Page 1

NR. 1 / 2015

TURSEJLEREN

e4

id DE s NG? J I E R B K RSI Å AR O P F N NTE KER MIN 3 E L U e2 O N S de 9 D Æ K L I N E sid K D BÅ E si LIV D N N E I R E D M R EGL R 16 E S L D A A EJL KAN S 1 I ROD

side

12


FORSIDEN Fotograf: Kjeld Hansen TURSEJLEREN Udgives af Danske Tursejlere ISSN : 1603-3329 – Oplag: 9.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

FORMAND Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

SEKRETARIATET Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk www.danskeursejlere.dk

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

ANNONCESALG Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TRYK PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 02/15 – Maj 2015

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation · www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Burchardt Reklamebureau

REDAKTION Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39 SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER: Alle hverdage kl. 10.00-13.00 Torsdage tillige kl. 17.00-19.00 Tlf. 70 21 42 42

En ny sæson er på vej, og sejlerne er nu i det små begyndt at luske rundt i butikkerne for at kigge efter udstyr, tilbehør og plejemidler til båden, som inden længe skal have en overhaling. På Danske Tursejleres nye kontor i Nyborg kan vi også mærke, at havet er begyndt at få tag i sejlerne igen. Vi får mange henvendelser om medlemskab og om forsikring af fritidsbåden – et sikkert forårstegn. Vi er nu flyttet ind og er oppe i fulde omdrejninger. De nye lokaler er et stort skridt fremad for os. Vi har nu de perfekte rammer for at tage imod vores medlemmer og de mange samarbejdspartnere, hvilket vil føre til nye medlemstilbud og en udvidet service.

27

29

Skal du på sejlermesse i år? Det skal Danske Tursejlere, og vi håber at se dig. Boatshow løber af stablen den 27. feb.-1. marts og igen den 5.-8. marts i Fredericia, og traditionen tro er vi på plads med en stor stand og mange festlige indslag. Bland andet kårer vi Årets Havn 2014 og overrækker den eftertragtede pris til sidste sæsons bedste havn. Sejlermesserne er traditionelt et sikkert tegn på, at sejlersæsonen er ved at være i gang. Og så er det igen relevant at tænke på søsikkerheden. Alt for mange kommer stadig galt af sted til søs. Men vi kan hjælpe os selv ved at hjælpe hinanden. Danske Tursejlere vil gerne slå et slag for, at vi bruger de midler og det udstyr, vi har til rådighed for at komme hinanden til assistance, når vi er i nød. VHF-radioen er en livline. Den skal bruges kyndigt og forstandigt. Det er nemlig udstyret, der straks kan kalde omverdenen til undsætning.

UD

FORRETNINGSFØRER Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SE JLE RLIVE T E R EN M E S SE V ÆRD

TA G

DANSKE TURSEJLERE Tilsluttet Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

SKIPPEREN HAR ORDET

INDHOLD 10 21

O

Sejlturene venter på os. Og som noget nyt i år vil nu kunne ankre op ved Danske Tursejleres Turbøjer. Om 3 år vil der være lagt 50 bøjer ud, men allerede i denne sæson indvies de første udlagt i fire områder i Danmark. God sæson 2015 – pas på jer selv og hinanden. Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere

2

Besøg os på: www.tursejleren.dk

S K I P P E R E N H A R ORD ET

IND H OL D

G

GEM

SKIPPEREN HAR ORDET MED BÅDKONSULENTEN PÅ ARBEJDE BÅDKØB ENDER I RETTEN TURBØJER TIL TURSEJLERNE ROD I SEJLADSREGLERNE DANSKE TURSEJLERES EGET KONTOR I NYBORG DÆKKER MIN FORSIKRING? HVILKEN FORSIKRING DÆKKER SKADEN? RUNDT LANGS ØSTSJÆLLAND RUNDT LANGS ØSTSJÆLLAND – KLINTER, KONGER OG KANONER BUGSER BARE VIDERE SEAJOY I SØREDNING EFTER NØDOPKALD KANAL 16 ER DIN LIVLINE HVAD SKAL JEG VÆLGE, NÅR JEG SEJLER? THI KENDES FOR RET FRILUFTSLIV PÅ HAVET KORTLÆGGES ÅRETS SEJLERFOTO 2014 ER FUNDET FOTOKONKURRENCE 2015 KORT NYT & MEDLEMSSERVICE SØKRAMMARKED & GENERALFORSAMLING 2015 TAVSE STEN FÅR STEMMER

2 4 6 8 9 10 12 13 14 15 20 22 23 24 26 27 28 29 30 31 32 3


TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN

M E D B Å D KONSULENTEN PÅ ARBEJDE DER ER OFTE PENGE AT SPARE OG STOR TRYGHED FORBUNDET MED AT FÅ EN BÅDKONSULENT TIL AT VURDERE DEN BRUGTE BÅD.

Det er hundekoldt denne torsdag på vinterpladsen i Bogense Marina. Det er de færreste, der lige nu tænker på at stævne ud med båden. Isen ligger fint og sprødt i havnen og omslutter snart de få både, der ligger ensomme hen. Alt i alt er sæsonen for sol, sejl og motor så fjern, som den næsten kan blive. Men ikke for Michael Lindharth fra Baadvurdering.dk. Som professionel bådkonsulent og vurderingsmand har han sæson året rundt. Og særligt i forårsmånederne er der pænt at se til i hele Danmark og i det Nordtyske område. Mange private sejlere ønsker at handle båd i foråret, og så er det godt at have en professionel faglig vurdering af båden på plads, uanset om man er køber eller sælger. – Jeg arbejder som 100 % uafhængig konsulent, hvor jeg blandt andet i forbindelse med en privat handel besigtiger og gennemgår båden og udarbejder en rapport over bådens tilstand. Så er køber og sælger på mere sikker grund i handlen, siger Michael Lindharth. OGSÅ MASSER AF PAPIRARBEJDE

Vi træffer Michael Lindharth i Bogense, hvor han møder op rustet til tænderne med udstyr. Tre metalkufferter fyldt til randen af måleinstrumenter, kameraer, miniaturekikkerter, spejle og andet specialudstyr bliver pakket ud, for nu skal der synes. – Jeg gennemgår båden kosmetisk og mekanisk og tjekker om bådens papirer er i orden og om eventuelle reparationer, fejl og mangler er dokumenteret. Alt dette Der bliver gået grundigt til værks, når bådkonsulenten kigger båden efter i sømmene.

Bådkonsulent Michael Lindharth har specialværktøjet med på jobbet.

vil fremgå af min rapport, som jeg gennemgår sammen med kunden. Michael tjekker også de mange forskellige papirer, der hører til en båd: CE-godkendelse, momskvitteringer, købekontrakter, skibsregister, checker pant og udsteder målebrev og meget mere. – Nogle vælger at få lavet en vurderingsrapport, inden de sætter deres båd til salg. Så kan de lettere dokumentere over for en køber, hvorfor båden er prissat, som den er. Andre vælger at få en værdivurdering, så de kan fastsætte forsikringsværdien realistisk og undgå overforsikring, forklarer bådkonsulenten. SIKKERHED FØRST

Mange vurderinger giver Michael Lindharth til købere, der gerne vil have fagmandens ord for bådens tilstand og et bud på, hvad eventuelle reparationer vil beløbe sig til. Og så selvfølgelig have konstateret, om der er gæld eller andre kedelige overraskelser med i købet. – Et bådkøb er en af de større investeringer, man gør i livet. Et dårligt køb kan kæntre drømmen om egen båd. Uforudsete udgifter til dyre reparationer ligeså. Der er ofte penge at spare ved at alliere sig med en professionel fagmand, påpeger Michael Lindharth. KAN KOSTE I TYSKLAND

Stadig flere køber brugt båd i Tyskland, hvilket ikke er problemfrit. Nyere brugte både skal være CE-mærkede, og der skal kunne fremvises en kvittering for betalt EU moms. Ellers kan det komme til at koste. Endelig er der også her problematikken om restgæld og optagelse i skibsregister, som bådkonsulenten er behjælpelig med. – Også inden for køb og salg af brugt båd gælder det, at det er meget bedre at forebygge end at heldbrede. Ved at have et fuldt oplyst grundlag at træffe sine beslutninger på, har man også en optimal sikkerhed, siger Michael Lindharth fra Baadvurdering.dk.

4

ME D B Å D K O N S U L E N T E N P Å A R B EJ D E

MED BÅ D KONSUL ENTEN PÅ A RBEJ D E

5


VELKOMMEN OMBORD TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN

BÅDKØB ENDER I RETTEN UENIGHED OM, HVEM DER SKAL BETALE FOR NYT TEAKDÆK, ER ET ÆRGERLIGT KAPITEL I BALDER BECKS SEJLERLIV. TRIST NOK ER HAN IKKE ALENE MED DEN ERFARING.

Drømmen om båden kan desværre ende i retten, hvis ikke forarbejdet er udført grundigt. Bådene på billedet har ikke noget med artiklens indhold at gøre.

– Næste gang jeg køber brugt, skal jeg have en bådkonsulent til at gennemgå båden, inden jeg skriver under på noget, siger Balder Beck fra Middelfart. I 2013 år købte han en brugt sejlbåd – en LM 315 Mermaid - via en bådmægler. Mægleren havde udarbejdet den professionelle salgsbeskrivelse og også slutsedlen i forbindelse med købet. I sommeren 2014 konstaterer Balder Beck, at teakdækket er i en rigtig skidt stand. Mange steder er nåder/gummifuger væk eller i rigtig dårlig forfatning. I salgsbeskrivelsen stod der, at gummifugerne var udskiftet i 2010, hvilket Balder Beck fandt besynderligt al den stund, de var i så ringe en stand. Han fik derfor en bådkonsulent til at vurdere bådens tilstand. – Jeg er ikke fagmand på både, siger Balder Beck. Derfor ville jeg sikre mig en ekspertudtalelse, inden jeg drog min konklusion om de næste skidt i sagen. SYN- OG SKØNSRAPPORT ER KLAR

Bådkonsulentens dom i syn- og skønsrapporten var, at der ingen udskiftning var sket i 2010. Videre lød det: ”at beskrivelsen af dækket i annoncen er ikke korrekt og giver et helt forkert billede af teakdækkets tilstand”. Med denne faglige vurdering i hånden mente Balder Beck, at der var væsentlige og uoplyste mangler ved sejlbåden, hvorfor båden ikke levede op til salgsopstillingens ord.

