Skip to main content

Teater i Sønderborg 2019/2020

Page 1

TEATER SÆSON 2019/2020


Superrabatten på 20% er tilbage!! Mange har givet udtryk for, at det er svært at finde rundt i de forskellige former for rabatordninger, der er blevet præsenteret de seneste sæsoner. Samstemmende har det lydt, at gode nedslag i prisen på de dyrere forestillinger frister til køb af 1 eller måske 2 ekstra forestillinger. Det udsagn har vi lyttet til. Vi har indført mulighed for rabat på prisen på billetter i prisgrupperne 1-3 – helt op til 20%. Bemærk at Lyset over Skagen ikke er omfattet af ordningen. Forestillingen har været til salg siden 10. maj 2018 og solgt 600 billetter. Af den grund sælges fremover til den oprindelige pris. Sæson 2019/20 byder på varieret program Det er et vigtigt program, du sidder med. Her kan du læse om de 28 forestillinger, bestyrelsen har besluttet at tilbyde sit publikum. En genganger fra sidste sæsons program er Lyset over Skagen. Koncertsalen Alsion vil være fyldt ved opførelsen 24. sep. 2019. I koncertsalen vil der i sæsonen også blive vist operaerne Eugen Onegin og Bortførelsen fra Seraillet. På Sønderborg Teater kan du komme Jorden rundt på 80 dage 2

instrueret af Flemming Jensen. Der bliver besøg af Det Kongelige Teater med Søren Sætter Lassen og Lars Mikkelsen i Adressaten ubekendt og Waage Sandø kommer med Dødsdansen. Stort bliver det, når Folketeatret i vinterferien 2020 opfører familieforestillingen Skatteøen 2 gange. Læs i øvrigt de grundige omtaler af alle forestillinger på de følgende sider. Supplerende spillesteder og samarbejdspartnere Vi åbner sæsonen i Riddersalen på Sønderborg Slot. Her opføres Danner – en grevinde af folket. Vi samarbejder med Jazzklubben om forestillingen Driving Miles. Det sker på Sønderborghus med efterfølgende koncert, og endelig har vi en spise-teateraften i Sønderborgsalen på Hotel Sønderborg Strand. For 310 kr. serveres forestillingen Tilløkke Otto, 1 x skipperlabskovs og kaffe. Der tilstræbes et rigtigt Otto Brandenburg miljø. To sale i én Sønderborg Teater er et dejligt teater, elsket af de kunstnere, vi har besøg af. Der er plads til 498 tilskuere. Det er rigtig mange for en del

turnéteatre. Smalle forestillinger, absurd teater, dans, skoleforestillinger m.m. er forestillinger, der absolut er seværdige og giver stof til eftertanke, men som ofte henvender sig til et mindre publikum. Når vi besøger teatret, vil vi gerne kunne fornemme det øvrige publikum. Vi kommer jo for at føle, mærke, lugte, grine og græde sammen. Derfor har vi gennem flere år ønsket en opdeling af salen med et tæppe bag ved række 9. Det har Sønderborg Kommune nu foranlediget gennemført. Stor tak for det! Det betyder, at vi ved mange forestillinger vil starte med kun at udbyde de første 9 rækker til salg. Vi har nu en lille teatersal med plads til 243 tilskuere. Det betyder, at rækkerne 10-17 står som optaget og klar til at blive taget i anvendelse ved større efterspørgsel. Det er blevet rigtig flot – kom selv og se. Ingen præsentationsaften Bestyrelsen har besluttet, at præsentation af program udgår.


SÆSONOVERSIGT SEPTEMBER Mandag 02.09.2019 kl.19.30

OKTOBER

Torsdag Torsdag Tirsdag Fredag

12.09.2019 kl.11.00 12.09.2019 kl.13.00 24.09.2019 kl.19.30 27.09.2019 kl.19.30

Danner Riddersalen, Sønderborg Slot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Habibi Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Habibi Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Lyset over Skagen Koncertsalen Alsion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Jorden rundt på 80 dage Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . 8

Fredag Onsdag Tirsdag Onsdag

04.10.2019 kl.19.30 09.10.2019 kl.19.30 15.10.2019 kl.16.00 23.10.2019 kl.19.30

Troen & Ingen Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Jordens indre Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Vitello Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Adressaten ubekendt Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . 13

NOVEMBER Fredag 01.11.2019 kl.19.30

Eugen Onegin Koncertsalen Alsion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Svejk i anden verdenskrig Sønderborg Teater . . . . . . . . . 15 Dødsdansen Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Så længe mit hjerte slår Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . 17 Stå fast Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 A Space in the Dark Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

DECEMBER Lørdag 21.12.2019 kl.14.00 Lørdag 21.12.2019 kl.16.00

God jul Cirkeline Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 God jul Cirkeline Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

JANUAR

Torsdag 16.01.2020 kl.19.30 Mandag 27.01.2020 kl.13.00 Mandag 27.01.2020 kl.19.00 Tirsdag 28.01.2020 kl.19.30

Scener fra et ægteskab Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . 23 Stræber Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Stræber Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Det' lunt i nat Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

FEBRUAR

Mandag 03.02.2020 kl.19.30 Fredag 07.02.2020 kl.19.30 Onsdag 12.02.2020 kl.16.00 Torsdag 13.02.2020 kl.16.00 Fredag 21.02.2020 kl.19.30

Doppler Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Nattergalen Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Skatteøen Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Skatteøen Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Elverhøj - men tonen er lav Sønderborg Teater . . . . . . . . 30

MARTS

Søndag Fredag Torsdag Lørdag Fredag

08.03.2020 kl.15.00 13.03.2020 kl.19.30 19.03.2020 kl.19.30 21.03.2020 kl.19.30 27.03.2020 kl.18.00

Driving Miles Sønderborghus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Modne damer i morgenkåbe Sønderborg Teater . . . . . 33 Let It Rock Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 2 på tur Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Tilløkke Otto Sønderborgsalen, Hotel Sønderborg Strand . . . 36

APRIL

Fredag 03.04.2020 kl.19.30

Bortførelsen fra Seraillet Koncertsalen Alsion . . . . . . . . . 37

Tirsdag 05.11.2019 kl.19.30 Onsdag 13.11.2019 kl.19.30 Mandag 18.11.2019 kl.19.30 Fredag 22.11.2019 kl.19.30 Onsdag 27.11.2019 kl.19.30


GENERAL FORSAMLING

Formand Frede Jensen Tlf. 61 72 95 12 fj@sonderborgteaterforening.dk Næstformand Birgit Bjerregård Jessen Tlf. 26 73 81 98 bitole@stofanet.dk

Afholdes i september 2019 på Hotel Sønderborg Strand.

Sekretær Bente Purup Tlf. 51 23 13 18 bpurup@gmail.com

Datoen annonceres i pressen, på hjemmeside og i nyhedsbrev.

