Effektivisering – magasin fra VTU-fonden

/side 06

DNA-profiler af bakterier – sikrer effektiv drift af renseanlæg /side 03 ESCO i spildevandssektoren – nyudviklet baseline-model er første skridt

/side 10 Afsluttede projekter

EFFEKTIVISERING i vandsektoren

Leder

En kilde mindre til udvikling Vandsektorens Teknologiudviklingsfond opløses i 2015.

Miljøministeriet ophørte i 2013 med at give tilskud til VTU-Fonden, og i forlængelse heraf har såvel FVD som DANVA tillige besluttet at ophøre med at give tilskud til VTUFonden.

Det har været en kort, men ikke desto mindre særdeles begivenhedsrig tid med VTU-Fonden, der så dagens lys i 2011. Fonden var længe ventet fra brede kredse i vandsektoren, der efterspurgte midler til innovation. Og efterspørgslen efter vores støttemidler har i sig selv været en bekræftelse af behovet: VTU-Fonden har i sine fire leveår modtaget 338 ansøgninger og støttet 55 udviklingsprojekter. 280 af sektorens aktører har været involveret.

Den amerikanske filosof Ralph Waldo Emerson siger: ”Nothing great was ever achieved without enthusiasm”. Netop entusiasme har været et kendetegn for alle projekter. Der er blevet arbejdet hårdt og tryllet ude på projekterne, og det har være en ære at få lov at følge med i teknologiudvikling sammen med jer: Super kompetente partnere fra vandselskaberne, rådgiverne, leverandørerne og forskerne.

Har det været en succes?

80 millioner kroner er der brugt over perioden 2011-2015. Har VTUFonden så været en succes? Det svar kan vi heldigvis godt give. Om en måneds tid!

Projektresultater er målbare og derfor er sekretariatet pt i gang med en analyse og udformer et værdiregnskab. Vi ønsker at undersøge, hvad der er genereret af værdi i de 55 projekter, og vi undersøger om det har været en god forretning for donorerne – og for det danske samfund – at give penge til teknologiudvikling i vandsektoren. Målepunkterne er miljøforbedringer, effektiviserings- samt kvalitetsløft, om dansk eksport af vandteknologi understøttes og endeligt om der skabes nye arbejdspladser. Uden at afsløre for meget, tør jeg godt slå fast, at potentialet er stort. Rigtigt stort.

Priser til VTU-Fondens projekter Ud over kroner og ører, så er der også værdi i ære og prestige. Og når Ralph Waldo Emerson brugte ordet ’great’, så får det mig til at tænke på de helt store øjeblikke i fondens historie, hvor projekter har modtaget hæder og ære i form af priser og anerkendelse: Billund BioRefinery modtog en international vandpris ved Global

Water Awards 2014 i Paris, Ingeniørforeningens EUs danske miljøpris 2014 samt Svend Auken-prisen 2014.

Lattergas sensorprojektet fra Unisense Environment A/S modtog Ingeniørforeningens EUs danske miljøpris i 2014 i kategorien bæredygtige produkter samt Innovation Award i Amsterdam i 2012.

Tubeflow-projektet vandt iværksætter-konkurrencen i Børsen 2013.

Og på fornemmeste vis bidrog VTU-støttede projekter med halvdelen af oplæggene ved Dansk Vand Konference i november 2014.

Ligesom projekterne er blevet formidlet og diskuteret på en række tech-dage, temadage og konferencer gennem årene.

På Tanjas og egne vegne siger jeg tusind tak for fire fantastiske år, det er hårdt og med stort vemod at skulle lukke en succes ned og sige farvel. Det har været en ære at være med til at understøtte vandsektorens potentiale som vækstbooster. Til gavn for os alle.

Tak for det!

Rikke Hansen Sekretariatschef, VTU-fonden

Fremtidens renseanlæg skal være

energiproducerende

– Vores vision er at forvandle Middelfart Spildevand fra at være energiforbrugende til at være energineutralt – og på sigt et energiproducerende renseanlæg. Men grundlaget skal være i orden, inden man kan gennemføre så stor en forandring, siger direktør i Middelfart Spildevand Allan Bruus.

Første til at bruge ESCO Inspireret af Middelfart Kommune, der med succes har gennemført energibesparelser ved hjælp af ESCO-modellen, så ideen om fremtidens energiproducerende anlæg dagens lys.

