdoms cruise har holdt kontakten og sejler nu med hinanden. Et frø var sået i uge 29.

FRA STOREBÆLT TIL STILLEHAVET:

UNGDOMSCRUISE SKABER SAMMENHOLD FOR UNGE TURSEJLERE UGE 29 UNGDOMSCRUISE SAMLER UNGE SEJLERE TIL EN UGE PÅ VANDET – OG FOR MANGE BLIVER FÆLLESSKABET STARTEN PÅ NYE VENSKABER, WEEKENDTURE OG LANGTURSDRØMME.

ge 29 Ungdomscruise er en årlig flotille for unge i alderen ca. 20-35 år, hvor omkring 20 både sejler sammen fra havn til havn. Konceptet er skabt af de unge sejlere selv, men har siden sidste år fået støtte fra Danske Tursejlere og Foreningen til Langtursejladsens Fremme (FTLF).

FRA VEJLE TIL ODENSE

I år samlede Ungdomscruise 85 deltagere. Flotillen stævnede ud fra Vejle mandag

og fortsatte til Juelsminde, Korshavn og til sidst Odense. Undervejs var der både fælles sejlads og masser af aktiviteter på land. Cruiset er med til at give de unge sejlere et sted at mødes på tværs af klubber, hjemhavne og landsdele. Og når først man har fundet hinanden, kan man jo lige så godt fortsætte med at sejle.

FØRST KENDER MAN INGEN, SÅ KENDER MAN ALLE

Det er i hvert fald det, der er begyndt at ske blandt årets deltagere. Chatgrupperne

lever videre. Nogle aftaler en weekendtur. Andre hopper på toget for at besøge en ny sejlerkammerat. Og nogle finder en fast makker til kapsejlads. Mikkel Primdahl var med på Ungdomscruise for første gang i år. Han kendte næsten ingen jævnaldrende sejlere og samlede derfor tre gaster via cruisets Facebookside. De mødtes i Korsør – og allerede på den lange sejlads mod Vejle begyndte kemien at vise sig. - Vi havde omkring ti timers sejlads foran os, og selvom vi havde været tidligt oppe og tilbragt mange timer på vandet, hvor samtalerne bare flød derudad, sad vi alligevel til klokken to om natten og snakkede, fortæller Mikkel Primdahl.

GLÆDELIGT GENSYN PÅ SAMSØ

Der opstår et helt specielt fællesskab, når unge sejler sammen i Uge 29 Ungdomscruise.

34 FRA STOREBÆLT TIL STILLEHAVET: UNGDOMSCRUISE SKABER SAMMENHOLD FOR UNGE TURSEJLERE I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

Men fællesskabet stoppede ikke, da gasterne tog hjem. I september satte fem Ungdomscruise-både, fra både Jylland og Sjælland, kurs mod Samsø. Turen opstod, fordi deltagerne selv havde lyst til at ses igen, for som Mikkel beskriver det:

– Da Ungdomscruiset sluttede, var den største ærgrelse næsten, at ugen var gået så hurtigt. Jeg havde egentlig bare lyst til mere. Der var ikke langt fra tanke til handling. Da der blev skrevet rundt, var flere hurtigt klar på en weekendtur.

FRA CRUISE TIL HVERDAG

For Mikkel blev endnu en relation fra cruiset en fast del af hverdagen. Under en omgang ”gastebyt” sejlede han med hos Jacob. De faldt i snak, opdagede at deres havne lå tæt på hinanden, og snart var Mikkel inviteret med til kapsejlads hver onsdag. - Det er ret fantastisk. En tilfældig relation, der opstod i Uge 29, er nu blevet en del af min sejlerhverdag. Jeg lærer enormt meget og har fået nogle virkelig fede onsdage ud af det, nikker Mikkel. På Samsø-turen var både Jacob og Michael, som var gast på Nova under Ungdomscruise, med ombord hos Mikkel.

NÅR EN SOMMERUGE BLIVER TIL LANGTURSDRØMME

Måske bliver turen til Samsø i virkelighe-

En traditionel, godmodig event: Kvajevesten skal uddeles.

den bare den første af mange. Og for nogle bliver de næste ture lidt længere. Et par af bådene fra årets cruise skal på langtur, og flere deltagere er inviteret med som gaster.

er en ret vild forlængelse af en uge, der bare begyndte med en flotille i danske farvande.

Amanda Søndergaard Jensen, der har været med til at planlægge Ungdomscruise i flere år, har selv fået gode sejlervenner gennem cruiset. Nu skal hun på togt med nogle af dem under varmere himmelstrøg. Sidste år købte to sejlerveninder, Rebekka og Lisa, båden Maggie, og kort efter hjalp Amanda og flere cruisevenner med at sejle den hjem fra Aarhus til Greve.

For at relationerne kan vokse, skal der også være steder at mødes efter sommeren. Her spiller FTLF en rolle med arbejdet for at gøre langtursejlads mere tilgængelig. Det har ført til interessegruppen ”Unge Langturssejlere”, hvor unge med langtursdrømme kan møde andre med samme kurs.

Om under et år stævner veninderne ud på jordomsejling. Næste gang skal de sammen krydse Atlanten og derefter Stillehavet. Det

ET STED AT MØDES - OGSÅ NÅR SOMMEREN ER SLUT

Sådan kan én uge på vandet blive til nye ture, venskaber og langtursdrømme. Og måske en dag hele vejen fra Storebælt og til Stillehavet. ■

NY FORMAND FOR EUROPEAN BOATING ASSOCIATION

å generalforsamlingen den 3. oktober 2026 blev Peter Larsen fra Norsk Sejlforbund valgt som ny formand. Han afløser Jan Jansson fra Finland, som har siddet på posten i fire år.

