Skip to main content

Tursejleren 2 - 2026

Page 1


Nyt fra broen

Så er sæsonen her igen. Duften af salt, lyden af sejl og motorens taktslag er alt det, mange har knoklet for gennem den lange vinter, og som nu endelig kan realiseres. I Danske Tursejlere er vi klar – og vi glæder os.

En meget populær mulighed for at gøre en sejltur til noget særligt er vores turbøjer. Igen i år vil interessen være stor, og det glæder os. En turbøje er ikke bare en praktisk overnatningsplads – den er indgangen til oplevelser, der ellers let glider forbi, når man holder sig til de kendte ruter og de velbesøgte havne. Vi har været rundt i det ganske land og tilset bøjerne og opdateret kortet over deres positioner, så du hurtigt og nemt kan finde den nærmeste bøje og lægge ruten derefter.

Vores Sommertogter er heller ikke til at komme udenom. I år sender vi ikke mindre end fire togter af sted – hver med sin egen karakter og sine egne destinationer. Og igen i år yder vi støtte og opbakning til Ungdomscruise i uge 29, der sender ca. 80 unge sejlere ud på vandet for at opleve, hvad fritidssejlads i sin bedste form kan give. Det er et initiativ, vi er stolte af at bakke op om, for fremtidens sejlere vokser ikke frem af sig selv.

Her ved sæsonstart er det naturligt at dvæle et øjeblik ved søsikkerheden. Den følger med ombord – altid. Uanset erfaring, uanset vejr og uanset destination. En af de hyppigste årsager til skader på både er grundstødning. Det kan lyde banalt, men det sker for mange – også for erfarne sejlere, der kender farvandet. I dette nummer af Tursejleren kan du læse, hvordan du bedst undgår at løbe på grund, og hvilke forholdsregler der gør forskellen mellem en god sejltur og en kostbar omgang med redningsfolk og bjærgning.

Denne sommer gør Danske Tursejlere noget nyt. Vi debuterer på Folkemødet på Bornholm, og vi ser frem til at møde både politikere, meningsdannere og alle dem derude, der deler vores passion for livet på vandet. Vi vil sætte fokus på fritidssejladsens vilkår i Danmark – den frie sejlads, retten til at bevæge sig på

havet og de reelle økonomiske omkostninger, der er forbundet med at dyrke et fritidsliv med perspektiv. Det er en samtale, der er vigtig at tage, og Folkemødet er den rette arena.

Fritidssejlerne er meget mere end rekreative naturelskere. De er tilstedeværende, opmærksomme og i stand til at observere det, som ikke altid registreres fra land eller luft. Søværnet har brug for den viden, og vi opfordrer alle sejlere til at bidrage og melde observationerne ind til de relevante myndigheder. Det er en lille indsats med potentielt stor betydning.

Sæsonen banker på – er du klar? Et kig på vores medlemstilbud kan sagtens betale sig: Her finder du rabatter på både oplevelser, grej og udstyr.

God sommer og god vind til alle.

Sune Abelgren Olsen Leif Nielsen Direktør Formand

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Vesterhavnet 5, 5800 Nyborg Mandag – torsdag 10:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

DIREKTØR

Sune Abelgren Olsen sune@dansketursejlere.dk

Indhold

Et par døgn i Skælskør

Danske Tursejlere debuterer på Folkemødet på Bornholm

300-meter-zonen er nu på søkortet

Hjælpsomhed er klubbens DNA

Aftens-mad-i-fad-retten

Undgå grundstødning: Sådan holder du kølen fri og sejladsen sikker

Kort info – fra sekretariatet

Få rabat på oplevelser og udstyr

Vi holder øje med vores farvande, og du kan hjælpe

Søstjernerne tjekker vejrudsigten

Turbøjerne 2026:

En vintertest, et fælles løft og et stærkere fundament

Kim Bork Mathiesen er:

Manden der vil have flere sikkert ud på langfart

Horsens - Fængslet og friheden på fjorden

Elmotor på jolle og gummibåd

Snorkling ved Turbøjerne afslører en helt ny verden

Sommertogt? du kan nå det endnu

Du sejler ret pænt

Fra tursejler til langturssejler og hjem efter 9 års eventyr

Ny mand ombord

Book en spændende klubaften

Smukke steders maritime historie: Troense – lodser,

på byvandring i skipperbyen

Frivillige hyldes for dramatisk brandredning

Sådan undgår du de dyre fejl: Køb brugt båd med ro i maven

Sejl til den perfekte havn

Vær med i konkurrencen: Årets Havn og Årets Skulderklap 2026

Fotokonkurrence 2026

HAR DU IKKE FÅET TURSEJLEREN?

Du har mulighed for at få gensendt bladet ved at udfylde formularen på vores hjemmeside under: dansketursejlere.dk/tursejleren. Du kan tilgå siden via QR koden. Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen.

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere

ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk

Ansv. i henh. til Presseloven: Sune Abelgren Olsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen redaktionen@dansketursejlere.dk

ANNONCESALG

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen

Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg

Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FFP Kommunikation

www.ffpkom.dk

Tlf: 20 44 12 39

PE Offset A/S - Marcel van Diemen

TRYK

PE Offset A/S

FORSIDEN

Motiv: Stopover ved Turbøje

Foto: Sune Abelgren Olsen

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42. Udgivelsesdato for næste nummer: 12. august 2026

Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

HAVNEBYEN DER GEMMER PÅ OVERRASKELSER SKÆLSKØR

Et par døgn i

DEN LILLE HAVNEBY PÅ SYDVESTSJÆLLAND ER IKKE ET STED, MAN BARE PASSERER IGENNEM. HER ER MIDDELALDERKIRKE OG VERDENSKLASSEKUNST, VILDE FJORDE OG HERREGÅRDE MED

H.C. ANDERSEN-MINDER — OG SÅ ER DER ALTID PLADS I DOBBELTDÆKKEREN.

Der er byer, man passerer igennem, og byer, man bliver i. Skælskør tilhører den anden kategori. Den lille havneby på Sydvestsjælland, anlagt ved bunden af sin smalle fjord, har et tempo og en stemning, der indbyder til at slå bremserne i og se sig om. Her er middelalderkirke og keramikkunst i verdensklasse, smukke herregårdsomgivelser og en natur, der gerne lader sig opdage til fods eller på cykel. Et par dage er det absolutte minimum.

INDSEJLINGEN

– EN SEJLTUR DER ER SIN EGEN BELØNNING

Kommer man til Skælskør ad søvejen, møder man byen i sit allerbedste lys. Skælskør Fjord skærer sig godt 2,4 sømil ind fra Storebælt, og den strækning er en oplevelse i sig selv. Fjorden er vel afmærket med ledefyr og bøjer, der diskret guider den besøgende sejler ind mod havnen, mens naturen langsomt folder sig ud.

Bredderne er domineret af brede rørskovsbælter, der strækker sig langt ud i vandet og danner en blød, grøn ramme om sejlrenden. I rørskoven yngler en lang række fuglearter, og det er ikke ualmindeligt at møde hejrer langs kanten af røret eller at høre rørsangere og blishøns i det tætte krat.

Fjorden er lavvandet, og det giver vandet en særlig farve – grønlig og uklar i vindfuldt vejr, men nærmest smaragdgrøn og gennemsigtig,

når overfladen er stille. Undervejs passerer man de flade strandenge, der om foråret og forsommeren fungerer som vigtige fourageringspladser for vadefugle på træk. Viben, storspoven og rødben er faste gæster, og lyden af deres kald er selve lydsporet til en fjordtur som denne. Smukkere bliver det ikke.

Og så åbner den sig: Skælskør Havn, med sine pakhuse, sine kajer og sin umiddelbare nærhed til bymidtens butikker og gader. Havnen har plads til 110 lystbåde og er udstyret med det, en sejler forventer: toilet og bad, grillpladser, et dieselanlæg med selvbetjening og det lokale Skælskør Bådelaug, der stiller sin fuldt udstyrede sejlerstue til rådighed for gæster. Fra terrassen er der udsigt over det havnebassin, der i aftenlyset kan være ualmindelig smukt.

I BYMIDTENS GADER – HISTORIE I HVERT ET HJØRNE

Skælskør er en af Danmarks ældste købstæder, og det kan man mærke i gadebilledet. En gåtur fra havnen og ind i den gamle bykerne fører forbi bindingsværkshuse og velbevarede købmandsgårde fra 1700- og 1800-tallet. De brostensbelagte stræder, de lave facader og de uventede passager giver kvarteret et autentisk præg, der er svært at finde i større byer.

Midtpunktet er Gammeltorv, der i århundreder har dannet rammen om handel og byliv. Her finder man det gamle rådhus fra 1896,

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

der i dag rummer skiftende kunstudstillinger, og foran bygningen ses Pomona-brønden – en skulptur af Johannes C. Bjerg, hvori kvindeskikkelsen symboliserer egnens frugtbarhed.

KIRKEN MED DANSEFRISEN

Skælskør Kirke er opført i begyndelsen af 1200-tallet og hører til byens ældste bygningsværker. Den gotiske murstenskirke rummer en sjælden skat: et kalkmaleri med en dansefrise, der næsten ligner en instruktion i middelalderens kædedans. Det er et af de mest usædvanlige kalkmalerier på Sjælland og alene værd at søge kirken for.

NATUR TIL FODS OG PÅ CYKEL

Skælskør Lystskov ligger i gåafstand fra havnen og byder på afmærkede stier, picnicpladser og god skovbundsflora. Er man heldig, møder man rådyr. Fugleinteresserede bør sætte kurs mod Borreby Mose, der er et sandt fugleeldorado – særligt i trækperioderne, hvor Dansk Ornitologisk Forening lejlighedsvis arrangerer guidede ture. Skælskør Nor, den lavvandede lagune der strækker sig ind fra fjorden, er et naturområde med sivskove, vadefugle og rolige vandflader. Stier og udsigtspunkter langs noret inviterer til vandring.

HERREGÅRDE, SLOTTE OG H.C. ANDERSEN

Omegnen byder på en koncentration af historiske herregårde, der er sjælden. Borreby Slot, kun 2 km syd for Skælskør, er en befæstet

renæssanceherregård fra 1556 omgivet af voldgrave og et godsareal på over 600 hektar. Godsets jorde griber ned til selve fjorden. Slottet har i tidens løb været kulisse for adskillige danske film.

Holsteinborg Slot har sine rødder i 1500-tallet og er omgivet af en stor park med søer, skov og gamle alléer. Slottet er særligt forbundet med H.C. Andersen, der var hyppig gæst her. Ved særlige lejligheder åbnes park og dele af slottet for offentligheden.

HOP OMBORD —MERE END BARE BUSSER

Danmarks Busmuseum er en oplevelse for 3-4 generationer. Museet er ikke bare Danmarks, men Nordens største samling af veteranrutebiler og busser — fra årgangene 1925 og frem til 2000-tallet. Den ældste bus i samlingen er en Chevrolet fra 1931. Mange af busserne er restaureret og indregistreret, og nogle har ligefrem filmkarriere bag sig: tre hvide veteranbusser medvirkede i optagelserne til de to Hvidstengruppe-film, og "Pariserbussen" — en Renault fra 1934 — var med, da Disney optog en reklame i 2012. Mens de voksne fordyber sig i tekniske finesser, kan børnene tage en moon car og køre rundt på museets arealer.

I åbningssæsonen kører museet guidede ture på 40 minutter i en dobbeltdækkerbus rundt i Skælskør. At sidde øverst og kigge ud over hustagene er en oplevelse, man aldrig bliver for gammel til. ■

Efter en godt 2,4 sømil lang og smuk indsejling kommer man til idyllen i Skælskør.
På en god sommerdag er der godt besøgt i Restaurant Solsikken i havnen.
Fjordidyl ved Vasebro.
Et kig mod vest mod indsejlingen til Skælskør Fjord.

Når Folkemødet på Bornholm igen samler politikere, organisationer og borgere fra hele landet, er Danske Tursejlere for første gang med. Det er et bevidst og vigtigt skridt. For hvis fritidssejladsen skal have en stærkere stemme i den offentlige debat, skal den være til stede dér, hvor beslutningerne formes.

- Det er vigtigt at være der, hvor beslutningstagerne er. Dialogen er afgørende, hvis vi skal vinde gehør og skabe forståelse for de udfordringer, fritidssejlerne står over for, lyder det fra Danske Tursejleres direktør Sune Abelgren Olsen.

Men Folkemødet handler ikke kun om politikere. Det handler også om sejlerne selv. Mange af dem har erfaringer, der fortjener at blive hørt – og som kan bidrage direkte til den politiske samtale om rammevilkårene for fritidssejlads i Danmark.

VIGTIGE SEJLERPOLITISKE EMNER KRÆVER OPMÆRKSOMHED

Danske Tursejlere kommer til Bornholm med en klar dagsorden. Organi-

DANSKE TURSEJLERE DEBUTERER PÅ FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM

FRITIDSSEJLADSEN SKAL PÅ

DEN POLITISKE DAGSORDEN, SIGER SUNE ABELGREN OLSEN, DIREKTØR I DANSKE TURSEJLERE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Folkemødet, Martin Thaulow

sationen ønsker at skabe politisk fokus på en række centrale spørgsmål, der i stigende grad påvirker sejlere i hele landet.

- Vi står med en række udfordringer, som presser fritidssejlerne i hele landet. Mange spørger sig selv, om det simpelthen er blevet for dyrt at være fritidssejler, for udgifterne stiger, og økonomien spænder i stigende grad ben for nye sejlere. Dertil kommer statsafgiften på kaskoforsikringer, som rammer alle bådejere og efter vores mening bør tages op politisk. Samtidig skaber momsreglerne i forbindelse med Folkeoplysningsloven potentielt en betydelig økonomisk usikkerhed i klubber og foreninger. Det er alt sammen forhold, der kræver opmærksomhed, handling og en åben dialog med både politikere og sejlermiljøet, lyder det fra Sune Abelgren Olsen.

FÆLLES FRONT FOR FRITIDSSEJLADSEN

På Folkemødet går Danske Tursejlere sammen med Dansk Sejlunion, FTLF og Søsportens Sikkerhedsråd om at sætte rammen for en stærk debat om rammevilkårene for fritidssejlads i

Danmark. Men også sikkerheden til søs er på dagsordenen, da netop denne spiller en helt central rolle, når det kommer til danskernes brug af den blå natur. Det er første gang, de fire sejlerorganisationer står skulder ved skulder på Folkemødet. Samarbejdet sender et tydeligt signal om, at fritidssejladsen er en vigtig del af dansk friluftsliv, kultur og kystsamfund – og den fortjener politisk opmærksomhed.

TO DEBATTER PÅ FRILUFTSRÅDETS SCENE

Danske Tursejlere indtager Friluftsrådets scene med to debatter, hvor de centrale spørgsmål bliver foldet ud. Her inviteres både politikere, eksperter og sejlere til at deltage i samtalen med det klare formål at skabe synlighed, forståelse og politisk vilje til at forbedre vilkårene for fritidssejladsen.

Danske Tursejlere håber at se mange sejlere på Folkemødet. Jo flere, der møder op, desto stærkere står fritidssejlernes sag.

- Det kunne være godt at se rigtig mange sejlere på Folkemødet – så kom og vær med til at sætte fritidssejlernes sag på den politiske dagsorden, opfordrer Sune Abelgren Olsen.

Folkemødet 2026 afholdes i Allinge på Bornholm fra den 11. til 13. juni og er Danmarks årlige demokratifestival med debat, workshops og kulturelle arrangementer. ■

GARMIN MARINE DEAL

Fra 1. april til 31. maj 2026 har vi udvalgt nogle af vores mest populære marineprodukter til vores Marine Deal-tilbud.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Colourbox

300-METER-ZONEN ER NU PÅ SØKORTET

MYNDIGHEDER

OG

SEJLERORGANISATIONER HAR SAMARBEJDET OM AT FÅ 300-METER-ZONEN IND PÅ DE DIGITALE SØKORT – SÅ SEJLERNE

LETTERE KAN UNDGÅ UTILSIGTEDE BØDER.

Fyns Politi, Slæbestedet.dk, Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere har samarbejdet om en sag, der nu giver synlige resultater. 300-meter-zonen med de særlige sejladsregler er på vej ind på de digitale søkort –til glæde for sejlere, der fremover lettere kan holde sig på den rigtige side af loven.

Som sejler er det vigtigt at kende bestemmelserne for den såkaldte 300-meter-zone - kyststrækningen 300 meter ud fra land - hvor der ofte gælder særlige begrænsninger for sejlads. Ifølge Kystdirektoratet er formålet primært "at beskytte kystlandskabet, sikre offentlighedens adgang til stranden og skabe et roligt og sikkert miljø for badegæster, naturelskere og marint liv”.

REGLERNE VARIERER FRA POLITIKREDS

TIL POLITIKREDS

Når man sejler nær kysten, kan det være svært at bedømme med det blotte øje, om man befinder sig inden for 300-meter-zonen eller ej. Og indtil nu har det været svært for sejlere at orientere sig på deres søkort, hvor præcist de befandt sig i forhold til 300-meter-zonen, da den ikke har været afmærket.

Desuden er det de enkelte politikredse, der fastsætter de specifikke lokale regler for 300-meter-zonen, og reglerne er ikke ens over hele landet. Det betyder, at man som sejler kan møde forskellige krav, alt efter hvor i landet og på vandet man befinder sig. Og indtil nu har det været vanskeligt at orientere sig i de specifikke politikredses regler for 300-meter-zonen. Det har gjort en sejlads, der krydser flere

politikredse, til en ekstra udfordring for sejlerne.

KORT OVER SEJLADSREGLERNE

De tider er nu slut takket være et stærkt samarbejde mellem Fyns Politi, Slæbestedet.dk, Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere, der har udmøntet sig i, at man nu kan tilgå alle de relevante oplysninger om sejlads i 300-meter-zonen ét sted. På Danske Tursejleres hjemmeside kan man nu se et kort, der giver et overblik over politikredsenes geografiske udstrækning. Når man klikker på den relevante kreds, bliver man ført videre til det gældende sejladsreglement for netop det område, man sejler i.

Er man i tvivl om, hvilken kreds en bestemt kyststrækning hører under, kan man zoome ind på kortet og få et mere præcist billede.

ZONEN ER SYNLIG PÅ SØKORTENE

Flere udbydere af elektroniske søkort har op til denne sejlsæson opdateret deres elektroniske søkort, så de nu viser 300-me-

Takket være et godt samarbejde mellem Fyns Politi, Slæbestedet.dk, Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere kan sejlerne nu få det nødvendige overblik over hvilke sejladsregler, der gælder i de enkelte politikredse og se 300-meter-zonen på søkort.

ter-zonen direkte på kortet. Det gælder blandt andet på Skippo og Navionics fra Garmin, og bruger man et opdateret elektronisk søkort, kan man nu følge sin position i forhold til zonen.

