Issuu

#03 #02 I 2026 2024

DANSKE TURSEJLERE TALER SEJLERNES INTERESSER PÅ FOLKEMØDET > 07

DIGITAL SEJLADSPLANLÆGNING - GØR DIN SÆSON SIKRERE OG SJOVERE > 20

KRÆNGNING, KANEL OG KAMMERATSKAB > 26

ET PAR DØGN I NORSMINDE HAVN • ARKEN SÆTTER FOKUS PÅ HAVET OG FREMTIDEN • NOSTALGI PÅ VANDET

Tu ske rsejle

> 38

20 ÅR I HAVMILJØETS TJENESTE

smag

Nyt fra broen

anske Tursejlere var en tydelig stemme på årets Folkemøde på Bornholm, hvor fritidssejlernes vilkår blev til debat – og med god grund. De økonomiske omkostninger ved at eje og drive fritidsbåd er under pres, og særligt skatten på kaskoforsikring blev fremhævet som et urimeligt element. Forsikring er en nødvendighed for ansvarlig sejlads, ikke en luksus. Alligevel beskattes den særskilt, hvilket i praksis gør det dyrere at være sikker på vandet. Flere debattører – herunder Danske Tursejlere – pegede på, at skatten bør afskaffes for at sikre rimelige vilkår og bevare det maritime fritidsliv. De seneste år er der kommet mange digitale værktøjer til sejladsplanlægning — apps til ruteplanlægning, dybdedata, vejr og havneinfo. De dukker op i et tempo, hvor det kan være svært at overskue, hvad der reelt er forskellen. Derfor har Danske Tursejlere taget en håndfuld af de mest udbredte apps med ud på vandet og set dem efter i sømmene. Resultatet er et overblik, der gør det lettere at vælge det værktøj, der passer til din måde at sejle på.

Havet gemmer på eventyr, fantastiske dyr og uendelige oplevelser. Men desværre gemmer det også på affald, der aldrig burde være endt der. Nu kan børn og unge være med til at gøre en reel forskel. Havfaldskaptajn er Havmiljøvogternes nye, gratis juniorinitiativ, hvor børn og unge tager på spændende missioner med fokus på havet, naturen og vores fælles ansvar for at passe på det. Der er mere i vente for de unge gaster. Når Copenhagen Boat Show slår dørene op i Ishøj Havn fra torsdag den 27. til søndag den 30. august 2026, kan de unge sejlere møde Søstjernerne, Danske Tursejleres børneklub. Kig efter vores ladcykel, og se, hvad der gemmer sig ombord. Sædvanen tro har vi taget gode nyheder og tilbud med, som nok kan interessere alle de voksne tur- og fritidssejlere. Vi ses på standen. Fortsat god sommer og god vind til alle. Sune Abelgren Olsen Direktør

Leif Nielsen Formand

odt Livet i sejlklubben skal også passes — og lige nu er det et godt tidspunkt at planlægge aktiviteterne for efteråret og vinteren. Så ske book en spændende klubaften, lyder opfordringen fra Danske Tursejlere. Dyk ned i vores katalog af foredrag og workshops, og den se, om ikke det er nu, der skal bookes. Her er der både ny viden ser om sejlads, erfaringsudveksling mellem sejlere og nye oplevelser at hente — og masser af inspiration til en god aften i klubben.

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

SEKRETARIATET

FORMAND

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk Vesterhavnet 5, 5800 Nyborg Mandag – torsdag 10:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TLF. 70 21 42 42

Sune Abelgren Olsen sune@dansketursejlere.dk

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

DIREKTØR

Indhold > 26

Et par døgn i Norsminde Havn Stort sejlertræf i Bogense Danske Tursejlere taler sejlernes interesser på Folkemødet Vedligeholder du det vigtigste grej ombord – dig selv? Havnelivet er bygget på fællesskab, flid og friske kræfter Sensommer sundowns Uheldet, der ikke måtte ske Nostalgi på vandet Søstjernerne er godt i gang med sæsonen Få rabat på oplevelser og udstyr Digital sejladsplanlægning

> 38

Nyhavn gemmer på et hav af historier Kort info - fra sekretariatet Vi skruer igen op for vores medlemsaktiviteter Studerende under sejl: Krængning, kanel og kammeratskab Du danske land og vand – Storebælts småøer Book en spændende klubaften Birgitte Søby Vagnholm er Havmiljøvogteren: 20 år i havmiljøets tjeneste Man bliver en bedre sejler i godt selskab Ideen breder sig: 200 fiskebørnehaver under Københavns Havn Behov for hurtig politisk handling: Akut tilsanding af havne Nye nyttige kort på Havneguide.dk

> 44

Mere end et modevalg: Solbriller er en del af sikkerheden ARKEN sætter fokus på havet og fremtiden Mød Danske Tursejlere på Copenhagen Boat Show Gør en forskel for havet: Bliv Havfaldskaptajn VÆR MED I KONKURRENCEN: Årets Havn og Årets Skulderklap 2026 Nye klubber i DT-familien Fotokonkurrence 2026

4 6 7 8 10 12 14 15 16 18 20 23 24 25 26 29 34 38 40 41 42 43 44 46 47 49 51 51 51

HAR DU IKKE FÅET TURSEJLEREN? Du har mulighed for at få gensendt bladet ved at udfylde formularen på vores hjemmeside under: dansketursejlere.dk/tursejleren. Du kan tilgå siden via QR koden. Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen.

TURSEJLEREN

ANNONCESALG

TRYK

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Sune Abelgren Olsen

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

PE Offset.dk · Esbjerg

REDAKTION

TILRETTELÆGGELSE

FORSIDEN

Redaktør: Frank Flemming Pedersen redaktionen@dansketursejlere.dk

FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39

Motiv: Debat på Folkemødet Foto: Leif Nielsen

– en del af Scandinavian Print Group A/S

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42. Udgivelsesdato for næste nummer: 11. november 2026 Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

EtNORSMINDE par døgn i HAVN

NI SØMIL SYD FOR AARHUS, HVOR AARHUSBUGTEN MØDER SAKSILDBUGTEN, GEMMER DER SIG EN AF DE MEST CHARMERENDE OG SÆRPRÆGEDE LYSTBÅDEHAVNE LANGS DEN ØSTJYSKE KYST. NORSMINDE ER IKKE STOR. MEN DET BEHØVER DEN HELLER IKKE AT VÆRE. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: VisitOdder, Colourbox

llerede indsejlingen til Norsminde Havn fortæller en sejler noget om stedets karakter. Havnen er velbeskyttet og ligger i indsejlingen til Norsminde Fjord, men strømforholdene kræver respekt og opmærksomhed. Tidevandsstrømmen, særligt ved højvande, kan gøre manøvren til en lille udfordring. Og det er dét, der adskiller Norsminde fra de store marinaer med bred, nem adgang og plads til alle. Her handler det om at ankomme med omhu. Kommer man sydfra, passerer man nord om Kysing Hage og den røde bøje vest for Norsminde Flak og styrer kurs mod havnen. Fra nord gælder det om at sejle øst for den grønne bøje ved Hesbjerg Grund. Dybgangen begrænser sig til 1,8 meter, og tilsanding kan forekomme i indsejlingen. Men når man er vel fortøjet, er man landet et sted, som faktisk ligner det Danmark, vi godt kan lide at romantisere om. Her er ingen kæmpe betonfaciliteter og ingen larmende forlystelsesparksstemning. Her er en havn, der dufter af salt og friskstegte fiskefrikadeller.

get på sit nuværende sted, og stedets navn bærer den med sig som et klenodie. Det er faktisk kroens tilstedeværelse, der har givet hele havneområdet sit navn. Norsminde er første gang nævnt i historiske kilder den 16. marts 1292, da Kong Erik Menved gav domkapitlet i Aarhus lov til at opkræve told af de skibe, der anløber havnen. Det vidner om en gammel og aktiv handelshavn, der i middelalderen var vigtigere end Aarhus som anløbssted. Pakhuse, handelsplads og færgefart hørte til hverdagen, indtil Hads-Ning Herreders Jernbane åbnede i 1884 og i ét slag aflivede havnens kommercielle rolle. Kroen selv er historiens levende vidne. Den gamle krovært Hans Waldemar Alrøe er legendarisk – han samlede Danmarks største elefantsamling, opfandt en roterende blomsterkumme for sine begoniers skyld og lod skægget vokse fra sit 19. år. Da skægget fyldte 50 år, lod han rejse en sten i krohaven til minde om det. I dag er elefanterne kroens varemærke.Terrassen med udsigt over havnen og fjorden er i sommermånederne uundgåelig.

KROEN HAR GIVET NAVN Det første, øjet søger, er den gulkalkede bygning, der troner på havnepladsen som en gammel værtsholderfigur, der har set det hele komme og gå. Det er Norsminde Kro – og den er ældre end de fleste af landets lystbådehavne med god margin. Siden 1693 har kroen lig-

4 ET PAR DØGN I NORSMINDE HAVN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

FISKEHUSET – MAD MED SALT UNDER NEGLENE Hvis Norsminde Kro er egnens fine dame, er Norsminde Fiskehus dens afslappede bror med åbne arme og fedtede fingre. Fiskehuset ligger midt på havnepladsen og lokker med duften af

Krabbefangere ved Norsminde.

De smukke omgivelser ved havnen.

Udeservering ved Norsminde Fiskehus.

Prøv en kajaktur.

hjemmelavede fiskefrikadeller, røgvarer fra eget røgeri og hjemmebagt brød med hjemmerørt remoulade. Her er der ikke langt fra hav til tallerken – og det mærkes.

rute, der giver helt andre perspektiver på fjordens natur og det omgivende østjyske kystlandskab. Men det er egentlig hele Odderkysten, der indbyder til udforskning på to hjul. Norsminde er startpunkt for den nationale cykelrute 5 – Østkystruten – der strækker sig 129 kilometer sydpå til Vejle langs fjorde, skove og kystlandskab. Kulturringen, der også passerer Norsminde, forbinder de historiske og kulturelle seværdigheder i området.

Man sætter sig ved et af bordene på terrassen, ser ud over broerne med de gyngende master, og spiser en fiskefilet med brød, som ville have gjort enhver kok misundelig. Fiskehuset har butik og restaurant under samme tag, og man kan enten sætte sig ned eller tage sin frikadelle med under åben himmel. I sommermånederne, når solen står rigtigt, er det svært at forestille sig noget bedre.

FJORDEN – FUGLELIV OG FREDFYLDT NATUR Bag havnen åbner Norsminde Fjord sig – tre kilometer lang, en halv kilometer bred og fredet siden 1970. Fjorden er Østjyllands vigtigste fuglelokalitet og udgør de sidste kilometer af Rævsåens snoede løb, inden åen møder Kattegat ved slusen. I selve fjorden lever et rigt dyreliv, og i trækperioderne tæller man 8.000 til 10.000 rastende fugle i området. Grågæs, viber, strandskader og en lang række vadefugle hører til hverdagen.

PÅ TO HJUL LANGS KYSTEN En cykel er den oplagte rejsefælle på et ophold i Norsminde. Rundt om Norsminde Fjord er der en 18 kilometer lang

Langs kysten syd for Norsminde finder man Saksild og Hou som nærliggende destinationer. Saksild Strand Camping udlejer cykler og kajakker, og herfra er det muligt at sætte kajakken i vandet til en rolig padletur ind i fjordens stille verden. Kajakklubben i Norsminde har i øvrigt sit eget isætningssted på nordsiden af udløbet. Et stenkast fra havnen strækker Kysing Strand sig sydpå – en fin badestrand med klart Kattegat-vand og udsigt ud mod det åbne hav. Stranden starter ved Kysing Næs og løber cirka 800 meter mod syd. Det er her, mange sejlere ender op på en stille formiddag med håndklæde og solcreme og en time i roligt selskab med havet. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I ET PAR DØGN I NORSMINDE HAVN 5

STORT SEJLERTRÆF I BOGENSE DER ER LAGT OP TIL EN STOR MARITIM WEEKEND FOR FRITIDSSEJLERE, FAMILIER OG KLUBFOLK, NÅR DANSKE TURSEJLERE DEN 11.-13. SEPTEMBER INVITERER TIL SEJLERTRÆF I DE SMUKKE NORDFYNSKE RAMMER.

Danske Tursejleres sejlertræf har i mange år været et tilløbsstykke med masser af spændende og sjove aktiviteter. Således også her i Kerteminde, hvor de mange flag prydede havnen. Kom og vær med til at gøre dette års sejlertræf til en fælles fest.

rogrammet er i skrivende stund ved at få de sidste detaljer på plads, men deltagerne kan allerede nu glæde sig til en weekend fyldt med oplevelser, fællesskab og maritime aktiviteter for både børn og voksne. Der arbejdes blandt andet på besøg af Søredningstjenesten – og måske endda en redningshelikopter, som vil blive en spektakulær oplevelse på havnen. Derudover undersøges muligheden for en mindre maritim messe, spændende foredrag, brugtbørs, Åben Båd-arrangementer og andre aktiviteter, der kan inspirere til livet på vandet. Børnene får også en central rolle. Planerne omfatter blandt andet aktiviteter

6 STORT SEJLERTRÆF I BOGENSE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

sammen med Søstjernerne, skattejagt på havnen, SUP-boards og andre sjove vandaktiviteter. Målet er at skabe en tryg, aktiv og mindeværdig weekend, hvor hele familien kan være med. Fredag og lørdag aften afsluttes efter planen med hyggelige grillaftener med god mad, kolde drikke og musik, hvor deltagerne kan mødes på tværs af klubber og både og dele oplevelser fra sejlerlivet. Har du lyst til en weekend med sejlads, fællesskab og maritime oplevelser, så sæt allerede nu kryds i kalenderen og tilmeld dig sejlertræffet i Bogense. Vil du vide mere om arrangementet, kan du læse mere på https://dansketursejlere.dk/dt-traef-i-bogense/ eller scanne QR-koden. ■

”MÅLET ER AT SKABE EN TRYG, AKTIV OG MINDEVÆRDIG WEEKEND, HVOR HELE FAMILIEN KAN VÆRE MED” SEJLERTRÆF I BOGENSE Hvornår: 11.-13. september 2026 Hvor: Bogense Havn Tilmelding og program: dansketursejlere.dk/dt-traef-i-bogense – eller scan QR-koden. Programmet opdateres løbende.

DANSKE TURSEJLERE TALER SEJLERNES INTERESSER PÅ FOLKEMØDET TEKST OG FOTO: Danske Tursejlere

olkemødet 2026 er netop blevet afviklet i Allinge på Bornholm, og denne gang blev der også sat fokus på sejlernes rammevilkår gennem flere debatter. Debatterne var arrangeret i fællesskab mellem Danske Tursejlere, Dansk Sejlunion, Foreningen til Langtursejladsens Fremme, Søsportens Sikkerhedsråd samt Svendborg Sejlerskole med Friluftsrådets Grønne Scene som ramme.

RAMMEVILKÅR PÅ VANDET Overskriften for den første debat var “Rammevilkår på vandet”. Danmark er en vandsportsnation med en kystlinje på 8.753 km, og derfor er der aldrig langt til gode blå oplevelser. Vi danskere elsker livet på og ved vandet, og de muligheder og udfordringer satte vi fokus på under Folkemødet. I kølvandet på den nye regering og dermed et nyt regeringsgrundlag var omdrejningspunktet for denne debat netop det nye regeringsgrundlag, og her havde delegationen af sejlerorganisationer fundet nogle interessante nedslagspunkter.

ADGANG TIL NATUR OG KYST I regeringsgrundlaget kan man bl.a. læse, at den nye regering ønsker at nedsætte en Allemandsretskommission, der skal belyse danskernes adgang til natur og hav. Det fremhæves, at der skal tages hensyn til lodsejernes privatliv og legitime interesser, men samtidig skal sejlerne fortsat have lov til at ro i land og gå en tur langs kystlinjen. Dette spørgsmål gav anledning til en god debat, og det inviterede folketingsmedlem, Malte Larsen (S), havde en yderst fornuftig tilgang til diskussionen. Nu afventer “sejler-Danmark” med interesse de næste skridt i arbejdet, og sejlerorganisationerne tilbød naturligvis deres medvirken til, at Allemandsretskommissionen får de rette input til at formulere de næste tiltag.

ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR Et andet yderst interessant emne var regeringens ønske om at etablere “Foreninger-

nes trepart og modernisering af folkeoplysningsloven”. Også her var Malte Larsen meget lydhør over for de input, der kom fra sejlerorganisationerne: Danske Tursejlere, Dansk Sejlunion og FTLF. Debatten sluttede med en god og konstruktiv dialog om de økonomiske rammevilkår, herunder moms og statsafgifter. - Umiddelbart er det vores opfattelse, at der er mange politikere, som ikke er bekendt med statsafgiften på lystbådsforsikringer. Derfor er det absolut på tide at sætte en indsats i gang med det formål at få statsafgiften fjernet fra sejlernes kaskoforsikringer, siger Leif Nielsen, formand for Danske Tursejlere.

SIKKERHED TIL SØS Overskriften for den anden debat var en anden af Danske Tursejleres store mærkesager, nemlig “Sikkerhed til søs”. Her var Danske Tursejlere i selskab med FTLF

Danske Tursejleres formand, Leif Nielsen (nr. 2 fra venstre), sagde i debatten på Folkemødet, at det er på høje tid at arbejde for at fjerne statsafgiften på sejlernes kaskoforsikringer.

og Søsportens Sikkerhedsråd på scenen, hvor spørgsmålet, der blev debatteret, lød: “Hvordan skaber vi en bedre sikkerhedskultur blandt de danske sejlere?” Her var der en livlig debat med gode pointer fra de forskellige kompetencer, som var til stede på scenen og blandt publikum. Alt i alt var det nogle rigtig gode debatter, som kan føre mere med sig. Lige så vigtigt er det, at Danske Tursejlere fik mulighed for at synliggøre organisationens store politiske indsats, pleje det gode netværk og udbygge det med flere gode relationer til politikere, embedsmænd, fonde etc. Alt sammen til gavn for de danske tur- og fritidssejlere. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I DANSKE TURSEJLERE TALER SEJLERNES INTERESSER PÅ FOLKEMØDET 7

VEDLIGEHOLDER DU DET VIGTIGSTE GREJ OMBORD – DIG SELV? DER KAN VÆRE NOK SÅ GODT STYR PÅ GREJET OMBORD. MEN DET ER LIGE SÅ VIGTIGT, AT DU VEDLIGEHOLDER DIG SELV. DER SKER NOGET MED KROPPEN, NÅR MAN BLIVER ÆLDRE. PRAGMATIK OG SELVINDSIGT ER DERFOR AFGØRENDE. TEKST OG FOTO: Søsportens Sikkerhedsråd

nden man sejler ud, sørger man for at båden er toptunet og klar til udfordringerne på vandet. Men det er lige så essentielt, at man også forbereder sin egen krop til turene. Der sker nemlig noget med kroppen, når man bliver ældre. - Man har et ansvar for at kunne redde sig selv eller redde andre, hvis der sker uheld. Og i takt med, at man bliver ældre, er den fysiske formåen ikke nødvendigvis den samme. Derfor bør man vedligeholde sig selv, ligesom man vedligeholder båden, siger Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd. Det handler ikke om, at man skal holde sig fra vandet. Men man bør gå til elementet med en pragmatisk tilgang og selvindsigt. For man kan ikke det samme, som man kunne engang.