Kasserer Poul Erik Kristensen Tlf. 23 24 37 11 p.e.kristensen@stofanet.dk

TRYKKERI Folie Skilte Bøger Tryksager Storformat Grafisk layout Reklameartikler

      

Buskmosevej 4 · 6300 Gråsten · 74 65 01 01 · mail@toptryk.dk · www.toptryk.dk

Regnskabsfører Ole Bornhøft Tlf. 29 66 74 07 bornhoft@gmail.com Skolekontakt Tim Hansen Tlf. 51 29 43 51 tim.hansen1951@gmail.com Program og plakater Randi Jepsen Tlf. 61 50 11 57 randi.henning@hotmail.com Nyhedsbreve Lars Sonne Dreyer Tlf. 51 71 82 91 larssonnedreyer@hotmail.com


DANNER – en grevinde af folket

FORESTILLING NR. 1 Mandag 2. september 2019 kl. 19.30 Riddersalen, Sønderborg Slot Historien om Grevinde Danner er én af de mest spektakulære i Danmarkshistorien. Louise Christine Rasmussen fødes i 1815 som et uønsket produkt af et patriarkalsk samfund, hvor manden tog, hvad han mente var hans, og kvinden var underlagt hans luner og behov. Men Louises liv er også fortællingen om en kvinde, som fødes i rendestenen og gør effektivt op med samfundets forventninger. Tidens normer negligerer hun, og hun insisterer på at være et frit handlende og tænkende individ. Og så elsker hun to af landets mest magtfulde mænd, avisudgiveren Carl Berling og Kong Frederik 7. Avisudgiveren får hun barn med. Kongen bliver hun gift med. Det bedre borgerskab stod i kø i forsøg på at ydmyge hende, men grevinden blev trofast stående ved kongens side. Hvor stor indflydelse, hun har haft på ham, er omdiskuteret, men sikkert er det, at enevælden blev ophævet, Danmarks Grundlov underskrevet og de første socialreformer indført i løbet af deres ægteskab. Sikkert er det også, at arven efter hende lever endnu. For at opnå optimale rammer for forestillingen bliver den spillet i Riddersalen på Sønderborg Slot

Historisk drama, dramatisertet af Line Mørkeby Medvirkende: Lise Lauenblad, Rolf Hansen, Brian Hjulmann, Karen Guastavino Duelund, Marie Louise von Bülow Instruktør: Pelle Nordhøj Kann, Komponist: Marie Louise von Bülow, Scenograf: Johanne Eggert Produktion: Det Flydende Teater/Teatergrad, www.teatergrad.dk PRISGRUPPE 5

5


FORESTILLING NR. 2 OG 3 Torsdag 12. september 2019 kl. 11.00 Torsdag 12. september 2019 kl. 13.00 Sønderborg Teater Habibi er et eventyr om identitet, forskelle og frygt. Om hvad der sker, når angst og mistro rykker ind i samfundet, ind i familien, ind i individet. Sara er en dansk pige på 16 år. Hun bor sammen med sine forældre på en villavej og bruger sin tid på skole, veninder og kor. En helt almindelig morgen vågner Sara op og kan kun tale arabisk. Hun tænker på dansk og forstår kun dansk – men ordene, der kommer ud af hendes mund er arabiske. Det er ikke normalt! Det er uforklarligt! Hvad sker der? Alle dem hun elsker bliver bange for hende. For hvem er Sara? Er hun ved at blive radikaliseret? Er hun spion for CIA? Konverteret? En wanna-be araber? Vil hun bare have opmærksomhed? Sara er med ét fremmed i sit eget liv. Alt er ude af kontrol, og hun har ikke længere noget at miste. Sproget i Habibi er hovedsageligt dansk med bidder på arabisk. Opgang 2 har tidligere gæstet Sønderborg Teaterforening med forestillingen 4ever med stor succes. Forestillingen Habibi er vinder af danske dramatikeres manuskriptpris for børne- og ungdomsteater 2017 Debatteater for unge Medvirkende: Bolette Engstrøm Bjerre, Mads Horsbøl, Kristian Høgh Jeppesen Musik: Mads Horsbøl, Dramaturg: Lise Ørskov, Instruktion: Morten Lundgaard Produktion: Opgang 2 Turneteater, www.opgang2.dk 6

PRISGRUPPE 5


FORESTILLING NR. 4 Tirsdag 24. september 2019 kl. 19.30 Koncertsalen Alsion

Lyset over Skagen var en stor publikumssucces, da den for nogle år siden blev opført på Alsion. Siden er den blevet efterspurgt af mange, der ønsker at gense den, eller som gik glip af forestillingen første gang. Det er derfor med stor glæde, vi kan præsentere denne splinternye version af musicalen. I en folkloreagtig ramme skildres fiskerog kunstnerlivet på ”toppen af Danmark” ved forrige århundredeskifte. Her lever befolkningen i både medvind og strid blæst. Centralt står ægteparret Marie og P.S. Krøyer, hvis vanskelige gemytter giver forestillingen et dramatisk drive. Et trekantsdrama udspiller sig, da Marie forelsker sig i den svenske komponist, Hugo Alfvén. Lyset over Skagen er fortættede scener, romantiske ballader, smukt lys og festlige optrin med et stort ensemble, hvor trådene samles af mesterinstruktøren Daniel Bohr, der har modtaget flere Reumert-priser for sine fremragende og populære musical-opsætninger.

Musical skrevet af Thomas Høg, Niels Brunse og Kim Sørensen Medvirkende: Silke Biranell, Tomas Ambt Kofod, Nicoline Siff Møller, Jesper Lundgaard, Anders Birchow, Joachim Knop - i alt 18 skuespillere og 8 mands orkester Instruktør: Daniel Bohr, Komponister: Kim Sørensen, Peter Spies, Anders Barfoed Kapelmester: Edi Premate, Scenografi og lysdesign: Jesper Kongshaug, Produktion: Danske Musicals PRISGRUPPE 1

7


FORESTILLING NR. 5 Fredag 27. september 2019 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Jules Verne skrev i 1800-tallet den spændende roman om et væddemål mellem 2 engelske gentlemen, hvor den ene påstod, at han kunne rejse jorden rundt på 80 dage. Mange år senere skrev og opførte Jesper Klein og Flemming Jensen med stor succes et teaterstykke baseret på den roman. Flemming Jensen har omskrevet og moderniseret forestillingen, og det er den, der nu vises. 4 skuespillere deler 52 roller, så det bliver en morsom og hæsblæsende forestilling, der kan give mindelser om forrige sæsons De 39 trin, hvor Thomas Mørk også havde en glansrolle. Det er en gammel historie, der fortælles, men den er ikke mindre aktuel i dag. Og med Flemming Jensen ved rorpinden er man sikker på, at der er skarpe holdninger i forestillingen. Flemming Jensen garanterer dog, at man ikke opdager det!