Også på Geodatastyrelsens "Det Marine Danmarkskort", som stilles gratis til rådighed via din webbrowser, kan man se sin aktuelle position på kortet – men husk at give browseren tilladelse til at bruge din lokationstjeneste. Det Marine Danmarkskort er særligt nyttigt, når du planlægger din sejlads hjemmefra og ønsker at danne dig et overblik over, hvor zonen præcist befinder sig langs den kyststrækning, du skal sejle.

Oprindeligt var det Bådmagasinet, der påpegede, at sejlerne havde svært ved at navigere i regler og politikredse og ved at bedømme, hvor nøjagtigt de sejlede i forhold til 300-meter-zonen. Bådmagasinet spillede bolden videre og takket være det gode samarbejde mellem Fyns Politi, Slæbestedet.dk, Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere, kan sejlerne nu få det nødvendige overblik og de relevante informationer, så de ikke behøver frygte et bødeforlæg fra politiet. ■

HER FINDER DU KORT OVER POLITIKREDSE

På Danske Tursejleres hjemmeside kan man nu se et kort, der giver et overblik over politikredsenes geografiske udstrækning, og de gældende sejladsreglement for netop det område, man sejler i. Scan koden og se mere.

HER FINDER DU KORT OVER 300-METER-ZONEN

På Geodatastyrelsens ”Det Marine Danmarkskort”, som stilles gratis til rådighed via din webbrowser, kan man se sin aktuelle position på kortet i forhold til 300-meter-zonen. Scan koden og se mere.

photo: Hallberg-Rasssy

HJÆLPSOMHED ER

KLUBBENS DNA

I ASSENS SEJLKLUB ER ÅNDEN GOD

OG FARVANDET SKØNT. MEN SOM I SÅ MANGE ANDRE MINDRE SEJLKLUBBER KNIBER DET MED MEDLEMSTALLET OG MED DE FRIVILLIGE HÆNDER, DER SKAL BÆRE AKTIVITETERNE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Per Smith/Assens sejlklub

Assens Sejlklub har mere end 100 års historie bag sig – men klubben hviler ikke på traditionerne.

Når foråret rammer Lillebælt, vågner klubben for alvor. Masten rejses, bådene klargøres, og hver onsdag aften fyldes havnebassinet af sejlere, der dyster i de traditionsrige kapsejladser. Svaret på, hvad der holder det hele sammen, kommer uden tøven fra formand Per Smith:

- Hjælpsomhed. Så afgjort hjælpsomhed.

Han uddyber fra klubbens flotte lokaler med de store panoramavinduer, hvorfra

Assens Marina er tiptop moderne med over 400 både liggende ved broerne. Blot 130 er medlem i Assens Sejlklub, og det vil Per Smith og bestyrelsen gerne ændre på.

udsigten strækker sig over det farvand, klubben kalder sit eget farvand: Aarø mod vest, Bågø mod nordvest, Torø mod syd og Gennerbugt lidt længere sydvest på.

- Står du og mangler et godt råd eller en ekstra hånd med en opgave, er der altid hjælp at hente hos medlemmerne. De stiller gerne op til det praktiske ved vores arrangementer og er klar til at trække i arbejdstøjet, hvis nogen skal have ordnet noget på båden. Det er det, der kendetegner klubben.

400 BÅDE – MEN KUN 130 MEDLEMMER Billedet er ikke uden skyggesider. Assens Sejlklub deler en udfordring med mange andre mindre klubber: medlemstallet vipper nedad.

- Vi er i dag 130 medlemmer, men der ligger mere end 200 både i havnen, som ikke er medlem hos os. Vi prøver os frem for at finde ud af, hvad der skal til for at de bliver det, siger Per Smith.

På kapsejladsfronten holder klubben skansen med et stabilt niveau, men ung-

Formand Per Smith er parat til at byde nye medlemmer velkommen i klubben, hvor hjælpsomhed er nøgleordet.

domsafdelingen skrumper, og det trækker den samlede kurve ned. Udfordringen er ikke mangel på ideer eller faciliteter, men på ressourcer.

- Vi har mange gode ideer til at gøre det attraktivt at have sin gang i klubben, men de skal føres ud i livet. Og der mangler vi mest af alt hænder.

FOREDRAG OG FÆLLESTURE

HOLDER GEJSTEN OPPE

Her er plads til både konkurrencegen, nysgerrighed og afslappet sejlads. Pinseturen, sommerens fællesudflugter og spontane aftenture i solnedgangen er blandt årets højdepunkter. Mange medlemmer fremhæver netop fællesskabet som grunden til, at de bliver hængende. Også i perioder, hvor båden måske ikke kommer så meget i vandet.

Klubben har fundet sin form med en række aktiviteter, der samler medlemmerne –også dem, der ikke nødvendigvis dyster om pladsen ved spidsen af feltet i kapsejladserne. Foredragsaftener med oplægsholdere om vedligehold, langfartssejlads og sejladsfortællinger trækker godt, og

det sociale element er mindst lige så vigtigt som det faglige.

Fællesturene er populære. Med Aarø, Bågø og Gennerbugt inden for rækkevidde er der ikke langt til en god aftursoplevelse. Og indimellem sætter man kursen mod Bågø til en aftentur i fællesskab.

- Det betyder meget, at vi sejler sammen. Ikke nødvendigvis følges ad, men at vi sejler ud på samme tid, ligger i havnene og hygger os. Det styrker fællesskabet og vedligeholder klubbens DNA, siger Per Smith.

Turbøjerne i området bidrager også til oplevelsen. Og her er Per Smith glad for en aflastning, for Danske Tursejlere har overtaget serviceringen af bøjerne. Det frigør kræfter til andet.

DRØMMEN OM EN SEJLERSKOLE LEVER

Én ambition er Per Smith ikke holdt op med at nære: en sejlerskole for både unge og voksne.

- Sejlerskolen er et godt sted at få tilknyt-

ning til både sejlads og til klubben. Men vi mangler ressourcer og hænder til at løbe det i gang.

Et samarbejde med lokale skoler i Assens og omegn giver allerede børn kendskab til at færdes sikkert på vandet. Per Smith håber, at gnisten herfra bæres med ind i voksenlivet.

PLIMSOLLERNE OG MANDAGSHOLDET

Midt i udfordringerne er der liv i klubhuset. Hver torsdag mødes Plimsollerne – altså sejlere, der er gået i land, men på ingen måde har forladt det sociale sejlerliv – og deler mere eller mindre sandfærdige historier fra søen. Og så er der Mandagsholdet: rutinerede sejlere, der mødes og tager fat på praktiske opgaver. En kæmpehjælp, som Per Smith sætter stor pris på.

Måske er det netop kombinationen af saltvand, frivillighed og godt humør, der gør udslaget. Ånden i Assens Sejlklub er god. Farvandet er skønt. Det, der mangler, er blot flere par hænder til at folde mulighederne ud. ■

På fællessejladserne sejler man sammen til smukke destinationer i det nære farvand. Og dem er der mange af.

I denne artikelserie tager vi læseren med ned om læ og ind i hovmesterens verden. Den relativt nye sejler og dygtige madentusiast, Nadja Abelgren Olsen, deler ud af sine erfaringer fra de første år ombord på en båd - med spændende opskrifter, som måske kan give inspiration til selv de mest garvede hovmestre.

E AFTENS-MADI-FADRETTEN

TEKST OG FOTO: Nadja Abelgren Olsen

ndelig, endelig, endelig er sejlsæsonen for alvor tilbage. Efter hvad der føles som en af de længste og koldeste vintre i mands minde, har vi endelig fået lyset, varmen og – ikke mindst - sejladsen igen. Og mon ikke de fleste danske tursejlere har set frem til at smide vintertøjet og hoppe ud i sommersejltøjet - og ud på bølgen blå.

Med sommersejltøjet følger de lange lyse dage, hvor vi endelig igen kan indtage vores aftensmad på dækket - og - have gooooooood tid til at hygge om maden

man må forlade det længe ventede lys på dækket og stå nede i køkkenet i mørket om læ hele eftermiddagen og aftenen og vende og dreje og stege og tilse, inden man skal skylle, vaske og tørre bagefter. Faktisk er jeg begyndt at holde af at sidde på dækket og skrælle, ælte, pille, ordne og preppe aftensmaden – måske med et lille glas af en god drue og måske lidt god musik til at skrue ekstra op for dækhyggen.

Og lige netop dækhygge er centralt for denne opskrift, der er en ode til det lyse liv på dækket for her kan man nemlig sidde og skære, hakke, blande og trille med

TAG EN UGE PÅ

Se alle kurser for 2026 her www.oure.dk

HØJSKOLE

HELE ÅRET RUNDT

Drømmer du om friheden på vandet? På Oure Idrætshøjskole har vi undervist i sejlads i mere end 35 år – og vi ved, hvad der skal til for at give dig både oplevelser og færdigheder for livet.

Midt i det smukke sydfynske øhav inviterer vi dig med ud på tre unikke sejlkurser. Uanset om du er nybegynder eller vil bygge videre på dine sejlerkompetencer, får du kompetent undervisning, stærkt fællesskab og uforglemmelige oplevelser på vandet

Sejl på tur i Det Sydfynske Øhav - Uge 19, 21, 32 & 35

Varighed: 5 dage

Har du altid drømt om at mestre kunsten at sejle for sejl? Oplev friheden på vandet.

Fem dage med vind i håret, ø-hop og aftener hvor båden ligger stille, og skuldrene sænker sig. Kurset er for både nybegyndere og erfarne.

Priser fra 3.920,-

Varighed: 8 dage

Komplet Duelighedsbevis - Uge 37

På dette 8-dages kursus får du et komplet duelighedsbevis – både teoretisk og praktisk. Kurset gennemføres i sejlbåd.

Priser fra 6.995,-

Bliv din egen bådsmand - Uge 38

Bliv din egen bådsmand - Uge 38

Varighed: 3 dage

Varighed : 3 dage Lær at vedligeholde din b åd Få praktisk viden om reparationer , rigning motorservi e og forårsklarg øring erfekt for bådejere der ønsker at tage kontrol over b ådens vedligeholdelse og sikre lange sejlture

Priser fra 1 890 ,-

Lær at vedligeholde din båd. Få praktisk viden om reparationer, rigning, motorservice og forårsklargøring. Perfekt for bådejere, der ønsker at tage kontrol over bådens vedlige-holdelse og sikre lange sejlture.

Priser fra 1.890,-

CREMET KARTOFFELFAD MED KØDBOLLER OG PORRER

INGREDIENSER

(TIL 6 PERSONER – KAN NEMT JUSTERES)

• 1,5 kg. kartofler

• 800 gram kalv og flæsk (eller en blanding af 400 gram hakket oksekød og 400 gram gris)

• 6 dl fløde (jeg brugte piskefløde, men lettere varianter på eks. 18 % dur også)

• 180 gram vesterhavsost/parmesan/havarti/hvad du lige har af smagfuld og gerne salt ost, der kan smelte

• 1 porre

• 1 øko citron

• 6 fed finthakkede hvidløg

• 1 finthakket løg

• 1 bouillonterning (jeg brugte kylling, men andre kan også du)

• 2 æg

• 1,5 dl vand

• 0,25 dl mælk

• 1 tsk stødt muskatnød

• 2 skiver brød uden skorpe

• 1,5 tsk frisk timian/salvie/andet krydderurt du elsker (kan sagtens være tørret)

• En potte/pakke frisk bredbladet/almindelig persille

• Olivenolie

• Salt (gerne flagesalt) og peber

• Et ildfast fad (jeg brugte et Le Creuset fad på 32x24 til opskriften svarende til 4 personer)

TILBEREDNING

1. Opløs bouillonterningen i vandet og rør det sammen med fløde, muskat og timian. Krydder til sidst med salt og friskkværnet peber og smag til.

2. Skræl eller rens kartoflerne, og skær dem i tynde skiver på max 2-3 mm., og hæld dem i et smurt ovnfast fad sammen med hakket porre og 3 finthakkede fed hvidløg. Krydr med salt og friskkværnet peber og vend det godt sammen.

3. Hæld flødeblandingen over og fordel 120 gram revet ost på toppen, inden det hele vendes det let med et par skeer.

4. Bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved ca. 200 grader almindelig varme i cirka 35-45 minutter. Bådovne kan være nogle lumske banditter temperaturmæssigt, så tjek løbende med en gaffel hvor langt mørheden er. Kartoflerne behøver ikke være helt møre, før kødbollerne kommes på, men må godt være et stykke derhenad. Vores bådovns lille mobile termometer hjælper os på vej med ca. temperaturer – men bare rolig – det er ingen katastrofe, hvis ovnen ikke er helt præcis 200 grader.

5. Imens kartoflerne hygger i ovnen, laves kødbollerne. Her starter man med at udbløde brødet i mælken, hvorefter farsen hældes i en skål sammen med 1 finthakket løg, 3 finthakkede fed hvidløg, udblødt brød, æg, 60 gram revet ost, persille og rigeligt salt og friskkværnet peber, inden det hele røres godt sammen. Til sidst deles farsen i 20-24 klumper, der trilles til kødboller.

6. Når der er gået 35-45 minutter og kartoflerne er til at stikke igennem, men alle stadig ikke er helt møre, tages fadet ud af ovnen og kødbollerne fordeles på kartoffelfadet. Ryk gerne lidt rundt på kartoflerne så kødbollerne ligger en smule nede i fløden.

7. Fadet sættes tilbage i ovnen og der bages videre i cirka. 15-20 minutter på ca. 220 grader – eller til kødbollerne er gyldne og gennemstegte.

8. Så tages retten ud og står i 10-15 minutter og hviler sig godt og sætter sig, inden der til aller sidst drysses frisk salvie/persille/timian over. Jeg elsker et godt grønt og syrligt drys, så jeg blandede en lille skål med friskhakket persille, friskhakket timian, friskrevet citronskal og et par dråber citron, så der var en slags chimichurriinspireret friskt urte-syre drys til at balancere den lækre flødekartoffel- og kødbollesmag.

9. Retten kan serveres med en dejlig frisk sommersalat eller en god skive brød til, men, som min kaptajn pointerede, fungerer den også ”ik-såring-endda” (jysk for ”rigtig godt”) uden ekstra tilbehør.

Opskriften er inspireret af gourministeriet.dk, hvor dygtige Dianna deler sine opskrifter og endda har en smart beregner til antal mængder ift. antal personer retten er til: Kartoffelfad med porre og kødboller – Cremede flødekartofler med kødboller.

Bliv tryg med en BÅDFORSIKRING af sejlere for sejlere

Få et uforpligtende prisoverslag på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand.

MEGET MERE END EN FORSIKRING!

Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele.

Du får blandt andet:

Sejlermagasinet Tursejleren

Adgang til 300 turbøjer

Invitationer til sommertogter

Rabat på kurser og foredrag

50% på turbøjer i Sverige

Og meget, meget mere

Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.

KONTAKT OS

Vesterhavnen 5

5800 Nyborg

Tlf. 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

UNDGÅ GRUNDSTØDNING: SÅDAN HOLDER DU KØLEN FRI

OG SEJLADSEN SIKKER

GRUNDSTØDNING ER EN AF DE MEST

ALMINDELIGE ULYKKER BLANDT TUR- OG FRITIDSSEJLERE, MEN HELDIGVIS ER DE OGSÅ NEMME AT FOREBYGGE.

TEKST: Leif Nielsen

FOTO: Freepik

SÆNK FARTEN I UKENDT FARVAND

Bag GPS´ens digitale nøjagtighed gemmer sig ofte gamle opmålinger med betydelige fejlmarginer. Sejl derfor med god afstand til rev og grunde, og lad aldrig GPS'en være din eneste sikkerhed.

Sejlersæsonen er over os, og vi skal igen til at nyde friheden, naturen og det enkle liv ombord. Men midt i idyllen sker det, der helst ikke må ske: Båden rammer bunden, og et øjebliks panik breder sig. Det, der ikke skulle ske, skete. Hvert år rammes fritidssejlere af unødvendige grundstødninger. Med en kombination af klassisk navigation, sund skepsis over for elektronikken og et vågent øje for naturens signaler kan du undgå de fleste uheld.

GPS’EN ER ET VÆRKTØJ – IKKE EN SANDHED

En af de hyppigste årsager til grundstødning er overdreven tillid til GPS-navigatorer. Selvom moderne enheder er imponerende præcise, bygger mange kort stadig på gamle opmålinger, hvor fejl på op mod hundrede meter ikke er usædvanlige. Derfor er det afgørende at sejle med store sikkerhedsmarginer og holde god afstand til stenrev, grunde og andre hindringer. GPS’en er et fantastisk hjælpemiddel, men den må aldrig stå alene.

NAVIGÉR OMHYGGELIGT

– OG BRUG DINE SØKORT

God navigation begynder med et opdateret søkort og en bevidsthed om, hvor du

befinder dig. Tjek altid GPS’ens oplysninger mod dine søkort, og sørg for at zoome både ind og ud, så du får et realistisk overblik over området. Mange grundstødninger sker, fordi sejleren kun ser et lille udsnit af ruten og dermed overser lavvandede områder eller sten, der ligger lige uden for skærmen.

KEND DIN DYBGANG

– OG FORHOLDENE OMKRING DIG

Det lyder banalt, men mange glemmer at tage højde for, hvor meget vand båden faktisk kræver under sig. Dybgangen ændrer sig med last, proviant, vandtanke og antal personer ombord. Samtidig kan både tidevand og bølger reducere den reelle vanddybde betydeligt. En båd, der normalt går en meter, kan pludselig kræve langt mere plads under kølen.

BRUG DINE ØJNE

– NATUREN AFSLØRER LAVT VAND

Erfarne sejlere ved, at vandet ofte fortæller sandheden før instrumenterne. Farveforskelle i overfladen, brækkende bølger over lavt vand, tangbælter og fugle, der står på vandet, er alle tydelige tegn på, at dybden er begrænset. Det kræver lidt træning at aflæse naturens signaler, men det er en uvurderlig færdighed, når teknikken svigter.

Når du sejler i områder, du ikke kender, er lav fart din bedste ven. Det giver dig tid til at reagere, mulighed for at aflæse vandet og reducerer risikoen for alvorlige skader, hvis du alligevel rammer bunden. Mange uheld kunne være undgået, hvis sejleren blot havde taget farten af i tide.