MERE AKTIV Rasmus Alsbæk er autoriseret fysioterapeut, selverklæret træningstosse og tidligere landsholdsroer. Han påpeger, at man ikke længere kan vedligeholde kroppen ved blot at være dagligdagsaktiv, når man er senior. - Når man bliver ældre, vil muskelmasse og knogletæthed blive mindre. Fra man runder 60 år, ryger der en til to procent af ens muskelmasse om året, hvis man ikke gør noget aktivt for at vedligeholde den, siger han.

Der sker noget med kroppen, når man bliver ældre, og derfor er det vigtigt at holde sig i form.

Gennem styrketræning kan man vedligeholde knogletætheden. Det mindsker risikoen for knoglebrud og knogleskørhed.

har den effekt. Det er også godt – men på en anden måde. Styrketræning vedligeholder nemlig muskelmasse.

- Man skal se det som en kurve, hvor det falder uanset hvad, når man bliver 60 år. Men man kan få kurven til at falde meget langsommere ved at styrketræne, siger Rasmus Alsbæk.

- Alle de arvelige egenskaber med knogleskørhed, blodpropper, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk kan du modarbejde ved at komme i gang med at træne og holde det ved lige, siger han.

De nationale kliniske retningslinjer råder til tre gange styrketræning om ugen. Derudover bør man lave cardiotræning som løb eller cykling med en intensitet, hvor man 20 minutter om ugen får pulsen helt op. Rasmus Alsbæk slår fast, at det er styrketræning, som hjælper kroppen bedst. Det er ikke løb, cykling eller vandreture, som

DET ER SUNDT AT VÆRE AKTIV SENIOR

8 VEDLIGEHOLDER DU DET VIGTIGSTE GREJ OMBORD – DIG SELV? I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

Det er videnskabeligt bevist, at man lever længere, når man er aktiv og indgår i fællesskaber. Og der er mange, som bruger søsport til at holde sig i gang, når de har rundet 60 år. Tal fra DIF og DGI viser, at flere end 11.500 personer i aldersgruppen var medlem af klubber i 2024. Ifølge Dansk Sejlunion udgør

GOD MOTIVATION Særligt de, som ikke er aktive, oplever ifølge undersøgelsen presset fra samfundet, der føles som et svært opnåeligt ideal. De, som er aktive, beskriver hyggen og samværet som det vigtigste og den væsentligste motivationsfaktor for træning. - Det er virkelig ærgerligt, at de, som ikke træner, føler et samfundspres. Når man har det sådan, kan jeg godt forstå, at det er demotiverende. Men det er vigtigt at understrege, at det kræver meget mindre, end man måske går og tror, siger Martin Wagner. Det siger enormt meget om, hvordan man på en god måde kan integrere fysisk træning i sin hverdag, når man kigger på svarene fra dem, som er aktive. Det handler nemlig om at etablere fællesskaber, hvor træningen indgår, og hvor man gør det til noget hyggeligt sammen. Rasmus Alsbæk mener, at man bør tale om træning på klubaftener. Man kan eksempelvis booke et foredrag. Det kan man koble sammen med et arrangement, hvor man træner øvelserne sammen. Det er en måde at komme i gang på. For det er vigtigt for kroppen. ■

> FAKTA Sådan træner du bedst som senior: Det er en god idé at lave styrketræning med tung vægt med seks-otte gentagelser. Du behøver kun lave mellem to og fire sæt med seks-otte gentagelser i hvert sæt for at vedligeholde din nuvæ-

gruppen 65-79 år en betragtelig del af klubbernes medlemmer. Flere klubber gør opmærksom på, at der er mulighed for at tilslutte sig et seniorfællesskab som sejler. Og klubber rundt om i Danmark gør noget aktivt for, at sejlads handler om andet end at være på vandet. - Som samfund bliver vi ældre. Derfor bliver aldersgruppen +60 år også større. Det er samtidig en fase af ens liv, hvor man har mere fritid. Men paradoksalt

nok er det også den periode, hvor kroppen kræver mest vedligeholdelse, siger Martin Wagner. Det kan være grænseoverskridende at begynde på styrketræning. Derfor kan et træningsfællesskab i sejlklubben være en løsning, som sikrer, at man kan fortsætte på vandet med samme sikkerhedsniveau.

rende fysiske tilstand. For grundlæggende sundhed og for at være klar i hverdagen anbefaler autoriseret fysioterapeut Rasmus Alsbæk, at man leger med frie håndvægte og vægtstænger. Specielt øvelserne dødløft, squat og bænkpres er gode. Det er det, man kalder compound-øvelser. De aktiverer flere led

Idrættens Analyseinstitut har undersøgt, hvad der står i vejen for bevægelse og deltagelse blandt seniorer. Her beskriver interviewpersoner, at samfundspresset hører arbejdslivet til, og ikke det liv de lever nu.

i din krop. Jo flere led, du får bevæget, jo bedre vil det være for din krop. Du bør restituere 48-72 timer mellem hver træning. Træningen behøver ikke vare længere end 45-60 minutter og kan foregå to-tre gange om ugen med god kvalitet i øvelserne. Det kræver ikke en omlægning af hele tilværelsen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I VEDLIGEHOLDER DU DET VIGTIGSTE GREJ OMBORD – DIG SELV? 9

HAVNELIVET ER BYGGET PÅ FÆLLESSKAB, FLID OG FRISKE KRÆFTER DER ER ALTID NOGET AT GØRE I HØRUPHAV – OG NOGEN TIL AT GØRE DET TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Høruphav Brolaug

Det er total opbakning fra medlemmerne, når Høruphav Brolaug holder arrangementer.

a oktoberstormen ramte i 2023, blev også Høruphav ramt hårdt. Bølgerne skyllede ind over molen og efterlod havnen i kaos. Men allerede næste morgen var oprydningen i gang, og kort efter lå planen for genopbygningen klar. I marts 2024 stod havnen igen fuldt funktionsdygtig – og nu også med nye faciliteter.

ET STED, MAN GERNE VENDER TILBAGE TIL

- Jeg vil sige, lyder det fra formand Erling Høi-Nielsen, at lige netop det forløb siger alt om brolauget. Vi løfter i fællesskab, og vi får tingene gjort. Alle bakker op og gør en indsats.

Hvert år lægger mere end 7.500 gæstesejlere vejen forbi. Fra broerne kan man se over mod Kegnæs Færgekro, og navnet peger tilbage på en tid, hvor der var færgeforbindelse mellem Høruphav og Kegnæs. Havnen rummer også spor af

Det er ikke svært at forstå, hvorfor både medlemmer og gæstesejlere holder af Høruphav. Havnen ligger smukt og beskyttet med udsigt mod Kegnæs og tæt på Trillen, det fredede naturområde med sandtanger, småøer og fugletårn. Midt i det hele går Gendarmstien, og kombinationen af havn, natur og historie gør stedet til et attraktivt mål for mange besøgende.

den store historie: Under krigen i 1864 – "Dybbølkrigen" – blev stedet brugt til at indskibe danske soldater. Høruphav er med andre ord mere end en havn. Det er også et sted med fortællinger i vandkanten.

EN HAVN DREVET MED BÅDE HJERTE OG OMTANKE Høruphav Brolaug blev stiftet i 1962 for at samle sejlere og motorbådsfolk om livet på vandet. Selve arealet er lejet af Sønderborg Kommune, men resten har foreningen i høj grad selv bygget op og tager fortsat ansvar for. Det gælder både klubhus, havnekontor, bad- og toiletfaciliteter samt bådhallerne, hvor bådene står

Erling Høi-Nielsen siger det med stolthed i stemmen, mens han kigger ud over havnen, hvor Tirsdagsholdet under Høilydt latter og godmodige drillerier er ved at reparere og friske havneanlægget op. Der er altid noget at gøre i en havn, og Tirsdagsholdet møder troligt op som uundværlige handyman´er og -kvinder. De fleste er mænd, men holdet tæller også en kvinde, som selvfølgeligt, naturligt og sikkert tager del i arbejdet på lige fod med de øvrige. - Der er arbejdspligt for alle medlemmer i brolauget, og det tager alle meget alvorligt. Men Tirsdagsholdet tager godt fra i de daglige opgaver, lyder det fra Erling Høi-Nielsen.

Vi løfter i fællesskab, og vi får tingene gjort. Alle bakker op og gør en indsats, siger formand Erling Høi-Nielsen.

10 HAVNELIVET ER BYGGET PÅ FÆLLESSKAB, FLID OG FRISKE KRÆFTER I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

Oktoberstormen i 2023 var hård ved Høruphav Havn, men medlemmerne i lauget trådte straks til med assistance.

på land om vinteren. Bag det hele ligger en nøgtern og målrettet tilgang til økonomien. For brolauget handler det ikke bare om drift, men om at skabe stabilitet og handlefrihed.

Det kan gå mod Marina Minde eller ind i Slien til Kappeln, men uanset kursen handler turene om mere end bare sømil. De styrker fællesskabet og giver medlemmerne oplevelser, man vender tilbage til med nye historier.

SIKKERHED PÅ VANDET OG I HAVNEN

Opbakningen fejler heller ikke noget, når der kaldes til aktiviteter på land. Generalforsamlinger er velbesøgte, og når bådene skal i vandet eller på land, møder medlemmerne talstærkt op.

Høruphav Havn er certificeret som 'Sikker havn' og arbejder hele tiden på at forebygge drukneulykker og forbedre sikkerheden i havnen. Desuden har man ofte medlemsarrangementer, hvor netop søsikkerhed er på dagsordenen.

- Orden i økonomien er blevet en leveregel for os. Det giver ro i klubben, når vi har råd til at investere i gode faciliteter og i fællesskabet, siger formanden.

- Medlemmerne bakker stærkt op om aktiviteterne. Der er fuldt hus til generalforsamlinger, stor opbakning ved søsætning og optagning, hvor 45-50 både kan tages op på 5-6 timer, og til ‘tak for hjælpen festen” samles let 100 deltagere, siger Erling Høi-Nielsen.

UD PÅ VANDET OG UD I FÆLLESSKABET

SUCCES MED NYE SEJLERE

Farvandet omkring Høruphav kalder næsten af sig selv på tursejlads. Inden for få timers sejlads ligger nogle af områdets mest attraktive destinationer, og fællesture er en vigtig del af livet i brolauget.

Bestyrelsen ærgrer sig over, at ungdomsafdelingen måtte lukke, fordi interessen blandt de unge ebbede ud trods ihærdige forsøg på at fastholde og tiltrække dem. Til gengæld har brolauget stor succes med

sejlerskolen for voksne. Her får nye sejlere stillet både båd og instruktør til rådighed, så de kan prøve livet på vandet af i trygge rammer.

- Vi skal værne om fællesskabet og om de gæster, der besøger vores havn. Alle skal føle sig trygge og i gode hænder. Det er jeg sikker på, at de gør hos os, smiler Erling Høi-Nielsen. I Høruphav handler havneliv derfor ikke kun om både, broer og bygninger. Det handler om mennesker, der møder op, tager ansvar og får tingene til at ske. Og måske er det netop derfor, at stedet bliver ved med at tiltrække både medlemmer, gæster og nye drømme om livet på vandet. ■

Tirsdagsholdet holder humøret og standarden i Høruphav Havn højt.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I HAVNELIVET ER BYGGET PÅ FÆLLESSKAB, FLID OG FRISKE KRÆFTER 11

SENSOMMER SUNDOWNERS

I denne artikelserie tager vi læseren med ned om læ og ind i hovmesterens verden. Den relativt nye sejler og dygtige madentusiast, Nadja Abelgren Olsen, deler ud af sine erfaringer fra de første år ombord på en båd - med spændende opskrifter, som måske kan give inspiration til selv de mest garvede hovmestre.

TEKST OG FOTO: Nadja Abelgren Olsen

ikke kun vælger turbøje efter vind, vejr og strøm, men bestemt også efter hvor solnedgangen er længst, flottest og mest idyllisk. Derfor skal vi selvfølgelig have noget godt i glasset, når solen går ned på et helt særligt udvalgt spot.

indes der noget bedre end en sensommeraften ombord? Det er som om lyset, stemningen og livet på vandet kan noget ganske særligt, når vi rammer sensommeren, og vi ved, at det er ved at være sidste chance for at nyde solnedgangen i cockpittet. Det er her vi gerne vil presse de allersidste dråber ud af sommeren, og derfor er det helt lovligt at skrue lidt ekstra op for hyggen.

Her har vi et par sundowner-favoritter, som vi vender tilbage til igen og igen. En til de varmere sensommeraftener og en til de festlige aftener. Og bare rolig, vi har testet dem grundigt. Både ved turbøjer og i havne, i hjemlige og fremmede farvande og i sol og vind – og de virker hver gang.

Og apropos dråber, så kan vi rigtig godt lide kombinationen af solnedgang og saftige drinks ombord på vores skønne Maxi 999, Ella. Endda så meget at skipper

Nadja og Sune Abelgren Olsen

- ,%6 1%2+) %2(6) /967)6 -2()2*36 1%(0%:2-2+Ĕ /)6%1-/Ĕ 4%()0Ĕ :%2(6-2+ 11ē ) %00) /967)6 *36 ŏōŏŔ ,)6 ;;;ē396)ē(/

Skål og rigtig god fornøjelse!

+(/( 5(7 581'7

%.%/4%6%(-7 4ª =(*=2

).0 4ª 896 - )8 =(*=27/) ",%:

0-: (-2 )+)2 &ª(71%2(

%6-+,)(ĕ Œ (%+) +) ŏŐĔ Őŏ ĸ Őő

%6-+,)(ĕ Œ (%+) +) ŏōĔ ŏŐ ĸ Őő

%6-+,)(ĕ Ő (%+) +) ŎŐ ĸ Őŕ

40): )8 =(*=27/) ",%: *6% :%2()8 1)( +9-()() /%.%/896) 3+ 2=) 698)6 ,:)6 (%+ ª 63 - ,3:)()8Ĕ 78=6/ (-2) *?6(-+,)()6 3+ &0-: )2 ()0 %* )8 78?6/8 *?00)77/%&ē

40): *6-,)()2 4ª :%2()8ē )1 (%+) 1)( :-2( - ,ª6)8Ĕ Bĥ,34 3+ %*8)2)6 ,:36 &ª()2 0-++)6 78-00)Ĕ 3+ 7/90(6)2) 7?2/)6 7-+ē 967)8 )6 *36 &ª() 2=ĥ&)+=2()6) 3+ )6*%62)ē

6-7)6 *6% őēōŖŒ

/30)62) - 96)Ĕ ).78694092( ŎŕĔ Œŕŕŏ ).78694 12 SENSOMMER SUNDOWNERS I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

?6 %8 :)(0-+),30() (-2 &ª(ē ª 46%/8-7/ :-()2 31 6)4%6%8-32)6Ĕ 6-+2-2+Ĕ 138367)6:-') 3+ *36ª67/0%6+B6-2+ē )6*)/8 *36 &ª().)6)Ĕ ()6 B27/)6 %8 8%+) /328630 3:)6 &ª()27 :)(0-+)ĥ ,30()07) 3+ 7-/6) 0%2+) 7).0896)ē 6-7)6 *6% ŎēŕŖō

SENSOMMER SUNDOWNERS TIL DEN LUNE SUNDOWNER (EN FORFRISKENDE WHISKEY SOUR) 6 cl whiskey (din yndlingswhiskey – kan være alt fra en god skotsk single malt til en amerikansk bourbon eller en billigere blended whiskey) 3 cl sukkerlage 4 cl friskpresset økologisk citronsaft eller økologisk citronsaft på glas (vi bruger sidstnævnte fra Salling, som altid er ombord på vores båd) 2 tsk pasteuriseret æggehvide 2 dråber angostura-bitter (kan sagtens udelades) 5-7 isterninger 1. Whiskey, sukkerlage, citronsaft og æggehvide placeres i en beholder (det kan være en shaker, en skål eller et målebæger). 2. Det hele rystes godt i den udvalgte beholder til det skummer. Vi fandt et 10 dl plasticmålebæger og puttede en kop ned over og rystede derfra – det fungerede helt fint. 3. Drinken hældes over i serveringsglasset, hvor isterningerne er placeret. 4. Der røres rundt et par gange og dryppes med angostura-bitteren. 5. Drinken serveres med det samme evt. med en lille skive citronskal på toppen for lookets skyld. 6. Ohøj og enjoy!

TIL DEN FESTLIGE SUNDOWNER (EN EKSOTISK PALOMA) 4 cl hvid tequila (alle slags kan bruges) 2 cl friskpresset økologisk limesaft eller økologisk limesaft fra glasflaske (vi bruger sidstnævnte fra Salling) 12 cl pink grapefrugtsodavand (alle mærker kan bruges) 1 cl sukkerlage 5-7 isterninger 1. Tequila, limesaft og sukkerlage blandes i serveringsglasset. 2. Isterninger placeres i serveringsglasset og røres rundt et par gange. 3. Sodavanden tilsættes til sidst og der røres forsigtigt rundt en gang eller to og så er der serveret. 4. Ohøj og enjoy! Drinksene er angivet i mål, der svarer til 1 drink til 1 person og er efter vores smag. Man kan altid justere op eller ned på sødme, syre og styrke afhængig af smag og behag.