6

BØRN

S I T A R G NG

– Jeg tror ikke, at hverken sælger eller mægler har handlet i ond tro. Men derfor kan der godt være sket fejl i forbindelse med salget. Og det henvendte jeg med om, fortæller Balder Beck. Sælger var ikke enig i udlægningen, og oplyste via advokat, at båden efter hans opfattelse er handlet mellem to private og er solgt som beset. Og at hans klient ikke i sin ejertid har haft problemer med bådens teakdæk. DE MANGE SPØRGSMÅL – FÆLLES SYN OG SKØN

ADGA

Glæd dig til Danmarks eneste indendørs bådudstilling Flere end 200 udstillere står klar med alt det nyeste indenfor både, udstyr & tilbehør. Se udstillerliste, program m.v. på www.boatshow.dk Masser af aktiviteter, foredrag og underholdning. Mød bl.a.:

Tvisten mellem Balder Beck og sælger er på vej i retten, som skal tage stilling til de mange spørgsmål, der skal afdækkes i sagen. Lover salgsmaterialet mere, end det kan holde? Hvilken rolle spiller bådmægleren her? Og kan han drages til ansvar? Var sælger i god tro? Har han overholdt sin loyale oplysningspligt? Hvad er en syn- og skønsrapport værd? Hvilken rolle spiller det, at Balder Beck har en snedkeruddannelse? Burde han selv have opdaget manglerne? Skulle han have gjort indsigelse tidligere? Hvad betyder udtrykket ”købt som beset”? Sagen er selvfølgelig unik for Balder Beck, fordi den hænger sammen med, om købet af drømmebåden måske ender i et mareridt. Men årligt udspiller der sig lignende scener i retssalene landet over. Køb og salg af brugte både er ikke kun spørgsmål om økonomi. Det kan hurtigt blive et spørgsmål om jura.

B Å D K Ø B E N D E R I R E TTEN

Erichsen Mikkel Beha

I samarbejde med:

rskov Thomas Uh

v” Mads “Blærerø n se en st ri Ch

HUSK!

Gratis parkering

Køb din bille t online og deltag i konkurrence n om en kajak og en jolle

Godkendt af:

WWW.BOATSHOW.DK MESSE C • Vestre Ringvej 101 • 7000 Fredericia • +45 7592 2566 • www.messec.dk

7


TEKST / LEIF NIELSEN

TURBØJER TIL TURSEJLERNE

TEKST OG FOTO / LEIF NIELSEN

HELT NYE TURBØJER UDLÆGGES I 2015, OG DET GIVER MEDLEMMER AF DANSKE TURSEJLER EN ENDNU BEDRE MULIGHED FOR AT NYDE STILHEDEN OG FREDEN TIL HAVS.

Solen skinner på en dejlig sommerdag, og vi har fortøjet til en ankerbøje på et smukt og idyllisk. Mens vi venter på frokosten, tager vi os en dukkert i det forfriskende vand. Dette scenarie er for mange tursejlere indbegrebet af frihed til søs. Og årsagen til at fritidslivet til søs er så attraktivt. Danske Tursejlere er glade for at kunne fortælle alle sine mange medlemmer, at det nu bliver meget lettere at fortøje til Turbøjer i den kommende sæson – og fremover også i øvrigt. Bestyrelsen i Danske Tursejlere har nemlig besluttet, at der over de næste 3 år skal indkøbes og udlægges 50 Turbøjer på udvalgte steder rundt omkring i de danske farvande. Udlægningen vil ske i et tæt samarbejde med klubber i de regioner, der er udvalgt.

Politiet gør et stort stykke arbejde på vandet, men på land kniber det med at få koordineret de mange sejladsregler.

– Det er jo de enkelte klubber, der har viden og ekspertise til at udpege de steder, hvor det giver mening at udlægge en Turbøje, fortæller Poul Erik Jakobsen, formand for Danske Tursejlere.

RO D I SEJLADSREG L E R N E

4 OMRÅDER UDPEGET I ÅR

Danske Tursejlere sørger for at indhente de nødvendige tilladelser hos Søfartsstyrelsen. De regioner, der er udpeget som udlægningsområder i 2015, er: • Smålandsfarvandets sydlige del • Det sydfynske Øhav • Storebælt midt (øst & vest) • Isefjordens sydlige del. – Vore medlemmer har efterspurgt Turbøjer i mange år, og nu kommer de. Jeg håber alle tager godt imod de nye Turbøjer og samtidig har forståelse for, at vi ikke kan dække hele Danmark den første sæson, siger formanden. Danske Tursejlere er også i dialog med flere af sine medlemsklubber, som har en privat frokostbro med henblik på at købe os ind på broen, så den bliver en slags Frihavnsbro for medlemmer af Danske Tursejlere.

DTs forretningsfører Leif Nielsen med en af de mange DT Turbøjer som skal udlægges over de næste år.

8

– Vi er rigtig glade for, at vi med disse initiativer har kunnet givet vores serviceniveau over for medlemmerne endnu et hak opefter og være med til at gøre sejlerlivet mere alsidigt og oplevelsesrigt, siger Poul Erik Jakobsen.

T U R B Ø J E R T I L T U R S E J L ERNE

POLITIET NØLER MED EN ENSRETNING AF SEJLADSBESTEMMELSERNE I DE DANSKE FARVANDE, HVORFOR DER STADIG GÆLDER FORSKELLIGE REGULATIVER I POLITIREGIONERNE.

Uacceptabelt. Hverken mere eller mindre. Det er Danske Tursejleres reaktion på Politiets langsommelige behandling af danske sejlerorganisationernes henvendelse om at få mere ensartede sejladsbestemmelser i de indre danske farvande. Og mere tydelig information om bestemmelserne samt lettere adgang til dem. - Men der sker ikke noget i sagen på trods af flere rykkere fra Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion. Senest har vi modtaget den kommentar, at en ensretning af sejladsregulativerne i de enkelte politiregioner ikke har en høj prioritet og derfor ikke forventes afklaret inden for en rimelig tidshorisont, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

– Det er lige netop disse problematikker, sejlerorganisationer vil i dialog med Politiet om. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at der i det samme farvand findes forskellige regler beroende på, om du sejler den ene vej eller den anden vej. Og at disse regler er usynlige, og i øvrigt godt skjult på politiregionernes egne hjemmesider under ”et godt gemt menupunkt”, siger Leif Nielsen. SKUFFENDE INDSATS

– Sammen med Dansk Sejlunion har vi deltaget i flere møder med politiet. Intentionen fra politiet har været, at rigspolitiet, som den øverste myndighed på dette område, skulle være den koordinerende enhed. Rigspolitiet har henvendt sig til Søfartsstyrelsen for om muligt at få koordineret reglementerne. Nu har Danske Tursejlere så rykket flere gange for at komme videre med dette koordineringsarbejde. Men beskeden var altså, at man ikke prioriterer sagen højt nok, til at sætte ressourcer af til det, forklarer Leif Nielsen.

JYSKE OG FYNSKE REGLER

Der er altså udsigt til endnu en sæson, hvor sejlerne må leve med de mange forskellige regulativer.

Har du sejlet gennem Lillebælt for nyligt? Så ved du nok, at der gælder et sæt regler for fart og afstand til kysten langs den jyske kyst og et andet regelsæt, når du sejler langs den fynske kyst. Nå, ikke? Så ved du vel, at du kan hente disse informationer på de respektive politiregioners hjemmeside? Nå, ikke?

– Men hverken Danske Tursejlere eller Dansk Sejlunion er tilfredse, så vi forsætter med at presse på over for myndighederne, så vores medlemmer trygt kan sejle fra region til region uden at skulle nærlæse individuelle politiregulativer.

ROD I SEJ L A D SREGL ERNE

9


TEKST OG FOTO / FRANK FLEMMING PEDERSEN

FR A S M Å T T I L G O D T

DAN S K E TURS EJLER E S EGE T K O N TOR I N YB O R G Forretningsfører Leif Nielsen i aktion

Det gode stort mødelokale er i brug

– For første gang i Danske Tursejleres 23-årige historie har vi fået egne lokaler, hvor vi kan udfolde os og udvikle endnu flere tilbud til vores mange medlemmer, siger formand Poul Erik Jakobsen. Et meget lille stenkast fra havnekanten i Nyborg har Danske Tursejlere nu etableret kontorfaciliteter. DT har lejet sig ind i ejendommen Vesterhavnen 5, hvor der er plads til begejstring og til at udvikle de mange ideer og initiativer, som organisationens mange medlemmer skal nyde gavn af. Det er de senere års flot medlemstilgang og en tilsvarende vækst i aktiviteterne, som har gjort det nødvendigt at få mere albueplads. – Siden Danske Tursejlere blev stiftet i 1992, har vi nu et sted, hvor bestyrelsen, udvalg og ildsjæle kan mødes i egne faciliteter. Og hvor vores sekretariat får meget bedre arbejdsforhold. Vi får samlet aktiviteter og materialer og slår samtidig dørene op for besøg af alle vores medlemmer og samarbejdspartnere, siger formanden for DT.