Peter Larsen har tidligere været formand for Norsk Sejlforbund og deltaget i EBA’s arbejde i ca. 20 år. Privat driver han en virksomhed med byggematerialer i Ålesund, og han har været aktiv fritidssejler siden barndommen. Peter Larsens mål er at videreudvikle EBA’s indsats, så organisationen fremstår som en ”stærk stemme” for fritidssejlerne i hele Europa. Det skal ske gennem en mere dynamisk indsats fra bestyrelsen og sekretariatet samt øget involvering af medlemsorganisationerne og de kompetencer, som de enkelte organisationer besidder. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I NY FORMAND FOR EUROPEAN BOATING ASSOCIATION 35

BOOK EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN Mangler jeres klub et kursus, en spændende workshop eller en engageret foredragsholder til næste klubarrangement? Så hjælper Danske Tursejlere jer i mål! Vi har sammensat et spændende katalog med aktiviteter, som kan gøre jeres klubaften både lærerig, underholdende og fuld af nye oplevelser.

KURSER

FØRSTEHJÆLP OMBORD

GRATIS FOR KLUBBEN

Alle aktiviteterne er gratis for vores medlemsklubber, og Danske Tursejlere hjælper jer sikkert igennem, så I får et vellykket arrangement. Er I interesseret i en eller flere af aktiviteterne til jeres klub, så tøv ikke med at ringe til Krestine i vores sekretariat på telefon 72 21 42 42 eller send en mail til: krestine@dansketursejlere.dk.

kendt til Yachtskipper 1 og afholdes af ABC Førstehjælp for op til 16 deltagere.

På vandet kan hjælpen være langt væk. Dette 8-timers kursus giver førstehjælpserfaring ombord og dækker bl.a. hjertestop, ulykker, blødninger, akut sygdom samt kulde- og varmeskader. Det giver bevis fra Dansk Førstehjælpsråd, er god-

KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS CEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE

FOREDRAG

gør man, når det blæser meget? Det er nogle af de spørgsmål, som foredragsholder Malene Wilken fortæller om, når man bytter boligen på land ud med en på vand.

ANKERLIV – FOREDRAG MED THOMAS VEBER

Har I mange medlemmer, som drømmer om en tur på kanalerne syd på? Så hjælp dem godt på vej med at afholde et kursus i kanalskipperbevis.

En nat for svaj i ny og næ kan give helt nye oplevelser med båden. Eventyr! Men du skal kunne sove trygt om natten og vide, at ankeret ikke pludselig slipper. På dette foredrag fortæller Thomas Veber, hvordan du: • Vælger det rette anker og finder den ideelle ankerplads • Ankrer i bugte med mange både • Skærgårdsankrer i Sverige og Norge • Sover trygt om natten på en opankret båd

BEGYNDER-MOD – FRA LANDKRABBE TIL TURSEJLER – FOREDRAG MED SIDSE BIRK JOHANNSEN

MARITIM MOTORMAGI – FOREDRAG MED THOMAS VEBER

Heidi Manøe har skrevet bogen ”Kaptajn”, hvor hun deler praktiske tips og inspirerende historier om at sejle med nybegyndere. Hun giver råd til, hvordan du skaber en sjov og lærerig sejleroplevelse for familie og venner, og motiverer dem til at blive gode sejlere i danske farvande.

Sig farvel til motorproblemer og red sommerferien! Her lærer du ikke at skifte toppakning eller justere dyser. Til gengæld vil du lære, hvordan du får motoren i gang igen, hvis den stopper. Mange problemer kan du nemlig selv løse på mindre end en time, og uden specialværktøj – også selvom du ikke tidligere har skruet i en motor. OBS. Foredraget handler om indenbords dieselmotorer, og vejleder dig i simpelt vedligehold.

HVORDAN ER DET AT BO PÅ EN BÅD? – MALENE WILKEN

Ja - hvordan er det at bo på en båd? Kan man holde varmen om vinteren? Hvad

36 BOOKE EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

KURSUS I SRC-CERTIFIKAT SHORT RANGE CERTIFICATE

Har I mange medlemmer, som ikke har det korrekte kompetencebevis til at håndtere en VHF-radio?? Så hjælp dem på vej med at afholde et kursus i SRC-certifikat.

morgener for svaj og kunsten at gøre det komplekse enkelt.

”DE FEJL DER NÆSTEN KOSTEDE MIG ALT”

Foredraget handler om at turde træde ud af sin komfortzone og udfordre sig selv. Første nat på åbent hav eller første tur solo rummer et enormt udviklingspotentiale. Sidse deler sine erfaringer om, hvordan du lærer dig selv bedre at kende, når du står over for det ukendte.

Et ærligt og underholdende foredrag om de beslutninger, der næsten kostede Thomas Veber både båd, ægteskab og nattesøvn. Gennem humor og erfaring viser han, hvordan fejl kan gøre os til bedre sejlere – og bedre at sejle sammen med. Det handler om lederskab, hverdagskaos, grundstødninger tæt på og de små valg, der skaber ro ombord. Et foredrag for alle, der vil have mere ud af deres båd og af dem, de sejler sammen med.

HEIDI MANØE – KAPTAJN

SEJLADS PÅ KANALER OG FLODER

SKÆRGÅRDSMAGI

1.500 SØMIL LANGS NORGES KYST

Skærgårdsmagi er et foredrag, der kombinerer inspiration og konkret viden fra livet mellem de svenske klipper. Thomas Veber tager deltagerne tæt på øerne, granitten og de stille naturhavne – og viser, hvordan man finder en god klippe, lægger til sikkert og gør drømmen om skærgården til virkelighed. Det er fortællinger om varme klipper, rolige

Et inspirerende foredrag om sejlads på kanaler og floder i Nordtyskland og Holland. Maskinmester, forsker og sejler Erik Skov Madsen deler erfaringer fra Europas indre vandveje med praktiske råd, humor og inspiration til planlægning af flod- og kanalsejlads. Tag med Sidse Birk Johannsen på en sejlads langs Norges kyst – fra Sørlandets skærgård til Vestlandets fjorde og Lofotens fjelde. Foredraget byder på oplevelser fra mere end 1.500 sømil med naturhavne, fiskersamfund, midnatssol og praktiske råd om planlægning, tidevand, strøm, vejrvinduer og nødvendige forberedelser.