PLANLÆG RUTEN

– OGSÅ I KENDTE OMRÅDER

Overraskende mange grundstødninger sker i “hjemmefarvand”, hvor man føler sig så tryg, at man sejler på rutinen. Men afmærkninger flyttes, sandbanker vandrer, og sten kan dukke op nye steder. En hurtig gennemgang af ruten, lokale meldinger og eventuelle lavvandsvarsler kan spare dig for både besvær og dyre reparationer.

HAV EN PLAN,

HVIS UHELDET ALLIGEVEL SKER

Selv den mest omhyggelige sejler kan være uheldig. Derfor er det vigtigt, at alle ombord ved, hvad de skal gøre, hvis båden rammer bunden. En klar procedure, en bådshage inden for rækkevidde og en forståelse for, hvornår man skal forsøge at bakke fri – og hvornår man ikke skal –kan gøre en stor forskel.

HAR DU SPØRGSMÅL

OM EN KONKRET SKADE?

Hvis du står i en situation, hvor skaden er sket, skal du hurtigst muligt kontakte dit forsikringsselskab for at få professionel rådgivning, så skaden minimeres mest muligt. ■

KORT INFO – FRA SEKRETARIATET

HØJSÆSON PÅ SEKRETARIATET

Bådene er i vandet, og det mærker vi på sekretariatet, hvor vi har ekstra travlt. Det betyder også, at du kan forvente lidt længere svartider, end vi normalt kan tilbyde. Men alle får svar, og alle bliver betjent. Det tager muligvis bare lidt længere tid. Tak for tålmodigheden.

LÆSER DU TURSEJLEREN?

Hvis du ikke længere ønsker at modtage magasinet med posten, kan du afmelde den trykte udgave. Du sparer derved Danske Tursejlere for en række omkostninger til stigende produktionsog portoudgifter. Og du giver samtidig miljøet en hånd. Du kan afmelde Tursejleren ved at gå ind på din profil på vores hjemmeside og fjerne fluebenet ved Tursejleren under dine stamoplysninger. HUSK! Du kan altid læse Tursejleren online på hjemmesiden.

NYT

LYDVÆRK

-

INDRE FARVANDE:

HAVET HAR FORMET OS

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Simon Væth

Hvordan former havet et folk? Det spørgsmål forsøger man at besvare i ”Indre Farvande” – et nyt lydværk skabt af lydkunstner Sara Troense og forfatter og musiker Thea Berg for Øhavsmuseet i Faaborg. Værket blander interviews, musik og lyrik i en lydcollage, der undersøger havets betydning for det danske landskab og for den måde, vi opfatter os selv på.

GAMLE MYTER, NYT LIV

En række mennesker kommer til orde i lydværket — forskere, forfattere, fiskere og fredsforskere. Forfatter og heks Andrea Hejlskov mener, at Danmark er mere et farvand end et landskab, og at vandet gennem historien har sat sig i vores myter og fortællinger. Geolog Minik Rosing forklarer, hvordan havet over fire milliarder år har formet det land, vi går rundt i, mens fredsforsker Isabel Bramsen fortæller, hvordan hun bruger havet til at finde ro i en urolig tid.

MUSIK OG LYRIK SOM EN RØD TRÅD

Thea Berg har skrevet musik og lyrik til værket. I korværket Billow Maidens genfortolker hun myten om Heimdals ni mødre, og digtet Havet har lært mig at lytte går igen som en rød tråd gennem hele lydværket. Sara Troense ønskede med projektet at undersøge

TILMELD DIG DANSKE TURSEJLERES NYHEDSBREV

Få friske nyheder hver måned og følg med i de mange aktiviteter, Danske Tursejlere sætter i søen. Gør som mere end 10.000 sejlere og tilmeld dig nyhedsbrevet, så du altid er opdateret. Få blandt andet inspiration til spændende sejlerdestinationer, information om kurser, foredrag og arrangementer, gode tilbud i Tursejler-shoppen samt praktiske tips og tricks til livet på vandet – og meget mere.

Du kan tilmelde dig på en af følgende måder:

• Gå ind på vores hjemmeside: dansketursejlere.dk/ nyhedsbrev

• Skriv til sekretariatet på info@dansketursejlere.dk

• Scan QR-koden med kameraet på din mobiltelefon.

forholdet mellem mennesker og hav. Med klimaforandringer og stigende vandstand er havet mere nærværende end nogensinde — og måske er der brug for forsoning frem for kun kamp.

ET FOLK VED VANDET

Indre Farvande samler stemmerne i en fortælling om et folk, der har levet med havet som nabo, arbejdsplads og trussel. Kunstnerne håber, at lytterne bagefter vil tænke lidt anderledes over, hvad havet egentlig betyder for os — og hvad det har gjort ved os gennem tiderne. Lydværket kan høres på podcastapps og på Øhavsmuseets hjemmeside. Illustrationerne er skabt af Simon Væth. ■

Pris fra

2.229,-

2.769,-

Sejlbådsstævnplatform med stige

Rustfri AISI316 med trin i hardwoodtræ. Smart låsningsbøjle sikrer stigen i opfældet leje. art.nr 5874-396

599,-12%

vejl.pris 679,-

Bærbar VHF

Icom IC-M94DE

3.809,-

Flydende Håndholdt VHF med GPS, DSC og AIS med en effekt på 5W. art.nr 5631-94

4.049,-9% vejl.pris 4.429,-

1.499,-21% vejl.pris 1.899,-

Victron SMART batterilader 30A

Fald med kerne af Dyneema 8 mm x 30 m !t godt valg til kapsejlads. Rebet har en splejset nøglesjækkel i rustfrit stål. Fås i to størrelser. 8

6349-81 Pris 599;- (679,-) 10

6349-101 Pris 699;- (869,-)

3.699,-

5.019,-

Hydraulisk styring Glydus 115 Komplet letmonteret kit. Maks. motoreffekt: 115 hk. art.nr 7608-0115

Victron Blue Smart IP22 Charger den trådløse løsning til overvågning af spænding og strøm. art.nr 5499-330

2.499,- 2.995,-21% vejl.pris 3.799,2.299,-

Varmtvandsvarmer fra Quick på 20 liter.

Det ydre hus er lavet af komposit, mens tanken indeni er lavet af rustfrit stål. art.nr 7998-200

Gul Pris

289,-

Motorolie Multimarine VDS3 15W-40, 5 liter

Passer til både dieselog benzinmotorer. art.nr 7839-55

Køleboks 26 liter fra Ocean Comfort

Portabel køl/frysebox som køler fra -20° - +20°C og opbevare hele 44 st 33 cl dåser. art.nr 4793-26

Velkommen til vores butikker:

Hjertmans i Kolding

Industrivej 1 i Kolding

Åbningstider:

Mandag - Fredag: 9.30-17.30

Lørdag: 9.30-13.00

Søndag: Lukket

Hjertmans i Aarhus

Ravnsøvej 40E i Risskov / Aarhus

Åbningstider:

Mandag - Fredag: 9.30-17.30

Lørdag: 9.30-13.00

Søndag: Lukket

Køleskab CR50XS fra Ocean Comfort. 12/24V Kompakt og kraftfuldt køleskab med fryser. Udvendige mål: 380×532×477 mm art.nr 4793-5000

Gul Pris

169,-

Sengetøjssæt af mikrofiber Fugtafvisende oghurtigtørrende. Perfekt at have i fugtige både. art.nr 6981-977

Afhent det fragtfrit!

Bestil og hent det i vores butikker i Kolding, Aarhus eller hos Jakob Jensen Bådeværft på Østersøvej 52 i København.

Bestil på: www.hjertmans.dk

E-mail: web@hjertmans.dk • Telefon: +45 87 30 02 00

Vitagerforbeholdforudsolgtevarer.

FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR

DER ER MANGE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE SAMMEN MED 15.000 ANDRE SEJLERE. ÉN AF DEM ER DE MANGE MEDLEMSRABATTER, SOM GØR LIVET SOM TURSEJLER EN ANELSE MERE OPLEVELSESRIGT (OG LIDT BILLIGERE).

Medlemsrabatterne hos Danske Tursejlere er i rivende udvikling – og i år byder vi velkommen til flere nye og spændende samarbejdspartnere. Det betyder endnu flere muligheder for dig som medlem, uanset om du drømmer om nye sejl, store oplevelser på vandet, udstyr til båden eller eventyr på land.

Vi arbejder målrettet på at udvide og forbedre vores tilbud, så du får mest muligt ud af dit medlemskab. I oversigten finder du en stærk og varieret blanding af rabatter: fra turbøjer i Sverige, elektronik og marinetilbehør til naturoplevelser og meget mere.

Fælles for dem alle er, at de er udvalgt for at gøre livet som tursejler både lettere, sjovere og en smule billigere. God fornøjelse med fordelene – og god tur på vandet!

HAVHØKEREN –Sikkerhedsudstyr til sejlerne

10%

Udvalgt produkt med DT logo. I anledning af den store online live event d. 8/4, giver Havhøkeren rabat på service-kit til din redningsvest og andet sikkerhedsudstyr.

Brug koden:DST10SIKKER

SKIPPO –Sikker navigation

GÖTAKANALEN –Smulle svenske oplevelser

Føl dig tryg på vandet med den populære app, som bl.a. byder på automatisk ruteplanlægning, tydelige søkort og smarte hjælpemidler til sikker navigation.

SYDFYNS BÅDUDLEJNING –Leje af både

Udforsk det Sydfynske og få rabat hele sæsonen på leje af alle typer både ved online booking.

Brug koden DS20.

SVENSKA KRYSSARKLUBBEN –Turbøjer i Sverige

Få rabat på sejlturen gennem den smukke Götakanal. Køb din billet senest den 10. april 2026 for at få rabatten, så er du klar til en fantastisk sommer.

Få rabat på dit medlemskab af Kryssarklubben i Sverige og få adgang til de mange flot beliggende turbøjer i den svenske skærgård.

MY BOAT ELECTRONICS –lærerige onlinekurser

RIG & TJEK –Professionelle rig-løsninger

Få styr på dit el om bord med tekniske online kurser om alt fra batterier til solpaneler og meget mere.

- 20% rabat på tovværk og splejsninger.

- 15% rabat på stående rig og søgelænder wire i Q4 og Q1. Rigger Jesper holder gerne foredrag om rigge ude i klubberne.

Scan QR-koden og læs mere om hvordan du gør brug af tilbuddene på vores hjemmeside. Kig ind i Danske Tursejleres Shop, hvor der også er mange gode tilbud. Ring gerne på 7021 4242 ved eventuelle spørgsmål.

KAYAKOMATSjov på vandet

REN BÅDProfessionel bådservice

Få rabat på leje af single- og tandem-havkajakker, samt SUP's med koden: tursejl20. Gælder Kayakomaterne i Svendborg (Frederiksø), Nyborg (Heimdals Plads), Rudkøbing (Skydehavn) og Ristinge (Havnen).

MARINETILBEHØR.DK –Udstyr og vejledning sejlerne

Få professionel vejledning fra rigger eller installatør samt rabat på bådudstyr fra Seldén, Sleipner, Palby og Lankhorst Taselaar. Kode: se hjemmeside.

SAILSERVER –

Genoplev dine oplevelser fra havet

Få en digital logbog, ankervagt, del dine sejlture og meget mere med Sailserver. Brug rabatkoden: dansketursejlere10, og skriv dit medlemsnummer i kommentarfeltet.

SVENDBORG SEJLERSKOLESejlads, kurser, undervis

Få 10% rabat på klargøring af båd, bådmekaniker og bådebygger hos RenBåd, som har faste priser og landsdækkende kørsel. Rabatten gælder i 2026. Oplys blot dit medlemsnummer af DT ved bestilling.

SAILS –Sejl til tursejleren

Svendborg Sejlerskole udbyder en bred vifte af teoretiske og praktiske kursustilbud og tilbyder intensiv undervisning til søs i både Danmark og Middelhavet.

KATTEGATCENTRET –Eventyr med dyr

Trænger du til nye sejl? Det anerkendte OneSails i Helsingør har lavet et nyt prisvenligt brand målrettet tursejlere, hvor du bestiller dine sejl nemt online.

OPLEVELSER PÅ ÆRØRabatter og fordele

Som kunde hos vores forsikringspartner Søassurancen Danmark får du rabat på en række forskellige oplevelser på Ærø.

Bliv bidt af havet i Kattegatcentret: seje hajer, sjove pingviner, legesyge sæler og 200 arter af havdyr! Brug rabatkoden: Dansketursejlere2026.

SEATRAVEL –

Bådudlejning i hele verden

Få rabat på dit næste sejleventyr uanset om det går til Grækenland, Caribien eller måske nordiske destinationer.

VI HOLDER ØJE MED VORES FARVANDE, OG DU KAN HJÆLPE

SØVÆRNET OVERVÅGER DE DANSKE FARVANDE ÅRET RUNDT. MEN MED TUSINDVIS AF LYSTSEJLERE PÅ

VANDET HVER SOMMER ER FRITIDSSEJLERNE EN RESSOURCE, INGEN RADAR KAN ERSTATTE. DIN OBSERVATION KAN GØRE EN FORSKEL.

TEKST: Kommandør Mette Stab-Johansen, Divisionschef, Operationer og Planlægning

FOTO: Forsvaret

S

om altid når foråret nærmer sig, bliver der mere og mere aktivitet i de danske farvande. Den kommercielle trafik er mere eller mindre konstant hele året, men når temperaturen stiger fra forår mod sommer, kommer danskerne og andre helt naturligt mere til søs i deres sejlskibe, motorbåde, kajakker og andet. Hertil kommer et større antal danskere og turister, der nyder at opholde sig på kysterne med udsigt til de danske farvande.

RADAR, SKIBE OG UBEMANDEDE SYSTEMER

Søværnet holder med støtte fra Marinehjemmeværnet og med mellemrum Flyvevåbnet øje med de danske farvande. Søværnet har hver dag hele året enheder til søs, der løser forskellige opgaver som eksempelvis farvandsovervågning – samtidig med, at de er til stede og synlige for andre. Skibene støttes af en lang række elektroniske sensorer som eksempelvis en kæde af radarer på kystlinjen, men også igennem Automatic Identification System (AIS), der er

obligatorisk for skibe af en vis størrelse. Hertil kommer et godt samarbejde med vores nabolande og NATO i øvrigt samt informationsudveksling med alle de danske myndigheder, der har del i ansvaret for det danske territorium og herunder søterritoriet. Som noget nyt er Forsvaret også i gang med at teste forskellige ubemandede systemer, der bidrager til farvandsovervågningen og den generelle viden om aktiviteter i danske farvande. Der foregår dagligt og hele tiden informationsudveksling på kryds og tværs mellem myndigheder og nationer – alt sammen for at sikre det størst mulige kendskab til og forståelse af aktiviteterne i danske farvande.

SKYGGESKIBE OG RUSSISKE KRIGSSKIBE

Med mellemrum sejler der skibe igennem danske farvande, der kræver særlig opmærksomhed. Dette kan eksempelvis være de såkaldte ”skyggeskibe”, der sejler med EU-sanktioneret olie fra Rusland. Søværnet har sammen med andre danske myndigheder, landene omkring Østersøen og eksempelvis EU et godt samarbejde omkring dette. Vi ser også krigsskibe fra andre nationer – som eksempelvis Rusland – i danske farvande. Der findes helt specifikke regler for, hvordan andre nationers stats- og krigsskibe skal opføre sig både til søs og for at komme i dansk havn. Dette holder Forsvaret også øje med. De russiske krigsskibe ses ofte mere eller mindre stationære omkring Danmark. Søværnet sikrer med den elektroniske overvågning samt Søværnets og Marinehjemmeværnets enheder til søs, at disse krigsskibe bliver overvåget – og at de er klar over, at vi holder øje med dem.

KRIMINALITET TIL SØS

Der skal desværre også holdes øje med aktiviteter i danske farvande og havne, der relaterer til egentlig kriminalitet. Søværnet og For-

Der bliver holdet øje med aktiviteterne i de danske farvande. Det gælder også de kriminelle, hvor Søværnet og Forsvaret arbejder sammen med blandt andet Politiet, Toldstyrelsen og Skat.

svaret i øvrigt støtter blandt andet Politiet, Toldstyrelsen og Skat i sådanne opgaver. Det kan eksempelvis være narkotikasmugling i danske farvande til og fra danske havne og kyster. Men det kan også være personer, der forsøger at komme ind i landet fra søsiden, hvor det måske kan synes lettere pga. den lange kystlinje eller mindre havne, hvor der ikke synes at være megen aktivitet.

Både i forhold til skyggeskibe, andre landes krigsskibe og egentlig kriminalitet er det samme gældende. Sørg for at de danske myndigheder får informationen, hvis du observerer noget, men lad myndighederne om at håndtere situationen.

OGSÅ LYSTSEJLERE KAN VÆRE ET PROBLEM

Men der kan også være andre skibe, der skal holdes øje med. Nemlig skibe – af alle størrelser – der ikke passer på de danske farvande og kyster. Det er ikke bare handelsskibe – men det kan desværre også være lystsejlere. Søværnet har også et ansvar for at holde øje med dette, men det er langt vanskeligere, fordi det kan forekomme fra selv den mindste motorbåd eller sejlbåd. Både til søs og i havn.

RING TIL DE RIGTIGE – HER ER NUMRENE

Hvis man i havn eller til søs observerer noget, der ikke er som det skal være i danske farvande, så har man forskellige muligheder. Er du i nød eller ser andre i nød, så ring 1-1-2. Alarmcentralen vil sikre, at du får hjælp fra Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), der også er en del af Søværnet. JRCC kan også kontaktes direkte på 72850505, hvis du eksempelvis observerer olie eller ser noget, der ikke helt er som det plejer, eller skal være til søs. Hvis du er i havn og har behov for hjælp, så ring 1-1-2 og alternativt 1-1-4, hvis du observerer noget som de danske myndigheder og herunder Politiet skal vide.

KLAR TIL SÆSONEN – TJEK UDSTYRET

I det stadige tidlige forår har Søværnet og herunder JRCC en opfordring til alle, der står foran en forhåbentlig lang sæson med aktiviteter på vandet:

Sørg for at have dit udstyr i orden. Kontroller efter vinteren, at alt er som det skal være – og på sin vante plads. Sørg for at alle ombord kender til udstyret, således at I kan hjælpe jer selv – og hjælpe JRCC med at hjælpe jer og andre, hvis uheldet skulle være ude.

Hold øje med vejret og juster din plan, hvis det er nødvendigt. Hvis der er nogen, der venter på dig i land, så sørg for at holde dem opdateret, hvis du bliver forsinket. Hvis du har mulighed for det, må det gerne fremgå tydeligt på dit sejlskib, motorbåd, surfbræt, kajak og lignende, hvem vi kan ringe til, hvis vi finder skibet, båden, surfbræt eller kajak.