Komedie af Jesper Klein og Flemming Jensen, omskrevet af Flemming Jensen, baseret på roman af Jules Verne Medvirkende: Jacob Morild, Thomas Mørk, Kim Hammelsvang og Lisbeth Kjærulff Instruktion: Flemming Jensen, Scenograf: Kirsten Brink, Musik: Lars Fjeldmose Produktion: DK Turné Teater, www.flemmingjensen.com/jordenrundt 8

PRISGRUPPE 2


FORESTILLING NR. 6 Fredag 4. oktober 2019 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Sorg er kærlighedens pris På et splitsekund kan alting ske – det skete for Søren Huus den dag hans kæreste blev offer for en trafikulykke; hans livs kærlighed var væk for altid. Teatret Svalegangen har taget de hudløst ærlige sange fra bunden af Huss’ sjæl og frit omsat dem til en livsbekræftende musikdramatisk fortælling. Denne er beretningen om at miste og kampen for at genvinde troen på livet efter det ultimative tab. Forestillingen varer 1 time og 40 minutter Tekster og musik er fra Søren Huus’ dansksprogede solodebut Troen Og Ingen.

”Medrivende musikalsk og billedmættet” / Jyllands-Posten

Musikdramatisk fortælling med musik og tekst af Søren Huss efter idé af Per Smedegaard Medvirkende: Jullie Hjetland, Laura Kold, Ashok Pramanik, Albert Stein Ankerstjerne Instruktion: Per Smedegaard, Scenografi: Seggi Óli Pálmason, Kapelmester: Niels Søren Hansen, Nikolaj Heyman Musikere: Niels Søren Hansen/Søren Graversen, Nikolaj Heyman, Tom Bilde, Benedikte Borum Poulsen Produktion: Svalegangen i samarbejde med Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 3

9


FORESTILLING NR. 7 Onsdag 9. oktober 2019 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Inge Lehmann – Danmarks ukendte verdensstjerne ”Du skal vide hvor mange inkompetente mænd, jeg var nødt til at konkurrere med – forgæves”, konstaterer jordskælvsforskeren Inge Lehmann i et tilbageblik på sit liv. Hun var stort set ene kvinde i en akademisk verden i midten af 1900-tallet, og selv om det er længe siden, rammer Inge Lehmanns oplevelser ned i en meget aktuel debat. Inge Lehmann døde i 1993 som 104-årig og skrev sin sidste videnskabelige artikel, da hun var 99 år gammel. Hendes forskning var banebrydende, og alligevel er hun stort set ukendt i Danmark. Hun kæmpede både med det danske forskermiljøs fordomme og en nagende tvivl på egne evner. Hendes forskning var henlagt til fritiden, og i sine ”fritidssysler” med seismologien observerede hun nogle jordskælvsbølger, der ikke stemte overens med den gængse videnskabelige opfattelse. I Jordens indre tages der den dramatiske frihed at lade Niels Bohr repræsentere de mandlige kolleger, som modarbejder Inge på dansk jord. Inge har et skarpt blik for selvovervurderende mænd, så hun og Bohr har deres kampe.

Jordens indre

Fortælling dramatiseret af Simone Isabel Nørgaard Medvirkende: Iben Hjejle, Jesper Lohmann, Laura Bro, Troels Malling, Roberta Hilarius Reichardt Instruktion: Victoria Meirik, Dramaturgi: Geir Sveaass, Ninette Mulvad, Scenografi: Rebekka Bentzen Produktion: Hippodromen/Folketeatret, www.folketeatret.dk 10

PRISGRUPPE 3


VITELLO

FORESTILLING NR. 8 Tirsdag 15. oktober 2019 kl. 16.00 Sønderborg Teater

Musikforestilling for hele familien med iørefaldende sange og sjove replikker Efterårsferiens familieforestilling handler om Vitello, som er kendt af de fleste børn fra Kim Fupz Aakesens populære bøger om drengen med det mærkelige navn. Vitello hedder Vitello, fordi hans mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung, og vist nok også meget smuk. Men nu bor Vitello og hans mor i Danmark i et rækkehus ved siden af ringvejen, hvor der kører mange biler. I teaterforestillingen leder Vitello efter en far, han kan vise frem for sine irriterende venner, tvillingerne Max og Hasse og møgungen William. I sin søgen får han både en klam kæreste, møder en tunghør pølsemand og Gud. Og er det i orden at have en papfar med en rød sportsvogn, når ens rigtige far er en superengel? Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig, der hvor han er. Egnet for børn fra 5 år Varighed 70 minutter

Familieforestilling af Gunvor Reynberg på basis af bøger af Kim Fupz Aakesen Medvirkende: Asbjørn Agger, Gunvor Reynberg, Camilla Lohmann, Rasmus Haxen Instruktion: Louise Schouw, Komponist: Lars Fjeldmose Produktion: Louise Schouw Teater, www.louiseschouw.dk PRISGRUPPE 6

11


Sidste nyt fra

2019

N E T N O R F R E LATT RABAT ning“ rg Teaterfore er-Buffet, o rb e d n ø S “ m Oplys koden er Revybillet inkl. Som t! ll a ti b s e ra i b 00 kr. når du gram og få 1 kr. kaffe og pro r. | Teaterforeningsprif.s 7649042 87 02 ler tl 790 k Normal pris let@sommerrevy.dk el il b å p på: l ti et ff Bes .html mmer-Bu m vores So enu-og-overnatning o e er m s Læ /m k d y. v erre www.somm Gælder hele

n.

2019 sæsone

29. maj - 27. juli 2019 · Premiere den 1. juni

100 kr.


FORESTILLING NR. 9 Onsdag 23. oktober 2019 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Oplev to af dansk teaters største stjerner, Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen Adressaten ubekendt er en smuk og tragisk fortælling om venskab, om nazismens fremmarch i Tyskland og om to mennesker, der mister fodfæstet i den nye verdensorden. Det er en advarsel til samtiden mod nazistisk inficering og til eftertiden, om de små skridt, der fører til menneskelig tragedie og katastrofe.

Adressaten ubekendt

Eftertanke – samtale i salen: Denne fortælling er evigt aktuel, og i anden akt har historikerne Bo Lidegaard og Christoffer Emil Bruun åbnet for publikums refleksion med eftertanke og samtale i salen, som bliver modereret af Christoffer Emil Bruun. Hvordan stod Danmark over for den totalitære trussel de år, og hvordan ser vi på de aktuelle trusler mod det demokrati, vi ikke længere kan tage for givet?

