Vandsektorens Teknologiudviklingsfond – Årsmagasin 2013

2013

7%

158 mio Så meget er den totale projektsum i de 39 udviklingsprojekter, som VTU-fonden har tildelt støtte.

4.094

Eksporten af dansk vandteknologi steg 7 procent i 2012, mens den generelle danske eksport steg 3,2 procent.

Så mange personer er ifølge Danmarks Statistik ansat i danske vandselskaber.

Vandinsekter Overfladebelægningen Tubeflow skal nedsætte friktion i vandrør ved at efterligne vandinsekters overflade på nanoniveau.

Læs mere på side

20

70-75°C Selektiv hydrolyseteknologi ved 70-75°C Se projektbeskrivelforventes at øge nedbrydningen af miljø- sen på side fremmede stoffer i spildevandsslam.

34

5,8 øre

Det var den kundeoplevede gennemsnitspris på vand pr. liter i Danmark i 2011.

Lattergas Side

2

Firmaet Unisense vandt innovationsprisen 2013 ved Læs mere Aquatech i Holland for deres lattergassensor, der på side bidrager til arbejdet med at nedbringe renseanlæggets miljøbelastning.

8

Så hurtigt kan et nyt system detektere Se projektbeskrivelforekomsten og koncentrationen af sen på side alle relevante indikationer på mikrobiologiske forureninger i drikkevand.

31

Ca. 200 private danske virksomheder beskæftigede sig i 2008 med vandteknologi – tilsammen beskæftiger disse ca. 35.000 medarbejdere.

200

2 timer

Vandbehandling

Smykkerens Vi renser smykker derhjemme med ultralyd. På værkste- Læs mere det i VandCenter Syd har håndværkerne lavet en ultra- på side lydrenser, der renser vandboringer uden brug af kemi.

12

42 mio Så meget har VTU-Fonden tildelt 35 projekter i 2012-13. Siden har VTUFonden tildelt 28 mio samlet til de to fyrtårnsprojekter i samarbejde med Miljøministeriet.

6,2%

Så meget forventes det globale vandmarked at vokse over de næste fem år, bl.a. som følge af, at det globale vandforbrug forventes at stige med 50% frem mod 2030.

Læs mere på side

16

2.622 + 71.000 Der var i 2005 2.464 private og 158 kommunalt ejede vandforsyninger i Danmark – i alt 2.622. Hertil kommer de små ikke-almene vandforsyninger.

Dem var der i 2003 ca. 71.000 af.

100 liter

Alarmbaseret prøvetagningssystem tager større prøver Læs mere over længere tid – fx ved at filtrere 100 liter vand over på side et døgn. Herved kan selv meget lave bakteriekoncentrationer i vandforsyningen detekteres og spores.

24

(kilder: Dansk Vand- og Spildevandsforening / VTU-Fonden / Eurostat)

Side

3

Vandbehandling

Store

vandmuligheder for et lille land Af miljøminister Ida Auken I Danmark har vi årelang erfaring med at passe på vores vand. Det giver os et forspring på vandteknologi og grønne løsninger. På verdensplan er markedet for vandteknologi 2,5 gange så stort som markedet for vindenergi. Det skal vi udnytte, men det kræver, at vi er til stede ude i verden, så dem, der har brug for vores løsninger, også får øje på dem.

I september var jeg sammen med en række danske vandvirksomheder i Skt. Petersborg i Rusland for at underskrive en partnerskabsaftale med russiske myndigheder og virksomheder. Rusland oplever i disse år en spirende interesse for grøn økonomi og det aspekt, at vækst og miljø kan gå hånd i hånd. Det er en unik mulighed for danske virksomheder til at få foden ind på det enorme russiske marked. Ser man for eksempel på Skt. Petersborg, så leverer vandforsyningen vand og spildevandsløsninger til fem millioner mennesker. Det er der selvfølgelig også andre lande end Danmark, der har opdaget, så derfor skal danske vandvirksomheder være godt forberedt, når de drager ud for at afsætte deres gode teknologier.

Det samme gælder, når vi får besøg fra udlandet. Med State of Greens ”Water Tours” præsenterer vi et rigtig flot udsnit af danske vandvirksomheder til delegationer fra lande som Vietnam, Sydafrika og Kina. At de er klar til at rejse så langt for at se danske vandløsninger, viser, hvor langt vandbranchens muligheder rækker. Og vi skal blive ved med at fortælle, hvad vi kan, så endnu flere får øjnene op for det. Samtidig skal vi blive ved med at udvikle ny teknologi og teste den, så vi også kan tjene penge på den i udlandet. Derfor forventer jeg også, at danske forsyninger bliver ved med at efterspørge ny, dansk teknologi, så vi kan blive ved med at udvikle og forbedre os.

Side

4

2014 bliver et år, hvor vand og vandteknologi fortsat er højt på regeringens dagsorden. Vi er i gang med en evaluering af vandsektorloven, hvor vi blandt andet ser på, hvordan lovgivning kan hjælpe udviklingen af teknologi på vej. Vi er også gået ind i kampen om at få World Water Forum til Danmark i 2018. Jeg ved, at I venter lige så meget i spænding på at få en afgørelse primo 2014,

danske vandvirksomheder skal være godt forberedt, når de drager ud for at afsætte deres gode teknologier.

som jeg gør. Og mens vi venter, er det utroligt vigtigt, at I sætter fulde sejl for at hjælpe med at skabe god opmærksomhed om Danmarks ansøgning.

Jeg glæder mig til det videre samarbejde med branchen og til, at vi i fællesskab får udnyttet branchens fulde potentiale. Vi skal bygge videre på den fremgang og viden, som vandsektoren har. Og hvis vi gør det, kan vi vise verden, at dansk vandteknologi er kommet for at blive.

Side

5

Foto: Claus Bjørn Larsen

Vandbehandling

Side

6

Kedlerne

koger Af Carl-Emil Larsen, bestyrelsesformand i VTU-Fonden Vandsektorens Teknologiudviklingsfonds tre-årige prøveperiode udløber ved årets udgang. I bestyrelsen konstaterer vi med fornøjelse, at fondens arbejde har markant betydning for udvikling af vandteknologi, både for Danmark og på sigt for resten af verden. Vandselskaberne og de private vandværker har da også i foråret besluttet at fortsætte med at støtte VTU-Fonden.

Der er fuld gang i innovationskedlerne i vandsektoren.

VTU-Fondens midler er ude at arbejde hos branchens aktører. Fonden har i alt modtaget 265 ansøgninger og med afsæt i disse søsat 39 udviklingsprojekter. Særskilt indeholder de to store fyrtårnsprojekter – Fremtidens renseanlæg og Fremtidens drikkevandsforsyning – til sammen 26 delprojekter. I alt er omkring 200 videnspersoner i branchen direkte involveret i de 39 udviklingsprojekter. De er bredt fordelt på 95 virksomheder, heraf 34 vandselskaber og mindre vandværker, 6 forskningsinstitutioner og GTS institutter, 22 rådgivere, 20 leverandører og 6 kommuner. Totalt har VTU-Fonden uddelt 53 millioner kroner. Pengene er medfinansieret fra ansøgernes side, og derfor er der projekter i gang for en total projektsum pålydende 158 millioner kroner. Så ja, samarbejdet syder.

Projektresultaterne er på trapperne, og de er målbare.

Mange afslutter inden for det næste halve år, og vi glæder os til at formidle resultaterne. Målbarhed er f.eks., at en række projekter er på vej til at tage patenter, et sundt tegn på, at idé og funktionsdesign er lykkedes.

Her er der tale om virksomheder, som størrelsesmæssigt spænder fra små, nystartede virksomheder som Wagonblast og op til Grundfos.

Seneste flotte præstation fandt sted den 4. november, hvor holdet bag udviklingen af verdens første lattergas-

sensor til måling i væske, med Unisense i spidsen og Aarhus Vand, Vandcenter Syd og DHI som projektpartnere, blev nomineret og vandt INNOVATION AWARD 2013 på Aquatech i Amsterdam. Det er successer som denne, vi håber, at VTU-Fonden kan levere på stribe frem mod 2018, hvis World Water Forum kommer til Danmark.

Begivenheden er på globalt plan vandbranchens største overhovedet. VTU-Fonden vil naturligvis gøre sit til at vise et Danmark, der er verdensmester i vand.

Vi oplever opmærksomhed i form af besøgende fra udlandet på fyrtårnsprojektet Billund Bio Refinery. Allerede ved offentliggørelsen af Fremtidens energiproducerende renseanlæg med raffinering af organisk materiale hos Billund Vand deltog en besøgsdelegation fra Kina med 20 højtstående erhvervsledere. Besøget har resulteret i en invitation til Kina, med intention om indgåelse af en samarbejdsaftale. Den udbredte vandstress i verdens lande er et fundamentalt problem. Kina rummer 20 procent af verdens befolkning, men har kun syv procent af verdens ferskvand. Netop Kina er et interessant marked, fordi landet, på grund af de knappe vandressourcer, skal investere 2.500 milliarder kroner i vandteknologi.

Jeg konkluderer, at aktørerne i den danske vandsektor tager samfundsansvar. Den danske vandsektor rummer et enormt vækstpotentiale. Det fastslår regeringen og dens rådgivende teams, når de omtaler mulighederne for at styrke den vandteknologiske udvikling til gavn for både danske kunder og eksport. Jeg ser derfor frem til den dag, hvor den økonomiske regulering understøtter vandselskabernes mulighed for at investere ressourcer i teknologiudvikling og dermed at understøtte grøn omstilling og eksportsamarbejder. Kun herved kan det fulde teknologi- og vækstpotentiale, som VTU-Fondens projekter rummer, blive indfriet.

Side

7

Vandbehandling

Mikkel Holmen Andersen, CTO ved Unisense A/S, kunne i november 2013 vende hjem fra Aquatech-messen i Amsterdam med en innovationspris i bagagen.

Unisense oplever stor succes netop nu, bl.a. med sin prisvindende lattergassensor, der skal bidrage til at begrænse udledningen af drivhusgassen fra rensningsanlæg.

Derfor er det oplagt at spørge Mikkel Holmen Andersen, hvad ”hemmeligheden” er bag Unisenses så imponerende resultater; hvad kan vi lære af casen, som vi kan bruge til at skabe lignende succeser i fremtiden?

Side

8

Bag om projektet

Unisense A/S:

Adgang er

afgørende Hvad er de vigtigste ingredienser, for at man kan lykkes med et udviklingsprojekt som det her?

Jeg kan ikke understrege det nok; adgang til at teste i de rette miljøer betyder alt. At have en fed bil er én ting; du er nødt til også at have en vej at køre på. På samme måde er det ikke nok at vise, at et koncept – i dette tilfælde en lattergassensor – fungerer i et laboratorium.

Nøglen til succes er, at man kan teste, udvikle, validere, dokumentere og benchmarke i den virkelighed, som ens produkt eller system er designet til at fungere i.

Hos Unisense har vi i forbindelse med det her projekt arbejdet tæt sammen med DHI samt med Aarhus Vand og VandCenter Syd, som begge har haft interesse i, og fokus på, at måle og begrænse deres lattergasudledning. For mig at se er det et vigtigt succesparameter, at aftager og udvikler har en tæt dialog igennem en proces som den her.