HVAD ER SUKKERLAGE? Sukkerlage er det nemmeste i verden at lave. Man skal bare bruge noget sukker, noget vand, en gryde, 10 minutter og vipti-vapti så har man sukkerlage, som kan holde en hel sæson (afhængigt af hvor tørstig en type man er). Nedenfor er en simpel opskrift, jeg altid laver hjemmefra i starten af sejlsæsonen og har med ombord. • 3 dl sukker (både rørsukker og hvidt sukker kan bruges) • 3 dl vand Hæld sukker og vand i en gryde. Rør rundt og varm blandingen op ved middel varme indtil sukkeret er helt opløst. Når væsken er klar, er din lage klar. Tag gryden af varmen og lad lagen køle af, inden den hældes på en ren flaske eller glas med låg. Personligt synes jeg det bliver lækrest med lagen – men har man ikke lige nået at forberede sin sukkerlage hjemmefra, kan man sagtens bruge 1 sukkerknald eller 1 tsk. sukker/rørsukker per drink – så skal man bare røre lidt ekstra godt rundt, så sukkeret opløses.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I SENSOMMER SUNDOWNERS 13

UHELDET, DER IKKE MÅTTE SKE

Hele 72 % sker ved sammenstød mellem både i havn, så der er al mulig grund til at være omhyggelig med sine havnemanøvrer.

HVAD GØR DU, NÅR DET ALLIGEVEL SKER?

ommeren er højsæson for sejlads. Bådene pakkes, der gøres “klart skib”, og turen går ud i det blå med nye havne og oplevelser forude. Inden anløb studeres havnelods og plotter nøje: Hvor er der plads? Hvor er der dybde nok? Planen lægges. Men virkeligheden i en travl sommerhavn kan være en anden. Når du nærmer dig kajen, er havnen allerede fyldt. Pladsen er trang, og manøvremulighederne er begrænsede. Måske er der lidt strøm i vandet – og pludselig kommer der et vindpust. Et øjebliks uopmærksomhed, og uheldet er ude. Båden reagerer ikke, som du havde forventet – og du rammer en anden båd. Hvad gør du?

HVIS DU PÅSEJLER EN ANDEN BÅD Først og fremmest: Bevar roen. Det vigtigste er at få situationen under kontrol. Stop manøvren, og fortøj båden forsvarligt. Når der igen er overblik, kan du tage næste skridt. Dokumentation er afgørende. Tag billeder af skaderne – både tæt på og på afstand, så sammenhængen fremgår tydeligt. Sæt dig derefter ned, og skriv en kort beskrivelse af hændelsen, mens den stadig står klart i hukommelsen: • Hvad skete der? • Hvornår og hvor? • Hvad er skadens omfang? • Husk at notere vidner med navn, adresse og telefonnummer.

14 UHELDET DER IKKE MÅTTE SKE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

Hvis der er personer om bord på den påsejlede båd, skal du udveksle oplysninger. Er du forsikret gennem Danske Tursejlere, så oplys om dette. Og sørg også for at få deres kontaktoplysninger. Er båden tom, så læg en seddel med dine oplysninger. Herefter anmelder du din skade til dit forsikringsselskab. Er du forsikret gennem Danske Tursejlere, kan du enten udfylde en skadesanmeldelse på www.dansketursejlere.dk/skadeanmeldelse eller på www.soassurancen.dk Den skadelidte skal også anmelde skaden til sit forsikringsselskab. Har vedkommende kun ansvarsforsikring, skal man selv dokumentere skaden og rette kravet mod Søassurancen Danmark. Har skadelidte en kaskoforsikring vil skadelidtes forsikringsselskab kontakte Søassurancen Danmark for en afklaring. Eventuel selvrisiko afregnes når skaden er opgjort.

HVIS DU SELV BLIVER PÅSEJLET At blive påsejlet kan være lige så frustrerende, men proceduren er i store træk den samme. Bevar roen, og få overblik over situationen. Tal med eventuelle vidner, og indhent oplysninger fra skadevolderen: navn, telefonnummer og forsikringsselskab. Tag billeder, skriv din egen beskrivelse af hændelsen og kontakt dit forsikringsselskab. Er du kaskoforsikret via Danske Tursejlere skal du anmelde skaden og ud-

TEKST: Leif Nielsen FOTO: Frank Flemming Pedersen fylde en skadesanmeldelse på enten www.dansketursejlere.dk/skadesanmeldelse eller på www.soassurancen.dk, hvorefter forsikringsselskabet håndterer sagen. Her er det også vigtigt med kontaktoplysninger på vidner. Har du kun ansvarsforsikring, er det dig selv, der skal løfte opgaven med at dokumentere kravet, indhente tilbud fra et værft og sandsynliggøre ansvaret.

ET UDBREDT PROBLEM I HAVNENE Påsejlingsskader er desværre ikke sjældne. Faktisk udgør de langt størstedelen af alle ansvarsskader blandt Danske Tursejleres medlemmer.

LANGT DE FLESTE SKER I HAVNEN: • Kun 5 % er kollisioner på åbent hav • 23 % er påsejling af faste installationer • Hele 72 % sker ved sammenstød mellem både i havn Og hvem laver så flest skader? Svaret er: Det gør vi alle sammen. Fordelingen mellem sejlbåde og motorbåde er nemlig næsten helt lige.

SEJL SIKKERT – OG VÆR FORBEREDT Selv den mest erfarne sejler kan blive overrasket af vind, strøm og trængsel i havnen. Derfor handler det ikke kun om at undgå uheld, men også om at være forberedt, hvis det sker. Med ro, overblik og den rette håndtering kan selv en uheldig situation klares ordentligt og professionelt – til gavn for alle parter. God sommer og god sejlads! ■

NOSTALGI PÅ VANDET Claus Bo Hansen er den passionerede ejer af 30 Evinrude-motorer, som er et trækplaster, når han viser dem frem for publikum. Motoren til venstre er fra 1913 og er den ældste i samlingen. Til højre står en 75, hk fra 1981, mens han selv står med ½ HK-motor fra 1939.

DE GAMLE EVINRUDE-MOTORER TAGER OS MED NED AD MEMORY LANE. TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen.

laus Bo Hansens Evinrude-påhængsmotorer står som stolte soldater på geled, når han viser dem frem på maritime messer i Danmark. Flotte er de. Nogle skinner, mens andre har lidt skrammer fra årtiers brug. Men yderst præsentable er de alle. Claus Bo Hansen er ivrig samler af fortrinsvis Evinrude-motorer, men også nogle Johnson-motorer har fundet vej til samlingen. Det er en interesse han i øvrigt deler med sin far, som arbejder med motorer og er ferm til at reparere dem. Samlingen af påhængsmotorer er efterhånden vokset til 30 styk, men der er plads til flere, som han muntert bemærker.

opfindelser blev markedsført i 1909, så Claus Bo Hansens 1913-model er unik.

FÅR GANG I SNAKKEN Når Claus Bo Hansen har stillet sin imponerende samling op på messerne, trækker den folk til sig. Han fortæller gerne historier om motorerne, og mange kan selv bidrage med minder om de legendariske motorer. - Det er noget, der får gang i snakken, og man kan se, at det giver blanke øjne hos folk, når minderne dukker op. Evinrude var jo topnavnet i mange år fra 1970’erne og frem. Så rigtig mange sejlere kender motorerne og har gode historier om dem, fortæller Claus Bo Hansen.

NORDMAND OPFINDER ROBÅDSMOTOREN

PERLER PÅ EN SNOR

Den ældste af slagsen er en Evinrude fra 1913. Den er forsynet med en indstøbt inskription, hvor der står EVINRUDE – Detachable row-boat motor. Anekdoten siger, at nordmanden Ole Evinrude en varm sommerdag roede ud for at hente is til sin kæreste – men isen nåede at smelte. Derfor fik han idéen til at lave en påhængsmotor. Den første af Evinrudes

Blandt de 30 påhængsmotorer, som lige nu er indlemmet i den imponerende samling, er der selvfølgelig nogle, der står Claus Bo Hansens hjerte nær. Han har næsten alle Evinrudes jubilæumsmotorer fra 1959 – året, hvor firmaet markerede sit 50-års jubilæum, den såkaldte Golden Jubilee. Blot mangler han at få fingrene i en 50 HK V4.

JAGTEN ER EN DEL AF PASSIONEN I maj 2020 indstillede Evinrude produktionen efter over 100 år på markedet. Men mærket lever endnu – ikke mindst takket være samlere som Claus Bo Hansen, der gerne tager turen til udlandet for at tilføje endnu en gammel motor til samlingen. - Der hører en del detektivarbejde til at finde frem til de gamle påhængsmotorer. Men selve jagten er også spændende. Og når jeg finder en motor – i Tyskland eller i Sverige for eksempel – vil jeg også gerne have motorens historie med. På den måde lever fortællingen om Evinrude og deres motorer også længere, siger den entusiastiske samler.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I NOSTALGI PÅ VANDET 15

SØSTJERNERNE ER GODT I GANG MED SÆSONEN

Sæsonen er for alvor skudt i gang, og Søstjernerne har allerede været på besøg i flere danske havne, hvor vi har mødt en masse glade og nysgerrige sejlerbørn. For os i Danske Tursejlere er det altid en stor fornøjelse at komme rundt i landet og møde de yngste medlemmer af foreningen. Søstjernerne handler om at skabe gode oplevelser på havnen og ved vandet, samtidig med at børn får mulighed for at lære mere om livet på havet, naturen og de mange eventyr, som sejlerlivet byder på.

en Velkomm

Vi tror på, at fremtidens sejlere skabes gennem gode oplevelser og fællesskab. Derfor er det vigtigt for os at bidrage til, at børn får øjnene op for, hvor spændende, lærerigt og fantastisk et sted havet er. Gennem leg, aktiviteter og mødet med andre sejlerfamilier ønsker vi at styrke børns interesse for det maritime liv og de blå oplevelser.

Her kommer Søstjernerne blandt andet med den velkendte ladcykel fyldt med sjove aktiviteter og oplevelser for sejlerbørn.

> HER KAN DU MØDE SØSTJERNERNE Vil du vide, hvor Søstjernerne dukker op næste gang, kan du besøge dansketur-

Søstjernerne fortsætter med aktiviteter rundt om i landet hen over sommeren, og i august kan børn og familier også møde os på Copenhagen Boat Show.

til

N E D N U B HAV ﬁnde vej t a d e m a ll Hjælp Ste il perlen. t t e v a h gennem

sejlere.dk/sostjernerne og få overblik over vores kommende arrangementer og aktiviteter.

Vidste du... at søstjerner lever i have over hele verden – både i varme og kolde farvande, fra lavt vand ved stranden til det dybe hav.

START SLUT

Søstjernerne er Danske Tursejleres maritime klub for sejlerbørn. Meld dig ind i klubben og modtag en velkomstpakke med en søstjernebamse og et opgavehæfte.

16 <FOOTER VARIABLE> I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

HUSK at hejse søstjernestanderﬂaget, så andre søstjernebørn kan se, at du er kommet i havn. Standerﬂaget følger med i velkomstpakken.

em-trak’s nye Nexus X100 VHF DSC klasse D med 5w AIS transponder kræver kun en antenne og har en række nye innovative funktioner. Med Connect Nexus app’en gør du din telefon til et trådløst håndsæt! MOB funktion plus meget mere! Scan QR kode for ydeligere information

Husk at besøge din lokale marine butik!! info@scanmarine.dk

tel.: 8194 9820

FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR DER ER MANGE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE SAMMEN MED 15.000 ANDRE SEJLERE. ÉN AF DEM ER DE MANGE MEDLEMSRABATTER, SOM GØR LIVET SOM TURSEJLER EN ANELSE MERE OPLEVELSESRIGT (OG LIDT BILLIGERE).

SOLBIAN –

Medlemsrabatterne hos Danske Tursejlere er i rivende udvikling – og vi byder velkommen til ﬂere nye og spændende samarbejdspartnere. Det betyder endnu ﬂere muligheder for dig som medlem, uanset om du drømmer om nye sejl, store oplevelser på vandet, udstyr til båden eller eventyr på land.

SKIPPO –

Solpaneler ombord

10% Solbians nyeste ﬂeksible solpaneler med indbygget MPPT-regulator gør installationen meget enkel: Tilslut kablet direkte til batteriet, og systemet er klar. Solbian tilbyder også skræddersyede løsninger til montering på dæk eller sprayhood. Læs mere på solbian.eu.

BÅD KRABBEN –

Sikker navigation

RIG & TJEK –

Professionelle rig-løsninger

1520% - 20% rabat på tovværk og splejsninger. - 15% rabat på stående rig og søgelænder wire i Q4 og Q1. Rigger Jesper holder gerne foredrag om rigge ude i klubberne.

SVENDBORG SEJLERSKOLE -

Sejlads, kurser, undervis

30%

25%

20%

Føl dig tryg på vandet med den populære app, som bl.a. byder på automatisk ruteplanlægning, tydelige søkort og smarte hjælpemidler til sikker navigation.

Båd krabben tilbyder undervandsservices som f.eks. skrogrens med Keel Crab, inspektion, dokumentation til forsikringssager og meget mere.

Svendborg Sejlerskole udbyder en bred vifte af teoretiske og praktiske kursustilbud og tilbyder intensiv undervisning til søs i både Danmark og Middelhavet.

SYDFYNS BÅDUDLEJNING –

MY BOAT ELECTRONICS –

OCEANCHILLS –

Leje af både

lærerige onlinekurser

Kvalitets-sækkestole

20% 20%

20%

Udforsk det Sydfynske og få rabat hele sæsonen på leje af alle typer både ved online booking. Brug koden DS20.

Få styr på dit el om bord med tekniske online kurser om alt fra batterier til solpaneler og meget mere.

18 FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

OceanChills er sækkestolen til sejlere, der ønsker mere komfort, støtte og elegant design ombord. Fremstillet i slidstærkt Sunbrella-materiale for at sikre høj kvalitet og holdbarhed. Læs mere på hjemmesiden Oceanchill.dk Spar 20% ved brug af rabatkoden: Tursejlere

FLERE FINE MEDLEMSFORDELE HJERTMANNS -

OPLEVELSER PÅ ÆRØ -

Bådtilbehør

Rabatter og fordele

10% Gælder på ikke-nedsatte varer bestilt på www.hjertmans.dk. Fragtfri afhentning i Kolding, Aarhus eller hos Jakob Jensens bådeværft i København. Kode: DTUR10%

Som kunde hos vores forsikringspartner Søassurancen Danmark får du rabat på en række forskellige oplevelser på Ærø.

KAYAKOMAT -

LEAN SAILS –

KATTEGATCENTRET –

Sejl til tursejleren

Eventyr med dyr

20%

10%

15%

Få rabat på leje af single- og tandem-havkajakker, samt SUP's med koden: tursejl20. Gælder Kayakomaterne i Svendborg (Frederiksø), Nyborg (Heimdals Plads), Rudkøbing (Skydehavn) og Ristinge (Havnen).

Trænger du til nye sejl? Det anerkendte OneSails i Helsingør har lavet et nyt prisvenligt brand målrettet tursejlere, hvor du bestiller dine sejl nemt online.

Bliv bidt af havet i Kattegatcentret: seje hajer, sjove pingviner, legesyge sæler og 200 arter af havdyr! Brug rabatkoden: Dansketursejlere2026.

Sjov på vandet

SAILSERVER –

Genoplev dine oplevelser fra havet

Scan QR-koden og læs mere om hvordan du gør brug af tilbuddene på vores hjemmeside. Kig ind i Danske Tursejleres Shop, hvor der også er mange gode tilbud. Ring gerne på 7021 4242 ved eventuelle spørgsmål.

10% Få en digital logbog, ankervagt, del dine sejlture og meget mere med Sailserver. Brug rabatkoden: dansketursejlere10, og skriv dit medlemsnummer i kommentarfeltet.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR 19

DIGITAL SEJLADSPLANLÆGNING EN GUIDE TIL DE DIGITALE VÆRKTØJER, DER GØR DIN SÆSON SIKRERE OG SJOVERE.

Markedet for digital sejladsplanlægning er vokset næsten eksplosivt de senere år, så det kan være vanskeligt at vælge mellem de mange produkter.

TEKST OG FOTO: Nicolas Munk-Rechnitzern

vilke apps bruger du til din sejladsplanlægning? Hvad koster det at erstatte en forældet plotter med et mere fremtidssikret mobilt setup? Hvordan får jeg data fra min aldrende, men driftssikre, instrumentpakke ind i min foretrukne navigationsapp? Spørgsmål, som jeg har stillet mig selv, og som oftest bliver stillet, når jeg er ude og holde workshops om skærgårdssejlads og god havnestil. Det er mit indtryk, at den danske tursejlers indledende skepsis over for tidlige udgaver af navigationsapps som andet end et supplement til fastmonterede marineplottere og papirkort langsomt, men sikkert bliver afløst af en blanding af nysgerrighed, en vis fortrolighed med at anvende apps på mobil og tablet som primære planlægningsværk-

20 DIGITAL SEJLADSPLANLÆGNING I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

tøjer, men også overvældelse over det stigende antal løsninger og funktionaliteter på markedet, muliggjort af online enheder og trådløse bådnetværk.

HVORFOR DIGITAL SEJLADSPLANLÆGNING? I denne artikel tager vi et første overblik over de vigtigste kategorier: navigation, vejr, sikkerhed, havneguider og logbøger. Undervejs fortæller jeg om min egen test af fire navigationsapps, som jeg har anvendt sideløbende over de sidste tre sæsoner. På hjemmesiden finder du uddybende artikler, sammenligningstabeller og guides.

NAVIGATION – KORTPLOTTEREN I LOMMEN Her er udvalget størst, og her er det vigtigst at vælge den løsning, der passer til

dig, din båd og din økonomi. Navionics (nu Garmin Boating) er veteranen med det dybeste kortmateriale og SonarCharts HD, der viser havbunden i 0,5 meters konturer. Skippo er det oplagte valg for svenske skærgårde – baseret på Sjöfartsverkets officielle kort og med Hydrographica-lag, der afslører klippeformationer og naturhavne i en detaljegrad, de andre ikke kan matche. Savvy Navvy er den smarte nytilkommer, der kombinerer kort, vind, tidevand og strøm i én løsning og beregner den optimale rute for din båd på få sekunder. Og så er der norske Orca, som har gjort sig stærkt bemærket med et smukt, moderne interface og en nylig vejropdatering, der lægger animerede vind-, bølge- og strømlag direkte oven på søkortet.