Drama baseret på roman af Kathrine Kressmann Taylor oversat af Per Vadmand Medvirkende: Lars Mikkelsen og Søren Sætter-Lassen Iscenesættelse: Thomas Bendixen, Scenograf: Jonas Fly, Videodesign: Jakob Thorbek Produktion: Det Kongelige Teater, www.kglteater.dk PRISGRUPPE 3

13


FORESTILLING NR. 10 Fredag 1. november 2019 kl. 19.30 Koncertsalen Alsion

Kærlighed og jalousi i Sankt Petersborg Tjajkovskijs mest populære opera, Eugen Onegin, kan betragtes som kærlighedsoperaen over alle kærlighedsoperaer. Aldrig før eller siden har den menneskelige kærligheds karakter med al sin herlighed og tungsindighed været mere romantisk fremstillet end i denne operaversion af Pusjkins berømte roman på vers. Kærlighed, lidenskab, jalousi, længsler, krænkelser og død i zartidens Rusland baner vejen for, at den smukke pige fra landet, Tatjana, falder for en arrogant mand fra Skt. Petersborg, som først mange år senere finder ud af, at han er lige så forelsket i hende, som hun var i ham. Men da er det for sent… Synges på russisk med danske overtekster Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30

Opera i 3 akter af Peter Iljitj Tjajkovskij med libretto af P.I. Tjajkovskij og Konstantin Sjilovskij efter digt af Pusjkin Medvirkende: Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester Dirigent: Tecwyn Evans, Instruktør og scenograf: Hinrich Horstkotte Produktion: Den Jyske Opera, www.jyske-opera.dk 14

PRISGRUPPE 1


Svejk i anden verdenskrig

FORESTILLING NR. 11 Tirsdag 5. november 2019 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Oplev Ole Sørensen i Bertolt Brechts humoristiske forestilling Krigen raser. I øst kæmper russerne en indædt kamp for at stoppe den tyske offensiv, imens de allierede tropper i vest forsøger at finde et fodfæste. Midt i kaosset møder vi opportunisten Svejk. Han bor i Prag, der er under besættelse af det nazistiske styre. Svejk er ikke som alle andre. Han lever af at fange hunde, som han sælger videre til byens prominente fruer, og så har han et ganske særligt talent for altid at havne i de mest mærkværdige situationer. Heldigvis har han talegaverne på plads og formår som regel altid at finde en vej ud af problemerne igen. Vi kommer hele følelsesspekteret igennem, når vi møder Svejk og hans sjak på værtshuset i den tjekkiske hovedstad. En by, hvor besættelsesmagten holder skarpt øje med forrædere og fidusmagere. Ole Sørensen, kan med stykket fejre sit 40-års skuespillerjubilæum.

Drama af Bertolt Brecht Medvirkende: Ole Sørensen, Uta Motz, Klaus Andersen, Sara Line Møller Olsen, Thomas Jacob C. Rønne Instruktør: Gitte Kath, Musik: Rasmus Steenberg Produktion: Teatret Møllen, www.teatretmoellen.dk PRISGRUPPE 3

15


FORESTILLING NR. 12 Onsdag 13. november 2019 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Det ultimative ægteskabsdrama

Dødsdansen

Edgar og Alice står over for at fejre deres sølvbryllup. Ægteskabet er stormomsust, solskin har der ikke været meget af igennem årene, men masser af uvejr og tordenskyer. Edgar er militærmand og Alice skuespillerinde, og ingen af dem har haft succes i deres karrierer eller held i pengesager. Dialogen imellem dem er båret af seksuel tiltrækning og frastødning, had og selvhad. Ondskabsfuldhederne flyver imellem dem, ofte vittigt og med morbid humor. Efter mange års fravær ankommer pludselig Alices fætter Kurt. Alice kan ikke lade være med at indlede en livsfarlig flirt. Kurt bider på, og ægteskabsdramaet udvikler sig til et trekantsdrama. Det er en stærk klassiker med kamp til stregen garneret med stærke skuespilkræfter, vi her præsenteres for.

Skuespil af August Strindberg Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal, Ole Lemmeke Produktion: Teater 2 og NørregadeTeatret, www.noerregadeteatret.dk 16

PRISGRUPPE 3


SÅ LÆNGE MIT

SLÅR

FORESTILLING NR. 13 Mandag 18. november 2019 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Dejlige Giro 413 minder Så længe mit hjerte slår er en ny, dansk musical, bygget op omkring mange af de kendte og elskede sange afspillet i Giro 413 – f.eks. Rør ved mig, To lys på et bord, Skibet skal sejle i nat, Se Venedig og dø. Man behøver blot at synge de første ord, så lyder resten af teksten og melodien for éns indre øre. Så længe mit hjerte slår er en humoristisk kærlighedshistorie om en moden sygeplejerske, som bor sammen med sin alenemor og først kan flytte hjemmefra, da moderen dør. Sygeplejersken forelsker sig i en overlæge, som er gift, men alligevel lover hende guld og grønne skove, indtil hun bliver gravid, og han beslutter sig for at vende tilbage til sin kone. I stedet for at gå i spåner, lærer hun at stå på egne ben og opdager, at hun ikke er alene: Hun er omgivet af mennesker, der også søger kærlighed og fællesskab.

Musical af Heinrich Christensen Medvirkende: Marie Mondrup, Tom Jensen, Andreas Jessen, Jesper Riefensthal, Rasmus Fruergaard, Tanya Lund Andersen, Morten Christensen, Troels II Munk, Sonja Oppenhagen Instruktion og dramaturgi: Heinrich Christensen, Scenografi: Helle Damgaard, Koreografi: Peter Friis, Kapelmester: Adi Zukanovic Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 2

17


FORESTILLING NR. 14 Fredag 22. november 2019 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Stå fast

Tag nej-hatten på – frit efter Svend Brinkmann Bare sig nej, gu´ vil jeg ej! Fyr din coach, giv fingeren til det evige mantra om omstillingsparathed. Gør i stedet noget, du synes er vigtigt. Gå en tur i skoven, gå i teatret – eller noget helt andet! Med humor har en af landets bedste instruktører Kamilla Wargo Brekling skabt en forestilling om, hvordan vi lever vores moderne liv i en tid, hvor der kræves så uendelig meget af os som mennesker, og hvor vi skal præstere på alle planer og lykkes både udadtil og indadtil. Forestillingen står på skuldrene af Svend Brinkmann, dansk forfatter og professor i psykologi, der har vakt opsigt med sin kritik af tidens krav om, at man skal være i konstant forandring og omstillingsparat. Forestillingen har med stor succes spillet for udsolgte huse på Det Kongelige Teater i København. Forestillingen varer 1 time og 35 minutter og spiller uden pause

Skuespil af Kamilla Wargo Brekling frit efter Svend Brinkmann Medvirkende: Karen-Lise Mynster, Mads Rømer Brolin-Tani, Stine Schrøder Jensen Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling og Karina Dichov Lund, Scenografi og kostumer: Lisbeth Burian Produktion: Det Kongelige Teater, www. kglteater.dk 18

PRISGRUPPE 3


FORESTILLING NR. 15 Onsdag 27. november 2019 kl. 19.30 Sønderborg Teater

En hyldest til livet, inspireret af David Bowie Efter sidste sæsons store succes med Elsker dig for evigt er det med stor glæde, vi kan præsentere denne nye danseforestilling med samme dansekompagni og skabt af den internationalt anerkendte koreograf Ben Wright. Syv dansere mødes til gravøl. Festen er slut. Her vil de tage publikum med på en poetisk rejse fra fuldkommenhed til muld. I sammensmeltningen af musik og dans vil skønhed og absurditet opstå ud af velkendte følelser som melankoli, sorg, glæde og humor. A Space in the Dark udfolder sig til både velkendte og mindre kendte sange af David Bowie, samt musik af Henrik Munch, kendt fra det danske band Sorten Muld. Forestillingen er nyskabende, gribende, rørende og spontan.

