Stefanskirken 150 år

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Kolofon I redaktionen: Thomas Høg Nørager, Kevin Edelvang & Toril Steffensen Journalist: Ida Winge; hej@idawinge.dk Fotograf: Jacob Crawfurd; jacob@crawfurd.com Layout: Lars Julsgaard Thomsen; thomsen.xtern@gmail.com Tryk: Toptryk Grafisk; mail@toptryk.dk Trykt i 1.000 eksemplarer Stefanskirken: www.stefanskirken.dk, december 2024

2

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

Velkommen til Stefanskirkens jubilæumsskrift Tro på det. Sådan lyder Stefanskirkens motto i

fine gæster udefra. Med dette hæfte ønsker vi at

dag, og det gjorde kirkens fædre, da de for 150

markere Stefanskirkens historie og den mang-

år siden besluttede at bygge en strøgkirke på

foldighed af gudstjenester, begivenheder og

Nørrebro. 8. december i år fejrer vi jubilæet med

arrangementer, kirken er ramme om i dag. God

en festgudstjeneste med en masse sognebørn og

læselyst.

1874 Stefanskirken bliver til Side 4

Jo mere kirken velsigner, jo bedre Side 8

”Kirken føltes som det rigtige sted at gå hen” Side 12

Med piber og trommer Side 16

Farverige forkyndere Side 22

Fra punker til præst Side 26

Dørtærsklen skal ikke være ret høj Side 34

Velkommen til kirkerummet Side 37

Stefanskirken er et levende fællesskab Side 40

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 3

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Der var landligt omkring Stefanskirken i 1874.

1874 Stefanskirken bliver til Stefanskirkens første præst, Richard Volf, lagde fundamentet til det engagement i lokalsamfundet, som stadig er kirkens livsnerve.

AF THOMAS HØG NØRAGER, SOGNEPRÆST

ÅRET ER 1874. Det er Stefanskirkens fødselsår.

Kingos Kirke og Anna Kirke, som således udskilles

Sankt Johannes på Indre Nørrebro og fra Brønshøj i

Sogn. Men i 1874 er det stadig kun fremtid.

Sognet bliver til ved at få tildelt sogneområder fra

Nordvest. Dermed skulle kirken betjene et gigantisk

fra det mere og mere befolkningstætte Sankt Stefans Kirkens første præst, Rudolf Volf, skriver i sine

område fra rabarberkvarteret omkring Rantzausga-

livserindringer, at ”jeg havde let ved at overse sog-

Befolkningen voksede eksplosivt, og det gør

Jagtvejens arbejderboliger, hvor kun de færreste var

de og helt ud til Brønshøj.

antallet af omkringliggende kirker også. Snart følger

Hellig Kors Kirke, Kapernaum Kirke, Simeons Kirke,

4

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

nets omtrent 6.000 indbyggere; vanskeligst var det i hjemme om dagen.”

Ifølge Volfs erindringer har Nørrebros befolkning

tilsyneladende altid gået på arbejde. Det er jo godt at vide.

Pastor Volf skriver videre, at ”da jeg skulle til

at sætte arbejdet i Stefans Sogn i gang, følte jeg det

som en lykke at være blevet den første præst ved en ny kirke. Man har derved den fordel at være fri for at hæmmes af gamle vaner eller uvaner og kan fra første færd få alt ind i rette gænge”.

Den lykke har jo så siden ikke været de næst-

kommende præster forundt, men de har til gengæld oplevet den lykke at kunne stå på skuldrene af en

gigant. Rudolf Volf og Stefanskirkens første år har

lagt fundamentet for det engagement, som stadig er

Kirkens første præst, Richard Volf.

Stefanskirkens livsnerve.

FATTIGHJÆLP OG 10-ØRES KONCERTER

Rudolf Volf skriver: ”Vi begyndte St. Stefans sog-

Dengang var velfærdssamfundet kun en frem-

nemission i 1875. Vi uddelte traktater og åbnede en

tidsdrøm, så man kan med god ret hævde, at Ste-

lejlighed, omdannede den til en sal og holdt børne-

et par trædesten dertil.

læsestue. Vi tog kirkelig fattigpleje op. Vi lejede en

gudstjeneste. Her dannedes kristelig sangforening,

fanskirken og dens første præst var med til at lægge

med en stor skat af kirkelige melodier, der hidtil

VIELSER PÅ SAMLEBÅND

kunne holde 10-øres koncerter, hvor tale oplæsning

get i Vedbækgade 12. Også inde i kirken var der en

havde ligget ubrugt hen. Og vi nåede i årenes løb at og sang vexlede. Derved samledes mange tilhørere.”

I dag har Stefanskirken fået det skudsmål altid at

I 1895 blev Stefanskirkens sognehus ”Karmel” byg-

helt ufattelig aktivitet, som Rudolf Volf skriver: ”En søndag kunne vi derfor have en sådan

søge målrettet kulturel forbindelse med alle i sognet,

timetabel: klokken 9.15 skriftemål, klokken 12.15

særlige og alternative gudstjenester. Men det har vi

klokken 13.45 dåb, klokken 14.00 begravelse fra kir-

høj som lav, for eksempel igennem koncerter og jo i grunden altid gjort.

På pastor Volf og Stefanskirkens initiativ blev

børneasylet i Thyrasgade bygget, ligesom Martha-

dåb, klokken 13.00 vielser (flere på én gang, red.),

ken, klokken 14.45 vielse, klokken 16 vielse, klokken 16.30 vielse, klokken 17.30 skriftemål.”

Ja, man bliver helt forpustet, men uden for kirken

hjemmet i Brohusgade, som havde sygebespisning

samme søndag og stadig i præstekjolen formåede

blive selvforsørgende. Der blev oprettet arbejdsstuer

klokken 12.45 begravelse fra hjemmet, klokken 13.15

og håndgerningsforening, så enlige kvinder kunne

for børn på Nørrebrogade under navnet St. Stefans børnely, hvor der tillige var vuggestue og asyl for enlige kvinder. Og for enden af Bjelkes alle ligger

stadig et St. Stefans børneasyl, som i dag er kommunal dagsinstitution.

man også: klokken 12.30 begravelse fra hjemmet, begravelse på Assistenskirkegård, kokken.14.15 begravelse på Vestre kirkegård.”

Heldigvis havde kirken to præster, der kunne

dele opgaverne mellem sig – men fridag om mandagen, det lå stadig år ude i fremtiden. n

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 5

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

1922 Stefanskirken bliver grundtvigsk De missionske måtte vige for Grundtvigs syn på kristendommen. Og endnu i dag er strid på ord og ånd et adelsmærke for Stefanskirken.

AF THOMAS HØG NØRAGER, SOGNEPRÆST

DE FØRSTE MANGE ÅR var Stefanskirken præget

Med til historien hører også, at Rosendal var so-

af den kirkelige retning, som hedder Indre Mission.

cialdemokrat. I dag er det måske ikke noget at løfte

rettesnor for den kristne livstydning. Man har også

og kirken stadig i strid. Marx havde kaldt religion

Her sætter man en konservativ bibellæsning som

ofte set livet som et prøvelsernes sted, en slags eksamen, hvor man må gøre sit bedste, og så afvente sin karakter i himlen. Det har afstedkommet en utrolig flid, men sjældent den store livsglæde.

et øjenbryn over, men dengang lå ”socialisterne”

for opium for folket, og socialdemokraterne tilbød

stadig ikke-religiøse ritualer i stedet for eksempelvis konfirmation.

Rosendal repræsenterer således også den forbrød-

Heroverfor stod de grundtvigske, inspireret af

ring mellem arbejderbevægelse og kirke, som havde

satte livsglæden først, fordi mennesket jo er skabt til

var enige om at støtte og værne om den, som er svag.

præsten og salmedigteren N.F.S Grundtvig, som

livet. Således ses livet ikke kun som en opgave, men

været længe undervejs, fordi man til en begyndelse

Historien fortæller, at efter menighedsrådsvalget

først og fremmest som en gave.

i 1922 var Stefanskirken en rent grundtvigsk kirke.

også vigtigere end konservativ bibellæsning; i en

have været hård i Stefanskirken, og den voldsomme

Samtidig var fællesskabet omkring gudstjenesten

grundtvigsk optik blev bibelen set som inspiration frem for en facitliste.

Det var altså to meget forskellige kirkelige

retninger, der prægede Danmark i begyndelsen af 1900-tallet og således også på Nørrebro.

I STRID MED SOCIALISTERNE

I 1914 begynder der at ske ting og sager, da en vis Axel Rosendal bliver præst ved Stefanskirken.

Pastor Rosendal bærer et tydeligt grundtvigsk

præg med sig. Efter teologisk embedseksamen i

Striden med de missionske skulle efter sigende

kamp om linjen medførte, at den missionske præst Ivar Dall resigneret trak sig tilbage.

ADELSMÆRKE

Men strid på ord og ånd har altid væres folkekir-

kens særkende, og i Stefanskirken betragter vi det som et adelsmærke.

Axel Rosendals store arbejde anerkendes, og han

bliver senere både provst på Nørrebro og i 1933 biskop i Roskilde.

I dag er Stefanskirken stadig grundtvigsk, og

1907 gik han ind i det grundtvigske ungdomsarbej-

når vi blander os i samfundsdebatten bruger vi ofte

ening i Grundtvigs Hus.

vidt, når få har for meget og færre for lidt.”

de, og var 1909-14 leder af Kirkelig Ungdomsfor-

6

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

Grundtvig-citatet: ”Da har i rigdom vi drevet det

Præsten og salmedigteren N.F.S. Grundtvig satte livsglæden først.

Blander vi os i den kirkelige debat, bruger vi ofte salmeverset: ”Gå da frit enhver til sit og stole på

Guds nåde! Da får vi lyst og lykke til at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde.” n

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I7

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Jo mere kirken velsigner, jo bedre Ivan Larsen ser tilbage på 36 år som præst ved Stefanskirken, hvor han var pioner, da han kom til Nørrebro i 1976.

AF TORIL

STEFFENSEN

DER GÅR EN HISTORIE om to damer, der møder hinanden i sporvognen på Nørrebrogade. Den ene siger:

– Du skulle tage at komme ind i Stefanskirken - præ-

præst, mens flertallet i menighedsrådet sagde, at jeg kunne nøjes med at gå stille med dørene.

Ivan Larsen gik ikke af, men “blev i trods”, som han

sterne er så sjove.

selv siger.

nem 36 år, mens vi drikker en kop kaffe i hans og hans

privatliv var i orden.

Larsen var pioner, da han som 29-årig kom til Stefans-

nen også den homoseksuelle præst. Så Ivan og Ove har

Ingen vidste nemlig, hvad han selv havde vidst, siden

Ivan modtog breve med dødstrusler med klokkeslæt

Fortæller Ivan Larsen, præst i Stefanskirken gen-

mands, Ove Carlsens, lejlighed, på Frederiksberg. Ivan kirken, umiddelbart efter, at han blev færdig som præst. han var barn: Ivan er til mænd. Heller ikke menighedsrådet anede noget om, at de havde ansat en bøsse, det

kom først frem, da han havde mødt Ove, og parret stod åbent frem i et interview i Politiken.

– Så var der nogen, der mente, jeg burde gå af som

– Jeg havde jo opbakning hjemme fra Ove, så mit Da først han var sprunget ud, opdagede omverde-

oplevet at få kastet mursten ind ad vinduerne, ligesom for, hvornår han ville blive skudt.

– Men jeg besluttede, at de ikke skulle vinde over os,

fortæller Ivan, der blev hjemme i præstegården. Han

blev beroliget og fik et nummer hos politiet, han kunne ringe til.

Men åbenheden betød også, at Ivan tiltrak et nyt

publikum blandt kirkegængere.

– Mange turde jo være åbne om deres homosek-

sualitet, da de oplevede, at præsten var ligesom dem.

Også mennesker, der normalt ikke havde noget med

folkekirken at gøre, de kunne jo pludselig se, at kirken også var noget for dem.