– Når man gennemfører energioptimering via en ESCOmodel, er det groft sagt de besparelser, man opnår ved at energioptimere, der betaler for investeringen. Ændringerne foretages af en ESCO-leverandør, der garanterer, at de aftalte energibesparelser opnås og påtager sig den finansielle risiko, forklarer Allan Bruus.

Middelfart Spildevand fik i 2012 foretaget en forundersøgelse for at klargøre, om ESCO var en mulighed på anlægget.

– ESCO er noget helt nyt inden for spildevand, og vi vil gerne være det eksempel, der viser, at det er muligt.

Undersøgelsen viste, at der helt klart var potentiale til energieffektiviseringer, men vi manglede et redskab, der kunne vise os det detaljerede energiforbrug på de enkelte procestrin rundt på anlægget. Derfor var vi var meget glade for støtten fra VTU-fonden til at udvikle en baselinemodel, for den gjorde det muligt, at vi kunne komme videre med projektet, siger Allan Bruus.

Helstøbt proces Holdet bag projektet er sammensat af en række kræfter, der har kompetencer til at gøre projektet helstøbt i processen, men også på det praktiske, tekniske, kommercielle og strategiske plan. Jeanette Agertved Madsen, som er udviklingschef hos EnviDan, har været projektleder på det aktuelle projekt.

– Jeg har haft til opgave at styre det tværfaglige samarbejde mellem de fem partnere, der har været involveret, og sikre, at alle har bidraget med de kompetencer, der har styrket projektets kvalitet, fortæller Jeanette Agertved Madsen.

Allan Bruus, direktør i Middelfart Spildevand

Case | Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand har udviklet en baseline-model, der overvåger energiforbruget på hvert procestrin i anlægget. Modellen er første trin på vejen til at gøre Middelfart Spildevand til et energiproducerende renseanlæg finansieret af en ESCOmodel, hvor den opnåede energibesparelse på sigt gerne skulle finansiere udgifterne.

Fakta Udvikling og implementering af baselinemodel til sikring af grundlag for finansiering af energieffektivisering gennem ESCO-modellen i spildevandssektoren.

Projektets formål har dels været at udvikle modellen til overvågning af energiforbruget og dels – på den baggrund – at udpege steder på anlægget hvor der er mulighed for at energieffektivisere.

Case | Middelfart Spildevand

Dynamiske nøgletal for energiforbrug I modellen er der udregnet nøgletal for anlæggets energiforbrug i den nuværende drift. Der er sat 50 nøgletal op fordelt på 14 områder på renseanlægget. De fleste tal er onlinemålinger eller effektmålinger, så man får dynamiske nøgletal, der hele tiden kan vise energieffektiviteten på de enkelte procestrin.

– Det betyder, at vi meget detaljeret kan se, hvordan energiforbruget fordeler sig, hvor det største forbrug er, og hvor der er bedst mulighed for at effektivisere, forklarer Jeanette Agertved Madsen.

– I bestræbelserne på at blive energiproducerende i fremtiden er det især rådnetankene, der skal fokuseres på.

Det er det eneste sted, anlægget er energiproducerende, og derfor skal rådnetankene og gasproduktionen heri optimeres så meget som muligt. Derudover er der potentiale for effektiviseringer andre steder på anlægget, blandt andet ved optimeret styring af anlæggets luftningstanke, ventilation og generel udskiftning til mere energieffektivt udstyr.

Projektet har givet svar på spørgsmålet, om der er potentiale til at arbejde videre med ESCO: – Der er helt klart potentiale til at bruge ESCO-modellen hos Middelfart Spildevand. Det arbejder vi videre med,

Projektet har udviklet en baseline-model, der med 24-timers intervaller viser energiforbruget på renseanlæggets enkelte procestrin – eksempelvis på pumpestationer, luftningstanke, rådnetanke samt energiforbruget for bygninger, belysning etc. Modellen viser desuden energiproduktionen på anlægget – som er relateret til gas, der produceres i rådnetanken.

Modellen har udregnet 50 nøgletal for energiforbruget på 14 forskellige områder.

Den detaljerede model har dannet grundlag for en række tiltag, der kan gøres for at energieffektivisere på de enkelte trin.

Projektpartnere er: EnviDan (projektleder), Grontmij (rådgiver), Picca (leverandør), DHI (kvalitetssikring) og CLEAN (formidling, salg).

nu da vi har baseline på plads. Samtidig står vi med et værktøj af høj kvalitet, der kan udvikles til et kommercielt produkt, så andre i spildevandssektoren kan gå samme vej, siger direktør Allan Bruus.

