
januar – marts 2025












januar – marts 2025
blev født i Sankt Petersborg i 1899 og døde i Schweiz i 1977.
Hans familie blev tvunget til at forlade Rusland efter revolutionen, og han levede størstedelen af sit liv i eksil. Efter at have skrevet ni romaner på russisk skiftede han sprog til engelsk og vandt stor berømmelse, ikke mindst for romanerne Lolita, Pnin og Bleg ild.
Ada eller Ardor er Nabokovs længste og vildeste roman.
Vladimir Nabokov
Vladimir Nabokovs længste og mest episke roman, Ada eller Ardor, fortæller en smuk kærlighedshistorie, der dog tynges af forholdets incestuøse karakter. Da Van Veen er fjorten år gammel tilbringer han en sommer hos sin mosters familie sammen med sin kusine Ada på elleve. De to falder for hinanden, og få år senere indleder de et seksuelt forhold. Snart opdager de den sandhed, som er blevet grundigt skjult for dem; at de i virkeligheden er søskende. Romanen folder sig ud som en fortælling om to, der elsker hinanden som sjælefrænder, men som ikke kan få hinanden. En livslang kærlighed, der må overleve år med adskillelse, utroskab, Van Veens mange besøg på bordeller og Adas ægteskab med en anden. Romanen er romantisk og besynderlig, hjertevarm og kompleks i både form og evne, og den er blevet kaldt en nøgleroman til hele forfatterskabet.
”Og alligevel tilbeder jeg ham. Jeg synes, han er ganske skør, og uden sted og mening i livet, langt fra lykkelig og filosofisk uansvarlig – og der findes absolut ikke andre som ham.”
– Fra romanen
(f. 1906, d. 1987) var en norsk forfatter født i Bergen, der med sin psykologiske realisme blev et stort navn i samtidslitteraturen i Norge. Hun skrev ofte om hårde kvindeskæbner: I debuten Bak skabet står øksen fra 1945 skrev hun om tyskerpigernes barske skæbner, og i et af hendes hovedværker Af måneskin gror der ingenting fra 1947 skrev hun om et samfund, der tvinger kvinder til livsfarlige illegale aborter. Første bind i trilogien om Herdis og hendes opvækst i Bergen, Trylleglasset, gav Torborg Nedreaas et stort kunstnerisk gennembrud, og hun modtog Kritikerprisen for romanen.
Herdis vokser op i Bergen i tiden omkring Første Verdenskrigs udbrud. Hun har svært ved at finde sin plads i både familien og i legen med de andre børn på gaden, men hun ejer et lille glasprisme, som hun elsker at kigge igennem. Når hun kigger i trylleglasset, eksploderer den grå virkelighed i et væld af farver og former, og livet åbenbarer sig som noget langt mere vidunderligt, end det er i virkeligheden.
Trilogien om pigen Herdis og hendes barndom og gryende ungdom i Bergen er en af de store opvækstfortællinger i norsk litteratur. Med sin naturalistiske stil og store indsigt i barnets psykologi skrev Torborg Nedreaas en roman med Herdis som hovedperson, men også en roman, som gennem Herdis’ blik viser en samfundskritisk spejling af verden, som vi kender det fra f.eks. Tove Ditlevsens Barndommens gade
Af samme forfatter 9788743601791
TRYLLEGLASSET
Af Torborg Nedreaas
Oversætter: Lotte Kirkeby
ISBN: 9788743605263
Vejl. pris 249,95
Udkommer: 30. januar 2025
220 sider
Format: 130x195 mm, softcover med flapper
blev født i 1934 i Westmount, Canada. Cohen er en af verdenshistoriens mest populære sangere og musikere, og hans digte og romaner er oversat til over 25 sprog. Han døde i 2016.