REBELLEN OG HENDES MAKKER

Indtil hun døde i 2008, var Ivan Larsen makker med

Ivan Larsen og Ove Carlsen blev kirkeligt viet i 2012, kort efter lovens vedtagelse.

Privatfoto.

Anne Braad, den farverige og hittepåsomme præst

i Stefanskirken fra 1987. Anne Braad var oprindeligt

uddannet i litteratur, blev senere teolog, men i præste-

kjolen var hun helt sin egen.

– I begyndelsen vidste hun slet ikke, hvordan hun

skulle være præst. Men så fandt hun ud af, at hun

8

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

kunne gøre, hvad hun havde lyst til – og så slog hun gækken løs, fortæller Ivan.

– Vi havde det sjovt sammen. Anne skulle have

råderum, og det fik hun via vores samarbejde. Jeg var den grå eminence og tog mig af det administrative,

mens Anne fandt på, siger Ivan og fortæller om dengang, Anne Braad op til en høstgudstjeneste havde

lejet en mejetærsker, der stod på kirkepladsen. Ingen ville forsikre den, så Anne Braad måtte selv bevogte den.

– Vi udnyttede jo, at kirken ligger ud til Nørrebro-

skabte nye udfordringer at være kristen forkynder i et multietnisk samfund.

– Vi åbnede os og benyttede os af muligheder, ingen

andre gjorde, for eksempel da vi arrangerede rama-

gade, hvor mange kommer forbi, fortæller Ivan og min-

dan-middage sammen med de muslimske foreninger.

kirken og inviterede folk til at være med til at skrælle

slået ihjel, opsøgte Ivan Larsen familien og blev enige

des, da de op til Halloween skrællede 100 græskar foran deres eget græskar.

SEJ KAMP

Da et barn i en libanesisk familie blev voldtaget og

med dem om, at Stefanskirken kunne danne rammen om en fælles muslimsk-kristen mindegudstjeneste.

– Det er jo underordnet, hvad man er, når et barn

Mens Anne Braad var den udadvendte rebel, var Ivan

bliver slået ihjel, siger Ivan.

homoseksuelles rettigheder. Han fik et biskoppeligt

bro-borgere en gang om ugen, hvor man kunne få en

Larsen præsten, der kæmpede en lang og sej kamp for forbud, da han i en periode valgte at velsigne bøsser

og lesbiske i kirken, efter at de havde indgået registre-

I en årrække var Stefanskirken også åben for Nørre-

snak med Anne Braad eller en muslimsk imam.

– Det var jo mennesker, der boede i vores sogn, og

ret partnerskab. Men i 2012 lykkedes det. Daværende

havde de problemer skulle de jo kunne snakke med

mennesker af samme køn, og kort efter lovens vedtagel-

rigt mener, at folkekirken bør blande sig meget mere.

kirkeminister Manu Sareen åbnede for kirkelig vielse af se blev Ivan og Ove viet i Stefanskirken.

KRISTNE OG MUSLIMER

Nørrebro var befolket af gråhårede, da Ivan Larsen kom til Stefanskirken. Og som præst har han fulgt udskift-

ningen, da børnefamilier og indvandrere flyttede til. Det

både en kristen og en muslim, fortæller Ivan, der i øv– Når nogen spørger: Kan kirken have med det og

det at gøre, siger jeg: Jo, mere kirken velsigner, jo bedre.

Vi præster skal sige, hvad vi mener. Vi udtaler os jo

aldrig på folkekirkens vegne, men vi skal sige, hvad vi mener, og så kan folk tage afstand fra det, hvis de ikke er enige. n

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 9

Ivan Larsen Født 1947, præst i Stefanskirken fra 1976-2012.

Foto: Leif Tuxen.

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

31 meter mod himlen Stefanskirken blev bygget midt i det nørrebroske byggeboom.

I dag er kirken renoveret med tanke på bygningens oprindelige fremtoning.

AF KEVIN

EDELVANG, ORGANIST

I FIN TRÅD MED sin historie og sine omgivelser

Fra våbenhuset er man oprindeligt gået direkte

syner Stefanskirken ikke af meget, når man kører

ind i kirkerummet, som har fremstået større og mere

kirkespir stræber mod himlen, men ikke så meget, at

man i stedet en mellemgang, der forbinder et dåbsvæ-

forbi den på Nørrebrogade. Den nygotiske bygnings

proportioneret, end det gør i dag. I vore dage passerer

det gør noget.

relse samt køkken og toilet - en ombygning fra 1965.

35 meter lang og 14 meter bred, og der er 31 meter fra

rummeligt orgelpulpitur, hvor man siden skulle få

Og kirkebygningen har “smalle skuldre”. Den er

jorden til tårnets fløjstang.

Det var alvorlige folk, der byggede Stefanskirken.

Den var tænkt som brik i genkristningen af de nye

Samme ombygning har over disse rum skabt et

plads til kirkens nuværende hovedorgel (læs mere på side 16-17).

Oprindeligt har kirkerummet fremstået med mør-

masser af arbejdere, som i den alt for lille hovedstad

kere farver og rigere bemaling. Murværket var malet i

Derfor møder kirkegængeren også straks en forma-

stod af at lysekroner af træ og metal med rig bemaling,

var blevet lidt til overs – også i kirkelig sammenhæng. ning over kirkedøren, hvor messingbogstaverne minder om, at “mit hus er et bedehus” (Luk. 19, 46).

I kirkens våbenhus ses til venstre en mindetavle i

marmor over sognepræsten fra Sankt Johannes, Rudolf Frimodt, der ivrigt arbejdede for Stefanskirkens opførelse.

Ved forskellige arbejder i kirken er det blevet

tydeligt, at det rigt varierede murværk i våbenhuset

skiftevis er rødt og gult tegl, så murerne har formentlig håbet, at deres sten ville blive stående uden maling.

Om våbenhuset var malet ved indvielsen ved vi ikke.

PLADS TIL ORGEL

I våbenhuset slås julens tema an: Sankt Stefans dag fejres 2. juledag, og denne dag blev også kirkens

mønstre med skiftende farver, og kirkens belysning beligesom der i kirkens kor på hver side af alterskranken stod to ganske store malede søjlekandelabre. En del af det oprindelige inventar opbevares stadig på kirkens loft.

Ved den seneste restaurering i 2023 blev enkelte de-

taljer opmalet og forgyldt med inspiration fra kirkens oprindelige fremtoning, nemlig de fine symboler i

bænkerækkerne, der nu igen fremstår mere som bethlehemsstjerner end som blomsterblade, samt Kristusmonogrammet på kirkens triumfbue, som danner

overgang fra kirkens skib til koret. De støvede grønne farver har altid spillet en rolle i kirkerummets farvesætning, og i 2023 blev antallet af grønne nuancer derfor reduceret.

indvielsesdag. Måske derfor har man valgt at opsætte

ARKITEKTEN

rummet. Det er udført af Bissen-eleven Theobald Stein

1871 var bygningsinspektør i Københavns Kommu-

et helligtrekongers-relief i gips over døren til kirke(1829–1901).

10

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

Arkitekten er Ludvig Knudsen (1843–1924), som fra nes 4. distrikt, som omfattede Nørrebro. Han kom til

Arkitekten bag Stefanskirken er Ludvig Knudsen, der fra 1871 var bygningsinspektør i Københavns Kommune.

at tegne mange bygninger i bydelen. Ifølge en kilde

Kirkens ydre og indre er opført samtidig af to

blev der tegnet en ejendom om dagen, når det gik

forskellige håndværkerlaug. Det ydre i røde og gule

efter Stefanskirkens opførelse. Det er dog tydeligt, at

lært tømrer fornægter sig ikke, og konstruktionsmå-

rigtig stærkt i det nørrebroske byggeboom i tiden

Knudsen har gjort sig umage med kirkebygningen, og ligesom hans andre kendte værker er den solidt

funderet i den historisk-fabulerende byggestil, som var dominerende i tiden efter den C.F. Hansenske

klassicisme. Man var træt af de strenge søjleordner og store, blanke flader. Nu skulle der ske noget.

teglsten, det indre i tømmer. Knudsens fortid som udden har desuden den fordel, at kirken kunne bygges i en vældig fart, hvilket i høj grad var nødvendigt.

Knudsen har sat sit præg på København. Blandt de

mest markante bidrag kan Skydebanemuren på Vesterbro og Bethesda på Israels Plads fremhæves. n

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 11

DE

150 Å

R

T

ST

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

”Kirken føltes som det rigtige sted at gå hen” Med en opvækst i en politisk aktiv og ateistisk arbejderfamilie lå det ikke helt lige for, at Pernille Østrem skulle blive præst.

Men hendes forbundethed til Nørrebro og den aktivisme, som var en central del af hendes opvækst, banede en naturlig vej ind i Stefanskirken og gerningen som præst.

FAKTA: Pernille Østrem, født i 1976, har været præst i Stefanskirken siden 2009.

AF IDA WINGE

– STEFANSKIRKEN ER NOK det tætteste, jeg kom-

de skulle bukke, skrabe og sige tak på en bestemt

der er sognepræst i Stefanskirken.

voldsomt imod. Så han meldte sig ud af folkekirken,

mer på en familiekirke, fortæller Pernille Østrem,

Hun er vokset op i en ateistisk arbejderfamilie og

er hverken barnedøbt eller konfirmeret, så umiddelbart kan det måske virke paradoksalt at tale om en

familiekirke. Men faktisk har lige præcis Stefanskirken en helt særlig plads i hendes families historie.

måde – og det bød min morfars personlighed

blev kommunist og modstandsmand og engagerede sig i alt muligt andet. Men han kunne sin salmebog, elskede det kulturelle ved kirken og gik til mange kirkekoncerter, fortæller Pernille Østrem.

– Min morfar havde skrevet i sit testamente, at

For eksempel var det i 1920’ernes og 30’ernes

der ikke skulle komme nogen i pingvinkostume til

morfar voksede op. Og det var i Stefanskirken,

begyndte at læse teologi – og det blev da også mig,

fattige arbejderkvarter omkring kirken, at hendes at morfaren gik til morgensang og blev døbt som 13-årig af Pernille Østrems forgænger Emanuel

hans begravelse, men han måtte lave det om, da jeg som bisatte ham hjemme fra hans egen stue.

Würtsen.

DEMONSTRATIONER OG SOLIDARITET

og voksne ved den døbefont, hvor min morfar blev

visme; hendes far var fagforeningsformand, og hun

som min oldemors kiste stod i 1980, siger hun.

anden uretfærdighedens kamp, som familien var i

– Det er lidt tankevækkende, at jeg i dag døber børn

døbt, og laver jordpåkastelse på kister det samme sted,

NEJ TIL PINGVINKOSTUMER

Stefanskirken spillede også en vigtig rolle i familiens historie, da morfaren som ung voksen brød med kirken. Da han var 18 år, døde faren pludseligt, hvilket

resulterede i at familien blev meget fattige og havde brug for almisser fra kirken.

– Det var jo rigtig godt, at de kunne få det. Men

det foregik desværre sådan, at de kunne mærke, at

12

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

Pernille Østrems egen barndom var præget af akti-

var tit med til demonstrationer. Der var altid en eller færd med at kæmpe. Det kunne handle om chilen-

ske flygtninge, der skulle huses, eller solidaritet med børn, der havde det dårligt derhjemme. Men det

kunne også handle om at passe på kvarterets skøre

kunstmaler, der glemte at spise, og som hendes mor-

mor derfor tog sig af.

– Det fyldte meget, det her med, hvordan man

sørger for, at dem med de sværeste vilkår også er en del af samtalen og fællesskabet.

Pernille Østrem er født ind i en ateistisk og aktivistisk arbejderfamilie. – Det fyldte meget, det her med, hvordan man sørger for dem med de sværeste vilkår.

Hun forklarer, at det på en måde er den aktivis-

me, som hun fik med hjemmefra, hun har kanaliseret ind i kirken.