International potentiale Jeanette Agertved Madsen fremhæver, at holdet bag projektet har været godt sammensat, og det har betydet, at projektets mål er nået:

Renseanlæggets energiforbrug blev målt på de enkelte procestrin – blandt andet på pumperne

Middelfart Spildevand

Baggrund Hvad er en ESCO-model?

ESCO står for Energy Service Company og er en finansieringsmodel, hvor leverandøren af et energi-optimeringsprojekt garanterer, at de aftalte energibesparelser opnås og står for den finansielle risiko. Udgifterne betales af energibesparelsen.

Fra energiforbrugende til energiproducerende ESCO-modellen bruges allerede flere steder i Middelfart Kommune, der profilerer sig som grøn vækstkommune.

Kommunen har blandt andet energioptimeret 97 kommunale bygninger i samarbejde med en ESCO-leverandør.

Visionen hos Middelfart Spildevand er at blive et energineutralt og på sigt et energiproducerende renseanlæg finansieret ved hjælp af en ESCO-model. Renseanlægget fik foretaget en forundersøgelse i 2012 for at klargøre potentialet. Da et detaljeret overblik over energiforbruget manglede, blev det aktuelle projekt om en baselinemodel sat i gang med støtte fra VTU-fonden.

Baseline-modellen vurderes til at have potentiale som en kommerciel løsning, der muliggør energioptimering med ESCO-modellen i vand- og spildevandsbranchen både nationalt og internationalt.

– Der har været et fremragende samarbejde, som har sikret, at vi har fået udarbejdet et rigtig godt produkt, der har masser af potentiale.

Direktør Allan Bruus indskyder, at der allerede har været international interesse for modellen: – Vores projekt har fået en del opmærksomhed, blandt andet har vi haft besøg af en polsk delegation, der er interesseret i modellen. Efter projektet er afsluttet, skal vi arbejde videre med, hvordan vi kan få modnet modellen til et kommercielt produkt. Der ligger stadig et stykke arbejde med at forbedre brugerfladen og det visuelle udtryk, siger han.

Der har været et fremragende samarbejde, som har sikret, at vi har fået udarbejdet et rigtig godt produkt, der har masser af potentiale.

Jeanette Agertved Madsen, projektleder

DNA-kortlægning af bakterier

Case | DNA-kortlægning af bakterier

effektiviserer drift af renseanlæg På langt de fleste biologiske renseanlæg forekommer der kun omkring 150 arter bakterier i en sådan mængde, at det har betydning for de biologiske processer – og det er langt færre, end man tidligere har antaget. Den viden giver helt nye muligheder for at styre og optimere processerne på renseanlæg – og udsigt til økonomiske og miljømæssige gevinster.

Det gælder både for mennesker og bakterier. En DNA-profil kan afsløre ny viden, som man ikke ellers ville kunne komme i besiddelse af. Det har da også været lidt af et detektivarbejde for Per Halkjær Nielsen, professor og forskningsleder ved Center for Microbial Communities på Aalborg Universitet, at diagnosticere alle de bakterier, der forekommer i rådnetanke og renseanlæg. Opgaven har været en del af projektet ’Optimering af mikrobiologien i renseanlæg og rådnetanke’, der er støttet af VTU-Fonden. Og det arbejde er slet ikke færdigt endnu.

– Vi har fundet ud af, at det kun er omkring 150 arter, som er vigtige for de biologiske processer, fordi de forekommer i en tilpas stor mængde. Vi kender dog endnu kun funktionen af godt 30 arter, fortæller Per Halkjær Nielsen og afslører dermed en af de konklusioner, han og holdet bag projektet er nået frem

til. Projektet færdiggøres og afrapporteres i løbet af sommeren 2015.

Fluorescerende bakterier Projektets formål er at anvise løsninger til driftsoptimering for renseanlæggene ved hjælp af den nye viden om bakteriearterne.

– En viden om de fleste arter, som forekommer i renseanlæg, er nødvendig, hvis man skal optimere de biologiske processer. For kun hvis vi kender stort set alle bakterier, kan vi styre processerne og minimere driftsproblemer som skum og tråddannelse. Samtidig giver det mulighed for at bruge færre kemikalier og bruge dem mere målrettet, forklarer Per Halkjær Nielsen.