WORKSHOPS

GOD HAVNESTIL DER IMPONERER WORKSHOP

En 2-timers workshop, der tager dig fra grundlæggende havnemanøvrer til overlegen sejlerstil. Du lærer ikke kun HVAD, du skal gøre, men HVORDAN du gør det med overskud, sikkerhed og naturlig autoritet.

EKSPERT-AFTEN KLUBAFTEN MED DANSKE TURSEJLERE

Hør hvad Danske Tursejlere kan tilbyde jeres medlemmer. Vi kommer ind på turbøjer, medlemsblad og forsikringsordningen: forsikringsbetingelser og dækninger ved eventuelle skader. Har I ønsker til emner, tilpasser vi oplægget.

ONE SAILS

Få besøg af Mads Christensen fra One Sails som vil øse ud af sin viden om sejlets opbygning, sejl til forskellige formål, samspillet mellem sejl og rig, trimning af mast og rig til optimal sejlads – og meget mere.

RENSKIB

Få besøg af RenSkib og få de bedste tips til hvordan du skaber den bedste pleje til din båd året rundt. Du får naturligvis lejlighed til at spørge ind til de udfordringer du har på din egen båd.

MY BOAT ELECTRONICS

Undgå de mest almindelige fejl med el installationer ombord. På denne aften lærer du bl.a. om: Eksempler på gode og dårlige installationer, batterityper, sikringer, og hvordan et ladesystem som regel er koblet sammen.

Du lærer at: • Udvikle synlig kompetence gennem teknisk elegance • Skabe respekt gennem rolige, kontrollerede handlinger • Bygge gode relationer og godt naboskab i enhver havn • Læse havnesituationer og tilpasse din adfærd

GORI PROPELLER

GORI Propeller er en dansk producent af foldepropeller til sejlbåde. De fortæller om foldepropellens historie, om foldepropellens funktionalitet og om de forskellige typer foldepropellere på markedet.

AARHUS SEA SHOP

På dette foredrag får I indsigt i, hvad godt sejlertøj gør ved sejleroplevelsen. Hør om hvorfor åndbart er lige så vigtig som vandtæthed. Om hvordan sejlertøj kan være både vandtæt og åndbar. Og hvad sikkerhed gør med tøj. Og meget mere.

VAND OG LIV – HENNING SUHR

Brand i lystbåde – hvad gør du, og hvordan undgår du det? I gennemgår brandteori og særlige forhold på lystbåde. Og får en snak om at sikre din båd, og de regler der gælder for sikkerhedsudstyr, el og brug af gas. Og meget mere.

SEJLSIKKERT INSTRUKTØR

Få en SejlSikkert-instruktør ud og tale om sikkerhed til søs. Emnerne kunne være om MOB, om tjek af oppustelige redningsveste eller om nødkommunikation. Læs mere på www.soesport.dk og få inspiration.

SIKKER HANDEL MED BRUGTE BÅDE

Skal du købe eller sælge en brugt båd privat? Få overblik over regler, faldgru-

SKÆRGÅRDS – WORKSHOP

Hvad kan I forvente? • Grundig teoretisk introduktion til brugbare færdigheder i forbindelse med indenskærs-sejlads og overnatning i naturhavn • Digitale hjælpemidler til sejladsplanlægning i Gøteborg-skærgården • Praktisk demonstration i havnen: hækanker og fortøjning til ’klippe’ ber og gode råd, så handlen bliver sikker for både køber og sælger. Hør om praktiske eksempler fra virkeligheden.

HANDS ON PÅ HORSENS YACHTVÆRFT

Kom til Horsens Yachtværft og få et inspirerende oplæg om gelcoatreparationer, dæksrenovering og andre relevante håndværksteknikker. Fordelen ved at være på selve værftet er, at vi kan komme helt tæt på materialerne og få ægte hands on erfaring.

PRAKTISK VIDEN OM BÅDENS VEDLIGEHOLD

I din klub kan vi tage fat på emner som ”Bundrenovering med biocidfri bundmaling” eller ”Udskift dine søventiler selv”. Vi kan tale praktisk, konkret og tæt på hverdagen – dér hvor spørgsmålene opstår, og hvor inspirationen rammer bedst.

HISTORIER OG LÆRING FRA RIGGEN

Rigger Jesper deler erfaringer og eksempler fra riggen om skader, faresignaler og enkle tiltag, der øger sikkerheden og forebygger fejl. Spørgsmål og dialog tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer.

BLIV KLOGERE PÅ DIN MAST OG RIG MED JOHN MAST

Lær, hvad du selv kan tjekke, og hvornår en fagmand bør tilkaldes. Vi gennemgår bl.a.: Mast og stående rig, wire og rod, typiske skader, terminaler, vantskruer, salinger og beslag, vedligehold før sæsonen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I BOOKE EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN 37

SAND PÅ TVÆRS:

LYSTBÅDEHAVNENE KÆMPER FOR VAND UNDER KØLEN TEKST OG FOTO: Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) med rent sand, bør det være muligt at reagere hurtigt og fleksibelt på en miljømæssigt forsvarlig måde.

