ReumaDebat november 2022

ReumaDebat NOVEMBER 2022

FSRS

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS

BESTYRELSEN FOR FSRS

2

FORMAND Camilla Schufri Klinkby Mobil: 30 59 21 27 Reumatologisk afd. C, Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf.: 65 41 32 23 E-mail: camilla.klinkby@rsyd.dk

WEBMANAGER OG ADMINISTRATOR AF FACEBOOKSIDEN Susse Skalsted Rasmussen Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme Gentofte Hospitalsvej 6A, stuen og 1. sal 2900 Hellerup Tlf.: 38 67 38 67 E-mail: susse.skalsted.rasmussen@regionh.dk

SEKRETÆR Charlotte Kyed Reumatologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg Tlf.: 87 41 73 70 E-mail: charkyed@rm.dk

REDAKTØR Linda Eggen Udviklingssygeplejerske sengeenheden, Dansk Gigthospital Engelshøjgade 9A, 6400 Sønderborg Tlf.: 73 65 40 12 E-mail: leggen@danskgigthospital.dk

KASSERER Lone Thomasen Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 59 8200 Aarhus N Tlf.: 78 46 42 50 E-mail: loneth@rm.dk

MEDREDAKTØR Louise Lessel Bendtsen Ambulatoriet for led og bindevævssygdomme Reumatologisk amb. 0731, Nordsjællands hospital Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Tlf.: 48 29 65 89 E-mail: louise.lessel.bendtsen@regionh.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Nyt medlem i bestyrelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Oplæg på FSRS 2022 i Middelfart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Speakers Corner 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Generalforsamling 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Deltagelse på EULAR 2022 i København. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Økonomisk støtte til udvikling af klinisk praksis – betingelser for ansøgning i FSRS . . . . . 22

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr.dk/fagligeselskaber

3

FORORD

Kære FSRS medlemmer

I dette skønne efterår ser vi tilbage på et år, hvor mange af landets reumatologiske sygeplejersker fik mulighed for at deltage og mødes til EULAR som foregik i København i starten af juni måned. FSRS udloddede en adgangsbillet og her i bladet kan I læse om vinderens oplevelse med at deltage.

I dette blad er der ligeledes meget fra årets landskonference, som vanen tro blev afholdt 3 dage i september, Comwell Middelfart dannede rammen om en spændende og velbesøgt konference.

Til årets generalforsamling blev Linda Eggen valgt ind i FSRS’ bestyrelse – Stort velkommen til FSRS’ bestyrelse.

I FSRS’s bestyrelse vil vi gerne støtte vores medlemmer til vidensdeling og udvikling af den reumatologiske sygepleje, husk derfor at det er muligt at søge FSRS om økonomisk støtte til fx konferencer, studiebesøg, udarbejdelse af posters, lokale udviklingsprojekter m.m.

4

Vi vil også endnu en gang opfordre alle vores medlemmer om at indsende fortællinger fra jeres hverdag og små artikler til Reumadebats nye redaktørmakkerpar Linda Eggen (redaktør) og Louise Lessel Bendtsen (medredaktør), så vi kan dele og inspirere hinanden på tværs af landet.

Del stort og småt via vores facebook og instagram.

På bestyrelsens vegne Lone Thomasen

FSRS

NYT MEDLEM I BESTYRELSEN

Linda Eggen, Dansk Gigthospital Som nyeste tilkomne medlem i bestyrelsen, vil jeg lige sætte et par ord på, hvem jeg er.

Jeg blev uddannet sygeplejerske for 17 år siden på den Sønderjyske sygepleje skole.

Efter endt uddannelse fik jeg et kort vikariat på medicinsk afdeling og senere et fast job som hjemmesygeplejerske i lokalområdet. 3 år senere bød chancen sig for et vikariat på Dansk Gigthospital og slog jeg til – jeg havde hørt fra flere det var et spændende speciale. Ja det er faktiske en sjov historie – min tvillingesøster som tidligere havde været elev på Gigthospitalet var på barsel (så hun kunne ikke selv søge) – men sagde at den chance måtte jeg ikke gå glip af – så jeg søgte vikariatet og fik det. Vikariatet blev efter et år til en fast stilling med funktion som klinisk vejleder - og ja nu har jeg været i specialet i næsten 14 år og er rigtig glad for det.

I 2010 tog jeg klinisk vejleder uddannelsen, i 2012 patientologi modulet og i 2014

afsluttede jeg en hel sundhedsfaglig diplom uddannelse. For knap 3 år siden bød muligheden sig, for at tage en master i rehabilitering. En spændende uddannelse med fokus på praksis, som har muliggjort at jeg veksler mellem klinik og udviklingsarbejde lige nu har 80 % klinik og 20% udvikling. Her til efteråret starter jeg op med nogle kandidat fag og håber på til sommer at kunne starte op som sundhedsfaglig erhvervs kandidat.

Jeg søgte ind i bestyrelsen for reumatologiske sygeplejerske, da der i sommers blev en plads ledig og jeg nu havde modet til det.

Jeg har altid oplevet landskonferencen som et fagligt pust væk fra hverdagen og som god sparring med andre reumatologiske sygeplejersker. Jeg tror og håber, at jeg med min reumatologiske erfaring kan biddrage med noget positivt til det faglige selskab for reumatologiske sygeplejersker.