Som den eneste af de valgte apps giver den mulighed for vejrafhængig planlægning, som vurderer ankomsttidspunkt ud fra vejrforhold på afgangstidspunktet – det er der mig bekendt ikke andre løsninger, der tilbyder til prisen. Orca skiller sig desuden ud ved at tilbyde NMEA 2000-integration via deres Core-hardware – så appen kan tale med bådens eksisterende instrumenter, autopilot og AIS.

SITUATIONSBILLEDET – DET TVÆRFUNKTIONELLE OVERBLIK Jeg har installeret alle fire og kommer til at teste dem sideløbende hen over sæsonen. Indtil videre er det generelle indtryk, at de har vidt forskellige styrker, og at den ideelle løsning for sejlads i Skandinavien nok er at kombinere to apps. Tabellen herunder giver et hurtigt overblik, og på hjemmesiden vil du inden længe kunne læse den fulde sammenligning.

VEJRPLANLÆGNING – VÆLG DET RIGTIGE VEJRVINDUE Er der ikke vejr i din valgte navigationsapp, er Windy den ubestridte favorit blandt sejlere: animerede vindfelter, flere prognosemodeller (ECMWF, GFS) og bølgedata i én gratis app med mulighed for at tilkøbe yderligere funktioner. Supplér med DMI-appen for officielle kulingvarsler og sejladsudsigter i danske farvande. Et vigtigt råd: Sammenlign altid mindst to prognosemodeller. En app viser et gennemsnit – den lokale virkelighed kan være en ganske anden.

SIKKERHED – NÅR DET VIRKELIG GÆLDER Onboard-appen er Søsportens Sikkerhedsråds afløser for de tidligere Sejl Sikkert-apps, og den samler bl.a. sikkerhed, vejrdata og farvandsadvarsler ét sted. Vigtigst er nødalarmfunktionen: Med ét tryk sender du en nødmelding med præcis GPS-position direkte til JRCC – den danske redningstjeneste. Appen er gratis, og opsætningen tager få minutter. Gør det, før du kaster los næste gang. Har du valgt en navigationsløsning uden AIS, er MarineTraffic eller VesselFinder gode alternativer, der viser fartøjer med AIS i nærheden. Uvurderligt i områder med tung trafik eller dårlig sigtbarhed.

Navily er havneguiden med et globalt fællesskab: over en million brugere deler anmeldelser, fotos og praktisk information om 35.000+ havne og ankerpladser. Den smarteste feature er den dynamiske beskyttelsesscore, der opdateres hver tredje time – så du kan se, om den hyggelige bugt stadig er beskyttet, når vinden drejer efter midnat. Grundversionen er gratis, og Savvy Navvy og Orca integrerer Navily-data direkte i deres søkort. Og så er der selvfølgelig Danske Tursejleres egen turbøje-app, Blå Oplevelser. Her kan du finde positionerne på de 300 turbøjer samt få inspiration til oplevelser i områderne omkring bøjerne.

LOGBØGER – DET DIGITALE SKIBSARKIV Den digitale logbog tilføjer, hvad papirlogbogen ikke kan: automatisk GPStracking, vejrdata og fotointegration. SailTies er gratis, intuitiv og fungerer som et digitalt sejler-CV. For den teknisk orienterede logger Sailsense automatisk via bådens NMEA 2000-netværk – motordata, dybder og batteriniveauer, uden at du rører telefonen. Har du en Orca Core installeret, kan du via logbogsfunktionen tilgå en analyse af rutedata. Og så er der den populære danskudviklede logbog, Sailserver, som du ovenikøbet får 10 % rabat på gennem dit medlemskab af Danske Tursejlere.

BLIV ENDNU KLOGERE PÅ HJEMMESIDEN HAVNEGUIDER, ANKERPLADSER OG TURBØJER Foreningen for Lystbådehavne i Danmark (FLID) har udviklet en glimrende digital havnelods. Med appen Havneguide.dk får du praktiske informationer om havnene, og du kan tilmed booke plads i flere af de populære havne via appen.

Eksempel på Orcas fartøjs-, vejrog afgangs-

På Danske Tursejleres hjemmeside vil vi fremover gå i dybden med hver kategori i en række uddybende artikler – fra detaljerede sammenligninger af navigationsapps til trin-for-trin-guides til vejrog sikkerhedsværktøjer. Jeg følger også løbende op på min test af Navionics, Skippo, Savvy Navvy og Orca – fra de første forsigtigt planlagte ture til skærgårdssejlads i Bohuslän og en endelig dom til sæsonafslutning. Min anbefaling til dig: Start småt. Installér Onboard (det tager få minutter), vælg én navigationsapp, og download offlinekort til dit sejlområde. Lær dem at kende grundigt, før du tilføjer flere lag. En app, man kender godt, er langt mere værd end fem, man famler med i mørket.

relaterede, automatiske ruteplanlægning.

God vind – og god download. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I DIGITAL SEJLADSPLANLÆGNING 21

COPENHAGEN

GRATIS ADGANG

BOAT SHOW

ISHØJ HAVN FRA TORSDAG 27. - SØNDAG 30. AUGUST 2026 Oplev alt til sjove stunder på vandet i unikke rammer – fra små til store både med sejl eller motor, robåd, kajak og surf. Der udstilles et større antal nye og brugte både i deres rette element ”vandet”, så du får den helt rette fornemmelse. Tempo Huset byder på masser af udstyr, både på land samt mulighed for mad og drikke. Gratis parkering tæt på motorvej og offentlig transport. Følg vejen til Ishøj Havn og sæt GPS’en til Søhesten. Vel mødt!

E T

Arrangør

NYHAVN GEMMER PÅ ET HAV AF HISTORIER

NYHAVN ER I DAG ET AF KØBENHAVNS MEST BESØGTE STEDER. MEN KANALEN GEMMER PÅ EN LANGT MERE BROGET FORTID PRÆGET AF KRIG, HANDEL, UDLÆNGSEL OG ET LIV I SKYGGEN AF SAMFUNDETS MIDTE. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

et begyndte med spader og trillebøre. I 1671 satte svenske krigsfanger fra den Anden Karl Gustav-krig deres spor i Københavns undergrund, da de udgravede den kanal, der siden skulle blive en af byens mest ikoniske. Planen kom fra den hollandske fæstningsingeniør Henrik Rysensteen, der i 1661 var blevet tilkaldt af kong Frederik 3. for at videreudvikle Christian 4.s store visioner for den danske hovedstad. Idéen var enkel og ambitiøs på én gang: en kanal fra havneløbet og ind til Kongens Nytorv, bebygget med handelshuse og boliger til søfolk – et nyt knudepunkt for Østersøhandlen. Havnen fik ved indvielsen i 1670'erne det officielle navn Gyldenløves Kanal. Men navnet klingede aldrig rigtig fast. Folk kaldte den Den Nye Havn. Og til sidst bare Nyhavn.

STORHEDSTID OG SØFOLK Nyhavns virkelige blomstringstid kom i slutningen af 1700-tallet under det, historikerne kalder den florissante periode. Danmark stod uden for de store europæiske krige og handlede frit med alle nationer. Skibene lagde til fra hele verden, og Nyhavn summede af liv. Langs kajen lå forretninger med skibsproviant og udstyr, og i sidegaderne fandt søfolkene værtshuse, hoteller og herberger, når de var hjemme fra langfart. Men tiderne skiftede. Efter krigene mod England i begyndelsen af 1800-tallet ændrede skibsfarten karakter, og Nyhavn blev efterhånden en havn for mindre, indenlandske fartøjer – de såkaldte paketbåde, der fragtede gods og passagerer fra provinshavnene til hovedstaden. Marstallerne lå i Børsgraven og Bornholmerne ved Højbro, frugtbådene fra Langeland ved Gammel Strand, og osten fra Lolland fandt vej til Christianshavns Kanal. Nyhavn var stadig travl – men på en anden måde.

BILLETTER TIL AMERIKA Omkring år 1900 fik Nyhavn endnu en rolle: udvandrernes port til verden. Tusinder af danskere og svenskere, der drømte om et

nyt liv i Amerika, købte her deres billet til dampskibet. Syv forskellige rederier holdt til i kvarteret, og i 1880'erne og 1890'erne rejste op mod 14.000 mennesker om året herfra ud i det ukendte. H.C. Andersen kendte kvarteret indgående. Han boede i løbet af 20 år i tre forskellige huse langs kanalen – i nr. 20, nr. 67 og til sidst i nr. 18, hvor han boede frem til sin død i 1875. Om hans forhold til nabolagets mere urolige sider er der ikke overleveret meget. Men udsigten til kanalen havde han til fælles med skippere, handelsmænd og søfolk.

ET BROGET RYGTE I 1900-tallet forandrede Nyhavn sig igen. Søfolkene kom stadig, men deres skibe lå nu andre steder i havnen. Landlov var der sjældent tid til, efterhånden som containertrafikken voksede og havneophold blev kortere. Kvarteret fandt sin egen identitet som et livligt forlystelsessted med øl, musik og det liv. Inden den store renovering i 1980'erne var Nyhavn et af Københavns mere skumle kvarterer, præget af sømandskroer og et natteliv, der hørte til i samfundets skygge. De smukke, skæve huse fra 1700-tallet – det ældste fra 1681 – gemte på et liv, der lå langt fra den turistvenlige idyl, der siden skulle overtage.

SOLSIDEN VANDT Nyhavnsbroen fra 1911–1912 deler Nyhavn i en indre del op mod Kongens Nytorv og en ydre del ud mod havneløbet. For enden af den indre del minder det store mindeanker om de danske søfolk, der mistede livet under Anden Verdenskrig. Og en ydre del ud mod havneløbet. Midt på broen er der en god udsigt til de historiske og maleriske huse i Nyhavn. I dag er det svært at forestille sig Nyhavns tidligere liv, når man sidder i solen på den nordøstlige bred. De mange gamle træskibe, der ligger i den indre del af kanalen, er dog med til at tilføre et nostalgisk strejf af den maritime fortid. Det dufter da lidt af skippere, handelsmænd og søfolk. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I NYHAVN GEMMER PÅ ET HAV AF HISTORIER 23

KORT INFO - FRA SEKRETARIATET DANSKE TURSEJLERE RUNDER 19.000 MEDLEMMER Der var grund til at hejse standeren lidt ekstra højt i juli. Her rundede Danske Tursejlere nemlig en flot milepæl i foreningens historie, da medlemstallet passerede 19.000 og mere end 325 medlemsklubber landet over. Vi er glade for og stolte af, at så mange fritidssejlere aktivt vælger at være en del af sejlerfællesskabet. Og at I gør brug af de mange fordele, et medlemskab fører med sig. Det er den bedste anerkendelse af det arbejde, der hver dag lægges i at gøre Danske Tursejlere til en stærk stemme for fritidssejlerne.

VIDSTE DU? Hvert tredje medlem af Danske Tursejlere er ikke medlem af en sejlklub. Men interessen for at sejle er ikke nødvendigvis på retur — det er måden, man organiserer sig på, der har ændret sig. Noget tyder på, at mange i dag foretrækker de mere fleksible og mindre forpligtende interessefællesskaber, som det, man finder hos Danske Tursejlere, frem for det faste klubmedlemskab. Men vi må ikke underkende det store arbejde, sejlklubberne og de mange frivillige ildsjæle heri gør. Det er her, mange lærer at sejle, og her, mange finder det sociale tilhørsforhold, der binder en sejlerhavn sammen.

NY ”HJÆLPER” PÅ HJEMMESIDEN Har du et hurtigt spørgsmål uden for åbningstiden — eller ingen lyst til at sidde i telefonkø i de travle perioder på kontoret i Nyborg? Så er hjælpen inden for rækkevidde. Vi har nemlig fået en helt ny hjælper på hjemmesiden: en chatfunktion, der

står klar til at svare på dine spørgsmål, uanset hvornår du kigger forbi. Du finder den nederst i højre hjørne af skærmen på hjemmesiden i form af en lille talebobbel. Bare klik, skriv og spørg om det, du har på hjertet, så får du svar med det samme. Ingen ventetid, ingen åbningstider at holde øje med. Så næste gang et spørgsmål melder sig, er hjælpen kun et klik væk. Prøv det!

HUSK AT OPDATERE DINE MEDLEMSOPLYSNINGER Måske tror du, vi automatisk får besked fra Folkeregistret, hvis du flytter. Det gør vi ikke. Vi har kun de oplysninger, du selv lægger ind på din profil på dansketursejlere.dk. Derfor er det en god idé at kigge din profil efter med jævne mellemrum. Er du flyttet? Har du skiftet e-mailadresse? Så husk at rette det, så du fortsat får dit blad, dine nyhedsbreve og andre informationer. Et godt råd: Har du oplyst din arbejdsmail, så husk at ændre den, hvis du skifter job. Ellers risikerer du, at vores henvendelser ender et sted, du ikke længere har adgang til. Det tager kun et øjeblik, og så er du sikker på at høre fra os.

LÆSER DU KUN TURSEJLEREN ONLINE? Er du blandt dem, der kun læser Tursejleren på vores hjemmeside? Så husk, at du kan afmelde papirudgaven ved at gå ind på din profil på vores hjemmeside og fjerne fluebenet ved Tursejleren under dine stamoplysninger. Derved sparer du Danske Tursejlere for en række omkostninger til stigende produktions- og portoudgifter. Og du giver samtidig miljøet en hånd. ■

Bavaria C46

Besøg os 27-30 August Copenhagen Boatshow

Øst: 4918 1490 Nord: 9812 0132 Syd: 2818 8827 elvstromsails.com 24 KORT INFO FRA SEKRETARIATET I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

sailconﬁgurator.elvstromsails.com

VI SKRUER IGEN OP FOR VORES MEDLEMSAKTIVITETER Du kan allerede nu glæde dig til en række spændende arrangementer, som løber af stablen hen over efteråret, og hvor du både får ny viden, inspiration og gode oplevelser med hjem. Hold også øje med vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer med de aktuelle arrangementer og al den information, du har brug for.

NATSEJLADS

KØB OG SALG AF BÅDE – ADVOKATFIRMAET MHC LAW

Natsejladserne er tilbage. Fra fem steder i Danmark kan du sejle med en hjemmeværnskutter ud i mørket og lære at navigere efter lys, instrumenter og omgivelser.

Her kan du komme med på natsejlads: • Dragør – 20. oktober - kl. 18.30 • Aalborg - 27. oktober - kl. 18.00 • Aabenraa - 28. oktober - kl. 18.00-21.00 • Svendborg - 21. oktober • Kalundborg - 10. november 2026 - kl. 17.00.

Få et praktisk overblik over, hvordan du handler brugt sikkert og korrekt mellem private. Vi gennemgår juridiske regler, typiske faldgruber og ansvar, mangler og aftaler. Her kan du få de gode råd om køb eller salg af brugt båd: • Assens Sejlklub & Assens Tursejlerklub, Næsvej 25, 5610 Assens - 8. oktober - kl. 19.00 Køb billetterne her Billetter til de forskellige arrangementer kan fås i vores webshop. Her kan du også læse mere om arrangementerne. ■

$OW KYDG GX VNDO EUXJH WLO UHQRYHULQJ RJ YHGOLJHKROGHOVH DI GLQ EÂG VDPOHW ÆW VWHG +RV +) ,QGXVWUL 0DULQH IÂU GX SURIHVVLRQHO YHMOHGQLQJ WLO QHWRS GLW SURMHNW 9L KMÃOSHU GLJ SÂ YHM XDQVHW RP GX VNDO PDOH IULERUG UHQRYHUH WHDNGÃN UHSDUHUH NÕO RJ VNURJ OXNNH KXOOHU L JODVILEHUVNURJ EXQGPDOH SROHUH RJ YHGOLJHKROGH JODVILEHU WHDN RJ DQGUH RYHUIODGHU

9L OHYHUHU NXQ SURGXNWHU DI KÕMHVWH NYDOLWHW 5LQJ HOOHU VNULY WLO RV WOI PDLO LQIR#KIPDULQH GN

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I VI SKRUER IGEN OP FOR VORES MEDLEMSAKTIVITETER 25

STUDERENDE UNDER SEJL:

KRÆNGNING, KANEL OG KAMMERATSKAB 30 STUDERENDE FRA SYDDANSK UNIVERSITET I SØNDERBORG TILBRAGTE FEM DAGE OM BORD PÅ TRÆKLIPPEREN ”ELEGANT” - MED REB I HÆNDERNE, KRÆNGNING VED BORDET OG ET TÆT FÆLLESSKAB. TEKST OG FOTO: Gaja Gasparaitytė

løbet af fem dage bar ”Elegant” os til Flensburg, Kappeln, Faaborg og en bugt ved Aabenraa — og undervejs lærte vi alle, hvad det vil sige at sejle et fartøj, der ikke gør noget af sig selv. Skibet betjenes næsten udelukkende manuelt, og det satte rammen for hele turen. Vi havde set frem til netop den slags oplevelser og udfordringer, som man kun kan løse i fællesskab, og som hurtigt ryster en gruppe godt sammen. Sejlene foldede vi i hånden, og de var så tunge, at det som regel krævede halvdelen af os at få dem på plads. Efter et par dage sad fastgørelsen af rebet på klodsen i fingrene af sig selv — eller »889«-mønsteret, som skipperen kaldte det. Det var blevet en del af vores muskelhukommelse.

DA VINDEN TOG FAT På sejladsen fra Faaborg til Aabenraa fik vi fantastisk vind. Den var så stærk, at det over 30 meter lange skib krængede omkring 16 grader, og inde i besætningsmessen måtte vi gribe ud efter de glas, der gled af bordene. Det blev dagen, vi

Der blev også tid til hygge og afslapning ombord på ”Elegant”.