– Vores projekt om optimering af mikrobiologien udspringer af tidligere projekter på Aalborg Universitet, hvor vi ved hjælp af FISH-metoden (fluoriserende-in situ-hybridisering) farvemærker

bakterier, så man kan identificere dele af deres DNA-streng. Det gøres i mikroskop og er meget tidskrævende, men vi har fået meget værdifuld viden om bakterierne.

Bakteriers DNA består egentlig kun af fire byggesten, men måden, de fire dele er sat sammen på, kan varieres i det uendelige, siger han.

Komplet kortlægning af mikroorganismer I det aktuelle projekt er der fokus på, hvordan man kan bruge den nye viden om bakterierne til driftsoptimering på renseanlæggene. Siden 2007 – i samme periode, som DNAmetoderne er blevet udviklet - har Aalborg Universitet indsamlet prøver fra cirka 50 danske renseanlæg, i Mikrobiologisk database over Danske renseanlæg (MiDAS). Disse prøver har bidraget med viden om, hvordan bakteriearterne varierer fra anlæg til anlæg.

– Og der er en overraskende ens sammensætning af arter og mængder i de 50 anlæg, vi har statistisk materiale fra, fortæller Per Halkjær.

Ved forlængelse af forskningen med FISH har Per Halkjær Nielsen og hans team videreudviklet en metode til at identificere alle bakteriearter, også baseret på DNA og med en høj analysesikkerhed. Den er hurtig og kræver kun en enkelt prøve af det aktive slam i renseanlægget.

Med metoden 16S sekventering får vi en komplet kortlægning af alle mikroorganismer og antallet af hver art – det er noget helt nyt.

Per Halkjær Nielsen, Professor og forskningsleder

Case | DNA-kortlægning af bakterier

Analysemetoden kan både bruges til troubleshooting, og hvis man ønsker forebyggelse frem for brandslukning. Økonomisk og miljømæssigt er der naturligvis også en række gevinster, for eksempel ved at mindske kemikalieforbruget

Per Halkjær Nielsen, Professor og forskningsleder

– Metoden kalder vi for 16S sekventering, og med den får vi en komplet kortlægning af alle de mikroorganismer, der er til stede, samt hvor mange der er til stede af hver art – det er noget helt nyt, og vi er blandt de meget få, der kan lave den analyse lige nu, forklarer Per Halkjær Nielsen.

Nye muligheder for optimering I VTU-projektet har Per Halkjær samarbejdet med Aalborg Forsyning, Viborg Spildevand og Hjørring Vandselskab samt Krüger AS. – Sammen med de forskellige anlæg har vi blandt andet undersøgt, om man ved hjælp af 16S sekventering kan detektere ændringer i bakte-

riesammensætning, alt efter hvad der kommer ind i indløbet, hvor hyppigt bakteriesammensætningen ændrer sig, og hvilke bakterier der har indflydelse på driften i anlægget – alt sammen for at få en bedre forståelse af, hvilke forhold der er vigtige for en optimal drift, siger Per Halkjær Nielsen.

Projektets har vist, at metoden har et stort potentiale til at gennemføre en række effektiviseringer på anlæggene.

– Analysemetoden kan både bruges til troubleshooting, og hvis man ønsker forebyggelse frem for brandslukning. Økonomisk og miljømæssigt er der naturligvis også en række gevinster, for eksempel ved at mindske kemikalieforbruget, pointerer han.

Anlæg med driftsproblemer, der er

svære at løse, har mulighed for at få foretaget en 16S-analyse, hvor bakteriesammensætningen analyseres, og hvor en rådgiver giver løsningsforslag eller forklaring på problemerne.

I tilknytning til MiDAS er der oprettet et firma (DNASense A/S), hvor de anlæg, som ikke er med i biobanken, kan få lavet analysen.

– En af projektets anbefalinger er, at alle renseanlæg tager prøver af deres aktive slam 2-3 gange månedligt og indsender til vores biobank i MiDAS eller selv nedfryser det. Så er der et sammenligningsgrundlag, hvis man får problemer med driften, siger Per Halkjær Nielsen.

Fakta Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg og rådnetanke Ved hjælp af en ny metode,16S sekventering, som er udviklet på AAU under ledelse af professor Per Halkjær Nielsen, kan man ved hjælp af en prøve af aktivt slam i et renseanlæg identificere alle bakteriearter i anlægget.