DIALOG MED MYNDIGHEDERNE

Oprensning er en mærkesag for FLID, og vi er i løbende dialog med både Miljøministeriet og Miljøstyrelsen. På et nyligt møde med miljøminister Maria Reumert Gjerding understregede vi, at ambitionen om et renere havmiljø ikke må føre til lukning af lystbådehavne. – Landets lystbådehavne skaber liv i kystbyerne, understøtter turisme og fungerer som samlingspunkt. Derfor skal hensynet til havmiljøet og havnenes drift gå hånd i hånd, fortæller Jesper Højenvang, direktør i FLID.

NYE KRAV MÅ IKKE VÆLTE ØKONOMIEN FLID til møde med miljøministeren. Fra venstre: konsulent Carsten Thomsen (FLID), miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), formand Bent Ole Jonsen (FLID) og direktør Jesper Højenvang (FLID).

vis du har sejlet i danske farvande i år, har du sikkert bemærket, at ord som sediment, oprensning og havmiljø fylder mere end normalt. Det er der en god grund til. En vinter med usædvanligt kraftige østenvinde har flyttet store mængder sand langs kysterne. Det mærkes især på østkysterne, hvor flere lystbådehavne har oplevet 25–150 procent mere tilsanding end i et almindeligt år.

EN LYSTBÅDEHAVN SKAL HAVE VAND UNDER KØLEN

Oprensning er en helt central driftsopgave. Sand flytter sig konstant, og en god sejlrende kan hurtigt blive for lav efter en periode med hårdt vejr. Nogle steder er

der kommet så meget sand ind, at de eksisterende tilladelser til oprensning ikke rækker. Samtidig er bureaukratiet en tung flaskehals; i visse tilfælde har sagsbehandlingen af en oprensningstilladelse taget fem til seks år.

HAVMILJØ OG HAVNEDRIFT SKAL GÅ HÅND I HÅND

FLID ønsker et godt havmiljø, og ingen vil sprede forurenet sediment. Men der er stor forskel på materialet. Nogle steder skal forurenet sediment selvfølgelig håndteres skånsomt, men andre steder handler det blot om rent sand, som naturen har blæst ind i bassinet. FLID arbejder derfor for, at reglerne differentieres bedre. Hvis en havn akut fyldes

38 SAND PÅ TVÆRS: LYSTBÅDEHAVNENE KÆMPER FOR VAND UNDER KØLEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

Mødet viste vilje til at finde fælles løsninger, men der er ingen tvivl om, at fremtiden vil bringe nye krav om mere nyttiggørelse af sediment. Det er afgørende for FLID, at regningen ikke overlades til havnene alene. – Økonomien bliver helt afgørende. Hvis omkostningerne ved oprensning mangedobles, kan det få alvorlige konsekvenser – særligt for de mindre havne, som i forvejen risikerer at miste kunder, hvis dybgangen bliver for lav, advarer Jesper Højenvang.

HVAD BETYDER DET FOR DIG SOM SEJLER?

For dig som sejler er spørgsmålet simpelt: Kan jeg fortsat komme sikkert ind i havnen? Det skal du kunne. FLID fortsætter arbejdet over for politikere og myndigheder for at finde økonomisk og miljømæssigt realistiske modeller. Vi skal passe på vores havmiljø – uden at miste muligheden for at få vand under kølen. ■

RUNDT OM SLETTERHAGE

DET HVIDE FYR OG DET GRÅ TÅRN VI RUNDER HELGENÆS SYDSPIDS I LET VIND FRA VEST. FYRET VED SLETTERHAGE ER DET, MAN VENTER AT SE, NÅR KYSTEN ÅBNER SIG. MEN DET ER IKKE FYRET, DER FÅR KIKKERTEN FREM.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

t pænt stykke fra Sletterhage dukker det hvide fyr op over den grønne skrænt. Det er lavt og slankt og ligger næsten nede ved vandet, og det har stået der siden 1894. Vi krydser af og har god tid til at se på det. Men det er noget andet, der får os til at tage kikkerten frem og rette blikket mod land. Højere oppe, på skrænten nordøst for fyret, står en grå, firkantet klods uden vinduer, der ikke ligner noget andet på kysten. Det er Tyskertårnet.

Tårnet blev bygget under besættelsen og var fuldt funktionsdygtigt som radarstation fra efteråret 1943. Radar var dengang ny teknologi, og det afgørende var, at anlægget også kunne registrere skibe og fly i mørke, regn og tåge. Herfra kunne tyskerne holde øje med al trafik omkring Helgenæs og med indsejlingen til Aarhus Bugt.

KRIGSFANGER OG UFÆRDIGE KANONER

Betonarbejdet blev udført af russiske krigsfanger, der var interneret i Kongsgårde forsamlingshus inde i Begtrup Vig, altså i den vig, vi selv passerede tidligere på dagen. Tårnet indgik i et større anlæg med fire kanonstillinger, ildlederbunker,

projektører og løbegrave, men kanonerne kom aldrig op. I april 1945 gik arbejdet i stå på grund af cementmangel, og siden sluttede krigen. Gennem kikkerten kan vi se, at der står mennesker øverst i tårnet. To voksne og et par børn, tror vi. De vinker ikke, for de har ikke opdaget os endnu.

OP AD KYSTBEFÆSTNINGSSTIEN

De er kommet gående. Der er ingen vej derop, kun Kystbefæstningsstien, som Sletterhage Fyrs Venner fik ryddet og åbnet i 2017. Den er 3,6 kilometer lang og går fra fyret forbi tårnet og videre til kanonstillingerne, hvoraf to er gravet fri, så man kan se de bolte, kanonerne skulle have været monteret på. Det er ikke længden, der er sagen, men terrænet. Første stykke går ad stenet strand, hvor stenene ruller under fødderne, og derefter går det stejlt op ad klinten. Man ankommer forpustet.