26 STUDERENDE UNDER SEJL: KRÆNGNING, KANEL OG KAMMERATSKAB I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

Traditionen er til for at holdes, måtte en 25-årig ungersvend erfare på turen.

huskede bedst — også selvom den var den mest udfordrende. Eller netop derfor. Sådan var det ikke hver dag. Den første var rolig og regnfuld. De mest initiativrige af os hjalp til udenfor, mens de fleste slappede af inde på skibet. De øvrige dage gik med snak, brætspil og tegning, og enkelte morgener begyndte med en løbetur. Vi syntes også, det var noget særligt at sejle netop her, når universitetet ligger så tæt på vandet. Derfor havde vi også inviteret studerende fra andre uni-

Besætningen på træklipperen fik på 5 gode dage prøvet, hvad havet kan byde på af forskellige sejleroplevelser.

versiteter med, så vi fik mulighed for at lære både nye mennesker og andre fagligheder at kende. I Faaborg nød vi morgenen i saunaen, og højdepunktet kom ved Aabenraa, hvor vi sprang i vandet fra skibet. Det var koldere end ventet — men en af os svømmede alligevel hele vejen ind til kysten og tilbage igen.

KANEL VED HAVET

AFTENERNE, HVOR TUREN KOM TIL SIN RET

HVAD VI TOG MED OS

Måltiderne lavede vi i fællesskab. Alle var i gang på én gang: vi hakkede grøntsager, diskuterede, hvor meget salt der var nok, og brændte en gang imellem noget på.

Fem dage er både meget lang og meget kort tid. Langt nok til at lære at mærke et træskib og få knuderne på plads. Kort nok til, at skibet — da vi lagde til for sidste gang — først lige var begyndt at føles som et sted, vi boede. De fem dage ombord på ”Elegant” gav flere lyst til at finde ud af, hvordan man kan komme ud at sejle her i byen, hvor vores universitet ligger. Den fik også nogle til at invitere andre med ud på deres egne sejlbåde. Og måske har den endda givet nogen mod på at tage idéen videre og givet mange mod på at sejle mere. ■

Det var dog om aftenen, turen for alvor fandt sin form. En aften samlede spillet Blood on the Clocktower næsten hele gruppen, og det udløste en lang, herlig og imponerende kaotisk aften med muntre beskyldninger, alliancer og et niveau af indbyrdes mistillid mellem mennesker, der kun havde kendt hinanden i få dage. Det blev et af de bedste øjeblikke på hele turen, den slags man ikke kan planlægge.

Der var fødselsdag ombord. 25 år og det skulle naturligvis fejres med en kanelceremoni. For dem, der ikke kender skikken: traditionen tilsiger, at alle ugifte skal have kanel på sig på deres 25-års fødselsdag.

Den sidste aften bød også på en stor quiz. Vinderne gik derfra med merchandise fra skibet, hvilket var den helt rigtige præmie, i betragtning af at vi alle på fem dage havde udviklet en dyb og en smule irrationel kærlighed til netop dette fartøj.

Det sociale samvær gik hånd i hånd med det gode sømandskab.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I STUDERENDE UNDER SEJL: KRÆNGNING, KANEL OG KAMMERATSKAB 27

FÅ SAMTALEN I GANG MED DANSKE TURSEJLERE. PRØV SAMTALESPILLET SEJLERLIV.

SHOP.DANSKETURSEJLERE.DK

Agersø

Omø

DU DANSKE LAND OG VAND

Vejrø

– STOREBÆLTS SMÅØER TEKST: Frank Flemming Pedersen

el er øerne i det sydlige Storebælt ikke det sydfynske øhav. Og vel er det heller ikke at sammenligne med Smålandsfarvandets dejlige øer. Men oplevelserne er nu alligevel store og i en klasse, man bør anerkende. Og deres historie er ældre og mere spændende, end farvandets stille overflade afslører.

Når man letter anker i Skælskør og sætter kursen mod syd-sydvest, forlader man en af Vestsjællands ældste havnebyer og sejler ind i et farvand, der i århundreder var langt mere befærdet, end det ser ud i dag. Agersø, Omø og Vejrø rejser sig lavt over vandfladen – ingen dramatiske klinter, ingen høje bakker. Øerne har hver deres profil – ikke kun geologisk. De rummer nemlig hver deres tydelige karakter og stemning, og netop forskelligheden gør, at en sejlerferie i området kan spænde fra autentisk ø-liv og stille natur til moderne komfort og eksklusive faciliteter.

AGERSØ – FISKERNES OG BØNDERNES Ø Agersø er knap seks kilometer lang med

et samlet areal på 6,8 km², og øen har i århundreder levet et dobbeltliv: dels som fiskersamfund, hvor fiskeriet efter ål, rødspætte og sild var øens livsnerve, og dels som landbrugsø. I dag er der ikke meget fiskeri tilbage. Til gengæld kommer turisterne gerne på øen. Agersø Havn er en af de letteste at anløbe i Storebæltsområdet og har gennem årene befæstet sin position som en favorit blandt sejlerfamilier. Lystbådehavnen er velbesøgt og vurderet højt – ikke uden grund. Her er god plads, ordentlige faciliteter og en stemning, der lægger op til at blive en dag ekstra.

OMØ – STILLE, NATURPRÆGET OG AUTENTISK Det er naturen, der sætter dagsordenen på Omø. Strande, fugleliv og åbne landskaber fylder øen fra kyst til kyst, og farten falder naturligt, når man går i land. Mange tager cykler med fra båden og udforsker øen i roligt tempo – der er ikke langt til nogen steder hen, og det er netop meningen. Den nordlige kyst har lavt vand og sandstrande, der er som skabt til børnefamilier med tid til at lade dagene folde

sig ud i stedet for at fylde dem op. Omø er det, man i dag kalder slow tourism – men uden at gøre noget ud af det. Her har det altid været sådan.

VEJRØ – DEN EKSKLUSIVE OG DESIGNEDE Ø-OPLEVELSE Vejrø er noget helt for sig selv. Øen er privatejet og drevet som et resort, og det mærkes fra det øjeblik, man lægger til i marinaen, som er en af de bedst vurderede i området, kendt for høj kvalitet og en service, der matcher ambitionsniveauet. Her er ikke købmand og lokalt værtshus. I stedet er der gourmetmad, designede omgivelser og en helhedsoplevelse, der minder mere om et boutique-hotel end en klassisk dansk ø-havn. Øen profilerer sig på økologisk drift, egen fødevareproduktion og grøn tankegang, og det giver luksussen et ekstra lag. For sejlerfamilier, der ønsker at kombinere livet på vandet med komfort i land, er Vejrø et oplagt valg – forudsat at man er indstillet på at betale for det. Det er en premium-destination i ordets egentlige forstand: designet, poleret og bevidst anderledes end naboøerne. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 DANSKE DANSKE LAND NR.OG03VAND 2026–ISTOREBÆLTS <FOOTER VARIABLE> SMÅØER 29 I DUTURSEJLERE

DU DANSKE LAND OG VAND

– STOREBÆLTS SMÅØER 1

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Colourbox, Flickr, Destination Kystlandet, Jesper Rais, Sarah Green, David Jervidal, Melissa Villumsen, Franco Cogoli, Gitte Vinum.

er er noget særligt ved at sejle ud fra Skælskør. Fjorden er smal, vandet ligger ofte stille, og båden skærer sig gennem overfladen uden at lave meget mere end en blød kølvandsstribe efter sig. Tæt på fjordens åbning til Storebælt passerer man Vasebroen, hvor der står et par lystfiskere og håber på dagens fangst. Vi er på vej mod nye havne og nye oplevelser. Det er nogle år siden, vi var på disse kanter, og vi har aldrig besøgt de tre øer, der nu er sat på søkortet på samme tur. Det bliver spændende at se og mærke, hvordan øerne tager sig ud – hver for sig og i sammenligning. Vel ude af Skælskør Fjord stikker vi over Agersøsund og passerer den nordlige del af Bøgevig, hvor Danske Tursejlere har en del turbøjer liggende. Og det er der da også nogle sejlere, der har opda-

get, for der slappes fint af ved de populære bøjer. Agersø Havn dukker op. Der er godt belagt i lystbådehavnen. Både af mange nationaliteter vidner om, at Agersø har vundet en plads i sejlernes hjerte. Øen er lille, men den rummer mere, end man aner udefra – natur, ø-kultur og en stemning, der passer til dem, der godt kan lide, at tingene tager den tid, de tager. At Danske Tursejleres medlemmer har kåret Agersø til Årets Havn, kommer ikke som nogen overraskelse for dem, der kender den. En del af svaret ligger i havnen selv. Lystbåde, fiskefartøjer og færgen til Stigsnæs ligger skulder ved skulder, som de har gjort i generationer – et havnebillede, der er blevet sjældent i Danmark. Den røde bygning, der dominerer havnefronten, er Agersø Værft, grundlagt

1) Vejrø fra oven, 2) Omø Havn, 3) Agersø Mølle, 4) Sauna ved Agersø Havn, 5) Køkkenhaven på Vejrø

30 DU DANSKE LAND OG VAND – STOREBÆLTS SMÅØER I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

i 1899. Her blev der bygget fiskefartøjer op til 36 meter, og det var ikke gjort i en håndvending. Værftet lå dengang 200 meter fra vandet, og de færdige skibe måtte glides ned ad Strandallé-bakken til havnen på "fedtelapper" – en manøvre, der var både farefuld og slidsom. Vi er installeret og klar til en lille tur rundt i Agersø By inden aftensmaden lokker os tilbage på båden.

DEN LILLE BYVANDRING Fra havnen fører vejen op mod Agersø By. Den fredede Strandallé, beplantet med elm og lind, forbinder by og havn i en smuk allé, der fortjener at blive gået langsomt. Træerne langs alléen har stået her i generationer og danner en naturlig overgang fra havn til by. Øen er ikke stor, og det mærkes: folk hilser på fremmede, som om de kender dem. Fra gadekæret fører flere veje ud til alle hjørner af øen og til en mangfoldighed af oplevelser og

seværdigheder, hver med sine egne historier. Agersø Mølle er synlig fra det meste af øen og har været det siden 1892. Den hollandske mølle knejser over landskabet som et fast holdepunkt – vingerne stille det meste af året, men sat i gang ved planlagte arrangementer, når møllelauget tager over. I 1986 overdrog den lokale bagermester møllen til Foreningen af Danske Møllevenner. Kvit og frit – mod én betingelse: at han måtte beholde sin bænk ved møllen, med udsigt over havnen, resten af sine dage.

ØEN MOD SYD Vi er klar til at tage øen nærmere i øjesyn. På havnen er der mulighed for at låne eller leje cykler, og vi vælger et par af de gule cykler, som lystsejlere kan benytte mod et mindre vedligeholdelsesgebyr. Og så er vi klar. Planen er at tage ud og se Helleholm Fyr og hvad der dukker op undervejs. Vi runder

gadekæret, holder ind hos købmanden og køber friske forsyninger til turen, der går sydover. Her finder vi Agersø Skanse, som blev anlagt i 1808 under Englandskrigene. Batteriet med fire kanoner – kopier af disse kan ses på stedet i dag – skulle forsvare indløbet til Omøsund. Her fortælles også historien om de 1.200-1.400 soldater, der var udstationeret til at forsvare øerne, og om hvordan et lille lokalsamfund tog imod dem. Videre mod syd nærmer vi os landtangen, der fører ud til Helleholm Fyr. Det smukke hvidmalede fyr med ornamenteret rødt jerntag blev opført i 1846 for at lede skibene sikkert gennem Omøsund. Det er et 12 meter højt vinkelfyr. Oprindeligt startede det i 1846 med et spejl anbragt i en lygte, som man hejste op i en pæl. Pælen blev i 1859 udskiftet med et jerntårn, hvori en lampe med spejl kunne hejses op. Det nuværende tårn er opført i år 1900, og i 1926 fik fyret en blaugasbrænder.

ØEN MOD NORD Egholm ligger som en grøn plet nord for Agersø, forbundet med sin større nabo via en dæmning siden 1968, men alligevel en verden for sig selv. Øen er privatejet, men en offentlig gå- og vandrerute på cirka to timer fører rundt om øen langs kysten. Det er en tur, der skifter karakter undervejs – fra skovbryn til åben strand, fra stille vige til mere udsatte partier mod nord, hvor vinden fra Storebælt trækker frit ind over lavt vand. Vi tager cyklerne i raskt tempo tilbage til havnen, hvor dagen får lov at klinge ud, mens vi nyder atmosfæren og duften fra de mange aftensmåltider, der bliver tilberedt på bådene.

ET PAR DØGN PÅ OMØ Vi er på vej mod Omø i Storebælt og dens godt 160 beboere, hvoraf de fleste er bosat i Omø By eller i havnebyen Kirke-

6) Omø Kirke, 7) Indsejling til Agersø Havn, 8) Agersø Mølle er et pejlemærke, 9) Orangeriet på Vejrø, 10) Agersø Havn fra luften, 11) Indsejling til Omø Havn, 12) Klinter på Omø DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I DU DANSKE LAND OG VAND – STOREBÆLTS SMÅØER 31

havn. Et hurtigt opslag på nettet fortæller, at Omø er på omkring 4,5 km² med 11,6 km kystlinje. Fra Revspids i nord til Ørespids i syd måler øen 4,5 km og mellem øst- og vestkysten lidt under 2 km på det bredeste sted. Omkring søen, langs kysten og i mosen findes et rigt fugle- og planteliv. Vi nærmer os østsiden af Omø og Kirkehavn, der i århundreder var øens vigtigste forbindelse til omverdenen. Navnet lyder næsten poetisk, men det er i virkeligheden praktisk og historisk. Kirkehavn var det sted, man lagde til, når man skulle til kirke i Omø By. I en tid, hvor søvejen var øens hovedvej, blev havnen den naturlige ankomstplads for præster, embedsmænd og besøgende, der kom sejlende over Storebælt. I Skælskør Kirke findes der stadig et kapel til Omøs beboere – til trods for, at øen nu har fået egen kirke. Lokalhistorierne gemmer på mange fornøjeligheder. Øens lidenhed taget i betragtning vælger vi at tage vandreskoene på og gå på opdagelse.

KIRKEN ER ET PEJLEMÆRKE Omø Kirke ligger højt og synligt i Omø By. Den stammer fra middelalderen, og den bærer stadig præg af sin oprindelse: et enkelt, robust rum, der skulle kunne modstå både vind, vejr og tidens tand. Om kirkens klokke, der blev opsat i midten af 1970'erne efter et påbud fra Arbejdstilsynet og med anbefaling af provsten, fortælles det, at man frygtede, at den gamle klokke ville styrte ned over klokkeren. I Omø By står gårdene tæt, som om de læner sig op ad hinanden. Bindingsværket hælder en smule her og der, og små vinduer giver en vis charme. Det er en landsby, der ikke forsøger at imponere – den er bare sig selv. Og det er så fint.

af øens vigtigste naturområder og hjemsted for et rigt fugleliv. Tæt ved Mosens nordlige ende ligger Lillemosen, et lille vandhul omkranset af pilekrat, opstået ved tørvegravning i 1920'erne. Og så er vi der.

FYRET Omø Fyr er bygget i 1893-94 med boliger til fyrmesteren, fyrmesterassistenten, fyrpasseren og deres familier. Fyrfolkene kom fra søværnet og bragte orden og disciplin med sig. Hver uge blev messingen pudset, ruderne vasket og det omkringliggende grus revet. Fra 1904 fik personalet en ekstra opgave. De skulle indrapportere vejrmeldinger til Danmarks Meteorologiske Institut og tælle, hvor mange fugle der fløj ind i fyret og faldt ned.

NATUREN TRÆKKER

KRIGE OG INTERNATIONALE SPÆNDINGER

Markerne åbner sig, og inden vi når frem, passerer vi det store vådområde, som lokalt blot kaldes Mosen: et delvist oversvømmet strandengsområde på knapt 75 hektar, der strækker sig ud mod vestkysten. Det er et

Fyret har mere end én gang spillet en rolle ud over at guide skibe. Under Første Verdenskrig lagde både tyskerne og danskerne miner ud i Storebælt, og i den periode kom 25 marinesoldater til Omø for

13) Vejrø Fyr, 14) Orangeri på Vejrø, 15) Omø, 16) Omø Fyrtårn, 17) Omø Fyrtårn, 18) Natur på Vejrø, 19) Agersø Havn

32 DU DANSKE LAND OG VAND – STOREBÆLTS SMÅØER I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

at holde øje med minerne og skibsfarten fra fyret. Under Anden Verdenskrig fik fyrpersonalet længere vagter og skulle altid være to på vagt samtidig. Under den kolde krig blev der ved foden af fyret opført en overvågningsbygning med en ekstremt god kikkert til at registrere russiske skibe, der kunne nærme sig med atomvåben. I dag er fyret stadig aktivt. Fyrtårnet blev i 2005 af sikkerhedsmæssige hensyn lukket for besøgende, men kan ses udefra.

REVSPIDSEN Fra fyret fortsætter vi sydpå mod Revspidsen, hvor øen gradvist opløses i lavt vand og strandenge. Det er et af de steder på Omø, hvor man mærker beliggenheden mest direkte: Storebælt åbent mod vest, Smålandsfarvandet mod syd, og kun himmel og vand i alle retninger. På klare dage kan man se Langeland og Fyn mod vest og Lolland mod syd. For fuglekikkere er området langs kysten og over de lave rev et af øens mest givtige –

her raster vadefugle og trækfugle på vej langs Storebælts vestside. Turen tilbage til havnen tager vi østpå langs sydkysten, hvor skrænterne ind i mellem når op i en anseelig højde for en så flad ø, og hvor man på klare dage kan spore lagene fra istiden i klinterne.

VEJRØ – ØEN DER ER SIT EGET UNIVERS Det tredje stop på vores rejse er en ø, der har valgt en anden vej end de fleste. Her er ikke færge, ikke købmand og ikke tilfældige gæster. Vi bemærker, at havnen ikke er fyldt med hverdagsliv – der er ingen parkerede traktorer ved kajen. Vejrø har været privatejet siden 2005, og den er gradvist blevet til det, den er i dag: Vejrø Resort. Der er plads til ca. 85 både i havnen, der er velbesøgt af lystsejlere, som her finder en af de bedst vurderede havne i farvandet. For mange sejlere er det havnen, der er det første møde med øen – og den lever op til resortets standard med høj service og gode faciliteter.

NATUREN Men Vejrø er ikke kun resort, konstaterer vi på vejen rundt på øen, som har afmærkede stier, der er frit tilgængelige for gæsterne. Landskabet bliver mere råt, jo længere vi kommer fra gårdene. Langs kysterne er der lavtliggende strandenge og rev, som er typiske for småøer i dette farvand, og fuglelivet er rigt – edderfugle, strandskader, hejrer og havterner er et almindeligt syn.