De danske farvande er ikke alle steder lige lette at navigere igennem for særligt de store handelsskibe. Sørg for at holde god afstand. Husk at lytte på VHF kanal 16, og kontroller at skibets lanterner lyser korrekt, klart og tydeligt hvis du sejler eller ligger til ankers om natten. Hold øje med andre til søs og på kysten – hjælp hinanden i forhold til sikker og god opførsel. Kend reglerne og overhold dem!

BLIV HAVMILJØVOGTER

Hvis du endnu ikke er én af de mere end 30.000 havmiljøvogtere, der er med til at passe på de danske farvande, så overvej at melde dig ind – for at gøre en lille indsats med en stor effekt. Du kan melde dig ind på: www.havmiljovogter.dk. Hvis du kender et barn mellem 5 og 13 år, kan de blive juniorhavmiljøvogter ved at tilmelde sig samme sted – så har vi også næste generation godt i gang. ■

VIHOLDER MOTORERI

Alt til sjov på vandet

COPENHAGENBOATSHOW.DK

BOAT SHOW

ISHØJ HAVN FRA TORSDAG 27. - SØNDAG 30. AUGUST 2026

FREDAG & LØRDAG

Oplev alt til sjove stunder på vandet i unikke rammer – fra små til store både med sejl eller motor, robåd, kajak og surf. Der udstilles et større antal nye og brugte både i deres rette element ”vandet”,

KL. 10-18

SØNDAG

KL. 10-17

GRATIS ENTRÈ

Tempo Huset byder på masser af udstyr, både på land samt mulighed for mad og drikke.

Gratis parkering tæt på motorvej og offentlig transport.

Følg vejen til Ishøj Havn og sæt GPS’en til Søhesten.

Vel mødt!

3.000 GRATIS P-PLADSER

SØSTJERNERNE

TJEKKER VEJRUDSIGTEN

SÅDAN TJEKKER EN SØSTJERNE

VIND OG VEJR, INDEN DE SEJLER.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

Sejler du i en sejlbåd, er lidt vind det bedste, der findes. Det er vinden, der får dig frem på vandet, når sejlene er oppe. Vinden griber fat i sejlene og skubber båden fremad. Hvis vinden er gået i stå, må du måske tænde motoren for at komme videre.

Har du en motorbåd, behøver du ikke tænke så meget på vinden – der bruger du altid motoren til at komme frem.

Men vind kan også blive for meget af det gode – og det gælder både sejl- og motorbåde. Meget vind skaber store bølger, og store bølger er hårde at sejle i. Båden hopper op og ned, det er svært at bevæge sig rundt, og turen bliver ikke ligefrem behagelig.

OPGAVE 1

3.000

Gå ud på dæk og kig dig omkring. Hvordan er vejret lige nu? Blæser det meget eller kun lidt? Er bølgerne store eller små – har de hvide skumtoppe? Regner det, eller skinner solen? Tjek dit Søstjerne-flag, hvis du vil se, hvilken retning vinden kommer fra.

Når man beskriver vinden, bruger man

ofte ordet 'meter i sekundet'. Jo flere meter i sekundet, jo mere blæser det. Hvor meget blæser det nu? Herunder viser skemaet, hvordan man beskriver vindstyrken:

TJEK VEJRUDSIGTEN

Den nemmeste måde at tjekke vejrudsigten på er at gå på internettet og finde en vejrside. Det kan for eksempel være:

• DMI.dk

• Yr.no

• Windy.com

Der findes også mange apps til telefonen, både vejr-apps og sejler-apps, der viser vejrudsigten.

Vind er dog ikke det eneste, du skal holde øje med, når du skal ud at sejle. Her er nogle andre ting, der kan have betydning:

• Tåge: Gør det svært at se, hvor du er, og om der er andre både eller forhindringer i nærheden

• Regn: Kan gøre det sværere at se sig for og håndtere tingene om bord

• Torden og lyn: Det kan være ubehageligt at sejle i tordenvejr – men risikoen for at blive ramt af lynet er ikke særlig stor. Til gengæld må du aldrig bade, når det tordner og lyner

Meter/sekund Betegnelse På vandet

0-2 m/s Stille

Havet er spejlblankt

3-4 m/s Let vind Mindre bølger

5 m/s Jævn vind Mindre bølger med hyppige skumtoppe

8 m/s Frisk vind Store langartige bølger med skumstriber

10 m/s Hård vind Store bølger med hvide striber i vindens retning

13 m/s Stiv kuling Hvidt skum fra bølger

17 m/s Hård kuling Ret høje 0g lange bølger

22 m/s Storm Høje bølger overalt, bølgerne knækker

• Lavvande og højvande: Hvis du ikke holder øje med vandstanden, risikerer du at sejle på grund.

OPGAVE 2

Prøv at finde en vejrudsigt på din egen eller skippers telefon. Bed skipper vise dig, hvordan du tjekker for vind på havet og langs kysterne de næste timer.

TJEK VEJRET REGELMÆSSIGT

Uanset om I skal sejle et par timer eller i flere dage, er det vigtigt at kende vejrudsigten for hele turen. Skal I på en længere tur – måske på sommerferie – er det smart at planlægge på forhånd, hvilke havne I kan søge ind i undervejs, hvis vejret pludselig skifter og bliver for dårligt til at sejle.

Husk også at tjekke vejrudsigten jævnligt, mens I er på vandet. Vejret kan nemlig skifte overraskende hurtigt.

OPGAVE 3

Nu er det din tur til at være vejrvært! Fortæl de andre om bord, hvordan vejret er lige nu, og hvad det kommer til at blive de næste par timer – ligesom når du har set vejrudsigten i tv. ■

Klarede du alle opgaverne? Fantastisk!

Så er du en ægte Søstjerne!

TEKST OG FOTO: Sune Abelgren Olsen

Turbøjerne er klar og venter blot på at tage imod de første sejlere

TURBØJERNE 2026:

EN VINTERTEST, ET FÆLLES LØFT

OG ET STÆRKERE FUNDAMENT

TURBØJERNE ER KLAR, OG BAG 2026-SÆSONENS TURBØJER GEMMER SIG EN HEL VINTERS TEST AF GREJ, ORGANISERING OG DATA.

For første gang har Danske Tursejlere gennemført et forsøg med at lade turbøjerne overvintre på vandet fremfor at tage dem ind på land. Det har været et længe næret ønske at undersøge, om denne løsning kunne fungere i praksis – både af hensyn til arbejdsmængde, økonomi og miljø. Og vinteren gav ikke ligefrem lette betingelser. Tværtimod bød den på den første reelle isvinter i mange år.

Alligevel er konklusionen overordnet positiv.

- Vi har været spændte på, hvordan bøjerne ville klare sig, men set i det store billede er det gået overraskende godt. Langt de fleste bøjer har klaret vinteren uden problemer, og det giver os værdifuld viden til det videre arbejde, siger direktør Sune Abelgren Olsen.

SERVICE PÅ VANDET

– OG BENHÅRDT ARBEJDE

Efter isen brød op, har Danske Tursejleres bøjeskipper, Daniel Westrup, sammen med sin far været rundt og servicere bøjerne direkte på vandet. Her er bl.a. blevet tjekket kæder, ankre og positioner – og taget hånd om de udfordringer, vinteren trods alt har efterladt.

Enkelte bøjer er forsvundet, og nogle har flyttet sig en smule, men i forhold til vinterens hårde betingelser er skaderne begrænsede.

- Når man har haft is på vandet, må man forvente, at der sker noget. Men jeg er faktisk imponeret over, hvor godt systemet har

holdt. Det giver os et godt udgangspunkt for at arbejde videre med overvintrede bøjer fremover, fortæller Daniel Westrup.

LOKALE KRÆFTER GØR FORSKELLEN

En helt afgørende faktor for det gode resultat har været de mange lokale bøjehjælpere rundt om i landet. Efter isens opbrud har frivillige sejlere og klubfolk været ude og tjekke “deres” bøjer og melde tilbage til sekretariatet.

- Uden den lokale hjælp var vi ikke kommet så godt i mål. Det er et kæmpe privilegium at have så engagerede sejlere, der bruger tid på at holde øje med bøjerne og give os besked, så vi kan optimere planlægningen af servicerunden, understreger direktør Sune Abelgren Olsen.

SAMARBEJDE, EFFEKTIVISERING

OG BÆREDYGTIGHED I FOKUS

Arbejdet med turbøjerne handler ikke kun om drift her og nu, men også om at gøre ordningen mere effektiv og bæredygtig –både miljømæssigt og økonomisk. Som led i denne indsats har Danske Tursejlere overtaget cirka 30 turbøjer fra Dansk Sejlunion. Det drejer sig bl.a. om bøjer, der ligger på strækninger, hvor Danske Tursejleres bøjeskipper alligevel sejler forbi i forbindelse med service.

Resultatet af samarbejdet med Dansk Sejlunion er samlet set færre sejltimer, mindre brændstofforbrug og en mere strømlinet drift.

ÉT FÆLLES DATAGRUNDLAG

Parallelt med det praktiske arbejde på vandet har sekretariatet gennemført et omfattende oprydningsarbejde på datafronten.

Alt eksisterende bøjedata er blevet gennemgået, og en række fejlpositioner, som har drillet gennem flere år, er nu rettet.

Samtidig er der etableret én fælles database, som både Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion fremover opdaterer. Det er også denne database, der nu leverer data til alle søkort hos begge organisationer samt til øvrige kortudbydere.

- Data på kortene er kun så gode som de oplysninger, vi har. Med én fælles database sikrer vi ensartet information – men vi er stadig afhængige af tilbagemeldinger fra sejlere ude på vandet, siger Danske Tursejleres direktør.

Derfor opfordres alle brugere af turbøjerne til at kontakte sekretariatet, hvis de oplever, at virkeligheden ikke stemmer overens med det, der vises på kortet.

EN STOR TAK

Afslutningsvis skal der lyde en meget stor tak til Daniel for det enorme arbejde, han har lagt i turbøjerne – både før, under og

Alt hvad du skal bruge til renovering og vedligeholdelse af din båd samlet ét sted

Hos HF Industri & Marine får du professionel vejledning til netop dit projekt. Vi hjælper dig på vej - uanset om du skal male fribord, renovere teakdæk, reparere køl og skrog, lukke huller i glasfiberskrog, bundmale, polere og vedligeholde glasfiber, teak og andre overflader.

Vi leverer kun produkter af højeste kvalitet

Ring eller skriv til os tlf: 6220 1312 - mail: info@hfmarine.dk

KIM BORK MATHIESEN ER:

MANDEN DER VIL HAVE FLERE SIKKERT

UD PÅ LANGFART

KIM BORK MATHIESEN HAR SAT SIT AFTRYK PÅ LYSTSEJLADSEN

BLANDT ANDET VED AT FÅ FLERE

SEJLERE TIL AT TURDE SÆTTE KURSEN MOD HORISONTEN MED SIKKERHEDEN OMBORD.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Kim Bork Mathiesen,

Kim Bork Mathiesen har været i bestyrelsen for Foreningen Til Langtursejladsens Fremme (FTLF) i flere omgange. Første gang fra 1995-2002, de sidste to år som formand.

Efter en langtur på verdenshavene i 10 år, genindtrådte han i 2014 atter som formand, med en klar mission om at fastholde FTLF som den forening i Danmark, med den dybeste ekspertise i langtursejlads, og at få flere sejlere til at turde sætte kursen mod horisonten. Sammen med en

dedikeret bestyrelse lykkedes det ham at give FTLF en skarpere profil og et sammenhængende kursustilbud, der dækkede hele spektret af forberedelsen til den store sejlads.

- For mig handlede det meget om at gøre sejlerne langtursklar – også mentalt, siger Kim.

Og netop derfor satte Kim Bork Mathiesen gang i udviklingen af en række kurser, som kunne kvalificere sejlere med udlængsel til opgaven – med den røde

Kim Bork Mathiesen har mere end 6 årtiers sejlads bag sig, og sammen med hustruen Kirsten 150.000 sømil på verdenshavene i logbogen.

tråd, som altid har været hans mantra: En grundig forberedelse er vejen til en sikker sejlads, som igen er forudsætningen for, at man undervejs kan få de gode – ja, eventyrlige oplevelser.

- Der er en række emner, som man efter min mening må have kendskab til. Og nogle man skal kunne. Derfor lavede vi kurser, der spænder vidt – fra materielvalg og udstyr, sikkerhed, indretning og procedurer ombord, proviantering, vedligeholdelse af båden og navigation til vejrudsigter, regler i udlandet og kommunikation til søs. Hertil kom også maritim sundhed: Hvordan håndterer man sygdom ombord, og hvad skal der være i medicinkisten, når kysten ligger langt borte? siger Kim Bork Mathiesen.

ERFARINGEN KOMMER IKKE FRA BØGER

Kims engagement i sikkerhed og forberedelse er ikke abstrakt teori. Det udspringer af seks årtiers sejlads og 150.000 sømil på Verdenshavene. Han ved på egen krop, hvad der sker, når vejret ikke er et tal på en vejrudsigt, men en fysisk realitet, man må forholde sig til med alt, hvad man har.

Det hele begyndte med en 29 fods sejlbåd i Gråsten. Hans far købte den sammen med to venner, og de lærte at sejle sammen. Snart sejlede Kim fjorden tynd og foretog det, han selv kaldte "langturssejlads" til Tyskland, halvanden time væk.

Kim Bork Mathiesen har sat kursen mod nye eventyr i familiens Sol - Beneteau First 42.

Sikkerhedsaspektet har altid været med ombord hos Kim Bork Mathiesen, som i sit frivvilige arbejde som SejlSikkert-instruktør i Søsportens Sikkerhedsråd gerne holder oplæg om søsikkerhed i sejlklubber landet over.

Kapsejladserne, han deltog i som ung, skærpede hans sømandskab yderligere. De krævende 24-timers sejladser forfinede hans navigation og udholdenhed. Og gradvist opdagede han den frihedsfølelse, som siden skulle blive en drivkraft i hans liv.

- Sejlads giver en følelse af at kunne forfølge sine drømme. Man har sit hjem med sig og kan sætte kursen præcis, hvor man har lyst. På mange måder er sejlads drømmenes fartøj – det kalder på et urinstinkt i os, siger han.

TEAMER OP MED KIRSTEN

I 1979 stod Kim foran studiestart som ingeniør, da en kammerat tilbød ham en gasteplads på en gammel Skagenkutter, der blev rigget til med sejl og skulle sejle verden rundt. Eventyret talte til noget grundlæggende i ham, og han droppede studiet for at påmønstre. I Caribien mødte han Kirsten, som han i dag er gift med, og som delte den samme drøm om livet på de blå bølger. De slog følge ombord til Brasilien, afmønstrede begge og fløj hjem med en plan. Seks år med arbejde, studier og disciplineret opsparing førte til købet af LUA – en 32 fods Fandango. Og så tog parret på togt i syv år, der førte dem 75.000 sømil rundt på kloden. Bl.a. Kap Horn og Falklandsøerne, samt en tur Stillehavet rundt til Alaska.

Det var ikke nok. Sejladsoplevelser på de

høje breddegrader kaldte, og parret drog ud igen i 2003. Denne gang med Sol, deres nye Beneteau First 42. Her gik turen bl.a. til Svalbard, Island, Grønland, Caribien, Galapagos, Chile og South Georgia ved Antarktis, hvor de i tre måneder besejlede kyster omgivet af pingviner og isbjerge.

GENNEM NORDVESTPASSAGEN

Højdepunktet kom sommeren 2012, da Kim og Kirsten som de første danskere i sejlbåd gennemsejlede den sagnomspundne Nordvestpassage – fra Nome i Alaska til Aasiaat i Grønland, med isbjørne som nærmeste naboer. En 40 dages rejse, hvor de sejlede i de 30.

Det er den erfaring, Kim Bork Mathiesen tager med sig, hver gang han står foran en forsamling af sejlere og taler om forberedelse og sikkerhed. Hans budskab er enkelt: Forberedelse er ikke en begrænsning på eventyret – det er forudsætningen for det. Med 150.000 sømil i kølvandet ved han, hvad han taler om.

SEJLSIKKERT-INSTRUKTØR

MED EN MISSION

I dag ligger Sol i Høruphav Havn – tæt på, hvor hele Kim Bork Mathiesens sejlerkarriere startede. Passionen for sejladsen har ført ham vidt omkring. Den vil han gerne dele med andre og bruge den til at motivere sejlere til at tage drømmen alvorligt og give den en chance for at blive til virkelighed.

Den overbevisning har han også båret med sig ind i sit frivillige arbejde som SejlSikkert-instruktør i Søsportens Sikkerhedsråd, hvor han i en årrække er taget ud i sejlklubber landet over. Her har han demonstreret, hvordan sikkerhed ikke er panikberedskab, men en rolig og systematisk tilgang, der giver sejleren selvtillid nok til at stikke ud.

- Jeg tror på, at vores arbejde i SejlSikkert har stor betydning. Vi mærker et holdningsskifte hos sejlerne, der tager søsikkerheden seriøst. Og det afspejler sig i druknestatistikkerne, hvor tallet af druknede er dalende, siger Kim Bork Mathiesen.

Det er ikke havet, der holder sejlerne i havn. Det er tvivlen. Og tvivl, har Kim Bork Mathiesen lært, er noget, man kan ruste sig imod. ■

> KIM BORK MATHIESENS BLÅ BOG

Sejlerbaggrund:

Begyndte at sejle som barn i Gråsten. Tidligt engageret i kapsejlads og længere ture.

1979:

Deltager i verdensomsejling som gast på ombygget Skagenkutter. Møder sin kommende hustru Kirsten i Caribien.

1980’erne–1990’erne:

Sejler sammen med Kirsten i syv år og ca. 75.000 sømil i LUA (32 fods Fandango), bl.a. Kap Horn, Falklandsøerne og Stillehavet til Alaska.

1995–2002:

Bestyrelsesmedlem i Foreningen Til Langtursejladsens Fremme (FTLF), formand de sidste to år. 2003–2012: Langfart i Sol (Beneteau First 42) til bl.a. Svalbard, Island, Grønland, Caribien, Galapagos, Chile og South Georgia.

2012:

Gennemsejler som første danske sejlbåd Nordvestpassagen fra Alaska til Grønland.

2014–2023:

Formand for FTLF med fokus på sikkerhed, forberedelse og kursusudvikling. Frivilligt arbejde: SejlSikkert instruktør i Søsportens Sikkerhedsråd.