UDSIGTEN, DER GJORDE STEDET VIGTIGT

Til gengæld står de nu med den udsigt, tyskerne valgte stedet for. Det er de samme kvaliteter, der gør tårnet til et godt sted at se ud fra i dag, som gjorde det til et godt

sted at overvåge fra dengang. Fra plateauet ser man Samsø og Tunø, hele Aarhus Bugt med den gennemgående trafik til og fra Aarhus, og bagude Mols Bjerge. Farvandet er dybt helt ind under land, og de store skibe passerer tættere på kysten, end man skulle tro. Vi slår et slag ind under land, inden vi sætter kursen mod nord. Nu har de opdaget os. Der bliver vinket fra tårnet, og vi vinker igen, og så er den udveksling ovre.

DEN SAMME UDSIGT, EN ANDEN TID

Der er også noget at se på, som ikke er skibe. Under klinten bryder marsvin overfladen i stille vejr, som regel bare en rygfinne og et pust, og af og til stikker en sæl hovedet op og bliver liggende og kigger. Langs skrænten står måger og terner i vinden uden at bevæge sig ud af stedet. Tårnet har skiftet funktion. Det blev bygget til overvågning af farvandet, men står i dag som et udsigtspunkt på kyststien. Fra søsiden er det stadig et markant punkt på skrænten, og fra toppen er udsigten den samme: Samsø, Tunø, Aarhus Bugt og trafikken forbi Helgenæs. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I RUNDT OM SLETTERHAGE: DET HVIDE FYR OG DET GRÅ TÅRN 39

Nyborg Marineforenings sangkor synger dejlige shanties ved Danske Tursejleres 25 års jubilæum i 2017.

SANGENE, DER DREV SKIBENE FREM DANSKE SHANTIES VAR BÅDE ARBEJDSREDSKAB OG FÆLLESSKAB TIL SØS. I DAG LEVER SANGENE VIDERE SOM MARITIM KULTURARV.

er var en skipper og han hed Las. Han sejled’ rundt i en smadderkas’. Måske genkender du linjerne her fra sangen ”Imellem Esbjerg og Fanø”, der er en gammel sømandsvise – en shanty. Ordet shanty stammer fra det franske chanter, at synge, og betegnede oprindeligt arbejdssange, som søfolk brugte til at holde rytmen ombord på store sejlskibe. Traditionen havde sin storhedstid i midten af 1800-tallet, hvor handelsflåderne voksede, samtidig med at besætningerne blev mindre. Når færre hænder skulle klare de samme tunge opgaver, blev sangen et praktisk redskab. En shanty var typisk en vekselsang mellem en forsanger, shantymanden, og resten af besætningen. Forsangeren sang en linje, og mandskabet svarede, mens de trak i tovværk, drejede gangspillet eller pumpede vand. Sangene fulgte arbejdet: nogle passede til at hejse sejl, andre til ankerarbejde eller de korte, hårde træk ved pumperne. I Danmark talte man både om sømandsviser, opsange og frivagtsviser, alt efter, om sangen hørte til arbejdet på dækket eller til fritiden ombord. Skellet mellem arbejdssange og de mere fortællende viser om hjemve, kærlighed og livet til søs var

40 SANGENE, DER DREV SKIBENE FREM I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

flydende, og i dag bruges shanty ofte bredt om hele repertoiret.

FRA VISEBØGER TIL SHANTYKOR

Meget dansk materiale er overleveret gennem sømænds egne visebøger. Et kendt eksempel er Christen Jensens visebog fra 1848-50, nedskrevet under hans værnepligt i flåden. Den rummer sømandsviser med fagudtryk fra sejlskibene og giver et indblik i, hvordan sangene lød og blev brugt. Et af de mest kendte danske eksempler er ”Imellem Esbjerg og Fanø”, hvis tekst er af ukendt oprindelse, mens melodien menes at stamme fra Irland. Sangen synges stadig af danske shantykor og er også blevet taget op i udlandet. Senere samlede Oscar Jensen en række danske og internationale opsange i bogen ”Internationale Sømands-opsange”, som i dag regnes for et vigtigt dansk skrift om genren. Internationalt fik briten Stan Hugill en tilsvarende betydning med ”Shanties from the Seven Seas” fra 1961.

DA ARBEJDET FORSVANDT, BLEV SANGENE KULTURARV

Shantyens praktiske funktion forsvandt med sejlskibene. Da damp- og diesel-

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen motorer overtog, blev det tunge, koordinerede håndarbejde ved sejl, gangspil og pumper overflødigt. Fra slutningen af 1800-tallet gled shantien derfor fra arbejdsredskab til kulturarv. I det 20. århundrede blev sangene holdt i live af danske shantykor. Helsingør Sømandsforenings Shantykor blev stiftet i 1999 og optrådte første gang året efter. Også kor som Aabenraa Shantykor og Stork Ejlænder Shantykor på Fanø har båret traditionen videre ved havnefester, jubilæer og maritime festivaler.

ET NYT OMKVÆD PÅ NETTET

Traditionen fik nyt liv i 2021, da skotten Nathan Evans lagde en optagelse af hvalfangersangen ”The Wellerman” på TikTok. Sangen blev delt og genindsunget verden over og viste, at shantien stadig passer til fællessang: den er enkel, rytmisk og bygget på svar mellem solist og kor. I dag lever de danske shanties videre som både korkultur og maritim kulturarv. De synges ved havne, festivaler og sømandsjubilæer, ofte med harmonika, banjo og violin. Arbejdssangen er forstummet ombord på skibene, men omkvædet lyder stadig, når koret samles. ■

Bliv tryg med en

BÅDFORSIKRING

af sejlere for sejlere

igt t r u H & t nem

Få et uforpligtende tilbud på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand. Du behøver kun at bruge 2 min. på at udfylde formularen via QR koden ovenfor. MEGET MERE END EN FORSIKRING! Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele. Du får blandt andet: Sejlermagasinet Tursejleren Adgang til 300 turbøjer Invitationer til sommertogter

KONTAKT OS

Rabat på kurser og foredrag 50% på turbøjer i Sverige Og meget, meget mere Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.

Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 7021 4242 info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I <FOOTER VARIABLE> 41

TEKST: smaabådsnyt.dk FOTO: Team Kreuz, Freepik

TORDEN TIL SØS:

LYNET ER IKKE ENESTE FARE NÅR TORDENVEJRET NÆRMER SIG, ER LYNET KUN ÉN FARE. VINDSTØD, DÅRLIG SIGT OG PLUDSELIGE VINDSKIFT KRÆVER, AT BÅD OG BESÆTNING ER KLAR I GOD TID.

e fleste tursejlere kender situationen: En varm, næsten vindstille sommerdag, hvor skyerne vokser sig højere og mørkere, og den første fjerne rumlen høres. På land kan man gå indenfor. På vandet er det anderledes – især i en sejlbåd, hvor masten kan være det højeste punkt i miles omkreds.

Men hvor farligt er tordenvejr for fritidssejlere – og hvad gør vi, hvis vi bliver fanget af det?

LÆR AT SE TEGNENE

Tordenvejr opstår, når varm og fugtig luft stiger til vejrs og danner store cumulonimbus-skyer. De kan udvikle sig hurtigt og nå mange kilometer op i atmosfæ-

ren. Derfor begynder sikkerheden med noget så enkelt som at kigge op. Vokser cumulusskyerne hurtigt i højden? Bliver de mørkere? Ændrer vinden sig? Falder temperaturen pludseligt? Så er det værd at være opmærksom. Men øjnene kan ikke stå alene. Vejrudsigter, radar og relevante vejr- og lynapps giver mulighed for at følge udviklingen. Det er især vigtigt på dage, hvor der er varslet ustadigt vejr. Er du i tvivl om udviklingen - søg havn i god tid.

LYNET ER KUN EN DEL AF PROBLEMET

Ved torden til søs tænker de fleste først på lynet. Et direkte nedslag kan skade elektronik, rig og installationer – og i værste fald føre til brand eller personskade. Men tordenvejr kan også give voldsomme vindstød og hurtige vindskift. Spørgsmålet er derfor ikke kun, om båden rammes af lyn, men om båd og besætning er klar til vejret omkring bygen.

GØR BÅDEN KLAR, FØR BYGEN RAMMER

Hvis tordenvejret nærmer sig, er tids-

42 TORDEN TIL SØS: LYNET ER IKKE ENESTE FARE I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

punktet kommet til at handle – ikke til at begynde en længere diskussion i cockpittet. Er du i sejlbåd, så overvej i god tid, om sejlarealet skal reduceres. Er løse genstande surret? Er luger lukket? Har alle redningsvest på? Ved alle ombord, hvad der skal ske?

Tal sammen, inden uvejret rammer. Fortæl besætningen, hvad du forventer.

Og er der en havn eller anden sikker mulighed i nærheden, bør den indgå i overvejelserne, inden uvejret når frem. En væsentlig del af godt sømandskab består netop i at træffe beslutningen, mens man stadig har flere muligheder.

Du ligger godt for anker. Så kommer tordenbygen. Lynet er ikke eneste udfordring: kraftige faldvinde kan give pludselige vindstød og markante vindskift, så båden belastes fra en ny retning. Det kan få ankeret til at slippe. Tjek derfor positionen, hold øje med omgivelserne, brug ankeralarm hvis muligt, og hav motoren klar til hurtig handling.

HVAD MED ELEKTRONIKKEN?

En moderne turbåd rummer ofte meget elektronik, som kan tage skade ved lynnedslag i eller nær båden. Derfor bør bådejere forholde sig til lynbeskyttelse og potentialudligning, som skal tilpasses den enkelte båd og dens elektriske system.

HVAD GØR BESÆTNINGEN?

Det kan være fristende for alle at følge med i det imponerende skuespil. Men tordenvejret er et godt tidspunkt at reducere unødig aktivitet på dækket. De personer, der ikke er nødvendige for sejladsen, bør søge beskyttelse om læ, mens skipperen sørger for, at der fortsat holdes behørigt udkig og navigeres sikkert.

> FAKTA 5 TING AT HUSKE OM

En rolig og forberedt besætning reagerer bedre end en besætning, der først får instruktioner, når vinden allerede hyler.

TORDEN TIL SØS

TORDEN VED ANKER – NÅR VINDEN PLUDSELIG VENDER

2. Reagér tidligt

DEN BEDSTE BESLUTNING TRÆFFES OFTE I HAVNEN

Den sikreste måde at håndtere kraftig torden på er at undgå at være midt i den. Derfor bør vejrudsigten indgå i beslutningen om at sejle. Varsles kraftig torden på ruten, kan det bedste være at ændre tidspunkt, vælge en anden destination eller blive i havn.

RESPEKT – IKKE FRYGT

Lyn og torden er blandt naturens mest imponerende fænomener. Og ude på vandet kan de opleves endnu mere dramati-

1. Følg vejret – også efter afgang Vejret kan udvikle sig hurtigere end forventet. Gør båden og besætningen klar, mens forholdene stadig er rolige. 3. Husk vinden Lynet er spektakulært, men pludselige vindstød og vindskift kan være den mest umiddelbare udfordring. 4. Pas på ved anker En tordenbyge kan ændre både vindstyrke og vindretning på kort tid. 5. Er du i tvivl – så vælg den sikre løsning En ekstra dag i havn er bedre end en unødvendig risikofyldt sejlads.

ske. Men sikker sejlads handler ikke om at være bange for vejret. Det handler om at forstå det. Følg vejrudsigten. Kig på himlen. Reagér på ændringer. Gør båden klar i god tid. Og sørg for, at besætningen ved, hvad den skal gøre. For den bedste håndtering af et tordenvejr begynder længe før det første lyn rammer horisonten. Det er godt sømandskab. ■