DET SÆRLIGE VED VEJRØ Vejrø er ikke for alle. Og det er ikke meningen, at det skal være det. Det er en destination, der kræver en bevidst beslutning og en vis portion tillid til, at stilhed og kvalitet er nok. Der er ingen forlystelser, intet aktivitetsprogram og ingen støj. Vi bliver kun kort tid på resortet. Lige nok til at have snuset til atmosfæren. Vi ved, at vi ikke fik set det meste. Og måske heller ikke det væsentligste. Men så må vi jo tilbage. ■

20) Agersø, 21) Natur på Vejrø, 22) Fritidsfisker i Agersø Havn, 23) Agersø Kirke, 24) Vandrerute på Agersø, 25) Omø gadekær, 26) Vandretur på Agersø DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I DU DANSKE LAND OG VAND – STOREBÆLTS SMÅØER 33

BOOK EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN Mangler jeres klub et kursus, en spændende workshop eller en engageret foredragsholder til næste klubarrangement? Så hjælper Danske Tursejlere jer i mål! Vi har sammensat et spændende katalog med aktiviteter, som kan gøre jeres klubaften både lærerig, underholdende og fuld af nye oplevelser.

GRATIS FOR KLUBBEN

Alle aktiviteterne er gratis for vores medlemsklubber, og Danske Tursejlere hjælper jer sikkert igennem til at få et succesfuldt arrangement. Er I interesseret i en eller flere af aktiviteterne til jeres klub, så tøv ikke med at ringe til Krestine i vores sekretariat på telefon 72 21 42 42 eller send en mail: krestine@dansketursejlere.dk.

WORKSHOPS SKÆRGÅRDS – WORKSHOP Hvad kan I forvente? • Grundig teoretisk introduktion til brugbare færdigheder i forbindelse med indenskærs-sejlads og overnatning i naturhavn • Digitale hjælpemidler til sejladsplanlægning i Gøteborgskærgården • Praktisk demonstration i havnen: hækanker og fortøjning til ’klippe’

GOD HAVNESTIL DER IMPONERER - WORKSHOP En 2-timers workshop der tager dig fra grundlæggende havnemanøvrer til overlegen sejlerstil. Du lærer ikke kun HVAD, du skal gøre, men HVORDAN du gør det med overskud, sikkerhed og naturlig autoritet. Du lærer at: • Udvikle synlig kompetence gennem teknisk elegance • Skabe respekt gennem rolige, kontrollerede handlinger • Bygge gode relationer og godt naboskab i enhver havn • Læse havnesituationer og tilpasse din adfærd

EKSPERTAFTEN

KURSER

KLUBAFTEN MED DANSKE TURSEJLERE Hør hvad Danske Tursejlere kan tilbyde jeres medlemmer. Vi kommer ind på turbøjer, medlemsblad og forsikringsordningen: forsikringsbetingelser og dækninger ved eventuelle skader. Har I ønsker til emner, tilpasser vi oplægget.

KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS CEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE Har I mange medlemmer, som drømmer om en tur på kanalerne syd på? Så hjælp dem godt på vej med at afholde et kursus i kanalskipperbevis.

ONE SAILS Få besøg af Mads Christensen fra One Sails som vil øse ud af sin viden om sejlets opbygning, sejl til forskellige formål, samspillet mellem sejl og rig, trimning af mast og rig til optimal sejlads – og meget mere.

KURSUS I SRC-CERTIFIKAT SHORT RANGE CERTIFICATE

RENSKIB

Har I mange medlemmer, som ikke har det korrekte kompetencebevis til at håndtere en VHF radio? Så hjælp dem på vej med at afholde et kursus i SRC-certifikat.

Få besøg af RenSkib og få de bedste tips til hvordan du skaber den bedste pleje til din båd året rundt. Du får naturligvis lejlighed til at spørge ind til de udfordringer du har på din egen båd.

34 BOOK EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

MY BOAT ELECTRONICS Undgå de mest almindelig fejl med elinstallationer ombord. På denne aften lærer du bl.a. om: Eksempler på gode og dårlige installationer, batterityper, sikringer, og hvordan et ladesystem som regel er koblet sammen.

GORI PROPELLER GORI Propeller er en dansk producent af foldepropeller til sejlbåde. De fortæller om foldepropellens historie, om foldepropellens funktionalitet og om de forskellige typer foldepropellere på markedet.

foredrag kræver FOREDRAG Disse plads til min. 80 pers. ANKERLIV – FOREDRAG MED THOMAS VEBER En nat for svaj i ny og næ kan give helt nye oplevelser med båden. Eventyr! Men du skal kunne sove trygt om natten og vide, at ankeret ikke pludselig slipper. På dette foredrag fortæller Thomas Veber, hvordan du: • Vælger det rette anker og finder den ideelle ankerplads • Ankrer i bugte med mange både • Skærgårdsankrer i Sverige og Norge • Sover trygt om natten på en opankret båd

MARITIM MOTORMAGI – FOREDRAG MED THOMAS VEBER AARHUS SEA SHOP På dette foredrag får I indsigt i, hvad godt sejlertøj gør ved sejleroplevelsen. Hør om hvorfor åndbart er lige så vigtig som vandtæthed. Om hvordan sejlertøj kan være både vandtæt og åndbar. Og hvad sikkerhed gør med tøj. Og meget mere.

Sig farvel til motorproblemer og red sommerferien! Her lærer du ikke at skifte toppakning eller justere dyser. Til gengæld vil du lære, hvordan du får motoren i gang igen, hvis den stopper. Mange problemer kan du nemlig selv løse på mindre end en time, og uden specialværktøj – også selvom du ikke tidligere har skruet i en motor. OBS. Foredraget handler om indenbords dieselmotorer, og vejleder dig i simpelt vedligehold.

VAND OG LIV – HENNING SUHR Brand i lystbåde – hvad gør du, og hvordan undgår du det? I gennemgår brandteori og særlige forhold på lystbåde. Og får en snak om at sikre din båd, og de regler der gælder for sikkerhedsudstyr, el og brug af gas. Og meget mere.

SEJLSIKKERT INSTRUKTØR Få en SejlSikkert-instruktør ud og tale om sikkerhed til søs. Emnerne kunne være om MOB, om tjek af oppustelige redningsvest eller om nødkommunikation. Læs mere på www.soesport.dk og få inspiration.

BEGYNDER-MOD – FRA LANDKRABBE TIL TURSEJLER – FOREDRAG MED SIDSE BIRK JOHANNSEN Foredraget handler om at turde træde ud af sin komfortzone og udfordre sig selv. Første nat på åbent hav eller første tur solo – rummer et enormt udviklingspotentiale. Sidse deler sine erfaringer om, hvordan du lærer dig selv bedre at kende, når du står over for det ukendte.

HVORDAN ER DET AT BO PÅ EN BÅD? - MALENE WILKEN Ja - hvordan er det at bo på en båd? Kan man holde varmen om vinteren? Hvad gør man, når det blæser meget? Det er nogle af de spørgsmål, som foredragsholder Malene Wilken fortæller om, når man bytter boligen på land ud med en på vand.

SIKKER HANDEL MED BRUGTE BÅDE Overvejer du at købe eller sælge en brugt båd som privatperson? På dette kursus får du et praktisk overblik over, hvordan du handler brugte både sikkert og korrekt – både som køber og sælger. Vi gennemgår de vigtigste juridiske regler, typiske faldgruber og giver konkrete råd, så du undgår dyre fejl og konflikter. • Køb og salg mellem private • Ansvar, mangler og aftaler • Praktiske eksempler fra virkeligheden

HANDS ON PÅ HORSENS YACHTVÆRFT Kom til Horsens Yachtværft og få et inspirerende oplæg om gelcoat reparationer, dæksrenovering og andre relevante håndværksteknikker. Fordelen ved at være på selve værftet er, at vi kan komme helt tæt på materialerne og få ægte hands on erfaring.

HEIDI MANØE – KAPTAJN Heidi Manøe har skrevet bogen ”Kaptajn”, hvor hun deler praktiske tips og inspirerende historier om at sejle med nybegyndere. Hun giver råd til, hvordan du skaber en sjov og lærerig sejleroplevelse for familie og venner, og motiverer dem til at blive gode sejlere i danske farvande.

SKÆRGÅRDSMAGI Skærgårdsmagi er et foredrag, der kombinerer inspiration og konkret viden fra livet mellem de svenske klipper. Thomas Veber tager deltagerne tæt på øerne, granitten og de stille naturhavne – og viser, hvordan man finder en god klippe, lægger til sikkert og gør drømmen om skærgården til virkelighed. Det er fortællinger om varme klipper, rolige morgener for svaj og kunsten at gøre det komplekse enkelt.

”DE FEJL DER NÆSTEN KOSTEDE MIG ALT” PRAKTISK VIDEN OM BÅDENS VEDLIGEHOLD Ude i klubberne kan vi tage fat på emner som ”Bundrenovering med biocidfri bundmaling” eller ”Udskift dine søventiler selv”. Vi kan også dykke ned i andre relevante ønsker fra medlemmerne. Vi kan tale praktisk, konkret og tæt på hverdagen – dér hvor spørgsmålene opstår, og hvor inspirationen rammer bedst.

Et ærligt og underholdende foredrag om de beslutninger, der næsten kostede Thomas Veber både båd, ægteskab og nattesøvn. Gennem humor og erfaring viser han, hvordan fejl kan gøre os til bedre sejlere – og bedre at sejle sammen med. Det handler om lederskab, hverdagskaos, grundstødninger tæt på og de små valg, der skaber ro ombord. Et foredrag for alle, der vil have mere ud af deres båd - og af dem, de sejler sammen med. DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I BOOK EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN 35

$1121&(

STRUER HAVNE

"//0/$&

BIRGITTE SØBY VAGNHOLM ER HAVMILJØVOGTEREN:

20 ÅR I HAVMILJØETS TJENESTE

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Havmiljøvogterne

VILDT BENOVET Kampagnen fik hurtigt vind i sejlene. På kort tid meldte 5.000 mennesker sig som frivillige, og myndighederne begyndte at modtage observationer af olieforurening fra sejlere rundt om i landet. Det gjorde indtryk på Birgitte Søby Vagnholm. - Jeg var vildt benovet over, hvor hurtigt det gik med tilslutningen, men også over det engagement, sejlerne lagde for dagen. Vi havde ramt noget, der optog sejlerne, og hvor de kunne bidrage helt konkret, siger hun. Med tiden blev olieobservationerne færre i de danske farvande, og i dag ser man ikke den samme type oliespild som dengang. Derfor blev det naturligt at udvide indsatsen og rette blikket mod havmiljøet i bredere forstand. Birgitte Søby Vagnholm kan se tilbage

- Vi tog navnet ”Havmiljøvogterne”, fordi indsatsen også skulle omfatte andre former for forurening. Marint affald var oplagt: plastik, dåser, fiskeriudstyr og flamingo skyller fortsat op på kysterne. Derfor er oprydning i dag en vigtig del af arbejdet. Vores medlemmer samler hvert år omkring 700 tons affald op på kyster og i havet, og medlemstallet vokser stadig – også blandt juniorer. Det er vi meget glade for, siger Birgitte Søby Vagnholm.

på 20 års karriere i Havmiljøvogterne som drivkraft for Danmarks største frivillige indsats for et renere havmiljø.

maritime kredse er Birgitte Søby y Vagnholm nærmest synonym med Havmiljøvogterne. Gennem organisationens 20-årige historie har hun været en fast f drivkraft største frivillige bag en af Danmarks stør I dag indsatser for renere hav og kyster. k frivillige med i arer mere end 31.000 frivill med havmilbejdet. At hun endte m var dog jøet som arbejdsfelt, arbejdsf tilfældighed. lidt af en tilfæld idéen i I 2006 opstod ops Søværnets Operative Kommando (SOK): Komman Frivillige sejleFrivi skulle melde re sk

38 20 ÅR I HAVMILJØETS TJENESTE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

olieforurening i danske farvande videre til myndighederne. Birgitte Søby Vagnholm sagde ja til at blive kampagnens administrative nøgleperson – og dermed begyndte 20 år med havmiljøet som omdrejningspunkt. - Der var nok at tage fat på med Stop Olien. Olieudslip fra erhvervsskibe var et stort problem. Hvert år passerede titusindvis af skibe gennem Storebælt og Øresund, og nogle udledte ulovligt olie til havs. Med de daværende ressourcer havde SOK svært ved at overvåge havmiljøet, så frivillige var både en rigtig og effektiv løsning, siger Birgitte Søby Vagnholm.

NATIONAL OG INTERNATIONAL ANERKENDELSE Havmiljøvogternes arbejde har ikke kun vakt opsigt herhjemme. Det er også ble-

vet bemærket internationalt. Sidste år modtog Havmiljøvogterne EU’s Greening Award ved en ceremoni i Spanien. Prisen gives af det europæiske kystvagtfællesskab til projekter, der formår at engagere og motivere offentligheden i den grønne omstilling. At prisen gik til den danske indsats, var en markant anerkendelse af et arbejde, som ofte foregår uden stor opmærksomhed. Herhjemme kaldte tidligere chef for søværnskommandoen, kontreadmiral Henrik Ryberg, den dengang ansvarlige for Havmiljøvogterne, prisen en hyldest til mennesker, der gør en forskel for fællesskabet.

MED HJERTE FOR SAGEN Bag resultaterne ligger et stort praktisk arbejde, som Birgitte Søby Vagnholm ofte selv har stået for – fra velkomstpakker med Havmiljøvogter-vimpler til materialer til messer og udstillinger, hvor organisationen skulle være synlig.

I 2024 modtog Havmiljøvogterne EU’s Greening Award ved en ceremoni i Spanien. En kæmpe anerkendelse af det store arbejde og en hyldest til de mange, der gør en frivilligt indsats for havmiljøet.

- Det har til tider været anstrengende, men også meget givende. Jeg har mødt mange mennesker, der brænder for sagen, og der er altid gode tilbagemeldinger at tage med hjem, siger hun.

RUNDET AF HAVET For Birgitte Søby Vagnholm er forholdet til havet ikke kun arbejdsmæssigt. Hun har selv sejlet motorbåd i de danske farvande, og glæden ved havet går

helt tilbage til barndommen og minderne om morfarens sommerhus ved kysten. Hun har altid boet tæt på havet og nydt livet ved kysten. Nu får hun mere tid til netop det, for pensioneringen står lige for døren. Samtidig kan hun se tilbage på et langt arbejdsliv i Søværnet og 20 år, hvor hun har været med til at sætte et tydeligt aftryk på indsatsen for havmiljøet.

Den europæiske pris er derfor ikke kun en anerkendelse af de mange frivillige. Den er også en stille, men tydelig hyldest til den vedholdende indsats, som Birgitte Søby Vagnholm har lagt i sagen gennem to årtier. ■

> FAKTA Birgitte Søby Vagnholms blå bog 1979: Starter i søværnet i Auderød. 1980: Efter endt uddannelse på Søværnets signalskole på Holmen, gør hun tjeneste på Flåderadio Frederikshavn, som signalog varslingsoperatør. På daværende tidspunkt kom kvinderne ikke ud og sejle. 1982: Birgitte Søby Vagnholm bliver ansat som civil i Søværnets Operative Kommandos, SOK, Meldecentral, en stor kommunikationsbunker i Marselisborgskoven, Aarhus. 2005: Hun ansættes i Søværnets operationscenter, en anden stor bunker i Marselisborgskoven, Aarhus. 2014: SOK flytter til Flyvestation Karup, hvor kampagnen og Birgitte Søby Vagnholm naturligvis fulgte med.

Sådan kender mange Birgitte Søby Vagnholm: På messestanden med det gode budskab og klar til en snak om havmiljøet og de rene strande.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I 20 ÅR I HAVMILJØETS TJENESTE 39

Det er ofte over en kop kaffe, en havneøl eller en snak på broen, at de bedste råd finder vej fra én båd til en anden.

MAN BLIVER EN BEDRE SEJLER I GODT SELSKAB TEKST OG FOTO: Niels, Foreningen Til Langtursejladsens Fremme (FTLF)

er er noget særligt ved at kaste fortøjningerne sammen med andre. Ikke nødvendigvis fordi alle altid er enige om vejrudsigten, ruten eller hvor længe en “kort kaffepause” egentlig varer – men fordi fællesskabet gør os klogere og lidt mere modige. I FTLF ved vi, at drømmen om horisonten sjældent bliver mindre af at blive delt. Tværtimod.

HYGGE PÅ VANDET Når danskere sejler sammen, opstår der en helt særlig form for hygge. Den findes i cockpittet med regnjakken halvt knappet, i havnen over en fælles gryderet og i de små øjeblikke, hvor en erfaren skipper diskret hjælper en anden med at få fortøjningen til at se ud, som om det hele var planlagt. Hygge på vandet handler ikke kun om kaffe og kage – selv om begge dele bestemt hjælper – men om at være sammen om oplevelserne, både de smukke solnedgange og de knap så elegante havnemanøvrer.

MAN LÆRER AF HINANDENS ERFARINGER Samtidig sker der en stille og effektiv kompetenceudvikling, når man sejler med andre. Man lærer at trimme lidt bedre, planlægge ruter mere sikkert og ikke mindst at håndtere vejrskift med en mere rolig stemmeføring – og man evner at tage beslutninger i fællesskab, også når det skal gå stærkt. Man ser andre løse opgaver på nye måder og opdager, at ens egen sejlerværktøjskasse udvides. Ikke fordi man har siddet til eksamen, men fordi man har haft oplevelser sammen.

BEDRE SEJLERE SAMMEN Derfor er fællesskaber på vandet ikke bare rare at have – de er en vigtig del af det at udvikle sig som sejler. Vi sejler i hver vores båd med vores egne vaner og systemer til opbevaring af splitter og andet rustfrit, men vi bliver bedre, når vi lærer af hinanden. Og vi bliver mere eventyrlystne, når vi ved, at der er andre i nærheden, som både kan give et godt råd og grine sammen med os, når planen igen må justeres.

VIDEN DELES BEDST PÅ BROEN

FLERE HISTORIER TIL LOGBOGEN

Fællesskabet giver også noget helt konkret: videndeling. Der er altid nogen, der har prøvet det før – hvad enten det gælder en drilsk motor, en ankerplads med bedre læ end forventet, eller hvor de gode pladser er i den havn, vi håber at anløbe sent i aften. Når sejlere deler erfaringer, bliver fejlene færre, løsningerne bedre og selvtilliden større. Det er ofte over en kop kaffe, en havneøl eller en snak på broen, at de bedste råd finder vej fra én båd til en anden.

Konklusionen er enkel: Man bliver en bedre sejler ved at sejle sammen med andre. Man får mere viden, flere færdigheder, større mod og flere gode historier til logbogen. Og måske vigtigst af alt: Man har det sjovere. For selv den flotteste solnedgang i en fremmed havn bliver en lille smule bedre, når der er nogen at dele den med – især hvis de også har husket kagen.

40 MAN BLIVER EN BEDRE SEJLER I GODT SELSKAB I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

Rigtig god sommer – SAMMEN ■

Fiskebørnehaverne er stålbure, der er fyldt med tomme østersskaller. Her er småfisk og yngel beskyttet mod større rovdyr

IDEEN BREDER SIG:

200 FISKEBØRNEHAVER UNDER KØBENHAVNS HAVN FISKEBØRNEHAVERNE I KØBENHAVNS HAVN HAR VIST RESULTATER — OG INSPIRERER NU HAVNE FRA LILLEBÆLT TIL LANGELAND.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: WWF Verdensnaturfonden

terne, som fortæller, at man har fundet unge ål i mange af fiskebørnehaverne samt tangspræl, havkarusse, sortkutling, sortmundet kutling og almindelig ulk.

nder overfladen ved Langebro, Inderhavnsbroen og Den Sorte Diamant hænger hundredvis af stålbure fast i bolværket. Burene rummer østersskaller, alger og smådyr, som giver skjul og føde til fiskeyngel. København har nu 200 fiskebørnehaver — flest i verden. Fiskebørnehaverne er en del af WWF Verdensnaturfondens og By & Havns femårige samarbejde fra 2020 om at styrke biodiversiteten i havnen. I 2024 blev indsatsen suppleret med Københavns største stenrev på 2.000 kubikmeter, og flere aktører har siden bidraget med installationer.

HVAD SKER DER DERNEDE? I København finder man fiskebørnehaverne ved Langebro, Asiatisk Plads, Inderhavnsbroen, Skuespilhuset, Nordre Toldbod, Slusen og Den Sorte Diamant. Og resultaterne har overrasket eksper-

> FAKTA Sejlerne kan hjælpe biodiversiteten på vej på flere måder:

RESTEN AF LANDET ER FULGT MED København er langt fra alene. Foruden København findes der fiskebørnehaver i blandt andet Lillebælt, Grenaa, Helsingør, Taarbæk, Aarhus og Spodsbjerg på Langeland.

Respekt for zonerne: Mange fiskebørnehaver er markeret med bøjer eller angivet på søkort, og sejlere der ankrer, fisker eller kører med motor i disse områder kan skade bundvegetation og skræmme eller slå ungfisk ihjel. Undgå forurening: Sejlere, der bruger

SÅDAN FUNGERER DE

biologisk nedbrydelig rengøring, undgår

Idéen bag fiskebørnehaverne er enkel. Fiskebørnehaverne består af et stålbur, som indeholder en mindre gitterkasse fyldt med tomme østersskaller, hvor der kan vokse alger og små organismer. En fiskebørnehave vejer cirka 23 kg og måler 80 x 50 x 36 centimeter. Det yderste stålbur beskytter de helt unge fisk på under tre centimeter mod større rovdyr, mens det inderste gitter med østersskallerne giver fiskene mad.

at tømme toilettanken kystnært, og vælger miljøvenlig bundmaling, reducerer den kemiske belastning direkte.

I Lillebælt er indsatsen særlig veldokumenteret. I februar 2022 blev 56 fiskebørnehaver opsat i havne og marinaer i Naturpark Lillebælt. Undersøgelser med video tyder på en fordobling af små torsk, en fordobling af havkarusse og tre gange så mange toplettet kutling ved fiskebørnehaverne sammenlignet med tilsvarende områder i marinaerne uden fiskebørnehaver.

Rapportering: Fritidssejlere færdes i enorme områder af de indre farvande

FORBEHOLD

og kan fungere som "øjne på vandet".

Forskere er enige om, at fiskebørnehaver kan bidrage på vejen mod et bedre havmiljø, men at man også er nødt til at reducere tilførslen af næringsstoffer, ændre fiskemetoder og begrænse rovdyr der æder fisk. ■

Observationer af ulovlig bundtrawling, forurening eller usædvanlig fiskedød kan indrapporteres til Fiskeristyrelsen eller lokale miljøorganisationer.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I 200 FISKEBØRNEHAVER UNDER KØBENHAVNS HAVN 41

Indsejlingen i Bøgeskov Havn er helt lukket efter vinterens kraftige østenvinde. Billedet er taget ved 30 cm lavvande. Normal vandstand er ifølge Havnelodsen 1,9 meter i indsejlingen.

BEHOV FOR HURTIG POLITISK HANDLING:

AKUT TILSANDING AF HAVNE EN VINTER MED USÆDVANLIGT LANGVARIG OG KRAFTIG ØSTENVIND HAR MEDFØRT MARKANT ØGET TILSANDING I MANGE DANSKE HAVNE, ISÆR LANGS ØSTKYSTERNE. FLERE HAVNE MELDER OM 25-150 % MERE SAND END NORMALT. SITUATIONEN ER FLERE STEDER AKUT OG TRUER SEJLADSEN IND OG UD AF HAVNENE I DENNE SÆSON. TEKST: Jesper Højenvang, Direktør i FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark FOTO: Lars Honoré, Merete Ettrup

lere lystbådehavne er blevet taget på sengen af vejret. Vinteren 2025/2026 har været ekstraordinær med langvarig og kraftig østenvind, hvilket har medført markante sandvandringer og akutte driftsproblemer i mange havne. Det viser indmeldinger fra 20 af FLIDs medlemshavne. De 20 havne melder om stigninger på 25–150 % i de mængder sand, der skal oprenses, sammenlignet med normalt.

EKSTRAREGNING PÅ 400.000 KR. I Norsminde har man i år måttet oprense 2.500 m3 ekstra sand (samlet 4.731 m³), og det har haft en betydelig økonomisk konsekvens. I alt har oprensningen kostet den lille havn med kun 190 fastliggere 400.000 kr. for at få fjernet sandet ved by-pass. I Øer Maritime Havn har de udnyttet deres eksisterende oprensningstilladelse fuldt ud på 10.000 m³, men vurderer, at der er behov for yderligere ca. 3.000 m³ for at kunne opretholde en tilfredsstillende vanddybde – især i indsejlingen. Deres

42 AKUT TILSANDING AF HAVNE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

nuværende tilladelse har dermed ikke været tilstrækkelig i den situation, de står i. Havnen håber, at sejlrenden holder den kommende sæson – ellers vil de stå med et stort problem i forhold til både besejling og den daglige drift. Den øgede tilsanding betyder også i flere andre tilfælde, at de eksisterende tilladelser til oprensning ikke er tilstrækkelige til at håndtere situationen. Samtidig oplever havnene lange sagsbehandlingstider i forbindelse med ansøgninger om nye eller udvidede tilladelser.

LANGVARIG OG OMSTÆNDELIG LOVGIVNING Kernen i problemet er, at den nuværende regulering ikke i tilstrækkelig grad skelner mellem naturligt tilført rent sand og egentlige oprensninger i havnebassinerne, hvor sandet kan være forurenet. I praksis betyder det, at også fjernelse af nyligt tilført rent sand udløser omfattende krav om sagsbehandling, analyser og dokumentation. Det betyder, at havnene ikke har mulighed for at foretage de nødvendige oprensninger uden

forudgående myndighedsgodkendelse – selv i ekstraordinære tilfælde som vinterens langvarige østenvind. Samtidig er den nuværende regulering af oprensning præget af lange sagsbehandlingstider og begrænset fleksibilitet i myndighedsbehandlingen. Der er flere konkrete eksempler på, at sager om oprensning kan trække ud i op til 5–6 år. Dette skaber en situation, hvor havne i praksis risikerer at lukke – ikke på grund af manglende vilje til handling, men på grund af manglende mulighed for rettidig indsats.

med overskrifter som: Lystbådehavn på randen af katastrofe: "Vi er totalt truet på vores eksistens" og ”Lystbådehavne drukner i sand: Må vente i månedsvis på tilladelse til at komme fri”.

ÆNDRING AF LOVGIVNINGEN ER NØDVENDIG FLID opfordrer politikerne på Christiansborg til at arbejde for en ændring af lovgivningen, så der i særlige situationer kan gives hurtigere – eller midlertidige – tilladelser til akut oprensning, især når det kan påvises, at det opgravede materiale er rent.

FLID EFTERLYSER HURTIG HANDLING De lange sagsbehandlingstider tvinger samtidig flere havne til midlertidige og ineffektive løsninger, hvor sand flyttes internt i havnen uden varig effekt. Det er dyrt, kortsigtet og uden reel løsning. Konsekvenserne er allerede tydelige. Både med større dybgang kan ikke længere anløbe havnene, hvilket medfører tab af indtægter for havnene.

BÅDEJERE OPSIGER HAVNEPLADSER Gyldendal og Hjarbæk er eksempler på havne, hvor udviklingen allerede har medført opsigelser af bådpladser. Der er altså en reel risiko for, at havne gradvist mister deres funktion som lystbådehavne og reduceres til jollehavne. Mindre havne med stor lokal og historisk betydning – som eksempelvis Bøgeskov Havn – risikerer at forsvinde. Når først en havn må opgive driften, er den i praksis meget vanskelig at genetablere. Udfordringerne er allerede omtalt i flere medier, herunder DR, TV 2 Kosmopol og regionale medier,

Tiden er en afgørende faktor. Uden hurtig handling risikerer vi varige tab af havne, lokalt erhvervsliv og kulturmiljøer langs de danske kyster. For at hjælpe politikerne med at målrette en hurtig indsats har FLID opfordret dem til at arbejde for: • At få gjort lovgivningen mere fleksibel, så akut opstået tilsanding ikke risikerer at lukke havne • At der etableres markant hurtigere sagsbehandling for tilladelser til oprensning af havne • At der indføres en akutordning i lovgivningen i form af et force majeure-princip, som gør det muligt at foretage midlertidig oprensning i ekstraordinære situationer, når sikkerhed og drift er truet. Brug Havneguide.dk til at finde aktuelle vanddybder i havnen. Klik på trekanten på kortet og få vist ”Efterretninger for søfarende”. ■

NYE NYTTIGE KORT PÅ HAVNEGUIDE.DK FÅ ET SKARPT OVERBLIK OVER HAVNE, FACILITETER OG EFTERRETNINGER FOR SØFARENDE.

LID har lanceret nye funktioner på Havneguide.dk, der giver et klart overblik over havne og nyttige oplysninger direkte på kortet – både på desktop og i appen. Det gør det lettere at udforske havneområder, planlægge næste destination og finde relevant information til dit næste sejlereventyr.

FIND NÆSTE HAVN PÅ FÅ SEKUNDER Kortet kan tage udgangspunkt i din aktuelle position, så du hurtigt får overblik over nærliggende havne og muligheder i området. Deler du ikke din position, kan du stadig frit zoome og navigere rundt i hele Danmark og bruge kortet til at finde havne, priser, faciliteter, spisesteder og events til både dagens sejlads og næste sommertogt.

kan se vigtige meddelelser om fx forringede vanddybder og anlægsarbejde i de områder, du sejler i eller planlægger at besøge. Sammen med havne og sømærker giver det et bedre samlet overblik – både før afgang og undervejs.

HAVNEGUIDE.DK UDVIKLER SIG MED DIG PÅ VANDET Det nye kort er en del af den løbende udvikling af Havneguide.dk, hvor målet er at samle relevante oplysninger ét sted og gøre det lettere for sejlere at finde information om havne og forhold på vandet.

DU FINDER HAVNEGUIDE.DK .DK HER Scan QR-koden den

ORIENTER DIG SMARTERE MED SØMÆRKER DIREKTE PÅ KORTET På det nye kort kan du se sømærker og farvandsafmærkning direkte på kortet. Det giver ekstra information om området og kan være en hjælp til at holde sig orienteret, når sejladsen skal planlægges. Det er dog vigtigt at understrege, at visningen udelukkende er vejledende og ikke må erstatte officielle søkort, navigationsudstyr eller gældende sejladsinformation.

Slå Efterretninger for Søfarende til og fra på kortet, og se fx midlertidigt forringede vanddybder. Søg efter havne med de faciliteter, du har brug for – fx sauna, bad, vaskeri, grillplads eller brændstof. Du kan også

EFTERRETNINGER FOR SØFARENDE - HOLD DIG OPDATERET UNDERVEJS

filtrere efter bådens dybdegang

Efterretninger for Søfarende vises nu direkte på kortet, så du hurtigt

passer til din båd.

og hurtigt finde havne, der

DDANSKE DAN ANNSKEE TU TTURSEJLERE URRRSE SE SEJL JLERE NR. JLE NRR. 03 20 22026 202 026 26 I NNYE YYEE NYTT NY NNYT NYTTIGE YTTTIG YT I E KKORT ORRT ORT RT PÅ PÅ HA HHAVNEGUIDE.DK AVVNE NEEGGU GUI UUIIDDE. DEEE...DDDKK 43 43

MERE END ET MODEVALG: SOLBRILLER ER EN DEL AF SIKKERHEDEN TEKST OG FOTO: smaabaadsnyt.dk Ved længere tids påvirkning fra UV-A- og UV-B-stråler kan øjets sarte væv tage skade.

år solen står højt, og vandet glitrer, er det fristende at sætte kursen ud i det blå. Mange ser solbriller som ekstraudstyr eller mode, men på vandet er de langt mere: De handler om sikkerhed, komfort og beskyttelse af øjnene – og bør være en naturlig del af enhver sejlers basale udstyr. På vandet udsættes øjnene for langt mere lys end på land. Solens stråler rammer direkte og reflekteres kraftigt fra vandoverfladen, hvilket kan give blænding, hovedpine, træthed og midlertidigt nedsat syn. Når solen står lavt, kan det være svært at aflæse instrumenter, opdage bøjer eller se bevægelser i vandet. Her gør polariserede solbriller en markant forskel ved at filtrere genskin væk og forbedre kontrasten. Solbriller er ikke kun nødvendige i direkte sol. UV-stråling trænger gennem skyer, og vandet reflekterer lyset uanset vejret, så øjnene udsættes også på overskyede dage. Langvarig UV-A- og UV-B-påvirkning kan skade hornhinde og nethinde og øge risikoen for grå stær og tidlig aldring af øjets væv. Øjnene kan ikke “hele” efter overeksponering som huden, så god beskyttelse er afgørende.

SOLBRILLER SOM SIKKERHEDSUDSTYR – BEDRE UDSYN OG HURTIGERE REAKTION Solbriller er også sikkerhedsudstyr. Blænding fra vand, våd plast eller metal kan forsinke øjets fokus og være farligt ved både havnemanøvrer og sejlads med fart på. Selv ved lav hastighed kan et øjebliks blænding gøre afstande og forhindringer svære at vurdere. God dækning og pasform reducerer risikoen betydeligt. De beskytter samtidig mod mekaniske påvirkninger som slag fra udstyr, fiskekroge eller opspændte liner. På dækket, ved ankring eller manøvrering tæt på broen giver solide, tætsiddende briller ekstra sikkerhed. Solbriller øger også komfort og udholdenhed. De mindsker anspændte øjne, spændinger i ansigt og nakke og gør det lettere at holde fokus hele dagen.

44 SOLBRILLER ER EN DEL AF SIKKERHEDEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

EN INVESTERING I KVALITET – DET BETALER SIG PÅ VANDET Alt udstyr på båden slides mere end på land – også solbriller. Derfor bør man vælge briller af høj kvalitet til sejlads, fiskeri og anden maritim aktivitet. Kvalitetsbriller har ofte slag- og stødresistente linser, typisk af polycarbonat, samt stærke og fleksible stel. Lav vægt og høj styrke giver effektiv beskyttelse under krævende forhold. Pasform og vægt er afgørende. Letvægtsstel med gummibelagte næsepuder og stænger holder brillerne på plads, også når du bevæger dig eller sveder, og forebygger ubehag ved lang tids brug. Avanceret linseteknologi, fx polariserede glas med kontrastforstærkende belægning, fjerner genskin, skærper dybdesynet og giver bedre overblik, når vandets overflade skal aflæses eller båden manøvreres i stærkt lys. Kvalitetssolbriller er derfor ikke luksus, men en investering i sikkerhed, komfort og ydeevne – og en naturlig del af sejlerens personlige udrustning.

Solbriller er ikke kun komfort. De beskytter øjnene – et af kroppens mest følsomme sanseorganer

DESIGN OG PASFORM – KOMFORT HELE DAGEN Solbriller varierer i design, pasform og funktion, og forskellene afgør, hvilken model der passer bedst til din sejlads. Justerbare, gummibelagte stænger og næsepuder giver stabilitet, mens ultralette stel i rustfri stål eller fleksible materialer følger ansigtets form og beskytter mod vind og sidelys.

Modeller med topstel-design omslutter øjnene tættere og beskytter mod lys ovenfra – ideelt ved mange timer i direkte sol. Mere åbne modeller giver et lettere udtryk til daglig brug.

SIDESKJOLD, VENTILATION OG GLAS – TILPASSET DINE BEHOV Nogle solbriller har aftagelige sideskjold, så samme brille kan bruges både til almindelig brug og mere krævende sejlads. Ventilationsåbninger kan desuden modvirke dug og forbedre luftcirkulationen på varme dage. Glassenes farve og spejleffekt påvirker lys, kontrast og dybdesyn: • Bronze- og kobberfarvede glas giver en varm farvegengivelse og øger kontrasten i gule og grønne nuancer – ideelle i skiftende vejr eller overskyede forhold. • Grå glas dæmper intens sol og gengiver farver neutralt – velegnede til åbent hav og stærkt sollys. • Grønne spejlglas reducerer blåt lys og fremhæver grønne og orange farver, hvilket forbedrer dybdesynet – perfekt til fiskeri og sejlads i naturprægede områder.

BRUG OG ANVENDELSE – ÉT PAR BRILLER, MANGE FORMÅL

En solrig dag på Storebælt – selv når solen står lavt, kan genskin fra vandet være intenst. Polariserede solbriller mindsker blænding, beskytter øjnene og giver et klart udsyn ved sejlads og fiskeri.

Kvalitetssolbriller kan bruges til alt fra familiesejlads til kapsejlads, fiskeri og vandaktiviteter. Valget afhænger især af beskyttelsesgrad og glasoptik, som skal matche lysforhold og aktivitet. De fleste moderne solbriller giver 100% UVA/ UVB-beskyttelse og reducerer skadeligt blåt lys (HEV), hvilket mindsker træthed og gør farverne klarere. Har du nedsat syn, findes flere modeller med styrkeglas; en optiker kan sikre korrekt tilpasning. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I SOLBRILLER ER EN DEL AF SIKKERHEDEN 45

Hvad skal vi tage med til fremtiden i vores transportkasser?

ARKEN SÆTTER FOKUS PÅ HAVET OG FREMTIDEN UDSTILLINGEN COME HELL OR HIGH WATER PÅ ARKEN STILLER SPØRGSMÅLET HVEM OG HVAD SKAL MED, NÅR FREMTIDENS KLIMAÆNDRINGER TAGER OVER. TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen.

plads. Med projektet The Ark Factory viser SUPERFLEX en række blokke, der er formet som skulpturer. Tanken er, at de på et tidspunkt skal placeres på havbunden, hvor de skal virke som kunstige rev. Sådan kommer kunsten til at handle om mere end blot klimaforandringerne. Den viser også helt konkret, hvordan vi kan få plads til både naturen og hinanden ved kysterne i fremtiden.

NÅR KURSEN SKAL SÆTTES OM

an er ikke nået mange meter ind i Arkens nye udstilling, før man møder dens temaer. Sandsække og barrikader ved indgangen giver indtryk af et sted, hvor man har forsøgt at holde vandet ude, men uden held. Vandet er billedligt talt trængt ind i Arken, der nu ligger som et sunket fartøj. Alt er badet i blåt lys. Vi er i en ark – under vandet. Med udstillingen sætter den danske kunstnergruppe SUPERFLEX fokus på stigende vandstand, livet i havet og de forandringer, som klimakrisen allerede fører med sig. Udstillingen forener kunst med konkrete spørgsmål om natur, kyster og fremtid.

ET MUSEUM SOM SKIBSVRAG Længere inde i udstillingsrummet står rå transportkasser stablet som last om bord på vores ark. Kasserne indeholder værker fra SUPERFLEX’ mere end 30 år lange Sandsækkene har ikke kunnet forhindre vandet i at oversvømme Arken. Er vandet til at stoppe?

46 ARKEN SÆTTER FOKUS PÅ HAVET OG FREMTIDEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

virke. Men de kunne lige så godt indeholde vores egne minder, vores livsstil, vores natur og miljø. Ikke alt kan komme med i arken, og derfor stiller kasserne et spørgsmål, som er værd at tænke over: Hvilke arter og livsformer kommer med, og hvad efterlader vi os, når arken bevæger sig ind i fremtiden med sin last?

ET BLIK FOR LIVET UNDER OVERFLADEN SUPERFLEX har ikke kun blik for mennesket. Livet i havet og de økosystemer, som allerede er under pres, har deres egen

For alle, der færdes i naturen som fritidssejlerne, er udstillingen – er udstillingen interessant, fordi den rammer et emne, som allerede er en del af virkeligheden langs danske kyster: stigende vandstand, forandrede kystlinjer, tilbagegang for livet i havet. For havet er mere end et farvand mellem havne. Come Hell or High Water peger på, at fremtidens store spørgsmål ikke kun handler om at beskytte det menneskelige samfund, men også om at skabe plads til andet liv. Det gør udstillingen både aktuel og relevant – også set fra dækket. ■

MØD DANSKE TURSEJLERE PÅ COPENHAGEN BOAT SHOW DANMARKS STØRSTE FLYDENDE BÅDUDSTILLING FEJRER 10-ÅRS JUBILÆUM MED GRATIS ENTRÉ – OG DANSKE TURSEJLERE ER PÅ PLADS MED KAFFE, SEJLERSNAK OG GODE MEDLEMSTILBUD. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Copenhagen Boat Show,

Kig efter Danske Tursejleres ladcykel og få en sjov snak om sejlerlivet i børnehøjde.

Danske Tursejlere

år Copenhagen Boat Show løber af stablen på Ishøj Havn fra torsdag den 27. til søndag den 30. august 2026, er Danske Tursejlere med. Vi har en stand på messen, og vi vil gerne se dig.

- Vi er på plads, og vi er oplagte. Sædvanen tro har vi taget gode nyheder og tilbud med, som nok kan interessere alle tur- og fritidssejlere. Det gælder på forsikringsfronten, hvor der er mulighed for at få en god snak om, hvordan båden sikres bedst muligt. Men også når det kommer til oplevelser på og ved vandet, er der spændende nyheder og masser af inspiration at hente. Så kig forbi til en kop kaffe og en snak om livet på vandet, lyder det fra Danske Tursejleres messeteam.

stærk, tilbagevendende begivenhed for sejlere og bådbranchen. Lidt over 10.000 mennesker lagde vejen forbi i 2025, og det tal ventes at stige i år. I anledning af 10-års jubilæet er der nemlig gratis adgang for publikum i 2026.

BÅDE, UDSTYR OG MASSER AF GREJ Copenhagen Boat Show er ikke bare en udstilling. Det er her, alle med interesse for sejlads mødes. I de unikke rammer ved havnen kan du se alt det, der skal til, hvis du vil have gode oplevelser på vandet – fra det helt små til det rigtig store, sejl- såvel som motor, robåd, kajak og surf. På bro- og flydebroer ligger desuden både i vandet fra en række forhandlere.

Indendørs i Tempo Husets 2.500 kvadratmeter store hal finder du masser af udstyr og tilbehør. Det er her, du finder Danske Tursejlere.

MØD STELLA OG SØSTJERNERNE På messeområdet kan du også møde Søstjernerne, Danske Tursejleres børneklub, hvor de helt unge gaster på en sjov måde kan lege og lære om sejlerlivet og naturen på vandet. Kig efter vores ladcykel, og se, hvad der gemmer sig ombord. Det er muligt at melde sine børn eller børnebørn ind i klubben og give dem en god start på sejlerlivet. Vi ses på standen. ■

GRATIS ADGANG Copenhagen Boat Show samler bådentusiaster, branchefolk og førende marinebrands fra både ind- og udland, og messen har for længst cementeret sig som en

Det er på Copenhagen Boat Show, man får set hvad branchen kan byde på af både, udstyr og alskens grej til fritidssejlerne.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I MØD DANSKE TURSEJLERE PÅ COPENHAGEN BOAT SHOW 47

Lyt til Den Sikre Side Hvorfor er vejrudsigten egentlig forskellig fra app til app? Hvornår må du bruge din VHF-radio uden certiﬁkat? Og hvordan er det at ﬂyve redningshelikopter til hverdag?

Med udgangspunkt i De 5 Sejlråd, inviterer vi dig ombord i en række episoder om sikkerhed og færden til søs. Vi giver dig både ny viden, og aﬂiver gamle myter.

Det og meget andet kan du få svar på i ”Den Sikre Side” - en ny podcastserie fra Søsportens Sikkerhedsråd til dig, der bruger din fritid på vandet. Man bliver nemlig aldrig for erfaren til at lære nyt.

Lyt med ved at søge på ”Den Sikre Side” der, hvor du hører podcast, eller scan QR-koden her:

48 <FOOTER VARIABLE> I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

NORDEN//ORIENT’S FOND

GØR EN FORSKEL FOR HAVET:

BLIV HAVFALDSKAPTAJN TEKST OG FOTO: Havmiljøvogterne

symbol på engagement, ansvar og kærlighed til havet.

EN NY GENERATION AF HAVMILJØVOGTERE Havmiljøvogterne har i mere end 18 år arbejdet for at mindske affald i havet gennem oplysning og fælles handling. Med Havfaldskaptajn inviteres den næste generation nu med om bord. Børn og unge får mulighed for at opleve, at selv små handlinger kan gøre en stor forskel. Når ét stykke affald fjernes fra stranden, er det ét stykke mindre, der kan ende i maven på en havfugl eller blive til mikroplast i havet. Når mange hjælper sammen, kan forskellen ses og mærkes. Samtidig er missionerne med til at styrke forståelsen for naturen og inspirere til gode vaner, som forhåbentlig varer hele resten af Havfaldskaptajnernes liv.

START DIN FØRSTE MISSION

avet gemmer på eventyr, fantastiske dyr og uendelige oplevelser. Men desværre gemmer det også på affald, som aldrig burde være endt der. Hvert år skyller plastik, fiskegrej, dåser og andet skrald op på vores strande eller synker til bunds, hvor det kan skade både havets dyr og naturen. Nu kan børn og unge være med til at gøre en reel forskel.

spændende verden. Det kan være en strandrensning, en opdagelsestur langs kysten eller en udfordring, hvor man lærer om livet under overfladen og de problemer, affald skaber for fisk, fugle og havpattedyr. Missionerne er udviklet, så alle kan være med, uanset om man a bor bo tæt på kysten eller længere indee i landet. Det vigtigste er nysgerrighed, ghed, lysten til at lære og ønsket om m at gøre en positiv forskel.

Havfaldskaptajn er Havmiljøvogternes nye gratis junior-initiativ, hvor børn og unge kan tage på spændende missioner med fokus på havet, naturen og vores fælles ansvar for at passe på dem. Missionerne foregår både til lands og til vands og kombinerer leg, læring og konkrete handlinger, som hjælper havmiljøet.

SAML MISSIONSMØNTER

MISSIONER MED MENING Som Havfaldskaptajn bliver man en del af et fællesskab, hvor hver mission bringer deltagerne tættere på havets

Det er gratis at være med, og alle kan deltage. Tag med på mission, hjælp havmiljøet, optjen missionsmønter og bliv en del af et fællesskab, der passer på havet; én mission ad gangen. Din rejse som Havfaldskaptajn begynder nu – se mere for tilmelding på havmiljovogter.dk/bliv-junior eller via følgende QR-kode:

Hver gennemført mission n udløser en særlig missionssmønt, som viser, hvor langtt man er kommet på sin rejsee som Havfaldskaptajn. Møn-terne fungerer som synligee beviser på de gode gerningerr og den nye viden, man harr opnået undervejs. Efterhånden som samlingen vokser, vokser også titlen som Havfaldskaptajn; et

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I GØR EN FORSKEL FOR HAVET: BLIV HAVFALDSKAPTAJN 49

TRYG VINTEROPBEVARING – KLAR TIL FORÅRET KƉďĞǀĂƌŝŶŐ͕ ƐĞƌǀŝĐĞ ŽŐ ŬůĂƌŐƆƌŝŶŐ ƐĂŵůĞƚ Ġƚ ƐƚĞĚ ŚŽƐ ,ŽƌƐĞŶƐ zĂĐŚƚǀčƌŌ

,ŽƐ ,ŽƌƐĞŶƐ zĂĐŚƚǀčƌŌ Ɵ ůďǇĚĞƌ ǀŝ ǀŝŶƚĞƌŽƉďĞǀĂƌŝŶŐ ŵĞĚ ĨƵůĚ ƐĞƌǀŝĐĞ͕ ƉƌŽĨĞƐƐŝŽŶĞů ŚĊŶĚƚĞƌŝŶŐ ŽŐ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ŬůĂƌŐƆƌŝŶŐ͕ ƌĞŶŽǀĞƌŝŶŐ ŽŐ ƌĞƉĂƌĂƟ ŽŶ ƵŶĚĞƌǀĞũƐ͘ sŝ ƌĊĚĞƌ ŽǀĞƌ ŝƐŽůĞƌĞĚĞ ŚĂůůĞƌ͕ ŽƉǀĂƌŵĞƚ ŚĂů ĞŌ Ğƌ ĂŌ ĂůĞ ƐĂŵƚ ƵĚĞŶĚƆƌƐ ŽƉďĞǀĂƌŝŶŐ ďĂŐ ůĊƐƚ ƉŽƌƚ͘ DĞĚ ƐƉĞĐŝĂůƵĚǀŝŬůĞƚ ůƆŌ ĞͲ ŽŐ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚŐƌĞũ ŚĊŶĚƚĞƌĞƌ ǀŝ ďĊĚĞ ŽƉ Ɵ ů ϲϬ ĨŽĚ ŽŐ ϯϬ ƚŽŶƐ ƐŝŬŬĞƌƚ ŽŐ ƉƌŽĨĞƐƐŝŽŶĞůƚ͘ DĞŶƐ ďĊĚĞŶ ƐƚĊƌ ŚŽƐ ŽƐ͕ ŬĂŶ ǀŝ ƚĂŐĞ ŽƐ ĂĨ Ăůƚ ĚĞƚ ƉƌĂŬƟ ƐŬĞ͗ ŵŽƚŽƌƐĞƌǀŝĐĞ͕ ĨƌŽƐƚƐŝŬƌŝŶŐ͕ ďĂƩ ĞƌŝĞƌ ŽŐ Ğů͕ ƉŽůĞƌŝŶŐ͕ ďƵŶĚǀĂƐŬ͕ ƚĞĂŬĚčŬ͕ ŵĂƐƚ ŽŐ ƌŝŐ͕ ƚĂŶŬĞ͕ ƌĞŶŐƆƌŝŶŐ ŽŐ ŐĞŶŶĞŵŐĂŶŐ ĂĨ ďĊĚ ŽŐ ƵĚƐƚǇƌ͘

Vi passer på din båd gennem vinteren – så den er klar, når sæsonen begynder.

ISOLERET HAL & ALARM

OP TIL 60 FOD / 30 TONS

SERVICE MENS BÅDEN STÅR HOS OS

BØR NYDES MED OMTANKE

,ŽƌƐĞŶƐ zĂĐŚƚǀčƌŌ Ɖ^ ͮ 'ĂŵŵĞů ,ĂǀŶ ϭͲϯ ͮ ϴϳϬϬ ,ŽƌƐĞŶƐ ͮ Ϯϱ ϱϳ ϴϳ ϴϭ ͮ ŝŶĨŽΛŚŽƌƐĞŶƐǀĂĞƌŌ ͘ĚŬ

FØLG DR. NIELSEN’S BITTER PÅ

50 DANSKE TURSEJLERE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026

VÆR MED I KONKURRENCEN:

ÅRETS HAVN OG ÅRETS SKULDERKLAP 2026

IND D N E S ND! OG VI

Hvilken havn gav dig den bedste sommer? Nu kan du nominere din favorit — og måske vinde en præmie i samme ombæring. Reglerne er enkle: Stem på den havn, hvor du har haft den bedste oplevelse — god service, rare folk eller bare et sted, der gik rent ind i hjertet på dig og familien. Du kan stemme på alle danske lystbådehavne, store som små, frem til den 31. oktober.

ÅRETS SKULDERKLAP Prisen som Årets Skulderklap uddeles for 5. gang. Her kan du stemme på en mindre og måske lidt afsides havne, som byder på oplevelser, der er svære at glemme.

FOTOKONKURRENCE 2026 Er det dig, der tager årets bedste sejlerfoto? Nu har du muligheden for at være med i den spændende konkurrence, hvor vi kårer det bedste billede af sejleroplevelserne i 2026. Er du hurtig på aftrækkeren, vinder du måske en af de fine præmier, der er på højkant. Billederne skal være sejlerrelevant, afspejle livet ombord eller i havnen og udstråle en glæde ved at sejle.

STEM OG VIND PRÆMIER Når du stemmer, kan du også skrive en kommentar — og det er netop her, du kan give din yndlingshavn det lille ekstra skub og fortælle, hvad der gør den særlig. Alle, der stemmer inden fristen den 31. oktober, er med i lodtrækningen om fine præmier. Vinderne af begge priser kåres på FLID's årlige havnemesse i november. ■

Størrelsen på billedet SKAL være på mindst1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Send dine pletskud til info@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2027. Vigtigt: Du skal sende dine skud til info@dansketursejlere.dk, mærket ”Fotokonkurrence”

NYE KLUBBER I DT-FAMILIEN Motorbådsklubben Kappelsbjerg Kontaktperson

40 21 70 10

E-mail:

kappelsbjerg@outlook.dk

ANG

Solbjerg Hansen

Telefon Lystbådehavn Udbyhøj Syd Kontaktperson

40 31 89 11

E-mail:

LLNREP@hotmail.com

Lindy Lemvight Nielsen

Telefon

eller: sejlklubben sejlklubbensmail@gmail.com Årøsund Bådelaug Kontaktperson

Jørgen Platz

Telefon

40 74 03 33 baadelaug@aarosund.dk eller: faergevej106@gmail.com

Middelfart Sejlforening Kontaktperson

Svend Erik Steensen

Telefon

20 63 02 51

E-mail:

msfaf1923@gmail.com

B/F Søstjernen Kontaktperson

Rene Trans

Telefon

22 13 92 39

Brøndby Strands Sejlklub Kontaktperson

Katrine Micheelsen

Telefon

30 61 81 29

E-mail:

formand@bss.dk

E-mail:

ORE T O M R E LD O H

O Autoelektro - Diesel O Bil- og bådvarmer O Elektriske maskiner O El- og luftværktøj O El-motorer og gear O Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2026 I ÅRETS HAVN OG ÅRETS SKULDERKLAP 2026 51

OVERVEJER DU AT SÆLGE BÅDEN?

En god bådhandel kommer ikke af sig selv! Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og ģ %.#0 - &!-+,) -n # -%« .#! , )- / &/%% ( med at formidle både, vi har i kommission. Ī .. .3 , . 0# )%/- , , Ç +@ - &! . #( @ n # &#!! , &«(!-. , '' hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide %¦ , - #(. ,( .-¦!(#(! .#& @ { 0# , +,«- (. , ,n å@ ! (. «%% , " & ), ( - '. &.#-% & ( { 3-%& ( )! )& ( ! (( ' . ( .0«,% , ,( @ '«!& , n

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE. # %)'' , # && " 0( # " & Ī (' ,%{ )! -¦! , %)(.#(/ ,&#!. !) @ '( , -)' ( & å@ ! (.- #(. ,( .#)( & ( .0«,%n % ( #( 0# ( )! o/,)+ , 0), - ' ,% -+& -n Danmark Øst Michael Staufeldt

Danmark - Fyn Erik Møller-Madsen

Danmark Vest Lars Legarth

michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22