Tiderne skifter

AF HELGE QVIST FRANDSEN

med en anden tidligere gårdmand, som var kommet på besøg. Den første gårdmand drillede den anden, som var hans nabo og gode ven, med, at han nu var begyndt at få penge fra det offentlige. Det var absolut ikke god tone dengang, og der var nu heller ikke tale om store bidrag eller understøttelse. Sagen var i al sin enkelthed den, at gårdmanden havde drukket en kop kaffe på kommunens regning på en udflugt, som kommunen en gang om året arrangerede for de gamle, som vi i dag kalder de ældre. Vi har for nylig været til studenterfester hos gode naboer, og der var i år særlig grund til at ønske tillykke med eksamen, da studenternes sidste år i gymnasiet har været meget uregelmæssigt på grund af de omfattende restriktioner, som vi alle i større eller mindre grad har måttet leve under på grund af corona. Hvornår var pigernes lille bil hjemme, og hvornår var den væk? I min tid på Randers Statsskole måtte jeg tidligt op for at cykle de 6 km. til 7-toget i Allingåbro, og når vi nåede banegården, var der yderligere et par km. ad den stejle Vester Altanvej op til skolen. Om morgenen skulle lektierne i toget have den sidste afpudsning, men om eftermiddagen blev der tid til socialt samvær, og her lærte jeg kammerater at kende fra Pindstrup og Ryomgård, hvor jeg mange år senere blev præst.

Vi har to børnehaver i Ryomgård og mange dagplejere. Det er dejligt at møde en dagplejer med sine glade børn, eller det kan være en flok fra børnehaven, der er på vej til fødselsdag hos en af kammeraterne. Disse oplevelser hænger jo sammen med, at de fleste af mødrene arbejder ude, og det er måske en af de ting, der har betydet den største forandring af vort samfund i vor levetid. Da jeg voksede op på en gård i Norddjurs, kendte vi jo næsten ikke begrebet pædagog, og jeg kan kun huske, at en nabopige var børnehavelærerinde i Randers. I alle gårdene var både far og mor hjemme hele dagen. Vi kendte ikke begrebet nøglebørn. Vi havde da nok hørt om begrebet aldersrente, men det var nu ikke noget, vi kendte særlig meget til i praksis. Hvis en gammel mand levede af renterne fra sin formue, hed han en rentier. Det ville vist ikke blive så let med de rentesatser, vi har i dag. Mange gamle levede som aftægtsfolk hos næste generation. Da jeg gik på Allingåbro Realskole, lagde jeg om morgenen min violin ind til et tidligere gårdmandspar af min fars familie, som nu var flyttet til byen, hvor de havde købt et hus. Jeg fik så en kop kaffe om eftermiddagen, når jeg hentede violinen, før jeg skulle videre til musiklæreren. En eftermiddag drak jeg kaffe sammen

Invitation

Fra 1997 – 2020 var Knud Jensen redaktør på Optimisten.

Det fortjener Knud en stor tak for, så vi vil derfor gerne invitere tidligere medarbejdere, skribenter, venner, sponsorer, annoncører, politikere, repræsentanter for andre pensionistblade samt øvrige interesserede til en lille

RECEPTION

fredag den 17. september kl. 10-13 Vikingegården, Bugtrupvej 16, 2. sal, Kolind (tag elevator eller udvendig trappe) Tilmelding til:

Jørgen Sørensen på mobil 20964979 eller mail: inga8550@gmail.com - senest den 10. september Vi håber at se mange til receptionen for den afholdte redaktør. Mange hilsner fra Optimistens bestyrelse