Hvilke konkrete fordele har det givet jer, at I har kunnet teste i praksis?

Hos Unisense ved vi en masse om sensorteknologi, men vi havde ikke stort indblik i dagligdagen på et spildevandsanlæg og de arbejdsvilkår og -rutiner, der eksisterer her. Det var en ny verden for os. Vi kunne derfor umuligt forudsige alle de forhold og udfordringer, som vores teknologi ville blive stillet over for. Det er kun ved at teste systemet – og ved at få det i hænderne på de mennesker, som i sidste ende skal bruge det – at vi får afdækket, hvilke områder vi er nødt til at videreudvikle på, før vi med rette kan sige, at vi har et produkt, der fungerer, som det skal. Den sparring og videndeling, der har fundet sted mellem os og projektets øvrige aktører, har givet os mulighed for løbende at luge ud i de problemer, der opstod undervejs.

Såsom?

Vi fandt bl.a. ud af, at vi var nødt til at øge produktets robusthed; det bliver – logisk nok – håndteret på en

anden måde af driftsmedarbejderne på spildevandsanlæggene, end vi havde håndteret det i laboratoriet. Så vi har måttet igennem nogle forskellige versioner, før vi nåede frem til et produkt, som kan modstå en lidt hårdere behandling.

Hvilke rammer arbejder I hos Unisense bedst inden for?

Vi er nødt til dels at have de nødvendige midler, dels at arbejde sammen med mennesker med en ’can do’-indstilling til projektet. De forskellige parter skal have tillid til, at vi arbejder mod et fælles mål, og lade os foretage os ting, uden at alting konstant skal cleares. Og så er det rart med forståelse for, at præcision i forhold til den oprindelige projektplan er mindre vigtigt end at komme i mål i sidste ende.

I det her tilfælde er det midlerne fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, der har været med til at sikre adgangen til de miljøer, vi har testet og udviklet i. Midlerne har muliggjort, at vi har arbejdet tæt sammen med vandselskaberne. De har kunnet bruge tid og ressourcer på at udtrække og behandle data, vi har haft brug for, i kombination med data, vi selv har produceret. Uden adgang til vandselskabernes data – og uden at have haft fysisk adgang til spildevandsanlæggene over en periode på halvandet år – var det her projekt ganske enkelt ikke blevet til virkelighed.

Projektets rammer – herunder, at vi har haft adgang til spildevandsanlæggene – har tilladt os at arbejde langt hurtigere og mere smidigt. En anden og meget almindelig model kunne have været at arbejde sammen med et universitet og lade studerende stå for afprøvningen af udstyret. Men det havde taget markant længere tid, og vi ville ikke have haft samme agilitet.

Hvilken værdi har det i dag, at I har haft de rammer for projektet?

Når vi skal ud og præsentere eller sælge produktet – som f.eks. på Aquatech-messen i Amsterdam i novemSide

9

Adgang er afgørende

ber – står vi ikke bare med et produkt, som vi kan vise, fungerer rigtig godt i laboratoriet. Vores markedsføringsmateriale dokumenterer, med afsæt i halvandet års data, at det her er ’full-scale’ gennemtestet teknologi, der er ’head-to-head’-benchmark-afprøvet mod de tilsvarende produkter på markedet i dag. Så man kan se, sort på hvidt, at vores produkt fungerer som tiltænkt; det måler korrekt og præcist og kan holde til at blive brugt i barske miljøer – oven i købet til en brøkdel af prisen på alternativerne.

Hvad kan vi i Danmark gøre for at sikre, at flere projekter som jeres bliver realiseret og ført til succes?

Der er faktisk i dag rigtig gode muligheder for at søge midler, for små og mellemstore virksomheder. Og inden for vandsektoren har vi gode vilkår i kraft af, at der er

FAKTA om projekt 7271.2011: Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Udledningen af lattergas (N2O) fra renseanlæg er større end hidtil antaget. Lattergas er en drivhusgas med en effekt cirka 300 gange kraftigere end CO2. Gassen er svær at måle og kontrollere og udgør dermed en væsentlig men ukendt del af renseanlæggenes miljøpåvirkning. Der er pt. ingen afgift på udledning af lattergas.

Unisense har udviklet en sensor til online-måling af lattergas på spildevandsrenseanlæg. Tests peger på, at sensoren kan bidrage til at nedbringe anlæggenes udslip af gassen med ca. 50 %.

Under udviklingen af produktet har Unisense bygget videre på deres eksisterende ekspertise og erfaring inden for udvikling og fremstilling af sensorer til forskningsbrug, herunder elektrokemiske lattergassensorer.

Unisenses lattergassensor blev præmieret med innovationsprisen i kategorien ‘Process control technology and process automation’ på Aquatech-messen i Amsterdam i november 2013.

Side

10

de her halvoffentlige instanser, som har et incitament til at bidrage til udviklingsprojekter. Udfordringen er at finde større spillere, private virksomheder, der har lyst til at indgå som samarbejdspartnere i den her type projekter.

Man kunne også forestille sig en model, hvor vandselskaberne satte udviklingsmidler fra; flere midler kunne give mere råderum og plads til nysgerrighed i forhold til at udvikle nye teknologier og anvende eksisterende teknologi på nye måder.

Derudover handler det om matchmaking; om at sammensætte de rette virksomheder og mennesker, med samme agenda og ’drive’ i forhold til at skabe noget i fællesskab. Det nytter ikke, at der sidder nogen med nej-hatten på og kun ser alle begrænsningerne.

Vandbehandling

Det er rart med forstĂĽelse for, at prĂŚcision i forhold til den oprindelige projektplan er mindre vigtigt end at komme i mĂĽl i sidste ende.

Side

Mikkel Holmen Andersen, CTO, Unisense A/S

11

Bag om projektet

De er montører på VandCenter Syd. Og med til at skabe fremtidens vandforsyning.

Teknologiudvikling på værkstedet

Side 12 Erik Borregaard Larsen og Lars Liliendahl Andreasen, VandCenter Syd

Teknologiudvikling på værkstedet

’Vandsektorens Teknologiudviklingsfond’. Det smager ikke rigtigt af blåt arbejdstøj, grove hænder, værktøj og mandehørm. Og så alligevel. Her inde på værkstedet hos Vandcenter Syd er ingen i tvivl om, hvem og hvad VTU-Fonden er. Her – blandt brøndborere, montører og maskinarbejdere – er teknologiudvikling en naturlig del af hverdagen.

– Vi er kommet meget tættere på en løsning nu, efter at Lars har skruet en ny ultralydsrenser sammen, siger Erik. Han fortæller engageret om projekt ’7300.2011 Well Cleaning Unit’, som gennem det seneste år har fyldt en hel del af hverdagen for de to kolleger: Lars Liliendahl Andreasen. Udlært værktøjsmager. Og Erik Borregaard Larsen. Udlært automekaniker.

De to navne dukker ellers ikke op, når man studerer projektbeskrivelsen på VTU-Fondens hjemmeside. Og det – selv om de begge har en stor andel i projektet.

Efter en konference i Amsterdam for et par år siden kom Erik hjem med en idé, som han præsenterede for udviklingsafdelingen i VandCenter Syd: ’Hvorfor ikke bruge ultralyd til at rense vandboringer? Akkurat som man renser smykker med en lille ultralydsrenser derhjemme?’

Idéen blev diskuteret med kollegerne i VandCenter Syd. Både blandt teknikere og udviklingsfolk. Og det blev be-

sluttet at udarbejde en projektansøgning sammen med Syddansk Universitet. De første forsøgsopstillinger blev lavet med eksisterende ultralydsudstyr, men effekten levede ikke op til forventningerne.

Ude på værkstedet, der ligger bag den store, historiske brønd på Vandværksvej i Odense, fik Lars derfor opgaven at lave en ny prototype. Med sin baggrund som værktøjsmager har han stået bag mange af de specialfremstillede værktøjer og tekniske løsninger, som gennem årene har effektiviseret driften på vandforsyningsanlæggene.

– Jeg er bare glad for, at vi kan være med til at løse nogle af de udfordringer, vi har i vandsektoren. Der er jo ikke så mange, der reelt ved, hvad vi går og laver. I hvert fald ikke uden for branchen. Så det er helt sjovt, at vi faktisk er med til at sikre bedre drikkevand til alle borgere og et bedre arbejdsmiljø for vores kolleger. Det er fantastisk motiverende at få lov til at være med til at udvikle nogle løsninger, der gør driften mere effektiv og miljøvenlig, siger han.

Her skabes fremtiden Når man står her ude på værkstedet. Mellem Georg Gearløs-opfindelser, drejebænk, boremaskiner og alle mulige specialværtøjer, begynder den lange og tekniske projektbeskrivelse pludselig også at give mening. Når Erik rydder arbejdsbordet og tegner en hurtig skitse på en blok, og når Lars viser et stålrør med huller og fæstningsjern og fortæller, hvordan systemet fungerer.

Her skabes fremtiden. Sådan helt bogstaveligt. I et samspil mellem håndværkerne, teknikerne, forskere og forretningsfolk.

– Det er os, der ved, hvordan virkeligheden er. Ude i virkeligheden. Hvis man ikke har stået ved en boring med Side

13

Teknologiudvikling på værkstedet

Det er fantastisk motiverende at få lov til at være med til at udvikle nogle løsninger, der gør driften mere effektiv og miljøvenlig.

afprøve vores ideer. Det sker under mottoet ’Den, der går i andres fodspor, kommer aldrig foran’, fortæller Erik.

Lars supplerer: – Det gør arbejdet meget mere spændende, når man kan få lov til at lave det, man synes er sjovt. Sådan var det ikke før. Hvis man havde en god idé, gik man ikke videre med den. Man ville alligevel ikke få mulighed for at arbejde videre med den. Nu er det helt anderledes.

De fortæller begge med stor entusiasme om ultralydprojektet: – Vi vil gøre det muligt at rense boringerne uden brug af kemikalier, og så vil det gå meget hurtigere at regenerere boringen. På den måde kan vi være med til at lave en bedre løsning. Både for miljøet og økonomien, siger Erik.

Mere udvikling på programmet

mudder på tøjet og ved, hvad der sker, når man arbejder med værktøj nede i 100 meters dybde, så kan man ikke tænke løsningen til ende, siger Erik. Han skiftede selv autoværkstedet ud med brøndborerbilen for næsten 20 år siden.

Dengang var brøndborerne og håndværkerne inde på værkstedet ikke inviteret med, når der skulle udvikles nyt: – Det her var aldrig sket tilbage i tiden. Men i dag har vi heldigvis en ledelse, der ligefrem opfordrer os til at Side

14

Lars har lige arbejdet med en ny prototype, som VandCenter Syd nu tester i projektet. Ved at flytte ultralydsenderen, så den rører ved boringens filterrør, bliver effekten af ultralydsvingningerne større. Værktøjet er sendt til en af vandforsyningens boringer, hvor Lars’ og Eriks kolleger nu tester i praksis. De næste dage vil så vise, om udviklingsteamet er kommet i mål.