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

5

OPLÆG PÅ FSRS 2022 I MIDDELFART Samarbejde og koordinering på tværs af sektorer v. Maiken Hjuler Persson.

En gruppe af patienter blev fulgt igennem hele deres indlæggelse på hospitalet, hvor efter der afslutningsvis blev der lavet et interview 4 uger efter udskrivelsen.

Hvorfor synes Maiken det var interessant netop at forske i dette?

Der var en oplevelse om, at der var rigtigt mange sundhedsprofessionelle ind over, som hver så patienten med forskellige øjne, hvilket også komplicerede forløbet, da de hver især kom med forskellige problemstillinger. Desuden var der en dårlig koordinering mellem praktiserende læge, hospitalet og hjemmepleje.

Dette er blot et af flere pilotprojekter, som er ved at blive sat i søen.

CHAT- Redskab til dialog om sundhedskompetence v. Anette de Thurah.

Sundhedskompetence er de personlige kompetencer og ressourcer, der behøves for at kunne tilgå, forstå og evaluere information og tilbud, til videre at tage beslutninger om sundhed.

Sundhedskompetence er mere end blot evnen til at læse og forstå sundhedsinformation, men også at kunne kommunikere, holde fast og handle. Dette påvirker i høj grad evnen til egen omsorg med sundhedspersoner, og at kunne navigere i sundhedsvæsnets tilbud og udbydere.

Forløbet gik bedre hvis det blev opdaget og der var fokus på problemstillingen INDEN indlæggelsen.

Formålet med CHAT er at identificere de områder, hvor man kan støtte borgeren til at håndtere sin sundhed bedre.

Råd: Tag højde for alle niveauer i sundhed systemet. Fokusér i mindre grad på checklister, men på tilgange og prioriter relationer.

Kan god tandpleje hjælp på gigt? v. Alice Ravnsbæk Kristensen.

Forskning skal bruges. Økonomi, må ikke være årsag til at patienter bliver kasseopdelt. Når sundhedspersonale fra primær sektoren inviteres til at deltage i møde omkring en patient, bliver det lettere, da problemstillingerne ses tværfagligt, og det tillader justeringer og evalueringer.

6

De fleste af os ved, at det er vigtigt at passe vores tænder dagligt. For vores gigtpatienter er udfordringerne flere. En del af vores patienter kan have svært ved at holde på en tandbørste, pga deforme hænder eller ledsmerter.

Men mange af vores patienter oplever mundtørhed.

Mundtørhed • Kan være alders betinget • Sygdom relateret (Sjøgrens) • Bivirkninger på medicin (Paracetamol/ Tramadol, NSAID, Prednisolon, DMARD, m.m.)

Xylimelts; kan købes i håndkøb, og kan lette mundtørheden især om natten.

RA kan være årsag til kæbeleds problemer; smerter, knase, lyde, klik, begrænset åbninger og låsninger.

Opmærksomheds punkter; Medicin som nedsætter immunforsvaret (Prednisolon, MTX Biologisk), kan øge infektions risiko.

Venstre står det optimisme: løsninger, muligt, let, virker m.m.

Optimisme styrker immunsystemet, og kan medvirke til at mennesker lever op til 7 år længere.

Anerkendende kommunikation handler om; • Se styrken hos Patienter/kollegaer/ledelse/borgere m.m.

• Have fokus på det der virker/er godt/ fremtid i/giver energi m.m.

• Finde de skjulte drømme og bedste hensigter • Sproget skaber nu virkelighed • Respektere egne og andres virkeligheder som sande.

RA patienter: • Kan få flere Caris • Har større risiko for at udvikle paradentose.

• Har dårligere OHRQL (Oral health related quality of life) • Hvis Parodontitis behandles, kan dette reducere symptomer på RA.

Formålet med Coaching er: Reflektion Udvikling Læring

Gode råd • El tandbørster er bedre og nemmere at holde på, for patienter med RA • ID børster (små flaskerensere) kan være nemmere end tandtråd.

Undersøgelsen udspringer af et Master Projekt med titlen: Personcentreret rehabilitering – en narrativ undersøgelse af reumatologiske patienters oplevelse af at anvende mål og handleplaner til håndtering af udfordringer med sygdommen i hverdagslivet.

Coaching med hjernen som medspiller v. Hanne Toft Christensen.

Hjernen er delt op i to - højre og venstre frontal lab.

Højre står for det negative; fejl, kritik, svært m.m.

Kontekstens betydning i personcentreret rehabilitering v. Linda Eggen, Dansk Gigthospital, Sønderborg

Baggrund: Undren over hyppige genindlæggelser. Er inspireret af ”Hvidbog om rehabilitering” og en person- centreret og holistisk tilgang til rehabilitering bl.a med

7

fokus på McCormack ramme: Kontekst, samarbejde patient/professionel, opnåelse af livsmål.

Undersøgelsen: inkluderede patienter med en reumatologisk sygdom (Leddegigt og rygsøjlegigt), som havde deltaget i en forundersøgelse hvor der var udarbejdet mål og handleplaner i en fællesbeslutningstagning med et tværfagligt team og været indlagt til 10 dages rehabilitering.: Projektets design og metode: Undersøgelsen tog udgangspunkt i et kvalitativ studie (patientens oplevelser) med narrative telefoninterviews (patientens historie).