– Folkekirken gør et enormt arbejde for de mest

udsatte i vores samfund – og det gav bare mening og føltes som det rigtige sted at gå hen, siger hun og peger på alt det arbejde, der foregår omkring

Kirkens Korshær, herbergerne, værestederne og menighedsplejen.

DE UKRÆNKELIGE MENNESKELIV

Da Pernille fortalte sin ateistiske fagforeningsfar, at hun skulle være præst, kom det da heller ikke som den store overraskelse for ham.

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

u

I 13

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

u

– Han sagde til mig, at kirken er noget for dem, som

ingen andre har lyst til at være noget for. Den stand-

ser op, hvor andre går forbi, og tager sig af dem, der

er kommet allermest i klemme. Det var hans syn på, hvad kirken var – og det var så det, jeg skulle nu.

– I min barndom og ungdom var solidaritet et

slags grundvilkår, og det var ligesom givet, at ethvert menneskeliv er ukrænkeligt. I dag er det bare blevet

tydeligt for mig, at grunden til, at ethvert menneske-

liv er ukrænkeligt, er, at Gud har skabt os og givet os livet, for at vi skal passe på det, siger hun.

Der har dog også været meget at lære, når man

som Pernille ikke kommer fra en kristen baggrund, men alligevel vælger at læse teologi.

Gud har givet os livet, for at vi skal passe på det, siger Pernille Østrem.

Hvilken bibelfortælling har gjort størst indtryk på dig?

Det er nok historien om Jesus, der er på besøg hos de to søstre Martha og Maria. Det er også den fortælling, som er malet på det alterbillede, der hænger i Stefanskirken. Maria sidder sammen med Jesus og lytter til, hvad han fortæller, men Martha kommer ud til dem og vil have Maria til at hjælpe sig i køkkenet. Hvorefter Jesus siger: ”Martha, du bekymrer dig om mange ting. Maria har valgt den gode del. Et er fornødent.” Han siger dog ikke, hvad det er, som er ”fornødent“ eller vigtigt.

Historien er blevet fortolket af mange. For handler fortællingen om, at det, som er vigtigt, er at byde gæster velkomne og være nærværende i de samtaler, man har med andre mennesker? Eller er den et feministisk oprør imod, at kvinder ”hører til i køkkenet”?

Det er i hvert fald en historie, som giver anledning til refleksion over, hvad det vigtige i livet er.

14

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

MIN KIRKE SARAH STRUNGE, 32 ÅR, BOR I NORDVEST – Jeg kan huske, at jeg var til en gudstjeneste,

hvor jeg siger: ”Aj, jeg elsker bare den her salme” –

og så er der en, der siger: ”Det er ikke en salme. Det er trosbekendelsen”. Men selvom der var mange

spørgsmål, som jeg blev nødt til at stille, så har jeg

kastet mig ud i det, fordi kirken føltes som det rigtige sted at gå hen.

DEN TYNDE KAFFE

Fra Pernille Østrem startede på teologistudiet i 1997,

Hvorfor kommer du i Stefanskirken?

var mange, som viste hende tillid og åbnede døre

mit liv, da jeg er vokset op i Stefansgade. Jeg

præster i Stefanskirken dengang, og som hun var i

tvillinger er også døbt der. For et par år siden

og til hun blev præst i 2008, oplevede hun, at der

På en måde har kirken altid været en del af

for hende. Bl.a. Anne Braad og Ivan Larsen, der var

kom der, da jeg skulle konfirmeres, og mine

praktik hos.

spurgte jeg kirken, om jeg måtte afholde en kli-

fået lov til at prædike og have konfirmander. Jeg tror

og er interesseret i, hvad klimakrisen gør ved

spille på orglet.

skrev, men de tog imod det med åbne arme.

– Inden jeg blev færdig som teolog, havde jeg både

masorggruppe hos dem, da jeg er klimaaktivist

egentlig, at jeg havde prøvet det meste… undtagen at

os mennesker. Jeg var enormt nervøs, da jeg

I 2009 blev Pernille Østrem præst i Stefanskirken –

Til møderne i klimasorggruppen kom både høj

og her kommer familiens historie ind igen: for det er lidt, som om tingene går i ring.

– Min oldemor kom meget i kirken, hvor hun

hjalp til, og i min familie har vi et gammelt spo-

lebånd, hvor hun fortæller om, at ”kirketjeneren

simpelthen laver sådan noget tynd kaffe,” fortæller

Pernille Østrem. Det kom hun til at tænke på, da hun for nylig stod sammen med kirkens nyansatte kirke-

tjener, som siger, at han syntes, kaffen er for stærk, og

nu er begyndt at putte en halv teskefuld mindre kaffe i maskinen.

– Og det har han helt sikkert ret i. Jeg er sikker

på, at hans kaffe er helt perfekt. Men jeg kom til at

og lav og folk i forskellige aldre – og så var der altid en præst med, hvilket gjorde noget særligt for samtalen.

Hvad betyder det for dig?

Som LGBT-person kan kirken være et skræmmende sted – men sådan har jeg det ikke med Stefanskirken. For mig er den et befrielsesrum inden for den ramme, der hedder folkekirken.

Det er et sted, hvor der er plads til alle, og hvor man f.eks. godt kan være LGBT-person og præst. Det er også et sted, hvor man gerne må være i tvivl og stille spørgsmålstegn. Vores samfund er så faktabaseret, så det er dejligt at

tænke på min oldemor på spolebåndet – og at nu

have et rum, hvor det er ok at have nogle kom-

tynd kaffe. n

at Stenfanskirken findes og tør være modig. iw

er der gået 100 år, og så brygger kirketjeneren igen

plicerede følelser. Egentlig er jeg bare glad for,

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 15

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Med piber og trommer Stefanskirkens store Carsten Lund-orgel har indbygget slagtøj og er dermed helt enestående.

AF KEVIN

EDELVANG, ORGANIST

DET STØRSTE AF KIRKENS to orgler er placeret over

de fleste andre trompeter i landets kirker til at blegne.

Lund i 1983. Samme sted, men på et særskilt orgelpul-

rer den hele kirkerummet, og den skal derfor bruges

indgangen til kirkerummet. Det er bygget af Carsten

pitur, havde der tidligere stået et orgel af Knud Olsen

fra 1874, som blev udvidet af Marcussen og Søn i 1937.

I det nuværende orgel findes enkelte stemmer fra begge disse orgler bevaret.

Normalt foregår udvælgelsen af stemmer i tæt sam-

arbejde mellem stedets organist, en ekstern konsulent og orgelbyggeren. Menighedsrådet og organist Ole

Olesen lod imidlertid Carsten Lund om at udforme orglets disposition, og resultatet blev et orgel som ingen andre.

Hovedorglet har mere end 1.500 piber – de fleste er usynlige fra kirkerummet.

Orglet har klare og lyse klange og egner sig særligt

godt til tidlig musik, navnlig fra renæssancen og ba-

rokken. Det har desuden nogle usædvanligt kraftige tungestemmer. Den kraftigste er trompeten, som får

Selvom trompeten står bagerst i orgelværket, dominemed forsigtighed, men til stor effekt.

STORTROMME OG BÆKKENER

Carsten Lund-orglet er vidt berømt og omtalt, ikke

mindst fordi Carsten Lund og organist Ole Olesen i

1989 valgte at tilbygge slagtøj til orglet. Bag orglets ho-

vedværk er en stortromme og et sæt bækkener monte-

ret på kirkens bagvæg, og de betjenes af organisten via

wires af stål, der forbinder slagtøjet med to messingtrin

over orglets pedalværk. Det er landets - og måske Nordeuropas - eneste orgel med slagtøj indbygget.

Skikken stammer fra Italien i 1800-tallet, og Stefans-

kirken er altså det eneste sted, hvor en stor mængde

musik fra netop dette hjørne af musikhistorien kan forløses uden hjælp af andre musikere og instrumenter.

De fleste brudepar i Stefanskirken ønsker at forlade

kirken til lyden af Carsten Lund-orglets bragende

trompeter og dundrende slagtøj, og ved særlige lejligheder får også søndagsmenighed og koncertgængere mulighed for at høre det prominente slagtøj.

Orglet har 27 stemmer, hvor tre er såkaldte trans-

missioner. Stemmerne er fordelt på tre manualer og pedal.

GETHSEMANE-ORGLET

Gethsemane-orglet er placeret på kirkens venstre side-

pulpitur, men kan spilles fra et mobilt spillebord, som er placeret på gulvet nær prædikestolen.

Det er bygget til Gethsemane Kirke på Vesterbro af

16

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

Carsten Lund-orglet er vidt berømt for sit indbyggede slagtøj.

A.C. Zachariasen i 1916. Da Gethsemane Kirke i 2013

Kristi himmelfarts dag i 2017 blev orglet indviet ved

skiftede navn til uKirke, og siden har været et alterna-

en festlig gudstjeneste, og senere samme dag spillede

orglet.

Nathan Laube koncert på orglet.

tivt kirkerum rettet mod unge, valgte man at kassere

Undertegnede skribent vidste, at der var tale om et

den verdensberømte amerikanske koncertorganist

Orglet repræsenterer en senromantisk orgeltype,

meget fint instrument af stor historisk betydning, og

der efterhånden er meget sjælden i Danmark. Således

kirkens menighedsråd at købe orglet af Vesterbro Sogn

egner sig til orgelmusik fra hele orglets musikhistorie.

efter forberedende forhandlinger besluttede Stefansfor 1 krone.

FLYTTET FOR FONDSPENGE

Nu begyndte arbejdet med at rejse midler til at flytte orglet – og her var prisen noget højere. Flytningen

og den samtidige istandsættelse af orglet og det nye mobile spillebord kom til at koste i omegnen af 1,5

millioner kroner, og pengene blev gavmildt skænket af Johan Otto Wroblewskis Fond og Augustinus Fonden,

råder Stefanskirken over to orgler, der tilsammen

Det mobile spillebord indeholder et computersystem, der giver organisten mange muligheder for hjælp til at kontrollere de mange piber – også på måder, som man ikke normalt finder i pibeorgler: Tangenterne

kan blandt andet holdes nede af sig selv, så klangen

fortsætter, selvom organisten flytter hænderne fra ma-

nualerne. Orglet har 16 stemmer fordel på to manualer og pedal. n

suppleret af mindre private bidrag.

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 17

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Tusinder ser kirkens bannere hver dag AF PER VIBSKOV NIELSEN, PROVST I NØRREBRO PROVSTI

SANKT STEFANS KIRKE ER Nørrebros strøgkirke.

Den er kendt af alle på grund af placeringen på Nørrebrogade. På mange måder er Sankt Stefans Kirke også

folkekirken på Nørrebros flagskib. Ganske enkelt fordi der flages året rundt og ikke kun med Dannebrog ved gudstjenester og kirkelige handlinger, men med de malede bannere mellem træerne på kirkepladsen.

Per Vibskov Nielsen: På mange måder er Sankt Stefans Kirke også folkekirken på Nørrebros flagskib.

Bannerne ses hver eneste dag af tusinder af forbipas-

serende, og udbasunerer tydeligt kirkens budskab og aktiviteter. Bannerne har været en del af gadebilledet i mange år, og netop derfor står Sankt Stefans Kirke stærkt i den folkelige bevidsthed.