Af samme forfatter:
Leonard Cohen
Leonard Cohens debutroman Yndlingslegen fra 1963 er den delvist selvbiografiske fortælling om drømmeren og digteren Lawrence Breavman, eneste søn i en gammel jødisk Montrealfamilie, som kaster sig over livets muligheder med glubende appetit. Hans fars nylige død har han svært ved at forstå, og han er mere optaget af den skønhed, som viser sig overalt. Den kunstneriske skønhed, og den sproglige, men først og fremmest den kødelige, feminine skønhed, som snart optager ham fuldstændig, og som han bruger lange nætter sammen med sin ven Krantz på at forfølge. Breavman vil leve betingelsesløst for sig selv, og han foragter det ordentlige og korrekte.
”Han hadede de mænd der svævede i søvne i de store stenpalæer. Fordi deres liv var velordnede og deres rum rene og ryddelige. Fordi de stod op hver morgen og varetog deres offentlige arbejde. Fordi de ikke ville sprænge deres fabrikker i luften og holde nøgenfester i flammerne.”
Breavman flyver fra det ene seksuelle møde til det næste i udviklingen fra ung til ung voksen, indtil han støder på det smukkeste væsen, hans øjne nogensinde har set; Shell. Den kvinde, som endelig giver dybde til det seksuelle for ham, og giver ham en forståelse af nødvendigheden af det spirituelle for at opnå ægte kærlighed.
YNDLINGSLEGEN
Af Leonard Cohen
Oversætter: Louise Ardenfeldt Ravnild
ISBN: 9788740674118
Vejl. pris 249,95
Udkommer: 23. januar 2025 210 sider
Format: 130x195 mm, softcover med flapper
arbejder mellem kunstarter, dokumentarisme og poesi. I 2022 modtog hun Dan Turèllmedaljen for sit virke, blandt andet Et øjebliks lykke, som er første bind i den trilogi, som rejser i fodsporene på en gammel veninde gennem Paris, Rom og Istanbul. Hvis livet var en film er en ny begyndelse.
HVIS LIVET VAR EN FILM
Gerd Laugesen
Verden ses af forelskede øjne, et kameras blik. Hvis livet var en film er en søgen efter den store Happy Ending.
Det er en rejse i sporene efter Nili, som blandt andet var body double for Elizabeth Taylor i blockbusterdramaet Cleopatra. Kulisserne bygges op i Cinecittà, Roms Hollywood, og Nili bor bag den grønne dør med guldløven med vinduet ud til gaden. Hvad nu, hvis livet virkelig er en film? Og hvad er tungest at bære – en kuffert med et øjebliks lykke – eller en anden fuld af gamle manuskripter? Kan man rejse uden for tiden – bliver en anden – slippe fri? Kan man blive forført, forblændet og vælge at leve sådan for at få sin egen Agent 007? Hvis livet var en film er en søgen efter et sted at være sig selv, et vandmærke, en særlig blå, en åkandeblomst med dybe rødder. Det er en rejsefortælling, der flyder ud i Bosporusstrædet og videre i Seinen og Tiberen og Nilen og blander sig med menneskers historier. Lysglimt rammer et spejl. Der ligger noget hen over dine øjne, en film.
Hvis livet var en film er en selvstændig fortsættelse af Et øjebliks lykke.
Af samme forfatter 9788740673357
HVIS LIVET VAR EN FILM
Af Gerd Laugesen
ISBN: 9788743606598
Vejl. pris: 299,95
Udkommer: 28. februar 2025 320 sider
Format: 160x229 mm, softcover med flapper
har skrevet novellesamlingen Kejserpingviner og digtsamlingen Tænder, som blev udnævnt til årets digtsamling af avisen Morgunbladid. Armelo er hendes første roman.
Thórdís Helgadóttir
Elfurs liv står stille, og sådan kan hun godt lide det. Hun holder af sofaens trygge varme og af at scrolle sociale medier og lytte til podcasts. Så da hendes mand Birgir foreslår et road trip ned gennem Europa, er hun ikke begejstret. Elfur bryder sig hverken om turister eller om selv at være turist, men snart er hun og Birgir på vej ned gennem et hedebølgeramt kontinent.
Birgir har arrangeret noget arbejde på turen i forbindelse med det medical startup, hvor han arbejder, så under ferien forsvinder han i længere perioder uden at give nogen forklaring. Oftere og oftere er han væk, og da de når den søvnige landsby Armelo, er deres ægteskabelige problemer kommet helt op til overfladen. Da Birgir pludselig er blevet helt og aldeles væk og ikke vender tilbage, går Elfur ikke i panik; hun bliver rasende.
ARMELO
Af Thórdís Helgadóttir
Oversætter: Nanna Kalkar
ISBN: 9788743600312
Vejl. pris: 299,95
Udkommer: 14. februar 2025
440 sider
Format: 140x210 mm, softcover med flapper
(f. 1972)) er overlæge og forfatter og har bl.a. arbejdet for Læger uden Grænser. Hans første krimiserie, Afrikatrilogien, udkom i 2012. Den blev efterfulgt af den anmelderroste spændingsserie med den karismatiske læge Tekla Berg i hovedrollen. Teklaserien er oversat til 12 sprog. I de seneste år har Christian Unge også drevet den succesfulde medicinske podcast ”Ronden”.
Første bind i svensk
succes-trilogi
Dyk ned i en eksplosiv krimi, hvor en død, nøgen mand på Stureplan i Stockholm sender politiet på overarbejde. Den afdøde er ingen ringere end direktøren for verdens største streamingtjeneste, og betjenten Hanna Mansour bliver en central del af efterforskningen. Med obduktionen afsløres spor af stoffer og kvælningsmærker – var det mord eller en sexleg, der gik galt?
Vi følger Saltisligan, en bande af gamle gymnasievenner, der nu driver en eksklusiv klub for de rigeste ved Stureplan. Medlemmerne, blandt andet topadvokater og politifolk, får deres vildeste drømme opfyldt. Samtidig vikles Hannas teenagedatter, Sherin, ufrivilligt ind i Klubbens hemmelige og farlige verden.
Intriger og sidehistorier væver sig ind i hovedplottet, som den opportunistiske Zach, der manipulerer sin partner til at forfalske kunst for at få adgang til Klubben – med fatale konsekvenser. Spændingen når sit højdepunkt, da jagten på Klubben intensiveres, og en dramatisk konfrontation truer med at rive alt fra hinanden.
Klubben er første del af en trilogi, hvor Hanna Mansour og hendes kolleger står over for uforudsete udfordringer og farer. Klar til mere? Dette er kun begyndelsen. De to følgende bind udkommer i 2025 og 2026.
KLUBBEN Af Christian Unge
Oversætter: Kamilla Jørgensen
ISBN: 9788743605188
Vejl. pris: 249,95
Udkommer: 27. januar 2025
575 sider
Format: 140x210 mm, hardcover med smuds
(f. 1952) er en amerikansk forfatter, der debuterede med noveller i The Atlantic og The Paris Review og fik sit gennembrud med den Pulitzerprisbelønnede og filmatiserede roman Timerne i 1998. Han er en af de største og mest hyldede stilister i amerikansk litteratur.
Michael Cunningham
Michael Cunningham
Michael Cunninghams vidunderlige nyklassiker Timerne om tre kvindeskæbner på tværs af tid er nu igen tilgængelig i Pia Juuls lydhøre oversættelse.
I slutningen af det 20. århundrede er forlagsredaktøren Clarissa i gang med at arrangere et selskab for vennen og digteren Richard. I midten af det 20. århundrede skal husmoren Laura til at læse Mrs. Dalloway, den berømte roman af Virginia Woolf. I begyndelsen af det 20. århundrede er Virginia Woolf i gang med at skrive Mrs. Dalloway og overvejer, hvordan romanen skal begynde.
Michael Cunningham vandt Pullitzerprisen for Timerne
Af samme forfatter: 9788743600077
TIMERNE
Af Michael Cunningham
Oversætter: Pia Juul
ISBN: 9788743606499
Vejl. pris: 249,95 Er udkommet 210 sider
Format: 130x195 mm, softcover med flapper