Resultat: Udarbejdelse af mål og handleplaner kan ”hjælpe til” erkendelse af sygdom (man er set og hørt individuelt).

Effekten af mål og handleplaner til håndtering af hverdagslivet er kontekst bestemt (indlæggelse = ”beskyttet bobbel”, overførslen til hverdagslivet, støtte efter udskrivelsen) Patienterne udtrykker behov for hjælp og støtte efter udskrivelsen. Nogle ville gerne have haft pårørende involveret. Ønske om opringning fra sygeplejersken efter udskrivelsen.

Konklusion: Undersøgelsen viste, at mål og handleplaner kan anvendes til erkendelse af sygdom, men er udfordrende at overføre og anven-

8

de i hverdagslivet. At rehabilitering er en proces, der kræver støtte – også efter udskrivelsen. At konteksten for rehabilitering har afgørende betydning. At der kræves indsatser på tværs af sektorer. Rehabilitering skal opleves som en samlet proces, som også fortsætter efter udskrivelsen.

I gigtens tjeneste v. Mogens Pfeiffer Jensen.

Et oplæg omkring gigt, forekomst og behandling. Hvor der er fokus på hvorfor patientens historie er vigtigt i behandling og at patienter med ubehandlet RA går på førtidspension efter 8 år fra diagnose tidspunktet.

Reuma = Det der flyder ( føles blødt) Gigt = Ondt i bevægelsesappratet RA ukendt før 1600tallet.

Overbelastningsskader: ( feks. Tennis albue) Problemerne opstår pga af; Ændret adfærd (pludselig intens træning.)

Behandling, aflastning, ud spænding og genoptræning.

Medicinsk behandling: Nej, bliver ikke begrænset, og problemet kan varer måneder.

Osteoatrose (føles hårdt): Slidgigt, de generende sygdom. Brusken bliver tynd og der opstår micro fraktur.

Det sker for ældre mennesker, overvægtige, tidligere traumatiserende led - knaselyde med begrænset bevægelighed.

Symptomer : • Muskelsmerter • Øget tryk i knogle hinde • Synovit i ledbånd, sene og knoglehinde Led skal bruges, så stamceller stimuleres.

Lægens undersøgelse (RGT, MR og ultralyd).

En indførsel i reumatologiens immunologiske mysterium v. Rene Drage Østgård.

Rene tegnede, og fortalte om vores komplicerede immunsystem. Der blev taget udgangspunkt i det deltagerne gerne ville have udspecificeret. Dette blev en succes.

Tror vi alle gik derfra med en bedre forståelse af bland andet medicinens indvirkning på immunsystemet.

Risiko for at brænde ud som sundhedsprofessionel v. Rikke Høgsted.

Teorier begynder WW1 – granat shok.

Dengang tænkte man det havde noget med personligheden at gøre. Dosis responsBedste forebyggelse er bedste støttende gruppe.

Høje fødselsmæssige krav , når man mødes af adfærd så som: • udadreagerende /aggressiv/hård tone • grænseoverskridende/utilregnelig • selvskadende • klagende /hjælpeløs/tavs udfordringer ved det psykiske arbejdsmiljø 1. halvhjertet egenomsorg 2. Symptomerne er usynlige 3. habituering – både kollektiv og individuel tilvænning 4. skam får os til at distance blænde Det er bedre at forebygge: TWO is double, one is non.

I Individ G gruppe L ledelse O organisation U uddannelse

WW2 Skriver Viktor Frank ”Mans Search for meaning”

Ifølge Arbejdsmiljøloven er det lederens ansvar at tage sig om det psykiske arbejdsmiljø, men princippet bag IGLO er, at vellykkede forandringer i det psykiske arbejdsmiljø bedst opnås, hvis indsatsen er understøttet på alle niveauer.

Vietnam krigen – Siden den gang kaldes det PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse)

Humor og arbejdsglæde v. Rune Green.

PTSD kan skyldes forskellige ting: gentagende oplevelser fra opvækst eller en enkeltstående voldsom oplevelse.

Dagens sidste indslag blev til en blanding af interessante facts, og sjove historier fra hverdagen.

9

Tragedie kan med tiden blive til humor.

Man husker situationer bedre og mere positivt med humor. Humor er også en coping mekanisme - lige så vel, at det er et sundhedstegn at grine af sine fejl.

Man skal huske at fejre succes, når det der går godt og ikke det vi ikke nåede. Sidst men ikke mindst; husk at glæde andre, det kommer dobbelt igen.

Følg os på Facebook Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne Skab netværk Skab debat Hør nyt Del oplevelser

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

10

SPEAKERS CORNER 2022 Tirsdag morgen lagde vi ud med ”Speakers Corner” på landskonferencen– et fast indslag, hvor hvert deltagende arbejdssted får omkring 10 minutters taletid, og muligheden for at præsentere udvikling, nye tiltag, udfordringer eller andet fra deres kliniske hverdag.