18

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

MIN KIRKE

Selv i den kirkelige debat kan denne kommunika-

tionsform dukke op, som når nogen til forsvar for kir-

kens tavse flertal hævder, at det ikke er alt i henseende til forståelse af kristendommen, der behøves stå bøjet i

neon, og henviser til den gængse praksis i Sankt Stefans Kirke på Nørrebro.

en søndag engang i 90’erne, hvor den daværende

ANTHON PRÆST NYMARK, 38, BOR PÅ FREDERIKSBERG, MEN BRUGER DET MESTE AF SIN TID PÅ NØRREBRO.

stattet højmessen med, hvad hun kaldte for en Intro-

Hvorfor kommer du i Stefanskirken?

menighedsrådsformand fra Vesterbro var jeg optaget

da jeg har en pladebutik, der ligger lige ved

dette tiltag. Anne Braad formidlede på en fin og frejdig

åbent over for alle mulige sjove og skæve

gudstjeneste går ud på, så Introduktionsgudstjenesten

forskellige musiske projekter. F.eks. var jeg DJ,

Folkekirken har været til stede på Nørrebro siden

har spillet til ”Fri bar–gudstjeneste” skærtors-

GUDSTJENESTE FOR NYBEGYNDERE

Første gang jeg selv besøgte Sankt Stefans Kirke, var sognepræst Anne Braad, som noget nyt havde er-

duktionsgudstjeneste. Som erfaren kirkegænger og

Jeg har været butiksnabo med kirken i 10 år,

af kristendomsformidling og blev derfor nysgerrig på

siden af. Kirken er et sted, som altid har været

måde og uden at gå på kompromis, hvad den kristne

idéer, og vi har lavet mange samarbejder om

var i hvert fald et godt udgangspunkt for nybegyndere.

da kirken afholdt Rock for Træer, ligesom jeg

1861, da Sankt Johannes Kirke, som den første kirke,

dag. Jeg møder tit præsterne fra kirken, når de

blev opført uden for Københavns volde. På grund

af industrialiseringen og urbaniseringen var befolk-

ningstilvæksten på Nørrebro enorm, og det nye sogn voksede eksplosivt.

Derfor blev det nødvendigt at udskille et sogn på

Ydre Nørrebro, og det blev Sankt Stefans Sogn. Siden

blev det nødvendigt med yderligere sogneudskillelser, men Sankt Stefans kirke er stadig den mest synlige af alle Nørrebros folkekirker og er af samme grund et

sted, hvor folk ved, at de kan søge hen i glæde som i sorg.

Sådan har det været i 150 år, og sådan vil det fortsat

være i mange år endnu. Vi har i hvert fald grund til

at glæde os over, at ihærdige og engagerede kristne byggede kirken i 1874. n

kommer gående gennem gaden. Så får vi luftet forskellige idéer.

Hvad betyder det for dig?

Det betyder super meget, at kirken har lyst til at samarbejde med nogle af os lokale erhvervsdrivende i gaden. Der er en god stemning omkring kirken, og når man kommer fra Nørrebrogade, så er kirken jo det første, man møder – som regel hænger der et banner, som på en afvæbnende måde fortæller om noget af alt det, der foregår, f.eks. at man har dedikeret en aften til Kim Larsen. De er gode til at aktivere lokalsamfundet og lukke folk, der bor og arbejder omkring dem, ind, i stedet for at skubbe folk væk.

iw

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 19

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Bach for fulde huse Den årlige Bach Friday–koncert og de mange kor, Stefanskirken huser, er udtryk for kirkens rige musikliv.

AF KEVIN EDELVANG, ORGANIST

Kirkens prægtige hovedorgel har på mange måder

lagt linjen for den musik, der spilles i kirken. Der er

i udpræget grad tale om et barokinstrument, hvilket har betydet, at musik af Johann Sebastian Bach og

andre af de store barok-komponister lyder i kirken på de fleste søndage.

Bach er i nyere tid kommet til at betyde meget

i kirkens musikliv, idet kirkens organist i jubilæ-

umsåret for ottende gang afholder event-koncerten BACH FRIDAY på den sidste fredag i november.

Stefanskirken har tradition for aktivisme og

Bach Friday – Stefanskirkens modsvar til Black Friday.

events, og BACH FRIDAY er et forsøg på at skabe et MUSIKKEN HAR ALTID FYLDT meget i Stefanskirken. Lige fra opførelsen i 1874 har kirken haft orgler af meget høj kvalitet, og med den stærke kirkelige

tradition på stedet (grundtvigsk fra omkring 1920)

har fællessang også vedvarende lydt med kraft under kirkens loft.

åndfuldt modsvar til den stadigt voksende “black

friday” på samme dag. Parolen for BACH FRIDAY er: Vi vil have ånd – ikke mere shopping! Koncerterne

bidrager dermed til at bringe Bachs musik til stenbroen og har trukket fulde huse alle årene.

KOR OG KLOKKER

Den kristne kirke har altid været kendetegnet af et

rigt og levende musikalsk udtryk. Det er utænkeligt at forestille sig kristendommen uden musik, og selv i de bibelske tekster, spiller musik en vigtig rolle.

Sådan er det også i Stefanskirken, hvor der ud over kirkemusik og salmesang ved søndagens gudstjeneste også udfolder sig et rigt og folkeligt baseret

musikliv i kirken, stort set alle ugens dage. Kirken

danner ramme om børnekor, babysalmesang, meget

velbesøgt højskolesang, amatørkor og koncerter – og

en gang om året vises der stumfilm med live akkom-

Kirkens organist siden 2010 Kevin Edelvang.

pagnement på et af kirkens orgler.

Kirkens klokker skal ikke glemmes. De er i sig

20

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

Kirkens rytmiske kor Stefantastic medvirker ved gudstjenester til højtiderne og giver koncerter til jul og sommer.

Seks organister selv et velskabt musikinstrument, der hver eneste

Kirken har i løbet af sine 150 år haft seks organister. Den første

både morgen, middag og aften. Klokkerne er støbt i

i hele 43 år, fra 1874-1917. Han efterfulgtes af kirkens mest

klokker, som ikke klingede videre godt. Det gør de

1917-1932. Jeppesen var internationalt anerkendt forsker i

kan man ved sidste ringning før højmessen høre alle

professor ved Århus Universitet.

dag klinger ud over Nørrebrogade og sidegaderne

organist, kapelmusikus V.C. Andersen, gjorde tjeneste i kirken

1958 i England hos Taylor og erstattede kirkens første

navnkundige organist, dr. phil. Knud Jeppesen, der var ansat

nuværende klokker til gengæld, og søndag morgen

tidlig musik, og han blev senere organist ved Holmens Kirke og

tre klokker spille sammen.

Med tonerne a, c og d spiller de tilsammen de tre

første toner af den oldkirkelige festhymne Te Deum laudamus (O Gud, vi love dig). n

Ligesom Knud Jeppesen var også hans efterfølger, Jens Bjerre, ansat 1933-1955, en produktiv komponist. Harry Egediussen var Stefanskirkens organist fra 1955-1978, og han udgav også egen musik, blandt andet populær dansemusik for klaver.

Ole Beuchert Olesen, organist fra 1978-2006, medvirkede til anskaffelsen af kirkens nuværende hovedorgel i 1983 og har sat et tydeligt præg på den musik, der spilles også i dag. Kirkens nuværende organist, Kevin Edelvang, blev efter en vakance ansat som konstitueret organist i 2009 og tiltrådte som fast organist påskedag, 4. april 2010.

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 21

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Farverige forkyndere Stefanskirkens præster har været kreative og markante, i tråd med kirkens omgivelser.

AF KEVIN

EDELVANG, ORGANIST

SIDEN STEFANSKIRKEN BLEV grundtvigsk under

sognepræst Axel Rosendahl omkring 1920 har kirken altid været kendt for sine engagerede og levende præster, der forstod at navigere i det brogede og sammensatte kvarter rundt om kirken.

Da pastor Rosendahl i 1935 blev udnævnt til

provst for Nørre Provsti (han blev senere biskop i

Roskilde), efterfulgtes han af Ejnar Leth Balling. Han flyttede ind i præstegården i Stefansgade 2 med sin familie, heriblandt hans 9-årige søn Erik Balling,

statistiske materiale kan man se, at kirken var særligt velbesøgt i krigsårene 1940-1945.

AKTIVISME OG PROVOKATIONER

Fra 1963-1980 var Finn Ahlmann Olesen en meget afholdt sognepræst ved kirken. I 1976 var Ivan

Larsen kommet til som andenpræst, og pastor Larsen overtog embedet som kirkebogsførende sognepræst ved pastor Ahlmann Olesens pensionering i 1980.

I 1987 kom sognepræst Anne Braad til Stefanskir-

som senere skulle blive en af Danmarks mest kendte

ken, og sammen fik de to meget forskellige præster

Banden og Matador.

hænge. I en tid, hvor de fleste mindre kirker stod luk-

filminstruktører, i dag måske mest kendt for Olsen

Ejnar Balling gjorde tjeneste ved Stefanskirken fra

1935–1963, og sammen med andenpræsten Emanuel Würtzen, som tjente fra 1939-1962, tegnede han

sat Stefanskirken på landkortet i adskillige sammenket i hverdagene, blev Stefanskirken åbnet, og listen Åben Kirke er fortsat den (nu i reglen fredsvalgte)

liste, der tegner kirkens menighedsråd. Kirken besø-

kirken i en lille menneskealder.

ges dagligt af mange andagtsøgende, og i dag er det

PRIVAT HUSORGEL

kirker er åbne hver dag.

Würtzen var i øvrigt en kunstnerisk sjæl. Han boede

efterhånden blevet almindeligt, at mange af byens

De markante præster Larsen og Braad skabte ofte

i præsteboligen i menighedshuset Karmel, Vedbæk-

forundring, begejstring og forargelse, når de indbød

kunstmaler. Pastor Würtzen selv spillede orgel og fik

eller heavy metal i kirken. Engang holdt de gudstje-

gade 12, 2. sal, sammen med sin bror Gustav, som var bygget et privat husorgel til boligen, som i dag kan ses på orgelmuseet i Nysted.

Orglet blev rigt dekoreret af Gustav Würtzen, som

i øvrigt også bemalede det meste af lejligheden med

forskellige motiver. Han har også malet de fire evan-

gelist-motiver, som ses over dørene i Karmels festsal.

til gravøl langfredag, arrangerede diskogudstjenester nester for jyder med en pumpe fra Grundfos i ho-

vedrollen. Vist nok ved et uheld endte en stor gryde

med røde pølser i døbefonten, hvorfra de endte med at blive serveret. Historier som denne hænger stadig ved i manges opfattelse af Stefanskirken.

Anne Braad var en omdiskuteret skikkelse, og hun

Perioden var travl, og kirken velbesøgt. Der blev

valgte som regel – meget bevidst – det ledige stand-

søgte gudstjenester hver søndag, kl. 10 og kl. 14. I det

af det, der forventedes af en præst i folkekirken. Hun

typisk døbt 200-300 børn om året, og der var to velbe-

22

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

punkt. Eller måske snarere det omvendte standpunkt

Anne Braad var præst i Stefanskirken fra 1987 til sin pludselige død i 2008.

Foto: Joachim Rode/Ritzau Scanpix.

har selv udtalt til en journalist, at hendes liv havde

grad. Det var et chok for menigheden, da Anne Braad

var sat i verden for at kæmpe, og det gjorde hun i høj

løb. n

været en kamp, og at hun med sin stridbare natur

i 2008 døde som kun 61-årig efter et kort sygdomsfor-

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 23

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

BARNEDÅB · KONFIRMATION · BRYLLUP · BEGRAVELSE · GUDSTJENESTE · ROCK FOR TRÆER

FÆLLESSANG · TUMLEHOLD · RAMADANMIDDAG

HØJMESSE · VELSIGNELSE · JULEBASAR · HØSTGUDSTJENESTE · BABYSALMESANG · KIRKECARE

24

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

SALMESANG · SYNG JULEN IND · TORSDAGSRUNDSTYKKER · STUDIEKREDSE · KIM LARSEN–KONCERT

BACH FRIDAY–KONCERT · STEFANTASTIC–KONCERT · BØRNEKOR · KLIMASORG · MENIGHEDSPLEJE

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 25

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Fra punker til præst Særligt to ting er afgørende for, at sognepræst i Stefanskirken Thomas Høg Nørager har valgt præstegerningen. Den ene er en bog, han læste som ung oprørsk punker – og den anden er Stefanskirkens insisteren på at sætte humaniteten før systemet.

FAKTA: Thomas Høg Nørager, født i 1976, har været præst i Stefanskirken siden 2014.