Erfaring:

Ca. 150.000 sømil på verdenshavene.

Horsens

HORSENS - FÆNGSLET OG FRIHEDEN PÅ FJORDEN

TEKST: Frank Flemming Pedersen

er er ruter, man sejler, fordi vejret og kursen passer. Og der er ruter, man sejler, fordi de er noget i sig selv. Turen fra Endelave via Hjarnø til Horsens er af den anden slags. Når man har lagt den 13 kvadratkilometer store Endelave bag sig, så ligger Hjårnø lige ret fremme mod vest. Øen ligger ved mundingen af Horsens Fjord og er knapt tre kilometer lang. Den har været beboet siden rensdyrjægernes tid for omkring 9.500 år siden.

Vikingetiden sætter sit tydelige præg på øen. Ifølge Saxo kobles Hjarnøs navn til skjalden Hjarne, der efter at have skrevet et ligkvad over kong Frode Fredegod kortvarigt bar kongetitlen — inden historien endte i en duel, som han tabte.

På øens sydkyst ligger Kalvestene: ti skibssætninger fra vikingetiden, der markerer magten over indsejlingen til fjorden.

Fra Hjarnø fører ruten ind i selve fjorden, som er et beskyttet naturområde med et rigt fugle- og dyreliv. Sejladsen ind mod Horsens foregår i læ af skovklædte skrænter, og vandet bliver gradvist mere stille, jo længere man kommer ind.

Horsens har været bebygget siden 900-tallet og udviklede sig i løbet af 1800-tallet til en af Danmarks vigtigste industribyer. Indbyggertallet blev næsten tidoblet fra cirka 2.400 til 22.000 på under hundrede år, og i 1901 var Horsens Danmarks femtestørste by.

Havnen er ikke bare en baggrund for byen — den er dens udgangspunkt. I 1700-tallet var Horsens en driftig handelsby med sin egen handelsflåde. Byen havde 17 skibe, som mest for søndenfjells på Norge, til København, Lübeck, Flensborg og Østersøen, mens de største skibe måtte overvintre i Stensballe Sund og losse via pramme.

Med industrialiseringen i 1800-tallet ændrede havnens rolle karakter. Jern til støberierne, bomuld til spinderierne og tobak til cigarfabrikkerne skulle nu indskibes i hidtil ukendte mængder, og havnebassinerne blev gradvist udbygget til at modtage de nye dybtgående dampskibe. I 1868 kom jernbanen, og langs havnekajen anlagdes togskinner, så gods nu kunne flyttes direkte fra skib til bane.

Den maritime forbindelse strakte sig også ud i fjorden. Horsens Dampskibsselskab drev person- og godstransport fra Horsens til Snaptun og øerne Hjarnø, Alrø og Endelave med dampskibene „Activ“ og „Agda“ — den samme rute, man som sejler i dag tilbagelægger for egen motor og vind.

Marinaen ligger tæt på bymidten og er udgangspunkt for besøg på Industrimuseet, Fængslet og byens øvrige kulturinstitutioner

Alrø
Hjarnø
Snaptun

HORSENS – FÆNGSLET OG FRIHEDEN PÅ FJORDEN

TEKST:

Vi har kastet fortøjningerne efter et par gode dage på Endelave, hvor de vilde kaniner begejstrede, og de superfine badeforhold i havnebadet tiltrak de yngste gaster i en grad, så selv aftensmaden måtte udsættes. Vi sejler øen agterud, alt imens vi vinker farvel til gode sejlervenner, der har andre planer, og er således på egen hånd på vej mod nye eventyr. Et af dem starter faktisk lige om lidt på øen Hjarnø, der ligger en kort sejltur fra Endelave.

Vi følges på vej af færgen, der sejler mellem Endelave og Snaptun, der ligger lige ud for vores destination. I Hjarnø havn er der stadig ledige pladser trods livlig aktivitet, hvor også øens lille færge til Snaptun glider roligt frem og tilbage over sundet og lægger til.

Selv om vi blot har været på øen en kort

stund, er opholdet allerede dømt til succes. De unge mennesker i besætningen har nemlig spottet badestranden med det hvide sand, der ligger tæt på havnen. Her er meget lavvandet, så helt små børn kan bade der — hvilket de så sandelig også gør.

Oven for havnen — en anelse mod øst — løfter den hvide kirke sig stille i landskabet. Den er landets næstmindste, men som den står der med udsigten over fjorden, har den måske vores dejlige lands bedste beliggenhed. Turen går videre ad Hovedvejen til vandet og Kalvestenene, som er ti skibsformede stensætninger i et fredet område — gravmonumenter for de mægtige mænd eller kvinder, som et sted mellem år 600 og 900 styrede øen og dermed indsejlingen til Horsens Fjord.

Længere oppe ad kysten, hvor de stejle

klinter rejser sig mod Kattegat, bor store kolonier af digesvaler, der har gravet reder i klinten. De har travlt og suser ind og ud af deres redehuller efter føde, for de kan faktisk nå at opfostre to kuld unger i løbet af en sommer.

På hjemvejen drejer vi ind i kirken. Vi beundrer udsigten fra bakketoppen, inden vi træder ind i kirkerummet med plads til 50 kirkegængere. En gammel døbefont fra 1100- eller 1200-tallet står tungt og støt i rummet, og fra loftet hænger kirkeskibet i form af et vikingeskib med klinkbygget skrog, ravnehoved og brede årehuller. Det er enestående i Danmark og passer perfekt til en ø, der ifølge sagnet skylder sin eksistens til en vikingekonge.

Slut med kulturen for denne gang og tilbage til båden — eller rettere badestranden. Dagen klinger så småt ud.

Frank Flemming Pedersen
FOTO: Frank Flemming Pedersen, Colourbox, Flickr, Destination Kystlandet, Jesper Rais, Sarah Green, David Jervidal, Melissa Villumsen, Franco Cogoli, Gitte Vinum.

HJARNØ–HORSENS

Sejlturen fra Hjarnø til Horsens er kort med flot udsigt til det idylliske fjordlandskab. Langs Hjarnøs kyst ligger brede bælter af siv, og i området ses ofte skarver, svaner og forskellige andefugle, som holder til på stenrev, pæle og lavvandede zoner. Fuglelivet er et særkendetegn for fjorden, der fungerer som raste- og fourageringsområde for mange arter.

Vi sejler gennem Glud Håb, passerer landtangen Borre Knob og er nu inde i Horsens Fjord, der vestpå åbner sig i et bredt bassin, som i sommerhalvåret bruges flittigt. Længst inde i fjorden ligger Horsens Marina, en moderne lystbådehavn med broer, servicebygninger og et tæt miljø af fritidssejlere. Herfra kan man se byens centrum med kirketårne og nyere byggeri, som rejser sig bag havnen.

Da vi får fortøjningerne gjort fast, slår

stemningen os straks i møde. Marinaen har bevaret sin oprindelige maritime atmosfære med lune røde træskure i det gamle fiskerkvarter, hvilket giver området karakter. Der er en fin legeplads, en krabbebro og en trækfærge til barnlige sjæle — sidstnævnte er populær hos de mindste besætningsmedlemmer, der hurtigt glemmer båden og kaster sig over nye eventyr ved kajen.

Selv på de allermest spændende sejlereventyr skal dagligdagens trivielle gøremål også klares. Dagligvarerne indkøber vi blot ti minutters gang fra marinaen. Vi er ved at være parate til morgendagens udflugt til Horsens by.

NIMBUS, DAMPMASKINER

OG DIESELMOTORER

Fra havnen er der kort vej til bymidten. Horsens centrum er præget af hyggelige gågader med brosten, små sidegader med

specialbutikker og et varieret caféliv. Byen har en blanding af historiske bygninger, der vidner om fortiden, og moderne arkitektur, der peger fremad.

Horsens har sine rødder dybt plantet i industriproduktionen — og hvor er det bedre at få et kig tilbage i tiden end i Industrimuseet, som også er Danmarks nationale industrimuseum.

Museet åbnede i 1977 og fik statsanerkendelse i 1984. Det ligger på grunden, hvor byens gamle el- og gasværk engang stod, og det er næppe tilfældigt: Horsens er en af Danmarks mest udprægede industribyer, og museet vokser direkte ud af den historie.

I maskinhallen brummer store dampmaskiner og dieselmotorer stadig, når de sættes i gang — det er ikke udstillede genstande bag glas, men levende maskiner. Arbejderboligerne er møbleret og indret-

tet fra forskellige årtier og giver en meget konkret fornemmelse af, hvordan hverdagen tog sig ud for en arbejderfamilie. En rekonstrueret butiksgade, gamle skolestuer og meget andet fylder billedet ud.

Museet er heller ikke bare noget, man går rundt og kigger på. Man kan selv prøve samlebåndsarbejde, følge tekstilproduktionen og se trykkeriet i brug. Børn kan blandt andet bygge motorer i et knallertværksted. Der er også et Nimbus Motorcykelmuseum og en legeplads inspireret af Horsens’ industrihistorie — legetårnet forestiller en gammel gastank.

ET KIG I KIRKEN

Vi sætter kursen mod byens gågade og shoppingområde — dels for at spise frokost og dels for at se, om ikke der skulle vanke et godt tilbud i en af byens butikker. Vejen falder forbi Horsens Klosterkirke, og vi stikker hovedet ind.

Kirken blev opført i midten af 1200-tallet som en del af et franciskanerkloster. Efter reformationen blev klosteret nedlagt, men kirken står stadig som et af byens ældste bygningsværker. Kirken er bygget i gotisk stil med røde munkesten. Indvendigt rummer den en række bemærkelsesværdige inventarer fra klostertiden, herunder en højaltertavle fra ca. år 1500 med en Golgatascene, et mere end fire meter højt krucifiks og smukt udskårne korstole fra samme periode. Altertavlens yderste fløje opbevares i dag på Horsens Museum. I dag fungerer Klosterkirken som sognekirke og kulturelt samlingspunkt i Horsens.

SHOPPING I SØNDERGADE

Horsens er ikke kun kendt for museum, industri og mekanik. Også det store udvalg af butikker og shoppingmuligheder er et kendetegn. Byens centrum lokker med mere end 150 butikker, der spænder fra kendte kæder

til små specialforretninger, genbrugsbutikker og unikke designbutikker. Gågaden Søndergade er et pulserende handelsstrøg, hvor man finder alt, hvad hjertet begærer.

Lige nu er vi dog mest interesseret i en frokost. Udbuddet er stort, og vi har ikke besvær med at finde et spisested. Roen falder på et øjeblik, mens vi fouragerer og kigger på mennesker — to aktiviteter, man aldrig bliver træt af.

Vi runder byturen af med at drive lidt rundt i gågaden og de omkringliggende stræder. Der er dog ikke noget, der frister lige i dag, så vi vender snuden hjemad mod marinaen igen.

BAG TREMMER I HORSENS

Vi har endnu en dag i Horsens by, inden vi flytter fortøjningerne. Da vores unge gaster dagen før havde forsømt deres pligter ombord, er det nu tid til, at de skal have deres straf. Dommen er

Der
mange kajakker på Fjorden, 14) Hjarnø Kirke, 15) Hjarnø, 16) Fine historiske huse, 17) Hjarnø Kirke, 18) Danmarks Industrimuseum, 19) Hjarnø Kirke

hård men retfærdig og lyder på to timers fængsel. De ved selvfølgelig godt, at det er pjat — men en lille tvivl sætter alligevel ind, da vi fortæller, at dagens udflugt går til Fængslet.

Afsted med os på trods af rullende øjne og trætte ben. Alt dette ændrer sig dog straks, da vi nærmer os Fængslets store grønne porte. For der er noget ved det sted. Det er ikke et museum, hvor man går stille rundt og læser tekster på væggen. Det første, der rammer én, er lyden. Stemmer, skridt, dunken på tunge celledøre. Fangerne og vagterne er rykket ind igen som skygger på gangene og stemmer i telefoner og samtaleanlæg. Og så var det, at vores ungdom pludselig stod med en af de gamle telefonrør for øret og lyttede koncentreret til en fanges beretning om livet bag tremmer.

Vi gik gennem cellegangene og kiggede ind i de små rum, hvor voksne mænd tilbragte år af deres liv.

Fængslet har eksisteret siden 1853 og var aktivt i mere end 150 år. Det er lang tid, og historien er ikke uden voldsomme kapitler. Man kan se, hvor og hvordan henrettelser foregik i fængslets tidlige år, og læse om de politiske fanger fra besættelsestiden — heriblandt den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, der afsonede her efter krigen. Det er tung kost, men formidlet på en måde, der hverken er sensationel eller utryg for børn.

Højdepunktet var flugttunnelen. Carl August Lorentzen gravede sig i 1949 ud under fængselsgården i en 18 meter lang tunnel med bare hænderne og enkle redskaber. Tunnelen er rekonstrueret, og man kan kravle igennem den selv — det gjorde et par i vores selskab.

Det er absolut en oplevelse for lidt større børn, for der er noget at foretage sig hele tiden. Udstyret med aktivitets -

hæftet „Det Skjulte Stempel“, hvor en tidligere fange guider familien rundt i museet gennem gåder, morsekode og skjulte spor, holdes man i gang fra første til sidste side. Målet er inspektørens hemmelige kontor i kælderen og den eftertragtede passerseddel til friheden. Det holder familien samlet i stedet for, at børn og voksne driver fra hinanden i hvert sit hjørne.

Vi afslutter besøget med frokost i Brasseriet Fængslet, som ligger i de gamle bygninger. Maden er god og glider ned, mens vi sidder og snakker om det, vi har set. Det sker ikke så tit, at en museumstur afstedkommer en egentlig samtale om straf, frihed og retfærdighed — men det gjorde denne.

Således kom vi fra Endelave via Hjarnø til Horsens. Vi fik ikke set det hele denne gang — ej heller det meste, måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo tilbage. ■

20) Vejbod på Hjarnø, 21) Ved indsejlingen til Horsens Fjord, 22) Lystfiskeri ved Hjarnøs kyst, 23) Afslapning ved Langelinie Strand, 24) Stensætninger ved Hjarnø, 25) Digesvaler i klinterne på Hjarnø, 26) Danmarks Industrimuseet

TEKST OG FOTO: smaabaadsnyt.dk

Elmotorer giver ro og natur tæt på – uden benzinlugt og motorstøj.

ELMOTOR PÅ JOLLE OG GUMMIBÅD

Imange søer og naturbeskyttede områder i Danmark er benzinmotorer ikke tilladt, og i havne foretrækkes i stigende grad støjsvage og miljøvenlige løsninger. Her er elmotoren blevet et oplagt valg – lydløs, nem og driftssikker. Den sejler roligt gennem vandet uden at genere omgivelserne, og kræver stort set ingen vedligeholdelse.

Fordelene er mange:

• Kan let betjenes af både børn og voksne

• Ingen støj, røg eller os

• Meget lavt strømforbrug

• Ingen service- eller olieudgifter

• Minimal vedligeholdelse

• Billig i drift og anskaffelse

• Kan anvendes på mange bådtyper

SÆRLIG VELEGNET TIL BØRN OG UNGE

En af de største fordele ved en elmotor er enkelheden i brug. Der er ingen startline, ingen benzinblanding og ingen kompliceret betjening.

Man drejer blot på håndtaget – og motoren kører. Det gør den perfekt til børn og unge, som gerne vil prøve kræfter med at sejle jolle eller gummibåd på en sikker måde. Derudover reagerer elmotorer meget jævnt, så man kan sejle præcist og roligt – ideelt til fiskeri, badeture eller småture langs kysten.

BILLIGERE I DRIFT – OG BEDRE FOR MILJØET

Benzin er dyrt, og motorservice koster ofte flere hundrede kroner pr. sæson. Med en elmotor er driftsomkostningerne minimale – det koster kun få kroner at lade et batteri fuldt op. Motoren har ingen olie, filtre eller tændrør, der skal skiftes, og der er ingen forurening eller støj. Den lydløse sejlads giver en helt anden oplevelse – du hører fugle, vandets klukken og naturen omkring dig.

En batteriboks beskytter batteriet og gør det nemt at tilslutte elmotoren – uden brug af værktøj.

BATTERIET – MOTORENS HJERTE

Et passende batteri er afgørende for, hvor langt og hvor længe du kan sejle. Et 90 Ah bly- eller lithiumbatteri er typisk en god størrelse til en jolle eller mindre gummibåd, men det afhænger af bådens vægt og sejlmønster. Det anbefales at placere batteriet i en batteriboks, som beskytter mod fugt, stød og kortslutning.

MANGE BATTERIBOKSE HAR:

• Indbyggede batteriterminaler til hurtig tilslutning

• Overbelastningssikring og voltmåler

• Ekstra 12V-udtag (cigartænderstik) til opladning af telefon eller ekkolod

LITHIUMBATTERIER – LETTERE OG SMARTERE

Hvis du ofte skal bære batteriet frem og tilbage, er et lithiumbatteri en stor fordel. De vejer typisk halvt så meget som traditionelle blybatterier og kan levere mere energi pr. kilo. Flere modeller

Elmotorer er sikre og lette at betjene – ideelle til børn og nybegyndere.

har indbygget Bluetooth og App, hvor du kan se batteriets kapacitet, spænding og resterende sejltid direkte på din smartphone.

HVILKEN STØRRELSE MOTOR OG BATTERI SKAL DU VÆLGE?

Når du skal vælge elmotor, afhænger størrelsen af både bådens vægt, længde og sejladstype.

Som tommelfingerregel gælder:

• Små gummibåde (én person): 30–40 lbs motorkraft

• Joller 12–14 fod: ca. 55 lbs

• Tungere både eller sejlads i modvind: 65–80 lbs

Et 100 Ah batteri giver typisk 6–8 timers driftstid ved lav hastighed under rolige forhold. Til heldagsture eller fiskeri anbefales et ekstra batteri. De fleste elmotorer kan vippes op, hvilket er praktisk i lavt vand eller under transport.

Markedet byder på alt fra enkle motorer til avancerede GPS-styrede modeller – vælg efter dit behov.

MANGE TYPER ELMOTORER

Markedet for elmotorer er vokset betydeligt. Du kan finde alt fra simple håndstyrede modeller til GPS-styrede motorer med fjernbetjening.