Tværfaglig Artrit Klinik, og projektet er udsprunget fra en temadag i afdelingen, hvor man arbejdede med at styrke det tværfaglige samarbejde i klinikken. TAK-projektet har bl.a. mundet ud i tværfaglige teams og forløbsbeskrivelser for PMR, KCA og artritis urica – alle lavet i tværfaglige arbejdsgrupper.

Speakers Corner har været på programmet i en del år nu, og der er altid en meget positiv tilbagemelding fra deltagerne om, at de praksisnære indslag er givende, og inspirerer til at udvikle egen afdeling.

I projektet lavede man også en workshop med patienter, for at høre deres ønsker om tilbuddet i afdelingen. Patienterne ønskede undervisning, og mulighed for at møde andre med samme sygdom som dem selv.

Derfor har klinikken nu implementeret eftermiddagsundervisning for patienter med RA, med undervisning fra henholdsvis en læge, fysioterapeut, sekretær og sygeplejerske.

I år var ingen undtagelse. 9 afdelinger kom med bidrag, alle spændende og inspirerende.

Fundamental of Care v. Aalborg dagafnit/amb

Aalborg (dagafsnit/amb) lagde ud med et oplæg, som fulgte op på et tidligere oplæg fra landskonferencen 2019 omhandlende ”Fundamentals of Care”. Fundamentals of Care er en forståelsesramme, som bygger på Virginia Hendersons teori om basale behov, og som har fokus på den basale sygepleje i relation til patienten med reumatologisk sygdom. Fundamentals of Care er med succes implementeret i hele Region Nordjylland.

TAK-projekt v. Gentofte amb

Næste indslag var fra Gentofte (amb), der fortalte om deres TAK-projekt. TAK står for

FACT v. Dansk Gigthospital

På Dansk Gigthospital (sengeenheden) er de begyndt at arbejde med FACT-principperne. FACT står for focused acceptance and commitment therapy, og handler om at acceptere det, som ikke kan ændres. Man hjælper patienten med at arbejde med værdier, dvs. at gøre noget af betydning for en selv, frem for med mål, som handler om at opnå noget.

At arbejde med FACT-metoden, har givet personalet en bedre forståelse for menneskelig lidelse, og det har givet et fælles tværfagligt sprog.

11

Hverdag i klinikken v. Glostrup amb.

Glostrup (amb) havde valgt, at fortælle om deres hverdag i klinikken. De havde lavet en fin poster, der gav godt overblik over alle arbejdsopgaverne i en travl reumatologisk klinik. Udover de traditionelle opgaver, som f.eks. at give infusioner, injektioner, vejlede patienter m.m., fortalte de også om de mere ”usynlige” opgaver, som også tager meget tid. F.eks. er der mange projekter i afdelingen og en del samarbejde med forskningsenheden og deres professor Bente Appel. Klinikken samarbejder også med daghospitalet, med øjenafdelingen og med matriklen på Hillerød.

Der har ikke været overskud til udvikling af sygeplejen, bl.a. fordi afdelingen længe har været uden både oversygeplejerske og chefsygeplejerske.

Sygeplejefaglige udfordringer og visioner i udredning af Sjøgren v. Daghospitalet på Glostrup hospital

Daghospitalet på Glostrup fortalte om sygeplejefaglige udfordringer og visioner i det sygeplejestyrede udredningsforløb af Sjögrens sygdom. Al udredning for Sjögren i Region Hovedstaden, både primær og sekundær, foregår på Glostrup Hospital. Det er sygeplejerskerne, der varetager AOP og de udfører forskellige tests, der bidrager til at stille diagnosen. Alle aspekter i livet kan være påvirket når man har Sjögren, og sygeplejerskerne taler med patienterne lindring af symptomer, om fatique, led- og muskelsmerter, problemer med sexlivet p.g.a. vaginal tørhed m.m.

12

Der mangler dog tid til disse samtaler, og sygeplejerskerne ville gerne kunne tilbyde patienterne endnu mere, f.eks. udlevering af vareprøver på midler mod mundtørhed, undervisning og opfølgende samtaler.

Implementering af daghospital for ny henviste og akutte pt v. Esbjerg hospital

Fra Esbjerg kunne de fortælle om flere forskellige nyheder. De er ved at implementere et daghospital til ny henviste og akutte patienter. De har desuden et ”kroniker-ambulatorium”, hvor reumatologiske, hæmatologiske og gastromedicinske patienterne ses til planlagte og opfølgende besøg.

De har en del forskningsaktivitet, og de har fået ansat en forskningssygeplejerske.

Esbjerg er som noget nyt blevet et universitetshospital.

”Immumoms” v. Århus hospital

”Immumoms” var overskriften på oplægget fra Aarhus, og navnet dækker over et projekt for kvinder med reumatologisk sygdom, som bliver mødre. Kvinderne følges fra ved ønsket graviditet, under graviditeten og til 3 måneder efter fødslen. Der laves en risikovurdering, ofte afhængig af diagnose, og kvinderne indplaceres i grupper efter om de har lav, middel eller høj risiko for komplikationer.

Patienterne tilbydes særlig rådgivning og hjælp til vurdering af sygdomsaktivitet, og sygeplejerskerne har rammedelegati-

on på op- og nedjustering af Prednisolon.