A SPACE IN THE DARK

Forestillingen varer 1 time og 10 minutter og spiller uden pause

Danseforestilling, skabt af koreografen Ben Wright, musik og sang af David Bowie og Henrik Munch Medvirkende: 7 dansere fra Black Box Dance Company Koreografi: Ben Wright, Scenograf: Will Holt Produktion: Black Box Theatre & Dance, www.black-box-theatre-and-dance.dk PRISGRUPPE 4

19


VÆR MED NÅR SPÅNERNE FLYVER 16. - 22. JUNI 2019

Vi gentager succesen!

Se mere på www.woodsculpture.dk


GLÆD DIG TIL ENDNU MERE SÆSON 2019/20 I KONCERTSALEN ALSION

1. AUG: Isabelle van Keulen Ensemble

15. SEP: Sebastion 70 år

16. NOV: Mezzoforte

30. NOV: Gospelgalla

4. DEC: Linje 3s Juleshow 2019

6. DEC: Bruce Guthro - Celtic X-mas

19. JAN: Den russiske Nationalballet

13. MAR: Rune Klan

15. MAR: Sigurd og Genforeningen

www.koncertsalen-alsion.dk


FORESTILLING NR. 16 OG 17 Lørdag 21. december 2019 kl. 14.00 Lørdag 21. december 2019 kl. 16.00 Sønderborg Teater

En hyggelig julehistorie for hele familien Årets juleforestilling for børnefamilierne bliver i år den populære fortælling om Cirkelines juleforberedelser sammen med vennerne musene Ingolf og Frederik. Kendte og elskede figurer som er med til at give den helt rigtige julestemning for store og små. Det dejlige juleeventyr begynder tidligt om morgenen juleaftensdag, hvor Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. En dejlig dag er i vente. Gaver skal pakkes ind, hjerter skal flettes, og der skal også være tid til at synge og lege. Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt og sneen falder hvid. I skoven møder de den skurkagtige kat og de sjove skovnisser, inden det endelig bliver juleaften. Egnet for børn fra 3 år Varighed 45 minutter

Familieforestilling af Hanne Hastrup Iscenesættelse: Lisbet Lipschitz, Musik og sangtekster: David Hildebrandt Medvirkende: Mette Alvang, Anne Blomsgård m.fl. Produktion: TeaterNext, www.teaternext.dk 22

PRISGRUPPE 6


Scener fra et ægteskab

FORESTILLING NR. 18 Torsdag 16. januar 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Oplev en af Ingmar Bergmans største klassikere live Fuld af undren over kærlighedens mange faser skabte Ingmar Bergman i 1973 et portræt af tidens forvirrede parforhold i Scener fra et ægteskab. Serien blev en milepæl i nordisk TV’s historie og den elitære instruktørs folkelige gennembrud. Bergman sagde selv om manuskriptet: ”Det tog to en halv måned at skrive disse scener. Det tog et voksenliv at erfare dem«. Hans portræt af et ægteskab i forfald var en knivskarp fremstilling af magtforholdet mellem kønnene. Men meget har ændret sig på 45 år, og i denne udgave er rollerne byttet om. Nu er det kvinden, der forlader mand og børn for en yngre model.

Drama af Ingmar Bergman Medvirkende: Stine Stengade, Morten Kirkskov Iscenesættelse og bearbejdelse: Thomas Bendixen, Oversættelse: Lars Kjeldal Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson, Lyddesign: Jonas Vest Produktion: Det Kongelige Teater, www.kglteater.dk PRISGRUPPE 2

23


FORESTILLING NR. 19 OG 20 Mandag 27. januar 2020 kl. 13.00 Mandag 27. januar 2020 kl. 19.00 Sønderborg Teater

S TR ÆBE R

Om generation præstation Gennem de seneste 10 år er samfundets krav til de unge steget drastisk. Man skal tidligere end før vælge retning, hurtigere igennem uddannelsessystemet og helst være smuk, stærk og velmotioneret samtidig. Stræber handler om at vokse op i en verden af muligheder: Om rusen, når det lykkes og om skuffelsen, når forventningerne er så høje, at man ikke når i mål. Om stress, angst, tab og hvordan dette kan ændre både ens livssyn og livsbane. Men også om at blive stædigt ved, kæmpe mod alle odds og gå efter sin passion. Stræber undersøger også, hvad der sker, hvis man giver op eller slip, giver fanden i præstationer, valg og mål, mærker sig selv og måske rækker ud efter hjælp. Stræber er en forestilling, som absolut ikke kun er for unge, men forældre og lærere kan også få mange aha-oplevelser. Forestillingen blev vist i sidste sæson, og på flere opfordringer spiller vi den igen. Forestillingen varer 45 minutter. Debatteater for unge og med unge dramatiseret af Julie Maj Jakobsen og Petrea Søe Medvirkende: Mikkel Reenberg, Marie Mondrup, Anne Gry Henningsen Instruktion: Petrea Søe, Scenograf: Lisbeth Burian, Produktion: Teater Nordkraft/Mærkværk, www.maerkvaerk.dk 24

PRISGRUPPE 5


FORESTILLING NR. 21 Tirsdag 28. januar 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Det' lunt i Nat Danske Operetteperler

Operettekompagniet har i tidligere sæsoner henrykket publikum med kendte operetter som Csárdásfyrstinden, Den glade enke og Flagermusen. I denne sæson har de samlet nogle af de allermest kendte og elskede operettemelodier i et potpourri. De er der alle sammen: Alle går rundt og forelsker sig, Du gamle måne, Glemmer du.., Alene med en yndig pige, Musens sang. Her får du ikke kun Farinelli fra Reesens hånd, men også hans Gadeprinsessen, de bedste hits blandt Normann Andersens i alt 900 melodier, Lumbyes Champagnegalop udsat for klavertrio og slagtøj. Det bliver en aften med smukke kostumer og rekvisitter, dansetrin en masse, musik, sang og lystigt spil - og en fortælleglad konferencier, der binder det hele sammen med de mange anekdoter, der er fulgt med historiens vingesus! Forestillingen hedder Det´ lunt i nat, for det er ”lissom luften er ladt…” Der er ikke tvivl om, at det vil være et nynnende publikum, der forlader teatret denne aften.