Alle medlemmer og samarbejdspartnere bydes velkommen af Forretningsfører Leif Nielsen og sekretær Bente Hansen

Det nye kontor er på 100 m2 fordelt på en kontorafdeling, lager, køkken, teknikrum og et stort mødelokale, der også kan benyttes til DTs kurser. Alt i alt topmoderne faciliteter med en central beliggenhed. – I sekretariatet er vi meget begejstret for skiftet fra hjemmearbejdsplads til et egentlig kontor. Langt om længe har vi nu fået samling på administrationen, og det er en stor lettelse for os. Og det vil også gøre vores kundeservice endnu bedre. Med beliggenheden lige midt i Danmark og helt ud til havnefronten, så håber vi på, at mange sejlere vil kigge inden for, når de nu alligevel er i Nyborg. Der er altid tid til en snak og en kop kaffe, fortæller forretningsfører Leif Nielsen.

10

Kantine/køkkenfaciliteterne med udsigt

Sekretær Bente Hansen taler dagligt med mange medlemmer

D A N S K E T U R S E J L E R E S E G E T K O N T O R I N YBORG

D A NSKE TURSEJ L ERES EGET KONTOR I NYBORG

I biblioteket findes maritim litteratur til fordybelse 11


TEKST / LEIF NIELSEN

TEKST / LEIF NIELSEN

DÆKK E R MIN F O R S I K R I NG?

HVILKEN FORSIKRIN G DÆKKER SKADEN?

SPØRGSMÅLET MELDER SIG UVILKÅRLIGT, NÅR DER SKER EN SKADE PÅ BÅDEN, FOR HVEM KAN PRÆCIS HUSKE, HVAD DER STOD I POLICEN? DANSKE TURSEJLERES FORSIKRINGSSELSKAB, SØASSURANCEN DANMARK, REDER HER TRÅDENE UD.

Der hersker lidt forvirring omkring skader, der er sket i forbindelse med, at båden transporteres på land, er under kranløft eller henstår i stativ eller bådvogn på land. Nedenstående illustration beskriver dækningen i forskellige situationer. Er du usikker på, om og hvornår din Sejlerforsikring dækker en skade, kan du altid kontakte Danske Tursejleres sekretariat eller Søassurancen Danmarks kontor i Marstal.

– Når båden ligger i vandet eller sejler, er det relativt nemt at forklare dækningen. For så er det forsikringsbetingelserne, til den forsikring man har tegnet, der gælder og beskriver situationen. Problemet ligger mere i, om man selv har tegnet en ansvars- eller kaskoforsikring. Og om skadevolderen har en forsikring, siger Peter Lund fra Søassurancen Danmark. Det er nemlig ikke lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til sin båd. Det er det for bil- og hundeejere, jægere mv.. Danske Tursejlere anbefaler dog, at man som minimum tegner en ansvarsforsikring, så man selv kan honorere de krav, der kan rejses, hvis man har et ansvar for et uheld. OBJEKTIVT- OG CULPAANSVAR

– Når vi sammenligner med bilens ansvarsforsikring, så er det fordi mange har den opfattelse, at bådens og bilens ansvarsforsikring har de samme dækningsbetingelser. Sådan er det imidlertid ikke, påpejer Peter Lund. Bilens ansvarsforsikring er lovpligtig og dækker efter princippet om objektivt ansvar, hvilket betyder, at den dækker skader, der sker, uden at skadevolderen har

12

optrådt forsætligt eller uagtsomt. Bådens ansvarsforsikring er derimod frivillig og dækker derfor efter almindelige regler om, at der skal være en ejer, som kan gøres ansvarlig. Søloven siger, at man skal have optrådt ansvarspådragende for at blive gjort ansvarlig – at man har et culpaansvar (forsætlig adfærd, grov uagtsomhed eller simpel uagtsomhed). Læs eventuelt mere om dette i Sølovens § 161 og § 162. Der kan desværre nævnes rigtig mange situationer i havnene og på vinterpladserne, hvor det kan være svært at placere et ansvar. Kan en sejler ikke bebrejdes noget, så kan han ikke blive gjort ansvarlig. Derfor må handlingen betegnes som et hændeligt uheld. Og er din båd skadet, uden at skadevolder kan idømmes et ansvar, så hænger du selv på udgiften til reparation. KASKOFORSIKRING

Danske Tursejlere anbefaler derfor, at du tegner en kaskoforsikring på din båd. Så vil eventuelle skader på din båd altid blive dækket. Også hvis en modpart ikke kan gøres ansvarlig efter Søloven. Med i købet får du så også dækning af selvforskyldte skader.

D Æ K K E R MI N F O R S I K RING?

ANSVARSFORSIKRING – LYSTBÅDE

KASKOFORSIKRING LYSTBÅDE

(skade påført andre ting eller personer)

(skade påført egen båd eller personer ombord)

Placering

Dækning (normal situation).

Placering

Dækning (normal situation).

I vandet

Dækning ifølge Sølovens bestemmelser og ansvarsforsikringens forsikringsbetingelser.

I vandet

Dækning ifølge kasko orsikringens betingelser med efterfølgende regres mod en eventuel skadevoldende modpart.

Ved kranløft

Kranens ansvarsforsikring (ved betalt kranløft).

Ved kranløft

Bådens kaskoforsikring med efterfølgende regres mod kranens ansvarsforsikring.

Landtransport på lastbil

Lastbilens transportforsikring.

Landtransport på lastbil

Bådens kaskoforsikring med efterfølgende regres mod lastbilens transportforsikring.

Bugsering i Det trækkende køretøjs ansvarsbådvogn på land forsikring.

Bugsering i Bådens kaskoforsikring med efterbådvogn på land følgende regres mod det trækkende køretøjs ansvarsforsikring.

Oplagt i stativ på land

Oplagt i stativ på land

Bådens ansvarsforsikring, hvis der kan idømmes et ansvar.

H VIL KEN F ORSIKRING D ÆKKER SKA D EN?

Bådens egen kaskoforsikring med efterfølgende regres mod skadevolder, hvis denne kan gøres ansvarlig.

13


TA G

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN FOTO / VISITDENMARK, VISITKØGE, VISITMØN, VISITSTEVNS KØGE

UD

R U N DT L AN G S Ø S T S J Æ L L AN D – K L I N T E R , K O N G E R O G K AN ON E R

O

G

GEM

RØDVIG

PRÆSTØ

VORDINGBORG

STEGE KLINTHOLM

Efter et par dage i læ af Gåsetårnet lakker opholdet i Vordingborg mod enden. Vejret er OK uden at være prangende, men fra i morgen lover de vejrkyndige fuld sol og behagelig vind. Det er tid til at få de sidste indtryk fra byen, hvor Valdemar Atterdag byggede det berømte fæstningsværn, som skulle beskytte mod venderne fra de sydlige østersøkyster.

R U NDT LANGS ØS T SJÆLLAND På sejlturen mellem Vordingborg til Køge skal man holde øjne og ører åbne. Her kan man nemlig få helt unikke naturoplevelser i verdensklasse, når båden passerer de vældige klintepartier på Møn og Stevns. Samtidig kan man høre historiens vingesus op langs den sjællandske østkyst, der flere steder er uløseligt forbundet med navnet Svend Poulsen Gønge og hans kamp mod svenskerne i 1600-tallet. Og selvfølgelig i Køge bugt, hvor admiral Niels Juel gjorde ondt på den svenske flåde i det berømte søslag i Køge Bugt. Men ellers er området præget af fredsommelighed. Gamle landsbymiljøer, stokroseidyl og prægtige naturlandskaber. Alt sammen let tilgængeligt fra de mange småhavne, der ligger smukt på turen. Mens sanserne er behageligt udfordret på turen fra syd mod nord, så er det ikke helt det samme med de sejladsmæssige udfordringer. Ganske vist er der mange lavvandede steder i områdets sunde og fjorde – f.eks. Bøgestrømmen – men sikkerhedsbevidste sejlere tager altid bestik af søkort og sømærker og bruger andre tekniske hjælpemidler flittigt og omhyggeligt.

14

1

På turen i det sydlige Østsjælland bør man ikke snyde sig selv for turen rundt om Møn med den storslåede natur, der indbyder til cykleture. Måske møder man undervejs Klintekongen, der efter sigende er Odins efterfølger, der hersker over Høje Møn og bor i en hule i Møns Klint. Mod nord møder vi Kalklandet, som geografisk strækker sig fra omkring Fakse til nord for Stevns. Men Kalklandet er også et samarbejde mellem en række spændende museer, der fortæller historien om kalken, mennesker og miljøer. Længere mod nord afløses naturlandskabet af påvirkningerne fra de store byer – i særdeleshed København. Køge havn tilbyder en dejlig købstadsstemning, og alle de nordligere havne er også meget velegnede til udflugter til hovedstaden. Så turen gennem det Østsjællandske kan opfylde alle ønsker om tilbagelænet ro i smukke omgivelser. Men kan også tilfredsstille lysten til at kaste sig ud i storbyens fornøjelser og ramasjang.