AF IDA WINGE

SOM UNG SÅ SOGNEPRÆST Thomas Høg Nørager

oprør mod autoriteterne og foragt for magt. Men også

bevægelse. Hovedet var kronraget, der var nitter på

samfundet, samtidig med at man ikke bare er tavs og

sig selv som en del af 1990’ernes alternative punk-

læderjakken, doktor Martens–støvler på fødderne og masser af piercinger – og når han var sammen med

sine venner, var det, ud over en masse obskur musik,

af den splittede identitet, der ligger i, at man kritiserer ligeglad – og ikke mindst det her med, at hvis man vil have noget gjort, må man gøre det selv, fortæller han.

Set udefra var det ikke til at vide, at den unge mand

bands som Nirvana og Smashing Pumpkins, der flød

med piercingerne en dag skulle iføre sig præstekjole

– Jeg var og er stadig meget inspireret af punkens

heller ikke en del af Thomas Høg Nøragers egne pla-

ud af højtalerne.

og fortælle om Jesu ord og gerninger. Det var bestemt ner, også selvom nogle af hans tætte venner havde det på fornemmelsen.

– Mange af mine ungdomsvenner vidste nok, før

jeg selv gjorde det, at jeg skulle være præst. Jeg tror, at de kunne se, at jeg kredsede om mange af de teologiske emner – bare fra oprørets vinkel, siger han.

LIVTAG MED DE STORE SPØRGSMÅL

De store åndelige spørgsmål har altid optaget Tho-

mas Høg Nørager; kærligheden, der kommer og går, døden, der både kan være en gave og tragedie – og meningen med det hele.

Måske er det også derfor, at han som ung mand

bliver dybt optaget af den franske filosof og eksistentialist Albert Camus’ forfatterskab. Især bliver bogen

Faldet et vendepunkt, der for alvor får sporet ham ind på at læse teologi – og som også kommer til at danne

grundlag for hans teologiske afgangsspeciale.

Ung Thomas Høg Nørager var med i punkbevægelsen.

– Jeg havde en følelse af, at her er der en person,

der gider tage livtag med de virkelig store spørgsmål i livet. For mig er Faldet nok det største stykke teologisk

26

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

Thomas Høg Nørager: - I kirken lyder ordene om nåden og tilgivelsen ind i enhver ny tid til ethvert nyt menneske og minder os om, at så længe pladsen som Gud er taget, kan vi måske forsone os med blot at være mennesker.

litteratur, jeg har læst – også selvom det egentlig er en

– Der var noget vildt og autentisk over bogen – men

ateistisk bog.

også noget farligt; fordi den afslører i bund og grund,

VI KAN IKKE SKAMME HINANDEN UD

egen vindings skyld, siger han og tilføjer:

Bogen fortæller historien om en advokat, der gør alt

at vi alle sammen er egoister; vi gør det gode for vores – Men det var sjovt, for det var jo det, biblen havde

det rigtige; han hjælper de fattige og undertrykte, og

afsløret og kaldt synd, siden tidernes morgen, og nu

han, at grunden til, at han gør alle de gode gerninger,

noget om det?

gør en masse gode gerninger. Men en dag opdager

er at han godt kan lide den anerkendelse, han får fra andre, når han gør det.

kom der en ateist og sagde det samme. Var der mon Selvom det måske ikke er så rart at finde ud af,

at man ikke bare er et godt menneske, så er der også

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 27

u

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Det var lidt af en drøm, der gik i opfyldelse, da Thomas Høg Nørager i 2014 blev præst ved Stefanskirken.

– De grundtanker, som jeg fandt i bogen, genfandt

jeg i Jesu liv og lignelser. For her er budskabet, at Gud både afslører og griber os, også der, hvor vi hverken

får gjort det rigtige eller gode. Vi er så at sige alle stoddere for Vorherre, men med en nådig streg under alle.

DET EVIGE OPRØR

Oprøret fra punkbevægelsen og lysten til at skubbe til de faste strukturer, følger Thomas Høg Nørager ind i teologistudiet, hvor han begynder i 1998.

– Da jeg starter på teologi, er det for at trykke videre

i det oprør, som jeg havde med mig fra punkbevægel-

sen. Jeg havde det ret svært med nogle af de låste forestillinger, der kan være i kirken. Hvis jeg mødte nogle gudsbilleder eller autoriteter, der var lidt for faste, så havde jeg lyst til at gøre oprør mod dem, siger han.

– Kristendommen er jo symboliseret ved Jesusfi-

guren, som er en slags Klodshansfigur, der kommer

ridende med bare tæer på et æsel, gør oprør mod de

gamle hellige og får væltet systemet. Han repræsenterer jo oprøret mod det bestående.

u

STEFANSKIRKEN INSISTERER PÅ HUMANITETEN

en befriende opdagelse i det, mener Thomas Høg

ager sig for at skifte til religionsvidenskab, da han

Nørager.

– For det betyder, at vi ikke kan skamme hinanden

ud, for vi har ikke noget at udsætte på hinanden. Vi er allesammen mennesker, på godt og ondt.

For sognepræsten bliver bogen indgangen til en kri-

stendomsforståelse, hvor kun Guds tilgivelse – nåden, som det hedder – er en mulighed. Det vil sige, at vi

ikke selv kan gøre noget for at vinde Guds kærlighed.

28

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I løbet af studietiden beslutter Thomas Høg Nørhar svært ved at se sig selv som præst. Men han

fortryder skiftet, da han i starten af 00’erne opdager Stefanskirken. På det tidspunkt fandtes der ikke et vielsesritual for mennesker af samme køn, hvilket var en sag der fyldte meget i medierne, og hvor

Stefanskirken gjorde sig progressivt bemærket som en åben regnbuekirke.

– Stefanskirkens deltagelse i den debat skabte så

MIN KIRKE

meget røre, at det nåede helt til Aarhus, hvor jeg læste.

I Stefanskirken var der nogle meget markante præster, som på hver deres måde stod fast på, at der skulle

være en bredde og en modkultur i folkekirken, og som insisterede på humaniteten i stedet for at insistere på systemet, siger han og tilføjer:

NAJA MØLLMANN-IBSEN, 61 ÅR, BOR PÅ NØRREBRO

på den måde, som Anne Braad og Ivan Larsen er

Hvorfor kommer du i Stefanskirken?

– Dér finder jeg ud af, at hvis man kan være præst

præster på, så er kirken og præstegerningen alligevel noget for mig. De lærte mig det teologiske begreb:

Jeg er vokset op i et ateistisk hjem og blev ikke døbt som barn. Som voksen blev jeg mere og

Semper Reformanda, som betyder ”evig reformation”.

mere tiltrukket af det åndelige og begyndte at

forny sig.

rede jeg terrænet ved at deltage i en studie-

PLADSEN SOM GUD ER TAGET

en masse, blandt andet mine egne fordomme.

for Thomas Høg Nørager, da han mange år senere,

en række afklarende samtaler med kirkens

Larsen.

valgte at blive døbt i en alder af 53 år, og jeg er

At kirken aldrig må holde op med at reformere og

overveje at blive døbt. Efter ti års tilløb sondekreds i Stefanskirken. Der blev jeg klogere på

Derfor er det også lidt af en drøm, der går i opfyldelse

Jeg begyndte at gå i kirke, og havde året efter

i 2014, bliver sognepræst i Stefanskirken efter Ivan

ene præst, Thomas. Det endte med, at jeg

– Jeg fandt ud af, at Ivan snart skulle på pension, så

jeg begyndte at komme ret meget i kirken, i forhold til, at jeg på det tidspunkt boede i Jylland. Det var måske lidt påfaldende, men altså… jeg ville virkelig gerne være en del af Stefanskirken.

Hos Stefanskirken oplever han, at der er plads til en

åbenhed, hvor man godt kan insistere på, at der ikke er noget endeligt svar.

– Kirken er et dynamisk sted, som forandrer sig,

ligesom verden forandrer sig. Samtidig lyder ordene

om nåden og tilgivelsen ind i enhver ny tid til ethvert nyt menneske og minder os om, at så længe pladsen

som Gud er taget, kan vi måske forsone os med blot at være mennesker. n

kommet i kirken lige siden.

Hvad betyder det for dig?

Stefanskirken har haft betydning for mig på tre forskellige måder: Først var den et sted, hvor jeg udforskede min tro og fandt ud af, at jeg ville døbes. Senere blev kirken og alle dens mennesker en uvurderlig hjælp, da jeg gennemgik en meget stor livskrise. Jeg blev grebet. I dag er den et sted for udveksling og udfordring. Min tro har flyttet sig meget, siden jeg blev døbt, men jeg har fortsat stor glæde af gudstjenesterne, musikken og samtalerne med andre. Jeg får altid noget nyt med hjem. iw

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 29

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Kim Larsen fylder kirkerummet – hvert år 23. oktober 2019 var Stefanskirken rammen om den første Kim Larsen– fødselsdags- og mindegudstjeneste.

AF THOMAS HØG NØRAGER, SOGNEPRÆST

ALLEREDE KLOKKEN 16 havde de første stillet

sig i kø ved kirkedøren, skønt koncert-gudstjene-

sten først ville begynde tre timer senere. Da dørene FØDS ELS DAG OG MINDEGUDS TJ ENES TE

KIM LARSEN

23 H A N S FAG T

I STEFANSKIRKEN ON S DAG SP E C I AL GU E S T

[ TRO M M ESL A GER I KIM LA R SEN & B ELLA MI 1 9 8 6 – 1 9 9 2 ]

+

OK T K L 19.00

M E DV I R K E N DE

LARSENS BE DST E (PR O KOPI BAND) D U N K E L D I R KS ( B A R B ER SHO P) S IM ON SI NG S (GOSPEL KOR) K E V I N E D E LVA N G ( O R GEL ) MA R K // E Y E R MA N N ( J A ZZ) M O RT E N LO F T RAS MU S S E N ( FO LK ) T H O MA S H Ø G N Ø R A GE R ( PR ÆS T ) PETER E LVE RSANG (FOL K) N I E L S H A U GE ( A LLR O UND) A N J A & T H O MA S ( D U E T ) AM ANDA LAG O NI (PIA NO ) J A ME S H A N C O C K ( SO UND)

åbnede klokken 18, strakte køen sig ned ad Nørrebrogade og nåede næsten op til Hillerødgade. Det

var fuldstændigt vildt. Kun juleaftenener i særlige år kunne fylde kirken op, som den blev den dag.

Vi kunne simpelthen ikke presse flere ind, vi sad nærmest i lag fra gulv til loft og væg til væg.

Præcis klokken 19 begyndte musikken. Bands og

spillemænd (m/k) fra nær og fjern var mødt op for at give et nummer eller to til ære for Kim Larsen, som var død året før.

Som noget helt specielt var Hans Fagt mødt op.

Hans Fagt havde spillet trommer i Kim Larsens

band Bellami i 1980’erne og kunne fortælle de vildeste historier om turnelivet og tilblivelsen af musikken. Både lokale musikere og kopi-bands sørgede for sangene i egne og personlige fortolkninger. Vi

havde hyret en professionel lydmand med udstyr – så mikrofoner og de elektriske guitarer lød som en drøm i kirkerummet.

Det var dog ikke første gang. Stefanskirken på

den måde åbnede op for rock-gudstjenester på

en hverdagsaften. I årene før havde dygtige folk

arrangeret koncertgudstjenester med Bob Dylans

sang-univers som omdrejningspunkt. Her gav både

IG

FRI ENT RÉ – BEG RÆNSEDE PLADSER

ST EFANSKIRK EN NØRREBROGADE 191 2200 NØRREBRO

30

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

lokale og bredt anerkendte musikere deres besyv

med, og vi hørte både klassisk-musiske fortolkninger og avantgardejazz.

Kim Larsen–koncerten er blevet en fast tradition og trækker fulde huse.

Martin Luther King-gudstjeneste: Vi har en drøm!

AF THOMAS HØG NØRAGER, SOGNEPRÆST

HVERT ÅR DEN TREDJE SØNDAG i januar bytter

vi i Stefanskirken Grundtvigs salmer ud med amerikanske spiritiuals og gospelsang for at ramme nogle af de toner, som, var Martin Luther Kings.