Operettekavalkade Medvirkende: Signe Asmussen, Elsebeth Dreisig, Vibeke Kristensen, Thomas Peter Koppel, Jens Søndergård, Bo Kristian Jensen, Denise Wencke Gjernøe, Carol Conrad, medlemmer af Radiosymfoniorkestret & Det Kgl. Kapel Co-founders: Carol Conrad og Thomas Peter Koppel Produktion: Operettekompagniet, www.operettekompagniet.dk PRISGRUPPE 2

25


Sønderjyllands Symfoniorkester

Sæson 2019/2020 Læs alt om vores sæsonprogram på:

www.sdjsymfoni.dk Sæsonprogrammet kan også fås på biblioteket, turistbureauet eller bestilles på vores hjemmeside.

Alsion 2, 6400 Sønderborg, tlf. 79 30 11 50 (mellem kl. 9.00 og 14.00), info@sdjsymfoni.dk, www.sdjsymfoni.dk


FORESTILLING NR. 22 Mandag 3. februar 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Dramatisering af kultroman

DOPPLER

Andreas Doppler vågner efter et cykelstyrt op til en hidtil ukendt ro: Ingen enerverende sange fra børne-tv og ingen spekulationer om fliser til badeværelset – faktisk absolut ingenting. Bortset fra en ufravigelig trang til at bosætte sig i den nærmeste skov. Helt alene! Doppler lægger en seddel til konen og børnene om, at de ikke skal vente med aftensmaden, og så drager han til skovs. Han skifter sin familie ud med en elgkalv, hvis mor han med sin kniv har dræbt. Der er lagt op til grin og eftertænksomhed i historien om en familiefar i eksistentiel krise. På vanlig vis får forfatteren Erlend Loe spundet samfundskritik og sin efterhånden karakteristiske universalfortælling om en ung mand i krise ind i knastør humor og tilbagelænet frækhed.

Drama baseret på roman af Erlend Loe, dramatiseret af Michael Slebsager og Christian Bergman Medvirkende: Peter Zandersen, Sofie Torp, Christian Bergman Instruktion: Michael Slebsager, Musik: Daniel Vognstrup Produktion: Teater Next, www.teaternext.dk PRISGRUPPE 4

27


FORESTILLING NR. 23 Fredag 7. februar 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Sønderborg får igen besøg af Dansk Danseteater – dansekompagniet, hvor koreograferne Alessandro Sousa Pereira og Sebastian Kloborg modtog ridderkorset af Dannebrogordenen i 2018 som anerkendelse for deres mangeårige arbejde med dansen. Nattergalen er en dobbeltforestilling sammensat af A. S. Pereira og Sebastian Kloborg til nykomponerede toner skabt af duoen Den Sorte Skole. Sebastian Kloborgs værk tager udgangspunkt i temaer og motiver fra både Oscar Wildes Nattergalen og Rosen og H.C. Andersens Nattergalen. Historien er stadig relevant i dag med sit universelle tema om det levendes sejr over det kunstige. Forestillingens anden del er skabt af A. S. Pereira, der også genfortolker Oscar Wildes Nattergalen og Rosen. Med sin eksplosive stil har han tilført Wildes nærmest mytiske stemning et abstrakt vidnesbyrd på, at det at ofre sit liv til noget, du inderligt tror på, kan være dybt tragisk og bevægende og samtidig en meget smuk gerning.

NATTERGALEN Det naturliges sejr over det kunstige

Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30.

Moderne dans af Alessandro Sousa Pereira og Sebastian Kloborg Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere Musik: Den Sorte Skole med Martin Højland og Simon Dokkedal, Scenografi: Sergei Sviatchenko Produktion: Dansk Danseteater, www.danskdanseteater.dk 28

PRISGRUPPE 4


FORESTILLING NR. 24 OG 25 Onsdag 12. februar 2020 kl.16.00 Torsdag 13. februar 2020 kl.16.00 Sønderborg Teater

Flot og spændende eventyr fra de store have – med musik af Sebastian Se Skatteøen med hele familien og få vinterferiens med garanti største oplevelse. Til tonerne af Sebastians musik og udødelige sange føres vi ud på Det Caribiske Hav blandt eneboere, pirater, søulke og med en led sørøver ved navn John Silver lige i hælene.

Skatteoen

Historien om drengen Jim Hawkins tager sin begyndelse i 1745 på kroen Admiral Benbow, hvor den gamle sørøverkaptajn Bill Bones kommer med en mystisk rejsekiste. Jim finder et skattekort i kaptajnens gemmer, og eventyret kan begynde. Skatten skal findes, og sammen med doktor Livesey og godsejer Trelawney tager Jim afsted på det gode skib Hispaniola. Med som besætning er en flok farlige pirater og deres leder John Silver forklædt som skibskok. Et spændende kapløb om skatten er i gang… Egnet for børn fra 6 år Varighed ca. 2 ¼ time

Familiemusical dramatiseret af Preben Harris frit efter roman af R.L.Stevenson med musik og sangtekster af Sebastian Medvirkende: Kasper Leisner, Szhirley, Jacob Spang Olsen, Kristian Boland, Christian Mosbæk, Ole Boisen, Søren Bang Jensen, Maria Corydon m.fl. Instruktion: Birgitte Næss-Schmidt, Scenografi: Terry Parsons, Stagefight: David Owe, Kapelmester: Jacob Lindbirk Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 4

29


FORESTILLING NR. 26 Fredag 21. februar 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Festforestilling med kongelig komik Figaros, som gav os Piraterne fra Penzance, Pinafore, Svend, Knud og Valdemar og mange andre operasatirer, tager nu en dansk klassiker under kærlig behandling, nemlig festspillet Elverhøj af J.L.Heiberg. Handlingen i Figaros udgave har stort set samme dramatiske forløb som den oprindelige, men med Figaros er alt uforudsigeligt – der kan ske ting og sager undervejs. Og så kan det heller ikke undgås, at en kendt forbryderbande blander sig – ikke bare i ouverturen, men i selve handlingsforløbet. Alle spiller flere roller – men sikkert er det, at det er sang, musik og komik af meget høj kvalitet. Så gå ikke glip af denne forestilling.