– Det er en stor tilfredsstillelse at være med på et projekt som det her. I bedste fald har vi været med til at udvikle et nyt værktøj, som andre kan få gavn af. Sådan er ånden her i firmaet. Vi deler vores viden. Derfor er der også et privat firma koblet på projektet. I sidste

Teknologiudvikling på værkstedet

ende skal de producere værktøjet og dermed skabe forretning og arbejdspladser ud af vores arbejde.

De to kolleger er ikke i tvivl om, at fremtiden vil byde på flere af denne slags udviklingsopgaver: – Vores arbejde har forandret sig meget gennem årene.

Og i takt med, at vandforsyningen bliver mere og mere automatiseret, er arbejdsopgaverne blevet nogle andre.

Det stiller så til gengæld også krav til os om at hoppe med på udviklingsopgaverne. Men i virkeligheden er det jo også meget sjovere, siger Erik.

Fakta om projekt 7300.2011: Well Cleaning Unit Når en boring skal regenereres, er det vigtigt, at processen er hurtig og effektiv. Projektet skal udvikle og optimere et renseværktøj, baseret på ultralyd, som ikke kun effektivt renser boringen indvendig, men også har en rensende effekt uden for boringens filterør, i gruskastningen og den boringsnære formation.

Ultralydsudstyret bliver bygget sammen med eksisterende renseudstyr og optimeret, således at en regenerering kan foretages i én arbejdsgang, hvorved ”downtime” på boringen forventes halveret.

Da der ikke tilsættes kemikalier, kan den efterfølgende renpumpningsprocedure forkortes væsentligt, og boringen kan hurtigere tages i brug. Ved ikke at benytte sig af kemikalier (syre m.m.) løser man ydermere både et arbejdsmiljø- og et affaldshåndteringsproblem, da slammet ikke kommer til at indeholde syrerester.

Side

15

Spildevand

fremtidens rense t van – forb d edret kvalit et

renseanlæg

Fremtidens renseanlæg bygger på nyudvikling og en kombination af teknologier, som er unik på verdensplan. Det omfatter bedre spildevandsbehandling og udnyttelse af spildevandets energiindhold i kombination med organisk affald.

Fyrtårnsprojektet gennemføres i et tæt parløb mellem Billund Vand A/S og miljøkoncernen Krüger. I løbet af de kommende år skal anlægget i Billund omdannes til et fuldskala demonstrationsprojekt.

Projektet er meget orienteret imod dansk vandteknologieksport – følg projektets website på www.billundbiorefinery.dk

organisk gødning

SPILDEVAND

Fremtidens Renseanlæg

AM

SL

RENSEANLÆG

ORGANISK INDUSTRIAFFALD

RENSET VAND - forbedret kvalitet

ORGANISK HUSHOLDNINGSAFFALD

ENERGIFABRIKKEN GYLLE OG ORGANISK AFFALD FRA LANDBRUG

Elektricitet Termisk hydrolyse

2013 Sep

Side

16

Okt

BIOGAS

ORGANISK GØDNING

Nov

Fosfor Dec

(Kunstgødning)

Bioplastik Jan

Varme

Feb

2014 Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

10. september 2013

Oktober 2013

Februar 2014

April 2014

Juni 2014

Offentliggørelse og

Forprojektering af de

’Første spadestik’ med

Start på videnprojekter

Start på indkøring af

Start på

præsentation af

enkelte elementer i

anlægsstart på første

og pilotforsøg

avanceret online-

af Exelys

Fyrtårnsprojektet

projektet

elementer

F.eks. bedre udnyttelse

styring på renseanlæg

Markant

Fremvisning og

af energi og nærings-

Optimal styring af rense-

udnyttelse

formidling under hele

stoffer i organisk affald

processer, energiforbrug

indholdet i

projekt- og driftsfasen

i samarbejde mellem

og energiproduktion

Billund Kommune og forskningsinstitutioner

Ultimo

Vandbehandling

Spildevand

sla

Energifabrikken

m

organisk industriaffald

organisk husholdningsaffald

Gylle og organisk affald fra landbrug

gas BIO

plast bio

FOSfo r (kunst gødn ing)

termisk hydrolyse

Elektricitet

VARME

Okt

2014 indkøring

Nov

Dec

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Juni 2015

April 2016

Juli 2016

Marts 2017

2017 —> 2023

Start på indkøring af

Færdig udvikling af

Start på indkøring af

Alle elementer

Opsamling af

etableret og sat i drift

driftserfaringer og

anlæg

nyt modtageanlæg for

biotilgængelig

ny renseproces for

bedre

organisk materiale

fosforfældning

overløbsvand

databearbejdning

F.eks. nye muligheder

Bedre frigivelse af

Eks. mulighed for at

Justering af drifts- og

for modtagelse af fly-

næringsindhold i

undgå udløb af urenset

vedligeholdelses-

dende organisk affald og

biologisk gødning

vand

af energislam

procedurer

dermed kraftig forøgelse

Fremvisning og

af energiproduktionen

formidling

Side

17

fremtidens

Drikkevand

drikkevandsforsyning ’Fremtidens drikkevandsforsyning’ vil udvikle konkrete værktøjer, softwareprogrammer og udstyr, der skal bidrage til at imødegå fremtidens udfordringer i vandforsyningernes drift. Løsningerne skal implementeres og demonstreres på danske anlæg i de kommende to år.

Fyrtårnsprojektet involverer vandforsyningerne i København, Odense, Ringkøbing-Skjern og Aarhus (i Truelsbjerg ved Aarhus og Aquatarium ved Ringkøbing er der tale om nybyggeri).

Herudover deltager rådgivningsvirksomhederne Orbicon, Grontmij, Krüger og Alectia og komponent-producenterne HEED Dianostics og Silhorko samt Danmarks Tekniske Universitet, DTU miljø.

Aarhus Vand

Projektet er meget orienteret imod dansk vandteknologieksport – følg projektets website på www.futurewater.dk

Ringkøbing-Skjern Forsyning

HOFOR

VandCenter Syd

WP1: Intelligent samstyring af boringer på kildepladser Truelsbjerg (Aarhus Vand) 5 vandværker i Odense (VandCenter Syd) Brøndbyvester Vandværk (HOFOR) Søndersø Vandværk (HOFOR) WP2: Intelligent realtidstolkning af vandkvalitetsmålinger Truelsbjerg (Aarhus Vand) Lindvedværket (VandCenter Syd)

WP3: Intelligent renoveringsstrategi (ledningsnet) Aarhus distributionssystem (Aarhus Vand) Odense distributionssystem (VandCenter Syd) WP4: Intelligent samstyring af energiproduktion og energiforbrug Brøndbyvester Vandværk (HOFOR) 5 vandværker i Odense (VandCenter Syd) Odense distributionssystem (VandCenter Syd)

2013 Sep

Okt

Nov

2014 Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

WP1

• Reduktion af energiomkostninger • Styring af vandkvalitet

WP2

• Forbedret overvågning af behandlingsanlæg • Early warning og vandkvalitetsforbedring

WP3

• Transparent socioøkonomisk tilgang • Trafikgener og særlig følsomme forbrugere • Optimere brug af investeringskroner

WP4

• Fylde beholderanlæg på tidspunkter med billig strøm • Synliggøre CO2 reduktion ved smart grid-produktion • Synliggøre indvindings

WP5

• Blødgøring af drikkevand og de samfundsmæssige fordele • Undersøge påvirkning på metalion-fjernelse i vandbehandlingen

WP6

• Vandbanen under tryk • Reduktion af mulighed for fremmede stoffer

WP7

• Mikrofoner og vibrationsmålere overvåger driften på vandværket • Afdække mulighed for at bruge lydaftryk som kvalitetskontrol

WP8

• On-line overvågning af mikrobiel kvalitet i drikkevand • Automatisk kvalitetskontrol

Side

18

Socio-økonomisk ansvar (eks. CO2, trafikgener mv.)

Bæredygtig ressource

KUNDEN I DAG

Overholdelse af drikkevandskvalitet

FREMTIDENS KUNDE

Forsyningssikkerhed

Vandkvalitet i bredt perspektiv (eks. blødgøring, sekundavand mv.)

Fremtidens udfordringer for vandforsyninger drejer i høj grad om at effektivisere driften, reducere omkostninger, sikre en maksimal vandkvalitet og en høj forsyningssikkerhed. Disse udfordringer skal fremover samtidig løses under hensyn til socioøkonomiske forhold som f. eks.

CO2 -belastning.

Hidtil har vandforsyningers fokus primært været rettet mod at skaffe tilstrækkeligt vand og uophørligt at kunne levere dette til forbrugeren ved et rimeligt tryk.

Dette skulle samtidig sikres uden at drive rovdrift på vandressourcen.

Disse grundkrav er efterhånden i væsentlig grad opfyldt for mange vandforsyninger i den vestlige verden.

WP5: Pilotanlæg til forbedring af drikkevandskvalitet Brøndbyvester Vandværk (HOFOR) Søndersø Vandværk (HOFOR) Dalumværket (VandCenter Syd)

Pris (eks. prisloft)

WP7: Vandværket i et akustisk perspektiv Aquatarium Vandværk (Ringkøbing-Skjern Forsyning) WP8: Mikrobakteriologisk sensor Aquatarium Vandværk (Ringkøbing-Skjern Forsyning)

WP6: Reduktion af forureningsrisiko fra atmosfærisk luft Truelsbjerg (Aarhus Vand)

2015 Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

sstrategis påvirkning af vandkvalitet

Side

19

Bag om projektet

Sådan en der får

gode idéer

Han er opfinder. Løser sudoku. Og får idéer. Jens Stubbe Østergaard får rigtig mange idéer. At samle den ekspertise og den nødvendige kapital, der kan føre dem ud i livet, det er kunsten. Hans seneste ide, Tubeflow, er imidlertid så god, at den ikke må gå til spilde – dertil er dens potentiale ganske enkelt for stort.

Side

20

53 år gammel, uddannet cand.merc. og har siden 1998 betegnet sig selv som opfinder. Jens Stubbe Østergaard taler om lysteknologi, medicindispensere, display-teknologi, touchscreens – og det er blot nogle af de områder, han har beskæftiget sig med, forud for nu at have kastet sig over vandteknologien.

– Jeg er sådan en, der får gode idéer. Jeg kan rigtig gode lide processen med at udvikle en idé, at blive udfordret og at arbejde hen imod at realisere idéen, siger Jens Stubbe Østergaard.

Han er klar over, at for de fleste mennesker er det nok lige præcis det med at få den gode idé, der er det sværeste.

– For mig er det snarere at føre idéerne ud i livet og nå til det punkt, hvor man står med et konkret produkt, der er vanskeligt. Det kræver tid, midler, sikring af rettigheder og patenter, og at man får de rette mennesker involveret. Der er mange faktorer, der skal gå op i en højere enhed, konstaterer han.

I dag er Jens Stubbe Østergaard mest interesseret i områder med større, global betydning. Energi. Miljø. ’De store udfordringer’, som han selv formulerer det.

Sammen med organisationen, han har bag sig, stræber han efter at skabe øget bæredygtighed – og, i et større perspektiv, en bedre verden – gennem målrettet anvendelse af teknologiske landvindinger.

Han er manden bag udviklingen af Tubeflow, en nanobelægning, der skal nedsætte friktionen og hindre tæring og uønskede belægninger såsom kalk i vandbærende rør – ved at efterligne vandinsekters overflade.