Projektet har vist, at selvom der forekommer op til 5000 arter på et almindeligt anlæg, er kun ca. 150 arter vigtige for processer som fjernelse af fosfor, kvælstof og organisk stof samt for driftsproblemer som skumdannelse og trådformede bakterier. Det har også vist sig, at bakteriesammensætningen er overraskende ens på forskellige anlæg i Danmark.

Af de 150 vigtige arter kendes dog endnu kun funktionen af de 30. På samme måde ser det ud til, at der er et begrænset antal bakterier i rådnetankene, men der er man endnu ikke nået helt så langt i analysen af de mange data.

Denne viden er blandt andet opnået med baggrund i statisk materiale fra Mikrobiologisk database over Danske renseanlæg (MiDAS), som har indsamlet prøver fra ca. 50 anlæg siden 2007.

Metoden giver nye muligheder for at optimere de mikrobiologiske processer på renseanlæggene og kan dermed bidrage til mindre brug af kemikalier, en mindre slammængde efter rensning og en optimeret drift og bedre udløbskvalitet af renset vand.

Viden om bakteriearterne og resultaterne af arbejdet ligger offentligt tilgængeligt på hjemmesiden http://midasfieldguide.org/dk/hjem.htm Den bliver løbende opdateret med ny forskningsviden.

Projektpartnere: Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Jesper S. Pedersen), Krüger A/S (Vibeke Borregaard), Viborg Spildevand A/S (Finn Køhler), Hjørring Vandselskab (Jacob Andersen).

Afsluttede

Projekter Læs korte beskrivelser af udvalgte, nyligt afsluttede projekter støttet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.

Du kan downloade projektresuméer samt komplette rapporter på vtu-fonden.dk.

Afsluttede projekter

Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer Projektet havde til mål at udvikle en verificeret systembeskrivelse af et pumpesystem, der forebygger og bekæmper svovlbrinte i kloaker, samtidig med at det adaptivt minimerer kemikalieforbruget. Projektet resulterede i en prototype, som Grundfos fremadrettet videreudvikler i samspil med en række kendte og gennemtestede Grundfos-produkter.

Hovedansøger: Grundfos A/S Projektleder: Christian Schou Projektpartnere: Mariager Fjord Vand a/s (Søren Erikstrup), Vestforsyning (Henry Kragelund), Aalborg Universitet (Jes Vollertsen) og Grontmij (Lene Rusholt).

Havtang til efterpolering af spildevand Projektet søgte at vurdere, hvor stort potentiale der er i at anvende dyrkning og høst af store brunalger til efterpolering af spildevand i recipienten samt genindvinding af spildevandets kvælstof og fosfor. Projektet har givet værdifuld viden om mulighederne for at lave forretning ud af at dyrke alger ved spildevandsanlæg og dokumenterede desuden to måder, hvorpå man kan bruge alger til at optage næring fra spildevandskilder.

Hovedansøger: Fredericia Spildevand og Energi A/S Projektleder: Annemarie Gotfredsen Projektpartnere: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience (Annette Bruhn), DONG Energy (Asger Myken),BIRR ApS (Preben Birr-Pedersen).

WCU, Water Well Cleaning Unit. Regenerering af boringer med highpower ultralyd Projektet havde som mål at udvikle og optimere et renseværktøj, der renser vandværksboringer ved hjælp af ultralyd. Projektet nåede ikke i mål, fordi det udstyr, som var tilgængeligt inden for den økonomiske ramme, var for skrøbeligt. Renseværktøjet har dog så stort potentiale, at VandcenterSyd as har valgt at starte et nyt projekt, der skal videreudvikle værktøjet.

Hovedansøger: VandenterSyd as Projektleder: Peer Locher, VandcenterSyd Projektpartnere: MCI, Mads Clausen Instituttet (Robert Brehm), HB Food Service A/S (Ebbe Bojer), BGR (Dr. Georg Houben), Søndersø Vandværk (Frede Olsen), Nr. Broby Vandværk (Arne P. Nielsen).

DNA-kit til drikkevand Projektet har haft som formål at udvikle et kommercielt DNA-kit, der ved hjælp af mitokondrie DNA hurtigt og præcist sporer kilden til forurening i drikkevand. Et salgsklart DNA-kit er ikke blevet færdigudviklet, hvilket dog kan gøres, når projektledelsen får nærmere respons fra vandbranchen om DNA-kittet og dets indhold.

Hovedansøger: Amphi-Bac Projektleder: Søren Bastholm Projektpartnere: Københavns Energi A/S (Ann-Katrin Pedersen), Aalborg Universitet (Kåre Lehmann Nielsen), Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne (Louise Appel Bjergbæk).

Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen Projektleder: Professor Karsten Arnbjerg-Nielsen Projektpartnere: DHI (Henrik Madsen), Krüger (Jens Jørgen Linde), Greve Forsyning (Birgit Paludan), Århus Vand (Anne Laustsen).

Anaerob membranfiltrering Projektet påviste, at det er muligt at bruge anaerob membranfiltrering til at opkoncentrere udrådnet slam fra kommunale renseanlæg. Det forventes, at efterspørgslen på metoder, der øger renseanlægs organiske belastning, vokser fremover. Anaerob membranfiltrering er en sådan metode.

Hovedansøger: EnviDan A/S Projektleder: Søren Brønd Projektpartnere: Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg (Jes Vollertsen), Energi Viborg Spildevand A/S (Finn Køhler), Grundfos A/S (Jan Riis Bovbjerg).

Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer Projektet har nået målet, som var at udvikle et system, der gør det muligt at overvåge og forudsige drikkevandets kvalitet i forsyningssystemer i realtid. Systemet er udformet flytbart og benytter en kombination af online målinger (sensorer for kvantitet og kvalitet), realtidsberegninger (virtuelle sensorer) og realtidsmodellering.

Hovedansøger: HORFOR Projektleder: Mikael Landt Projektpartnere: Greve Vandværk (Jakob Boserup Jakobsen), Nordvand A/S (Annika Lindholm), DHI (Anders Lynggaard-Jensen), Aalborg Universitet (Jes Vollertsen), Grontmij A/S (Steffen Damgaard-Nielsen).

Afsluttede projekter

Projektet stiller sine metoder og resultater gratis til rådighed for branchen og har dermed nået sit forretningsmål. Projektet har skabt metoder og viden om klimatilpasset nedbør for at fastlægge en ny fast praksis, som sikrer effektive, dimensionerede og klimatilpassede vandafstrømningssystemer. Resultaterne sørger for, at fremtidige investeringer i afvanding sker på mere kvalificeret grundlag.

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond To nye projekter To projekter med fokus på mikroplast og miljøfremmede stoffer sat i gang.

Udvikling af valide analysemetoder og screening af mikroplast i spildevandsanlæg

2015 bliver sidste år med støttekroner fra VTU-Fonden. De sidste tilsagn falder i juni, men to projekter er allerede sat i gang.

Branchen har behov for at få kortlagt, i hvor høj grad mikroplast opkoncentreres i slammet, og hvilken effekt plasten og de adsorberede miljøfremmede stoffer har i jorden, når slammet spredes på marker.

Projektet vil generere en relativ simpel og valid metode til kvantitativ bestemmelse af mikroplast i komplekse spildevandsmatricer samt klarlægge massebalancer for forskellige fraktioner af mikroplast for at hindre spredning af mikroplast i miljøet.

Miljøfremmede stoffer og rensning Danske forsyninger og renseanlæg står i øjeblikket med en forventning om at der snart vil blive stillet krav til flere miljøfremmede stoffer i udløbet fra renseanlæg. Men hvilke stoffer er der tale om, og hvordan kan de evt. fjernes?

Projektet vil hjælpe forsyninger til at disponere midler og træffe beslutninger med en oversigt over fokusstoffer samt en liste med nyere teknologier med virkemåde, ressourceforbrug, omkostninger anskaffelsespriser, levetid, udviklingsstade, demonstrationsresultater mv.

Hovedansøger: BIOFOS A/S. Projektleder: Dines Thornberg Total projektbeløb: 500.000,Tilskudsbeløb: 125.000,Afsluttes: Marts 2016

Hovedansøger: Vandcenter Syd A/S Samarbejdspartner: Teknologisk Institut, Hanne Løkkegaard Projektleder: Per Henrik Nielsen Total projektbeløb: 770.000,Tilskudsbeløb: 500.000,Afsluttes: Oktober 2016

Aktuelt fra VTU-fonden nr. 2 2015 | Udgivet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (Ansv. red. Rikke Hansen) | Tilrettelæggelse: Tuen Fotos: Niels Åge Skovbo (forside, s. 6-9), Middelfart Spildevand A/S (s. 3-4) og Colourbox.dk (s. 2 og 12) | Tema næste nummer: Kvalitet

Nyt fra