Der er en særlig telefonlinje, hvor ”immumoms” kan ringe uden om den sædvanlige telefon-kø, og her får de en specialiseret ”immumom-sygeplejerske” i røret. Der er aktuelt 26 inkluderede patienter, men de forventer mange flere. Der er 3 sygeplejersker tilknyttet projektet.

Sygepleje i Grønland v. Birgithe Brandt

I år havde vi en helt særlig deltager, nemlig Birgithe Brandt fra Grønland. Birgithe fortalte, at det i mange år har været et stort ønske for hende at komme på landskonference for reumatologiske sygeplejersker, og i år lykkedes det så endelig. Og det er vi glade for! Birgithe arbejder til daglig som sygeplejerske på intern medicinsk afdeling for medicinsk patientkoordinering i Nuuk, og har med alle medicinske specialer at gøre, heriblandt vores. Birgithe ser patienter fra hele Grønland, da alle henvises til Nuuk med henblik på udredning. Behandlingen af de reumatologiske patienter, f.eks. med biologisk medicin, gives på lokalsygehusene i hele landet. I Nuuk samarbejder de med Glostrup, som to gange årligt sender en reumatolog til Grønland i 14 dage. Resten af tiden foregår samarbejdet via Skype.

Vi håber at se dig en anden gang på vores konference, Birgithe.

Introduktion til biologisk behandling via video v. Frederiksberg amb.

Frederiksberg (amb) fik lov til at runde Speakers Corner af med deres oplæg ”Introduktion til biologisk behandling via video”.

Inspireret af Gentoftes oplæg sidste år, om holdundervisning til patienter, der starter biologisk medicin, har de på Frederiksberg tænkt videre, og har udarbejdet en film om biologisk medicin. I filmen fortælles om medicinens virkning, bivirkninger, administration, opbevaring, forholdsregler ved infektioner osv. Før opstart får patienten tilsendt et link til filmen, og kan på den måde være forberedt inden de møder hos sygeplejersken. Før var der afsat 60 minutter til et ”opstarts-besøg”, nu hvor besøget primært indeholder oplæring i selve injektionsteknikken, tager det kun 20 minutter. Ud over at det sparer tid for sygeplejerskerne, så har videoen den fordel, at patienterne kan sidde i ro og mag og se filmen, de kan bruge den som opslagsværk, og de kan vise den til pårørende.

Patienter, der ikke har computer, må selvfølgelig stadig gerne komme til undervisning i klinikken som før.

På Frederiksberg har de erfaring med undervisning via film fra deres fibromyalgi-film som har haft stor succes. Deres nye film kommer snart på deres hjemmeside (og på vores), og er frit tilgængelig for alle.

Husk at materiale fra landskonferencen kan ses på FSRS´ hjemmeside under fanen ”Viden og links”, det gælder også indslagene fra Speakers Corner.

Susse Skalsted Rasmussen, sygeplejerske på Gentofte Hospital og medlem af bestyrelsen

13

GENERALFORSAMLING 2022

Referat fra Generalforsamling i Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker (FSRS) mandag d. 19. september 2022, Comwell Middelfart Referent: Charlotte Kyed 1. Valg af Dirigent

Som dirigent vælges Ditte Sønderkjær Christensen, Led- og Bindevævssygdomme, AUH

2. Valg af stemmetællere

Der vælges ikke stemmetællere, da dette ikke skønnes relevant

3. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendes

4. Godkendelse af forretningsorden Forretningsorden godkendes

5. Formandens beretning

På vegne af bestyrelsen i FSRS vil jeg gerne byde velkommen til generalforsamlingen 2022. Sidst vi var samlet, var i september 2021 på Kellers Park og beretningen vedrører det sidste års bestyrelsesarbejde.

Da vi var nødsaget til at aflyse konferencen i 2020 grundet corona, var vi efterhånden godt ”sultne” efter dage med faglighed og bare det at være sammen, så humøret var højt, da vi endelig kunne mødes i Børkop sidste år.

Det blev endnu en rigtig vellykket konference, hvor deltagernes samlede vurdering var

14

fra 9,7-9,9 på en skala fra 1-10. Den ligger højt hvert år og vi tænker altid, at det er svært at gøre bedre, men vi gør vores bedste . Mange havde brugt tid på at sætte ord på det der var godt og det der kunne havde været bedre. Derudover var der rigtig mange fine forslag til emner til dette års Landskonference.

Medlemmer Selskabets medlemstal er faldet gennem nogle år og vi er pt. 133 medlemmer, hvilket egentlig er fint i forhold til størrelsen på specialet, men vi har nok tabt nogle medlemmer under coronaen og konflikten, da medlemskab af FSRS kræver medlemskab af DSR. Vi har drøftet meget i bestyrelsen om vi kan gøre noget anderledes for at rekruttere medlemmer og jeg har senest drøftet det med de andre formænd og DSR, da det ikke kun er vores selskab der bliver mindre. Jeg tror det er noget vi kommer til at drøfte det næste år. Prik endelig til jeres kollega og få ham/hende til at melde sig ind og kom meget gerne og få en snak med os i vores stand, hvis I har ideer til, hvad vi kan ændre eller hvad vi kan gøre for at tiltrække medlemmer.