Når du vælger, så overvej:

• Hvor meget du sejler, og hvor længe ad gangen

• Om du ønsker justerbar hastighed og batterimåler

• Om der skal være styrestang eller fjernstyring

• Tilgængelighed af reservedele og service

Det er værd at spørge forhandleren, om der findes reservedele til den valgte model – især propeller, aksler og stik. ■

Ny oversigt over lovlig biocidholdig bundmaling til private

Det meste bundmaling indeholder giftstoffer (biocider), der ved forkert anvendelse, kan være skadelig for både miljøet i det danske farvand og for de mennesker, der håndterer malingen

Til beskyttelse af mennesker og vandmiljøets dyr og planter har Miljøstyrelsen derfor udarbejdet en oversigt over lovlig bundmaling til hjælp for forhandlere og forbrugere Produkterne i oversigten må anvendes af private til skibe under 24 meter i salte vande

Sådan finder du lovlig bundmaling til brug i Danmark:

 Produktet fremgår på Miljøstyrelsens oversigt (se Oversigt over lovlig biocidholdig bundmaling) eller

 Produktets etiket angiver et registreringsnummer fra Miljøstyrelsen.

Følger du ovenstående undgår du ulovlig bundmaling og passer samtidig på din egen sundhed og miljøet ved at minimere risikoen for skadelige effekter

Læs mere om hvordan du beskytter dig selv og miljøet under anvendelsen , og om korrekt bortskaffelse af bundmaling på mst.dk/bundmaling og mst.dk/biocider

STRUER HAVNE

SNORKLING VED TURBØJERNE AFSLØRER

EN HELT NY VERDEN

SNYD IKKE DIG SELV FOR EN EKSTRA OPLEVELSE, NÅR DU LÆGGER DIG VED EN TURBØJE. LIGE UNDER KØLEN GEMMER SIG EN FASCINERENDE UNDERVERDENEN, DER ER LET TILGÆNGELIG FOR ENHVER MED MASKE, SNORKEL OG ET PAR FINNER.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Søren Larsen

Snorkling i de danske farvande er en stille og overraskende rig oplevelse. Mange forbinder undervandsliv med tropiske destinationer, men langs de danske kyster gemmer der sig et mylder af dyr, planter og små undersøiske landskaber, som kun venter på at blive opdaget. For tursejlere er mulighederne særligt gode, for de Turbøjer, der ligger spredt i kystnære områder, fungerer som praktiske fortøjningspunkter, og så er de også nøgler til nogle meget levende havmiljøer. Tur-

bøjerne er nemlig typisk placeret på lavt til middellavt vand med fast eller blandet bund, og det er præcis de forhold, der er gunstige for et rigt bundliv.

UDSTYR – HOLD DET ENKELT

Det behøver ikke koste en formue at komme i gang. Det vigtigste udstyr er masken. Her bør du vælge en maske, der slutter tæt om ansigtet. Test den ved at trykke den mod ansigtet uden remmen. Bliver den siddende af sig selv, er pasformen

er en af Danmarks mest talrige kystfisk, men overses grund af dens fremragende camouflage. Den møder man mange steder i de indre danske farvande.

god. Undgå de billige engangsvarianter; en ordentlig maske til 200-400 kroner gør en enorm forskel for oplevelsen.

En simpel klassisk snorkel er fin til begyndere. Snorkler med tilbageløbsventil letter udtømningen af vand, hvis du dykker under overfladen. Og så er der finnerne. De er ikke strengt nødvendige, men de øger manøvredygtigheden markant og mindsker belastningen på armene. Vælg finner der sidder stramt på foden for at modvirke vabler.

I danske farvande er en våddragt nærmest uundværlig. Selv om vandtemperaturen i juli-august kan nå 18-22 grader, bliver man hurtigt kold ved længere snorklinger. En 3 mm våddragt er tilstrækkelig om sommeren. Har man en 5 mm dragt, kan sæsonen udvides betydeligt. Undervandsbunden kan være hård og rig på fastsiddende organismer som muslinger og søpindsvin. Neoprensko beskytter fødderne, og handsker er også nyttige, hvis du vil undersøge havbunden nærmere.

SIKKERHED FØRST OG SIDST

Snorkling i åbent vand er anderledes end i en svømmehal, og selv erfarne svømmere skal respektere de særlige forhold i havet. Derfor skal du aldrig snorkle alene. Hav altid en makker med, enten i vandet eller som vagt i båden. Fortæl altid nogen, hvor du snorkler, og hvornår du forventes tilbage.

Brug gerne en Surface Marker Buoy –en oppustelig markørpølse i orange eller rød – for at advare andre sejlende om, at der er snorklere i vandet. Dette er særligt vigtigt ved Turbøjer, hvor andre både kan sejle til og fra.

Vær altid opmærksom på strøm. I nogle farvande er strømmen overraskende kraftig selv på lavt vand. Så strømforholdene skal altid tjekkes inden du går i vandet. Vær også bevidst om, hvilken retning strømmen trækker.

Hvis du er usikker på forholdene, så er kæden, der holder Turbøjen din ven. Den giver orientering og noget at holde fast i, hvis du bliver træt eller overrasket. Og så skal du selvfølgelig undgå snorkling ved kraftig vind og bølger. Selv moderate bølger gør snorkling anstrengende og udmattende. Gå i stedet i bølgen på rolige dage med svag vind og god sigt.

DER VENTER DIG EN OVERRASKELSE

Det er under overfladen, de danske farvande virkelig overrasker. Dyre- og planteriget er større end de fleste forventer. Blåmuslinger er den mest iøjnefaldende organisme ved langt de fleste bøjer og kystnære bundområder. De danner tætte banker, der igen er levested for dusinvis af andre arter. Søanemoner er også vidt udbredt. Deres fine tentakler, der vinker i strømmen, er et smukt syn på nært hold.

Ålegræsset er desværre på retur mange steder, men det er Danmarks vigtigste marine plantesamfund. Ålegræsengene er spækket med liv. Her trives tangnåle, tangspræl og kutlinger, og hundredevis af hvirvelløse dyr, der lever skjult i det grønne tæppe. Rødalger og grønalger som fjertang, krusblad og havsalat danner farverige tæpper på bunden, særligt på lidt dybere vand fra to meters dybde og ned.

DE PUDSIGE DYR

Kutlinger er Danmarks mest almindelige kystfisk og let at se på nært hold. De hviler roligt på bunden og lader sig sjældent forstyrre af en langsomt svømmende snorkler. Tangnålen er en nær slægtning til søhesten og lever skjult i ålegræs og tang. Den er et af de mest opsigtsvækkende syn, man kan støde på i de indre farvande. Et grundigt kig ind i sprækker og revner vil sikkert afsløre strandkrabben, som findes i alle størrelser.

DEN BEDSTE ÅRSTID

Juli og august er de optimale måneder. Vandtemperaturen er højest, livet er mest aktivt, og dagslyset er rigeligt. Sigtbarheden kan dog paradoksalt nok være dårligst midt om sommeren på grund af algeblomstring – særligt i de indre farvande. Maj-juni og september er ofte de bedste måneder for vandklarhed, og med en god våddragt er temperaturen fuldt ud til at bære. Efterårssolen lavt på himlen giver et særligt smukt lys under vandet. ■

bliver levende, når de ketsjer-lignende arme skyder og afslører en koloni af fjertang.

En mangfoldighed af tangplanter gør en snorkeltur til en farverig oplevelse

Stenen

Kom trygt på vandet

Nu er det muligt at tracke din tur og lave en sejladsplan i Onboard-appen - det giver frihed på vandet og tryghed i lommen.

Hvis du allerede har appen, så hent den seneste opdatering. Så kan du tracke din tur via knappen nederst i det venstre hjørne af kortet.

I appen kan du også holde dig opdateret på navigationsadvarsler og Efterretninger for Søfarende - og det er gratis at bruge.

Scan koden med kameraet på din telefon og læs mere her:

SOMMERTOGT? DU KAN NÅ DET ENDNU

SÆT KURS MOD EN GOD SOMMERSEJLADS I OPLEVELSENS

OG FÆLLESSKABETS TEGN.

ALS OG FLENSBORG FJORD – 14 DAGE Mødested søndag den 12. juli i Dyvig

LÆS MERE OM SOMMERTOGTERNE OG TILMELD DIG

Scan QR-koden eller klik ind på dansketursejlere.dk/sommertogter. Herfra bliver du ført til Tursejler-shoppen. Her tilmelder du dig det togt, du ønsker at komme med på. Gå til ”Kassen” og udfyld skemaet med dine oplysninger og betal tilmeldingsgebyret. Herefter er du tilmeldt.

Har du drømt om et sommertogt i det sønderjyske og på Flensborg Fjord, er dette turen for dig. Ruten er planlagt, så vi sejler i naturskønt og kystnært farvand i både Danmark og Tyskland, med dagsetaper på 7–24 sømil. Undervejs bliver der tid til gåture, kulturoplevelser, besøg på spændende attraktioner og fællesspisninger med gode kulinariske oplevelser. Turen bygger på fællesskab, venskab og aktiv deltagelse – og masser af godt humør. Et togt fyldt med nærvær og oplevelser, som forventes at slutte i Dyvig søndag den 26. juli.

Togtledere: Kirsten Østergaard og Mogens Kræmer.

TAG MED PÅ UNGDOMSCRUISE I UGE 29 Mødested: mandag den 13. juli i Vejle

Uge 29 Ungdomscruise er en uge dedikeret til unge sejlere, hvor fællesskab, sejlads og sociale oplevelser er i centrum. Det handler ikke om at sejle længst, men om at have det sjovt sammen både til søs og i havnene. Distancerne er kortere, så der er masser af tid til at slappe af, lære hinanden at kende og nyde stemningen. Efter ankomst til havnene mødes deltagerne til molebajer, uddeling af den legendariske kvajevest og udveksling af røverhistorier. I forlængelse af molebajerne holdes der også dagligt skippermøde, hvor den følgende dags sejlads bliver planlagt. Ungdomscruiset afholdes i samarbejde med Danske Tursejlere og Foreningen til Langturssejladsens Fremme (FTLF), som begge bakker op om initiativet og dets formål – at fremme sejlads og fællesskab blandt unge.

TOGT FRA ØST OG VEST TIL SKÆRGÅRDEN – 14 DAGE

Mødested: lørdag den18. juli i henholdsvis Grenaa og Helsingør

Dette togt samler sejlere fra både øst og vest. Ét hold sejler ud fra Grenaa og et andet fra Helsingør, og begge mødes i Varberg den 20. juli. Herfra venter den svenske skærgård –et paradis af øer, blankt vand og storslået natur. Der sejles hver anden dag, primært for motor, med maks. 20 sømil pr. etape, og turen er velegnet til familier med børn fra ca. 8 år. Undervejs planlægges bl.a. besøg i Marstrand med Carlsens Fæstning og i Göteborg, måske med en tur i Liseberg. Det endelige program formes af gruppens ønsker og tempo. Togtet afsluttes i Varberg den 31. juli.

Togtledere: Nicolas Rechnitzer og Ebba Glückstad.

SØSTJERNETOGT I LIMFJORDEN - 8 DAGE

Mødested: søndag den 19. juli i Løgstør Årets børnetogt vil foregå i uge 30 i Limfjorden. Vi mødes søndag d. 19. juli i Løgstør, og stævner ud mandag morgen, for at sejle rundt om Mors. Planen er, at vi slutter søndag d. 26. juli i Thisted. Undervejs skal vi besøge flere skønne havne, bl.a. Fur med en lækker legeplads (for de mindre), Glyngøre med vandpark (for de større) og Venø med sin smukke natur, hvor man kan sove i havn eller ligge for svaj. Ud over det vil ugen byde på samvær med andre børnefamilier, aktiviteter i havnene og aftenhygge for de voksne.

Togtledere: Carina og Jakob Mørkhøj.

DU SEJLER RET PÆNT

SEJLERNE BLIVER BEDRE OG BEDRE TIL AT FÆRDES VANDET. SÆRLIGT I DE OMRÅDER, HVOR ERHVERVSTRAFIKKEN BEFINDER

SIG. DET ER RET FEDT, MENER VTS STOREBÆLT.

TEKST OG FOTO: Colourbox, VTS Storebælt

det handler om ansvaret for den øvrige skibstrafik.

- Man har et ansvar. Det er meget nemmere at manøvrere et fartøj, som ikke stikker dybt. Derfor er vi glade for, at der pågår en udvikling, hvor oplysning om færden omkring erhvervstrafikken påvirker positivt, siger Martin Wagner.

Udviklingen er så ny, at det er en virkelighed, som VTS-operatørerne beskriver for Dorte Olbæk Hansen. Det er en kombination af både sejlads i de vanskelige områder og opkald til VTS.

Sejlads i et delt farvand – samspillet mellem fritid og erhverv er et tema, Søsportens Sikkerhedsråd sætter fokus på i flere videoer og folder.

Der er mange fritidsfartøjer i de danske farvande. Og det giver øget trængsel. Men sejlerne færdes bedre på havet end tidligere. Det gælder både i forhold til opkald til VTS og færden omkring storskibsruterne.

Dorte Olbæk Hansen, som er maritim sagsbehandler i Søværnets Overvågningsenhed, håber derfor, at vi går en rigtig god sommer i møde.

- Vi ser, at nogle er blevet mere opmærksomme på, at der findes VTS-områder, og at man kan bruge det til noget fornuftigt. Nogle sejler mere rigtigt i forhold til,

hvad vi gerne vil have dem til. En større andel af fritidssejlerne holder sig væk fra ruterne, trafikskillezoner, trafiksepareringen og forbudszonerne, imens andre kan finde på at kalde os. Det er faktisk ret fedt, siger hun.

Det glæder Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd, at der er ros til fritidssejlerne. For at færdes på havet handler lige så meget om ansvaret for sig selv, som

Der er generelt stor ros til sejlerne fra både Søsportens Sikkerhedsråd og fra operatørerne fra VTS Storebælt, for at sejle fornuftigt og korrekt i trafiksepareringen.

- Sejladsen har vi haft rigtig meget fokus på. Fordi vi har haft meget fokus på det, er det nok nemmere at se forandringen. Vi har ikke haft så meget fokus på opkald, fordi vi ikke har et behov for at sejlerne kalder os. Der er nogle, som kalder og beder om vejledning. Det har vi ikke set meget tidligere. De skal ikke kalde os, men hvis de er i tvivl om noget, er de altid velkomne til det, siger hun.

SAMSPILLET MELLEM FRITID

OG ERHVERV HAR VÆRET I FOKUS

Samspillet med fritid og erhverv i de danske farvande har været et fremtrædende tema i de seneste år. Søsportens Sikkerhedsråd udgav i efteråret en række videoer under titlen ”Når fritid møder erhverv”. Derudover udgav Søsportens Sikkerhedsråd i samarbejde med VTS Storebælt i begyndelsen af 2026 folderen ”Havets Hovedveje”, som forklarer, hvordan man skal sejle dér, hvor de, der har havets hovedveje som deres levevej, færdes.

- Det er bare godt sømandskab at vise hensyn. Vi er meget stolte over både videoserien ”Når fritid møder erhverv” og folderen ”Havets Hovedveje”, og vi er meget glade for, hvor positivt det er blevet taget imod. Det er meget væsentligt oplysningsmateriale, som klæder sejlere på til at færdes omkring erhvervstrafikken. Man kan nemlig godt være den mindste og alligevel være den stærkeste i forhold til omgivelserne. Det er vigtigt at huske, siger Martin Wagner.

Dorte Olbæk Hansen peger også på, at oplysningsindsatser virker.

- Noget af det, vi har gjort i forhold til at oplyse, tale og fortælle om, hvad vi ønsker, sejlerne skal gøre, er nået ud til nogen. Det er vi ret sikre på, siger hun.

VTS Storebælt har været ude i sejlklubber og holdt foredrag. Dorte Olbæk Hansen understreger, at man kan få en fra VTS ud, hvis man vil vide mere om arbejdet, og hvordan man færdes korrekt omkring storskibsruterne.

MAN KAN ALTID BLIVE BEDRE

Sejlråd nummer et i De 5 Sejlråd er: Lær at sejle. Selvom man er garvet sejler, kan man altid blive bedre. Flertallet bliver bedre og bedre, men der er stadig nogen, som tager unødigt store risici.

- Man bliver aldrig færdig med at lære at sejle. Derfor er det vigtigt, at man – også selvom man er rutineret – udvider sin horisont og går på jagt efter ny viden, som gør ens færden på havet mere sikker, siger Martin Wagner.

Hvis man ikke er opmærksom, er det ikke et spørgsmål, om der sker en ulykke, men hvornår det sker. Et af de steder, hvor sejlerne kan blive bedre, handler om at være kontaktbar. Dorte Olbæk Hansen forklarer, at det er vigtigt, at VTS kan få fat i sejlerne. Hun påpeger, at VTS er et serviceorgan, som er der for at hjælpe. Det er ifølge hende en vigtig pointe.

- Vores opgave er at sikre, at der ikke sker et uheld i vores område. Det bliver nemmere, hvis vi kan kommunikere med folk. Når vi har kaldt et fritidsfartøj, kan vi nogle gange se, at de tænker, der må være en grund til, at vi kalder over VHF. Men det er ikke sikkert, at det lige var den manøvre, som de udfører, vi ville have dem til at lave, siger hun.

Medarbejderne fra VTS Storebælt kommer gerne ud i sejlklubberne, hvis man vil vide mere om arbejdet, og hvordan man færdes korrekt omkring storskibsruterne.

Derfor er det vigtigt, at man kan høre sin VHF – og ikke mindst, at man svarer. Hvis man er i tvivl, kan man altid kalde VTS. Hvis en situation er ved at udvikle sig farligt, skal man ikke afvente VTS men vende om og sejle væk fra den potentielle fare.

- Vi er et serviceorgan, som er bemandet 24 timer i døgnet. Man kan godt få besked om, at man lige skal vente. Det er helt normalt at blive sat på hold i en VTS, men operatøren skal nok vende tilbage, siger Dorte Olbæk Hansen. ■

FRA TURSEJLER TIL LANGTURSSEJLER

OG HJEM EFTER 9 ÅRS EVENTYR

Vinni og Carsten Breunings 9 års odysse på de store oceaner har bragt dem fra de varme caribiske øer til de kolde egne i Canada og Alaska.

TEKST OG FOTO: Vinni Breuning, bestyrelsesmedlem i FTLF

Min mand Carsten og jeg stævnede ud på langtur den 29. maj 2016 ombord på Capri, en Jeanneau Sun Fast 40 fod, og anduvede vores hjemhavn Lynetten Lystbådehavn den 30. august 2025. Det blev til ni års eventyr.

Carsten og jeg er ikke fødte langturssejlere. Vi er heller ikke opvokset i en sejlerfamilie, men da vi flyttede ind i en lejlighed lige bag Operaen i København, hørte der en bådplads til ejerlejligheden. Det fik Carstens drengedrøm om at sejle over Atlanterhavet frem i hans bevidsthed – men jeg havde ikke lyst til sejlerlivet. Dengang.