Vent ikke til bygen er over båden. Når himlen ændrer karakter, er det tid til at vurdere kurs, sejl og muligheder for at søge havn.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I TORDEN TIL SØS: LYNET ER IKKE ENESTE FARE 43

SÆT KURS MOD FÆLLESSKAB – TIL SØS

GRIB CHANCEN TIL SOMMER, OG TAG PÅ TUR MED ANDRE SEJLERE. NYE OPLEVELSER VENTER, OG MAN KAN SÅ MEGET MERE, NÅR MAN GØR DET I FÆLLESSKAB. TEKST OG FOTO: Niels, Foreningen Til Langtursejladsens Fremme (FTLF)

orestil dig dette: Du ligger i en ukendt havn, vinden rusker i riggen, og cockpittet dufter af grillmad, saltvand og succes. Omkring dig sidder sejlere, der har klaret de samme bølger, vindspring og havnemanøvrer – og hjulpet hinanden. Der bliver grinet, fortalt og gestikuleret, og pludselig virker havet mindre uforudsigeligt. Det er magien ved fællesskab på vandet. Kald det en tur, et togt eller en flotille: At sejle er godt, men at sejle sammen er fantastisk. Her er tre grunde til at dyrke fællesskabet: Du bliver bedre, modigere og mere eventyrlysten, når du slipper alene-bådsejladsen. Er du i tvivl om dybden i en fremmed havn, har båden foran måske allerede testet indsejlingen. Over VHF’en er hjælpen kun et tryk væk. Når du har et flydende sikkerhedsnet omkring dig, falder skuldrene ned – og så stiger både læringen og sejlerglæden.

44 SÆT KURS MOD FÆLLESSKAB – TIL SØS I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

DEN FLYDENDE TÆNKETANK

Erfaringsudveksling sker ofte over kaffe eller en kold øl. Man lærer, så længe man lever – men som sejler lærer man hurtigst, når man deler. Sejlads i flok er én stor, uformel tænketank, hvor sommerens ture evalueres på broen med grin, røverhistorier og masser af brugbare tips. Hvordan fik du storsejlet til at stå så flot? Hvorfor lyder gearet sådan? Hvilken havn bør man undgå? Den slags viden gør dig til en bedre sejler. Du behøver ikke begå alle fejlene selv, når du kan lære af naboens erfaringer – og måske spare både tid og penge.

EVENTYRLYST I OVERHALINGSBANEN

Vi tør ofte mere, når vi ser andre gøre det. Det er let at sejle til de kendte havne, hvor havnefogeden kender vores navn – men hvor er eventyret i altid at vælge det samme? I en flotille bliver horisonten automatisk

skubbet udad. Når andre krydser det åbne stræk, finder en naturhavn eller sejler gennem ukendt farvand, smittes fællesskabet med mod. Pludselig tager du med på den tur, du ellers havde gemt til ”en anden god gang”.

SOMMERENS SEJLEREVENTYR SMAGER BEDST, NÅR DE DELES

Det bedste ved store oplevelser er ofte at dele dem. En solnedgang i en lille bugt kan være uforglemmelig, men oplevelsen vokser, når flere både ligger for svaj samme sted, og alle sidder på dækket og nyder synet sammen. Sommerens togter handler ikke kun om sømil og fart, men om fælles minder: aftener omkring et lille bord, interne jokes og stoltheden over sammen at have klaret svær navigation eller barskt vejr. Så prøv det. Grib chancen – find en flotille eller et togt via Tursejlerne eller FTLF. Vi har nemlig en idé om at lave togter og flotiller – SAMMEN. ■

Broer der forbinder os Broerne spiller en vigtig rolle i at forbinde Danmark. De har altid været uundværlige for transport og handel. Men også socialt og kulturelt har de forbundet øer med land, landsdele og mennesker. Mange af de danske broer har en særlig historie, og en del af dem er også med tiden blevet ikoniske bygningsværker. Vi besøger nogle af dem i denne serie, som vi kalder: Broer, der forbinder os.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

or tursejlere med kurs ind i Smålandsfarvandet er Karrebæksmindebroen et velkendt syn og et, der ikke ligner noget andet i dansk brohistorie. Den grønne klapbro, der forbinder Karrebæksminde med øen Enø syd for Næstved, er ikke bare et overgangssted. Den er et vartegn. Men bag den farverige facade gemmer sig en lang og skiftende historie om handel, kanal og kamp for at holde sig i spil.

NÆSTVEDS PORT TIL HAVET

Næstved er en by, der altid har haft et problem: den ligger ikke ved kysten. Susåen var i århundreder byens forbindelseslinje til havet, men den var lavvandet og besværlig, og de store havgående skibe kom aldrig helt ind. Karrebæksminde blev derfor brugt som losse- og ladeplads, og varerne måtte drives op ad åen på pramme.

GRÆSHOPPENS SPRING FRA KURIOSITET TIL KYSTIKON I perioden 1935 til 1937 blev der gravet en kanal til Næstved, så større skibe kunne sejle over fjorden til den nye havn. Dermed var Karrebæksmindes storhedstid som havneby forbi.

BROEN DER KOM I STEDET

Omtrent samtidig med kanalens gravearbejde skiftede Karrebæksminde karakter fra erhvervshavn til noget andet. Og en ny bro blev en del af den forvandling. Enø er forbundet med fastlandet via den 90 meter lange Karrebæksmindebroen, der blev bygget som en klapbro i 1934–1935 og indviet i 1936.

> FAKTA OM KARREBÆKSMINDEBROEN Også kaldet

Græshoppen / Græshoppebroen

Type

Klapbro

Længde

90 meter

Vægt

200 ton

Konstruktion

14,8 ton genbrugte hestesko og 5 ton akselstål

Kontravægt

100 ton

Fri højde (lukket)

2,5 m

Bygget

1934–1935

Indviet

1936

Døbt Græshoppen 16. juli 1988 (kunstner: Tonny

For sejlerne er broen indgangen til en smuk og rolig sejlrute. Efter broen sejler man ind i Karrebæk Fjord, hvor der er en gravet rende med en dybde på 6 meter, og videre gennem en kanal, der forbinder fjorden med Næstved – ca. 1,5 til 2 sømil lang, 40 meter bred og 6 meter dyb.

FARVEN DER SKABTE ET VARTEGN

I sin første form var Karrebæksmindebroen en upåagtet, grå jernkonstruktion. Funktionel og usynlig, som broer oftest er, indtil nogen beslutter sig for at gøre dem til noget mere. Det skete i 1988. I anledning af broens 50-års-jubilæum blev den renoveret, og kunstneren Tonny Hofman udsmykkede den som en græshoppe. Den 16. juli 1988 fik broen det navn, den bærer i dag: Græshoppen. Hvad der måske lignede en lokal kuriositet, viste sig at være en turiststrategi med

Hofman) Kobberansigt

2005 (kunstner: Lizette Rosager)

Placering

Karrebæksminde – Enø, syd for Næstved

lang holdbarhed. I 2005 gav kunstneren Lizette Rosager græshoppen en grundig ansigtsbehandling og et par følehorn støbt i omkring et ton kobber. Den karakteristiske grønne bro med det store insektansigt er i dag et af Sydsjællands mest fotograferede motiver – og en effektiv turistmagnet for hele området.

FRA FISKERLEJE TIL FERIEDESTINATION

Karrebæksminde gik ikke til grunde, da pramfarten ophørte og industrien rykkede til Næstved. Den fandt en ny rolle – først ved fiskeri og siden som sommerhusområde og turistmagnet. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I GRÆSHOPPENS SPRING FRA KURIOSITET TIL KYSTIKON 45

TAG EN UGE PÅ

Vi har mange andre kurser indenfor madlavning, keramik, padel, vandring mm. Se alle kurser for 2027 her www.oure.dk

HØJSKOLE HELE ÅRET RUNDT

2027

Kajakparadis på Sydfyn

Sejl på tur i Det Sydfynske Øhav

Bliv din egen bådsmand

Varighed: 5 dage Uge 23, 26, 31 & 34

Varighed: 5 dage Uge 20, 23, 26, 31 & 34

Varighed: 3 dage Uge 13 & 38

Oplev Det Sydfynske Øhav fra vandet med guidede kajakture og nye ruter hver dag Få ro i hovedet, styrk dine færdigheder og bliv en del af et stærkt fællesskab.

Oplev friheden på vandet. Fem dage med vind i håret, ø-hop og aftener hvor båden ligger stille, og skuldrene sænker sig. Kurset er for både ny-begyndere og erfarne.

Priser fra 4.095

BØR NYDES MED OMTANKE

Oure Idrætshøjskole, Vejstruplund 18, 5882 Vejstrup

FØLG DR. NIELSEN’S BITTER PÅ

Lær at vedligeholde din båd. Få praktisk viden om reparationer, rigning, motorservice og forårsklargøring. Perfekt for bådejere, der ønsker at tage kontrol over bådens vedligeholdelse og sikre lange sejlture. Priser fra 1.890

NYE KLUBBER I DT-FAMILIEN Askø Sejlklub Kontaktperson

Allan Løje Christiansen

Telefon

20741622

E-mail

alc.36@hotmail.com

Frederiksværk Bådelaug Kontaktperson

Søren Nielsen

Telefon

40600401

E-mail

frv.baadelaug@gmail.com

Snekkersten Skotterup Sejlklub Kontaktperson

Peter F. Sørensen

Telefon

27630230

E-mail

formand@sssejlklub.dk

IND D N E S ND! OG VI

FOTOKONKURRENCE 2026

Er det dig, der tager årets bedste sejlerfoto? Nu har du muligheden for at være med i den spændende konkurrence, hvor vi kårer det bedste billede af din sejleroplevelse i 2026. Er du hurtig på aftrækkeren og rammer plet, så er det måske dig, der vinder en af de fine præmier, der er på højkant.

Bedsstt i te

SEJLERRELEVANTE FOTOS

Tag kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Billederne bliver vurderet ud fra, om de er sejlerrelevante, afspejler livet ombord eller i havnen og udstråler en glæde ved at sejle.

HVAD SKER DER, HVOR OG HVORNÅR?

Selv om konkurrencen løber året ud, så er der ingen grund til at vente med at gå på jagt efter de gode motiver. Knips løs hen over sæsonen og send os dine dejligste billeder. Send gerne op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst 1 MB.. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Send dine pletskud til info@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2027. Vigtigt: Du skal sende dine skud til info@dansketursejlere.dk, mærket ”Fotokonkurrence”

Mindre slæbemodstand – mere sejlglæde Præcis og sikker manøvrering – suveræn styrke i pæletræk Maksimal ydeevne uanset vind og strøm Robust dansk kvalitet med minimal vedligeholdelse

Made in Denmark www.flexofold.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026 I FOTOKUNKURRENCE 2026 47

OVERVEJER DU AT SÆLGE BÅDEN?

En god bådhandel kommer ikke af sig selv!

Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission. Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer. Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande, Tyskland og Polen gennem et netværk af erfarne bådmæglere.

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE.

Vi kommer i alle havne i hele Danmark, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads. Danmark Øst Michael Staufeldt

michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

Danmark - Fyn Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

www.baadagent.dk 48 STUDERENDE UNDER SEJL: KRÆNGNING, KANEL OG KAMMERATSKAB I DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2026

Danmark Vest Lars Legarth

lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22