Året der er gået Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder inklusiv et konstitueringsmøde det sidste år. Bestyrelsesmøderne er afholdt i Odense.

Hvert bestyrelsesmøde har en varighed af 5 timer og tiden bliver brugt særdeles effektivt. Vi når rigtig meget pr. gang, men vi har også meget korrespondance mellem møderne og mange mails at forholde os til. Alle yder en stor indsats for arbejdet i bestyrelsen og vi har et fantastisk godt samarbejde og hygger os samtidig meget sammen.

En stor del af vores arbejde går med at planlægge årets Landskonference, hvilket vi går i gang med så snart det andet er afholdt. Til dette gennemgås bl.a. alle jeres evalueringer, hvilke er meget nyttige til at finde relevante emner og undervisere til næste års program.

Herudover har vi i bestyrelsen tilbagevendende opgaver som ajourføring og revision af foreningens økonomi, evaluering af årets diplommodul, udarbejdelse og udvikling af vores blad ReumaDebat samt opdatering af vores hjemmeside. Til møderne gennemgås også post og henvendelser til foreningen samt referater fra bestyrelsesmedlemmernes deltagelse i møder, kurser og kongresser.

Referater fra bestyrelsesmøderne ligger på hjemmesiden, hvor I kan læse mere om, hvad vi arbejder med.

Louise blev valgt ind i bestyrelsen sidste år, hvilket vi har været rigtig glade for. Det er altid rart med nye øjne og indput.

På vores sidste bestyrelsesmøde i juni måtte vi sige farvel til Randi, der har skiftet job til et helt andet speciale og derfor heller ikke er med i dag.

I november deltog Charlotte, Lone, Randi og jeg i den årlige konference for de faglige selskaber, DASYS og DSR, hvor emnet var ”sårbarhed”. Det var en rigtig spændene dag, der gav anledning til mange refleksioner. Vi blev enige om at tage noget med til dette års konference, hvilket afspejler sig i programmet.

Randi og jeg deltog samme dag i DASYS repræsentantskabsmøde, hvor deres 5 årig strategi blev præsenteret samt bud på hvordan DASYS kan gøre sig mere synlige blandt os medlemmer.

I juni deltog Susse, Charlotte og Lone i EULAR i København, da vi synes det er vigtigt at vi er orienterede om og også bidrager til, hvad der sker indenfor reumatologien og den reumatologiske sygepleje og efterfølgende kan dele det med jer enten i ReumaDebat eller ved highlights her på Landskonferencen. Vi havde i år udloddet et gratis deltagergebyr til EULAR – et forsøg på at skabe interesse om foreningen samt hverve medlemmer.

Grundet selskabets gode økonomi har vi igen i år udloddet en gratis deltagelse til årets landskonference. For at få vores nye og yngre sygeplejersker med har vi valgt at kriteriet skal være maximum to års ansættelse i reumatologien.

15

Herudover vil vi ud fra gældende budget, hvert år tilstræbe at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger. Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter. Ansøgninger behandles til hvert bestyrelsesmøde. I år har vi givet støtte til dækning af korrekturlæsning af artikel skrevet på engelsk samt givet støtte til publicering af artikel.

Som formand for FSRS sidder jeg med i styregruppen for Patientologi – Mennesker med reumatologiske sygdomme. Århus, Gråsten, Odense, Glostrup og Rigshospitalet udgør styregruppen sammen med formanden for FSRS og en uddannelseskonsulent fra UCL. Modulerne gennemføres én gang årligt og blev sidst afholdt i efteråret. Denne gang med et lidt andet set-up dels med mere online undervisning grundet corona dels med posterfremstilling i stedet for skriftlig prøve. Det nye koncept fortsætter i det næste modul som bliver afholdt uge 3949, hvor noget af undervisningen fortsat vil foregå online, da flere kommer langvejs fra, men man er også opmærksom på at fysisk fremmøde kan noget andet. Det vil være posterfremlæggelse d. 14-12 på UCL i Odense, hvor alle er meget velkomne til at deltage. Jeg deltager selv og synes altid det er utrolig inspirerende og bliver så stolt på deltagerne vegne.

16

Som formand er jeg også en del af Gigtforeningens repræsentantskab og der afholdes årligt repræsentantskabsmøde samt generalforsamling. I år måtte jeg dog melde afbud, da andet arbejde kom i vejen.

Som noget nyt har DSR taget initiativ til at holde 2 timers dialogmøder med formændene fra de faglige selskaber, hvor DSRs næstformænd også deltager – der planlægges 5 virtuelle eftermiddagsmøder om året, som jeg har deltager i. Der har indtil nu været afholdt 3 møder. Møderne bruges til at drøfte, hvad der rører sig i de forskellige selskaber samt til videndeling. Lige nu er vi meget optaget af de faldende medlemstal og hvad vi kan gøre for at bevare vores selskaber, hvor nogle efterhånden er truet.

I bestyrelsen synes vi, at det er rigtig vigtigt med vidensdeling og opfordrer jer hvert år til at benytte vores facebook- og hjemmeside og vores blad ReumaDebat og nu også instagram og bidrage til at gøre dem levende. Hvis I har ideer til hvordan det kan gøres bedre, hører vi meget gerne om det i vores stand. Igen i år vil vi opfordre jer, der har et spændende indlæg på speakers corner, om at dele det med alle dem, der ikke er her i dag, hvilket bladet, hjemmesiden og facebookgruppen er en oplagt mulighed for.

Hjemmeside, facebook og instagram Susse der fungerer som vores web manager, arbejder løbende på at gøre vores hjemmeside brugervenlig og let tilgængelig. Hjemmesiden er hele tiden opdateret med nyheder, det nyeste referat og kursus-

tilbud. Herudover har vi en facebookgruppe, men må konstatere at der er meget lidt aktivitet. Vi har derfor også lavet en instagramprofil for måske at nå ud til flere og tanken er, at det ligeså meget er medlemmernes grupper som bestyrelsens, så brug det endelig, hvis der er noget I vil dele eller drøfte med hinanden.

ReumaDebat Vores medlemsblad ReumaDebat udkommer 2 gange årligt – i maj og november måned. Det udsendes i en PDF-fil. Der lægges rigtig mange kræfter i dette blad og det indeholder rigtig mange spændende artikler bl.a. skrevet af jer medlemmer. Vi håber I fortsat vil være med til at bidrage til dette flotte blad. Vi drøfter tit i bestyrelsen om medlemmerne i en travl hverdag, mon får læst bladet og da det som sagt er et stort arbejde at lave, vil vi gerne spørge jer om dette i vores stand. Vi modtager også meget gerne konstruktiv kritik, hvis I tænker noget bør være anderledes.

Handleplan for 2022-23 Bestyrelsesarbejdet vil i 2022-2023 hovedsagligt handle om: 1. Planlægning af Landskonference 2023 2. Fortsat samarbejde med UCL og de infektionsmedicinske sygeplejersker og løbende evaluering af videreuddannelsen 3. Fokus på rekruttering og PR for uddannelsen.

4. Være interaktive med FSRS medlemmerne 5. Synliggørelse af FSRS både nationalt og internationalt

Bestyrelsen Bestyrelsen har i 2021-22 set således ud.

Undertegnede som formand, Lone Thomasen som kasserer, Charlotte Kyed som sekretær, Randi Petersen som redaktør, Susse Skalsted som webmaster og Louise Lessel Bendtsen som bestyrelsesmedlem.

Til sidst vil jeg gerne takke alle fremmødte til denne generalforsamling. En særlig tak til Ditte Sønderkjær Christensen, der har sagt ja til at være dirigent på generalforsamlingen.

Sidst men ikke mindst skal bestyrelsen have en kæmpe tak for det arbejde I har ydet det sidste år. Det har været en fornøjelse, at vi igen har kunne holde fysiske møder.

En helt speciel tak skal endnu engang gå til Randi, der grundet jobskifte forlod bestyrelsen i juni. Randi har siddet med i bestyrelsen i 6 år og fungeret som redaktør og det er absolut hendes fortjeneste, at vi gang på gang får tilsendt vores flotte medlemsblad ReumaDebat. Vi fik taget en rigtig fin afsked med Randi på vores sidste bestyrelsesmøde og skulle hilse jer alle mange gange.

Tak for jeres opmærksomhed.

Camilla Schufri Klinkby Formand, Odense, september 2022

6. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab for 2021

Det reviderede regnskab fra 2021 fremlægges og godkendes

17

7. Fastlæggelse af rammebudget Rammebudget fastlægges

8. Fastlæggelse af kontingent, jvf §6, stk. 1

Kontingent fastsættes på 275 kr. årligt - ingen ændring

9. Indkomne forslag

Der er ingen indkomne forslag

11. Valg til bestyrelsen, jvf §10

Randi Petersen er trådt ud af bestyrelsen.

Lone Thomasen og Susse Skalsted Rasmussen er på valg - begge genvælges.

Linda Eggen har ønsket at opstille og er valgt ind.

12. Eventuelt Ingen forslag

10. Godkendelse af vedtægter Vedtægter godkendes

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

18

Følg os på instagram

Følg os på Facebook Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne Skab netværk Skab debat Hør nyt Del oplevelser

19

DELTAGELSE PÅ EULAR 2022 I KØBENHAVN

v. Else Rousing, projektsygeplejerske i led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitets Hospital Hermed et lille bidrag fra den heldige vinder af en EULAR adgangsbillet – og retten til at skrive et indlæg i Reumadebat.

Marie (Bækmark Kjær) og jeg drog glade afsted til EULAR iført EULAR-appen, stor videbegærlighed og højt humør. Appen deler sessionerne op i 3 grupper: • Health Professionals • Scientific Programme • PARE/Patient Organisations Under Health Professionals hørte vi et spændende oplæg fra Rigshospitalet om søvn fra Kristina Latocha (projektsygeplejerske), der redegjorde for deres forskning i RA-patienters oplevelse af søvnkvalitet subjektivt og objektivt. Det spændende var, at deres søvnkvalitet ikke blev bedre målt ved Polysomnografi (neurofysiologisk søvnundersøgelse), men deres egen opfattelse af søvnen viste en signifikant bedring i fornemmelsen af, at sove godt ved enden af deres 26-ugers projekt. Hendes/deres publikation hedder: The effect of group-based behaviouraltherapy for insomnia in patients with reumatoid arteritis: A randomised controlled trial.