R U N D T L A N G S Ø S T S J Æ L L A ND

Vi må sige, at Valdemar havde arkitekter, der satte meget mere pris på æstetik end mere moderne fæstningsarkitekter. Et besøg på det nærliggende Masnedø Fort viser, hvordan man i begyndelsen af forrige århundrede håndterede beskyttelsen af de danske farvande. Netop farvandet ved Masnedø har haft stor strategisk betydning i historien. Biskop Absalon samlede sin flåde her inden togterne mod Rügen. Og under svenske- og Englandskrigene blev Storstrømmen bevogtet fra Masnedø. Men vi skal senere på vores tur se mere imponerende forsvarsværker. Det glæder vi os allerede til. VORDINGBORG – KLINTHOLM HAVN

Vi forlader Vordingborgs hyggelige købstadsatmosfære og sætter kurs mød sydøst. Vores plan er at sejle syd om Bogø for at komme rundt om Møn. Vi går ud i Storstrømmen og befinder os mellem to ikoner inden for dansk ingeniør- og arkitekturkunst. Om styrbord – mod vest – ligger den smukke Storstrømsbro med sine klassiske buer og runde former. Den er bygget i midten af 1930´erne, og som så mange andre af buebroerne fra den tid var den med til at binde Danmark sammen. I hen ved 30 år var den Europas længste bro. På bagbordsside stræber den længste af Farøbroernes pyloner mod himlen. Slanke og elegante når de næsten 100 meter til

2

3

vejrs, og er således et markant fikspunkt fra både landog søsiden. Ved færgelejet på Bogø havn venter nogle biler og en flok cyklister på færgen til Stubbekøbing. Ida, hedder færgen, der tilbyder en smuk genvej over Grønsund til Stubbekøbing på Falster. Vi hilser, og gør os klar til at forlade Grønsund, runde Møns sydligste punkt og gå ud i Østersøen langs kysten i Hjelm Bugt. Og inden længe får vi øje på vores destination, Klintholm Havn, der i de næste dage skal være vores udgangspunkt for udflugter på Møn på gå-ben og på cykler. RUNDT PÅ MØN

Møns Klint er selvfølgelig den store turistmagnet på disse kanter. Bussen kører fra havnen til Klinten på et kvarters tid. Vi vælger at gå, for det tager det blot 1½ god times tid. Vi kan busse tilbage. Vi vil besøge GeoCenter Møns Klint: udstillingscentret, der tager os på en tidsrejse 70 millioner år tilbage gennem kridttiden, tertiærtiden og kvartærtiden. Vi ser på kridt, forsteninger af dyr og planer, og vi får et unikt indblik i den fascinerede geologi, der præger landskabet her mod øst. Fra GeoCentret er der ikke langt til kystlinjen. Vi tager de mange trappetrin ned til vandet for på nærmeste hold at se de hvide klinter, der lyser flot op mod den blå himmel. Vi ser allerede nu frem til, at vi om får dage skal se dette syn fra søsiden, når vi runder Klinten på vejen nordover.

1. Færgen mellem Bogø og Stubbekøbing. 2. Gåsetårnet Vordingborg. 3. Dronning Alexandrines Bro

RUND T L A NGS ØSTSJ ÆL L A ND – KL INTER, KONGER OG KA NONER

DT NR. 1, 2015


TA G

UD

O

10 5

11

G

GEM

12

6

4

7

Efter sådan en tur lokker Klintholm Havns røgeris kulinariske lækkerier for meget, så busturen tilbage til båden trænger sig på. Men morgendagen byder på endnu engang motion og naturoplevelser i omegnen. Vi har sat dagen af til at køre Bjergturen Høje Møn – en 18 km. rute, der efter beskrivelsen skulle få sveden til at springe samt give både fysisk og metal åndenød. Udstyret med lejede cykler af god kvalitet går det nu mod Klinteskoven og Camping Møns Klint og videre mod Liselund, som udgør en romantisk kulisse. Videre går det mod Sømarkedyssen, der, beliggende 90 m over havet, byder på udsigt over Østersøen. Turen fortsætter ad Klintholm Allé med tætsluttende trækroner og bløde bakker. Vi kører forbi Klintholm Gods, der frem til 1980 ejede Møns Klint. Fra Mandemarke følger Panoramaruten Danmarks smukkeste ”bjergvej”. Vejen skærer igennem de vældige bakker ved Høvblege og Mandemarke med en fantastisk udsigt til Østersøen og Sydøstmøn. Nu fører ruten ind i Klinteskoven, en 800 ha stor skov med et stærkt kuperet terræn. Vi slutter af ved Dronningestolen, det højeste punkt på Møns Klint med 128 m over havet. Ifølge sagnet sad Klintekongens dronning her og skuede ud over havet, mens Klintekongen var på togt. KLINTHOLM HAVN-STEGE-PRÆSTØ

Det kan altid betale sig at have god tid, når man sejler. Det nedsætter stressniveauet og giver plads til den ekstra oplevelse undervejs, som måske hele feriefortællingen handler om, når man kommer hjem. Så i stedet for at tage bussen til Stege, som er den største by på Møn, så tager vi sejlturen nord om øen, og ved Nyord at går vi

8

9

mod syd i Stege Bugt. På den måde får vi også lejlighed til at se Møns vældige hvide klinter fra søsiden. Det er et betagende syn. Formiddagssolen står lige ind i de hvide kridtaflejringer, som lyser havet op. Over alt dette hvide kruser de grønne trækroner mod himlen. Dette er Danmark om sommeren. Et par morgenduelige lystfiskere er ude med snøren, for det er fantastisk fiskevand her ved Klinten. Trollingfiskerne har også gyldne tider i farvandet. Snart har vi lagt det flotte syn bag os, og Ulvshale og den lille ø Nyord ses ret fremme. Når man lægger til i Stege, er man faktisk lige midt i byen og dens mange specialbutikker. Sådan føles det i hvert fald. Her kan vi få tanket op i form af lidt shoppen og byliv i al almindelighed og gå en dejlig tur i middelalderbyens krogede gader. Stege havde en kæmpe optur fra midten af 1400-tallet og 100 år frem. Det var sildes fortjeneste. Den blev solgt på det store fiskemarked i Falsterbo i Sverige. ”Silderuten” er navnet på en byvandring i Stege, der fører forbi et af byens vartegn: Mølleporten. Lige udenfor ses voldgraven, der skulle standse blandt andet venderne på deres plyndringstogter i Stege Nor. Det er atter tid til at sætte ny kurs. Nordpå går det. Vi er godt forberedt, for vi har hørt meget om Bøgestrømmen og dens krogede, snævre løb. En udfordring, kalder mange sejlere turen. Men vi ønsker ikke at udfordre vores evner for meget, så vi er godt rustet med GPS, kortplotter og opdaterede søkort. Vi er friske og årvågne, som man altid bør være det. Vi passerer en grøn ø med kridhvide bygninger og høje skorstene. Lindholm lyser sejlerne venligt i møde, men

13

her er adgang forbudt. Siden 1926 har Lindholm huset Statens Veterinære Forsøgsstation. Øen er kun på 6 hektar, men er en meget vigtig brik i indsatsen for at undgå, at danske husdyr smittes af virussygdomme.

14

Lundegård må vi trampe godt til i pedalerne, for det går pænt op ad bakke. Men så venter også en god nedkørsel ind til Præstø by. PRÆSTØ-RØDVIG-KØGE

Vi når atter Nyord – denne gang om styrbord – og herefter åbner Bøgestrømmen sig op mod Østersøen og Faxe Bugt. Vi runder i fin form og fart de grønklædte kyster ved Jungshoved, og når sikkert og trygt havnen i Præstø. Alle lørdage i sommermåneden lokker Præstø by med musik, loppemarkeder og torvestemning af den gammeldaws slags. Byens spisesteder, sandstranden og lokalkunstnerne er også med til at forlænge opholdet i idyllen. Vi vil udnytte det fine vejr til en cykeltur på Jungshoved, som bringer os i kontakt med ærkedansk historie og natur. 35 km. er turen på, men vi tager det med ro. Benene går nu som trommestikker ud af Fjordstien til Christinelund, som eventyrdigteren H.C. Andersen besøgte flere gange. På det nordligste punkt af Jungshoved ligger den gamle skanse Roneklint og det maleriske gamle fyrtårn med grandios udsigt over fjorden og Maderne. Her lokkede Gøngehøvdingen under svenskekrigene i 1658-60 ifølge overleveringen de svenske dragoner ud på isen, som brast under dem, så de druknede. Vi når idyllen ved Stavreby havn. Ved indsejlingen til Jungshoved Nor anlagdes i middelalderen en borg, og det var herfra, Gøngehøvdingen og hans ”snaphaner” opererede under svenskekrigene. Fra Øen Smidstrup til

Vi forlader Gøngerne lidt tidligt om morgenen, for vi vil til Rødvig og udforske mere natur og historie. På vores vej passerer vi Fakse Ladeplads og dermed også Faxe Kalkbrud, hvor der for millioner af år siden svømmede hajer, krokodiller og blæksprutter rundt mellem smukke koraller. Vi skal dog senere på turen se på mere kalk og forsteninger, så vi springer kalkbruddet over. Rødvig er Sjællands 2. største fiskerihavn, hvilket også giver masser af liv, charme og miljø til lystbådehavnen. Yderligere maritim stemning kan man komme i, hvis man besøger Rødvig Skibsmotormuseum på Havnevej. Her kan teknikglade mænd, kvinder, piger og drenge se museets samling af 150 skibs- og bådemotorer, helt tilbage fra 1903. Her er også modelskibe, blæselamper, taljeblokke fra sejlskibe og meget mere. Men vi er kommet for at se på kridt og kanoner. Første etape er Stevns Klint – en verdensattraktion på højde med Taj Mahal og Akropolis. Stevns Klint er kommet på UNESCO's liste over verdensarv, fordi et ganske tyndt lag af fiskeler – der er gemt i klinten - fortæller historien om, hvordan dinosaurerne og halvdelen af alle dyrearter blev udslettet for 66 millioner år siden, da en asteroide ramte Jorden. Stevns Klint byder også på en fantastisk natur, som man kan opleve f.eks. på en gåtur på 20 km. langs klinten.

4. Møns Klint. 5. Danmarks Samlermuseum, Thorsvang. 6. Præstø. 7. Grønsalen – Langdysse. 8. Liselund. 9. Møns Klint

10. Stavreby Havn. 11. Stavreby Havn. 12. Højerup Kirke. 13. Stevnsfortet. 14. Kunstnermiljø

D T NR. 1 , 20 15

RUND T L A NGS ØSTSJ ÆL L A ND – KL INTER, KONGER OG KA NONER

RU ND T L A N G S Ø S T S J Æ L L A N D – K L I N T E R , K O N G E R O G K A NONER

DT NR. 1, 2015


Mød 15

16

på Boat Show i Fredericia

27. feb. - 1. marts & 5. - 8. marts

17

Ankerspil til netop din båd! Se hele vores udvalg af ankerspil på messen og få råd og vejledning

Samlet sæt 80

Incl. panel og rør 28 til 46 fod 6,4 HK - 69 kg tryk

af vores eksperter.

19

En anden dramatisk attraktion er Højerup Gl. Kirke, der ligger faretruende tæt på kanten af klinten. Udsynet over Østersøen er kostelig og gratis. En hel anden seværdig gemmer sig delvis under jorden. Den var engang hemmelig, men så for få år siden dagens lys – om man så kan sige – og er nu et tilløbsstykke. Stevnsfortet var under Den Kolde Krig en del af Danmarks og Natos forsvar mod øst. Man var klar til krig 24 timer i døgnet, og dybt i kalkundergrunden på Stevns lå fortet godt beskyttet og kunne lytte og observere om eventuelle fjendtligheder i den vigtige Østersø- og Øresundspassage. I dag kan man se kanonstillinger, luftværnsbatteri og radarer over jorden. I de 1,7 km lange underjordiske gange vises kommandocentral, overvågningsudstyr og mandskabskvarterer. I det hele taget er Rødvig en fortrinlig base for udflugter til lokale kunstneres atelier og mange spændende gårdbutikker på Stevns. RØDVIG-KØGE

På vej ind i Køge Bugt opfrisker vi lige det berømte søslag, som admiral Niels Juul med så stor succes gennemførte da han i 1677 mødte den svenske flåde. Slaget i Køge Bugt blev ganske vist udkæmpet ved Stevns, men det er nu en detalje i en tid, hvor historisk akkuratesse måske ikke betyder så meget. Slaget ved Køge Bugt resulterede i en afgørende dansk sejr. Svenskerne mistede i alt otte orlogsskibe og et antal mindre skibe. Nederlaget ødelagde de svenske planer om at få søherredømmet i de danske farvande.

20

Vel ankommet til Køge Marina puster vi ud i det lokale bryggeri og destilleri Braunstein, hvor vi smager på de lokale varer og lægger planer for de sidste dage på vores tur. Vi er i godt selskab, men bryder alligevel op for at opleve stemningen på det gamle torv i centrum. Torvehandlen går fint, og der er masser af liv på cafeerne i periferien. Vi vil dog være lidt kulturelle og tager på KØS – museum for kunst i det offentlige rum. KØS er et af verdens få museer for kunst i det offentlige rum. Museets samling består af 18.000 fantastiske skitser, modeller og forløb af forarbejder til kunst i det offentlige rum. Helt unikt er Bjørn Nørgaards gigantiske 1:1 skitser til Dronningens gobeliner. Farvestrålende og glade tolkninger af Danmarkshistorien. Men det er sært, som Torvet trækker. Der lyder af jazz fra et af gårdmiljøerne, og så er dømt pause. Men i morgen tager vi S-toget op langs kysten til København. Måske står vi af i undervejs i Greve og tager i Portalen, der både er galleri og koncertsted. Måske tager vi til Ishøj. For at bese udstillingerne i Arken. Eller vi bliver i Køge og hygger igennem i den dejlige by. Fik vi set det hele? Fik vi set det meste. Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke så må vi tilbage. Det lover vi hinanden.

15. Køge by. 16. KØS museum. 17. Møn – kalkmaleri. 18. Præstø. 19. Flinteovn Rødvig. 20. Stevns Klint

D T NR. 1 , 20 15

RU ND T L A N G S Ø S T S J Æ L L A N D – K L I N T E R , K O N G E R O G K A NONER

Se alle nyheder fra de 3 brands. Kom forbi standen og få en snak med vores eksperter.

Danske Tursejlere siger tak for inspiration og tips fra VisitDenmark, VisitKøge, VisitMøn, VisitStevns.

18

Sejl trygt med ForwardScan

Overlegen kvalitet & funktion! Se stort udvalg af skødespil på messen.

Bundmaling Nonstop 2,5 L Hør hvordan du bedst vedligeholder og plejer din båd!

Stort udvalg af Victron ladere, invertere & solceller.

Vælg det rigtige toilet til din båd! Se alle vores toiletmodeller og septiktanke på messen.

Hent vores nye 2015 katalog


TEKST / LEIF NIELSEN

BOAT SHOW 2015 i Fredericia

E N ULY KKELIG HÆNDELSE:

Mød Danske Tursejlere i Hal E

B U GS E R B ARE VIDERE

27. februar – 1. marts & 5. – 8. marts 2015.

DU KAN ROLIGT FORTSÆTTE MED AT SLÆBE ELLER BUGSERE EN ANDEN SEJLER I NØD UDEN AT FRYGTE ET FORSIKRINGSSMÆK, HVIS NOGET GÅR GALT, OPLYSER DIREKTØR PETER LUND FRA SØASSURANCEN DANMARK.

lads

åp en p

ring

rsik Få fo

Lørdag d. 28.2. & d. 7.3 kl. 16.00 Pensioneret overlæge Arne Skipper fortæller om ”sygdom om bord”

rien

erfe l sejl

n ti

tio spira

In

jer

rbø ye Tu

Ts n

D Prøv – I forsikringsverdenen opererer vi med et begreb, der hedder en ulykkelig hændelse, som betegner en situation, hvor et fartøj af én eller anden årsag ikke selv kan fortsætte sejladsen, og hvor der kan opstå risiko for skade på fartøj eller besætning, fortæller direktør Peter Lund fra Søassurancen Danmark, der er Danske Tursejleres samarbejdspartner på forsikringsområdet. Hvis der foreligger en situation, hvor en anden båd er kommet i en nødsituation vil forsikringsselskaberne normalt dække eventuelle skader på den båd, der kommer til undsætning. Argumentationen er, at der med indsatsen udføres en skadesbegrænsende handling. Skipperen udviser godt sømandskab i situationen, men han skal naturligvis vurdere situationen og eventuelle risici i forbindelse med indsatsen. Medierne problematiserer Der har ellers været skrevet og debatteret flittigt om emnet i sejlerkredse i det forgangne efterår, hvor nogle eksperter har defineret bugsering og bjærgning som erhvervssejlads. Danske Tursejlere anbefaler, at sejlerne udviser godt sømandskab og hjælper hinanden, som man plejer herunder - også at yde bugserings- eller bjærgningsassistance – uden betaling vel og mærke. Og dette synspunkt er Peter Lund og Søassurancen Danmark på linje med.

”Forsikringen dækker ikke skade, tab eller ansvar for skade – som følge af, at fartøjet har været under slæb, medmindre slæbet var nødvendigt på grund af havari eller fartøjet uden brugbar motor på grund af vindstille slæbes til nærmeste havn. ”

Marinebiolog Søren Larsen om ”Livet under overfladen”

Peter Lund forklarer denne formulering således: - Søassurancen Danmark har hvert år adskillige skader, som skyldes uheld i forbindelse med bugsering eller bjærgning og disse dækkes helt normalt, hvis der er tale om en ulykkelig hændelse. – Men der er naturligvis situationer, hvor der er uklarhed over, hvem, der er skadevolder og hvem, der er den skadelidte og hvem, der kan gøres ansvarlig, supplerer forretningsfører Leif Nielsen fra Danske Tursejlere. Ifølge Peter Lund er det vigtigt, at fastholde begrebet ”en ulykkelig hændelse”. Opstår der en skade i forbindelse med slæbning eller bugsering under denne overskrift, vil ens forsikring dække udgifterne. Men for at sikre sig i de situationer, hvor enten den ene part eller den anden part ikke har alle forsikringer af sit fartøj på plads, er der kun ét godt råd:

ØKONOMISK ANSVARLIG

- Sørg for at dit fartøj er kaskoforsikret. Så har du i alle tilfælde en dækning for skade på dit fartøj, hvis modparten har ”glemt” at tegne forsikring for sit fartøj. Så er du selv sikret og kan kun risikere, at miste din selvrisiko, lyder det fra Søassurancen Danmark.

I forsikringsbetingelserne for både ansvar- og kaskoforsikring for Sejlerforsikring, der er Danske Tursejleres egen forsikring - står følgende under afsnittet om skader, som er undtaget dækning:

Så begreberne godt sømandskab og en ulykkelig hændelse kan fint forenes og håndteres af vore forsikringsselskaber.

20

Søndag d. 1.3. & d. 8.3 kl. 12.00

B U G S E R B A R E VID ERE

Lørdag d. 7.3. kl. 13.00

Danske Tursejlere kårer Årets Havn 2014 på den store scene. Sponsor: Palby Marine

Stor

m

ogra

t pr stlig

fe

ene: nce & n r ø e For b konkurr e Tegn film e r tegn præmie Marine e bus– fin olum or: C

s Spon

Du kan finde rabatbilletter på Danske Tursejleres hjemmeside www.dansketursejlere.dk 21


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

TEKST / POUL ERIK JAKOBSEN, FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

VHF radioen er den sikre forbindelse til omverdenen og til den livreddende indsats fra sejlere og myndigheder

KAN AL 16 ER DI N LI V L I N E ØJNENE RETTET PÅ HAVET OG ØRERNE RETTET MOD VHF´ENS KANAL 16 ER GRUNDPILLERNE I SIKKER SEJLADS. SÆRLIG VIGTIGT ER DET, AT KANAL 16 BRUGES RIGTIGT OG MED OMTANKE.

At kanal 16 er sejlernes livline illustrerer eksemplet med Seajoy med al tydelighed. Havde familien Rasmussen ikke lyttet med på VHF´en, så var sejlbåden syd for Taasinge måske gået til bunds. Og hvad med besætningen? En af grundpillerne i godt sømandskab har til alle tider været, at man slipper alt, hvad man har i hænderne og iler til undsætning, hvis man bare har antydningen af mulighed for at yde assistance. Det er det princip, der får os alle til at føle os trygge, når vi nyder vores fritidsaktivitet på havet. Opfordringen fra Danske Tursejlere lyder da også: tag nu det kursus og lær at betjene din VHF. Og det gælder for alle besætningsmedlemmer i din båd. Uheld og ulykke skåner ingen. Derfor bør flere om bord kunne betjene nødudstyret og i øvrigt kunne sejle båden.

Mange bådklubber har aftalt en fælles kanal, som deres medlemmer benytter. Så sparer man andre sejlere for at høre på opkald fra de samme to sejlere, der udveksler meninger og synspunkter på deres sejltur. VHF´ens Dual Watch-funktion muliggør i øvrigt også, at man kan lytte med på flere kanaler på samme tid. Så er man ikke ”koblet af” den almindelige kommunikation med andre både, når man lytter fast med på kanal 16. Kanal 16 er kun til livsvigtig informationer og selvfølgelig til nød-, il og sikkerhedsopkald. Skal man i kontakt med Lyngby Radio så benyt en arbejdskanal. Ydermere er det en vældig god ide, at knapper og taster på VHF´en fungerer og for eksempel ikke ”hænger”. Det kan nemlig medføre, at der udsendes en bærebølge, som blokerer for al radiotrafik.

HOLD RADIODISCIPLIN

Det siger sig selv, at kanal 16 skal holdes fri af unødig snak. Når to både følges ad, er det god etik, at man hjemmefra aftaler hvilken kanal, man kommunikerer på.

S Ø S IK K ERHED I ÆTER EN :

S EA JOY I SØREDNING E F T ER N Ø DOPKAL D VHF RADIOEN VISTE SIG IGEN AT VÆRE LIVLINEN, DA ET NØDOPKALD PÅ KANAL 16 SENDTE SEJLERPAR PÅ REDNINGSAKTION VED TAASINGE.

Turen fra Faaborg til Svendborg fik pludselig en dramatisk drejning, da Brian og Tina Rasmussen i båden Seajoy i sommeren 2014 hørte et nødopkald til Lyngby Radio på kanal 16. En sejlbåd syd for Taasinge havde mistet skrueakslen og tog så meget vand ind, at det truede med at sænke båden. Umiddelbart efter udsendtes der fra Lyngby Radio et PAN PAN, som indikerede, at der forelå en nødsituation, som kunne udvikle sig faretruende. Samtidig oplystes også sejlbådens position ved Taasinge. – Vi ligger 4 1/2 sømil fra stedet og kalder Lyngby Radio og meddeler, at vi kan være fremme ved havaristen på 12-14 minutter. Vi får besked om at tage af sted straks, og efter et lille stykke tid får vi underretning om, at en redningshelikopter samt en redningsbåd fra Rudkø-

22

bing er på vej også, fortæller Brian og Tina, som når først frem til den uheldige sejlbåd. Her har man haft held til at holde det indtrængende vand skak og kan nu øse i nogenlunde samme takt, som vandet kommer ind. Seajoy tager båden på slæb og sætter kurs mod Rudkøbing tæt fulgt af redningsbåden, der er kommet frem i mellemtiden. Redningsbåden følger med den halve times sejlads til Rudkøbing og beder samtidig havnen om at gøre kranen klar, så havaristen kan komme op af vandet straks. Ca. 3 timer efter er akslen sat på plads med nye bolte. Båden er kommet i vandet og klar til at sejle videre, men besætningen vælger dog at blive i havnen og falde lidt ned ovenpå den oplevelse.

S E A J O Y I S Ø R E D N I N G E F T E R N Ø D O PKA L D

Lær din VHF at kende, lyt med på kanal 16 og hold radiodisciplinen. På den måde sikrer vi, at livsfarlig snak ikke blokerer for livsvigtig tale.

FAKTA OM VHF’EN Safety first. Én VHF-radio er billig, fylder meget lidt og er let at installere og betjene. Og et uvurderligt sikkerhedsudstyr.

En VHF med DSC kan – og bør – tilsluttes en GPS navigator, som kontinuerligt opdaterer systemet med bådens aktuelle position.

VHF-radioer fås i dag til en billig penge, i både stationære om bærbare udgaver, en fleksibilitet, der betyder, at man har mulighed for at vælge den udgave, som passer bedst til båden og de forhold, man vil sejle under. De stationære modeller har en rækkevidde på op til 50 km. De bærbare noget mindre. Begge versioner betjenes som en radiotelefon.

Praktisk Du skal have en sendetilladelse, for at anvende maritimt radioudstyr – herunder VHF - i skibe. Det kræver en registrering og tildeling af kaldesignal og MMSI-nummer fra Søfartsstyrelsen, som udsteder et kaldesignalbevis, som dokumentation for registreringen.

Brug kanal 16 Kanal 16 på en VHF-radio er nødkanalen, der aflyttes af Lyngby Radios 18 stationer 24 timer i døgnet året rundt og af alle skibe på havet med radiopligt. Det betyder, at man får direkte kontakt med dem, der er nærmest til at hjælpe. Netop derfor er det meget vigtigt, at du som sejler holder kanal 16 åben, når du er på vandet. DSC og GPS den bedste sikkerhed Mange nye stationære VHF-anlæg har Digital Selective Call (DSC) og en digital nødknap indbygget, der, når den aktiveres, udsender et nødsignal. Og så er hjælpen faktisk allerede på vej.

KA NA L 1 6 ER D IN L IVL INE

Og så skal du aflægge SRC-prøve for at bruge en VHF eller en VHF med DSC. Prøven er et krav, men du behøver ikke gå på kursus. Selvstudie er tilladt. På internettet findes der mange online-kurser, som du mod betaling kan deltage på. Er du mere til den traditionelle undervisning, hvor du har mulighed for at være i dialog med lærer og medkursister, så tag f.eks. et af Danske Tursejleres kurser i brug af VHF-radio med DSC. Vil du vide mere Se mere udførligt om VHF og radiokommunikation til søs på www.fritidssejler.dk/Uddannelser/Sider/Radioifritidsfartøjer.aspx

23


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

V H F E LLER MOBILTELE FO N:

H VAD S K AL JEG VÆL GE, N Å R JE G S EJL ER?

BÅDE OG...

SKAL EN TUR PÅ HAVET VÆRE EN FORNØJELSE, SÅ SKAL TRYGHED OG SIKKERHED VÆRE I TOP. DERFOR SKAL KOMMUNIKATIONSUDSTYRET OGSÅ FUNGERE OPTIMALT, HVIS UHELDET UDE. NUTIDENS TEKNOLOGI GØR DET GODT, MEN DET KAN VÆRE EN KUNST AT VÆLGE MELLEM DET STORE UDBUD.

Gennem rigtig mange år har VHF-radioen været hjørnestenen i telekommunikationen til søs. Og systemet har bevist sit værd i utallige søredningsaktioner i den tid. VHF´ens princip med de åbne kanaler, hvor alle kan følge med i, hvad der sker på havet, giver stor sikkerhed for, at man kan komme i kontakt med andre sejlere eller skibe, hvis nødsituationen opstår. Med et udsendt MAYDAY får man kontakt med den nærmeste kyststation inden for VHF´ens rækkevidde på op til 50 km. Men man høres også af skibe, der ligger i nærheden, og som kan komme til undsætning straks. Hurtig hjælp er ofte afgørende for et succesfuldt resultat. Selv i farvande uden for kyststationers rækkevidde er VHF effektiv. Især hvis man holder sig i nærheden af de almindelige skibsruter, hvor det også er muligt at føre skib-til-skib-samtaler. Med indførelsen af DSC (Digital Selective Call) – som er en digital overbygning på VHFsystemet – er sikkerheden til søs blevet effektiviseret betydelig, med hurtig alarmering og sikker positionsangivelse.

MOBILTELEFON

Mobiltelefonen begrænser sig til samtaler mellem to parter, der kender hinandens mobilnumre. Netop derfor har den i nødsituationer ikke samme effektivitet som VHF. Når man benytter mobiltelefonen, får man ikke den direkte kontakt med skibe i nærheden, hvilket kan medføre en forsinkelse af en redningsindsats. Men mobiltelefonen er et godt supplement til sikkerheden og trygheden ombord. Og måske endnu mere vigtig, når vi taler om den tryghed, der ligger i, at man kan komme i kontakt med pårørende i land. Selv hvor mobildækningen er for ringe til samtaler – og det er der nogle steder i de indre danske farvande – vil SMS i mange tilfælde gå igennem inden for en overskuelig periode. Information om vejrforhold og andre forhold af betydning for den sikre sejlads er blevet let tilgængelige på smartphones, hvilket også øger søsikkerheden. Og hæver vi os op i helikopterperspektiv, så er antallet af unødvendige eftersøgninger på grund af forsinkelser eller ændring af destination, faldende. Det skyldes ganske givet, at mobiltelefonen er ved hånden hos sejlerne.

Til alarmering eller til beroligelse af familien? Mobilen og VHFén har hver sine styrke.

Søassurancen Danmark har valgt at indlede privatforsikringssamarbejde med Gartnernes Forsikring Kunder, der har forsikret lystbåd i Søassurancen Danmark får nu mulighed for at forsikre alle øvrige almindelige privatforsikringer i Gartnernes Forsikring og Søassurancen står for tegningen og den løbende servicering af forsikringerne.

Du bliver fremover - stillet bedre

Hvorfor Gartnernes Forsikring

Fordi Gartnernes Forsikring er et godt gammelt solidt kundeejet selskab, med attraktive præmier. Selskabet er ikke et af de meget store på markedet, med det er landsdækkende og absolut et af de bedre. Ligesom Søassurancen, har Gartnernes Forsikring en god og effektiv skadesbehandling, og er det selskab som vi finder mest egnet til at supplere vore egne produkter og vor verden.

Hvad kan vi tilbyde fremover

Søassurancens skadesservice, som vores kunder roser meget, udvides til at omfatte alle dine private forsikringer! Vi er der ved alle skadessituationer. Vor havaritelefon er åben 24 timer i døgnet, og du bliver betjent af en faglig kompetent person, ikke med en eller anden tilfældig telefonbetjener! I skadessituationer går vi i direkte kontakt med Gartnernes Forsikring, og sikrer dig den mest optimale skadesbehandling, der kan leveres.

Du får afklaring på de grænsesituationer, der er mellem forskellige forsikringstyper som f.eks indbo kontra lystbåd. Du vil som samlet kunde ikke opleve den normale dobbelte selvrisiko ved skader, der både involverer din lystbådforsikring og din indboforsikring. Søassurancen Danmark dækker ved den type skader fremover din selvrisiko på din indboforsikring og det gælder som sagt alle typer skader på eller fra lystbåd. Der indgår også andre ”grænseaftaler” mellem Søassurancen og Gartnernes Forsikring: F.eks.: Tyveri eller skade på trailer og båd, ansvarsfordeling mellem privat ansvar og lystbådens ansvar, når båden er på land, etc. Du kommer IKKE fremover til at opleve – hvem skal dække hvad osv.!

Hvordan får jeg et tilbud

Det gør du ved at kontakte Søassurancen direkte. Vi har tilkyttet medarbejdere, der også har baggrundsviden m.h.t. almindelige private forsikringer, som indbo-hus-auto-ulykke-rejse-osv. Vores kerneområde er fortsat lystbåde, det er vi rigtig gode til og netop derfor tilbyder vi nu, gennem samarbejdet mellem os og Gartnernes Forsikring, at du kan få skræddersyet en dækning, som vi ved at du som lystbådkunde bedst er tjent med og det gælder absolut dækningsmæssigt, men også økonomisk!

Vi har åbnet en privatafdeling, som kan kontaktes på telefon 62531072 og 62531073 – du er velkommen til at kontakte os for tilbud!

Søassurancen Danmark A⁄S Skolegade 1 DK-5960 Marstal 24

K O RTNYT

mail@soassurancen.dk www.soassurancen.dk www.lystbaade.com 25


ANNONCE

T HI K E N D ES FOR RET ”Nautische Verlag (NV) er et tysk selskab hjemhørende i Kiel, som siden 1990 har produceret søkort over det danske havterritorium navnlig til brug for lystbådssejlere. Geodatastyrelsen henvendte sig i 1997 til NV og gjorde gældende, at NV’s salg af søkort udgjorde en krænkelse af Geodatastyrelsens ophavsret, idet NV havde efterlignet Geodatastyrelsens kort. Fra 2003 til 2009 fortsatte NV salget af deres søkort i Danmark, og Geodatastyrelsen anlagde sag mod NV i 2010 for ophavsretskrænkelse. Sagen blev afgjort af Højesteret ved dom d. 6. februar 2014, hvor Højesteret bestemte, at Geodatastyrelsen havde ophavsret til søkortene, og at NV havde efterlignet disse. NV blev som følge heraf forbudt at sælge de omtvistede kort i Danmark. Ved dommen blev NV tillige pålagt at offentliggøre præmisserne for den afsagte dom i Højesteret den 6. februar 2014 – MED SAGSNUMMER 146/2012.

HØJESTERETS BEGRUNDELSE OG RESULTAT Af de grunde, som er anført af landsretten, og da det, der er fremkommet for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Højesteret, at Geodatastyrelsens søkort nyder retlig beskyttelse efter ophavsretslovens § 1 og Plakat nr. 4000 af 16. april 1816, at det ved bevisførelsen er godtgjort, at Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH (i det følgende NV) ved sin produktion af søkort over danske farvande har efterlignet Geodatastyrelsens søkort, og at selskabets salg i Danmark af de søkort, sagen vedrører, udgør en krænkelse af Geodatastyrelsens rettigheder. Det bemærkes herved, at det fremgår af forarbejderne til ophavsretslovens § 1, stk. 2, at et værk for at være omfattet af bestemmelsen, skal have en vis nyhed og selvstændighed inden for det pågældende område, men at der ikke kan kræves en særlig kunstnerisk eller videnskabelig indsats som betingelse for beskyttelse. Dette må i relation til kort antages at indebære, at enkelte kartografiske elementer ikke i sig selv kan anses for beskyttet, men at udvalget og kombinationen af disse elementer kan være beskyttet. NV blev allerede i begyndelsen af februar 1997 gjort bekendt med, at Kort- og Matrikelstyrelsen, i dag Geodatastyrelsen, anså selskabets udgivelser af søkort over danske farvande for en krænkelse af styrelsens ophavsret, ligesom selskabet allerede på dette tidspunkt blev præsenteret for styrelsens krav om, at der som betingelse for selskabets brug af styrelsens data blev indgået en licensaftale på styrelsens standardvilkår. Geodatastyrelsen har på intet tidspunkt frafaldet sit krav om, at der skulle indgås en licensaftale som betingelse for at kunne reproducere dele af styrelsens kort, og styrelsen stiller tilsvarende krav over for andre, som ønsker at gøre brug af styrelsens data. NV har været bekendt hermed, ligesom det har været kendeligt for selskabet, at styrelsens sagsanlæg har afventet udfaldet af andre retssager mod NV og resultatet af de kontakter, der løbende har været mellem parterne. Højesteret finder, at dette forløb ikke har kunnet give NV en berettiget forventning om, at Geodatastyrelsen har frafaldet sit krav, og der er derfor ikke udvist en sådan passivitet, at styrelsen har fortabt retten til at kræve vederlag og erstatning hos selskabet som følge af krænkelserne. Geodatastyrelsen er herefter i medfør af ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1, berettiget til et rimeligt vederlag for NV’s retsstridige udnyttelse af styrelsens rettigheder. Ved fastsættelsen af vederlagets størrelse kan der tages udgangspunkt i styrelsens standardlicenskontrakt, hvorefter den sædvanlige royaltysats for kopiering af styrelsens søkort i analog, papirbaseret form udgør 15 % af licenstagerens nettoindtjening på danske data. NV har trods opfordring Thi

TEKST / LEIF NIELSEN

Til offentliggørelse

kendes for ret hertil fra styrelsen ikke dokumenteret sin nettoindtjening ved salg af de omhandlede søkort i Danmark. NV havde særlig anledning til at fremkomme med dokumentation efter styrelsens opgørelse af vederlagskravet baseret på nettoindtjeningen hos NV’s konkurrent på det danske marked, Delius Klasing, og et skøn over NV’s markedsandel. Det vederlag, der tilkommer Geodatastyrelsen, fastsættes herefter skønsmæssigt til 1.000.000 kr. Højesteret finder, at Geodatastyrelsen ikke har godtgjort at have lidt et afsætningstab, der overstiger det tilkendte vederlag, og tager derfor ikke styrelsens påstand om tilkendelse af erstatning i medfør af ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, til følge. Højesteret tiltræder, at de omhandlede søkort skal udleveres til Geodatastyrelsen til destruktion, jf. ophavsretslovens § 84, stk. 1, nr. 4. Højesteret tager endelig Geodatastyrelsens påstand om offentliggørelse til følge, jf. ophavsretslovens § 84 a. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal NV til Geodatastyrelsen betale 360.760 kr. Beløbet dækker udgift til advokat for begge retter med 300.000 kr. og 60.760 kr. til dækning af retsafgift beregnet i forhold til det vundne beløb. Der er ved fastsættelsen af sagsomkostninger taget hensyn til sagens værdi og arbejdets omfang. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH til Geodatastyrelsen skal betale 1.000.000 kr. med procesrente fra den 3. februar 2010, og at Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH skal offentliggøre denne højesteretsdom i ”Tursejleren” og ”Bådnyt” samt på Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH’s hjemmeside og Danske Tursejleres hjemmeside, samt at offentliggørelsen skal ske i form af uddrag af dommen, herunder med oplysning om dommens datering, Højesterets journalnummer, parternes navne og en gengivelse af dommens præmisser og konklusion. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Nautische Veröffentlichung Verlagsgesellschaft mbH betale 360.760 kr. til Geodatastyrelsen. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse, mens dommens bestemmelse om udlevering af søkortene og offentliggørelse af dommen skal efterkommes inden 3 måneder efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

FRILUFTSLIV PÅ HAVET KORTLÆGGES ET NYT FORSKNINGSPROJEKT KORTLÆGGER FRILUFTSAKTIVITETER MED TILKNYTNING TIL HAVET. DINE AKTIVITETER ER OGSÅ VIGTIGE AT FÅ MED.

Danmarks 7.300 km kyster er udgangspunkt for mange former for friluftsaktiviteter med tilknytning til havet. Et nyt projekt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, kortlægger nu, hvad, hvor og hvornår aktiviteterne foregår. Projektet skal bidrage til, at friluftslivet bliver en del af den kommende maritime, fysiske planlægning på havet, som EU pålægger alle medlemslande. Ved at deltage i kortlægningen kan sejlere gøre deres aktivitetsområder synlige og sikre, at der kan tages hensyn til dem. ALLE SKAL MED

Projektet forsøger at få så mange friluftsaktiviteter med som muligt. Seniorforsker Berit C. Kaae på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning forklarer: – Det er vigtigt at få alle friluftslivsaktiviteter både under, i, på og over havoverfladen med, så alle har mulighed for at udpege deres interesseområder og få dem med i kortlægningen. Det er brugerne, der ved, hvilke områder de bruger til forskellige aktiviteter. Uden en kortlægning kan friluftslivet ikke indgå som en del af havplanlægningen. Så det er klart i brugernes interesse at bidrage til kortlægningen. VÆR MED

Kortlægningen vil ske i løbet af det næste år via www. havfriluftsliv.dk, hvor du kan være med ved at registrere dine egne eller din forenings aktiviteter. Klik på kortet og følg instruktionerne, vælg aktivitet, markér, hvor du laver den, og udfyld info om stedet. Marker så mange aktivitetssteder, som du synes. Du kan skifte til en anden aktivitet og markere, hvor du udøver den.

VIL DU VÆRE TESTSEJLER?

Krav: Søkortplotter der kan eksportere data Kontakt: info@dansketursejlere.dk For mere information: Læs mere på www.dansketursejlere.dk

F RIL UF TSL IV PÅ H AVET KORTL ÆGGES

27


TEKST / SØREN DYRSKJØT

VI H AR EN VINDER

Å R ET S S E JLERFOTO 2 0 1 4 E R F U NDET

2. PLADS: Rolf Carlsson

DANSKE TURSEJLERES STORE FOTOKONKURRENCE HAR PÅ FINESTE VIS DOKUMENTERET, HVAD SEJLERNE SÆTTER PRIS PÅ, NÅR SEJLERLIVET LEVES.

Allerførst tak til alle jer, der ville dele de fine øjeblikke med os andre. Mere end 100 billeder fra 26 bidragsydere er det blevet til. Der er blevet indsendt billeder af børn, der hygger sig på båden eller i vandet, der er billeder af husdyr, som også ser ud til at hygge sig. Og selvfølgelig er der en masse billeder med både i alle situationer og smukke landskaber. Sådan skal det være. At skulle vælge Årets bedste skud har da også sat dommerpanelet på en hård mission. De kompetente fagfolk har bedømt billedet ud fra indholdet: er det sejlerrelevant, afspejler det livet ombord eller i havnen, udstråler det en glæde ved at sejle. En vinder er fundet. Det kompetente dommerpanel med tidligere direktør for Friluftsrådet (indtil 31.12.2014) Jan Eriksen i spidsen har valgt billedet på modsatte side som vinder: Billedet er taget af Ole Johansen, som vinder en dejlig kvalitetskikkert fra Palby Marine. Dommerne valgte

D E D E LT O G O G S Å. . .

3. PLADS: Karsten Pennov

billedet med denne begrundelse: Billedet har en meget fin komposition af den dramatiske himmel med det fantastiske sollys, der giver bådene ekstra kraft og forstærker spejlbilledet i havet. Men der var tæt løb mellem Rolf Carlssons vellykkede billede med et edderkoppespind fra efteråret, som er ekstra tydeligt mod den mørke vandoverflade. Selv på bådene finder de flittige insekter vej. Og så Karsten Pennovs smukt velkomponerede klassiske motiv af en højsommerdag i Limfjorden. 1. plads: Horsens Lystbådehavn i det dramatisk vejrfænomen under sommerturen. (Ole Johansen) 2. plads: billedet er fra en morgenstund under familien Carlssons Nyborgtur i oktober 2014 (Rolf Carlsson) 3. plads: på togt i Limfjorden fra Nykøbing M til Fur mødte vi disse flotte træskibe, som ikke kunne komme videre i kapsejladsen Fjorden Rundt på grund af vindstille (Karsten Pennov).

Å R E T S S E J L E R F O T O 2 0 1 4 E R F UND ET

1. PLADS: Horsens Lystbådehavn i det dramatiske vejrfænomen under sommerturen. Foto: Ole Johansen

FO TO KO N KU RREN CE 2 0 1 5 Vi er igen i år klar til at modtage jeres sejlerbilleder. Og endnu engang er der en fin præmie på højkant. Tag derfor kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Send op til 5 billeder i jpg-format (min.1 MB). Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget.

tokonkurrence, Skovdalsvej 3, 8963 Auning. Husk at skrive dit navn, adresse og tlf. Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente? Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2016.

Lad kameraet tale og send resultatet til sd@dansketursejlere.dk eller send en CD/DVD til Tursejlerens fo-

F OTOKONKURRENCE 2 0 1 5

29


KORTNYT

ME D LE MS S E RVICE

SØKRAM M ARKED BÅ D E SØGES

TU RS EJ L ERTR Æ F 2015

N YE KLU BBER I FARVAN DET

Danske Tursejlere afholder lokale træf for sine medlemmer i 2015, og følgende havne er udpeget som arrangører:

KLUBNR. 1140000

Øresunds Sejlklub Frem Formand Laila Marie Hansen tlf. 30663938

• 29. – 31. maj 2015: Hundested Motor og Sejlbådsklub

KLUBNR. 2330000

• 26. – 28. juni 2015: Juelsminde Sejlklub

Storebælt Småbådsklub Formand Ole Worm tlf. 23731213

• 31. juli – 2. august 2015: Fynshav Bådelaug

Venø Efterskole Kontaktperson Anders Christiansen tlf. 97868086

Tursejlertræffene er velbesøgt så reserver allerede nu datoerne.

Adapter til CGI gas byttes med adapter til BP2kg gas skal passe til caravan systemet.  Sonnichsen, Marstal tlf. 21222629. E-mail: s.sonnichsen@jubii.dk

Danske Tursejlere siger velkommen til endnu tre klubber, der har meldt sig under vores stander.

quaNtum sails ANG

syet efter mål. syet til at holde.

5414714

Bådstativ NOA Type A, svensk, aluminium, komplet, til overdækning af sejl-/motorbåde op til 10 m lange og 3,5 m brede. Pris kr. 1.500.-.  Bloch-Petersen, Kbh. Tlf. 26276770 E-mail: ggk@email.dk Svenske bådsportskort fra Øregrund til Haparanda. 1. Sundsvall- Øregrund 2013 2. Sikeå- Sundsvall 2013 3. Haparanda- Sikeå 2014. Samlet pris 1000 kr. Pr. stk. 400 kr.  Fristrup, telefon 98380185 el. 28697549 E-mail: jorgen.fristrup@gmail.com

5440315

Velholdt mindre sejlbåd/motorbåd. Bygget i eg på eg i 1985.Står flot blanklakeret både udenbords/indenbords. Indenbords motor Albin12HK. -Kahyt/dæk teakstave. Sejl, ekkolod, bomtelt, vinteropbevarings stativ m.m. Pris 25.000 kr.  Tlf. 40572111 E-mail: jogf@email.dk

● ● ● ● ● ●

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk. Pris: kr. 200,- for maks 40 ord eksklusiv dine k ­ ontaktoplysninger. Annoncerne på www.tursejleren.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder. SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

R E OTO R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk 30

baadvurdering.dk Vi kører overalt...

service

Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Efter generalforsamlingen er Danske Tursejlere vært ved en let frokost.

1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere 3. Opgørelse af det antal stemmer der er tilstede ved generalforsamlingen 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 6. Fremlæggelse af det kommende års budget 7. Fastlæggelse af kontingent 8. Behandling af indkomne forslag 9. Valg af formand (kun i lige år) 10. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer 11. Valg af 1. Og 2. Suppleant 12. Valg af 2 kritiske revisorer samt 1 suppleant 13. Godkendelse af ekstern revision 14. Eventuelt Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar.

IG

VI

DER M L HO

Danske Tursejlere indkalder til generalforsamling lørdag den 18. april 2015 kl. 11.00. Generalforsamlingen afholdes i lokalerne Strib Bådeklubs Klubhus, Strandvejen 271, Strib, 5500 Middelfart.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

BÅ D E SÆL GES

5420215

KLUBNR. 6090000

Programmerne vil blive offentliggjort i næste nummer af Tursejleren samt på www.dansketursejlere.dk.

5404614

GENERALFORSAMLING 2015

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

Endvidere henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af formand og/eller bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DT’s sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest fredag den 6. marts 2015. Sluttelig henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 7, hvoraf det fremgår, at tilmelding til generalforsamlingen skal ske til sekretariatet senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse – dvs. senest onsdag den 8. april 2013. Sekretariatets adresse er Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg – telefon 7021 4242 eller mail info@dansketursejlere.dk Vel mødt til generalforsamling Bestyrelsen

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

www.quaNtumsails.dk

SØKRA MMA RKED

31


TEKST / FRANK FLEMMING PEDERSEN

TAV S E S T E N FÅ R S T E MMER I DE KOMMENDE 10-12 ÅR REJSES 12 STENSTØTTER VED KRAGENÆS HAVN PÅ LOLLAND. DERMED FULDENDES KUNSTVÆRKET DODEKALITTEN, SOM FORENER BILLEDHUGGERKUNST OG ELEKTRONISK AVANTGARDEMUSIK.

Der står de majestætiske og mystiske. Som figurerne på Påskeøen, fortæller de en historie om en tid, der var. Og om den tid, der er. Men vi befinder os på Nordlolland. I gåafstand fra Kragenæs Havn. Vi betragter begyndelsen til det kunstværk, der om 10-12 år skal stå færdigt i det historiske landskab. Et nyt vartegn, en markant landkending, et kunstværk der er en hyldest til Lolerne, som for længe siden kom til landet og gav det navn. DODEKALITTEN, kaldes værket, som i færdig form vil udgøres af 12 stenstøtter, hver 7-8m høje, hvor de øverste 2m er udhugget som hoveder, der alle vender mod centrum af en cirkel med 30 m indvendig diameter. Stenstøtterne rejses uden synlige fundamenter. Men i modsætning til deres pendant i Stillehavet så er de ikke tavse, for under en kreds af siddesten indbygges et 12-kanal lydanlæg, som lader rumlig elektroakustisk sang og musik, skabt til stedet, klinge inde i cirklen på daglig basis året rundt. Her kan man nyde DODEKALITTEN i samspil med den smukke lollandske natur.

Fire af stenene er på plads. To er fuldført – Baldur og Lodir - og to er hugget groft til for senere forarbejdning af billedhugger Thomas Kadziola. Komponisten Gunnar Møller Pedersen, har skabt den rumlige, elektroakustiske avantgardemusik, der fra underjordiske højtalere sagte lægger lyd til Dodekalitten – alt sammen på åben mark i et fredet område i noget af Danmarks smukkeste natur med udsigt over Smålandshavet. Synligt for alle fra såvel land som fra søsiden.

01.2015 - Tursejleren  
01.2015 - Tursejleren  
Advertisement