I Stefanskirken vil vi gerne hylde, mindes og

Også den internationale rock–poet Nick Cave,

hvis dystre og gotiske sangunivers er blevet en slags moderne salmer, har fundet vej til Stefanskirken.

Teater Svalegangen i Aarhus havde opsat og oversat teksterne i danske fortolkninger, og i den udgave

fyldte vi kirkerummet. Også her var kirken fyldt.

Alting har en tid, står der i biblen, og måske

vender Bob Dylan og Nick Cave tilbage til Stefans-

kirken. I skrivende stund er det dog budskabet

om endnu en Kim Larsen-fødselsdags- og minde-

gudstjeneste, der pryder søjler og udhængsskabe.

Og nederst på plakaten står det motto, som kunne

gælde for mange kunstnere, og som gælder for Kim Larsen i særdeleshed - og dermed også forklarer

arrangementets holdbarhed: ”Han gav almindelige mennesker en sang at synge med på - det er det vi kalder næstekærlighed”. n

ære den amerikanske borgerrettigheds-forkæmper som blev herostratisk berømt med sin tale: ”I have a dream.” King, som selv var sort, blev et ikon for

anti-racismen og anviste en vej, hvor sorte og hvide kunne gå hånd i hånd og skabe et mere retfærdigt samfund.

En berømt sentens fra talen lyder: Jeg har en

drøm om, at mine fire små børn en dag vil leve i en nation, hvor de ikke vil blive bedømt ud fra deres hudfarve, men efter ind-holdet af deres karakter.

King blev skudt og dræbt af en snigskytte 4. april

1968, mens King stod på terrassen på anden sal på Lorraine Motel i Memphis i Tennessee. Budskabet

om alle menneskers li-geværd på tværs af hudfarve, seksualitet og religion, har altid fået onde kræfter frem. Men drømmen kunne de ikke slå ihjel, og Kings drøm levede videre.

Kings drøm er også Stefanskirkens drøm. Når

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 31

u

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

u vi er kirke i det mest mangfoldige og multietniske sted i Danmark, er det mere aktuelt end noget

andet sted at holde fast i tro-en på alle menneskers

kel, hvorfra der vokser et 1,5 meter højt blodrødt metalhjerte.

På skulpturens sokkel kan man læse sætningen,

absolutte ligeværd.

”Vi vil leve sammen” på de 11 sprog, der er mest

Nørrebros Hjerte. Skulpturen er skabt af Bjørn Nør-

kurdisk, persisk, serbo-kroatisk, somali, thai, tyrkisk

Ikke langt fra Stefanskirken står skulpturen

gaard og består af en tre meter høj grå betonsok-

udbredt på Nørrebro – dansk, arabisk, engelsk, farsi, og urdu.

Rock For Træer 2024 – jubilæums- og klimafestival AF THOMAS HØG NØRAGER, SOGNEPRÆST

DANSKERNE FINDES I mange modeller, skrev Ebbe Kløvedal Reich engang i en sang, en sandhed, vi på

Nørrebro kan skrive under på. Mangfoldige sprog og nationaliteter er en side af sagen. Men også blot i den danske folkestamme er modellerne mange.

Tænk bare på forskellen mellem den klassiske

arbejderbefolkning, der har slidt sig trætte på B&W

Stefanskirken er kirke for alle modellerne, og da vi

spurgte os selv, hvad vi mon kunne samles om, faldt svaret prompte: Træer!

Så 25. maj 2024 slog vi dørene op for en rock- og

poesi-festival af episke dimensioner.

Både Nørrebro Lokaludvalg, Nordea-fonden og

Statens Kunstfond havde doneret, for i vores ansøg-

og Carlsberg og andre arbejdspladser i den tunge

ning havde vi skrevet: Mange mennesker er splittet

studerende, for hvem klima, menneskerettigheder og

vores fællesskab? Vi giver et bud: Vi vil plante træer,

industri. Og så den unge intellektuelle universitetsdyrevelfærd er de vigtigste spørgsmål.

Tænk på dem, som ikke kunne få øje på regnbuen

i deres hjemstavn, og som drog mod storbyen for at

finde sig selv og deres ligesindede i en af Nørrebros mange sidegader. Og så på dem, som fødes her, bor

i politik og religion og stiller spørgsmålet: Hvor er som beskytter og redder klimaet, samtidig med at vi samler folk i en fælles festival, som hylder den

kreative ånd og mangfoldigheden i vores samfund på tværs af religion, seksualitet, køn og etnicitet.

På kirkepladsen var opstillet en overdækket scene,

her, lever her.

udstyret med kunstnere, lyd, lys og lydmand, hentet

hinanden. Den muslimske indvandrer har giftet

huset tegnede tatovøren træer på arme og ben. På

I øvrigt er alle disse modeller ofte i familie med

sig med en dansker, som er døbt og konfirmeret i

Stefanskirken, og hendes forældre har arbejdet på

fabrik i Nordvest, imens deres eget barn nu går med i demonstrationer for et bedre klima hånd i hånd med en jyde, hun har fundet på nettet.

32

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

ind fra de største spillesteder i København. I våbenpladsen stod den lokale Späti Kiosk for baren med de kolde øl. Butikkerne Tagtomat og Knast lavede

workshops for børn i alle aldre, og i Stefanskirkens

have var dagen begyndt med, at vi plantede et træ.

Og da dagen var slut, havde vi samlet så mange pen-

Så når vi hvert år mindes Martin Luther King

og bytter danske salmer ud med spiritu-als, så

MIN KIRKE

er det for at minde både os selv og verden om, at

drømmen for fredelig sameksistens ikke bare er en

Nørrebro-ting. Ved at spejle os i hinanden på tværs af kontinenter kan vi finde styrke og mod til vores nære livs kampe. n

PETER ELVERSANG, 74 ÅR, BOR I KØBENHAVN NV Hvorfor kommer du i Stefanskirken?

Det er et af skæbnens luner, da jeg egentlig er til indisk religion og har aflagt munkeløfte. I 1995 flyttede jeg til Nordvest, og når jeg skulle ind til byen, gik vejen forbi Stefanskirken. Jeg var arbejdsløs, og en dag mødte jeg en af mine gamle venner, som var blevet informationsmedarbejder i kirken. Derfra begyndte jeg at komme der mere og mere – og efter et års tid blev jeg vikar for kirketjeneren, som var langtidssygemeldt. I løbet af den tid blev jeg vældig gode venner med Anne Braad, som var præst dengang. I dag kommer jeg til højmesse godt hver anden uge.

Hvad betyder det for dig?

Stefanskirken er en vigtig åndelig ramme for socialt samvær, og det giver mig meget at synge salmerne til højmesse og se nogle andre voksne mennesker til en kop kaffe bagefter.

Jeg har tre voksne børn, men dem sidder jeg Nørrebroskoven hedder de nyplantede træer i Jylland, der blev samlet ind til ved arrangementet Rock for Træer.

altså ikke lårene af, så det er meget sporadisk, hvad jeg ellers ser af mennesker i det daglige.

Salmebogen er også en kæmpe skattekiste; jeg

ge ind, at vi kunne plante en hel afdeling nye træer i Jylland, som nu hedder Nørrebroskoven. Som vi

siger: Godt for klimaet – godt for verdensfreden. n

interesserer mig meget for sang, musik og lyrik og var engang sanger i bandet Bifrost. Det sker også, at jeg indimellem optræder med noget åndelig musik i kirken.

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

iw

I 33

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Dørtærsklen skal ikke være ret høj Igennem de sidste 150 år har Stefanskirken stået for gudstjenester, dåb, vielser, konfirmationer og begravelser.

Men hvad sker i hverdagen i kirken i 2024?

AF IDA WINGE

MIDT PÅ DET PULSERENDE Nørrebro mellem små

i dag, vil du kunne genkende den, selv hvis det er 50

ken. I Sankt Stefans Sogn er lidt under halvdelen af

salmerne, som er friskere, og at præsternes prædikener

butikker, værtshuse og restauranter ligger Stefanskir-

dem, der bor i sognet, medlemmer af folkekirken, og i bydelens gamle lejlighedsblokke bor mennesker med

forskellig tro og forhold til Gud dør om dør: muslimer, katolikker, jøder, frikirkefolk, buddhister, ateister og

år siden, du var her sidst. Måske bortset fra tempoet i handler om, hvad der rører sig i tilværelsen lige nu, som jo er alt fra klimakrise til religionsmøder, siger sognepræst Thomas Høg Nørager.

I dag er det også en fast del af gudstjenesten, at der

mange andre.

inden nadveren bliver sagt, at uanset hvad man tror

del af Nørrebro – og hvor nogle dele af kirkens hver-

eller ej, så er man velkommen til at gå til alters.

Gennem generationer har Stefanskirken været en

dag ikke har forandret sig synderligt gennem tiden, er der andre, som har.

– Hvis du kommer til søndagsgudstjeneste i kirken

på, hvem man er, og om man er medlem af folkekirken – Det bliver sagt lidt forskelligt fra gang til gang,

men budskabet er det samme: At alle er velkomne ved

nadverbordet. Velsignelsen er universel. Jeg tror, der er nogle, som synes, det er lidt vildt at sige – men tænk,

hvis man sagde det modsatte: At velsignelsen kun var for medlemmerne, de vante og de kristne.

STEFANSKIRKEN I TAL: Hvor mange bliver gift, viet og døbt?

6.277 personer i Sankt Stefans sogn er medlem af folkekirken pr. 1. januar 2024.

Der bor 12.710 personer i sognet 73 BØRN OG VOKSNE BLEV DØBT I 2023.

24 PERSONER BLEV KONFIRMERET I 2023.

16 PERSONER BLEV VIET I 2023.

Kilde: Sognerapport, Sankt Stefans Sogn 2024, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

34

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

ORGELMUSIK SOM MODKULTUR

Dynamikken mellem det nutidige og det klassiske er

vigtig, når der afholdes gudstjeneste, forklarer Thomas Høg Nørager.

– Vi må ikke blive støvede eller isolere os fra om-

verdenen. Men der er noget smuk modkultur til vores accelererede samfund i at bringe de gamle traditioner frem og insistere på, at der skal være tid til åndelig fordybelse, siger han og tilføjer:

– For hvor mange steder på Nørrebro er der orgel-

musik, bibellæsning, salmesang og gamle ritualer, som folk har følt nærvær og tryghed ved gennem hundredevis af år?

Konfirmanderne bliver flere og flere i Stefanskirken.

I efteråret 2024 skal 50 unge konfirmeres.

DE UNGE OG KONFIRMANDERNE

sætter vi rekord med 50 tilmeldte konfirmander, siger

er der også sket ændringer i, hvem der kommer i

des måde at have konfirmationsforberedelse på end

I takt med at Nørrebro har ændret sig gennem årene, kirken. I 1980’erne var der for eksempel mange ældre på Nørrebro, hvilket blandt andet betød, at der var

mange begravelser i Stefanskirken. I dag er det mange yngre voksne og studerende, som bor i Nørrebro-lejlighederne.

– Vi har stadig mange ældre kirkegængere, men der

kommer også en del unge voksne til gudstjenesterne og arrangementerne i kirken. Nogle kommer hver

hun og forklarer, at Stefanskirken har en lidt anderlemange andre kirker.

– Hos os kalder vi det ikke undervisning, men prak-

tik – og når de unge er her, er de for eksempel med til

at dele nadver ud og er oppe og ringe med klokkerne.

BRYLLUPPER OG BEGRAVELSER

Igennem tiden har det også været forskelligt, hvor ofte

Stefanskirken har åbnet dørene for dåb og vielser. I slut-

gang, andre sjældent – og nogle kommer derimellem.

ningen af 1800-tallet, hvor Nørrebro var et arbejderkvar-

og genkendelse, siger sognepræst Pernille Østrem.

mange blev enten døbt eller viet på samme tid.

Det giver en dynamik, hvor der både er nysgerrighed De senere år er også mange unge blevet konfirme-

ter, og befolkningstilvæksten eksploderede, skete det, at – Der var vielser, hvor parrene stod på en lang

ret.

række og sagde ja – og nogle gange var der så mange

de senere år har vi ligget på cirka 30, og i dette efterår

korsets tegn foran børnene, så var den vandrette be- u

– Da jeg kom til i 2009, var der ca. tre konfirmander,

børn, der blev døbt på en gang, at når præsten tegnede

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 35

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

MIN KIRKE

holdt frem, forklarer Pernille Østrem.

MADELIN WILIAN, 54 ÅR, BOR PÅ NØRREBRO

der bliver døbt eller viet i den gamle kirke.

Hvorfor kommer du i Stefanskirken?

u vægelse en lang streg hen foran alle børnene, som blev I dag er der langt fra lige så mange børn og voksne, – Der er stadig barnedåb eller vielse hver uge, og

nogle gange begge dele på en gang – men det er mere

Jeg havde egentlig meldt mig ud af folkekirken, bl.a. fordi jeg følte, at den var for gammeldags

stille og roligt, siger hun.

og ikke talte til mig. Men en jul gik jeg forbi

KIRKEN OG GADEN

deres julegudstjeneste. I kirken blev der holdt

den tætte relation til Nørrebro. Med facaden vendt ud

ken, som jeg blev meget inspireret af. Siden

gadelivet.

med Stefanskirken. Bl.a. har jeg indspillet en

skulle ud på gaden, og gaden skulle ind i kirken.

hvor vi fortolkede gamle salmer og gjorde dem

Stefanskirken og fik lyst til at være med til

Med til hverdagsbilledet af Stefanskirken hører også

en meget nærværende og inkluderende prædi-

mod Nørrebrogade, er Stefanskirken en naturlig del af

den jul har jeg lavet forskellige ting sammen

– Målet har gennem mange år været, at kirken

plade med mit band Stjernevask inde i kirken,

Dørtærsklen til kirken måtte ikke være ret høj, siger

mere nutidige, kønsneutrale og inkluderende

Pernille Østrem.

Derfor gør kirken også meget ud af at række ud til

lokalsamfundet og inddrage de mennesker, der bor og arbejder i bydelen.

– Hvis der for eksempel er kommet en ny kiosk i

området, så tager vi forbi med en velkomstgave og kan finde på at spørge, om de vil sælge øl til vores

næste store arrangement – og hvis der er noget som

skal repareres, så bruger vi den lokale snedker, siger Pernille Østrem.

– Vi prøver at se de forbindelser, der er i lokalsam-

fundet, og hvordan det kan spille sammen på en god

måde: Hvad kan vi skabe sammen? Hvad kan vi give?

Og hvad kan vi hjælpe hinanden med? n

36

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

for alle trosretninger .

Hvad betyder det for dig Jeg er sådan en, der helst ikke vil være med i nogen klub eller sættes i bås, men Stefanskirken har betydet, at jeg har meldt ind i folkekirken igen. Budskabet om, at vi skal elske hinanden, er vigtigt – og Stefanskirken inviterer alle ind i rummet for at have en samtale om, hvordan vi kan være her på en god måde med de budskaber, som Jesus kom med. Det hjælper med at binde os sammen i en ret individualistisk tid. Samtidig er det også et sted, hvor der er plads til at snakke om skyggesiderne ved den kristne kirke.

iw

Velkommen til kirkerummet Historien om Sankt Stefan, der led martyrdøden cirka år 35 e. Kr., er illustreret flere steder i kirkens udsmykning.

AF KEVIN EDELVANG, ORGANIST

STÅR MAN VED KIRKENS indgangsdør, ser man først Anton Dorphs store alterbillede, som har prydet alter-

tavlen siden indvielsen i 1874. Anton Dorph (1831-1914) var en af byens fremmeste malere, og billedet i Sankt Stefans Kirke havde han allerede malet til Tyrstrup Kirke i 1863.

Nørrebroversionen blev dog på grund af rummets

proportioner lidt større, og det siges, at to af frøkenerne fra det lokale landsted Blågård sad model til

Martha og Maria. Under billedet står Jesu replik: “Eet er fornødent”, med frakturskrift, i dag delvis skjult

bag to syvarmede lysestager og et forgyldt krucifiks.

Yderst på det nyere alterbord står to store messings-

tager til alterlys, som blev skænket kirken af Holmens Kirke ved indvielsen i 1874.

PRÆDIKESTOLEN

græsk skrives det στέφανος) faktisk betyder “krone”

rummet samt sænket i forhold til sin oprindelige place-

fået senere, fordi han netop var den første kristne, der

Kirkens prædikestol er i dag er rykket en smule tilbage i ring. Billederne af den gode hyrde samt allegorierne tro, håb, kærlighed og retfærdighed blev malet på stolens

eller “hæderskrans”, måske et tilnavn, Sankt Stefan har led martyrdøden.

vægge ved kirkens første jubilæum i 1899.

DØBEFONTEN

MOSAIKKERNE

den hænger et maleri, der forestiller Sankt Stefans mar-

Døbefonten fra 1874 er i grønlandsk marmor, og bag

Det næste jubilæum i kirken fik også sat sit aftryk: I 1924

tyrdød foran Damaskus-porten i Jerusalem. Billedet er

verne forestiller navnløse helgener, altså kristne, som er

en i Rom. Originalen blev dog ødelagt af et bombetogt

indsattes de farvede mosaikker i kirkens vinduer. Moti-

gået foran, og de bærer på helgenglorier til os, der kommer efter. De er malet af Johannes Kragh (1870-1946).

Her er det værd at nævne, at det græske ord Stefan (på

Altertavlen er malet af Anton Dorph (1831-1914).

en kopi af en Fracassini-freske fra San Lorenzo-basilikai 1943. Billedet er ophængt i Stefanskirken i 1919 og for nylig blevet restaureret af Nationalmuseet.

Sankt Stefans Kirke ligner på mange måder sig selv,

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 37

u

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

re sognepræst Ivan Larsen, har sat tydeligt præg på

kirkerummet. Han har tegnet det farverige altertæppe,

som blev broderet af 18 medlemmer af menigheden og samlet af Selskabet for Kirkelig Kunst.

Ove Carlsen fortæller, at tæppets centrale symbol er

et billede på treenigheden på baggrund af et mangfolDøbefonten fra 1874 står på en sokkel af grønlandsk marmor.

digt patchwork af farver, der symboliserer den brogede

u som den så ud i 1874, men der sker også løbende forandringer og tilpasninger af kirkerummet, ikke mindst på grund af den flittige brug af rummet og kirkens mange besøgende. I 2024 vil der blive lagt nyt gulv på kirkens

pulpiturer, og i 2025 vil hele kirkerummet få lagt et nyt flot stengulv til afløsning for det nuværende gulv af

klinker og cementbånd med filtløbere. Forhåbentlig vil kirken fortsat være et rum, der slides på!

DESIGNET AF OVE CARLSEN

Ove Carlsen (f. 1947), som er gift med kirkens tidlige-

verden og menneskets mangfoldighed. Treenigheden i midten skaber rystelser eller brudflader ud i sine

omgivelser, fordi Gud ikke bare er et symbol eller en

fortælling, men en dynamisk og stadig skabende kraft,

der arbejder i den mangfoldige verden. Tæppets udtryk har nøje sammenhæng med kirkens brudetæppe med

to vielsesringe, som lægges frem foran kirkens alter, når der er bryllup.

MESSEHAGLER

Carlsen har desuden tegnet kirkens fire messehageler,

som er syet i brokade og silke. Den grønne, som bruges i hovedparten af året, har vækstsymboler, blomst, træ og flammesværdet, der vogter Edens have. Den gule

Ove Carlsen er beæret over at have sat sit aftryk på Stefanskirken.

bærer både solen og opstandelsen som symbolik, og

den bruges først og fremmest påskedag og juledag. Den lilla hagel, som bruges i advent og faste, er blandt andet

smykket med Kristi tornekrone og “tegn i sol og måne”.

Den røde messehagel er i Stefanskirken af særlig betydning, for ud over pinsedag bæres den på Sankt Stefans dag, den 26. december. Derfor ses, foruden Helligån-

dens flammende ild, de sten, som blev brugt til at stene Sankt Stefan.

38

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

Altertæppet med symbolet for treenigheden er broderet af 18 medlemmer af kirkens menighed.

Lysskulpturen er skabt af granitkantsten fra Nørrebro og støbejern.

Kirkens lysskulptur, som bruges flittigt, både i

hverdagen og til gudstjenester, er formet af en nørre-

brosk granitkantsten indkapslet i støbejern og med en

jordklode i upoleret messing foroven. Ove Carlsen var selv med til at smede jernet rundt om stenen.

“Beæret” er det centrale ord i Oves tanker, når han

besøger kirken i jubilæumsåret 2024. Han føler sig

beæret over at have fået lov at efterlade så mange aftryk i Stefanskirkens ikonografiske historie, og over, at de

Kirkens messehagler er også designet af Ove Carlsen.

hellige genstande, han har skabt til kirken, fortsat spiller en blivende rolle, også når kirkens renoveringsprojekter for fremtiden planlægges. n

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 39

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Stefanskirken er et levende fællesskab Når Stefanskirken inviterer indenfor i kirkens lokaler eller rykker ud i gadebilledet, er det til en bred palet af arrangementer. Lige fra klimafestival til venskabsmiddage med Nørrebros muslimske foreninger.

AF IDA WINGE

LIDT PÅ SAMME MÅDE som de gamle forsamlings-

tradition for at fejre Bach Friday, hvor kirkens organist

møder, middage og andre arrangementer. Aktiviteterne,

forbrugsfesten bliver spillet Bach-musik i kirken.

huse arrangerer Stefanskirken fællessang, foredrag,

som foregår i og omkring kirken, spænder bredt – og

der er både plads til det folkelige, det højkulturelle og I sorggruppen bliver der talt om emner som krig, klima og kærlighed, og samtalerne faciliteres af en præst.

det tværreligiøse.

Blandt andet har et væld af forskellige koncerter og

musikalske arrangementer fyldt godt op i Stefanskirkens kalender gennem årene.

Hvert år på Kim Larsens fødselsdag er der minde-

koncert, hvor der er plads til at synge med på Langebro, Kvinde min og andre af skjaldens smukke

og Stjernevask til klimafestivalen Rock for Træer, og

der blev samlet 12.000 kr. ind til at plante træer for. Til festivalen kunne man blandt andet blive tatoveret af

den lokale tatovør, og eventet var bakket op af Nørre-

bros lokaludvalg og støttet af Nordeafonden og Statens Kunstfond.

– Når vi laver klimafestival og andre lignende arran-

menter for børn som

isoleret ø, men en del af samfundet og gaden omkring

børnekor, ligesom der

kræfter i området. Det er vigtigt for os, at vi ikke er en os, siger sognepræst Thomas Høg Nørager.

bliver afholdt koncerter

TORSDAGSRUNDSTYKKER OG LÆSEKLUB

udlandet, kirkens eget

budt velkommen til torsdagsrundstykker og højskole-

med klassiske kor fra

rytmiske kor Stefanta-

stic og med De Homo-

fone, som er et rytmisk kor primært bestående af bøsser og lesbiske.

Og når butikkerne

slår dørene op til Black Friday, har kirken

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I foråret 2024 spillede musikere som Raske Penge, Bisse

gementer, prøver vi altid at inddrage de mange lokale

babysalmesang og

I

STEFANSKIRKEN ER IKKE EN ISOLERET Ø

sange. Der er også

musikalske arrange-

40

Kevin Edelvang har sørget for, at der som modstykke til

Sidste torsdag i måneden bliver der om formiddagen sang, og hver gang bliver der inviteret en person ind til at fortælle om et interessant emne. Det kan være

eksistentielle emner om livet og døden, lokalhistoriske fortællinger eller et samfundsrelevant emne. F.eks. har der både været skuespillere, eksministre, aktivister, politibetjente og lokale iværksættere på besøg.

– Vi vil gerne være en kirke for alle – også på

andre tidspunkter end om søndagen. Der bor mange

mennesker på Nørrebro, som gerne vil mødes en

Til arrangementet Grundtvigs Saloner er der guds-

hverdagsformiddag til fællesskab og højskolesang.

tjeneste, middag og oplæg og drøftelse af Grundtvigs

fortælling – og det tilbyder vi, når vi har torsdags-

få en god snak mellem buksbom, stauder og kryd-

Som mennesker har vi brug for friskt brød og en god rundstykker, siger Thomas Høg Nørager.

Et andet tilbagevendende arrangement er den årli-

ge vinterstudiekreds, hvor der hen over en 4-5 aftener i

tanker – og når kirken inviterer til havedag, kan man derurter, imens man planter og luger i kirkens lille gårdhave.

januar og februar bliver læst og talt om et mindre filo-

VENSKABSMIDDAGE

filosoffer som K.E. Løgstrup eller Hannah Arendt, der

holde venskabsmiddage med Nørrebros muslimske

sofisk eller teologisk værk. Det kan eksempelvis være bliver gransket på bedste læseklubs-manér.

HAVEDAG OG VERDENSSORGGRUPPE

I det hele taget er samtaler om livets små og store

spørgsmål noget, der bliver gjort plads til i kirken. Bl.a. bliver kirkens rum brugt til at holde Verdenssorggruppe. I sorggruppen bliver der talt om emner som krig,

klima og kærlighed, og samtalerne bliver faciliteret af

Gennem mange år har Stefanskirken været med til at foreninger. Arrangementet foregår i ramadanmåneden under mottoet: ”Når vi kan dele hverdag, kan vi også dele højtider”, og grundtanken bag er at understrege vores fælles menneskelighed.

Til arrangementet spiller bl.a. musikere fra Gold-

schmidts musikakademi, som både består af jøder, muslimer og kristne.

– Selvom alle på Nørrebro ikke har de samme høj-

en præst.

tider eller den samme religion, så går vi jo i de samme

de store eksistentielle bekymringer, som kan virke

bygninger. Når vi spiser sammen og hygger os i hinan-

– Vi prøver at skabe et rum, hvor vi kan tale om

voldsomme og overvældende i hverdagen, fortæller Thomas Høg Nørager.

skoler, de samme fodboldklubber, og bor i de samme

dens selskab, viser vi, at vi alle sammen er mennesker, der gerne vil have et trygt og dejligt sted at bo. n

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 41

Stefanskirken er en folkeoplysende kirke, der åbner dørene for kunst, kultur, musik og samtaler.

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

”Vi må gerne gå lidt mere næstekærlige ud ad døren, end da vi kom” Det skal ikke kun være økonomi og mursten, der fylder på meningsrådsmøderne. Ånd, åbenhed og plads til forskellighed er mindst lige så vigtigt, siger Iben Andersen, der er menighedsrådsformand i Stefanskirken.

AF IDA WINGE

NÅR DER ER menighedsrådsmøde i Stefanskirken, bliver der drøftet alt fra nyt tag og restaurering af

malerier til forskellige administrative forhold. For

hvis kirken ikke bliver vedligeholdt eller indtægter

og udgifter ikke stemmer, er det svært at skabe gode

rammer for en mangfoldig kirke med et bredt udbud af aktiviteter. Men samtidig er det afgørende, at mø-

derne er mere end penge og bygninger, fortæller Iben Andersen, menighedsrådsformand i Stefanskirken.

– Økonomi og mursten er vigtigt, men der skal

også være plads til ånd. Ånd er jo et lidt abstrakt

begreb, men for mig handler det blandt andet om, at vi kan gå lidt mere næstekærlige og rummelige ud ad døren, end da vi kom, siger hun.

– Stefanskirken er blevet omtalt som en åndelig

tankstation på Nørrebro – og det synes jeg er et virkelig godt billede på, hvad kirken er.

KIRKESNAK OG VENDEPUNKTER

Et fast punkt på hvert møde, som Iben vægter meget højt, er ”kirkesnak”. Helt lavpraktisk er det en halv

time, som bliver sat af til at tale om noget andet end

det administrative. Nogle gange kommer der en udeIben Andersen, formand for menighedsrådet: - Man kan ikke være forkert i Stefanskirken.

42

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

fra og holder et oplæg om et nyt dåbsritual; forfølgelse af kristne i verden eller et andet interessant emne.

– Andre gange tager vi en snak i små grupper ud

fra nogle samtalekort, som er udarbejdet af Grundtvigsk Forum.

På kortene er der et citat og et spørgsmål, som er

relateret til eksistens og tro.

– Sidst talte vi om et vigtigt vendepunkt i vores liv.

Det er dejligt, at der er en åbenhed og en tillid, så folk har lyst til at dele en lille smule af dem selv.

PLADS TIL FORSKELLIGE MENINGER

Samtalerne betyder også, at medlemmerne af rådet

får en større forståelse for, hvorfor de hver især tæn-

MENIGHEDSRÅDET Ved kirkeårets begyndelse 1. december 2024 ser menighedsrådet i Sankt Stefans Sogn således ud: Menige medlemmer: Iben Andersen Eva Plambeck Olsen Alejandra Jose Torres Mendez Bente Kongerslev Christopher Lillman

ker, som de gør.

Jacobo Ramirez Nuñez

politisk engageret vidt forskellige steder. Men alle

Ole Hansen

holdning bliver indlemmet i de beslutninger, som vi

Sussie Lundberg

– Vi mener ikke det samme, og en del er også

Laura Marie Sinius Månsson

skal føle, at de har ret til at være her – og at deres

Toril Steffensen

træffer.

Præst Pernille Østrem

– Rådet skal være et sted med plads til forskellige

Præst Thomas Høg Nørager

Åbenhed og plads til forskellighed var også noget

(Menighedsrådet var ikke konstitueret ved

meninger. Et sted, hvor man lytter til hinanden.

af det, som Iben Andersen selv faldt for ved Stefans-

redaktionens slutning).

kirken; at man er velkommen, uanset hvem man er.

– Man kan ikke være forkert i Stefanskirken.

Derfor er det også vigtigt for mig, at vi er gode til at

byde nye velkomne – så man ikke føler sig alene eller tænker: ”De har nok i sig selv”. n

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 43

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

Nogle gange kommer Guds kærlighed i form af et gavekort til Netto Gennem menighedsplejen og initiativet Kirke Care rækker Stefanskirken ud til mennesker, der har det svært. Og selvom kirken ikke har mange midler, så kan et gavekort til mad eller et ”godaften” en dag, hvor man er i knibe, have stor betydning.

AF IDA WINGE

NÅR DER ER GUDSTJENESTE, vielse, barnedåb el-

– Nogle har måske brug for medicin eller mad, og

ler andre arrangementer i kirken samler menigheds-

andre har brug for en billet til et tog, fordi de aldrig

døgnet via en konto hos MobilePay. Pengene går til

sognepræst i Stefanskirken.

plejen ind – ja, faktisk foregår indsamlingen hele mennesker, som står et vanskeligt sted i livet.

har råd til at rejse, fortæller Pernille Østrem, der er

Menighedsplejen er en måde, hvorpå mennesker,

der har overskud eller gerne vil sige tak, kan give noget videre.

– Kirken er et af de eneste steder, hvor man kan

få hjælp her og nu. Hvis kommunen bevilger en

straks-udbetaling, så får man den om 14 dage – og

det er jo et problem, hvis det er lige nu, at man ikke har noget at spise.

AT GIVE UDEN AT DØMME

For selvom Stefanskirken ikke er en stor organisati-

on, der har midler til at betale folks gæld eller hus-

leje, er det vigtigt at forsøge at holde hånden under dem i sognet, som ikke kan selv.

– Menighedsplejen er sat i verden for at samle ind

og give videre uden dom. Når folk kommer, bliver de budt velkomne og spurgt, om de har lyst til en

kop kaffe, og så tager vi en snak. Det kan have stor

Frivillige i Kirke Care er tryghed og varme hænder i gadebilledet på Nørrebro.

betydning at blive mødt af et menneske, der ikke

siger, at man har gjort noget forkert, siger Pernille Østrem.

– Vi spørger også, om de har en røgalarm, og hvis

44

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

Alt overskud fra årets julebasar går til menighedsplejen.

Pernille Østrem med nogle af de mange gaver, der doneres til julebasaren.

de ikke har det, får de en. Røgalarmer redder liv –

og vi kan se, at det ofte er mennesker, der er fattige, som brænder inde.

KÆRLIGHED TIL BEDSTEMØDRENE

En anden måde, som Stefanskirken rækker ud på,

er gennem initiativet Kirke Care. Initiativet foregår i samarbejde med andre kirker på Nørrebro og handler kort fortalt om at være til stede i gadebilledet, skabe tryghed og være varme hænder.

– Når de frivillige er på gaden, glædes de med

dem, der er glade, følger folk hjem, der er for fulde til selv at kunne finde vej, og giver juice til dem,

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

I 45

u

T DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ

MIN KIRKE

u

MORTEN KRAGH, 54 ÅR, BOR PÅ NØRREBRO der har røget for meget hash. De har også altid et fejeblad med til at fjerne glasskår.

De frivillige i projektet er uddannet i førstehjælp

og konfliktnedtrapning.

– Vi elsker bedstemor-segmentet. Når der

kommer tre modne damer, hvor der står ”kirke” på jakken, så er der altså ikke nogen, der stikker med kniv, siger Pernille Østrem.

ARVEN FRA SANKT STEFAN

På mange måder løber der en rød tråd fra Sankt

Hvorfor kommer du i Stefanskirken?

hjælpearbejde, som foregår i dag. Sankt Stefanus

til at blive konfirmeret, men jeg sagde nej. Jeg

Stefanus, som Stefanskirken er opkaldt efter, til det

Som ung prøvede mine forældre at tvinge mig

var den kristne kirkes første fattigforstander, og han

har dog altid haft en masse spørgsmål om

sørgede for, at der blev delt ud til mennesker på tværs af religion, race, køn og social status.

– Dengang var det revolutionerende at se, at

ethvert menneske skulle hjælpes. Selvom samfundet heldigvis er anderledes i dag, er der stadig et stig-

ma, hvis man har et misbrug eller har svært ved at bruge sine penge fornuftigt, siger Pernille Østrem.

Hun understreger, at de steder, hvor livet gør

ondt, har kirken et ansvar og en tradition for at være til stede og blive stående.

– Guds kærlighed rækker ud til alle. Nogle gange

i form af et gavekort til Netto, eller ved at man siger godaften til et menneske. Andre gange i form af en bøn eller en velsignelse. n

alting, bl.a. om tro og Gud. Som voksen fik jeg lyst til at gå til konfirmationsforberedelse, men jeg holdt mig lidt tilbage, da jeg tænkte, at det var akavet, at der kom sådan en gammel mand blandt alle de unge. Da den ældste af mine sønner skulle konfirmeres i Stefanskirken, hørte jeg om studiegruppen ”Kristendom for voksne”. Den meldte jeg mig ind i – og endte med at blive konfirmeret. I dag kommer jeg tit til gudstjeneste og har lært mange at kende.

Hvad betyder det for dig?

For mig har tvivlen og troen altid gået hånd i hånd – og det gør den stadig. Tvivlen er troens tvilling, som man siger. Jeg synes, det er dejligt, at det i Stefanskirken er legitimt, at man kan være troende og tvivlende på den måde, som jeg er. Det er en meget omfavnende kirke, og til gudstjenesterne bliver der altid sagt, at man er velkommen, både hvis man er troende, og hvis man ikke er. I andre kirker kan man næsten have dårlig samvittighed, hvis man tvivler.

46

I

STEFANSKIRKEN 150 ÅR

iw

T

DE

ST

150 Å

R

N KE

ANSKIR EF

TRO PÅ