Carsten fik alligevel overtalt mig til at blive ejer af Papaguy, en finsk Guy 22 fod. Vi bestod begge duelighedsprøven og begyndte at sejle lidt i weekenderne og sommerferien. Efter tre år måtte besætningen have mere komfort. Carsten ville stå oprejst, når han var i kabysset, og jeg var godt træt af at bruge en spand i stedet for et toilet. Vi udskiftede Papaguy med Amica, en Bavaria 33 fod.

UDLÆNGSEL

MED NY BÅD

Lysten til at sejle voksede hos os begge efter hver sejltur i de danske farvande. Carsten begyndte igen at tale om, at han havde stor lyst til at sejle over Atlanterhavet, til hvilket jeg svarede: - Skat, tag du med som gast på en båd, for jeg flyver til Caribien. Jeg skal aldrig ud i de store bølger, basta!

Herefter lagde Carsten en snedig plan. Han begyndte at forsyne mig med jordomsejlerbøger. Det lød godt nok spændende – jeg slugte den ene bog efter den anden og fik mere blod på tanden, hvad angår langturssejlerlivet. Drømmen om langturssejlads be-

gyndte at tage form, og vi udskiftede Amica med det gode skib Capri.

Vi var ikke særligt rutinerede sejlere – det tillod tiden ikke, på grund af vores professionelle liv. Vi forsøgte i stedet at forberede os teoretisk: Y3, Y1 og LRC (VHF- og kortbølgeradio). Flere foredrag og ikke mindst weekendkurset – nu kaldet Langtursklar – hos FTLF var et stort bidrag til vores forberedelser, ligesom FTLFs udstedelse af diverse certifikater, der er velkendte og anerkendte internationalt. I dag tilbyder FTLF endnu flere kurser, herunder et offshore sikkerhedskursus.

DE STORE OCEANER

Herefter følte vi os klar til at stævne ud på de store oceaner – og vores drøm blev til virkelighed. Sammenlagt sejlede vi tre år i Nordatlanten, hvor vi nød de caribiske øer tre gange samt turen op og ned ad Intracoastal Waterway på østkysten af USA. Dertil kom seks år i Stillehavet, hvor vi boltrede os i Fransk Polynesien i halvandet år, inden vi satte kursen mod Hawaii, Canada og Alaska.

Vores eventyr blev sat på standby i halvandet år, da restriktionerne under Covid-19 ikke tillod ikke-canadiske og ikke-amerikanske sejlere at sejle i hverken Canada eller USA. Capri måtte ikke forlade marinaen.

Efter at Covid-19-restriktionerne blev ophævet, fik vi en fantastisk sejleroplevelse i Pacific Northwest, Canada og ikke mindst Alaska, og videre ned langs den amerikanske vestkyst til Baja California i Mexico og ind i Sea of Cortez, hvor vi nød klimaet og den gæstfrie befolkning i halvandet år. Herfra gik turen hjemad langs Mellemamerika, gennem Panamakanalen, østover og hjem til Danmark. ■

NY MAND OMBORD

TEKST: Mikkel Fangel Poulsen

FOTO: Elliot Fangel Poulsen

Den 1. april markerede en ny begyndelse i mit arbejdsliv. Efter mere end 20 år som selvstændig og iværksætter er jeg tiltrådt som marketing- og kommunikations ansvarlig hos Danske Tursejlere. Her skal jeg være med til at bygge videre på et stærkt fundament med fæl lesskabet, havet og eventyret i centrum.

Mit sejlerliv begyndte som barn i en jolle på Langø og fortsatte i mine studieår som fast gast på en båd i et lille fællesskab, hvor tre generationer mødtes ugentligt til en tur rundt om Flakfortet. Senere førte det mig til sej lerskole i Kerteminde og køb af egen båd, hvor DT-bøjer ne blev både uundværlige og magiske for en ung sejlerfa milie. For mig er havet ikke bare en fritidsinteresse, men et sted for nærvær og ro i sindet, hvor livslange minder skabes.

Professionelt har jeg erfaring inden for kommunikati on, branding og indholdsproduktion. Jeg er uddannet fra Danmarks Medie- & Journalisthøjskole og har ar bejdet med kampagner, produktion og grafiske iden titeter for virksomheder, produktionsselskaber og kulturinstitutioner. Senest har jeg været co-founder og Creative Director for tøjmærket Durable Journey og arbejdet som freelancer på forskellige dokumentarfilm produktioner.

Med skiftet til Danske Tursejlere bevæger jeg mig over på den anden side af bordet – fra en primært eksekve rende rolle til også at have et større strategisk og leden de ansvar. Jeg glæder mig til at arbejde med kommu nikationen, møde medlemmer og samarbejdspartnere rundt i landet og blive en aktiv del af det stærke fælles skab, der kendetegner foreningen.

På et personligt plan betyder det meget for mig at få lov til at arbejde med noget af det, jeg holder allermest af. Danske Tursejlere står for nærvær, fællesskab og oplevel ser på havet, og jeg ser frem til at være med til at formidle og udvikle dem. Jeg bor med min familie i Kerteminde, så hils endelig, når vi mødes på havnen.

BOOK EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN

Mangler jeres klub et kursus, en spændende workshop eller en engageret foredragsholder til næste klubarrangement? Så hjælper Danske Tursejlere jer i mål! Vi har sammensat et spændende katalog med aktiviteter, som kan gøre jeres klubaften både lærerig, underholdende og fuld af nye oplevelser.

GRATIS FOR KLUBBEN

Alle aktiviteterne er gratis for vores medlemsklubber, og Danske Tursejlere hjælper jer sikkert igennem til at få et succesfuldt arrangement. Er I interesseret i en eller flere af aktiviteterne til jeres klub, så tøv ikke med at ringe til Krestine i vores sekretariat på telefon 70214242 eller send en mail: krestine@dansketursejlere.dk.

KURSER

KURSUS I KANALSKIPPERBEVISCEVNI CERTIFICATE OF COMPETENCE

Har I mange medlemmer, som drømmer om en tur på kanalerne syd på? Så hjælp dem godt på vej med at afholde et kursus i kanalskipperbevis.

KURSUS I SRC-CERTIFIKATSHORT RANGE CERTIFICATE

Har I mange medlemmer, som ikke har det korrekte kompetencebevis til at håndtere en VHF radio? Så hjælp dem på vej med at afholde et kursus i SRC-certifikat.

WORKSHOPS

SKÆRGÅRDS – WORKSHOP

Hvad kan I forvente?

• Grundig teoretisk introduktion til brugbare færdigheder i forbindelse med indenskærs-sejlads og overnatning i naturhavn

• Digitale hjælpemidler til sejladsplanlægning i Gøteborgskærgården

• Praktisk demonstration i havnen: hækanker og fortøjning til ’klippe’

GOD HAVNESTIL DER IMPONERER - WORKSHOP

En 2-timers workshop der tager dig fra grundlæggende havnemanøvrer til overlegen sejlerstil. Du lærer ikke kun HVAD, du skal gøre, men HVORDAN du gør det med overskud, sikkerhed og naturlig autoritet.

Du lærer at:

• Udvikle synlig kompetence gennem teknisk elegance

• Skabe respekt gennem rolige, kontrollerede handlinger

• Bygge gode relationer og godt naboskab i enhver havn

• Læse havnesituationer og tilpasse din adfærd

EKSPERTAFTEN

KLUBAFTEN MED DANSKE TURSEJLERE

Hør hvad Danske Tursejlere kan tilbyde jeres medlemmer. Vi kommer ind på turbøjer, medlemsblad og forsikringsordningen: forsikringsbetingelser og dækninger ved eventuelle skader. Har I ønsker til emner, tilpasser vi oplægget.

ONE SAILS

Få besøg af Mads Christensen fra One Sails som vil øse ud af sin viden om sejlets opbygning, sejl til forskellige formål, samspillet mellem sejl og rig, trimning af mast og rig til optimal sejlads – og meget mere.

RENSKIB

Få besøg af RenSkib og få de bedste tips til hvordan du skaber den bedste pleje til din båd året rundt. Du får naturligvis lejlighed til at spørge ind til de udfordringer du har på din egen båd.

MY BOAT ELECTRONICS

Undgå de mest almindelig fejl med elinstallationer ombord. På denne aften lærer du bl.a. om: Eksempler på gode og dårlige installationer, batterityper, sikringer, og hvordan et ladesystem som regel er koblet sammen.

GORI PROPELLER

GORI Propeller er en dansk producent af foldepropeller til sejlbåde. De fortæller om foldepropellens historie, om foldepropellens funktionalitet og om de forskellige typer foldepropellere på markedet.

AARHUS SEA SHOP

På dette foredrag får I indsigt i, hvad godt sejlertøj gør ved sejleroplevelsen. Hør om hvorfor åndbar er lige så vigtig som vandtæthed. Om hvordan sejlertøj kan være både vandtæt og åndbar. Og hvad sikkerhed gør med tøj. Og meget mere.

VAND OG LIV – HENNING SUHR

Brand i lystbåde - Hvad gør du, og hvordan undgår du det?

I gennemgår brandteori og særlige forhold på lystbåde. Og får en snak om at sikre din båd, og de regler der gælder for sikkerhedsudstyr, el og brug af gas. Og meget mere.

SEJLSIKKERT INSTRUKTØR

Få en SejlSikkert-instruktør ud og tale om sikkerhed til søs. Emnerne kunne være om MOB, om tjek af oppustelige redningsvest eller om nødkommunikation. Læs mere på www.soesport. dk og få inspiration.

SIKKER

HANDEL MED BRUGTE BÅDE

Overvejer du at købe eller sælge en brugt båd som privatperson?

På dette kursus får du et praktisk overblik over, hvordan du handler brugte både sikkert og korrekt – både som køber og sælger. Vi gennemgår de vigtigste juridiske regler, typiske faldgruber og giver konkrete råd, så du undgår dyre fejl og konflikter.

• Køb og salg mellem private

• Ansvar, mangler og aftaler

• Praktiske eksempler fra virkeligheden

HANDS ON PÅ HORSENS YACHTVÆRFT

Kom til Horsens Yachtværft og få et inspirerende oplæg om gelcoat reparationer, dæksrenovering og andre relevante håndværksteknikker. Fordelen ved at være på selve værftet er, at vi kan komme helt tæt på materialerne og få ægte hands on erfaring.

PRAKTISK VIDEN OM BÅDENS VEDLIGEHOLD

FOREDRAG

Disse foredrag kræver plads til min. 80 pers.

ANKERLIV – FOREDRAG MED THOMAS VEBER

En nat for svaj i ny og næ kan give helt nye oplevelser med båden. Eventyr! Men du skal kunne sove trygt om natten og vide, at ankeret ikke pludselig slipper.

På dette foredrag fortæller Thomas Veber, hvordan du:

• Vælger det rette anker og finder den ideelle ankerplads

• Ankrer i bugte med mange både

• Skærgårdsankrer i Sverige og Norge

• Sover trygt om natten på en opankret båd

MARITIM MOTORMAGI – FOREDRAG MED THOMAS VEBER

Sig farvel til motorproblemer og red sommerferien! Her lærer du ikke at skifte toppakning eller justere dyser. Til gengæld vil du lære, hvordan du får motoren i gang igen, hvis den stopper. Mange problemer kan du nemlig selv løse på mindre end en time, og uden specialværktøj – også selvom du ikke tidligere har skruet i en motor. OBS. Foredraget handler om indenbords dieselmotorer, og vejleder dig i simpelt vedligehold.

BEGYNDER-MOD – FRA LANDKRABBE TIL TURSEJLER

– FOREDRAG MED SIDSE BIRK JOHANNSEN

Foredraget handler om at turde træde ud af sin komfortzone og udfordre sig selv. Første nat på åbent hav eller første tur solo – rummer et enormt udviklingspotentiale. Sidse deler sine erfaringer om, hvordan du lærer dig selv bedre at kende, når du står over for det ukendte.

HVORDAN ER DET AT BO PÅ EN BÅD? - MALENE WILKEN

Ja - hvordan er det at bo på en båd? Kan man holde varmen om vinteren? Hvad gør man, når det blæser meget? Det er nogle af de spørgsmål, som foredragsholder Malene Wilken fortæller om, når man bytter boligen på land ud med en på vand.

HEIDI MANØE – KAPTAJN

Heidi Manøe har skrevet bogen ”Kaptajn”, hvor hun deler praktiske tips og inspirerende historier om at sejle med nybegyndere. Hun giver råd til, hvordan du skaber en sjov og lærerig sejleroplevelse for familie og venner, og motiverer dem til at blive gode sejlere i danske farvande.

SKÆRGÅRDSMAGI

Skærgårdsmagi er et foredrag, der kombinerer inspiration og konkret viden fra livet mellem de svenske klipper. Thomas Veber tager deltagerne tæt på øerne, granitten og de stille naturhavne – og viser, hvordan man finder en god klippe, lægger til sikkert og gør drømmen om skærgården til virkelighed. Det er fortællinger om varme klipper, rolige morgener for svaj og kunsten at gøre det komplekse enkelt.

Ude i klubberne kan vi tage fat på emner som ”Bundrenovering med biocidfri bundmaling” eller ”Udskift dine søventiler selv”. Vi kan også dykke ned i andre relevante ønsker fra medlemmerne. Vi kan tale praktisk, konkret og tæt på hverdagen – dér hvor spørgsmålene opstår, og hvor inspirationen rammer bedst.

”DE FEJL DER NÆSTEN KOSTEDE MIG ALT”

Et ærligt og underholdende foredrag om de beslutninger, der næsten kostede Thomas Veber både båd, ægteskab og nattesøvn. Gennem humor og erfaring viser han, hvordan fejl kan gøre os til bedre sejlere – og bedre at sejle sammen med. Det handler om lederskab, hverdagskaos, grundstødninger tæt på og de små valg, der skaber ro ombord. Et foredrag for alle, der vil have mere ud af deres båd - og af dem, de sejler sammen med.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Colourbox, Taasinge lokalhistoriske arkiv

SMUKKE STEDERS MARITIME HISTORIE:

TROENSE

– LODSER, LANGFART OG LYSTBÅDE

Byens rødder går tilbage til middelalderen, hvor små bebyggelser ved Pilekrogen og Grønnegade udgjorde kernen. I 1700 tallet voksede byen hus for hus, i takt med at søfolk, skippere og håndværkere fandt deres plads langs kysten. I 1750 lod kammerherre Niels Juel gårdene nedlægge og opførte i stedet rækkehuse med lange, smalle haver. Han opfordrede husmændene til at dyrke frugt, som senere blev fragtet med skibe til København.

Det fortælles, at skipperne ofte tog frugten med som ekstra last på deres rejser.

Troense blev hurtigt et skipperleje. Skibe fra byen sejlede med frugt og stykgods til Nordsøen og Østersøen, og før 1850 gik nogle endda på langfart til Amerika og Asien. Byen havde omkring 100 fæstehuse, hvor søfolk og skibsbyggere boede.

SØFOLKENE OG LODSERNE

Det var søfarten og lodseriet, der satte Troense på landkortet. Lodseriet blev oprettet i 1678/79 og eksisterede helt frem til 1968 — et af Danmarks længstlevende lodserier. Her spillede Marcussen-slægten en særlig rolle: seks generationer af lodser fulgte

hinanden, og mange begyndte som søfolk på langfart, inden de gik i land og overtog lodsarbejdet.

Befolkningen voksede kraftigt i 1800-tallet, og byen var tæt befolket af søfolk, skibsbyggere og fiskere om end de sidste mest bedrev fritidsfiskeri til eget forbrug. En erindring fra Frans Lærke Bødker beskriver, hvordan børnene legede ved havnen og på stejlepladserne, mens de voksne tjærede garn eller reparerede både. Havnen var både arbejdsplads og legeplads — et levende centrum for hverdagslivet.

I 1830’erne underviste en ældre skipper unge søfolk i navigation og sikrede på den måde, at maritim viden blev videreført til næste generation — nærmest et lokalt akademi for søfolk.

VÆRNER OM SIN IDENTITET

Efter åbningen af Svendborgsundbroen i 1966 knyttedes Tåsinge tættere til Svendborg, og Troense blev i praksis en forstad. Det betød, at byen samtidig mistede noget af sin isolerede fiskerlejekarakter. Troense Lodseri, der havde fungeret siden 1678/79, blev lukket. Det markerede afslutningen på en 300-årig tradition og understregede, at den klassiske søfart ikke længere var byens bærende erhverv.

Samtidig blev der arbejdet på at bevare de gamle huse og havnemiljøet. Troense fik status som et af landets mest velbevarede kulturmiljøer med i dag 26 fredede huse. I 2010 blev Dampskibsbroen og bådehavnen fornyet og forlænget, og Troense befæstede sin rolle som moderne lysthavn og turistmål. I dag er Troense kendt som lysthavn og kulturhistorisk miljø. De mange fredede huse understreger byens maritime fortid og tiltrækker besøgende, der søger det velbevarede og autentiske. ■

Billedet er taget mellem 1930 og 1950 og bærer mere præg af fritidsfiskerne end af fritidssejlerne.

Ud over den smukke havn har Troense mere end 26 fredede huse, som viser, hvordan det lille lokalsamfund indrettede sig i sin storhedstid.

TAG MED PÅ BYVANDRING I SKIPPERBYEN

Hver sommer kan du opleve Troense på en helt særlig måde. Sidste søndag i juni, juli og august tager den lokalhistoriske guide Keld Bo Larsen dig med på en byvandring, der fører dig helt tilbage til middelalderen og frem til den by, du ser i dag.

Troense bærer stadig tydeligt præg af kammerherre Niels Juel, der fra sit gods på Valdemars Slot satsede på skibsfart, skibsbyggeri, æbledyrkning og manufaktur, hvilket du stadig kan se i gadebilledet.

FORTIDENS SPOR

På byvandringen passerer du Grønnegade - Danmarks måske smukkeste landsbygade. Her får du lejlighed til at besøge en af de gamle langstrakte haver og få et indblik i æbledyrkningen. Du ser også stedet, hvor Troense vandmølle engang lå og hørte til den klædefabrik, der blev flyttet hertil fra Odense. Ad Badstuestien går turen videre over de fredede herregårdsmarker til Ganse Kilde - den eneste tilbageværende hellige kilde på Tåsinge.

Ved Badstuebroen forstår du, hvorfor Troense opstod netop her. Fra tidernes morgen har Pilekrogen været en eftertragtet ankerplads, og fra dette sted åbner der sig et 180 graders vue, der viser dig, hvor skibsbyggepladserne lå, og hvordan man lodsede sejlskibene ind gennem det snævre og strømfyldte Thurøsund.

TILMELDING

Du kan tilmelde dig turen, der er på ca. 3 km og tager 1½ time, på taasingeinfo@ gmail.com med angivelse af dag. I mødes kl. 14.00 på Troense Torv (hjørnet af Grønnegade og Strandgade). ■

FRIVILLIGE HYLDES FOR DRAMATISK BRANDREDNING

En brændende motoryacht, giftig røg og to mennesker og to hunde blev reddet, da frivillige fra DSRS Kerteminde rykkede ud og reddede besætningen, inden flammerne tog over.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Jens Hjort, DSRS

Torsdag den 4. september 2025 meldte en 33 fods motoryacht om brand i motorrummet blot to sømil fra Kerteminde. To personer og to hunde var om bord, og giftig røg væltede ud fra skibet. Situationen var kritisk fra første øjeblik. Kun 15 minutter efter alarmen var redningsbåden Freja fra Dansk Søredningsselskab (DSRS) Kerteminde fremme. Om bord var de frivillige Ole Møller, Jens Hjorth, Jesper Lau, Lasse Nielsen og Søren Dreier.

INGEN TID TIL TØVEN

Det, der mødte besætningen, var tæt, sort røg og lyden af knitren fra motorrummet.

- Vi kunne ikke komme tæt på uden risiko for overtænding, men vi vidste, at der var mennesker og hunde om bord. Så vi pressede stævnen af Freja ind mod skroget og fik besætning og hunde trukket over. Der var ingen tid til tøven, fortæller Ole Møller.

De reddede blev bragt sikkert til Kerteminde Marina, hvor andre DSRS-frivillige stod klar med psykisk førstehjælp og hjælp til kontakt med pårørende.

VENDTE TILBAGE TIL

DET BRÆNDENDE VRAG

Men indsatsen stoppede ikke der. Da moto-

ryachten begyndte at drive mod land, vendte Frejas besætning tilbage. For at forhindre, at det brændende fartøj nåede kysten, brugte de Frejas eget anker til at holde vraget på positionen.

Kort efter ankom det kommunale beredskab i en RIB-båd, og en brandmand kom om bord på Freja for at assistere med slukningsarbejdet. Det stod dog hurtigt klart, at motoryachten ikke stod til at redde. Cirka tre timer efter alarmen sank den. JRCC –Joint Rescue Coordination Centre – tilkaldte efterfølgende et miljøskib for at undersøge eventuel forurening i området.

KOLLEGER KÅRER VINDEREN

"Årets Søredning" er et nyt initiativ fra Dansk Søredningsselskab, der hvert år skal hylde frivillige redderes ekstraordinære indsats til søs. Det særlige ved prisen er, at det er de øvrige stationer selv, der vælger vinderen.

- Den bedste ros, man kan få, er den fra ens kolleger og ligesindede. DSRS' vigtigste opgave er at redde liv, og her gjorde besætningen en klar forskel. Denne aktion viser kernen i, hvad DSRS står for: frivillige, der handler resolut og redder liv – uden at tøve, siger DSRS' formand Steen Wintlev Jensen. ■

SÅDAN UNDGÅR DU DE DYRE FEJL:

KØB BRUGT BÅD MED RO I MAVEN

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

Havnens vinterplads er et godt steder at kigge efter både, der er til salg. Her kan man også danne sig et førstehåndsindtryk af båden.

At købe en brugt fritidsbåd kan være en fremragende investering – men det kræver grundig forberedelse. Uanset om drømmen er en sejlbåd eller en motorbåd, gemmer brugte fritidsbåde på både glæde og potentielle faldgruber. Disse hovedpunkter, som er udarbejdet i samarbejde med bådkonsulent Kasper Wedersøe fra W - Yacht Consulting gennemgår, hvad du skal tjekke, inden du slår til. Han siger:

- Som fagmand vil jeg jo altid anbefale, at køber får en konsulent tilknyttet handlen. Konsulenten har god erfaring for, hvor man skal kigge, og hvad selv små revner og skader betyder for konstruktionen. Med en fagmand ombord kan man få en hurtigt vurdering af, hvad evt. skader koster at få repareret. Men følger man denne guide, så er man godt på vej.

FÆLLES FOR ALLE BÅDE

PAPIRER OG EJERFORHOLD

Før du overhovedet ser på båden, bør du bede sælger om at fremsende dokumentationen. Det sparer tid og giver et første indtryk af, om der er orden i sagerne. Tjek at sælger faktisk ejer båden ved at sammenligne købebevis med bådens HIN-nummer på agterspejlet. Søg desuden sælger i Personbogen på tinglysning. dk for at afdække eventuel gæld eller pant, og bed om en skriftlig erklæring om, at båden og motoren er gældfri. Er båden bygget efter juni 1998, skal den være CE-mærket med overensstemmelseserklæring og manual i papirformat. Sejler du i EU-farvand med et fartøj fra før 1985, skal der foreligge dokumentation for betalt moms.

SKROG OG UNDERVANDSSKIB

Skroget skal altid gennemgås på land — helst med en fugtmåler. Osmose, dårlig bundbehandling og vandindtrængende dæk er

de fejl, der koster mest at udbedre. Glasfiberskrog fra 1970'erne til 90'erne er særligt udsatte for osmose, der viser sig som blisteragtige bobler på undersiden. For mange lag gammel bundmaling mister efterhånden vedhæftningen, og den holdbare løsning er fuldstændig afrensning og opbygning af et nyt system. Kølsamlinger skal inspiceres for revner i glasfiber og korrosion, ligesom dæk og luger bør tjekkes for bløde områder og tegn på vandindtrængning — en simpel spuletest på lugerne afslører meget. Alle skroggennemføringer, propel, propellerben og eventuel bovthruster skal ligeledes efterses.

ELSYSTEM OG MOTOR

- Elfejl er en af de hyppigste årsager til brand om bord, og elinstallationen fortjener derfor grundig opmærksomhed. Batteriernes alder og funktion tjekkes, og kablingen skal være korrekt dimensioneret og fri for rust og nødløsninger. Sikringsboks, VHF, navigationslys og instrumenter gennemgås. Lithiumbatterier kræver professionel installation — her er det ikke stedet at spare på fagmanden, påpeger Kasper Wedersøe.

Dieselmotoren bør ikke have kørt inden inspektionen, da en varm motor kan skjule start- og kompressionsproblemer. Den skal starte let, køre jævnt og være fri for olie- og vandlækager. Tjek gear, kølevand, olie og servicebog, og se efter dieselpest i form af sort eller brunt slam i filtrene.

GASINSTALLATIONEN

- Mange både har hjemmelavede gasinstallationer, der ikke længere lever op til sikkerhedskravene. Fejl kan føre til brand, eksplosion eller kulilteforgiftning, og det er derfor vigtigt at sikre sig, at installationen er tæt, ventileret og korrekt monteret uden gamle slanger eller skjulte samlinger. Gasrum, regulator, rørføring, komfur og gasalarm gennemgås, og en simpel

En revne i indvendig skrogbund efter grundstødning der ikke er repareret.

i udvendig skrogbund.

Det er værd at kigge efter: osmose, rust, lækkende slanger, tilslutninger og meget mere. Få evt. en professionel fagmand til at hjælpe.

lækagetest er en fornuftig afslutning, understreger Kasper Wedersøe.

SIKKERHEDSUDSTYR

- Det eneste direkte lovpligtige sikkerhedsudstyr er redningsveste til alle ombord — men Søloven kræver, at båden er sødygtig og forsvarligt udrustet. Det betyder i praksis, at brandslukning, lænsepumper, navigationslys, ankerudstyr og kommunikationsudstyr bør efterses, selv om der ikke knytter sig specifikke lovkrav til hvert enkelt punkt, forklarer Kasper Wedersøe.

SÆRLIGT FOR SEJLBÅDE

RIG OG KØL

Riggen er sejlbådens mest komplekse og potentielt dyreste system. Et mastfald eller brud på et stag i hårdt vejr kan være livsfarligt. Vant og stag efterses for træthed i wire, rust på kovse og løse fittings, mens sejlene tjekkes for UV-skader og slidte syninger. Den løbende rig — skøder, fald og tovværk — gennemgås for synlige skader og korrosion.

Kølboltene er synlige indefra under gulvplankerne og bør inspiceres for revner i glasfiber og tegn på vandindtrængning. Det er et alvorligt strukturelt signal. Roret indeholder næsten altid en smule vand i brugte både, men tegn på utæthed, hul lyd eller revner skal tages alvorligt — et svækket ror kan udgøre en direkte sikkerhedsrisiko.

SÆRLIGT

FOR MOTORBÅDE

DREV OG BRÆNDSTOF

Fremdrivningssystemet er motorbådens mest kritiske og ofte dyreste punkt. Timeantal på indbordsmotorer skal ses i forhold til service og opbevaring, og servicebogen bør dokumentere større eftersyn. Drevet er sårbart og kostbart: gummibælgen tjekkes for

skader, og der ses efter oliefarvet vand, slør i propelakslen og galvanisk korrosion på anoder.

Tanke og brændstofslanger har begrænset levetid og kræver grundig gennemgang. Lugt af brændstof i et lukket motorrum er et klart tegn på læk. Benzinbåde skal have mekanisk ventilation af motorrummet — mangler den, er det en alvorlig brandrisiko.

HOVEDSKOT OG AGTERSPEJL

Tjek desuden den indre struktur: fjedrende gulve kan indikere råd i sandwichkonstruktionen. Åbn dørkpladerne og kig ned i bunden af båden. Kig efter misfarvning, fugt eller vand, der står i bunden. Tjek også for glasfiber, der “løfter sig” eller buler. Hvis noget ser “forkert” ud, er det værd at undersøge nærmere. Trimplaner på agterspejlet skal efterses for tæring og slør.

PRØVETUREN — OG DET PROFESSIONELLE SYN

- Køb aldrig en båd uden en prøvetur på vandet. En sælger, der afviser det, er et dårligt tegn. Under turen startes motoren kold, og der køres i både fremdrev og bak. På sejlbåde sættes sejl; på motorbåde køres op i fart, så det kan mærkes, om båden planer korrekt og motoren yder som forventet. Efter turen i bølgerne tjekkes lastrum, kahyt og motorbrønd for lækager, siger Kasper Wedersøe.

FØR DU SLÅR TIL KONTAKT BÅDKONSULENTEN

Som køber gør du klogt i at se båden med egne øjne og mærke efter, om du og familien kan se jer selv ombord. Når beslutningen er taget, bestiller du et professionelt syn. En professionel gennemgang af båden med udarbejdelse af skriftlig rapport koster typisk 6.000-9.000 kr. afhængigt af bådens størrelse type, plus eventuel transport, men kan sagtens redde dig for mange gange så meget i ubehagelige overraskelser. ■

Råd i underside af trædæk.
Osmoseblærer
Revne i søventil.

TeamO – Innovativ sikkerhed på vandet!

Med den prisvindende og banebrydende BackTow og Hi Lift teknologier løfter TeamO sikkerheden til nye højder. BackTow sikrer du vender rigtigt i vandet, og Hi Lift holder dit hoved højere over vandet end nogen anden vest. TeamO producerer også den ultrakompakte Micro-model, markedets absolut mindste 170N-vest, der kun vejer 900gr.

Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk tel.: 8194 9820

Hvad er det egentlig, der gør en havn uforglemmelig?

Spørg ti sejlere, og du får ti svar. For nogle er den perfekte havn en velorganiseret marina med frisk brød om morgenen og strøm til kaffemaskinen. For andre er det en ankerplads bag et næs, hvor eneste nabo er en måge og en solnedgang. Og for atter andre handler det om den travle havn med en havnefoged, der husker dit navn fra sidste sommer.

Smag og behag afgør altså sagen. Det er der ikke meget at gøre ved. Og alligevel. Når man kigger på de tilkendegivelser Danske Tursejlere har modtaget gennem priserne Årets Havn og Årets Skulderklap, tegner der sig et billede, der er langt mere entydigt, end man måske skulle tro. Sejlere er ikke enige om alt, men de er forbløffende enige om, hvad der gør en havn god.

GODE FACILITETER ER ET MUST

Selvfølgelig betyder faciliteterne noget. Rent toilet, varmt vand, strøm til batterier og god plads til børnene. En havn der ikke kan levere det basale, bliver sjældent en favorit. Og havne, der har investeret i moderne forhold som nye flydebroer, god indsejling og nem betaling, scorer naturligt højt. Nogle havne har gennemgået så markante forandringer, at det i sig selv tiltrækker sejlere. Således for eksempel Kerteminde der blev Årets Havn. Her var der mange tilkendegivelser om udvidelsen af havnearealet, de nye flydebroer, den forbedrede indsejling, promenadeforløbet samt kraner og vaskeplads.

HAVNEFOGEDEN SOM NØGLEFIGUR

Men når sejlerne selv sætter ord på, hvad der gør en havn uforglemmelig, er det sjældent flydebroerne de begynder med. Det er mennesket bag dem, for en enkelt person kan definere en havn fuldstændigt. Det lyder som en overdrivelse, men det er det ikke. Igen og igen dukker havnefogeden op som den afgørende faktor i sejleres beretninger. En havnefoged, der husker, at du besøgte havnen for 3 år siden. Der banker på og spørger om alt er godt, fordi vinden har taget til natten over. Der anbefaler den rigtig gode bager. Som viser opmærksomhed.

Det er ikke service i hotelforstand. Det er noget mere personligt, og det kan ikke bygges ind i en havneplan. Og det eksempel var tydeligt i valget af Årets Skulderklap 2025. Her fik Endelaves havnefoged Jørgen Olsen disse flotte ord med fra sejlerne: ”Der findes ikke en anden dansk havnefoged, som kan pakke en havn som på Endelave. Havnefogeden er smaddersød. Han nægter at tage imod havne penge fra søspejdere og er en fornøjelig gut. Fantastisk havn og en fantastisk havnefoged.”

SEJL TIL DEN PERFEKTE HAVN

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Henrik Numelin og Niels C. Jensen

STEMNING, HISTORIE OG NOGET TREDJE

De havne, sejlere vender tilbage til år efter år, har noget tilfælles: de har noget, man ikke kan Google sig til. De kunne ikke have ligget hvor som helst langs en hvilken som helst kyst. Marstal på Ærø med sine gamle skipperhuse og søfartsmuseum. Dageløkke, der har forvandlet sig fra hensynende havneleje til en sydlandsk inspireret kvalitetshavn og høstet ros for noget, der rækker ud over det fysiske – en stemning, en vilje, en ide.

Og så er der den havn, der vinder hjerterne ved det den kæmper sig igennem. Efter stormfloden i efteråret 2023 arbejdede ansatte og frivillige i Rødvig skulder ved skulder på genopbygningen. Den indsats gik ikke upåagtet hen.

DEN PERFEKTE HAVN

Er der så en formel? Næsten. Den gode havn har styr på det basale. Den uforglemmelige havn har noget mere. Den har en kultur, et nærvær, en fornemmelse af, at her er man velkommen, uanset hvornår man kommer.

Den perfekte havn føles som om den venter på dig. Og næste sommer, når du planlægger ruten, finder du dig selv i at lægge kursen derhen igen uden helt at kunne forklare hvorfor. ■

Nogle sejlere foretrækker den livlige havn, hvor der er masser af aktiviteter.
Den stille idyl med det store natur er andre sejleres foretrukne havn.

VÆR MED I KONKURRENCEN:

ÅRETS HAVN OG ÅRETS SKULDERKLAP 2026

HVILKEN HAVN GAV DIG DEN BEDSTE SOMMER? NU

KAN DU NOMINERE DIN FAVORIT — OG MÅSKE VINDE EN

PRÆMIE I SAMME OMBÆRING.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Colourbox

Siden 2008 har danske sejlere hvert år kåret Årets Havn, og den 1. juni skydes den 19. udgave af konkurrencen i gang. Sidste år løb Kerteminde Marina med titlen for sine velholdte faciliteter og sit servicemindede personale. Men i år er det din tur til at sætte fingeraftryk på resultatet. Reglerne er enkle: Stem på den havn, hvor du har haft den bedste oplevelse — god service, rare folk eller bare et sted, der gik rent ind i hjertet på dig og familien. Du kan stemme på alle danske lystbådehavne, store som små, frem til den 31. oktober.

DEN LILLE HAVN MED DEN STORE OPLEVELSE

For femte gang uddeles også Årets Skulderklap — en pris målrettet de mindre og måske lidt afsides havne, som aldrig vil samle tusindvis af stemmer, men som til gengæld byder på oplevelser, der er svære at glemme. Sidste år var valget ikke svært: Sejlerne gav Skulderklappet til Endelave Havn.

STEM OG VIND PRÆMIER

Fra den 1. juni kan du stemme på flere hundrede danske havne og vurdere dem på alt fra faciliteter til service. Du kan også skrive en kommentar — og det er netop her, du kan give din yndlingshavn det lille ekstra skub og fortælle, hvad der gør den særlig. Alle, der stemmer inden fristen den 31. oktober, er med i lodtrækningen om fine præmier. Vinderne af begge priser kåres på FLID's årlige havnemesse i november.

Du kan læse mere om Årets Havn og se tidligere vindere på vores hjemmeside: https://dansketursejlere.dk/aarets-havn/

NYE KLUBBER I DT-FAMILIEN

Sejl - og Motorbådsklubben Frem

Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Søren Heilskov 21718102 formand@msfrem.dk

FOTOKONKURRENCE 2026

Er det dig, der tager årets bedste sejlerfoto? Nu har du muligheden for at være med i den spændende konkurrence, hvor vi kårer det bedste billede at din sejleroplevelse i 2026. Er du hurtig på aftrækkeren og rammer plet, så er det måske dig, der vinder en af de fine præmier der er på højkant.

SEJLERRELEVANTE FOTOS

Tag kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Billederne bliver vurderet ud fra, om de er sejlerrelevant, afspejler livet ombord eller i havnen og udstråler en glæde ved at sejle.

HVAD SKER DER, HVOR OG HVORNÅR?

Selv om konkurrencen løber året ud, så er der ingen grund til at vente med at gå på jagt efter de gode motiver. Knips løs hen over sæsonen og send os jeres dejligste billeder. Send gerne op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Send dine pletskud til info@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2027.

Vigtigt: Du skal sende dine skud til info@dansketursejlere.dk, mærket ”Fotokonkurrence”

FØLG DR. NIELSEN’S BITTER PÅ

”Dygtige og professionelle. Tak for godt samarbejde med salg af min båd.”

Kalle J

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE. Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.

Danmark Øst

Michael Staufeldt michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

Danmark - Fyn

Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

Danmark Vest

Lars Legarth lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook