Issuu on Google+

Tværfaglig behandling og forebyggelse Kiropraktor Fysioterapeut Psykolog Akupunktør Fysiurgisk massør Mensendieck Zoneterapeut Diætist Stemmetræner


Effektiv tværfaglig behandling Højbjergklinikken tilbyder tværfaglig behandling og forebyggelse af en lang række symptomer og lidelser, med hovedvægt på bevægeapparatet. Vores dynamiske team er sammensat af behandlere fra fagområderne kiropraktik, fysioterapi, fysiurgisk massage, zoneterapi, akupunktur og mensendieck-træning. Behandling ved Højbjergklinikken begrænser sig derfor ikke til symptombehandling med én metode, men er derimod tilpasset den enkeltes specifikke behov.


Et moderne behandlingscenter med fokus på patienten Højbjergklinikken har til huse i moderne, lyse lokaler, og man vil her opleve en behagelig atmosfære. Vi tilbyder kort eller ingen ventetid, så opstår der et akut behov for behandling, vil vi i langt de fleste tilfælde kunne hjælpe med det samme. På klinikken tager vi os tid til den enkelte for at afklare, hvordan vi sammensætter en optimal behandling. Hos os opleves ingen samlebånds-behandlinger i små kabiner – derimod mødes patienten af behandlere, som lytter til og involverer den enkelte aktivt.

Sundhed og livsstil Højbjergklinikken tilbyder ikke blot behandling, men også rådgivning og sparring i forbindelse med både det fysiske og psykiske helbred. Gennem samtaler med fx vores diætist eller psykolog, og måske undervisning ved vores mensendiecklærer eller stemmetræner, kan man blive klogere på, hvordan der skabes en sundere og bedre tilværelse. Det er naturligvis langt fra sikkert, at der er behov for flere behandleres ekspertise, og mange af vore patienter kommer kun hos fx en kiropraktor eller fysioterapeut. Hvordan behandlingen skal sammensættes, aftales i samarbejde med patienten.


Mere information Vil du vide mere om Højbjergklinikkens behandlingstilbud, kan du besøge www.hoejbjergklinikken.dk. Her finder du også beskrivelser af en lang række lidelser og symptomer, information om sundhedsforsikring, erhvervsordninger m.m. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte Højbjergklinikken på telefon 86 18 00 86.

Højbjergklinikken | Oddervej 91, 8270 Højbjerg | Tlf.: 86180086 | info@hoejbjergklinikken.dk | www.hoejbjergklinikken.dk


Højbjergklinikken - tværfaglig behandling og forebyggelse