Tubeflow handler imidlertid om mere end ’bare’ at transportere større vandmængder gennem rør, hurtigere. Det er et koncept og en teknologi, hvis mulige applikationer er næsten ubegrænsede, og som – hvis det lykkes at udvikle et faktisk, fungerende produkt – kan få nærmest ubegribeligt stor betydning. En af den type idéer, der faktisk kan ændre verden til det bedre, antyder ophavsmanden.

– Friktion er et problem, rigtig mange mennesker har forsøgt og forsøger at løse, fordi det har så stor betyd-

Vandbehandling

Jens Stubbe Østergaard, Tubeflow

ning for vores energiforbrug og -udnyttelse, for forurening og miljø på verdensplan. Der er bare ikke nogen, som har kunne matche det, naturen har udviklet. Men jeg har knækket koden, siger Jens Stubbe Østergaard.

Fra vandinsekt til vandrør Præcist hvordan han har knækket koden, kan han af gode grunde ikke løfte sløret for endnu. Men han fortæller gerne om inspirationen til projektet. Om hvordan han kom fra vandinsekter til overfladebelægning i vandrør.

– Jeg skulle bruge en lignende overflade i forbindelse med et optisk projekt. Det var ad den vej, jeg kom ind på ’biometrics’-feltet, fortæller Jens Stubbe Østergaard (biometrik er betegnelsen for måling og analyse af biologisk data, red.).

– Der er blevet forsket i den her type teknologi i mange år og publiceret tusindvis af artikler om, hvordan man

FAKTA om projekt 7650.2013: Tubeflow Tubeflow-projektet udvikler en overfladebeskyttelse til vandbærende rør, der vha. unik ny nanoteknologi fastholder en plastron (tyndt luftlag), der mindsker friktion og forhindrer fouling og tæring.

Målet er at mindske vandsektorens problemer med belægninger i rør og i tanke.

Løsning af dette problem influerer både økonomi og levevilkår, globalt.

Hvis Tubeflow når frem til industriel produktion, kan belægningen mindske drikkevandsforsyningers og spildevandssystemers energiforbrug markant samt øge kapaciteten i rørene, forlænge levetiden og styrke den anti-mikrobielle kontrol.

Side

21

Sådan en der får gode idéer

ved hjælp af nanoteknologi kan minimere friktion ved at efterligne den unikke overflade på vandinsekter.

Ligesom mange andre idéer er det en idé, som ligger i tiden; en idé, som mange har fået, siger han.

Jens Stubbe Østergaards entusiasme skinner igennem, når han taler om emnet, om teknologien – om mulighederne. Man fornemmer lysten til nærmest at overgå naturen. Til ikke bare at efterligne vandinsekternes overfladeegenskaber, men at skabe noget endnu bedre; at perfektionere naturens ”design”: – Naturen forfiner ting – herunder overflader – over tusindvis af år. Så lang tid har vi ikke. Til gengæld har processerne i naturen nogle begrænsninger, som vi ikke ligger under for, bl.a. i forhold til organiske materialer.

Og vi har helt andre muligheder for at manipulere med materialerne, ned på nanoniveau.

Selvom det ikke er svimlende beløb, Tubeflow har fået stillet til rådighed til udviklingen, er Jens Stubbe Østergaard hurtig til at fremhæve den store betydning, udviklingsmidlerne og opbakningen fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond har for projektet.

– Den hjælp, vi har fået i ansøgningsprocessen, har været afgørende, og den løbende dialog er rigtig positiv.

Vi møder stor forståelse for, at projektet tager tid, og at vi tidligere i forløbet måske har været tidsoptimister.

I det hele taget er den her type projekter afhængige af en masse goodwill, og det har jeg mødt fra alle sider.

Der er mange mennesker, som hjælper til, donerer komponenter osv. ud af deres gode hjerte. Uden det kan den her type innovation simpelthen ikke lade sig gøre, konstaterer Jens Stubbe Østergaard.

På uprøvet grund Opfinderens rolle De fleste har nok et ret specifikt billede af, hvad det vil sige at være opfinder. Ordet fordrer visse associationer – til uorganiserede skriveborde, med tegninger, postits, prototyper og andre dimser stablet i høje stakke omkring en Georg Gearløs-agtig type med mere eller mindre flyvske idéer og visioner. Jens Stubbe Østergaard er manden med idéen. Men det er også hans ansvar at skabe forudsætningerne for, at den oprindelige målsætning kan indfries.

– Personligt er jeg ikke ret ’hands-on’ i den proces, der er i gang nu. Min opgave er at finde og sammensætte de rette folk, med de kompetencer, som kræves, for at prototypen kan blive udviklet, forklarer opfinderen og uddyber: – For eksempel kan jeg ikke selv lave 3D-tegninger, ligesom jeg ikke kan kode den software og sammensætte den hardware, der skal bruges. Det er der nu nogle dygtige mennesker, som deler min vision for den her idé, der bruger en masse tid på – at udvikle prototyper, teste, afprøve osv.

Finansiering, forretningsudvikling og markedsføring er andre nødvendige kernekompetencer, hvor realisering af Jens Stubbe Østergaards idé afhænger af andres ekspertise i virksomheden bag Tubeflow samt af eksterne midler og støtte.

– Jeg har erfaring med venture kapital; det har jeg ikke lyst til længere – så hellere være fattig, siger han med et eftertænksomt smil.

Side

22

Status på Tubeflow er, at der arbejdes på den specialdesignede software og hardware, som skal anvendes i udviklingen og afprøvningen af prototyper af belægningen. Og det tager længere tid end forventet.

– Vi arbejder med et materiale, der er kortere end bølgelængden af synlig lys. Og pt. har vi ikke et feedbacksystem, men gennemfører tests og måler bagefter.

Derfor skal vi have vores computersystem på plads, så vi kan foretage computerstyrede tests med forskellige komponenter og sensorer og gennemføre simulerede scenarier med forskellige parametre – og registrere og måle alle resultater. Det har været en nødvendig tidsmæssig investering, som jeg er overbevist om, at vi nok skal indhente, fortæller Jens Stubbe Østergaard, som sammen med projektets øvrige parter i udpræget grad betræder uprøvet grund. Ikke at han virker usikker af den årsag. Han taler med en rolig og selvsikker stemme.

Tilliden til idéen vakler ikke.

– Der er mange ukendte variable. Tryk, hastighed… At forudsige, hvordan belægningen vil fungere i forskellige miljøer, med varierende belastninger, er meget vanskeligt. Det altafgørende er, at belægningen altid fastholder et tyndt luftlag i overfladen; det er herved, at friktionen nedsættes, forklarer han.

– Der er parametre, vi ikke kan forudse og derfor har svært ved at tage højde for. Derfor starter vi med at teste belægningen i vandrør – i et så kontrolleret miljø som muligt. Vandrør er den første ’hurdle’; når vi er forbi den, åbner der sig en verden af muligheder.

Vandbehandling

Vidtrækkende visioner Og her er vi inde ved kernen. Her findes svaret på, hvorfor Jens Stubbe Østergaard brænder for lige netop denne idé.

– Friktion mellem flydende og fast stof er et globalt problem – 1 % af den samlede verdensøkonomi tabes i dag i varmeoverføringer. Med en belægning som Tubeflow vil vi kunne overføre varmt vand mere effektivt, så mindre energi går tabt, fortæller Jens Stubbe Østergaard.

Skibstransporten fremhæves som et andet felt, hvor nedsat friktion vil kunne skabe en positiv miljømæssige effekt: – Luftforurening fra den internationale skibstrafik vil i 2020 være ansvarlige for helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Europa på 480 mia. kr. årligt. Det svarer til 12 % af de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger, fortæller han, med henvisning til en rapport fra National Environmental Research Institute, Department of Atmospheric Environment ved Aarhus Universitet – det tidligere DMU, Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for Atmosfærisk Miljø.

– Samtidig er forureningen fra skibstrafikken skyld i mere end 50.000 for tidlige dødsfald i Europa om året. Kan man forbedre den industris energiudnyttelse, for eksempel ved hjælp af skibsmaling med Tubeflow-teknologien, og dermed sænke industriens forbrug af fossile brændstoffer og den deraf udledte luftforurening, vil man altså dels kunne spare store summer, dels redde menneskeliv.

Det er ikke for sjov, at Jens Stubbe Østergaard taler om ’de store udfordringer’. Han erkender da også, at selv hvis Tubeflow bliver en succes, er der langt vej til, at tankskibe kloden over kan påføres den friktionsnedsættende belægning. Men teknologien har også potentiale på andre, mere håndgribelige områder.

– Med belægningen vil havmøller kunne holdes fri for organismer og snask, som øger friktionen, og dermed blive mere effektive og generere mere energi, fortæller han.

– Og så er dykning et område, hvor jeg ser store muligheder. Her har man arbejdet med at efterligne hajers hud, som også er kendetegnet ved lav friktion. Med Tubeflow-nanoteknologien vil man kunne fremstille dragter, så man kan dykke dybere og svømme hurtigere.

I fagkredse og blandt forretningsfolk er der stor interesse for et Tubeflow-produkt, fortæller Jens Stubbe Østergaard. Opfinderen er altså ikke den eneste, der tror på idéen. Men det er op til ham og hans organisation at bevise, at den er mere end bare en rigtig god idé.

Friktion mellem flydende og fast stof er et globalt problem – 1 % af den samlede verdensøkonomi tabes i dag i varmeoverføringer.

Side

23

Vandbehandling

Det

Afprøvning af nyt alarmbaseret prøvetagningssystem:

rene

vand

Side

24 Kim Kusk Mortensen, Galten VandvĂŚrk

Bag om projektet

’Automatiseret alarmbaseret prøvetagning’ er navnet på et projekt, der kan få stor betydning for landets vandværker – og for forbrugerne, ikke mindst. Hos Galten Vandværk ser man frem til at afprøve en af de første prototyper af udstyret, der skal sikre mere effektiv detektion og sporing af forureninger i ledningsnettet.

Vandværket i Galten er et mindre et af slagsen; 2500 målere, knap 300.000 m3 årligt.

– Vi er en typisk lille vandforsyning, drevet af en frivillig bestyrelse på fem mand, med tre deltidsansatte – en driftsleder, en driftslederassistent og en bogholder, fortæller formand Kim Kusk Mortensen, imens han viser rundt på vandværket.

Til daglig arbejder Kim Kusk Mortensen som uddannelseschef ved Aarhus Universitet, hvor han har forsket i molekylærbiologi i 25 år. Han er altså den helt rette at tale med om de processer, der finder sted på et vandværk, og om behovet for at kunne detektere og spore forureninger. Inden snakken falder på hverdagen på vandværket, skal det dog først lige slås fast, hvordan og hvorfor en mand som ham er endt som formand for den lokale vandforsyning: – Det udspringer af en personlig interesse for den form for dagligdagskemi, der foregår et sted som det her. Det fascinerer mig. Og så er det konsekvensen af, at jeg tog til en generalforsamling for tyve år siden – det skal man aldrig gøre, griner Kim Kusk Mortensen, der i 1993 blev overtalt til at varetage kassererposten i det daværende Skørring Vandværk, få kilometer fra Galten.

– Jeg kan godt lide at have indflydelse og medbestemmelse i mit lokalsamfund og at være med til at holde den her type livsnødvendige funktioner kørende – funktioner, som de fleste tager for givet, indtil der lige pludselig er noget galt, siger Kim Kusk Mortensen.

At han også er engageret i det lokale elværk, kommer ikke som en overraskelse. Han indrømmer da også, at han typisk bruger væsentligt mere tid på formandsarbejdet end det månedlige bestyrelsesmøde.

– Mine børn griner lidt af mig og siger, jeg er tosset, fordi jeg engagerer mig sådan i det. Men for mig at se har det stor værdi, at vi fastholder den lokale styring af vandforsyningerne. At der er nærhed til borgerne, og at man som borger oplever, at man

kan komme i kontakt med sit vandværk, hvis man har behov for det, siger Kim Kusk Mortensen og tilføjer: – Vandværket drives på frivillig basis, og det er afhængigt af, at der er nogle nørder og entusiaster som mig selv, der har lyst til at bruge deres fritid på det. Det er en udfordring, der kun bliver større, i takt med at der stilles stadigt flere krav til vandværkerne i forhold til uddannelse, ledelsessystemer og digital dokumentation.

Nye tider – nye muligheder Der er sket ting og sager på et vandværk som det i Galten, siden Kim Kusk Mortensen i sin tid overtog et driftsregnskab bestående af en pengekasse og en enkelt A4-side.

Nu skal vi jo ikke opfinde et problem, som ikke eksisterer, for så at forsøge at løse det. Projektet handler om at styrke den allerede store sikkerhed, der er omkring kvaliteten af drikkevandsforsyningen.

Side

25

Det rene vand

– Dengang var det kun den lokale smed, som vidste, hvor ledningerne lå. I dag er alting computerovervåget og -styret, og rigtig mange funktioner er fuldstændigt automatisede. Vi er netop nu i færd med at skifte til fjernaflæste målere – så er det også slut med at sende kort ud, som borgerne selv skal udfylde.

Kim Kusk Mortensen viser vandværkets store filtre frem.

Vandet i Galten filtreres tre gange – en ekstra gang, fordi råvandet fra de lokale boringer indeholder arsen.

At niveauet af arsen, bakterier og potentielle forureningskilder holder sig under de tilladte grænseværdier, kontrolleres ved faste målinger på både råvandet og vandet, der forlader vandværket, samt hos slutforbrugerne.

Prøver som tages i bestemte intervaller.

– Sker der en forurening af en uforudsigelig årsag, opdages det i dag ikke, med mindre det dukker op i en af de planlagte prøvetagninger – ja, eller ved at nogen bliver syge. Der findes ikke et system til at sikre, at der automatisk bliver taget prøver i tilfælde af uregelmæssigheder i vandet, siger Kim Kusk Mortensen.

Test af nyt alarmsystem Inden længe skal vandværket i Galten i gang med at teste en prototype på et alarmbaseret prøvetagningssystem. Kim Kusk Mortensen siger: – Det, vi har behov for, er en simpel måde at tage prøver på ude på nettet i situationer, hvor der af en eller anden grund er risiko for, eller mistanke om, forurening af drikkevandet. Det kunne for eksempel være i forbindelse med, at vi lige nu står over for at skulle udskifte nogle rør. Der er en forhøjet risiko for, at drikkevandet kommer i kontakt med overfladevand eller andre forureningskilder, og så ville det være smart at kunne udsætte de her enheder udvalgte steder på ledningsnettet. På den måde ville vi opdage eventuelle forureninger langt hurtigere og have lettere ved at spore kilden og løse problemet – før vi risikerer, at nogen bliver syge.

Bag det alarmbaserede prøvetagningssystem, der netop nu er under udvikling i Aalborg, står virksomheden Amphi-Bac ApS, som har specialiseret sig i kildesporing af bakterieforurening i badevand.

– Vi er primært specialister i DNA-analyse og har faktisk et andet projekt kørende, som vi også har fået bevilget midler til fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, Side

26

som handler om udvikling af et DNA-kit til at spore bakterieforureninger i vand.

Det fortæller teknisk direktør hos Amphi-Bac Søren Bastholm.

– På baggrund af vores erfaringer og vores ekspertise inden for netop kildesporing var det oplagt for os at tage fat i udfordringen med drikkevand. Der stilles naturligvis nogle helt andre krav i forhold til grænseværdier, og der er et stort behov for hurtigt, simpelt og effektivt at kunne registrere, om der er sket en forurening, samt spore og inddæmme den eventuelle forureningskilde.

Projektets mål er at udvikle fire prototyper af den alarmbaserede og fjernstyrede prøvetager, der opsættes og testes, i første omgang af Aarhus Vand og dernæst på to mindre vandværker – i Galten, vest for Aarhus, og på Sønderlev Vandværk, ved Hjørring.

– Vandværkerne har i dag den udfordring, at der kan opstå forureninger indeholdende en bred gruppe af bakterier, som er særdeles vanskelige at spore, da de kan have mange mulige kilder. Herunder den brede gruppe af coliforme bakterier. Dertil kommer, at der ikke registreres forureninger, der ligger under de tilladte grænseværdier, når vandet analyseres med den akkrediterede metode, forklarer Søren Bastholm og fortsætter: – Med vores system bliver det muligt at analysere store vandvolumener, for eksempel ved at filtrere 100 liter over et døgn, frem for kun at tage 100-milliliters stikprøver. Og samtidig kan man med en lavere detektionsgrænse registrere og spore selv meget lave bakteriekoncentrationer, så man er sikker på altid at få ”bevismaterialet”. Kombineret med muligheden for at tage en række prøver (hver enhed indeholder tre filtre, red.), flere steder simultant, kan man med udstyret få et eksakt øjebliksbillede af en eventuel forurening.

Kim Kusk Mortensen understreger, at forureninger af drikkevandet er yderst sjældne: – Nu skal vi jo ikke opfinde et problem, som ikke eksisterer, for så at forsøge at løse det. Projektet handler om at styrke den allerede store sikkerhed, der er omkring kvaliteten af drikkevandsforsyningen. Det kommer til at give os nogle nye muligheder for at monitorere bakterierne i vandet ved meget lavere koncentrationer.

Galten Vandværks involvering i projektet er knyttet til Kim Kusk Mortensens akademiske baggrund samt hans

Det rene vand Vandbehandling

personlige lyst til at deltage i udviklingsprojekter – noget som også prioriteres højt af vandværkets bestyrelse og driftsledelse.

– Ligesom vi igennem en periode har arbejdet med arsenniveauet i vandet og forsøgt at tænke ud af boksen på det område, synes jeg, et projekt som det her er interessant at deltage i, fortæller formanden.

De automatiske prøvetagere kombinerer forskellige eksisterende teknologier, herunder filter-, ventil- og teleteknologi, og en af de ting, afprøvningen af prototyperne skal afklare, er, om samspillet mellem disse fungerer som ønsket. Går alt efter planen, har AmphiBac de fire prototyper klar omkring årsskiftet.

– Vi har talt med forskellige vandforsyninger og producenter og defineret de krav, prøvetagningsenhederne skal leve op til. Nu er vi i færd med at finde de rette komponenter, siger Søren Bastholm, der ligesom Kim Kusk Mortensen ser frem til at få teknologien afprøvet i praksis.

FAKTA om projekt 7640.2013: Automatiseret alarmbaseret prøvetagning I projektet udvikles et system, som kan reagere automatisk på alarmer fra online/at-line sensorer og udtage vandprøver på flere, i forvejen udvalgte steder, så snart en sensor giver alarm.

Prøvetageren vil kunne aktiveres direkte fra en hvilken som helst sensor, men også manuelt, via sms.

Den automatiske prøvetager monteres strategiske steder i distributionsnettet, så der simultant og automatisk udtages vandprøver fra forudbestemte lokaliteter, når en sensor afslører uregelmæssigheder i vandkvaliteten.

Hermed sikres en effektiv opfølgning på en alarm med et minimalt ressourceforbrug.

Side

27

Drikkevand

Projektpræsentation 7516 Drikkevand – vandbehandling: Værktøj til optimering af vandforsyningens beholderdrift Projektet vil udvikle et værktøj til smart beholderdrift i

Titel: Smart beholderdrift for sikker og energirigtig forsyning Projektholder: Krüger A/S, Bo Bartelt Øvrige projektpartner(e): Aalborg Forsyning, Vand A/S: Klaus Kolind-Hansen

vandforsyningen, der kan bruges til at optimere den daglige drift og til indgåelse af handelsaftaler om el-leverancer. Modellen vil kunne anvendes til at vurdere værdien af eksisterende beholdere inden en renovering og til fastlæggelse af størrelsen af en ny beholder.

Kategori: Drikkevand – vandbehandling Projektets samlede budget: kr. 500.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 200.000 Projektperiode: November 2012 – efterår 2013

Projektpræsentation 7494 Drikkevand – vandbehandling: Bedre filterskylning på vandværker Vandværker, der behandler jernholdigt hårdt grundvand, skal ofte udskifte filtermaterialer med få års interval på grund af voksende filterkorn. I projektet opstilles paral-

lelle forsøgsfiltre, hvor forskellige filteropbygninger og skylleprocedurer testes. Forsøgets formål er at optimere procedurerne for filterskylninger og dermed forbedre drikkevandets kvalitet, reducere energiforbruget og mindske vandværkernes driftsomkostninger til udskiftning af filtermaterialer.

Titel: Optimering af filterskylningsprocedurer på vandværker Projektholder: Krüger A/S, Peter Borch Nielsen Øvrige projektpartner(e): Birkerød Vandværk: Stig B. Juliussen

Kategori: Drikkevand – vandbehandling Projektets samlede budget: kr. 1.205.800 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 585.920 Projektperiode: Primo 2013 – ultimo 2014

Projektpræsentation 7300

Side

Drikkevand – vandbehandling: Ultralyd erstatter mekanisk og kemisk rensning af boringer

Projektpartnerne udvikler et ultralydsbaseret, miljøvenligt og energieffektivt værktøj til rensning og regenerering af grundvandsboringer. Boringen bliver dermed mere effektiv, og regenerering foretages i én tidsbesparende arbejdsgang.

Titel: WCU (Well Cleaning Unit) Projektholder: VandCenter Syd A/S, Peer Locher Øvrige projektpartner(e): Mads Clausen Instituttet: Robert Brehm, HB Food Service: Ebbe Bojer, BGR, Tyskland: Georg Houben, Søndersø Vandværk: Frede Olsen, Nr. Broby

Vandværk: Arne P. Nielsen Kategori: Drikkevand – vandbehandling Projektets samlede budget: kr. 1.720.480 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.290.480 Projektperiode: Januar 2012 – december 2013

28

Drikkevand

Projektpræsentation 7579 Drikkevand – vandbehandling: Undersøgelse af returskylningsprocesser og driftsoptimering af membrananlæg.

Driftserfaringerne med siliciumcarbidmembraner i drikkevandssammenhæng er endnu begrænsede. Dette projekt vil undersøge, hvad den mest effektive returskylningsproces er, under hensyntagen til at holde kemikalieforbruget på så lavt et niveau som muligt.

Titel: Optimering af returskylningsprincipper for vandrensningsmembraner Projektholder: VandCenter Syd, Henrik Juul Øvrige projektpartner(e): LiqTech International, Jesper Freisleben

Kategori: Drikkevand – vandbehandling Projektets samlede budget: kr. 300.300 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 118.900 Projektperiode: September 2012 – efterår 2013

Projektpræsentation 7514 Drikkevand – vandbehandling: Enkel metode til nikkelrensning på mindre vandværker

Forsøgsanlæg på Holtug Vandværk skal teste filtermaterialer til nikkelrensning. Nikkel er i særlig grad et problem i østsjællandske vandforsyninger, der indvinder vand fra kalkmagasiner med begrænsede dæklag.

Titel: Nikkelfjernelse på mindre vandværker Projektholder: Krüger A/S, Liselotte Clausen Øvrige projektpartner(e): Holtug Vandværk; Ole Anker Kategori: Drikkevand – vandbehandling

Projektets samlede budget: kr. 385.400 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 200.160 Projektperiode: Ultimo 2012 – ultimo 2013

Projektpræsentation 7605 Drikkevand – vandbehandling: Ionbytning skal fjerne nikkel i grundvandet Pilotprojekt skal teste billig rensemetode til fjernelse af nikkel i drikkevand. Problemet med nikkelforurening er særlig udbredt i Køge Bugt-området samt på Københavns

Vestegn. Teknologi med selektiv ionbytning er hidtil kun afprøvet i lille skala, men nu skal metoden testes i stor skala i Karlstrup Kalkgrav, hvor der er potentiale til at indvinde 600.000 m3 drikkevand pr. år, hvis man kan fjerne nikkel, som i dag ligger på 35-45 µg/l. Vandet fra kalkgraven bliver i dag blot pumpet ud i Køge Bugt.

Titel: Pilotforsøg med afprøvning af selektiv ionbytning til fjernelse af nikkel i grundvand Projektholder: COWI A/S, Flemming Dahl Øvrige projektpartner(e): Silhorko: Thomas Reuter Johannesen, Solrød kommune: Rikke Rahbek Jensen,

Karlstrup Kalkgrav Kategori: Drikkevand – vandbehandling Projektets samlede budget: kr. 387.550 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 149.900 Projektperiode: 1. november 2012 – efterår 2013

Side

29

Drikkevand

Projektpræsentation 7229 Drikkevand – effektivisering: EKG-system fra sundhedssektoren bruges til computerovervågning af pumpesystemer

Ved at overføre kendte teknologier fra sundhedssektoren (EKG) kan pumpesystemerne i spildevands- og drikkevandsanlæg fjernovervåges. Målet er at effektivisere vedligehold af systemerne, nedbringe perioder med driftsafbrydelser og optimere energiforbruget.

Titel: Computerbaseret fjernovervågning af pumpesystemers behov for vedligehold Projektholder: EnviDan A/S, Ole Neerup-Jensen Øvrige projektpartner(e): Aalborg Universitet: Torben Larsen, Vestforsyning: Jette Fleng Jensen, Aalborg For-

syning: Bo Laden Kategori: Drikkevand – effektivisering Projektets samlede budget: kr. 3.248.180 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 2.068.492 Projektperiode: Primo 2012 - ultimo 2014

Projektpræsentation 7604 Drikkevand – effektivisering: Effektivisering af vandforsyningen gennem digitalisering

Automatisering af arbejdsgange og digital kommunikation skal optimere og effektivisere driften af vandselskabet.

Titel: Referencedatamodelprojektet Projektholder: Det Digitale Vandselskab (DDV), Lars Gadegaard Øvrige projektpartner(e): Aalborg Forsyning Kloak: Mette Godsk Nicolajsen, Aalborg Forsyning Varme: Bruno Højrizi, Varde Forsyning: Michael Brandt, Aarhus Vand:

Kurt Brinkmann Kristensen, HOFOR: René Muxoll, Annie Eriksen, ARWOS: Niels Erik Buch, NIRAS: Martin Brandi Kategori: Drikkevand – effektivisering Projektets samlede budget: kr. 897.772 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 438.625 Projektperiode: August 2012 – maj 2012

Projektpræsentation 7640 Drikkevand: Automatiseret alarmbaseret prøvetagning I projektet udvikles et system, som kan reagere automatisk på alarmer fra online/at-line sensorer (eksempelvis fra fysisk/kemiske sensorer der måler turbiditet, pH,

Titel: Automatiseret alarmbaseret prøvetagning Projektholder: Amphi-Bac ApS, Thomas Sloth Øvrige projektpartner(e): Aarhus Vand, Tammes Lund Jepsen, Galten Vandværk Kim Kusk Mortensen, Sønderlev Vandværk Carsten Jensen

Side

30

temperatur, tryk, ledningsevne eller fra mikrobiologiske sensorer som f.eks. Coliguard, BactiLine, Colifast, Zebra o.l.). Således sikrer det produkt, som udvikles i projektet, at der simultant udtages vandprøver og igangsættes filtrering til døgnprøver på flere, i forvejen udvalgte steder, så snart en sensor giver alarm.

Kategori: Drikkevand Projektets samlede budget: kr. 772.460 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 425.484 Projektperiode: Oktober 2013 - oktober 2014

Drikkevand

Projektpræsentation 7278 Drikkevand – kvalitet: Biosensor fra sygehussektoren kan afsløre bakterier i drikkevand inden for 2 timer Iværksætter-virksomheden HEED Diagnostics ApS udvikler biosensorer, der bruger elektriske signaler til hurtig påvisning af bakteriologiske infektioner hos patienter.

Titel: Hurtig måling og identifikation af mikrobiologisk forurening i drikkevand.

Projektholder: HEED Diagnostics ApS, Jeppe Resen Amossen Øvrige projektpartner(e): Københavns Universitet: Peter E. Nielsen, Næstved Kommune

I dette projekt vil HEED udnytte teknologien fra sygehussektoren til at udvikle et system, som – inden for 2 timer – kan detektere forekomsten og koncentrationen af alle relevante indikatorer på mikrobiologiske forureninger i drikkevand.

Herved kan man agere effektivt og forhindre, at bakteriologisk forurenet vand når frem til brugerne.

Forsyning: Peter Hougaard, Køge Forsyning: Jesper Jensen, Ærø Vand: Jesper T. Andersen Kategori: Drikkevand – kvalitet Projektets samlede budget: kr. 2.766.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.461.000 Projektperiode: Primo 2012 - sommer 2013

Projektpræsentation 7319 Drikkevand – kvalitet: Kombination af kendte teknologier skal optimere vandforsyningernes kvalitetssikring Unik kombination af kendte teknologier gør det muligt for vandforsyningerne at følge og forudsige udvalgte

Titel: Realtids procesmåling og modellering af vandkvalitet i forsyningssystemer Projektholder: HOFOR, Mikael Landt Øvrige projektpartner(e): Greve Vandværk: Jakob Borup Jakobsen, DHI: Anders Lynggaard-Jensen, Nordvand: Annika Lindholm, Aalborg Universitet: Jes Vollertsen,

vandkvalitets-parametre på baggrund af online målinger.

I projektet testes systemet i fuld skala.

Målet er at give forsyningerne reel mulighed for at ”bevæge” sig fra spredt stikprøvekontrol til egentlig styring af forsyningsnettet.

Grontmij: Steffen Damgard-Nielsen Kategori: Drikkevand – kvalitet Projektets samlede budget: kr. 3.308.760 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.995.404 Projektperiode: Februar 2012 – august 2014

Projektpræsentation 7238 Drikkevand – kvalitet: Nyudviklet DNA-kit skal afsløre kilder til drikkevandsforurening

I stedet for at fokusere udelukkende på bakterier skal et nyt DNA-kit kunne afsløre selve kilderne til drikkevandsforurening ved at rette fokus mod detektion af mitokondrie-DNA fra dyr og planter, som sammen med forureningen er trængt ind i distributionsnettet.

Titel: DNA-kit til drikkevand Projektholder: Amphi-Bac ApS, Søren Bastholm Olesen Øvrige projektpartner(e): HOFOR: Ann-Katrin Pedersen, Aalborg Universitet: Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Kommune: Louise Appel Bjergbæk

Kategori: Drikkevand – kvalitet Projektets samlede budget: kr. 2.059.575 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.564.849 Projektperiode: Primo 2012 – ultimo 2014 Side

31

Drikkevand

Projektpræsentation 7677 Drikkevand: Driftsoptimering af råvandsnettet - fra boring til vandværk

Projektets formål er at udvikle en operationel løsning til driftsoptimering af råvandsnettet dvs. udvikling af et planlægningsværktøj i forbindelse med drift og styring af vandforsyningers kildepladser. Løsningen skal kunne tilgodese både små og store vandforsyningers behov.

Titel: Driftsoptimering af råvandsnettet - fra boring til vandværk Projektholder: EnviDan Water A/S, Jens Dyrberg Nielsen Øvrige projektpartner(e): I-GIS: Niels Peter Jensen, TRE-FOR Vand A/S: Ole Silkjær, Aarhus Universitet Institut

for GeoScience: Steen Christensen, Hornslet Vandværk Kategori: Drikkevand Projektets samlede budget: kr. 1.135.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 624.000 Projektperiode: Juli 2013 - december 2014

Projektpræsentation 7681 Drikkevand: Injiceringsværktøj til eliminering af skorstenseffekten (ITES)

Projektets formål er at udvikle et værktøj, der skal kunne sløjfe eller bevare boringer ved at eliminere den såkaldte skorstenseffekt.

Titel: Injiceringsværktøj til eliminering af skorstenseffekten (ITES) Projektholder: VandCenter Syd A/S, Peer Locher Øvrige projektpartner(e): Kjul & Co. ApS: Peter Kjul og Jan Preuthun, DANTONIT A/S: Johnny Hansen

Kategori: Drikkevand Projektets samlede budget: kr. 2.105.200 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.000.000 Projektperiode: Juli 2013 - december 2013

Projektpræsentation 7683

Side

’Fremtidens drikkevandsforsyning’ vil udvikle konkrete værktøjer, softwareprogrammer og udstyr, der skal bidrage til at imødegå fremtidens udfordringer i vandforsyningernes drift.

Løsningerne skal implementeres og demon-

streres på danske anlæg i de kommende to år.

Titel: Fremtidens drikkevandsforsyning Projektholder: Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, Jens Hove Bjerregaard Kategori: Drikkevand Øvrige projektpartner(e): HEED Diagnostics

Projektets samlede budget: kr. 5.066.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 3.377.000 Projektperiode: Efterår 2013 – maj 2015

32

På Aquatarium vandværk gennemføres work packages 7 og 8: Vandværket i et akustisk perspektiv og Mikrobakteriologisk sensor.

Drikkevand

Projektpræsentation 7711 ’Fremtidens drikkevandsforsyning’ vil udvikle konkrete værktøjer, softwareprogrammer og udstyr, der skal bidrage til at imødegå fremtidens udfordringer i vandforsyningernes drift.

Løsningerne skal implementeres og demonstreres på danske anlæg i de kommende to år.

Work packages 1-6 ledes af VandCenter Syd: Intelligent samstyring af boringer på kildepladser. Intelligent realtidstolkning af vandkvalitetsmålinger. Intelligent renoveringsstrategi (ledningsnet). Intelligent samstyring af energiproduktion og energiforbrug. Pilotanlæg til forbedring af drikkevandskvalitet (kalkfældning). Reduktion af forureningsrisiko fra atmosfærisk luft

Titel: Fremtidens drikkevandsforsyning Projektholder: VandCenter Syd a/s, Henrik Juul Kategori: Drikkevand Øvrige projektpartner(e): Aarhus Vand, HOFOR, Orbicon, Grontmij, Krüger, Alectia og Silhorko og DTU Miljø

Projektets samlede budget: kr. 15.471.800 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 6.253.150 Projektperiode: Efterår 2013 – september 2016

Side

33

Spildevand

Projektpræsentation 7512 Spildevand – procesoptimering: Indgående viden om bakterier i renseanlæg leder til optimeret drift og mindsker kemikalieforbrug For første gang er det nu muligt at diagnosticere bakte-

riesammensætningen i biologiske renseanlæg og rådnetanke med henblik på driftsoptimering og løsning af driftsproblemer i et givet anlæg.

Resultatet er mindsket kemikalieforbrug, mindsket energiforbrug, mindskede udgifter til slamhåndtering samt forbedring af biogasproduktion fra rådnetanke.

Titel: Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg og rådnetanke Projektholder: Aalborg Universitet, Institut for Kemi og Bioteknologi, Per Halkjær Nielsen Øvrige projektpartner(e): Aalborg Forsyning, Kloak A/S: Jesper S. Pedersen, Krüger A/S: Vibeke Borregaard,

Viborg Spildevand A/S: Finn Køhler, Hjørring Vandselskab: Jacob Andersen Kategori: Spildevand – procesoptimering Projektets samlede budget: kr. 2.300.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.440.500 Projektperiode: Primo 2013 – ultimo 2014

Projektpræsentation 7301 Spildevand – procesoptimering: Nyt system skal justere brugen af de kemikalier, der forebygger produktion af svovlbrinte i kloakledninger Produktion af svovlbrinte i tryksatte kloaksystemer er et

kendt og stigende problem – der blandt andet resulterer i dårligt arbejdsmiljø, skader på anlæg og lugtgener. I dag forebygger man ved hjælp af kemikalier, men dette projekt vil udvikle et system, der skal styre – og dermed nedbringe – doseringen af kemikalier. Korrosion og lugtgener minimeres, og det samlede arbejdsmiljø forbedres herved.

Titel: Adaptiv svovlbrinteforebyggelse i kloaksystemer Projektholder: Grundfos A/S, Sune Lieknins Neve Øvrige projektpartner(e): Grontmij: Lene Rusholdt, Aalborg Universitet: Jes Vollertsen, Mariagerfjord Vand: Søren Erikstrup, Vestforsyningen:

Henry Kragelund Kategori: Spildevand – procesoptimering Projektets samlede budget: kr. 3.152.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.800.000 Projektperiode: Primo 2012 – ultimo 2013

Projektpræsentation 7522 Spildevand – procesoptimering: Forbedret teknologi til udnyttelse af slam i biogasproduktion Videreudvikling og dokumentation af et forgasningssystem,

Titel: Øget nedbrydning af miljøfremmede stoffer under biogasproduktion Projektholder: Teknologisk Institut, Michael Vedel Wegener Kofoed Øvrige projektpartner(e): Esbjerg Forsyning: Flemming Andersen og Lars Lydiksen, Westcome: Niels Side

34

der ved ’selektiv hydrolyse’ øger slams biogaspotentiale og potentielt reducerer slammets indhold af miljøfremmede stoffer. Den grønne energi fra slam forbedrer spildevandsprocessens energibalance og giver et godt jordforbedringsmiddel med højt indhold af næringsstoffer som restprodukt.

Østergaard og Werner Thomas Ernst Kategori: Spildevand – procesoptimering Projektets samlede budget: kr. 1.720.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.177.000 Projektperiode: 1. december 2012 – 31. maj 2014

Spildevand

Projektpræsentation 7219 Spildevand – effektivisering: Okkerslam fra vandværket genbruges på rensningsanlægget Holbæk Forsyning vil bruge okkerslam fra vandværket som fældningsprodukt på rensningsanlægget. Derved

Titel: Udnyttelse af okkerslam fra vandværker som fældningsmiddel på rensningsanlæg Projektholder: Holbæk Forsyning A/S, Henrik Correll Øvrige projektpartner(e): Krüger A/S: Peter Borch Nielsen, DTU Miljø: Anitha Sharma og

bliver et spildprodukt omdannet til en aktiv del af renseanlægget. Dette giver en miljømæssig og økonomisk fordelagtig bortskaffelse af okkerslam, og potentielt kan doseringen af industrielt fremstillet fældningskemikalie på renseanlægget herefter reduceres.

Henrik Rasmus Andersen Kategori: Drikkevand – effektivisering Projektets samlede budget: kr. 986.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 576.900 Projektperiode: Primo 2012 - efterår 2013

Projektpræsentation 7257 Spildevand – effektivisering: Tang fodres med CO2 og næringsstoffer fra rensningsanlægget Et projektsamarbejde mellem AU og DONG Energy har

påvist, at CO2 – både ren og fra røggas – øger væksten af alger. I dette projekt dyrkes tang i Fredericia Spildevands recipient, Lillebælt. Tangplanterne optager de udledte næringsstoffer og CO2, hvorefter planterne høstes og anvendes til biogasproduktion.

Titel: CO2-fangst og blæsning til tang Projektholder: Fredericia Spildevand A/S, Annemarie Gotfredsen Øvrige projektpartner(e): Aarhus Universitet: Annette Bruhn, DONG Energy: Asger Myken,

BIRR ApS: Preben Birr-Pedersen Kategori: Drikkevand – effektivisering Projektets samlede budget: kr. 2.688.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.476.200 Projektperiode: Primo 2012 – marts 2014

Projektpræsentation 7650 Spildevand og drikkevand: Tubeflow

Tubeflow-projektet vil udvikle en overfladebeskyttelse til vandbærende rør, der vha. unik ny nanoteknologi fastholder en plastron (tyndt luftlag), der mindsker friktion samtidigt med at fouling og tæring forhindres.

Titel: Tubeflow Projektholder: Wagonblast APS, Bernt Stubbe Østergaard Øvrige projektpartner(e): FORCE Technology: Jacob MarcussenKiwit ApS: Aksel Kloster

Kategori: Drikkevand og spildevand – effektivisering Projektets samlede budget: kr. 1.246.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 959.300 Projektperiode: Juli 2013 - marts 2014

Side

35

Spildevand

Projektpræsentation 7268 Spildevand – energi: Bæredygtigt koncept vil lave gødning ud af ammonium-kvælstof fra rådnetanke Ved at fjerne ammonium-kvælstof fra rejektvand i råd-

Titel: Fjernelse og genanvendelse af ammonium-kvælstof fra rejektvand fra rådnetanke Projektholder: Green Aqua Solutions ApS, Per Merfeldt Øvrige projektpartner(e): Horsens Vand: Nicolai Ørskov Olsen, Mariagerfjord Vand: Søren Erikstrup, Orbicon A/S: Niels Kjeldgaard, HedeDanmark:

netanke reduceres den interne kvælstofbelastning på renseanlægget markant, med 90-98 %. Herved frigives kapacitet på renseanlægget, og energiforbruget reduceres. Restproduktet, dvs. ammonium-koncentrat, kan anvendes som værdifuld gødning på landbrugsjord.

Erik Olesen Kategori: Spildevand – energi Projektets samlede budget: kr. 1.776.635 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 674.400 Projektperiode: Primo 2012 – efterår 2013

Projektpræsentation 7515 Spildevand – energi: Udnyttelse af slam til effektiv energiproduktion

sætning af slam i rådnetank kombineret med membranfiltrering skal vise, hvordan energien i slam kan udnyttes bedre og dermed øge gasudbyttet og kapaciteten af de eksisterende installationer.

Pilotprojekt på Viborg Renseanlæg, hvor anaerob om-

Titel: Anaerob membranfiltrering Projektholder: EnviDan A/S, Søren Brønd Øvrige projektpartner(e): Aalborg Universitet: Jes Vollertsen, Energi Viborg Spildevand A/S: Finn Køhler, Grundfos A/S: Torben Ottosen og Kristian Keiding

Kategori: Spildevand – energi Projektets samlede budget: kr. 1.788.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 942.000 Projektperiode: Januar 2013 – juni 2014

Projektpræsentation 7510

Side

Spildevand – energi: Avanceret måling af organisk stof optimerer driften på renseanlæg

Avanceret styring af udtaget af organisk stof fra procestanke på renseanlæg optimerer energiforbrug og gasproduktion.

Titel: Avanceret Energistyring af RenseAnlægget (AVERA) Projektholder: Udviklingssamarbejdet (HOFOR, Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre), Dines Thornberg Øvrige projektpartner(e): Frederikshavn Forsyning: René Hansen, Krüger A/S: Erik Bundgaard, Henrik

Thomsen og Kim Sundmark Kategori: Spildevand – energi Projektets samlede budget: kr. 3.602.080 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 2.445.400 Projektperiode: Primo 2013 – primo 2015

36

Spildevand

Projektpræsentation 7534 Spildevand – energi: Udnyttelse af spildevandsslam til produktion af varme og el

Ved at udnytte brændselscelleteknologi på renseanlæg produceres varme og el af biogas, som er produceret ved udridning af spildevandsslam.

Titel: Brug af brændselscelleteknologi på renseanlæg med henblik på optimeret udnyttelse af produceret biogas og renere energiproduktion uden SOx og NOx emissioner Projektholder: EnviDan A/S, Tove Beyer Øvrige projektpartner(e): Dantherm Power A/S: Per

Balslev, Aarhus Vand A/S: Paul Kristian Thomsen Kategori: Spildevand – energi Projektets samlede budget: kr. 394.640 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 186.626 Projektperiode: Februar 2013 – sommer 2013

Projektpræsentation 7680 Spildevand: Udvikling og implementering af en baselinemodel til sikring af grundlag for finansiering af energieffektivisering gennem ESCO-modellen i spildevandssektoren

En af forudsætningerne for at kunne energieffektivisere spildevandrensning er en detaljeret viden om energiforbruget for hvert procestrin – en energi-baseline-model.

Sådan en model vil give mulighed for en mere helhedsorienteret styring af energiforbruget og vil være et godt udgangspunkt i forhold til at bruge modeller som ESCO til at finansiere energieffektivitet i spildevandssektoren.

Titel: Udvikling og implementering af en baseline-model til sikring af grundlag for finansiering af energieffektivisering gennem ESCO-modellen i spildevandssektoren Projektholder: Middelfart Spildevand A/S, Jeanette Agertved Madsen Øvrige projektpartner(e): Picca: Peder Steffensen, EnviDan: Jeanette Agertved Madsen,

Danish Water Service: Carsten Møller, Grontmij: Hanne Risbæk, DHI: Peter Andreasen Kategori: Spildevand Projektets samlede budget: kr. 2.644.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 979.000 Projektperiode: September 2013 - Oktober 2014

Projektpræsentation 7690 Fremtidens renseanlæg bygger på nyudvikling og en kombination af teknologier, som er unik på verdensplan. Det omfatter bedre spildevandsbehandling og udnyttelse af spildevandets energiindhold i kombination med organisk affald.

Fyrtårnsprojektet gennemføres i et tæt parløb mellem Billund Vand A/S og miljøkoncernen Krüger. I løbet af de kommende år skal anlægget i Billund omdannes til et fuldskala demonstrationsprojekt.

Titel: Fremtidens renseanlæg Projektholder: Billund Vand A/S, Ole Pedersen Johnsen Kategori: Spildevand Øvrige projektpartner(e): Krüger

Projektets samlede budget: kr. 69.000.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 2.345.000 Projektperiode: Efterår 2013 – august 2023

Side

37

Klima

Projektpræsentation 7508 Klima – tilpasning: Sporing af regnvand i spildevandsledninger Fejlkobling af regnvand i spildevandsledninger kan være årsagen til vandskader og vand i kældre.

Ved at anvende en teknik, der er kendt fra olieboringer – ’distribueret temperaturføling’ – kan man ved hjælp af et lyslederkabel spore regnvand i spildevandsledninger.

Metoden udvikles i dette projekt, så den kan bruges rutinemæssigt.

Titel: Identifikation af uvedkommende vand i spildevandsledninger Projektholder: Aarhus Vand A/S, Anne Laustsen Øvrige projektpartner(e): Per Aarsleff A/S: Carsten Jensen og Peder Bjerre Jakobsen, EnviDan A/S: Mads Ug-

gerby, Aalborg Universitet: Jes Vollertsen Kategori: Klima – tilpasning Projektets samlede budget: kr. 2.838.788 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.854.300 Projektperiode: Primo 2013 – primo 2015

Projektpræsentation 7254 Klima – tilpasning: Rensning af vejvand aflaster kloaksystemet og mindsker risiko for oversvømmelse Vi ved, at øget risiko for ekstreme nedbørsmængder kan

føre til oversvømmelser. Et nyt filtersystem skal rense regnvand fra vejafstrømning og udlede det til ferskvandsområder, hvorved der skabes mindre belastning på kloaksystemet. Herved mindskes risikoen for oversvømmelser i byer mv., og forurening af lokale vandområder forhindres.

Titel: Demonstrationsanlæg for Filtrering af vejvand for udledning til ferskvandsområde (DemFil).

Projektholder: Krüger A/S, Raoul Roestenberg Øvrige projektpartner(e): Nordvand: Sophie Skau Damskier, Gladsaxe Kommune: Lone Kofoed Rasmussen,

DTU: Peter Steen Mikkelsen og Eva Eriksson Kategori: Klima – tilpasning Projektets samlede budget: kr. 2.361.740 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.170.224 Projektperiode: Primo 2012 – februar 2014

Projektpræsentation 7528 Klima – tilpasning: Hjælp til beregning af overløb fra kloaksystemer

at beregne og prioritere afstrømning og overløb fra kloaksystemer i fremtiden samt hjælpe forsyningerne til at fokusere på at dokumentere investeringerne i miljø og service.

Vejledning skal hjælpe danske forsyningsselskaber med

Titel: Overløb fra fælleskloak – hvordan måles det – og hvorfor?

Projektholder: Aarhus Vand A/S, Bo Snediker Jacobsen Øvrige projektpartner(e): AAU: Michael Rasmussen, DTU: Peter Steen Mikkelsen og Anitha K. Sharma, DHI:

Side

38

Morten Rungø, Krüger A/S: Theis Gadegaard Kategori: Klima – tilpasning Projektets samlede budget: kr. 3.498.200 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 2.385.736 Projektperiode: 1. januar 2013 – december 2014

Klima

Projektpræsentation 7202 Klima – tilpasning: Desinfektion af store regnvandsskyl skal sikre badevandskvalitet i bynære områder Udviklingssamarbejdet, der består af Lynettefællesska-

bet, Spildevandscentret og HOFOR, står bag projektet, som ved hjælp af desinfektion af overløbsvand skal sikre en bedre badevandskvalitet og derved reducere antal lukkedage for bynære badeområder – eksempelvis de populære havnebade.

Titel: FRODO - Forbedret rensning og desinfektion af overløbsvand Projektholder: Udviklingssamarbejdet, Dines Thornberg Øvrige projektpartner(e): HOFOR: Kasper Juel Berg, DTU Miljø: H. Andersen, HJ Albrechtsen og AK. Sharma, Center for Park & Natur, København: Jan Burkdorf, DHI:

Anders Erichsen, KU LIFE: Anders Dalsgaard, Nordvand: A. Kolte Olsen, Greve Vandforsyning: Otoa Kategori: Klima – tilpasning Projektets samlede budget: kr. 2.851.000,Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.400.500,Projektperiode: Primo 2012 – april 2014

Projektpræsentation 7501 Klima – drivhusgasser: Begrænsning af drivhusgasser Ved at fjerne metan fra grundvandet i et lukket og iltfrit kredsløb og brænde det i en katalysator eller brænd-

Titel: CLMO: Closed Loop Methane Oxidation [Metanoxidation i lukket kredsløb] Projektholder: AKTOR innovation ApS, Henrik Aktor Øvrige projektpartner(e): Frederikshavn Forsyning: Kenneth Fuglsang, COWEX A/S: Henrik Dam Pedersen

selscelle begrænses udledningen af drivhusgasser fra vandværker. I dette projekt afprøves konceptet – CLMO: Closed Loop Methane Oxidation – i fuld skala på vandværk under Frederikshavn Forsyning A/S.

Kategori: Klima – drivhusgasser Projektets samlede budget: kr. 2.948.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 2.140.520 Projektperiode: Ultimo 2012 – april 2014

Projektpræsentation 7271 Klima – drivhusgasser: Online-måling af lattergas skal nedbringe renseanlægs udslip af drivhusgasser Lattergas, der er en drivhusgas med en effekt cirka 300

gange kraftigere end CO2, er svær at måle og kontrollere og udgør dermed en væsentlig men ukendt del af renseanlæggenes miljøpåvirkning. Projektet skal udvikle online-målemetoder og styring, der kan bidrage til en sænkning af anlæggenes miljøpåvirkning.

Titel: Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Projektholder: VandCenter Syd as, Per Henrik Nielsen Øvrige projektpartner(e): Aarhus Vand A/S: Per Overgaard Pedersen, DHI: Peter Andreasen, Unisense: Mikkel

Holmen Andersen Kategori: Klima – drivhusgasser Projektets samlede budget: kr. 2.632.600 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.798.000 Projektperiode: Januar 2012 – efterår 2013

Side

39

Klima

Projektpræsentation 7520 Klima – det urbane vandkredsløb: Odense-bydel lægger regnbede, grønne tage og faskiner til forsøg med afledning af store regnmængder i kombination med eksisterende afløb

Udviklingen af en urban-hydrologisk model skal vise, hvordan den fremtidige urbane vandforvaltning kan optimeres ved anvendelse af lokal afledning af regnvand (LAR) og eksisterende afløbssystemer.

Titel: Udvikling af en urban-hydrologisk model til simulering af lokal afledning af både regnvand og grundvand (LARG) Projektholder: ALECTIA, Ole Kloster Jacobsen Øvrige projektpartner(e): Aarhus Universitet: Steen Christensen, Vandcenter Syd: Christian Ammitsøe, Annette Brink-Kjær og Johan Linderberg, Odense Kom-

mune: Carsten Emil Jespersen og Gert Laursen. GEUS: Susie Mielby Kategori: Klima – det urbane vandkredsløb Projektets samlede budget: kr. 1.680.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 675.000 Projektperiode: Januar 2013 – januar 2014

Projektpræsentation 7492 Klima – det urbane vandkredsløb: Bedre metoder til beregning af ekstremnedbør

Projektet, der bygger på de seneste forskningsresultater, leverer konsistente metoder, regndata og Excel-ark, som forsyninger og rådgivere m.fl. kan anvende til klimatilpasning af byernes afløbssystemer.

Titel: Regn under fremtidens klima Projektholder: DTU Miljø, Karsten Arnbjerg-Nielsen Øvrige projektpartner(e): DHI, Henrik Madsen, Krüger A/S: Jens Jørgen Linde, Greve Forsyning: Birgit Paludan, Århus Vand A/S: Anne Laustsen

Kategori: Klima – det urbane vandkredsløb Projektets samlede budget: kr. 1.764.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.066.000 Projektperiode: Ultimo 2012 – marts 2014

Projektpræsentation 7255

Side

Klima – det urbane vandkredsløb: Ny model skal vise, hvor store mængder regnvand der kan håndteres lokalt, så man undgår oversvømmelser

Forsyningsselskaber og kommuner får med denne model et bedre grundlag for at lave klima-, vand- og afløbsplaner og dermed sikre en bedre urban vandbalance og forebygge fremtidige oversvømmelser ved ekstreme regnskyl.

Titel: Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand Projektholder: DTU Miljø – Institut for Vand og Miljøteknologi, Peter Steen-Mikkelsen Øvrige projektpartner(e): Aarhus Vand A/S: Inge H. Jensen, HOFOR: Mai-Britt B. Poulsen

Kategori: Klima – det urbane vandkredsløb Projektets samlede budget: kr. 1.984.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.069.000 Projektperiode: April 2012 – marts 2014

40

Klima

Projektpræsentation 7497 Klima – det urbane vandkredsløb: 3D-model skal forbedre storbyernes klimatilpasning 3D geologisk/hydrogeologisk kommunemodel skal

Titel: Udvikling af en 3D geologisk/hydrogeologisk model som basis for det urbane vandkredsløb Projektholder: GEUS, Susie Mielby Øvrige projektpartner(e): Vandcenter Syd: Christian Ammitsøe og Johan Linderberg, Odense Kommune: Gert Laursen og Carsten Emil Jespersen, ALECTIA: Jan Jeppesen og

bidrage til kortlægningen af geologien og det urbane vandkredsløb i storbyer og dermed give kommuner og vandselskaber et kvalificeret planlægningsgrundlag for arbejdet med nedsivning og afledning af vand i fremtiden.

Knud Søndergaard, I-GIS: Niels-Peter Jensen og Torben Bach Kategori: Klima – det urbane vandkredsløb Projektets samlede budget: kr. 2.500.000 Bevilling fra VTU-fonden: kr. 1.646.000 Projektperiode: Primo 2013 – ultimo 2014

Side

41

2013 Udgivet november 2013 af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond Oplag: 2.000 TilrettelĂŚggelse: Tuen-media as Foto (med undtagelse af side 4 og 6): Niels Ă…ge Skovbo, Fokus Foto

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond VTU-Fonden er branchens, det vil sige vandsektorens, egen fond og er oprettet af miljøministeriet som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.

Fondens fokus ligger på områder, der kan medføre konkrete forbedringer for vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere (husholdninger, virksomheder, institutioner mv.) vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed, miljø og effektivitet, herunder også energieffektivitet.

En vigtig opgave for fonden er at bidrage til en bedre kobling mellem forsyningerne, forskningsverdenen og industrien med særligt henblik på at understøtte synergi og innovation inden for vandsektoren.

vtu-fonden.dk Vandsektorens Teknologiudviklingsfond Vandhuset – Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Telefon 72 62 71 33 info@vtu-fonden.dk

2013