20

Under Health professionals var der også fysioterapeuter naturligvis. Bl.a. en norsk fysioterapeut, der var i gang med et projekt om træning til patienter med Osteoarthrose i hænderne. Spændende og yderst relevant.

Under Scientific Programme hørte vi Rainer H. Straub (Tysk Professor i Eksperimentel Medicin) om Fatique: han viste tal på fatique på de forskellige patientgrupper, vi ofte møder.

For både RA og Psoreasispatienter er det op mod 50%, der oplever dette som et problem. Hos SLE og Sclerodermi-patienter kommer tallene op mellem 50 til 90 %. Han delte træthed op i forskellige typer: Motivational Fatique: (Dont want to do anything) (påvirkning af signalstoffer som dopamin, serotonin og melatonin) Fysical Fatique: (Difficulty performing fysical task) (påvirkning af dopamin) Cognitiv Fatique: (Difficulty to concentrate) Påvirkning af dopamin og noradrenalin)

Meget interessant, men også på et højt niveau, så det kunne være svært, at få det hele med, og her kan jeg desværre ikke henvise til en bestemt artikel.

Sammen med et par af de læger, der havde lavet Postere, var vi på rundtur i dem.

Overvældende!! - og så mange emner man kunne dykke ned i!!

Mit råd til kommende EULAR-deltagere skal være at downloade Appen i god tid, at bruge søgeord for det, der interesserer dig mest, og prøve hurtigt at få et overblik over den fysiske placering af foredragene. Bella Centeret er stort…

Har du noget på hjerte?

Et igangværende eller afsluttet projekt, du gerne vil dele?

Opgaver eller udfordringer i den reumatologiske hverdag?

Skriv et indlæg til ReumaDebat Send en mail til bestyrelsen DEADLINE FOR INDLÆG TIL NÆSTE REUMADEBAT ER 15. APRIL 2023

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

21

ØKONOMISK STØTTE TIL UDVIKLING AF KLINISK PRAKSIS – BETINGELSER FOR ANSØGNING I FSRS Bestyrelsen i FSRS tilstræber hvert år, ud fra gældende budget, at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger.

Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter.

Ansøgninger behandles som udgangspunkt en gang årligt på FSRS’s bestyrelsesmøde i februar måned.

Betingelser

• Medlemskab af FSRS i mindst 2 kalenderår på ansøgningstidspunktet.

• Udfyldt ansøgningsskema.

• Tilsagn fra arbejdsgiver om tilladelse til deltagelse ved kurser, konferencer eller studiebesøg.

• Ved modtagelse af økonomisk støtte, forpligter modtageren sig til at holde et oplæg på FSRS’s Landskonference eller skrive indlæg til ReumaDebat og sende dette til redaktøren senest 14 dage efter gennemførelsen.

• Det maximale støttebeløb er 10.000 kr. pr. medlem pr. år.

• Der kan udbetales et mindre aconto beløb på forhånd ved behov. Den endelige

22

udbetaling af støtten kan først ske efter at FSRS har modtaget dokumentation for gennemførelse og bilag for de faktiske udgifter.

• Der kan ikke søges om støtte til videreuddannelse, f.eks. diplom, master eller ph.d.

• Ansøgninger, som ikke er fyldestgørende, vil ikke blive behandlet.

Ansøgningens indhold

• Begrundelse for ansøgning.

• Kopi af udviklingssynopse/projektkursusprogram/plan for studiebesøg.

• Oplysninger om, hvorfra der i øvrigt søges penge.

• Fulde navn, privat adresse og telefonnummer, E-mail adresse. Medlemsnummer i DSR, stilling og arbejdssted.

Beløb der ansøges om, vedhæftet dokumentation/budget for udgifter.

Følg os på instagram

ANSØGNINGSSKEMA

Økonomisk støtte fra Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje Ansøgning med bilag sendes til: fs14@dsr-fs.dk

Ansøger Navn Adresse Telefon privat E-mail adresse Stilling Arbejdssted Telefon arbejde Medlemsnummer DSR Medlem af FSRS siden (årstal)

Søger økonomisk støtte til Udviklingsprojekt Studieophold Kongres Kursus Andet Ansøgningsskemaet fortsætter på næste side

23

Søger økonomisk støtte til Kort beskrivelse af, hvad der søges støtte til (Evt. vedhæftet som bilag) Begrundelse for deltagelse/ gennemførelse/relevans Hvornår deltagelsen/ projektet foregår og forventes gennemført/afsluttet?

Anslået budget: Kongres/kursusafgift Rejseomkostninger Opholdsudgifter Andet Omkostninger i alt (Evt. vedhæftet som bilag) Har søgt eller fået bevilliget støtte andre steder – i givet fald hos hvem og hvor meget.

Kopi af program / projektbeskrivelse – vedlagt

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

24

Hvordan bliver jeg medlem, og hvad koster det?

Medlemskab

275 kr. årligt

Indmeldelse via hjemmesiden: www.dsr.dk/fs/fs14

VIL DU VIDE MERE? Find os på DSR´s hjemmeside under faglige selskaber:

Og på Facebook: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

25

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS