13 minute read

Protesten der udviklede sig til 25 års samarbejde

Article from: Dansk flygtningehjælp-1-52

Et forbillede

Netværksgruppen blev etableret i 1998 af fem borgere i Gentofte efter et inspirerende møde i Dansk Flygtningehjælp. Det skete i protest mod kommunens uvilje mod at tage imod det stigende antal af flygtninge, der kom til landet i løbet af 1990’erne. Ikke mindst konflikterne og krigene i slipstrømmen af Jugoslaviens opløsning satte gang i flygtningestrømmene.

Der gik dog ikke lang tid, inden Gentofte Kommune viste sig endda meget imødekommende over for Netværksgruppens idéer og ønsker. Allerede i 1999 kunne Netværkshuset på Ericavej 149 i bydelen Vangede indvies, og kommunen har siden sørget for midler til husleje, drift og løn til en ansat koordinator.

Dansk Flygtningehjælp har lige fra starten været en stor støtte, og Netværkshuset er i dag organisatorisk knyttet til Dansk Flygtningehjælp.

BLOT ÉN ANSAT, MEN MANGE FRIVILLIGE

Med kun én ansat har Netværkshuset i 25 år nydt godt af mange borgeres frivillige indsats og et stadig mere udbygget netværk til Gentofte

Kommunes rige foreningsliv. De frivillige hjælper og får samtidig noget igen.

”Det er altid en fornøjelse at komme i Netværkshuset. Man bliver i så godt humør, når man kan hjælpe nogen,” fortæller Karen, der blev frivillig, da hun på tv så tusindvis af flygtninge fra Syrien vandre på motorvejene i Danmark i midten af 2010’erne.

Langt de fleste flygtninge, der ankommer til kommunen, tager imod tilbuddet om hjælp, og ikke så få flygtninge bliver med tiden selv frivillige i arbejdet i Netværkshuset. Som Ahmad, der er flygtning fra Iran, udtrykker det: ”Jeg kan godt lide at hjælpe, og så har jeg selv oplevet frivillige, der har hjulpet mig, da jeg kom til Danmark.”

EN PUBLIKATION, DER SKAL ENGAGERE, SAMLE OG INSPIRERE Med ”Velkommen – 25 års hjælp til flygtninge’ ønsker Netværkshuset at engagere og samle Netværkshusets frivillige og formidle viden om engagement og organisering i civilsamfundet dengang og nu.

Publikationen skal samtidig tjene som inspiration til kommuner og andre, der vil blive klogere på modtagelse og integration af flygtninge i Danmark igennem borgeres frivillige indsats. Frivilligkonsulent i Dansk Flygtningehjælp Anne Cathrine Lausten sammenfatter det således: ”Brugerne skal bidrage, og det skal køre selv. Det lykkes i Netværkshuset.”

Netværksgruppen etableres.

Aktiviteter sættes straks i værk, bl.a. ’Kulturer mødes’ i Hellerup Sognegård med musik fra de lande, flygtninge

Netværkshuset på Ericavej 149 stilles til rådighed af Gentofte Kommune. Starter med bl.a. kursus i brug af symaskiner, cykler og computere.

Svømmeundervisning og andre idrætstilbud begynder.

Møde om Kultur fra Østafrika (Somalia, Tanzania, Rwanda).

Fokus på børneopdragelse. Hvordan opdrager vi børn i Danmark vs i Afghanistan, Irak, mm.

Fisketure på Øresund starter og er siden fortsat to gange om året.

Oplysende møder og foredrag om bl.a. islam contra kristendom.

Etniske gruppers egne møder, bl.a. kurdere, somaliere og afghanere.

Tur til bl.a. Nationalmuseet, Zoologisk Have, Frilandsmuseet, en politistation, Rosenborg Slot og Botanisk Have.

Besøg på danske arbejdspladser og islamisk kunst på Davids Samling i København.

Møde om Afghanistans folk, kulturer og historie v. Moesgaard Museum i Gentofte kommer fra, bl.a. Talib Ghali fra Irak på lut og sang.

Musik fra Mellemøsten med trioen Tajuku, som senere har spillet mange gange i forskellige konstellationer.

Middag på tværs af kulturer.

Undervisning i dansk for mødre med små børn. Besøg på danske arbejdspladser.

Besøg til bl.a. byggeriet af Storebæltsbroen og Davids Samling.

Fælles madlavning og spisning.

Udstilling af afghanske tæpper.

Skovtur til området ved Lyngby Sø.

Kvindedag med temaet flygtninge- og indvandrerkvinder i det danske samfund.

Besøg på moskéen på Dortheavej.

Samarbejde med Ungdommens Røde Kors, med arrangementer målrettet unge i Netværkshuset.

Første julefest med dansk mad og julesange, en tradition, der er fortsat.

Sommerture starter med Møn som allerførste destination.

Historien

Et indlæg i Politiken mod Gentofte Kommunes flygtningepolitik i midten af 90’erne. En gruppe på fem personer, der i 1998 inspireret af Dansk Flygtningehjælp tager initiativ til Netværksgruppen for flygtninge i Gentofte Kommune, der hurtigt samler 100 frivillige. Indvielsen af Netværkshuset i overetagen på Ericavej 149 i Vangede i 1999. Nye flygtningestrømme i midten af 10’erne på grund af borgekrigen i Syrien og behovet for mere plads. Udfordringer under Corona-pandemien. Det er en spændende historie.

Jeg kan godt forstå, at der kan være grænser for hvor mange flygtninge vi kan tage i et lille land som Danmark, men jeg kan ikke forstå politikernes fastlåste holdninger og negativiteten i forhold til flygtninge.

(Arne Madsen)

Krigen mellem Iran og Irak 1980-88, borgerkrigen i Sri Lanka i midten af 1980’erne, krigen i Somalia 1988 og konflikten mellem Israel og Palæstinenserne. Jo, der var allerede kommet flygtninge til Danmark, men krigene og konflikterne i Eks-Jugoslavien i begyndelsen og midten af 90’erne betød flygtningestrømme af helt nye dimensioner.

30.000 flygtninge fra Eks-Jugoslavien, mest bosniere, endte i Danmark, og fordelingen af de mange flygtninge i kommunerne ud over landet skabte stor diskussion. Fordelingen skulle ske på frivillig basis. Kommunerne vest for København med store sociale boligbyggerier tog imod en masse flygtninge.

”Men de begyndte at sige stop, for det blev for meget. Man forsøgte at få kommunerne nord for København til at tage flere flygtninge,” fortæller Arne Madsen, der på det tidspunkt var skoleleder på Busses skole i Gentofte.

”Men det var de ikke meget for, da de ikke havde socialt boligbyggeri af betydning. Deres modstand blev forstået sådan, at man slet ikke ville have med flygtninge at gøre.”

Hans Toft, Gentoftes daværende borgmester, var én af de mest vokale i debatten. Gentofte, en af Danmarks rigeste kommuner, skulle ikke tage imod flygtninge, for boligerne var for dyre i området til at huse flygtninge.

Indl G I Politiken

”Det blev pinligt for os der boede i Gentofte,” husker Arne Madsen.

Han skrev i 1995 et vredt indlæg i Politiken: ”Det er med undren, jeg lægger øre til borgmester Hans Tofts begrundelser for ikke at kunne/ville skaffe boliger i Gentofte Kommune til 58 flygtninge (…) Som borger i Gentofte Kommune bliver jeg skamfuld. Hvor er rummeligheden, menneskeligheden?”

Flygtningedebatten i Danmark fortsatte. Dansk Flygtningehjælp arbejdede videre med at få folk anbragt og lejede nogle store villaer i Gentofte Kommune og en fløj på det nedlagte Skt. Lucas Hospital. Der blev nu annonceret efter frivillige, der kunne tage sig af flygtningene.

Arne Madsen var gået på pension som skoleleder og takkede ja til et kursus om flygtningearbejde på det nedlagte søfort Lynæs ved Hundested.

De F Rste Hektiske M Neder

På weekendkurset 18.-19. januar 1998 satte seks personer fra Gentofte Kommune sig sammen. De blev enige om at starte Netværksgruppen for Flygtninge i Gentofte under paraplyen Dansk Flygtningehjælp. Den ene var politiker og kunne ikke indgå, da gruppen skulle være uafhængig af partipolitik.

Jens Jørgen Fallesen, Elsebeth Holm, Werner Stilling, Arly Christensen og Arne Madsen gik straks i gang med arbejdet. De fik hurtigt flere frivillige med, og allerede i februar var de klar med aktiviteter for de første flygtninge. Det skete i Sognegården ved Hellerup Kirke, hvor Jens Jørgen Fallesen var tilknyttet. Hér kunne Netværksgruppen låne lokaler en gang om ugen. De frivillige læste dansk med flygtningene og legede med børnene.

Snart så det første offentlige arrangement for flygtninge og borgere i Gentofte dagens lys; Grundlovsmødet 5. juni 1998 med Naser Khader som taler.

Det gik særdeles godt med at tiltrække frivillige til arbejde med flygtningene.

”Vi var først de fem initiativtagere. Pludselig var vi tyve, så halvtreds. Det gik meget hurtigt,” husker Arne.

Optakten Med Kommunen

Netværksgruppen henvendte sig til Gentofte Kommune for at få et sted at være og 50.000 kr. til aktiviteter for flygtninge.

Samtidig gik gruppen i gang med en underskriftsindsamling for at få et integrationsråd etableret i kommunen. Der blev hurtigt indsamlet 50 underskrifter, og flere meget kendte borgere i kommunen var med, deriblandt tidligere statsminister og Flygtningehøjkommissær Poul Hartling, tidligere, skuespiller Helle Virkner og erhvervsmanden Lars Kolind.

Der gik cirka tre måneder fra ansøgning om støtte var sendt, til der kom en invitation til et møde med kommunen. Socialdirektør Ebba Lund tog imod de fem grundlæggere.

”Vi var rustet til tænderne, men det var ikke nødvendigt, for stemningen var meget venlig. Og de 50.000 kr. kunne vi få med det samme. Men de havde ikke et sted, hvor vi kunne være, udover klasselokaler om aftenen, og det kunne vi ikke bruge til noget. Men hvis vi selv kunne finde noget, ville kommunen betale,” husker Arne.

Det blev starten på de 25 års frugtbare samarbejde mellem Netværksgruppen og Gentofte Kommune.

Ericavej 149 Indvies

De fem initiativtagere gik i gang med at finde egnede lokaler.

Arly Christensen boede i nærheden af Ericavej 149, tidligere arbejdsformidling og medicinalfirma, og fortalte de andre, at det kunne være noget.

”Vi gik ud og kiggede ind ad vinduerne, og det var fint. Kommunen lejede hele stueetagen.

Der skulle laves bl.a. branddøre, så Netværksgruppen kunne overtage det 1. juli 1999. Straks indkaldte initiativgruppen flygtningene i kommunen til et møde for at klarlægge, hvad huset skulle indeholde. En bus blev lejet og kørte alle ud til Ericavej 149.

”En mandlig flygtning lagde sig ned på ryggen og sagde. Her vil jeg gerne bo.”

Gruppen vendte tilbage til Hellerup Sognegård og organiserede sig.

”Vi diskuterede hvad der skulle være på de 319m2. Resultatet blev café, syrum, computerrum, møderum, og et rum til billard og andre spil. Og stor plads til lektielæsning. Det er stort set de samme rum, som er i dag,” konstaterer Arne.

Alle Kendte Alle

”Det var en stor ting, at vi fik Ericavej 149. Det er så godt et hus, og jeg tror, det har været helt afgørende for vores succes, at folk har kunnet lide at komme hér,” forklarer Arne Madsen. Der var ikke så mange flygtninge i starten.

”Derfor var det meget overskueligt. Vi kendte alle flygtninge godt, og stort set alle flygtningene i kommunen kom på Ericavej.”

Mere Historie

Bliv klogere på Netværkshusets historie på tidslinjerne s. 7, 14 og 38.

Det blev ligefrem helt familiært.

”Nogle flygtninge knyttede sig til frivillige. Sådan opstod kontaktpersonsystemet. Spontant og uden man gjorde et stort nummer ud af det. De var bare blevet gode venner.”

De første år efter indvielsen var præget at mange aktiviteter. Lektiehjælp, rådgivning og åben café var der helt fra starten.

”Ind imellem alt det dagligdags lavede vi mange forskellige ting. Netværksgruppen syntes, det var vigtigt at få flygtningene til at tale

Beiene

Beiene, en 81-årig flygtning fra Eritrea, kommer hen et par dage efter at blive interviewet. ”Du skal have dette med,” insisterer han.

”Af hele mit hjerte ønsker jeg at takke dem, som skabte denne forening. Tak til Arne og hans følgere. Mænd og kvinder, ung som gammel, bliver hjulpet i Netværkshuset. På forskellig måde og med en helt individuel tilgang.”

Beiene nævner eksempler som kvinder, der lærer at cykle, og flygtninge, der mangler tøj. ”Tak til den danske regering, det danske folk, Arne og de frivillige, der kommer her uden at få betaling for det.” dansk, men de skulle også lære dansk natur og kultur at kende.”

Læs mere om Beiene side 23.

Derfor har der igennem alle årene været mange arrangementer og korte eller længere ture; Bakken, Dyrehaven, H.C Andersen i Odense, Vikingemuseet i Roskilde, sommerudflugter over flere dage.

Og der var ekstra midler til arrangementer og ture.

”Vi syntes også, at det var vigtigt at holde fester. Det viste sig, at musik og dans og sådan noget får flygtninge til at slappe af og for en tid glemme de frygtelige oplevelser, de har været igennem.”

Inspiration Til Andre

Rygterne om Netværkshuset og dets mange aktiviteter spredte sig til andre kommuner. Midt i 00’erne fik Arne Madsen travlt med at tage på besøg i bl.a. Lyngby, Birkerød, Søllerød og Helsinge for at starte lignende samlingssteder for flygtninge.

”Det betød også, at vi fik samarbejde, og snakkede med de andre om, hvad de gjorde.”

Der kom hele tiden nye udfordringer, der skulle løses. Flygtningekvinderne savnede et forum, hvor de kunne være sammen og diskutere uden mænd. Den udfordring tog den iranske flygtning Nasrin Salem op. Hun havde allerede involveret sig meget i integration. Omkring 2004 startede hun kvindegrupper, der mødtes regelmæssigt i Netværkshuset og tog på inspirationsture rundt i Københavnsområdet. Nasrin Salem har spillet

Indsamling

I alle 25 år har Netværkshuset stået for landsindsamlingen for Dansk Flygtningehjælp i Gentofte Kommune og indsamler ca. 300.000 kr. årligt.

en stor rolle i Netværkshuset og var også i mange år medlem af bestyrelsen

Omkring 2009 havde Gentofte Kommune udfordringer med en gruppe unge mænd med indvandrerbaggrund. De unge følte ikke, de havde nogle steder at være og tilbragte alt for meget tid på gaden, ofte til gene for andre. Vangede-drengene, som de blev kaldt, ønskede ikke at komme i Netværkshuset i dagtimerne, for der risikerede de at møde deres forældre.

Arne tog sagen i egne hænder. Han åbner i årene 2009-13 Netværkshuset for de unge lørdage 17-24 med spisning, musik, billard, backgammon og andre spil.

”Det var hårdt. Jeg gik på indkøb om formiddagen, lavede mad om eftermiddagen, var sammen med drengene hele aftenen, og skulle så rydde op. Der kom mellem 25 og 30. Hver lørdag!” erindrer Arne.

Somme tider tog de også på ture flere dage ad gangen, bl.a. til Sverige.

Det lykkedes at skabe et værested med attraktive aktiviteter, og problemet med Vangededrengene mindskedes.

SYRERNE KOMMER – BRUG FOR MERE PLADS

Omkring 2007 kom der blot 15-20 nye flygtninge/indvandrere om året til Gentofte Kommune. Det billede ændrede sig markant nogle år senere, hvor Islamisk Stat og borgerkrigen i Syrien sendte store flygtningestrømme til Danmark – og til Gentofte Kommune. Det startede i de sidste måneder af 2014, og ved årsskiftet 201415 ønskede 80 flygtninge at få kontaktpersoner. Året efter eksploderede det.

”2015 var det travleste, Netværksgruppen har oplevet. Der var daglige besøgstal på over 100, og de frivilliges medlemstal var tæt på fordobling. Det var Syrienkrigens efterdønninger, og samtidig blev der åbnet op for flygtninge fra Eritrea,” husker Arne.

Trængslen i Netværkshuset var størst mellem 17 og 19, så flere frivillige måtte lægge deres arbejde i det tidsrum.

Der var ikke kun flygtninge og frivillige, der strømmede ind i tiden omkring 2015. Det samme gjorde store pengegaver fra kirker, fonde og private, oftest uden Netværkshuset overhovedet havde ansøgt. Over tre år blev det til omkring én million kr.

I årsberetningen for 2015 konstateres det: ”Firkantet sagt deles vandene mellem ’gå hjem’ og ’hvordan kan vi hjælpe’. Her i Netværkshuset koncentrerer vi os om sidste udsagn, og det gør også alle, der strømmer til for at give en hånd med.”

De cirka 100 brugere dagligt og mange frivillige betød, at pladsen i Netværkshuset blev trang. Da underboerne på Ericavej flyttede ud, tilbød Gentofte Kommune underetagen.

”Koordinationsgruppen sagde ja velvidende, at vi påtog os et stort ansvar og meget arbejde,” forklarer Arne.

1. marts 2016 blev underetagen overtaget, og pladsen blev fordoblet fra 319 til 640 m2. De ekstra kvadratmeter blev brugt til især at styrke motion, spil og cykelværkstedet. Den store sal var meget brugbar til større arrangementer og fællesspisning.

Corona Og Ukraine

I årene, der følger, er der stadig stort aktivitetsniveau, men der er færre midler at gøre godt med. Man må drosle lidt ned på de gratis måltider og underholdning til arrangementer.

I 2017 kan Arne Madsen mærke, at han ikke længere har nok kræfter at lægge i arbejdet i Netværkshuset. Han er blevet 82 år og stopper efter 19 år som formand.

De følgende år er der en del uro omkring formandsposten på grund af uenighed om Netværkshusets linje og dødsfald, men aktiviteterne fortsætter.

Corona-pandemien i 2020-21 betyder en lang række restriktioner på åbningstider og muligheder for aktiviteter og arrangementer. I perioder er huset helt lukket.

Først i begyndelsen af 2022 er Netværkshuset oppe i omdrejninger, og husets frivillige er derfor rede til at tage sig af de nye flygtningestrømme, der efter 24. februar 2022 var på flugt fra den russiske invasion i Ukraine.

Nu er der igen fuldt hus på Ericavej 149.

Debatmøde: ’Mediernes rolle i integrationen’ og foredraget ’Muslimerne kommer.’

Fest i Netværkshuset for unge mellem 15 og 25 år.

Første Fastelavnsfest for børn og voksne. Der slås katten af tønde, fremstilles masker, børnene klæder sig ud. Fastelavnsboller og kakao serveres. Fastelavnsfesten har fundet sted lige siden.

Naturvandring rundt om Gentofte sø.

Er det muligt at være troende muslim og fanatisk demokrat? Foredrag v. Sherin Khankan.

Fælles picnic ved Aldershvileparken i Bagsværd for alle Netværksgrupper i Københavnsområdet.

Møde om muslimernes kunst og kultur.

Jørgen Bech Simonsen holder foredrag om ’Integrationens udfordringer.’ Hvordan man gør borgerne ligeværdige.

Nattergaletur til Bøllemosen.

Middag på tværs af kulturer med sang og musik. Et samarbejde med Vangede Kirke som inviterer deres menighed. Middagene er holdt ved i mange år, de senere år med kaffebord, hvor deltagerne medbringer kager fra deres hjemlande.

’Rejse i poesi.’ Møde med Benny Andersen, der spillede og sang. Også forfatterne Munian Alfakar og Sejr Andersen deltager.

’Menneskerettigheder under pres,’ v. Morten Kjærum og Manu Sareen ’Når kærlighed bliver tvang.’

’Ting, der fortæller’ på Gentofte Hovedbibliotek, hvor flygtningebørn udstiller ting, de har haft med fra hjemlandet under flugten sammen med en ting fra Danmark, de var blevet glade for.

Børneteaterforestillingen ’Min drøm’.

Stor udstilling i Gentofte Rådhushal med udenlandske og danske kunstnere.

’Ingenmandsland.’ Danske Kirsten Thorup og irakiske Duna Ghali mødes på Gentofte Bibliotek om temaer i deres nyudgivne bøger.

Valg til kommunalbestyrelsen. Netværkshuset organiserer valgmøde, hvor de politiske partier deltager. Er blevet en fast tradition, også ved valg til Folketinget.

Show med tryllekunstner.

Sommertur til det sydlige Sjælland, hvor bl.a. Gisselfeld, BonBon-Land og et glaspusteri besøges.

Deltagelse i Gentofte Festuge for første gang. Netværkshuset bidrager med forskellige aktiviteter i årene fremover.

Foredrag: Vestens problemfyldte forhold til islam.

’Flygtningearbejde i 23 lande’ v. Arne Vågen fra Dansk Flygtningehjælp.

Bankospil for børn og voksne i Netværkshuset.

Valg til integrationsråd. En aften på Gentofte Rådhus, hvor de opstillede kandidater forklarer, hvad de vil arbejde for. Afstemning samme aften.

Madklub for flygtninge, der bor alene.

Sommertur til Kulhuse, nu med to overnatninger.

Besøg på bl.a. Arbejdermuseet.

Fejring af Nowruz, nytårsfest for iranerne, afghanerne og kurderne. Holdes efterfølgende med mellemrum.

Sankt Hans Fest i Nymosen for flygtninge, indvandrere og andre Gentofte borgere med taler og musik. Hvis en udlænding taler, er der dansk musik, og omvendt. Formålet er at skabe forbindelse med udlændinge og Danskere. Senere overtog Vangede Venner midsommeraftenen.

I Gentofte Festuge, koncert i fyldt rådhushal med Middle East Peace Orchestra, der er et miks af jøder og muslimer. Og dansegruppen Uppercut med breakdance. Flygtninge fra Netværkshuset serverer maden.

Oplysningmøde. Hvad skal man med en forsikring?

Filmen Drageløberen vises. Bowlingtur til Gladsaxe.

Sange, musik og historier fra Mellemøsten med irakeren Fanar Ghali.

Om at have børn i Danmark. Fattigdom i Danmark.

Duoen Singh og Goldschmidt spiller i Netværkshuset.

Sommertur til en ferielejr ved Havnsø. Dragebygning- og flyvning. Afghanerne hjælper andre med at lave drager i Netværkshuset og afprøver dem i Dyrehaven.

’Afghanistan uden filter,’ foredrag ved journalist Nagieb Khaja.

Tur til Nationalmuseet.

Fodbold for drenge. Fik danskere og unge flygtninge og indvandrere til at mødes arrangeret af ung afghaner.

’Det Arabiske Forår’ og dets perspektiver. Debatmøde med Jørgen Bæk Simonsen.

Backgammon turnering.

Fugletur til Mølleåen.

Grillaften i Netværkshusets have.

Sommertur til Fakse Ladeplads.

Teatergruppen Task Force fra Betty Nansen Teatret og Netværkshuset. Unge med forskellige etniske baggrunde assisteret af professionel instruktør går ind i indvandrerdebatten med nye vinkler.

Danmark set udefra.

Fotoudstilling med irakisk arkitekt.

Sommertur til Sagalandet i Lejre.

Bustur til H.C. Andersens Hus i Odense.

Tur til bl.a. Kronborg og Slotsholmen. Bevægelse og afspænding for kvinder.