Komedie med sang og musik baseret på skuespillet Elverhøj af J. L. Heiberg Instruktion og medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Rasmus Krogsgaard og Allan Dahl Hansen Manuskript: J. L. Heiberg, Kjærulff, Dueholm og Krogsgaard, Scenograf: Hans Dueholm Produktion: Figaros, www.figaros.eu 30

PRISGRUPPE 3


Driving Miles Teater med efterfølgende koncert

FORESTILLING NR. 27 Søndag 8. marts 2020 kl. 15.00 Sønderborghus

Henning Mankel, Miles Davis, en skrothandler, en chauffør med en gammel Volvo, fire jazzmusikere og en skuespiller. Umiddelbart en mærkelig konstruktion. Men der er en mening! Henning Mankel, verdensberømt forfatter, har skrevet den sande historie om chaufføren Svein Åge, der kører jazz-legenden Miles Davis rundt til koncerter i hele Europa. Og skuespilleren og fire jazzmusikere folder det hele ud på scenen. Miles Davis bliver hentet i lufthavnen af Svein Åge, der ikke kender Miles Davis. Chaufføren hverken lyver eller lefler, men siger tingene lige ud. Det tiltaler Miles Davis og lægger grunden til et livslangt venskab. Historien kredser også om Svein Åges opdigtede ven skrothandleren, der hører Miles Davis og får en åbenbaring for livet. Således bliver det til en fortælling om det lykkelige møde mellem ”den jævne mand” og kunsten. Samtidig er det en poetisk og dybt personlig hyldest til kunsten og musikkens kraft. Denne helt særlige eftermiddag centreret om Miles Davis er arrangeret i samarbejde med Sønderborg Jazzclub. Forestillingen varer 80 minutter og koncerten 60 minutter.

Forestilling af Henning Mankel oversat af Anna Bro og med musik af Miles Davis Medvirkende: Hans Henrik Clemensen (skuespiller), Anders Malta (trompet), Zier Romme Larsen (piano), Cornelia Nilsson (trommer), Rune Fog-Nielsen (bas) Instruktion: Vigga Bro Produktion: Parkteatret, www.parkteatret.dk PRISGRUPPE 5

31


Teatermenu

på Hotel Sønderborg Strand Kombiner dit besøg i Sønderborg Teater med en lækker teatermenu fra Restaurant Bellevue på Hotel Sønderborg Strand

kr.

235,son pr. per

Teatermenuerne vil, når sæsonen starter op, være at finde på vores hjemmeside.

Bestil på telefon:

7442 1900 Design: www.reklamehuset.dk

Teatermenuen er en 2-retters menu efter køkkenchefens valg inkl. kaffe/the.


FORESTILLING NR. 28 Fredag 13. marts 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Forestillingen foregår under et wellness-ophold, hvor tre gode veninder mødes for at fejre den enes 60-års fødselsdag. En weekend med bløde morgenkåber, ansigtsmasker og en afsluttende gourmet-middag. Dér i idyllen vender kvinderne de spørgsmål, der melder sig, når man har overstået den værste ungdom, er blevet lidt klogere og har fået et par skrammer i lakken: Hvordan kan det være, at man engang var ”for meget” – men nu er der ingen, der ser én mere? Hvordan kan det være at mænd på 60 er meget yngre end kvinder på 40? Er der et liv efter de 60? og ikke mindst er der et sexliv? Hvor mange børnebørn må man tale om? Og hvor længe gider andre at høre på det? Det bliver en festlig aften, hvor der vil være stor genkendelse af de berørte emner – og derfor også anledning til megen eftertanke! Også for mænd, som vil blive klogere på det andet køn!

Komedie af Ann Mariager Medvirkende: Sofie Stougaard, Ann Hjort og Pernille Schrøder Instruktion: Pia Rosenbaum Produktion: Landsteatret,www.landsteatret.dk PRISGRUPPE 3

33


FORESTILLING NR. 29 Torsdag 19. marts 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Det er 50 år siden, The Beatles udgav deres sidste album, Let It Be. Det er også 50 år siden, at gruppen blev opløst. Let It Rock er en forrygende hyldest med over 40 uimodståelige evergreens og klassiske hits i en musikalsk fortælling om, hvad der skete dengang, hvor verdens mest populære gruppe gik i opløsning. Oplev og syng med på de største numre fra både Beatles-tiden og fra de fire Beatlers solokarrierer, bl.a. Get Back, The Long And Winding Road, Hey Jude, Back In The USSR, Live And Let Die, Come Together, Imagine, My Sweet Lord, Blackbird, Here Comes The Sun, Give Peace A Chance og naturligvis titelnummeret Let It Be. Det bliver en stor aften med smil, latter, glæde og måske en tåre på kinden, når Let It Rock tager på sin storslåede tur ned ad Memory Lane med en række af vores bedste sangere og musikere på scenen, bl.a. Jonas Rasmussen, der vandt Melodi Grand Prix i 2018.

Teaterkoncert med tekst og musik af Lennon&McCartney, George Harrison m.fl., dramatiseret af Michael Bentholm Medvirkende: 9 professionelle skuespillere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen Instruktion: Peter Friis, Kapelmester: Niels Rahbech Produktion: MusicalDanmark 34

PRISGRUPPE 2


FORESTILLING NR. 30 Lørdag 21. marts 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Morsom og rørende komedie om at gribe dagen Peter Schrøder og Kurt Ravn, som vi ofte har set på teatret, spiller to ældre herrer, som nægter at give op, selvom det egentlig er for sent. De er indlagt på hospitalet med hver sin terminale sygdom. Der er de dog ikke længe, før de beslutter sig for, at de ikke bare vil ligge og vente på døden. Så de griber dagen og flygter. Med dropstativ og iklædt pyjamas stiller de sig op ved den nærmeste landevej og blaffer, klar til nye – sidste – eventyr.

2 på tur

Komedien blev i 2006 nomineret til Moliére-prisen, som årets bedste franske dramatik. Efter forestillingen, der spilles uden pause, tilbydes der eftersnak i foyeren efter skuespillernes omklædning.

Komedie af Samuel Benchetrit Medvirkende: Kurt Ravn, Peter Schrøder, Paw Henriksen, Kristine Yde Iscenesættelse: Geir Sveaass, Scenograf: Marianne Nilsson Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 3

35


FORESTILLING NR. 31 Fredag 27. marts 2020 kl. 18.00 Sønderborgsalen Hotel Sønderborg Strand For at slå stemningen an starter aftenen med fællesspisning – skibberlabskovs med tilbehør. Derefter er vi til koncert med Otto Brandenburg i skikkelse af Jesper Lohmann. Og her kan alt ske. Scenen er sat og det hårdtprøvede lille orkester står klar på scenen – publikum er klar i salen. Men hvor er Otto? Har han endnu en gang taget fejl af både tid og sted? Orkestret går i gang, og så – der står han pludselig med sit drengede smil:” Godaften – godt at se jer”. Men hvem er han egentlig, Otto Brandenburg? Hvilke kræfter var det, der rumsterede i ham, så han med den største lethed kunne gå fra barsk baggårdspuma til engleblid storcharmør på ingen tid? Vi dykker ned i musikken, sangene, går på jagt i rollerne, han gav liv og tegner et portræt af en af Danmarks største entertainere. For hele dette festlige arrangement med teaterkoncert, skibberlabskovs (excl. drikkevarer) og kaffe er prisen 310 kr.

Tilløkke Otto En hyldest til en baggårdspuma - med rigtig værtshusstemning

Teaterkoncert med Otto Brandenburgs musik, produceret af Jesper Lohmann i samarbejde med Nygade Teatret Medvirkende: Jesper Lohmann med orkester Produktion: Jangmarks Agentur,www.jangmark.dk 36

PRIS: 310 KR.


FORESTILLING NR. 32 Fredag 3. april 2020 kl. 19.30 Koncertsalen Alsion

Opera af Mozart – om kærlighed og had Bortførelsen fra Seraillet var allerede i Mozarts levetid den mest succesfulde og hyppigst spillede af hans operaer, og den hører i dag til fast standardrepertoire i Europas store operahuse. Det er derfor med stor glæde, at vi kan præsentere denne opera i Den Jyske Operas opførelse sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester. Bortførelsen fra Seraillet udforsker den fascinerende og komplekse konstellation af kærlighed og had. To unge engelske kvinder er fængslet i et fornemt palads i Tyrkiet af den mægtige Bassa Selim. Han holder dem fanget i seraillet - hans mystiske harem – mens deres partnere forsøger at befri dem. Men ønsker de to kvinder virkelig at undslippe? Eller har de fundet noget i orienten, som de aldrig havde drømt om før? Synges på tysk med danske overtekster Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30

Opera i 3 akter af Wolfgang Amadeus Mozart med libretto af Johann Gottlieb Stephanie d.y. med ny dialog af Philipp Kochheim Medvirkende: Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester Dirigent: Claus Efland, Instruktør: Philipp Kochheim, Scenograf: Emily Bates Produktion: Den Jyske Opera, www.jyske-opera.dk PRISGRUPPE 1

37


BILLETTER

BILLETSALGET ÅBNER 1. MAJ 2019 KL. 08.00

GAVEKORT OG BILLETTER V/BILLETTEN A/S Birkemosevej 7 A, 6000 Kolding · Tlf. 70 20 20 96 - hverdage kl. 10-16 · service@billetten.dk · www.sonderborgteaterforening.dk · Billetlugen på spillestederne · Bestillingskupon (midtersiderne)

Først købte billet = medlemskort Grupperabat v/ flere end 10 til samme forestilling. Vælg selv din plads på: www.sonderborgteaterforening.dk Undgå forsendelsesgebyr – udskriv billetterne selv. Bestillingskupon: Ved indlevering af flere kuponer i samme kuvert kommer man til at sidde sammen.

BILLETPRISER OG RABATMULIGHEDER Plads/ Prisgruppe

Prisgruppe 1

Prisgruppe 2

Prisgruppe 3

Prisgruppe 4

Prisgruppe 5

Prisgruppe 6

Voksne A-pladser

420 *)

370

295

255

150

150

Voksne B-pladser

390

350

295

255

150

150

Voksne C-pladser

360

350

295

255

150

150

Unge under 25 år

150

150

150

150

150

90

Rabat 10% – Køber du i løbet af sæsonen billetter til 3 eller flere forestillinger i prisgrupperne 1, 2 og 3, opnår du fra og med købet af den 3. forestilling 10 % rabat. Køber du billetter til 3 forestillinger samlet, opnår du også rabat på billetter til den 1. og 2. forestilling. Rabat 20% – Køber du billetter til 6 eller flere forestillinger i prisgrupperne 1, 2 og 3, opnår du fra og med købet af den 6. forestilling yderligere 10 % rabat. Køber du billetter til 6 forestillinger samlet , opnår du rabatten allerede fra den 1. forestilling. Ikke omfattet af rabatordningen – Prisgruppe 4, 5, 6 + kategorien unge.

38

*) Lyset over Skagen indgår ikke i rabatordningen.

GEBYRER Gebyr pr. billet 10 kr. – Unge: Gebyr indregnet i prisen Ordregebyr 5 kr. v/selvudskrivning Forsendelsesgebyr incl. ordregebyr 40 kr. Bytning pr. billet 25 kr. OBS. Købte billetter refunderes ikke, men kan byttes. Ombytning skal ske senest 3 dage før forestillingen finder sted ved henvendelse til Billetten A/S. Evt. difference udlignes ved merbetaling eller udstedelse af gavekort.


VÆRD AT VIDE

SPILLESTEDER

Fotografering er ikke tilladt Telefoner skal være slukkede Forlad ikke din plads før lyset i salen er tændt og dørene åbnes Røde Kors samaritter til stede

SØNDERBORG TEATER

Publikumsforsikring

Scene Scene 12

1

Fri garderobe på eget ansvar 1

2

2

3

Alsion også betalingsgarderobe

1 2 3

Handicapvenlig

3

Teleslynge

4

4

5

5 6

6 6

7

7

A PLADSER B PLADSER C PLADSER - begrænset udsyn

6

8 9 10 11 12 13

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

14 15 16 17

NB: Teatersalen kan fra sæson 2019-20 opdeles i en teatersal med plads til enten 243 eller 498 tilskuere. Billetkøbere vil derfor ved en del forestillinger opleve, at rækkerne 1017 er spærret. Nævnte rækker åbnes for salg, når der er solgt omkring 200 billetter til pågældende forestilling. (Se mere under velkomsten – side 2).

A PLADSER B PLADSER C PLADSER

KONCERTSALEN ALSION

29 27 25 23 21 19 17

29 27 25 23 21 19 17

15 13 11 9 7 5 3 1 2 4 6 8 10 12 14 16

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

15 13 11 9 7 5 3 1 2 4 6 8 10 12 14 16

15 13 11 9 7 5 3 1 2 4 6 8 10 12 14 16

23 24 25 26 27 28

A PLADSER B PLADSER C PLADSER - begrænset udsyn

SØNDERBORGHUS

Scene 29 27 25 23 21 19 17

6 7

1 2 3 4 5

Balkon

Forestillingen Driving Miles

18 20 22 24 26 28 30

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

SØNDERBORG SLOT – RIDDERSALEN

18 20 22 24 26 28 30

Forestillingen Danner – en grevinde af folket

18 20 22 24 26 28 30

1 2 3 4 5

HOTEL SØNDERBORG STRAND – SØNDERBORGSALEN 6 7

Forestillingen Tilløkke Otto

39


Billetadministration BILLETTEN A/S · service@billetten.dk · tlf. 70 20 20 96

Layout og tryk: Toptryk Grafisk · 74 65 01 01

www.sonderborgteaterforening.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Teater i Sønderborg 2019/2020 by Trykpartner - Issuu